Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø"

Transkript

1 Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø - Husdyrgødning, halm og biomasse fra naturarealer Af Torkild Birkmose, Kasper Stefanek, Kurt Hjort-Gregersen og Jørgen Pedersen, AgroTech RAPPORT JUNI 2014

2 INDHOLD 1. Sammendrag Indledning og baggrund Landbrugsintensivitet Husdyrgødning Metode Resultater for husdyrgødning Halm Metode Resultater for halm Naturarealer Metode Resultater for naturarealer Potentiel biogasproduktion Omkostninger til bjærgning og transport Gylle Dybstrøelse Naturplejegræs Halm Sammenligning af omkostninger Diskussion Undersøgelsens sikkerhed Undersøgelsens resultater Konklusion Kilder... 33

3 1. SAMMENDRAG Biogas udgør et centralt element i planerne om at gøre Danmark fri af fossile brændsler. Biogas vil i stor udstrækning blive produceret af landbrugets restbiomasse i form af husdyrgødning og halm. Dertil kommer, at der kan være naturmæssige fordele ved at afhøste naturarealer og anvende materialet til biogasproduktion. Et biogasanlæg skal placeres optimalt i forhold til afsætning af den producerede energi, men lige så vigtigt er det at placere anlægget optimalt i forhold til den biomasse, som anlægget skal behandle for at minimere omkostningerne til transport af biomasse til anlægget og af afgasset biomasse retur til landmændene. For at kvalificere diskussionen af hvor det vil være mest optimalt at placere biogasanlæg på Fyn, ønsker man en lokalisering af biomassen. Hvor meget findes der, og hvor er koncentrationen størst? I denne rapport opgøres mængderne ud fra en række datakilder, forudsætninger og antagelser. Et sammendrag af opgørelserne kan ses i tabel 1. Tabel 1. Mængden og tørstofmængde samt potentiel biogasproduktion af husdyrgødning, halm og biomasse fra naturarealer på Fyn, Langeland og Ærø. Gylle Dybst. Staldg. Halm Fersk eng Mose Standeng Vådomr. Mængde, ton Tørstof, ton ,5 1,2 1,9 Metanprod., mio. Nm 3 29,0 15,9 1,0 86,2 1,9 0,1 0,2 0,3 57 pct. af landarealet er i landbrugsmæssig omdrift. Det er samme andel som på landsplan. Husdyrtætheden er derimod lidt lavere end gennemsnittet i Danmark. Tætheden af husdyrproduktionen er størst i et bælte fra Middelfart ned mod Svendborg. Der produceres ca ton tørstof i halm. Efter fradrag af det nuværende forbrug til strøelse, fodring og fyring er der et overskud på ca ton tørstof. Maksimalt 70 pct. af overskuddet vil kunne anvendes i biogasanlæg. Den højeste halmproduktion sker omkring Kerteminde, Svendborg, på Tåsinge, Langeland og i et bælte fra Bogense til Assens. Fra hektar med naturarealerne fersk eng, strandeng, mose og vådområder kan der maksimalt høstes knap ton tørstof. På grund af forskellige barrierer vil mængden i praksis dog være noget lavere. Tørstof fra naturarealer vil derfor kun udgøre en beskeden andel af den samlede biomassetilførsel til biogasanlæg. Den potentielle energiproduktion i form af biogas udgør ca. 4,8 GJ svarende til ca. 0,6 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt er dybstrøelse en interessant biomasse. Dels kan den ofte anskaffes gratis, og dels er energitætheden så høj, at indtransportomkostningen er relativ lav. Gylle er især interessant ved lave transportafstand, men ved lang afstand bliver omkostningen for høj på grund af den lave energitæthed. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 3

4 Græs fra naturplejearealer og halm har også en høj energitæthed, så transportomkostningen er relativ lav. Anskaffelsesprisen er derimod høj, da der skal afholdes omkostninger til bjærgning og lagring. Især ved lav transportafstand er denne biomasse derfor ikke konkurrencedygtig overfor husdyrgødningen, som kan afskaffes gratis. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 4

5 2. INDLEDNING OG BAGGRUND Biogas udgør en central del af den danske strategi for vedvarende energi. Således har regeringen besluttet, at halvdelen af den danske husdyrgødning i år 2020 skal anvendes til energiformål, og det forventes, at anvendelse til biogasproduktion vil udgøre størstedelen af potentialet. Biogasproduktion på husdyrgødning alene er dog ikke umiddelbart rentabel, da energitætheden i husdyrgødning generelt er for lav. Behandlingsomkostningerne pr. behandlet ton gødning bliver derfor for høj i forhold til den producerede gasmængde. For at kompensere for den tynde husdyrgødning er det derfor nødvendigt at supplere med en vis mængde biomasse med en højere energitæthed for at booste biogasproduktionen. I de allerede eksisterende biogasanlæg anvendes en vis mængde organisk affald fra bl.a. fødevareindustrien. Imidlertid kan kommende nye biogasanlæg ikke i samme omfang regne med at kunne anvende organisk affald, idet det brugbare affald allerede er disponeret af de eksisterende anlæg. Derfor vil der fremover komme fokus på landbrugsbaseret biomasse, som kan tilføres biogasanlægget sammen med husdyrgødningen. Resultater af tidligere undersøgelser har indikeret, at bl.a. halm og afhøstet biomasse fra plejekrævende naturarealer kan være interessante i den sammenhæng. Et biogasanlæg skal placeres optimalt i forhold til afsætning af den producerede energi, men lige så vigtigt er det at placere anlægget optimalt i forhold til den biomasse, som anlægget skal behandle for at minimere omkostningerne til transport af biomasse til anlægget og afgasset biomasse retur til landmændene. For at kvalificere diskussionen af hvor det vil være mest optimalt at placere biogasanlæg på Fyn, ønsker man en lokalisering af biomassen. Hvor meget findes der, og hvor er koncentrationen størst? Birkmose et al. (2013a) opgjorde de totale mængder af husdyrgødning, halm biomasse fra naturarealer og randzoner på Fyn, Langeland og Ærø. Opgørelsen viste, at der årligt produceres ca ton tørstof i husdyrgødning, ca ton tørstof i halm og ca ton tørstof i biomasse fra naturarealer (ferske enge). Opgørelsen fra 2013 opgjorde således den totale mængde tørstof i biomassen, uanset om det vil være realistisk at indsamle biomassen til energiformål eller ej. En række forhold gør imidlertid, at det reelle potentiale for biomasse til energiformål er betydeligt mindre end den totale mængde. I denne rapport er den potentielle mængde af biomasse opgjort og lokaliseret ud fra en række antagelser om muligheder og barrierer for indsamling. Opgørelsen er lavet ud fra en række tekniske fradrag i den totale mængde tørstof: Potentiel mængde biomasse = total mængde biomasse tekniske fradrag. Eksempler på tekniske fradrag kunne være husdyrgødning fra små bedrifter, halm, som anvendes til strøelse og biomasse fra naturarealer, som ikke ønskes høstet på grund af høj naturværdi. Der skelnes mellem tekniske og ikke-tekniske fradrag, og denne rapport omhandler kun de tekniske fradrag. Af ikke indregnede ikke-tekniske fradrag kan nævnes dårlig driftsøkonomisk potentiale, manglende interesse fra lodsejerens side til at indgå aftale om høst af biomasser samt tilskuds- og lovgivningsmæssige begrænsninger. Den potentielle produktion af biomasse er GIS-relateret, og det er derfor muligt at foretage en geografisk opdeling af den årlige produktion. Ud fra disse opgørelser er det muligt at udpege områder, hvor produktionen af biomasse er tæt, og hvor den er mindre tæt. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 5

6 Den geografiske opdeling er foretaget på to måder. Dels en inddeling på kommuneniveau og dels i et grid på 5x5 km. Griddet er Kort- og Matrikelstyrelsens officielle 5x5 km grid. Griddet er vist i figur 1. Griddet anvendes primært til visualiseringer på kort, hvor produktionen pr. arealenhed er vist. Den geografiske opdeling kan bl.a. anvendes til at forudsige, hvor det af hensyn til biomasseforsyningen og transportomkostninger vil være mest hensigtsmæssigt at placere et biogasanlæg. Figur 1. Kort- og Matrikelstyrelsens officielle 5x5 km grid for Fyn, Langeland og Ærø. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 6

7 3. LANDBRUGSINTENSIVITET Forsyningen med biomasse fra landbruget afhænger bl.a. af arealanvendelsen til landbrug i et givet område. For 5x5 km griddet er der lavet en opgørelse over: 1. Det totale landareal pr. grid 2. Det totale landbrugsareal i omdrift ( arealet under plov ) Arealet af fx vedvarende græs (fx enge) indgår ikke i denne opgørelse af landbrugsintensiteten, da disse arealer ofte ikke drives intensivt. Ud fra disse opgørelser kan det beregnes, hvor stor en procentdel af et grid, som anvendes til intensiv landbrug. Resultatet af opgørelsen ses i figur 2. Det ses, at især i områderne omkring Assens, Kerteminde, Nordfyn, syd for Nyborg, Ringe og Sydlangeland er der stor landbrugsintensitet. Opgørelsen af landbrugsarealet i omdrift anvendes i de videre beregninger til at beregne tætheden af produktionen af husdyrgødning og halm. Figur 2. Landbrugsintensitet. Omdriftsareal/landareal i procent. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 7

8 4. HUSDYRGØDNING I denne opgørelse er der især sat fokus på de typer af husdyrgødning, som potentielt kan anvendes i biogasanlæg, nemlig gylle, dybstrøelse og fast husdyrgødning (møg). Dertil kommer ajle (urin), som er så tørstoffattig, at det ikke er anvendeligt til biogasproduktion. Ajle er derfor udeladt af denne opgørelse Metode Alle husdyrproducenter i Danmark indberetter et gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen. I forbindelse med, at gødningsanvendelsen indberettes, indberettes også en række oplysninger om husdyrholdet. Disse oplysninger samles i en database hos NaturErhvervstyrelsen (Gødnings- og Husdyrindberetningen, GHI). Data anses for værende forholdsvis pålidelige, fordi de er en del af gødningsregnskabet, som kontrolleres af NaturErhvervstyrelsen. Erfaringsmæssigt findes der relativt få fejl i indberetningerne, når der udføres fysisk kontrol hos landmændene. Videncentret for Landbrug og AgroTech har modtaget et udtræk fra databasen gældende for planperioden Databasens oplysninger om husdyrproduktionen er koblet med husdyrgødningsnormerne for de pågældende dyretyper og staldsystemer. I beregningen er fradraget gødning, som dyrene afsætter på marken under afgræsning, da denne gødningsmængde ikke vil være til rådighed for biogasproduktion. Hovedparten af alle danske landmænd får udarbejdet gødningsplaner og gødningsregnskab i samarbejde med en konsulent. Planlægningen udføres normalt i programmet Mark Online fra Dansk Landbrugsrådgivning, og data lagres centralt i Dansk Markdatabase. I forbindelse med gødningsplanlægningen registreres den tid, som hver dyretype er på græs. Disse data kobles med data fra GHI. Alle data er GIS-relaterede. Det vil sige, at data om gødningsproduktion er koblet med en GISdatabase, således at al produceret gødning er koblet til en GIS-koordinat, som gør det muligt at foretage geografiske opdelinger af produktionen fx kommuneniveau eller et fast defineret grid. Som udgangspunkt er gødningsmængderne gældende ab lager. Det vil sige efter, at husdyrgødningen har været lageret i en periode, hvor fx tilførsel af regnvand vil fortynde gylle. Den mængde, som er relevant at regne med i biogassammenhæng, er imidlertid ab stald, fordi biogasanlægget afhenter gødningen direkte fra stalden altså før lagring. I beregningen af mængderne ab stald er der foretaget en tilbageregning af mængderne for hver dyre- og staldtype med de omregningsfaktorer (regnvand i gyllebeholder, tab ved kompostering mv.), som anvendes i husdyrgødningsnormerne. Der foreligger normer for tørstofindholdet i husdyrgødningen, men disse tal er ikke dækkende for det indhold, som kan forventes i husdyrgødning, som biogasanlæggene modtager. Dels er tørstofindholdet beregnet efter en usikker model, og dels er tørstofindholdet beregnet ab lager og ikke ab stald. I beregningerne er der derfor så vidt muligt anvendt data fra praksis, men der er suppleret med data fra Landsforsøgene. For fast gødning fra kvæg og svin er der ikke fundet pålidelige data fra praksis, hvorfor der er anvendt normtal. Data om tørstofindhold gylle er indhentet fra driftspersonalet fra ni biogasfællesanlæg, som foretager måling af tørstofindholdet ved afvejning og tørring i tørreskab. Under tørring af gylleprøver tabes imidlertid en del tørstof i form af bl.a. flygtige fede syrer, som fordamper. Derved bliver den målte tørstofprocent lidt lavere, end den reelt er. Tabets størrelse er formentlig begrænset, idet VFA først dannes under lagring af gyllen, og lagringstiden for gylle, som skal bruges på biogasanlæg, er begrænset. I forhold til de målte tal for gylle er der skønsmæssigt tillagt 5 pct. for at kompensere for tørstoftabet (Møller, 2013). Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 8

9 En mere detaljeret beskrivelse af metode og usikkerheder kan læses i Birkmose et al., 2013b. I forhold til opgørelserne i Birkmose et al., 2013a er beregningsgrundlaget opdateret på flere punkter. Normerne for mængden af gylle fra malkekøer er i normerne for 2013/14 øget ca. 20 pct., idet nyere opgørelser af bl.a. vaskevand fra malkeudstyr og rengøring af malkecentre viser, at vandforbruget har været væsentligt undervurderet. Og da vaskevandet normalt ledes sammen med gyllen, har gyllemængden også været undervurderet. Som konsekvens deraf er data gennemregnet på ny, hvor gyllemængden for malkekøer er baseret på normer for 2013/14 (Husdyrgødningsnormer, ). De øvrige gødningsmængder er fortsat baseret på normer for Husdyrgødningsnormer, ). Samtidig er regnefejl for ungtyre og småkalve blevet rettet. Opdateringer og rettelser har den overordnede konsekvens, at dybstrøelsesmængden reduceres, og gyllemængden øges Store og små bedrifter En vis del af gødningsproduktionen sker på relativt små bedrifter, hvor den samlede årlige gødningsproduktion er relativ lav. Hvis gødningsproduktionen er lav vil det ofte være urentabelt for et biogasanlæg at afhente gødningen. Enten vil transportomkostningerne blive for høje, hvis gødningen skal afhentes med små intervaller, eller også bliver gødningen for gammel til biogasproduktion, hvis bedriften sparer op til et helt læs, som afhentes hver anden eller tredje uge. I opgørelsen er derfor skelnet mellem store og små bedrifter. Store bedrifter er defineret ud fra følgende kriterier: Der samlet set på bedriften producereres mere end 750 ton gylle årligt (svarende til mindst et læs gylle hver 14. dag), der produceres mere end 300 ton dybstrøelse pr. år, eller der er en fjerkræbesætning på mindst 50 dyreenheder. De små bedrifter udgør et stort antal (ca. 48 pct. af bedrifterne), men den samlede andel af produktionen af husdyrgødning er forholdsvis lav (ca. 4 pct. se afsnit 4.2.1) Resultater for husdyrgødning Opgørelse af gødnings- og tørstofmængder I tabel 2 er den producerede mængde husdyrgødning anført. Dels for alle bedrifter og dels for de store bedrifter alene. I alt produceres knap 3 mio. ton husdyrgødning, og langt hovedparten af gødningen producereres på store bedrifter (samlet set 96 pct.). Den andel af husdyrgødningen, som produceres på så små bedrifter, at det ikke vil være realistisk, at biogasanlægget ønsker at hente den, er derfor sandsynligvis ret begrænset. Den samlede mængde husdyrgødning på ca. 2,7 mio. ton på de store bedrifter er lokaliseret på i alt ca bedrifter. I tabel 3 og 4 er produktionen af husdyrgødning og tørstof i fra de store bedrifter opdelt på henholdsvis husdyrarter og bedriftsstørrelser. Det fremgår, at langt hovedparten af gødningen er svinegylle (63 pct.), 23 pct. er kvæggylle og 11 pct. er dybstrøelse. 64 pct. af gødningen produceres på mellemstore bedrifter på mellem 50 og 250 dyreenheder. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 9

10 Tabel 2. Opgørelse af den årligt producerede gødningsmængde. Dels for alle bedrifter og dels for store bedrifter alene. Opgjort i ton pr. år. Alle bedrifter, ton Heraf på store bedrifter, ton Gylle Dybstr. Staldg. Gylle Dybstr. Staldg. Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø I alt Pct. på store bedrifter Tabel 3. Opgørelse af den årligt producerede gødningsmængde og tørstofmængde i husdyrgødning fordelt på dyreart. Opgjort for store bedrifter alene ton pr. år. Husdyrgødning, ton Tørstof, ton Gylle Dybstr. Staldg. Gylle Dybstr. Staldg. Svin Kvæg Pelsdyr Fjerkræ Heste Får Geder Hjorte I alt Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 10

11 Tabel 4. Opgørelse af den årligt producerede gødningsmængde og tørstofmængde i husdyrgødning fordelt på bedriftsstørrelse. Opgjort for store bedrifter alene ton pr. år. Husdyrgødning, ton Tørstof, ton Gylle Dybstr. Staldg. Gylle Dybstr. Staldg > I alt Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 11

12 Opgørelse af tætheden af gødningsproduktionen I figur 3 er produktionen af tørstof i husdyrgødning på de store bedrifter opgjort i forhold til omdriftsarealet i 5x5 km griddet. Kortet viser således, hvor intensiv husdyrproduktionen er på det givne landbrugsareal. Er koncentrationen lav, betyder det, at egnen er præget af ren planteavl uden husdyrproduktion. Det fremgår af kortet, at husdyrproduktionen er tættest i et bælte fra Middelfart, ned over Ringe til Svendborg. Også på Ærø er der en tæt husdyrproduktion, mens tætheden er lavere på Nordfyn og på Nordlangeland. I og omkring Odense er tætheden lav. Figur 3. Tætheden af produktionen af husdyrgødning på de store bedrifter. Opgjort i kg tørstof pr. ha landbrugsareal i omdrift. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 12

13 Figur 4 viser den samme husdyrgødningsproduktion som i figur 3, men beregnet pr. arealenhed landareal altså al landareal incl. veje, byer, skov og så videre. Denne tæthed viser således den reelle tæthed af husdyrgødningen. Tendensen er imidlertid den samme, som vist i figur 2. Tætheden er størst i et bælte fra Middelfart ned mod Svendborg. Figur 4. Tætheden af husdyrgødningsproduktion på de store bedrifter. Opgjort i kg tørstof pr. ha landareal. 5. HALM I dette afsnit er halmproduktionen på Fyn, Langeland og Ærø beregnet. Dels er den totale halmmængde beregnet, og dels er forbruget af halm til strøelse og fodring beregnet. Differencen mellem disse to størrelser udgør det halmoverskud, som potentielt kan anvendes til energiformål. Den andel af halmen, som allerede i dag anvendes til energiformål på fx Fynsværket, lokale og decentrale varmeværker, er ikke opgjort. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 13

14 5.1. Metode I det følgende afsnit beskrives metoden til at opgøre halmmængder Halmudbytte Afgrødesammensætningen på landbrugsarealerne indberettes årligt til NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med, at landmanden søger om Enkeltbetalingsstøtte (tidligere kaldet Hektarstøtte). Samtlige arealer, som landmanden søger om støtte til, bliver indtegnet på kort og samlet i en GISbaseret database. Ud fra databasen er der gennemført geografiske opgørelser over udbredelsen af afgrøderne på kommune- og 5x5 km gridniveau. Halmudbyttet pr. hektar for de enkelte afgrøder er estimeret af Videncentret for Landbrug ud fra diverse statistikker og forsøgsresultater. Tabel 5. Halmudbytter for de mest betydende halmproducerende afgrøder fordelt på jordtyper, ton tørstof pr. ha. Kilde: Videncenter for Landbrug. JB 1 JB 2-4 JB 5-6 JB 7-9 Vårbyg 2,0 2,1 2,7 2,9 Vinterbyg 2,4 2,4 3,3 3,6 Vinterhvede 2,7 3,0 3,8 4,1 Vinterrug 3,9 4,5 5,5 5,9 Triticale 3,9 4,4 5,1 5,4 Vinterraps 2,5 2,9 3,3 3,5 Ærter 3,0 3,0 3,0 3,0 Frøgræs 3,0 3,0 3,0 3,0 Ud fra arealfordelingen, kort over jordtypefordeling og halmudbyttet pr. ha er det samlede halmudbytte beregnet, og udbyttet er opgjort på kommune- og 5x5 km gridniveau Halmforbrug til strøelse og fodring En del af halmen anvendes af landmanden selv til strøelse og fodring af dyrene. Ud fra databasen fra husdyrindberetningen er lavet en opgørelse over antallet af dyr af forskellig husdyrrace- og type i 5x5 km griddet. Ved beregning af husdyrgødningsnormerne anvendes en standardværdi for forbruget af halm til strøelse pr. dyr afhængig af staldsystemet. Ud fra fordelingen af dyr på de forskellige staldsystemer er beregnet et gennemsnitligt halmforbrug for hver dyrerace og type. Der findes ikke en opgørelse af halmforbruget til fordring. Derfor er der anvendt anslåede halmmængder til fodring af kvæg og heste (Aaes, 2014). Det samlede halmforbrug er beregnet ved at gange halmforbruget pr. dyr med antallet af dyr, og opgørelsen er lavet på kommune- og gridniveau. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 14

15 Halmoverskud Landbrugets halmoverskud beregnes som halmproduktionen fratrukket egetforbrug til fodring og strøelse. Dette overskud vil typisk blive anvendt til energiproduktion eller blive nedpløjet Resultater for halm Tabel 6. Beregnet årlig halmproduktion, halmforbrug til foder og strøelse samt landbrugets halmoverskud fordelt på kommuner. Opgjort i ton tørstof. Halmproduktion Halmforbrug Overskud fra landbruget Korn Raps og ærter Frøgræs I alt I alt I alt Pct. Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø I alt Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2012 produceret ton tørstof i halm fra korn, raps og ærter i landsdel Fyn. Halmmængden fra frøgræs er ikke opgjort. Forbruget af halm til foder og strøelse i landsdelen er opgjort til ton tørstof (Statistikbanken). Opgørelsen af den samlede halmmængde (excl. frøgræs) stemmer godt overens med opgørelsen i dette projekt. Derimod opgør Danmarks Statistik et betydeligt højere halmforbrug til strøelse og foder ( ton tørstof mod knap ton i dette projekt). Især Danmarks Statistiks opgørelse af foderforbruget er væsentlig højere end i opgørelsen i denne rapport. Umiddelbart anses det for usandsynligt, at de fynske dyr kan æde så meget halm, som opgjort af Danmarks Statistik. I dette projekt er mængden af halm til fyring ikke opgjort særskilt. Danmarks Statistik opgør mængden til ton tørstof (Statistikbanken). Heraf forbruger Fynsværket ca ton tørstof (Holst, 2014). Overskudsproduktionen af halm fra landbruget er opgjort til ca ton svarende til 83 pct. af produktionen. Fratrækkes det nuværende forbrug af halm til fyring på ton tørstof efterlades et indisponeret overskud på ca ton tørstof, som potentiel fremadrettet kan anvendes til biogasproduktion eller anden energiproduktion. Med nutidens teknik vil ikke al halm kunne anvendes til biogasproduktion, fordi en stor andel halm i et biogasanlæg giver tekniske vanskeligheder med flydelagsdannelse, pumpning og omrøring. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 15

16 Figur 5. Halmproduktion i korn, raps, ærter og frøgræs, kg tørstof pr. ha omdriftsareal. I figur 5 er vist et kort med halmproduktionen pr. ha omdriftsareal. Korn, raps og frøgræs er udbredt over hele Fyn, Langeland og Ærø. Den højeste halmproduktion sker dog tilsyneladende omkring Kerteminde, Svendborg, på Tåsinge, Langeland og i et bælte fra Bogense til Assens. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 16

17 Figur 6. Landbrugets halmoverskud (halmproduktion minus forbrug til foder og strøelse), kg tørstof pr. ha omdriftsareal. I figur 6 er landbrugets overskudshalm (produktion minus foder og strøelse) vist. Overskuddet er selvsagt størst, hvor halmproduktionen er høj, og hvor husdyrproduktionen er lav (sammenlign eventuelt figur 3 og 5). 6. NATURAREALER En del beskyttede naturtyper kræver løbende pleje for ikke at springe i krat, rørskov eller anden uønsket natur. Plejen kan bestå af afgræsning eller slåning. Ved slåning efterlades den afslåede biomasse typisk på arealerne. Opsamlet biomasse kan anvendes på biogasanlæg, og opsamlingen vil desuden have den gavnlige effekt, at der fjernes næringsstoffer fra naturtyper, som man ofte gerne vil holde på et lavt næringsstofniveau. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 17

18 6.1. Metode Arealet af naturarealer Arealet af naturarealer er opgjort særskilt for de beskyttede naturtyper, fersk eng, strandeng, moser samt vådområder. Arealet af beskyttet natur er opgjort ud fra GIS-databasen Beskyttet natur på Miljøportalen (marts 2014). Vådområder er sammenstykket af GIS-baserede kort over vådområder fra Fyns Amt (frem til 2007), kort over gennemførte vådområdeprojekter siden 2007 og kort over igangværende vådområdeprojekter. Det vurderes, at ikke alle arealer vil være velegnede eller til rådighed for høst af biomasse til energiproduktion. Bruttoarealerne er derfor fratrukket arealer, som vurderes ikke at være til rådighed ud fra følgende kriterier: Arealer, hvortil der er givet Miljøtilsagn, er trukket fra, da det vurderes, at arealerne allerede i dag høstes til afgræsning eller høslæt. A-målsatte områder er trukket fra, da naturværdien er vurderet til at være så høj, at høst ikke vil være relevant eller måske endda ødelæggende. Moser, der er registret som skov er taget fra. Arealer registreret som søer er trukket fra. Alle arealer, som er mindre end 1 hektar er trukket fra, fordi det af praktiske hensyn næppe vil være rentabelt at høste dem. Arealer på småøer uden broforbindelse er trukket fra, da det næppe vil være relevant at bjærge biomassen. Kriterierne for at fratrække arealer er valgt mere eller mindre subjektivt. En rundspørge blandt kommunale natur- og miljømedarbejdere på Fyn, Langeland og Ærø tyder dog på, at de valgte kriterier giver et fornuftigt billede af de reelle muligheder Høstudbyttet på naturarealer På baggrund af litteraturstudier er der foretaget en vurdering af biomasseproduktionen fra fire naturtyper: fersk eng, mose, strandeng og vådområde. Det er vurderingen i Nygaard, 2012, at biomasseproduktionen på 3-beskyttede ferske enge varierer mellem 2,6 og 4,8 tons tørstof pr. ha., afhængig af antal slæt pr. år, samt af hvilke arter som er dominerende. Generelt for ferske enge angives en biomasseproduktion på 3,5 ton tørstof pr. år ved et årligt slæt (Kristensen & Hosted, 2011). Denne vurdering bekræftes af Ejler Petersen, Centrovice (pers. kom.). I BioM-projektet er der målt en biomasseproduktion på 3,7 tons tørstof pr. år. Ved høst og fraførsel af biomasse fra engarealer vil der med biomassen fjernes næringsstoffer fra arealerne. Dette vil på nogle arealer med tiden medføre en nedgang i biomasseproduktionen, om end der mangler viden om, hvor hurtigt det vil ske (Nygaard et al., 2012). På andre arealer vil der kunne opretholdes en fortsat høj biomasseproduktion som følge af tilstrømning af næringsstoffer fra oplandet (Birkmose et al., 2013). Biomasseproduktionen fra moser er angivet til 0,5 ton tørstof pr. ha. (Kristense & Hosted, 2011). Det fremhæves dog, at den tilgængelige viden om biomasseproduktionen på denne naturtype er meget begrænset. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 18

19 Desuden er det vurderingen, at moser fratrukket skov og kratområder vil have produktionspotentiale som uplejede enge. Biomasseproduktionen fra strandeng er vurderet til 1,5 ton tørstof pr. ha (Kristensen & Hosted, 2011) og mellem 1,7 og 2,3 ton tørstof pr. ha. (Nygaard et al., 2012). I sidstnævnte vurdering er der forudsat tagrør på 25 pct. af det samlede strandengsareal. Biomasseproduktionen for tagrør er vurderet til 10 ton tørstof pr. ha., hvilket bidrager til at hæve den samlede biomasseproduktion fra strandenge. Tagrør er dog ikke specielt egnet til biogasproduktion, og med et årligt slæt er vurderingen, at fremvæksten af tagrør på arealerne vil mindskes med tiden. Derfor udelades tagrør i vurderingen af den samlede biomasseproduktion fra strandenge. Det er vurderingen, at biomasseproduktionen fra ikke vandlidende arealer på våde enge af denne naturtype er på niveau med ferske enge det vil sige 3,5 ton tørstof pr. ha. Tabel 7. Sammenstilling af sandsynligt årlig høstudbytte på forskellige naturtyper. Høstudbytte, ton tørstof pr. ha pr. år Fersk eng 3,5 Mose 0,5 Strandeng 1,5 Vådområde 3, Resultater for naturarealer I tabel 8 er vist de opgjorte naturarealer for Fyn, Langeland og Ærø. Opgørelsen viser, at der i alt (brutto) findes knap hektar fersk eng, mose, strandeng og vådområde. I tabellen er også opgjort nettoarealet af de fire naturtyper, det vil sige efter fradrag for A-målsatte arealer, arealer med Miljøtilsagn, søer, skove og arealer under 1 hektar. Nettoarealet udgør i alt hektar, hvoraf knap hektar udgøres af fersk eng. Nettoarealet, som potentielt kan anvendes til biogasanlæg, udgør 29 pct. af det totale naturareal. I figur 9 er tørstofudbyttet fra de forskellige naturtyper beregnet ud fra oplysningerne i tabel 7 og 8. I alt produceres der knap ton biomasse på naturarealerne. Hele 75 pct. af biomassen stammer fra ferske enge. Strandeng og vådområder bidrager kun beskedent til biomasseproduktionen. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 19

20 Tabel 8. Opgørelse over naturarealer. Bruttoarealet er det samlede areal med de viste naturtyper, mens nettoarealet er arealerne efter de omtalte fradrag i afsnit Bruttoareal, ha Nettoareal, ha Fersk eng Mose Strandeng Vådområde I alt Andel til biogas, pct. Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø I alt Tabel 9. Beregnet årlig tørstofudbytte fra naturarealer. Tørstofudbytte, ton pr. år Eng Mose Strandeng Vådområde I alt Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø I alt Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 20

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.

Læs mere

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt Biomasse til biogasanlæg i Danmark - på kort og langt sigt Torkild Birkmose, Kurt Hjort-Gregersen, Kasper Stefanek, AgroTech april 2013 INDHOLD 1. Sammendrag... 3 1.1. Samlet opgørelse af biomassepotentialer

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion

Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen

Læs mere

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Tema. Hvad skal majs til biogas koste? Hvad skal majs til biogas koste? Brug af autostyring bør gøre det lettere og måske billigere - at så og radrense majsen. Tema > > Specialkonsulent Søren Kolind Hvid, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5.

Tilgængelige biomasser og optimal transport. Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. Tilgængelige biomasser og optimal transport Bedre ressouceudnyttelse til biogas i slam- og gyllebaserede anlæg Temadag den 5. april 2016 Agenda Hvilke biomasser skal vi satse på til biogasanlæggene? Hvordan

Læs mere

Halmbaseret biogas status og perspektiver

Halmbaseret biogas status og perspektiver Halmbaseret biogas status og perspektiver Forbehandling i praksis erfaringer og sammenligninger af nye teknologier 25. aug. 2015 v./ Henrik B. Møller, AU og Karl Jørgen Nielsen, Planenergi Energistyrelsen

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen

Biogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse

Læs mere

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga... Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.

København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,

Læs mere

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser Projekt af Energistyrelsen, Biogas Taskforce Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Jyllandsgade 1, 9520 Skørping Tlf. 96820400, mobil 30 604

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget

Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER

DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner

Læs mere

Anvendelse af organisk affald i biogasanlæg

Anvendelse af organisk affald i biogasanlæg Anvendelse af organisk affald i biogasanlæg Bilagsrapport: Arealer til spredning af forgasset biomasse fra gylle og husholdningsaffald September 2015 Af Leif Bach Jørgensen og Christian Ege, Det Økologiske

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af ændringer i omkostninger som følge af ændrede harmonikrav for slagtesvin og undtagelsesbrug (kvæg) omfattende transport og køb af handelsgødning

Læs mere

Transport og logistikanalyse

Transport og logistikanalyse Flemming Grysbæk Sørvadvej 26 7500 Holstebro Transport og logistikanalyse 1. Mål for transportanalysen Det primære mål er at vurdere den nuværende transport på ejendommen. Det har ligeledes fokus at se

Læs mere

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle? Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Faktorer der påvirker gyllemængde og tørstofprocent Foder Ydelsesniveau Vaskevand malkeanlæg

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager

BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Gødningsmængder ab lager BEREGNING AF TILSTRÆKKELIG OPBEVARINGSKAPACITET Beregning er sket ud fra Byggeblad til beregning af dyreenheder. Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Beregning af tilstrækkelig

Læs mere

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der Dyrkning af energipil Dyrkning af energipil er en beslutning, der rækker mange år frem i tiden. Tema >> Erik Maegaard, landskonsulent, Landscentret, Planteproduktion. Hvis en række forudsætninger er opfyldt,

Læs mere

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013

Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Halm til fjernvarme og kraftvarme

Halm til fjernvarme og kraftvarme Halm til fjernvarme og kraftvarme Seminar om afgrøder til Bioenergi den 7. november 2006 Jørgen Hinge, Halm til bioenergi Ressourcer og anvendelse Organisering af halmleverancer Halm til elværkerne Halmpriser,

Læs mere

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen. Øget anvendelse af gylleseparation og efterafgrøder på Bornholm til bioenergi vil kunne reducere udvaskningen af næringsstoffer til

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller

Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Hvad er de praktiske og teknologiske udfordringer for en større biogasproduktion Henrik B. Møller Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet Aarhus Universitet U N I V E R S I T Y O F A A R H U S Faculty of

Læs mere

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005

Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 Told- og Skattestyrelsen 28. oktober 2005 Østbanegade 123, J.nr. 911-00836 /39 2100 København Ø Notat vedrørende vejledende fremstillingspriser for hjorte for indkomståret 2005 På vegne af Landsforeningen

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået

Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn

Læs mere

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle + Torkild Birkmose Forbrænding en fordel eller en ulempe? Fordele og ulemper ved forbrænding Fordele: Nitratudvaskning CO 2 -neutral

Læs mere

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013

Biogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på

Læs mere

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk

Afgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

Energiafgrøder & biogasanlæg

Energiafgrøder & biogasanlæg Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne

Læs mere

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.

Det samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal. Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech

Energiafgrøder til biogasproduktion. Søren Ugilt Larsen AgroTech Energiafgrøder til biogasproduktion Søren Ugilt Larsen AgroTech Disposition Hvorfor energiafgrøder i biogasanlæg? Regler i Danmark Eksempler fra Tyskland Afgrøder til biogas Danske forsøg med energimajs

Læs mere

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE

FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT DEN KGL. VETERINÆR- OG LANDBOHØJSKOLE Danish Research Institute of Food Economics Rolighedsvej 25 DK-1958 Frederiksberg C (Copenhagen) Tlf: +45 35 28 68 73 Fax: +45 35 28 68

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen

Workshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og

Læs mere

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab PlanEnergi/Aarhus Universitet Bruttoenergi (PJ/år) Foder Tilgængelig

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Bygninger Teknik Miljø Love og vedtægter Arkivnr. 95.03-03 Beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet Udgivet Marts 1993 Skemasæt til beregning af tilstrækkelig opbevaringskapacitet

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.

Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER

OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER OPGØRELSE FOR PLEJEKRÆVENDE NATURAREALER Beskrivelse af anvendt data og metode samt præsentation af resultater for opgørelse over arealstørrelser af plejekrævende natur i Danmark Teknisk rapport fra DCE

Læs mere

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier

Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel

Læs mere

Græs til biogas: Business case i Danmark?

Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs til biogas: Business case i Danmark? Græs-til-biogas II seminar 2/3-2016 på SDU Odense Campus Kurt Hjort-Gregersen, AgroTech, Teknologisk Institut Beklager, men jeg er altså ret pessimistisk ifht.

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen

Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs

Læs mere

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.

1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3. Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret

Læs mere

Det store potentiale i dansk landbrug

Det store potentiale i dansk landbrug Det store potentiale i dansk landbrug Hvad skal vi gøre? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk - Center for Fremtidsforskning www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS

Foderplanlægning Svin - et modul i FMS En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret

Læs mere

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem Nicolaj I. Nielsen ncn@agrotech.dk Temadag: Optimering af tørstofindhold i gylle til biogasproduktion Hvad bruges der af vand til én årsko? Vandforbrug

Læs mere

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat

ØKO MINIBIOGAS ANLÆG. Notat ØKO MINIBIOGAS ANLÆG Notat AF SØREN GUSTAV RASMUSSEN AGROTECH DECEMBER 2013 INDHOLD 1. Baggrund for projektet... 3 2. biomasse grundlag... 3 Husdyrgødning... 3 Gylle/vandmængde... 4 Energiafgrøder... 4

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab AARHUS UNIVERSITET 11-13 Januar 2010 Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab Plantekongres 2011 - produktion, plan og miljø 11-13. Januar 2011 Steen Gyldenkærne Afd. for

Læs mere

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Brugermanual til Eco-Plan Biogas Brugermanual til Eco-Plan Biogas Eco-Plan Biogas er et regneark, der kan sammenligne økonomien for en bedrift, der bruger forgæret biomasses om gødning med en bedrift, der får sin gødning fra husdyrgødning,

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere