Ekspertpanelet: Før-screening af sygehusprojekter. Henvendelse fra Hillerød Kommune vedrørende placering af nyt hospital

Transkript

1 Forretningsudvalgets møde den 20. oktober 2009 Bilag til meddelelser Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Meddelelse nr Ekspertpanelet: Før-screening af sygehusprojekter Henvendelse fra Hillerød Kommune vedrørende placering af nyt hospital Brev til formanden for Danske Regioner vedrørende højt specialiseret behandling på Rigshospitalet Henvendelse fra Københavns Kommune om ambulanceberedskabet Ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om midler til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien Status for mammografiscreening Region Hovedstadens ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Henvendelse fra medarbejdersiden i Den personalepolitiske arbejdsgruppe vedrørende operationsteknikeruddannelsen Miljøvenlige busser i Region Hovedstaden Likviditetsopgørelse for 3. kvartal opgjort efter kassekreditreglen Orientering om kræftventetider Responstider på ambulancekørsel Meddelelse nr Vækstforum for Region Hovedstaden Meddelelse nr Sundhedskoordinationsudvalget Meddelelse nr Bestyrelsen for Trafikselskabet Movia Meddelelse nr Meddelelse nr Regional praktikpladskampagne Samarbejde mellem Region Skåne og Region Hovedstaden vedrørende gensidig kapacitetsudnyttelse og nedbringelse af ventetider for ikke-akutte patienter

2 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 20. oktober 2009 Meddelelse nr Emne: Ekspertpanelet: Før-screening af sygehusprojekter i Region Hovedstaden 1 bilag

3

4

5

6 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 20. oktober 2009 Meddelelse nr Emne: Henvendelse fra Hillerød Kommune vedrørende placering af nyt hospital 1 bilag

7 Region Hovedstaden Kongens Vænge Hillerød Att.: Vibeke Storm Rasmussen Byrådet Trollesmindealle Hillerød Tlf: Fax: sapa@hillerod.dk Nyt Superhospital i Hillerød J.nr P16 Id. 2008/ oktober 2009 Hillerød Byråd ønsker et nyt hospital placeret syd for Hillerød, som vil blive til gavn for hele regionen. Placeret syd for Hillerød vil et nyt hospital være centralt for hele det nordlige optageområde og få en væsentlig bedre tilgængelighed end på den nuværende matrikel. Der vil blive stærkt forbedrede forhold for ambulancekørslen og derved kortere responstid, og det vil være muligt at etablere en helikopterlandingsplads. Det nye hospital bør placeres ved en ny station ved Overdrevsvejen. Trafikstyrelsen har vurderet at der vil være en væsentlig samfundøkonomisk gevinst ved at placere et nyt hospital i tilknytning til en ny station. Hospitalet vil få optimal tilgængelighed med kollektiv trafikbetjening, og det vil være let for patienter, pårørende og personale at komme til og fra hospitalet. Ved at opføre et helt nyt superhospital kan man sikre en topmoderne og tidsvarende bygningsmasse, med høj arkitektonisk kvalitet og bæredygtige og ressourcebesparende løsninger. Nye bygninger baseret på den bedst tilgængelige viden vil støtte ønsket om at optimere arbejdsgange og sikre et sundhedsfagligligt niveau i topklasse. Konsekvensen af en renovering af det eksisterende Hillerød hospital ville været mindst års gennemgribende ombygning til gene for patienter, pårørende og personale. Selv med renovering vil det gamle hospital altid bære præg af at være af ældre dato, og matriklen indebærer væsentlige planmæssige begrænsninger. Som du ved har Hillerød Kommune arbejdet aktivt for at sikre et nyt hospital i Hillerød, og har været i løbende kontakt med regionen, regeringen og ekspertpanelet med videre for at fremme forståelsen for sit synspunkt. Hillerød Byråd bekræftede sin opfattelse på sit seneste møde. Hillerød Byråd støtter en løsning der kan løfte kvaliteten på sygehusområdet - ikke bare for borgere i Hillerød, men til glæde Side 1

8 for borgerne i hele regionen. Vi ser frem til et fælles samarbejde med Region Hovedstaden om et nyt regionalt superhospital placeret i Hillerød. Med venlig hilsen Kirsten Jensen borgmester Side 2

9

10 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 20. oktober 2009 Meddelelse nr Emne: Brev til formanden for Danske Regioner vedrørende højt specialiseret behandling på Rigshospitalet 1 bilag

11

12 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 20. oktober 2009 Meddelelse nr Emne: Henvendelse fra Københavns Kommune om ambulanceberedskabet 2 bilag

13

14

15

16

17

18

19

20

21 Fra: Mogens Lønborg Sendt: 28. september :28 Til: Svend Hartling Emne: Spørgsmål til regionen Kære Svend Til Region Hovedstaden. Vil I venligst oplyse mig, hvilket ekstra beredskab, I kan sætte ind i tilfælde af meget store ulykker eller katastrofer i Københavnsområdet. Hvor mange ekstra ambulancer har I? Hvilken type ambulancer? Hvem leverer ambulancerne? Hvilken bemanding har de? Er de ekstra reddere til rådighed nu, eller skal de ansættes ved en evt. katastrofe? Hvor lang tid vil der gå, fra katastrofen indtræffer, til det ekstra beredskab er på plads? Bedste hilsner Mogens Lønborg

22

23

24 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 20. oktober 2009 Meddelelse nr Emne: Ansøgning til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om midler til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien 2 bilag

25 Til Regionsrådet Kopi til Danske Regioner Slotsholmsgade DK-1216 København K Tlf Fax sum@sum.dk Hjemmeside Indkaldelse af ansøgninger til puljen til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Regeringen og Danske Regioner er med aftalen om regionernes økonomi for 2010 enige om at afsætte 250 mio. kr. til en øremærket ansøgningspulje til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Der er endvidere enighed om, at op til 200 mio. kr. målrettes en fortsat udbygning af enestuer. De resterende midler målrettes et anlægsløft i retspsykiatrien. Dato: 17. september 2009 Sags nr.: Sagsbeh.: SUMSMJ/Regional sundhed Dok nr.: Et mål med aftalen er at prioritere forbedringer af de bygningsmæssige faciliteter indenfor psykiatrien bl.a. med henblik på, at højne kvaliteten i behandlingen, herunder bidrage til bedre og mere målrettede behandlingsforløb. Regioner, som opfylder nærmere fastsatte krav kan ansøge om midler fra de to puljer til henholdsvis enestuer og retspsykiatri. Oplysning om udformning af ansøgning, ministeriets adresse og kriterierne for at søge puljen findes i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Vejledning for ansøgning om midler til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Regionerne er forlods tildelt en økonomisk ramme, hvorfra den enkelte region kan ansøge om midler jf. bilag 1 og bilag 2 vedlagt dette brev. Der kan ikke ske overførsel af midler fra den ene pulje til den anden. Vejledningen og bilagene er vedlagt dette brev, og kan også findes på Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses hjemmeside på adressen Ansøgningsfristen er mandag den 12. oktober Med venlig hilsen Sine Mutanu Jungersted

26 Vejledning for ansøgning om midler til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien Med aftalen om regionernes økonomi for 2010 er der afsat 250 mio. kr. til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Heraf målrettes op til 200 mio. kr. til en fortsat udbygning af enestuer i psykiatrien. De resterende midler målrettes et anlægsløft i retspsykiatrien. Regeringen og Danske Regioner er med aftalen enige om at prioritere forbedringer af de bygningsmæssige faciliteter inden for psykiatrien, og der er endvidere enighed om, at der ved udmøntning af puljen vil blive lagt vægt på en forbedret anvendelse af de knappe personaleressourcer. De 250 mio. kr. udmøntes som to ansøgningspuljer, som hver især kan søges af regioner, som opfylder nedenstående betingelser. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indkalder hermed ansøgninger fra regioner, som ønsker at få del i midlerne i Ansøgningen indsendes til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Kontoret for Regional Sundhed, Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K. Ansøgningsfristen er mandag den 12. oktober Ansøgningen kan også sendes på mail til Sine Mutanu Jungersted smj@sum.dk Der skal ikke anvendes ansøgningsskema til ansøgningen. Alle ansøgninger skal indeholde en projektbeskrivelse og et udspecificeret budget. Herudover skal ansøgningerne som minimum indeholde oplysninger, som redegør for nedenstående tilskudsbetingelser. Generelt om ansøgningspuljen Udmøntningen af puljemidlerne til regionerne varetages af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i en samlet ansøgningsrunde. Puljerne udmøntes på baggrund af ansøgninger og i overensstemmelse med de beskrevne formål og kriterier jf. nedenstående afsnit om betingelser for tilskud. Puljen opdeles i to underpuljer: En pulje på op til 200 mio. kr. til udbygning af enestuer En pulje på 50 mio. kr. til anlægsløft i retspsykiatrien Puljerne kan ikke slås sammen. Betingelser for tilskud til enestuer Puljemidlerne til udbygning af enestuer i psykiatrien udmøntes i overensstemmelse med den overordnede fordeling jf. tabel i bilag 1. Midlerne vil ikke blive udmøntet efter en given fordelingsnøgle (bloktilskudsnøglen). Udmøntningen baserer sig imidlertid på, at der pr. ansøgningsberettiget region er et maksimalt ansøgningsbeløb pr. pulje, ud fra behovet for udbygning af enestuer opgjort på baggrund af den procentvise fordeling af andel sengepladser på flersengsstuer pr. region. Regionerne er således forlods tildelt en økonomisk ramme, hvorfra den enkelte region kan ansøge om midler. Det bemærkes, at Region Midtjylland, som har fuld dækning af enestuer, ikke vil kunne få del i midlerne til enestuer. Der er i vedhæftede bilag 1 medsendt en oversigt over de maksimale ansøgningsbeløb, opgjort pr. ansøgningsberettiget region. Der vil ikke kunne søges om midler til drift fra puljen. For at få et præcist sammenligningsgrundlag skal ansøgningernes beregningsomkostninger til etablering og ombygning af enestuer i psykiatrien tage udgangspunkt i regeringens rapport Regionernes investerings- og sygehusplaner screening og vurdering fra Herudover skal ansøgningen som minimum indeholde oplysninger om:

27 2 Det ansøgte beløb Den beregnede pris på etablering/ombygning af én enestue Antallet af sengepladser i regionen før og efter projektets gennemførelse, herunder andelen af enestuer. Det bemærkes, at de regioner, der har modtaget midler fra Kvalitetsfonden til anlæg i psykiatrien, i deres ansøgning skal redegøre for sammenhængen mellem de ansøgte midler og de bevilgede kvalitetsfondsmidler. Betingelser for tilskud til anlægsløft i retspsykiatrien Puljemidlerne til anlægsløft i retspsykiatrien udmøntes i overensstemmelse med den overordnede fordeling jf. tabel i bilag 2. Midlerne vil ikke blive udmøntet efter en given fordelingsnøgle (bloktilskudsnøglen). Udmøntningen baserer sig imidlertid på, at der pr. ansøgningsberettiget region er et maksimalt ansøgningsbeløb pr. pulje ud fra behovet for anlægsløft i retspsykiatrien opgjort på baggrund af fordelingen af retspsykiatriske patienter, som Kriminalforsorgen fører tilsyn med ( 68 og 69 tilsyn). Regionerne er således forlods tildelt en økonomisk ramme, hvorfra den enkelte region kan ansøge om midler. Det bemærkes, at alle regioner er ansøgningsberettigede til denne pulje. Der er i vedhæftede bilag 2 medsendt en oversigt over de maksimale ansøgningsbeløb, opgjort pr. ansøgningsberettiget region. Det skal oplyses, at formålet med puljen til anlægsløft i retspsykiatrien er at understøtte regionernes modernisering, udbygning og nybyggeri i retspsykiatrien. Midlerne kan f.eks. gå til udvidelse og modernisering af de retspsykiatriske afdelingers fællesarealer f.eks. fællesstuer, aktivitetslokaler, motionsrum, udearealer mv. Mulighederne for rekreativ beskæftigelse, fysisk aktivitet, frisk luft, afveksling og ro, er alle faktorer, der højner kvaliteten i behandlingen og kan give nogle bedre og mere målrettede behandlingsforløb. Der vil ikke kunne søges om midler til drift fra puljen. For at få et præcist sammenligningsgrundlag skal ansøgningen som minimum indeholde oplysninger om: Det ansøgte beløb En beskrivelse af projektets sammenhæng til afdelingens øvrige faciliteter, tilbud mv. Projektets effekt på kvaliteten i behandlingen på afdelingen, herunder hvordan projektet opfylder puljens formål om bedre og mere målrettede behandlingsforløb for patienterne. Det bemærkes, at de regioner, der har modtaget midler fra Kvalitetsfonden til anlæg i psykiatrien, i deres ansøgning skal redegøre for sammenhængen mellem de ansøgte midler og de bevilgede kvalitetsfondsmidler. Generelt for udmøntning af puljen Efter ansøgningens udløb vil Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse forelægge ansøgningerne for Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens faglige vurdering vil indgå i fordelingen af midler. Tildelingen af midler vil ske til den enkelte godkendte ansøger og gælde for Det er en betingelse, at ansøgeren accepterer ministeriets generelle betingelser for tilskud. Disse vil blive fremsendt i forbindelse med meddelelse om tilskud. Når det er besluttet, hvilke ansøgere, der får del i midler fra puljen til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien, informeres regionerne og Danske Regioner. Herefter vil de regioner, som får del i puljen modtage tilskud fra puljen.

28 Bilag 1 Fordeling af ansøgningspulje på psykiatriområdet - enestuer Det indgår i aftalen om regionernes økonomi for 2010, at der afsættes 250 mio. kr. i 2010 til en øremærket ansøgningspulje til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Heraf målrettes op til 200 mio. kr. en fortsat udbygning af enestuer. De resterende midler målrettes et anlægsløft i retspsykiatrien. Det følger samtidig af bloktilskudsaktstykket for 2010 og på baggrund heraf tekstanmærkning nr. 106 i finanslovforslaget for 2010, at ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte kriterier for uddelingen af midlerne, jf. boks 1. Boks 1. Tekstanmærkninger nr. 106 i finanslovsforslaget for 2010 Nr Ad Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til i 2010 at afsætte en statslig ansøgningspulje på 250 mio. kr. til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Heraf målrettes op til 200 mio. kr. en fortsat udbygning af enestuer og de resterende midler målrettes et anlægsløft i retspsykiatrien. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for tilskudsadministration, herunder at træffe bestemmelser om ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, meddelelse af tilsagn om tilskud, ændring af meddelelse af tilskud, bortfald af meddelte tilsagn, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og rapportering, samt tilsyn og kontrol. Stk. 3. Udbetalte støttemidler vil kunne kræves tilbagebetalt, såfremt et projekt ikke gennemføres eller kun gennemføres delvist. På baggrund af ovenstående udmeldes hermed rammebeløb baseret på behovet for udbygning af enestuer opgjort ved hjælp af fordelingen af antal sengepladser på flersengsstuer. På baggrund af denne fordelingsnøgle, som fremgår af bilagstabel 1 nedenfor udmeldes følgende rammebeløb for de 200 mio. kr., som målrettes en fortsat udbygning af enestuer: Region Hovedstaden: 139,2 mio. kr. Region Sjælland: 20,1 mio. kr. Region Syddanmark: 15,3 mio. kr. Region Midtjylland: 0,0 mio. kr. Region Nordjylland: 25,4 mio. kr. Det lægges til grund, at Region Hovedstaden og Region Sjælland i deres ansøgninger redegør for sammenhængen mellem ansøgte midler og de foreløbige tilsagn om støtte fra kvalitetsfonden om støtte til byggeprojekterne i Slagelse hhv. på Sct. Hans Hospital.

29 2 Bilagstabel 1. Beregning af fordelingsnøgle til udmøntning af anlægspulje Samlet antal Antal sengepladser enestuer, 2008 på flersengsstuer, Andel af sengepladserne på flersengsstuer, 2008 Samlet antal sengepladser, Region Hovedstaden ,6 Region Sjælland ,1 Region Syddanmark ,7 Region Midtjylland ,0 Region Nordjylland ,7 I alt ,0 Kilde: Danske Regioner

30 Bilag 2 Fordeling af ansøgningspulje på psykiatriområdet - retspsykiatri Det indgår i aftalen om regionernes økonomi for 2010, at der afsættes 250 mio. kr. i 2010 til en øremærket ansøgningspulje til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Heraf målrettes op til 200 mio. kr. en fortsat udbygning af enestuer. De resterende midler målrettes et anlægsløft i retspsykiatrien. Det følger samtidig af bloktilskudsaktstykket for 2010 og på baggrund heraf tekstanmærkning nr. 106 i finanslovforslaget for 2010, at ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte kriterier for uddelingen af midlerne, jf. boks 1. Boks 1. Tekstanmærkninger nr. 106 i finanslovsforslaget for 2010 Nr Ad Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til i 2010 at afsætte en statslig ansøgningspulje på 250 mio. kr. til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien. Heraf målrettes op til 200 mio. kr. en fortsat udbygning af enestuer og de resterende midler målrettes et anlægsløft i retspsykiatrien. Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for tilskudsadministration, herunder at træffe bestemmelser om ansøgningsform, tidsfrister, vilkår for tilskud, meddelelse af tilsagn om tilskud, ændring af meddelelse af tilskud, bortfald af meddelte tilsagn, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og rapportering, samt tilsyn og kontrol. Stk. 3. Udbetalte støttemidler vil kunne kræves tilbagebetalt, såfremt et projekt ikke gennemføres eller kun gennemføres delvist. På baggrund af ovenstående udmeldes hermed rammebeløb baseret på behovet for anlægsløft i retspsykiatrien opgjort ved hjælp af fordelingen af antallet af retspsykiatriske patienter. På baggrund af denne fordelingsnøgle, som fremgår af bilagstabel 2 nedenfor udmeldes følgende rammebeløb for de 50 mio. kr., som målrettes modernisering og forbedring af de fysiske rammer i retspsykiatrien: Region Hovedstaden: 16,75 mio. kr. Region Sjælland: 6,80 mio. kr. Region Syddanmark: 11,00 mio. kr. Region Midtjylland: 11,75 mio. kr. Region Nordjylland: 3,70 mio. kr. Det lægges til grund, at Region Hovedstaden og Region Sjælland i deres ansøgninger redegør for sammenhængen mellem ansøgte midler og de foreløbige tilsagn om støtte fra kvalitetsfonden om støtte til byggeprojekterne i Slagelse hhv. på Sct. Hans Hospital.

31 2 Bilagstabel 1. Fordelingen af retspsykiatriske patienter til udmøntning af anlægspulje Antal retspsykiatriske patienter, som Kriminalforsorgen fører tilsyn med, 2009* Andel af retspsykiatriske patienter, som Kriminalforsorgen fører tilsyn med i pct., 2009 Region Hovedstaden ,5 Region Sjælland ,6 Region Syddanmark ,0 Region Midtjylland ,5 Region Nordjylland 161 7,4 I alt *Antallet af retspsykiatriske patienter er beregnet ud fra det gennemsnitlige antal retspsykiatriske patienter opgjort pr. måned, pr. region de første 8 måneder af 2009 Kilde: Kriminalforsorgen

32 Koncern Økonomi Budgetenheden Kongens Vænge 2 DK Hillerød Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Slotsholmsgade København K Opgang Blok A Afsnit 1. sal Telefon Direkte Fax Mail oekonomi@regionh.dk Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Dato: 12. oktober 2009 Ansøgning om midler til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien Idet der henvises til ministeriets brev af 17. september 2009 ansøges hermed om, at der gives tilskud på i alt 139,2 mio. kr. til udbygning af enestuer samt om et tilskud på 16,75 mio. kr. til anlægsløft i retspsykiatrien. Vedrørende enestuer søges det fulde tilskudsbeløb anvendt til ombygning af Psykiatrisk Center Hvidovre, hvor der kan gennemføres tre etaper af et foreliggende projekt, som er nærmere beskrevet i det vedlagte notat af 12. oktober 2009 fra Region Hovedstadens Psykiatri. Projektet vil føre til, at der fuldt ud sker en omdannelse af centerets flersengsstuer til enestuer samtidig med, at sengekapaciteten udvides. I det vedlagte notat er udgiften ved de tre etaper opgjort til 145,2 mio. kr. Det forudsætter, at der kan anvendes 6,0 mio. kr., der stammer fra et tidligere projekt vedrørende enestuer på Psykiatrisk Center Hvidovre, som har været sat i bero indtil afklaring af en mere omfattende omdannelse til enestuer i centeret. Det pågældende projekt er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet ved brev af 24. august 2005 som projekt nr Godkendelsen af projektet har ført til udbetaling af et samlet tilskud fra ministeriet på 3,75 mio. kr. hvilket svarer til en totaludgift på 6,0 mio. kr. ekskl. moms. Det oprindelige projektbeløb inkl. egenfinansiering søges således anvendt i forbindelse med gennemførelse af det nye projekt, hvilket muliggør en større udbygning med enestuer. Vedrørende ansøgningen om 16,75 mio. kr. vedrørende retspsykiatrien søges om tilskud til tre projekter, der er beskrevet i det ligeledes vedlagte notat af 12. oktober 2009 fra Region Hovedstadens Psykiatri. Med venlig hilsen Søren Helsted Budgetchef

33 Administrationen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Kristineberg København Ø Telefon Direkte Fax Mail psykiatri@psv.regionh.dk Web Ref.: Anne Lund Jensen Dato: 12. oktober 2009 Ansøgning om midler til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien Puljen til udbygning af enestuer Der ansøges om 139,2 mio. kr. af den samlede pulje på 200 mio. kr. til enestuer. Puljen søges til et projekt vedrørende ombygning af Psykiatrisk Center Hvidovre. Psykiatrisk Center Hvidovre har 15 to-sengsstuer og 5 fire-sengsstuer. Samlet set deler 50 patienter stue med en eller flere patienter i forbindelse med deres indlæggelse. Hvilket vil sige at ca. 40 % af centrets patienter deler stue med andre patienter. Gennemførelse af anlægsprojektet på Psykiatrisk Center Hvidovre betyder, at alle centrets flersengsstuer omdannes til enestuer samtidig med at 51 enestuer ombygges. Samlet betyder projektet, at 101 sengepladser bliver ombygget til fremtidssikrede enestuer. Det normerede sengetal udgør i alt 112 sengepladser som efter projektets gennemførelse vil kunne udvides til ca. 130 pladser. Behovet for ombygning af de eksisterende enestuer er presserende, da de fysiske rammer i forhold til sikkerhed og mulighed for kvalitet i behandling er utidssvarende. Disse forhold er både blevet påpeget af Folketingets Ombudsmand samt ved et 71 tilsyn. Derfor er en ombygning af de eksisterende enestuer central i forhold til at tilbyde patienter og personale ordentlige forhold. Der foreligger et anlægsprojekt for Psykiatrisk Center Hvidovre, der samlet vurderet vil koste 178,7 mio. kr. (indeks 121,2), hvoraf der lægges op til gennemførelse af de første 3 af 4 etaper. Omdannelsen af flersengsstuer til enestuer er indeholdt i projektets 3 første etaper, som vil kunne holdes inden for Region Hovedstadens andel af puljen på 139,2 mio. kr. tillagt 6,0 mio. kr., der stammer fra et tidligere projekt vedrørende enestuer på Psykiatrisk Center Hvidovre, som har været sat i bero indtil afklaring af en mere omfattende omdannelse til enestuer i centeret. 4. etape gennemføres i en senere fase, når der kan skabes mulighed for det.

34 Prisen pr. ny- og ombygget enestue er dermed ca. 1,4 mio. kr. Tilskuddet på 139,2 mio. kr. vil sikre tidssvarende enestuer til alle patienter på centret og skabe plads til flere og bedre fællesarealer. Projektet indebærer, at 20 flersengsstuer på Psykiatrisk Center Hvidovre nedlægges. Dette medfører at andelen af sengepladser på flersengsstuer i psykiatrien reduceres fra 18,0 % til 14,6 %, jf. følgende oversigt Antal sengepladser fordelt på enestuer og flersengsstuer Heraf på Andel på I alt flersengsstuer flersengsstuer Antal senge ,0% Efter projektets gennemførelse ,6% Det er regionens mål at omdanne alle flersengsstuer til enestuer. I forhold til oversigten kan det tilføjes, at der som led i Region Hovedstadens Budget 2010 er planer for omdannelse af yderligere flersengsstuer på Psykiatrisk Center Ballerup og Psykiatrisk Center Sct. Hans. På længere sigt vil gennemførelse af regionens planer om fysisk sammenlægning af Psykiatrisk Center Bispebjerg og Psykiatrisk Center Rigshospitalet samt flytning af Psykiatrisk Center Gentofte til Hørsholm reducere yderligere i regionens flersengsstuer. Baggrund Baggrunden for denne ansøgning og det foreslåede anlægsprojekt er et generelt stort behov for forbedring af de fysiske rammer på Psykiatrisk Center Hvidovre. Centret er et af de få psykiatriske centre i Danmark, der stadig har firesengsstuer og meget dårlige bad- og toiletforhold. Folketingets 71- tilsyn har efter besøg på Psykiatrisk Center Hvidovre i 2008 kritiserede bl.a. de nuværende enestuers størrelse og fællesarealerne. Tilsynet fandt ikke, at enestuerne sikrede et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau samt kritiserede, at fællesarealerne ikke på tilstrækkelig vis understøtter samtlige patienter. Folketingets Ombudsmand har ligeledes inspiceret centret dog i Ombudsmanden fandt ligeledes, at de fysiske lokaler er små. Eksempelvis er nogle af stuerne på henholdsvis 8 og 10 kvadratmeter. For at imødekomme tilsynets og Ombudsmandens kritik tager dimensioneringen af det fremtidige Psykiatrisk Center Hvidovre bl.a. udgangspunkt i hensyn til personale- og patientsikkerhed, optimal ressourceudnyttelse, fordele ved skærmede pladser samt mere plads til fællesaktiviteter. Dette sker ved ombygning af flersengsstuer og enestuer samt bygning af mellembygninger mellem de eksisterende afsnit. Ombygning af de meget små patientstuer er central i forhold til at sikre personalets sikkerhed i forbindelse med håndtering af udadreagerende patienter. Ikke mindst er en Side 2

35 ombygning af patientstuerne vigtig i forhold til at sikre patienterne en vis grad af privathed. Muligheden for et privat domæne kan skabes ved at gøre patientstuen til mere end en soveplads, eksempelvis rum for en personlig samtale. Patientstuen skal være rammen for personlig udfoldelse som eksempelvis det at lytte til musik eller tegne og skrive. Ombygningen og udvidelsen af patientstuerne vil være et væsentligt kvalitetsløft i det behandlingstilbud patienterne tilbydes i dag. Bygningen af mellembygninger giver mulighed for at oprette lukkede atriumgårde, som mindsker risikoen for flugt og indsmugling af narkotika. Flugttruede patienter har i dag nemt ved at klatre over indhegningen på centreret og har derfor kun mulighed for at opholde sig udenfor under ledsagelse af to medarbejdere. Lukkede gårde giver mulighed for en friere og mindre ressourcekrævende adgang til udendørsarealer, rygemuligheder og mulighed for mindre restriktivt indendørsmiljø med åbne døre. Samtidig begrænses narkoindsmugling, da patienter, som mistænkes for at ville indsmugle narkotika, kun får adgang til frisk luft i atriumgårde frem for i de indhegnede havearealer, hvor narkotika ofte bliver anbragt langs hegnet. Projektbeskrivelse Idéoplægget for Psykiatrisk Center Hvidovre forelå i foråret 2008 og programforslaget blev udarbejdet medio august Det skitserede projekt tager udgangspunkt i det udarbejdede programforslag, der ligeledes er præsenteret i Region Hovedstadens generalplan. Nybyggeriet på Psykiatrisk Center Hvidovre er arealmæssigt programsat til ca etagemeter og ombygningerne er estimeret til etagemeter. Herudover foretages der en lettere renovering/opgradering af ca etagemeter. Den samlede sengekapacitet udvides fra 112 til 130 senge og omfatter 91 åbne sengepladser, 33 lukkede sengepladser og 6 observationspladser i modtagelsen. Illustrationen nedenfor viser indretningen af det fremtidige center. Etablering af mellembygningerne har til formål at frigøre plads til sengestuer i de oprindelige bygninger. Dermed gøres det samtidig muligt at fastholde driftsmæssigt rentable sengeafsnit, idet sengekapaciteten på det enkelte afsnit kan fastholdes trods øget pladsbehov til sengestuerne. Side 3

36 I forhold til fællesarealerne er der i udformningen specielt lagt vægt på mulighed for forskellige aktiviteter og særligt mulighed for fysisk udfoldelse. Dette kommer til udtryk ved, at der skabes rum til motions- og aktivitetsrum, patient- og personaleopholdsrum mv. Udvidelsen af centeret med de nævnte mellembygninger betyder, at der skabes rum til udvidelsen af patientstuerne, således at disse bliver større samt får eget bad og toilet. Tegningen nedenfor illustrerer to af centrets fremtidige lukkede afsnit. Den stiplede linje i enderne af de to sengeafsnit illustrerer muligheden for at skærme en mindre enhed på 5 senge. Udover fem patientstuer er der samtalerum og patientkøkken, hvilket gør det muligt at skærme patientgrupper fra hinanden i længere perioder. Muligheden for inddeling i mindre enheder skaber ro i patientgruppen og skaber mere trygge rammer for de indlagte patienter. Samtidig sikres der kontinuitet i behandlingsforløbet, idet patienten kan blive på afsnittet selvom sikkerheden skal strammes. Side 4

37 De skærmede senge kan særligt benyttes til patienter, der har behov for mindre og mere overskuelige rammer end de øvrige patienter, samtidig med at man fortsat tilgodeser patienternes behov for kontinuitet i behandlingsforløbet. Billedet ovenfor skitserer de fremtidige patientstuer på Psykiatrisk Center Hvidovre. Det fremgår af billedet, at der udover sengen er plads til opbevaring samt skrivebord, hvilket giver patienten mulighed for at skrive, tegne mv. i patientstuen. Samtidig er stuen så stor at sikker håndtering af udadreagerende patienter er muligt. Etableringsudgifter For 145,2 mio. kr. hvoraf de 139,2 mio. kr. kommer fra puljen til etablering af enestuer vil det være muligt at gennemføre hovedparten af ombygningen af Psykiatrisk Center Hvidovre, herunder nedlægge alle enestuer og ombygge enestuer, som er uegnede til formålet. Finansiering af projektets sidste etape vil blive afklaret i de kommende års anlægsbudgettering. Oversigten nedenfor viser udgifterne fordelt på etaper. Økonomi opdelt på etaper Etaper Udgifter (mio. kr.) Programmering / udbud /hovedprojektering (år 0 og år 1) 10,0 Etape 1 udførelse (år 2) 41,2 Etape 2 udførelse (år 3) 64,1 Etape 3 udførelse (år 4) 29,8 Samlet anlægsudgifter 145,2 Udgifter til den sidste etape (år 4 og år 5) 33,6 Idet omdannelsen af flersengsstuer til enestuer finder sted i gennemførelsen af de første tre etaper bidrager projektet til realisering af puljens mål. Det forventes at anlægsprojektet kan gennemføres inden for en 4årig periode og tidslinjen nedenfor viser aktiviteterne fordelt på etaper. Side 5

38 Byggeriets omfang nødvendiggør en etapeopdeling for opretholdelse af kontinuerlig drift, og det færdige byggeri afleveres og ibrugtages successivt over fire etaper. Sidste etape er klar til ibrugtagning i År 5. I forbindelse med udførselsfasen vil der blive lagt vægt på, at centrets daglige drift opretholdes i hele udførselsperioden på en måde, som virker mindst muligt indgribende i de ansattes og patienternes hverdag. Projektet planlægges udbudt i totalentreprise med tilbud og prissætning for gennemførelse af det samlede projekt indeholdende 4 byggeetaper. Udbuddet tilrettelægges således, at hovedprojektering og udførelse af etape 1 udgør basispakken, og de efterfølgende etaper udbydes som mulige optioner. Optionsmodellen vedr. etape 2, 3 og 4 giver bygherren mulighed for at lukke det samlede projektet ned ved afslutning af et etapegennemløb eller genbekræfte at næste etape skal gennemføres som oprindelig planlagt. Side 6

39 Administrationen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Kristineberg København Ø Telefon Direkte Fax Mail psykiatri@psv.regionh.dk Web Ref.: Anne Lund Jensen Dato: 12. oktober 2009 Ansøgning om midler til udbygning og modernisering af de fysiske rammer i psykiatrien Puljen til anlægsløft i retspsykiatrien Der søges om 16,75 mio. kr. af den samlede pulje på 50 mio. kr. til anlægsløft i retspsykiatrien. I Region Hovedstaden varetages behandlingen af retspsykiatriske patienter af henholdsvis Psykiatrisk Center Sct. Hans og Retspsykiatrisk Center Glostrup. Midlerne søges til at forbedre de to centres muligheder for at kunne tilbyde patienterne fysiske aktiviteter i forbindelse med indlæggelse. Samtidig søges der midler til at omdanne et nuværende åbent retspsykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans til et lukket afsnit, hvorfra der etableres adgang til sikrede udearealer. Samlet foreslås der tre projekter som alle vil forbedre kvaliteten i behandlingen ved, at der skabes adgang til flere aktivitetsmuligheder samt mere ro og kontinuitet i behandlingsforløbet. Dette blandt andet ved, at patienter med behov for indlæggelse på lukket afsnit i større omfang vil kunne tilbydes dette. Finansieringen af de tre projekter er illustreret i tabellen nedenfor. Projekter Ansøgt beløb 1. Investeringer i aktivitetsudstyr på Psykiatrisk Center Sct. 0,75 mio. kr. Hans 2. Aktivitetstilbygning på Retspsykiatrisk Center Glostrup 7,00 mio. kr. 3. Ombygning af sengeafsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans 9,00 mio. kr. Total 16,75 mio. kr. Baggrund På begge regionens retspsykiatriske centre er fysisk aktivitet allerede i større eller mindre omfang indtænkt i behandlingen af patienterne. På begge centre er der ansat

40 aktivitetsmedarbejdere og på Psykiatrisk Center Sct. Hans er der uddannet to fysisk aktivitetskonsulenter. Fælles for de to centre er dog, at de fysiske rammer ikke understøtter inddragelse af fysiske aktiviteter godt nok. På Retspsykiatrisk Center Glostrup skyldes det manglen på arealer, mens det på Psykiatrisk Center Sct. Hans primært skyldes manglende midler til træningsudstyr og mindre ombygninger. Vigtigheden og den positive effekt af fysisk aktivitet er bl.a. blevet beskrevet af Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet er særligt vigtigt for gruppen af psykisk syge, da der er en overhyppighed af bl.a. svær overvægt og type 2-diabetes, hvilket skyldes uhensigtsmæssig livsstil, lange indlæggelser og bivirkninger af den medicinske behandling. 1 Gruppen af retspsykiatriske patienter er kendetegnet ved at have relativt lange indlæggelsesforløb. Eksempelvis er en patient på afdeling R, Psykiatrisk Center Sct. Hans retspsykiatriske afdeling, i gennemsnit indlagt 890 dage. Det vil sige, at patienterne har ophold på afdelingen i ca. 2½ år i snit. De lange indlæggelsesforløb gør, at patienterne i særlig grad har behov for en sund livsstil under behandlingen, og indlæggelsen er en oplagt mulighed for at motivere patienten til fysisk aktivitet. For at kunne motivere patienterne skal personalet ligeledes være motiveret og erfaringer fra bl.a. walk the talk projektet på Psykiatrisk Center Sct. Hans viser, at personalegruppens deltagelse er central for antallet af deltagende patienter. Formålet med projektet var at få implementeret fysisk træning 1 time dagligt som fast del af afdelingens behandling. Samtidig er let tilgængelighed til træningsfaciliteter ligeledes af betydning for motivationen. At gøre motion til en del af et indlæggelsesforløb handler ikke bare om at motivere patienterne, men ligeledes at skabe rammerne for, at fysisk aktivitet falder naturligt for både patienter og personale. Hvis Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutter fysisk aktivitet af moderat intensitet for psykisk syge skal realiseres på regionens retspsykiatriske afdelinger, er en opgradering af adgang til aktivitets/motionsrum, træningsudstyr og udendørsarealer central. Udover manglen på plads til fysiske aktiviteter er lukket retspsykiatrisk sengekapacitet ligeledes en mangelvare. Det kommer til udtryk ved at indsatte i fængslerne står på venteliste til indlæggelse på en lukket retspsykiatrisk afdeling. Dette er ikke hensigtsmæssigt, idet det skaber uro i fængslerne samtidig med, at de psykisk syge indsatte ikke får den optimale behandling indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. Samtidig er det retspsykiatriske patientklientel blevet tungere inden for de senere år og der er derfor i højere grad behov for specialiserede tilbud. Udvidelsen af den lukkede sengekapacitet betyder, at de af regionens patienter med behov for indlæggelse på lukkede retspsykiatriske afsnit i større omfang vil kunne tilbydes det. Dette vil aflaste de almenpsykiatriske centre, der i øjeblikket huser retspsykiatriske patienter, som burde være indlagt på et specialiseret lukket sengekapacitet. 1 Sundhedsstyrelsen 2006: Fysisk aktivitet i psykiatrien undervisningsmateriale, Side 2

41 I forbindelse med indlæggelse er muligheden for skift i miljø vigtig, eksempelvis ved adgang til frisk luft. Udover, at direkte adgang til udearealer skaber mere bevægelsesfrihed for den indlagte patient, kræver det ligeledes færre personaleressource til ledsagelse. Region Hovedstaden har fra kvalitetsfonden fået tilsagn om bevilling på 550 mio. kr. til nybygning af retspsykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans øst-hospital. En udvidelse af den lukkede sengekapacitet i de nuværende bygninger vil sikre ordentlige rammer for de patienter, der bliver berørt af det kommende anlægsprojekt på Psykiatrisk Center Sct. Hans, idet de ombyggede sengeafsnit kan fungere som overflytningskapacitet i byggeperioden. På baggrund af en vurdering af henholdsvis Retspsykiatrisk Center Glostrup og Psykiatrisk Center Sct. Hans fysiske rammer, ønsker Region Hovedstadens Psykiatri at anvende midlerne på tilbygning af motions- og aktivitetsrum, renovering af eksisterende træningsfaciliteter, udvidelse af den lukkede sengekapacitet samt etablering af sikrede udearealer. De enkelte projekter er beskrevet nedenfor. Projekt 1. Investeringer i trænings- og aktivitetsudstyr samt mindre anlæg på Psykiatrisk Center Sct. Hans På Psykiatrisk Center Sct. Hans afdeling R har de mange og gode erfaringer med fysiske aktiviteter for retspsykiatriske patienter. Erfaringer viser, at patienterne oplever bedre psykisk og fysisk velvære og at personalet oplever en bedre stemning i afsnittene patienterne imellem. Det kræver dog meget motivation af patienterne, og personalet skal fungere som rollemodeller. Udover at aktiviteterne er ressourcekrævende, så afhænger omfanget af aktiviteter i høj grad af øvrige opgaver i afsnittene. For at imødekomme behovet for ekstra ressourcer til at understøtte den fysiske aktivitet er der, som nævnt blevet uddannet to ergoterapeuter på afdelingen til at varetage rollen som fysisk aktivitetskonsulenter med inspiration fra Sundhedsstyrelsens modelprojekt for fysisk aktivitet i psykiatrien. Selvom afdelingen allerede er godt på vej, så er de fysiske rammer på de forskellige afsnit ikke understøttende i forhold til at integrere den fysiske aktivitet dagligdagen. Derfor er det ønsket at opgradere afdelingens udbud af aktivitetsmuligheder. På baggrund heraf foreslås investeringer i afdelingens indendørs- og udendørsforhold. Først foreslås en renovering af faciliteterne på 4. sal i Kastanjehus, der rummer sengeafsnittene R2 og R6 da en del af det nuværende udstyr trænger til en udskiftning. Samtidig er der blevet efterspurgt indkøb af spillekonsoller (NitendoWii) samt et poolbord, hvilket begge i et vist omfang inkluderer fysisk aktivitet samt opfordrer til social kontakt. For det andet foreslås en renovering af træningslokaler på sengeafsnit R7 og R8, da både udstyr og lokaler er slidte. Samtidig er det ønsket, at der i forbindelse med R7 Side 3

42 skabes mulighed for ophængning af et Volleyball/ Badminton net for at give mulighed for flere udendørsaktiviteter i de lukkede haver. Der er ligeledes behov for opgradering af udendørsaktiviteterne på R3. Sidst foreslås indkøb af 4 kajakker til vandsportsaktiviteter på afsnit R4. Afsnittet er et åbent afsnit med 28 patienter og afdelingens beliggenhed ved Roskilde fjord inviterer til, at der skabes mulighed for vandsportsaktiviteter. Anslåede udgifter til de nævnte investeringer er opridset i tabellen nedenfor. Investeringer på afdeling R, Psykiatrisk Center Sct. Hans Investering Renovering af Kastaniehus motionsrum og udskiftning af træningsudstyr ved R2 og R6 Køb af 4 enkeltmandskajakker til R4 og redningsveste Etablering af volley- og basketballbane ved R3 og R7 Renovering af træningslokaler på R7 og R8 Diverse træningsudstyr til alle afsnit Total Udgift kr kr kr kr kr kr. Nogle af de nævnte investeringer berører afsnit som skal fraflyttes når den nybyggede retspsykiatriske afdeling står færdig. Idet udførelsen og ibrugtagningen af nybyggeriet har en flerårig tidshorisont, vurderes det som rentabelt at anvende midler på forbedring af de nuværende rammer, der skal danne hjem for patienter de næste år frem. Projekt 2. Aktivitetstilbygning til Retspsykiatrisk Center Glostrup Retspsykiatrisk Center i Glostrup består i dag af to ensartede patientafsnit med plads til 24 retspsykiatriske patienter. De indlagte er patienter, som alle har en retspsykiatrisk foranstaltning, bl.a. anbringelsesdømte, behandlingsdømte, varetægtsarrestanter, surrogatfængslede og syge afsonere fra Anstalten ved Herstedvester. Ca. to tredjedele af disse patienter har i kraft af deres dom, eller i kraft af for stor usikkerhed omkring det at færdes uden for centeret, kun i begrænset omfang mulighed for aktivering, motion eller beskæftigelse i de nuværende fysiske rammer. Dette skyldes, at der foruden de 24 eneværelser er meget få fællesrum af få kvadratmetre. De få fællesarealer udgøres af bl.a. en lille spisestue, en lille opholdsstue, et enkelt lille samtalerum, to små kontorer og to små motionsrum, hvor al mulig form for aktivering skal foregå. Retspsykiatrisk Center Glostrup har ansat en aktivitetsmedarbejder, der har mulighed for at tage de patienter, som gerne må færdes ude under ledsaget udgang, til andre aktivitetsmuligheder uden for centret, bl.a. motionshallen. Det retspsykiatriske patientklientel er imidlertid blevet tungere inden for de senere år, hvilket betyder, at ca. to tredjedele af patienterne ikke kan komme uden for afdelingens område. Specielt handler det om de varetægtsfængslede samt de patienter, som af sikkerhedsmæssige grunde ikke tillades udgang fra centeret. Dette har indskrænket Side 4

43 centrets muligheder for aktiviteter betydeligt, og patienterne oplever en tomgang i deres hverdag, idet udfoldelsesmulighederne er så begrænsede, som de er. Retspsykiatrisk Center Glostrup gennemgik i 1998 en ombygning, hvilket resulterede i de to nuværende patientafsnit. I ombygningen var der indtænkt en ca. 270 kvadratmeter tilbygning, der skulle fungere som sammenbygning af de to afsnit. I 1998 blev der dog ikke vurderet at være råd til tilbygningen, men i løbet af de sidste år er den blevet mere presserende, idet patienterne er blevet tungere og derfor i mindre grad kan komme udenfor afsnittene. Tilbygningen vil muliggøre, at patienter fra begge afsnit har adgang til aktivitets- og motionsfaciliteter. Illustrationen nedenfor viser, hvordan en fremtidig tilbygning vil kunne placeres mellem centrets to nuværende sengeafsnit. Bygningen skal indeholde store aktivitets- og motionsrum samt kontorfaciliteter. Etablering af kontorfaciliteter skyldes, at den retspsykiatriske administration og ledelse i dag befinder sig i kælderlokaler under voksenpsykiatrien. Kælderlokalerne ligger et stykke vej væk fra centret, hvilket gør at den direkte kommunikation vanskeliggøres. Etablering af kontorfaciliteter bliver mulige idet tilbygningen får to etager. Tilbygningen vil betyde en væsentlig forbedring for den store gruppe af centrets patienter, der ikke må være uden for låst dør. Samtidig vil flytningen af administrationen betyde at kommunikation, intervention og handling øges betydeligt, når ledelsen er tæt på medarbejdere og patienter. Side 5

44 Det er ligeledes ønsket at etablere et undervisningslokale i den nye tilbygning sammen med aktivitets/motionsrummet, hvilket vil skabe mulighed for at samle en gruppe af patienter til psykoedukation, samt øge kvaliteten i betydelig grad for patienter og pårørende. I Region Hovedstadens psykiatriplan er det nævnt, at Retspsykiatrisk Center Glostrups sengekapacitet skal flyttes til Psykiatrisk Center Sct. Hans. Dette har dog en længere tidshorisont, da det formentlig forudsætter gennemførelse af et anlægsprojekt på Psykiatrisk Center Sct. Hans s vestlige del (dvs. et andet projekt end det der finansieres af kvalitetsfonden), hvilket der endnu ikke er afsat ressourcer til. Samtidig forventes det, at lokalerne på sigt vil kunne anvendes til andre formål. Etableringsudgifter Det skitserede projekt tager som nævnt udgangspunkt i et byggeprojekt fra 1998, hvor prisen på tilbygningen blev vurderet til 4,5 mio. kr.. En fremskrivning af prisen betyder, at tilbygningen vil koste 6,4 mio. kr. i indeks 120,5. Da tilbygningen er mangelfuld beskrevet i det gamle byggeprogram lægges der 10 % overhead på prisen til indretning med træningsudstyr mv. og rådgivningsydelser. Det giver en samlet pris på ca. 7 mio. kr.. Projekt 3. Ombygning af åbne sengeafsnit til lukkede på Psykiatrisk Center Sct. Hans Projekt 3 omfatter ombygning af Platanhus på Psykiatrisk Center Sct. Hans fra åbent afsnit til lukket. Projektet omfatter en ombygning af tre sengeafsnit, hvor det ene lukkede afsnit på 10 sengepladser vil blive taget i brug i 2010 efter ombygningen. De fysiske lokaler anvendes i dag af afsnittet R3. Den ekstra sengekapacitet vil kunne anvendes til at afkorte ventelisten for indsatte i fængsler, som venter på indlæggelse. Udover at ombygningen vil aflaste ventelisterne, vil sengepladserne kunne anvendes som bufferkapacitet i forbindelse med det kommende anlægsprojekt på Psykiatrisk Center Sct. Hans øst-hospital og evt. vest-hospital. Platanhus indgår ikke i byggeplanerne og er derfor ideelt som genhusningsmulighed. Bygningen er placeret centralt på matriklen og i nærheden af andre retspsykiatriske afsnit. Dette vil sikre at udgifter til alarmberedskab og vagtdækning vil kunne minimeres. Ombygningerne vil sikre ordentlige rammer til patienter og personale i den periode, hvor byggeriet pågår. Efter gennemførelsen af nybyggeriet vil behovet for retspsykiatrisk sengekapacitet blive genvurderet. Idet der dog på nuværende tidspunkt udelukkende er fundet finansiering til øst-hospitalet vil byggeriet pågå i mange år fremover, og i alle de år vil der være behov for omflytningskapacitet. I forbindelse med ombygning af Platanhus vil der blive etableret sikrede udearealer, der vil give patienterne mulighed for frisk luft og fysisk aktivitet. Dette vil som nævnt Side 6

45 være centralt i forhold til at sikre gruppen af patienter ordentlige rammer, hvor risikoen for tab af færdigheder og fysisk velvære forsøges minimeret. Samlet set vil udvidelsen af den lukkede sengekapacitet på Psykiatrisk Center Sct. Hans skabe ro omkring de retspsykiatriske patienter, idet patienter med behov for indlæggelse på lukket sengeafsnit kan tilbydes dette og derved ikke skaber uro på andre afsnit eller i andre institutioner. Etableringsudgifter Den foreslåede ombygning af Platanhus omfatter sikring af vinduer og døre, således at sikkerhedsniveauet er i orden. Samtidig omfatter ombygningen etablering af en sikret have, så patienterne får mulighed for frisk luft og udendørsaktiviteter. Udover muligheden for skift i miljøet kan den direkte adgang til udearealer være med til at motivere til fysisk aktivitet. Ombygningen af Platanhus anslås at ville koste 9,0 mio. kr. (indeks 120,5) fordelt på: Udgiftspost Mio. kr. Sikring af vinduer og døre 3,0 Etablering af lukket have 2,0 Slusesystem og låsesystem 1,0 Håndværker og rådgivningsydelser 3,0 Total 9,0 Der er ikke afsat ressourcer til de øgede driftsudgifter i forlængelse af en omdannelse af åbne til lukkede afsnit. Side 7

46 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 20. oktober 2009 Meddelelse nr Emne: Status for mammografiscreening 1 bilag

47 Til: Regionsrådet Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Journal nr.: Ref.: chfaan Dato: 30. september 2009 Status for mammografiscreening 1. Status for fremdrift af mammografiscreening i Region Hovedstaden Der screenes nu kvinder i alle kommuner i Region Hovedstaden og på alle regionens fem screeningsklinikker samt Thava-Hamlet. Screeningsklinikkerne på Bornholms Hospital, Bispebjerg Hospital og Hvidovre Hospital samt Thava-Hamlet kører på fuld drift. Klinikkerne på Hillerød Hospital og Herlev Hospital forventes snarest at køre på fuld drift. Godt af i alt kvinder i målgruppen er blevet inviteret til screening og der arbejdes målrettet på at alle kvinder i målgruppen modtager tilbud om screening inden udgangen af Thava-Hamlet har i perioden marts til medio august screenet ca kvinder af de screeninger, der blev aftalt efter udbud. Der er i indeværende år grundet den ekstraordinære indsats for at få screenet alle kvinder i målgruppen, og samtidig mangel på radiologer til at granske billederne, aktuelt ventetid på svar på screeningsundersøgelsen på op til 7 uger, men ventetiden er aftagende. Screeningsuddannede speciallæger har i en lang periode haft et meget stort merarbejde i et forsøg på at vurdere det meget store antal screeninger med kortest mulige ventetid. Det er aftalt at udnytte en option i aftalen med Thava-Hamlet om, at de varetager 1. granskning på de screeninger de foretager. Det store antal screeninger medfører ventetid på udredninger og kirurgi. 2. Deltagelsesprocent i mammografiscreeningen i Region Hovedstaden Forligspartierne har i forbindelse med opfølgning på budgettet for 2009 ønsket en opgørelse af deltagelsesprocenten i mammografiscreeningen. Følgende opgørelse er baseret på tal fra august 2009, hvor ca kvinder af i alt ca kvinder i screeningsmålgruppen mellem 50 og 69 år i Region Hovedsta-

