Esbjerg Kommunes budget for blev vedtaget den 9. oktober 2007 med et flertal på 30 ud af 31 af byrådets medlemmer.

Transkript

1

2 Forord Esbjerg Kommunes budget for blev vedtaget den 9. oktober 2007 med et flertal på 30 ud af 31 af byrådets medlemmer. Det vedtagne budget er i økonomisk balance og har i alle årene en positiv kassebeholdning. I budgettet er serviceniveauet på de klassiske velfærdsområder dagpasning, skoler, omsorg, familie og handicap - fastholdt og endda på visse områder øget. Samtidig er skatteprocenterne uændrede i forhold til sidste år. Det er med glæde, at det derudover er lykkedes at sikre finansiering af en række tiltrængte investeringer, hvoraf flere gennemføres i overensstemmelse med byrådets aftaler med kommunens mange lokalråd. Andre større investeringer, som det tidligere har været svært at finde penge til i kommunens budgetter, er nu planlagt gennemført ved brug af penge fra salget af ESE-nettet. Projekterne er primært planlagt gennemført i 2009, men enkelte påbegyndes dog allerede i Det har været en spændende budgetlægning med et godt samarbejde mellem de politiske og administrative niveauer, som jeg håber fortsætter i de kommende år, hvor der blandt andet skal gennemføres vigtige budgetanalyser på en række store driftsområder. På Esbjerg Byråds vegne Johnny Søtrup Borgmester 1

3 2

4 Budget Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Generelle bemærkninger... 5 Oversigter Bevillingsoversigt Hovedoversigt Tværgående artsoversigt Anlægsinvesteringer Bemærkninger til anlægsinvesteringer Tilskudsoversigt Takst- og prisoversigt Strukturel balance Opdeling i rammebelagte områder mv Befolkningsprognose Bevillings- og kompetenceregler Politiske ændringsforslag Fagudvalg / politikområder Økonomiudvalget Byudvikling Beredskab Politisk organisation Administration Erhverv og turisme Finansiering Plan & Miljøudvalget Byfornyelse Miljø Affaldsbehandling Teknik & Forsyningsudvalget Byggeri, vedligehold og energi Veje og grønne områder Forsyningsvirksomhed Esbjerg Lufthavn Borger & Sundhedsudvalget Sociale ydelser Handicappede Sundhed og omsorg Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarked Børn & Familieudvalget Skole Dagpasning Familie Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid

5 4

6 Budget Generelle bemærkninger Generelle bemærkninger er en beskrivelse af de budgetmæssige forudsætninger. 5

7 6

8 Budget Generelle bemærkninger 1 Indledning Økonomiske nøgletal Budget Kommunens driftsudgifter Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre Ikke-rammebelagte områder, fx overførsel til personer Forbrugerfinansierede områder Anlæg Skattefinansierede områder Salg af jord og ejendomme samt køb af jord Forbrugerfinansierede områder Finansiering Generelle tilskud Grundbidrag til Regionen Indkomstskat Grundskyld og dækningsafgift Selskabsskat Kirkeskat Kassebeholdning Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld Renter Øvrige forudsætninger Økonomiaftalen for Delingsaftale Befolkningsprognose Budgetforligstekst

9 Budget Generelle bemærkninger 1 Indledning Budget 2008 blev vedtaget den 9. oktober 2007 med baggrund i et budgetforlig underskrevet af 30 ud af byrådets 31 medlemmer. Budgetforliget er udtryk for et politisk ønske om at fastholde den igangværende harmoniseringsproces og honorere den stigende efterspørgsel efter kommunale ydelser på de store serviceområder - herunder særligt på børneområdet og handicap- og omsorgsområdet. Derudover har det været vigtigt at fastholde fokus på at frigøre yderligere rationaler ved kommunesammenlægningen ved gennemførelse af en række konkrete budgetanalyser frem til næste års budgetlægning. Forligsparterne har bevidst arbejdet med budgettet i et længere tidsperspektiv end blot 2008 med henblik på at skabe en økonomisk og indholdsmæssig ramme for en fremtidig bæredygtig udvikling af kommunen. En oversigt over de politiske prioriteringer findes fra side 151 og budgetforliget kan læses i afsnit 5 i de generelle bemærkninger. Budgettet er delt i en række politikområder, som hver især dækker et antal sammenhængende opgaveområder. Serviceniveauet på de enkelte politikområder er beskrevet fra side 159. De generelle bemærkninger i dette afsnit giver, sammen med de efterfølgende økonomiske oversigter, en status på Esbjerg Kommunes økonomiske situation samt et overordnet indblik i Budget 2008 og overslagsårene De generelle bemærkninger indledes i afsnit 2 med en økonomisk status. I afsnit 3 beskrives overordnet kommunens udgifter og indtægter vedrørende henholdsvis drift, anlæg og finansiering. I dette afsnit gennemgås også i store træk de ændringer, der følger af beslutninger i forbindelse med budgetvedtagelsen. Forudsætninger for budgetlægningen i form af økonomiaftalen for 2008 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening samt andre forudsætninger fremgår af afsnit 4. De generelle bemærkninger afsluttes i afsnit 5 med budgetforligsteksten. 2 Økonomiske nøgletal Byrådet har ønsket at sikre et solidt økonomisk fundament for kommunens udvikling i de kommende år og har derfor haft fokus på at sikre et overskud på den ordinære drift og samtidig fastholde en positiv kassebeholdning i hele budgetperioden. Indenfor disse rammer er derefter planlagt en række investeringer finansieret dels af kassebeholdningen (skattefinansieret anlæg) og dels af de midler, der blev frigivet ved salg af TV- og Ese-nettet. Samlet set genererer Budget følgende økonomiske nøgletal: 8

