Esbjerg Kommune, Budget Udarbejdet og offentliggjort af Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg

Transkript

1 Esbjerg Kommune Budget 2011

2 Esbjerg Kommune, Budget 2011 Udarbejdet og offentliggjort af Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Henvendelse om publikationen kan ske til: Økonomi, Esbjerg Kommune Torvegade Esbjerg Tlf mail: Publikationen kan hentes på Esbjerg Kommunes hjemmeside:

3 Forord Esbjerg Kommunes budget for blev vedtaget den 13. oktober ud af Byrådets 31 medlemmer står bag budgettet. Det vedtagne budget 2011 er i økonomisk balance og det nuværende kommunale skatteniveau fastholdes uændret. Til gengæld indeholder budgettet en række forslag, der både reducerer og fastholder det kommunale serviceniveau. Der investeres fortsat i en række nye projekter indenfor skolevæsenet, dagpasning, handicapområdet, kultur og fritidsområdet og en lang række andre områder. Esbjerg Kommunes anlægsinvesteringer udgør således i alt ca. 279 mio. kr. netto i Det har været en spændende budgetlægning med et godt samarbejde mellem de politiske og administrative niveauer, som jeg håber fortsætter i det kommende år. I budgettet kan du bl.a. læse om: Esbjerg Kommunes overordnede økonomiske situation samt økonomiske oversigter De politiske ændringsforslag Planlagte investeringer Takster for forskellige kommunale ydelser samt kommunens tilskud til forskellige formål På Esbjerg Byråds vegne Johnny Søtrup Borgmester Forsidefoto: På området Dagtilbud er afsat en pulje til kvalitetsløft. Kvalitetsudviklingen omfatter f.eks. opgradering af køkkener i forbindelse med frokostordninger i dagtilbuddene. Opførelse af et nyt køkken, der samler produktionen af madservice fra Strandby, Skovbo og Hedelund. 1

4 Budget

5 Budget Indholdsfortegnelse Side Side Forord... 1 Generelle bemærkninger 1 Indledning Økonomiske nøgletal Budget Kommunens driftsudgifter Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre Ikke-rammebelagte områder, fx overførsel til personer Forbrugerfinansierede områder Anlæg Skattefinansierede områder Salg af jord og ejendomme samt køb af jord Forbrugerfinansierede områder Finansiering Generelle tilskud Grundbidrag til Regionen Indkomstskat Grundskyld og dækningsafgift Selskabsskat Kirkeskat Kassebeholdning Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld Renter Øvrige forudsætninger Økonomiaftalen for Befolkningsprognose Budgetforligstekst Økonomiske oversigter Strukturel balance Hovedoversigt Bevillingsoversigt Opdeling i rammebelagte områder m.v Tværgående artsoversigt Fagudvalg / politikområder Økonomiudvalget Byudvikling Brand og redning Politisk organisation Administration Erhverv og turisme Finansiering Plan & Miljøudvalget Byfornyelse Miljø Affald Teknik & Forsyningsudvalget Byggeri, vedligehold og energi Veje og grønne områder Esbjerg Lufthavn Socialudvalget Sociale ydelser Handicappede Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarked Børn & Familieudvalget Skole Dagtilbud Familie Kultur & Fritidsudvalget Kultur og fritid Sundhed & Omsorgsudvalget Omsorg og pleje Sundhed og kommunal medfinansiering Kommunal boligforsyning Bilag Politiske ændringsforslag mellem 1. og 2. behandling Anlægsinvesteringer Bemærkninger til anlægsinvesteringer Tilskudsoversigt Takst- og prisoversigt Befolkningsprognose Bevillings- og kompetenceregler

6 Budget

7 Budget Generelle bemærkninger 1. Indledning Budget 2011 blev vedtaget den 13. oktober 2010 med baggrund i et budgetforlig mellem Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, det Konservative Folkeparti og Jørgen Ahlquist, der står uden for politisk parti. Budgetforliget er udtryk for et politisk ønske om at fastholde et højt serviceniveau på de væsentligste områder, samtidig med at en fortsat positiv udvikling af kommunen sikres. Helt overordnet er det lykkedes forligspartierne, med den økonomi, der har været til rådighed, at nå til en fælles forståelse af indsats og service på kommunens mange opgaveområder. Samtidig overholdes de overordnede økonomiske rammer, Regeringen har lagt for den kommunale virksomhed. Budgetforliget overholder således både Regeringens krav om uændrede skatter og anlægsramme samtidig med at overskud på den strukturelle balance er overholdt. En oversigt over de politiske prioriteringer findes under Bilag - Politiske ændringsforslag fra side 189. Det indgåede budgetforlig kan desuden findes fra side 12. Budgettet er delt i en række politikområder, som hver især dækker et antal sammenhængende opgaveområder. Serviceniveauet på de enkelte politikområder er beskrevet fra side 37 til 186. De generelle bemærkninger i dette afsnit giver, sammen med de efterfølgende økonomiske oversigter, en status på Esbjerg Kommunes økonomiske situation samt et overordnet indblik i Budget 2011 og overslagsårene De generelle bemærkninger indledes i afsnit 2 med en økonomisk status. I afsnit 3 beskrives overordnet kommunens udgifter og indtægter vedrørende henholdsvis drift, anlæg og finansiering. Betydningen af udgifternes og indtægternes størrelse og prioritering, kan ses for hvert politikområde under økonomiske oversigter fra side 21 og frem. 2. Økonomiske nøgletal Byrådet har ønsket at fastholde det økonomiske fundament for kommunens udvikling i de kommende år. Der er derfor fokus på at skabe overskud på den ordinære drift. Samtidig gøres brug af kassebeholdningens midler over perioden på de fire år. Indenfor disse rammer er derefter planlagt en række investeringer finansieret dels af kassebeholdningen (skattefinansieret anlæg), dels tilskud fra Kvalitetsfondsmidler. Samlet set genererer Budget følgende økonomiske nøgletal: Tabel 1: Økonomiske nøgletal Strukturel balance vedr. ordinær drift (+ = underskud) (Ordinær drift) Strukturel balance inkl. anlæg (+ = underskud) (Ordinær drift + skattefinansieret anlæg) Kassebeholdning (+ = positiv) mio. kr Strukturel balance vedrørende ordinær drift er udtryk for om der er over- eller underskud på den ordinære drift - det vil sige om skatteindtægter og generelle tilskud kan finansiere kommunens driftsudgifter. Tallene viser, at der forventes et overskud i frem til og med 2013, og i 2014 udvises et ubetydeligt overskud. Den Strukturelle balance vedrørende ordinær drift tillagt skattefinansierede anlægsinvesteringer (kassefinansierede) giver Strukturel balance. Tallene viser, at der er underskud i alle årene , hvor der er planlagt en række investeringer for at sikre en fornuftig fremtidig drift. I overslagsårene vurderes behovet for investeringer ikke at være så stort, hvorfor der også et mindre underskud på den strukturelle balance inkl. anlæg. Forudsætninger for budgetlægningen i form af økonomiaftalen for 2011 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening samt andre forudsætninger fremgår af afsnit 4. 5

8 Budget Generelle bemærkninger Den beregnede kassebeholdning forventes at udgøre 350 mio. kr. pr. 1. januar I løbet af budgetperioden reduceres kassebeholdningen som følge af et budgetteret kasseforbrug på i alt 467 mio. kr. Kassebeholdningen budgetteres med at blive negativ og udgøre -117 mio. kr. ved udgangen af Budget Kommunens driftsudgifter Driftsudgifterne budgetteres efter reglerne om rammestyring for henholdsvis rammebelagte områder og ikke-rammebelagte områder. Se i øvrigt Bilag - Bevillings- og kompetenceregler på side 251 samt en oversigt over opdeling på rammebelagte og ikke-rammebelagte områder på side 27. Esbjerg Kommunes samlede skattefinansierede driftsudgifter udgør netto ca. 6,4 mia. kr. i Heraf anvendes 4,9 mia. indenfor de rammebelagte områder og 1,5 mia. kr. indenfor de ikkerammebelagte områder jf. tabel 2. Tabel 2: Oversigt over driftsudgifter, netto Driftsudgifter i 2011, netto i mio. kr. se afsnit Rammebelagte Ikkerammebelagte se afsnit Hvile i sig selv se afsnit Økonomiudvalget 851,2 10,8 - Plan & Miljøudvalget 9,4 - -0,8 Teknik & Forsyningsudvalget 220,1 - - Socialudvalget 595,3 659,4 - Arbejdsmarkedsudvalget 13,0 802,1 - Børn & Familieudvalget 1.777,8 22,0 - Kultur & Fritidsudvalget 280,9 1,3 - Sundhed & Omsorgsudvalget 1.186,7 - - I alt 4.934, ,7-0,8 Udgifter til lønninger er budgetteret til at udgøre ca. 58 % af de rammebelagte bruttodriftsudgifter. Mere detaljerede oplysninger kan ses under Fagudvalg/politikområder fra side 37, hvor mål, servicebeskrivelser og økonomi for de enkelte politikområder er beskrevet Rammebelagte områder, fx dagpasning, skoler og ældre På de rammebelagte driftsområder budgetteres i henhold til reglerne for rammestyring. Det vil sige, at budgetterne alene kan justeres med byrådsbeslutninger, nye love og befolkningsudvikling. Budgettet er således udtryk for det serviceniveau som politikerne har fastlagt for Esbjerg Kommune. Rammebelagte områder omfatter de store serviceområder som fx dagpasning, skoler, ældre, handicappede, veje, børn og unge samt administration. De rammebelagte driftsområder svarer til de serviceudgifter, der er omfattet af ministeriets definition af servicevækstramme. Rammen overskrides i 2011 af Esbjerg Kommune, men den samlede ramme på landsplan overholdes. Dermed forventes overskridelsen ikke at have konsekvenser for kommunen Ikke-rammebelagte områder, fx overførsler til personer Ikke-rammebelagte områder budgetteres i forhold til efterspørgsel og aktuelt behov. Det er primært områderne førtidspension, kontanthjælp, sygedagpenge og boligydelse/-sikring m.v., der er ikke-rammebelagte. Ændret efterspørgsel påvirker således forbruget på disse områder. Byrådet forventer, at de sociale ydelser kan reduceres ved en aktiv indsats, og har tidligere opprioriteret de administrative funktioner på netop dette område. I budgetlægningen har der været fokus på at revidere budgetterne, således at der er sikret budgetmæssig dækning til den forventede efterspørgsel. Det har på nogle områder krævet, at der afsættes yderligere midler og på andre områder, at budgetterne har kunnet reduceres. En del af de ikke-rammebelagte områder er omfattet af budgetgarantien. De generelle tilskud er beregnet ud fra en forventet vækst på netop de budgetgaranterede områder. 6

9 Budget Generelle bemærkninger Forbrugerfinansierede områder Det forbrugerfinansierede område omfatter Affaldsbehandling. På Affald budgetteres ud fra princippet om, at udgifter og indtægter over tid skal udligne hinanden. Området skal altså hvile i sig selv, idet indtægterne stammer fra forbrugerpriser, som beregnes på baggrund af udgifterne til både drift og anlæg på området. 3.2 Anlæg I dette afsnit gives et kort overblik over kommunens planlagte investeringer opdelt på tre hovedområder. Der findes flere oplysninger i Bilag - Anlægsinvesteringer fra side Skattefinansierede områder Der er afsat rådighedsbeløb til følgende skattefinansierede investeringer, opdelt i de projekter, der er berettigede til tilskud fra Kvalitetsfonden og de projekter, der skal finansieres fuldt af kommunen. Kvalitetsfonden giver tilskud til borgernære serviceområder, som er afgrænset til skole- daginstitutions- og idrætsområdet for børn og unge, samt ældreområdet (eksklusiv ældreboliger): Tabel 4: Skattefinansierede investeringer med kvalitetsfondsfinansiering + = udgifter / - = indtægter, mio. kr Skole- og Dagtilbud 47,3 54,5 47,0 47,0 Fritidskulturelle tilbud til børn og unge - Indtægter Ældreområdet - Indtægter 45,6-1,4 2,2-10,1-19,0-5,3-6, ,4-6,5 Andet Udgifter i alt 95,0 83,6 52,3 63,3 Indtægter i alt -1,4 - -6,8-6,5 I ovenstående tabel er anlæg delt op på fire underområder svarende til definitionen i Kvalitetsfonden, dog med den undtagelse at skole- og daginstitutionsområdet er slået sammen til et. Det skal bemærkes, at Kvalitetsfonden yder tilskud på baggrund af bruttoudgifterne, hvorfor indtægterne kun er med for at skabe overblik over nettoudgifterne for kommunen. - - Tabel 5: Skattefinansierede investeringer uden kvalitetsfondsfinansiering + = udgifter / - = indtægter, mio. kr Byudvikling inkl. udstykning og boligforsyning 39,9-72,7-39,5-3,9 Erhverv & Turisme 10,0 10,0 10,0 10,0 Byfornyelse 6,2 3,2 3,2 3,2 Byggeri, vedligehold og energi 7,9 4,6 4,2 4,2 Veje og grønne områder 58,4 28,4 22,3 23,6 Handicappede 8,1 19,4 19,4 - Boligadministration 4,5 16,8 2,5 2,5 Skole 5,0 5,0 - - Kultur & Fritid 3,5 12,0 - - Særlige lånepuljer 45,5 15,0 - - I alt 189,0 41,7 22,1 39,6 Ovenstående er en oversigt over anlæg, hvortil der ikke kan opnås tilskud fra Kvalitetsfonden, opdelt på politikområder Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning Der budgetteres med følgende køb og salg af jord samt salg af ejendomme: Tabel 6: Køb og salg af jord og ejendomme samt byggemodning + = udgifter / - = indtægter, mio. kr Salg af jord -49,4-52,5-51,1-48,6 Køb af jord 59,8 29,7 5,4 23,0 Ordinært salg af beboelsesejendomme -2,7-2,7, -2,7-2,7 Byggemodning 88,6 23,0 30,6 25,0 I alt 96,3-2,5-17,8-3,3 Salg af jord og byggemodning er budgetlagt i henhold til Byggemodningsplan Forbrugerfinansierede områder Det forbrugerfinansierede område omfatter Affaldsbehandling. Der er ikke planlagt større investeringer i budgetteringen for

