DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV"

Transkript

1 DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010

2 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: international, sammenligning, sundhed, statistik, indikatorer, OECD Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 2,0 Versionsdato: Format: pdf Elektronisk ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, november For spørgsmål vedrørende publikationens indhold kan følgende kontaktes: Fuldmægtig Margrethe Eberth / ) Student Carsten Rødseth Barsøe / ) 2

3 Indhold 1 Indledning og sammenfatning Hvad indeholder sammenligningen? Hovedkonklusioner Sundhedsudgifter (kapitel 2) Sundhedsfagligt personale (kapitel 3) Aktivitet (kapitel 4) Ressourceanvendelse og produktivitet (kapitel 5) Kvalitet i behandlingen (kapitel 6) Livsstil rygning, alkohol og svær overvægt (kapitel 7) Middellevetid (kapitel 8) Dødelighed (kapitel 9) 17 2 Sundhedsudgifter Samlede sundhedsudgifter pr. indbygger Gennemsnitlig årlig vækst i sundhedsudgifter Sundhedsudgifternes andel af BNP Sundhedsudgifternes andel af BNP Andel offentlig finansiering af sundhedsvæsenet Sundhedsfagligt personale Fuldtidsbeskæftigede på sygehuse Speciallæger (ekskl. almen medicin) Speciallæger i almen medicin Nyuddannede læger Nyuddannede læger Læger uddannet i udlandet Autoriserede læger Sygeplejersker Sygeplejersker Aktivitet Stationære og ambulante operationer Stationære og ambulante operationer Ambulante operationers andel af samlede operationer Udskrivninger Udskrivninger

4 5 Ressourceanvendelse og produktivitet Liggetid Liggetid for hospitalspatienter Kvalitet i behandlingen Kvalitet i behandlingen på kræftområdet Overlevelsesrater for brystkræft Overlevelsesrater for livmoderhalskræft Overlevelsesrater for tyk/endetarmskræft Screeningsrater for livmoderhalskræft Kvalitet i behandlingen af akutte sygdomme dages dødelighed efter indlæggelse for blodprop i hjernen dages dødelighed efter indlæggelse for hjerneblødning dages dødelighed efter indlæggelse for blodprop i hjertet Kvalitet i behandlingen af kroniske sygdomme Astmaindlæggelser Astmadødelighed Kvalitet i forebyggelsen af smitsomme sygdomme Influenzavaccination af ældre Kighostevaccination Mæslingevaccination Livsstil: Rygning, alkohol og svær overvægt Andel daglige rygere Udvikling i andel daglige rygere Alkoholforbrug Udvikling i alkoholforbruget Andel svært overvægtige fordelt på køn Udvikling i andel svært overvægtige 69 8 Middelevetid Middellevetid Middellevetid Middellevetid for kvinder Middellevetid for kvinder Middellevetid for mænd Middellevetid for mænd Potential Years of Life lost (Pyll) Potential Years of Life lost (Pyll)

5 9 Dødelighed Dødelighedsrater for iskæmisk hjertesygdom Udvikling i dødelighedsrater for iskæmisk hjertesygdom Dødelighedsrater for blodprop i hjertet Udvikling i dødelighedsrater for blodprop i hjertet Dødelighedsrater for kræft Udvikling i dødelighedsrater for kræft Antallet af nye kræfttilfælde Dødelighedsrater for selvmord Udvikling i dødelighedsrater for selvmord Dødelighedsrater for børnedødelighed Dødelighedsrater for børnedødelighed Befolkningens selvopfattede sundhedstilstand Udvikling i befolkningens selvopfattede sundhedstilstand English Summary Issues covered by the analysis Main conclusions Health expenditures (chapter 2) Health employment (chapter 3) Activity (chapter 4) Use of resources and productivity (chapter 5) Quality of care (chapter 6) Lifestyle smoking, alcohol and obesity (chapter 7) Life Expectancy (chapter 8) Mortality (chapter 9) Bilag 1: Data Kapitel 2 Sundhedsudgifter Kapitel 3 Sundhedsfagligt personale Kapitel 4 Aktivitet i sundhedssektoren Kapitel 5 Ressourceanvendelse og produktivitet på sygehuse Kapitel 6 Kvalitet i behandlingen Kapitel 7 - Livsstil: Rygning, alkohol og svær overvægt Kapitel 8 - Middellevetid Kapitel 9 - Dødelighed 118 5

6 1 Indledning og sammenfatning 1.1 Hvad indeholder sammenligningen? Med denne publikation ønsker Sundhedsstyrelsen at sammenligne det danske sundhedsvæsen med sundhedsvæsenet i de lande, vi normalt sammenligner os med på sundhedsområdet blandt de nordiske og andre europæiske lande: Sverige, Norge, Finland, Storbritannien,, Frankrig og. Disse lande er udvalgt, fordi såvel landenes sundhedssystemer som befolkningens livsstil gør en sammenligning med det danske sundhedsvæsen og den danske befolknings livsstil og sundhedstilstand relevant. Publikationen har tidligere været udgivet i regi af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Som følge af en reorganisering af opgaver mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen vil publikationen fremadrettet blive udgivet af Sundhedsstyrelsen, der har ansvar for data og dokumentation på sundhedsområdet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udgav desuden i februar 2010 en international benchmarking af det danske sygehusvæsen, hvor det danske sygehusvæsen sammenlignes med andre landes sygehusvæsener. Denne publikation kan findes på Publikationen Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv indeholder internationale sammenligninger inden for følgende områder: sundhedsudgifter sundhedsfagligt personale aktivitet ressourceanvendelse og produktivitet kvalitet i behandlingen livsstil middellevetid dødelighed Den internationale sammenligning er baseret på oplysninger, som indsamles regelmæssigt af OECD. Disse OECD-oplysninger dækker store dele af sundhedsområdet og anvendes ofte i internationale sammenligninger af sundhedssystemer. De enkelte indikatorer til denne publikation er udvalgt, så de bredt dækker sundhedsvæsenet. Samtidig har kriterierne for udvælgelse af indikatorerne været, at de tilgængelige data skulle være sammenlignelige, så opdaterede som muligt og af en rimelig kvalitet. For alle emner berørt i publikationen er valget af indikatorer dog begrænset af tilgængelige internationale data. De indikatorer, der er at finde i publikationen, giver 6

7 derfor ikke nødvendigvis et endegyldigt og fuldt dækkende billede af emnerne og sundhedsvæsenet generelt. OECD og medlemslandene arbejder løbende på at sikre datakvaliteten og forbedre sammenligneligheden af oplysningerne om sundhedsområdet i de enkelte medlemslande. På en lang række områder er det vanskeligt at sammenligne OECDlandenes sundhedssystemer på grund af forskelle i dataopgørelses- og indberetningsmetoder. Internationale sammenligninger må derfor altid foretages med forbehold for de forskelle, der er i de enkelte landes måder at opgøre, registrere og indberette data. Selvom landene i sammenligningen er udvalgt med sammenlignelighed for øje, eksisterer der forskelle. Forskellene findes såvel i landenes organisering af sundhedsvæsenet som i befolkningernes sundhedstilstand. F.eks. kan landenes forskellige fordeling af sundhedsopgaver i hhv. sygehussektor, praksissektor og den kommunale sundhedssektor bl.a. påvirke størrelsen af landenes sygehusudgifter og opgørelser af sygehuspersonale. I sammenligningen indgår også gennemsnittet for -landene, som var medlemmer af EU før udvidelsen den 1. maj landene er Belgien,, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Luxembourg,, Portugal, Spanien, Sverige, Storbritannien, og Østrig. Endelig indgår gennemsnittet for OECD-landene 1. OECD-landene er pr. 1. juli 2010 Australien, Belgien, Canada, Chile,, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Island, Italien, Japan, Korea, Luxembourg, Mexico,, Norge, New Zealand, Polen, Portugal, Slovakiet, Schweiz, Spanien, Sverige, Storbritannien, Tjekkiet, Tyrkiet,, Ungarn, USA og Østrig. Siden 1. juli 2010 er Israel og Slovenien også blevet medlemmer af OECD. I det følgende præsenteres en mere detaljeret gennemgang af publikationens hovedkonklusioner struktureret omkring publikationens kapiteloverskrifter. 1.2 Hovedkonklusioner Sundhedsudgifter (kapitel 2) De danske sundhedsudgifter ligger relativt højt. bruger i 2007 godt kr. pr. indbygger på sundhedsområdet, hvilket er mere end gennemsnittet for OECD og. Den årlige vækst i sundhedsudgifter i har i perioden ligget på 3,7 pct., hvilket er lavere end gennemsnittet for og OECD. De danske sundhedsudgifter udgør 9,7 pct. af BNP, hvilket er et højere niveau end gennemsnittet for og OECD, jf. figur 1.1. Høje sundhedsudgifter er ikke ensbetydende med, at borgerne får den bedste kvalitet i behandlingen, og at der sik- 1 OECD-gennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnit af landene. Der tages således ikke højde for landenes relative BNP, befolkningsstørrelse eller lignende. Gennemsnittet er beregnet, såfremt der har været data til rådighed for minimum 20 ud af de 31 OECD-lande. 7

8 res mest mulig sundhed for pengene. Det er derfor centralt også at have fokus på bl.a. ressourceanvendelse og kvalitet. Figur 1.1 Samlede sundhedsudgifters andel af BNP 2008, pct. 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 Frankrig Sverige OECD Storbritannien Norge Finland Kilde: OECD Health Database Anm.: : Data inkluderer udgifter betalt af det offentlige, private forsikringsordninger og privat egenbetaling, herunder udgifter til investeringer på sundhedsområdet. 8

9 I udgør de offentlige sundhedsudgifter 84,5 pct. af de samlede sundhedsudgifter, hvilket er den højeste andel i sammenligningen, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Offentlig/privat andel af de samlede sundhedsudgifter 2008, pct. Norge Storbritannien Sverige Frankrig Finland OECD 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Offentlig Privat Kilde: OECD Health Database Anm.: : 2007, I Frankrig, og er finansieringen af sundhedssystemet baseret på obligatoriske sociale forsikringsbidrag. I OECD s afgrænsning af offentlige sundhedsudgifter indgår socialforsikringsbidrag, idet der er tale om obligatorisk forsikring Sundhedsfagligt personale (kapitel 3) Der er relativt mange fuldtidsbeskæftigede på sygehuse i. I er der i 2008 ca. 17,4 fuldtidsbeskæftigede på offentlige sygehuse pr indbyggere, hvilket er et lavere niveau end Norge, der har flest fuldtidsbeskæftigede på sygehuse, jf. figur

10 Figur 1.3 Fuldtidsbeskæftigede på sygehuse 2008, alt personale, pr indbyggere Norge Frankrig Kilde: OECD Health Database 2010, Sundhedsstyrelsen (danske data for fuldtidsbeskæftigede). Anm.: Data omhandler alle beskæftigede på offentlige og private sygehuse samt specialiserede sygehuse. Danske data dækker kun offentlige sygehuse. Der er ikke lavet gennemsnit for og OECD, da der ikke er tilstrækkeligt med data. Data mangler for Finland, Sverige, og Storbritannien. har med ca. 2,4 fuldtidsbeskæftigede læger på offentlige sygehuse pr indbyggere flere læger på sygehus end i de andre lande i sammenligningen, jf. figur 1.4. Data for fuldtidsbeskæftigede på sygehuse er i baseret på lønoplysninger. I 2. kvartal 2008 var der i konflikt på sundhedsområdet, herunder sygehusene, hvilket kan påvirke danske data for 2008 for antallet af fuldtidsbeskæftigede på sygehuse. 10

11 Figur 1.4 Fuldtidsbeskæftigede læger på sygehuse 2008, pr indbyggere Norge Frankrig Kilde: OECD Health Database 2010, Sundhedsstyrelsen (danske data for fuldtidsbeskæftigede). Anm.: Data omhandler beskæftigede læger på offentlige og private sygehuse samt specialiserede sygehuse. Danske data dækker kun offentlige sygehuse. Der er ikke lavet gennemsnit for og OECD, da der ikke er tilstrækkeligt med data. Data mangler for Finland, Sverige, og Storbritannien. I er der ca. 2,7 speciallæger med patientkontakt (eksklusiv almen medicin) pr indbyggere, hvilket er højere end gennemsnittet for og OECD. 2 Ydermere er der i ca. 0,7 speciallæge i almen medicin med patientkontakt pr indbyggere, hvilket er lavere end gennemsnittet for og OECD. uddanner relativt mange læger. I uddannes flere læger pr indbyggere end i de øvrige lande i sammenligningen og gennemsnittet for og OECD. 2 OECD har i OECD Health Data 2010 ændret i kategorierne for sundhedsfagligt personale, hvilket giver enkelte ændringer sammenlignet med data fra OECD Health Data I denne forbindelse er de danske data for speciallæger med patientkontakt blevet gennemgået og valideret på ny, hvilket har medført ændringer i danske data. 11

12 1.2.3 Aktivitet (kapitel 4) I kapitlet ses på aktivitet på sygehuse. I 2008 blev der i udført knap 72 operationer på indlagte patienter pr indbyggere, hvilket er et højere aktivitetsniveau end gennemsnittet for og OECD, jf. figur 1.5. Desuden udførtes godt 70 ambulante operationer pr indbyggere. Figur 1.5 Stationære operationer 2008, pr indbyggere Storbritannien Sverige OECD Finland Kilde: OECD Health Database Anm.: Sverige og : data fra Data mangler for Norge og Frankrig. OECD gennemsnit er beregnet på baggrund af 23 lande. gennemsnit er beregnet på baggrund af 13 lande. Antallet af operationer i er fra 2001 til 2007 steget. I 2008 faldt antallet af operationer i, hvilket kan henføres til, at der i 2. kvartal 2008 i var konflikt på sundhedsområdet, herunder sygehusene. I udgør ambulante operationer ca. halvdelen af alle operationer, hvilket er højere end - gennemsnittet. havde med knap udskrivninger pr indbyggere i 2008 lidt flere udskrivninger end gennemsnitligt i OECD og færre udskrivninger end gennemsnitligt i Ressourceanvendelse og produktivitet (kapitel 5) Ressourceanvendelse og produktivitet vedrører forholdet mellem det, der er blevet produceret og hvor mange ressourcer (input), der er blevet anvendt til at producere det pågældende output. I kapitlet ses på ressourceanvendelse og produktivitet på sygehuse. Gennemsnitlig liggetid har en positiv sammenhæng med effektiv ressourceanvendelse. har med en gennemsnitlig liggetid for somatiske patienter på 3,5 dage de laveste gennemsnitlige liggetider sammenlignet med de andre lande og gennemsnittet for og OECD. 12

13 På linje med øvrige emner berørt i publikationen er valget af indikatorer begrænset af tilgængelige internationale data. Derfor giver indikatorerne i kapitlet ikke et endegyldigt og fuldt dækkende billede af ressourceanvendelse og produktivitet inden for sygehusvæsenet Kvalitet i behandlingen (kapitel 6) Internationalt er der på kvalitetsområdet indikatorer for visse kræftformer, akutte og kroniske sygdomme, samt forebyggelsen af smitsomme sygdomme. Der er ikke kvalitetsindikatorer for alle behandlingsområder. Internationalt arbejdes bl.a. i regi af OECD på at udvikle flere sammenlignelige indikatorer for kvalitet i behandlingen. Indikatorerne for kvalitet i behandlingen opdateres generelt kun hvert andet år i modsætning til andre områder, hvor data opdateres hvert år. Overlevelsesrater efter indlæggelse for hjerte-karsygdomme og kræftsygdomme er et udtryk for den kliniske kvalitet, dvs. outcome af behandlingen. De to sygdomsområder repræsenterer de største dødelighedsrater på tværs af landene i sammenligningen. Danske kræftpatienter har relativ lav overlevelse sammenlignet med kræftpatienter i de øvrige lande i sammenligningen. For både livmoderhalskræft og tyk/endetarmskræft har lavere overlevelsesrater end gennemsnittet for OECD og, jf. figur 1.6 og 1.7. Figur års relative overlevelsesrater for livmoderhalskræft, pct., Finland ( ) ( ) Frankrig ( ) Norge ( ) Sverige ( ) OECD (14) (7) ( ) Storbritannien ( ) Kilde: OECD (2009): Health at a Glance. Anm.: Aldersstandardiserede rater. Data mangler for. Data for Frankrig Gennemsnit for OECD baseret på 14 lande, baseret på 7 lande. Tyk/endetarmskræft er den tredjehyppigste kræftform for både mænd og kvinder. Figur års relative overlevelsesrater for tyk/endetarmskræft , pct. 13

14 Finland ( ) Sverige ( ) ( ) Norge ( ) OECD (14) Frankrig ( ) (7) ( ) Storbritannien ( ) Kilde: OECD (2009): Health at a Glance. Anm.: Aldersstandardiserede rater. Data mangler for. Sverige: , og Norge: , Frankrig Gennemsnit for OECD baseret på 14 lande, baseret på 7 lande. For brystkræft har en højere overlevelsesrate end gennemsnittet for OECD, men en lavere overlevelsesrate end gennemsnittet for, jf. figur 1.8. Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt danske kvinder. Data på kræftområdet omhandler patienter, der er diagnosticeret i 2002, og den relative overlevelse er beregnet for For de tre kræftformer er data et udtryk for behandlingskvalitet på kræftområdet, før kræftpakkerne blev indført i. Figur års relative overlevelsesrater for brystkræft, pct., Sverige ( ) Finland ( ) ( ) Frankrig ( ) (7) ( ) Norge ( ) OECD (14) Storbritannien ( ) Kilde: OECD (2009): Health at a Glance. Anm. Aldersstandardiserede rater. Data mangler for. Data for Frankrig Gennemsnit for OECD baseret på 14 lande, baseret på 7 lande. ligger højt placeret i forhold til andre lande på behandling af hjertekarsygdomme. For 30-dages dødeligheden efter indlæggelse for hjerneblødning er dødeligheden i lavere end gennemsnittet for og OECD. For 30- dages dødeligheden efter indlæggelse for blodprop i hjernen og blodprop i hjertet (AMI) har de laveste dødeligheder i sammenligningen, jf. figur

15 Figur dages dødelighed efter indlæggelse med blodprop i hjertet (AMI) 2007, pct. Sverige Norge OECD Finland Storbritannien Kilde: OECD (2009): Health at a Glance. Anm.: Køns- og aldersstandardiserede rater. Raterne er in-hospital case-fatality rates, dvs. der medregnes alene dødsfald, som sker på det samme hospital, hvor indlæggelsen er sket. Data for er fra For kvalitet i behandlingen af kroniske sygdomme sammenlignes internationalt indikatorer vedrørende astmaindlæggelser og dødelighed. For begge ligger lavere end gennemsnittet for OECD og. For kvalitet i forebyggelsen af smitsomme sygdomme sammenlignes vaccinationsudbredelsen på tre områder. For alle tre ligger vaccinationsudbredelsen i lavere end gennemsnittet for EU- 15 og OECD Livsstil rygning, alkohol og svær overvægt (kapitel 7) Borgernes livsstil har stor betydning for udviklingen af sygdomme og forbruget af sundhedsydelser. Desuden påvirker livsstil antallet af leveår og antallet af gode leveår. I kapitlet sammenlignes tre væsentlige risikofaktorer i form af tobak, alkohol og svær overvægt. Tobak er en afgørende risikofaktor for bl.a. to af de største årsager til for tidlig død i OECD-landene, nemlig kredsløbssygdomme og en række former for kræft. Sygdomme som følge af rygning udvikler sig typisk over en lang årrække. Derfor har andelen af rygere mange år tilbage i tiden indflydelse på det sygdomsbillede, der ses i dag. Den relativt lave danske middellevetid, jf. kap. 9 om middellevetid, forbindes ofte med et højt forbrug af alkohol og tobak i. Siden 2001 er der sket ændringer i forbruget af alkohol og tobak i. I ryger 23,0 pct. af befolkningen over 15 år dagligt i 2008, hvilket er færre end gennemsnittet for OECD og på hhv. 23,7 pct. og 23,8 pct., jf. figur

16 Figur 1.10 Andel daglige rygere af samlet befolkning 2008, pct. Frankrig OECD Norge Finland Storbritanien Sverige Kilde: OECD Health Database Anm.: : 2005 data, Sverige: 2006 data. Gennemsnit for OECD og beregnet med 2008 data eller seneste data for landene. Data viser andelen af daglige rygere på 15 år og derover. Andelen af daglige rygere i er i gennemsnit faldet med 3,5 pct. årligt i perioden , hvor gennemsnittet for er 1,3 pct. Alkohol er ligeledes en væsentlig risikofaktor, idet et for højt forbrug kan være med til at forårsage kredsløbssygdomme og nogle former for kræft. har et relativt højt alkoholforbrug pr. indbygger. På trods af, at har oplevet et relativt stort fald i alkoholforbrug i forhold til de andre lande i sammenligningen, har stadig et højere alkoholforbrug end gennemsnittet for og OECD. har en lavere andel svært overvægtige end gennemsnittet for OECD og -landene. Andelen af svært overvægtige er steget de sidste år i. Samme tendens ses i de lande, vi normalt sammenligner os med. Overvægt er et stigende problem i OECD-landene. Overvægt kan bl.a. være med til at forårsage type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme og visse former for kræft Middellevetid (kapitel 8) Middellevetiden indikerer, hvor lang tid en nyfødt kan forvente at leve. Middellevetiden i et land er tæt forbundet med befolkningens sygelighed og dødelighed. Disse bestemmes bl.a. af livsstil og levevilkår. Risikoadfærd som eksempelvis rygning, højt alkoholbrug, usund kost og for lidt motion er tæt forbundet med forskellige sygdomme og for tidlig død. Forskelle i middellevetid på tværs af landene afspejler derfor også andre forhold end et lands sundhedsvæsen og indsatsen heri. I 2008 lå middellevetiden i i gennemsnit på 78,8 år for den samlede befolkning, hvilket er lavere end samtlige lande, vi normalt sammenligner os med, samt gennemsnittet for og OECD, jf. figur

17 Figur 1.11 Middellevetid for samlet befolkning 2008, antal år Sverige Frankrig Norge Finland Storbritannien OECD Kilde: OECD Health Da tabase Anm.: Storbritannien: har siden 2001 oplevet en fremgang på 1,8 år i den forventede middellevetid for hele befolkningen. Fremgangen er på niveau med gennemsnittet for EU- 15 og større end gennemsnittet for OECD. De danske kvinders middellevetid er i 2008 i gennemsnit 81,0 år, hvilket er godt et år under gennemsnittet for OECD og knap 2 år under gennemsnittet for. Siden 2001 er middellevetiden for kvinder i i gennemsnit steget med 1,7 år, hvilket er den største stigning i sammenligningen. Danske mænds middellevetid er i 2008 væsentligt lavere end gennemsnittet for og de øvrige lande i sammenligningen, undtagen Finland. Danske mænds middellevetid er i 2008 på niveau med Finland og gennemsnittet for OECD. I perioden er danske mænds middellevetid i gennemsnit steget med 1,8 år, hvilket er en lavere stigning end gennemsnittet for og OECD. I er der i Potential Years of Life lost (Pyll) pr indbyggere. Kun i Finland og gennemsnittet for OECD er denne indikator for for tidlig død i en befolkning større. I perioden er der for sket et fald i Pyll pr indbyggere Dødelighed (kapitel 9) Dødelighedsrater indikerer antallet af borgere, der dør af bestemte sygdomme. I kapitlet gives et indblik i udviklingen i dødelighed på baggrund af dødelighedsrater for bl.a. de hyppigst forekommende dødsårsager i, som er hjertekarsygdomme og kræft. De danske dødelighedsrater for iskæmisk hjertesygdom (forsnævring af kranspulsåren) og blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) er lavere end gennemsnittet for og OECD. har i perioden oplevet det højeste gennem- 17

18 snitlige årlige fald i dødeligheden for iskæmisk hjertesygdom og for blodprop i hjertet blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. I 2006 døde 199,4 pr indbyggere af kræft i, hvilket er det højeste antal blandt de lande, som vi normalt sammenligner os med, samt gennemsnittet for og OECD, jf. figur Figur 1.12 Dødelighedsrater for kræft 2007, dødsfald pr indbyggere Finland Sverige Norge Frankrig OECD Storbritannien Kilde: OECD Health Database Anm.: Data for og er for Kræftdødeligheden i er faldet fra 2001 til 2002, hvorefter den har været nogenlunde uændret. Dette skyldes bl.a., at relativt mange danskere får kræft. I 2008 var der i 321,1 nye tilfælde af kræft pr indbyggere (incidensraten). Med undtagelse af 2002 ligger med den højeste incidensrate for kræft blandt de lande, som indgår i sammenligningen, jf. figur

19 Figur 1.13 Incidensrater for kræft samlet set , pr indbyggere Finland Frankrig Norge Sverige Storbritannien OECD Kilde: OECD Health Database Anm.: Incidensraterne er standardiseret ift. World Standard Population 1960 og bygger på tal fra International Agency for Research on Cancer (IARC). Norge: mangler data for Ikke tilstrækkelig med data til at lave OECD-gennemsnit for Selvmordsrater og børnedødelighed indgår ofte i internationale sammenligninger for at give et billede af dødeligheden blandt befolkningsgrupper med psykiske lidelser samt børn. I 2006 var der 9,9 selvmord pr indbyggere i, hvilket er under gennemsnittet for og OECD. Børnedødeligheden i på 4,0 dødsfald pr levendefødte børn i 2008 ligger under OECDgennemsnittet, men højere end gennemsnittet for. Danskerne opfatter sig selv som værende sunde. Andelen af den danske befolkning, der opfatter sig selv som værende sunde, har været stort set uændret i perioden

20 2 Sundhedsudgifter bruger i 2007 godt kr. pr. indbygger på sundhedsområdet, hvilket er mere end gennemsnittet for OECD og. Der er dog stor forskel på borgeres ressourceforbrug afhængig af alder mv. Den årlige vækst i sundhedsudgifter i har i perioden ligget på 3,7 pct., hvilket er lavere end gennemsnittet for og OECD. De danske sundhedsudgifter udgør 9,7 pct. af BNP, hvilket er et højere niveau end gennemsnittet for og OECD. Sundhedsudgifternes andel af BNP giver et billede af, hvor meget sundhedsudgifterne udgør i forhold til landenes samlede økonomier. ligger højest i sammenligningen i forhold til den offentlige sektors andel af sundhedsudgifterne. 3 Høje sundhedsudgifter er ikke ensbetydende med, at borgerne får den bedste kvalitet i behandlingen, og at der sikres mest mulig sundhed for pengene. Det er derfor centralt at have fokus på andre indikatorer som ressourceanvendelse og kvalitet. 3 Til opgørelse og indberetning af de danske sundhedsudgifter til internationale organisationer (OECD, WHO og EU) følges OECD s standarder for sundhedsregnskaber, A System of Health Accounts (SHA). Denne internationale afgrænsning af sundhedsudgifter afviger på en række områder fra den nationale afgrænsning. I de danske data for sundhedsudgifter er der et databrud mellem 2002 og 2003, da her for første gang indberettede efter de angivne retningslinjer i SHA. 20

21 2.1 Samlede sundhedsudgifter pr. indbygger 2008 De samlede sundhedsudgifter (både de offentlige og de private sundhedsudgifter) pr. indbygger i udgjorde i 2007 ca kr., hvilket er højere end gennemsnittet for OECD og på hhv. ca kr. og ca kr., jf. figur 2.1. Blandt landene i sammenligningen har Norge og i 2008 et højere udgiftsniveau end. Sundhedsudgifterne i de to lande er hhv. knap kr. og knap kr. pr. indbygger. Figur 2.1 Samlede sundhedsudgifter pr. indbygger 2008, kr. (PPP) Norge Frankrig Sverige Finland Storbritannien OECD Kilde: OECD Health Database Anm.: PPP = korrigeret for forskelle i købekraft. Data inkluderer udgifter betalt af det offentlige, private forsikringsordninger og privat egenbetaling, herunder udgifter til investeringer på sundhedsområdet. :

22 2.2 Gennemsnitlig årlig vækst i sundhedsudgifter Den årlige vækst i sundhedsudgifter i har i perioden ligget på 3,7 pct., jf. tabel 2.1. Dette er på niveau med Sverige ( ), højere end væksten i Frankrig, Norge og, men lavere end både Storbritannien, Finland og, samt gennemsnittet for og OECD, jf. tabel 2.1. Blandt de lande, der har haft en højere vækst i , har Storbritannien, Finland, samt gennemsnittet for og OECD et lavere udgiftsniveau end det danske, jf. figur 2.1. Væksten i de danske sundhedsudgifter har svinget de seneste fire årtier. Særligt i 1980 erne oplevede en begrænset vækst i sundhedsudgifterne. Tabel 2.1 Gennemsnitlig årlig vækst i sundhedsudgifter pr. indbygger , pct. p.a Storbritannien 4,1 3,1 4,1 4,6 Finland 4,7 4,8 1,0 4,6 4,3 2,4 2,5 3,9 3,2 1,3 2,1 3,7 Sverige 4,4 1,1 1,6 3,6 Frankrig 5,8 3,7 3,5 2,2 Norge 9,0 3,1 4,1 1,7 6,3 1,9 2,5 1,6 6,0 2,7 3,6 4,0 OECD - 3,2 3,8 4,2 Kilde: OECD Health Database Anm.: Data for : Der er ikke beregnet gennemsnit for OECD for grundet manglende data. Gennemsnit for OECD for beregnet på baggrund af 20 lande. Gennemsnit for for perioderne og er beregnet på baggrund af 12 lande. Databrud i danske data mellem 2002 og

23 2.3 Sundhedsudgifternes andel af BNP 2008 Sundhedsudgifternes andel af BNP viser, hvor meget sundhedsudgifterne udgør i forhold til landenes samlede økonomier. I udgør sundhedsudgifternes andel af BNP i ,7 pct., hvilket er et højere niveau end gennemsnittet for og OECD på hhv. 9,4 pct. og 8,9 pct. Blandt de lande, der indgår i analysen, bruger Frankrig med 11,2 pct. den største andel af BNP på sundhed, jf. figur 2.2. Figur 2.2 Samlede sundhedsudgifters andel af BNP 2008, pct. 11,0 10,5 10,0 9,5 9,0 8,5 8,0 Frankrig Sverige OECD Storbritannien Norge Finland Kilde: OECD Health Database Anm.: : Data inkluderer udgifter betalt af det offentlige, private forsikringsordninger og privat egenbetaling, herunder udgifter til investeringer på sundhedsområdet. 23

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Health at a Glance: Europe 2010

Health at a Glance: Europe 2010 Health at a Glance: Europe 2010 Summary in Danish Sammendrag på dansk HEALTH AT GLANCE: EUROPE 2010 ISBN 978-92-64-090309 OECD 2010 1 Sammendrag De europæiske lande har i de seneste årtier opnået betydelige

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition. Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk Health at a Glance: OECD Indicators 2005 Edition Summary in Danish Fokus på helbredet: OECD-indikatorer 2005 udgave Sammendrag på dansk Resumé Sundhedssektorerne i OECD-landene vokser i både størrelse

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Dødeligheden i Danmark gennem 100 år

Dødeligheden i Danmark gennem 100 år Dødeligheden i gennem 1 år Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere end svenske mænd og franske kvinder? Knud Juel gennem Dødeligheden i 1 år Danskerne lever længere, men hvorfor 3-4 år kortere

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater

sundhedsvæsenets resultater 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Indblik i sundhedsvæsenets resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright: Uddrag, herunder

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.

NOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau. NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Tandlægeydelser under Den Offentlige Sygesikring 2000-2002 2003:18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Lønomkostninger internationalt

Lønomkostninger internationalt 12-0709- poul - 27.06.2012 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønomkostninger internationalt EUROSTAT har i juni offentliggjort tal for arbejdsomkostninger i EU-landene. Danmarks Statistik

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

1. Arbejde, sundhed og livsstil

1. Arbejde, sundhed og livsstil 1. Arbejde, sundhed og livsstil 1.1 Sammenfatning 31 1.2 Bedre helbred alligevel flere offentligt forsørgede 32 1.3 Negative helbredskonsekvenser af at stå uden arbejde 55 1.1 Sammenfatning Dansk helbred

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4

5.3 Løn og indkomst. Figur 5.4 5.3 Løn og indkomst Lønomkostningerne for arbejdere indenfor DA-området steg med 3,1 pct. på årsbasis fra 1. kvartal 2005 til 1. kvartal 2006. Det er en lavere lønstigningstakt sammenlignet med starten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Kapitel 12 Markedsudvælgelse

Kapitel 12 Markedsudvælgelse Kapitel 12 Markedsudvælgelse Opgave 12 1. Hvilken metode har hver af de to virksomheder anvendt ved markedsudvælgelsen? Trolderiet har anvendt nærmarkedsmetoden ved markedsudvælgelse. DeSign A/S har anvendt

Læs mere