48 den var blevet inviteret til screening. Det skal understreges at der er tale om de første opgørelser og at tallene skal tolkes med varsomhed. Dansk Kvalitetsdatabase for mammografiscreening anbefaler en deltagelse på over 75%. I det tidligere H:S var deltagelsen i første screeningsrunde 71%, og på Bornholm 80%. Ved opstarten af screeningen i Region Hovedstaden og udbuddet af screeninger, blev forudsat en højt sat deltagelse på 80%. 2.1 Deltagelsesprocent fordelt på planlægningsområderne Planlægningsområde Deltagelsesprocent Nord (Hørsholm, Fredensborg 65% Helsingør, Allerød, Hillerød Gribskov, Halsnæs, Frederikssund) Midt (Rudersdal, Lyngby-Taarbæk 67% Gentofte, Furesø, Gladsaxe, Herlev Rødovre, Ballerup, Egedal) Byen (København og Frederiksberg) 70% Syd (ekskl.københavnske bydele) 68% Bornholm 74% Region Hovedstaden samlet 68% Opgørelsen viser en total deltagelse på 68% med højeste deltagelse på Bornholm og i planlægningsområde Byen og laveste i planlægningsområde Nord. Variationen på tværs af planlægningsområderne begrænser sig til, at der er mellem 29-35% der ikke deltager i screeningsprogrammet. 2.2 Deltagelsesprocent fordelt på screeningssteder Fordelt på de fire screeningsklinikker i Region Hovedstaden samt Thava-Hamlet ser deltagelsesprocenterne således ud: Screeningsklinik Deltagelsesprocent Bispebjerg Hospital 70% Herlev Hospital 71% Hvidovre Hospital 68% Hillerød Hospital 79% Bornholms Hospital 74% Thava-Hamlet 62% Opgørelsen på screeningsklinikker viser, at deltagelselsesprocenten er højest på klinikken på Hillerød Hospital (79%) og lavest på Thava-Hamlet (62%). Hillerød Hospital screener sammen med Thava-Hamlet kvinder i planlægningsområde Nord. Side 2

49 I takt med at mammografiscreeningen og information herom udbredes til de områder af regionen, hvor der ikke hidtil har været iværksat screening, må deltagelsesprocenten forventes at stige. Den relativt lavere deltagelsesprocent på Thava-Hamlet samt, at der i det tidligere Frederiksborg Amt ikke var etableret screening, kan evt. forklare den relativt lave deltagelse (65%) i planlægningsområde Nord. 2.3 Deltagelsesprocenten og sundhedsprofilens socialgrupper I sundhedsprofil 2008 er kommunerne i Region Hovedstaden inddelt i fire socialgrupper ud fra tre parametre; andel med kort uddannelse, andel uden for arbejdsmarkedet og gennemsnitlig bruttoindkomst. Kommune socialgruppe 1 udgør den højeste (velstillede) socialgruppe og gruppe 4 den laveste (ringest stillede) socialgruppe. En inddeling af kommunerne i fire grupper efter deres respektive deltagelsesprocent i mammografiscreeningen set i forhold til de fire socialgrupper, viser følgende: Socialgruppe 1. Allerød Dragør Egedal Furesø Gentofte Hørsholm Lyngby-Taarbæk, Rudersdal Vallensbæk 2. Fredensborg Frederiksberg Frederikssund, Gladsaxe Gribskov Helsingør Hillerød 3. Ballerup Glostrup Halsnæs Herlev Hvidovre Deltagelsesprocent 67,4 64,3 76,3 66,4 61,3 61,2 67,7 65,3 72,7 59,8 73,5 66,8 68,6 67,3 60,7 69,8 69,0 71,2 64,8 71,0 71,5 Side 3

50 Høje-Taastrup, København Rødovre Tårnby 4. Albertslund Bornholm Brøndby Ishøj 69,4 68,7 68,9 65,0 66,4 71,3 66,3 65,8 Der skal dog tages forbehold for, at deltagelsesprocenten ikke er opgjort på bydelene i Københavns Kommune, hvilket socialgrupperne i sundhedsprofilen er. Sammenligningen viser en tendens til at en række socialt velstillede kommuner (fx Hørsholm, Dragør, Gentofte, Rudersdal, Furesø) har en lavere deltagelsesprocent i mammografiscreeningen end flere socialt ringere stillede kommuner. 3. Status fra Danske Regioner på mammografiscreeningen Danske Regioner har for nylig givet følgende status for mammografiscreeningen til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse: Overordnet set er regionerne nået rigtig langt med mammografiscreeningerne. En region kan allerede i indeværende måned (september 2009) afslutte første runde. Generelt meldes der dog også om store udfordringer i flere regioner. Særligt sygeplejestrejken i foråret 2008, personalemangel, flaskehalse på patologiområdet, forsinkelse i levering af mammomater og screeningsbusser samt en parallel implementering af pakkeforløb for brystkræft, hvilket berører de samme personalegrupper. For de enkelte regioner ser status ud som følger: Region Hovedstaden: Alle regionens screeningsklinikker er nu i drift og ca af i alt kvinder i målgruppen er indkaldt. Regionen arbejder på at nå at indkalde alle kvinder i målgruppen inden udgangen af Privathospitalet Hamlet har udført knap screeninger for regionen, og det er besluttet at lade Hamlet varetage første granskning af billeder taget på Hamlet. Region Sjælland: Mammografiscreeningen i Region Sjælland går fortsat efter planen. Prævalensrunden i de nye områder (de tidligere Roskilde og Storstrøms Amter) vil Side 4

51 være afsluttet med udgangen af 2010 og dermed blive synkroniseret med den oprindelige screening i det tidligere Vestsjællands Amt. Regionens screeninger er forskudt et år i forhold til den centrale politiske udmelding. Dette har været planlagt fra starten for at få screeningen i de nye områder synkroniseret med den etablerede screening i det tidligere Vestsjællands Amt. Det har også været magtpåliggende at sikre hensigtsmæssige patientforløb og specielt undgå at rejse mistanke om sygdom, som det var svært at håndtere pga. manglende kapacitet i de efterfølgende led i forløbet. Enhver kvinde i den pågældende aldersgruppe, der ønsker at få foretaget en mammografi, kan blive henvist af egen læge. Regionens personalesituation er tilfredsstillende. Ventetiden på afsendelse af screeningssvar er ca. en uge. Og indkaldelse til supplerende undersøgelse er ca. to uger. Der er ikke problemer med ventetid på den efterfølgende kirurgiske bedømmelse og på operation. Region Syddanmark: I regionen er mammografiscreeningen forsinket, således at man ikke kan færdiggøre første screeningsrunde ved udgangen af 2009 som oprindeligt forventet. Forsinkelserne skyldes hovedsageligt sygeplejestrejken i 2008, rekrutteringsproblemer af mammaradiologer samt tekniske problemer med noget af screeningsudstyret. Det forventes, at første screeningsrunde kan være færdig omkring maj/juni Tidsplanen er dog yderst sårbar særligt pga. akut mangel på speciallæger. Man forsøger at imødegå problemerne med forskellige tiltag bl.a. rekruttering af udenlandsk personale. Region Midtjylland: Regionen oplyser, at status er, at man forventer at have inviteret alle kvinder til første screeningsrunde inden udgangen af Ved udgangen af august 2009 er deltagerprocenten 78 %. 3,1 % af de screenede er indkaldt til yderligere undersøgelse i form af klinisk mammografi. Region Nordjylland: Regionen afslutter første screeningsrunde medio september Anden runde påbegyndes umiddelbart herefter. Et af regionens sygehuse har allerede påbegyndt anden runde. Første screeningsrunde er (næsten) afsluttet, trods strejke, forsinkelser i levering af mammomater, flaskehalse på patologiområdet mv. Side 5

52 Hvad angår de afledte konsekvenser af screeningen, er de seneste meldinger fra ultimo juni 2009, at kapaciteten er presset, men der er fremdrift på begge regionens behandlingssteder. Angående den efterfølgende forløbstid til operation for brystkræft, har Aalborg Sygehus i det tidlige forår ikke kunnet overholde den maksimale ventetidsgaranti. Dette har dog rettet sig, så det igen er muligt. Det forventes i øvrigt, at der efter første screeningsrundes afslutning vil kunne ske en højere grad af opfyldelse af forløbstiderne i pakkeforløbet for brystkræft. Side 6

53 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 20. oktober 2009 Meddelelse nr Emne: Region Hovedstadens ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 1 bilag

54 1. oktober 2009 ANSØGNING FRA REGION HOVEDSTADEN Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

55 Indledning Hermed fremsendes Region Hovedstadens ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i I processen med udformning af regionens ansøgning har der været løbende kontakt og dialog mellem regionen og kommunerne. Der har i august og september været afholdt 2 møder i Udviklingsforum for patientrettet forebyggelse 1, hvor fælles temaer for ansøgningerne har været drøftet. Regionen har desuden deltaget i et møde med samtlige kommuner i regionen om ansøgningerne. Endelig har Sundhedskoordinationsudvalget drøftet koordination af ansøgningerne fra kommunerne og regionen. Desuden har der været orienterende drøftelser med Praksisudvalget om indsatsområderne i relation til almen praksis. Inden for den givne ansøgningsfrist har det ikke været muligt at foretage en egentlig koordination med de øvrige regioner om ansøgningerne. Af informationsudvekslingen undervejs fremgår det imidlertid, at regionernes ansøgninger på flere områder omfatter parallelle indsatser. Region Hovedstaden vil efterfølgende samarbejde og koordinere sine indsatser med de øvrige regioner, således at der opnås størst mulig udbytte af puljemidlerne. 1 Udviklingsforum for patientrettet forebyggelse har ifølge sundhedsaftalen til opgave at udfylde aftalens indsatsområde 5 om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder udarbejde forløbsprogrammer for kronisk sygdom i Region Hovedstaden. 2

56 Regionsrådet i Region Hovedstaden vedtog i 2008 en forebyggelsespolitik 2 og en strategi for kronisk sygdom 3 og i 2009 en plan for den ældre medicinske patient 4. Dette indledende afsnit beskriver de overordnede strategiske rammer for indsatsen og elementer fra implementeringsdelen af to godkendte forløbsprogrammer for KOL og type 2 diabetes. Det kræver et langsigtet udviklingsarbejde at skabe bæredygtige forbedringer i indsatsen for kronisk syge. Strategien og de tilknyttede indsatser skal kvalificere den samlede organisation til også at kunne implementere fremtidige forløbsprogrammer. Udgangspunktet for Region Hovedstadens overordnede strategiske ramme for udvikling og implementering af indsatsen over for patienter med kroniske sygdomme er, at regionen har den naturlige, overordnede rolle at facilitere sammenhæng mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Målet for Region Hovedstadens indsats er at tilbyde alle patienter med en kronisk sygdom den bedst mulige behandling, som er koordineret mellem sektorerne. Målet skal nås ved en systematisk og sammenhængende tilrettelæggelse af sundhedsfaglige indsatser baseret på det bedst mulige vidensgrundlag. Delmålene er: At den enkelte patient oplever, at der er sammenhæng mellem indsatserne fra alle sektorer, At sikre sammenhæng mellem de forskellige sundhedsfaglige indsatser imellem sektorerne, At sikre, at de involverede sundhedsprofessionelle og patienten har en ensartet og fælles målsætning med forløbet, At personalet har eller tilegner sig de nødvendige kompetencer, At sikre, at de enkelte komponenter i et forløb giver de bedst opnåelige kliniske resultater, At sikre en effektiv anvendelse af de samlede økonomiske og personalemæssige ressourcer. Den strategiske ramme består af nogle overordnede grundprincipper for indsatsen i Region Hovedstaden og en strategi for den konkrete implementering af forløbsprogrammerne. Populationsbaseret tilgang Målgruppen for et forløbsprogram er den del af befolkningen, som allerede har fået stillet diagnosen for den pågældende kroniske sygdom. Det er imidlertid et overordnet princip for Region Hovedstadens tilgang til kronisk sygdom, at der på alle niveauer arbejdes med hele den population af borgere/patienter, som regionen har et ansvar for, og ikke kun den enkelte patient, når denne møder frem. Regionen skal derfor også have en særlig opmærksomhed rettet mod den del af befolkningen, som er i øget risiko for at udvikle den pågældende kroniske sygdom og den del af befolkningen, som har sygdommen, uden at den er blevet diagnosticeret. Grundlaget for at vurdere det eksisterende og kommende behov for indsats over for kronisk sygdom baseres på viden om hele befolkningens sundhedsvaner, risikofaktorer og sygdom. Sundhedsprofilerne er her et centralt redskab

