Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Stormfald Mobile savværker Kronvildtets udbredelse. Nr. 23 December 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Stormfald Mobile savværker Kronvildtets udbredelse. Nr. 23 December 2013"

Transkript

1 Skovdyrkeren Nr. 23 December 2013 NORD-ØSTJYLLAND Stormfald Mobile savværker Kronvildtets udbredelse

2 Et meget gunstigt råtræmarked Nåletræ Vi ser i øjeblikket den mest gunstige afsætning af nåletræ i flere år. Priserne er steget på de traditionelle effekter som korttømmer og emballage, og især langtømmeret efterspørges i øjeblikket til en god pris. Eksporten af cellulosetræ til Sverige er åbnet igen, men til samme pris som vi afsætter til i Danmark. Selv gulvtræ/kævler af ringe kvalitet kan nu sælges til fornuftige priser. Den store efterspørgsel har ligeledes åbnet op for de mere utraditionelle arter som: Nordmannsgran, Nobilis, Omorika, Ædelgran, Grandis samt Skovfyr og Østrigsk fyr. Disse arter kan normalt kun afsættes som emballagetræ, men nu efterspørges de som korttømmer i længderne 3,65 og 4,25 (top 12) med højere priser til følge. Har man stort træ af dårlig kvalitet (knaster, skævhed og råd) er eksportmarkedet åbent til gode priser. Foreningen anvender altid maskinførere med sans for detaljen og fokus på korrekt opgaveløsning. Det er disse maskinførere, som bliver booket først, de andre maskinførere kan man altid få fat i. Træ der ikke kan sælges som gulvtræ/kævler sælges som 3 m brænde. Husk på, at der traditionelt er meget lidt maskinkapacitet til rådighed i forårsmånederne, så sørg for at booke din skovning allerede nu. Løvtræ Markedet for ask er stadig gunstigt. For de mindre dimensioner, som normalt går til gulvtræ er kravene til kvaliteten faldende og der medtages mindre dimensioner end tidligere. Med muligheden for afsætning af kævler til god pris og et større parti gulvtræ end vanligt (pga. lavere kvalitetskrav og lavere dimension) samt en rigtig god flisafregning på tørre asketoppe, er der nu mulighed for en god økonomi også i bevoksninger med træ af ringere kvalitet. Resten sælges som flis. Det er længe siden, at askemarkedet har været så gunstigt som nu. 2 Skovdyrkeren

3 Oprydning efter stormfaldet Stormfaldet den 28. oktober gav mange skader, især i den sydvestlige del af landet. I de centrale områder en del fladefald, men især meget spredt fald med knækkede eller væltede enkelttræer. Hvis du er ramt og selv vil ud med motorsaven, så læs nedenstående. Oparbejdning af stormfald er ganske farligt på grund af de spændinger, der kan være i træerne, og mange er blevet dræbt eller kommet til skade ved tidligere stormfald. Efter stormen. Ødelæggelserne i skovene er betydelige sydøst for linjen Rens til Aabenraa. Der er konstateret spredt stormfald i hele Syddanmark, og andelen af knækkede træer er højere end ved stormene i 1999 og På billedet besigtiger skovfoged Jakob Engsig-Krarup skaderne. Foto: Paul Lillelund

4 De moderne skovningsmaskiner er fantastiske i forbindelse med oparbejdning af stormfald. Dels er de effektive, dels minimerer de risikoen for uheld og personskader. Den stærke kranarm kan fastholde stammerne, mens de saves fri, og efterfølgende kan de afskårne stammer løftes ud, så man kan komme til de næste. Lad de professionelle gøre det Vi anbefaler derfor generelt, at man overlader oparbejdningen til vore skoventreprenører. Specielt, hvor der er tale om løvtræ. Men er der tale om spredte enkelttræer, kan det være upraktisk og uøkonomisk at basere sig på skovningsmaskiner, og de faldne træer må oparbejdes manuelt. Her er vores primære råd, at man overlader arbejdet til professionelle skovarbejdere. De vil være uddannet til at håndtere de særlige forhold i forbindelse med stormfald. Hvis du selv gør det de vigtigste regler Hvis du alligevel har mod på selv at oparbejde de væltede træer, så følger her en række anvisninger fra Oparbejdning af stormfald, en håndbog udgivet af Skovskolen. Vi har linket til bogen i en artikel på vores hjemmeside. Det særligt vanskelige ved stormfaldsoparbejdning er, at der på grund af spændingerne kan ske klem, flæk, kast af grene, kast af hele stammen og vip af rodkager (op eller ned). Det kræver derfor meget stor påpasselighed. De vigtigste grundregler er: Gå aldrig alene Hold altid en kørevej åben ind til, hvor du arbejder Start fra den side, hvorfra stormen kom Start udefra, og træk træerne væk efterhånden Start oppefra fæld altid rodløsnede træer først Ved nåletræer, sav først ved roden Ved løvtræer, start fra toppen Læn dig aldrig ind over en stamme, der er i spænd Stå aldrig på den side, hvor stammen vil svinge ud til ved sidespænd Fantasi og omtanke er det bedste sikkerhedsudstyr! Er der tale om spredt fald af enkelttræer kan det måske betale sig selv at stå for oparbejdningen. Men vær forsigtig. Vi anbefaler at man overlader arbejdet til professionelle. Foto Paul Lillelund Praktik Ved oparbejdning af nåletræ er det en sikkerhedsmæssig og arbejdsmæssig fordel med maskinhjælp, dvs. en traktor med spil. I løvtræ er det dog en absolut nødvendighed, fordi træet er så tungt og ofte trykket ned i jorden. Til fritskæringen af de væltede stammer skal anvendes en kraftig motorsav med et sværd, der er så langt, at det kan nå igennem de fleste træer. Herudover en lommekile og et fældejern. Det er vigtigt, at man forstår, hvilke kræfter der er på spil. Vi taler om trykspændinger og trækspændinger. Trykspændinger får man på træets underside, når det bøjer ned. Når man saver her, kan saven klemmes fast. Trækspændinger får man på træets overside. De kan resultere i kast, flæk og splintret træ. Hvis der desuden forekommer sidespændinger, bliver det for alvor vanskeligt (og farligt). 4 Skovdyrkeren

5 Princippet er, at man først skærer ca. en tredjedel gennem stammen fra den side, hvor trykspændingen er. Derefter skæres den fri fra oversiden med trækspændingerne. En vigtig detalje: Hvis stammen efter fritskæringen vurderes at falde ned, så skal det første snit ligge nærmere roden end det andet. Og omvendt, hvis stammen vurderes at slå op, fordi den f.eks. ligger hen over et andet træ. Fritskæringer kan laves mere sofistikeret for at undgå flæk af stammerne. Det forklares i ovennævnte publikation. Det er også vigtigt at forudse, hvad vej eventuelle rodkager vil vælte, efter at stammen er skåret fri. Normalt vil rodkagen vælte tilbage, hvor den kom fra, men det sker, at den vælter forover altså den vej, hvor savføreren står. Hvis der er risiko for dette, må stammen i første omgang kappes længere ude mod toppen. På hældende, men ikke faldne træer kan laves et forhug som sædvanligt efterfulgt af et fældesnit. For at minimere risikoen for flæk, laves gerne en bagtå, eller fældesnittet laves som et V-snit. Rækkefølge Det anbefales at man af sikkerhedsmæssige grunde tager træerne i prioriteret rækkefølge: 1. Rodløsnede, hældende træer 2. Hængere 3. Knækkede træer og stående stamdele 4. Enkelte, almindeligt faldne træer 5. Bunker af faldne træer Figur 1: Rodkagen falder tilbage og stammen falder ned. Figur 2: Rodkagen falder tilbage og stammen ryger op. Kilde: Oparbejdning af stormfald, Skovskolen, Undervisningsministeriet Intet hastværk Det skønnes, at det samlede stormfald trods alt har været af så relativt beskedent omfang ( m 3 ), at det ikke kommer til at påvirke markedet og dermed priserne. De væltede træer kan fint holde sig vinteren over. Træer med rodforbindelse kan klare sig til næste sommer. Din lokale forening vil være behjælpelig med både oparbejdningen og salget af træet. Endelig kan man jo også bare lade det ligge! Siden stormfaldet har mange naturvenner været ude med det glade budskab, at stormfaldet egentlig er godt for naturen. Godt på samme måde som de siger, at askens toptørre er godt for naturen. Og som sommerens skovbrand i en af statens plantager var godt for naturen. Så får billerne og svampene nemlig noget mere at gnave i. Selv skovenes minister er grebet af dette synspunkt. Så i Naturstyrelsens skove får en del af de væltede træer lov at ligge, så de kan skabe nyt liv, siger ministeren. Men hvis du ikke lige er på samme linje, så ring og få en aftale med din skovfoged om at få ryddet op. Intet tilskud til genplantning Op mod halvdelen af vore skovejere har en stormfaldsforsikring. Staten der i sin tid formulerede forsikringsvilkårene har imidlertid skruet dem sådan sammen, at det ikke er stormfaldet på den enkelte ejendom, der er afgørende for, om man kan få udbetalt erstatning og få adgang til genplantningsstøtten. Nej der skal være faldet mere end ét års normalhugst i `en landsdel for at forsikringen træder i kraft. Stormrådet har netop konkluderet, at dette efter deres mening ikke har været tilfældet. Det er jo stærkt beklageligt, og bittert for dem, der er hårdt ramt. Skovdyrkerne i København har arbejdet hårdt på at få stormfaldet godkendt. Vort synspunkt har været, at Sønderjylland (hvor der er faldet mere end en årshugst) må betragtes som `en landsdel, mens Stormrådet mener, at Sønderjylland er for lille til at udgøre `en landsdel. Det mener vi er forkert, og vi vil gå videre med sagen. Skovdyrkeren

6 Phytophthora alvorlig plantesygdom på fremmarch De opmærksomme har nok hørt om denne forholdsvis nye sygdom, som ser ud til at ramme bredt blandt vore løvtræer. Denne artikel opsummerer hvad vi indtil videre ved om Phytophthora, og forsøger at tage en pejling af hvor slemt det er, eller hvor slemt det kan blive. Det er egentlig ikke meningen, at Skovdyrkeren i hvert andet nummer skal forsøge at skræmme livet af skovejere eller juletræsproducenter med en ny sygdom. Men realiteten er, at der faktisk ER kommet en række nye sygdomme og skadedyr i vor natur på det seneste. Det skyldes formodentlig globaliseringen, hvor vi flytter rundt på planter, mennesker og varer som aldrig før. Som skovejer kan man desværre ikke stille meget op mod Phytophthora. Men det er i det mindste rart at have et navn og en forklaring på de dårligdomme, man kan se derude. I værste fald kan Phytophthora ødelægge vore skove i et omfang, vi ikke har kendt til før. Erfaringerne fra udlandet er desværre ikke opmuntrende. Hvad er Phytophthora? Der er tale om en stor slægt med et utal af arter. En af de mere kendte herhjemme er kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Mange af arterne angriber træer og buske. Nogle arter har få værtsplanter, mens andre har rigtig mange, hvilket gør dem meget ødelæggende. Når arter fra andre verdensdele kommer til Europa kan det give store problemer, da vegetationen her ikke har nogen naturlig modstandskraft over for dem. Man troede tidligere, at der var tale om svampe, men nyere forskning har vist, at der faktisk er tale om alger. De har været på jorden i mange millioner år, og plantevæksten rundt omkring på kloden har tilpasset sig til de lokale typer. Med globaliseringens rykken rundt på alting er billedet imidlertid ændret. Der er tale om mikroskopiske organismer, som lever i jorden, hvor de trænger ind i rodspidserne og æder roden op. Når der ikke er flere friske rødder, fortsætter de til det næste træ. Selve træets ved angribes ikke, men når træet er svækket på grund af rod-død, dukker sekundære svampe og skadedyr op. Nye farlige arter kommer hertil ved import af plantemateriale. Herfra spredes smitten med vandet i jorden. De sidste par våde somre må formodes at have givet en del spredning, mens spredningen formodes at have været lav i dette års tørre sommer (interessant i relation til planerne om at få vandet tilbage i skovene ved at tilstoppe dræn og grøfter). Bøg i Ravnholt skov. Tynde kroner med få, bleggule og små blade

7 Foto tv.: Døende bøge med symptomer på Phytophthora. Foto th.: Plantepatolog Kirsten Thinggaard undersøger revner og tjærepletter på syg bøg. Den biologiske bulldozer verden over Phytophthora cinnamomi hørte oprindelig hjemme på Ny Guinea. Den blev overført til Australien, hvor den kaldes for den biologiske bulldozer, fordi den her har forårsaget nedvisning af tusindvis hektar af naturlige økosystemer. Via planter og/eller jord er den nu overført til USA, hvor den generer juletræsdyrkningen, som det blev beskrevet i sidste nummer af Skovdyrkeren. Og til Europa, hvor den indtil videre har medført en katastrofe i de portugisiske skove af korkeg. I Frankrig angriber den også stilkeg. Arten er konstateret i Danmark, men klimaet her er heldigvis for koldt for den. Men der er andre arter, der klarer sig fint. Blandt andet den meget ubehagelige Phytophthora plurivora, der angriber et bredt spektrum af løv- og nåletræer i Europa. Situationen i Danmark Mange steder i Danmark synes der at være noget galt med store flotte bøge og ahorn. En del mistrives, nogle er mere eller mindre toptørre, og enkelte er gået ud. Årsagen er højst sandsynligt Phytophthora plurivora eller andre nytilkomne arter. Phytophthora er fundet på træer og buske i hele Danmark. Den blev konstateret i rødel i Senere er den konstateret i cypres, ask, bøg, eg, birk, hestekastanje og kvalkved. Men den vides at gå på hele rækken af løvtræer samt på de fleste af vore almindeligste nåletræer. I foråret 2009 sendte undertegnede en forespørgsel rundt til vore folk vedrørende observationer af svigtende sundhed i rødel. Der kom indberetninger om problemer fra skovfogeder i Syd- og Vestjylland samt fra Vestsjælland. Men vi vidste endnu ikke, hvad årsagen var. Det ved vi formodentlig nu. Hvordan opdages Phytophthora? Angreb er ofte vanskelige at konstatere, da skaden sidder i rødderne. Træerne kan altså være angrebet uden at man kan se det. Det, man eventuelt kan se, er de afledede virkninger af, at træerne på grund af det ødelagte rodsystem ikke kan tage vand nok op. De første symptomer er tynde trækroner med usædvanligt små og blege blade. Måske døde smågrene i toppen. Senere når størstedelen af rodnettet er dødt ses stor blomstring og frugtsætning, vanrisdannelse samt øgede angreb af sekundære insekter og svampe. Sommetider ses karakteristiske sortbrune fugtige pletter ( tjærepletter ), oftest ved jordoverfladen, men også flere meter op ad stammen. Ved snit i barken her kan der ses en brunfarvning under barken. Skovdyrkeren

8 Selv for den trænede plantepatolog kan Phytophthora være svær at isolere og bestemme. En fuld bestemmelse kræver avanceret laboratorieudstyr. Der findes dog et engelsk Pocket Diagnostic Kit til 100 kr., hvor man med simpel molekylær-teknik kan teste afskrab fra syge træer. Det kræver dog øvelse at lave testen. Hvis den er positiv, har man helt sikkert sygdommen; en negativ test giver ikke fuld sikkerhed for fravær af sygdommen, da det kan skyldes, at prøven ikke er korrekt udtaget. Hvad bør vi gøre på samfundsniveau? Egentlig ved vi ikke sikkert, hvor bekymrede vi skal være. Er det noget, der mere eller mindre har været her altid? Er det noget, der går over igen? Eller er det nyt og bekymrende? I etableredes under EU et forskernetværk og en arbejdsgruppe på området, hvor seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Københavns Universitet og freelance plantepatolog Kirsten Thinggaard deltog. Resultatet af den landsdækkende undersøgelse af Phytophthoras udbredelse, som blev igangsat i oktober 2012, forventes snart at foreligge. Den vil give et bedre grundlag for at vurdere, hvor udbredt problemerne er. Men der er også behov for at finde/forædle træarter og provenienser, der ikke er modtagelige for Phytophthora samt at finde tiltag, der kan mindske de negative effekter af sygdommen. Der er brug for opprioritering og tilførsel af ressourcer til dette arbejde, bl.a. til de forskningsinstitutioner, der arbejder med skovtræers sygdomme, først og fremmest Københavns Universitet. Hvad kan du selv gøre? Desværre ikke meget. Vigtigst er det, at indkøbte planter er fri for Phytophthora, dvs. kommer fra testede planteskoler, selv om det ikke giver fuld garanti. Man bør ikke selv indføre planter eller jord fra udlandet. De kloge er også enige om, at haveaffald ikke bør smides i skovene. Det bør køres på genbrugspladsen, komposteres på stedet eller brændes. Det vigtigste er måske at holde skovene i ordentlig dræningstilstand ved oprensning af eksisterende grøfter. Det har også andre fordele. Endelig har man her et nyt argument mod mountainbikere i skovene. Eftersom sygdommen smitter via jord og vand, kan cykling rundt i bevoksningerne bringe smitten ind udefra og herfra videre fra bevoksning til bevoksning. Det samme gælder egentlig også entreprenørmaskiner, men dem kan vi jo dårligt undvære, og de kommer trods alt ikke så tit i bevoksningerne. Du kan læse mere om Phytophthora i SKOVEN 11/2009 og 5/2012, på og uk/pramorum. inkl. fotos) Foto tv.: Døende hyld i bøgeskov er det Phytophthora? Foto th.: Døende rødel med stammesprækker; yderveddet brunt

9 Udnyt selv træet fra din skov få et savværk på besøg Hvem drømmer ikke om at udnytte træet fra sin egen skov? Nåletræet til bygningstømmer eller til beklædning, løvtræet til planker. Det kan lade sig gøre, hvis du entrerer med et mobilsavværk.

10 Vi ved alle, hvor dyrt det er at gå til tømmerhandelen. Og når træet nu står lige derude i ens egen skov, så tænker de fleste nok: det kunne være skønt, hvis man havde mulighed for at anvende noget af sit eget træ. Enten for at spare penge, eller fordi der er en særlig glæde forbundet med at vide, at beklædningen eller bordpladen kommer netop fra ens egen skov. På enhver svensk gård med respekt for sig selv står der en langtømmersav under et lille halvtag. Den er ofte gammel, men har været brugt til at opskære rigtig meget træ til eget forbrug. Sådan er det ikke i Danmark. Men der findes faktisk en anden mulighed. Rundt om i landet findes en række såkaldte mobilsavværker, der kører ud og skærer træ op for folk. Netop i de dimensioner, man ønsker. Skovdyrkeren har besøgt et af disse savværker: Lasses mobilsavværk på Midtsjælland. Lasses Mobilsavværk Lasse hedder slet ikke Lasse, men Peder Kofod (Lasse er sønnen på 4 år, som sikkert skal overtage forretningen engang). Peder stammer fra Midtjylland, men driver nu virksomhed på Sjælland og Lolland-Falster og lidt på Fyn. Saven er en amerikansk Woodmizer LT70. (Hvis du tænker, at det kunne være skønt at have sådan en stående derhjemme, så kan det oplyses, at den koster omkring kr.). Peder Kofod på arbejde i skoven. Det træ der saves, ligger på strøer til højre for mobilsaven. Derfra trilles det hen til saven, der selv kan løfte det op på skærebordet. Foto: Per Hilbert Saven er meget alsidig mht. stammernes størrelse og facon, og den kan opskære stammer, der er op til ca. 90 cm i diameter og 6 meter i længden. De 90 cm er det bredeste sted på stammen, så er stammen krum, eller er der andre ujævnheder, skal de også måles med eller skæres bort med en kædesav. Saven kan dog ikke plankeskære kævler, der er 90 cm brede, idet den effektive åbning mellem båndstyrene er 70 cm. En stamme på 90 cm vil man således starte med at skære skallerne fra. Saven transporteres efter en almindelig 4x4 pickup og opstilles direkte på skovningsstedet. Opstillingen tager ca. et kvarter, og herefter overtager savværkets hydrauliske anlæg håndteringen af råtræet. Saven, der drives af en 42 hk dieselmotor, er opbygget med et fast skærebord, hvor en båndsav kører vandret hen over bordet. Savsnittet er på kun 3 millimeter, hvilket giver en god udnyttelse af råtræet samt en meget glat og fin overflade på det færdige emne. Hvad koster det? Det er klart, at en mobilsav i skoven ikke når et moderne savværk til sokkeholderne med hensyn til effektivitet. Og hvis det er normale forskallingsbrædder, man har brug for, så kan det være billigere på tømmerhandelen. Men det er ikke engang sikkert, at det er det. Lasse ved en amerikansk Wood-mizer. Det er Lasses far Peder, som har startet det mobile savværk. Foto: lassesmobilsav.dk Lasses Mobilsavværk kører som udgangspunkt på timeløn. Hvilke priser træet kan fremstilles til, afhænger 10 Skovdyrkeren

11 altså af, hvor effektivt saven kan udnyttes. Det vil sige primært af, hvordan træet er lagt i skoven, og om der er medhjælp til at få det skårne træ væk fra saven. I nåletræ opnås den bedste økonomi ved at save tømmer og lægter. Brædder i helt små dimensioner giver den dårligste økonomi. Hovedreglen er: Jo større dimension på både råtræ og på færdigvare, jo bedre økonomi. Der vil typisk kunne produceres 0,5-0,9 m 3 færdigvare pr. time, afhængig af dimension på råtræ og færdigvare samt tilrettelægning og forberedelse. Der er normalt rigtig god økonomi i at skære Kalmarbrædder af f.eks. lærk, skovfyr eller douglas, eller brædder til udvendig beklædning i lærk eller douglas. (Kalmar-brædder er brædder lavet af hele stammens bredde altså uden afskæring af kanterne). Ved blokskæring af løvtræ til f.eks. 5 cm. planker, vil der igen stærkt afhængig af dimension på råtrækævlerne samt tilrettelægningen typisk kunne opskæres fra 1 til 2 m 3 råtræ pr. time. Har man derfor selv det råtræ, der skal bruges til opskæring, kan man under optimale forhold opnå, at prisen på de færdigsavede effekter ligger imellem 1/3 og 1/4 af prisen i tømmerhandelen. Priser Lasses Mobilsavværk tager 600 kr./time. Der betales desuden for kørsel samt for klinger, der ødelægges ved skæring i søm. Man kan eventuelt forhandle sig til en fast kubikmeterpris eller pris pr. løbende meter. Det er oplagt, at jo større mængderne er, jo mere får man ud af det. Tilrettelæggelse Det er fuldstændig afgørende for økonomien, at alt er forberedt og tilrettelagt rigtigt inden saven ankommer. Stammerne skal være rene for sand og jord, ellers skal de rengøres i forbindelse med opskæringen hvilket ødelægger rytmen og tager tid. Metoder til at undgå beskidte stammer kan være brug af udkørselsvogn, alternativt udslæbning med traktor, hvor den tykke ende af stammen er hævet så højt som muligt, hvorefter den tynde og beskidte ende skæres fra til brændsel. Mobilsavværker findes overalt Det var en historie om Lasses Mobilsav på Midtsjælland (i øvrigt er kontaktnummeret ). Men der findes mobilsavværker overalt i landet. Hvis du er interesseret i at få skåret lidt af dit træ op, så spørg din skovfoged, om der findes et mobilt savværk i din geografi, eller søg selv på Google. Eksempler på opskæringsmetoder Tømmer med sideudbytte i brædder Brædder Lægter med sideudbytte i brædder Blokskæring af løvtræ max diameter 70 cm Skovdyrkeren

12 »Hvad er det bedste tidspunkt Tegneren og humoristen Robert Storm Petersen lavede i 1914 en reklame, hvori han lod sin vag som bekendt: Hvergang!. Herunder kommenterer skovfoged Mogens Lunde på et tilsvarende Af skovfoged Mogens Lunde, Fromssejer Plantage Jeg fik ovennævnte spørgsmål for nogle år siden fra en plantageejer, jeg støder på en gang imellem. Jeg spekulerede lidt. Jeg mente egentlig, at han vidste mindst lige så meget om kronvildt som mig, så det var nok ikke rådgivning, han søgte. Jeg vidste, at der var meget kronvildt i det område, hvor hans ejendom lå mente han hjort, kalv eller hind? Jeg endte med nærmest at give fortabt. Hans svar var meget simpelt Når man ser det. Forklaringen var, at kronvildtbestanden i hans lokalområde var blevet så talrig, og at han havde fået langt større problemer med skrælninger end tidligere. Dertil kom, at nogle træarter, han før havde kunnet dyrke uden problemer, nu måtte opgives de blev simpelthen ædt/fejet i stykker senest ved 2-3 meters højde. Det vil sige, at hans handlefrihed som skovejer var blevet beskåret nogen træarter måtte der ses bort fra, de skrællede træer knækkede selv i mindre storme, og økonomien havde lidt betydelig skade. Konklusionen set fra hans synspunkt var: Skyd hver gang chancen byder sig.

13 at skyde et krondyr?«abond spørge:»du, Perikles ka du sige mig hvornår smager en Tuborg bedst? Svaret var spørgsmål, nemlig det, der er rejst i denne artikels overskrift og han får et tilsvarende svar. Et eksempel: Hvad ved vi om bestanden af hjortevildt i det sydlige Midtjylland? (Vinter)bestanden af kronvildt i Vorbasse-Hovborg-området anslås til 900 stk. I samme område er bestanden af dåvildt anslået til 175 stk. En tommelfingerregel siger, at ca. en 1/3 af vinterbestanden vil sætte kalv til foråret. Altså en tilvækst på 300 stk. kronvildt og 60 stk. dåvildt. Afskydningsstatistikken på for jagtsæson 2012/2013 i ca. det samme område er på 248 stk. i øvrigt stigende fra et niveau på helt nede omkring stk. bare 5-6 år tidligere. På trods af en vis usikkerhed afspejler tallene ganske udmærket, hvad man oplever i lokalområdet: en stigende bestand af hjortevildt. Og jægerne kan ikke følge med. Nå ja en enkelt skrælning og hvad så? Så længe skrælningerne er få og spredte, giver det ikke de store problemer. Hvis vi kan få fjernet de fleste via flistynding i små dimensioner, er det økonomiske tab overskueligt. Men det er yderst sjældent, at det bare er en enkelt skrælning. De bevoksninger, der skrælles i, bliver typisk hårdt ramt da en meget stor andel af træerne skrælles. Her stiller sagen sig radikalt anderledes. Det er nemt at regne ud, hvad en deklassering af rodstokken betyder. Hvis den må nedklassificeres fra savværksegnet træ til energitræ/brænde, er det økonomiske tab kr. pr. træ afhængig af diameteren. I mellemaldrende til ældre bevoksninger opererer vi med et stamtal startende på omkring 1000 stk./ha faldende via tyndinger til ca. 400 stk./ha ved afdrift. Hvis f.eks. 50% af træerne er skrællet ved indgangen til mellemalderen, vil det gennemsnitlige tab være i størrelsesordenen kr./ha. Stabiliteten i bevoksninger med et højt antal skrælninger er desuden stærkt forringet. Lige omkring skrællestedet bliver stammen angrebet af råd og derfor svækket. Hvis sådanne træer knækker i blæsevejr, kan det skabe huller, som ved senere storme bliver endnu større. Det kan ende med tvangshugst af bevoksningen efter devisen nu har vi set længe nok på, at træerne vælter nu redder vi, hvad reddes kan. Dermed når bevoksningen ikke optimal økonomisk dimension. Hvis afdriftsalderen nedsættes med 10 år i en vestjysk plantage, viser beregninger et tab på omkring kr. pr. ha, som kan lægges til det førnævnte tab pga. nedklassificering. Landmændenes tab på markerne er meget mere direkte. Her konkurrerer hjortevildtet direkte med deres egne dyr om fodermængden. Hvor store beløb der er tale om, ved jeg ikke, men beløbet på de hårdest ramte ejendomme er formodentlig betydeligt større end det beløb, der kan fås ved udlejning af jagten. Også her er der tale om en uholdbar situation. Hvad gør vi i plantagerne? Vi bruger først og fremmest penge på at anlægge lysninger med vildtagre. Det har to formål. Dels formoder vi, at den øgede fodermængde kan nedbringe skrælningerne, og samtidig giver lysningerne vore jagtlejere bedre muligheder for at foretage den nødvendige afskydning. Kronhind med diende kalv. Det anbefales at skyde flere hinder og kalve. Foto: Lars Gejl Skovdyrkeren

14 Skadevoldende vildt billede fra et yndet tilholdssted. Og nej det er ikke en foderplads. Set med skovbrugsøjne er bestandsstørrelsen i forfatterens lokalområde allerede uacceptabel vi oplever nye og hyppige skrælninger i bevoksninger, hvor der tidligere aldrig har været observeret kronvildt. Foto: Mogens Lunde Samarbejde er nødvendigt Når det så er sagt, må vi også indrømme, at vi ikke kan regulere bestanden alene. Hjortevildtet vandrer over betydelige afstande. Derfor søger vi samarbejde i det lokale kronvildtlaug. Vi ønsker at dreje diskussionen fra hvilke handyr, der er egnede til afskydning, over på en diskussion af den samlede bestands størrelse. Vi er groft sagt ligeglade med, om det er en 14-ender eller en hind, der skræller barken af træerne. Vi ønsker bare bestanden mindre som absolut minimum holdt på status quo. Koden til at lave større hjorte er jo knækket man skal bare lade nogen af de små hjorte overleve. Koden til at holde bestanden i ave er i mine øjne tilsvarende simpel der skal bare skydes mange flere hundyr og kalve. At holde bestanden i ave kan godt forenes med en afskydningspolitik for handyr, der fremmer store hjorte. Hvis dette sker, vil omkostningerne for endnu flere landog skovbrug blive så alvorlige, at det kan ødelægge dialogen. I stedet vil der opstå to grupper: jægerne, der tilsyneladende er gladere, jo større bestanden af hjortevildt er, og jordbruget med den diametralt modsatte holdning. Hvis vi tror på tallene fra Hjortevildtoversigten 2012, skal afskydningen i vort område som minimum fordobles og så er bestanden efter alt at dømme stadig lige talrig. Så skyd! Vi kan kun slutte med en anmodning om at afskyde flere (mange flere) kalve og hundyr. Måske skal der ikke skydes hver gang man ser det men der skal skydes betydeligt oftere end tidligere. Og lad os så få en seriøs diskussion om situationen ikke alene her, hvor jeg bor og arbejder, men rundt omkring i hele landet. Problemet er landsdækkende. I begge tilfælde kan det dog kun ske i et samarbejde mellem jagtlejere og lodsejere på et større areal i vores lokalområde er det oplagte forum Hvis den samlede afskydning ikke øges væsentligt, frygter jeg, at vi i mit lokalområde får bestande så store som i Påbøl- og Gludsted-området. Der vil vi med den nuværende svage afskydning befinde os om 3-5 år. Rapport om kronvildtet på Sjælland I sommer kom en interessant rapport om kronvildtbestandens udvikling på Sjælland. Bestanden har her udviklet sig fra nogle få dyr for 20 år siden til en skønnet bestand på 1300 dyr i dag. Rapporten kan findes på ku.dk/publikationer/rapporter/. Se under IGN-rapporter. Eller du kan scanne QR-koden til højre. 14 Skovdyrkeren

15 Mulighed for erstatning for brand, tyveri og hærværk Den varme, tørre sommer vi havde i år, har med et par brande aktualiseret den ordning, som Naturstyrelsen administrerer, og som giver erstatning for en række skader i skovene, som er forvoldt af publikum. Ordningen indførtes i sin tid som en betaling til ejerne for udvidelsen af publikums færdselsret. Skader opstået ved indbrud i aflåste skure eller skurvogne o.l. Skader på besætninger Oprydning efter større, samlede affaldsaflæsninger (medmindre aflæsningen er foretaget umiddelbart op til offentlig vej) Skader på publikumsfaciliteter og bevaringsværdige kulturminder Staten yder erstatning for brandskader, som er forårsaget af publikums færdsel i skove og plantager. Arkivfoto Ordningen omfatter brand, tyveri- og hærværksskader, som kan siges at være resultatet af publikums adgangsret til de private skove. Det gælder også skader i forbindelse med f.eks. orienteringsløb, som ejer har givet tilladelse til. Ordningen forudsætter, at der er tegnet de forsikringer, som er typisk for den pågældende driftsform, og at ejer gør alt, hvad han kan for at undgå eller begrænse skaders opståen og omfang. Hvilke skader er omfattet? Skader på skovbevoksede arealer, opskovede effekter og landbrugsafgrøder Skader på driftsbygninger, anlæg, indretninger, maskiner mv. der benyttes til landbrug, skovbrug eller jagt Visse afværgeforanstaltninger Hvilke skader er ikke omfattet Tyveri fra ensomt beliggende uaflåst skur samt tyveri af håndværktøj og mindre genstande efterladt under åben himmel Skader, der forudsætter eller skyldes motorkøretøj eller ridning Tyveri, der forudsætter brug af medbragt værktøj Som man ser, er ikke alt dækket. Logikken er, at der skal være tale om skader, som er en følge af skovenes åbning for publikum. Derfor gives ikke til fjernelse af køleskabe, der er smidt af ude ved vejen, fordi det ikke kan henføres til publikums øgede færdselsret. Og hvis en tyv bevæger sig ind i en skov med et koben for at bryde et arbejdsskur op, så havde han nok gjort det under alle omstændigheder. Derfor heller ingen erstatning her. Her må man dække sig ind via en privat forsikring. Skovdyrkeren

16 Hvor meget kan man få i erstatning Der ydes i princippet fuld erstatning for det lidte tab efter de almindelige erstatningsretlige regler: Der ydes erstatning for dokumenterede formuetab og visse former for driftstab Der ydes nyværdierstatning for stjålne men forsvarligt opbevarede motorsave, der er under 2 år gamle. For ældre motorsave normalt halvdelen af nyværdien. Faktura skal kunne fremlægges. Skader, der medfører tab på under 1000 kr., er ikke omfattet Der ydes ikke erstatning, hvis skaden er forsikringsdækket på anden vis Der er selvrisiko på skader, for hvilke der normalt tegnes forsikring med selvrisiko Der er selvrisiko på 1000 kr. for visse skader omkring beboelseshuse. Hvis retablering af en skade har gjort det vanskeligt eller umuligt at vurdere skadens omfang, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde. Hvis man ønsker erstatning, må retablering ikke påbegyndes, før skaden har været besigtiget af taksator, eller Naturstyrelsen har givet sin tilladelse. Skadelidte har dog ret og pligt til at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at afværge yderligere skader. Yderligere oplysninger findes på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor man også finder en anmeldelsesblanket. Poul Otto Hansen Medlem af Skovdyrkerne Navn og beliggenhed: Ejere: Ejendommens størrelse: Driftsformål: Medlem siden: Bruger Skovdyrkerne til: Er medlem fordi: Kalbygård ved Holme Olstrup nær Næstved på Sydsjælland Civilingeniør Poul Otto Hansen 36 ha. Heraf juletræer på 3 ha samt ny skovrejsning på 5 ha Landbrugs- og skovdrift, hvor skovarealet er tilpasset landskabet 2000, hvor Skovdyrkerne plantede juletræer på ejendommen Først og fremmest rådgivning. Blandt andet gennem en Vildtog Naturplan (2006). Desuden plantning, pasning og salg af juletræer, samt plantning af skov (2010). Forestår delvis selv pasningen i skovrejsningen, efter råd fra den lokale skovfoged fra Skovdyrkerne.»Jeg har behov for en uafhængig og uvildig rådgivning om skov og natur på ejendommen. Den rådgivning jeg får hos Skovdyrkerne, svarer til den uvildige rådgivning på landbrugsdriften, jeg får fra Landboforeningen Gefion. Min viden om skovdrift er Poul Otto Hansen. Medlem af Skovdyrkerne Øst siden 2000 minimal, derfor er dialogen med min skovfoged vigtig for at få det bedste ud af ejendommen rent skov- og naturmæssigt. Når der plantes ny skov, skal man ramme rigtigt første gang, modsat landbrugets planteavl, hvor man får et nyt forsøg næste år. Skovdyrkernes fleksibilitet er også et stort plus, idet jeg selv har kunnet udføre de opgaver, jeg har haft maskiner og tid til.«16 Skovdyrkeren

17 Få det optimale ud af dine skovninger og få samtidig en bedre skov ud af det Når en bevoksning skoves er tre forhold afgørende for det økonomiske resultat: Hvilke effekter der produceres, salgspriserne på disse og skovningsomkostningen. Det er vigtigt både at have fokus på prisen på det enkelte sortiment, og på det samlede resultat. Af Kristian Løkke Kristensen Det vigtige valg af produktsammensætning Når man skover, er valget af produkter det vigtigste for bundlinjen. Især forholdet mellem produkterne det man kalder sortimentsfordelingen. Ved at aflægge træet i de mest optimale effekter, bliver det økonomiske resultat naturligvis også bedst. En god aflægning kræver dels et trænet øje ude i bevoksningen, dels et godt kendskab til råtræmarkedets muligheder. Derved bliver det muligt at udnytte de enkelte stammer, og bevoksningen som helhed, bedst muligt. Et eksempel I nedenstående tabel præsenteres nogle alternative aflægninger i en 2 hektar renafdrift af en 60 år gammel rødgrøn af god kvalitet, med en vedmasse på 400 m 3 / ha. Stedet er Østjylland. Der er valgt at sammenligne Afdrift af 2 hektar hugstmoden rødgran 60 år, bonitet II og middel DBH 35 Langtømmer top 10 Korttømmer (langt) top 12 Korttømmer (langt) top 15 Korttømmer (kort) top 12 Sortiment 3 meter træ Flis (på værk) Emballage Hugstaffald Salgspris [kr/kfm] Resultat - netto til skovejer DB [kr] DB [kr/ha] Middel NPR [kr/kfm] Alternativ 1 Langtømmer Top 10 Oparbejdning [kr/kfm] DB [kr/kfm] Sortimentsfordeling 65% 10% 5% 15% 5% Mængde [kfm] Total [kr] Alternativ 2 Korttømmer Top 12 Oparbejdning [kr/kfm] DB [kr/kfm] Sortimentsfordeling 65% 15% 5% 15% Mængde [kfm] Total [kr] Alternativ 3 Korttømmer Top 16 Oparbejdning [kr/kfm] DB [kr/kfm] Sortimentsfordeling 40% 40% 5% 15% Mængde [kfm] Total [kr] Råtræpriserne varierer noget fra landsdel til landsdel, men forholdet mellem sortimenterne vurderes at være gældende de fleste. Skovdyrkeren

18 3 forskellige produktsammensætninger, altså 3 forskellige aflægninger af det samme træ. Eksemplerne er tænkte, men realistiske. Alle de nævnte 3 alternativer er indenfor det acceptable område. Man kan dog i branchen opleve aflægninger, der giver meget dårligere resultater. Det er ofte meget svært for skovejeren selv at vurdere, om han opnår det optimale resultat. Det er derfor, at man som skovejer skal entrere med nogen, som man stoler på, og som har til opgave at varetage ens interesser. Som det fremgår af tabellen er der 35 kroners forskel mellem den økonomisk bedste og dårligste aflægning svarende til 13%. Forskellene kunne nemt være større. Det er din skovfogeds opgave at sikre, at der altid vælges den optimale løsning. Markedsforhold og salgspriser Generelt gælder, at en høj pris på et effekt ikke er ensbetydende med et samlet godt resultat. Det illustreres, hvis man sammenligner alternativ 2 og 3 i tabellen. I alternativ 3 er tømmerprisen 415 kr./ kfm, mens den i alternativ 2 kun er 390 kr./kfm. Alligevel er alternativ 2 bedre end 3. Det skyldes, at der her aflægges en større andel tømmer, idet kravet til topdiameter er mindre. Højeste afsætningspris på enkeltsortimenter giver altså ikke nødvendig-

19 vis det bedste resultat. Det er langt vigtigere, at der kan afsættes en bred vifte af effekttyper, og at der er fokus på den bedste aflægning, hvorved man opnår det højeste samlede dækningsbidrag. Skovningsomkostninger Man kan også opleve relativt store forskelle på enhedsomkostningen mellem forskellige skoventreprenører, og det kan være fristende bare at vælge den billigste. Men det er her vigtigt også at vurdere kvaliteten af entreprenørens arbejde. Det kan være langt det vigtigste, at entreprenøren gør et godt stykke arbejde med skovning og udkørsel, og omhyggeligt aflægger de valgte sortimenter. Konklusion Optimering af skovningsprojekter er ikke nemt. Det kræver stor faglig viden samt god indsigt i det aktuelle råtræmarked. Som skovejer skal du: Fokusere på den samlede økonomi frem for prisen på de enkelte effekter Sikre en kvalitetsmæssig oparbejdning Være opmærksom på, om arbejdet forbedrer eller forringer skoven Frem for alt skal du have en god skovfoged til at rådgive dig en du kan have tillid til, og som står på din side. Dine tyndinger: Giver de en bedre eller en ringere skov? Især hvor der er tale om tyndinger, er et fokus på entreprenørens arbejde vigtigt. Hvad tager han ud, og hvad bliver stående. Det er nemlig kvaliteten af den blivende bevoksning, der afgør den fremtidige produktion og dermed den fremtidige økonomi. Ved at tynde hårdt, og ved at tage mange store træer her og nu, forbedres entreprenørens økonomi betydeligt. Ligeledes naturligvis skovejerens økonomi på den korte bane. Men et sådant kortsigtet fokus vil ofte medføre tab af tilvækst og kvalitet, hvilket vil forringe det økonomiske resultat på lang sigt. Du får en ringere skov. Det er din skovfogeds opgave at have de lange briller på, så at skovens værdi opbygges og ikke udpines. Skovdyrkernes afsætning af råtræ Skovdyrkerne afsætter råtræ til mange forskellige købere. Vi leverer til såvel lokale savværker som til eksportmarkedet. Og vi har gode fliskontrakter over hele landet. Ofte får vi henvendelser fra aftagere, som efterspørger særlige produkter, eksempelvis piloteringspæle, spejderrafter, flagstænger eller særlige arter og kvaliteter. Desuden samarbejder de forskellige foreninger om større leverancer. Alt sammen for at sikre de bedst mulige afregningspriser på et bredt spekter af medlemmernes effekter. Tilmeld dig Skovdyrkernes nyhedsbrev på Skovdyrkeren

20 Vi er nu medlem af DLBR Efter kontakter og forhandlinger on-off siden 2003 blev Skovdyrkerne i sommeren 2013 optaget som netværksmedlem af landbrugets rådgivningstjeneste, DLBR. DLBR er et landsdækkende netværk bestående af 28 selvstændige rådgivningsvirksomheder og et fælles viden- og innovationscenter, Videncentret for Landbrug (i folkemunde bare kaldet Skejby ). DLBR beskæftiger mere end medarbejdere, hvis overordnede opgave er, at rådgive og formidle viden til jordbruget i Danmark. Hvorfor skal Skovdyrkerne være medlem? En stor del af vores medlemmer er også medlem af en landbrugsrådgivning, og der vil være fordele for dem ved at få en helhedsrådgivning på deres ejendom, som kombinerer landbrugsrådgivningen med vores skovbrugsfaglige rådgivning. I Danmark er der landbrug, som har skov, og vi vil også gerne i kontakt med dem, der ikke allerede er medlem af en skovdyrkerforening. Dertil kommer, at mange deltidslandmænd og ejere af lystejendomme også er interesserede i skovrejsning, energiplantninger, jagt og vildtpleje mv. områder, som vi arbejder med. Fælles værdigrundlag Udover det overlappende medlemsgrundlag har vi også samme værdigrundlag. Begge er medlemsejede rådgivningsvirksomheder inden for jordbrugsområdet med en rod i andelsbevægelsen. Fagligt supplerer vi hinanden godt, og konkurrenceområderne er forsvindende små. Vi kan skabe merværdi for vores medlemmer ved at kombinere og udvikle vores rådgivning sammen i en helhedsbetjening af medlemmerne, f.eks. indenfor skovadministration, regnskaber, skatterådgivning, ejendomsværdipleje mv. Fordele for vores medlemmer og forretninger Samarbejdet har stor signalværdi for vores medlemmer både fuldtids og deltids (ikke hobby!) og vi kan nu lave endnu flere fælles arrangementer. Der bliver også mulighed for et tættere samarbejde med andre medlemmer af DLBR, f.eks. Landbogruppen, som formidler 20% af alle solgte landbrugsejendomme. Endelig kan vi fremover deltage i forretningsudviklingen i DLBR, så træ og skovbrug bliver integreret i dette vigtige arbejde. Konkrete samarbejdsmuligheder Meget af samarbejdet kommer til at ske lokalt. Men på det generelle plan analyserer vi på muligheden for at indarbejde skovbrug i Ø90 det regnskabssystem, som rigtig mange landbrug anvender. Et andet område, er handel med landbrugsejendomme med skov og juletræer, hvor vi arbejder på udvikling af en særlig tilstandsrapport, salgsmodning, formidlingssamarbejde mv. I dette ligger også en ejendomspleje med udvikling af herlighederne og værdiskabelsen på ejendommene. Vi har endvidere fokus på biomasseproduktion indenfor anlæg og pasning af energipoppel, pasning af hegn, og den tilhørende afsætning af flis. Vigtige områder i den forbindelse bliver en fælles udvikling af investeringsbudgetter, nøgletal og regnskabstal. Mulighederne er utallige. 20 Skovdyrkeren

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stormfald Mobile savværker Kronvildtets udbredelse. Nr. 23 December 2013

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stormfald Mobile savværker Kronvildtets udbredelse. Nr. 23 December 2013 Skovdyrkeren Nr. 23 December 2013 ØSTJYLLAND Stormfald Mobile savværker Kronvildtets udbredelse Generalforsamling 2013 i Skovdyrkerforeningen og regionsmøde i DDS Tirsdag d. 22. oktober 2013 blev den årlige

Læs mere

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at Nyd din skov og dyrk den med Skovdyrkerne Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at renovere dine læhegn med overskud øge din ejendoms herlighedsværdi

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Stormfald. SKOVSKOLEN Marianne Lyhne. KOMPENDIUM Maj 2009 01 / 2008. Oparbejdning af stormfald Metoder og sikkerhed

Stormfald. SKOVSKOLEN Marianne Lyhne. KOMPENDIUM Maj 2009 01 / 2008. Oparbejdning af stormfald Metoder og sikkerhed Stormfald Oparbejdning af stormfald Metoder og sikkerhed KOMPENDIUM Maj 2009 01 / 2008 SKOVSKOLEN Marianne Lyhne 1. Registreringsblad Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerne Nord-Østjylland SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerne Nord-Østjylland 2016-2017 SkovdyrkerforeningenNord-Østjyllanda.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8960 Randers SØ Danmark CVR-nr. 35 50 41 17 tlf. 86 44 73 17 fax 86 44 81 87 sno@skovdyrkerne.dk

Læs mere

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014

Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Træfældning Version 2 Gældende til 01-02-2014 Metodehæfte Funktions Uddannelse Indsats Træfældning Forfatter: Mads Blaabjerg Nielsen og Alexander Sylvestersen-Platz Copyright: Beredskabsstyrelsen Forsidefoto:

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation

Læs mere

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC.

De Danske Skovdyrkerforeninger har opnået en status som. paraply-organisation under den skovcertificeringsordning, som hedder PEFC. Øst Nr. 7 Maj 2007 Skovdyrkerforeningerne PEFC-certificeret Læhegn Skovnings- og plantesæsonen vel overstået Igen tilskud til skovrejsning Forretningsbetingelser Sommerferieplanen 2007 Skovdyrkerforeningerne

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Best Practice Neonectria ædelgrankræft

Best Practice Neonectria ædelgrankræft Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Konflikter? Konflikter eksisteret ikke mellem hjortevildt og mennesker. Konflikter eksistere kun mellem mennesker med forskellige holdninger.

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

U D K A S T DECEMBER 2013. Vejledende punkter for bekendtgørelse om godtgørelse for skader som følge af offentlighedens adgang til naturen.

U D K A S T DECEMBER 2013. Vejledende punkter for bekendtgørelse om godtgørelse for skader som følge af offentlighedens adgang til naturen. U D K A S T DECEMBER 2013 Vejledende punkter for bekendtgørelse om godtgørelse for skader som følge af offentlighedens adgang til naturen Indledning Naturbeskyttelsesloven giver offentligheden adgang til

Læs mere

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t.. KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger:

Kommissionen har truffet denne beslutning på grundlag af følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24-08-2000 D(2000) 106358 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 195/2000 - Danmark Støtte til kompensation for stormskader i skove Hr. minister, Jeg kan herved meddele Dem, at

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår

Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent

Læs mere

BERETNING 2013-14. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark CVR- nr. 82 28 90 11

BERETNING 2013-14. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark CVR- nr. 82 28 90 11 BERETNING 2013-14 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Danmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 23 10 80 90 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk Afsætningen af råtræ

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet Faktaark Januar 2013 Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet Solitærtræer Dette faktaark sætter fokus på bevarelsen og nyskabelse af solitærtræer (enkeltstående træer) i landskabet. Mange landmænd

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG

FarmTest nr. 62 2010. Udtagningsteknik. i ensilagestakke KVÆG FarmTest nr. 62 2010 i ensilagestakke KVÆG i ensilagestakke Indhold Indledning... 3 Fotos og videosekvenser... 4 Hvilken type skal man vælge?... 4 Skrælleteknik... 4 Enklere udtagningsteknik... 5 Præcision,

Læs mere

PRISLISTE. Langtømmer løftes over på afkortebord

PRISLISTE. Langtømmer løftes over på afkortebord PRISLISTE ENGROS FEBRUAR 2014 Langtømmer løftes over på afkortebord Lager af granrafter med bark Lundum Savværk ApS Torpvej 59, Lundum 8700 Horsens Tlf. 7565 42 58 Fax 7565 49 44 www.lundumsavvaerk.dk

Læs mere

Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Landbrugets Arbejdsmiljøpris LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 1 Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2012 vfl.dk 2 ARBEJDSMILJØPRIS 2010 LANDBRUGETS ARBEJDSMILJØPRIS 2012 3 Årets prismodtager Søren Madsen har drevet Salsbjerggård siden 2005.

Læs mere

Skadevoldere i nordmannsgran

Skadevoldere i nordmannsgran Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus

Læs mere

Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved

Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved Konklusioner fra projektet: Afsætning af Snørkelved Indholdsfortegnelse 1. Produkter... 1 a. Arter... 1 b. r... 3 c. Mængder... 4 d. Priser... 5 e. Produkter med særlig relevans for Danmark... 6 i. Eksisterende...

Læs mere

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Ny organisation Træmarkedet i dag Profil af en skovdyrker. Nr. 1 December 2010

Skovdyrkeren NORD-ØSTJYLLAND. Ny organisation Træmarkedet i dag Profil af en skovdyrker. Nr. 1 December 2010 Skovdyrkeren Nr. 1 December 2010 NORD-ØSTJYLLAND Ny organisation Træmarkedet i dag Profil af en skovdyrker Generalforsamlinger 2010 Årets sidste efterårsmåneder har budt på både en ordinær og en ekstraordinær

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Notat til Det Grønne Råd

Notat til Det Grønne Råd Notat til Det Grønne Råd Miljø, Vand & Natur Dato: 30.1.2014 J. nr.: 04.00.00P35 Sags nr. 13/1191 Sagsbeh.: Ole Riemer Lokaltlf.: 9945 5508 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo

Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et

Læs mere

Ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Attebjerghøj torsdag den 25. februar 2016

Ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Attebjerghøj torsdag den 25. februar 2016 Generalforsamling Ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Attebjerghøj torsdag den 25. februar 2016 1. Valg af dirigent Bestyrelsens forslog Jens Rasmussen fra Æblevænget 20 A som dirigent, og

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg

Læs mere

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.

BERETNING 2011-12. De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a. tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne. BERETNING 2011-12 De Danske Skovdyrkerforeninger f.m.b.a Amalievej 20 1875 Frederiksberg C Denmark CVR- nr. 82 28 90 11 tel +45 33 24 42 66 fax +45 33 24 18 44 info@skovdyrkerne.dk www. skovdyrkerne.dk

Læs mere

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland 2015-2016. Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland a.m.b.a.

Fremtidens Puls. i Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland 2015-2016. Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland a.m.b.a. Fremtidens Puls i Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland 2015-2016 Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland a.m.b.a. Marsvej 3, Paderup 8660 Randers SØ Denmark CVR-nr. 35 50 41 17 Tel. +45 86 44 73 17 Fax +45

Læs mere

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine

- så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine - så du undgår at blive snydt, når du vælger ny kopimaskine Din guide til overlevelse, når du møder en kopimaskinesælger... Kopimaskine. Printer. Man er nærmest ved at falde i søvn allerede. Næstefter

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Beskæring af vejens træer. - en vejledning Beskæring af vejens træer - en vejledning FORORD I 2009 besluttede Vejlauget, at gøre en ekstra indsats for, at vi kan få en endnu flottere og harmonisk Håbets Allé og Karlstads Allé med fine nauer vejtræer.

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007

Victor Stoltze og Lars Thomsen Roskilde HTX 10-12-2007 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering...side 3 Problemfase...side 3 Analysefase.side 4 Løsningsfase side 4 Produktionsfase.side 5 Konklusionsfase...side 7 Logbog..side 8 Onsdag 24. oktober.side 8 Onsdag

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

- i medicinemballage for leddegigtpatienter

- i medicinemballage for leddegigtpatienter - i medicinemballage for leddegigtpatienter 10. semester Industriel Design Civilingeniør i Arkitektur & Design Aalborg Universitet Gammeltorv 6, 9000 Aalborg Vejledere: Søren Bolvig Poulsen Poul H. Kyvsgård

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

At beskære eller ikke at beskære

At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære At beskære eller ikke at beskære Frit efter Shakespeare Ingrid og hendes træ En historie fra det virkelige liv i Sverige Palle Kristoffersen Landskabsarkitekt, Ph.D Slotsgartner

Læs mere

Danske skove ramt af

Danske skove ramt af Foto 1. Ask, bøg og ær i Munkemose i Odense 2009, alle angrebet af mikroorganismen Phytophthora. Men mange andre træer og buske kan også angribes. (7) Danske skove ramt af ny alvorlig plantesygdom Af plantepatolog

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Nye penge til skovrejsning

Nye penge til skovrejsning Nye penge til skovrejsning S-SF-R regeringen og støttepartiet Enhedslisten er enige om, at der skal rejses mere skov, herunder bynær skov, og at EU's landdistriktsmidler i højere grad skal målrettes mod

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Strategi- og virksomhedsplan

Strategi- og virksomhedsplan Strategi- og virksomhedsplan 2014 2016 Indledning I Socialt Lederforum ønsker vi, at Socialt Lederforum er en attraktiv interesseorganisation for tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse og særlige

Læs mere

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven

Hvor? Problem Hvad gør vi? Bestyrelsens beslutning Æbletræer på trekanten v. stien til skoven Noter fra havevandring på Terrasserne 14. september 2015.09.15 Vi havde en rigtig fin vandring sammen med Allan. 10 12 medlemmer trodsede udsigten til regn og deltog nogle stødte til, andre faldt fra.

Læs mere

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen

Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Bilag 1 Informationsmøde med Poul Bendixen Første møde med Poul Bendixen d.16-11-09 uge 47 Kaufman ideen: Kaufmann har været i tankerne De er lidt mere lokal, men mere den frække hund! Nerve vil gerne

Læs mere

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020

Forslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser

Læs mere

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt!

Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! Ukrudtsbrændere brænder andet end ukrudt! kopiering tilladt med kildeangivelse Network Introduktion De farlige brændere, der jo i virkeligheden er små flammekastere, er hvert år årsag til omkring 100 brande

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det?

Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? Håndtering af overgreb på kommunale træer og bevoksninger Hvordan tackler vi det? EKSEMPLER FRA HORSENS KOMMUNE NATURAFDELINGEN PARKER, SKOVE, GRØNNE OMRÅDER, VEJBEPLANTNING Eksempel 1 2013 Virksomhed

Læs mere

Passion for tømmerhandel

Passion for tømmerhandel år med byggeri Passion for tømmerhandel Det hele startede i 1974. Drivkraften var en passion for tømmerhandel for medejer Vagn Hansen. Stedet var Øster Jølby midt på Mors, og det blev begyndelsen på den

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Notat Vurdering af beplantningsbælte/hegn omkring Helnæs Campingplads Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde. Revideret

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i 1999 - og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra 1996. Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første

Læs mere

Værdisætning af træer

Værdisætning af træer Værdisætning af træer Navn oplægsholder Navn KUenhed Temadag d. 16. april 2015 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Dansk Træplejeforening Oliver Bühler Simon Skov Iben M. Thomsen Dagens program

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

Udnyt pladsen rør ingen hindringer

Udnyt pladsen rør ingen hindringer Udnyt pladsen rør ingen hindringer [før] Masser af rør, der samler støv og tager plads op. Nu skal der sættes et bord og nogle skabe op, så man kan bruge rummet til noget. Det har vi brugt Materialer Køkkenelementer

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Bål. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Bål Indholdsfortegnelse Brændeværdier... 2 Båltænding... 3 BÅLSTART... 3 Båltyper... 4 KOGEBÅL... 4 GLØDEBÅL... 4 Gammelmandsild... 5 Jægerild... 6 Nying ild... 7 Pagodebålet... 8 Pyramidebålet... 9 Stjernebål...

Læs mere

Til de nye aktionærer skal der herfra lyde et Velkommen i aktionærkredsen.

Til de nye aktionærer skal der herfra lyde et Velkommen i aktionærkredsen. di, u Det er for bestyrelsen en glæde - hvilket vi også tidligere har givet udtryk for - at så mange tager sig tid til at deltage i plantagens generalforsamling. Vi har aktionærer over hele landet samt

Læs mere

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov

Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014. Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov Nordsjælland J.nr. NST 229-00027 Ref. iddni Den 20. december 2014 Mødereferat fra møde i Skovrejsningsrådet for Skævinge Skov. Mødet blev afholdt torsdag den 25. september

Læs mere

SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation

SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation SKRIVEFAGET Modul 3: Argumentation Lektion 1: ARGUMENTATION OG FORKLARING Øvelse 3: Find argumenter og bestem synspunkt (konklusion) og begrundelse 1. Det er vigtigt, at miljøet ikke forurenes, da miljøet

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat Sydvestfyns Hjortelav Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30 I Øster Hæsinge Forsamlingshus Referat 1: Som ordstyrer blev valgt Jørgen Andersen 2 Beretning: Formanden lagde i sin beretning vægt på, at

Læs mere