DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV"

Transkript

1 DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010

2 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: international, sammenligning, sundhed, statistik, indikatorer, OECD Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 2,0 Versionsdato: Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, november For spørgsmål vedrørende publikationens indhold kan følgende kontaktes: Fuldmægtig Margrethe Eberth / ) Student Carsten Rødseth Barsøe / ) 2

3 Indhold 1 Indledning og sammenfatning Hvad indeholder sammenligningen? Hovedkonklusioner Sundhedsudgifter (kapitel 2) Sundhedsfagligt personale (kapitel 3) Aktivitet (kapitel 4) Ressourceanvendelse og produktivitet (kapitel 5) Kvalitet i behandlingen (kapitel 6) Livsstil rygning, alkohol og svær overvægt (kapitel 7) Middellevetid (kapitel 8) Dødelighed (kapitel 9) 17 2 Sundhedsudgifter Samlede sundhedsudgifter pr. indbygger Gennemsnitlig årlig vækst i sundhedsudgifter Sundhedsudgifternes andel af BNP Sundhedsudgifternes andel af BNP Andel offentlig finansiering af sundhedsvæsenet Sundhedsfagligt personale Fuldtidsbeskæftigede på sygehuse Speciallæger (ekskl. almen medicin) Speciallæger i almen medicin Nyuddannede læger Nyuddannede læger Læger uddannet i udlandet Autoriserede læger Sygeplejersker Sygeplejersker Aktivitet Stationære og ambulante operationer Stationære og ambulante operationer Ambulante operationers andel af samlede operationer Udskrivninger Udskrivninger

4 5 Ressourceanvendelse og produktivitet Liggetid Liggetid for hospitalspatienter Kvalitet i behandlingen Kvalitet i behandlingen på kræftområdet Overlevelsesrater for brystkræft Overlevelsesrater for livmoderhalskræft Overlevelsesrater for tyk/endetarmskræft Screeningsrater for livmoderhalskræft Kvalitet i behandlingen af akutte sygdomme dages dødelighed efter indlæggelse for blodprop i hjernen dages dødelighed efter indlæggelse for hjerneblødning dages dødelighed efter indlæggelse for blodprop i hjertet Kvalitet i behandlingen af kroniske sygdomme Astmaindlæggelser Astmadødelighed Kvalitet i forebyggelsen af smitsomme sygdomme Influenzavaccination af ældre Kighostevaccination Mæslingevaccination Livsstil: Rygning, alkohol og svær overvægt Andel daglige rygere Udvikling i andel daglige rygere Alkoholforbrug Udvikling i alkoholforbruget Andel svært overvægtige fordelt på køn Udvikling i andel svært overvægtige 69 8 Middelevetid Middellevetid Middellevetid Middellevetid for kvinder Middellevetid for kvinder Middellevetid for mænd Middellevetid for mænd Potential Years of Life lost (Pyll) Potential Years of Life lost (Pyll)

5 9 Dødelighed Dødelighedsrater for iskæmisk hjertesygdom Udvikling i dødelighedsrater for iskæmisk hjertesygdom Dødelighedsrater for blodprop i hjertet Udvikling i dødelighedsrater for blodprop i hjertet Dødelighedsrater for kræft Udvikling i dødelighedsrater for kræft Antallet af nye kræfttilfælde Dødelighedsrater for selvmord Udvikling i dødelighedsrater for selvmord Dødelighedsrater for børnedødelighed Dødelighedsrater for børnedødelighed Befolkningens selvopfattede sundhedstilstand Udvikling i befolkningens selvopfattede sundhedstilstand English Summary Issues covered by the analysis Main conclusions Health expenditures (chapter 2) Health employment (chapter 3) Activity (chapter 4) Use of resources and productivity (chapter 5) Quality of care (chapter 6) Lifestyle smoking, alcohol and obesity (chapter 7) Life Expectancy (chapter 8) Mortality (chapter 9) Bilag 1: Data Kapitel 2 Sundhedsudgifter Kapitel 3 Sundhedsfagligt personale Kapitel 4 Aktivitet i sundhedssektoren Kapitel 5 Ressourceanvendelse og produktivitet på sygehuse Kapitel 6 Kvalitet i behandlingen Kapitel 7 - Livsstil: Rygning, alkohol og svær overvægt Kapitel 8 - Middellevetid Kapitel 9 - Dødelighed 118 5

6 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Hvad indeholder sammenligningen? Med denne publikation ønsker Sundhedsstyrelsen at sammenligne det danske sundhedsvæsen med sundhedsvæsenet i de lande, vi normalt sammenligner os med på sundhedsområdet blandt de nordiske og andre europæiske lande: Sverige, Norge, Finland, Storbritannien,, Frankrig og. Disse lande er udvalgt, fordi såvel landenes sundhedssystemer som befolkningens livsstil gør en sammenligning med det danske sundhedsvæsen og den danske befolknings livsstil og sundhedstilstand relevant. Publikationen har tidligere været udgivet i regi af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Som følge af en reorganisering af opgaver mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen vil publikationen fremadrettet blive udgivet af Sundhedsstyrelsen, der har ansvar for data og dokumentation på sundhedsområdet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udgav desuden i februar 2010 en international benchmarking af det danske sygehusvæsen, hvor det danske sygehusvæsen sammenlignes med andre landes sygehusvæsener. Denne publikation kan findes på Publikationen Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv indeholder internationale sammenligninger inden for følgende områder: sundhedsudgifter sundhedsfagligt personale aktivitet ressourceanvendelse og produktivitet kvalitet i behandlingen livsstil middellevetid dødelighed Den internationale sammenligning er baseret på oplysninger, som indsamles regelmæssigt af OECD. Disse OECD-oplysninger dækker store dele af sundhedsområdet og anvendes ofte i internationale sammenligninger af sundhedssystemer. De enkelte indikatorer til denne publikation er udvalgt, så de bredt dækker sundhedsvæsenet. Samtidig har kriterierne for udvælgelse af indikatorerne været, at de tilgængelige data skulle være sammenlignelige, så opdaterede som muligt og af en rimelig kvalitet. For alle emner berørt i publikationen er valget af indikatorer dog begrænset af tilgængelige internationale data. De indikatorer, der er at finde i publikationen, giver 6

7 derfor ikke nødvendigvis et endegyldigt og fuldt dækkende billede af emnerne og sundhedsvæsenet generelt. OECD og medlemslandene arbejder løbende på at sikre datakvaliteten og forbedre sammenligneligheden af oplysningerne om sundhedsområdet i de enkelte medlemslande. På en lang række områder er det vanskeligt at sammenligne OECDlandenes sundhedssystemer på grund af forskelle i dataopgørelses- og indberetningsmetoder. Internationale sammenligninger må derfor altid foretages med forbehold for de forskelle, der er i de enkelte landes måder at opgøre, registrere og indberette data. Selvom landene i sammenligningen er udvalgt med sammenlignelighed for øje, eksisterer der forskelle. Forskellene findes såvel i landenes organisering af sundhedsvæsenet som i befolkningernes sundhedstilstand. F.eks. kan landenes forskellige fordeling af sundhedsopgaver i hhv. sygehussektor, praksissektor og den kommunale sundhedssektor bl.a. påvirke størrelsen af landenes sygehusudgifter og opgørelser af sygehuspersonale. I sammenligningen indgår også gennemsnittet for -landene, som var medlemmer af EU før udvidelsen den 1. maj landene er Belgien,, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg,, Portugal, Spanien, Sverige, Storbritannien, og Østrig. Endelig indgår gennemsnittet for OECD-landene 1. OECD-landene er pr. 1. juli 2010 Australien, Belgien, Canada, Chile,, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Japan, Korea, Luxembourg, Mexico,, Norge, New Zealand, Polen, Portugal, Slovakiet, Schweiz, Spanien, Sverige, Storbritannien, Tjekkiet, Tyrkiet,, Ungarn, USA og Østrig. Siden 1. juli 2010 er Israel og Slovenien også blevet medlemmer af OECD. I det følgende præsenteres en mere detaljeret gennemgang af publikationens hovedkonklusioner struktureret omkring publikationens kapiteloverskrifter. 1.2 Hovedkonklusioner Sundhedsudgifter (kapitel 2) De danske sundhedsudgifter ligger relativt højt. bruger i 2007 godt kr. pr. indbygger på sundhedsområdet, hvilket er mere end gennemsnittet for OECD og. Den årlige vækst i sundhedsudgifter i har i perioden ligget på 3,7 pct., hvilket er lavere end gennemsnittet for og OECD. De danske sundhedsudgifter udgør 9,7 pct. af BNP, hvilket er et højere niveau end gennemsnittet for og OECD, jf. figur 1.1. Høje sundhedsudgifter er ikke ensbetydende med, at borgerne får den bedste kvalitet i behandlingen, og at der sik- 1 OECD-gennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnit af landene. Der tages således ikke højde for landenes relative BNP, befolkningsstørrelse eller lignende. Gennemsnittet er beregnet, såfremt der har været data til rådighed for minimum 20 ud af de 31 OECD-lande. 7

8 res mest mulig sundhed for pengene. Det er derfor centralt også at have fokus på bl.a. ressourceanvendelse og kvalitet. Figur 1.1 Samlede sundhedsudgifters andel af BNP 2008, pct. 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 Frankrig Sverige OECD Storbritannien Norge Finland Kilde: OECD Health Database Anm.: : Data inkluderer udgifter betalt af det offentlige, private forsikringsordninger og privat egenbetaling, herunder udgifter til investeringer på sundhedsområdet. 8

9 I udgør de offentlige sundhedsudgifter 84,5 pct. af de samlede sundhedsudgifter, hvilket er den højeste andel i sammenligningen, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Offentlig/privat andel af de samlede sundhedsudgifter 2008, pct. Norge Storbritannien Sverige Frankrig Finland OECD 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Offentlig Privat Kilde: OECD Health Database Anm.: : 2007, I Frankrig, og er finansieringen af sundhedssystemet baseret på obligatoriske sociale forsikringsbidrag. I OECD s afgrænsning af offentlige sundhedsudgifter indgår socialforsikringsbidrag, idet der er tale om obligatorisk forsikring Sundhedsfagligt personale (kapitel 3) Der er relativt mange fuldtidsbeskæftigede på sygehuse i. I er der i 2008 ca. 17,4 fuldtidsbeskæftigede på offentlige sygehuse pr indbyggere, hvilket er et lavere niveau end Norge, der har flest fuldtidsbeskæftigede på sygehuse, jf. figur

10 Figur 1.3 Fuldtidsbeskæftigede på sygehuse 2008, alt personale, pr indbyggere Norge Frankrig Kilde: OECD Health Database 2010, Sundhedsstyrelsen (danske data for fuldtidsbeskæftigede). Anm.: Data omhandler alle beskæftigede på offentlige og private sygehuse samt specialiserede sygehuse. Danske data dækker kun offentlige sygehuse. Der er ikke lavet gennemsnit for og OECD, da der ikke er tilstrækkeligt med data. Data mangler for Finland, Sverige, og Storbritannien. har med ca. 2,4 fuldtidsbeskæftigede læger på offentlige sygehuse pr indbyggere flere læger på sygehus end i de andre lande i sammenligningen, jf. figur 1.4. Data for fuldtidsbeskæftigede på sygehuse er i baseret på lønoplysninger. I 2. kvartal 2008 var der i konflikt på sundhedsområdet, herunder sygehusene, hvilket kan påvirke danske data for 2008 for antallet af fuldtidsbeskæftigede på sygehuse. 10

11 Figur 1.4 Fuldtidsbeskæftigede læger på sygehuse 2008, pr indbyggere Norge Frankrig Kilde: OECD Health Database 2010, Sundhedsstyrelsen (danske data for fuldtidsbeskæftigede). Anm.: Data omhandler beskæftigede læger på offentlige og private sygehuse samt specialiserede sygehuse. Danske data dækker kun offentlige sygehuse. Der er ikke lavet gennemsnit for og OECD, da der ikke er tilstrækkeligt med data. Data mangler for Finland, Sverige, og Storbritannien. I er der ca. 2,7 speciallæger med patientkontakt (eksklusiv almen medicin) pr indbyggere, hvilket er højere end gennemsnittet for og OECD. 2 Ydermere er der i ca. 0,7 speciallæge i almen medicin med patientkontakt pr indbyggere, hvilket er lavere end gennemsnittet for og OECD. uddanner relativt mange læger. I uddannes flere læger pr indbyggere end i de øvrige lande i sammenligningen og gennemsnittet for og OECD. 2 OECD har i OECD Health Data 2010 ændret i kategorierne for sundhedsfagligt personale, hvilket giver enkelte ændringer sammenlignet med data fra OECD Health Data I denne forbindelse er de danske data for speciallæger med patientkontakt blevet gennemgået og valideret på ny, hvilket har medført ændringer i danske data. 11

12 1.2.3 Aktivitet (kapitel 4) I kapitlet ses på aktivitet på sygehuse. I 2008 blev der i udført knap 72 operationer på indlagte patienter pr indbyggere, hvilket er et højere aktivitetsniveau end gennemsnittet for og OECD, jf. figur 1.5. Desuden udførtes godt 70 ambulante operationer pr indbyggere. Figur 1.5 Stationære operationer 2008, pr indbyggere Storbritannien Sverige OECD Finland Kilde: OECD Health Database Anm.: Sverige og : data fra Data mangler for Norge og Frankrig. OECD gennemsnit er beregnet på baggrund af 23 lande. gennemsnit er beregnet på baggrund af 13 lande. Antallet af operationer i er fra 2001 til 2007 steget. I 2008 faldt antallet af operationer i, hvilket kan henføres til, at der i 2. kvartal 2008 i var konflikt på sundhedsområdet, herunder sygehusene. I udgør ambulante operationer ca. halvdelen af alle operationer, hvilket er højere end - gennemsnittet. havde med knap udskrivninger pr indbyggere i 2008 lidt flere udskrivninger end gennemsnitligt i OECD og færre udskrivninger end gennemsnitligt i Ressourceanvendelse og produktivitet (kapitel 5) Ressourceanvendelse og produktivitet vedrører forholdet mellem det, der er blevet produceret og hvor mange ressourcer (input), der er blevet anvendt til at producere det pågældende output. I kapitlet ses på ressourceanvendelse og produktivitet på sygehuse. Gennemsnitlig liggetid har en positiv sammenhæng med effektiv ressourceanvendelse. har med en gennemsnitlig liggetid for somatiske patienter på 3,5 dage de laveste gennemsnitlige liggetider sammenlignet med de andre lande og gennemsnittet for og OECD. 12

13 På linje med øvrige emner berørt i publikationen er valget af indikatorer begrænset af tilgængelige internationale data. Derfor giver indikatorerne i kapitlet ikke et endegyldigt og fuldt dækkende billede af ressourceanvendelse og produktivitet inden for sygehusvæsenet Kvalitet i behandlingen (kapitel 6) Internationalt er der på kvalitetsområdet indikatorer for visse kræftformer, akutte og kroniske sygdomme, samt forebyggelsen af smitsomme sygdomme. Der er ikke kvalitetsindikatorer for alle behandlingsområder. Internationalt arbejdes bl.a. i regi af OECD på at udvikle flere sammenlignelige indikatorer for kvalitet i behandlingen. Indikatorerne for kvalitet i behandlingen opdateres generelt kun hvert andet år i modsætning til andre områder, hvor data opdateres hvert år. Overlevelsesrater efter indlæggelse for hjerte-karsygdomme og kræftsygdomme er et udtryk for den kliniske kvalitet, dvs. outcome af behandlingen. De to sygdomsområder repræsenterer de største dødelighedsrater på tværs af landene i sammenligningen. Danske kræftpatienter har relativ lav overlevelse sammenlignet med kræftpatienter i de øvrige lande i sammenligningen. For både livmoderhalskræft og tyk/endetarmskræft har lavere overlevelsesrater end gennemsnittet for OECD og, jf. figur 1.6 og 1.7. Figur års relative overlevelsesrater for livmoderhalskræft, pct., Finland ( ) ( ) Frankrig ( ) Norge ( ) Sverige ( ) OECD (14) (7) ( ) Storbritannien ( ) Kilde: OECD (2009): Health at a Glance. Anm.: Aldersstandardiserede rater. Data mangler for. Data for Frankrig Gennemsnit for OECD baseret på 14 lande, baseret på 7 lande. Tyk/endetarmskræft er den tredjehyppigste kræftform for både mænd og kvinder. Figur års relative overlevelsesrater for tyk/endetarmskræft , pct. 13

14 Finland ( ) Sverige ( ) ( ) Norge ( ) OECD (14) Frankrig ( ) (7) ( ) Storbritannien ( ) Kilde: OECD (2009): Health at a Glance. Anm.: Aldersstandardiserede rater. Data mangler for. Sverige: , og Norge: , Frankrig Gennemsnit for OECD baseret på 14 lande, baseret på 7 lande. For brystkræft har en højere overlevelsesrate end gennemsnittet for OECD, men en lavere overlevelsesrate end gennemsnittet for, jf. figur 1.8. Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt danske kvinder. Data på kræftområdet omhandler patienter, der er diagnosticeret i 2002, og den relative overlevelse er beregnet for For de tre kræftformer er data et udtryk for behandlingskvalitet på kræftområdet, før kræftpakkerne blev indført i. Figur års relative overlevelsesrater for brystkræft, pct., Sverige ( ) Finland ( ) ( ) Frankrig ( ) (7) ( ) Norge ( ) OECD (14) Storbritannien ( ) Kilde: OECD (2009): Health at a Glance. Anm. Aldersstandardiserede rater. Data mangler for. Data for Frankrig Gennemsnit for OECD baseret på 14 lande, baseret på 7 lande. ligger højt placeret i forhold til andre lande på behandling af hjertekarsygdomme. For 30-dages dødeligheden efter indlæggelse for hjerneblødning er dødeligheden i lavere end gennemsnittet for og OECD. For 30- dages dødeligheden efter indlæggelse for blodprop i hjernen og blodprop i hjertet (AMI) har de laveste dødeligheder i sammenligningen, jf. figur

15 Figur dages dødelighed efter indlæggelse med blodprop i hjertet (AMI) 2007, pct. Sverige Norge OECD Finland Storbritannien Kilde: OECD (2009): Health at a Glance. Anm.: Køns- og aldersstandardiserede rater. Raterne er in-hospital case-fatality rates, dvs. der medregnes alene dødsfald, som sker på det samme hospital, hvor indlæggelsen er sket. Data for er fra For kvalitet i behandlingen af kroniske sygdomme sammenlignes internationalt indikatorer vedrørende astmaindlæggelser og dødelighed. For begge ligger lavere end gennemsnittet for OECD og. For kvalitet i forebyggelsen af smitsomme sygdomme sammenlignes vaccinationsudbredelsen på tre områder. For alle tre ligger vaccinationsudbredelsen i lavere end gennemsnittet for EU- 15 og OECD Livsstil rygning, alkohol og svær overvægt (kapitel 7) Borgernes livsstil har stor betydning for udviklingen af sygdomme og forbruget af sundhedsydelser. Desuden påvirker livsstil antallet af leveår og antallet af gode leveår. I kapitlet sammenlignes tre væsentlige risikofaktorer i form af tobak, alkohol og svær overvægt. Tobak er en afgørende risikofaktor for bl.a. to af de største årsager til for tidlig død i OECD-landene, nemlig kredsløbssygdomme og en række former for kræft. Sygdomme som følge af rygning udvikler sig typisk over en lang årrække. Derfor har andelen af rygere mange år tilbage i tiden indflydelse på det sygdomsbillede, der ses i dag. Den relativt lave danske middellevetid, jf. kap. 9 om middellevetid, forbindes ofte med et højt forbrug af alkohol og tobak i. Siden 2001 er der sket ændringer i forbruget af alkohol og tobak i. I ryger 23,0 pct. af befolkningen over 15 år dagligt i 2008, hvilket er færre end gennemsnittet for OECD og på hhv. 23,7 pct. og 23,8 pct., jf. figur

16 Figur 1.10 Andel daglige rygere af samlet befolkning 2008, pct. Frankrig OECD Norge Finland Storbritanien Sverige Kilde: OECD Health Database Anm.: : 2005 data, Sverige: 2006 data. Gennemsnit for OECD og beregnet med 2008 data eller seneste data for landene. Data viser andelen af daglige rygere på 15 år og derover. Andelen af daglige rygere i er i gennemsnit faldet med 3,5 pct. årligt i perioden , hvor gennemsnittet for er 1,3 pct. Alkohol er ligeledes en væsentlig risikofaktor, idet et for højt forbrug kan være med til at forårsage kredsløbssygdomme og nogle former for kræft. har et relativt højt alkoholforbrug pr. indbygger. På trods af, at har oplevet et relativt stort fald i alkoholforbrug i forhold til de andre lande i sammenligningen, har stadig et højere alkoholforbrug end gennemsnittet for og OECD. har en lavere andel svært overvægtige end gennemsnittet for OECD og -landene. Andelen af svært overvægtige er steget de sidste år i. Samme tendens ses i de lande, vi normalt sammenligner os med. Overvægt er et stigende problem i OECD-landene. Overvægt kan bl.a. være med til at forårsage type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme og visse former for kræft Middellevetid (kapitel 8) Middellevetiden indikerer, hvor lang tid en nyfødt kan forvente at leve. Middellevetiden i et land er tæt forbundet med befolkningens sygelighed og dødelighed. Disse bestemmes bl.a. af livsstil og levevilkår. Risikoadfærd som eksempelvis rygning, højt alkoholbrug, usund kost og for lidt motion er tæt forbundet med forskellige sygdomme og for tidlig død. Forskelle i middellevetid på tværs af landene afspejler derfor også andre forhold end et lands sundhedsvæsen og indsatsen heri. I 2008 lå middellevetiden i i gennemsnit på 78,8 år for den samlede befolkning, hvilket er lavere end samtlige lande, vi normalt sammenligner os med, samt gennemsnittet for og OECD, jf. figur

17 Figur 1.11 Middellevetid for samlet befolkning 2008, antal år Sverige Frankrig Norge Finland Storbritannien OECD Kilde: OECD Health Da tabase Anm.: Storbritannien: har siden 2001 oplevet en fremgang på 1,8 år i den forventede middellevetid for hele befolkningen. Fremgangen er på niveau med gennemsnittet for EU- 15 og større end gennemsnittet for OECD. De danske kvinders middellevetid er i 2008 i gennemsnit 81,0 år, hvilket er godt et år under gennemsnittet for OECD og knap 2 år under gennemsnittet for. Siden 2001 er middellevetiden for kvinder i i gennemsnit steget med 1,7 år, hvilket er den største stigning i sammenligningen. Danske mænds middellevetid er i 2008 væsentligt lavere end gennemsnittet for og de øvrige lande i sammenligningen, undtagen Finland. Danske mænds middellevetid er i 2008 på niveau med Finland og gennemsnittet for OECD. I perioden er danske mænds middellevetid i gennemsnit steget med 1,8 år, hvilket er en lavere stigning end gennemsnittet for og OECD. I er der i Potential Years of Life lost (Pyll) pr indbyggere. Kun i Finland og gennemsnittet for OECD er denne indikator for for tidlig død i en befolkning større. I perioden er der for sket et fald i Pyll pr indbyggere Dødelighed (kapitel 9) Dødelighedsrater indikerer antallet af borgere, der dør af bestemte sygdomme. I kapitlet gives et indblik i udviklingen i dødelighed på baggrund af dødelighedsrater for bl.a. de hyppigst forekommende dødsårsager i, som er hjertekarsygdomme og kræft. De danske dødelighedsrater for iskæmisk hjertesygdom (forsnævring af kranspulsåren) og blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) er lavere end gennemsnittet for og OECD. har i perioden oplevet det højeste gennem- 17

18 snitlige årlige fald i dødeligheden for iskæmisk hjertesygdom og for blodprop i hjertet blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. I 2006 døde 199,4 pr indbyggere af kræft i, hvilket er det højeste antal blandt de lande, som vi normalt sammenligner os med, samt gennemsnittet for og OECD, jf. figur Figur 1.12 Dødelighedsrater for kræft 2007, dødsfald pr indbyggere Finland Sverige Norge Frankrig OECD Storbritannien Kilde: OECD Health Database Anm.: Data for og er for Kræftdødeligheden i er faldet fra 2001 til 2002, hvorefter den har været nogenlunde uændret. Dette skyldes bl.a., at relativt mange danskere får kræft. I 2008 var der i 321,1 nye tilfælde af kræft pr indbyggere (incidensraten). Med undtagelse af 2002 ligger med den højeste incidensrate for kræft blandt de lande, som indgår i sammenligningen, jf. figur

19 Figur 1.13 Incidensrater for kræft samlet set , pr indbyggere Finland Frankrig Norge Sverige Storbritannien OECD Kilde: OECD Health Database Anm.: Incidensraterne er standardiseret ift. World Standard Population 1960 og bygger på tal fra International Agency for Research on Cancer (IARC). Norge: mangler data for Ikke tilstrækkelig med data til at lave OECD-gennemsnit for Selvmordsrater og børnedødelighed indgår ofte i internationale sammenligninger for at give et billede af dødeligheden blandt befolkningsgrupper med psykiske lidelser samt børn. I 2006 var der 9,9 selvmord pr indbyggere i, hvilket er under gennemsnittet for og OECD. Børnedødeligheden i på 4,0 dødsfald pr levendefødte børn i 2008 ligger under OECDgennemsnittet, men højere end gennemsnittet for. Danskerne opfatter sig selv som værende sunde. Andelen af den danske befolkning, der opfatter sig selv som værende sunde, har været stort set uændret i perioden

20 2 Sundhedsudgifter bruger i 2007 godt kr. pr. indbygger på sundhedsområdet, hvilket er mere end gennemsnittet for OECD og. Der er dog stor forskel på borgeres ressourceforbrug afhængig af alder mv. Den årlige vækst i sundhedsudgifter i har i perioden ligget på 3,7 pct., hvilket er lavere end gennemsnittet for og OECD. De danske sundhedsudgifter udgør 9,7 pct. af BNP, hvilket er et højere niveau end gennemsnittet for og OECD. Sundhedsudgifternes andel af BNP giver et billede af, hvor meget sundhedsudgifterne udgør i forhold til landenes samlede økonomier. ligger højest i sammenligningen i forhold til den offentlige sektors andel af sundhedsudgifterne. 3 Høje sundhedsudgifter er ikke ensbetydende med, at borgerne får den bedste kvalitet i behandlingen, og at der sikres mest mulig sundhed for pengene. Det er derfor centralt at have fokus på andre indikatorer som ressourceanvendelse og kvalitet. 3 Til opgørelse og indberetning af de danske sundhedsudgifter til internationale organisationer (OECD, WHO og EU) følges OECD s standarder for sundhedsregnskaber, A System of Health Accounts (SHA). Denne internationale afgrænsning af sundhedsudgifter afviger på en række områder fra den nationale afgrænsning. I de danske data for sundhedsudgifter er der et databrud mellem 2002 og 2003, da her for første gang indberettede efter de angivne retningslinjer i SHA. 20

21 2.1 Samlede sundhedsudgifter pr. indbygger 2008 De samlede sundhedsudgifter (både de offentlige og de private sundhedsudgifter) pr. indbygger i udgjorde i 2007 ca kr., hvilket er højere end gennemsnittet for OECD og på hhv. ca kr. og ca kr., jf. figur 2.1. Blandt landene i sammenligningen har Norge og i 2008 et højere udgiftsniveau end. Sundhedsudgifterne i de to lande er hhv. knap kr. og knap kr. pr. indbygger. Figur 2.1 Samlede sundhedsudgifter pr. indbygger 2008, kr. (PPP) Norge Frankrig Sverige Finland Storbritannien OECD Kilde: OECD Health Database Anm.: PPP = korrigeret for forskelle i købekraft. Data inkluderer udgifter betalt af det offentlige, private forsikringsordninger og privat egenbetaling, herunder udgifter til investeringer på sundhedsområdet. :

22 2.2 Gennemsnitlig årlig vækst i sundhedsudgifter Den årlige vækst i sundhedsudgifter i har i perioden ligget på 3,7 pct., jf. tabel 2.1. Dette er på niveau med Sverige ( ), højere end væksten i Frankrig, Norge og, men lavere end både Storbritannien, Finland og, samt gennemsnittet for og OECD, jf. tabel 2.1. Blandt de lande, der har haft en højere vækst i , har Storbritannien, Finland, samt gennemsnittet for og OECD et lavere udgiftsniveau end det danske, jf. figur 2.1. Væksten i de danske sundhedsudgifter har svinget de seneste fire årtier. Særligt i 1980 erne oplevede en begrænset vækst i sundhedsudgifterne. Tabel 2.1 Gennemsnitlig årlig vækst i sundhedsudgifter pr. indbygger , pct. p.a Storbritannien 4,1 3,1 4,1 4,6 Finland 4,7 4,8 1,0 4,6 4,3 2,4 2,5 3,9 3,2 1,3 2,1 3,7 Sverige 4,4 1,1 1,6 3,6 Frankrig 5,8 3,7 3,5 2,2 Norge 9,0 3,1 4,1 1,7 6,3 1,9 2,5 1,6 6,0 2,7 3,6 4,0 OECD - 3,2 3,8 4,2 Kilde: OECD Health Database Anm.: Data for : Der er ikke beregnet gennemsnit for OECD for grundet manglende data. Gennemsnit for OECD for beregnet på baggrund af 20 lande. Gennemsnit for for perioderne og er beregnet på baggrund af 12 lande. Databrud i danske data mellem 2002 og

23 2.3 Sundhedsudgifternes andel af BNP 2008 Sundhedsudgifternes andel af BNP viser, hvor meget sundhedsudgifterne udgør i forhold til landenes samlede økonomier. I udgør sundhedsudgifternes andel af BNP i ,7 pct., hvilket er et højere niveau end gennemsnittet for og OECD på hhv. 9,4 pct. og 8,9 pct. Blandt de lande, der indgår i analysen, bruger Frankrig med 11,2 pct. den største andel af BNP på sundhed, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Samlede sundhedsudgifters andel af BNP 2008, pct. 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 Frankrig Sverige OECD Storbritannien Norge Finland Kilde: OECD Health Database Anm.: : Data inkluderer udgifter betalt af det offentlige, private forsikringsordninger og privat egenbetaling, herunder udgifter til investeringer på sundhedsområdet. 23

Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv. Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv. Sundhedsstyrelsen, 2010. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: international, sammenligning, sundhed,

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV Juni 2010 Udgivet af: Sundhedsøkonomi, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Telefon: 72 26 90 00 Fax: 72 26 90 01

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

INTERNATIONAL BENCHMARKING AF DET DANSKE SYGEHUSVÆSEN

INTERNATIONAL BENCHMARKING AF DET DANSKE SYGEHUSVÆSEN INTERNATIONAL BENCHMARKING AF DET DANSKE SYGEHUSVÆSEN Februar 2010 1 International benchmarking af det danske sygehusvæsen Februar 2010 Henvendelse om udgivelsen kan ske til: Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet Personale udgør den væsentligste produktionsfaktor i sygehusvæsenet og lønningerne til personalet er samtidig langt den største udgiftspost. Personalet på

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive

OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 135 Offentligt NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG (PØU) SAMT SUNDHEDSUDVALGET (SUU) OECD-analyse: Danske sygehuse er omkostningseffektive 17. september

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Nøgletal for kræft januar 2013

Nøgletal for kræft januar 2013 Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Sundhedsstatus er markant forbedret i EU-landene, selv om der fortsat er store forskelle

Sundhedsstatus er markant forbedret i EU-landene, selv om der fortsat er store forskelle SAMMENDRAG De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige resultater på folkesundhedsområdet. Den forventede levetid ved fødslen i EU-landene er steget med mere end seks år siden 1980 og

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

8 It, produktivitet og udvikling

8 It, produktivitet og udvikling It, produktivitet og udvikling 47 8 It, produktivitet og udvikling Figur 8.1 Andel it-fou af landenes BNP. 2002 1,27 Korea 0,97 1,02 0,71 Irland 0,51 0,51 0,40 0,39 0,35 0,34 0,33 Tyskalnd 0,25 0,24 0,19

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE)

PRESS RELEASE OECD HEALTH DATA 2006 MONDAY 26 JUNE, 2006 OECD HEALTH DATA 2006 (DANSK OVERSÆTTELSE AF OECD S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) (DANSK OVERSÆTTELSE AF S OFFICIELLE PRESSEMEDDELSE) : Stigende sundhedsudgifter lægger pres på de offentlige budgetter Sundhedsudgifterne fortsætter med at stige i -landene, og nye -tal indikerer, at landene

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition Summary in Danish Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Resumé Sundhedssektorerne i OECD-landene vokser i både størrelse

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse

Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse 24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Vejledning til læseren

Vejledning til læseren OECD Regions at a Glance Summary in Danish OECD Regions at a Glance Sammendrag på dansk Hvorfor OECD Regions at A Glance? Vejledning til læseren I de seneste år er regionale udviklingsspørgsmål kommet

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere