Beretning om udgravningen af en overpløjet gravhøj fra ældre bronzealder ved Voel Vestergård september/oktober 2000.

Transkript

1 Beretning om udgravningen af en overpløjet gravhøj fra ældre bronzealder ved Voel Vestergård september/oktober Journalnummer: SIM j. nr. 12/2000 Sted: Voel Vestergård Stednummer: Matr. nr.: 11c Ejerlav: Voel By, Voel Sogn: Voel Herred: Gjern Gl. amt: Skanderborg Resumé Ved udgravning af den overpløjede gravhøj sb. 164 Voel s. i efteråret 2000, afdækkedes centralt i højen en 3,0 x 1,6 m stor, Ø V vendt stenpakket grav, der havde rummet en nu forsvundet egekiste fra ældre bronzealders per. II. I graven, der var forstyrret af et nedpløjet lyslederkabel, fandtes to ørenringe af dobbeltlagt guldtråd, en snoet halsring af bronze, en glat armring af bronze, tre fingerringe af tynde oprullede bronzebånd, en bælteplade af bronze, fragmenter af en dragtnål samt enkelte fragmenter af en ubestemmelig bronzegenstand. I gravens østende fandtes et lille, tøndeformet lerkar. Under højen, der var opført af græstørv, fremkom ardspor, og langs højfoden fandtes rester af et randstensgærde med en diameter på ca. 14 meter. Udenfor højfoden mod sydvest fandtes rester af en urnegrav og en brandplet med brændte knogler, begge formodentlig fra yngre bronzealder. Silkeborg Museum den 5. november Knud Bjerring Jensen

2 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 1 Udgravningens forhistorie s. 2 Sted s. 3 Data s. 3 Topografi s. 3 Højen før udgravning s. 4 Målesystem s. 4 Udgravningens forløb og metode s. 4 Anlæg oldsager og datering s. 11 Konklusion s. 16 Fund- og anlægsliste s. 17 Dato og navn s. 22 Oversigt over tegninger s. 23 Fotoliste s. 23 Oversigtsplan s. 28 Udgravningens forhistorie I forbindelse med udgravningerne af en række dyrkningstruede, overpløjede gravhøje i det højrige område nordvest for Voel by, blev der i september oktober 2000 foretaget udgravning af den lave, overpløjede gravhøj sb. nr. 162 Voel sogn, der lå på Voel Vestergårds jord. Fig. 2. Registrerede fund og fortidsminder ved Voel Vestergård. 2

3 Sted Den overpløjede gravhøj var beliggende nord for Voel Vestergård, på matr. 11c Voel by, der ejes af Steffen Z. Kramer, Resenbrovej 20, Voel, 8600 Silkeborg. Højen var registreret som sb. nr. 164 i Nationalmuseets sognebeskrivelse for Voel sogn, Gjern herred, Aarhus amt, før 1970 Skanderborg amt, stednummer Data Undersøgelsen er journaliseret på Silkeborg Museum som SIM j. nr. 12/2000 Voel Vestergård. Udgravningen blev foretaget i mildt efterårsvejr i dagene 23. september - 9. oktober 2000, og gennemførtes bl.a. med deltagelse af amatørarkæologer i forbindelse med et kursus i arkæologi, der var arrangeret af Silkeborg Museum i samarbejde med Folkeuniversitetet. Maskinkraft i form af en rendegraver blev leveret og ført af entreprenør Leo Rask Andersen, Sorring. Udgifterne til undersøgelsen blev betalt af Silkeborg Museum, og udgravningen blev ledet af museumsinspektør Knud Bjerring Jensen, Silkeborg Museum. Topografi Den overpløjede gravhøj var beliggende på jævnt terræn omkring 65 m over havet, og har indgået i en større højgruppe, der har ligget ovenfor Gudenådalen på det højtliggende, let skrånende terræn nordvest for Voel by. Vest og sydvest for højen stiger terrænet svagt over en strækning på ca m til omkring 72,5 m over havet, hvorefter det falder brat ned mod Gudenådalen til omkring meter over havet. Mod øst falder terrænet jævnt ned mod engarealerne langs Voel Bæk. Undergrunden på stedet veksler mellem sandblandet ler og sand og grus. Fig. 3. Udsigt ud mod Gudenådalen nordvest for udgravningen. September

4 Højen før udgravningen Ved sogneberejsningen i 1894, der blev foretaget for Nationalmuseet af K. Bahnson og T. Thomsen, omtales lokaliteten sb. nr. 164 Voel s. som: Overpløjet Høj. Højde c 4'. Flere Kartoffelkuler. Ved udgravningen i efteråret 2000 var marken, hvorpå den overpløjede gravhøj lå, tilsået med vinterbyg. Den overpløjede gravhøj fremtrådte som en lav forhøjning med en diameter på omkring 16 m, og var bevaret op til ca cm over det omgivende terræn. I midten af højen fandtes mange oppløjede sten, og ifølge ejeren var der gennem flere år fremkommet sten på stedet i forbindelse med dyrkningen. Målesystem Ved undersøgelsens begyndelse blev der oprettet et lokalt målesystem i form af et retvinklet koordinatsystem med skæringspunktet 100/100 i højens formodede midte. Abscissen var voksende fra vest mod øst, ordinaten voksende fra syd mod nord. Målesystemet blev orienteret efter hovedverdenshjørnerne ved hjælp af kompas, men blev ikke indmålt i forhold til landskoordinaterne. Efter etablering af målesystemet blev der afsat 0,4 m brede, forskudte profilbalke langs koordinatsystemets hovedakser. Som fixpunkt for nivelleringen benyttedes toppen af en træpæl vest for udgravningen med fixpunkt = 118. Udgravningens forløb og metode Efter oprettelse af målesystemet blev et 10,0 x 8,0 m stort udgravningsfelt med længderetning øst - vest afsat omkring skæringspunktet 100/100 i højens formodede midte. Feltet afgrænsedes af koordinaterne 95/96, 95/104, 105/104 og 105/96, og var opdelt i fire kvadranter af de 0,4 m brede Fig. 4. Grav A under afrensning. Fylden fra graven hjemtages til vandsoldning på museet, september

5 profilbalke. Samtidig blev udgravningsfeltet suppleret med 1,0 m brede søgegrøfter fra kanten af udgravningsfeltet og ud langs hovedakserne - mod vest 5,0 m, mod nord 6,0 m, mod øst 5,0 m og mod syd 6,0 m (Oversigtsplan over felter og søgegrøfter, målestok 1 : 100). Efter afsætning af felter og søgegrøfter blev det ca cm tykke muldlag fjernet med skovle og spader i såvel felter som søgegrøfter. I højens centrale del afdækkedes herved en ca. 3,5 x 2,2 m stor flad stenlægning med længderetning øst vest, der dækkede over højens centrale grav - SIM 12/2000 A. En del af stenene fandtes helt oppe i det moderne pløjelag, hvor den øverste del af stenpakningen var forstyrret af dyrkningen. Tværs gennem højen og graven sås en 5 10 cm bred stribe med mørk muldjord og oppløjet, gult undergrundsmateriale. Striben forløb omtrent øst vest gennem højens midte og diagonalt gennem gravens øst og nordside, hvor stenene langs striben var skubbet lidt fra hinanden. Striben viste sig at være sporet efter en kabelplov, der havde nedpløjet et lyslederkabel tværs gennem højen og graven (Fig. 5). Efter afrensning af stenlægningen med graveskeer og finere instrumenter blev grav A fotograferet i øverste niveau (Fig. 12 og 13). På grund af tidsnød under selve udgravningen blev der, ud over skråfotos, også optaget en serie lodfotos af samme niveau af stenlægningen. Disse lodfotos blev dels brugt under udgravningen i forbindelse med nivelleringen af de øverste sten i den dækkende stenlægning, dels dannede de efterfølgende grundlag for en udtegning af gravens øverste niveau (Grav A - Plan I, målestok 1 : 20). Efter sløjfning af de inderste meter af profilbalken blev de øverste sten over graven fjernet, hvorved der fremkom en mulig skålsten - SIM 12/2000 B, samt et omfattende gravudstyr. Fig. 5. Grav A efter fjernelse af pløjelaget (Plan I). Den røde pil viser sporet efter kabelploven. Set fra syd, september

6 I gravens sydøstside fandtes således et lille lerkar - SIM 12/2000 C, og i gravens vestende fremkom to ørenringe af guldtråd - SIM 12/2000 D og F, en halsring af bronze - SIM 12/2000 E+G+R, dele af en dragtnål (?) af bronze - SIM 12/2000 Q, en armring af bronze SIM 12/2000 K, tre fingerringe af smalle, spiraloprullede bronzebånd - SIM 12/2000 H, I og N, samt en bælteplade af bronze - SIM 12/2000 L+M+O+P. Mellem stenene i den sydøstlige del af grav A s stenramme.fremkom desuden 18 meget små fragmenter af en ubestemmelig bronzegenstand - SIM 12/2000 S, som næppe er en del af selve gravudstyret, men snarere er tabt under gravlægningen eller indkommet sammen med højfylden. På grund af trykket fra den tunge kabelplov var alle bronzegenstandene i graven stærkt fragmenterede, og i hundredevis af små bronzefragmenter lå mere eller mindre spredt i graven (Fig. 6, 7, 8 og 9). Under udgravningen blev de forskellige koncentrationer af bronzefragmenter holdt adskilte og nummereret hver for sig, ligesom de enkelte koncentrationer løbende blev indtegnet på digitale fotos, efterhånden som udgravningen skred frem (Fig. 9). Da det dog ikke var muligt at indmåle alle de små fragmenter, blev mellem en halv og en hel kubikmeter af den afgravede fyld fra gravlejet taget op i plastiksække og hjemtaget til vandsoldning på museet (Fig. 4), og desuden blev der optaget fem mindre præparater med genstande eller bronzefragmenter liggende in situ på sten i graven. Fig. 6. Grav A under udgravning, set fra øst. September

7 Fig. 7. Guldringene og de mange bronzefragmenter i Grav A s vestende (vest opad) under udgravning. Fig. 8. Bronzefragmenter i Grav A s vestende (vest opad) under udgravning. 7

8 Fig. 9. Guldringene og bronzefragmenterne i grav A s vestende (vest opad). Sammensat lodfoto af PIC00126 og PIC

9 Da fylden i gravlaget var fjernet og anlægget afrenset endnu en gang, blev graven fotograferet igen og indmålt på stedet (Grav A - Plan II, målestok 1 : 20, Fig. 14 og 15). Efter nivellering blev endnu et par lag sten fjernet, hvorved der langs gravens sider og vestende afdækkedes en række op til 60 cm store sten, der har støttet den nu forsvundne egekiste. Efter tegning af dette niveau (Grav A - Plan III, målestok 1 : 20), blev stenene fjernet, og samtidig blev der afsat en 1,0 m bred og 10,0 m lang grøft langs den sydlige profilbalk, fra målesystemets abscisse og ud forbi højfoden i højens sydside. Ved afrensning af undergrunden i grøften fremkom tydelige spor efter krydspløjning med ardplov under det forhistoriske muldlag. De tydeligste pløjeretninger var hhv. omtrent øst vest og nogenlunde vinkelret herpå, og flere steder kunne det iagttages, hvordan de nord sydvendte ardspor blev gennemskåret af de øst vestvendte spor. Desuden kunne der flere steder ses korte, spinkle og mindre tydelige forløb af endnu en krydspløjning med en orientering omtrent diagonalt på den ovennævnte, tydelige pløjning (Oversigtstegningen samt Fig. 16). Sporene efter de gentagende pløjninger antyder, at området har været dyrket inden gravhøjen blev opført i ældre bronzealder. Ved udvidelser af udgravningsfeltet og søgegrøfterne mod syd og vest afdækkedes dele af et par ca. 2,0 m lange og ca. 1,0 m brede pakninger af cm store sten langs højfoden, på overgangen mellem højfyld og undergrundssand, ligesom der også fandtes enkelte sten i den nordlige søgegrøft. Stenen opfattes som de sidste rester af et randstensgærde med en anslået diameter på ca m. Inden tildækning af udgravningen blev højfylden afrømmet med maskinkraft til undergrunden ligesom muldlaget blev afrømmet til godt et par meter udenfor højfoden og de frilagte randsten. Der kunne ikke påvises yderligere dele af randstensgærdet, men til gengæld fremkom en brandgrav - SIM 12/2000 T samt rester af en urnegrav - SIM 12/2000 U, udenfor højfoden mod sydvest. Fig. 10. Rester af randstenene afdækkes i højens sydside. 9

10 Da der ikke kunne påvises yderligere anlæg, blev undersøgelsen afsluttet og udgravningsfelterne tildækket. Ved vandsoldning af den hjembragte fyld fra gravlaget i grav A, fremkom flere hundrede små bronzefragmenter. Desuden fremkom 42 stk. små fragmenter af hvidbrændte knogler samt i alt 53 g trækul fra gravlejet - SIM 12/2000 X. De fem præparater som blev optaget fra grav A, rummede hhv. lerkarret 12/2000 C, der blev optaget i én sammenhængende klump, samt et præparat med dele af bronzehalsringen R, et præparat med dele af bæltepladen O, et præparat med dele af bæltepladen O og fingerringen H samt et præparat med dele af fingerringen I, armringen K og bæltepladen L. Præparaterne er efterfølgende blevet udgravet på Silkeborg Museums konserveringsværksted af konservator Lars Vig Jensen, der har dokumenteret de fragmenterede genstande in situ på tegninger i målestok 1:1. Efter stabilisering er de mange bronzefragmenter blevet udsorteret efter genstandstype og beliggenhed i graven, hvorefter de enkelte genstande er forsøgt sat sammen igen. Især er de spinkle, spiralsnoede fingerringe og den tynde bælteplade stærkt fragmenterede (Fig. 11). Arbejdet med sammensætning af bæltepladen er indstillet, men antagelig vil det være muligt at samle endnu større partier af bæltepladen. De to guldringe blev indleveret til danefævurdering på Nationalmuseet den 26/3 2001, hvor ringene efterfølgende blev erklæret for danefæ. På Nationalmuseet har sagen j. nr. 8216/01, og ringene har fået NM s inventar nr. B (SIM 12/2000 D) og inventar nr. B (SIM 12/2000F). Fig. 11. Bæltepladen samles af bronzefragmenterne fra fundgrupperne SIM 12/2000 L, M, O og P. 10

11 Anlæg, oldsager og datering Grav 12/2000 A - Oversigtstegningen - Plan I, Grav A Plan I, II og III, Fig. 5, 12, 13, 14 og 15. Grav A Plan I : Efter afrensning af det moderne pløjelag fremtrådte grav SIM 12/2000 A i første niveau Plan I, som en 3,4 3,5 x 2,2 m stor flad stenlægning med længderetning øst vest. Stenene var cm store og lå i et fladedækkende lag, der nåede helt op i det moderne pløjelag, hvor der fandtes mange oppløjede sten. Stenlaget var især kompakt ind over gravens midte, hvor et dækkende stenlag over kisten tilsyneladende var sunket ned i hulrummet, hvor den formuldede kiste havde stået (Fig. 12 og 13). Mellem stenene i gravens nordøstside, omtrent midt for gravens langside, fandtes en flad sten med to modstillede, mulige skåltegn SIM 12/2000 B. Skåltegnene er dog usikre, og kan evt. være naturlige erosioner eller aftryk efter forsteninger. Som løsfund i det kun cm tykke, moderne pløjelag over graven fremkom desuden i alt 12 stk. grove flintafslag, et enkelt uornamenteret lerkarskår, samt fire stk. små hvidbrændte knoglefragmenter - SIM 12/2000 V. Mellem stenene over grav A fremkom desuden en løber til en skubbekværn - SIM 12/2000 W. Efter afrensning af pløjelaget kunne der tværs gennem højen iagttages en 5 10 cm bred stribe med mørk muld og oppløjet, gult undergrundsmateriale, der afveg fra den gråbrune, tørveopbyggede højfyld. Striben forløb omtrent øst vest gennem højens midte og diagonalt gennem gravens øst og nordside, hvor stenene langs striben var skubbet lidt fra hinanden. Striben viste sig at være sporet efter en kabelplov, der havde nedpløjet et lyslederkabel tværs gennem højen og graven (Fig. 5). Fig. 12. Grav A efter fjernelse af pløjelaget (Plan I), set fra syd. September

12 Fig. 13. Grav A efter fjernelse af pløjelaget (Plan I), set fra nord. September Grav A Plan II : Da den fladedækkende stenlægning blev fjernet, fremtrådte grav A i Plan II som en ca. 3,0 3,2 x 1,6 1,8 meter stor stenlægning med længderetning øst vest. I gravens midte fandtes en rektangulær sænkning, hvori kisten havde stået. Sænkningen var brolagt med cm store sten, der var lagt med en flad side opad, og støttet på alle sider af en pakning af cm store sten, der var anbragt med en flad side indad mod kisten, så de dannede en ramme (Fig. 14 og 15). Graven rummede et omfattende udstyr. I det sydøstlige hjørne fandtes et lille tøndeformet lerkar SIM 12/2000 C, og omtrent midt for gravens vestende fremkom to ørenringe af guldtråd - SIM 12/2000 D og F. Øst for ørenringene fandtes en halsring af bronze - SIM 12/2000 E+G+R, dele af en dragtnål (?) af bronze - SIM 12/2000 Q, en armring af bronze SIM 12/2000 K, tre fingerringe af smalle spiraloprullede bronzebånd - SIM 12/2000 H, I og N, og omtrent midt i graven en stærkt fragmenteret bælteplade af bronze - SIM 12/2000 L+M+O+P. Ved vandsoldning af fylden fra selve gravlaget fremkom desuden 42 stk. små fragmenter af hvidbrændte knogler samt 53 g trækul - SIM 12/2000 X, men om de hvidbrændte knogler er en del af gravudstyret eller tilfældigt indkommet er usikkert. Mellem stenene i den sydøstlige del af grav A s stenramme fremkom også 18 små fragmenter af en ubestemmelig bronzegenstand - SIM 12/2000 S, som dog næppe er en del af selve gravudstyret, men snarere tabt under gravlægningen eller indkommet sammen med højfylden. De mange bronzegenstande var stærkt fragmenterede på grund af trykket fra kabelploven, der havde kørt diagonalt ind over graven. De forskellige større koncentrationer af bronzefragmenter blev holdt adskilte og nummereret hver for sig under udgravningen, og fundgrupperne blev løbende indtegnet på digitale fotos efterhånden som udgravningen skred frem. Da det dog ikke var muligt at indmåle alle de små fragmenter blev mellem en halv og en hel kubikmeter fyld fra graven hjemtaget til vandsoldning på Silkeborg Museum, hvorved der fremkom talrige små bronzefragmenter. 12

13 Fig. 14. Grav A under afrensning, set fra øst. September Fig. 15. Grav A efter afrensning. Plan II, set fra øst. 13

14 Grav A Plan III : Efter fotografering og indmåling blev endnu et par lag sten fjernet. Herved fremkom langs gravens sider og i gravens vestende en række op til 60 cm store sten, der var anbragt på et forhistorisk muldlag under højen, som støtte for den nu forsvundne egekiste - Grav A - Plan III. Højfyld, et forhistorisk muldlag og ardspor under højen Oversigtstegningen Plan I, Fig. 16 og 17. Højfyld : Under det ca cm tykke, moderne pløjelag der dækkede hele højen, fandtes en tydelig tørveopbygget højfyld, der var bevaret i op til ca. 20 cm s tykkelse. Højfylden bestod af gråbrune, sandede græstørv, der var lagt med et lidt mørkere vegetationslag nedad. Højfylden dækkede til dels de yderste sten i det øverste niveau, Plan I, samt mere sammenhængende også de yderste sten i gravens nederste niveauer hhv. Plan II og Plan III. Forhistorisk muldlag : Den tørveopbyggede højfyld var anlagt på et ca. 15 cm tykt, forhistorisk muldlag under højen. Det forhistoriske muldlag bestod af grålig, sandet muld med en tynd, mørkere stribe øverst og mere grålig/gullig sandet fyld nedad mod det gule undergrundssand. Fig. 16. Ardspor under højen i søgegrøften langs den sydlige profilbalk. Set fra vest. 14

15 Ardspor : Ved afrensning af undergrunden i en 1,0 meter bred og 10,0 meter lang søgegrøft langs vestsiden af den sydlige profilbalk fremkom tydelige spor efter flere sæt krydspløjning med ardplov under det forhistoriske muldlag. De tydeligste pløjeretninger var hhv. omtrent øst vest samt omtrent vinkelret herpå, hvor de nord sydvendte ardspor flere steder blev gennemskåret af de øst vestvendte ardspor. Desuden kunne der flere steder ses kortere og mindre tydelige forløb af endnu en krydspløjning med en orientering omtrent diagonalt på den ovennævnte, tydeligste pløjning, (Oversigtstegningen samt Fig.16). De gentagende pløjninger antyder, at området har været dyrket inden gravhøjen blev opført i ældre bronzealder. Randsten : Langs højfoden i højens vestside og sydside fandtes dele af et par ca. 2 meter lange og ca. 1 meter brede stenpakninger af cm store sten, ligesom der også fandtes et par sten i den nordlige søgegrøft. Stenen opfattes som de sidste rester af et randstensgærde, der har haft en anslået diameter på ca meter (Oversigtstegningen, Fig. 17). Brandplet 12/2000 T : Ved højens sydvestfod fremkom en brandgrav - 12/2000 T, omkring pos. 93,02/95,80. Efter afrensning fremtrådte graven som et diffust, omtrent cirkulært fyldskifte med mørk askeholdig fyld. Fyldskiftet var ca. 40 cm i diameter, og tværsnittet var jævnt skålformet med største dybde omkring 20 cm under feltfladen. Gruben var opfyldt med mørk aske- og trækulsholdig fyld, med små brændte knoglefragmenter. Fylden blev hjemtaget til vandsoldning på museet, hvorved der fremkom i alt 1049 g små, hvidbrændte knoglefragmenter samt enkelte trækulspartikler. Der fremkom ingen oldsager i graven (Oversigtstegningen plan I, Fig. 18). Fig. 17. Dele af randstensgærde i højens vestside, set fra vest. 15

16 Urnegrav 12/2000 U Oversigtstegningen - Plan I. Ca. tre meter sydøst for brandplet T, omkring position 95,34/94,06, fremkom bunden af en itupløjet urnegrav, der ligesom brandpletten T var nedsat ved højens sydvestfod. Der var ingen sten bevaret i forbindelse med urnegraven, og bortset fra de i alt 22 stk. lerkarskår, fremkom der ikke yderligere genstande. Konklusion Ved udgravningen af den overpløjede gravhøj sb. 164 Voel s. i efteråret 2000, afdækkedes centralt i højen en 3,0 x 1,6 m stor, Ø V vendt stenpakket grav, der havde rummet en nu forsvundet egekiste fra ældre bronzealders per. II. I graven, der var forstyrret af et nedpløjet lyslederkabel, fandtes to øreringe af dobbeltlagt guldtråd, en snoet halsring af bronze, en glat armring af bronze, tre fingerringe af tynde oprullede bronzebånd, en bælteplade af bronze, fragmenter af en dragtnål samt enkelte fragmenter af en ubestemmelig bronzegenstand. I gravens østende fandtes et lille, tøndeformet lerkar. Under højen, der var opført af græstørv, fremkom ardspor, og langs højfoden fandtes rester af et randstensgærde med en diameter på ca meter. Udenfor højfoden mod sydvest fandtes rester af en urnegrav og en brandplet med bræ ndte knogler, begge formodentlig fra yngre bronzealder. Fig. 18. Brandpletten 12/2000 T i højens sydvestside, set fra syd. 16

17 Fund- og anlægsliste SIM 12/2000 A: Centrale, stenpakkede jordfæstegrav. Pos. 100,90/100,40. SIM 12/2000 B: Skålsten fra stenlægningen over grav A. Flad sandsten med to modstillede, ca. 3,0 cm brede og 0,7 cm dybe, skålformede fordybninger på hver side af stenen. Skåltegn eller naturlige fordybninger (evt. rester af en forstening?). Stenen er ca. 21,0 x 17,0 stor og 4,0 cm tyk. Pos. 101,20/101,40, niv. 118/129. SIM 12/2000 C: Lerkar fra grav A. Tøndeformet, uornamenteret lerkar med tynd rand. Under konserveringen er der udtaget fire jordprøver fra bunden af lerkarret til evt. pollenanalyse. Højde 10,5 cm, randdiameter 9,1 cm, bunddiameter 6,0 cm, største diameter ved bugen 10,5 cm. Pos. 102,10/100,10, niv. 131/141. Fig. 19. Lerkarret SIM 12/2000 C. SIM 12/2000 D: Guldring fra grav A. Intakt ring af dobbeltlagt guldtråd med udbankede og sammensnoede ender, så sammenføjningen ikke kan ses. Ringen består af tre vindinger dobbelt tråd, og trådens tykkelse er ca. 1 mm. Ringens diameter er ca. 4,2 x 3,6 cm, og vægten er 6,55 gram. Pos. 99,70/ 100,64, niv Ringen er danefæ - NM j. nr. 8216/01 - NM inventar nr. B

18 Guldringene SIM 12/2000 D (tv.) og F (th.). SIM 12/2000 E + G + R: Snoet bronzehalsring fra grav A. Enderne afsluttes med krølleformede oprulninger. Diameter ca. 14,5 cm, ringens største tykkelse 0,6 cm. E: Pos. 99,70/100,66, niv Fig. 20. Halsringen SIM 12/2000 E+G+R. SIM 12/2000 F: Guldring fra grav A. Ringen har oprindelig været som guldring D, men er trukket i stykker, så sammenføjningen har løsnet sig. Ringens vægt er 6,75 gram. Pos. 99,75/100,70, niv. 139/143. Ringen er danefæ - NM j. nr. 8216/01 NM inventar nr. B

19 SIM 12/2000 G: Bronzefragment fra grav A. Fragmentet indgår i halsringen E + G + R. G: Pos. 99,85/100,38, niv SIM 12/2000 H: Bronzefingerring fra grav A. Fingerringen består af et smalt, spiraloprullet bronzebånd med tagformet tværsnit. Bronzebåndet er ca. 2 mm bredt og ringen har 8 tætliggende vindinger. Indvendig diameter 1,8 1,9 cm. Pos. 100,18/100,38, niv Fig. 21. Bronzefingerringene SIM 12/2000 H, I og N under sammensætning. Fig. 22. Fingerringene SIM 12/2000 N (tv.), I (midten) og H (th.). SIM 12/2000 I: Bronzefingerring fra grav A. Fingerringen består af et smalt, spiraloprullet bronzebånd med tagformet tværsnit. Bronzebåndet er ca. 2 mm bredt og ringen har 7 tætliggende vindinger. Indvendig diameter 1,8 1,9 cm. Pos. 100,08/100,26, niv

20 SIM 12/2000 K: Bronzearmring fra grav A. Ringen består af en tyk, trind bronzestang uden dekoration. Begge ender er lige afskåret. Diameter 6,3 5,6 cm. Pos. 100,22/100,28, niv Fig. 23. Armringen SIM 12/2000 K. SIM 12/2000 L + M + O + P: Bælteplade af bronze fra grav A. Bæltepladen er dekoreret med to rækker spiraler omkring en kort konisk tap. Stærkt fragmenteret. Diameter ca. 14,0 cm. L: Pos. 100,36/100,30, niv Fig. 24. Bæltepladen delvis samlet af bronzefragmenterne i fundgrupperne SIM 12/2000 L, M, O og P. SIM 12/2000 M: Del af bælteplade af bronze fra grav A. Indgår i bæltepladen L+M+O+P. Pos. 100,28/100,86, niv

21 SIM 12/2000 N: Bronzefingerring fra grav A. Ringen består af et smalt, spiraloprullet bronzebånd med tagformet tværsnit. Bronzebåndet er ca. 2 mm bredt og ringen har 6 tætliggende vindinger. Indvendig diameter 1,8 1,9 cm. Pos. 100,04/100,68, niv SIM 12/2000 O: Del af bælteplade af bronze fra grav A. Indgår i bæltepladen L+M+O+P. Pos. 100,05/100,56, niv SIM 12/2000 P: Del af bælteplade af bronze fra grav A. Indgår i bæltepladen L+M+O+P. Pos. 100,64/100,62, niv SIM 12/2000 Q: Dragtnål af bronze (?) fra grav A. Tre små fragmenter de to antagelig dele af en nålestilk. Bevaret længde 2,7 cm, tykkelse 0,3 cm. Pos. 99,94/100,40, niv Fig.25. Brændte knogler SIM 12/2000 X (tv.), dragtnålen Q (i midten), og ubestemmelige bronzefragmenter S (th.). SIM 12/2000 R: Bronzefragment fra grav A. Indgår i halsringen E + G + R. Pos. 99,98/100,58, niv SIM 12/2000 S: 18 stk. meget små og ubestemmelige bronzefragmenter de to med rundt tværsnit (del af en bronzenål eller bronzenagle?). Fremkom mellem stenene i den sydøstlige del af grav A s stenramme. Genstanden/fragmenterne er næppe en del af selve gravudstyret, men er snarere tabt under gravlægningen eller indkommet ved en tilfældighed sammen med højfylden. Pos. 102,44/99,86, niv SIM 12/2000 T: Brandgrav i højens sydvestside. Regelmæssig cirkulært fyldskifte med en diameter på ca. 40 cm. Grubens tværsnit var jævnt U-formet med største dybde ca. 20 cm under feltfalden. Fyld bestående af sort aske/trækul med små hvidbrændte knoglefragmenter. Ved vandsoldning af fylden fra brandgraven fremkom i alt 1049 g hvidbrændte knogle samt enkelte trækulspartikler. Pos. 93,02/95,80, niv. 124/

22 SIM 12/2000 U: Urnegrav i højens sydvestside. I alt 22 stk. lerkarskår fra en itupløjet urne. Pos. 95,34/94,06, niv SIM 12/2000 V: Løsfund fra det moderne muldlag over grav A. I alt fremkom 12 stk. grove flintafslag, fire stk. små hvidbrændte knoglefragmenter samt et enkelt uornamenteret lerkarskår. SIM 12/2000 W: Løber til skubbekværn, fremkommet mellem stenene over grav A. Løberen er oval, den ene side er slidt flad, den anden er naturlig hvælvet. Længde ca. 25,0 cm, bredde ca. 20,0 cm, tykkelse 9,0 cm. SIM 12/2000 X: Trækul (i alt 53 g) samt 42 små fragmenter af brændte knogler fremkommet ved vandsoldning af den hjembragte fyld med bronzefragmenter fra gravlaget i grav A. Dato og navn Silkeborg Museum den 5. november 2013 Knud Bjerring Jensen Museumsinspektør 22

23 Oversigt over tegninger Oversigtstegning - plan I. Oversigt over felter og søgegrøfter. Målestok 1 : 20, fixpunkt = 118, september Grav A - plan I. Graven efter fjernelse af pløjelaget. Målestok 1 : 20, fixpunkt = 118, september Grav A - plan II. Graven efter tømning. Målestok 1 : 20, fixpunkt = 118, september Grav A - plan III. Graven efter tømning og fjernelse af stenpakningen omkring kisten. Målestok 1 : 20, fixpunkt = 118, september Udtegning af præparat med dele af bronzehalsring R in situ, målestok 1 : 1 Udtegning af præparat med dele af bælteplade O in situ, målestok 1 : 1 Udtegning af præparat med dele af bælteplade O og fingerring H in situ, målestok 1 : 1 Udtegning af præparat med dele af fingerring I, armring K og bælteplade L in situ, målestok 1 : 1. Fotoliste Digitale fotos optaget under udgravningen: Digitalnr. Motiv PIC00119 Detailfoto, østlige del af grav, Plan I. PIC00120 Detailfoto, østlige del af grav, Plan I. PIC00121 Detailfoto, midterste del af grav A, Plan I. PIC00122 Detailfoto, midterste del af grav A, Plan I. PIC00123 Detailfoto, midterste del af grav A, Plan I. PIC00124 Detailfoto, vestligste del af grav A, Plan I. PIC00125 Detailfoto, vestligste del af grav A, Plan I. PIC00126 PIC00127 Nærbillede af grav A s vestende med bronzefingerringen H og bronzearmringen K. Nærbillede af grav A s vestende med guldringene D og F og bronzehalsringen R. 23

24 PIC00128 PIC00129 PIC00130 PIC00131 PIC00132 PIC00133 PIC00134 PIC00135 PIC00136 PIC00137 PIC00138 PIC00139 PIC00140 PIC00141 PIC00142 PIC00143 Nærbillede af grav A s vestende med guldringene D og F og bronzehalsringen R. Grav A efter tømning og afrensning (Plan II), set fra øst. September Grav A efter tømning og afrensning (Plan II), set fra øst. September Randsten under afrensning i højens sydside, set fra sydøst. September Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra sydvest. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra sydvest. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra øst. Grav A efter tømning og afrensning (Plan II), set fra øst. September Grav A efter tømning og afrensning (Plan II), set fra øst. September Grav A efter tømning og afrensning (Plan II), set fra øst. September Grav A efter tømning og afrensning (Plan II), set fra øst. September Udgravningssituation. Grav A under afrensning, set fra øst. Udgravningssituation. Grav A under afrensning, set fra øst. Detailfoto, østlige del af grav, Plan II. Detailfoto, midterste del af grav A, Plan II. Detailfoto, vestligste del af grav A, Plan II. PIC00144 Randsten i højens vestside, set fra vest. September PIC00145 Ardspor under højens centrale del, set fra vest. September PIC00147 Helga Jacobsen fremviser guldringene fra Grav A. PIC00149 Bronzebæltepladen L + M + O + P under konservering. 24

25 PIC00150 PIC00151 PIC00152 Fingerringene H og I under konservering. Bronzehalsringen E + G + R under konservering. Bronzearmringen K under konservering. PIC00153 Bronzebæltepladen L + M + O + P under konservering PIC00154 Guldringene D og F. PIC00155 PIC00156 PIC00158 PIC00159 PIC00160 PIC00161 Fingerringene H, I og N under konservering. Bronzearmringen K efter konservering. Lerkar C under konservering. Bronzehalsringen E + G + R under konservering. Bronzearmringen K efter konservering. Fingerringene H, I og N under konservering. PIC00162 Fragment af dragtnålen Q og bronzefragmenterne S. Indscannede diapositiver fra udgravningen: Digitalnr. Img001 Motiv Udsigt fra gravhøjen og ud over Gudenådalen nordvest for udgravningen. September Img002 Grav A efter fjernelse af pløjelaget (Plan I), set fra syd. September Img003 Img004 Img005 Img006 Img007 Img008 Img009 Img010 Grav A efter fjernelse af pløjelaget (Plan I), set fra nord. September Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra sydøst. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra sydøst. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra vest. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra øst. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra vest. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra vest. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra vest. 25

26 Img011 Img012 Img013 Img014 Img015 Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra vest. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra øst. Nærbillede af grav A s vestende med guldringene D og F og bronzehalsringen R. Nærbillede af grav A s vestende med guldringene D og F og bronzehalsringen R. Nærbillede af grav A s vestende med bronzefingerringen H og bronzearmringen K. Img016 Nærbillede af grav A s østende med lerkarret C. Img017 Img018 Img019 Img020 Img021 Img022 Img023 Img024 Img025 Img026 Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra vest. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra vest. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra øst. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra vest. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra øst. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra øst. Udgravningssituation. Grav A under afrensning. Set fra øst. Grav A efter tømning og afrensning (Plan II), set fra øst. September Grav A efter tømning og afrensning (Plan II), set fra øst. September Randsten under afrensning i højens sydside, set fra sydøst. September Img027 Randsten i højens vestside, set fra vest. September Img028 Ardspor under højens centrale del, set fra vest. September Img029 Brandgrav T efter afrensning (Plan I), set fra syd. September Img030 Lerkar C efter konservering. Img031 Guldringene D og F. 26

27 Img032 Img033 Img034 Img035 Bronzearmringen K efter konservering. Bronzebæltepladen L + M + O + P under konservering. Fingerringene H, I og N efter konservering. Bronzehalsringen E + G + R efter konservering. Img036 Brændte knogler X, fragment af dragtnålen Q og bronzefragmenterne S. 27

28 Oversigtsplan SIM 12/2000 Voel Vestegård. Oversigtsplan over udgravningen. 28