10 Budget Generelle bemærkninger 3.3 Finansiering Generelle tilskud Generelle tilskud består dels af et statstilskud og dels af en udligningsordning. Staten sørger via statstilskuddet for, at kommunerne har et økonomisk fundament for deres opgavevaretagelse. Statstilskuddet reguleres hvert år i forbindelse med økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen således, at statstilskuddet øges når kommunernes udgifter stiger fx som følge af ny lovgivning og reduceres når kommunernes indtægter stiger fx som følge af øgede skatteindtægter. Statstilskuddet fordeles efter befolkningstal. Formålet med udligningsordningen er dels at udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov opgjort efter objektive kriterier og dels at udligne forskelle i kommunernes beskatningsgrundlag. Der foretages en generel nettoudligning på 58 % af alle kommunernes udgiftsbehov og beskatningsgrundlag samt en ekstra udligning på 32 % for ugunstigt stillede kommuner som fx Esbjerg Kommune. Denne nettoudligning finansieres af staten og indgår i beregningen af det samlede statstilskud. Det vil sige, at jo mere kommunerne skal have i udligning jo mindre får kommunerne i egentligt statstilskud. Generelle tilskud og udligning er budgetteret med Kommunernes Landsforenings tilskudsmodel. Vurderingen for perioden er foretaget af KL, da der ikke er indgået aftale med Regeringen vedrørende disse år Grundbidrag til Regionen Kommunerne betaler grundbidrag til regionens varetagelse af opgaver på sundhedsområdet og indenfor regional erhvervsudvikling. På sundhedsområdet, skal der i 2011 betales kr. pr. indbygger svarende til 139,7 mio. kr. og til erhvervsudvikling, skal der betales 121 kr. pr. indbygger svarende til 13,9 mio. kr. Grundbidraget forhandles årligt med regionen indenfor en nærmere bestemt økonomiramme Indkomstskat Indkomstskat er budgetteret med en statsgaranti af udskrivningsgrundlaget i 2011 og en beregnet skattegaranti i overslagsårene ud fra Kommunernes Landsforenings skøn for udvikling i udskrivningsgrundlaget i de kommende år. Statsgarantien er beregnet ud fra indkomsterne korrigeret for skattereformen tillagt 8,2 %. Esbjerg kommunes vækst fra 2008 til 2011 skønnes til 8,0 %. Det lavere skøn på udskrivningsgrundlaget har bl.a. medvirket til, at der er valgt statsgaranti i Tabel 8: Forventet vækst i udskrivningsgrundlaget Vækst i % KL s skøn 1,5 1,4 5,5 2,7 2,6 2,6 EK s vækst* 1,5 1,68 5,42 2,57 2,8 2,6 * Vækstprocenterne i Esbjerg Kommune er korrigeret for den forventede udvikling i befolkningen. Byrådet har besluttet at anvende KL s skøn for indkomstudviklingen. I forbindelse med økonomiaftalen fastlægges indkomststigningerne på landsplan, og de generelle tilskuds størrelse reguleres i forhold til kommunernes mulige indtjening. I overslagsårene er budgetteret med en beregnet statsgaranti, som i det enkelte år, med den nuværende viden om primært en faldende befolkningsudvikling, er den økonomisk bedste løsning. Esbjerg Kommune har et mål om, at indkomstskatteprocenten og grundskyldspromillen ikke må stige i forhold til nuværende niveau. De kommunale skatteprocenter og fremgår af følgende tabel. Tabel 9: Skatteprocenter og grundskyldspromille %./promille Kommuneskatteprocent 25,4 25,4 25,4 25,4 Grundskyldspromille 25,29 25,29 25,29 25,29 Kirkeskatteprocent 0,81 0,81 0,81 0,81 8

11 Budget Generelle bemærkninger Grundskyld og dækningsafgift Resultatet af den seneste vurdering medfører følgende værdier i 2010, hvoraf der kan opkræves grundskyld og dækningsafgift. Tabel 10: Grundskyld og dækningsafgift. Værdier, promille og provenu for 2011 indtægt Værdier mio. kr. Beskatning i promille Provenu mio. kr. Afgiftspligtige grundværdier, (min. 16 o/oo - max. 34 o/oo) ,1 258,8 Landbrugsejendomme 1.713,2 7,20 12,3 Øvrige ejendomme 9.724,9 25,29 245,9 Dækningsafgiftspligtige værdier af offentlige ejendommes Grundværdier, heraf 131,3 12,65 1,7 Kommunale ejendomme 29,2 12,65 0,4 Regionsejendomme 36,2 12,65 0,5 Statsejendomme 65,9 12,65 0,8 Bygningsværdier 1.478,0 8,75 12,9 Provenu i alt 272,8 Det forventes, at grundværdierne for perioden årligt vil stige med 6 % jf. KL s skøn Selskabsskat Provenuet af selskabsskat har tidligere vist en stigende tendens, men fra 2011 viser selskabsskatterne en faldende tendens i et par år. Afregningen af selskabsskatter foretages i forhold til de faktiske selskabsskatter for indkomståret 3 år forinden. Afregningen i 2011 kan henføres til Der er indregnet indtægter for i alt 92,5 mio. kr. i Der forventes i Esbjerg Kommune skatteindtægter på 78,9 mio. kr. i 2012 og 88,3 mio. kr. i og 98,9 mio. kr. i Kirkeskat I budgettet er kirkeskatteprocenten fastsat til 0,81 i alle årene. Kirkeskatteyderantallet udgør 88,9% af de totale skatteydere. Den opkrævede kirkeskat afregnes fuldt ud til kirkekasserne. Kirkekassernes samlede indtægter og udgifter registreres på en mellemregningskonto, som herefter udviser kommunens gæld/tilgodehavende i forhold til kirkekasserne. Primo 2011 har kommunen beregnet en gæld til kirkekasserne på kr og i 2011 vil mellemregningen ende på ca. kr , som indgår i budgetterne for de efterfølgende år Kassebeholdning En kommunes budget skal balancere i det enkelte budgetår. Når udgifterne og indtægterne i øvrigt er på plads, vurderes i hvor høj grad lånemulighederne skal benyttes og/eller hvor meget der skal finansieres via kasse-beholdningen. Tabel 11: Budgetteret kasseforbrug og kassebeholdning mio. kr Budgetteret kasseforbrug Kassebeholdning For perioden 2011 til 2014 budgetteres med et betydeligt træk på kassebeholdningen. Dette medfører en positiv, men stadig faldende, kassebeholdning frem til Udligning af den negative kassebeholdning i 2014 prioriteres ved de kommende års budgetlægning Lånoptagelse, afdrag og langfristet gæld Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse giver mulighed for at optage lån til finansiering af bl.a. følgende investeringer: Affald og renovation Byfornyelse Energi- og elbesparende foranstaltninger Forbedring af kommunale beboelsesejendomme I særlige tilfælde opkøb af jord til boligformål Ældreboliger Esbjerg Kommune har en målsætning om, at låne til det forbrugerfinansierede affalds- og renovationsområde og ældreboliger i henhold til lånebekendtgørelsen og årets økonomiaftale. På det forbrugerfinansierede affalds- og renovationsområde har forbrugerne netto et tilgodehavende hos Esbjerg Kommune, og der er derfor ikke muligt at lånefinansiere eventuelle anlægsinvesteringer i budgetperioden. I forbindelse med økonomiaftalen er der afsat lånepulje vedrørende kvalitetsfonden, herunder særligt folkeskoleområdet. Lånepuljen er forbeholdt kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskeligt situation. På grund af Esbjerg Kommunens gode likviditet er der ikke søgt om lånedispensation fra denne pulje. 9

12 Budget Der budgetteres hovedsageligt med låneoptagelse til ældreboliger og jordkøb. For lån på særlig lånedisposition overføres en del fra 2010 til optagelse Tabel 12: Budgetteret låneoptagelse mio. kr Forbrugerfinansieret Ældreboliger 12, Skattefinansieret Jordkøb 29,3 18,4 2,0 15,0 Forbedring af beboelsesejendomme, byfornyelse og energibesparende foranstaltninger m.v. 3,7 5,8 5,9 5,9 Særlig lånedispensation i 2010 som overføres til , I alt 91,2 24,2 7,9 20,9 Kommunens samlede gæld udvikler sig herefter således over perioden: Tabel 13: Udvikling i den samlede gæld - = gæld, mio. kr Primo året , , , , ,3 Lånoptagelse -168,5-91,2-24,2-7,9-20,9 Afdrag 179,8 58,5 90,9 62,3 61,9 Ultimo året , , , , ,3 Kommunens skattefinansierede gæld, den forbrugerfinansierede gæld og gæld til ældreboliger fremgår af følgende tabel: Tabel 14: Udvikling i den skatte- og forbrugerfinansierede gæld og gæld til ældreboliger - = gæld, mio. kr Forbrugerfinansieret gæld -16,2-16,6-18,5-19,0-21,0 Gæld ældreboliger -646,4-696,3-618,8-597,6-575,9 Skattefinansieret gæld -800,5-840,6-796,4-763,7-746,4 Gæld i alt , , , , ,3 Kommunens totale gæld er ca. 1,4 mia. kr. og falder over budgetperioden med knap 130 mio. kr. Den reelle gæld, det vil sige den andel Esbjerg Kommune skal afdrage, er dog noget mindre. Det hænger sammen med, at ældreboliggæld, hvor Generelle bemærkninger kommunens reelle omkostning er næsten lig nul idet staten finansierer ydelserne Renter Ved beregning af renteindtægter er der taget udgangspunkt i en skønnet gennemsnitlig kassebeholdning i 2011 på 900 mio. kr. I budgetoverslagsårene er der indregnet et gennemsnitligt årligt kasseforbrug på 150 mio. kr. Den beregnede gennemsnitlige beholdning forrentes i 2011 med 4 %., stigende med 0,5 %. årligt. Ved beregning af renteudgifter på eksisterende variabelt forrentede lån er der indregnet en variabel rente på 4,0 %. i 2011, stigende med 0,5 %. Årligt i budgetperioden. Fastforrentede lån er budgetlagt i forhold til de enkelte lånedokumenter. For udlandslån i CHF er der anvendt en valutakurs på 550. Nye lån optages ultimo året og budgetlægges som 25-årige serielån. Lån optaget i 2011 forrentes med en fast rente på 4 %. p.a., og renten øges med 0,5 %. årligt over budgetperioden. 4. Øvrige forudsætninger 4.1 Økonomiaftalen for 2011 Den økonomiske aftale mellem KL og regeringen bygger på Aftale om genopretning af dansk økonomi der blev indgået i Dermed har de økonomiske rammer været fastlagt forud for for aftalen vedr. 2011, hvilket må anses for usædvanlig. Aftalen bygger bl.a. på nulvækst i kommunernes serviceydelser i perioden Aftalen indeholder blandt andet: En del af bloktilskuddet (det såkaldte balancetilskud) fastsættes på baggrund af kommunerne samlede overskridelse eller overholdelse af den kollektive servicedriftsramme. Udviser de efterfølgende regnskaber for kommunerne en samlet overskridelse af servicedriftsrammen, vil kommunerne blive sanktioneret gennem regulering i balancetilskuddet. For at øge beskæftigelsen er givet mulighed for et betydeligt løft til nyinvesteringer og vedligeholdelse af folkeskoler, daginstitutioner m.v. Finansieringen sker blandt ved tilskud fra en Kvalitetsfond (50 %) samt mulighed for lånefinansiering. 10

13 Budget Generelle bemærkninger Der er en målsætning om at afbureaukratisere, således at kommunerne kan omstille aktiviteter med henblik på serviceforbedringer for borgerne. Der er givet mulighed for at et mindre antal kommuner kan søge en pulje til skattestigninger. Esbjerg Kommune søger ikke puljen til skattestigninger. Bloktilskuddet til kommunerne reduceres med samlet 800 mio. kr. da puljen til vanskeligt stillede kommuner samt puljen til skattestigninger skal finansieres heraf. For Esbjerg Kommune svarer dette til at der bidrages til puljen med ca. 1,66 mio.kr. Pris- og lønskøn Byrådet har besluttet generelt at anvende KL s prisog lønskøn i budgetlægningen. Indkøb af varer og tjenesteydelser (art 2 og 4) fremskrives dog ikke med KL s skøn. I praksis er dette lagt ind i budgettet som en reduktionspulje. 4.2 Befolkningsprognose Befolkningsudviklingen har indflydelse på både kommunens udgifter og indtægter. På udgiftssiden har det betydning for fx antallet af børnehavepladser, antal lærere, behov for skoleudbygning, antal sundhedsassistenter m.v. På indtægtssiden har det betydning for udviklingen i antal skatteydere. Kommunen udarbejder derfor hvert år en befolkningsprognose til brug for budgetlægningen. Se hovedtallene fra årets befolkningsprognose i bilag Befolkningsprognose på side 249. Heraf kan ses, at antallet af børn i alle aldre vil falde de kommende år. Også forældre, eller rettere, skatteydere, forventes faldende over de kommende år. Til gengæld forventes der at blive flere ældre i Esbjerg Kommune. I økonomiaftalen er der forudsat følgende pris- og lønskøn for de kommunale udgifter: Tabel 15: Anvendte pris- og lønskøn, fra Kommunernes Landsforening, sept Pris- og lønskøn 09/10 10/11 11/12 12/13 Prisskøn 5,41 3,35 2,0 2,0 Lønskøn 1,44 2,35 1,85 1,85 Samlet pris- og lønskøn 3,0 0,8 2,0 2,0 Nye love og bekendtgørelse De økonomiske konsekvenser af årets lov- og cirkulæreprogram er indarbejdet i budgettet. De væsentligste ændringer vedrører: Overdragelse af væksthusene til Kommunen. Ændring af lov- og cirkulæreprogram lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (en styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.). 11

14 Forhandlingsudvalget 5. Forligstekst Budgetforlig 2010 vedrørende budget Venstre, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og uden for partierne Jørgen Ahlquist har den 24.. september 2010 indgået et budgetforlig om de økonomiske og indholdsmæssige rammer for Esbjerg Kommunes budget for 2011 og overslagsårene Parterne har taget udgangspunkt i det budgetforslag, der blev fremlagt til Byrådets 1. behandling og som viste et kasseunderskud på 532 mio. kr. ved udgangen af Samtidig har parterne været enige om, at inddrage en ikke udmøntet rammebesparelse fra sidste års budget på årligt 50 mio. kr. i arbejdet, hvilket normerer den samlede afbalanceringsopgave til 732 mio. kr. over 4-års perioden. Parterne er enige om, at det nuværende kommunale skatteniveau skal fastholdes uændret, ligesom det igennem hele forhandlingsforløbet har været tilstræbt også at overholde servicerammen samt udnytte kvalitetsfondsmidlerne bedst muligt. Budgetforliget indeholder en mindre overskridelse af servicerammen. Budgetforliget respekterer igangværende processer om bl.a. den igangværende høring om en ny skolestruktur i Esbjerg kommune. Budgetforliget indeholder ganske mange forslag, der reducerer det kommunale serviceniveau, men indeholder også mange forslag der udbygger kommunens nuværende service. Budgetforhandlingerne har bygget på følgende hovedpræmisser: At ubalancen i økonomien skal neutraliseres At prioritere borgernær service højt At prioritere intelligente investeringer med god rentabilitet At adressere besparelser konkret og undgå rammebesparelser At respektere igangværende processer At undgå tilfældige og adhoc prægede besparelser Budgetforligets enkelte forslag fremgår af vedlagte bilag 1 som forslag for forslag beskriver parternes forlig. Parterne har i forhandlingsforløbet indgående drøftet det oplæg til budget-i-balance som kommunens Direktion har udarbejdet og præsenteret for Byrådet. I det følgende fremgår budgetforligets hovedkonklusioner. Børn & Familieudvalget Parterne er enige om, at den igangværende høring omkring en ny skolestruktur i Esbjerg kommune skal respekteres. Derfor indgår der ikke i budgetforliget et forslag om at lukke skoler. Eventuelle beslutninger herom vil blive truffet i forbindelse med afslutning af høringsperioden. Telefon Ribe er Nordens ældste by og i 2010 fejrer vi byens 1300 års jubilæum med et væld af festlige arrangementer. 12 Telefax f-f@esbjergkommune.dk

