Specialeafhandling cand.ling.merc., engelsk

Transkript

1

2 1 Indholdsfortegnelse Side Forord 2 English summary 3 1. Indledning og problemformulering 5 2. Brugerprofil og funktion Introduktion til forsikringsbranchen 9 3. Kritik af foreliggende fremstillinger Leksikografiske instruktioner Klarlægning af vanskelig terminologi Ordbogens struktur Dansk-engelsk forsikringsordbog Anvendte tegn og forkortelser Lemmaliste 53 Derudover indeholder specialeafhandlingen en litteraturoversigt. Specialeafhandlingens samlede omfang udgør 75 sider, ord og tegn.

3 2 Forord Nærværende specialeafhandling er resultatet af fire måneders projektforskning, der er foregået i perioden 1. juli til 1. november 2006, i forbindelse med cand.ling.merc.-studiet i engelsk, translatør & tolk-profilen, ved Handelshøjskolen i Århus. I forbindelse med udarbejdelsen af specialeafhandlingen har det været nødvendigt at konsultere en række mennesker og institutioner, uden hvis hjælp denne specialeafhandling ikke kunne være blevet til. Derfor skal der rettes en tak til personalet ved biblioteket ved Handelshøjskolen i Århus for kompetent arbejde, når der har været behov for det, såsom hurtig fremskaffelse af diverse udgaver af tidsskriftet LexicoNordica og tidligere specialeafhandlinger. Endvidere skal personalet ved Statsbiblioteket i Århus modtage en tak for hurtigt og effektivt arbejde i forbindelse med fremskaffelse af Nordisk Forsikringstidsskrift fra 1935 fra Depotbiblioteket i Brabrand. En stor tak skal også modtages af personalet ved Handelsvidenskabelig Boghandel ved Handelshøjskolen i Århus i forbindelse med fremskaffelse af den engelske forsikringsbrancheordbog Dictionary of Insurance samt hurtig bestilling og tilvejebringelse af den amerikanske forsikringsbrancheordbog Dictionary of Insurance Terms fra USA. Tak skal også lyde til forsikringskonsulenterne i Forsikringsoplysningen, Codan og Topdanmark for at have besvaret mine spørgsmål i forbindelse med klarlægning af vanskelig terminologi og Lov om forsikringsvirksomhed samt til Canadas ambassade i København for at have besvaret mine spørgsmål mht. selskabslovgivningen i Canada. Min medstuderende Tina Moberg Jacobsen skal også takkes for at have genforsynet mig med materialer fra disciplinen Fagsproglig Viden og Metode materialer jeg havde forlagt. Også en tak til min nærmeste familie, venner samt mine naboer for deres støtte og opbakning under udarbejdelsen af denne specialeafhandling. Endelig en tak til specialevejleder, Professor Henning Bergenholtz, for at have stået til rådighed, når der har været behov for det, og for hans kompetente vejledning og altid opmuntrende kommentarer. Egå, den 30. oktober 2006

4 3 English summary This present final paper is the result of a research project conducted within the timeframe from 1 July to 1 November 2006 in connection with the English official translator and interpreter programme of modern business language at the Aarhus School of Business. The project aims to produce a specialised bilingual dictionary and a high-quality specialised dictionary on the insurance industry since Danish insurance companies are engaged in international activities in English speaking nations such as England, Ireland and the USA. In these years, Danish insurance companies enjoy growth and attributable to this fact, the Danish insurance industry may expand its international business activities over the years to come. Therefore, Danish insurance companies may have needs for translating official publications such as annual reports and information on the insurance industry into English correctly. The target group of the project is users with the same native language; semi-experts, i.e. translators employed at Danish insurance companies, students of modern business language at Danish schools of commerce and business, who are in a borderland between semi-experts and laymen, and laypeople. The research project is therefore designed to help this group of users when translating specialised texts into English by providing as much relevant information to the largest extent possible. This is thus the function which this dictionary project is intended to serve. The project is thus intended as a contribution towards improving the quality of translating specialised insurance texts into English and a help in connection with production and translation problems. The research project consequently provides a theoretical section, which is about lexicographical theories and considerations on language for special purposes as well as language for general purposes accompanied by scholarly contributions on lexicography written by experts within this field. Moreover, the theoretical section of the project includes dictionary research and a review, a critisicm and assessment of existing dictionaries. This part of the theoretical section is a critical discussion of Danish monolingual general-language dictionaries and specialised bilingual dictionaries of law and economics that are used by translators in the Danish business sector. This paragraph is based on a pitfall for translators; the life insurance and pension sectors which cause difficulties to Danish translators when translating texts about these sectors into English, as Danish, British and American systems are apart or not equivalent. In this respect, special terminology depending on the situation concerned is often applied in English. The critical discussion of the dictionaries in question is related to Danish monolingual dictionaries on law and economics and group dictionaries and glossaries on the insurance industry which are available on the homepages of the major Danish insurance companies Topdanmark, Codan and TrygVesta, the English insurance group AVIVA, the English banking- and insurance group Fortis and the US insurance group Great American. The English Dictionary of Insurance and the US Dictionary of Insurance Terms have also been widely used in this part of the theoretical section. Furthermore, the monolingual general business dictionary Oxford Business English Dictionary also provides examples when the quality of the Danish dictionaries is reviewed. Dictionary articles and examples have been taken from the dictionaries and glossaries mentioned above. The conclusion from that research is that existing dictionaries sometimes contain imprecise and even incorrect information or leave out important details. The central person in the theoretical section of the project is Mr. Oscar Lindholm who was a head of department with a Danish Copenhagen-based insurance company. Back in 1935, in a Scandinavian insurance journal, Mr. Lindholm criticised Ordbog over det Danske Sprog, a Danish monolingual general-language dictionary, for leaving out important insurance terminology and for informing users on important insurance terms erroneously. His criticism is compared to Den Danske Ordbog, a hefty six-volume monolingual general-language dictionary written between 2003 and

5 4 2005, whose function is to update Ordbog over det Danske Sprog up to the mid-1950s. However, the lack of relevant insurance terminology is still present in this dictionary as well. Mr. Lindholm forms the basis of assessment of existing dictionaries and during research, obsolete insurance terminology has occurred as his article dates way back to Due to this fact, experts at Topdanmark, a Danish insurance company and a member of the Lloyd s syndicate of London, an expert of Codan, another Danish insurance company, and experts with The Danish Insurance Information Service have been consulted in order to get an overview of the correct and modern terminology as to the obsolete concepts concerned. Another topic of the theoretical section of the research project is colloquial and generallanguage words compared to specialist language. Topdanmark, a Danish insurance company, has introduced special language habits at the company which are about informing its clients more colloquially by adopting a personale style in its day-to-day correspondence with clients by way of using, e.g., personal pronouns such as we, you, their, etc. in order to make its correspondence with clients understandable to laypeople. The personal style of writing is compared to the use of specialist language within the insurance sector, and during the project suggestions are made as to how autentic word combinations such as collocations could be improved. Dictionary structure is also a theme during the theoretical section of the project. Different structures and concepts are discussed and demonstrated, and this paragraph is written by way of illustration and by referring to dictionary articles taken from existing dictionaries. The source material for the project is existing literature written by experts, since the lexicographer obtains a certain degree of overview and knowledge by applying specialised literature when preparing a specialised dictionary. The research project also comprehends a word list, which includes a list of all relevant terminology within the insurance industry where layout and composition have been made uniform. Following a user s guide in which signs as well as abbreviations are used, the list provides detailed information on 27 lemmata covering legal as well as accounting terminology applied within the insurance industry. In this respect, the dictionary is the so-called maximising dictionary which includes all relevant terminology within the insurance industry which belongs to the sub-field of law and economics. The lemmata selection has taken place by taking Mr. Lindholm s advice on important insurance terminology and consequently selecting relevant insurance terminology through studying official publications such as interim reports and annual reports published by the three major Danish insurance companies. This section provides English equivalents of the Danish lemmata, in-depth facts on the lemmata concerned, grammatical information, authentic sentence examples, i.e. typical word combinations and phrases, occurring in connection with the individual lemmata both in Danish and in English, synonyms in both British and US versions of English, antonyms and information on pronounciation meaning that the dictionary is a multifunctional one, which fulfills several functions. Finally, some of the dictionary articles include special comments on the article concerned which are about problems and considerations that have occurred in respect of preparations of the dictionary articles in question.

6 5 1. Indledning og problemformulering Dette speciale omhandler forsikringsterminologi. Projektets idé er at udarbejde konceptet til en dansk-engelsk ordbog om forsikring. Specialet er inddelt i en teoretisk del og en praktisk del. Den teoretiske del omfatter opbygningen af ordbogen, herunder de overvejelser, som har måttet gøres i den sammenhæng. Den praktiske del er selve ordbogen, hvor de leksikografiske definitioner behandles med praktiske eksempler fra ordbøger samt videnskabelig litteratur inden for forsikringsområdet. I den teoretiske del skal de gamle retskrivningsregler bemærkes, idet én af artiklerne, der danner grundlag for specialeafhandlingen, er fra Idéen til at udarbejde en specialeafhandling om netop forsikringsterminologi stammer dels fra den offentlige interesse for branchen, der er opstået som følge af orkankatastrofen i New Orleans i USA i slutningen af Ifølge The National Association of Insurance Commisioners, som er den amerikanske forsikringsbrancheorganisation, kostede katastrofen den amerikanske forsikringsbranche verdens største skadesudbetaling på 200 mia. dollars ( kr.)! Inspirationen stammer også fra den stigende internationalisering, som de store forsikringsselskaber her i landet gennemgår i disse år. Som følge deraf bliver forsikringsbranchen en del af de store finanskonglomerater. Topdanmark har et samarbejde med Danske Bankkoncernen, idet Danske Forsikring, som er Danske Banks forsikringsselskab, er ejet af Topdanmark. Danske Bank har inden for det seneste par år udvidet sine forretningsaktiviteter til engelsksprogede EU-lande gennem opkøb af pengeinstitutter i Irland og Nordirland, ligesom koncernen af den årsag i foråret 2006 blev børsnoteret på Irish Stock Exchange i Dublin. Endvidere er forsikringsbranchen i Danmark underlagt et EU-direktiv, der netop omfatter forsikringsselskabernes aktiviteter og samarbejdsaftaler inden for EU. Topdanmark har et samarbejde med Handelsbanken i Sverige, og TrygVesta opererer ud over Norge i to EU-lande, Sverige og Finland, og bl.a. derfor udgives forsikringsselskabets årsrapport på engelsk. En undersøgelse blandt leksikografiske eksperter viser i den forbindelse, at engelsk indtager andenpladsen efter svensk men foran finsk på listen over de tre vigtigste sprog i de nordiske lande. Endelig ejes det tredje store forsikringsselskab herhjemme, Codan, af det engelske, bøsnoterede forsikringsselskab, Royal & SunAlliance, der også er børsnoteret på New York Stock Exchange. Endvidere er forsikringsbranchen i Danmark i vækst med en gunstig markedssituation til følge. Branchen oplevede i perioden en samlet præmievækst på fem pct., hvilket er en fremgang på tre pct. i forhold til perioden Det faktum får muligvis i de kommende år forsikringsselskaberne til at foretage investeringer i form af forretningsaktiviteter uden for Danmark. Altså må det formodes, at den danske forsikringsbranche har et behov for at kommunikere korrekt på engelsk, herunder at den fagsproglige terminologi er korrekt oversat. I en leksikografisk sammenhæng gør Oscar Lindholm (1935: ), som var kontorchef i et københavnsk forsikringsselskab, opmærksom på ringe metaleksikografiske overvejelser inden for forsikringsområdet i Ordbog over det Danske Sprog (ODS). Kritikken består i påvisning af lemmahuller. Vigtige forsikringstermer som fx løsøreforsikring, aldersrente, bagatelskader og dødsfaldsforsikring behandles ikke. Derudover påviser Lindholm temmelig uforståelige forklaringer af bl.a. genforsikring og fejl i synonymforklaringerne af garantiforsikring og ansvarsforsikring. På den baggrund er det relevant at medtage denne artikel i dette ordbogsprojekt og rette op på de fejl og mangler, som Lindholm påpegede, i og med, at de pågældende forsikringsformer stadig eksisterer. I den forbindelse skriver redaktionen bag Den Danske Ordbog, der er et værk i seks bind, der blev udgivet i perioden , i forordet, at de seks bind alene har som opgave at ajourføre ODS frem til halvtredserne. Der

7 6 foretages derfor i denne afhandling en undersøgelse og kritik af eksisterende ordbøger, der dækker forsikringsområdet, herunder om redaktionen bag Den Danske Ordbog har taget Lindholms kritik til efterretning og korrigeret de unøjagtigheder, han påpegede i Brugerprofil og funktion Ordbogens brugere er tænkt til semifagfolk, dvs. den primære brugergruppe er fx translatører og sekretærer, hvis modersmål er dansk. I dette tilfælde vil det være sprogmedarbejderne i et forsikringsselskab, som via deres uddannelse er i besiddelse af høj sproglig kompetence, og som derfor er direkte involveret i udarbejdelsen og oversættelsen af selskabets officielle udgivelser på engelsk som hjemmesider, årsrapporter og anden information om forsikringsbranchen. I og med at denne brugergruppe er ansat i forsikringsbranchen, må den betegnes som faglige halveksperter. Brugergruppen kan også være en sekundær brugergruppe som f.eks. studerende på de sproglige uddannelser typisk ved handelshøjskolerne, som beskæftiger sig med oversættelse af juridiske og økonomiske tekster. Sprogstuderende befinder sig i en gråzone mellem semifagfolk og lægfolk. Men i udarbejdelsen af ordbogen er der også taget højde for, hvordan forsikringstermer skal forklares til lægfolk. Dette hænger sammen med, at på Topdanmarks hjemmeside fremgår det, at selskabet har indført en sprogpolitik, som drejer sig om, at selskabet gør meget ud af at tage afstand fra tidligere tiders formelle og upersonlige korrespondance til selskabets kunder, som var præget af mange vanskelige forsikringsfaglige udtryk, og derfor kunne være vanskelige at forstå for lægfolk. På selskabets hjemmeside fremgår det i den forbindelse under kommunikationspolitik: Som udgangspunkt ønsker vi at være lettilgængelige, hurtige og effektive med information på forsikringsområdet. I den sammenhæng tales der om en sprogspecifik sprogpolitik eller specifik sprogpolitik, som er generelle forslag til at opnå et bedre sprog, særligt i forbindelse med skriftlig tekstproduktion. Disse forslag er udarbejdet af bl.a. koncerner og firmaer, og der er tale om modtagerorienterede råd i relation til brugeren af fx fagord. Ganske vist har den daglige korrespondance til et forsikringsselskabs kunder ikke noget med oversættelse at gøre, men eksemplet her viser, at et stort, dansk forsikringsselskab er engageret i sprogpolitik. Et opslag i Topdanmarks forsikringsleksikon på selskabets hjemmeside dokumenterer, at selskabet faktisk gør meget ud af at forklare forsikringsformerne til lægfolk i en uformel stil med brug af dagligdagsord som lave og populært sagt sige og personlig sprogbrug med brug af personlige pronominer som du, din, deres og vi. Det kan illustreres med følgende eksempler: Skader som du eller en anden fører af båden laver med din båd på andre personer og deres ting. Det vil populært sagt sige, at du ikke gjorde det med vilje. Vi bruger betegnelsen assurandør om de medarbejdere i Topdanmark, der tager på kundebesøg og tegner forsikringer hos private kunder, erhvervskunder og landbrugskunder. Dog burde Topdanmark måske have inkorporeret en præskriptiv eller normativ sprogpolitik i form af en dansk-engelsk fagordbog som følge af selskabets internationale engagement. Præskriptiv eller normativ vil sige, at et bestemt mønster eller regelsæt opstilles, og det ville her være en ordbog, der konsekvent foreslår oversættelse til engelsk af danske forsikringstermer. Denne

8 7 specialeafhandlings ordbogsprojekt er fænomenbeskrivende, hvilket vil sige, at et bestemt emne behandles. En lægmand har brug for en leksikografisk definition, der også kaldes en betydningsparafrase, i form af en forklaring eller et synonymudtryk, som sætter vedkommende i stand til at forstå indholdet og sammenhængen af teksten, hvorimod en kort leksikografisk definition er tilstrækkeligt for semifagfolk, idet lægfolks og semifagfolks niveau hvad angår kendskab til terminologien og ordforråd inden for fagområdet er forskelligt. Oscar Lindholm (1935:259) skriver i den forbindelse om forsikringsbegivenhed: En Lægmand vilde næppe her tænke paa Skadestilfældet, men maaske tro, at der var Tale om en f. Eks en Direktørudnævnelse. Og om fripolice(1935: ) skriver han: Hvor ofte spørger de Forsikrede ikke deres Selskab, hvad der forstaas ved en Fripolice! Ordet er almenkendt, men Betydningen næppe. Dermed underbygger og dokumenterer han behovet for en sprogpolitik, der er forståelig for lægfolk. Men den leksikografiske definition for semifagfolk skal på den anden side være længere og mere formel end for lægfolk, idet den vil være for simpel og uacceptabel for denne brugergruppe, hvis den leksikografiske definition kun er for lægfolk. Forsikring dækker fagsprogligt både juridisk og økonomisk fagsprog, dvs. både forsikringsterminologi og finansiel terminologi. I denne afhandling er valgt forsikringsterminologi. Dog forklares det ved de respektive ordbogsartikler, hvad den pågældende term betyder inden for finansiel terminologi. Et interessant punkt i denne sammenhæng er en terms betydningsforskel mht. til fagområde. Bergenholtz/Kaufmann (1997:95) oplyser i den forbindelse følgende facts: Ud af ordbogsartikler har kun tre mere end én betydning. I den forbindelse skal brugergruppen til denne ordbog tilgodeses, så derfor omfatter lemmata (opslagsordene) både fagtermer og almensproglige ord. Brugen af almensproglige ord kan medvirke til at gøre fagområdet mere forståeligt for især lægfolk, og senere i denne afhandling fremgår det, at fagsprog ofte er en blanding af fagord og almensproglige ord. Den primære funktion for ordbogen er oversættelse fra dansk til engelsk en bilingval ordbog. Ordbogen kan ligeledes opfylde den sekundære funktion, som indeholder produktion af tekster på engelsk. Det vil sige, at der er tale om en aktiv ordbog, som skal kunne inddrages ved produktion af eller oversættelse til fremmedsproglige tekster i dette tilfælde engelsk. Da ordbogen dækker ét afgrænset emneområde, er målet derfor også at producere en brancheordbog, og der satses på at udarbejde den maksimerende ordbog, hvilket vil sige, at den størst mulige del af termerne inden for fagområdet forsøges dækket. På den anden side dækker en brancheordbog kun en del af et fagområde, hvilket medfører, at antallet af termer i underområdet forsikring er lavere end i hele fagområdet jura eller økonomi. En bilingval ordbog bør opfylde flere funktioner end blot forslag til oversættelse. Det skyldes, at det ofte kan være vanskeligt at sætte sig ind i et nyt emneområde i forbindelse med oversættelse. Faglige samt sproglige oplysninger på fremmedsproget om definitioner, grammatik, ordklasse, udtale, ækvivalens (som er en vigtig del i oversættelses og produktionsordbøger), synonymudtryk, teksteksempelangivelser (kollokationer og fraser), hvilket også kaldes kombinatoriske oplysninger, bør også medtages. Nielsen/Sørensen (1998:133) begrunder disse forhold med, at ordbøger, der

9 8 indeholder sådanne informationer, har et større anvendelsespotentiale end de terminologisk orienterede ordbøger, da førstnævnte kategori af ordbøger også indeholder oplysninger om oversættelse af kollokationer og fraser. Törnqvist (1998:112) oplyser i den sammenhæng, at fagordbøger kun indeholder sparsomme oplysninger om termerne, og de oplysninger, der gives, er snarere for fagfolk end for oversættere. Pedersen (1998:53) underbygger påstanden, idet det erfaringsmæssigt netop er i forbindelse med fagord, at oversætteren og tekstproducenten løber ind i de største kollokationelle vanskeligheder og fagleksikografen møder de største udfordringer. Derudover indeholder fagtekster andre ord en fagtermer, herunder en række fagudtryk, der befinder sig i den grå zone mellem fagsprog og almensprog den såkaldte fællesmængde. Når det drejer sig om grammatiske angivelser og udtaleangivelser, vil man stort set kun have brug for oplysninger om fremmedsproget, ikke om modersmålet. Blandt eksperter inden for leksikografien er der imidlertid uenighed om denne teori hvad angår modersmålskompetence inden for fagsprog. Men alligevel opfylder ordbogsprojektet også disse brugerbehov. Det kan begrundes med, at fx Den Danske Regnskabsordbog på internettet, som er tilgængelig for alle, altså både fagfolk såvel som semifagfolk og lægfolk, indeholder grammatiske oplysninger om modersmålet, som i dette tilfælde er dansk. Endvidere argumenterer Pedersen (1998:54), at fagmanden og tekstproducenten ikke kan antages at have den fornødne sproglige viden til at foretage en grammatisk afkodning af en leksikalsk angivelse. En anden begrundelse for at inkludere grammatiske oplysninger i ordbogsartiklerne er hensynet til lægfolk samt det faktum, at fagsprog befinder sig i en gråzone mellem fagfolk og semifagfolk, og udarbejdelsen af fagsproglige tekster derfor ofte foregår i et samarbejde mellem fagfolk og semifagfolk, som i dette tilfælde er oversætterne. Selvom dette ordbogsprojekt er en oversættelsesordbog, så er udtaleangivelse på fremmedsproget faktisk væsentligt. Livbjerg/Mees (1997:54) fortæller i den sammenhæng en lille historie om en gruppe danske engelskstuderende, som under et studieophold i London til sidst måtte skrive et stykke papir, hvorpå der stod dogs, idet de forinden af folk på gaden var blevet henvist til både ducks i parken og docks i havneområdet. En lyd, der ændringer meningen af ord, der har en lighed, kaldes et fonem, og fonemer volder ofte problemer for danskere, når de udtrykker sig verbalt på engelsk, hvilket dermed hæmmer kommunikationen. Engelsk udtale er i den forbindelse heller ikke i overensstemmelse med engelsk retstavning. Et ord kan fx bestå af seks bogstaver, men kun fire fonemer. Svensén (2004:141) oplyser, at på engelsk er forholdet mellem retstavning og udtale mindre forudsigeligt end på andre EU sprog som italiensk, tysk, svensk og finsk. Engelsk har fx 44 uregelmæssige fonemer. Det er altså vigtigt, at vænne sig af med dansk udtale, når man udtrykker sig verbalt på engelsk. Nielsen (2002:178) mener i den sammenhæng, at det i en fagordbog vil være relevant at inkludere oplysninger om de engelske ækvivalenters udtale (fonetiske oplysninger). Sådanne oplysninger gives ikke i de eksisterende dansk-engelsk fagordbøger, og i de traditionelle almensproglige ordbøger er disse oplysninger medtaget i form af en fonetisk transskription. Det er bl.a. tilfældet i Den Danske Ordbog, hvor der ved en del af ordbogsartiklerne er angivet den danske udtale af den pågældende term. I en elektronisk ordbog kan udtalen af lemmaet høres ved hjælp af en særlig lydfil, der aktiveres ved en ikon, typisk en højttaler. Dette kaldes auditive udtaleoplysninger. Endelig skriver Törnqvist (1998:107), at der i fagordbøger sjældent gives oplysninger om udtale. Længere fremme i dette projekt gennemgås forskellene i retstavning på henholdsvis britisk og amerikansk, og her fremgår det, at for at skelne mellem de to stavemåder, er det nødvendigt at have lidt kendskab til det fonetiske område, og brugergruppen til ordbogen er bl.a. semifagfolk og sprogstuderende, som må formodes at besidde et vist kendskab til engelsk udtale. Ved at læse udtaleangivelsen skulle ordbogsbrugeren kunne udtale lemmaet korrekt.

10 9 I forbindelse med netop udtaleangivelse kan udtale angives på utallige måder. I Den Danske Ordbog anvendes lydskriften Dania, der er en lydskrift, der er skabt med henblik på gengivelse af danske rigsmål og danske dialekter. Lydskriften gengiver udtalen med rækker af bogstavtegn samt enkelte andre tegn, der afviger så lidt som muligt fra almindelig dansk skrift. Lydskriften i Dania er derfor mere tilgængelig for danske ordbogsbrugere end den internationale lydskrift, IPA, er. Men alligevel danner IPA grundlag for Dania, idet en særlig kolonne i Den Danske Ordbog indeholder de tegn i IPA, der svarer til de enkelte tegn i Dania. Det er også muligt at begrænse omfanget af udtaleoplysninger. Fx kan udtaleangivelsen ved et lemma begrænses til kun at oplyse om trykangivelse og vokallængde. Svensén (2004:145) opremser tre grundlæggende udtaleangivelser: Den fonetiske transskription, hvor det såkaldte IPA-alfabet anvendes. Dette særlige alfabet er udviklet af Den Internationale Sammenslutning af Fonetikere (The International Phonetic Associtation, deraf forkortelsen IPA), og alfabetet anvendes til at oversætte ord eller en tekst til en transskription, der betyder omskrivning af en tekst til et andet tegnsystem (en lydskrift) ved hjælp af symbolkoder. Den fonematiske transskription, der er en blanding af IPA-alfabetet og retskrivning. I forbindelse med dansk udtale er det det danske alfabet (a-å), og ved engelsk udtale det engelske alfabet (a-z). Den ortografiske transskription, der er i overensstemmelse med retskrivning, hvor udtaleangivelsen ved lemma udgøres af det almindelige alfabets bogstaver. Her er der overensstemmelse mellem retstavning og udtale. Denne udtaleangivelse anvendes ikke meget i engelske ordbøger. Fx anvender de traditionelle Oxfordordbøger IPA-alfabetet, men på den anden side er denne udtaleangivelse stadig udbredt i USA i de såkaldte college dictionaries, der er amerikanske, encyklopædiske ordbøger, der behandler et givent emneområde fx itbranchen. Idet kombinatoriske oplysninger samt oplysninger om grammatik og udtale er medtaget i den praktiske del, er dette ordbogsprojekt således også en multifunktionel ordbog, der på én gang opfylder flere funktioner, herunder de såkaldte tekstuafhængige funktioner, der omfatter tilegnelse af betydningsangivelser (faktuelle oplysninger og omfattende viden) og lingvistisk (sproglig) viden. Ifølge Nielsen/Sørensen (1998:131) bør ordbogen indeholde relevante oplysninger om betydningsangivelser, som kan være udløbere af de pågældende sprogområders kulturer. Oplysninger om betydningsangivelser omfatter angivelser som definitioner, forklaringer og kommentarer til betydningerne af lemmata og evt. ækvivalenter. Forsikringsbranchen divergerer en del, når branchen sammenlignes mellem Danmark og de to væsentlige engelsksprogede lande, USA og England, idet dansk lovgivning er baseret på Romerret, mens engelsk og amerikansk lovgivning er baseret på Common Law, sædvaneret. Derfor følger her en faglig indledning i form af et kort, overordnet introduktionsafsnit til forsikringsbranchen som helhed samt til branchen i de tre lande Introduktion til forsikringsbranchen Forsikring er opdelt fire områder: Ansvarsforsikring, som dækker de daglige risici, hvoraf de vigtigste er indboforsikring, bådansvarsforsikring, hundeansvarsforsikring, ansvarsforsikring for motorkøretøjer og varer i transit. Ansvarsforsikring kaldes også privatforsikring. Selskaber, selskabers ansatte og foreninger er også omfattet af ansvarsforsikring. Det er altså det retlige erstatningsansvar som en person, et selskab, et selskabs ansatte eller en forening pådrager sig ved at blive erstatningspligtig, som er omfattet af ansvarsforsikring.

11 10 Skadesforsikring dækker forsikringstagers skade på bil, bolig og indbo. Forsikringspolicerne inden for ansvarsforsikring og skadesforsikring udstedes og fornys normalt gensidigt af forsikringsgiveren (forsikringsselskabet) og forsikringstageren (kunden), der også kaldes den forsikrede eller den forsikringssøgende, én gang om året. Forsikringsselskabet er her erstatningspligtig over for forsikringstageren ved økonomiske tab i forbindelse med en skade. Skadesforsikring tilhører forsikringskategorien tingforsikring eller interesseforsikring, og skadesforsikring er ligeledes den fælles betegnelse for både ansvars- og skadesforsikring. Livsforsikring er en langfristet forsikringsaftale, dvs., at aftalen er gældende i fx fem eller 10 år. Forsikringstageren indbetaler regelmæssigt en præmie, og får sammen med de pårørende til gengæld en forsikringssum udbetalt i tilfælde af død, varig sygdom eller varig invaliditet. En anden type livsforsikring er en pensionsordning som fx en kapitalpension. En kapitalpension er en opsparingsordning, som forsikringstageren indbetaler til, og der udbetales et engangsbeløb til forsikringstageren, når vedkommende går på pension eller til de pårørende, hvis forsikringstageren dør før pensionsalderen. Livsforsikringer er derfor også pensionsordninger, og livsforsikringsselskaberne fungerer i den forbindelse også som pensionskasser. Af den årsag hedder fx det skandinaviske finanskonglomerat Nordeas livsforsikrings- og pensionsselskab Nordea Liv & Pension. Der er altså tale om to dele i forbindelse med livsforsikring: En forsikringsdel og en opsparingsdel. Personforsikringer som livsforsikring kaldes også summaforsikringer. I henhold til gennemgangen af ansvarsforsikring ovenfor er personforsikring og privatforsikring ikke synonymer. Genforsikring et særligt forsikringsområde, hvor et forsikringsselskab køber en forsikring af et andet forsikringsselskab for at styre risici i forretningsaktiviteterne for f.eks. at forsikre sig mod et stort skadeserstatningskrav fra en kunde. Der er altså tale om risikofordeling mellem forsikringsselskaberne indbyrdes. Således skulle Topdanmark i forbindelse med den omfattende orkan herhjemme i 1999 kun udbetale en fjerdedel af erstatningskravene fra selskabets forsikringstagere, idet selskabet havde genforsikret (fordelt risici) med andre forsikringsselskaber. Ofte har et forsikringsselskab genforsikringsaftaler med andre forsikringsselskaber, der har samme ejer. Codans genforsikringsaftaler er således fortrinsvis med andre forsikringsselskaber, der også er ejet af den engelske forsikringskoncern Royal & Sun Alliance. Enkelte forsikringsselskaber har specialiseret sig i genforsikring, og de to førende genforsikringsselskaber på verdensplan er det tyske Munich Re og det schweiziske Swiss Re. Begge selskaber har forretningsaktiviteter i USA, hvor der, som det blev nævnt i indledningen, og som det fremgår af afhandlingens praktiske del, bl.a. er et særligt marked for genforsikring i forbindelse med endda meget store erstatningskrav som følge af omfattende og voldsomme naturkatastrofer. Forsikringsselskaberne tilhører generelt selskabsformen finansielle institutioner og specifikt selskabsformen ikke-indskudsinstitutioner eller ikke-indskudstagende institutioner. Kunderne/forsikringstagerne i et forsikringsselskab kan altså ikke foretage indskud, som der er mulighed for i et pengeinstitut. Præmieindbetalingerne fra kunderne investerer selskaberne typisk i værdipapirer og bygninger. Hvis det er en pensionskasse, er det kundernes pensionsindbetalinger, der investeres, og på baggrund af disse forhold, tilhører forsikringsselskaberne derfor også kategorien institutionelle investorer. I Danmark er forsikringsselskaberne underlagt Lov om forsikringsvirksomhed af 1999, der bl.a. foreskriver, at forsikringsvirksomhed kun må drives af aktieselskaber og gensidige selskaber som f.eks. Lærerstandens Brandforsikring og Gartnernes Forsikring samt de pensionskasser, der er omfattet af livsforsikringsdirektiver. Aktieselskaberne ejes af aktionærerne, mens de gensidige selskaber ejes af forsikringstagerne. I de gensidige selskaber udloddes således ikke et eventuelt overskud til aktionærerne. Finanstilsynet fører tilsyn med forsikringsselskaberne i Danmark. Forsikringslovgivningen er baseret på et EU-direktiv, det såkaldte første-, anden- og tredjegenerationsdirektiv om henholdsvis skades- og livsforsikringsvirksomhed, som tilstræber en harmonisering af EU-landenes lovgivning for at muliggøre grænseoverskridende forsikringsvirksomhed inden for EU. Dette direktiv udstikker også kapitalkrav til forsikringsselskaberne.

12 11 Forsikringsselskaberne i USA er underlagt den forsikringslovgivning, der er gældende i den delstat, hvor selskabet er indregistreret. I forbundsstater er stort set al lovgivning forskellig fra delstat til delstat, og i USA har hver delstat et særligt forsikringsministerium (state insurance department), der administrerer forsikringslovgivningen det pågældende sted. Forsikringslovgivningen i de respektive delstater er imidlertid meget inspireret af forsikringslovgivningen i delstaten New York (New York Insurance Code of 1906). Dog har forsikringsbranchen et landsdækkende, selvstyrende organ, The National Association of Insurance Commissioners, der er brancheorganisationen for forsikringsbranchen. Brancheorganisationen udstikker bl.a. kapitalkrav, der også kaldes kassebindingskrav, der gælder for samtlige forsikringsselskaber i USA. Derudover er de børsnoterede forsikringsselskaber under tilsyn af The Securities and Exchange Commission, der er den amerikanske forbundsmyndighed, hvis opgave er at føre tilsyn med værdipapirmarkederne i USA. Tilsynet med pengeinstitutterne hører dog under The Federal Reserve System, der er det amerikanske centralbanksystem. Centralbanksystemet i USA er meget decentraliseret, idet det er opdelt i 12 selvstændige, geografiske områder, der hver især fører tilsyn med pengeinstitutterne i den pågældende region. Verdens største forsikringsbranche er USA, hvor der findes skadesforsikringsselskaber og livsforsikringsselskaber, og lidt overraskende er de to største livsforsikringsselskaber, Prudential og Metropolitan Life, gensidige selskaber, selvom over 90 pct. af forsikringsselskaberne i USA er aktieselskaber. Betegnelserne Corporation (Corp) og Incorporation (Inc) anvendes om aktieselskaberne. Men ingen af selskabsbetegnelserne angiver specifikke oplysninger om selskabsstørrelse, antallet af aktionærer eller oplysninger omkring de ledelsesmæssige forhold, som det er tilfældet i forbindelse med den engelske selskabsbetegnelse Ltd, som er betegnelsen for et familieejet aktieselskab. I et sådant selskab er en familie toneangivende, idet den ejer en betydelig del af aktierne i selskabet, hvilket gør familien til eneaktionær, ligesom familien også er overrepræsenteret i selskabets bestyrelse. Dermed kan fx et opkøbsforsøg fra en konkurrent afværges. I England er forsikringsbranchen, som er Europas største og verdens tredje største forsikringsbranche efter USA og Japan, for forsikringsselskabernes vedkommende underlagt The Insurance Companies Act 1982, men selskabernes porteføljeforvaltning, dvs. styringen af selskabernes investeringer, er underlagt tilsynsmyndigheden The Financial Services Authority, som er den engelske pendant til Finanstilsynet, og som er en forholdsvis ny tilsynsmyndighed, idet den fik overdraget tilsynsmyndighedsfunktionen med de finansielle markeder fra Bank of England, den engelske centralbank, i Som følge af, at livsforsikringsselskabernes produkter og forretningsaktiviteter omfatter opsparing, er de engelske livsforsikringsselskaber også underlagt The Financial Services Act Lloyd s er verdens største forsikringsmarked, som yder genforsikringsydelser til mere end 200 selskaber på verdensplan. Her er der samlet så stor ekspertise, at alle former for risici kan forsikres. Dette er ikke et forsikringsselskab, men et særligt syndikat, der består af ca medlemmer, bl.a. Topdanmark, som deler deres risici, og markedet fungerer som forbillede for forsikringsbranchen på verdensplan, idet der løbende sker udvikling af forsikringsprodukterne, og Lloyd s har tilladelse til at drive forretningsaktiviteter i 60 lande verden over. Lloyd s er så unikt, at det har selvstændig lovgivning, The Lloyd s Act 1982, der bl.a. giver Lloyd s beføjelser til selv at autorisere dets forsikringsmæglere. Lloyd s har omkring 140 forsikringsmæglere. Derfor er forsikringsmæglerne på det engelske forsikringsmarked opdelt i to hovedgrupper: Dem, der foretager forsikringsforretninger for Lloyd s og dem, der arbejder for forsikringsselskaberne. Ligeledes ledes markedet af et særligt nævn, The Lloyd s Council, der består af 18 medlemmer. Lloyd s unika afspejler sig også inden for leksikografien. I Dictionary of Insurance, en engelsk brancheordbog om forsikringsterminologi, omhandler 53 lemmata udelukkende Lloyd s. Tilsynsfunktionen, der bl.a.

13 12 omfatter overvågning af de forsikringsforretninger, der foretages af Lloyd s, er dog i dag lagt over til The Financial Services Authority i henhold til Financial Services and Markets Act Men finanssektoren i England er lovgivningsmæssigt broget, idet salg af personlige, finansielle ydelser som fx livsforsikringer også er underkastet EU-lovgivning. I den forbindelse skriver finanskonglomeratet HSBC i dets årsrapport for 2005 følgende: UK banking and financial services institutions are subject to multiple regulations. The primary UK statute is the Financial Services and Markets Act 2000 ( FSMA ). Other UK primary and secondary banking legislation is derived from the European Union ( EU ) directives relating to banking, securities, investment and sales of personal financial services. I England dækker betegnelsen Public Limited Company (plc) et børsnoteret aktieselskab, mens Limited Liability Company (Ltd) er et familieejet aktieselskab. I England findes også den amerikanske aktieselskabsbetegnelse Corp, og dækker i forbindelse med privatejede selskaber udenlandske aktieselskaber, der har forretningsaktiviteter i England. Ellers kan denne selskabsbetegnelse dække et offentligt ejet selskab som fx British Broadcasting Corporation (BBC). I både USA og England er mutuals betegnelsen for gensidige selskaber. Som et kuriosum bør det nævnes, at i Canada, der ligesom England og USA er medlem af G 7- sammenslutningen (verdens syv rigeste lande), og som er et land, der er underlagt engelsk lovgivning, og hvor både engelske og amerikanske forsikringsselskaber har forretningsaktiviteter, findes både engelske og amerikanske selskabsbetegnelser, dvs. Ltd, Corp og Inc. Her kan vi se en sammenhæng til det engelske system for selskabsbetegnelser. Fx er den danske entreprenørkoncern FLS Industries, der er et familiejet aktieselskab, i Canada repræsenteret med tre datterselskaber. To af dem er indregistreret som Ltd., der er betegnelsen for et familieejet aktieselskab i England, mens det tredje er indregistreret som Corp, der i England er selskabsbetegnelsen for et udenlandsk aktieselskab med forretningsaktiviteter i England. 3. Kritik af foreliggende fremstillinger Kritik og anmeldelse af ordbøger er et væsentligt område inden for den leksikografiske videnskab både for at udvikle de leksikografiske teorier og for at forbedre det leksikografiske arbejde, dvs. eksisterende ordbøger kan udvides og redigeres om i eventuelle senere udgaver. En anmeldelse skal skrives for at gavne leksikografien som helhed, leksikografen, forlaget og ordbogsbrugeren. I denne sammenhæng skelnes der mellem begreberne omtale, som er ren beskrivelse uden vurdering og anbefaling og anmeldelse eller kritik, som er en analyse af ordbogen med anbefaling, fortolkning og vurdering. Derudover findes i en anmeldersammenhæng begrebet diskussionsbidrag, hvilket er en anmeldelse af en ordbog, hvor hele ordbogen anmeldes fx ordbogens funktioner, alle ordbogens byggedele og alle angivelsestyperne i de enkelte ordbogsartikler, men der mangler en vigtig del i anmeldelsen, nemlig behandlingen af kvaliteten af relationerne mellem lemmata og ækvivalenter. Denne situation opstår, hvis fx en anmelder af en russisk-dansk juridisk ordbog ikke er kyndig i russisk. Leksikografiske eksperter har i tidsskriftet LexicoNordica, et tidsskrift om leksikografi, der udgives i Skandinavien, i 2003 opstillet et regelsæt i forbindelse med kritik af ordbøger. Ordbogskritik bør bl.a. omhandle en samlet vurdering af hele ordbogen, hvor der tages stilling til ordbogens funktioner, til alle ordbogens byggedele som forord, brugervejledning, ordbogsgrammatik og lemmaliste, der skal være stillingtagen til alle angivelsestyperne i de enkelte

14 13 ordbogsartikler, ligesom relationen mellem lemmata og ækvivalenterne skal behandles. Derudover skal en anmeldelse være fair og objektiv ud fra den viden og ud fra det leksikografiske niveau, som anmelderen har. Altså kræver det, at anmelderen har et personligt engagement i sin anmeldelse, og i den sammenhæng gælder det om at finde den rette balance mellem positiv og negativ kritik og dermed opfylde begrebet om neutralitet. En forudsætning for at foretage en anmeldelse af en ordbog er, at man er leksikografisk, fagligt eller sprogligt og fagsprogligt kvalificeret. Man skal således vide, hvad man har med at gøre, og i den sammenhæng skal anmeldelsen følge princippet om god anmelderskik, dvs. at ordbogsanmeldelsen skal udarbejdes efter de metoder og principper som fagfolk, altså leksikografer, sædvanligvis anvender. Der er almindelig enighed blandt leksikografer om, at en ordbogsanmeldelse skal give en beskrivelse af en given ordbog, den skal give en bedømmelse af ordbogen og i den sammenhæng også en begrundelse for bedømmelsen. I ordbogsanmeldelser behandles især to temaer, som er lige vigtige i anmeldelserne af både almensproglige ordbøger og fagordbøger: Lemmabestand, der dækker ordbogens lemmata såsom antallet af lemmata, selektion af lemmata og præsentation af lemmata. Betydningsangivelser, der omfatter angivelser som definitioner, forklaringer og kommentarer til betydningen af lemmata og eventuelle ækvivalenter. Blandt leksikografiske eksperter får grammatiske oplysninger også en stor vægt i ordbogsanmeldelserne, ligesom kollokationer, teksteksempler eller fraser og udtale ligeledes inddrages, men disse vurderinger ligger lavere i prioriteringen end lemmaselektion, betydningsangivelser og grammatiske oplysninger. Ifølge Nielsen (2003:31) findes der tre grundlæggende tilgange til anmeldelse af ordbøger: Den leksikografiske tilgang, der kræver, at anmelderen besidder en vis leksikografisk viden, idet denne tilgang fokuserer på en beskrivelse og dernæst en evaluering af de leksikografiske principper, der er anvendt i forbindelse med ordbogsarbejdet. I forbindelse med en anmeldelse af ordbogens leksikografiske potentiale, kan den såkaldte funktionelle metode med fordel anvendes. Denne metode beskriver hvilken eller hvilke opgaver, ordbogen kan opfylde, og anmelderen kigger her bl.a. på intentionen med ordbogen. Ved at anvende den leksikografiske tilgang kan anmelderen gøre brug af den leksikografiske fagterminologi, og på den måde har anmelderen mulighed for at oplyse om sine leksikografiske kvalifikationer og dermed kommunikere med andre fagfolk på fagsprog. Den faglige tilgang, der kræver, at anmelderen har en vis faglig viden om fagområdet, som følge af at denne tilgang fokuserer på en beskrivelse samt en evaluering af de faglige, altså de betydningsangivelser, som behandles i ordbogen. Hvad enten der er tale om en almensproglig ordbog eller en fagordbog er den faglige tilgang relevant, idet også almensproglige ordbøger indeholder fagtermer. Ved den faglige tilgang er det ideelt, hvis anmelderen har assistance fra en fagekspert, således at anmelderen og fageksperten kan supplere hinanden, dvs. den ene varetager den leksikografiske samt den sproglige eller fagsproglige tilgang (se næste punkt), mens den anden tager sig af den faglige tilgang. I den forbindelse skelnes der mellem to anmeldelsestyper. Den ene er den maksimerende anmeldelse, der også kaldes den ekstensive anmeldelse. Denne anmeldelse har til formål at give en så grundig beskrivelse og analyse af ordbogen som muligt. Den anden anmeldelse er den minimerende anmeldelse, der også kaldes den selektive anmeldelse. Denne anmeldelse er bevidst begrænset til særlige aspekter ved ordbogen som fx udvalgte fagområder. Den sproglige tilgang, der også kaldes den fagsproglige tilgang. Denne tilgang fokuserer på en beskrivelse og evaluering af det eller de fagsprog, der behandles i ordbogen. I dette tilfælde er det således juridisk og

15 14 økonomisk fagsprog, idet ordbogsprojektet jo dækker forsikringsbranchen. Det kræves i forbindelse med denne tilgang, at anmelderen har en vis sproglig såvel som fagsproglig viden, og det er væsentligt, om ordbogen, der anmeldes, er monolingval, fx engelsk-engelsk, bilingval, fx dansk-engelsk eller polylingval, dvs. flersproget som dansk-engelsk-fransk. Det skyldes, at begrebet om ækvivalens er et væsentligt område, idet retssystemerne og institutionernes opbygning og beføjelsesområder, som tidligere nævnt, divergerer fra land til land, hvilket også påvirker terminologien, og dermed har betydning for, hvordan oversættelsen bliver korrekt. Ved denne tilgang er sproget altså afhængigt af den virkelige verden. Ovenfor blev princippet om den funktionelle metode behandlet, men der findes i forbindelse med ordbogsanmeldelse yderligere én metode, temporalmetoden. Temporalmetoden består af to fremstillingsmetoder: Den statiske fremstillingsmetode, der udelukkende beskæftiger sig med den udgave af ordbogen, der anmeldes (fx dansk-engelsk juridisk ordbog, 2. udgave, 1. oplag, 2006). Den dynamiske fremstillingsmetode, der sammenligner den aktuelle udgave af ordbogen med tidligere udgaver (fx dansk-engelsk økonomisk ordbog, 3. udgave, 2001 sammenlignet med dansk-engelsk økonomisk ordbog, 1. udgave, 1992). Denne metode har altså en tidssammenligning, i dette tilfælde på små 10 år, og den anmeldte ordbog placeres således i et såkaldt udviklingshistorisk perspektiv, og metoden har derfor betydning for den leksikografiske udvikling. Men hvis det drejer sig om en bedømmelse af ældre produkter som dansk-engelsk økonomisk ordbog 1. udgave, 1992 kan der imidlertid ikke være tale om en anmeldelse, men derimod om et bidrag til en historisk fremstilling. Det er altså kun nye eller forholdsvis nye produkter, der kan anmeldes som dansk-engelsk juridisk ordbog, 2. udgave, 1. oplag 2006, Den Danske Ordbog eller dansk-engelsk økonomisk ordbog, 3. udgave, Ordbogsbrugeren er det centrale i forbindelse med udarbejdelsen af en ordbog, og ordbogsbrugeren forventer, at betydningsangivelserne i ordbøger er korrekte. Derfor eksisterer der blandt ordbogsbrugerne to grundholdninger: En ordbog opgiver ordene i alfabetisk rækkefølge. Det der står i ordbogen er rigtigt. Dette er imidlertid ikke korrekt. Ikke alle ordbøger har en alfabetisk makrostruktur, ligesom alle ordbøger heller ikke angiver betydninger, og de ordbøger, der angiver betydninger, angiver ikke betydninger til samtlige ord, og leksikografiske eksperter udtaler endvidere, at både fagordbøger og almensproglige ordbøger har en forholdsvis høj fejlprocent i forbindelse med oversættelsesforslag. Det er derfor nødvendigt, at de leksikografiske definitioner er korrekte. I kritikken af foreliggende fremstillinger er udvalgt fire værker, der dels danner grundlag for denne afhandling, nemlig Den Danske Ordbog samt Politikens nye store Nudansk Ordbog, og som dels anvendes af sprogmedarbejdere og sprogstuderende, nemlig dansk-økonomisk ordbog, 2001 og dansk-engelsk juridisk ordbog, Disse to ordbøger omfatter ligeledes oversættelsesforslag til såvel juridiske som økonomiske fagtermer. Kritikken omfatter de fejl og mangler i ODS, som Oscar Lindholm gjorde opmærksom på i 1935 samt de oversættelsesforslag til engelsk der findes inden for en faldgrube inden for juridisk og økonomisk fagsprog i form af pensionsområdet, der, som tidligere nævnt, hører under livsforsikringsområdet. Konstruktive forslag ledsager kritikken, og disse forslag er dokumenteret med definitioner fra monolingvale engelsk-engelsk fagordbøger, der omhandler forsikringsbranchen samt danske værker, der dækker forsikringsområdet. Citaterne, der