57 Det proaktive element er centralt i populationstilgangen. Det indebærer, at regionen som myndighed forholder sig til de behov, der er i hele befolkningen. Det vil sige, at indsatser i forhold til risikogrupper og tidlig opsporing overvejes. Hospitalerne skal ligeledes organisere deres virksomhed under hensyn til ikke blot det aktuelle patientflow, men også til behovet i lokalområdets befolkning. Hospitalsafdelinger og den enkelte praktiserende læge skal følge op på, om alle patienter følger de aftalte kontroller og aktivt indkalde de patienter, som ikke følger behandlingsplanen. Det samarbejdende sundhedsvæsen Det er en grundlæggende forudsætning for en succesfuld indsats over for kronisk sygdom, at sundhedsvæsenet ser sig selv som en samlet og samarbejdende organisation, der arbejder for at understøtte sammenhængende patientforløb af høj faglig kvalitet. Dette forudsætter, at den enkelte aktør ser det som en del af løsningen af sin egen opgave, at der er sammenhæng til de øvrige aktørers indsats. Det forudsætter tillige, at tilrettelæggelsen ses fra patientens synsvinkel. Forløbsprogrammer anviser en sådan integreret tværfaglig og tværsektoriel indsats, og for Region Hovedstaden er de dermed en nøgle til at udvikle det samarbejdende sundhedsvæsen. Styrken er, at forløbsprogrammerne medvirker til at øge kendskabet til indsatserne andre steder i systemet end den enkeltes eget. Samtidig medvirker et løbende samarbejde til at opbygge tillid til og indsigt i kompetencerne på tværs af sektorgrænser. For at samarbejdsformerne i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden løbende kan udvikles og effektiviseres, er det afgørende, at der findes velfungerende lokale samarbejdsstrukturer. I Region Hovedstaden er der etableret samordningsudvalg i tilknytning til hvert hospitals optageområde, med repræsentanter for hospitalet, kommunerne og almen praksis 5. Samordningsudvalgene skal udmønte forløbsprogrammerne i praksis og tilpasse dem til lokale forhold. Målet er, at de enkelte samordningsudvalg kan drage nytte af den fælles viden, der er samlet i forløbsprogrammerne, og samtidig i den lokale implementering tage hensyn til de forskelle, der altid vil eksistere. Ledelse og kultur For det samlede sundhedsvæsen og dets forskellige organisationer er det afgørende, at ledelsen aktivt og synligt involverer sig og støtter implementeringen af forløbsprogrammer. Ledere i kommuner, på hospitaler og i almen praksis skal derfor samarbejde på tværs af sektorer om at implementere forløbsprogrammerne. Ledelserne på alle niveauer i kommuner, hospitaler og almen praksis skal i deres arbejde tænke på tværs af sektorer, når de skal løse fælles ledelsesmæssige opgaver i forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammer og koordinationen af patientforløb. Den tværsektorielle ledelse skal baseres på dialog mellem kommuner, hospitaler og almen praksis og sikre samordning af den praktiske implementering mellem de enkelte sektorer. Samordningsudvalgene er det centrale organ for den tværsektorielle ledelse og for opfølgning på den tværsektorielle ledelse på alle niveauer. Forløbsprogrammer Forløbsprogrammerne skal skabe grundlaget for, at den informerede, aktive patient møder det velforberedte, proaktive behandlerteam. Forløbsprogrammerne er rammen både for sundhedsvæsenets organisering og 5 Samordningsudvalgene omkring hvert hospital er nedsat i medfør af sundhedsaftalen og består af ledelsesrepræsentanter for hospitalets direktion og kommunernes social/sundhedsforvaltninger. Desuden er en praksiskoordinator samt en repræsentant for Praksisudvalget medlemmer. Samordningsudvalgene har som opgave at forestå den lokale udmøntning af sundhedsaftalen. 4

58 indsats og for at understøtte patienten med kronisk sygdom til at mobilisere og udnytte egne ressourcer, dvs. patientuddannelse og støtte til egenomsorg. Disse indsatser er en integreret del af forløbsprogrammet. Forløbsprogrammerne er endvidere et væsentligt instrument i regionens indsats for at formindske den sociale ulighed i sundhed. De standardiserede ydelser og forløb kommer i særlig grad de socialt dårligt stillede til gode. I Region Hovedstaden skal forløbsprogrammerne sikre, at sundhedsvæsenet med patienten i centrum og på tværs af sektorer, tilgodeser relevante sundhedsfaglige behov i forløbet af en kronisk sygdom, hvor almen praksis, hospitaler og det kommunale sundhedsvæsen indgår i et tværfagligt, tværsektorielt og integreret samarbejde, og dermed skaber en effektiv og koordineret indsats over for den enkelte patient. I Region Hovedstaden er der udarbejdet forløbsprogrammer for KOL og type 2 diabetes 6. Begge programmer er godkendt i Sundhedskoordinationsudvalget i foråret Forløbsprogrammer for hjerte-kar sygdomme og demens er under udarbejdelse. Arbejdet med forløbsprogram for muskel-skelet sygdomme iværksættes i Styrkelse af primærsektor Hovedvægten i indsatsen i forløbsprogrammerne kommer til at ligge i almen praksis og i kommunerne. Forløbsprogrammerne beskriver de faglige og organisatoriske forudsætninger for, at indsatsen over for de kronisk syge kan foregå på det laveste, effektive omkostningsniveau. Det er derfor afgørende, at almen praksis og kommunerne bliver oprustet til at varetage de nye opgaver og roller i forbindelse med forløbsprogrammerne. Det er ligeledes vigtigt, at der sker en koordineret udvikling af arbejdsdelingen og samarbejdet mellem kommuner og almen praksis samt hospitaler. Det er centralt i Region Hovedstadens strategi at understøtte disse to dele af sundhedsvæsenet. Regionen vil udbyde fælles, tværsektoriel kompetenceudvikling som et hovedinstrument til at understøtte kommuner og almen praksis samt hospitalerne i at opfylde målet om at skabe sammenhængende patientforløb af høj kvalitet. Strategien er desuden at skabe forandringer på en række centrale områder, som er forudsætninger for, at almen praksis kan få en styrket position i behandlingen af kronisk syge. Det drejer sig om kompetenceudvikling af læger og klinikpersonale både gennem undervisning og en facilitatorordning, udvikling af tovholderfunktionen, styrkelse af den elektroniske kommunikation, udbredelse af ICPC kodning, m.v. Evidens Forløbsprogrammerne er baseret på den tilgængelige evidens, både i relation til sundhedsfaglige ydelser og i relation til organisering og tilrettelæggelse af ydelserne. Det er et mål for Region Hovedstaden, at implementeringen af forløbsprogrammerne tilrettelægges, så det bliver muligt at generere ny evidens på begge disse områder gennem dokumentation af aktiviteter og resultater samt gennem forskning. Det er en nødvendig forudsætning for implementering af forløbsprogrammer, at der ud fra en fælles platform løbende kan indsamles og formidles viden om indsatser, metoder og organisering. Der vil i forbindelse med de lokale implementeringer skabes nye projekter og samarbejder mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Denne nye viden skal udbredes til parterne i hele regionen og udveksles med de øvrige regioner til en fortsat udvikling af praksis på området. Forskningen skal forbedre indsatsen over for patienter med kroniske sygdomme ved at skabe øget viden om tilrettelæggelsen af indsatsen i sundhedsvæsenet i samspil med den sygdomsspecifikke kliniske forskning

59 Monitorering og fælles datagrundlag Monitorering, dokumentation og evaluering er afgørende elementer i det kommende arbejde med kronisk sygdom. Monitoreringen skal omfatte: Kliniske resultater, Organisatoriske faktorer, Patientens oplevelse af forløbet, Omkostningsudviklingen. Monitoreringen skal i videst muligt omfang tage udgangspunkt i sammenstilling og analyse af de data, som kan indhentes fra eksisterende datakilder. Region Hovedstaden vil tilvejebringe analyser og data, som kan stilles til rådighed for hospitaler, kommuner og den enkelte praksis. En effektiv indsats af høj kvalitet sikres gennem et løbende kvalitetsudviklingsarbejde. Der skal derfor arbejdes med fælles evaluerings- og kvalitetsudviklingsredskaber på tværs af sektorgrænser og inden for rammerne af det eksisterende kvalitetsudviklingsarbejde som f.eks. Det Almenmedicinske Kvalitetsudviklingsprojekt, DAK-E, og Den Danske Kvalitetsmodel. Konkret implementeringsstrategi Den overordnede grundtanke i Region Hovedstadens implementeringsstrategi er, at implementeringen ikke sker automatisk. Grundtanken i forløbsprogrammer indebærer et paradigmeskift i sundhedsvæsenet. At implementere nye tænkemåder og ny viden kræver fagkundskab, viden om metoder til implementering og metoder til opnåelse af forandring. Det kræver desuden, at der iværksættes aktive, systematiske og understøttende tiltag for at sikre, at indholdet af forløbsprogrammerne faktisk bliver bragt i anvendelse i de konkrete indsatser over for de kronisk syge patienter, og for at sikre koordineringen mellem de tre dele af sundhedsvæsenet og koordineringen på tværs af regionen. Der skal således arbejdes systematisk og målrettet med udvikling af redskaber og metoder til brug for den praktiske implementering af forløbsprogrammer. Disse redskaber og metoder skal understøtte den samlede implementeringsproces i hele Region Hovedstaden. Implementeringen af den konkrete indsats over for patienterne foregår i samarbejdet mellem de lokale udførende enheder. Implementeringen af forløbsprogrammer forudsætter en række understøttende værktøjer, som skal udvikles og anvendes i det lokale samarbejde. Disse værktøjer vil blive udviklet i tværgående projekter og skal derefter tages i anvendelse lokalt af hospitaler, kommuner og almen praksis. Værktøjerne er tværsektoriel kompetenceudvikling, it-værktøjer, forløbskoordination, patientuddannelse og evaluering. 6

60 Tabel 1. Oversigt over ansøgte midler fra puljen vedrørende forløbsprogrammer Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 1 Implementerings- og samarbejdsprojekter på regionens 11 hospitaler 27,0 2 Regional koordinerende funktion 5,7 3 Kompetenceudvikling Fælles skolebænk 7,0 4 Facilitatorkorps til implementering af forløbsprogrammer i almen praksis 14,4 5 Demonstrationsprojekt om it-understøttelse af forløbsprogrammer 10,0 6 Styrket indsats af implementering af elektronisk kommunikation ved 8,0 sektorovergange 7 Videreudvikling af den fælles kommunale/regionale portal for Sundheds- 0,5 og forebyggelsestilbud under Sundhed.dk 8 Udbredelse af ICPC kodning i almen praksis 0,6 9 Afprøvning af model til sikring af efterbehandling for hjerte-kar-patienter 1,6 10 Udvikling af forløbskoordinator 1,8 18 Optimering af tværsektoriel sammenhængende patientforløb for 3,7 mennesker med KOL 11 Kommunal praksiskoordinator 1,5 16 Evaluerings- og analysemodel for forløbsprogrammer og 3,4 patientuddannelse 17 Estimering af behovet for sundhedsfaglige ydelser til mennesker med 0,4 kroniske sygdomme KOL case I alt 85,6 2.1 Implementerings- og samarbejdsprojekter på regionens 11 hospitaler Der ansøges om midler til at igangsætte lokale implementerings- og samarbejdsprojekter på regionens 11 hospitaler inden for forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar sygdomme. Projekterne gennemføres i et samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis forankret i det lokale samordningsudvalg. Inddragelse af patienternes erfaringer sker via brugerrådene ved de enkelte hospitaler. Arbejdet med at implementere forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes samt hjerte-kar sygdomme vil på en række punkter have en generisk karakter og vil således også kunne understøtte implementering af fremtidige forløbsprogrammer. Udvikling af forløbsprogram for muskel-skelet-lidelser vil blive igangsat ultimo Implementerings- og samarbejdsprojektet skal sikre, at der skabes overblik over hvilke sundhedsfaglige tilbud, der etableres i hvilket regi samt omfanget heraf, ligesom der skal være sikret en klar og tydelig opgavedeling mellem hospital, almen praksis og kommuner. Hvert hospital er ansvarlig for at gennemføre implementerings- og samarbejdsprojektet, som består af en række pakker. 7

61 Pakke 1: Hvert hospital skal i samarbejde med de lokale kommuner og almen praksis formulere en plan for implementering af forløbsprogrammer for KOL, type 2 diabetes og hjerte-kar sygdomme. Der skal foretages en gap-analyse dvs. en vurdering af afstanden mellem de ønskede indsatser og de faktiske indsatser. På baggrund af gap-analysens resultater udfærdiges en procesplan og en tidsplan for indgåelse af aftaler, opgavedeling og koordination. Proces- og tidsplaner danner grundlag for arbejdet i det lokale samordningsudvalg. Pakke 2: Hospitalet formulerer en plan for den faktiske igangsættelse af patientuddannelser udviklet i projektet Sygdomsspecifikke patientuddannelsesprogrammer i samarbejde med de lokale kommuner og almen praksis. Pakke 3: Hospitalet formulerer en plan for den faktiske igangsættelse af kompetenceudviklingsprogrammer udviklet i projektet Fælles Skolebænk i samarbejde med de lokale kommuner og almen praksis. Pakke 4: Centralt udviklede it-værktøjer, der skal anvendes til at understøtte forløbsprogrammerne med henblik på at understøtte effektive behandlingsforløb og informationsudveksling på tværs af sektorer og afdelinger i sundhedsvæsenet. Pakke 5: Hospitalet formulerer en plan for anvendelse og implementering af kvalitetsværktøjer og - metoder formuleret i projektet Evaluerings- og analysemodel for forløbsprogrammer og patientuddannelser i samarbejde med de lokale kommuner og almen praksis. 8

62 Derudover skal hvert hospital, repræsentanter for almen praksis og kommuner understøtte lokal videndeling omkring fælles patientgrupper med henblik på effektive sammenhængende forløb. Hvert hospital skal endvidere udvikle en lokal procedure for relevant adgang til hurtig klinisk vejledning herunder speciallægerådgivning til almen praksis. Der er anvendt en fordelingsnøgle for puljemidler for de enkelte hospitaler, der tager udgangspunkt i hospitalsopgaver samt størrelsen af hospitalets medicinske optageområde. Tabel 2. Fordelingsnøgle for størrelsen af hospitalers puljetildeling til implementerings- og samarbejdsprojekterne HOSPITAL Ansøgte midler i mio. kr. Bornholms Hospital 0,9 Frederikssund Hospital 0,8 Herlev Hospital 3,6 Helsingør Hospital 2,0 Gentofte Hospital 2,9 Frederiksberg Hospital 2,1 Glostrup Hospital 2,2 Amager Hospital 2,5 Hillerød Hospital 2,5 Rigshospitalet 0,7 Hvidovre Hospital 2,9 Bispebjerg Hospital 3,9 I alt 27,0 Tabel 3. Projektoversigt over implementerings- og samarbejdsprojekter Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 1 Implementerings- og samarbejdsprojekter på regionens 11 27,0 hospitaler I alt 27,0 2.2 Tværgående projekter/værktøjer til den lokale implementering Implementeringen af forløbsprogrammer forudsætter en række understøttende værktøjer, som skal udvikles og anvendes i det lokale samarbejde. Værktøjer vil blive udviklet i tværgående projekter og skal derefter tages i anvendelse lokalt af hospitaler, kommuner og almen praksis. Værktøjerne er: Regional koordinerende funktion, Tværsektoriel kompetenceudvikling, It-værktøjer, Forløbskoordination, Patientuddannelse (beskrives under pulje vedrørende patientuddannelse og egenbehandling), Evaluerings- og analysemodel (beskrives i et særskilt kapitel, da det omfatter projekter inden for begge puljer). 9

63 2.2.1 Regional koordinerende funktion Region Hovedstadens strategi forudsætter en aktiv, igangsættende og understøttende indsats for at sikre implementering af forløbsprogrammerne i alle dele af sundhedssektoren. I forhold til denne opgave er der behov for at udvikle en regional koordinerende funktion. Som anbefalet i Sundhedsstyrelsens Generisk model for forløbsprogrammer for kronisk sygdom etableres i implementeringsfasen en regional koordinerende funktion. Region Hovedstadens regionale koordinatorfunktion skal være tovholder for de tværgående projekter i regionen og understøtte den lokale brug af de udviklede værktøjer og metoder for den praktiske implementering af forløbsprogrammerne. Den regionale koordinatorfunktion skal udøve en aktiv støtte til den praktiske implementering af forløbsprogrammerne lokalt i såvel hospitalerne, kommunerne som almen praksis og i det lokale samarbejde. Det skal bl.a. ske ved systematisk og målrettet at udvikle redskaber og metoder for den praktiske implementering af forløbsprogrammerne. Den koordinerende funktion skal understøtte de lokale projekter i at vurdere uddannelsesbehov, behov for organisatoriske ændringer, understøtte igangsætning af patientuddannelsesprogrammer, informere om itværktøjer, medvirke til at vurdere ressourcebehov mv. De lokale projektledere kan søge sparring og støtte samt indhente konkret faglig, organisatorisk og processuel rådgivning hos den regionale koordinerende funktion. Der skal skabes et solidt grundlag for opsamling og systematisering af erfaringer og løbende opsamling af erfaringer fra implementeringsarbejdet med udgangspunkt i projekterne i regionen. Derudover skal der indhentes nye erfaringer og viden fra projekterne i de øvrige regioner, nationale og internationale erfaringer. Denne viden skal formidles til de relevante aktører i regionen dvs. de lokale samordningsudvalg, hospitaler, kommuner og almen praksis. Den regionale koordinerende funktion skal samtidig være tovholder på den overordnede evaluering af indsatsen for kronisk syge i Region Hovedstaden. Den koordinerende funktion vedrører den samlede indsats over for kronisk syge, dvs. også patientuddannelse og egenomsorg og -behandling. Derfor søges der om støtte både fra puljen vedrørende forløbsprogrammer og fra puljen vedrørende patientuddannelse og egenbehandling. Tabel 4. Projektoversigt over koordinationsprojekter Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 2 Regional koordinerende funktion 5,7 I alt 5, Kompetenceudvikling - tværsektoriel kompetenceudvikling og facilitatorordning Tværsektoriel kompetenceudvikling For at kunne opfylde målet om sammenhængende patientforløb af høj kvalitet er der brug for kompetenceudvikling på tværs af fag og sektorer. Arbejdet med forløbsprogrammer stiller både krav til den enkelte medarbejders specifikke faglige kompetence og krav om gensidig forståelse af hinandens opgaver og vilkår på tværs af fag- og sektorgrænser. Der er således behov for kompetenceudvikling, der kan give medarbejderne i sektorerne både faglige kompetencer, ny viden og redskaber til at håndtere de forventninger og udfordringer, som samarbejdet indebærer. 10

64 Den tværsektorielle kompetenceudvikling organiseres som en fælles skolebænk, som skal være med til at sikre, at alle de medarbejdere, der er en del af et forløbsprogram, bliver i stand til at bidrage til et samlet forløb af høj kvalitet. En fælles skolebænk skal sikre: At medarbejderne har den fornødne faglige viden i forhold til de krav, forventninger og behov, som borgerens/patientens situation kræver, At medarbejdere, der skal samarbejde om konkrete patientforløb, har en fælles faglig/teoretisk forståelsesramme og viden også om aktuelle udviklingstendenser og nye faglige tiltag, At medarbejderne får kendskab til hinandens vilkår, tilbud og funktioner på tværs af fag og sektorer, kan drøfte fælles problemstillinger og opnå ny viden og erkendelser, At medarbejderne får kompetencer til at arbejde i tværsektorielle teams. Specielt i regionens kommuner har der været en stor efterspørgsel efter fælles kompetenceudvikling, som også deres medarbejdere kan deltage i. Regionen har derfor besluttet, at programmerne for kompetenceudviklingen udvikles i et samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis, men at regionen vil stå for selve gennemførelsen af kompetenceudviklingen. Det ligger således i projektet, at regionen vil stå for afviklingen af kompetenceudviklingen for ansatte i hospitaler, kommuner og almen praksis. Der vil ikke blive opkrævet deltagerbetaling for kompetenceudviklingen. Efteruddannelse i almen praksis facilitatorbesøg Almen praksis skal med forløbsprogrammerne i højere grad indgå i opsporing, diagnosticering, behandling og opfølgning af patienter med kronisk sygdom. Kroniske sygdomstilstande kræver en kompleks indsats, og almen praksis spiller en central rolle. I forløbsprogrammerne får almen praksis en tovholderfunktion, som indebærer nye opgaver, og som stiller krav om en mere proaktiv rolle over for patienterne. Den praktiserende læge skal diagnosticere, stratificere, behandle, kontrollere og følge op på patienten, og samtidig gøre patienten i stand til i så høj grad som muligt at tage vare på egen sygdom. De praktiserende læger og deres klinikpersonale har derfor brug for at udvikle kompetencer, så de kan varetage opgaverne i forløbsprogrammerne. Facilitatorbesøg er en kendt metode til kompetenceudvikling i almen praksis. Et facilitatorbesøg er et praksisbesøg, hvor en trænet person, en facilitator, mødes med praktiserende læger og klinikpersonale i klinikken for at udvikle deres kompetencer og hjælpe med at implementere nye tiltag. Grundideen i konceptet for facilitatorbesøg er, at læring bedst finder sted i den kontekst, hvor den skal bruges og sammen med de kolleger, der indgår i det daglige team. Tabel 5. Projektoversigt over kompetenceudvikling Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 3 Kompetenceudvikling Fælles skolebænk 7,0 4 Facilitatorkorps til implementering af 14,4 forløbsprogrammer i almen praksis I alt 21, It-projekter Regionen ønsker at igangsætte en række it-initiativer med henblik på at understøtte effektive behandlingsforløb på tværs af sektorer og enheder i sundhedsvæsenet. Regionen har i formuleringen af projekterne afholdt møde med Digital Sundhed for at sikre, at initiativerne er i overensstemmelse med den nationale strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet og tilhørende handlingsplaner. 11

65 Demonstrationsprojekt af it-understøttelse af forløbsprogrammer I udviklingen af forløbsprogrammerne for KOL og type 2 diabetes er der ikke taget stilling til it-understøttelse af patientforløb på tværs af sektorerne samt internt i kommuner, almen praksis og hospitaler. Der er behov for at analysere, hvilke arbejdsprocesser i det tværsektorielle og sammenhængende patientforløb der skal understøttes, herunder patientuddannelse og egenbehandling. Implementering af forløbsprogrammerne på tværs af sektorerne og internt i hver organisation lader sig ikke gøre uden stillingtagen til it-arkitekturen, som skal binde informationsudveksling, videndeling, kvalitetsmonitorering og koordination af forløb sammen. Der er behov for at udarbejde et analysegrundlag, der skal anvendes som et beslutningsgrundlag til fastlæggelse af en løsning for it-understøttelse af patientforløb inden for kronisk sygdom. Projektet vil dermed bidrage med ny viden om, hvordan it-understøttelse kan fremme patientens aktive deltagelse i egenomsorg og -behandling, kontrol samt informationsøgning og videndeling. Løsningen for it-understøttelse skal afprøves i et demonstrationsprojekt. Demonstrationsprojektet vil fokusere på effektiv it-understøttelse af forløbsprogrammer, der bidrager til at: Øge patientens aktive deltagelse i egenomsorg og behandling og kontrol bl.a. ved anvendelse af reminders og alerts samt informationsøgning og videndeling, Forbedre de sundhedsprofessionelles muligheder for at yde en bedre forebyggelsesindsats, bedre diagnostik og forøget behandlingskvalitet bl.a. baseret på anvendelse af reminders og alerts, Fremme bedre koordination og kontinuitet i patientforløbet, Kunne monitorere kronikerpopulationens sundhedstilstand og kvaliteten af den tværsektorielle behandlingsindsats. Styrket indsats af implementering af elektronisk kommunikation ved sektorovergange Der er patienter, der oplever mangelfuld behandling, usammenhængende patientforløb eller direkte fejl, som følge af manglende rettidig information eller informationer, der bliver væk i kommunikationsgangene. Derudover oplever sundhedspersonale manglende information eller tab af vigtige informationer særligt ved sektorovergange. Region Hovedstaden ønsker at fremme og udbrede anvendelsen af MedCom standarder i hele det tværsektorielle samarbejde mellem hospitaler, kommuner og praksissektoren. Derved forbedres patientoplevelsen, idet sundhedspersonalet i alle sektorer har rettidig og ensartet information om patientens sygdomsstatus, samtidig med at projektet forventes at give væsentlige forbedringer af den faglige kvalitet af ydelserne, samt patientsikkerhedsmæssige fordele ved øget fokus på rettidig afsendelse og ensartede arbejdsgange. I forbindelse med opfølgning på 1. generation sundhedsaftaler står det klart, at der stadig udestår et væsentligt arbejde førend den elektroniske kommunikation på tværs af alle sektorerne er gennemført og velfungerende. De tekniske løsninger er i hovedtræk på plads både på hospitalerne, i kommunerne og i praksissektoren. Udfordringerne ligger i at tage meddelelserne i brug og tilpasse arbejdsgangene til den elektroniske kommunikation. Mange steder er fax og telefon stadig de foretrukne kommunikationsmidler. Den uensartede understøttelse af den elektroniske kommunikation berører store dele af sundhedsvæsnet. Der er i forhold til forløbsprogrammerne brug for hurtig omlægning til entydige, mere effektive og sikre kommunikationsformer. Videreudvikling af den fælles kommunale/regionale portal for sundheds- og forebyggelsestilbud under Sundhed.dk Når patienter går til konsultation i almen praksis eller på et hospitalsambulatorium, skal den praktiserende læge eller sundhedspersonalet på hospitalet være i stand til at anbefale sundheds- og forebyggelsestilbud. 12

66 Region Hovedstaden er ved at etablere en fælles kommunal/regional portal under Sundhed.dk. Portalen giver sundhedsprofessionelle mulighed for på en let og overskuelig måde at hente relevante informationer om de sundheds- og forebyggelsestilbud, som kommuner og hospitaler udbyder. Der er udarbejdet en fælles national skabelon til at systematisere og præsentere sundheds- og forebyggelsestilbuddene. Region Hovedstaden har valgt et begrænset antal kategorier inden for sundheds- og forebyggelsestilbud. Der ansøges derfor om puljemidler til at udvide portalen til at indeholde sundheds- og forebyggelsestilbud inden for samtlige af de kategorier, som er blevet aftalt på nationalt niveau. Derudover er der behov for at kvalitetssikre data på portalen samt iværksætte en brugerundersøgelse for at sikre, at almen praksis finder portalens informationer brugbare og let tilgængelige. ICPC-udbredelse 7 i Region Hovedstaden til praktiserende læger Det er centralt for kvaliteten i patientforløbet i almen praksis, at den praktiserende læge ICPC koder patientens diagnose i de sundhedsfaglige systemer, således at patienten modtager de ydelser, der er behov for. Derudover er ICPC kodning i almen praksis en forudsætning for datafangst til støtte for kvalitetssikring af patientforløb inden for kronisk sygdom. Kodningen er tillige en væsentlig forudsætning for lægens proaktive indsats over for patienterne. Der ansøges derfor om puljemidler til at udbrede brugen af ICPCkodning til alle regionens praktiserende læger samt at højne kvaliteten af kodningen hos de læger, der så småt er kommet i gang. Tabel 6. Projektoversigt over it-projekter Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 5 Demonstrationsprojekt om it-understøttelse af forløbsprogrammer 10,0 6 Styrket indsats af implementering af elektronisk kommunikation ved 8,0 sektorovergange 7 Videreudvikling af den fælles kommunale/regionale portal for 0,5 Sundheds- og forebyggelsestilbud under Sundhed.dk 8 Udbredelse af ICPC kodning i almen praksis 0,6 I alt 19, Forløbskoordination Koordination mellem sektorerne drejer sig hovedsagelig om samarbejde, hvor målet er at forbedre effektiviteten og kvaliteten. For at sikre at den enkelte patient modtager og oplever et sammenhængende, koordineret forløb, er der behov for at udvikle og kvalitetssikre metoder, der både generelt og i forhold til specifikke patientgrupper understøtter dette mål. En mindre gruppe af patienter har særlige behov for yderligere understøttelse af deres forløb. Dette gælder for gruppen af ældre, svage patienter, patienter med flere kroniske sygdomme, patienter af anden etnisk herkomst samt børn med kroniske sygdomme. For disse patientgrupper er der gode erfaringer fra andre landes sundhedssystemer med anvendelse af en forløbskoordinator. Udvikling af effektive metoder til forløbskoordination vil udgøre en væsentlig indsats i forhold til at reducere den sociale ulighed i sundhed. Der ansøges om puljemidler til fire projekter, der fokuserer på at opbygge ny viden og kompetencer i forhold til koordination af patientforløb. Generel forløbskoordination Projektet fokuserer på udvikling af metoder til den generelle forløbskoordination. I projektet ønskes forløbskoordinatorfunktionen udviklet og afprøvet i en dansk kontekst på patienter med komplicerede forløb, dvs. ældre, svage medicinske patienter eller patienter med flere kroniske sygdomme, samt børn med kroniske 7 ICPC International Classification of Primary Health Care er sygdomsklassifikationen i almen praksis. 13