15 Økonomi Fællesforvaltning I den forbindelse er det aftalt mellem forligsparterne, at det vedtagne serviceniveau, herunder det vejledende timetal fortsat skal gælde fremover. Det er endvidere aftalt, at et eventuelt provenu ved skolelukninger dels skal kunne finansiere det vejledende timetal såvel som en ændret tildelingsmodel, hvor parterne er enige om at tildelingsmodellen fremover skal ændres fra en elevtalsbaseret til en klassetalsbaseret. Parterne er endvidere enige om at inddrage resultatet af en igangværende evaluering af helhedsskolen i en samlet vurdering af økonomi og indhold i den fremtidige tilrettelæggelse af folkeskolerne i Esbjerg kommune Parterne er også enige om at reducere helhedsskolens timetal for klasse fra kl til kl Åbningstiderne for SFO vil herefter være fra kl til kl i stedet for som nu fra kl til eller en udvidelse med ½ time. Parterne er samtidig enige om, at SFO-taksterne ikke sættes op som følge af, at åbningstiden udvides med netto en halv time. Parterne har lagt vægt på, at den obligatoriske undervisning i skolerne vil blive gennemført som nu og har accepteret, at der med forslaget vil ske reduktion i forskellige typer af aktivitetstimer, som ligger ud over normalundervisningen. Parterne er enige om, at reducere åbningstiderne på dagtilbud til maksimalt 50½ time pr. uge. Der er samtidig enighed om, at der på fire institutioner inden for de store byområder afsættes yderligere midler til at finansiere en åbningstid til 54½ timer pr. uge. Dette supplement forventes at dække de særlige behov visse familier har for udvidet pasning i ydertimerne. Dagtilbudsområdet har været et særligt fokusområde for forligsparterne idet man er opmærksom på, at den nuværende struktur ikke er optimal. Derfor anvendes der i 4 årsperioden 55 mio. kr. til kvalitetsløft af området med dels køb af nye busser, forbedring af køkkenfaciliteter og etablering af større bæredygtige enheder. Finansieringen heraf kommer dels via en omprioritering af de anlægsrammer der har været afsat til udbygning og renovering af folkeskoler og dels fra kassen. På familieområdet har forligsparterne været enige om at undlade besparelser. Området forvaltes godt og set i forhold til udgiftsudviklingen på landsplan formår Esbjerg at holde budgetterne bl.a. ved en fokuseret forebyggelsesindsats. Til understøttelse heraf er parterne enige om at afsætte i alt ca. 10 mio. kr. til etablering af et børnehus i 2011 og 2012, hvorefter

16 Økonomi Fællesforvaltning aktiviteten forudsættes at kunne finansieres indenfor den nuværende budgetramme. Parterne er derudover enige om at afsætte midler til etablering af et træningscenter til brug for de handicappede børn. Der afsættes således 1,2 mio. kr. til etablering af de fysiske rammer for denne aktivitet. Sundhed & Omsorgsudvalget Forligsparterne respekterer den indsats der igennem de senere år er gjort for at udvikle og modernisere ældreområdet. Der gøres en målrettet uddannelsesindsats for de personalegrupper der møder de ældre omkring egenomsorg og egen mestring af dagligdags gøremål. Det er derfor vurderingen, at de samlede udgifter til ældreområdet kan reduceres uden, at det vil opleves som en servicereduktion for de ældre snarere tværtimod. I det fremadrettede arbejde indgår også anvendelse af ny velfærdsteknologi. Parterne er samtidig enige om, at der ikke ændres ved det serviceniveau, der i dag leveres i forhold til den praktiske hjælp Forligsparterne er enige om at etablere et mindre produktionskøkken, som samler produktionen af madservice i gamle Esbjerg - altså samler den produktion til madservice, der i dag foregår på Strandby, Skovbo og Hedelund og hvor målgruppen er borgere i eget hjem. Der afsættes 20 mio. kr. til at etablere dette produktionskøkken og der påregnes en samlet fremtidig driftsbesparelse på årligt 2,3 mio. kr. altså en meget rentabel investering. Forligsparterne er meget opmærksomme på at det nære sundhedsvæsen i Esbjerg kommune står overfor en række udfordringer i de kommende år. Udfordringerne kommer blandt andet af livsstilsmæssige ændringer og et stigende antal borgere med kroniske sygdomme og dermed et øget pres på sundhedsydelserne. Parterne er enige om i den kommende tid at arbejde aktivt for at sikre etablering af et kommunalt sundhedscenter i kommunen. Socialudvalget Forligsparterne er enige om at anvende 8½ mio.kr. til samling af 4 særforanstaltninger på Ribelund, til nedlæggelse af 4 utidssvarende botilbud også på Ribelund og samling af særforanstaltninger på psykiatriområdet. Disse investeringer vil - udover at forbedre de fysiske rammer - give en fornuftig tilbagebetaling/rentabilietet. Parterne er også enige om at understøtte den masterplan for Social & Tilbud, som baserer sig på den sektorplan på området der blev godkendt af Socialudvalget i efteråret Masterplanen retter sig imod misbrugere/socialt udsatte, sindslidende, udviklingshæmmede og senhjerneskadede/fysisk handicappede og skal i sin implementering sikre at de indsatser der ta

17 Økonomi Fællesforvaltning ges i brug også får de tilsigtede effekter i forhold til borgerne. Et spændende projekt som forligsparterne vil følge tæt i den kommende tid. Forligsparterne er enige om at acceptere en besparelse på 1% svarende til 4,4 mio. kr. om året. Det er aftalt at forslag til udmøntning heraf vil blive forelagt Socialudvalget til godkendelse. Kultur & Fritidsudvalget En vurdering af lokaletilskudsområdet har været til drøftelse i forligskredsen, hvor overvejelserne har gået på at justere på lokaletilskudsprocenten. Parterne har valgt at friholde området og i stedet prioritere en tilsvarende reduktion af en række konkrete driftspuljer inden for politikområdet. Forligsparterne har derudover grundigt drøftet situationen omkring driften af Huset. Parterne er enige om, at institutionen har sin berettigelse i det esbjergensiske studiemiljø og har med den konstruktion der fremgår af budgetforliget ønsket at revitalisere Huset ved at koble Tobakken på som ny organisatorisk tovholder i yderligere en 2 årig forsøgsperiode. Forligsparterne er også enige om, at ungdomskulturhuset Konfus flyttes fra Exnersgade til lokaler på Tobakken for dermed at udnytte de synergieffekter der vil være ved at indgå i det musikmiljø der er på spillestedet Tobakken. I budgetperioden afsættes godt 2 mio. kr. til formålet. Ribe Vikingecenter og Esbjerg Kunstmuseum fastholder i budgetforliget tilskud til henholdsvis formidler og projektansættelse. Det gode arbejde kan altså fortsætte de kommende år. Forligsparterne har forståelse for Fiskeri- og Søfartsmuseum vanskelige økonomiske situation og har delvist imødekommet en ansøgning herfra ved at afsætte yderligere 1½ mio. kr. om året i driftstilskud Vestjysk Symfoniorkester nedlægges, men Esbjerg Ensemble fortsætter med en reduceret bemanding fra 12 til 10 musikere. Begrundelsen herfor er dels at statens tilskud er reduceret med kr. om året samtidig med at presset på den daglige driftsøkonomi øges som følge af de overenskomstmæssige lønstigninger. Derfor er forligsparterne enige om at sikre Ensemblets fortsatte drift og kompensere for det mindre statstilskud med et yderligere årligt driftstilskud på kr. om året. Forligsparterne er enige om, at det spændende motorsportsprojekt på internationalt niveau ved Korskroen skal forsøges realiseret. Parterne er også enige om, at drivkraften til at få afprøvet og testet mulighederne i at realisere denne vision, hviler på Esbjerg kommune

18 Økonomi Fællesforvaltning Derfor er parterne enige om at afsætte 2 mio. kr. i 2011 og 2 mio. kr. i 2012 eller i alt 4 mio. kr. til med professionel bistand at få afprøvet mulighederne herfor. Forligsparterne er enige i at støtte en udvidelse af Vadehavscenteret med udstillings- og aktivitetsarealer. Der afsætter til dette formål 10 mio. kr. i Teknik & Forsyningsudvalget Forligsparterne er enige om at indføre betalingsparkering i Esbjerg kommune med virkning fra 1. januar I den kommende tid vil der skal ske en udredning af ordningen i forhold til afgrænsning af p-områder i Esbjerg og eventuelt Ribe, beboerlicenser mv. Når udredningen er gennemført skal forslag til en betalingsordning godkendes af forligskredsen. Parterne er endvidere enige om - i forbindelse med etablering af parkeringshus på Remisen - at etablere 100 kommunale parkeringsfondspladser. Dermed vil parkeringsfonden råde over et fornuftigt antal p-pladser i forbindelse med den fortsatte udbygning af erhvervsbyggeri i indre by og skabe den nødvendige fleksibilitet omkring p-pladser. Parterne har drøftet vedligeholdelsesniveauet på veje og grønne områder i kommunen. Det er forligsparternes vurdering, at området er under pres. Det er oplyst fra forvaltningen, at der arbejdes på at optimere driften således, at det besluttede serviceniveau vil kunne effektueres. Der er ikke afsat yderligere driftsmidler til området. Parterne er dog enige om til næste års budgetlægning at genoverveje om de tildelte budgetmidler vil kunne opretholde et tilfredsstillende serviceniveau for vedligeholdelse af grønne områder og veje. Et af de vigtige indsatsområder inden for Teknik & Forsyningsudvalgets opgaveområder er 2020 plan for kollektiv trafik. Planen skal fastlægge det fremtidige perspektiv for den kollektive trafik i Esbjerg Kommune, hvor bl.a. relationerne mellem de forskellige transportformer skal belyses. Parterne forudsætter, at arbejdet vil kunne gennemføres uden at tilføre yderligere budgetmidler til området. Økonomiudvalget Esbjerg kommune har over tid ejet et stort antal af beboelsesejendomme. Antallet af disse beboelsesejendomme er igennem de senere år reduceret betydeligt. Forligsparterne er enige om at reducere antallet af beboelsesejendomme yderligere. Det er besluttet at sælge ejendomme for et estimeret provenu på i alt 73 mio. kr. over 4 års perioden

19 Økonomi Fællesforvaltning Det er parternes vurdering, at når salget af disse ejendomme er gennemført ikke skal ske yderligere frasalg af kommunale beboelsesejendomme. Esbjerg kommune vil herefter have ca. 200 lejemål som anses for passende til kommunens størrelse og behov. Der er samtidig enighed om, at anvende en del af provenuet til at understøtte en fortsat udbygning med almene boliger. Der afsættes derfor 13 mio. kr. fordelt over årene til finansiering af grundkapitalindskud. Parterne er enige om, at der fortsat er effektivisering og rationaler at hente på de administrative opgaveområder. I forliget indgår en besparelse på i gennemsnit ca. 14 mio. kr. om året i hele budgetperioden. Medarbejderne inddrages i udmøntningen efter de gældende regler herfor. Det er aftalt, at forslag der retter sig mod den borgervendte service, vil blive forelagt Økonomiudvalget til godkendelse forud for effektuering. Øvrig effektuering af besparelsen vil blive forelagt til orientering for Økonomiudvalget i første kvartal i På rengøringsområdet er der enighed om via effektivisering, omlægning og revurdering af serviceniveauet af rengøringsopgaven at reducere de samlede udgifter til rengøring med i gennemsnit godt 5 mio. kr. om året. Forligsparterne er enige om styrke Esbjerg Erhvervsudvikling (EEU) med yderligere 1 mio. kr. årligt fra Parterne lægger stor vægt på, at EEU målrettet går efter at løfte vækststrategiens vision inden for energiteknologi og implementere Esbjergs nye brand og image EnergiMetropol - Esbjerg og dermed kommunikere vækststrategien målrettet og massivt i de kommende år. Der er fortsat enkelte institutioner og foreninger der er fritaget for at betale grundskyld til Esbjerg kommune. Forligsparterne er enige om at fjerne denne fritagelse, men først fra 2012 således at de berørte parter vil kunne indrette sig herefter. I rækken af institutioner og foreninger er der enkelte som er omfattet af en kommunal underskudsgaranti. Disse vil ikke blive berørt af beslutningen. Bortfald af fritagelsen vil fra 2012 give et provenu på ca. 2 mio. kr. Tilbage i tiden har Esbjerg kommune solgt jord til almennyttige boligforeninger på særligt favorable vilkår, hvilket har gjort at der blev tinglyst tilbagekøbsklausuler på disse ejendomme med løbetider på mellem 50 og 100 år. De almene boligorganisationer har nu vist interesse for at købe sig fri af disse klausuler, hvilket forligsparterne støtter. Der er således indlagt et foreløbigt estimeret provenu i 2012 på 50 mio. kr. Esbjerg Kommune står i dag som ejer af Ribe Seminarium. Der har siden købet været forskellige ideer og forslag i spil med hen

20 Økonomi Fællesforvaltning syn til bygningernes anvendelse. Forligsparterne er enige om, at det er en vigtig opgave at få en endelig stillingtagen til bygningernes fremtid og har aftalt der inden årsskiftet bør foreligge en endelig afklaring af bygningernes anvendelse. Det er endvidere aftalt, at denne afklaring skal besluttes i forligskredsen. Esbjerg, den 24. september

21 Budget Økonomiske oversigter 19

22 Budget

23 Budget Strukturel balance Positive tal angiver udgifter Budget Budgetoverslag Negative tal(-) angiver indtægter I mio. kr SKATTEFINANSIERET Indtægter Tilskud og udligning , , , ,2 Grundbidrag til Regionen 153,9 156,8 159,9 163,2 Skatter , , , ,1 Indtægter i alt , , , ,2 Driftsudgifter Driftsudgifter - rammebelagt 4.973, , , ,4 Driftsudgifter - ikke rammebelagt 1.489, , , ,1 I alt 6.463, , , ,5 Pris- og lønstigning 0 121,5 245,8 374,2 Nettorenter -8,5-2,9 2,8 9,9 Driftsudgifter i alt 6.455, , , ,6 STRUKTUREL BALANCE I (+ = underskud) -0,7-48,3-13,4 12,4 Skattefinansieret anlæg Anlægsudgifter, skattefinansieret 135,1 84,0 110,6 118,3 Kommunal grundkapital, ældreboliger 1, I alt 136,1 84,0 110,6 118,3 Jordforsyning Salg af jord -67,4-52,5-51,1-48,6 Køb af jord og byggemodningsarbejder 143,2 54,6 6,0 24,9 I alt 75,8 2,0-45,1-23,8 Pris- og lønstigning 0 0,4-1,3 0,2 Skattefinansieret anlæg, i alt 211,9 86,4 64,2 94,7 STRUKTUREL BALANCE II (+ = underskud) 211,2 38,1 50,8 107,1 Esenet-midler Nettovirkninger af Esenet midler 53,9 23,0 0 0 Pris- og lønstigning 0 0,4 0 0 I alt 53,9 23,4 0 0 STRUKTUREL BALANCE III (+ = underskud) 265,1 61,5 50,8 107,1 FORBRUGERFINANSIERET Forsyningen Drift (indtægter - udgifter) -0,8-2,3-0,9-2,4 Anlæg (indtægter - udgifter) Pris- og lønstigning ,1 Forsyningen i alt -0,8-2,4-0,9-2,5 Ældreboliger - forbrugerfinansiering Drift (indtægter - udgifter) -39,2-39,3-39,3-39,3 Ydelse på lån 39,3 39,7 40,3 40,6 Pris- og lønstigning 0-0,7-1,5-2,3 Ældreboliger i alt 0,1-0,3-0,5-1,0 Resultat af det forbrugerfinansierede område -0,7-2,7-1,4-3,5 Finansiering Finansforskydninger -21,1-29,4-32,6 5,0 Låneoptagelse -78,5-24,2-7,9-20,9 Afdrag på lån 38,8 70,4 41,1 40,3 Deponering af kvalitetsfondsmidler -6,0-8,3 14,9 9,0 Finansiering i alt -66,8 8,5 15,5 33,4 Kasseforbrug 197,7 67,3 65,0 137,0 Den strukturelle balance beskriver balancen mellem kommunens skattefinansierede udgifter og indtægter. 21

24 Budget

25 Budget Hovedoversigt Hele kr. Budget Budgetoverslag Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter A) DRIFTSVIRKSOMHED (inkl. refusion) 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Heraf refusion Forsyningsvirksomheder m.v Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Heraf refusion Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Heraf refusion Fællesudgifter og administration m.v Driftsvirksomhed i alt Heraf refusion B) ANLÆGSVIRKSOMHED 0. Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Trafik og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Fællesudgifter og administration m.v Anlægsvirksomhed i alt PRIS- OG LØNST. VEDR. H.KONTO C) RENTER D) FINANSFORSKYDNINGER Forøgelse af likvide aktiver ( ) Øvrige finansforskydninger ( ) Finansforskydninger i alt E) AFDRAG PÅ LÅN SUM (A+B+C+D+E+P/L-stigning) F) FINANSIERING Forbrug af likvide aktiver ( ) Optagne lån ( ) Tilskud og udligning ( ) Udligning af moms (7.87) Skatter ( ) Finansiering i alt BALANCE Hovedoversigten viser budgettet fordelt på hovedkonti på drift og anlæg, samt en specifikation af finansieringssiden. 23

26 Budget

27 Budget Bevillingsoversigt 2011 Hele kr. Udgifter Indtægter Økonomiudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Finansiering Renter Skatter Tilskud og udligning Udligning af moms Lånoptagelse Finansforskydninger Afdrag på Lån Forbrug likvide midler Plan & Miljøudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Teknik & Forsyningsudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Socialudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Arbejdsmarkedsudvalget Drift, netto Børn & Familieudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Kultur & Fritidsudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Sundhed & Omsorgsudvalget Drift, netto Rådighedsbeløb Bevillingsoversigten viser bevillinger til de enkelte udvalg i Driftsbevillinger er nettobevillinger, mens rådighedsbeløb samt bevillinger på finansieringssiden er bruttobevillinger. 25

28 Budget

29 Budget Opdeling i rammebelagte områder 2011 Fagudvalg/politik-område/emne Hele kr. Ramme-belagt Ikke rammebelagt Heraf budgetgaranti Hvile i sig selv Økonomiudvalget Byudvikling Ubestemte formål -408 Driftsikring af boligbyggeri Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv. 13 Ældreboliger 683 Indskud i landsbyggefond m.v Beredskab Redningsberedskab Politisk organisation Tilskud til politiske partier mv Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn 891 Valg m.v Administration Administrationsbygninger Andre faste ejendomme 377 Øvrige sociale formål 317 Sekretariat og forvaltninger Administration af jobcentre og pilotjobcentre Administration af miljøbeskyttelse Lønpuljer Tjenestemandspensioner Seniorjob for personer over 55 år Rengøring Erhverv og turisme Turisme Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Plan & Miljøudvalget Byfornyelse Byfornyelse Miljø Fælles formål fx Vadehavssamarbejde og Agenda Jordforurening 123 Bærbare baterier 227 Miljøtilsyn - virksomheder Øvrig planlægning, undersøgelser, tilsyn mv Skadedyrsbekæmpelse -260 Affald Tømningsordninger -399 Fælles formål 55 Ordninger for dagrenovation - restaffald Ordninger for storskrald og haveaffald Ordninger for glas, papir og pap Ordninger for farligt affald 0 Genbrugsstationer Øvrige ordninger og anlæg