16 15 er angivet med anførselstegn, er de autentiske ordbogsartikler, og de er gengivet i denne afhandling. I den sammenhæng skal det bemærkes, at definitionerne til lemmata indimellem har lille begyndelsesbogstav. Hvis der skulle foretages en omfattende kritik og analyse af de eksisterende fremstillinger og oversættelsesforslag til de respektive lemmata, kunne denne afhandling blive et særdeles omfattende værk. Dvs., at den statiske fremstillingsmetode anvendes, og der foretages den minimerende eller selektive anmeldelse. Et eksempel på en mindre god behandling af et lemma inden for forsikringsbranchen findes i Politikens store nye Nudansk Ordbog ved lemmaet skadeserstatning. Ved lemmaet findes denne definition: det at erstatte en skade, el. det beløb som en skade erstattes med=godtgørelse, kompensation, skadesløsholdelse. Definitionen burde have været fx: forsikringssum der udbetales fra forsikringsselskabet til kunden, hvis kunden ved en forsikringsbegivenhed har lidt økonomiske tab, som kan dokumenteres=erstatning, skadesudbetaling. Lemmaet får en forsikringsfaglig betydning, idet synonymudtrykkene erstatning og skadesudbetaling i dette forslag til definition af lemma er relateret til forsikringsbranchen. Udover at denne definition af lemmaet har en forsikringsfaglig betydning, er den derudover også forståelig for lægfolk, idet der ikke anvendes flere fagtermer end højst nødvendigt. For i Dansk Forsikringsleksikon, som er udarbejdet af fagfolk og hvis målgruppe er fagfolk og semifagfolk, anvendes denne formulering i forbindelse med udbetaling fra forsikringsselskabet ved lemmaet skadesforsikring: Betegner alle de former for forsikring, hvor selskabet alene hæfter for det faktisk lidte, dokumenterede økonomiske tab, forsikringstageren lider ved forsikringsbegivenheden. Denne definition er karakteriseret ved, at der anvendes mange fagord som hæfte for, det faktisk lidte, dokumenterede økonomiske tab og forsikringstageren. Som nævnt ovenfor i forslaget til definitionen er de to synonymudtryk til lemmaet forsikringsfaglige termer. De tre synonymudtryk til definition af lemma i Politikens store nye Nudansk Ordbog er ikke specifikt relateret til forsikringsbranchen. Dette dokumenteres ved opslag af de respektive lemmata i Juridisk Ordbog, Definitionen af lemmaet godtgørelse er her denne: benyttes ofte som betegnelse for en ydelse, som tilkendes, uanset at der ikke foreligger bevis for et konkret økonomisk tab, f.eks. som følge af ikke-økonomisk skade. Som vi så ovenfor i definitionen i Dansk Forsikringsleksikon, er skadesforsikring betinget af, at der kan dokumenteres økonomiske tab, så derfor er termen godtgørelse ikke korrekt anvendt i Politikens store nye Nudansk Ordbog. Ved lemmaet kompensation findes i Juridisk Ordbog en henvisning til lemmaet modregning, som defineres med en juridisk, fagsproglig forklaring: det forhold at en person, som har et krav mod en anden (et modkrav), og samtidig har en skyld til denne (hovedkrav), ved en derpå rettet erklæring anvender modkravet til hel eller delvis fyldestgørelse af hovedkravet, således at kravene ophører, så langt de dækker hinanden.

17 16 Det fremgår af definitionen, at kompensation i en juridisk sammenhæng kaldes for modregning, og som det også kan ses i definitionen, er dette lemma ikke relateret til forsikringsbranchen. Det tredje synonymudtryk skadesløsholdelse er ikke angivet i Juridisk Ordbog, hvorfor det må konkluderes, at lemmaet ikke er en specifik, juridisk term. Et andet mindre godt eksempel i Politikens store nye Nudansk Ordbog findes ved lemmaet driftsomkostninger, der, som det fremgår af afsnit 4, er den nye term for Erhvervsomkostninger. Her lyder definitionen således: omkostninger forbundet med at drive et foretagende. Den korrekte term inden for juridisk eller økonomisk fagsprog er selskab eller virksomhed, der burde erstatte foretagende i definitionen. I forbindelse med kritikken af foreliggende fremstillinger er det selvfølgelig først og fremmest oplagt at foretage opslag i Den Danske Ordbog for at se, om redaktionen har rettet op på Oscar Lindholms kritik fra Her er Oscar Lindholms kritik ikke blevet taget til efterretning. Ingen forsikringsfagmand er blevet anmodet om assistance i forbindelse med udarbejdelsen af de seks bind. Derudover er lemmaerne løsøreforsikring, forsikringsbegivenhed, dødsfaldsforsikring, nytegning og fripolice fremdeles heller ikke medtaget i ordbogen. Dog er der ved lemmaet løsøre en henvisning til løsøreforsikring, idet definitionen af løsøre lyder: ejendele der kan flyttes, fx husgeråd, møbler, maskiner og transportmidler; ANT fast ejendom; JF indbo SMS løsøreforsikring, ~pantebrev. Felterne med fed skrift i ordbogsartiklen angiver følgende: ANT angiver et antonym, dvs. et ord med modsat betydning, JF angiver, at ordet er betydningsbeslægtet, og SMS angiver, at der er tale om en sammensætning. Endelig angiver tegnet ~, at der er tale om en gentagelse af det forrige ord, altså løsøre. Definitionen er lemmaet løsøre er god, idet den ligner Topdanmarks forsikringsfaglige definition, som lyder: I forbindelse med vores landbrugs- og erhvervsforsikringer bruger vi ordet løsøre om de ejendele, der kan flyttes det vil sige modsat fast ejendom.. Løsøre kan for eksempel være maskiner, indbo, besætning og varelagre. Derudover er definitionen i Den Danske Ordbog kort og præcis med den rette blanding af fagsproglige og almensproglige ord. Definitionen i Topdanmarks forsikringsleksikon er selvsagt lidt mere uddybende, idet der er tale om en fagsproglig ordbog. Sammenlignet med definitionen i Den Danske Ordbog forklares det, at lemmaet anvendes i forbindelse med landbrugs- og erhvervsforsikringer, og at lemmaet derfor også dækker besætning og varelagre. Men bemærk stadigvæk Topdanmarks personlige brug af sproget her med anvendelse af de personlige pronominer vores og vi. Verbet nytegne er også opført - med to betydninger, hvoraf den ene er relateret til forsikringsbranchen: 1. tegne noget nyt; tegne noget igen (på en ny måde). 2. oprette eller forny et abonnement, et medlemskab, en forsikring e.l..;. Imidlertid er definitionen af lemmaet nytegne mindre god. Lemmaet nytegne tilhører udelukkende forsikringsbranchen, og man kan ikke nytegne et abonnement eller et medlemskab.

18 17 Disse tegnes eller fornys. I Dansk Forsikringsleksikon er den første del af definitionen til lemmaet nytegning denne: I internt sprogbrug i forsikringsselskaberne et udtryk for, at den aktuelle risiko ikke i forvejen i et eller andet omfang er afdækket i selskabet. Hvis dette er tilfældet, tales der ofte om forhøjelse eller omtegning. Specielt starten af definitionen (hovedsætningen) dokumenterer, at lemmaet kun findes inden for forsikringsbranchen, og derfor er definitionen af lemmaet i Den Danske Ordbog forkert. Lemmaet aldersrente er nu blevet optaget i Den Danske Ordbog, og forklaringen til lemmaet lyder: økonomisk alderdomsunderstøttelse for personer der var fyldt 65 år ENC ordningen erstattet af folkepension i Grunden til at verbet i definitionen er i datid skyldes, at det i feltet for betydningsangivelser (ENC) ved lemmaet fremgår, at ordningen blev erstattet af folkepension i Et opslag ved lemmaet folkepension bekræfter denne forklaring, idet definitionen af dette lemma er følgende: pension som kan udbetales til alle der er fyldt 65 år, består af et indeksreguleret grundbeløb og pensionstillæg, samt et evt. personligt tillæg; JF aldersrente ENC indført i Det kan således konkluderes, at folkepension er den nye term for aldersrente. Lindholms kritik af fejl i synonymforklaringerne af ansvarsforsikring og garantiforsikring kan ikke vurderes, idet kun lemmaet ansvarsforsikring er optaget i Den Danske Ordbog. Her er forklaringen til lemmaet: forsikring der dækker skader el. tab som forsikringstageren direkte el. indirekte kommer til at påføre andre ; JF kaskoforsikring Definitionen er udmærket. Den er kort og præcis uden brug af for mange fagord. Til sammenligning lyder definitionen af lemmaet ansvarsforsikring i Dansk Forsikringsleksikon: Ansvarsforsikring er en forsikring mod det tab en person eller andet retssubjekt fx et selskab eller en forening lider ved at blive erstatningspligtig over for tredjemand som følge af en skadevoldende begivenhed eller undladelse. En ansvarsforsikring dækker det retlige erstatningsansvar, sikrede pådrager sig. Denne definition bærer præg af et stort brug af fagtermer som retssubjekt, erstatningspligtig over for tredjemand, skadevoldende begivenhed eller undladelse og det retlige erstatningsansvar. En almensproglig ordbog som Den Danske Ordbog og en fagordbog som dansk-engelsk juridisk ordbog har selvsagt forskellige brugergrupper, men i dansk-engelsk juridisk ordbog, 2006 findes en rigtig god forklaring ved lemmaet garantiforsikring. Her står der efter oversættelsesforslaget, som er recourse guarantee: garantiforsikringer er ikke ansvarsforsikringer, og forsikringsselskabet har fuld regres mod den misligholdende part (debitor). Definitionen retter op på Lindholms kritik, idet det i ordbogsartiklen fremgår, at ansvarsforsikring og garantiforsikring ikke er synonymer. Den engelske oversættelse til lemmaet er god. Et opslag i den monolingvale engelsk-engelsk Oxford Business English Dictionary giver nemlig følgende juridiske forklaring ved lemmaet recourse:

19 18 the legal right to claim money from somebody for a loss, injury, etc. that they have caused. Det fremgår af den engelske definition, at der er overensstemmelse mellem garantiforsikring og recourse i forbindelse med formuleringerne fuld regres mod den misligholdende part og the legal right to claim money from somebody. I Gyldendals Fremmedordbog, 1987, defineres lemmaet regres på denne måde: afkrævning af beløb hos person for hvem man har måttet udrede beløbet. Definitionen af lemmaet regres er altså i overensstemmelse med den engelske formulering the legal right to claim money from somebody. Det som ODS formentlig havde gjort forkert, og som Oscar Lindholm angreb, var at redaktionen bag ODS forvekslede garantiforsikring med kombineret entrepriseforsikring. I denne afhandlings praktiske del fremgår det, at garantiforsikring ofte er forbundet med entreprisegarantier. Men lemmaet kombineret entrepriseforsikring har ingen relation til garantiforsikring og entreprisegarantier, idet definitionen af lemmaet kombineret entrepriseforsikring i ordbogen på forsikringskoncernen TrygVestas hjemmeside er følgende: All-risk forsikring for byggearbejder (broer, tunnel, veje og huse) kan inkludere ansvarsforsikring. Af definitionen fremgår det, at kombineret entrepriseforsikring kan indeholde en ansvarsforsikringsdel. Lemmaet genforsikring har fået en bedre forklaring i Den Danske Ordbog. I 1935 angreb Oscar Lindholm, at forklaringen i ODS til lemmaet var uforståelig. Forklaringen til genforsikring i Den Danske Ordbog er denne: forsikring som et forsikringsselskab tegner i et andet selskab så risikoen fordeles SYN reassurance. Angivelsen i fed skrift (SYN) er synonymudtrykket reassurance. Forklaringen er god, idet den er kort og præcis og uden brug af mange fagtermer. Dette medfører, at forklaringen er forståelig for lægfolk, som Den Danske Ordbog også henvender sig til. I henhold til afsnit 2.1, hvor begrebet genforsikring blev gennemgået, dækker definitionen af lemmaet desuden begrebet genforsikring fagligt korrekt. I afsnit 2 fremgik det, at ækvivalens er en vigtig del i oversættelses- og produktionsordbøger, ligesom det tidligere i dette afsnit fremgik, at kvaliteten mellem lemmata og ækvivalens har den højeste prioritet i blandt leksikografiske eksperter. Ækvivalentproblematikken er et væsentligt område at behandle i forbindelse med kritikken af foreliggende fremstillinger. Pensionsområdet, som hører under livsforsikring, er nemlig ikke ækvivalent, når de danske og de engelske pensionsordninger skal sammenlignes. Derfor er det nødvendigt at forklare de danske pensionsordninger og relatere dem til de engelske og analysere og kommentere oversættelsesforslagene i foreliggende fremstillinger. Et opslag på Topdanmarks hjemmeside viser, at selskabet tilbyder seks forskellige pensionsordninger. Det skal bemærkes, at definitionerne af de seks pensionsordninger er redigeret en smule om i en mere neutral sprogbrug i forhold til fremstillingen på Topdanmarks hjemmeside. Det skyldes at selskabets brug af fx personlige pronominer ikke er væsentlig i forbindelse med forklaringen af pensionsordningerne. De seks pensionsordninger Topdanmark tilbyder er følgende:

20 19 Kapitalpension er en opsparingsordning, som sikrer opspareren et engangsbeløb, når vedkommende går på pension. Opspareren har således mulighed for at få et samlet beløb, som opspareren selv kan råde over fra starten af pensionen. Pengene kan fx anvendes til at afvikle lån i fast ejendom. Ratepension er en opsparingsordning, som sikrer opspareren en udbetaling én gang om måneden, når opspareren går på pension. Denne forsikring kompenserer for en stor del af den indtægt, som opspareren mister ved ikke længere at arbejde. Unit Link Pension er en pensionsopsparing, hvor opspareren selv er med til at bestemme, hvordan, dvs. i hvilke værdipapirer, opsparingen bliver investeret. Denne pension kan oprettes som kapitalpension eller ratepension, og er på den måde en variant af de to førnævnte pensionsordninger. Livrente er en pensionstype, som er anderledes end andre pensionstyper, idet den kan købes uanset alder. Der er heller ingen grænse for, hvornår den sidste udbetaling fra opsparingen skal finde sted, og på den måde kan opspareren sikre sig et fast tilskud hver måned til folkepensionen, indtil opspareren dør. Top Ekstra Pension er et supplement til en kapital- eller ratepension, og henvender sig til de opsparere, der selv vil afgøre, hvornår de går på pension. Forsikringen giver pensionsopspareren mulighed for at modtage forhøjede pensionsudbetalinger i overgangsperioden fra opspareren går på pension til opspareren er berettiget til at modtage folkepension fra det offentlige. Ophørspension er en pensionsordning, der henvender sig specifikt til selvstændig erhvervsdrivende, hvor opspareren har sparet op i den virksomhed, som opspareren ejer, i stedet for at have sparet op på en pensionsordning. Når opspareren går på pension kan overskuddet fra salget af virksomheden indsættes på en ophørspension. I en oversættelsessituation skal vi altså her se på, hvad der findes af oversættelsesforslag til lemmaet livsforsikring i de foreliggende fremstillinger. Dansk-engelsk økonomisk ordbog, 2001, har en omfattende ordbogsartikel ved lemmaet. Den er som følger: livsforsikring som begreb life assurance; life insurance; ~-svirksomhed life business; en enkelt ~ life (assurance/insurance) policy; tegne ~ (fra selskabets side) effect/write life assurance; (fra forsikringstagers side) take out a life (assurance) policy; ~ med udbetaling i levende live endowment policy; ~ med udbetaling ved død pure life policy. I dansk-engelsk juridisk ordbog, 2006, findes denne ordbogsartikel ved lemmaet livsforsikring: livsforsikring life assurance/insurance livsvarig livsforsikring whole-life insurance; whole-life policy se dødsfaldsforsikring; ophørende livsforsikring term assurance/insurance se (ren) risikoforsikring under risikoforsikring. Nu skal vi studere de engelske oversættelsesforslag ved at se nærmere på betydningen af de engelske termer, der anvendes i oversættelsesforslagene.ved lemmaet endowment giver Oxford Business English Dictionary denne forklaring: a type of investment that you can buy from an insurance company in which you make regular payments over a period of time, or until you die, after which the company pays out an amount of money. Dictionary of Insurance tilbyder ved lemmaet endowment insurance følgende forklaring: A life insurance policy under which the sum insured is payable on the sooner of death or expiry of a given term of years. The policy combines savings with life protection and can be used to repay mortgages and other loans. The policy generally acquires a surrender value and loan value after a period of time. The policy can be with or without profits.