Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frederikssund Kommune. Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund"

Transkript

1 Frederikssund Kommune Konsekvenser for detailhandelen ved etablering af nyt butikscenter i Frederikssund Februar 2007

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet Detailhandelen i Frederikssund kommune ICP Shopping Index Konkurrencesituationen Befolknings- og forbrugsforhold Handelsbalance og opland 60 Bilag 1: Branchefortegnelse

3 Konsekvensanalyse 1. Konsekvensanalyse Indledning ICP er blevet anmodet om at foretage en konsekvensanalyse for detailhandelen i de enkelte butikskoncentrationer i Frederikssund kommune ved etableringen af et nyt butikscenter ved Frederikssund Station. Analysen belyser, hvorledes et butikscenter på ca m 2 vil påvirke detailhandelen i den øvrige del af Frederikssund bymidte samt i de øvrige butikskoncentrationer i Slangerup, Skibby og Jægerspris. Analysen vil endvidere vurdere situationen for de særligt pladskrævende varer i kommunen, herunder den fremtidige udnyttelse af de udlagte områder til dette formål. Analyserne ICP har foretaget en rekognoscering af butikkerne i kommunen, herunder opgjort omsætningen i 2006 og foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen samt i det øvrige opland. koncentrationer Slangerup, Skibby og Jægerspris bymidter er der henholdsvis 24, 31 og 14 butikker. Godt ¾ af butikkerne i Frederikssund bymidte er udvalgsvarebutikker. Her er bl.a. 32 beklædningsbutikker, hvoraf godt halvdelen forhandler damebeklædning. Omsætning I Frederikssund bymidte har de 110 butikker et samlet salgsareal på godt m 2, et bruttoareal på cirka m 2 og en omsætning i 2006 på ca. 1,0 mia. kr. inkl. moms. Omsætningen i Frederikssund bymidte svarer til knap halvdelen af omsætningen i hele Frederikssund kommune, mens salgsarealet i butikkerne i Frederikssund bymidte svarer til ca. 35% af det samlede salgsareal i kommunen. I alt var detailhandelsomsætningen i Frederikssund kommune i 2006 godt 2,2 mia. kr, heraf var ca. 44% udvalgsvareomsætning. Eksisterende forhold Samlet set er der i alt 231 butikker i Frederikssund kommune, heraf er 48% placeret i Frederikssund bymidte. I de øvrige tre 1

4 Konsekvensanalyse Forbrug Det potentielle forbrug fra borgerne i Frederikssund kommune var i 2006 omkring 2,3 mia. kr. inkl. moms fordelt med knap 1,2 mia. kr. på dagligvarer og godt 1,1 mia. kr. på udvalgsvarer. I hele det potentielle markedsområde var et samlet forbrug på ca. 5,7 mia. kr. i Det samlede forbrug forventes at stige ca. 10% i perioden 2006 til 2010 og forventes at stige yderligere 9% i perioden 2010 til Handelsbalance I 2006 var der Frederikssund kommune i alt på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug på 108%, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 85%. Disse tal viser, at der bliver købt flere dagligvarer i butikkerne i kommunen end forbruget af dagligvarer er i kommunen. Omvendt er udvalgsvareomsætningen i de eksisterende butikker i kommunen lavere end det samlede udvalgsvareforbrug i kommunen. Omsætningen af udvalgsvarer svarer til 85% af det samlede forbrug i hele kommunen. Frederikssund området har den bedste balance imellem omsætning og forbrug, idet den for dagligvarer ligger på 114%, mens den for udvalgsvarer ligger på 143%. Det høje forhold på dagligvaresiden skyldes primært, at Frederikssund bymidte har en attraktiv dagligvarehandel med to store varehuse Kvickly og Føtex, samt en Super Best. Derudover ligger der en Netto, Aldi og Fakta discountbutik samt en Irma alle i tilknytning til Frederikssund bymidte. Konkurrencesituationen Frederikssund er det største udbudspunkt i regionen, og rent geografisk har man hidtil være begunstiget af at der er forholdsvist langt til andre større udbudspunkter. Forbrugerne bliver dog mere og bliver mere villige til at rejse længere for det rigtige udbud. På dagligvareområdet ses et stadigt mere fintmasket net af især discountbutikker (såsom Aldi, Netto m.v.), hvilket gør, at en stor del af dagligvareomsætningen holdes i lokalområderne. Selv mindre byer som Slangerup, Skibby og Jægerspris har et rimeligt udbud af dagligvarer. På det grundlag synes konkurrencesituationen ikke at forskubbe sig markant. Udvalgsvarehandelen centrerer sig i færre, men stærkere udbudspunkter, hvor især Hillerød og Roskilde er de væsentligste koncentrationer i området. 2

5 Konsekvensanalyse Københavns City og det øvrige Storkøbenhavn er stærke på udvalgsvareområdet, og er i de seneste år blevet styrket af nyetablerede centre som Field s og Fisketorvet, som har et dybt og bredt vareudbud og gode parkeringsmuligheder. Forudsætninger Nyt butikscenter Det forudsættes, at det nye butikscenter i Frederikssund bliver på i alt brutto m 2, incl. et varehus med et bruttoareal efter den til den tid gældende planlov (formentlig m 2 ). Da alle danske operatører af varehuse og store supermarkeder allerede er repræsenteret i Frederikssund i dag, forudsættes det, at en af de eksisterende operatører flytter deres butik til det nye butikscenter. Det forudsættes at godt m 2 anvendes til udvalgsvarebutikker og at butikscentret får en optimal sammenhæng med den eksisterende bymidte. Herudover forudsættes det, at der skabes tilstrækkeligt med parkeringspladser samt at tilkørselsforholdende er optimale. Konsekvensanalyse Det forudsættes, at første fulde driftsår er De omsætnings- og udviklingsmæssige konsekvenser af etablering af et butikscenter i Frederikssund bymidte på m 2 er beregnet og vurderet nedenfor. Konsekvenserne for den eksisterende detailhandel er vurderet for 2010 og Konkurrencesituationen Til brug for arbejdet er opstillet en række forudsætninger om den fremtidige konkurrencesituation i regionen. Det forudsættes: At der inden 2010 er etableret discountbutikker på indtil m 2 i Græse Bakkeby og Sydbyen. 3

6 Konsekvensanalyse At der etableres en lokal dagligvarebutik i den nye by St. Rørbæk med åbning i At Slotsarkaderne i Hillerød udvides med ca m 2 i 2007 og at der i den vestlige udkant af byen etableres ca m 2 til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varegrupper. Heriblandt etableres Nordsjællands første Bauhaus samt 3 4 bilforhandlere. At detailhandelen i Frederiksværk bymidte udvikles og forstærkes med etablering af et varehus inden At der etableres et butikscenter med butikker med særlig pladskrævende varegrupper på Fuglebækvej i Hanehoved ved Frederiksværk på m 2 inden At Jyllinge Centret udvides med ca m 2 med planlagt åbning i Farum Bytorv udvides med m 2. Heriblandt en Føtex samt flere udvalgsvarebutikker. Udvidelsen forventes færdig 2009/10. Butikscentret Ro s Torv udvides med m 2. Udvidelsen forventes færdig i marts At Helsinge Stationscenter på m 2 åbner i foråret Der etableres ikke andre større detailhandelskoncentrationer i influensområdet frem til Detailhandelen i markedsområdet i almindelighed og i de større regionale centre i særdeleshed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætningen. Trafik Det forudsættes, at krydset Nygade/Jernbanegade bliver en sivegade for at sikre den optimale sammenhæng mellem butikscentret og resten af bymidten. Det forudsættes, at der kommer en motorvej fra Ballerup til Frederikssund. Herudover forudsættes, at der ikke foretages andre større vejændringer i perioden frem til Forudsætninger i øvrigt Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en relativt begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til Alle omsætningstal er i 2006-priser, så forandringer i omsætningen frem til 2015 kan tages som udtryk for reelle forandringer. Det fremtidige forbrug er beregnet på baggrund af den seneste befolkningsprognose 4

7 Konsekvensanalyse for Frederikssund kommune og i de øvrige oplandskommuner fra Danmarks Statistik. Handel via internettet især for en række udvalgsvaregrupper vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det er dog meget vanskeligt at udtale sig om omfanget af denne, og der ses i de følgende beregninger bort fra internethandel. Med udgangspunkt i denne beregning foretages en vurdering af, i hvor høj grad etableringen af et butikscenter vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i de relevante områder. I princippet beregnes omsætningsforskydningerne i 2015 på samme måde, dog under hensyntagen til beregningerne for Metode Med udgangspunkt i detailhandelsanalysen for Frederikssund kommune udarbejdes på grundlag af vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster i 2006 for de relevante områder. I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2010, og der fås en omsætning i de relevante områder for Denne omsætning ville være opnået, såfremt forbrugernes indkøbsmønster havde været uændret fra 2006 frem til Betegnelser Se definition på dagligvarebutikker og herunder på supermarkeder, varehuse m.v. i bilag 1. Bemærk, at dagligvarebutikker omfatter både fødevarespecialbutikker som for eksempel bagerbutikker, slagtere og grønthandlere samt supermarkeder og lignende. Derefter vurderes ændringerne i detailhandelsstrukturen (bl.a. etableringen af de nævnte discountbutikker) og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen i de relevante områder i 0- alternativet uden etablering af et butikscenter i Frederikssund bymidte. 5

8 Konsekvensanalyse Konsekvenser Tabel 1.1 viser udviklingen i dagligvareomsætningen i Frederikssund kommune fra 2006 til Tabellen viser omsætningen i 2006, samt hvad omsætningen vurderes at være i henholdsvis 2010 og 2015 uden og med etableringen af et butikscenter i Frederikssund bymidte. Som eksempel viser tabel 1.1, at dagligvareomsætningen i Frederikssund bymidte er 548 mio. kr. i Hvis butikscentret ikke etableres, forventes dagligvareomsætningen i Frederikssund bymidte at være mio. kr. i Hvis butikscentret etableres, forventes dagligvareomsætningen i Frederikssund bymidte at være mio. kr. i Det vil sige, at konsekvensen af en etablering af et butikscenter for Frederikssund bymidte vil være en omsætningsnedgang på mio. kr. i I det følgende gennemgås konsekvenserne for hhv. kommunens daglig- og udvalgsvareomsætning. Tabel 1.1 Udviklingen i dagligvareomsætningen i Frederikssund kommune ved etablering af butikscenter på m 2 i Frederikssund bymidte (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Omsæt Omsætning i Omsætning Konse- Omsætning i Omsætning i Konse- ning i 2010 uden i 2010 med kvens 2015 uden 2015 med kvens 2006 center center (mio. kr.) center center (mio. kr.) Butikscenter Frederikssund bymidte (75-95) (70-90) Bymidten i alt (40-60) (55-75) Frederikssund i øvrigt* (10-30) (10-30) Slangerup (0-10) (0-10) Jægerspris (0-10) (0-10) Skibby (0-10) (0-20) Kommunen i øvrigt (0-10) (0-10) Frederikssund i alt (20-40) (40-60) *) Incl. St. Rørbæk 6

9 Konsekvensanalyse Dagligvarer uden butikscenter i Frederikssund bymidte (0-alt.) Frederikssund I kraft af en allerede meget attraktiv dagligvaredetailhandel ikke mindst med de to varehuse Føtex og Kvickly og en kraftig stigning i befolkningstallet vurderes dagligvareomsætningen at stige mio. kr. frem til 2010, hvis der ikke bliver etableret et butikscenter i Frederikssund bymidte. Dagligvarebutikkerne i Frederikssund området i øvrigt har i højere grad karakter af lokalforsyning eller er placeret, hvor forbrugerne foretager suppleringskøb. Med etableringen af discountbutikker i Græse Bakkeby og Sydbyen vil der internt ske en omfordeling af omsætningen butikkerne imellem i Frederikssund. Således forventes dagligvarebutikkerne i Frederikssund i øvrigt inklusiv de to discountbutikker at have en omsætning på mio. kr. i 2010 i 0-alternativet. Kommunen i øvrigt I de tre øvrige koncentrationer i kommunen Slangerup, Jægerpris og Skibby forventes dagligvareomsætningen frem til 2010 at stige svagt i 0-alternativet. Alle tre koncentrationer har et relativt stort udbud af dagligvareforretninger, som primært betjener lokalområdet, samt for Jægerspris og Skibbys vedkommende de mange sommerhuse i området. Herudover er den forventede befolkningstilvækst og dermed øgede forbrug med til, at dagligvareomsætningen i 2010 forventes at være mio. kr. i Slangerup, mio. kr. i Jægerpris og mio. kr. i Skibby. I dagligvarebutikkerne i Frederikssund kommune i øvrigt forventes omsætningen at falde mio. kr., grundet den generelle koncentrationstendens. Reelt set vil de mindre udbudspunkter Slangerup, Jægerspris og Skibby samt dagligvarebutikkerne i kommunen i øvrigt dog miste nogen betydning som indkøbssteder, da dagligvareforbruget i hele kommunen i perioden stiger ca. 12%. Dagligvareomsætningen i Slangerup stiger 5%, mens dagligvareomsætningen i Jægerspris og Skibby samt i kommunen i øvrigt stiger 7-9%. Detailhandelsbutikkerne i Frederikssund ventes at få en øget betydning i disse områder. Dagligvarer 2010 med etablering af butikscenter i Frederikssund bymidte. Frederikssund Udbygges Frederikssund bymidte med et butikscenter med et varehus, forventes dagligvareomsætningen i butikscentret at kunne opnå en omsætning i størrelsen mio. kr. Samtidig forventes det, at 7

10 Konsekvensanalyse dagligvareomsætningen i de eksisterende butikker i Frederikssund bymidte vil falde med mio. kr. som følge af etableringen. Da dette tal dækker dog over en flytning af en allerede eksisterende butik til butikscentret, vil det ikke betyde lukning af andre dagligvarebutikker i bymidten. Den samlede dagligvareomsætning i Frederikssund bymidte forventes således at være mio. kr. i 2010, hvilket er mio. kr. højere, end hvis butikscentret ikke etableres. I Frederikssund området i øvrigt ventes samtidig et fald i omsætningen på ca mio. kr., jf. tabel 1.1. Kommunen i øvrigt Hvis Frederikssund bymidte udvides med et butikscenter, vil bymidten være endnu mere attraktiv også for borgerne i resten af Frederikssund kommune. Men da dagligvarer primært bliver købt lokalt og udbuddet i de lokale udbudspunkter Slangerup, Jægerspris og Skibby er forholdsvist stærkt, forventes et butikscenter ikke at flytte væsentlig omsætning fra dagligvarebutikkerne i Slangerup, Jægerspris og Skibby bymidter frem til Butikkerne i kommunen i øvrigt forventes at mærke butikscentret mere marginalt, da de i forvejen er endnu mere lokalt orienteret end butikkerne i Jægerpris og Skibby. Det forventes, at dagligvareomsætningen i Frederikssund i øvrigt vil falde 0-10 mio. kr. ved etablering af et butikscenter frem til Dagligvarer 2015 uden etablering af butikscenter Frederikssund Hvis der ikke etableres et butikscenter i Frederikssund bymidte, forventes dagligvareomsætningen i Frederikssund bymidte at stige omkring 17% i perioden 2010 til Således forventes dagligvareomsætningen i Frederikssund bymidte at være mio. kr. i Denne stigning skyldes primært Frederikssunds øgede betydning i regionen som det største indkøbssted. Omvendt forventes de eksisterende dagligvarebutikker i Frederikssund området i øvrigt at opleve en stagnation i omsætningen frem til De mindre dagligvarebutikkers omsætning vil blive allokeret til de større dagligvarebutikker i lokalområdet. I forbindelse med den nye by i St. Rørbæk etableres lokal dagligvareforsyning i Derfor forventes den samlede dagligvareomsætning i Frederikssund området i øvrigt at være mio. kr. i 2015 i 0- alternativet. 8

11 Konsekvensanalyse Kommunen i øvrigt Hvis butikscentret i Frederikssund ikke bliver etableret, forventes dagligvareomsætningen i kommunen i øvrigt at stige marginalt. Det forventes, at dagligvarehandelen vil fastholdes og koncentrere sig yderligere i de tre øvrige hovedbyer Slangerup, Jægerspris og Skibby, mens butikkerne i kommunen i øvrigt fortsat vil nyde godt af de mange sommerhuse. Samlet set forventes omsætningen at stige ca. 5% i Slangerup, ca. 9% i Jægerspris og godt 18% i Skibby i perioden 2010 til 2015 primært på grund af befolkningstilvæksten, mens det samlede dagligvareforbrug forventes at stige 12% i Slangerup, 19% i Jægerspris og 35% i Skibby. Dagligvarer 2015 med etablering af butikscenter i Frederikssund Frederikssund Hvis der etableres et butikscenter i Frederikssund bymidte, vil den samlede dagligvareomsætning i bymidten stige med mio. kr. i forhold til situationen uden et butikscenter i af et af de eksisterende varehuse til butikscentret. I Frederikssund området i øvrigt vil der i 2015 ske et fald i omsætningen på ca mio. kr. i forhold til en situation uden et butikscenter. Butikscentret vurderes således at ville kunne opnå en dagligvareomsætning på mio. kr. i Samlet set vurderes dagligvareomsætningen således at være mio. kr. i Frederikssund bymidte i Kommunen i øvrigt Effekten af etableringen af et butikscenter på resten af kommunen forventes at være nogenlunde den samme i 2015 som i Langt hovedparten af borgernes dagligvarer vil fortsat blive købt lokalt. Således vil Slangerup og Jægerspris miste under 10 mio. kr., mens Skibby vil miste 0-20 mio. kr. på bekostning af etableringen af butikscentret. Bag denne stigning ligger imidlertid en omfordeling af omsætningen i 2015 på mio. kr. i dagligvarebutikkerne i Frederikssund bymidte. En del af denne omfordeling vil dog kunne henføres til flytningen 9

12 Konsekvensanalyse Udvalgsvarer På udvalgsvareområdet vil konkurrencesituationen generelt være skærpet i fremtiden. Ikke mindst forventes Hillerød at få en øget betydning i markedsområdet med en markant udvidelse af bymidten. Endelig vil der ske en overordnet skærpelse af konkurrencen i hele hovedstadsregionen, hvor de store butikscentre; Lyngby Storcenter, Field s, Fisketorvet samt Københavns City vil opruste. Nedenstående tabel 1.2 viser udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Frederikssund kommune fra 2006 til Tabel 1.2 Udviklingen i udvalgsomsætningen i Frederikssund kommune ved etablering af butikscenter på m 2 i Frederikssund bymidte (mio. kr. inkl. moms i 2006-priser) Omsæt- Omsætning i Omsæt- Konse- Omsætning i Omsæt- Konse- ning i 2010 uden ning i 2010 kvens 2015 uden ning i 2015 kvens 2006 center med center (mio. kr.) center med center (mio. kr.) Butikscenter Frederikssund bymidte (95-115) (95-115) Bymidten i alt ( ) ( ) Frederikssund i øvrigt (20-40) (35-55) Slangerup (0-20) (0-20) Jægerspris (0-10) (5-15) Skibby (10-30) (10-30) Kommunen i øvrigt (0-20) (5-25) Frederikssund i alt ( ) ( ) *) incl. St. Rørbæk 10

13 Konsekvensanalyse Udvalgsvarer 2010 uden etablering af butikscenter Frederikssund Udvides Frederikssund bymidte ikke, vurderes det, at omsætningen i Frederikssund bymidte vil stige knap 15% frem til 2015 målt i faste priser. Således forventes udvalgsvareomsætningen at være mio. kr. i 2010 i Frederikssund bymidte. Frederikssund bymidte forventes at fastholde sin betydning som det største indkøbssted i kommunen. Den samlede udvalgsvareomsætning i Frederikssund i øvrigt forventes at stige, da storbutiksområdet på Askelundsvej forventes at få en øget betydning i kommunen. Generelt forventes udvalgsvarehandelen at koncentrere sig yderligere i fremtiden. Kommunen i øvrigt Hvis Frederikssund bymidte ikke udbygges med et butikscenter, forventes udvalgsvareomsætningen i Slangerup at falde 5-15 mio. kr. i 2010, mens udvalgsvareomsætningen i Jægerspris og Skibby forventes at være nogenlunde stabil. Forbrugerne i Slangerup har som de eneste i kommunen kortest afstand til det større udbud i Hillerød, mens kommunens øvrige borgere enten skal gennem Frederikssund for at komme til et større udbud eller har forholdsvis længere afstand til udbuddet i Roskilde. Derfor vil Skibby i højere grad kunne opretholde en vis udvalgsvaredetailhandel. Udvalgsvareomsætningen i kommunen i øvrigt ventes ligeledes at være stabil frem til Udvalgsvarer 2010 med etablering af butikscenter Frederikssund Hvis der etableres et butikscenter i Frederikssund med omkring m 2 udvalgsvarer forventes de eksisterende butikker i Frederikssund bymidte at miste mio. kr. i 2010 i forhold til, hvis butikscentret ikke bliver etableret. Frederikssund vil dog samlet set få en øget betydning som indkøbssted ved etablering af et butikscenter, og den samlede udvalgsvareomsætning i Frederikssund bymidte vil blive øget med omkring mio. kr. i Frederikssund bymidte vil øge sit opland væsentligt, da den i højere grad vil tiltrække kunder fra Ølstykke, Frederiksværk og Skævinge samt enkelte fra Hundested og Stenløse. Primært vil et butikscenter dog betyde, at forbrugerne i kommunen i høje- 11

14 Konsekvensanalyse re grad vil kunne få dækket deres udvalgsvareforbrug i Frederikssund bymidte på bekostning af de større indkøbssteder som for eksempel Hillerød. Butikkerne i Frederikssund området i øvrigt forventes at miste mio. kr. i 2010, hvis der etableres et butikscenter. Kommunen i øvrigt Etablering af et butikscenter i Frederikssund vil have en mindre betydning for Slangerup, Skibby og Jægerspris bymidter. Det vurderes, at udvalgsvareomsætningen i Slangerup vil falde 0-20 mio. kr., i Skibby vil falde mio. kr, mens omsætningen vil falde 0-10 mio. kr. i Jægerpris i 2010 som konsekvens af et butikscenter. Slangerup, Skibby og Jægerspris vurderes fortsat at være det primære lokale indkøbssted for dagligvarer og standardiserede udvalgsvarer. En udvidelse af Frederikssund bymidte vil i højere grad skulle konkurrere med de større indkøbssteder Hillerød, Roskilde, Ballerup og Københavns City om weekend-shoppingturen. I kommunen i øvrigt forventes udvalgsvareomsætningen at falde 0-20 mio. kr., hvilket ikke vil betyde butikslukninger, men en omfordeling af omsætningen. Udvalgsvarer 2015 uden etablering af butikscenter Frederikssund Hvis der ikke etableres et butikscenter, forventes udvalgsvareomsætningen i Frederikssund bymidte og i området i øvrigt at stige omkring 20% i perioden 2010 til Således forventes udvalgsvareomsætningen i Frederikssund bymidte at være mio. kr. og i gl. Frederikssund kommune i øvrigt at være mio. kr. i Kommunen i øvrigt Hvis Frederikssund ikke tilføres et butikscenter, forventes udvalgsvareomsætningen i 2015 at være på samme niveau i Slangerup og Skibby som i 2010, mens udvalgsvareomsætningen i Jægerspris vil være faldet til et absolut minimum. 12

15 Konsekvensanalyse Det forventes, at Slangerup og Skibby vil fastholde et standardiseret udbud af udvalgsvarer, mens Jægerspris ikke ville kunne opretholde udvalgsvaredetailhandel. Udvalgsvareomsætningen i Frederikssund kommune i øvrigt forventes at stige på grund af den generelle forbrugsudvikling og stigningen i befolkningstallet frem til Udvalgsvarer 2015 med etablering af butikscenter Frederikssund Hvis der etableres et butikscenter i Frederikssund bymidte på m 2, vil det være en næsten fordobling af udvalgsvarearealet i Frederikssund bymidte. I 2015 vil de øvrige butikker i Frederikssund også mærke, at bymidten har fået en øget betydning som indkøbssted. Samlet set vil udvalgsvareomsætningen i Frederikssund bymidte være mio. kr. i 2015, hvilket er mio. kr. mere, end hvis der ikke blev etableret et butikscenter. Samlet set vil de eksisterende butikker dog miste mio. kr. i forhold til hvis butikscentret ikke blev bygget i Det vurderes, at den mistede omsætning dækker over, at 7-9 af de eksisterende butikker i Frederikssund bymidte samt byen i øvrigt vil flytte til det nye butikscenter, mens 3-5 butikker i Frederikssund forventes at være lukningstruede på grund af etableringen af butikscentret inden Kommunen i øvrigt Udvalgsvarehandelen i Slangerup, Jægerspris og Skibby vil blive påvirket i mindre grad af etableringen af et butikscenter i Til trods for at forbrugerne i kommunen i højere grad vænne sig til at foretage en del af deres udvalgsvareindkøb i Frederikssund bymidte og at de øvrige udbudspunkter i kommunen mere dagligdags standardiserede varer, vil udvalgsvarehandelen i Slangerup miste 0-20 mio. kr. og Skibby miste mio. kr. I Jægerspris forventes udvalgsvareomsætningen at blive under 10 mio. kr. i 2015, hvis der etableres et butikscenter. I Jægerpris vurderes den mistede omsætning ikke at betyde butikslukninger. Derimod må forventes at 2-3 butikker er lukningstruede i både Slangerup og Skibby på grund af etableringen af butikscentret i Frederikssund inden

16 Konsekvensanalyse Betydning af et butikscenter En udvidelse af Frederikssund bymidte med et butikscenter på m 2 vil samlet set styrke detailhandelen i Frederikssund. Et butikscenter i bymidten vil betyde at bymidten bliver tilført dobbelt så meget salgsareal til udvalgsvarer. Det vil ikke kun betyde, at forbrugerne i ny Frederikssund kommune foretager flere af deres udvalgsvareindkøb i bymidten, men også at Frederikssund vil være et interessant indkøbssted for forbrugerne i oplandet Frederiksværk, Ølstykke, Hundested og Skævinge. Forbrugerne fra Jægerspris tager allerede i dag i høj grad til Frederikssund for at handle både dagligvarer og udvalgsvarer på grund af placeringen på en halvø, hvor forbrugerne skal passere Frederikssund for at komme til andre udbudspunkter. Forbrugerne i Slangerup, som ligger ca. 15 km fra Hillerød og ca. 9 km fra Frederikssund, vil i højere grad tage til Frederikssund primært på bekostning af Hillerød, hvis detailhandelen i Frederikssund udbygges I Skibby er afstanden forholdsvis lang til større udbudspunkter. Frederikssund ligger tættest på med ca. 15 km, mens Roskilde bymidte ligger ca. 26 km væk. Hvis detailhandelen i Frederikssund udbygges vil forbrugerne i Skibby i højere grad tage til Frederikssund primært på bekostning af Roskilde, men specielt udvalgsvaredetailhandelen i Skibby vil også marginalt kunne mærke et nyt butikscenter. Hvis der ikke etableres et butikscenter, vil dækningsgrad - omsætning i forhold til forbrug - gl. Frederikssund kommune stige en anelse fra 114% til 117% i perioden 2006 til 2015, mens hele ny Frederikssund kommune vil fastholde en dækningsgrad på 108%. Omvendt hvis der etableres et butikscenter vil dækningsgraden for dagligvarer i gl. Frederikssund kommune stige til 127% og være 110% i hele ny Frederikssund kommune, jf. figur 1.1. Udvalgsvarehandelen i Ny Frederikssund kommune vil kun lige kunne fastholde sin position, hvis der ikke etableres et butikscenter. Det forventes, at dækningsgraden for udvalgsvarer vil falde en anelse fra 2010 til 2015 på grund af den skærpede konkurrencesituation. Ved etablering af et butikscenter i Frederikssund bymidte vil ny Frederikssund kommune i alt kunne opretholde en dækningsgrad for udvalgsvarer på omkring 100%. Dækningsgraden for udvalgsvarer i gl. Frederikssund kommune vil kunne øges fra 143% i 2006 til 187% i

17 Konsekvensanalyse Figur 1.2 Udviklingen i dækningsgraden for dagligvarer i ny Frederikssund kommune 120% 110% 100% % 90% Figur 1.3 Udviklingen i dækningsgraden for udvalgsvarer i ny Frederikssund kommune 120% 110% 100% % 90% 80% 70% 80% % alternativ Center -alternativ 0-alternativ Center -alternativ Figur 1.2 Udviklingen i dækningsgraden for dagligvarer i gl. Frederikssund kommune 140% 130% 120% 110% % 100% 90% Figur 1.4 Udviklingen i dækningsgraden for udvalgsvarer i gl. Frederikssund kommune 200% 180% 160% % 140% 120% 80% % alternativ Center -alternativ 0-alternativ Center -alternativ 15

18 Konsekvensanalyse Udviklingsmuligheder og anbefalinger Detailhandelen i Frederikssund bymidte har i dag en stærk position i lokalområdet og det bedste udgangspunkt for også i fremtiden at være et attraktivt indkøbssted i regionen. Nedenstående skema viser bymidtens styrker, svagheder, muligheder og trusler: Styrker Veletableret udbudspunkt Hyggelig gågade og sivegade Godt dagligvareudbud En del attraktive kædebutikker 2 attraktive varehuse (Kvickly og Føtex) Parkering tæt på butikkerne God parkeringsløsning God kollektiv trafikbetjening (S-tog) Svagheder Har ingen overdækkede handelsmuligheder Mangler en del kædebutikker inden for især damebeklædning Lang gågade/stillegade i forhold til udbuddets størrelse Detailhandelen er spredt i bymidten Placeringen af Føtex har begrænset kontakt med den øvrige bymidte Dårlig forbindelse til Hornsherred Muligheder Etablering af et butikscenter Stort opland Etableringen af St. Rørbæk Vækst i befolkningstallet i oplandet Loyale forbrugere Turister og sommerhuse i området Detailhandelen svækkes i de omgivende mindre byer Udnyttelse af gårdene bag Jernbanegade og Havnegade Trusler Yderlig udbygning af Hillerød Ro s Torv i Roskilde Styrkelse af Frederiksværk bymidte Øget mobilitet mod Storkøbenhavn Svækket detailhandelsforbrug/omfordeling af forbruget Frederikssund bymidte er et attraktivt indkøbssted i regionen ikke mindst på grund af de mange butikker kombineret med kundeorienterede servicefunktioner. Frederikssund bymidte kan tilbyde et indkøbsmiljø med en hyggelig gågade og sivegade, men mangler kombinationen af overdækkede og åbne handelsmuligheder som for eksempel Hillerød bymidte kan tilbyde. Herudover ligger detailhandelen i bymidten forholdsvist spredt trods gågade 16

19 Konsekvensanalyse og sivegade ikke mindst på grund af placeringen af varehuset Føtex ved havnen. Den største svaghed ved Frederikssund bymidte er således den relativt lange gågade/stillegade kombineret med mange butikker i udkanten af bymidten, hvilket betyder, at udbuddet synes mindre, end det egentlig er. Det er derfor vigtigt, at man integrerer et kommende butikscenter med den eksisterende bymidte, således at Frederikssund bymidte vil kunne fremstå som et endnu stærkere udbudspunkt. Butikkernes gennemsnitlige attraktion ligger omkring middel i bymidten og det er overordnet vor vurdering, at der indenfor alle almindelige brancheområder findes et godt udbud i Frederikssund bymidte. Ikke mindst på dagligvareområdet er Frederikssund bymidte godt dækket. vil lægge vægt på, at der er et bredt og dybt udbud i den enkelte butik til den rigtige pris. Frederikssund bymidte har i dag et loyalt publikum, der for manges vedkommende har relativt langt til større udbudspunkter. Disse kunder er i vid udstrækning villige til at handle lokalt, hvis det rette udbud findes. Detailhandelen i de konkurrerende større udbudspunkter Hillerød og Roskilde er blevet og bliver styrket. Den største trussel mod Frederikssund er således skærpelsen af den generelle konkurrencesituation i Hovedstadsregionen. Der findes allerede en del attraktive kædebutikker i bymidten, men andelen af kædebutikker burde dog især på beklædningsområdet være højere. Det er vigtigt, at Frederikssund generelt fortsat tiltrækker profilerede kædebutikker i kampen om at betjene kunderne. Samtidig er det vigtigt, at de eksisterende butikker fortsat fornyer sig. Den fremtidige forbruger vil være mere bevidst i forbindelse med sine indkøb og 17

20 Konsekvensanalyse Det er vor vurdering, at den rigtige beliggenhed vil få stadigt større betydning i årene fremover. Tendensen i detailhandelen går mod øget koncentration. Således vil nye butikker og butiksformer generelt søge en placering sammen med andre, hvor de kan udnytte den synergieffekt, det giver at ligge sammen med andre. I takt med at kunderne bliver mere mobile og er villige til at køre længere for at opnå det rigtige udbud, vil man fremover fokusere mere på parkeringsfaciliteterne. Derfor vil det i fremtiden være en meget betydende konkurrenceparameter for Frederikssund bymidte at kunne tilbyde kunderne enkle tilkørsels- og afsøgningsforhold samt gode parkeringsmuligheder. Udespisning udgør en stadigt større andel af danskernes forbrug og har en stigende betydning for et indkøbssteds attraktionsniveau. Specielt caféer er med til at give et center mere liv og være med til at skabe en anden indkøbsoplevelse. Samtidig øger spisestederne kundernes opholdstid i bymidten væsentligt. Frederikssund bymidte skal derfor fortsat arbejde på at kunne tilbyde interessante spisesteder. Især i Jernbanegade ville det være oplagt at udnytte nogle af de mange gårdrum til charmerende opholdssteder med mulighed for udeservering. Lokaliseringen af særligt pladskrævende varer I løbet af de seneste år er tyngdepunktet for bilforhandlere rykket fra området ved Frejasvej i den nordlige del af byen til området ved Pedersholmparken i den sydlige del af byen, hvor der findes 8 store bilhuse. Den største koncentration af byggemarkeder samt store udvalgsvarebutikker findes på Askelundsvej i den nordlige del af byen. Her findes blandt andet Silvan, KTH Trælast, Jem & Fix og Biva samt en række store udvalgsvarebutikker som Jysk, Skousen og T Hansen. Det er vor vurdering, at man i fremtiden bør koncentrere bilforhandlerne i Pedersholmparken, mens man bør styrke området omkring Askelundsvej til andre særligt pladskrævende varer og andre store butikker. Begge områder har allerede i dag god tilgængelighed, stor synlighed og ikke mindst har man allerede en betydelig koncentration. Fremtidige etableringer af arealkrævende butikker og udvalgsvarehandel som ikke kan ligge i bymidten, bør derfor ske omkring Askelundsvej og ikke i andre områder af Frederikssund by. 18

21 Tendenser 2. Tendenser på detailhandelsområdet På baggrund af ICP's viden om væsentlige udviklingstræk på detailhandelsområdet beskrives i dette afsnit de tendenser, som efter instituttets vurdering vil påvirke udviklingen i de kommende år. Nogle af de faktorer, som har en væsentlig indflydelse på detailhandelens udvikling, er af generel karakter, mens andre har en mere direkte forbindelse med driftsforholdene i de forskellige brancher. Generelle forhold Forbrugerne Uanset om der vil være en økonomisk vækst, vil forbrugerne i de kommende år stille større krav til detailhandelen med hensyn til bl.a. butikkernes vareudvalg, varernes kvalitet samt butikkernes prispolitik. For den enkelte forbruger vil den stærke priskonkurrence imidlertid ikke betyde et enten/eller, men et både/og ved valg af indkøbssted. Forbrugeren vil i nogle situationer søge at realisere de prisfordele, som forskellige lavprisformer vil kunne tilbyde. I andre situationer vil forbrugeren søge mod det indkøbssted, hvor f.eks. vareudbuddet er mere specialiseret, servicegraden er højere, og omgivelserne er mere spændende og tiltalende, og det vil forbrugeren så til gengæld også betale en merpris for. Forbrugerne vil lægge vægt på, at der er et stort vare- og/eller butiksudvalg i det enkelte indkøbssted. Dette forhold - kombineret med forbrugernes generelt øgede mobilitet - bevirker, at afstanden til indkøbsstedet vil få aftagende betydning. Denne udvikling vil give en tendens til en geografisk koncentration af detailhandelen i færre punkter. Den fremtidige forbruger vil være mere bevidst i forbindelse med sine indkøb. Der må generelt forventes en skærpet konkurrence i detailhandelen. Eksisterende lavprisformer inden for butikstyperne vil få større betydning og nye butiksformer baseret på et lavpriskoncept vil blive udviklet. 19

22 Tendenser Generelt er der en stor overkapacitet i det nuværende butiksnet, det vil sige, at der er langt mere butiksareal, end der er behov for. En del af denne overkapacitet er imidlertid af teknisk karakter, idet meget af dette butiksareal har en forkert beliggenhed i forhold til, hvor forbrugerne ønsker at købe ind, og hvor der derfor kan skabes den fornødne rentabilitet i butiksdriften. for at holde døgnåbent fra kl. 06 mandag morgen til kl. 17 lørdag eftermiddag. Desuden må dagligvarebutikker, med en årlig omsætning på indtil 24,1 mio. kr., må holde åbent på søn- og helligdage. Den geografiske indsnævring af den funktionelle bykerne man har kunnet iagttage i de senere år i mange byområder, kan ses i denne sammenhæng. Der er i det hele taget en generel tendens til, at omsætningen pr. arealenhed inden for detailhandelen er faldende i disse år. Det vil sige, at selvom forbruget har været stigende i en lang årrække, så har tilvæksten i detailhandelsarealet været så meget større, at arealeffektiviteten (målt som omsætningen pr. arealenhed) har været faldende. Dette er en international tendens. Lukkeloven I de senere år er der gennemført flere lempelser i lov om butikstid. Således gives der nu butikkerne mulighed for at holde åbent 9 søndage fra og med Den væsentligste ændring i forhold til tidligere er dog, at der gives butikkerne mulighed Specielt muligheden for generelt forlænget åbningstid om lørdagen har været positiv for detailhandelen i de større centre, der kan samordne åbningstiderne. Ligeledes har det kunnet konstateres, at dagligvarebutikker, der ligger under ovennævnte omsætningsgrænse og som er beliggende i mindre lokalsamfund, har fået en væsentlig omsætningsfremgang. En forøgelse af antallet af åbningstimer i butikkerne vil kunne lette noget af presset på de butikker, som i dag er stærkt belastede og derved mindske behovet for arealudvidelser. En generel liberalisering af lukkeloven ventes at betyde, at omsætningen vil falde 20

23 Tendenser især for de butikker, der har kunnet holde åbent om søndagen pga. lav omsætning samt tankstationer. Inden for udvalgsvarer ventes en liberalisering af lukkeloven især at være positiv for detailhandelen i de større centre. Postordre Det almindelige salg via postordre har aldrig fået samme betydning i Danmark som i vore nabolande Tyskland og Sverige. Postordresalget i Danmark har i de senere år oplevet en kraftig vækst. Det vurderes, at den nuværende detailomsætning inden for postordre er på godt 4 mia. kr. incl. moms årligt. Med baggrund i de investeringer, som udenlandske virksomheder har foretaget på området i Danmark samt den stigende varestandardisering, må det forventes, at postordresalget vil øge sin betydning, men omfanget antages at blive væsentligt mindre end for salg via Internettet. Internet Selvom brugen af Internet kun har været almindelig i private husstande i Danmark i ganske få år, har Internettet på denne korte tid opnået en meget stor betydning inden for en lang række serviceområder. Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at give et præcist billede af internettets betydning på detailhandelsområdet. Men i takt med den øgede udbredelse af internetopkoblinger og de forbedrede betalingsmuligheder over nettet, kan det ikke udelukkes, at visse brancher vil blive udsat for en mærkbar konkurrence. Dette er dog hidtil ikke sket. Behov for butiksareal Selvom der i visse områder er en overkapacitet i butiksnettet, og selvom øgede åbningstider bliver indført og andre salgsformer som postordrer og Internet vinder frem, så vil der stadig, som følge af den almindelige strukturudvikling i detailhandelen og ændringer i forbrugernes indkøbsadfærd, være behov for nyt butiksareal i de rigtige beliggenheder. Der vil derfor også i de kommende år være interesse for investeringer i butikker/butikscentre i eksisterende byområder, bl.a. i forbindelse med byfornyelse og revitalisering. For investorerne vil butiksprojekter i de rigtige beliggenheder og rette størrelser også fortsat være interessante, bl.a. fordi detailhandelen generelt kan betale højere huslejer end andre lejerkategorier. 21

24 Tendenser Ved en vurdering af butiksprojekter skal det også tages i betragtning, at folketallet generelt er stagnerende. Ligeledes kan det totale forbrug af varer, som omsættes gennem detailhandelen, forventes at være relativt svagt stigende i løbet af de næste 8-10 år. Planloven I et forsøg på at dæmme op for detailhandelens stigende fokusering på de større byer, blev der i 1997 gennemført en væsentlig stramning af den eksisterende planlov. Dagligvaresektoren Den fremtidige butiksstruktur i dagligvaresektoren vil være præget af færre, men større butikker. Supermarkeder Supermarkederne har omkring halvdelen af omsætningen i de store dagligvarebutikker, og denne butikstype findes nu i alle byer med mere end indbyggere. Denne ændring er dog blevet opblødt en smule ved endnu en lovændring i Der stilles således øgede krav til en regulering af udviklingen, herunder målsætning og dokumentation i region- og kommuneplanerne, ligesom lokalplaner fremover skal opfylde en række nye krav. Ændringerne har bevirket at der er indført maksimale butiksstørrelser på m 2 for dagligvarebutikker og generelt m 2 for udvalgsvarebutikker. Selvom disse stramninger vil kunne dæmpe udviklingen, vurderes tendensen mod øget regional konkurrence at ville fortsætte. En butikstype som varehuset (Kvickly, Føtex m.fl.) har ligeledes fået stigende betydning og findes nu i alle byer med mere end indbyggere uden for Københavnsområdet. Discountbutikker I forbindelse med de senere års stærke priskonkurrence har discountbutikken, som i sin markedsføring fremhæver sit lave 22

25 Tendenser prisniveau, opnået en omsætning på 25 % af det totale dagligvaremarked. Samtidig har discountbutikken fået en udbredelse, hvor den nu forekommer i alle byer over indbyggere, samt i næsten tre fjerdedele af byerne mellem og indbyggere. Når discountbutikken ofte findes i selv relativt små markedsområder, har det sammenhæng med, at discountbutikken i sit udviklingsforløb har ændret sig fra sit oprindelige koncept. Således har discountbutikken udvidet sit varesortiment med de mere omkostningstunge og personalekrævende ferskvarer som f.eks. frugt/grønt, mejeriprodukter og slagtervarer. Herved dækker discountbutikken så stor en andel af forbruget på dagligvareområdet, at den i visse mindre byer og markedsområder fungerer som en nærbutik i konkurrence med minimarkedet, som i sit udviklingsforløb som butikstype efterhånden har forøget sit butiksareal, udvidet sit sortiment og forbedret sit serviceniveau, men som også derved har forøget sit omkostningsniveau. Det må forventes, at discountbutikkernes antal og betydning vil øges, og at mange af dem vil få en rolle som nærbutik. Lavprisvarehuse Lavprisvarehuset, som er mere uafhængig af en beliggenhed sammen med andre 23

26 Tendenser butikker, var i mange år hæmmet i sin udbredelse ud fra planlægningsmæssige overvejelser i stat, amter og kommuner. I årene op til foråret 1995 blev der givet tilladelse til etablering af lavprisvarehuse i en række kommuner. De nye regler om en maksimal butiksstørrelse på m 2 for dagligvarebutikker begrænser dog etableringen af nye lavprisvarehuse. Specialbutikkerne vil kræve et stort kundeunderlag, og vil derfor generelt have svært ved at overleve, når de ligger for sig selv eller i lokalcentre og endog i visse mindre kommune-centre/bydelscentre. Specialbutikkerne har også vanskeligheder med at betale omkostningerne ved en beliggenhed i butikscentre, hvor de kunne drage fordel af den store kundestrøm, som centrenes øvrige butikker skaber. Som modtræk mod de større dagligvarebutikker vil man i fremtiden formentlig kunne se, at der vil opstå nye butiksformer inden for specialbutiksområdet baseret på kvalitet og indkøbsoplevelse for forbrugerne. Tankstationer/kiosker Specialbutikker I den stærke priskonkurrence, som må forventes at gøre sig gældende i de kommende år, vil antallet af specialbutikker som slagtere, bagere, fiskeforretninger m.m. blive kraftigt reduceret. I de større dagligvarebutikker vil der i stadigt stigende omfang blive etableret specialafdelinger, som vil påføre specialbutikkerne konkurrence. I de senere år har døgnkiosker og kiosker i forbindelse med tankstationer, fået en stadigt større del af omsætningen inden for dagligvareområdet. I især de mindre byer udgør tankstationerne en væsentlig del af dagligvareforsyningen. Det ventes, at denne udvikling vil fortsætte bl.a. via etablering af profilerede kæder på området. Omvendt vil en yderligere liberalisering af lov om butikstid kunne bevirke, at de øvrige dagligvarebutikker kan gen- 24

27 Tendenser vinde en del af den omsætning, de i de senere år har mistet til kioskerne. Udespisning Fastfood, take-away og udespisning forventes generelt i de kommende år at erstatte en stadigt større del af forbrugernes indkøb af fødevarer. Således udgør danskernes forbrug til udespisning mellem 10%-15% af fødevareomsætningen i dagligvarehandelen. Det tilsvarende tal i USA er 50%. Profilering Der vil ske en skarpere profilering af den enkelte butik/kæde, bl.a. som grundlag for at kunne udnytte bestemte dele af markedet, ved at rette sit vareudvalg eller sin forretningsform mod bestemte kundegrupper/forbrugssituationer. Også inden for udvalgsvaresektoren vil priskonkurrencen blive forstærket generelt. Udvalgsvaresektoren I udvalgsvaresektoren vil mange butikker blive nedlagt, især de små og mellemstore butikker, som ikke er beliggende sammen med flere andre butikker. Butiksstørrelse Generelt vil udvalgsvarebutikkerne blive større. De meget store butikker vil i deres beliggenhedsvalg i stor udstrækning være uafhængige af en placering sammen med andre butikker. Den gennemførte stramning af planloven, hvor der er sat en arealgrænse for udvalgsvarebutikker på m 2, vil dog begrænse udbredelsen af en række nye storbutikskoncepter. Nogle detailhandelsvirksomheder vil satse på en udstrakt specialisering af deres udbud, mens andre f.eks. vil koncentrere deres vare-sortiment på relativt få varegrupper/varianter, for at kunne holde deres omkostningsniveau nede. I denne sammenhæng vil store lavprisbutikker i forskellige brancher vinde frem. 25

28 Tendenser Kædedannelse Bortset fra de frivillige kæder og indkøbsforeninger, var kædedannelsen inden for dansk udvalgsvaredetailhandel i mange år svag. De egentlige kædevirksomheder har dog i de seneste år fået en stærkt stigende del af markedet, og allerede i dag præges lejemålene i butikscentrene af butikker, som ejes og styres centralt. Det må forventes, at de egentlige kæder vil få en stærkt øget betydning, og at medlemmerne i frivillige kæder og indkøbsforeninger må underkaste sig en stærkere central styring, for at kunne imødegå konkurrencen fra de egentlige kædevirksomheder. Beliggenheden af udvalgsvarebutikkerne i forhold til forbrugernes bopæl, er derfor ikke af så stor betydning som for dagligvarebutikkernes vedkommende. Også inden for udvalgsvaresektoren vil der gøre sig stærke koncentrationstendenser gældende, både med hensyn til beliggenhed, størrelse af butikkerne og organisationsform. Styrken af disse tendenser vil dog variere mellem hovedgrupper af brancher og butikstyper og dermed få betydning for detailhandelens beliggenhedsvalg. Generelt er beliggenheden blevet den altafgørende faktor i detailhandelens vurderinger i forbindelse med investeringer i nye butikker. For mange brancher er f.eks. huslejen for butikslokalerne af mindre betydning end kravet til en god beliggenhed. Lokalisering af udvalgsvarebutikker Da forbrugerne er mere frit stillet med hensyn til, hvornår de foretager deres udvalgsvarekøb, er udvalgsvarebutikker af langt mindre betydning i det samlede servicebillede end dagligvarebutikker. På investorsiden vil forhold som en øget kædedannelse og etablering af udenlandske detailvirksomheder være af stor be- 26

29 Tendenser tydning for lokaliseringen og trække investeringerne mod de større centre. Inden for beklædningsområdet vil tendenserne til en centralisering af udbuddet være størst. Forbrugernes krav om et stort og varieret udbud af varer og butikker, når de skal købe beklædning, betyder, at de vil søge mod de større centre. f.eks. radio/tv/ elektronik, legetøj, møbler, tæpper og hårde hvidevarer. Disse butikker vil i mange tilfælde samle sig i centre i byernes udkant, hvor etableringsomkostningerne er lave, og den trafikale tilgængelighed for især personbiler er god. Butikker der forhandler særligt arealkrævende varegrupper Inden for denne kategori findes bl.a. forhandlere af biler og lystbåde, køkkenbutikker samt møbelhandlere og byggemarkeder. Bilforhandlere I de øvrige udvalgsvarebrancher vil især de mest specialiserede brancher søge en beliggenhed i de større centre. Butikker i de brancher, hvor udvalgspræget er mindre, eller brancher, som udbyder relativt standardiserede udvalgsvarer (f.eks. sammenlignelige mærkevarer), vil i større udstrækning kunne drives i mindre detailhandelskoncentrationer på kommune- og bydelscenterniveauet. Der vil fortsat blive etableret storbutikker inden for en række udvalgsvarebrancher, Der er i de seneste 10 år sket store omvæltninger i bilforhandlerbranchen. Koncentrationstendenserne har slået igennem på flere planer. Geografisk samler forhandlerne sig i klynger. Det har vist sig, at der er stor synergieffekt ved at placere sig sammen med andre forhandlere. På den måde synes udbuddet større og forbrugerne vil, når de besøger disse udbud, let kunne bevæge sig mellem forhandlerne. DAF (Danmarks Automobilforhandler Forening) der generelt organiserer de større forhandlere, har i dag ca udsalgssteder inden for organisationens rammer. 27

30 Tendenser Dette tal var i midten af 90 erne ca DAF konkluderer bl.a. på den baggrund, at ca. 30% af de større udsalgssteder er lukket på ca. 5 år. De skønner samtidig, at endnu 1/3 af medlemmerne i løbet af de næste par år vil være i farezonen for at lukke som følge af bl.a. fabriksalliancer og fusioner i både produktions-, distributionsog forhandlerleddet. I mange byer er der i dag 2 forhandlere, der fører mærker fra samme fabriks- og distributionsfusionerede virksomhed. Fremover vil der formentlig kun være én forhandler, der skal sælge og servicere begge mærker. Udviklingen går samtidig imod, at nyproducerede biler skal serviceres væsentligt mindre ca. kun halvt så ofte som hidtil. Dette betyder dels, at de arealer der disponeres til værksteder bliver mindre, dels at en væsentlig del af omsætningen forsvinder i de udsalgssteder, der har tilknyttet værksted. DAF forudser, at man i løbet af en årrække vil se langt færre udsalgssteder, men omvendt vil der blive opretholdt værkstedsfaciliteter i et mere fintmasket net. Ligeledes venter man, at mange bilforhandlere vil finde sammen i større huse hvor man har sit eget udstillingssted, men fælles værkstedsfaciliteter, klargøringsanlæg m.v. Det er vor vurdering, at der kun i meget begrænset omfang vil ske en etablering af forhandlere, der udelukkende sælger brugte biler, som vil afføde et behov for omdannelse og nybyggeri til butikker, der forhandler særligt arealkrævende varer. Byggemarkeder, møbelbutikker og køkkenbutikker Generelt er der på landsplan en overkapacitet i denne branche. Udviklingen er præget dels af brancheglidning dels af behovet for gode placeringer, gerne sammen med andre butikker. Sortimentet udvides i disse år i byggemarkederne til også at omfatte cykler, møbler, lamper, et egentlig farvehandelssortiment samt lejlighedsvis en lang række varer i øvrigt f.eks. standardiseret beklædning. Arealbehovet går for tiden i 2 retninger. Jem & Fix, der blot bruger et areal på ca m 2 og i den anden ende af skalaen Bauhaus, som med sin største butik (i Holbæk) i Danmark har et areal omkring m 2. Kravet til beliggenhed er ens for alle butikker. Stor synlighed og gerne sammen med andre butikker, selvom de største ikke på samme måde som de mindre er afhængig af beliggenheden sammen med andre. 28

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Farum Hovedgade 50 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik August 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17

VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Baggrundsrapporter Teknisk Forvaltning Indhold Baggrundsrapporter til VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade 17. 1. ICP

Læs mere

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø

Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø Konsekvenser ved etablering af Rema 1000 i Nexø 1 1.0. Indledning ICP er af Reitan Ejendomsudvikling A/S blevet bedt om at udarbejde en redegørelse for de planlægningsmæssige forhold i Lokalcenter Søbækken

Læs mere

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested

Halsnæs Kommune. Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Halsnæs Kommune Vurderinger og konsekvenser af ny dagligvarebutik på Høje Tøpholm i Hundested Marts 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen i markedsområdet

Læs mere

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker

Sorgenfri bymidte. Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Sorgenfri bymidte Konsekvenser ved etablering af to nye discountbutikker Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen

Lolland kommune. Analyse af detailhandelen Lolland kommune Analyse af detailhandelen Oktober 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Lolland kommune 17 3. Statistisk bymidteafgrænsning 25 4. Befolknings-

Læs mere

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen

ELF Development A/S. VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen ELF Development A/S VVM input til belysning af de detailhandelsmæssige konsekvenser af Irma-Byen 29. oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Detailhandelsmæssige konsekvenser af butikker i Irma-byen 3 2. Konkurrencesituationen

Læs mere

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune

Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen

Furesø Kommune. Analyse af detailhandelen Furesø Kommune Analyse af detailhandelen Juni 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Furesø kommune 2013 12 3. Udviklingen i detailhandelen i Furesø kommune 22 4.

Læs mere

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008

Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 Halsnæs kommune Detailhandelsanalyse Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Halsnæs kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND

NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND KOMMUNE NY DAGLIGVAREBUTIK I FREDERIKSSUND RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2015 FREDERIKSSUND

Læs mere

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik

Solrød Center. Konsekvenser af etablering af discountbutik Solrød Center Konsekvenser af etablering af discountbutik Juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Solrød kommune 10 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Solrød

Læs mere

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne

Hørsholm Kommune. Udviklingsmulighederne Kommune Udviklingsmulighederne September 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner, vurderinger og anbefalinger 1 2. Tendenser på detailhandelsområdet 19 3. Detailhandelen i kommune 31 4. ICP Shopping Index

Læs mere

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2

NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2. 3 Forbrugsforhold i Rønne Øst 2 REMA 1000 NYT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Dagligvarehandlen i Rønne 2

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Rødovre, den 2. september 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Reitan Ejendomsudvikling A/S har bedt Institut for Center-Planlægning (ICP) om at uddybe Notat af 24. juli 2013

Læs mere

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet

Vordingborgvej 78-82. Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Vordingborgvej 78-82 Konsekvenser for detailhandelen og bylivet Juli 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Den nuværende og fremtidige konkurrencesituation 13 3. Befolknings- og

Læs mere

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse

Rudersdal Kommune. Detailhandelsanalyse Rudersdal Kommune Detailhandelsanalyse August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Rudersdal kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006

Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune 4 Detailhandelsanalyse Bilag til planredegørelsen Kommuneplan 2006 Høje-Taastrup Kommune Analyse af udviklingsmulighederne for detailhandelen i Høje-Taastrup Kommune August 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 11 3.

Læs mere

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby Rødovre, den 16. januar 2017 Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca. 1.000 m 2 i Fårevejle Kirkeby Odsherred Kommune har bedt ICP gennemføre en vurdering af hvilke konsekvenser

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Rema 1000, Kvistgård. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Rema 1000, Kvistgård Konsekvenser ved etablering af en discountbutik Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12

Læs mere

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

REMA 1000 ved Strib Landevej 75. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik REMA 1000 ved Strib Landevej 75 Konsekvenser ved etablering af en discountbutik September 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen

Kolding kommune. Analyse af detailhandelen Kolding kommune Analyse af detailhandelen Januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Tendenser i detailhandelen 18 3. Detailhandelen i Kolding kommune og udvikling

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel

November 2013 Effekter af frikommuneforsøg viborg kommune Detailhandel November 2013 Detailhandel 2 Effekter ved frikommuneforsøg 3 Indhold 4 Sammenfatning 7 Metode 8 0-alternativet 10 Udvidelse af viborg bymidte 18 store udvalgsvarebutikker i viborg bymidte 22 Ny centerstruktur

Læs mere

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen

Tønder kommune. Analyse af detailhandelen Tønder kommune Analyse af detailhandelen Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Tønder kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen

Værløse Bymidte. Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen Værløse Bymidte Konsekvensanalyse og udvikling af detailhandelen September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udvikling af detailhandelen i Værløse 3 2. Detailhandelen i Værløse 18 3. Nuværende og fremtidig konkurrencesituation

Læs mere

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering

Allerød Kommune. Konsekvensanalyse af varehusetablering Allerød Kommune Konsekvensanalyse af varehusetablering på Posthus-grunden August 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser af varehusetablering 3 2. Detailhandelen i Allerød Kommune 11 3. Befolknings- og

Læs mere

Detailhandel i Brøndby

Detailhandel i Brøndby Detailhandel i Brøndby NB. Du kan klikke på tabellen og se den mere tydeligt. Status for detailhandlen i Brøndby Primo 2013 var der i Brøndby Kommune 77 butikker med et samlet bruttoareal på 40.600 m2.

Læs mere

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Jens Chr. Petersen Gladsaxe Kommune 4. september 2014 Udviklingstendenser Udviklingen i antal butikker i DK 1969 til 2010 Mængdemæssig udvikling i udvalgsvareomsætningen i DK E-handel mangler i denne statistik

Læs mere

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi

Århus kommune. Analysegrundlag til planstrategi Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4.

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev

Innovater A/S. Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev Innovater A/S Omsætningsvurdering af to dagligvarebutikker i Haderslev 23. maj 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Omsætningsmuligheder for to dagligvarebutikker i Haderslev 3 2. Dagligvarehandelen i den nordlige

Læs mere

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer.

DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE. Formålet med undersøgelsen var: 2) at vurdere det fremtidige behov for butiksarealer. Notat DETAILHANDELSANALYSE 2011 FOR HILLERØD KOMMUNE 6. juni 2012 Projekt nr. 206436 Version 4 Dokument nr. 123057003 Version 4 Udarbejdet af MST Kontrolleret af PFK Godkendt af RD NIRAS har i vinteren

Læs mere

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted

Schaumann Development A/S. Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted Schaumann Development A/S Bydelscenter på Huginsvej 2-4, Ringsted September 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger 3 2. Konkurrencesituationen 8 3. Befolknings- og forbrugsforhold 14 Vurderinger 3 Vurderinger

Læs mere

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune

Hvidovre Kommune. Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune Detailhandelsanalyse i Hvidovre Kommune 19. december 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Hvidovre kommune 19 3. Befolknings- og forbrugsforhold

Læs mere

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt

Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen. Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt Landsplanområdet, Skov- og Naturstyrelsen Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt 999- Marts Udviklingen i detailhandelen i Fyns Amt I nærværende afsnit vil detailhandelen i Fyns Amt blive beskrevet. Afsnittet

Læs mere

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup

Taastrup, Kuldysssen. Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup Taastrup, Kuldysssen Konsekvensvurderinger af etablering af Lidl-dagligvarebutik i Taastrup November 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konsekvenser ved etablering af en Lidl dagligvarebutik ved Kuldyssen i Taastrup

Læs mere

Skive kommune. Analyse af detailhandelen

Skive kommune. Analyse af detailhandelen Skive kommune Analyse af detailhandelen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Skive Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24 4. Handelsbalance

Læs mere

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune

Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune BLST Miljøcenter Odense Bilag 1 marts 2011 Redegørelse og argumentation for flytning og udvidelse af eksisterende varehus fra bydelscenter Østerbyen til bydelscenter Rørkær i Esbjerg Kommune I forbindelse

Læs mere

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring

Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Detailhandelsstruktur; Odense Kommunes forslag til kommuneplantillæg 2009-2021 for detailhandel i høring Odense Kommune har fremlagt forslag til temaplantillæg om detailhandel i offentlig høring i perioden

Læs mere

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1: Butiksbegrebet omfatter salgsog udleveringsteder, herunder selv-stændige boder og stadepladser Definition 2: En butik er et sted, hvorfra der

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen

Odense Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen Odense Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenserne ved udvidelser af detailhandelen August 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Detailhandelen i Odense 23 3. Befolknings-

Læs mere

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 9: Detailhandelsudviklingen i København 2008-2014 Udviklingen inden for den fysiske detailhandel har de seneste år været præget

Læs mere

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg

detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg & detailhandel planlov Koncentrationstendenserne er blevet bremset, men de er ikke blevet afgørende ændret. Per Nyborg Produktivitetskommissionen har iværksat et frontalt angreb på planlovens restriktioner

Læs mere

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen

Brøndby Kommune. Analyse af detailhandelen Brøndby Kommune Analyse af detailhandelen Maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusioner og vurderinger 3 2. Detailhandelen i Brøndby kommune 2013 18 3. Udviklingen i detailhandelen i Brøndby Kommune 2009

Læs mere

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning

Amtstue Allé. Detailhandelsmæssig betydning Amtstue Allé Detailhandelsmæssig betydning Oktober 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Betydningen af en åbning af Amtstue Allé 3 2. Detailhandelen i Ringsted bymidte 7 Betydningen af en åbning af Amtstue Allé

Læs mere

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008

Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Odsherred Kommune Detailhandelsrapport 2008 Oktober 2008 AFSNITSTITEL Hovedstruktur Kommuneplan Forord........ 3 Redegørelse Baggrund....... 4 Mål........ 5 Generel udvikling i detailhandlen... 6 Regionale

Læs mere

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET

NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET LOKALPLAN NR. 1.24 NY DAGLIGVAREBUTIK I SLOTSCENTRET KALUNDBORGVEJ SLOTSVEJ 9o VALDEMAR SEJRSVEJ SLOTSVOLDEN Slotscentret NORDRE BANEVEJ UDVIKLINGSENHEDEN APRIL 2005 1 Hvad er en lokalplan? En lokalplan

Læs mere

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING

BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I

Læs mere

Odense 12. juni 2015

Odense 12. juni 2015 Louise Tarp Odense 12. juni 2015 Eksempler kommuner og ministerier Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Rødovre Kommune Brøndby Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Odense

Læs mere

Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune

Detailhandelsanalyse Skanderborg Kommune 4 Detailhandelsanalyse Detailhandelsanalyse 5 Sammenfatning Der er gennemført analyser af detailhandlen i Skanderborg Kommune i 1997, 2003, 2008 og i 2014. Skanderborg Kommune har gennem perioden gradvist

Læs mere

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013

Per Nyborg. Odense Kommune, den 28. august 2013 Per Nyborg Odense Kommune, den 28. august 2013 Eksempler på investorer og entreprenører Aareal Bank Alm. Brand A/S Rødovre Centrum By og Havn A/S Cargill Carlsberg Ceraco DADES/DATEA DEAS DSB Ejendomme

Læs mere

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte. Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Udvidelse af butiksområde i Viborg bymidte Tillæg nr. 24 til Kommuneplan 2013-2025 Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder Vedtaget af Byrådet d. 23. september 2015 Indhold og offentliggørelse

Læs mere

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2

DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2 FREDERIKSSUND KOMMUNE DETAILHANDLEN I VINGE - EFFEKTER OG OPLAND NOTAT INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Butiksmiks og omsætningen i butikkerne 3 4 Vinge og den regionale konkurrence 5 4.1

Læs mere

Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde.

Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde. Principper for særlig pladskrævende varer mv. i Farum Erhvervsområde. Med henblik på en fastlæggelse af planlægningsprincipperne for detailhandel med særlig pladskrævende varer i Farum Erhvervsområde redegøres

Læs mere

Interviewundersøgelse i Faaborg

Interviewundersøgelse i Faaborg Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23

Indholdsfortegnelse. Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 Kommuneplan 2013 Indholdsfortegnelse Forslag til tillæg 01 - detailhandel 3 Hensigt og baggrund 6 Målsætning 9 Retningslinjer 10 Redegørelse 12 Bilag 23 2 Kommuneplantillæg > Forslag til tillæg 01 - detailhandel

Læs mere

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012

Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 Louise Tarp Vordingborg den 12. juni 2012 ICP A/S Eksempler påp investorer og entreprenører rer Aareal Bank Cargill Carlsberg Grontmij Carl Bro Ceraco DADES/DATEA Dan-Ejendomme DSB ECE Projektmanagement

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder

TÅRNBY KOMMUNE. Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder TÅRNBY KOMMUNE Kommuneplantillæg for detailhandel og centerområder ORIENTERING Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen herunder udviklingsmulighederne

Læs mere

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park

Køge Kommune. Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park Køge Kommune Vurdering af de detailhandelsmæssige konsekvenser ved etablering af et varehus i Køge Park November 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 13 3.

Læs mere

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse

Frederikssund Kommune. Detailhandelsanalyse Frederikssund Kommune Detailhandelsanalyse November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Udviklingsmuligheder og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Frederikssund Kommune 15 3. Befolknings- og forbrugsforhold 24

Læs mere

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik

Marsk Centret. Etablering af en dagligvarebutik Marsk Centret Etablering af en dagligvarebutik Januar 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Vurderinger og konsekvenser 3 2. Konkurrencesituationen 9 3. Befolknings- og forbrugsforhold 12 Vurderinger og konsekvenser

Læs mere

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper

Høje-Taastrup kommune. Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Høje-Taastrup kommune Vurdering af behovet for butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper Marts 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion 3 2. Forhandlere af særligt pladskrævende varegrupper

Læs mere

September 2014 Detailhandelsanalyse

September 2014 Detailhandelsanalyse September 2014 Rapport 2 3 Indhold 5 Sammenfatning 12 Butiksanalyse 32 forbrugsudvikling og arealbehov 38 Detailhandel ved Horsens Havn 42 ordforklaring 44 Branchefortegnelse 4 5 Sammenfatning Der er gennemført

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3 FREDERIKSSUND KOMMUNE AREALBEHOVET I VINGE NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og indledning 1 2 Metode 2 3 Vurdering

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 1 Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 2009-2020 Ændring af detailhandelsbestemmelser Marts 2012 INDLEDNING 2 Hvad er et kommuneplantillæg? Kommuneplanen indeholder en overordnet hovedstruktur for

Læs mere

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering

gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering gladsaxe.dk Tillæg 1 til lokalplan 176 Butikker i Gyngemosepark incl. Miljøvurdering Hvorfor lokalplan? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres,

Læs mere

FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT

FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT FEBRUAR 2012 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING KOMMUNE RAPPORT 2 DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING Foto: Østergade, Hjørring DETAILHANDELSANALYSE HJØRRING 3 INDHOLD 4 SAMMENFATNING 12 BUTIKSANALYSE 26 OPLANDE

Læs mere

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen

Ballerup kommune. Analyse af detailhandelen Ballerup kommune Analyse af detailhandelen April 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Ballerup kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 27 4. Handelsbalance

Læs mere

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015

Referat Udvalget for Teknik & Miljø tirsdag den 25. august 2015 Referat tirsdag den 25. august 2015 Kl. 17:20 i Rådssalen, Allerslev Afbud: Ivan Mott (Ø) Indholdsfortegnelse 1. TM - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU/TM - Placeringer til dagligvarebutik i Hvalsø...2

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR UDVALGSVAREBUTIKKER OVER 2.000 M 2 Borgerrepræsentationen har den 14. april 2011 besluttet at sende forslag til tillæg til Kommuneplan 2009 i offentlig høring i 8 uger.

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Nyt butikscenter i Frederikssund

Nyt butikscenter i Frederikssund Nyt butikscenter i Frederikssund Det ny shoppingscenter i Frederikssund Der findes næppe en bedre mulighed for at placere et nyt center langs Frederikssund-banen, end her i Frederikssund, lige ved S-tognettes

Læs mere

Distributionskanal. Detaillist (f.eks. SuperBest) Rynkeby A/S producent af juice. Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Forbrugere

Distributionskanal. Detaillist (f.eks. SuperBest) Rynkeby A/S producent af juice. Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Forbrugere Distributionskanal Rynkeby A/S producent af juice Grossist af dagligvarer (f.eks. Dagrofa) Detaillist (f.eks. SuperBest) Forbrugere Fig. 22.1 Distributionskanal for Rynkeby juice. Distribution Distribution

Læs mere

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE

FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE DETAILHANDELSANALYSE FOLKETS HUS - 10. JANUAR 2012 STRUER KOMMUNE 3 DETAILHANDLEN I STRUER KOMMUNE ER UNDERSØGT I EFTERÅRET 2011 HVAD ER STATUS OG UDFORDRINGER FOR DETAILHANDLEN? HVORDAN KAN DETAILHANDLEN I STRUER STYRKES?

Læs mere

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne

Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Handelslivets styrke og strategier for revitalisering af bymidterne Haslev, 12 maj 2015 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 Tendenser Nethandel vokser Butikscentre går lidt frem Lille

Læs mere

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker

Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker 1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m² Høringsfrist til 13. juni 2008 Forslag til Landsplandirektiv om

Læs mere

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen

Silkeborg Kommune. Analyse af detailhandelen Silkeborg Kommune Analyse af detailhandelen Februar 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode, begreber og definitioner 3 Hovedanbefalinger 9 Status på detailhandelen i Silkeborg kommune 10 Udviklingen i detailhandelen

Læs mere

HOLMEGAARD KOMMUNE D E T A I L H A N D E L S P L A N. Tillæg nr. 11 til kommuneplanen. for HOLMEGAARD KOMMUNE. Forslag den 21. december 2005.

HOLMEGAARD KOMMUNE D E T A I L H A N D E L S P L A N. Tillæg nr. 11 til kommuneplanen. for HOLMEGAARD KOMMUNE. Forslag den 21. december 2005. HOLMEGAARD KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING Tillæg nr. 11 til kommuneplanen D E T A I L H A N D E L S P L A N for HOLMEGAARD KOMMUNE Forslag den 21. december 2005. Nyt forslag den 25. april 2006. Vedtaget den

Læs mere

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet

Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Synergieffekter mellem bymidter og eksterne centre December 2005 1. Interviewanalyser For at belyse i hvor stort et omfang, der er synergieffekter imellem større

Læs mere

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet.

Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Dagligvarebutikker i lokalcentre Der er udtrykt et ønske om at vurdere, hvorvidt rummeligheden i de udlagte lokalcentre er passende samt, om nogle af dem kan true et andet. Der er fem lokalcentre i Halsnæs

Læs mere

Jens Christian Petersen

Jens Christian Petersen Jens Christian Petersen Næstved den 29. august 2013 Agenda 1. Fakta om detailhandelen Næstved kommune 2. Detailhandelsudviklingen i DK 3. Næstved bymidte Næstved kommune Status for detailhandelen Antal

Læs mere

Detailhandelsplanlægningens

Detailhandelsplanlægningens Detailhandelsplanlægningens Hvad er meningen med reglerne? Del 1 Mia Christiernson, arkitekt Rasmus Hee Haastrup, byplanlægger By- og Landskabsstyrelsen, november 2010 Hvad vil vi med vore bymidter? Fremme

Læs mere

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller

Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg

Læs mere

Den gode lokalitet, hvor ligger den?

Den gode lokalitet, hvor ligger den? Den gode lokalitet, hvor ligger den? 1. Coop og Butiksudvikling 2. Investorsynspunkt (udlejer og Coop) 3. Kundesynspunkter (3 trends) 4. Den ikke levende bymidte 5. Hvad munder det ud i for Coop? Den optimale

Læs mere

Temamøde 19. september 2012

Temamøde 19. september 2012 Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07

Læs mere

Greve kommune. Detailhandelsanalyse

Greve kommune. Detailhandelsanalyse Greve kommune Detailhandelsanalyse Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Konklusion, vurderinger og anbefalinger 3 2. Detailhandelen i Greve kommune 16 3. Befolknings- og forbrugsforhold 31 4. Handelsbalance

Læs mere

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006

Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Per Nyborg Hillerød, den 28. september 2006 Detailhandelsudviklingen i Hovedstadsområdet det Jeg vil komme ind på.. 1. Strukturen i Hovedstadsområdet det 2. Hvad er der påp vej? 3. Hvad efterspørger rger

Læs mere

Forudsætninger. Odder by

Forudsætninger. Odder by sag nr. 120104 dok nr. 118657 TILLÆG NR 24 TIL KOMMUNEPLAN 1994-2006 DETAILHANDEL I ODDER KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 Forudsætninger...4 Fordeling af eksisterende butikker medio 1998 i Odder

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Silkeborgs centrale butiksområde Mål Silkeborg Kommune vil: Sikre en positiv udvikling i handelslivet med en varieret og dynamisk butiksstruktur,

Læs mere

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse

Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen. Kædernes udbredelse Landsplanområdet Skov- og Naturstyrelsen Kædernes udbredelse Marts 2006 Kædernes udbredelse I det følgende vises i hvilke kommuner koncentrationen af kædebutikker er størst. Dette gøres med baggrund i

Læs mere

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT

MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT MAJ 2012 NYT BUTIKSCENTER I HOLBÆK ROSEN RAPPORT INDHOLD 4 SAMMENFATNING 6 BYEN & PROJEKTET 10 DETAILHANDLEN I HOLBÆK KOMMUNE 12 OMKRINGLIGGENDE HANDELSBYER 15 OPLANDSANALYSE 22 EFFEKTER AF UDBYGNING

Læs mere

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune Indhold Centrene i dag... 1 Gennemgang af centrene... 2 Strategi for detailhandlen... 8 Udarbejdet af Center for Miljø og Plan, godkendt i kommunalbestyrelsen

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget den 05-03-2013, s. 1 LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Udviklings- og Strategiudvalget Protokol Tirsdag den 5. marts 2013 kl. 08:15 afholdt Udviklings- og Strategiudvalget møde i udvalgsværelse

Læs mere