Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Stormfald Mobile savværker Kronvildtets udbredelse. Nr. 23 December 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Stormfald Mobile savværker Kronvildtets udbredelse. Nr. 23 December 2013"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 23 December 2013 NORD-ØSTJYLLAND Stormfald Mobile savværker Kronvildtets udbredelse

2 Et meget gunstigt råtræmarked Nåletræ Vi ser i øjeblikket den mest gunstige afsætning af nåletræ i flere år. Priserne er steget på de traditionelle effekter som korttømmer og emballage, og især langtømmeret efterspørges i øjeblikket til en god pris. Eksporten af cellulosetræ til Sverige er åbnet igen, men til samme pris som vi afsætter til i Danmark. Selv gulvtræ/kævler af ringe kvalitet kan nu sælges til fornuftige priser. Den store efterspørgsel har ligeledes åbnet op for de mere utraditionelle arter som: Nordmannsgran, Nobilis, Omorika, Ædelgran, Grandis samt Skovfyr og Østrigsk fyr. Disse arter kan normalt kun afsættes som emballagetræ, men nu efterspørges de som korttømmer i længderne 3,65 og 4,25 (top 12) med højere priser til følge. Har man stort træ af dårlig kvalitet (knaster, skævhed og råd) er eksportmarkedet åbent til gode priser. Foreningen anvender altid maskinførere med sans for detaljen og fokus på korrekt opgaveløsning. Det er disse maskinførere, som bliver booket først, de andre maskinførere kan man altid få fat i. Træ der ikke kan sælges som gulvtræ/kævler sælges som 3 m brænde. Husk på, at der traditionelt er meget lidt maskinkapacitet til rådighed i forårsmånederne, så sørg for at booke din skovning allerede nu. Løvtræ Markedet for ask er stadig gunstigt. For de mindre dimensioner, som normalt går til gulvtræ er kravene til kvaliteten faldende og der medtages mindre dimensioner end tidligere. Med muligheden for afsætning af kævler til god pris og et større parti gulvtræ end vanligt (pga. lavere kvalitetskrav og lavere dimension) samt en rigtig god flisafregning på tørre asketoppe, er der nu mulighed for en god økonomi også i bevoksninger med træ af ringere kvalitet. Resten sælges som flis. Det er længe siden, at askemarkedet har været så gunstigt som nu. 2 Skovdyrkeren

3 Oprydning efter stormfaldet Stormfaldet den 28. oktober gav mange skader, især i den sydvestlige del af landet. I de centrale områder en del fladefald, men især meget spredt fald med knækkede eller væltede enkelttræer. Hvis du er ramt og selv vil ud med motorsaven, så læs nedenstående. Oparbejdning af stormfald er ganske farligt på grund af de spændinger, der kan være i træerne, og mange er blevet dræbt eller kommet til skade ved tidligere stormfald. Efter stormen. Ødelæggelserne i skovene er betydelige sydøst for linjen Rens til Aabenraa. Der er konstateret spredt stormfald i hele Syddanmark, og andelen af knækkede træer er højere end ved stormene i 1999 og På billedet besigtiger skovfoged Jakob Engsig-Krarup skaderne. Foto: Paul Lillelund

4 De moderne skovningsmaskiner er fantastiske i forbindelse med oparbejdning af stormfald. Dels er de effektive, dels minimerer de risikoen for uheld og personskader. Den stærke kranarm kan fastholde stammerne, mens de saves fri, og efterfølgende kan de afskårne stammer løftes ud, så man kan komme til de næste. Lad de professionelle gøre det Vi anbefaler derfor generelt, at man overlader oparbejdningen til vore skoventreprenører. Specielt, hvor der er tale om løvtræ. Men er der tale om spredte enkelttræer, kan det være upraktisk og uøkonomisk at basere sig på skovningsmaskiner, og de faldne træer må oparbejdes manuelt. Her er vores primære råd, at man overlader arbejdet til professionelle skovarbejdere. De vil være uddannet til at håndtere de særlige forhold i forbindelse med stormfald. Hvis du selv gør det de vigtigste regler Hvis du alligevel har mod på selv at oparbejde de væltede træer, så følger her en række anvisninger fra Oparbejdning af stormfald, en håndbog udgivet af Skovskolen. Vi har linket til bogen i en artikel på vores hjemmeside. Det særligt vanskelige ved stormfaldsoparbejdning er, at der på grund af spændingerne kan ske klem, flæk, kast af grene, kast af hele stammen og vip af rodkager (op eller ned). Det kræver derfor meget stor påpasselighed. De vigtigste grundregler er: Gå aldrig alene Hold altid en kørevej åben ind til, hvor du arbejder Start fra den side, hvorfra stormen kom Start udefra, og træk træerne væk efterhånden Start oppefra fæld altid rodløsnede træer først Ved nåletræer, sav først ved roden Ved løvtræer, start fra toppen Læn dig aldrig ind over en stamme, der er i spænd Stå aldrig på den side, hvor stammen vil svinge ud til ved sidespænd Fantasi og omtanke er det bedste sikkerhedsudstyr! Er der tale om spredt fald af enkelttræer kan det måske betale sig selv at stå for oparbejdningen. Men vær forsigtig. Vi anbefaler at man overlader arbejdet til professionelle. Foto Paul Lillelund Praktik Ved oparbejdning af nåletræ er det en sikkerhedsmæssig og arbejdsmæssig fordel med maskinhjælp, dvs. en traktor med spil. I løvtræ er det dog en absolut nødvendighed, fordi træet er så tungt og ofte trykket ned i jorden. Til fritskæringen af de væltede stammer skal anvendes en kraftig motorsav med et sværd, der er så langt, at det kan nå igennem de fleste træer. Herudover en lommekile og et fældejern. Det er vigtigt, at man forstår, hvilke kræfter der er på spil. Vi taler om trykspændinger og trækspændinger. Trykspændinger får man på træets underside, når det bøjer ned. Når man saver her, kan saven klemmes fast. Trækspændinger får man på træets overside. De kan resultere i kast, flæk og splintret træ. Hvis der desuden forekommer sidespændinger, bliver det for alvor vanskeligt (og farligt). 4 Skovdyrkeren

5 Princippet er, at man først skærer ca. en tredjedel gennem stammen fra den side, hvor trykspændingen er. Derefter skæres den fri fra oversiden med trækspændingerne. En vigtig detalje: Hvis stammen efter fritskæringen vurderes at falde ned, så skal det første snit ligge nærmere roden end det andet. Og omvendt, hvis stammen vurderes at slå op, fordi den f.eks. ligger hen over et andet træ. Fritskæringer kan laves mere sofistikeret for at undgå flæk af stammerne. Det forklares i ovennævnte publikation. Det er også vigtigt at forudse, hvad vej eventuelle rodkager vil vælte, efter at stammen er skåret fri. Normalt vil rodkagen vælte tilbage, hvor den kom fra, men det sker, at den vælter forover altså den vej, hvor savføreren står. Hvis der er risiko for dette, må stammen i første omgang kappes længere ude mod toppen. På hældende, men ikke faldne træer kan laves et forhug som sædvanligt efterfulgt af et fældesnit. For at minimere risikoen for flæk, laves gerne en bagtå, eller fældesnittet laves som et V-snit. Rækkefølge Det anbefales at man af sikkerhedsmæssige grunde tager træerne i prioriteret rækkefølge: 1. Rodløsnede, hældende træer 2. Hængere 3. Knækkede træer og stående stamdele 4. Enkelte, almindeligt faldne træer 5. Bunker af faldne træer Figur 1: Rodkagen falder tilbage og stammen falder ned. Figur 2: Rodkagen falder tilbage og stammen ryger op. Kilde: Oparbejdning af stormfald, Skovskolen, Undervisningsministeriet Intet hastværk Det skønnes, at det samlede stormfald trods alt har været af så relativt beskedent omfang ( m 3 ), at det ikke kommer til at påvirke markedet og dermed priserne. De væltede træer kan fint holde sig vinteren over. Træer med rodforbindelse kan klare sig til næste sommer. Din lokale forening vil være behjælpelig med både oparbejdningen og salget af træet. Endelig kan man jo også bare lade det ligge! Siden stormfaldet har mange naturvenner været ude med det glade budskab, at stormfaldet egentlig er godt for naturen. Godt på samme måde som de siger, at askens toptørre er godt for naturen. Og som sommerens skovbrand i en af statens plantager var godt for naturen. Så får billerne og svampene nemlig noget mere at gnave i. Selv skovenes minister er grebet af dette synspunkt. Så i Naturstyrelsens skove får en del af de væltede træer lov at ligge, så de kan skabe nyt liv, siger ministeren. Men hvis du ikke lige er på samme linje, så ring og få en aftale med din skovfoged om at få ryddet op. Intet tilskud til genplantning Op mod halvdelen af vore skovejere har en stormfaldsforsikring. Staten der i sin tid formulerede forsikringsvilkårene har imidlertid skruet dem sådan sammen, at det ikke er stormfaldet på den enkelte ejendom, der er afgørende for, om man kan få udbetalt erstatning og få adgang til genplantningsstøtten. Nej der skal være faldet mere end ét års normalhugst i `en landsdel for at forsikringen træder i kraft. Stormrådet har netop konkluderet, at dette efter deres mening ikke har været tilfældet. Det er jo stærkt beklageligt, og bittert for dem, der er hårdt ramt. Skovdyrkerne i København har arbejdet hårdt på at få stormfaldet godkendt. Vort synspunkt har været, at Sønderjylland (hvor der er faldet mere end en årshugst) må betragtes som `en landsdel, mens Stormrådet mener, at Sønderjylland er for lille til at udgøre `en landsdel. Det mener vi er forkert, og vi vil gå videre med sagen. Skovdyrkeren

6 Phytophthora alvorlig plantesygdom på fremmarch De opmærksomme har nok hørt om denne forholdsvis nye sygdom, som ser ud til at ramme bredt blandt vore løvtræer. Denne artikel opsummerer hvad vi indtil videre ved om Phytophthora, og forsøger at tage en pejling af hvor slemt det er, eller hvor slemt det kan blive. Det er egentlig ikke meningen, at Skovdyrkeren i hvert andet nummer skal forsøge at skræmme livet af skovejere eller juletræsproducenter med en ny sygdom. Men realiteten er, at der faktisk ER kommet en række nye sygdomme og skadedyr i vor natur på det seneste. Det skyldes formodentlig globaliseringen, hvor vi flytter rundt på planter, mennesker og varer som aldrig før. Som skovejer kan man desværre ikke stille meget op mod Phytophthora. Men det er i det mindste rart at have et navn og en forklaring på de dårligdomme, man kan se derude. I værste fald kan Phytophthora ødelægge vore skove i et omfang, vi ikke har kendt til før. Erfaringerne fra udlandet er desværre ikke opmuntrende. Hvad er Phytophthora? Der er tale om en stor slægt med et utal af arter. En af de mere kendte herhjemme er kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Mange af arterne angriber træer og buske. Nogle arter har få værtsplanter, mens andre har rigtig mange, hvilket gør dem meget ødelæggende. Når arter fra andre verdensdele kommer til Europa kan det give store problemer, da vegetationen her ikke har nogen naturlig modstandskraft over for dem. Man troede tidligere, at der var tale om svampe, men nyere forskning har vist, at der faktisk er tale om alger. De har været på jorden i mange millioner år, og plantevæksten rundt omkring på kloden har tilpasset sig til de lokale typer. Med globaliseringens rykken rundt på alting er billedet imidlertid ændret. Der er tale om mikroskopiske organismer, som lever i jorden, hvor de trænger ind i rodspidserne og æder roden op. Når der ikke er flere friske rødder, fortsætter de til det næste træ. Selve træets ved angribes ikke, men når træet er svækket på grund af rod-død, dukker sekundære svampe og skadedyr op. Nye farlige arter kommer hertil ved import af plantemateriale. Herfra spredes smitten med vandet i jorden. De sidste par våde somre må formodes at have givet en del spredning, mens spredningen formodes at have været lav i dette års tørre sommer (interessant i relation til planerne om at få vandet tilbage i skovene ved at tilstoppe dræn og grøfter). Bøg i Ravnholt skov. Tynde kroner med få, bleggule og små blade

7 Foto tv.: Døende bøge med symptomer på Phytophthora. Foto th.: Plantepatolog Kirsten Thinggaard undersøger revner og tjærepletter på syg bøg. Den biologiske bulldozer verden over Phytophthora cinnamomi hørte oprindelig hjemme på Ny Guinea. Den blev overført til Australien, hvor den kaldes for den biologiske bulldozer, fordi den her har forårsaget nedvisning af tusindvis hektar af naturlige økosystemer. Via planter og/eller jord er den nu overført til USA, hvor den generer juletræsdyrkningen, som det blev beskrevet i sidste nummer af Skovdyrkeren. Og til Europa, hvor den indtil videre har medført en katastrofe i de portugisiske skove af korkeg. I Frankrig angriber den også stilkeg. Arten er konstateret i Danmark, men klimaet her er heldigvis for koldt for den. Men der er andre arter, der klarer sig fint. Blandt andet den meget ubehagelige Phytophthora plurivora, der angriber et bredt spektrum af løv- og nåletræer i Europa. Situationen i Danmark Mange steder i Danmark synes der at være noget galt med store flotte bøge og ahorn. En del mistrives, nogle er mere eller mindre toptørre, og enkelte er gået ud. Årsagen er højst sandsynligt Phytophthora plurivora eller andre nytilkomne arter. Phytophthora er fundet på træer og buske i hele Danmark. Den blev konstateret i rødel i Senere er den konstateret i cypres, ask, bøg, eg, birk, hestekastanje og kvalkved. Men den vides at gå på hele rækken af løvtræer samt på de fleste af vore almindeligste nåletræer. I foråret 2009 sendte undertegnede en forespørgsel rundt til vore folk vedrørende observationer af svigtende sundhed i rødel. Der kom indberetninger om problemer fra skovfogeder i Syd- og Vestjylland samt fra Vestsjælland. Men vi vidste endnu ikke, hvad årsagen var. Det ved vi formodentlig nu. Hvordan opdages Phytophthora? Angreb er ofte vanskelige at konstatere, da skaden sidder i rødderne. Træerne kan altså være angrebet uden at man kan se det. Det, man eventuelt kan se, er de afledede virkninger af, at træerne på grund af det ødelagte rodsystem ikke kan tage vand nok op. De første symptomer er tynde trækroner med usædvanligt små og blege blade. Måske døde smågrene i toppen. Senere når størstedelen af rodnettet er dødt ses stor blomstring og frugtsætning, vanrisdannelse samt øgede angreb af sekundære insekter og svampe. Sommetider ses karakteristiske sortbrune fugtige pletter ( tjærepletter ), oftest ved jordoverfladen, men også flere meter op ad stammen. Ved snit i barken her kan der ses en brunfarvning under barken. Skovdyrkeren

8 Selv for den trænede plantepatolog kan Phytophthora være svær at isolere og bestemme. En fuld bestemmelse kræver avanceret laboratorieudstyr. Der findes dog et engelsk Pocket Diagnostic Kit til 100 kr., hvor man med simpel molekylær-teknik kan teste afskrab fra syge træer. Det kræver dog øvelse at lave testen. Hvis den er positiv, har man helt sikkert sygdommen; en negativ test giver ikke fuld sikkerhed for fravær af sygdommen, da det kan skyldes, at prøven ikke er korrekt udtaget. Hvad bør vi gøre på samfundsniveau? Egentlig ved vi ikke sikkert, hvor bekymrede vi skal være. Er det noget, der mere eller mindre har været her altid? Er det noget, der går over igen? Eller er det nyt og bekymrende? I etableredes under EU et forskernetværk og en arbejdsgruppe på området, hvor seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Københavns Universitet og freelance plantepatolog Kirsten Thinggaard deltog. Resultatet af den landsdækkende undersøgelse af Phytophthoras udbredelse, som blev igangsat i oktober 2012, forventes snart at foreligge. Den vil give et bedre grundlag for at vurdere, hvor udbredt problemerne er. Men der er også behov for at finde/forædle træarter og provenienser, der ikke er modtagelige for Phytophthora samt at finde tiltag, der kan mindske de negative effekter af sygdommen. Der er brug for opprioritering og tilførsel af ressourcer til dette arbejde, bl.a. til de forskningsinstitutioner, der arbejder med skovtræers sygdomme, først og fremmest Københavns Universitet. Hvad kan du selv gøre? Desværre ikke meget. Vigtigst er det, at indkøbte planter er fri for Phytophthora, dvs. kommer fra testede planteskoler, selv om det ikke giver fuld garanti. Man bør ikke selv indføre planter eller jord fra udlandet. De kloge er også enige om, at haveaffald ikke bør smides i skovene. Det bør køres på genbrugspladsen, komposteres på stedet eller brændes. Det vigtigste er måske at holde skovene i ordentlig dræningstilstand ved oprensning af eksisterende grøfter. Det har også andre fordele. Endelig har man her et nyt argument mod mountainbikere i skovene. Eftersom sygdommen smitter via jord og vand, kan cykling rundt i bevoksningerne bringe smitten ind udefra og herfra videre fra bevoksning til bevoksning. Det samme gælder egentlig også entreprenørmaskiner, men dem kan vi jo dårligt undvære, og de kommer trods alt ikke så tit i bevoksningerne. Du kan læse mere om Phytophthora i SKOVEN 11/2009 og 5/2012, på og uk/pramorum. inkl. fotos) Foto tv.: Døende hyld i bøgeskov er det Phytophthora? Foto th.: Døende rødel med stammesprækker; yderveddet brunt

9 Udnyt selv træet fra din skov få et savværk på besøg Hvem drømmer ikke om at udnytte træet fra sin egen skov? Nåletræet til bygningstømmer eller til beklædning, løvtræet til planker. Det kan lade sig gøre, hvis du entrerer med et mobilsavværk.

10 Vi ved alle, hvor dyrt det er at gå til tømmerhandelen. Og når træet nu står lige derude i ens egen skov, så tænker de fleste nok: det kunne være skønt, hvis man havde mulighed for at anvende noget af sit eget træ. Enten for at spare penge, eller fordi der er en særlig glæde forbundet med at vide, at beklædningen eller bordpladen kommer netop fra ens egen skov. På enhver svensk gård med respekt for sig selv står der en langtømmersav under et lille halvtag. Den er ofte gammel, men har været brugt til at opskære rigtig meget træ til eget forbrug. Sådan er det ikke i Danmark. Men der findes faktisk en anden mulighed. Rundt om i landet findes en række såkaldte mobilsavværker, der kører ud og skærer træ op for folk. Netop i de dimensioner, man ønsker. Skovdyrkeren har besøgt et af disse savværker: Lasses mobilsavværk på Midtsjælland. Lasses Mobilsavværk Lasse hedder slet ikke Lasse, men Peder Kofod (Lasse er sønnen på 4 år, som sikkert skal overtage forretningen engang). Peder stammer fra Midtjylland, men driver nu virksomhed på Sjælland og Lolland-Falster og lidt på Fyn. Saven er en amerikansk Woodmizer LT70. (Hvis du tænker, at det kunne være skønt at have sådan en stående derhjemme, så kan det oplyses, at den koster omkring kr.). Peder Kofod på arbejde i skoven. Det træ der saves, ligger på strøer til højre for mobilsaven. Derfra trilles det hen til saven, der selv kan løfte det op på skærebordet. Foto: Per Hilbert Saven er meget alsidig mht. stammernes størrelse og facon, og den kan opskære stammer, der er op til ca. 90 cm i diameter og 6 meter i længden. De 90 cm er det bredeste sted på stammen, så er stammen krum, eller er der andre ujævnheder, skal de også måles med eller skæres bort med en kædesav. Saven kan dog ikke plankeskære kævler, der er 90 cm brede, idet den effektive åbning mellem båndstyrene er 70 cm. En stamme på 90 cm vil man således starte med at skære skallerne fra. Saven transporteres efter en almindelig 4x4 pickup og opstilles direkte på skovningsstedet. Opstillingen tager ca. et kvarter, og herefter overtager savværkets hydrauliske anlæg håndteringen af råtræet. Saven, der drives af en 42 hk dieselmotor, er opbygget med et fast skærebord, hvor en båndsav kører vandret hen over bordet. Savsnittet er på kun 3 millimeter, hvilket giver en god udnyttelse af råtræet samt en meget glat og fin overflade på det færdige emne. Hvad koster det? Det er klart, at en mobilsav i skoven ikke når et moderne savværk til sokkeholderne med hensyn til effektivitet. Og hvis det er normale forskallingsbrædder, man har brug for, så kan det være billigere på tømmerhandelen. Men det er ikke engang sikkert, at det er det. Lasse ved en amerikansk Wood-mizer. Det er Lasses far Peder, som har startet det mobile savværk. Foto: lassesmobilsav.dk Lasses Mobilsavværk kører som udgangspunkt på timeløn. Hvilke priser træet kan fremstilles til, afhænger 10 Skovdyrkeren

11 altså af, hvor effektivt saven kan udnyttes. Det vil sige primært af, hvordan træet er lagt i skoven, og om der er medhjælp til at få det skårne træ væk fra saven. I nåletræ opnås den bedste økonomi ved at save tømmer og lægter. Brædder i helt små dimensioner giver den dårligste økonomi. Hovedreglen er: Jo større dimension på både råtræ og på færdigvare, jo bedre økonomi. Der vil typisk kunne produceres 0,5-0,9 m 3 færdigvare pr. time, afhængig af dimension på råtræ og færdigvare samt tilrettelægning og forberedelse. Der er normalt rigtig god økonomi i at skære Kalmarbrædder af f.eks. lærk, skovfyr eller douglas, eller brædder til udvendig beklædning i lærk eller douglas. (Kalmar-brædder er brædder lavet af hele stammens bredde altså uden afskæring af kanterne). Ved blokskæring af løvtræ til f.eks. 5 cm. planker, vil der igen stærkt afhængig af dimension på råtrækævlerne samt tilrettelægningen typisk kunne opskæres fra 1 til 2 m 3 råtræ pr. time. Har man derfor selv det råtræ, der skal bruges til opskæring, kan man under optimale forhold opnå, at prisen på de færdigsavede effekter ligger imellem 1/3 og 1/4 af prisen i tømmerhandelen. Priser Lasses Mobilsavværk tager 600 kr./time. Der betales desuden for kørsel samt for klinger, der ødelægges ved skæring i søm. Man kan eventuelt forhandle sig til en fast kubikmeterpris eller pris pr. løbende meter. Det er oplagt, at jo større mængderne er, jo mere får man ud af det. Tilrettelæggelse Det er fuldstændig afgørende for økonomien, at alt er forberedt og tilrettelagt rigtigt inden saven ankommer. Stammerne skal være rene for sand og jord, ellers skal de rengøres i forbindelse med opskæringen hvilket ødelægger rytmen og tager tid. Metoder til at undgå beskidte stammer kan være brug af udkørselsvogn, alternativt udslæbning med traktor, hvor den tykke ende af stammen er hævet så højt som muligt, hvorefter den tynde og beskidte ende skæres fra til brændsel. Mobilsavværker findes overalt Det var en historie om Lasses Mobilsav på Midtsjælland (i øvrigt er kontaktnummeret ). Men der findes mobilsavværker overalt i landet. Hvis du er interesseret i at få skåret lidt af dit træ op, så spørg din skovfoged, om der findes et mobilt savværk i din geografi, eller søg selv på Google. Eksempler på opskæringsmetoder Tømmer med sideudbytte i brædder Brædder Lægter med sideudbytte i brædder Blokskæring af løvtræ max diameter 70 cm Skovdyrkeren

12 »Hvad er det bedste tidspunkt Tegneren og humoristen Robert Storm Petersen lavede i 1914 en reklame, hvori han lod sin vag som bekendt: Hvergang!. Herunder kommenterer skovfoged Mogens Lunde på et tilsvarende Af skovfoged Mogens Lunde, Fromssejer Plantage Jeg fik ovennævnte spørgsmål for nogle år siden fra en plantageejer, jeg støder på en gang imellem. Jeg spekulerede lidt. Jeg mente egentlig, at han vidste mindst lige så meget om kronvildt som mig, så det var nok ikke rådgivning, han søgte. Jeg vidste, at der var meget kronvildt i det område, hvor hans ejendom lå mente han hjort, kalv eller hind? Jeg endte med nærmest at give fortabt. Hans svar var meget simpelt Når man ser det. Forklaringen var, at kronvildtbestanden i hans lokalområde var blevet så talrig, og at han havde fået langt større problemer med skrælninger end tidligere. Dertil kom, at nogle træarter, han før havde kunnet dyrke uden problemer, nu måtte opgives de blev simpelthen ædt/fejet i stykker senest ved 2-3 meters højde. Det vil sige, at hans handlefrihed som skovejer var blevet beskåret nogen træarter måtte der ses bort fra, de skrællede træer knækkede selv i mindre storme, og økonomien havde lidt betydelig skade. Konklusionen set fra hans synspunkt var: Skyd hver gang chancen byder sig.

13 at skyde et krondyr?«abond spørge:»du, Perikles ka du sige mig hvornår smager en Tuborg bedst? Svaret var spørgsmål, nemlig det, der er rejst i denne artikels overskrift og han får et tilsvarende svar. Et eksempel: Hvad ved vi om bestanden af hjortevildt i det sydlige Midtjylland? (Vinter)bestanden af kronvildt i Vorbasse-Hovborg-området anslås til 900 stk. I samme område er bestanden af dåvildt anslået til 175 stk. En tommelfingerregel siger, at ca. en 1/3 af vinterbestanden vil sætte kalv til foråret. Altså en tilvækst på 300 stk. kronvildt og 60 stk. dåvildt. Afskydningsstatistikken på for jagtsæson 2012/2013 i ca. det samme område er på 248 stk. i øvrigt stigende fra et niveau på helt nede omkring stk. bare 5-6 år tidligere. På trods af en vis usikkerhed afspejler tallene ganske udmærket, hvad man oplever i lokalområdet: en stigende bestand af hjortevildt. Og jægerne kan ikke følge med. Nå ja en enkelt skrælning og hvad så? Så længe skrælningerne er få og spredte, giver det ikke de store problemer. Hvis vi kan få fjernet de fleste via flistynding i små dimensioner, er det økonomiske tab overskueligt. Men det er yderst sjældent, at det bare er en enkelt skrælning. De bevoksninger, der skrælles i, bliver typisk hårdt ramt da en meget stor andel af træerne skrælles. Her stiller sagen sig radikalt anderledes. Det er nemt at regne ud, hvad en deklassering af rodstokken betyder. Hvis den må nedklassificeres fra savværksegnet træ til energitræ/brænde, er det økonomiske tab kr. pr. træ afhængig af diameteren. I mellemaldrende til ældre bevoksninger opererer vi med et stamtal startende på omkring 1000 stk./ha faldende via tyndinger til ca. 400 stk./ha ved afdrift. Hvis f.eks. 50% af træerne er skrællet ved indgangen til mellemalderen, vil det gennemsnitlige tab være i størrelsesordenen kr./ha. Stabiliteten i bevoksninger med et højt antal skrælninger er desuden stærkt forringet. Lige omkring skrællestedet bliver stammen angrebet af råd og derfor svækket. Hvis sådanne træer knækker i blæsevejr, kan det skabe huller, som ved senere storme bliver endnu større. Det kan ende med tvangshugst af bevoksningen efter devisen nu har vi set længe nok på, at træerne vælter nu redder vi, hvad reddes kan. Dermed når bevoksningen ikke optimal økonomisk dimension. Hvis afdriftsalderen nedsættes med 10 år i en vestjysk plantage, viser beregninger et tab på omkring kr. pr. ha, som kan lægges til det førnævnte tab pga. nedklassificering. Landmændenes tab på markerne er meget mere direkte. Her konkurrerer hjortevildtet direkte med deres egne dyr om fodermængden. Hvor store beløb der er tale om, ved jeg ikke, men beløbet på de hårdest ramte ejendomme er formodentlig betydeligt større end det beløb, der kan fås ved udlejning af jagten. Også her er der tale om en uholdbar situation. Hvad gør vi i plantagerne? Vi bruger først og fremmest penge på at anlægge lysninger med vildtagre. Det har to formål. Dels formoder vi, at den øgede fodermængde kan nedbringe skrælningerne, og samtidig giver lysningerne vore jagtlejere bedre muligheder for at foretage den nødvendige afskydning. Kronhind med diende kalv. Det anbefales at skyde flere hinder og kalve. Foto: Lars Gejl Skovdyrkeren

14 Skadevoldende vildt billede fra et yndet tilholdssted. Og nej det er ikke en foderplads. Set med skovbrugsøjne er bestandsstørrelsen i forfatterens lokalområde allerede uacceptabel vi oplever nye og hyppige skrælninger i bevoksninger, hvor der tidligere aldrig har været observeret kronvildt. Foto: Mogens Lunde Samarbejde er nødvendigt Når det så er sagt, må vi også indrømme, at vi ikke kan regulere bestanden alene. Hjortevildtet vandrer over betydelige afstande. Derfor søger vi samarbejde i det lokale kronvildtlaug. Vi ønsker at dreje diskussionen fra hvilke handyr, der er egnede til afskydning, over på en diskussion af den samlede bestands størrelse. Vi er groft sagt ligeglade med, om det er en 14-ender eller en hind, der skræller barken af træerne. Vi ønsker bare bestanden mindre som absolut minimum holdt på status quo. Koden til at lave større hjorte er jo knækket man skal bare lade nogen af de små hjorte overleve. Koden til at holde bestanden i ave er i mine øjne tilsvarende simpel der skal bare skydes mange flere hundyr og kalve. At holde bestanden i ave kan godt forenes med en afskydningspolitik for handyr, der fremmer store hjorte. Hvis dette sker, vil omkostningerne for endnu flere landog skovbrug blive så alvorlige, at det kan ødelægge dialogen. I stedet vil der opstå to grupper: jægerne, der tilsyneladende er gladere, jo større bestanden af hjortevildt er, og jordbruget med den diametralt modsatte holdning. Hvis vi tror på tallene fra Hjortevildtoversigten 2012, skal afskydningen i vort område som minimum fordobles og så er bestanden efter alt at dømme stadig lige talrig. Så skyd! Vi kan kun slutte med en anmodning om at afskyde flere (mange flere) kalve og hundyr. Måske skal der ikke skydes hver gang man ser det men der skal skydes betydeligt oftere end tidligere. Og lad os så få en seriøs diskussion om situationen ikke alene her, hvor jeg bor og arbejder, men rundt omkring i hele landet. Problemet er landsdækkende. I begge tilfælde kan det dog kun ske i et samarbejde mellem jagtlejere og lodsejere på et større areal i vores lokalområde er det oplagte forum Hvis den samlede afskydning ikke øges væsentligt, frygter jeg, at vi i mit lokalområde får bestande så store som i Påbøl- og Gludsted-området. Der vil vi med den nuværende svage afskydning befinde os om 3-5 år. Rapport om kronvildtet på Sjælland I sommer kom en interessant rapport om kronvildtbestandens udvikling på Sjælland. Bestanden har her udviklet sig fra nogle få dyr for 20 år siden til en skønnet bestand på 1300 dyr i dag. Rapporten kan findes på ku.dk/publikationer/rapporter/. Se under IGN-rapporter. Eller du kan scanne QR-koden til højre. 14 Skovdyrkeren

15 Mulighed for erstatning for brand, tyveri og hærværk Den varme, tørre sommer vi havde i år, har med et par brande aktualiseret den ordning, som Naturstyrelsen administrerer, og som giver erstatning for en række skader i skovene, som er forvoldt af publikum. Ordningen indførtes i sin tid som en betaling til ejerne for udvidelsen af publikums færdselsret. Skader opstået ved indbrud i aflåste skure eller skurvogne o.l. Skader på besætninger Oprydning efter større, samlede affaldsaflæsninger (medmindre aflæsningen er foretaget umiddelbart op til offentlig vej) Skader på publikumsfaciliteter og bevaringsværdige kulturminder Staten yder erstatning for brandskader, som er forårsaget af publikums færdsel i skove og plantager. Arkivfoto Ordningen omfatter brand, tyveri- og hærværksskader, som kan siges at være resultatet af publikums adgangsret til de private skove. Det gælder også skader i forbindelse med f.eks. orienteringsløb, som ejer har givet tilladelse til. Ordningen forudsætter, at der er tegnet de forsikringer, som er typisk for den pågældende driftsform, og at ejer gør alt, hvad han kan for at undgå eller begrænse skaders opståen og omfang. Hvilke skader er omfattet? Skader på skovbevoksede arealer, opskovede effekter og landbrugsafgrøder Skader på driftsbygninger, anlæg, indretninger, maskiner mv. der benyttes til landbrug, skovbrug eller jagt Visse afværgeforanstaltninger Hvilke skader er ikke omfattet Tyveri fra ensomt beliggende uaflåst skur samt tyveri af håndværktøj og mindre genstande efterladt under åben himmel Skader, der forudsætter eller skyldes motorkøretøj eller ridning Tyveri, der forudsætter brug af medbragt værktøj Som man ser, er ikke alt dækket. Logikken er, at der skal være tale om skader, som er en følge af skovenes åbning for publikum. Derfor gives ikke til fjernelse af køleskabe, der er smidt af ude ved vejen, fordi det ikke kan henføres til publikums øgede færdselsret. Og hvis en tyv bevæger sig ind i en skov med et koben for at bryde et arbejdsskur op, så havde han nok gjort det under alle omstændigheder. Derfor heller ingen erstatning her. Her må man dække sig ind via en privat forsikring. Skovdyrkeren

16 Hvor meget kan man få i erstatning Der ydes i princippet fuld erstatning for det lidte tab efter de almindelige erstatningsretlige regler: Der ydes erstatning for dokumenterede formuetab og visse former for driftstab Der ydes nyværdierstatning for stjålne men forsvarligt opbevarede motorsave, der er under 2 år gamle. For ældre motorsave normalt halvdelen af nyværdien. Faktura skal kunne fremlægges. Skader, der medfører tab på under 1000 kr., er ikke omfattet Der ydes ikke erstatning, hvis skaden er forsikringsdækket på anden vis Der er selvrisiko på skader, for hvilke der normalt tegnes forsikring med selvrisiko Der er selvrisiko på 1000 kr. for visse skader omkring beboelseshuse. Hvis retablering af en skade har gjort det vanskeligt eller umuligt at vurdere skadens omfang, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde. Hvis man ønsker erstatning, må retablering ikke påbegyndes, før skaden har været besigtiget af taksator, eller Naturstyrelsen har givet sin tilladelse. Skadelidte har dog ret og pligt til at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at afværge yderligere skader. Yderligere oplysninger findes på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor man også finder en anmeldelsesblanket. Poul Otto Hansen Medlem af Skovdyrkerne Navn og beliggenhed: Ejere: Ejendommens størrelse: Driftsformål: Medlem siden: Bruger Skovdyrkerne til: Er medlem fordi: Kalbygård ved Holme Olstrup nær Næstved på Sydsjælland Civilingeniør Poul Otto Hansen 36 ha. Heraf juletræer på 3 ha samt ny skovrejsning på 5 ha Landbrugs- og skovdrift, hvor skovarealet er tilpasset landskabet 2000, hvor Skovdyrkerne plantede juletræer på ejendommen Først og fremmest rådgivning. Blandt andet gennem en Vildtog Naturplan (2006). Desuden plantning, pasning og salg af juletræer, samt plantning af skov (2010). Forestår delvis selv pasningen i skovrejsningen, efter råd fra den lokale skovfoged fra Skovdyrkerne.»Jeg har behov for en uafhængig og uvildig rådgivning om skov og natur på ejendommen. Den rådgivning jeg får hos Skovdyrkerne, svarer til den uvildige rådgivning på landbrugsdriften, jeg får fra Landboforeningen Gefion. Min viden om skovdrift er Poul Otto Hansen. Medlem af Skovdyrkerne Øst siden 2000 minimal, derfor er dialogen med min skovfoged vigtig for at få det bedste ud af ejendommen rent skov- og naturmæssigt. Når der plantes ny skov, skal man ramme rigtigt første gang, modsat landbrugets planteavl, hvor man får et nyt forsøg næste år. Skovdyrkernes fleksibilitet er også et stort plus, idet jeg selv har kunnet udføre de opgaver, jeg har haft maskiner og tid til.«16 Skovdyrkeren

17 Få det optimale ud af dine skovninger og få samtidig en bedre skov ud af det Når en bevoksning skoves er tre forhold afgørende for det økonomiske resultat: Hvilke effekter der produceres, salgspriserne på disse og skovningsomkostningen. Det er vigtigt både at have fokus på prisen på det enkelte sortiment, og på det samlede resultat. Af Kristian Løkke Kristensen Det vigtige valg af produktsammensætning Når man skover, er valget af produkter det vigtigste for bundlinjen. Især forholdet mellem produkterne det man kalder sortimentsfordelingen. Ved at aflægge træet i de mest optimale effekter, bliver det økonomiske resultat naturligvis også bedst. En god aflægning kræver dels et trænet øje ude i bevoksningen, dels et godt kendskab til råtræmarkedets muligheder. Derved bliver det muligt at udnytte de enkelte stammer, og bevoksningen som helhed, bedst muligt. Et eksempel I nedenstående tabel præsenteres nogle alternative aflægninger i en 2 hektar renafdrift af en 60 år gammel rødgrøn af god kvalitet, med en vedmasse på 400 m 3 / ha. Stedet er Østjylland. Der er valgt at sammenligne Afdrift af 2 hektar hugstmoden rødgran 60 år, bonitet II og middel DBH 35 Langtømmer top 10 Korttømmer (langt) top 12 Korttømmer (langt) top 15 Korttømmer (kort) top 12 Sortiment 3 meter træ Flis (på værk) Emballage Hugstaffald Salgspris [kr/kfm] Resultat - netto til skovejer DB [kr] DB [kr/ha] Middel NPR [kr/kfm] Alternativ 1 Langtømmer Top 10 Oparbejdning [kr/kfm] DB [kr/kfm] Sortimentsfordeling 65% 10% 5% 15% 5% Mængde [kfm] Total [kr] Alternativ 2 Korttømmer Top 12 Oparbejdning [kr/kfm] DB [kr/kfm] Sortimentsfordeling 65% 15% 5% 15% Mængde [kfm] Total [kr] Alternativ 3 Korttømmer Top 16 Oparbejdning [kr/kfm] DB [kr/kfm] Sortimentsfordeling 40% 40% 5% 15% Mængde [kfm] Total [kr] Råtræpriserne varierer noget fra landsdel til landsdel, men forholdet mellem sortimenterne vurderes at være gældende de fleste. Skovdyrkeren

18 3 forskellige produktsammensætninger, altså 3 forskellige aflægninger af det samme træ. Eksemplerne er tænkte, men realistiske. Alle de nævnte 3 alternativer er indenfor det acceptable område. Man kan dog i branchen opleve aflægninger, der giver meget dårligere resultater. Det er ofte meget svært for skovejeren selv at vurdere, om han opnår det optimale resultat. Det er derfor, at man som skovejer skal entrere med nogen, som man stoler på, og som har til opgave at varetage ens interesser. Som det fremgår af tabellen er der 35 kroners forskel mellem den økonomisk bedste og dårligste aflægning svarende til 13%. Forskellene kunne nemt være større. Det er din skovfogeds opgave at sikre, at der altid vælges den optimale løsning. Markedsforhold og salgspriser Generelt gælder, at en høj pris på et effekt ikke er ensbetydende med et samlet godt resultat. Det illustreres, hvis man sammenligner alternativ 2 og 3 i tabellen. I alternativ 3 er tømmerprisen 415 kr./ kfm, mens den i alternativ 2 kun er 390 kr./kfm. Alligevel er alternativ 2 bedre end 3. Det skyldes, at der her aflægges en større andel tømmer, idet kravet til topdiameter er mindre. Højeste afsætningspris på enkeltsortimenter giver altså ikke nødvendig-

19 vis det bedste resultat. Det er langt vigtigere, at der kan afsættes en bred vifte af effekttyper, og at der er fokus på den bedste aflægning, hvorved man opnår det højeste samlede dækningsbidrag. Skovningsomkostninger Man kan også opleve relativt store forskelle på enhedsomkostningen mellem forskellige skoventreprenører, og det kan være fristende bare at vælge den billigste. Men det er her vigtigt også at vurdere kvaliteten af entreprenørens arbejde. Det kan være langt det vigtigste, at entreprenøren gør et godt stykke arbejde med skovning og udkørsel, og omhyggeligt aflægger de valgte sortimenter. Konklusion Optimering af skovningsprojekter er ikke nemt. Det kræver stor faglig viden samt god indsigt i det aktuelle råtræmarked. Som skovejer skal du: Fokusere på den samlede økonomi frem for prisen på de enkelte effekter Sikre en kvalitetsmæssig oparbejdning Være opmærksom på, om arbejdet forbedrer eller forringer skoven Frem for alt skal du have en god skovfoged til at rådgive dig en du kan have tillid til, og som står på din side. Dine tyndinger: Giver de en bedre eller en ringere skov? Især hvor der er tale om tyndinger, er et fokus på entreprenørens arbejde vigtigt. Hvad tager han ud, og hvad bliver stående. Det er nemlig kvaliteten af den blivende bevoksning, der afgør den fremtidige produktion og dermed den fremtidige økonomi. Ved at tynde hårdt, og ved at tage mange store træer her og nu, forbedres entreprenørens økonomi betydeligt. Ligeledes naturligvis skovejerens økonomi på den korte bane. Men et sådant kortsigtet fokus vil ofte medføre tab af tilvækst og kvalitet, hvilket vil forringe det økonomiske resultat på lang sigt. Du får en ringere skov. Det er din skovfogeds opgave at have de lange briller på, så at skovens værdi opbygges og ikke udpines. Skovdyrkernes afsætning af råtræ Skovdyrkerne afsætter råtræ til mange forskellige købere. Vi leverer til såvel lokale savværker som til eksportmarkedet. Og vi har gode fliskontrakter over hele landet. Ofte får vi henvendelser fra aftagere, som efterspørger særlige produkter, eksempelvis piloteringspæle, spejderrafter, flagstænger eller særlige arter og kvaliteter. Desuden samarbejder de forskellige foreninger om større leverancer. Alt sammen for at sikre de bedst mulige afregningspriser på et bredt spekter af medlemmernes effekter. Tilmeld dig Skovdyrkernes nyhedsbrev på Skovdyrkeren

20 Vi er nu medlem af DLBR Efter kontakter og forhandlinger on-off siden 2003 blev Skovdyrkerne i sommeren 2013 optaget som netværksmedlem af landbrugets rådgivningstjeneste, DLBR. DLBR er et landsdækkende netværk bestående af 28 selvstændige rådgivningsvirksomheder og et fælles viden- og innovationscenter, Videncentret for Landbrug (i folkemunde bare kaldet Skejby ). DLBR beskæftiger mere end medarbejdere, hvis overordnede opgave er, at rådgive og formidle viden til jordbruget i Danmark. Hvorfor skal Skovdyrkerne være medlem? En stor del af vores medlemmer er også medlem af en landbrugsrådgivning, og der vil være fordele for dem ved at få en helhedsrådgivning på deres ejendom, som kombinerer landbrugsrådgivningen med vores skovbrugsfaglige rådgivning. I Danmark er der landbrug, som har skov, og vi vil også gerne i kontakt med dem, der ikke allerede er medlem af en skovdyrkerforening. Dertil kommer, at mange deltidslandmænd og ejere af lystejendomme også er interesserede i skovrejsning, energiplantninger, jagt og vildtpleje mv. områder, som vi arbejder med. Fælles værdigrundlag Udover det overlappende medlemsgrundlag har vi også samme værdigrundlag. Begge er medlemsejede rådgivningsvirksomheder inden for jordbrugsområdet med en rod i andelsbevægelsen. Fagligt supplerer vi hinanden godt, og konkurrenceområderne er forsvindende små. Vi kan skabe merværdi for vores medlemmer ved at kombinere og udvikle vores rådgivning sammen i en helhedsbetjening af medlemmerne, f.eks. indenfor skovadministration, regnskaber, skatterådgivning, ejendomsværdipleje mv. Fordele for vores medlemmer og forretninger Samarbejdet har stor signalværdi for vores medlemmer både fuldtids og deltids (ikke hobby!) og vi kan nu lave endnu flere fælles arrangementer. Der bliver også mulighed for et tættere samarbejde med andre medlemmer af DLBR, f.eks. Landbogruppen, som formidler 20% af alle solgte landbrugsejendomme. Endelig kan vi fremover deltage i forretningsudviklingen i DLBR, så træ og skovbrug bliver integreret i dette vigtige arbejde. Konkrete samarbejdsmuligheder Meget af samarbejdet kommer til at ske lokalt. Men på det generelle plan analyserer vi på muligheden for at indarbejde skovbrug i Ø90 det regnskabssystem, som rigtig mange landbrug anvender. Et andet område, er handel med landbrugsejendomme med skov og juletræer, hvor vi arbejder på udvikling af en særlig tilstandsrapport, salgsmodning, formidlingssamarbejde mv. I dette ligger også en ejendomspleje med udvikling af herlighederne og værdiskabelsen på ejendommene. Vi har endvidere fokus på biomasseproduktion indenfor anlæg og pasning af energipoppel, pasning af hegn, og den tilhørende afsætning af flis. Vigtige områder i den forbindelse bliver en fælles udvikling af investeringsbudgetter, nøgletal og regnskabstal. Mulighederne er utallige. 20 Skovdyrkeren

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stormfald Mobile savværker Kronvildtets udbredelse. Nr. 23 December 2013

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stormfald Mobile savværker Kronvildtets udbredelse. Nr. 23 December 2013 Skovdyrkeren Nr. 23 December 2013 ØSTJYLLAND Stormfald Mobile savværker Kronvildtets udbredelse Generalforsamling 2013 i Skovdyrkerforeningen og regionsmøde i DDS Tirsdag d. 22. oktober 2013 blev den årlige

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

PRISLISTE & FORRETNINGSBETINGELSER

PRISLISTE & FORRETNINGSBETINGELSER PRISLISTE & FORRETNINGSBETINGELSER JULI 2012 Alle beløb indeksreguleres årligt og er ekskl. moms Skovdyrkerforeningen Syd a.m.b.a. Brejning Søndergade 26, Brejning 7080 Børkop Denmark CVR- nr. 21 05 18

Læs mere

Billigere kulturanlæg

Billigere kulturanlæg Øst Nr. 6 September Billigere Kulturanlæg Beretning 07/08 Generalforsamling i Skovdyrkerforeningen ØST Billede: Flisning af hugstaffald efter renafdrift med terrængående maskine Udgivet af Skovdyrkerforeningen

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Drømmen om et smukkere hus

Drømmen om et smukkere hus Drømmen om et smukkere hus 1 Vores kærlighed til træ har en forklaring Vores virksomhed har bygget trapper i det lille lokalsamfund Norsjö i Västerbottens siden 1923. Det er ret nemt at forstå, hvorfra

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun

BYG DIN EGEN SHELTER I BAGHAVEN: Og kom helt tæt på naturen. 28 Tekst og foto Geert Mørk. Tegning: Christian Raun BY DIN EEN SHELTER I BAHAVEN: Og kom helt tæt på naturen 28 Tekst og foto eert Mørk. Tegning: Christian Raun ør Det Selv 12/2003 Shelter betyder beskyttelse, og det er lige præcis, hvad du opnår, hvis

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

TRÆETS FÆLDNING. Ulf Jessen

TRÆETS FÆLDNING. Ulf Jessen TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen TRÆETS FÆLDNING Ulf Jessen Tegninger: Peter Rørbæk Hansen Forord Denne bog henvender sig til kursister, eud-skovbrugerelever og studerende ved Skovskolen. Bogen vil også med

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Grundejerforeningen Fredensborg Søpark SKOVMANDSORDNINGEN

Grundejerforeningen Fredensborg Søpark SKOVMANDSORDNINGEN Grundejerforeningen Fredensborg Søpark SKOVMANDSORDNINGEN 2013 Velkommen til Skovmandsordningen for Grundejerforeningen Fredensborg Søpark Søparkens skovmænd efter vel afsluttet kursus i sikker håndtering

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET

1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET Sagsnr. 1-23-4-101-8-13 Spørgsmål og svar skema Prækvalifikation på udbud af kontormøbler til 4 regioner 1. Spørgsmål til PRÆKVALIFIKATIONSMATERIALET 1 Prækvalifikationsbilag 11. Det publicerede dokument

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012

AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 AAB afdeling 20 Nyt fra bestyrelsen - Juni 2012 Indholdsfortegnelse Vi skal have ny gårdmand... 1 Afdelingsmøde 18. September 2012... 2 Der renoveres fortove i Bavnevangen... 2 Storskrald, pap og haveaffald...

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt. Udarbejdet af: Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Juni 2011 Løvenholm Fjeld og omegns hjortevildtlaug Side 1 Formål:

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter.

VARIGHED: LANGT FORLØB. Byg EN NEM HULE. Gå ind på dr.dk/byg og find flere seje byggeprojekter. VARIGHED: LANGT FORLØB Byg EN NEM HULE Byg EN NEM HULE Varighed: Langt forløb Denne hule kan du bygge derhjemme, evt. sammen med en voksen. Husk at få hjælp af en voksen, når der skal bruges stiksav og

Læs mere

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning

Moelven ThermoAsk. Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk Beklædning ThermoAsk Beklædning Moelven ThermoAsk Smukke mørke farvenuancer med stor formstabilitet og styrke Moelven ThermoAsk er et nyt og spændende produkt til dansk byggeri. ThermoAsk, det spændende nye alternativ

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Erfaringer med rådmåling i træer

Erfaringer med rådmåling i træer Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde:

Skattereglernes ABC. Væddeløbsstalde: Skattereglernes ABC I april 2011 lykkedes det at få Skatteministeriet til at erkende, at skattereglerne for væddeløbsstalde og stutterier var for stramt administreret af SKAT. Det resulterede i et ministerielt

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Forsikringsvejledning Hjælpere

Forsikringsvejledning Hjælpere Forsikringsvejledning Hjælpere Administrationsudvalget 1 Indledende bemærkninger Formålet med denne vejledning er at give et grundlæggende indblik i hvordan og hvor meget lejren og dens deltagere er dækket

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Bæredygtig Biomasseproduktion

Bæredygtig Biomasseproduktion 1. annoncering NordGen Skog inviterer i samarbejde med Danske Planteskoler og Naturstyrelsen til konference / inspirationsdage. Bæredygtig Biomasseproduktion Radisson Blu H.C. Andersen, Odense 13-14. september

Læs mere

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1.

Retningslinier ved. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. Forebyggende afdeling. 1. Forebyggende afdeling Retningslinier ved Afbrænding af haveaffald, Sct. Hans bål, halm, kvas m.v. 1. udgave Juli 2009 Vagtcentral (døgnåben) Ådalsvej 52, 2970 Hørsholm. Telefon 4580 3355 Telefon 4580 3355

Læs mere

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk

Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk Regulativ for afbrænding i Slagelse Kommune August 2009 Beredskabet Slagelse Landevej 3, 4220 Korsør. TLF. 58 57 97 00 E-mail: beredskab@slagelse.dk 1 1. GENERELT...3 Brandhensyn...3 Miljøhensyn...3 Hvad

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Generel info vedrørende stormskader

Generel info vedrørende stormskader Generel info vedrørende stormskader Hvad er definitionen på en storm ifølge DMI Stormende kuling Vindhastigheder på mellem 75-88 km/t og 20,8-24,4 m/s. Store grene brækkes af, og tagsten falder ned. Høje

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Klippebevoksning af gul cypres. Julen står for døren

Klippebevoksning af gul cypres. Julen står for døren Øst December 2009 nr. 7 Indhold: Julen står for døren Generalforsamlingen Klima og biomasse Enkeltbetaling til nonfood beplantninger Klippebevoksning af gul cypres Udgivet af Skovdyrkerforeningen ØST Fulbyvej

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3

Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 19.08.2011 Referat af FU-møde 3/2011 Mødet startede kl. 18.00 med havevandring, mødested kæmpehøjen ved blok 3 Dagsorden: Pkt.1: Bemærkninger til ref. fra FU-møde 2/11 Pkt.2: Godkendelse af ref. fra FU-møde

Læs mere

Retningslinier for afbrænding

Retningslinier for afbrænding ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Retningslinier for afbrænding af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Elkædesaven starter altid TEST ELKÆDESAVE. Sådan har vi testet:

Elkædesaven starter altid TEST ELKÆDESAVE. Sådan har vi testet: TEST ELKÆDESAVE Elkædesave er gode for naboskabet pga. støjniveauet, og så er de nemme at vedligeholde. Samtidig er de effektive til arbejdet med opskæring hjemme ved brændeskuret, bare sikkerheden er

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v.

Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. 545 af 12/07 1991 ; Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Bekendtgørelse om forbud mod markafbrænding af halm m.v. Indholdsfortegnelse: Miljømin. Bek. nr. 545 af 12. juli 1991 Ændringer

Læs mere

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Indholdsfortegnelse Leder... 1 Regionsrådsvalg... 2 Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Deltag i næste folketingsvalgkamp med Enhedslisten Aalborg... 4 Bliv kandidat til kommunalvalget... 4 Kalenderen...

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Tilbud om fælles forsikring på brand, el-skade, grundejeransvar, bygningskasko og indbo

Tilbud om fælles forsikring på brand, el-skade, grundejeransvar, bygningskasko og indbo Brønshøj oktober 2014 Tilbud om fælles forsikring på brand, el-skade, grundejeransvar, bygningskasko og indbo Kære Formænd, Kolonihaveforbundet sendte jer i august 2014 et tilbud fra Alm Brand om en fællesforsikringsaftale

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Formandsberetning til generalforsamling den 23. marts 2010 kl. 1900 i Grundejerforeningen, Violvænget, Nordbyen.

Formandsberetning til generalforsamling den 23. marts 2010 kl. 1900 i Grundejerforeningen, Violvænget, Nordbyen. Formandsberetning til generalforsamling den 23. marts 2010 kl. 1900 i Grundejerforeningen, Violvænget, Nordbyen. Indledning: Endnu en gang velkommen til Grundejerforeningen Violvænget, Nordbyens generalforsamling.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Baneudvalgsmøde den 07.05.2013.

Baneudvalgsmøde den 07.05.2013. Baneudvalgsmøde den 07.05.2013. Deltagere: Afbud: Poul Hansen PH, Finn Gertov FG, Alf Abildgaard AA, Johnny Vilsen (greenkeeper), Børge Larsen BL (ref.) Knud Erik Kristensen KEK, Hans Jørgen Andersen HJA.

Læs mere

orientering Lær at finde vej

orientering Lær at finde vej orientering Lær at finde vej Fotos: Jan Hauerslev/Kurt Jørgensen Hvad er orientering? Orientering handler om at finde vej mellem et antal punkter - kaldet poster - ved hjælp af et kort. I den traditionelle

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Generalforsamling. Grundejerforeningen

Generalforsamling. Grundejerforeningen Generalforsamling Grundejerforeningen Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse 4. Forslag fra medlemmer og bestyrelse a. Snerydning 5. Fremlæggelse

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

Thomas Valsted ny mand pa ho lde

Thomas Valsted ny mand pa ho lde VI SÆLGER LAND OG BY 1 KLAR TIL AT SÆLGE BÅDE LAND OG BY Thomas Valsted ny mand pa ho lde t Mød et stærkere Agriteam Varde Mød Thomas, den nye mand på holdet Fortsat succes med landbruget Hvorfor vælge

Læs mere

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen

Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Flemming Vinters tale ved FTF, LO, AC konference den 31. maj 2010 om Lønkommissionen Indledning Først vil jeg gerne sige tak til de mange mennesker som har arbejdet hårdt i mange måneder for, at vi i dag

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Notat om. Skoleledernes

Notat om. Skoleledernes Notat om Skoleledernes tilsyns ansvar 2013 tilsynsansvar Skolelederforeningen har udarbejdet et notat som en hjælp for medlemmerne til at få afklaret skoleledernes tilsynsansvar over for eleverne ved skolerejser

Læs mere

Årgang 56 januar 2011

Årgang 56 januar 2011 Årgang 56 januar 2011 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Sønderskovvej 1 4862 Guldborg E-mail: kst@life.ku.dk

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

- den naturlige løsning

- den naturlige løsning 937020072 02 Montering og Rengøring af Caesarstonebordplader - den naturlige løsning SPEKVA A/S Kærmindevej 2. DK-6580 Vamdrup Telefon 7558 2511. Fax 7558 3611 www.spekva.dk Indholdsfortegnelse Caesarstone...

Læs mere

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014

Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Høringssvar til politikere fra Borgerservice Team Butik 11. august 2014 Baggrundsnotat Bibliotekernes rolle i lokalsamfundet Team Butik har samlet argumenter og holdninger til oplægget omkring opgavefordelingen

Læs mere

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub

Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Oplæg til debat om udviklingen af Skive Golfklub Da den nuværende bestyrelsen for Skive Golfklub begyndte på arbejdet i 2014 var der enighed om, at en af de vigtigste opgaver var at prøve at se på klubbens

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm,

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm, Byg din fladskærm ind i væggen Lad dit fladskærms-tv sidde helt i plan med væggen, og skjul samtidig alle ledninger fra tv et til spillemaskiner, optagere og stikkontakt. lot ser den ud, den nye fladskærm,

Læs mere

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil:

Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan. Postnr.: By: Tlf.nr.: Mobil: Lejekontrakt mellem kolonihaveforening og havelodslejer i område med lokalplan Kolonihaveforeningen fremlejer have nr. til: Navn: Adresse: Postnr.: By: Mail: Tlf.nr.: Mobil: Havens areal udgør: For lejemålet

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere