Udfordringer til voksen- og efteruddannelserne

Transkript

1 Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs 23. oktober, 2007, Den sorte Diamant Udfordringer til voksen- og efteruddannelserne Kjeld Møller Pedersen Formand for REVE

2 Rigtigt! MEN: realkompetence forudsætter en kompetence-målestok. Hvor/hvordan/af hvem fastsættes den? Hvem definerer præmisserne? Kilde: Redegørelse til folketinget om realkompetencer, 2004

3 Vægtig opbakning Partnerskabsaftalen er en opfølgning på regeringens globaliseringsstrategi og slutdokumentet Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet af 20. marts 2006 fra Trepartsudvalget. Partnerskabsaftalen træder i kraft den 1. august 2007 og er gældende frem til den 1. august 2009, hvorefter det besluttes, om aftalen skal justeres eller eventuelt forlænges. Partnerskabsaftalen fra juni 2007

4 Nye krav og udfordringer (iflg redegørelsen til Folketinget) 1. Kvalitetssikring i uddannelserne 2. Bedre udnyttelse af uddannelsessystemets ressourcer 3. Adgang til overskuelig information og vejledning 4. Samspil med arbejdslivet og fritidslivet Nyttigt med to synsvinkler: 1. Systemets dvs. uddannelsessystemet som man let risikerer at tillægge den afgørende vægt vil jo (i sagens natur) gøre det bedst mulige for brugeren (?) 2. Brugerens synsvinkel Hvad kan jeg bruge det til hvad får jeg ud af det? Forstår jeg logikken? Forstår de min baggrund og mine forudsætninger?

5 Nye krav og udfordringer (iflg redegørelsen til Folketinget) 1. Kvalitetssikring af uddannelserne Det er afgørende, at uddannelsernes kvalitet og niveau fastholdes. Hverken brugere eller aftagere på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet må kunne sætte spørgsmålstegn ved værdien af de kompetencer, som den enkelte har opnået inkl. godskrivning af realkompetence i uddannelse. Nye krav til uddannelsesinstitutionernes vejledning, Nye krav til deres lærerkompetencer Nye krav til organiseringen på institutionerne. I forlængelse af en kompetencevurdering skal der kunne tilbydes uddannelser, der er fleksibelt tilrettelagt i forhold til den enkeltes behov og potentialer, MEN kan hensynet til kvalitetssikring bruges til at beskytte uddannelsessystemet?

6 Udfordring nummer 1: hvordan sikrer vi en fælles forståelse af, hvad realkompetence er? (i de forskellige dele af uddannelsessystemet)

7 Metoder skal sikre at der vurderes i forhold til det, der er hensigten m.h.p. at sikre gyldighed (validitet) at det sker på en pålidelig (reliabel) måde, der er kvalitetssikret forståelse af, at standarder/normer i.f.m. realkompetence ikke er entydigt definerede og måske ikke kan gøres en-dimensionale, idet der ofte er tale om abstrakte og komplekse kompetencekonstruktioner at det grundlæggende accepteres, at realkompetence repræsenterer noget, der er lige så værdifuldt som formel kompetence i givne sammenhænge kan erstatte og svare til formel kompetence Kilde: Niels Henrik Helms, SDU

8 IKV (individuel kompetencevurdering i AMU) (fra 1. august 2007) Formålet med IKV i AMU er i lighed med IKA i AMU i dag at give den enkelte deltager mulighed for at få vurderet og anerkendt sine realkompetencer som grundlag for individuelt tilpasset og planlagt uddannelse inde for AMU-lovens rammer. Anerkendelsen af den enkeltes realkompetencer vil også fremover skulle ske på baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering af deltagerens realkompetencer med arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i fælles kompetencebeskrivelser (FKB) som målestok og vurderingsstandard

9 2 nyskabelser 1. Anerkendelse i form af AMU-uddannelsesbevis(-er), når uddannelsesinstitutionen har vurderet, at deltageren har kompetencer, der svarer til henholdsvis en hel arbejdsmarkedsuddannelse eller/og et helt enkeltfag optaget i FKB, eller/og 2. Anerkendelse i form af et AMU-kompetencebevis, når uddannelsesstedet har vurderet, at deltagerens har kompetencer, der svarer til dele af arbejdsmarkedsuddannelser eller/og enkeltfag i FKB.

10 Udfordring nummer 2: hvordan undgår vi, at anerkendelse af realkompetence drukner i formalia og (for omfattende) dokumentationskrav? 1. Dokumentation af hensyn til hvem? 2. Hvor millimeter-nøjagtig skal opfyldelsen af underliggende formelle kompetence-krav være? er alle kompetencer lige vigtige?

11 Udvidet CV? Indiske læger i DK: hvor mange timer i dette og hint for måske 15 år siden?

12 Autenticitet <> Intensitet Autenticitet Kontekstafhængig Portfoliesamling Praksisnær afprøvning Autentiske problemstillinger Simulering - Cases Interview ud fra bestemte kriterier Test Dokumentation for formel uddannelse Intensitet Kontekstuafhængig Kilde: Ruud Klarus Kilde: Niels Thyssen, Århus Købmandsskole, 2005

13 Fagprofil - kompetencehjul Kilde: Niels Thyssen, Århus Købmandsskole, 2005

14 Udfordring nummer 3: hvordan sikres, at realkompetence især bliver til fordel for de ufaglærte? OG at de veluddannede ikke nedvurderer det

15 Udfordring nummer 4: hvordan undgår vi at IKV ikke blot bliver en indtægt men fører til en kulturændring? på institutionerne hos de berørte medarbejdere hos kollegaer med opfyldte formelle kompetencer