REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER"

Transkript

1 Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon juni 2011 REGIONERNES UDBUD AF SUNDHEDSYDELSER 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå patienter kan sendes fra de offentlige hospitaler ud til privathospitalerne. En måde er, at patienterne sendes til de private samarbejdshospitaler via udbudsaftaler. Afregningstaksten for behandlinger, der foretages på de offentlige hospitaler, ligger i gennemsnit på 100 pct. af DRG-taksten. Indtil nu har ingen haft indsigt i, hvor udbudsprisen ligger, og det har derfor været vanskeligt at vurdere, hvor man får mest sundhed for pengene. Cepos har nu indhentet data fra regionerne og privathospitalerne for netop at belyse disse udbudsaftaler. Resultatet af dataindsamlingen fremgår af denne analyse. I analysen beregnes den gennemsnitlige udbudspris under regionernes nuværende udbudsaftaler med privathospitalerne. Overordnet viser analysen, at regionerne i gennemsnit betaler 48 pct. af DRG-taksten for en behandling på et privathospital, hvilket ca. er halv pris i forhold til den gennemsnitlige afregningstakst på de offentlige sygehuse. Dette resultat har to implikationer. For det første betyder det, at regionerne kan spare 0,3 mia. kr., hvis endnu flere af de behandlinger, der i dag sendes ud til privathospitalerne i relation til det frie sygehusvalg, oprettes som udbudsaftale. For det andet betyder det, at regionerne kan spare 2,7 mia. kr., hvis regionerne begynder at sende endnu flere af de almindelige patienter ud til privathospitalerne, således at privathospitalernes markedsandel stiger med fx 10 pct. point (dvs. fra 3 til 13 pct. af al aktivitet i sygehusvæsenet). 1.2 Notatets opbygning Notatet er inddelt i tre afsnit, der beskriver regionernes udbud af sundhedsydelser. I første afsnit beskrives markedet for sundhedsydelser. Herunder beskrives de forskellige leverandører af sundhedsydelser, den juridiske ramme samt konkurrencen på markedet. I andet afsnit beskrives de nuværende udbudsaftaler. Aftalerne dækker typisk efteråret 2010 og foråret I dette afsnit offentliggøres for første gang den gennemsnitlige udbudstakst. I tredje afsnit diskuteres potentialet ved at øge anvendelsen af udbud af sygehusydelser. CEPOS Landgreven 3, København K

2 2. MARKEDET FOR SUNDHEDSYDELSER I dette afsnit beskrives markedet for sundhedsydelser. Afsnittet falder i tre dele. Først beskrives de forskellige leverandører af sundhedsydelser. Dernæst beskrives lovgivningen, der tegner markedet. Endeligt beskrives konkurrencen mellem de forskellige leverandører. 2.1 Leverandørerne på markedet for sundhedsydelser Markedet for sundhedsydelser er i Danmark kendetegnet af to typer af leverandører. Offentlige hospitaler samt private hospitaler og klinikker. På de offentlige hospitaler tilbydes en bred vifte af politisk prioriterede ydelser. Ydelserne er fuldt ud offentligt finansieret via skattebetalingerne, og borgerne har universel adgang til disse ydelser. På privathospitalerne tilbydes en mindre delmængde af disse ydelser typisk de lettere ortopæd-, organ- og øjenkirurgiske behandlinger. Dog tilbydes i stigende omfang også ydelser, som ikke tilbydes i offentligt regi, fx visse former for plastikkirurgi. Behandlinger på privathospitaler betales typisk af forsikringsselskaberne, af patienternes egen lomme eller af det offentlige, hvis patienterne på de offentlige hospitaler sendes videre til privathospitalerne i medfør af det udvidede frie sygehusvalg (DUF) eller efter aftale Privathospitalerne I Danmark er der omkring 200 private hospitaler og klinikker. 1 Heraf tegner 27 hospitaler sig for omkring 80 pct. af markedet for private behandlinger. Samlet står privathospitalerne for omkring 3 pct. af al aktivitet i sundhedsvæsenet (målt ud fra omsætningen), men på delområder af den elektive kirurgi med en noget større procentdel. Boks 1 nedenfor beskriver privathospitalernes markedsandele indenfor enkelte behandlingsområder. Boks 1. Privathospitalernes markedsandele indenfor udvalgte behandlinger Helt overordnet udgør privathospitalernes markedsandele omkring 3 pct. af al aktivitet i sundhedsvæsenet (målt ud fra omsætningen). Ser man på de enkelte behandlingsområder, så varierer privathospitalernes markedsandel betydeligt. Fx udgør privathospitalernes markedsandel indenfor: - knæoperationer 13 pct., - hofteoperationer 15 pct., - grå stær -operationer 29 pct., - skulderoperationer 29 pct., - operationer i ryg 31 pct. Til sammenligning udgør privathospitalerne indenfor fedmeoperationer 93 pct. af al planlagt offentligt betalt behandling. Årsagen til, at fedme kan øges til 93 pct. skyldes, at behandlingen er meget standardiseret samt at behovet for forskning er begrænset. Kilde: Sundhedsstyrelsen (2011): Specialevejledning for ortopædisk kirurgi og Danske Regioner (2010): De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling. Siden 2002 har der været en stor vækst i markedet for private sundhedsydelser. Væksten blev ansporet af indførelsen af det udvidede, frie sygehusvalg og skattefritagelsen på arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Branchen har således fra 2002 til 2008 oplevet en stærk vækst. 1 Kilde: Dr.dk (2010): Priskrig er en katastrofe for fede. 2

3 Som følge af finanskrisen og i kølvandet på sygehusstrejken er væksten dog vendt til en tilbagegang. Fra 2008/2009 til 2009/2010 er privathospitalernes driftsresultat gået tilbage med godt 130 pct. 2 Nedgangen skyldes bl.a., at antallet af patienter fra det udvidede, frie sygehusvalg er faldet voldsomt. I 2009 faldt antallet af patienter med 35 pct. sammenlignet med året før. 3 Hertil kommer, at mange egenbetalere i disse år er mere tilbageholdne med deres forbrug af private sundhedsydelser. Som følge af faldet i antal patienter melder privathospitalerne derfor i øjeblikket om ledig kapacitet samt flere konkurser og fusioner. Senest er Privatsygehuset Danmark gået konkurs. Der er grundlæggende to måder, hvorpå privathospitalerne modtager patienter fra regionerne. Enten kan regionen, hvis ikke det indenfor behandlingsgarantien på én måned er muligt at tilbyde patienterne behandling på et offentligt hospital, sende patienterne videre til et privathospital (samarbejdssygehus), som regionen har indgået aftale med efter udbud eller forhandling. 4 Alternativt kan patienten selv efter én måned vælge at benytte sig af det udvidede, frie sygehusvalg, hvorved patienten frit kan vælge at benytte et af de privathospitaler (aftalehospitaler), som regionen har indgået aftale med. I 2009 har Brancheforeningen for de private hospitaler og klinikker estimeret, at patienter henvist via udbud udgjorde 12 pct. af alle patienter på privathospitalerne. Til sammenligning udgjorde patienter henvist via det udvidede frie sygehusvalg 31 pct., forsikringspatienter 27 pct. og egenbetalere 18 pct. De resterende 12 pct. var patienter med særlig aftale med regionen samt patienter fra udlandet. Det bør bemærkes, at disse tal er behæftet med en vis usikkerhed. Tabel 1 illustrerer privathospitalernes patientmix og deres indtjening. Tabel 1. Privathospitalernes patientmix Patienttype Andel Takst Udbudspatienter 12 pct. En andel af DUF-taksten* Patienter henvist via det udvidede frie sygehusvalg 31 pct. DUF-taksten (80-89 pct. af DRG-taksten) Forsikringspatienter 27 pct. DUF-taksten + (5-10 pct.)** Egenbetalere 18 pct. Typisk højere end DRG-taksten Andre 12 pct. Total 100 pct. Anm: * DUF-taksten er den afregning, som privathospitalerne modtager for behandlinger udført under det udvidede frie sygehusvalg. ** Der foreligger ingen undersøgelser af, hvad forsikringsselskabernes priser ligger på. En hurtig rundspørge blandt tre store forsikringsselskaber viser dog, at forsikringsselskabernes priser ligger omkring 5-10 pct. højere end de DUF-taksten. Den højere pris kan dog skyldes, at forsikringspatienter og offentlige patienter ikke modtager helt samme ydelse. Fx har nogle patienter, som er henvist gennem det udvidede frie sygehusvalg allerede fået foretaget en diagnose samt forudgående undersøgelser på et offentligt hospital. Forsikringspatienter gennemfører dog hele forløbet på privathospitalet. Kilde: Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (2010): Den private sygehussektor i tal De offentlige hospitaler De offentlige hospitaler tilbyder behandling inden for langt flere behandlingsområder end privathospitalerne og skiller sig især ud i forbindelse med modtagelse af akutte patienter. Samlet står de offentlige hospitaler for omkring 97 pct. af al aktivitet i sundhedsvæsenet (målt ud fra omsætningen). 2 Kilde: Analyse foretaget af Berlinske Business. Analysen er foretaget på baggrund af og regnskaberne fra de 27 privathospitaler, der er organiseret i Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker. Se Berlingske ( ): Danske privathospitaler bløder. 3 Kilde: Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker (2010): Den private sygehussektor i tal. 4 Kilde: Region Hovedstaden: Samarbejdssygehuse (hjemmesiden). 3

4 Det er regionerne, der har ansvar for driften af de offentlige hospitaler. Regionerne modtager fire former for tilskud til finansiering af driften: Et regionalt bloktilskud (ca. 80 pct.), et statsligt aktivitetsafhængigt tilskud (ca. 3 pct.), et kommunalt grundbidrag (ca. 7 pct.) og et kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag (ca. 11 pct.). 5 I 2010 udgjorde de samlede udgifter til de offentlige hospitaler godt 80 mia. kr. Dette svarer til omkring 8 pct. af alle offentlige udgifter eller knap 60 pct. af de samlede offentlige sundhedsudgifter. 6 Der er flere modeller for, hvordan regionerne afregner med de enkelte offentlige hospitaler 7. Generelt gælder det, at regionerne fastsætter deres betaling til de enkelte hospitaler med udgangspunkt i det nationale DRG-takstsystem samt ud fra en lokal vurdering af omkostningsstrukturen på det pågældende hospital. Afregningen varierer derfor fra hospital til hospital. For et gennemsnitligt offentligt hospital fungerer det dog således, at de offentlige hospitaler for de første ca. 98 pct. af patienterne 8 (dvs. patienter under en given baseline 9 ) modtager en grundbevilling kombineret med en aktivitetsafhængig afregning. Det kan fx være en basisbevilling på 50 pct. af budgettet, som hospitalet får, uanset om der er patienter eller ej, kombineret med aktivitetsafhængig afregning på 50 pct. af DRG-taksten fra første patient. Det bør bemærkes, at afregningsmodellen og procentandelene varierer fra region til region og i et vist omfang også fra hospital til hospital. Den aktivitetsafhængige afregning fortsætter indtil grænsen for baseline er nået. Nogle sygehuse straffes økonomisk, hvis ikke de når deres baseline. For patienter ud over baseline, dvs. for de resterende ca. 2 pct. af patienterne, modtager hospitalerne en reduceret andel af DRG-taksten. På den måde søger staten gennem rammestyring at styre trækket på de offentlige sundhedsydelser. Modellerne for betalingen til de offentlige hospitaler kaldes takststyringsmodeller. Takststyringsmodellen for 2011 fremgår af tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Regionernes takststyringsmodeller for sygehusvæsenet 2011 REGION OMRÅDE BASELINE Afregning af almindelig aktivitet (ca. DRG-taksten) MERAKTIVITET I Afregning af aktivitet over baseline (% af DRG-taksten) MERAKTIVITET II Afregning af aktivitet over baseline som er udover puljen (% af DRG-taksten) PRODUKTIVI- TETSKRAV Hovedstaden Somatik Basisbevilling +/- 50 pct. 0 pct. 2 pct. Sjælland Somatik Grundbevilling på 70 pct. indtil 0 pct. 2 pct. 30 pct. Der afregnes med 70 pct. fra den første patient et fast punkt. Derefter 55 pct. Elektiv Basisbevilling 55 pct. 55 pct. Differentierede Medicinske 0 pct. 0 pct. Syddanmark indlagte krav, samlet Særlige Visse ydelser afregnes særskilt 2 pct. ydelser 5 Kilde: Sundhedsministeriet (2010): Det danske sundhedsvæsen i nationalt perspektiv, Regeringen og Danske regioner(2010): Aftale om regionernes økonomi for 2011 samt Finansministeriet(2009): Aftale om regionernes økonomi for Kilde: Danmarks Statistik (REGR31 og OFF23). Beregnet over 2009-tal. Inkluderer også udgifter til hjemmepleje mv. 7 Kilde: Danske Regioner (2010): Styr på regionernes økonomi i De 98 pct. er et skøn baseret på et gennemsnit over udgifterne til behandling i Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Hovedstadens budgetter for Baseline er den forventede produktion fratrukket et produktivitetskrav. 4

5 Midtjylland Generel aktivitet Medicinske indlagte Øvrig aktivitet Stråleaktivi tet Basisbevilling +/- 50 pct. 0/- 50 pct. 0 pct. Differentierede krav, samlet 2 pct. inkl. Takststyres ikke besparelser svarer det Afregnes i regi af stråleplanen til godt 3,5 pct. Nordjylland Somatik +/- 50 pct.* 50 pct. 0 pct. 3 pct. Medicinske Basisbevilling 0 pct. indlagte Anm: Systemet med en basisbevilling er også gældende for Region Nordjylland. Kilde: Danske Regioner (2011): Styr på regionernes økonomi i 2011 Produktionen op til baseline finansieres for fire af regionerne af en basisbevilling, der er baseret på seneste års forbrug tillagt et produktivitetskrav. For den sidste region finansieres produktionen op til baseline dog med 70 pct. af DRG-taksten, kombineret med en grundbevilling på 30 pct. af grundbudgettet. Finansieringen af de første mange patienter ligger i gennemsnit på 100 pct. af DRG-taksten. Betalingen på et givent hospital kan dog variere alt afhængigt af hospitalets produktivitet, patientmix mv. For aktivitet der overstiger baseline (meraktivitet), får de offentlige hospitaler almindeligvis en positiv afregning. Meraktiviteten er typisk opdelt i to niveauer. Det skyldes, at den første del af meraktiviteten (meraktivitet I) er aktivitet, der finansieres af den statslige aktivitetspulje, og den anden del af meraktiviteten (meraktivitet II) er aktivitet, der ligger ud over den statslige pulje. Meraktivitet II benyttes i 2011 kun af Region Syddanmark, som endnu ikke har loft over den elektive aktivitet. De øvrige regioner har i 2011 valgt at omlægge deres modeller ved at indføre lofter, hvilket bør ses som en målrettet indsats for at dæmpe aktivitetsudviklingen. 10 Alle regioner stiller krav til deres hospitaler om, at de hvert år skal øge produktiviteten sammenlignet med sidste år, dels på grund af et statslig krav om 2 pct. produktivitetsforbedring, og dels på grund af supplerende regionale krav, der kan variere fra sygehus til sygehus. Det betyder samtidigt, at regionerne hvert år skal levere mere for samme budget En sammenligning af taksterne De offentlige hospitaler modtager omkring 100 pct. af DRG-taksten, mens privathospitalerne under det udvidede frie sygehusvalg får omkring 80 pct. af DRG-taksten. 11 De offentlige hospitaler får således en højere afregning pr. patient end privathospitalerne. Når man sammenligner taksterne på de offentlige hospitaler og privathospitalerne, så må man have in mente, at de private og de offentlige hospitaler ikke er underlagt samme rammevilkår og forpligtelser. Fx skal de offentlige hospitaler foruden behandlingerne også dække udgifter til akutfunktion, uddannelse og forskning. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at disse udgifter samlet udgør pct. af DRG-taksten Kilde: Danske Regioner (2011): Styr på regionernes økonomi i Det antages almindeligvis, at privathospitalerne i gennemsnit får omkring 80 pct. af DRG-taksten (se fx Brancheforeningen for private hospitaler og klinikker: Bliver privathospitalerne overbetalt?). Sundhedsministeriet mener dog, at dette er en smule for lavt. Ifølge Sundhedsministeriet ligger den gennemsnitlige takstafregning nærmere i intervallet fra 86,6-88,6 pct. af DRG-taksten. Kilde: SUM(2010), Notat Takstniveau som følge af forlig og opmandens afgørelse. 12 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet. 5

6 Omvendt så har privathospitalerne også omkostninger, som de offentlige hospitaler ikke har. Fx skal privathospitalerne selv stå for afskrivninger, investeringer mv., ligesom privathospitalerne heller ikke kan få refunderet deres købsmoms eller lønsumsafgift. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at disse udgifter samlet udgør 13 pct. af DRG-taksten. 13 Endvidere er karakteren af de behandlinger, der foretages på henholdsvis de offentlige hospitaler og privathospitalerne, forskellig. Der er en tendens til, at privathospitalerne oftest tager sig af de mindre komplicerede tilfælde En sammenligning af kvaliteten Kvaliteten på de offentlige hospitaler er en anden vigtig parameter, når det kommer til en sammenligning af de private og offentlige hospitaler. Privathospitalerne er kun et attraktivt alternativ til de offentlige hospitaler, hvis kvaliteten er mindst lige så god. Der findes ikke mange databaser, der sammenligner kvaliteten på offentlige og private hospitaler, men blandt de databaser der findes, tyder det på, at privathospitalerne generelt har lavere komplikations-, mortalitets-, reoperations- og genindlæggelsesrater end de offentlige hospitaler. Omvendt er privathospitalerne en smule dårligere end de offentlige hospitaler til at indberette til disse databaser, jf. tabel 3 nedenfor. Givet at privathospitalerne tager sig af de mindre komplicerede tilfælde, bør man derfor også forvente, at privathospitalerne har en lavere grad af komplikationer end offentlige hospitaler. Dette er også tilfældet. Dog er det fortsat ikke muligt at sige, hvor mange færre komplikationer privathospitalerne bør have. På det grundlag er det derfor heller ikke muligt entydigt at konkludere noget om kvaliteten på privathospitalerne sammenlignet med de offentlige hospitaler. Dog kan myten om, at kvaliteten af behandlinger foretaget på privathospitaler er dårligere end på offentlige hospitaler, heller ikke bekræftes. Tabel 3. Kvalitetsrapport af offentlige og private sygehuse, 2009 (pct.) Offentlig Privat Bedst Peroperative komplikationsrater Knæ 0,8 0,2 Privat Hofte 1,9 1,1 Privat Mortalitetsrate, ( ) Knæ 0,5 0,3 Privat Reoperationer inden 2 år (foretaget 2007) Korsbånd 1,7 1,1 Privat Hofte 2,5 2,4 Privat Genindlæggelse inden for 3 mdr., Hofte 4,3 3,2 Privat Komplethedsgrader for indberetning Knæ 92,4 91,4 Offentlig Hofte 96,4 88,7 Offentlig Skulder 86,5 85,8 Offentlig Korsbånd 89,5 85,5 Offentlig 13 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet. 6

7 Kilde: Dansk Hoftealloplastik Register (2010), Dansk Knæalloplastikregister (2010), Dansk Korsbånds Rekonstruktions Register (2010), Dansk Skulderalloplastik register (2010). Endeligt bør det nævnes, at der er forskel på ventetiden på de to typer af hospitaler. På de offentlige hospitaler er der ofte lang ventetid, hvorimod ventetiden på privathospitalerne praktisk taget er lig nul. 14 På den ene side, er det godt uden ventetid. Dette gør, at patienterne hurtigt kan blive behandlet, raske og, at de erhvervsaktive kommer tilbage på job, hvis ventetiden har ført til sygemelding, hvilket dog ikke altid er tilfældet. Korte ventetider udgør således endvidere en samfundsmæssig besparelse, da der ikke skal udbetales nær så mange sygedagpenge. Omvendt kan man sige, at der måske er patienter, hvis lidelse var gået over med tiden, som når at blive opereret på et privathospital og ikke ville have behov for at blive opereret, hvis de stod i kø til et offentligt hospital. 2.2 Den juridiske ramme Den store vækst i antallet af privathospitaler kan bl.a. tilskrives en ændring af sundhedsloven i I 2002 vedtog folketinget, at patienter har ret til at blive behandlet på et privathospital på det offentliges regning, såfremt de offentlige hospitaler ikke har mulighed for at tilbyde undersøgelse og behandling inden for 2 måneder. Dette kaldes det udvidede frie sygehusvalg. I 2007 blev behandlingsfristen nedsat til én måned. Det er dog ikke alle typer behandlinger eller alle privathospitaler, som er omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. Ordningen omfatter udvalgte behandlinger indenfor psykiatrien og det somatiske område 15, og den gælder kun de privathospitaler, som har indgået en aftale med Danske Regioner, dvs. de såkaldte aftalehospitaler. 16 Med indførelsen af det udvidede frie sygehusvalg fik regionerne sværere ved at styre deres budgetter. Hidtil blev patienter, der ikke var penge til at behandle indenfor den nuværende ramme, sat på venteliste. Men med det udvidede frie sygehusvalg fik alle patienter ret til behandling indenfor én måned på det offentliges regning. For at begrænse udgifterne til det udvidede frie sygehusvalg, indførte Folketinget den mulighed, at regionerne ifølge sundhedsloven kunne købe sig til ekstra kapacitet hos en privat leverandør af sundhedsydelser (et såkaldt samarbejdshospital), der kunne tilbyde behandling inden for én måned. Det er samarbejdshospitalerne, der har udbudsaftaler med regionerne. Tilbydes patienten behandling på et samarbejdshospital inden for én måned, så bortfalder patientens ret til at benytte sig af det udvidede frie sygehusvalg. 17 Selvom det i adskillige år har været muligt for regionerne at sende behandlinger i udbud, er brugen af udbud først rigtig begyndt at blive udbredt herhjemme fra , hvor det især har været de standardiserede behandlinger, som har været sendt i udbud. Væksten i udbud kan tilskrives konflikten på sundhedsområdet i foråret Som følge af den af konflikten generede ventetidspukkel valgte Regeringen i perioden 7. november 2008 til 30. juni 2009 midlertidigt at suspendere det udvidede frie sygehusvalg. Under suspensionen var regionerne dog forpligtet til fortsat at købe behandlinger på de private hospitaler og klinikker. Regionerne begyndte derfor i vidt omfang at gøre brug af udbudsrunder og opnåede herigennem betydelige rabatter på behandlinger, der således gav befolkningen mere sundhed for pengene. 14 Fx er ventetiden på udredning for rygkirurgi, korsbåndsrekonstruktion i knæled og kunstig hofte på offentlige hospitaler hhv. 8,3, 8,9 og 13,0 uger mens ventetiden på privathospitaler er hhv. 1,1, 0,4 og 0,7 uge. Kilde: Sundhedsstyrelsen, ventetidsinfo.dk 15 Fx omfatter det udvidede frie sygehusvalg ikke organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, kosmetisk behandling, høreapparatbehandling. Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet(2011): Sygehusvalg samt Sygehusvalg.dk: Privatsygehuse og klinikker. 16 Kilde: Danske Regioner: Udvidet frit sygehusvalg (hjemmesiden). 17 Oplyst af sundhedsministeriet. 18 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet(2009): Udredningsarbejde om afregning med private sygehuse. 7

8 Regionerne oplevede allerede her, at der var store besparelser at hente ved at sende behandlinger i udbud hos privathospitalerne. 19 I 2009 lå besparelserne på mellem 20 og 50 pct. i forhold til de daværende afregningstakster. Da afregningstaksterne i starten af 2009 i gennemsnit lå på 95 pct. af DRG-taksten 20 betyder det, at udbudstaksterne i 2009 lå på mellem 48 og 76 pct. af DRG-taksten. 21 Det blev dog på daværende tidspunkt ikke offentliggjort, hvor i intervallet den gennemsnitlige udbudstakst lå. Ifølge 1. april aftalen fra mellem Danske Regioner og Regeringen, har Regeringen tilkendegivet et ønske om, at samarbejdet mellem regionerne og de private sygehuse fremover skal bygge videre på erfaringerne med udbud af sygehusbehandlinger samt øget anvendelse af strategisk udbud. På den måde kan man ifølge denne aftale sikre en vis kapacitet som muliggør, at patienterne har adgang til at benytte det udvidede frie sygehusvalg samt sikre, at borgerne får mere sundhed for pengene. På baggrund af 1. april aftalen fra 2009 og af regeringens interne udredningsarbejde står det klart, at regeringen gerne ser, at regionerne øger anvendelsen af udbud på konkurrenceegnede områder Konkurrencen mellem de forskellige leverandører Markedet for sundhedsydelser i Danmark er præget af flere forskellige former for konkurrence. Ifølge Konkurrencestyrelsen 24 er de 4 vigtigste former for konkurrence: Målestokskonkurrence, konkurrence gennem frit sygehusvalg, konkurrence gennem sundhedsforsikringer samt konkurrence gennem udbud og udlicitering. Målestokskonkurrence Målestokskonkurrence er konkurrence, som forløber gennem en sammenligning af sygehusenes performance målt på parametre som fx kvalitet, omkostninger og produktivitet. Fx findes der i dag sammenligninger af ventetider, produktivitet, og kvalitet på de offentlige sygehuse. 25 Endvidere er der i selve DRG-systemet indbygget elementer af målestokskonkurrence. Det skyldes, at taksten for en given behandling på de offentlige hospitaler i DRG-systemet fastsættes ud fra en relativ målestok, nemlig DRG-taksten, der pr. definition er gennemsnittet af en given behandling på de offentlige hospitaler. Konkurrencen introduceret via DRG-systemet har bidraget til, at afregningstaksten på behandlinger i det offentlige er faldet betydeligt siden indførelsen af DRG-systemet i Samlet set er den danske målestokskonkurrence derfor blevet styrket over de sidste 10 år. Konkurrence via det udvidede frie sygehusvalg Det frie og det udvidede, frie sygehusvalg har bidraget til at skabe konkurrence i sundhedsvæsenet. Det skyldes, at det har givet patienterne en større mulighed for at stemme med fødderne. Således kan patienterne frit vælge det bedste private tilbud, såfremt ventetiden på behandling i offentligt regi overstiger én måned. Det er dog som nævnt ovenfor ikke alle typer behandlinger eller alle privathospitaler, som er omfattet af det udvidede frie sygehusvalg. 19 Kilde: Cepos interviews med de 5 regioner. 20 DRG-systemet er et redskab til at grupperer patienter i Diagnose Relaterede Grupper. Således grupperes patienterne efter diagnose, behandling, køn, alder mv. Til de enkelte grupper kobles deres faktiske aktiviteter og udgifter. Dermed får man sammenhængen mellem aktivitet og udgift for forskellige behandlingstyper. Disse sammenhænge ligger til grund for beregningen af de såkaldte DRG-takster. Kilde: Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 21 Kilde: Danske regioner (2009): Udbud har givet besparelser på pct. 22 Kilde: Regeringen og Danske Regioner (2009): Aftale mellem regeringen og Danske Regioner om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse. 23 Kilde: Sundhedsministeriets interne udredningsarbejde Udredningsarbejde om afregning med private sygehuse version 4/ Kilde: Konkurrenceredegørelsen fra Jf. fx Sundhedsministeriets løbende offentliggørelse af produktiviteten i sygehussektoren, sundhedskvalitet.dk, kliniskedatabaser.dk og venteinfo.dk. 26 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside: sundhed.dk. 8

9 Siden indførslen af det udvidede frie sygehusvalg i 2002 har personer benyttet sig af muligheden for frit at vælge et behandlingssted. Konkurrence via sundhedsforsikringer Konkurrence gennem sundhedsforsikringer er endnu en måde, hvorpå der er introduceret konkurrence i sundhedsvæsenet. Det skyldes, at sundhedsforsikringer er med til at styrke privathospitalerne, som udøver et vist konkurrencepres på de offentlige hospitaler. Faktisk står patienter henvist via sundhedsforsikringerne i dag for omkring 1/3 af privathospitalernes omsætning. 28 Da privathospitaler er en forudsætning for, at vi kan have et udvidet frit sygehusvalg, og dermed en konkurrence til de offentlige hospitaler, så er sundhedsforsikringerne indirekte med til at styrke konkurrencen i sundhedsvæsenet. Hertil kommer, at både borgere med og uden sundhedsforsikringer stilles bedre af ordningen. Dem med sundhedsforsikringer, kan undgå ventetid og hurtigt blive diagnosticeret og behandlet på et privathospital. Dem uden sundhedsforsikringer kommer hurtigere til på de offentlige hospitaler, eftersom køen er mindre end den ville have været, eftersom dem med sundhedsforsikringer ikke længere optager pladser på de offentlige hospitaler. Der har været en stor stigning i antallet af sundhedsforsikringer. Fx er antallet af sundhedsforsikrede vokset markant fra forsikrede i 2002 til ca. 1 mio. forsikrede i , hvoraf ca. 20 pct. 30 i løbet et år benytter sig af forsikringen. Konkurrence via udbud Konkurrence gennem udbud og udlicitering af sundhedsydelser er en fjerde form for konkurrence. Udbud og udlicitering er en slags markedsafprøvning, hvor man kan få private leverandører (og evt. også offentlige leverandører) af sundhedsydelser til at konkurrere om at levere sundhedsydelserne bedst og billigst. Dette er uden tvivl den stærkeste konkurrence, vi har i sundhedsvæsenet. Udbudskonkurrence er snarere en konkurrence om markedet end en konkurrence i markedet, idet vinderen af udbuddet får et tidsbegrænset monopol på opgaven. 31 Ideen bag udbud er almindeligvis, at man kan få privathospitalerne til at konkurrere mod hinanden og dermed tilbyde behandlinger til en lavere pris, end de ellers ville have gjort. Endvidere muliggør udbudsaftalerne, at der kan stilles garanti om behandling af et større antal patienter, hvorved prisen kan presses yderligere ned. 32 Udbud og udlicitering er således en god indikator for, om regionerne får det optimale ud af de ressourcer, der i dag anvendes i sundhedsvæsenet. Gennem udbudsaftalerne får regionerne nemlig mulighed for at vælge den løsning, der er bedst og billigst. 27 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011): Sundhed på tal. 28 Kilde: Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker(2010): Branchestatistik. 29 Kilde: Oplyst af Forsikring og Pension. 30 Kilde: DSI(2010):Private Sundhedsforsikringer. 31 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2003): Sundhedsvæsenets organisering sygehuse, incitamenter, amter og alternativer. 32 I dag er det kun Region Sjælland, som i deres kontrakter stiller løfte om et givet antal patienter. 9

10 3. UDBUDSAFTALERNE I dette afsnit beskrives de nuværende udbudsaftaler. Afsnittet falder i tre dele. Først beskrives udbudsaftalernes indhold. Dernæst beskrives aftalernes parter. Endeligt beregnes den gennemsnitlige udbudspris. 3.1 Udbudsaftalernes indhold Cepos har fra regionerne og privathospitalerne indhentet informationer om alle de nuværende udbudsaftaler (pr. februar 2011) 33. Dvs. at der bl.a. er indhentet oplysninger om udbudsaftalernes aftaleparter, om behandlingen, som udbudsaftalen omhandler, om prisen på behandlinger, antallet af behandlinger der er foretaget (og forventes at blive foretaget), samt informationer om hvorvidt prisen indeholder forundersøgelse og kontroller, implantater mv. Aftalerne dækker typisk over perioden fra efteråret 2010 til foråret Cepos studie omfatter ca. 30 aftaler indgået med knap 25 privathospitaler. 34 Nogle privathospitaler har således indgået aftaler med flere regioner. Udbudsaftalerne dækker over en lang række af forskellige behandlingsområder. Langt de fleste aftaler omhandler ortopædkirurgiske operationer 35 (dvs. operationer i bevægeapparatet, fx knæ, hofte og ryg), men der er også eksempler på behandlinger indenfor fx fedmekirurgi, scanninger, øjenoperationer og søvnapnø. I de aftaler, som er omfattet af Cepos studie, forventer privathospitalerne i efteråret 2010 og foråret 2011 at udføre knap operationer og scanninger 36. Efter aftalernes udløb, er privathospitalerne dog mindre optimistiske end tidligere. Privathospitalerne får langt fra alle de patienter, de var blevet stillet i udsigt, og flere er blevet informeret om, at deres aftaler ikke vil blive forlænget. Privathospitalerne forventer således, at det samlede antal behandlinger foretaget via udbud vil falde. Endvidere bør det bemærkes, at for omkring halvdelen af de konkrete operationer 37, som regionerne har indgået aftale om, har regionen ikke videresendt nogen patienter overhovedet. En række aftaler bliver således enten ikke anvendt, eller også anvender regionerne ikke det fulde potentiale heri. Der er derfor potentielt en yderligere besparelse at hente, hvis regionerne begynder at stille garanti for antallet af patienter, der skal behandles i udbudsaftalerne. For de behandlinger, der er aktive, fortæller privathospitalerne, at de i løbet af udbudsperioden oplever en nedgang i antallet af patienter sammenlignet med tidligere. Dette er til trods for, at der i 1. april aftalen for 2009 er en klar hensigtserklæring om, at regionerne skal sende mere i udbud. Samtidigt synes der at være en stigning i antallet af patienter videresendt via det udvidede frie sygehusvalg. 38 I 2010 blev patienter behandlet via det udvidede, frie sygehusvalg. 39 Udbudspatienterne udgør således omkring 33 pct. 40 af det samlede antal offentligt finansierede patienter, der 33 Cepos har begrænset udbudsaftalen til at dække operationer (excl. et begrænset antal gynækologiske undersøgelser). 34 Der er altså nogle privathospitaler, som har aftaler med flere regioner. 35 De fem mest foretagne behandlinger under udbudsaftalerne: Scanninger, Grå stær-operationer, meniskeloperationer i knæet, operationer af scener mm. i hånd og håndled samt ledoperationer i skulder. 36 Det bør bemærkes, at aftaleperioderne svinger meget fra aftale til aftale. Man kan derfor ikke umiddelbart antage, at disse tal er repræsentative for et år. 37 Dette er eksklusiv scanninger, da vi her ikke har haft tal til at opgøre det. 38 Jf. Sundhedsstyrelsens suspensionskorrigerede nøgletal for 2009 og Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011): Tal på sundhed. 40 Det skal bemærkes, at dette tal er behæftet med en lille usikkerhed, da de nuværende udbudsaftaler kun dækker 95 pct. af behandlingerne og idet de nuværende udbudsaftaler perioden dækker efteråret 2010 og foråret

11 sendes til privathospitalerne. Dette tal er højere end Sundhedsministeriets estimat på 20 pct. 41 og lavere end Danske Regioners eget estimat på omkring pct. 42 Figur 1 nedenfor viser regionernes samarbejdspartnere. Figur 1. Regionernes samarbejdspartnere (efterår 2010 til forår 2011 ) Region Nordjylland: Aleris Privathospitaler Privathospitalet Hamlet Privathospitalet Mølholm Ålborg Privathospital (ARTROS) Privatsygehus Danmark Region Midtjylland: Aleris Privathospitaler Privathospitalet Hamlet Privathospitalet Mølholm Viborg Privathospital Privathospitalet Skørping Endoskopiklinik Århus Region Hovedstaden: Center for Rygkirurgi Nørmark Privathospital Erichsens Privathospital Glostrup Privathospital Kysthospitalet, Skodsborg Privathospitalet Danmark Privathospitalet Hamlet Speciallægeklinikken Centralen Øjenklinikken v. Allan Berg Øjenlæge Richard Hansen Øjenlægernes hus Unilabs Region Syddanmark: AROS Privathospital Ortopædisk Klinik Odense Privathospitalet Kollund Thava Imaging Danske Privathospitaler Aleris Privathospitaler Privathospitalet Mølholm Privatsygehus Danmark Region Sjælland: City Privathospital Privathospitalet Danmark Privathospitalet Hamlet Anm: Kilde: Det bør bemærkes, at Privatsygehus Danmark (herunder Damp Sundhedscenter Tønder) siden er gået konkurs. Andre hospitaler er siden blevet opkøbt eller har fusioneret. Desuden har vi set bort fra urologiske lidelser, gynækologiske behandlinger og 3 aftaler, hvorfor disse aftalehospitaler ikke indgår. De 5 regioner. Regionernes samarbejdspartnere afhænger ifølge regionerne typisk af udbuddet af privathospitaler i den pågældende region. Endvidere er de private samarbejdshospitaler rent geografisk koncentreret i de større byer (typisk Ålborg, Århus, Odense, København). I Region Sjælland er der ingen samarbejdshospitaler placeret i regionen. I stedet har de valgt at indgå aftaler med hospitaler i Region Hovedstaden. Dette er ifølge Region Sjælland et tilfælde. De bedste tilbud er ganske enkelt kommet fra privathospitaler udenfor regionen. 3.1 Mange udbyder, få efterspørger Markedet for sundhedsydelser via udbud er således kendetegnet af relativt mange udbydere, som tilbyder mange forskellige standardiserede operationer. Der er her særligt tale om ydelser indenfor ortopæd-, og øjenkirurgi samt scanninger. 41 Til sammenligning vurderer Sundhedsministeriet i det interne udredningsarbejde Udredningsarbejde om afregning med private sygehuse version 4/ , at den private aktivitet (dvs. udbud eller andre aftaler mellem regionerne og de private sygehuse) formentligt udgør omkring 20 pct. 42 Danske regioner vurderer, at udbud udgør pct. af al offentligt finansieret aktivitet på privathospitalerne. Danske regioner (2010): De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 11

12 Da udbudspatienterne ikke udgør en særligt stor patientgruppe, og idet privathospitalernes fortjeneste på behandlinger af udbudspatienterne er begrænset set i forhold til de øvrige patientgrupper, er udbudspatienterne ikke af særlig stor betydning for privathospitalernes økonomi. Dog er udbudspatienterne af strategisk betydning for privathospitalerne, idet regionerne i fremtiden potentielt vil øge antallet af patienter, der sendes ud til privathospitalerne. Det er regionerne, der køber ydelser af privathospitalerne. Sammenlignet med de mange udbydere, er der kun 5 regioner, der reelt indkøber ydelser. Regionerne har dermed en relativt stor købermagt. Endvidere bør det nævnes, at kvaliteten af den pågældende ydelse er af stor betydning for regionerne, da de i sidste ende har ansvaret for at levere en god service til borgerne. Vurderes det, at kvaliteten af ydelsen ikke lever op til regionernes forventning, vil regionerne dog relativt nemt og omkostningsfrit kunne skifte leverandør. Endeligt er der transaktionsomkostninger forbundet med udbud for både privathospitalerne og regionerne. For regionen betyder det, at der skal være en eller flere ansatte, der undersøger om de rette udbudsbetingelser er til stede i markedet, udarbejde udbudsmateriale med specifikation af de ydelser og krav, som regionen ønsker, at leverandøren opfylder, sikrer at der udarbejdes en rapport til kvalitetssikring (man kan dog argumenterer for, at en tilsvarende kontrol også ville finde sted på det offentlige hospital) samt behandle eventuelle klagesager. Jo mere standardiserede ydelserne er, desto lettere vil det være at udarbejde dette materiale. Generelt fortæller regionerne, at meromkostningen i forbindelse med udbud er begrænset. Vi bruger en standardmodel. Det er ikke noget der kræver flere mandeår at gøre. Kilde: Cepos interviews med regionerne Det er primært én persons løn, det koster at lave udbud, og den er mere end dækket ved de gevinster, der hentes via de aftaler, der indgås. Kilde: Cepos interviews med regionerne Tidligere har regionerne i langt højere grad stillet løfte om et givent antal patienter til privathospitalerne, men under de nuværende kontrakter stilles der ikke krav til regionen om, at der skal leveres en given volumen. Kun Region Sjælland har fortsat enkelte kontrakter, hvor de lover en fast mængde patienter til privathospitalerne. Man kan dog forestille sig, at hvis regionerne garanterer en given volumen, vil privathospitalerne kunne tilbyde en endnu mere fordelagtig pris, end de gør i dag. Dette har fx Region Sjælland erfaret, dog med en mindre besparelse, end de havde håbet på. 3.3 Udbudsprisen Hidtil har den gennemsnitlige udbudspris ikke været kendt. Cepos har derfor indhentet data fra regionerne og privathospitalerne for at få belyst disse udbudsaftaler. I boks 2 nedenfor gennemgås de forskellige steps i dataindsamlingen. 12

13 Boks 2. Dataindsamling Step 1: Først fik Cepos aktindsigt i regionernes udbudsmateriale samt navnet på vinderen af udbuddet. Fra dette materiale kunne Cepos bl.a. se hvilke SKS-koder 43, som regionerne har indgået aftale på, hvilken periode aftalen dækker over, om der er løfte om faste mængder, om implantater er indeholdt i taksten, om forundersøgelser og kontrol er indeholdt i taksten mv. Alle operationer er medtaget samt scanninger. 44 Step 2: Dernæst fik Cepos af privathospitalerne for hver SKS-kode oplyst den pris, som regionerne og privathospitalerne har indgået aftale om samt den mængde, der var behandlet i 2010 og den mængde, der forventes behandlet Over 85 pct. af privathospitaler har valgt at bidrage til analysen og set i forhold til aftalte behandlinger dækker analysen over 95 pct. af markedet. Step 3: Endeligt har Cepos fra Danske Regioner indhentet DUF-takster for hver af SKS-koderne. På baggrund af disse data har det været muligt for Cepos at beregne den gennemsnitlige besparelse, som regionerne får ved at indgå udbudsaftaler. Cepos har kun regnet på besparelser i forhold til operationerne. De besparelser, der er i forhold til forundersøgelse og kontrol, er ikke medtaget. Estimatet er derfor et konservativt bud. Cepos analyse viser, at behandlinger foretaget gennem udbud i gennemsnit udgør en besparelse på 41 pct. i forhold til DUF-taksten. DUF-taksten er den betaling, som privathospitalerne modtager for behandlinger udført under det udvidede frie sygehusvalg. Dog kunne det også være interessant at sammenholde udbudsprisen med afregningstaksten på de offentlige hospitaler, dvs. i forhold til DRG-taksten. Hertil kræves en nøgle, der udtrykker forholdet mellem DUFtaksterne og DRG-taksterne. Det bør fremhæves, at en sammenligning mellem de private hospitalers takster (DUF-taksterne) og de offentlige hospitalers takster (DRG-taksterne) er behæftet med en vis usikkerhed. Det skyldes, at DRG-taksterne og DUF-taksterne er to forskellige klassifikationssystemer. Mens DRGtaksten er baseret på diagnose- og proceduregrupper, er DUF-taksten et afregningssystem, der fastsættes på baggrund af forhandlinger mellem Danske Regioner og de private sygehuse. DUFtaksterne tager dog udgangspunkt i DRG-systemet via de af Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastlagte referencetakster, og det er muligt, omend med usikkerhed, at oversætte de aftalte procedurer til diagnoser i DRG-systemet. 45 For at finde den mest rigtige nøgle til at udtrykke udbudstaksten som andel af DRG-taksten, har Cepos med hjælp fra Danske Regioner koblet DUF-takster for de faktiske procedurer under udbud med den tilsvarende DRG-takst. Af denne kobling fremgår det, at DUF-taksten for de aktuelle behandlinger foretaget under udbud i gennemsnit udgør 81 pct. af DRG-taksten (2010 priser). Derfor anvendes 81 pct. af DRG-taksten som nøgle til at omregne besparelsen til en andel af DRG-taksten. Til sammenligning bør det fremhæves, at medianen lå på 80 pct., og at det almindeligvis antages, at DUF-taksten i gennemsnit udgør 80 pct. af DRG-taksten Omregnet fremgår det, at udbudstaksterne (med den usikkerhed, der ligger i en sammenligning af DRG-takster og DUF-takster) i gennemsnit ligger på 48 pct. af DRG-taksten. 43 SKS-koder er Sundhedsvæsnets officielle KlassifikationsSystem, som bruges til at beskrive sundhedsydelser og anvendes ved registrering af patientdata. SKS-koderne er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. 44 Cepos har dog udeladt enkelte behandlinger, herunder Regions Syddanmarks aftale om gynækologiske lidelser, Region Sjællands aftaler om urologiske lidelser og en endnu ikke fastlagt aftale om fedmekirurgi med Region Sjælland. 45 Sundhedsministeriet(2009): Udredningsarbejde om afregning med private sygehuse 46 Det antages almindeligvis, at privathospitalerne i gennemsnit får omkring 80 pct. af DRG-taksten (se fx Brancheforeningen for private hospitaler og klinikker: Bliver privathospitalerne overbetalt?). 47 I et internt notat fra Sundhedsministeriet fra 2010 fremgår det, at de har beregnet den gennemsnitlige takstafregning til et sted mellem 86,6-88,6 pct. af DRG-taksten. Antager man, at den gennemsnitlige takstafregning er 89 pct. af DRGtaksten, vil udbudstaksten øges til 53 pct. Kilde: SUM(2010), Notat Takstniveau som følge af forlig og opmandens afgørelse. 13

14 4. POLITIKIMPLIKATIONER I dette afsnit vurderes potentialet ved at øge anvendelsen af udbud af sygehusydelser. Afsnittet falder i tre dele. Først beskrives brugen af udbud i dag. Dernæst beskrives potentialet ved at udbrede brugen af udbud. Endeligt beskrives mulige forklaringer på, hvorfor udbud ikke bruges mere i dag. 4.1 Udbud bruges som bufferkapacitet Som det fremgår af citaterne nedenfor, vælger regionerne almindeligvis at benytte udbudsaftalerne som buffer. Dvs. at privathospitalerne tager overløbet, når regionens egne afdelinger ikke kan følge med. Regionerne laver derfor typisk udbudsaftaler på områder, hvor de forventer at mangle kapacitet, eller hvor der er store udsving i efterspørgslen. Det kan fx være inden for ortopædkirurgien, hvor folk særligt om vinteren falder og brækker benet. For Region Hovedstaden som sygehusvæsen er de kliniske ydelser kerneopgaver. På den baggrund er der ikke en generel forventning om udbud af kliniske ydelser, med mindre der i afgrænsede perioder ikke er tilstrækkelig kapacitet på regionens hospitaler. I så fald vil forretningsudvalget få forelagt sag om eventuelt udbud af konkrete projekter m.v. Kilde: Region Hovedstaden (2009): Udbudsstrategi for Region Hovedstaden Af hensyn til regionens økonomiske situation foreslås det imidlertid kun at gennemføre udbud på behandlingsområder, hvor regionens egne hospitaler ikke har tilstrækkelig kapacitet, og hvor der i forvejen henvises mange patienter via det udvidede frie sygehusvalg. For det første er behovet og besparelsespotentialet størst, og for det andet undgås der at flytte aktivitet fra offentlig til privat regi. Kilde: Region Midtjylland (2010): Oplæg til strategi for udbud af behandlingsydelser 2011 Fra regionens perspektiv er der en økonomisk gevinst ved at bruge udbudsaftalerne som buffer. Når regionerne bruger udbudsaftalerne, frafalder patientens ret til efter én måned selv at vælge privathospital under det udvidede frie valg, hvorved regionen får behandlet patienterne til en takst, som er et godt stykke under DUF-taksten. 48 Af regionernes udbudsmateriale fremgår det desuden ofte eksplicit, at de ønsker at undgå at flytte aktivitet fra de offentlige hospitaler til privathospitalerne. Det skyldes, at priserne på privathospitalerne ifølge regionerne er for høje. Denne konklusion er baseret på det ræsonnement, at marginalomkostningen 49 på en behandling foretaget på et offentligt hospital ifølge regionerne almindeligvis er (en smule) lavere end den gennemsnitlige pris på behandling via udbud på et privathospital. Som følge heraf søger flere af regionerne, at mindske brugen af privathospitaler mest muligt. Sammenligningen af de offentlige marginalomkostninger og de private gennemsnitsomkostninger er dog ikke rimelig. I sammenligningen glemmer regionerne blandt andet at tage højde for, at der på de offentlige hospitaler er perioder, hvor den offentlige kapacitet ikke bruges fuldt ud, og hvor der derfor er store omkostninger forbundet ved produktion. På kort sigt bør beslutninger om niveauet af kapacitet i offentligt regi derfor bl.a. vurderes på baggrund af en opvejning af omkostningen ved at have for meget kapacitet (dvs. i perioder ledig kapacitet) i forhold til omkostningen ved at have for lidt kapacitet (dvs. i perioder være nødt til at sende patienter ud til privathospitalerne). I denne vurdering bør regionerne desuden tage højde for eventuelle synergieffekter mellem elektive og akutte afdelinger samt de offentlige hospitalers stordriftsfordele. 48 Kilde: Interviews med de 5 regioner. 49 Marginalomkostningen er omkostningen ved at udføre en ekstra behandling, når alle faste omkostninger er betalt. 14

15 På længere sigt bør regionerne vurdere, om det vil kunne betale sig at omlægge produktion fra de offentlige hospitaler til privathospitalerne eller, om det kan betale sig, at lade private aktører overtage nogle af de offentlige hospitalsafdelinger. Endvidere bør regionerne, når behovet for yderligere kapacitet melder sig, overveje, om der overhovedet er behov for, at opbygge yderligere offentlig kapacitet til standardiserede behandlinger. Denne kapacitet findes allerede hos privathospitalerne og til en lavere pris, end man formentligt i dag kan opbygge den til i offentligt regi. Med udgangspunkt i taksterne og regionernes nuværende udbudsstrategier, er det derfor fortsat vurderingen, at der er et stort og uudnyttet potentiale for højere effektivitet og øgede besparelser, hvis regionerne sender endnu mere i udbud, end de gør i dag. Denne vurdering er på linje med konkurrenceredegørelsens vurdering i Sendes mere i udbud, vil vores brug af privathospitalerne i nogen grad ligne den model, man har i Frankrig, jf. boks 3. Boks 3. Den franske model I Frankrig er markedet for sundhedsydelser kendetegnet ved både private og offentlige leverandører. Staten ejer og driver de offentlige hospitaler, som typisk tilbyder en langt bredere vifte af behandlinger end privathospitalerne. Privathospitalerne tager sig primært af mindre kirurgiske indgreb. Til forskel fra Danmark så er størstedelen af det franske sundhedsvæsen finansieret via obligatoriske sundhedsforsikringer, som er betalt gennem indkomstbaserede bidrag fra arbejdstager og arbejdsgiver 50. Resten af sundhedsvæsenet finansieres via frivillige sundhedsforsikringer. Endvidere har Frankrig et fee-for-service system, hvor patienten frit kan vælge mellem almenlæger og speciallæger samt mellem offentlige og private sygehuse. Patienter i Frankrig nyder således godt af en høj grad af autonomi, hvor de frit kan navigere mellem private og offentlige leverandører. Behandlingerne finansieres (uanset patientens valg af leverandør) via den nationale forsikring. I den franske model bruges privathospitalerne således ikke som bufferkapacitet, men leverer sundhedsydelser på lige fod med de øvrige offentlige hospitaler. Af samme årsag er begrænsninger som fx ventelister ikke et problem i Frankrig. Som følge af den franske model, er de privates andel i Frankrig væsentligt højere end i Danmark. Dog er udgifterne pr. patient generelt også højere. Det skyldes bl.a., at man ikke har nogen gate-keeper funktion, samt at man ikke begrænser udbuddet af sundhedsydelser. Kilde: Sundhedsministeriet(2010): International Benchmarking af det danske sygehusvæsen, DSI(2009): Privat- Offentligt samspil i sundhedssektoren, OECD (2004): Private Health Insurance in France, Biosam (2004): Sundhedsvæsenet ved en korsvej 4.2 Potentiale ved at udbrede brugen af udbud Der er to grupper af patienter, som man kan forvente, at regionerne med fordel kan sende i udbud. Den ene gruppe er DUF-patienterne, dvs. patienter der via det udvidede frie sygehusvalg har ret til at blive behandlet i privat regi på det offentliges regning. Dette er patienter som det offentlige ikke selv har kapacitet til at behandle. Den anden gruppe af patienter er de almindelige offentlige patienter, dvs. de patienter som det offentlige allerede selv behandler DUF-patienterne og potentielle besparelser En måde, hvorpå regionerne kan spare penge, er ved at omlægge flere af de behandlinger, der foretages via det udvidede frie sygehusvalg, til behandlinger, der foretages via udbudsaftaler. Som det er i dag, koster patienter, der sendes ud via det udvidede frie sygehusvalg til en af 50 European Observatory on Health Systems and Policies (2010): France Health System Review 15

16 regionens aftalehospitaler i gennemsnit 80 pct. af DRG-taksten 51. Dette er typisk patienter, som det offentlige ikke selv har kapacitet til at behandle indenfor én måned. Alternativt kunne regionerne allerede i det øjeblik, de indser, at de ikke har kapacitet til at behandle den pågældende patient indenfor behandlingsgarantien på én måned, vælge at tilbyde patienten behandling på en af regionens samarbejdssygehuse, som regionen har indgået en udbudsaftale med. I dette tilfælde, ville de første mange patienter i gennemsnit koste regionen 48 pct. af DRG-taksten. Det bør bemærkes, at privathospitalerne muligvis ikke kan fastholde en pris på 48 pct. af DRGtaksten, hvis fx samtlige DUF-patienter fremadrettet sendes ud til privathospitalerne via udbudsaftaler. 52 Det skyldes, at de 48 pct. af DRG-taksten muligvis kun dækker privathospitalernes variable omkostninger, og at de faste omkostninger (fx udgifter til bygninger og maskiner) på nuværende tidspunkt derfor dækkes gennem behandlinger af de øvrige patienttyper (fx private patienter, forsikringspatienter og patienter henvist via det udvidede frie sygehusvalg). Efterhånden som udbudspatienterne langsomt vil udgøre en større og større andel af privathospitalernes patientportefølje, vil behovet således blive større og større for, at også disse patienter bidrager til at dække de faste omkostninger. Det vil medvirke til en forøgelse af udbudstaksten. Samlet set må man derfor forvente, at udbudstaksten på længere sigt vil ende et sted mellem 48 og 80 pct. af DRG-taksten. Antages det, at udbudstaksten på 48 pct. alene dækker de variable omkostninger, skal man tillægge de faste omkostninger for at få et langsigtet estimat for udbudstaksten. Da de faste omkostninger (ekskl. løn) for et gennemsnitligt privathospital på lang sigt udgør omkring 25 pct. af alle omkostninger 53, vil et kvalificeret skøn være, at den langsigtede udbudstakst lander på omkring 63 pct. af DRG-taksten ((48/75 pct.)*100 pct., dvs. udbudstaksten inkl. de faste omkostninger). En takst, der dog fortsat er væsentligt lavere, end den gennemsnitlige takst på de offentlige hospitaler. I boks 4 nedenfor gives et overslag over besparelsen ved at udbrede brugen af udbud indenfor gruppen af DUF-patienter. Boks 4. Potentiale: 0,3 mia. kr. Skulle man give et overslag over besparelsen ved at udbrede brugen af udbud indenfor gruppen af DUF-patienter, kunne man gøre den antagelse, at alle DUF-patienter overgik til at blive behandlet via udbudsaftaler. I 2010 blev patienter behandlet via det udvidede frie sygehusvalg 54 til en takst, der ligger på omkring 80 pct. af DRG-taksten. Det kostede samlet set samfundet godt 1,2 mia. kr. 55 Var alle disse patienter blevet behandlet via udbudsaftaler til en gennemsnitlig langsigtet udbudstakst på 63 pct. af DRG-taksten, havde det kostet samfundet godt 0,9 mia. kr. Der er således en potentiel besparelse på ca. 0,3 mia. kr. ved at øge brugen af udbud. Det vigtigt at have in mente, at der er en vis modstrid mellem udbudsaftalerne og det udvidede frie sygehusvalg. Årsagen er, at patienten ved udbud de facto fratages muligheden for frit at vælge privat leverandør. 56 En sådan omlægning vil derfor udhule tænkningen bag det udvidede, frie sygehusvalg. 51 Det antages almindeligvis, at privathospitalerne i gennemsnit får omkring 80 pct. af DRG-taksten (se fx Brancheforeningen for private hospitaler og klinikker: Bliver privathospitalerne overbetalt?). 52 Endvidere må man huske på, at en øget brug af udbud kan have afsmittende virkninger på priserne på behandling af forsikringspatienterne. 53 Dette skøn er baseret på en beregning baseret på 5 privathospitalers regnskabsoplysninger samt interviews med 5 andre privathospitaler af forskellig størrelse. Faste omkostninger er defineret som omkostninger til bygninger, maskiner, og administration (ekskl. lønninger). 54 Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011): Tal på sundhed. I 2010 blev patienter behandlet via det udvidede frie sygehusvalg. 55 Kilde: Oplyst af Finansministeriet. 56 Kilde: Kjeld Møller Pedersen og Mickael Beck (2003): Konkurrence er et middel, ikke et mål en kommentar til kapitel 7 i Konkurrenceredegørelsen. 16

17 4.2.2 De almindelige patienter og potentielle besparelser En anden måde, hvorpå regionerne potentielt kan spare penge, er ved at sende flere almindelige patienter ud til privathospitalerne. Ved almindelige patienter forstås elektive patienter, som kræver behandling indenfor de områder, hvor privathospitalerne allerede er aktive i dag. Der er flere måder hvorpå, man kan omlægge patienter fra offentligt til privat regi. En relativ skånsom måde er at foretage omlægningen i forbindelse med udbygninger af hospitalsvæsenet. Når hospitalsvæsenet skal udbygges, bør regionerne således overveje, hvorvidt privathospitalerne allerede har den fornødne kapacitet og vil kunne varetage de standardiserede opgaver til en lavere pris, end det offentlige selv vil kunne gøre det efter udbygningen. Der er grund til at tro, at privathospitalerne kan gøre det billigere. Som det er i dag, afregnes en behandling på et offentligt hospital i gennemsnit til 100 pct. af DRG-taksten. På privathospitalerne under udbud koster en tilsvarende behandling på lang sigt i gennemsnit 63 pct. af DRG-taksten (jf. afsnit 4.2.1). Det er således alt andet lige billigere, hvis regionerne på længere sigt køber behandlinger på privathospitalerne end på de offentlige hospitaler også selv når man tager højde for, at de offentlige hospitaler har forpligtelser, som privathospitalerne ikke har. 57 Regionerne kan derfor potentielt få mere sundhed for pengene, hvis de enten omlægger behandlinger fra det offentlige til privathospitalerne, eller hvis de, når de møder behov for at udvide kapaciteten, lægger flere opgaver ud til privathospitalerne frem for at investere i nye offentlige hospitaler. I boks 5 nedenfor gives et overslag over besparelsen ved at udbrede brugen af udbud indenfor gruppen af almindelige patienter. Boks 5. Potentiale: 2,7 mia. kr. Skulle man give et overslag over besparelsen ved at udbrede brugen af udbud indenfor de almindelige patienter, kunne man gøre det således: Lad os beregningsteknisk antage, at regionerne i højere grad end i dag begyndte at opkøbe privathospitalernes billige kapacitet, således at privathospitalernes markedsandel steg med fx 10 pct. point 58 indenfor de behandlingsområder, hvor privathospitalerne allerede i dag er aktive. Dette vil bevirke, at nogle af de patienter, der tidligere blev behandlet til gennemsnitligt 100 pct. af DRG-taksten nu vil blive behandlet til 63 pct. af DRG-taksten (den estimerede langsigtede udbudstakst). 59 Omregnet til kr. betyder det, at samfundet umiddelbart vil spare ca. 2,7 mia. kr. på sundhedsydelser ved at øge brugen af udbud indenfor områder, hvor privathospitalerne allerede er aktive. 60 Man skal her være opmærksom på, at ovenstående besparelse på 2,7 mia. er et overslag. Dette skyldes flere forhold. For det første er besparelsen ikke alene et udtryk for, at privathospitalerne er mere effektive end de offentlige hospitaler. En mindre andel af 57 Indenrigs- og sundhedsministeriet vurderer, at disse omkostninger svarer til omkring pct. af DRG-taksten. Dette skal opvejes af udgifter som privathospitalerne har og som de offentlige hospitaler ikke har. Det er fx udgifter til moms, lønsumsafgift og forrentning og afgifter. Dette svarere til omkring 13 pct. af DRG-taksten. Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet. 58 Det synes ikke urealistisk, at andelen kunne stige med 10 pct. point. Kilde: Sundhedsministeriet. Herved ville privathospitalernes markedsandel komme til at ligge på et niveau, der svarer til niveauet i mange af de OECD lande, vi normalt sammenligner os med. Interview med Jes Søgaard fra DSI i P1 udsendelsen(24. februar 2011): Privathospitaler under pres. 59 Her er det antaget, at privathospitalernes markedsandel stiger med 10 pct. point samt at det er muligt på lang sigt at fastholde en udbudstakst på 63 pct. Denne takst kan dog være lavere, hvis privathospitalerne oplever betydelige stordriftsfordele eller højere, hvis de 10 pct. af patienterne der flyttes over, er meget sværere patienter end de har i dag. 60 Det antages, at der årligt bruges 75 mia. kr. på de offentlige hospitaler. Heraf sendes 10 pct. ud til privathospitalerne. Dette svarer til 7,5 mia. kr. Behandlinger på privathospitalerne koster 63 pct. af DRG-taksten. Dette giver en besparelse på 37 pct. svarende til 2,7 mia. kr. 17

18 besparelsen kan også tilskrives det faktum, at de offentlige hospitaler ikke er underlagt samme vilkår som privathospitalerne, som anført i afsnit Endvidere afhænger den mulige besparelse også af, hvor stor effekten vil være på hospitalets øvrige afdelingers økonomi, hvis yderligere 10 pct. af patienterne flyttes ud til privathospitalerne. Endeligt kan noget af besparelsen skyldes, at der eksisterer en prisforskel på behandlinger mellem offentlige og private hospitaler, da privathospitalerne i dag muligvis tager sig af de mindre komplicerede tilfælde. Privathospitalerne fremhæver dog, at dette kun i begrænset omfang er tilfældet. Foruden at udbrede brugen af udbud indenfor områder, hvor privathospitalerne allerede i dag er aktive, kunne man også overveje, om man med fordel kunne flytte andre patientgrupper fra de offentlige hospitaler ud til privathospitalerne. Det kunne fx være dele af gruppen af kronikere. I Danmark er der godt 1,7 mio. mennesker, der lever med en kronisk sygdom. I dag lider eksempelvis mennesker af gigt eller dårlig ryg, ligesom mennesker har diabetes. Gruppen af kronikere står for 80 pct. af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet Effekten på de offentlige hospitaler Det er vigtigt at overveje, hvad konsekvensen vil være for økonomien på de offentlige hospitaler, hvis flere af de standardiserede operationer lægges ud til privathospitalerne. Dette gennemgås nedenfor. Hvis flere af de standardiserede operationer lægges ud til privathospitalerne, vil det først og fremmest bevirke at DRG-taksten stiger. 63 Det skyldes, at DRG-taksten beregnes som omkostningen for en given operation på et gennemsnitligt offentligt hospital. Denne omkostning indeholder foruden de direkte omkostninger forbundet med en given operation også hospitalets faste omkostninger til fx forskning, uddannelse og akutfunktion. I takt med, at flere af de elektive operationer flyttes ud til privathospitalerne, vil en gennemsnitlig omkostning for en operation på det offentlige hospital blive dyrere, idet de faste omkostninger til fx forskning, uddannelse og akutfunktion 64 ikke samtidigt fjernes fra takstgrundlaget. I stedet vil disse omkostninger blive spredt over færre operationer. At DRG-taksten stiger, behøver dog ikke være negativt. Det tyder blot på, at specialiseringen i sygehusvæsenet er øget. Øget specialisering kan være en god ting, idet det kan betyde, at det i højere grad bliver muligt at forsimple arbejdsgangene, således at de eksisterende ressourcer anvendes mere effektivt, hvilket frigør ressourcer til at skabe værditilførende aktivitet andetsteds. Højere DRG-takster påvirker dog ikke i sig selv omkostningen for en given operation. Fx vil en kompliceret rygoperation koste fuldstændigt det samme som tidligere, selvom en simpel knæoperation flyttes ud til privathospitalerne. Det, der ved en større outsourcing af de lette operationer potentielt ville påvirke operationsomkostningen, er fx tabet af stordriftsfordele. Dvs. i det øjeblik, hvor der flyttes så mange patienter, at gevinsten vundet ved arbejdsdelingen opvejes af ulemperne (som fx tab af 61 Fx kan en beskeden andel af besparelsen tilskrives det forhold, at privathospitalerne ikke har forskning, uddannelse og akutfunktion. For at imødekomme nogle af disse forhold, kunne regionerne med fordel oprette en pulje, hvorfra de kunne afsætte en lille andel af de besparelser, som regionerne opnår ved øget brug af udbud. Privathospitalerne kan fx ikke forventes af sig selv at drive forskning, da dette ikke er et eksklusivt gode, og en pulje målrettet forskning ville derfor kunne sikre en prioritering af forskningsindsatsen. Kilde: Indenrigs- og sundhedsministeriet (2007): Rapport fra udvalget om vilkår for den udvidede fritvalgsordning på sygehusområdet 62 Kilde: Videncenter for kroniske sygdomme og rehabilitering. 63 Det bør her bemærkes, at det er afgørende, at regionerne ikke (som de nogen gange gør) indgår aftaler med privathospitalerne, hvor afregningen er defineret som en andel af DRG-taksten. Gør de det, vil besparelsen udeblive, idet DRG-taksten vil stige i takt med, at flere operationer lægges ud. 64 At en afdeling kan modtage akutte patienter medfører en ekstra omkostning. Fx skal personalet måske have højere løn for at arbejde aften/nat og udnyttelsesgraden af personalet vil være mindre, da man ikke kan vide hvornår der kommer patienter ind på afdelingen. 18

19 stordriftsfordele ved indkøb af implantater eller personaleudnyttelse), bør man formentligt ikke flytte flere operationer ud til privathospitalerne. Denne risiko kan dog imødegås ved at tillade privathospitaler at oprette sig som private wings på de offentlige hospitaler. Man vil således stadigt have gevinsten ved stordriftsfordele samtidigt med en lean produktion Samlet potentiale ved udbud Ovenfor fremgår det, at det samlede potentiale ved øget brug af udbud må forventes at være omkring 3 mia. kr. (2,7 mia. fra alm. patienter + 0,3 mia. fra DUF-patienter), svarende til ekstra 6000 sygeplejersker årligt. Dette er en betydelig gevinst, hvorfor det anbefales, at regionerne via udbud forsøger at udbygge det offentlige/private samarbejde. Denne målsætning er også anført af Regeringen i 1. april 2009 aftalen med Danske Regioner, jf. boks 6. Boks 6. Aftale om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse I 2009 indgik Regeringen en aftale med Danske Regioner om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse. I denne aftale indgår følgende hensigtserklæring: For at flere patienter kan opleve kortere ventetider ønsker regeringen at supplere genindførelsen af det udvidede frie sygehusvalg med en flerstrenget indsats. Forudsætningen for at sikre patienternes adgang til at benytte det udvidede frie sygehusvalg og mere sundhed for pengene er, at der er sikkerhed for en vis kapacitet. Det skal bl.a. ske ved et samarbejde mellem regionerne og de private sygehuse, der bygger videre på erfaringerne med udbud af sygehusbehandlinger samt øget anvendelse af strategisk udbud. Kilde: Regeringen og Danske Regioner (2009): Aftale mellem regeringen og Danske Regioner om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse. Målsætning om mere offentligt/privat samarbejde understøttes yderligere af Regeringens Sund vækst dagsorden fra 2010, jf. boks 7. Boks 7. Sund vækst Regeringen har i 2010 introduceret en ny vækstdagsorden på sundhedsområdet. Formålet med Sund vækst -dagsordenen har været, at lancere initiativer, som skal skabe sundhed og økonomisk vækst. Det første punkt på dagsordenen omhandler offentligt/privat samarbejde: 1. Afdækning af industriens forventninger til fremtidens samarbejde med hospitalerne: Der gennemføres en afdækning af erhvervslivets konkrete interesser i forhold til de nye sygehusbyggerier, regionernes interesser for at samarbejde med den private sektor, og efterfølgende håndtering af evt. barrierer for offentligt/privat samarbejde generelt og i forbindelse med sygehusbyggerierne. Kilde: Sundhedsministeriet (2010): Sund Vækst Ny vækstdagsorden på sundhedsområdet Ekstra gevinst: Øget konkurrencepres i hele sundhedsvæsenet Som nævnt indledningsvist er udbudskonkurrence en af de stærkeste former for konkurrence på markedet for sundhedsydelser. Udbudskonkurrence kan bruges til at sikre, at vi får mest sundhed for pengene. Ved at lade privathospitalerne (og evt. også de offentlige hospitaler) via udbud kappes om, hvem der bedst og billigst kan tilbyde behandling til borgerne, sikrer vi, at der leveres mest sundhed for skattekronerne. Hvis de private aktører viser sig at kunne udføre behandlingerne bedst og billigst, bør disse derfor også fremadrettet løse opgaven. Det samme er naturligvis gældende, hvis det omvendt viser sig, at det er de offentlige, der bedst og billigt kan udføre en given opgave. Lader vi offentlige og private aktører kappes om at få lov til at udføre de helt simple behandlinger, så må man desuden forvente, at det vil have en positiv afsmittende effekt på 19

20 resten af det offentlige sundhedsvæsen. Det skyldes, at konkurrence bevirker, at hospitalerne af frygt for at miste markedsandele hele tiden søger, at udnytte deres ressourcer så effektivt som muligt. Dette vil udmønte sig i mere effektive arbejdsgange og en optimering af arbejdsopgaver i hele det offentlige sundhedsvæsen. Således kan konkurrenceudsættelse af de standardiserede ydelser potentielt bidrage til effektivitetsgevinster i hele sundhedsvæsenet. På linje med konkurrenceredegørelsen fra 2003 er det derfor vurderingen, at der eksisterer et stort og uudnyttet potentiale for højere effektivitet og øgede besparelser, der kan indfries ved at udbrede brugen af udbud. Potentialet er størst for standardiserede sygehusydelser. 4.3 Hvorfor sendes der ikke mere i udbud? Som anført ovenfor, så synes der potentielt at være store økonomiske gevinster ved at sende flere patienter i udbud. Af nedenstående tabel fremgår det, at afregningstaksten for de offentlige hospitaler ved selv at behandle patienterne for 98 pct. af patienterne er omkring 100 pct. af DRG-taksten, ved at sende patienter ud via det udvidede frie sygehusvalg er 80 pct. af DRG-taksten, men at prisen, ved at sende patienter ud via udbud, er 48 pct. Jf. tabel 4 nedenfor. Tabel 4. Takstsammenligning Patienttype Pris Patienter Off. hospital Alm. aktivitet Varierer omkring 100 pct. af DRG-taksten For de første mange patienterne (formentligt ca. 98 pct.) Meraktivitet I pct. af DRG-taksten Meraktivitet II 0/55 pct. af DRG-taksten For de ekstra 2 pct. af patienterne Det udvidede, frie sygehusvalg 80 pct. af DRG-taksten For alle patienter Udbud 48 pct. af DRG-taksten For alle patienter Kilde: Cepos I dag er det dog kun en begrænset mængde af operationer, der sendes i udbud. Sammenlignet med alle offentlige behandlinger, der sendes til privathospitalerne, er det kun omkring 33 pct., der sendes via udbud, og holdt op i mod alle offentlige patienter er det under 1 pct., der sendes til privathospitalerne via udbud. Der kan være flere årsager til dette Regionerne kan behandle billigere på marginalen Som det er i dag, sker afregningen af sygehusaktiviteten fra staten til regionerne med 100 pct. af DRG-taksten under baseline og 70 pct. af DRG-taksten for meraktivitet. Afregningen mellem regionens hospitaler sker til 70 pct. af DRG-taksten. 65 Dvs. uanset hvilken pris, som regionen har aftalt med den private leverandør, får regionen 100 pct. af DRG-taksten af staten. Når regionen benytter sig af privathospitaler, så overkompenseres regionen. Når regionen alligevel ikke vælger, at sende behandlinger i udbud, skyldes det, at de vurderer, at de offentlige hospitalers marginalomkostninger er lavere end, hvad prisen er ved at sende opgaver ud til et privathospital. Regionerne har ganske enkelt ikke incitament til at outsource. 66 Dog er marginalomkostningen ikke det eneste, regionerne bør have in mente, når de på kort sigt skal vurdere, hvor de bedst og billigst skal placere produktionen af sundhedsydelser. Afvejningen 65 Danske Regioner(2011): Patientforløb mellem regionerne hensigtserklæring. 66 Kilde: Sundhedsministeriets interne udredningsarbejde Udredningsarbejde om afregning med private sygehuse version 4/

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient

Privathospitalerne har mistet hver femte offentlige patient Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 31. oktober 2013 Fra 2010 til 2012 har danske privathospitaler mistet hver femte offentligt finansierede patient. Faldet afspejler sandsynligvis,

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN

PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 19. april 2014 PRIVATHOSPITALERNES UDBUDSTAKST: 43 PCT. AF DRG- TAKSTEN 1. INDLEDNING 1.1 Resume Der er i dag flere måder, hvorpå der sendes

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF MR-SCANNINGER

REGIONERNES UDBUD AF MR-SCANNINGER Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. maj 2016 INDLEDNING Resume I denne analyse beregnes privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger under regionernes

Læs mere

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører

Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører N O T A T Regionernes udbud af behandlinger til private leverandører Regionernes udbudsrunder (udbud af behandlinger, red.) i forbindelse med suspensionen af det udvidede frie valg har vist, at der er

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Juni 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give mere

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler september 2015 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER

REGIONERNES UDBUD AF MR- SCANNINGER Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2014 INDLEDNING Resume I denne analyse beregnes privathospitalernes gennemsnitlige udbudstakst for MR-scanninger under regionernes

Læs mere

Regionernes takststyringsmodeller

Regionernes takststyringsmodeller Apendiks 119 Regionernes takststyringsmodeller Regionsrådene styrer produktionen på sygehusene gennem de vedtagne takststyringsmodeller. Modellerne er grundlæggende konstrueret ens, men har forskellige

Læs mere

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler

Klik for at redigere i master. Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler Februar 2016 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS

PRIVATHOSPITALERNES MARKEDSANDEL ER LAVEST I ÅREVIS Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 12. april 2013 Privathospitalerne er under pres. På få år er opgang vendt til nedtur, og privathospitalerne melder om ondt i økonomien.

Læs mere

Kort om privathospitaler

Kort om privathospitaler Klik for at redigere i master Kort om privathospitaler September 2014 Hvorfor privathospitaler? Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til at sikre højere kvalitet og patienttilfredshed og give

Læs mere

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret

Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret 17-06-2015 Sag nr. 15/618 Aftale mellem Danske Regioner og Privathospitaler og Klinikker (BPK) vedr. aftaler om det udvidede frie sygehusvalg og aftaler om ret til hurtig udredning. De nuværende aftaler

Læs mere

Nøgletal for sundhed Juni 2007

Nøgletal for sundhed Juni 2007 Nøgletal for sundhed Juni 07 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 02 til juli 06 faldet med 27 uger til knap 21 uger for 18 centrale behandlinger. Fremadrettet ventetid for 18 centrale

Læs mere

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER

SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27285089 4. november 2010 SUNDHEDSFORSIKRINGER GIVER EN SVAG FORBEDRING AF DE OFFENTLIGE FINANSER Dette notat belyser effekten af sundhedsforsikringer

Læs mere

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1. Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. December 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse December 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1

Læs mere

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at

En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at N O T A T Regionernes brug af private leverandører En stor del af regionernes udgifter går til private. Nye tal viser, at - 50 procent af regionernes driftsudgifter går til private svarende til 56,2 mia.

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009

Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets ekstraordinære møde den 24. juni 2009 Meddelelse nr. 7.02 Emne: Rigsrevisionen har netop offentliggjort Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Forslag til principper for takststyringsmodel 2008 i Region Midtjylland

Læs mere

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010

Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Til: Region Hovedstadens redegørelse vedrørende indberettet aktivitet, aktivitetsbestemte tilskud mv. 2010 Koncern Økonomi Dataenheden Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Opgang Blok A Telefon 48 20 50

Læs mere

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien.

Meraktivitet udover baseline og op til sygehusenes andel af den statslige meraktivitetspulje afregnes til 70 % af DRG/DAGS-værdien. Bilag 1 Økonomisk vurdering på det efterspørgselsstyrede område I det følgende gives en status på budgetvurderingen på det efterspørgselsstyrede område. Det omhandler følgende områder: Meraktivitet på

Læs mere

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.

Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor

Læs mere

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr.

Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 8. september 2011 Nordisk gennemsnit for brugerbetaling til læge: ca. 120 kr. I dette notat belyses niveauet for brugerbetaling på sundhedsydelser

Læs mere

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=...

http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... http://capweb02/sjp/getdocument.asp?errtemplate=errordescription.txt&systemkey=... Page 1 of 1 26-10-2010 Fra: Henrik Lange [hel@rigsrevisionen.dk] Sendt: 15. juni 2009 09:54 Til: Kis Thuesen; John Erik

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid i psykiatrien på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse er baseret på sygehusenes indberetninger til Landspatientregisteret og omhandler patienters erfarede

Læs mere

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet

Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Oplæg om styringsmuligheder på sundhedsområdet Regionsrådets temakonference Den 29.-30. januar 2008 v/ Leif Vestergaard Pedersen www.regionmidtjylland.dk Den økonomiske situation Økonomiopgaven for sundhedsområdet

Læs mere

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014

Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse)

DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) DET UDVIDEDE FRIE SYGEHUSVALG 2004 OG 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 15 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt

Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Statsrevisorerne 2011 Nr. 12 Rigsrevisors faktuelle notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Offentligt Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer

Læs mere

Et bedre sundhedsvæsen Nye visioner for samarbejdet mellem offentlige og private hospitaler

Et bedre sundhedsvæsen Nye visioner for samarbejdet mellem offentlige og private hospitaler Klik for at redigere i master Et bedre sundhedsvæsen Nye visioner for samarbejdet mellem offentlige og private hospitaler Hvorfor privathospitaler Et sundhedsvæsen med mere konkurrence vil bidrage til

Læs mere

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET

ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET ANALYSE AF AKTIVITETEN I SYGEHUSVÆSENET - Juni 2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet ISBN nr.: 978-87-7601-297-7 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Baggrund for arbejdet og arbejdsgruppens

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011

Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer. Oktober 2011 Notat til Statsrevisorerne om regionernes forvaltning af fedmeoperationer Oktober 2011 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Regionernes forvaltning af fedmeoperationer 17. oktober 2011 RN

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.

Nedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene

Læs mere

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER

REGERINGEN VIL ØGE VENTETIDEN PÅ BEHANDLINGER Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 Regeringen har netop vedtaget en ny lov, som omhandler differentieret behandlingsgaranti og ret til hurtig udredning i sygehusvæsenet. Denne

Læs mere

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER

DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER En styrket arkitektbranche Perspektiver i et strategisk samarbejde med Dansk Erhverv DET ER EN FÆLLES SAG AT LØSE VORES SUNDHEDSUDFORDRINGER FORSLAG TIL FÆLLES LØSNINGER PÅ 4 INDSATSOMRÅDER INDHOLD Indholdsfortegnelse

Læs mere

Centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde

Centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde Christine Skovgaard og Jakob Kjellberg Centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde I relation til offentligt udbud af sundhedsydelser Centrale rammevilkår på det regionale sundhedsområde - I relation

Læs mere

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005 2 Henvendelse kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon: 72 26

Læs mere

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015

Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter, 3. kvartal 2015 Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 3. december 15 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 3. kvartal 15 Data fra monitorering af udrednings- og behandlingsretten for psykiatriske patienter,

Læs mere

Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster

Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme med udbud og referencetakster Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 4. december 2008 Kontor: Sundhedsøkonomisk kt. J.nr.: Sagsbeh.: mha/saa Fil-navn: Dokument 1 Afregning med private sygehuse - overvejelser omkring modelramme

Læs mere

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg.

Indledning I dette papir præsenteres et bud på en revision af det udvidede frie sygehusvalg. N O T A T 08-01-2009 Ny model for udvidet frit sygehusvalg Budskaber I en situation med stigende knaphed på uddannet personale er det yderst tvivlsomt, om alle patienter fremover kan behandles indenfor

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster...

Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet... 10 3. Patienter, aftaler og takster... Indhold Indhold... 1 1. Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Rapportens baggrund og opbygning... 3 1.2. Sammenfatning... 3 1.2.1 Offentlig-privat samarbejde i sygehusvæsenet (kapitel 2)... 3 1.2.2 Aftaler

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Michael Medom Hansen Sendt: 4. oktober 2010 19:42 Til: Søren Hasselpflug; kkn@stm.dk Cc: Frederikke Beer; Kristian Wendelboe; Emil Niragira Rasmussen; Kristoffer Böttzauw;

Læs mere

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006*

INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* INTERN VENTETID TIL SYGEHUSBEHANDLING 2005-2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

Emil Niragira Rasmussen

Emil Niragira Rasmussen Emil Niragira Rasmussen Fra: Svend Særkjær Sendt: 15. juni 2009 09:59 Til: chm@fm.dk Cc: Peter Munch Jensen; Mads Hansen; Lasse Lau Lauridsen FRATRÅDT; Søren Lindemann Aagesen Emne: VS: Rigsrevisionens

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Økonomisk styring af sygehuse

Økonomisk styring af sygehuse Økonomisk styring af sygehuse Line Planck Kongstad, Ph.d.-studerende COHERE Center for Sundhedsøkonomisk Forskning Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Økonomistyring Behov for

Læs mere

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

15/2008. Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse 15/2008 Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne fremsender denne beretning

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

[...]. Aleris A/S er i dialog med de øvrige minoritetsaktionærer i Privathospitalet Hamlet A/S om erhvervelse af deres aktiepost.

[...]. Aleris A/S er i dialog med de øvrige minoritetsaktionærer i Privathospitalet Hamlet A/S om erhvervelse af deres aktiepost. 5. juli 2011 MSF 4/0120-0401-0076 //MER /MNI Forenklet godkendelse af Aleris A/S erhvervelse af kontrol med Privathospitalet Hamlet A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (herefter KFST) modtog den 1.

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres endelige rapport, at regionerne skulle reducere antallet af senge med 20

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

38% Forsikringspatienter

38% Forsikringspatienter Notat Privathospitalerne i tal Til: Fra: BPK MMM Dansk Erhverv har i en medlemsundersøgelse undersøgt de privathospitaler og klinikker, der hører under Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker.

Læs mere

Op og ned i den private sundhedsbranche. MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman

Op og ned i den private sundhedsbranche. MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman Op og ned i den private sundhedsbranche MedComs Koordinationsgruppemøde, 28. april 2016 Sekretariatschef Jesper Luthman Mine punkter til i dag Sætte scenen for den private branche Hvem er vi? Lidt baggrundstal

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus

Læs mere

Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne

Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne Beskrivelse og vurdering af incitamentsvirkninger i regionerne MAJ 2015 KL Danske Regioner Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Indledning I økonomiaftalen

Læs mere

sundhedsvæsenets resultater Resumé

sundhedsvæsenets resultater Resumé 2014 Indblik i sundhedsvæsenets resultater Resumé Indblik i sundhedsvæsenets resultater - resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Resultater på sundhedsområdet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Resultater på sundhedsområdet December 24 Henvendelse om pjecen kan rettes til: Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4. økonomiske kontor Slotholmsgade 1 12 1216 København

Læs mere

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen

Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen politica, 44. årg. nr. 3 2012, 379-399 Mads Leth Felsager Jakobsen og Thomas Pallesen Hvordan får vi flere penge? Og hvordan får vi dem til at slå til? Regionernes eksterne og interne strategier til håndtering

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Ventetid til operationer

Ventetid til operationer Kapitel 5 49 Ventetid til operationer Ventetid til behandling er en vigtig del i patienternes oplevelse af et velfungerende sundhedsvæsen og har været et politisk fokusområde igennem flere år. Som resultat

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2017

Kommunal medfinansiering 2017 Side 1 Kommunal medfinansiering 2017 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter

Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter Analyse af ventetid til sygehusbehandling for gigtpatienter aaj Oktober 2008 Resume og konklusion: Formål: analysens formål er at belyse de faktiske ventetider til behandling i sygehusvæsenet for ti udvalgte

Læs mere

Region Midtjylland. Ændring af behandlingsfrist fra 2 til 1 måned pr. 1. oktober Bilag. til Regionsrådets møde den 22. august Punkt nr.

Region Midtjylland. Ændring af behandlingsfrist fra 2 til 1 måned pr. 1. oktober Bilag. til Regionsrådets møde den 22. august Punkt nr. Region Midtjylland Ændring af behandlingsfrist fra 2 til 1 måned pr. 1. oktober 2007 Bilag til Regionsrådets møde den 22. august 2007 Punkt nr. 13 Regionshuset Viborg Sundhedsstaben Sundhedsplanlægning

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Analysenotat. Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker

Analysenotat. Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker Analysenotat Branchestatistik for BPK 2013 Brancheforeningen for Privathospitaler og Privatklinikker Dansk Erhverv har i en række medlemsundersøgelser siden 2007 undersøgt de privathospitaler og klinikker,

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010

1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering 2010 Område: Økonomi Udarbejdet af: Afdeling for Sundhedsøkonomi Afdeling: Sundhedsøkonomi E-mail: Joern.frydendall@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631649 Dato: 7. juni 2010 1. Økonomi - og Aktivitetsrapportering

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer. 1.

Læs mere

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt

Kvalitetsmål ventetid ved første kontakt Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 14/18262 Dato: 1. maj 2014 Udarbejdet af: Hanne Staghøj Markussen E-mail: hsm@rsyd.dk Telefon: 20460627 Version: 1.0 Notat

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Folketinget, Christiansborg DK-1240 København K Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse

Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse Milliardpotentiale for regionerne ved øget konkurrenceudsættelse AF SUNDHEDSPOLITISK CHEFKONSULENT KATRINA FEILBERG, CAND. SCIENT. ADM.OG UN- DERDIREKTØR GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 244 Offentligt Morten Bue Rath Marts 2013 NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger Erik Juhl-udvalget anbefalede i deres

Læs mere

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013

VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS. Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 VELKOMMEN TIL DRG-KURSUS Maria Friis Larsen Serum Instituttet 2. oktober 2013 HVEM ER VI, HVAD LAVER VI, HVAD KAN VI HJÆLPE MED Hvem er vi? National Sundhedsdokumentation og Forskning på Statens Serum

Læs mere

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015

Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september Ventetid til operation på tværs af regioner, 2015 Sagsbeh: SMSH Dato: 13. september 216 Ventetid til operation på tværs af regioner, 215 Denne opgørelse omhandler patienters erfarede ventetid til behandling på danske sygehuse, specifikt aktivitet på de

Læs mere

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2008

Regionsrådets redegørelse vedrørende aktivitetsbestemte tilskud mv. 2008 Område: Sundhedsområdet Udarbejdet af: Mads Bering og Birgitte Nyvang Egsgaard Afdeling: Sundhedsdokumentation E-mail: Mads.Bering@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/7419 Telefon: 76631452 Dato: 28. maj

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland

Notat. Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Notat Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk Reumatologisk kapacitet og ventetider i Region

Læs mere