10 Budget Generelle bemærkninger Tabel 1: Økonomiske nøgletal mio. kr. Strukturel balance I (+ = underskud) (Ordinær drift) Strukturel balance II (+ = underskud) (Ordinær drift + skattefinansieret anlæg ex Esenetmidler) Strukturel balance III (+ = underskud) (Ordinær drift + skattefinansieret anlæg inkl. Esenetmidler) Finansiel egenkapital (- = negativ) Kassebeholdning (+ = positiv) Strukturel balance I er udtryk for om der er over- eller underskud på den ordinære drift - det vil sige om skatteindtægter og generelle tilskud kan finansiere kommunens driftsudgifter. Tallene viser, at der forventes et overskud i alle årene. Strukturel balance II er strukturel balance I tillagt skattefinansierede anlægsinvesteringer (kassefinansierede). Tallene viser, at der er underskud i 2008, hvor der er planlagt en række investeringer for at sikre en fornuftig fremtidig drift. I overslagsårene vurderes behovet for investeringer ikke at være så stort, hvorfor der også er overskud på den strukturelle balance II. Strukturel balance III er strukturel balance II tillagt anlægsinvesteringer finansieret af midler fra salg af TV- og ESE-nettet. Disse midler planlægges anvendt i 2008 og 2009, hvilket medfører underskud på den strukturelle balance III i de første to år. De øvrige budgetår er stort set uændret i forhold til strukturel balance II. Den finansielle egenkapital viser udviklingen i kommunens økonomiske situation. Den påvirkes af det strukturelle over-/underskud, og forringes derfor i budgetperioden. Det bemærkes, at den finansielle egenkapital er negativ, da kommunens ejendomme ikke indgår i opgørelsen. Den beregnede kassebeholdning forventes at udgøre 418,9 mio. kr. pr. 1. januar 2008 inkl. Ese-netmidler. I løbet af budgetperioden reduceres kassebeholdningen som følge af et budgetteret kasseforbrug på i alt 445,1 mio. kr. Samtidig forventes kassebeholdningen øget med 20 mio. kr. i hvert af årene 2008 og 2009 som følge af forventet øget opsparing af kommunale driftsmidler. Kassebeholdningen forventes at være positiv i hele perioden og forventes at udgøre 14 mio. kr. ved udgangen af Budget Kommunens driftsudgifter Driftsudgifterne budgetteres efter reglerne om rammestyring for henholdsvis rammebelagte områder og ikke-rammebelagte områder. Se i øvrigt Oversigter bevillings- og kompetenceregler på side 147 samt en oversigt over opdeling i rammebelagte og ikke-rammebelagte områder på side

11 Budget Generelle bemærkninger Esbjerg Kommunes samlede skattefinansierede driftsudgifter udgør netto ca. 5,4 mia. kr. i 2008 og de efterfølgende år. Heraf anvendes 4,4 mia. indenfor de rammebelagte områder og 1 mia. kr. indenfor de ikke-rammebelagte områder jf. nedenfor. Tabel 2: Oversigt over driftsudgifter, netto Driftsudgifter i 2008, Rammebelagte netto i mio. kr. se afsnit Økonomiudvalg 776,3 Ikkerammebelagte se afsnit Hvile i sig selv se afsnit Plan & Miljøudvalg 6,2-3,3 Teknik & Forsyningsudvalg 197,3 35,2 Borger & Sundhedsudvalg 1.515,5 531,3-35,4 Arbejdsmarkedsudvalg 7,2 485,1 Børn & Familieudvalg 1.597,0 17,1 Kultur & Fritidsudvalg 264,2 I alt 4.363, ,5-3,5 Udgifter til lønninger er budgetteret til at udgøre ca. 63 % af de samlede driftsudgifter. Mere detaljerede oplysninger kan ses under Fagudvalg/politikområder fra side 159, hvor mål, servicebeskrivelser og økonomi for de enkelte politikområder er beskrevet Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre På de rammebelagte driftsområder budgetteres i henhold til reglerne for rammestyring. Det vil sige, at budgetterne alene kan justeres med byrådsbeslutninger, nye love og befolkningsudvikling. Budgettet er således udtryk for det serviceniveau som politikerne har fastlagt for Esbjerg Kommune. Rammebelagte områder omfatter de store serviceområder som fx dagpasning, skoler, ældre, handicappede, veje, børn og unge samt administration. I budgetlægningen har der været fokus på at revidere budgetterne, således at der er sikret budgetmæssig dækning til det aktuelle serviceniveau. Det har på nogle områder krævet, at der afsættes yderligere midler og på andre områder, at budgetterne har kunnet reduceres. På nogle af de større serviceområder er det dog besluttet at gennemføre dyberegående analyser inden der konkret tages stilling til evt. budgetjusteringer. Analyserne forventes gennemført i 2008 dels via egne arbejdsindsats og dels med ekstern konsulentbistand. De rammebelagte driftsområder svarer til de serviceudgifter, som er omfattet af ministeriets definition af servicevækstramme. Fra budget 2007 til budget 2008 må der i henhold til økonomiaftalen være en vækst på 0,638 %, hvilket ikke er overholdt i det foreliggende budget, hvor servicevækstrammen er overskredet med 69 mio. kr. Det er forudsat, at opsparede driftsmidler øges med 20 mio. kr. i hvert af de næste to år således, at der ultimo 2009 overføres 160 mio. kr. til forbrug i de følgende år Ikke-rammebelagte områder, fx overførsler til personer Ikke-rammebelagte områder budgetteres i forhold til efterspørgsel og aktuelt behov. Det er primært områderne førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og boligydelse/-sikring m.v., der er ikke-rammebelagte. 10

12 Budget Generelle bemærkninger Ændret efterspørgsel påvirker således forbruget på disse områder. Byrådet forventer, at de sociale ydelser kan reduceres ved en aktiv indsats, og har tidligere opprioriteret de administrative funktioner på netop dette område. I budgetlægningen har der været fokus på at revidere budgetterne, således at der er sikret budgetmæssig dækning til den forventede efterspørgsel. Det har på nogle områder krævet, at der afsættes yderligere midler og på andre områder, at budgetterne har kunnet reduceres. En del af de ikke-rammebelagte områder er omfattet af budgetgarantien. Bloktilskuddet er beregnet ud fra en forventet vækst på de budgetgaranterede områder. Esbjerg Kommune har beregnet udgifterne ud fra egne forventninger til udviklingen i antal ydelsesmodtagere. Udgiftsvækst i Esbjerg Kommune svarer stort set til Kommunernes Landsforenings forventninger til væksten på landsplan Forbrugerfinansierede områder De forbrugerfinansierede områder er Forsyningsvirksomheder i form af varme- og vandsyning og kloak/spildevand samt Affaldsbehandling og Boligforsyning. På disse områder budgetteres der ud fra, at udgifter og indtægter over tid skal udligne hinanden området skal hvile i sig selv, idet indtægterne stammer fra forbrugerpriser eller huslejer, som beregnes på baggrund af udgifterne til både drift og anlæg på området. Det bemærkes, at Boligforsyningen giver et mindre overskud og at Boligforsyningens drift indgår i servicevækstrammen Driftsbudgettet på Forsyningsvirksomheder er udarbejdet efter hidtidigt forbrug og således, at et konstateret overskud i 2006 tilbagebetales til forbrugerne i 2008 og efterfølgende år med henblik på at opretholde stabile priser. Kommunen fungerer som bank for forsyningsvirksomhederne og dermed er der et mellemværende mellem forsyningsvirksomhederne og kommunekassen, der forrentes med diskontoen + 2 % begge veje. Som udgangspunkt er mellemværendet stabilt i budgetperioden. Dog kan der af hensyn til ønsket om stabile priser ske ændringer som følge af tilbagebetaling/opsparing. Den samlede mellemregning, som er et kommunalt tilgodehavende, øges i den 4- årige budgetperiode. Den likviditetsforbedring som følger af overskuddet i 2006, reduceres således i løbet af budgetperioden. Se nedenstående oversigt over udviklingen i mellemværendet. Tabel 3: Udvikling i mellemværende mellem forsyningsvirksomhederne og kommunekassen - = gæld, mio. kr Spildevand 170,8 197,2 198,0 181,2 158,9 Affaldsbehandling * 4,6 11,5 8,5 5,6 2,3 Varmeforsyning -86,5-37,9-5,6 9,8 9,4 Vandforsyning 25,0 25,2 21,4 16,9 10,7 I alt kom. tilgodehavende 113,9 196,0 222,3 213,5 181,3 * I mellemregningen indgår, at forbrugerne fra 2004 skal stille en garanti på ca. 21 mio. kr. til sikkerhed for slutafdækning og efterfølgende drift af Måde Deponeringsanlæg. Der henlægges hertil 1,7 mio. kr. årligt via taksterne. 11

13 Budget Generelle bemærkninger 3.2 Anlæg I dette afsnit gives et kort overblik over kommunens planlagte investeringer opdelt på tre hovedområder. Der findes flere oplysninger i Oversigter - Anlægsinvesteringer fra side Skattefinansierede områder Der er afsat rådighedsbeløb til følgende skattefinansierede investeringer: Tabel 4: Skattefinansierede investeringer + = udgifter / - = indtægter, mio. kr. Skoleudbygninger 11,5 5,0 5,0 5,0 Øgede pasningsmuligheder i Egebæk- Hviding 2,0 Specialcenter og køb af grund i Tarp 27,3 11,9 Fremtidig madproduktion 35,0 Udbygning vedrørende handicapområdet 6,6-2,4 Fritid og kultur 41,3 15,2 2,8 Kommunesammenlægning, IT m.v. 1,8 Cykelstier og andre tiltag i lokalområder 20,1 9,5 1,3 1,3 Projekter finansieret af ESE-netmidler 131,2 118,6 5,0 Puljer til løbende anlægsopgaver* 33,1 33,0 32,9 32,8 I alt 274,9 225,8 47,0 39,1 * Puljer til løbende anlægsopgaver er afsat til byfornyelse, opretning af kommunale ejendomme, energibesparende foranstaltninger, sikkerhedsfremmende foranstaltninger og trafikstøjdæmpning, asfaltarbejder samt fritidskulturelle investeringer Salg af jord og ejendomme samt køb af jord Der budgetteres med følgende køb og salg af jord samt salg af ejendomme: Tabel 5: Køb og salg af jord samt salg af ejendomme + = udgifter / - = indtægter, mio. kr. Salg af ejendomme -10,5-10,5-10,5-10,5 Salg af grunde -77,2-58,0-57,0-59,2 Køb af jord 45,7 16,0 4,8 18,5 Byggemodning 77,2 46,8 28,5 34,9 I alt 35,2-5,7-34,2-16,3 Salg af jord og byggemodning er budgetlagt i henhold til Byggemodningsplan Der er særskilt taget politisk stilling til en aktiv jordpolitik og dermed afsat ekstra midler til opkøb af privatejede arealer i udbygningsområder for at sikre et fortsat løbende udbud af boligarealer. Salg af ejendomme er budgetlagt med generelt forventet salg på 4,5 mio. kr. årligt. Desuden er der i perioden specielt forudsat et ekstraordinært salg på 6 mio. kr. årligt 12

14 Budget Generelle bemærkninger Forbrugerfinansierede områder Anlægsbudgettet på forsyningsvirksomhederne, indenfor vand, varme og kloak, er udarbejdet på baggrund af Byggemodningsplan og andre planlagte investeringer som tilgodeser en driftsøkonomisk optimering af de enkelte hvile-i-sigselv-områder. Investeringer på disse områder betales af brugerne typisk over 15 år via takster på Forsyningens områder og via tilslutningsbidrag. Ældreboliger og kommunens beboelsesejendomme defineres i denne sammenhæng også som forbrugerfinansieret område idet investeringer indregnes i huslejen. Der er afsat følgende rådighedsbeløb til investeringer: Tabel 6: Forbrugerfinansierede investeringer + = udgifter / - = indtægter, mio. kr. Fortsat udbygning af Måde Deponi 6,8 Spande m.v. til indsamling af papir m.v. 3,4 Byggemodning, netto 26,9 5,3 2,9 4,1 Kloakinvesteringer m.v. 13,2 13,5 7,8 6,8 Ældreboliger i forbindelse med opførelse af Specialcenter og ombygning af Tjæreborg Ældrecenter * 77,6 31,1 Forbedring af beboelsesejendomme 2,4 2,4 2,4 2,4 I alt 130,3 52,3 13,1 13,3 * Udgifter til ældreboliger finansieres primært via lån med statslig ydelsesstøtte. Kommunens udgifter svarer til grundkapitalindskud, som udgør 7% i forbindelse med specialcentret. 3.3 Finansiering Generelle tilskud Generelle tilskud består dels af et statstilskud og dels af en udligningsordning. Staten sørger via statstilskuddet for, at kommunernes har et økonomisk fundament for deres opgavevaretagelse. Statstilskuddet reguleres hvert år i forbindelse med økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen, således at statstilskuddet øges når kommunernes udgifter stiger fx som følge af ny lovgivning og reduceres når kommunernes indtægter stiger fx som følge af øgede skatteindtægter. Statstilskuddet fordeles efter befolkningstal. Formålet med udligningsordningen er dels at udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov opgjort efter objektive kriterier og dels at udligne forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag. Herved sikres bedre overensstemmelse mellem kommunens skatteprocent og det serviceniveau, borgerne tilbydes i hele landet. Der foretages en generel nettoudligning på 58% af alle kommunernes udgiftsbehov og beskatningsgrundlag samt en ekstra udligning på 32% for ugunstigt stillede kommuner som fx Esbjerg Kommune. 13

15 Budget Generelle bemærkninger Denne nettoudligning finansieres af staten og indgår i beregningen af det samlede statstilskud. Det vil sige, at jo mere kommunerne skal have i udligning jo mindre får kommunerne i egentligt statstilskud. Generelle tilskud og udligning er budgetteret med Kommunernes Landsforenings tilskudsmodel og giver et provenu på kr. i Grundbidrag til Regionen Kommunerne betaler grundbidrag til regionens varetagelse af opgaver på sundhedsområdet og indenfor regional erhvervsudvikling. På sundhedsområdet, skal der i 2008 betales 1133 kr. pr. indbygger svarende til 129,5 mio. kr. og til erhvervsudvikling, skal der betales 113 kr. pr. indbygger svarende til 12,9 mio. kr. Grundbidraget forhandles årligt med regionen indenfor en nærmere bestemt økonomiramme Indkomstskat Indkomstskat er budgetteret med selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget i 2008 og en beregnet skattegaranti i overslagsårene ud fra Kommunernes Landsforenings skøn for udvikling i udskrivningsgrundlaget i de kommende år. Tabel 7: Forventet vækst i udskrivningsgrundlaget Vækst i pct KLs skøn 4,5 4,8 2,0 3,9 3,9 3,8 EKs vækst* 4,85 4,3 1,8 4,6 3,4 3,6 * Vækstprocenterne i Esbjerg Kommune er korrigeret for den forventede udvikling i befolkningen. Som det ses af ovenstående vækstprocenter, forventes væksten i Esbjerg Kommune at overstige KLs skøn for udviklingen på landsplan i Men generelt forventes Esbjerg Kommunes vækst at være lavere end på landsplan. Det skyldes primært faldende befolkningstal og dermed færre skatteydere. Af tabellen fremgår, at væksten i Esbjerg specielt i 2009 forventes at være højere end på landsplan det skyldes overgang til statsgaranti i overslagsårene. Udskrivningsgrundlaget i 2009 fremskrives med KLs procenter helt tilbage fra 2006 og sammenholdes derefter til udskrivningsgrundlaget i 2008 som siden 2006 er fremskrevet med Esbjerg Kommune egne mindre procenter. Der er valgt selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget i På baggrund af det nuværende grundlag vil valg af selvbudgettering samlet set give en merindtægt på 15,5 mio. kr. i 2008, og det forventes, at efterreguleringen for 2008 (i 2011) vil give en indtægt på 49,4 mio. kr. Den forventede regulering i 2011 fremkommer som en følge af, at KL i deres tilskudsmodel forventer højere skattegrundlag for kommunerne i 2008 end der indgår i statsgarantien for Det højere skattegrundlag vil i første omgang blive omsat i et lavere nettotilskud fra udligningen i Først i 2011 vil der blive i forbindelse med efterreguleringen af 2008 blive taget højde for, at en mindre del af bloktilskuddet skal anvendes til finansiering af nettoudligningen. I overslagsårene er budgetteret med en beregnet statsgaranti, som i det enkelte år med den nuværende viden om primært befolkningsudviklingen, er den økonomisk bedste løsning. 14

16 Budget Generelle bemærkninger For 2007 udmeldte Indenrigs- og Sundhedsministeriet maksimale skatteprocenter og grundskyldspromiller, men fra 2008 kan kommunerne igen selv fastsætte niveauet, dog indenfor en begrænset ramme for kommunerne under ét. Esbjerg Kommune har et mål om, at indkomstskatteprocenten og grundskyldspromillen ikke må stige i forhold til nuværende niveau og har valgt at fastholde uændrede procenter og promiller i både 2008 og overslagsårene, idet dog bemærkes, at skatteprocenten for 2007 var 25,37%, som i henhold til gældende regler skal afrundes opad til 25,4% i De kommunale skatteprocenter og grundskyldspromille fremgår af følgende tabel. Tabel 8: Skatteprocenter og grundskyldspromille Kommuneskatteprocent 25,4 25,4 25,4 25,4 Grundskyldspromille 25,29 25,29 25,29 25,29 Kirkeskatteprocent 0,81 0,81 0,81 0, Grundskyld og dækningsafgift Resultatet af den seneste vurdering medfører følgende værdier i 2008, hvoraf der kan opkræves grundskyld og dækningsafgift. Tabel 9: Grundskyld og dækningsafgift. Værdier, promille og provenu - = indtægt Værdier mio. kr. Afgiftspligtige grundværdier, (min. 16 o/oo - max. 34 o/oo) Dækningsafgiftspligtige værdier af offentlige ejendommes Beskatning i promille Provenu mio. kr ,4 25,29 216,2 - Grundværdier 1/ , heraf 112,5 12,65 1,4 Kommunale ejendomme 25,4 12,65 0,3 Regionsejendomme 29,2 12,65 0,4 Statsejendomme 57,9 12,65 0,7 - Bygningsværdier 1/ ,5 8,75 13,2 - Ældreboliger 1,0 Provenu i alt 231,8 Det forventes, at grundværdierne for perioden årligt vil stige med 6,9% Selskabsskat Provenuet af selskabsskat har de senere år vist en stigende tendens. Afregningen af selskabsskatter foretages i forhold til de faktiske selskabsskatter for indkomståret 3 år forinden. Afregningen i 2008 kan henføres til 2005, som var et godt år for selskaberne i Ribe, Bramming og Esbjerg kommuner. Der er indregnet indtægter for i alt 78,6 mio. kr. i KL forventer ikke at selskabsskatterne for 2006 og 2007 kan holde sig på dette høje niveau, og der forventes derfor indtægter på 75,8 mio. kr. i 2009 og 64,8 mio. kr. i For 2011 forventes selskabsskatterne at stige med 11,5% i forhold til afregningen i

17 Budget Generelle bemærkninger Kirkeskat I budgettet er kirkeskatteprocenten fastsat til 0,81 i alle årene. Kirkeskatteyderantallet udgør 90,2% af de totale skatteydere. Den opkrævede kirkeskat afregnes fuldt ud til kirkekasserne. Kirkekassernes samlede indtægter og udgifter registreres på en mellemregningskonto, som herefter udviser kommunens gæld/tilgodehavende i forhold til kirkekasserne. Primo 2008 har kommunen et beregnet tilgodehavende hos kirkekasserne på ca. 1,5 mio. kr., som indgår i budgetterne for de efterfølgende år Kassebeholdning En kommunes budget skal balancere i det enkelte budgetår. Når udgifterne og indtægterne i øvrigt er på plads, vurderes i hvor høj grad låne-mulighederne skal benyttes og/eller hvor meget der skal finansieres via kasse-beholdningen. I Budget 2008 er der budgetteret med følgende forbrug af kassen: Tabel 10: Budgetteret forbrug af kassebeholdningen mio. kr. (+ = forbrug af kassen) Budgetteret forbrug af kassebeholdningen Forudsætning om øget opsparing i yderligere to år I alt Kassebeholdningen forventes herefter at udgøre følgende i de enkelte budgetår: Tabel 11: Kassebeholdning ultimo året mio. kr. Kassebeholdning (+ = positiv) Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse giver mulighed for at optage lån til finansiering af bl.a. følgende investeringer: Varme- og vandforsyningsanlæg Rensningsanlæg, kloakforsyning og renovation Byfornyelse Energi- og elbesparende foranstaltninger Forbedring af kommunale beboelsesejendomme I særlige tilfælde opkøb af jord til boligformål Ældreboliger Esbjerg Kommune har en målsætning om, at låne til forsyningsområder og ældreboliger i henhold til lånebekendtgørelsen og årets økonomiaftale. Desuden har man i årets budgetlægning besluttet at låne til øvrige skattefinansierede områder, hvor det er muligt. I forbindelse med økonomiaftalen er der afsat lånepuljer til skolebyggeri, men primært afgrænset til de kommuner, der ikke får frigivet deponerede midler. Esbjerg er blandt de kommuner, der får udbetalt tidligere deponerede midler i budgetperioden, og er derfor ikke med i målgruppen. 16

18 Budget Generelle bemærkninger Tabel 12: Budgetteret låneoptagelse - = indtægt, mio. kr. Forbrugerfinansierede områder: Forsyningsvirksomhederne 33,6 4,3 4,5 0,0 Ældreboliger 70,6 29,5 0,0 0,0 Skattefinansieret Forbedring af beboelsesejendomme, jordkøb til beboelse og energibesparende foranstaltninger m.v. 40,0 20,5 12,9 23,1 I alt 144,2 54,3 17,4 23,1 Byrådet har besluttet, at løbetiden på eksisterende variabelt forrentede lån for i alt ca. 500 mio. kr. skal forlænges med 10 år. Forlængelse af løbetiden medvirker, at kommunens gæld ikke afdrages så hurtigt som hidtil budgetteret. Kommunens samlede gæld udvikler sig herefter således over perioden: Tabel 13: Udvikling i den samlede gæld - = gæld, mio. kr Primo året , , , , ,0 Lånoptagelse -208,8-144,2-54,2-17,4-23,1 Afdrag 169,6 76,6 63,9 76,4 79,8 Ultimo året , , , , ,4 Kommunens skattefinansierede gæld, den forbrugerfinansierede gæld og gæld til ældreboliger fremgår af følgende tabel: Tabel 14: Udvikling i den skattefinansierede gæld - = gæld, mio. kr Forbrugerfinansieret gæld -113,9-196,0-222,3-213,5-181,3 Gæld ældreboliger -624,9-677,6-689,2-671,3-653,4 Skattefinansieret gæld -700,3-633,1-585,6-553,2-546,7 Gæld i alt , , , , ,4 Kommunens totale gæld er ca. 1,4 mia. kr. og falder over budgetperioden med knap 58 mio. kr. Den reelle gæld, det vil sige den andel Esbjerg Kommune skal afdrage, er dog noget mindre. Det hænger sammen med, at kommunen har et tilgodehavende hos de forbrugerfinansierede områder, som alt andet lige skal anvendes til betaling af afdrag, ligesom kommunen har en stor ældreboliggæld, hvor kommunens reelle omkostning er næsten lig nul idet staten finansierer ydelserne Renter Ved beregning af renteindtægter er der taget udgangspunkt i en skønnet gennemsnitlig beholdning i 2008 på 600 mio. kr. Den beregnede gennemsnitlige beholdning forrentes med 5% - 7%. Ved beregning af renteudgifter på eksisterende variabelt forrentede lån er der indregnet en variabel rente på 4,5% - 6,0%. Fastforrentede lån er budgetlagt i forhold til de enkelte lånedokumenter. For udlandslån anvendes valutakursen på budgetlægningstidspunktet. Nye lån optages ultimo året og budgetlægges som 15-årige serielån med en fast rente på 6% p.a. 17

19 Budget Generelle bemærkninger 4 Øvrige forudsætninger 4.1 Økonomiaftalen for 2008 Pris- og lønskøn Byrådet har besluttet generelt at anvende KL s pris- og lønskøn i budgetlægningen dog således at art 2 og 4 kun fremskrives med ¼ af KLs skøn. I økonomiaftalen er der forudsat følgende pris- og lønskøn for de kommunale udgifter: Tabel 15: Anvendte pris- og lønskøn, fra Kommunernes Landsforening, juli Pris- og lønskøn 2005/ / / / / Prisskøn 3,6 2,6 3,3 3,3 3,3 3,3 Lønskøn 4,0 3,3 3,3 4,7 3,7 3,7 Samlet pris- og lønskøn 3,8 3,0 3,3 4,2 3,6 3,6 Udgifter til lønninger forventes at stige ekstraordinært meget i 2009 da der forventes en høj efterregulering af de kommunale lønninger pr. oktober 2008 som følge af lønudviklingen på det private arbejdsmarked. Indkomstskøn Byrådet har besluttet at anvende KL s skøn for indkomstudviklingen. I forbindelse med økonomiaftalen fastlægges indkomststigningerne på landsplan, og bloktilskuddets størrelse reguleres i forhold til kommunernes mulige indtjening. Vurderingen for perioden er foretaget af KL, da der ikke er indgået aftale med Regeringen vedrørende disse år. I budgettet er det forudsat, at Esbjerg Kommunes indkomstudvikling pr. skattepligtig kan følge landsudviklingen i alle årene. Af nedenstående tabel fremgår udviklingen i udskrivningsgrundlaget i hhv. Esbjerg Kommune og på landsplan. Der er tale om fremskrivningsprocenter ved selvbudgettering inkl. ændring i antal skatteydere. Tabel 16: Anvendte indkomstskøn, fra Kommunernes Landsforening og Esbjerg Kommune beregnede inkl. udvikling i antal skatteydere Indkomstskøn 2005/ / / / / /11 KL-skøn, landsplan 4,5 4,8 2,0 3,9 3,9 3,8 Esbjerg Kommune 4,85 4,3 1,8 4,6 3,4 3,6 Nye love og bekendtgørelser De økonomiske konsekvenser af årets lov- og cirkulæreprogram er indarbejdet i budgettet. De væsentligste ændringer vedrører: Lov om seniorjob. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, hvis dagpengeperiode udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen, har ret til ansættelse i seniorjob, når dagpengeperioden er udløbet. Kommunen har pligt til at tilbyde ansættelse til personer med bopæl i kommunen. Ændring af sygedagpengeloven, som sikre særlige grupper af delvist sygemeldte lønmodtagere en ydelse på niveau med den, de ville have fået, hvis det var en fuld sygemelding. Herudover sker en forlængelse af sygedagpengeperioden for de personer, der venter på lægebehandling. 18

20 Budget Generelle bemærkninger Dagtilbudsloven indebærer krav om offentliggørelse, øget pædagogisk indsats, sprogvurdering og opfølgning. Ungdomsuddannelsestilbud. Undervisningsantallet for unge med særlige behov skal øges, målgruppen udvides og elevtallet øges. Trepartsaftalen, som er en aftale mellem Regeringen, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og FTF om en række initiativer om bedre service til borgerne og bedre forhold for medarbejdere og ledere i den offentlige sektor. Aftalen vil givet medføre merudgifter for kommunerne, men det forventes også, at Regeringen senere vil søge tilslutning til kompensation til kommunerne. Efter anbefaling fra Kommunernes Landsforening er der derfor ikke indarbejdet hverken udgifter eller indtægter vedrørende trepartsaftalens indhold. 4.2 Delingsaftale Delingsaftalen med Ribe Amt ligger først endeligt fast ultimo 2007, men det foreløbige udkast giver et kompensationsbeløb på 43,2 mio. kr. til Esbjerg Kommune. Beløbet forudsættes indtil videre at kunne finansiere pensionsudgifter vedrørende tjenestemænd fra amtet i en årrække. I Budget 2007 og i det netop vedtagne budget er der i alt afsat 22 mio. kr. til finansiering af disse pensionsudgifter. 4.3 Befolkningsprognose Befolkningsudviklingen har indflydelse på både kommunens udgifter og indtægter. På udgiftssiden har det betydning for fx antallet af børnehavepladser, antal lærere, behov for skoleudbygning, antal sundhedsassistenter m.v. På indtægtssiden har det betydning for udviklingen i antal skatteydere. Kommunen udarbejder derfor hvert år en befolkningsprognose til brug for budgetlægningen. Se hovedtallene fra årets befolkningsprognose på side 143. Heraf kan ses, at antallet af børn i alle aldre vil falde de kommende år. Også deres forældre, som er skatteydere, forventes der at blive færre af i de kommende år. Til gengæld forventes der at blive flere ældre i Esbjerg Kommune. 5 Budgetforligstekst Nedenfor er gengivet det budgetforlig, som Venstres byrådsgruppe, Den Socialdemokratiske byrådsgruppe, Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe og Den Konservative byrådsgruppe samt Karsten Degnbol indgik i september måned forud for budgetvedtagelsen. Bredt budgetforlig i Esbjerg Kommune Onsdag den 26. september 2007 indgik alle partier i Byrådet samt Karsten Degnbol, men undtagen Dansk Folkeparti - et bredt forlig om de økonomiske og indholdsmæssige rammer for budget 2008 og overslagsårene Grundlaget for forliget har været båret af et politisk ønske om at fastholde den igangværende harmoniseringsproces og honorere den stigende efterspørgsel efter kommunale ydelser på de store serviceområder - herunder særligt på børneområdet og handicap- og omsorgsområdet. Derudover har det været vigtigt at fastholde fokus på at frigøre yderligere rationaler ved kommunesammenlægningen ved gennemførelse af en række konkrete budgetanalyser frem til næste års budgetlægning. 19

21 Budget Generelle bemærkninger Forligsparterne har i sine til- og fravalg bevidst haft for øje at se konsekvenserne heraf i et længere tidsperspektiv end blot 2008 med henblik på at skabe en økonomisk og indholdsmæssig ramme for en fremtidig bæredygtig udvikling af kommunen. Forligsparterne er enige om at styrke de fremadrettede udviklingsmuligheder for bosætning og erhvervsudvikling i kommunen. Derfor er der enighed om under overskriften aktiv jordpolitik at afsætte yderligere midler til nødvendigt jordkøb. I perioden 2007 til 2011 er der herefter reserveret 70 mio. kr. til udmøntning af aktiv jordpolitik. Forligsparterne er enige om, at der over tid sker en effektivisering i den daglige drift ved bl.a. en forbedret teknologianvendelse, bedre indkøbsaftaler og ændrede produktionsformer. Forligsparterne er derfor enige om delvist at inddrage denne produktivitetsforbedring ved at reducere prisfremskrivningen på art 2 varekøb og art 4 fremmede tjenesteydelser hvert år i hele budgetperioden.. Der fremskrives således kun med 25% af de opgjorte landsskøn fra KL, hvilket i det første år udgør en besparelse på 7,5 mio. kr. I forbindelse med kommunesammenlægningen øgedes den kommunale portefølje af kommunale ejendomme betragteligt. Forligsparterne er enige om at iværksætte en kortlægning af de kommunale bygninger med henblik på at vurdere det fremtidige bygningsbehov. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at der ved salg af kommunale bygninger kan realiseres et samlet salgsprovenu på 24 mio. kr. En markant prisstigning på Kommunedatas IT-systemer belaster kommunens IT-budget med årligt 5 mio. kr. Forligsparterne er enige om at kompensere denne stigning, men accepterer samtidig en længere afskrivningsperiode på kommunens IT-udstyr. Set under ét øges kommunens IT-budget med årligt 3,5 mio. kr. i hele budgetperioden. En fortsat udvikling af eliteidrætten i Esbjerg kommune er meget afgørende for kommunens profilering og markedsføring. Forligsparterne er derfor enige om at øge anvendelsen af kommunale sponsorater med et årligt beløb på kr. med henblik på - sammen med et aktivt erhvervsliv - at støtte op om fortsat udvikling af eliteidrætten. I den udstrækning Esbjerg kommune har finansieret sig via lån har vilkårene her som oftest bestået i optagelse af lån af begrænset løbetid. Igennem de senere år har ændrede lånebetingelser endvidere begrænset mulighederne for yderligere lånoptagelse. I stedet for at gennemføre nedskæringer på højt prioriterede serviceområder har forligsparterne i stedet valgt at foretage en kontrolleret låneomlægning, der kun berører lån, som er optaget før 1. januar Alle nye lån optages fortsat efter de hidtidige principper. I den nye kommune har det stået højt på Byrådets dagsorden, at komme i dialog med kommunens mange lokalråd. Økonomiudvalget har gennemført møder med samtlige 17 lokalråd og har derigennem fået et godt indblik i hvilke behov og problemstillinger der rører sig. 20

22 Budget Generelle bemærkninger Forligsparterne er enige om at reservere midler til en prioritering af de ønsker, der er kommet fra lokalrådene inden for en fast beløbsramme. Derfor er der sammenlagt over de næste 4 år afsat 20 mio. kr. til dels at indfri ønsker fra lokalråd og dels at udbygge det kommunale cykelstinet ikke mindst med henblik på at trafiksikre børns vej til og fra skole. Forligsparterne er enige om at fortsætte udbygningen af tilbuddene til de udviklingshæmmede og til de sindslidende både ved afsættelse af yderligere driftsmidler og anlægsmidler til nybyggeri. I budgetperioden er der afsat yderligere driftsmidler på årligt 2,2 mio. kr. til de sindslidende og årligt 1,2 mio. kr. til de udviklingshæmmede. Derudover er der afsat et anlægsbeløb på 10 mio. kr. til udvidelse af beskæftigelsestilbuddene for de udviklingshæmmede. Forligsparterne har fokus på hele området, men har i særlig grad fokus på at følge udviklingen for de sindslidende, brugerne af krisecenteret samt de socialpsykiatriske dagtilbud for unge. Omsorgsområdet har høj prioritet for forligsparterne. Parterne bag forliget er imidlertid også meget bevidste om, at der på dette område er behov for en grundig undersøgelse af i hvilket omfang ressourcerne udnyttes bedst muligt. Derfor er forligsparterne enige om, at gennemføre en analyse af hele omsorgsområdet med henblik på at afdække eventuelle forbedringsmuligheder. Indtil videre fastholdes derfor i budgettet det udgiftsniveau der er besluttet allerede i Forligsparterne er enige i de grundlæggende karakteristika for kommunal madproduktion. Der er derfor enighed om, at afsætte et rammebeløb på 35 mio. kr. til udbygning af den kommunale madproduktion. Forligsparterne er enige om, at reservere penge til jordkøb i Tarpområdet til sikring af en hensigtsmæssig udvikling af ældrebolig- og servicefaciliteter i lokalområdet. På kultur & fritidsområdet har det været vigtigt for forligsparterne at sikre det økonomiske grundlag for en fortsættelse af De Studerendes Hus. Med afsættelse af yderligere driftsmidler på kr. skabes der mulighed for at reorganisere Huset med funktion som kultur- og uddannelsesmiljø for målgruppen 10. kl. og opefter. Esbjerg kommune er på mange måder en sammensat kommune og favner blandt andet Danmarks ældste by Ribe. I 2010 fylder Ribe by 1300 år og i den forbindelse er forligsparterne enige om i perioden frem til jubilæet årligt at afsætte kr. til ansættelse af en fundraiser med henblik på at afdække de finansielle muligheder for festligholdelse af jubilæet. 21

23 Budget Generelle bemærkninger Forligsparterne er enige om at støtte henholdsvis Esbjerg Kunstmuseum og Ribe Vikingecenter med et kontant tilskud i tre år målrettet bestræbelserne på at øge mulighederne for ekstern finansiering til udvikling af de to institutioner. Forligsparterne er enige om ikke at øge rationalekravet på de administrative opgaveområder udover de reduktionskrav, der allerede blev indregnet i sidste års budget. Dermed anerkender forligspartierne en øget lønsum på årligt 16,4 mio. kr. som følge af større gennemsnitslønninger end det der var forudsat ved budgetlægningen sidste år. Forligsparterne er enige om, at en allerede besluttet evaluering af organisation og ressourceanvendelse på det administrative område skal foreligge medio Forligsparterne er enige om at afsætte et rammebeløb på to gange kr. i henholdsvis 2008 og 2009 til medfinansiering af sundhedsfremmende tiltag. Forligsparterne er enige om at foretage en afdækning af handlemulighederne vedrørende befolkningssammensætningen i Bakkeskolens skoledistrikt. Det er aftalt, at der på kort sigt arbejdes på at skabe rammerne for en mere hensigtsmæssig etnisk elevsammensætning på Bakkeskolen. Forligsparterne har igennem hele budgetforløbet været bevidste om, at kendskabet til de forskellige opgaveområder stadig er påvirket af følgevirkningerne af kommunesammenlægningen. Derfor har parterne bag forliget været tilbageholdende med at udstikke konkrete sparerammer i dette års budgetlægning. Forligsparterne har derfor aftalt, at der frem til budgetlægningen i 2008 skal gennemføres en række analyser på udvalgte opgaveområder med henblik på at skaffe et bedre beslutningsgrundlag for fremtidige budgettilpasninger. Områderne for disse analyser koncentrerer sig om Analyse af omsorgsområdet Analyse af handicapområdet Analyse af det administrative område Analyse af klubstrukturen Analyse af halstrukturen Analyse af Esbjerg Lufthavn i et fremadrettet udviklingsperspektiv Analyse af anvendelse af de kommunale bygninger Undersøge mulighederne for oprationel leasing af den kommunale bilpark Analyse af dagpasningsstrukturen Analyse af tandplejestrukturen Analyse af metodevalg for beregning af administrationsbidrag på hvile-i-sig-selv-området Forligsparterne har afsat 7 mio. kr. i 2008 til finansiering af eventuel ekstern anvendelse af konsulentbistand til gennemførelse af analyserne. Forligsparterne har en begrundet tro på, at der som resultat af disse undersøgelser vil fremkomme et rationale. 22

24 Budget Generelle bemærkninger Forligsparterne er enige om at normere et nettoudbytte af disse analyser på 25 mio. kr. i 2009, 35 mio. kr. i 2010 og 47 mio. kr. i 2011, men er samtidig også enige om, at det er resultaterne af de gennemførte analyser, der vil danne grundlag for konkrete beslutninger om budgettilpasninger. På anlægssiden har forligsparterne valgt en fremgangsmåde, hvor anlæg finansieret af Esenet-midlerne holdes adskilt fra prioritering af øvrige anlægsprojekter. Forligsparterne er enige i, at Esenet-midlerne skal anvendes til helt ekstraordinære anlægsprojekter. Forligsparterne er enige om at anvende Esenet-midler på følgende vis: Forskønnelse af Strandpromenaden i Hjerting med 5 mio. kr. Renovering af domkirkepladsen i Ribe med 11,250 mio. kr. Etablering af Remisepark i Esbjerg med 4 mio. kr. Etablering af ny kommunal svømmehal ved Bramming Kultur- og Fritidscenter med 26,6 mio. kr. Endvidere afsættes anlægsmidler til Fiskeri- og Søfartsmuseet til etablering af nyt sælarium med et anlægstilskud på 10 mio. kr. Nyt Esbjerg Kunstmuseum med et anlægstilskud på 10 mio. kr. samt byggegrund Renovering af Ribe Kunstmuseum med 5 mio. kr. Tilskud til etablering af projekt Ribe Byfælled med 10 mio. kr. Fælles for forannævnte fire anlægsprojekter er, at midlerne først frigives når der er tilvejebragt den nødvendige egenfinansiering fra de tre institutioner. Der er samtidig enighed om, at der rettes henvendelse til Statens Kunstfond med henblik på etablering af vandkunst i Esbjerg midtby. Der afsættes senere de nødvendige midler hertil. Der er således anvendt yderligere 81,8 mio. kr. af de resterende Esenetmidler. Der henstår herefter en restpulje på ca. 56 mio. kr. Disse midler reserveres til senere anvendelse til ekstraordinære anlægsprojekter i kommunen. Forligsparterne er derudover enige om at afsætte anlægsmidler til forskellige ordinære anlægsprojekter: Byforskønnelse i Gørding midtby - 2 mio. kr. Dyrehaven i Esbjerg indhegning af engareal mellem Krebseparken, Krebsestien og Sædding Ringvej kr. Endrup Dambrug renovering af området 3 mio. kr. Det forudsættes at der til medfinansiering tilvejebringes eksterne midler Ting- og Arresthuset. Der afsættes i mio. kr. til renovering. Det forudsættes at der til medfinansering tilvejebringes eksterne midler Kosmorama i Bramming. Der afsættes kr. til renovering Ribe Fritidscenter. Der afsættes et anlægstilskud på 5 mio. kr. i 2008 til medfinansiering ved renovering af centeret. 23

25 Budget Generelle bemærkninger Esbjerg Museum/Antikvarisk Samling. Der afsættes et anlægstilskud på 5 mio. kr. i 2009 til magasinbyggeri. Det forudsættes, at der tilvejebringes ekstern finansiering. Tjæreborg Gymnastikforening/Tjæreborg Idrætsforening. Der afsættes i 2008 netto 4,4 mio. kr. til etablering af kommunal multihal. Esbjerg Motorsport. Der afsættes kr. til etablering af klubhus i SSK/foreningen Sønderris Multicenter. Der afsættes kr. til udvidelse af multicentret. Der afsættes 2,1 mio. kr. til bygningsmæssige ændringer på Ådalsskolen i forbindelsen med overflytning af centerklasserne fra gl. Sædding skole aspergerafdeling Der afsættes 2 mio. til øgede dagpasningsmuligheder i Egebæk- Hviding. Forligsparterne er enige om at afsætte i alt 18,8 mio. kr. i budgetperioden til udmøntning af sektorplanen på skoleområdet. Det forudsættes, at der sker medfinansiering fra staten via udmøntning af Kvalitetsreformen. Esbjerg, den 26. september

26 Budget Oversigter 25

27 26

28 Budget Bevillingsoversigt Bevillingsoversigten viser bevillinger til de enkelte udvalg i Driftsbevillinger er nettobevillinger, mens rådighedsbeløb samt bevillinger på finansieringssiden er bruttobevillinger. 27

29 28

30 Budget Bevillingsoversigt 2008 Hele kr. Udgifter Indtægter Økonomiudvalget Drift, netto kr. Rådighedsbeløb kr kr. Finansiering kr kr. Renter kr kr. Skatter kr. Tilskud og udligning kr kr. Lånoptagelse kr. Finansforskydninger kr kr. Afdrag på Lån kr. Forbrug likvide midler kr. Plan & Miljøudvalget Drift, netto kr. Rådighedsbeløb kr kr. Teknik- & Forsyningsudvalget Drift, netto kr. Rådighedsbeløb kr kr. Borger & Sundhedsudvalget Drift, netto kr. Rådighedsbeløb kr kr. Arbejdsmarkedsudvalget Drift, netto kr. Børn & Familieudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb kr kr. Kultur & Fritidsudvalget Drift, netto kr. Rådighedsbeløb kr kr. 29

31 30

32 Budget Hovedoversigt Hovedoversigten viser budgettet fordelt på hovedkonti på drift og anlæg, samt en specifikation af finansieringssiden. 31

33 32

34 Budget Hovedoversigt Budget Budgetoverslag Hele kr. Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter A) DRIFTSVIRKSOMHED(inkl.refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Heraf refusion Forsyningsvirksomheder m.v Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Heraf refusion Fællesudgifter og administration m.v Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion B) ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v Anlægsvirksomhed i alt PRIS- OG LØNST. VEDR. H.KONTO C) RENTER D) FINANSFORSKYDNINGER Forøgelse af likvide aktiver ( ) Øvrige finansforskydninger ( ) Finansforskydninger i alt E) AFDRAG PÅ LÅN SUM (A+B+C+D+E+P/L-stigning) F) FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Udligning af moms (7.87) Skatter ( ) Finansiering i alt BALANCE

35 34

36 Budget Tværgående artsoversigt Den tværgående artsoversigt viser Esbjerg Kommunes budget fordelt på udgiftsarter. 35

37 36

38 Budget Tværgående artsoversigt Hele kroner Budget Budgetoverslag Lønninger Lønninger Sygedagpengerefusion Barselsrefusion Lønrefusioner - udenfor lønsystem Varekøb Fødevarer Brændsel og drivmidler Køb af jord og bygninger Anskaffelser Øvrige varekøb Tjenesteydelser m.v Tjenesteydelser uden moms Entreprenør- og håndværkerydelser Betalinger til staten Betalinger til kommuner Betalinger til amtskommuner Øvrige tjenesteydelser m.v Tilskud og overførsler Tjenestemandspensioner m.v Overførsler til personer Øvrige tilskud og overførsler Finansudgifter Renteudgifter Kurstab Afdrag på lån Finansforskydninger Indtægter Egne huslejeindtægter Salg af produkter og ydelser Betalinger fra staten Betalinger fra kommuner Betalinger fra amtskommuner Øvrige indtægter Finansindtægter Renteindtægter Kursgevinster Lånoptagelse Kommunale udligningstilskud Statstilskud Finansforskydninger Skatteindtægter Interne udgifter og indtægter Overførte lønninger Overførte varekøb Overførte tjenesteydelser Interne indtægter