67 sygdomme. Der ønskes gennemført tre projekter på hvert sit hospital, med forskellige målgrupper, og i forhold til kommuner, der har søger om etablering af en forløbsfunktion og kommuner, der ikke gør det. Implementering af delmængde af forløbsprogram for hjerte-kar sygdomme Projektet fokuserer på efterbehandlingen af patienter med iskæmisk hjertesygdom (IHD) og hjertesvigt. Nyere studier tyder på, at individuelt tilrettelagte programmer i højere grad sikrer at behandlingsmålene nås. Viden om, hvordan den individuelle tilrettelæggelse bedst organiseres i det danske sundhedsvæsen er sparsom og ønskes afdækket og beskrevet i projektet. Optimering af tværsektoriel sammenhængende patientforløb for mennesker med KOL Projektet har sit udgangspunkt i forløbsbeskrivelser vedrørende KOL, som er implementeret mellem et hospital, en kommune og almen praksis i området. Projektet sigter på at udvikle samarbejdet om forløbsprogrammet til en egentlig integreret indsats over for patientgruppen mellem sektorerne og på patientniveau. Kommunal praksiskoordinator Projektet sigter på at styrke samarbejdsrelationen mellem kommunerne og almen praksis ved at udvikle en koordinatorfunktion for de kommunale praksiskonsulenter. Tabel 7. Projektoversigt over forløbskoordinationsprojekter Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 9 Afprøvning af model til sikring af efterbehandling for 1,6 hjerte-kar-patienter 10 Udvikling af forløbskoordinator 1,8 18 Optimering af tværsektoriel sammenhængende 3,7 patientforløb for mennesker med KOL 11 Kommunal praksiskoordinator 1,5 I alt 8,6 14

68 Tabel 8. Oversigt over ansøgte midler fra puljen vedrørende patientuddannelse og egenbehandling Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 12 Sygdomsspecifikke patientuddannelser 12,2 13a og 13b Telemedicin - Udbredelse af AK behandling (13 a) - Analyse- og demonstrationsprojekt (13 b) 3,4 4,9 14 Patientportal 1,3 15 Sunddialog 9,0 16 Evaluerings- og analysemodel for forløbsprogrammer og 1,6 patientuddannelse 2 Regional koordinerende funktion 2,8 I alt 35,2 3.1 Patientuddannelse Patientuddannelse er helt central, for at patienter med kroniske sygdomme kan indgå i et frugtbart, ligeværdigt og udbytterigt samarbejde med sundhedsprofessionelle. Formålet med patientundervisningen kan kort sammenfattes til, at patienterne opnår en høj grad af egenomsorgskapacitet med evne til at tage vare på eget helbred på en måde, der er hensigtsmæssig for patienten. I Region Hovedstaden findes en række patientuddannelser, som har forskelligt indhold, og hvis effekt i varierende grad evalueres struktureret og løbende. Derfor er ønsket at udvikle og beskrive en generel model for de sygdomsspecifikke patientuddannelser i regionen baseret på evidens og de erfaringer, der allerede findes på regionens hospitaler. Modellen skal tilpasses de enkelte sygdomme og de lokale forhold, så den opfylder de enkelte organisationers behov. Modellen skal beskrive mål for undervisningen af patienterne i hver enkelt uddannelse. Derudover skal modellen beskrive de sygdomsspecifikke elementer af undervisningen og de pædagogiske metoder og principper, der skal anvendes i undervisningen. Modellen skal desuden beskrive de organisatoriske rammer for patientuddannelserne, her tænkes på undervisningssted, holdstørrelse etc., ligesom den løbende evaluering og kvalitetsudvikling skal beskrives. Grundlæggende skal modellen hvile på den kendte evidens både hvad angår pædagogiske metoder og sundhedsfagligt indhold. Der skal udarbejdes undervisningsmateriale til både undervisere og patienter. 3.2 Egenbehandling AK-behandling Der ansøges om midler til et udbredelsesprojekt inden for AK-behandling. En nylig britisk MTV rapport konkluderer, at selvmonitoreret AK-behandling er en sikker og effektiv metode for udvalgte og motiverede patienter med særlige behov, der gennem oplæring i selvmonitoreret behandling opnår en øget sygdomsforståelse. Selvmonitoreret AK-behandling giver patienterne en øget frihed, da de ikke skal møde op til så mange kontroller på hospitalet, og de tager mere ansvar for deres behandling. Målet med udbredelsesprojektet er, at flere hjertepatienter i regionen kan selvmonitorere deres blodfortyndende behandling. 15

69 Demonstrationsprojekt Anvendelsen af telemedicinske løsninger kan for patienten medføre en række fordele, fx hurtigere og bedre diagnosticering, færre ekstra undersøgelser, ingen overflødig og unødvendig transport m.v. Telemedicin indeholder muligheder for at sikre en mere rationel udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed i det danske sundhedsvæsen. For det sundhedsfaglige personale giver det muligheder for at kunne konsultere eksperter, bedre beslutningsstøtte, ingen unødvendige rejser m.v. Der er allerede skabt erfaringer med telemedicinske løsninger i regionen, fx sårcenter på Bispebjerg Hospital og KOL-kuffert på Frederiksberg Hospital. På nationalt plan er der under Digital Sundhed vedtaget et telemedicinsk program, der lægger vægt på, at der i de konkrete projekter tages højde for: At fokus ikke alene er på speciallægemanglen, men også på understøttelse af patienternes egenomsorg og behandling, At fokus i højere grad rettes mod tværsektoriel anvendelse af telemedicin mellem kommuner, praksissektor og hospitaler, frem for intern anvendelse i hospitalssektoren, At fokus i højere grad rettes mod hjemmemonitorering. Der er behov for at kortlægge og vurdere eksisterende løsninger i regionen med henblik på at konkludere, hvilke af disse løsninger, der er brugbare og lønsomme med henblik på udbredelse i regionen. Projektet vil tage udgangspunkt i Digital Sundheds ovenstående vægtning i forhold til hvilke telemedicinske løsninger, der skal udbredes. Patientportal for den kronisk syge Nem adgang til information, instruktion m.v. om egen sygdom er medvirkende til, at patienterne kan agere som informerede og aktive medspillere i deres eget forløb og dermed til at støtte patientens kapacitet til egenomsorg. Til at understøtte dette, etableres der på Region Hovedstadens hjemmeside en patientportal for kronisk syge. Udviklingen af patientportal er inspireret af Kaiser Permanente, hvor man arbejder meget aktivt med at give patienter med kronisk sygdom elektroniske værktøjer via en hjemmeside. Der arbejdes bevidst med en række forskellige værktøjer, således at patienterne kan vælge at modtage information og læring på den måde, der fungerer bedst for dem. Grundlaget for indhold og opbygning af patientportal er en analyse af patienternes behov i forhold til forløbsprogrammerne. Projektet skal ses i tæt sammenhæng med udviklingen af patientuddannelser og afdækning af behov for telemedicinske løsninger i forbindelse med egenstyring af patienternes kroniske sygdomme. En patientportal vil være under løbende udvikling i hele projektperioden. Det er målet, at der i projektperioden skal ske opbygning af selve hjemmesiden, at der skal ske en afdækning af patienternes behov, og at de første værktøjer skal udvikles og lægges på hjemmesiden. Det forventes, at portalens første produkter bl.a. bliver borgerrettede versioner af de allerede udviklede forløbsprogrammer. Sunddialog Sunddialog er en webapplikation. Et internetbaseret, interaktivt samtaleværktøj beregnet til praksispersonalets dialog med patienter med henblik på livsstilsændringer. Der søges om midler til at udbrede værktøjet i hele regionen. Samtaleværktøjet strukturerer, dokumenterer og målretter ydelsen aftalt forebyggelseskonsultation (0106) i almen praksis. Værktøjet har fokus på pædagogiske redskaber, hvor patienterne i højere grad lærer at forvalte livet i retning af sundere adfærd. For at kunne udnytte værktøjet kræves en uddannelse af praksispersonalet i brugen af værktøjet og den tilhørende samtaleteknik og pædagogik. Med værktøjet er det endvidere muligt at indsamle data til brug for fremtidig forskning og kvalitetssikring inden for forebyggelse og livsstilsændringer. 16

70 Tabel 9. Projektoversigt over patientuddannelse og egenbehandling Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 12 Sygdomsspecifikke patientuddannelser 12,2 13a og 13b Telemedicin - Udbredelse af AK behandling (13a) - Analyse- og demonstrationsprojekt (13b) 3,4 4,9 14 Patientportal 1,3 15 Sunddialog 9,0 I alt 30,8 17

71 Målet for en overordnet evaluering af indsatsen over for kronisk syge patienter i Region Hovedstaden er at dokumentere og følge udviklingen i kvaliteten i indsatsen i det samlede sundhedsvæsen. Det er endvidere et mål at foretage en samlet opfølgning på fremdriften af implementeringen af indsatsen i hele regionen. For at opfylde disse mål skal der udvikles en samlet evaluerings- og analysemodel, der understøtter en dynamisk kvalitetsudvikling af den samlede indsats til patienter i specifikke forløbsprogrammer i hospitaler, almen praksis og kommuner. Målet er således at udvikle en simpel, valid og forståelig model, der afspejler effekten af centrale kliniske indsatser og samtidig vurderer, om disse indsatser har en effekt på patientniveau med henblik på at sikre patientforløb af høj faglig kvalitet. Den samlede, løbende evaluering af forløbsprogrammerne omfatter såvel kvalitetssikring og kvalitetsudvikling med fokus på kliniske, patientbaserede og organisatoriske kvalitetsmål. Samtidigt skal programmernes cost-effectiveness vurderes, hvor dette skønnes relevant. Modellen udformes, således at evalueringen kan foregå i de enkelte organisationer og samtidigt muliggør en tværgående, overordnet opfølgning på indsatsen. Modellen skal sikre, at data løbende stilles til rådighed for ledelser på hospitalerne, i kommunerne og i almen praksis og i de fagligt udførende enheder, så de kan indgå i kvalitetsudviklingsarbejdet i de enkelte organisationer og i den tværsektorielle kvalitetsudvikling i regionen. Som figur 1. illustrerer, skal ledelsesdata baseres på klinisk forskning, klinisk evidens og i særdeleshed på data om kvaliteten i den kliniske praksis. Det er centralt, at regionen står for indhentning og bearbejdning af data og også for formidlingen til hospitaler, kommuner og almen praksis. Figur 1. Ledelse baseret på data 18

72 Data, der indgår i kvalitetsarbejdet, skal, hvor dette er muligt, indhentes fra allerede eksisterende datakilder, såsom NIP data (Det Nationale Indikator Projekt), DAK-E registreringer fra datafangst modul, landspatientregisteret, medicin registeret, brugerundersøgelserne etc. Akkrediteringsstandarderne og tilhørende indikatorer skal også inddrages som datakilder til vurdering af forløbsprogrammernes kvalitetsopfyldelsesgrad. Projektet skal løbende evaluere: Den kliniske kvalitet, Den patientoplevede kvalitet, Den organisatoriske kvalitet, Cost effectiveness estimater. Evalueringsopgaven vedrører den samlede indsats over for kronisk syge, dvs. både forløbsprogrammerne og patientuddannelse og egenomsorg og -behandling. Derfor søges der om støtte til den samlede evalueringsmodel både fra puljen vedrørende forløbsprogrammer og fra puljen vedrørende patientuddannelse og egenbehandling. Tabel 10. Projektoversigt over evaluering Projekt nr. Titel Beløb mio. kr. 16 Evaluerings- og analysemodel for forløbsprogrammer og 5,0 patientuddannelse 17 Estimering af behovet for sundhedsfaglige ydelser til 0,4 mennesker med kroniske sygdomme KOL case I alt 5,4 19

73 20