ALKOHOLBEHANDLINGSINDSATSEN I DANMARK - sammenlignet med Sverige -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALKOHOLBEHANDLINGSINDSATSEN I DANMARK - sammenlignet med Sverige -"

Transkript

1 ALKOHOLBEHANDLINGSINDSATSEN I DANMARK - sammenlignet med Sverige -

2

3 ALKOHOLBEHANDLINGSINDSATSEN I DANMARK - sammenlignet med Sverige - Center for Rusmiddelforskning Center for Alkoholforskning Mads Uffe Pedersen Leif Vind Maya Milter Morten Grønbæk

4 Center for Rusmiddelforskning og Statens Institut for Folkesundhed, Center for Alkoholforskning, samt forfatterne, Tryk: BookPartner Media as ISBN: CENTER FOR RUSMIDDELFORSKNING, AARHUS UNIVERSITET Nobelparken, bygning 453 Jens Chr. Skous Vej Århus C Tlf.: STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED CENTER FOR ALKOHOLFORSKNING Svanemøllevej København Ø Tlf

5 Indhold 1. Indledning og metode Problemets omfang og målgrupper Alkoholbehandlingen i Danmark en kvantitativ opgørelse Alkoholbehandling i Danmark en kvalitativ analyse Alkoholbehandling i Sverige sammenlignet med Danmark Forskellige økonomiske modeller Sammenfattende konklusion Litteratur...83

6

7 1. INDLEDNING OG METODE Det har været antaget, at danskere er afhængige af alkohol, mens kun omkring aktuelt er i offentlig behandling for problemet. Der synes således at være en stor gruppe danskere, der kunne have gavn af kontakt med en alkoholbehandlingsinstitution. Satspuljepartierne overvejer derfor at indføre behandlingsgaranti på alkoholområdet, hvilket muligvis kunne øge antallet af klienter i alkoholambulatorierne. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet og Center for Alkoholforskning, Statens Institut for Folkesundhed, har med nærværende rapport undersøgt konsekvenserne af indførelse af en behandlingsgaranti på alkoholområdet. Det har fra opdragsgiver været lidt uklart, hvad der mentes med behandlingsgaranti. Indeholder en sådan f.eks. et krav om, at der kun må gå et givent kort tidsrum inden første samtale, eller indeholder den også et krav om påbegyndelse af behandling indenfor det samme givne tidsrum. En behandlingsgaranti kunne også indeholde et krav om frit valg heri måske endda inkluderet døgnbehandling, og den kunne måske også indeholde et krav om en given behandlingskvalitet knyttet til bestemte tidskrav. Hvad angår det sidste kunne man sige, at behandlingskvalitet ikke vedkommer en behandlingsgaranti, men sådan hænger virkeligheden ikke sammen. Man vil således i rapporten kunne se, at en typisk måde at håndtere pres på er ved at fortynde behandlingen (lavere behandlingsintensitet). Som godtgjort i en nylig publiceret artikel i Ugeskrift for Læger (Milter et al. 2004), er behandlingstilbuddene i de enkelte amter meget forskellige, hvad angår såvel videnskabelig dokumentation som faglig tilgang til problemet. Der er desuden stor forskel på graden af kvalitetssikring og generel opfølgning af klienter i behandling. Der eksisterer desuden ikke, som for en række andre sygdomme, et centralt register for behandling af alkoholmisbrug, hvilket samlet set gør, at en vurdering af konsekvenserne ved indførelse af behandlingsgaranti ikke kan estimeres særlig præcist. For at kunne anskueliggøre og estimere konsekvenserne af indførelse af en behandlingsgaranti på alkoholområdet, og hvilke kvaliteter der i den forbindelse skal udvikles eller bibeholdes, må man nødvendigvis vide, hvordan behandlingssystemet er organiseret, hvilke tilbud der gives, hvor mange behandlere der er ansat, hvor mange klienter de har i behandling, hvor mange afhængige der kunne tænkes at være i deres optageområde, hvor meget et forløb for en klient koster og meget mere. Samtidig har én af ideerne været at lade sig inspirere fra Sverige, hvor det (fra dansk side) forly- 7

8 der, at de har rigtigt mange i behandling og dermed også når en større andel af afhængige i de enkelte regioner end i Danmark. Dette vil være nogle af de centrale fokusområder i denne rapport. Rapporten er således opbygget på følgende måde: Efter et forsøg på en afdækning af problemets omfang en estimation af hvor mange der egentlig er i målgruppen forsøger vi i nærværende rapport at afdække spørgsmålet om betydning af behandlingsgaranti fra tre vinkler. De to første er en henholdsvis kvalitativ og en kvantitativ analyse af forholdet mellem udbud og ydelsesstrukturer, klienter som modtager ydelser, efterspørgsel på ydelser, befolkningsgrundlaget for optageområde, omkostninger, behandlingsintensitet, samt konkrete spørgsmål om, hvad der kan forventes ved indførelse af en behandlingsgaranti i alle amter i Danmark. I den anledning skal lyde en stor tak til samtlige alkoholbehandlingsinstitutioner for velvillig og tålmodig indsats i forbindelse med indhentning af informationer til såvel den kvantitative som den kvalitative undersøgelse. Den tredje vinkel er en komparativ undersøgelse af danske og svenske forhold på alkoholbehandlingsområdet. Udgangspunktet for sidstnævnte er som nævnt at undersøge oplysninger om, at der i Sverige er en langt større andel af befolkningen, der aktuelt er i behandling for alkoholmisbrug, på trods af, at vi har en forventning om, at der er en relativt mindre andel af svenskerne, der er alkoholmisbrugere. I kapitel seks opstilles der ved hjælp af forskellige udregninger forskellige rammemodeller for indførelse af behandlingsgaranti, og endelig vil kapitel syv være en sammenfattende konklusion. Mads Uffe Pedersen Leif Vind Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Maya Milter Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Center for Alkoholforskning 8

9 METODE Metoderne i denne undersøgelse kan deles op i fire henholdsvis a) metoden knyttet til den kvantitative del af undersøgelsen, b) metoden knyttet til den kvalitative del og c) sammenligningen med Sverige. I den kvantitative del af undersøgelsen blev alle landets amter, Bornholms Regionskommune og Københavns og Frederiksberg kommuner kontaktet enten ved alkoholambulatoriernes leder, misbrugscenterets centerleder eller amtets/kommunens behandlingsansvarlige/misbrugskonsulent. Kontakten foregik i første omgang pr. brev, hvori formålet med og baggrunden for undersøgelsen blev beskrevet. Med brevet udsendtes et spørgeskema vedrørende organisation, personalenormering, åbningstider, ydelser og klienter. Efter gennemgang af besvarelserne blev nødvendige og supplerende oplysninger indhentet telefonisk. På nær Bornholms Regionskommune, der kun besvarede via det kvalitative interview, blev alle spørgeskemaer returneret. Besvarelsen fra Københavns og Frederiksbergs Kommune indeholder alene Alkoholenhederne ved Hovedstadens Sygehusfællesskab og ikke de to mindre ambulatorier, der ligger i Københavns Kommune. Dataindsamlingen i den kvalitative analyse af undersøgelsen er foretaget gennem semistrukturerede, kvalitative interviews med ledere og medarbejdere i alle de 15 danske ambulante behandlingssystemer. Der er foretaget to interviews med alle behandlingssystemer; 1) et indledende interview af 2 3 timers varighed, foretaget ude i behandlingssystemerne med centerlederen og andre centrale informanter, og 2) et efterfølgende uddybende telefoninterview af ca. 45 minutters varighed, ligeledes med centerledere eller andre centrale informanter. I første interview blev ledere og medarbejdere interviewet om a) hvordan det lokale alkoholbehandlingssystem er bygget op, b) hvilke faktorer man opfatter som styrende for klienttilstrømningen, og hvad man mener at kunne gøre for at rekruttere flere klienter, c) på hvilke måder man forventer en behandlingsgaranti vil påvirke behandlingssystemet, og d) hvilke behandlingselementer der indgår i den lokale alkoholbehandlings tilbudsvifte. I andet interview blev ledere eller centrale medarbejdere interviewet uddybende om tilbudsviften og uddybende om overvejelser vedrørende rekruttering af flere klienter. Herudover blev informanterne i 2. interview udspurgt om deres erfaringer med at styrke samarbejdsrelationerne til andre instanser i lokalområdet, eksempelvis hospitaler, primærkommuner, arbejdspladser, praktiserende læger og forsorgshjem. 9

10 I den del af undersøgelsen, der sammenligner med Sverige, har der været kontakt til henholdsvis SORAD (Centre for Social Research on Alcohol and Drugs, Stockholm University, Sweden) og den svenske Socialstyrelsen. Fra Socialstyrelsen har vi fået tilsendt links til forskellige rapporter, og man har været meget hjælpsomme med at muliggøre de sammenligninger, der ses i rapportens kapitel 5. Det skal påpeges, at beskrivelsen af forholdet mellem alkoholbehandlingen i henholdsvis Danmark og Sverige ikke er udtryk for den svenske socialstyrelses opfattelse. De opstillede forskelle og ligheder er således ikke diskuteret med Socialstyrelsen. Gennem SORAD har vi ligeledes fået adgang til flere forskellige rapporter, herunder deres interaktive opgørelser over forbruget af rusmidler i de forskellige svenske län (se Endelig har metoden også indeholdt et mindre litteraturreview med det formål at fremskaffe de nyeste epidemiologiske undersøgelser om nationale og regionale forekomster af afhængighed og misbrug af alkohol. Dette review har været medvirkende til en omformulering af målgrupperne for alkoholbehandlingen i Danmark. Afslutningsvist skal det pointeres, at en rapport som denne, der nok bygger på kvalificerede skøn, dog alligevel aldrig kan være fuldstændig præcis i beskrivelsen af det grundlag, som de forskellige modeller og forståelsesrammer bygger på. Der kan være forskellige måder at regne omkostninger ud på i de forskellige amter, nogle steder er alkohol- og stofbehandlingen helt smeltet sammen, hvilket gør billedet svær at gennemskue, sammenligningen mellem omkostninger i Sverige og Danmark er særdeles vanskelig, belastningerne for målgrupperne i de enkelte amter kan være meget forskellige (også selvom de placerer sig indenfor rammerne af alkoholafhængige over 30 år, som ikke er tilknyttet forsorgen) og meget mere. Ikke desto mindre mener vi, at med de data, vi har haft til rådighed, er dette det bedst kvalificerede bud, som kan gives i øjeblikket med alle de forbehold, der nu end må tages. 10

11 2. PROBLEMETS OMFANG OG MÅLGRUPPER De senere år har man i forskellige publikationer skønnet, at der findes omkring danskere, som er afhængige af alkohol. Der har endog ofte været nævnt tal helt op til Tallet 4,38% af den voksne befolkning er dog også gået igen (Den offentlige indsats på alkoholområdet 2003), og i Sundhedsstyrelsens status for år 2002 (Alkohol, Narkotika, Tobak 2003:20) arbejdes der mere direkte ud fra disse 4,38%. I samme status skønnes derudover, at 3,03% af alle voksne danskere har udviklet et misbrug af alkohol, hvormed der menes, at forbruget skaber fysiske og/eller sociale problemer, uden der dog er afhængighed til stede. Tallene 4,38% og 3,03% af den voksne danske befolkning er hentet fra en stor repræsentativ, amerikansk undersøgelse af personer, som i blev interviewet ansigt-til-ansigt om deres forbrug af og eventuelle problemer med alkohol 1 (se Grant et al og 1994). Når disse tal overføres til Danmark, betyder det altså, at ca danskere er afhængige af alkohol, mens ca har udviklet et misbrug. Samtidig vurderes det i en stor dansk sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra 2000 (SUSY ), at ca har et forbrug, der er større end den af Sundhedsstyrelsen foreslåede genstandsgrænse på 21 genstande om ugen for mænd og 14 for kvinder. Denne gruppe kan betragtes som storforbrugere. Med disse tal kan man altså opstille følgende tre grupper: afhængige misbrugere risiko-forbrugere storforbrugere Den amerikanske undersøgelse (fra ) er siden blev gentaget igen med Grant som én af hovedkræfterne 3. Også her er der tale om en undersøgelse, der skønnes at være repræsentativ for den amerikanske befolkning. Denne gang bygger den på ansigt-til-ansigt interview med imponerende personer (se Grant et al. 2004). Tallene for afhængighed og misbrug synes i nogen grad at være byttet om. De finder således, at 3,81% kan gives DSM-IV diagnosen afhængighed, mens 4,65% kan gives diagnosen misbrug. Hvis dette overføres til danske forhold, svarer det til, at ca danskere er afhængige af alkohol, mens ca har udviklet et misbrug. Derudover vil vi så nu have , som er storforbrugere uden hverken at kunne betegnes som ha- 1 Det såkaldte NLAES sample. 2 SUSY-2000 er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed og er den tredje generelle sundhedsundersøgelse, som instituttet gennemfører. 3 Det såkaldte NESARC sample. 11

12 vende et misbrug eller være afhængige. De kan, som ovenfor, betragtes som risikoforbrugere. Der er i den nye undersøgelse altså blevet en mindre margen for at have et storforbrug uden misbrug eller afhængighed. Nu er det for det første ikke uproblematisk at overføre amerikanske tal til danske forhold. For det andet vil det, når forskellige målgrupper skal identificeres, være vigtigt med en opdeling i forskellige aldersgrupper og køn. Hvad angår det første at overføre amerikanske tal til danske forhold har man set meget store variationer forskellige kulturer imellem. Således har man fundet en forekomst af afhængighed på hele 25% i en nepalesisk provins (Jhingan et al. 2002). I en brasiliansk by med indbyggere fandt man, at 14,5% af mændene og 2,5% af kvinderne kunne betegnes som afhængige (Mendoza-Sassi & Béria 2003). Endelig fandt man i en stor kinesisk undersøgelse af alkoholforbruget i seks områder, at hos voksne mellem år var det kun 0,1% af kvinderne, der kunne karakteriseres som afhængige, mens det var 6,6% af mændene, der var afhængige (Wei et al. 1999). De kinesiske kvinder er altså kraftigt medvirkende til en lav forekomst af afhængighed i de undersøgte kinesiske områder. I de lande, vi almindeligvis sammenligner os med, er fordelingen mellem kvinder og mænd hyppigst 1,5-2% for kvinder og 6% for mænd (se Caetano & Conradi 2002 og Spak & Hällström 1995). Dertil kommer betydningen af ikke mindst social klasse, etnicitet og religiøsitet. Således har man såvel i den tidligere nævnte brasilianske undersøgelse som i amerikanske undersøgelser fundet, at afhængighed i særlig grad findes hos de laveste sociale klasser/de fattigste. Fattigdom er således anerkendt som én af de væsentligste risikofaktorer for udvikling af et problematisk forbrug af rusmidler, herunder ikke mindst alkohol (Jessor 1998:4; Davis 1999:226, Dee 2001, Khan et al. 2002). Også visse etniske grupper synes i særlig grad at være ramt af alkoholafhængighed. I USA er det ikke mindst de amerikanske aboriginals, mens asiaterne i mindre grad udvikler misbrug og afhængighed af alkohol. Hos Caetano & Cunradi (2002) er også latin-amerikanerne hårdt ramt af alkoholafhængighed. Dette synes dog ikke helt at kunne genfindes i Grant et al. s undersøgelser. Religiøsitet er anerkendt som én af de væsentligste beskyttelsesfaktorer for udvikling af misbrug/afhængighed af alkohol (se Kendler et al. s 2003 og Cook ). I Danmark må islam uden tvivl betragtes som en beskyttende faktor overfor udvikling af misbrug/afhængighed af alkohol hos de nydanskere, som ofte tilhører de fattigste og mest marginaliserede. Hvad angår alder, viser undersøgelser i store træk samstemmende men på lidt forskellige måde at de yngste (dem mellem 18 og 29 år) har den højeste forekomst af afhængighed/misbrug. Dette er faktisk så udpræget, at 4 Cook s artikel er et review over artikler med fokus på religiøsitet og misbrug/afhængighed af rusmidler. 12

13 man i den omtalte amerikanske undersøgelse af Grant et al. (2004) finder, at halvdelen af hele nationens afhængige findes i denne aldersgruppe. Når alt dette nævnes, er det for at fremhæve, at kultur spiller en afgørende rolle for forekomsten af afhængighed og misbrug af alkohol, og at det absolut slet ikke er sikkert, at amerikanske tal kan overføres til danske forhold. Hvis vi overhovedet skal være i stand til at målrette indsatsen overfor personer med alkoholproblemer i Danmark, må vi for det første vide, hvor stort problemet er i Danmark (i forskellige regioner) og for det andet vide, hvem der kommer i behandling, hvor belastede de er på en række områder, og hvordan behandlingen forløber. Det kan således nok være, at forbruget af alkohol generelt er større i Danmark end i USA, men vi har slet ikke så stor en gruppe af fattige (uden forsikringer), hvilket kunne betyde, at den gruppe af amerikanere, som vi i Danmark måske bedst kunne sammenlignes os med, slet ikke har så stor en forekomst af afhængighed. Imod dette kunne tale amerikanernes religiøsitet men alt dette vides ikke. Samtidig viser tyske undersøgelser, at der kan være endog meget store regionale udsving indenfor samme kultur. I en sydtysk undersøgelse af en overvejende bypopulation fandt man, at 8,2 % af de årige kunne kategoriseres som afhængige, mens man i en undersøgelse fra de nordtyske regioner, hvor man anvendte præcis de samme metoder, fandt, at det var 2,5% af de årige, som kunne kategoriseres som afhængige (Meyer et al. 2000, Nelson & Wittchen 1998). Den nordtyske undersøgelse er interessant på flere andre måder. Først og fremmest viser den, at flere nordtyskere bruger alkohol samtidig med, at langt færre udvikler afhængighed end i de amerikanske undersøgelser. Dette forklarer forfatterne med forskellige forbrugskulturer og hertil kunne tilføjes, at marginaliserede, fattige og stressede (og dem er der mange af i USA) har en tendens til at reagere helt anderledes problematisk på den samme mængde alkohol end personer, der ikke lever under disse betingelser. Den tyske undersøgelse viser også, at 75% af alle, der har været afhængige af alkohol, på et eller andet tidspunkt i deres liv ikke har været afhængige de sidste 12 måneder. Dette er i øvrigt i overensstemmelse med de amerikanske undersøgelser. Livstidsprævalens (andelen der har været afhængige på et eller andet tidspunkt i livet) kan altså ikke bruges til noget, når det skal vurderes, hvor mange der har brug for hjælp, og man kan heller ikke gå ud fra, at alle, der har haft et afhængigt forbrug af alkohol indenfor de sidste 12 måneder, også aktuelt har brug for hjælp. Hvad angår alder, ser fordelingen i de store amerikanske undersøgelser således ud: 13

14 Afhængighed år 9,24% år 3,77% år 1,89% ,24% Hvis dette bruges som grundlag, er det faktisk halvdelen af alle danske afhængige, som findes i den yngste gruppe, samtidig med at gennemsnitsalderen for en alkoholafhængig i behandling i Danmark skønnes at være ca. 44 år (Se Milter et al. 2004). De årige er med andre ord en gruppe, som relativt sjældent indskrives i det danske behandlingssystem. De må derfor i overvejende grad komme ud af deres afhængighed på anden måde måske ikke mindst gennem spontan remission ( helbredelse ). Der kan nu på baggrund af de amerikanske tal opstilles følgende målgrupper. Potentielt skadeligt forbrug Risikoforbrug Kampagner Privatpraktiserende læger Sygehuse Problematisk forbrug af alkohol Afhængigt forbrug Misbrug Afhængigt forbrug <30 år Afhængigt forbrug >=30 år Afhængigt forbrug forsorg, psykiatri ?? Privatpraktiserende læger Sygehuse Primærkommuner Daginstitutioner Sundhedsplejersker Kriminalforsorg Psykiatri Skoler Andre unge-indsatser Som ovenfor og misbrugsbehandlingssystemets målgruppe Særlige tilbud til særlige grupper Mere fleksible tilbud, kurser Forsorgssystemet Det psykiatriske indsatssystem 14

15 Tallene bygger på forekomsten af afhængighed indenfor de seneste 12 måneder i Grant et al. s undersøgelse (2004). Hvis de nordtyske tal blev anvendt, ville der være tale om betydeligt mindre forekomster. Samtidig er forekomsten indenfor de sidste 12 måneder ikke altid relevant, fordi afhængighed er en langt mindre stabil tilstand, end man nogle gange får indtryk af. For det modsatte kunne tale danskernes forholdsvist store forbrug af alkohol, herunder ikke mindst de unge (se Hibell et al. 2000, Nissen & Nielsen 2004). I modellen er der nævnt fem målgrupper. Den første gruppe risikoforbrugerne er en meget blandet gruppe, som hverken ser sig selv som afhængige eller er indenfor misbrugsbehandlingssystemets målgruppe. For denne gruppe er forebyggelse nøgleordet, hvilket ikke mindst kan foregå gennem en fornuftig snak om alkoholvaner med egen læge, med hospitalslægen (hvis personen af en eller anden grund kommer på hospitalet) og gennem kampagner. Den anden gruppe, hvor forbruget er blevet til et misbrug og dermed klart medfører fysiske og/eller sociale problemer, der kan knyttes til forbruget, er en gruppe, som traditionelt ikke har hørt til misbrugsbehandlingssystemets klientel. For det første anser denne gruppe sig ikke som alkoholikere. For det andet oplever de måske (med rette), at det er andre problemer, der er de primære, og for det tredje er der igen tale om en stor overvægt af unge under 30 år. Det er heller ikke en gruppe, som ses i døgnbehandling. Her har stort set 100% en afhængighedsproblematik (DanRIS 2004). Hvis denne gruppe skal inddrages, må der helt andre metoder til end dem, vi ser i dag. Man kan tvivle meget stærkt på, om gruppen vil acceptere at lade sig indskrive i et alkoholbehandlingssystem. Derimod vil det være væsentligt at identificere dem i de systemer, hvor de måtte søge hjælp. Det er igen hos egen læge og på sygehus, men også i primær kommunerne. Også andre kunne inddrages, f.eks. daginstitutioner (som er opmærksomme på berusede forældre, der henter deres børn), sundhedsplejersker, social- og hospitalspsykiatrien og kriminalforsorgen. Uddannelse af medarbejdere og afholdelse af kurser med overskrifter som en sundere livsstil eller lignende kunne være en metode. Alkoholbehandlingssystemet kunne her involveres som undervisere og evt. kursus-ledere/undervisere. I den tredje gruppe, afhængighed hos personer under 30 år, har vi igen en gruppe, som kun i begrænset omfang har søgt hjælp i alkoholbehandlingssystemet (hvor gennemsnitsalderen som før nævnt skønnes at være ca. 44 år). Det er, hvad afhængighed angår, en meget ustabil gruppe, og en meget stor del synes at komme ud af deres afhængighed på anden måde. Det er næppe en gruppe, der i dag ville acceptere at blive defineret som alkoholikere. Igen vil det antageligt være de mere opsøgende og eksterne strategier, som nævnt under gruppe 2, der skal til for at nå disse unge med en afhængighedsproblematik. 15

16 Den fjerde gruppe, personer afhængige af alkohol over 30 år, men ikke tilknyttet forsorgssystemet eller med sværere sindslidelse, er umiddelbart den gruppe alkoholbehandlingssystemet (inklusive døgnbehandling) retter sig imod. Her er den anslået til at bestå af personer, men det kan udmærket være for højt. Som det vil fremgå senere, er der i Danmark mellem indskrevet i alkoholbehandlingssystemet pr. år (inklusive døgnbehandling). Langt den overvejende del kommer fra denne gruppe. Alkoholbehandlingssystemet skønnes derfor at nå mellem 25-50% om året af den målgruppe, de i dag primært henvender sig til (afhængig af region, hvilket senere skal vises). Hvis man skal have yderligere fat i personer fra denne gruppe, kunne man forestille sig, at der bl.a. var behov for et tæt samarbejde med ikke mindst primær kommuner og hospitaler, at der blev etableret flere tilbud til særlige grupper med særlige problemstillinger, og at der blev etableret andre former for udadrettede aktiviteter (skal senere vises). Det ville altså igen kræve opsøgende arbejde, bl.a. fordi heller ikke den resterende del af denne målgruppe søger behandling af sig selv. Endelig er der den femte gruppe, som er den mest belastede socialt og psykiatrisk og ofte også fysisk. De vil have vanskeligt ved at indgå i de tilbud, der i dag findes i alkoholbehandlingssystemet, og for nogle er det heller ikke relevant, idet de allerede er indskrevet i anden form for behandling (f.eks. i psykiatrisk behandling). Sammenfattende skal det her konkluderes, at der for det første næppe findes afhængige i Danmark, som er en potentiel målgruppe for alkoholbehandlingssystemet. Målgruppen, som den ser ud i dag, er måske et sted mellem , uden den dog er formelt defineret. Det betyder ikke, at den ikke kunne være større, men det ville kræve helt andre arbejdsmetoder og organiseringer at nå de andre målgrupper end dem, vi ser i dag. 16

17 3. ALKOHOLBEHANDLINGEN I DANMARK EN KVANTITATIV OPGØRELSE Hvis den i kapitel 2 nævnte forekomst af antal afhængige i Danmark accepteres, vil det ud fra befolkningsgrundlag være muligt at skønne, hvor mange personer i de enkelte amter, der kunne være afhængige af eller misbruge alkohol. På den anden side er vi også klar over, at der kan være betydelige variationer måske ikke mindst mellem land- og by-populationer. Også disse variationer kan der dog i en vis grad tages højde for, hvilket skal vises i det følgende. Det formodede antal afhængige i de enkelte amter kan bl.a. sættes i forhold til indskrevne i amtet 2003, hvorved det kan udregnes, hvor stor en andel af de afhængige i en amtskommune, som denne formår at få i behandling på et år. Derudover skal der i det følgende arbejdes med udregninger som klient-behandler ratio (hvor mange klienter pr. behandler aktuelt og pr. år) og omkostninger pr. klient. 3.1 Indbyggere og skønnet antal personer med alkoholafhængighed pr. amt Formodede alkoholafhængige i behandling: Antagelsen om, at antallet af alkoholafhængige i de forskellige regioner, kunne tænkes at placere sig omkring 3,8% af den voksne befolkning, kunne tænkes at være for firkantet en betragtning, der ville være behæftet med store fejlskøn. Det kunne f.eks. betyde, at man skulle etablere et behandlingssystem efter befolkningsgrundlaget og ikke efter antallet af afhængige. Det ville være dybt uretfærdigt for den region, der måske har dobbelt så mange afhængige som en anden region. Dette er ikke mindst et problem, fordi vi ved, der kan være store regionale forskelle. Dette kan der i nogen grad tages højde for. Statens Institut for Folkesundhed har således gennemført en større repræsentativ befolkningsundersøgelse i år 2000 (den 3. generelle sundheds- og sygelighedsundersøgelse), der indikerer, at der kan eksistere større regionale forskelle, hvad angår alkoholafhængighed. I undersøgelsen identificerede man således andelen af adspurgte personer, der havde overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser (over 21 genstande for mænd /14 for kvinder) i ugen før de blev spurgt, fordelt på landets amter og kommuner, hvilket kan læses i tabel 3.1. Disse tal siger for så vidt ikke noget om afhængighed,. men da internationale undersøgelser viser en stærk sammenhæng mellem indtagets mængde og afhængighed (Caetano et al. 1997), bør nævnte undersøgelses resultater tages til indtægt. Det vil derfor, som det ses i tabellen, være mere hen- 17

18 sigtsmæssigt at regne med mere end dobbelt så mange afhængige i København som i Sønder- og Nordjylland, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Storforbrug og afhængighed i amterne (se tekst nedenfor) Amt/kommune Borgere (18 64 år) Storforbrug Afhængige* Afhængige** Indskrevne 2003 Indskrevne aktuelt Bornholm (12,6%) (3,9) 120 (11,8%) 50 (4,9%) a Frederiksborg (15,8%) (4,8%) (11,5%) 774 (6,9%) Fyn (12,4%) (3,8%) (18,7%) 707 (6,4%) København (16,2%) (5,0%) ((14,1%) (7,7%) Nordjylland (7,5%) (2,3%) 539 (7,6%) 211 (3,0%) Ribe (12,3%) (3,7%) 440 (8,5%) b 265 (5,1%) Ringkøbing (12,2%) (3,7%) (16,3%) 605 (9,6%) Roskilde (14,9%) (4,6%) 913 (13,3%) 469 (6,8%) Storstrøm (10,2%) (3,1%) 712 (14,3) 327 (6,6%) Sønderjylland (7,5%) (2,3%) 495 (14,2%) 210 (6,0%) Vejle (11,5%) (3,5%) (13,9%) 602 (7,7%) Vestsjælland (11,1%) (3,4%) (19,8%) 669 (10,5%) Viborg (8,6%) (2,6%) 983 (26,4%) 462 (12,4%) Århus (12,2%) (3,7%) (10,3%) 818 (5,2%) H:S (17,3%) (5,3%) (16,7%) (10,1%) (12,7%) (3,8%) (14,7%) (7,5%) * Skønnet afhængige 3,8% af befolkning ** Skønnet afhængige justeret for storforbrug a Skøn over aktuelt i behandling b Skøn over indskrevne i 2003 I tabellen ses det f.eks., at 17,3% i H:S området havde et forbrug over genstandsgrænsen (kolonnen Storforbrug ), mens 7,5% drak over genstandsgrænsen i Nordjylland og Sønderjyllands amter. Når der tages højde for denne fordeling, må vi gå ud fra, at andelen af afhængige i H:S ikke er 3,8% (landsgennemsnit), men derimod som det ses i tabellen 5,3% (kolonnen Afhængige** ). Man kan så også regne ud, hvor mange afhængige mellem år, der aktuelt er tale om ( i H:S). Behandlingsrate år 2003: Med ovenstående fordeling af alkoholafhængige i landets amter varierede dækningen af det formodede behov (behandlingsraten) i 2003 med det laveste i Nordjyllands Amt på 7,6 % (se kolonnen Indskrevne 2003 i tabel 3.1.) til det højeste i Viborg på 26,4 %. Deles amterne op i grupper af fem, har Viborg, Vestsjælland, Fyn, H:S og Ringkøbing alle kontakt med et antal af formodede afhængige, der ligger over landsgennemsnittet på 14,7 %. Storstrøm, Sønderjylland, København, Vejle og Roskilde når lige under landsgennemsnittet, og Bornholm, Frederiksborg, Århus, Ribe og Nordjylland har kontakt med mellem 11,8 % (Bornholm) til tidligere nævnte 7,6 % for Nordjylland. (figur 3.1) 5 Når dette tal anvendes, er det, fordi det går igen i internationale undersøgelser og i flere af de svenske undersøgelser, som senere skal inddrages. 18

19 Figur 3.1 Behandlingsrate (indskrevne 2003) 30,0% 26,4% 25,0% 20,0% 18,7% 19,8% 16,3% 16,7% 15,0% 13,3% 13,9% 14,1% 14,2% 14,3% 11,5% 11,8% 10,0% 7,6% 8,5% 10,3% 5,0% 0,0% Nordjylland Ribe Århus Frederiksborg Bornholm Roskilde Vejle København Sønderjylland Storstrøm Ringkøbing H:S Fyn Vestsjælland Viborg De behandlingssystemer, der når relativt flest af de formodede afhængige, er kendetegnet ved alle (om end i varierende form) at have en aktiv kontakt til den somatiske/psykiatriske hospitalsverden ved enten at være en del af (H:S) eller have ambulatorier placeret på hospitaler eller ved at have kontaktpersoner/ansatte, der opsøger indlagte potentielle klienter ved mistanke om misbrug. Herudover er de pågældende behandlingssystemer kendetegnet ved at have en form for aktiv konsulentbistand til det kommunale niveau (Viborg, Fyn). Samtidig er det kendetegnende for dem, der når færrest formodede afhængige, at de har en relativt lav ydelseskompleksitet i form af færre målrettede tilbud, der rækker ud over klassisk behandling (beskrives i følgende kapitel). 3.2 Klienter, behandlere og omkostninger Professionel behandlingskontakt: Ved at sammenholde antallet af klienter, som behandlingssystemerne har kontakt med aktuelt og i løbet af et år, er det muligt at tegne et billede af den professionelle kontakt, som den enkelte klient tilbydes (hvor mange klienter den enkelte behandler har = klientbehandler ratio). Beregningerne vanskeliggøres dog af, at amterne har forskellige behandlingstilbud, herunder varierende tilbud i form af individuel-, dag- og gruppebehandling, der kræver forskellige behandlingsressourcer. Det gælder især amter, hvor den individuelle behandling udgør det eneste eller det overvejende tilbud til klienterne. Såfremt et amt tilbyder gruppebehandling, vil klient-behandler ratioen blive relativt højere, sammenlignet med individuel behandling. Fyns Amt er det eneste amt, der udelukkende benytter individuel behandling, og Viborg tilbyder kun gruppebehandling i form af efterbehandling (de to systemers klient-behandler ratio adskiller sig betydeligt. Se figur 3.2). De øvrige amter tilbyder gruppebehandling i vari- 19

20 erende omfang. Figur 3.2 illustrerer, at forholdet mellem de aktuelle klienter per behandler (klient-behandler ratio) og de årlige klienter per behandler (hvor mange klienter der har været på et år til hver behandler) i det enkelte amt ikke varierer betydeligt for andre end Fyn og Storstrøm. Forholdet påvirkes blandt andet af klientflow, sæsonvariation og af amternes registreringsmetoder 6. Forholdet mellem den aktuelle klient-behandler ratio og den årlige ratio påvirkes især af behandlingsforløbenes varighed. Denne kan veksle fra amt til amt, alt efter om et behandlingsforløb består af en færdig pakke af et bestemt antal ugers varighed, eller der er tale om individuelt tilrettelagte behandlingsforløb (individuelle samtaleforløb, gruppebehandling eller kombination af begge), der kan forløbe i op til flere år, og evt. af perioder med skiftende niveau af kontakt med en behandler, herunder perioder kun med antabusudlevering. Figur 3.2 Klientbehandler ratio 250,00 231,14 213,04 200,00 196,60 150,00 100,00 50,00 123,60 90,00 77,11 80,00 81,84 82,93 85,96 74,8 68,20 61,88 46,07 48,94 46,4 46,5 47,7 47,8 40,00 40,3 37,6 24,8 26,3 28,1 16,7 18,0 92,4 116,7 118, ratio Aktuel ratio Middel (2003) 0,00 Bornholm Nordjylland Århus Sønderjylland Ringkøbing Frederiksborg Ribe Storstrøm Fyn Vejle Vestsjælland H:S Viborg København Roskilde Som det fremgår af ovenstående figur 3.2 (og nedenstående tabel 3.2), har Roskilde og Københavns Amt den højeste klientbehandler ratio (231,1 og 213,0 klienter pr. behandler årligt /118,7 og 116,7 klienter pr. behandler aktuelt) og dermed den laveste professionelle behandlingskontakt. I disse amter udgør de foreningsoprettede Lænkeambulatorier det primære behandlingstilbud til alkoholmisbrugere. Lænkeambulatorierne benytter ud over professionelle behandlere i høj grad frivillige aktiviteter og kontakt 6 Definitionen af en aktiv journal kan variere mellem amterne. 20

Center for Rusmiddelforskning Center for Alkoholforskning

Center for Rusmiddelforskning Center for Alkoholforskning ALKOHOLBEHANDLINGSINDSATSEN I DANMARK - sammenlignet med Sverige - Center for Rusmiddelforskning Center for Alkoholforskning Mads Uffe Pedersen Leif Vind Maya Milter Morten Grønbæk 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden 25-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Hovedstaden 25-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1998

Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Register over stofmisbrugere i behandling 1998 Af: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Dette er den første landsdækkende opgørelse over, hvor mange stofmisbrugere, der har været i behandling i løbet

Læs mere

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning

Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark. Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Center for Rusmiddelforskning Lokal behandling af alkohol og narkotikamisbrug I Danmark Mads Uffe Pedersen Professor Aarhus Universitet Fra 15 amter til 98 kommuner fra 2007 15 amter og 270 kommuner 1970-2006 98 kommuner Københavns

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling

Alkoholbehandling. Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling Velkommen til Center for Alkoholbehandling Alkoholbehandling i Aarhus Center for Alkoholbehandling er Aarhus Kommunes behandlingstilbud til borgere, som ønsker hjælp til at ændre alkoholvaner.

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2004 til 2005

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2004 til 2005 Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2004 til 2005 - En undersøgelse af serviceydelsesområdet Oxford Research 13. december 2004 Forfatter

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Ambulante patienter 27-11-2015 Indledning I efteråret 2015 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 01-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Hovedstaden LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit

Læs mere

Benchmarking af psykiatrien 1

Benchmarking af psykiatrien 1 Benchmarking af psykiatrien 1 Psykiatrisk behandling er en væsentlig del af den behandling, der foregår på sygehusene, og det er en af regionernes kerneopgaver. Den psykiatriske behandling står for cirka

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Syddanmark 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR ALKOHOLOMRÅDET i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for alkoholområdet i Næstved Kommune... 3 Ambulant alkoholbehandling... 6 Indsats 1: Informationssamtale....

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2013 Regional rapport Indlagte patienter Region Sjælland 15-04-2014 Indledning I efteråret 2013 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Midtjylland

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Midtjylland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Midtjylland 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt

Læs mere

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2005 til 2006

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2005 til 2006 Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2005 til 2006 - En undersøgelse af serviceydelsesområdet Oxford Research 27. december 2005 Forfatter

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004

Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004 Undersøgelse af ændringer i den kommunale og amtskommunale indsats i forhold til socialt udsatte grupper for 2003-2004 - En undersøgelse af serviceydelsesområdet Oxford Research 9. december 2003 Forfatter:

Læs mere

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010.

Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat. Sagsnr. 89106 Brevid. 770565. 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010. Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 89106 Brevid. 770565 Misbrugsstrategi 22. september 2009 Opdateret den 11. februar 2010 Indledning og motivation Misbrugsområdet i Roskilde Kommune

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Flere unge har brug for fleksuddannelse?

Flere unge har brug for fleksuddannelse? Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101

Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Kvalitetsstandarder for alkohol- og stofmisbrugsbehandling efter Sundhedsloven 141, Sundhedsloven 142 og Serviceloven 101 Introduktion Greve Kommune skal tilbyde gratis alkoholbehandling til alle greveborgere

Læs mere

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted I. Baggrund... 2 II. Formål... 2 III. ens udformning... 2 III.1. Succeskriterier... 2 III.2. Indsamling af data... 2 IV. Resultater... 3 IV.1 Respondenter

Læs mere

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret

Ad1) Hvor mange afslag til døgnbehandling giver rådgivningscenteret Henrik Appel Esbensen MB Rådhuset, 1599 Kbh. V Dato: 16.6.2010 Sagsnr.: 2010-86079 Dok.nr.: 2010-392372 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 8. juni 2010, hvor du stiller følgende spørgsmål

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141

Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 Kvalitetsstandard for Alkoholbehandling til borgere over 18 år efter Sundhedslovens 141 1. Lovgrundlag Sundhedslovens 141 kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere Stk.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol

UDKAST. Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Projektbeskrivelse vedrørende tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Baggrund Det er velkendt, at danskerne har et forholdsvis stort forbrug af alkohol. Ifølge Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE

VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE VELKOMMEN TIL ALKOHOLBEHANDLINGEN I KOLDING KOMMUNE Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der har et overforbrug eller misbrug af alkohol? I alkoholbehandlingen

Læs mere

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014

Projekt Over Muren. 2. kvartalsrapport 2014. August 2014 Projekt Over Muren 2. kvartalsrapport 2014 August 2014 Opsummering 2. kvartalsrapporten minder i store træk om foregående opgørelser af projektets behandlingsindsats. En lang række tidligere udviklingstendenser

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: TN Dato: 02. 01. 2013 Sagsid.: Version nr.: 1. Revision af kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden.

LUP Psykiatri Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Hovedstaden. LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Yngre personer med stofmisbrug i behandling

Yngre personer med stofmisbrug i behandling Yngre personer med stofmisbrug i behandling Velfærdspolitisk Analyse E Et stofmisbrug kan have store fysiske, psykiske og sociale konsekvenser, som udgør en barriere for et aktivt liv med uddannelse og

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Sjælland

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Sjælland LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Sjælland 11-02-2016 Indledning I efteråret 2015 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Syddanmark. Dato:

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Syddanmark. Dato: LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Ambulante patienter Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Nordjylland. Dato:

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Nordjylland. Dato: LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Nordjylland Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Analyse 11. september 2013

Analyse 11. september 2013 11. september 2013 Karakterkrav på erhvervsskoler reducerer kun frafald marginalt Af Kristian Thor Jakobsen I den senere tid er indførelsen af adgangskrav på landets erhvervsskoler blevet diskuteret. DA

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden. Dato:

LUP Psykiatri Regional rapport. Ambulante patienter. Region Hovedstaden. Dato: LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Ambulante patienter Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev ambulante patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.

Læs mere

NOTAT. Demografiregulering med ny model

NOTAT. Demografiregulering med ny model NOTAT Demografiregulering med ny model Sagsnr.: 14/27110 Dokumentnr.: 5341/15 Da den nuværende befolkningsprognose for Vordingborg Kommune peger på væsentlige demografiske ændringer i alle aldersgrupper,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen

Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Udarbejdet af: Dato: 26. 01. 2011 Sagsid.: std Version nr.: 7 Kvalitetsstandard for varetagelse af alkoholbehandlingen Område Behandling for alkoholmisbrug

Læs mere

Er alkohol et problem?

Er alkohol et problem? Er alkohol et problem? Du har ret til hjælp Få gratis og professionel hjælp gennem kommunen. Husk, et alkoholproblem er kun tabu indtil man gør noget ved det. Test dine alkoholvaner Test dine alkoholvaner

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6.

1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. 1 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Målgruppe... 3 4. Adgang til alkoholbehandling... 3 5. Formål med behandlingen... 4 6. Behandlingsydelser... 4 7. Dokumentation... 6 8. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Medlemmerne foreningen

Medlemmerne foreningen Medlemsundersøgelse Af Peter Nedergaard Medlemmerne foreningen Hvem er Dansk Psykolog Forenings medlemmer? Hvad mener de? Hvor tilfredse er de? Hvad kender de til deres forening? Disse og mange andre spørgsmål

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer

Budget 2014 beregning af udgifter til Psykiatriudvalgets prioriteringer KONCERN PLAN, UDVIKLING OG KVALITET Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 5000 Direkte 3866 6015 Web www.regionh.dk Journal nr.: 12004541

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling

Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Velkommen til Kolding Kommunes Alkoholbehandling Kolding Kommune Senior- og Socialforvaltningen, Alkoholbehandlingen Rådgivning om behandling til borgere med alkoholproblemer Hvad kan vi tilbyde dig, der

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark. Dato:

LUP Psykiatri Regional rapport. Pårørende til indlagte patienter. Region Syddanmark. Dato: LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Pårørende til indlagte patienter Region Syddanmark Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev pårørende til indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt

Læs mere