Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø"

Transkript

1 Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø - Husdyrgødning, halm og biomasse fra naturarealer Af Torkild Birkmose, Kasper Stefanek, Kurt Hjort-Gregersen og Jørgen Pedersen, AgroTech RAPPORT JUNI 2014

2 INDHOLD 1. Sammendrag Indledning og baggrund Landbrugsintensivitet Husdyrgødning Metode Resultater for husdyrgødning Halm Metode Resultater for halm Naturarealer Metode Resultater for naturarealer Potentiel biogasproduktion Omkostninger til bjærgning og transport Gylle Dybstrøelse Naturplejegræs Halm Sammenligning af omkostninger Diskussion Undersøgelsens sikkerhed Undersøgelsens resultater Konklusion Kilder... 33

3 1. SAMMENDRAG Biogas udgør et centralt element i planerne om at gøre Danmark fri af fossile brændsler. Biogas vil i stor udstrækning blive produceret af landbrugets restbiomasse i form af husdyrgødning og halm. Dertil kommer, at der kan være naturmæssige fordele ved at afhøste naturarealer og anvende materialet til biogasproduktion. Et biogasanlæg skal placeres optimalt i forhold til afsætning af den producerede energi, men lige så vigtigt er det at placere anlægget optimalt i forhold til den biomasse, som anlægget skal behandle for at minimere omkostningerne til transport af biomasse til anlægget og af afgasset biomasse retur til landmændene. For at kvalificere diskussionen af hvor det vil være mest optimalt at placere biogasanlæg på Fyn, ønsker man en lokalisering af biomassen. Hvor meget findes der, og hvor er koncentrationen størst? I denne rapport opgøres mængderne ud fra en række datakilder, forudsætninger og antagelser. Et sammendrag af opgørelserne kan ses i tabel 1. Tabel 1. Mængden og tørstofmængde samt potentiel biogasproduktion af husdyrgødning, halm og biomasse fra naturarealer på Fyn, Langeland og Ærø. Gylle Dybst. Staldg. Halm Fersk eng Mose Standeng Vådomr. Mængde, ton Tørstof, ton ,5 1,2 1,9 Metanprod., mio. Nm 3 29,0 15,9 1,0 86,2 1,9 0,1 0,2 0,3 57 pct. af landarealet er i landbrugsmæssig omdrift. Det er samme andel som på landsplan. Husdyrtætheden er derimod lidt lavere end gennemsnittet i Danmark. Tætheden af husdyrproduktionen er størst i et bælte fra Middelfart ned mod Svendborg. Der produceres ca ton tørstof i halm. Efter fradrag af det nuværende forbrug til strøelse, fodring og fyring er der et overskud på ca ton tørstof. Maksimalt 70 pct. af overskuddet vil kunne anvendes i biogasanlæg. Den højeste halmproduktion sker omkring Kerteminde, Svendborg, på Tåsinge, Langeland og i et bælte fra Bogense til Assens. Fra hektar med naturarealerne fersk eng, strandeng, mose og vådområder kan der maksimalt høstes knap ton tørstof. På grund af forskellige barrierer vil mængden i praksis dog være noget lavere. Tørstof fra naturarealer vil derfor kun udgøre en beskeden andel af den samlede biomassetilførsel til biogasanlæg. Den potentielle energiproduktion i form af biogas udgør ca. 4,8 GJ svarende til ca. 0,6 pct. af Danmarks samlede energiforbrug. Ud fra et omkostningsmæssigt synspunkt er dybstrøelse en interessant biomasse. Dels kan den ofte anskaffes gratis, og dels er energitætheden så høj, at indtransportomkostningen er relativ lav. Gylle er især interessant ved lave transportafstand, men ved lang afstand bliver omkostningen for høj på grund af den lave energitæthed. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 3

4 Græs fra naturplejearealer og halm har også en høj energitæthed, så transportomkostningen er relativ lav. Anskaffelsesprisen er derimod høj, da der skal afholdes omkostninger til bjærgning og lagring. Især ved lav transportafstand er denne biomasse derfor ikke konkurrencedygtig overfor husdyrgødningen, som kan afskaffes gratis. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 4

5 2. INDLEDNING OG BAGGRUND Biogas udgør en central del af den danske strategi for vedvarende energi. Således har regeringen besluttet, at halvdelen af den danske husdyrgødning i år 2020 skal anvendes til energiformål, og det forventes, at anvendelse til biogasproduktion vil udgøre størstedelen af potentialet. Biogasproduktion på husdyrgødning alene er dog ikke umiddelbart rentabel, da energitætheden i husdyrgødning generelt er for lav. Behandlingsomkostningerne pr. behandlet ton gødning bliver derfor for høj i forhold til den producerede gasmængde. For at kompensere for den tynde husdyrgødning er det derfor nødvendigt at supplere med en vis mængde biomasse med en højere energitæthed for at booste biogasproduktionen. I de allerede eksisterende biogasanlæg anvendes en vis mængde organisk affald fra bl.a. fødevareindustrien. Imidlertid kan kommende nye biogasanlæg ikke i samme omfang regne med at kunne anvende organisk affald, idet det brugbare affald allerede er disponeret af de eksisterende anlæg. Derfor vil der fremover komme fokus på landbrugsbaseret biomasse, som kan tilføres biogasanlægget sammen med husdyrgødningen. Resultater af tidligere undersøgelser har indikeret, at bl.a. halm og afhøstet biomasse fra plejekrævende naturarealer kan være interessante i den sammenhæng. Et biogasanlæg skal placeres optimalt i forhold til afsætning af den producerede energi, men lige så vigtigt er det at placere anlægget optimalt i forhold til den biomasse, som anlægget skal behandle for at minimere omkostningerne til transport af biomasse til anlægget og afgasset biomasse retur til landmændene. For at kvalificere diskussionen af hvor det vil være mest optimalt at placere biogasanlæg på Fyn, ønsker man en lokalisering af biomassen. Hvor meget findes der, og hvor er koncentrationen størst? Birkmose et al. (2013a) opgjorde de totale mængder af husdyrgødning, halm biomasse fra naturarealer og randzoner på Fyn, Langeland og Ærø. Opgørelsen viste, at der årligt produceres ca ton tørstof i husdyrgødning, ca ton tørstof i halm og ca ton tørstof i biomasse fra naturarealer (ferske enge). Opgørelsen fra 2013 opgjorde således den totale mængde tørstof i biomassen, uanset om det vil være realistisk at indsamle biomassen til energiformål eller ej. En række forhold gør imidlertid, at det reelle potentiale for biomasse til energiformål er betydeligt mindre end den totale mængde. I denne rapport er den potentielle mængde af biomasse opgjort og lokaliseret ud fra en række antagelser om muligheder og barrierer for indsamling. Opgørelsen er lavet ud fra en række tekniske fradrag i den totale mængde tørstof: Potentiel mængde biomasse = total mængde biomasse tekniske fradrag. Eksempler på tekniske fradrag kunne være husdyrgødning fra små bedrifter, halm, som anvendes til strøelse og biomasse fra naturarealer, som ikke ønskes høstet på grund af høj naturværdi. Der skelnes mellem tekniske og ikke-tekniske fradrag, og denne rapport omhandler kun de tekniske fradrag. Af ikke indregnede ikke-tekniske fradrag kan nævnes dårlig driftsøkonomisk potentiale, manglende interesse fra lodsejerens side til at indgå aftale om høst af biomasser samt tilskuds- og lovgivningsmæssige begrænsninger. Den potentielle produktion af biomasse er GIS-relateret, og det er derfor muligt at foretage en geografisk opdeling af den årlige produktion. Ud fra disse opgørelser er det muligt at udpege områder, hvor produktionen af biomasse er tæt, og hvor den er mindre tæt. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 5

6 Den geografiske opdeling er foretaget på to måder. Dels en inddeling på kommuneniveau og dels i et grid på 5x5 km. Griddet er Kort- og Matrikelstyrelsens officielle 5x5 km grid. Griddet er vist i figur 1. Griddet anvendes primært til visualiseringer på kort, hvor produktionen pr. arealenhed er vist. Den geografiske opdeling kan bl.a. anvendes til at forudsige, hvor det af hensyn til biomasseforsyningen og transportomkostninger vil være mest hensigtsmæssigt at placere et biogasanlæg. Figur 1. Kort- og Matrikelstyrelsens officielle 5x5 km grid for Fyn, Langeland og Ærø. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 6

7 3. LANDBRUGSINTENSIVITET Forsyningen med biomasse fra landbruget afhænger bl.a. af arealanvendelsen til landbrug i et givet område. For 5x5 km griddet er der lavet en opgørelse over: 1. Det totale landareal pr. grid 2. Det totale landbrugsareal i omdrift ( arealet under plov ) Arealet af fx vedvarende græs (fx enge) indgår ikke i denne opgørelse af landbrugsintensiteten, da disse arealer ofte ikke drives intensivt. Ud fra disse opgørelser kan det beregnes, hvor stor en procentdel af et grid, som anvendes til intensiv landbrug. Resultatet af opgørelsen ses i figur 2. Det ses, at især i områderne omkring Assens, Kerteminde, Nordfyn, syd for Nyborg, Ringe og Sydlangeland er der stor landbrugsintensitet. Opgørelsen af landbrugsarealet i omdrift anvendes i de videre beregninger til at beregne tætheden af produktionen af husdyrgødning og halm. Figur 2. Landbrugsintensitet. Omdriftsareal/landareal i procent. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 7

8 4. HUSDYRGØDNING I denne opgørelse er der især sat fokus på de typer af husdyrgødning, som potentielt kan anvendes i biogasanlæg, nemlig gylle, dybstrøelse og fast husdyrgødning (møg). Dertil kommer ajle (urin), som er så tørstoffattig, at det ikke er anvendeligt til biogasproduktion. Ajle er derfor udeladt af denne opgørelse Metode Alle husdyrproducenter i Danmark indberetter et gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen. I forbindelse med, at gødningsanvendelsen indberettes, indberettes også en række oplysninger om husdyrholdet. Disse oplysninger samles i en database hos NaturErhvervstyrelsen (Gødnings- og Husdyrindberetningen, GHI). Data anses for værende forholdsvis pålidelige, fordi de er en del af gødningsregnskabet, som kontrolleres af NaturErhvervstyrelsen. Erfaringsmæssigt findes der relativt få fejl i indberetningerne, når der udføres fysisk kontrol hos landmændene. Videncentret for Landbrug og AgroTech har modtaget et udtræk fra databasen gældende for planperioden Databasens oplysninger om husdyrproduktionen er koblet med husdyrgødningsnormerne for de pågældende dyretyper og staldsystemer. I beregningen er fradraget gødning, som dyrene afsætter på marken under afgræsning, da denne gødningsmængde ikke vil være til rådighed for biogasproduktion. Hovedparten af alle danske landmænd får udarbejdet gødningsplaner og gødningsregnskab i samarbejde med en konsulent. Planlægningen udføres normalt i programmet Mark Online fra Dansk Landbrugsrådgivning, og data lagres centralt i Dansk Markdatabase. I forbindelse med gødningsplanlægningen registreres den tid, som hver dyretype er på græs. Disse data kobles med data fra GHI. Alle data er GIS-relaterede. Det vil sige, at data om gødningsproduktion er koblet med en GISdatabase, således at al produceret gødning er koblet til en GIS-koordinat, som gør det muligt at foretage geografiske opdelinger af produktionen fx kommuneniveau eller et fast defineret grid. Som udgangspunkt er gødningsmængderne gældende ab lager. Det vil sige efter, at husdyrgødningen har været lageret i en periode, hvor fx tilførsel af regnvand vil fortynde gylle. Den mængde, som er relevant at regne med i biogassammenhæng, er imidlertid ab stald, fordi biogasanlægget afhenter gødningen direkte fra stalden altså før lagring. I beregningen af mængderne ab stald er der foretaget en tilbageregning af mængderne for hver dyre- og staldtype med de omregningsfaktorer (regnvand i gyllebeholder, tab ved kompostering mv.), som anvendes i husdyrgødningsnormerne. Der foreligger normer for tørstofindholdet i husdyrgødningen, men disse tal er ikke dækkende for det indhold, som kan forventes i husdyrgødning, som biogasanlæggene modtager. Dels er tørstofindholdet beregnet efter en usikker model, og dels er tørstofindholdet beregnet ab lager og ikke ab stald. I beregningerne er der derfor så vidt muligt anvendt data fra praksis, men der er suppleret med data fra Landsforsøgene. For fast gødning fra kvæg og svin er der ikke fundet pålidelige data fra praksis, hvorfor der er anvendt normtal. Data om tørstofindhold gylle er indhentet fra driftspersonalet fra ni biogasfællesanlæg, som foretager måling af tørstofindholdet ved afvejning og tørring i tørreskab. Under tørring af gylleprøver tabes imidlertid en del tørstof i form af bl.a. flygtige fede syrer, som fordamper. Derved bliver den målte tørstofprocent lidt lavere, end den reelt er. Tabets størrelse er formentlig begrænset, idet VFA først dannes under lagring af gyllen, og lagringstiden for gylle, som skal bruges på biogasanlæg, er begrænset. I forhold til de målte tal for gylle er der skønsmæssigt tillagt 5 pct. for at kompensere for tørstoftabet (Møller, 2013). Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 8

9 En mere detaljeret beskrivelse af metode og usikkerheder kan læses i Birkmose et al., 2013b. I forhold til opgørelserne i Birkmose et al., 2013a er beregningsgrundlaget opdateret på flere punkter. Normerne for mængden af gylle fra malkekøer er i normerne for 2013/14 øget ca. 20 pct., idet nyere opgørelser af bl.a. vaskevand fra malkeudstyr og rengøring af malkecentre viser, at vandforbruget har været væsentligt undervurderet. Og da vaskevandet normalt ledes sammen med gyllen, har gyllemængden også været undervurderet. Som konsekvens deraf er data gennemregnet på ny, hvor gyllemængden for malkekøer er baseret på normer for 2013/14 (Husdyrgødningsnormer, ). De øvrige gødningsmængder er fortsat baseret på normer for Husdyrgødningsnormer, ). Samtidig er regnefejl for ungtyre og småkalve blevet rettet. Opdateringer og rettelser har den overordnede konsekvens, at dybstrøelsesmængden reduceres, og gyllemængden øges Store og små bedrifter En vis del af gødningsproduktionen sker på relativt små bedrifter, hvor den samlede årlige gødningsproduktion er relativ lav. Hvis gødningsproduktionen er lav vil det ofte være urentabelt for et biogasanlæg at afhente gødningen. Enten vil transportomkostningerne blive for høje, hvis gødningen skal afhentes med små intervaller, eller også bliver gødningen for gammel til biogasproduktion, hvis bedriften sparer op til et helt læs, som afhentes hver anden eller tredje uge. I opgørelsen er derfor skelnet mellem store og små bedrifter. Store bedrifter er defineret ud fra følgende kriterier: Der samlet set på bedriften producereres mere end 750 ton gylle årligt (svarende til mindst et læs gylle hver 14. dag), der produceres mere end 300 ton dybstrøelse pr. år, eller der er en fjerkræbesætning på mindst 50 dyreenheder. De små bedrifter udgør et stort antal (ca. 48 pct. af bedrifterne), men den samlede andel af produktionen af husdyrgødning er forholdsvis lav (ca. 4 pct. se afsnit 4.2.1) Resultater for husdyrgødning Opgørelse af gødnings- og tørstofmængder I tabel 2 er den producerede mængde husdyrgødning anført. Dels for alle bedrifter og dels for de store bedrifter alene. I alt produceres knap 3 mio. ton husdyrgødning, og langt hovedparten af gødningen producereres på store bedrifter (samlet set 96 pct.). Den andel af husdyrgødningen, som produceres på så små bedrifter, at det ikke vil være realistisk, at biogasanlægget ønsker at hente den, er derfor sandsynligvis ret begrænset. Den samlede mængde husdyrgødning på ca. 2,7 mio. ton på de store bedrifter er lokaliseret på i alt ca bedrifter. I tabel 3 og 4 er produktionen af husdyrgødning og tørstof i fra de store bedrifter opdelt på henholdsvis husdyrarter og bedriftsstørrelser. Det fremgår, at langt hovedparten af gødningen er svinegylle (63 pct.), 23 pct. er kvæggylle og 11 pct. er dybstrøelse. 64 pct. af gødningen produceres på mellemstore bedrifter på mellem 50 og 250 dyreenheder. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 9

10 Tabel 2. Opgørelse af den årligt producerede gødningsmængde. Dels for alle bedrifter og dels for store bedrifter alene. Opgjort i ton pr. år. Alle bedrifter, ton Heraf på store bedrifter, ton Gylle Dybstr. Staldg. Gylle Dybstr. Staldg. Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø I alt Pct. på store bedrifter Tabel 3. Opgørelse af den årligt producerede gødningsmængde og tørstofmængde i husdyrgødning fordelt på dyreart. Opgjort for store bedrifter alene ton pr. år. Husdyrgødning, ton Tørstof, ton Gylle Dybstr. Staldg. Gylle Dybstr. Staldg. Svin Kvæg Pelsdyr Fjerkræ Heste Får Geder Hjorte I alt Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 10

11 Tabel 4. Opgørelse af den årligt producerede gødningsmængde og tørstofmængde i husdyrgødning fordelt på bedriftsstørrelse. Opgjort for store bedrifter alene ton pr. år. Husdyrgødning, ton Tørstof, ton Gylle Dybstr. Staldg. Gylle Dybstr. Staldg > I alt Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 11

12 Opgørelse af tætheden af gødningsproduktionen I figur 3 er produktionen af tørstof i husdyrgødning på de store bedrifter opgjort i forhold til omdriftsarealet i 5x5 km griddet. Kortet viser således, hvor intensiv husdyrproduktionen er på det givne landbrugsareal. Er koncentrationen lav, betyder det, at egnen er præget af ren planteavl uden husdyrproduktion. Det fremgår af kortet, at husdyrproduktionen er tættest i et bælte fra Middelfart, ned over Ringe til Svendborg. Også på Ærø er der en tæt husdyrproduktion, mens tætheden er lavere på Nordfyn og på Nordlangeland. I og omkring Odense er tætheden lav. Figur 3. Tætheden af produktionen af husdyrgødning på de store bedrifter. Opgjort i kg tørstof pr. ha landbrugsareal i omdrift. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 12

13 Figur 4 viser den samme husdyrgødningsproduktion som i figur 3, men beregnet pr. arealenhed landareal altså al landareal incl. veje, byer, skov og så videre. Denne tæthed viser således den reelle tæthed af husdyrgødningen. Tendensen er imidlertid den samme, som vist i figur 2. Tætheden er størst i et bælte fra Middelfart ned mod Svendborg. Figur 4. Tætheden af husdyrgødningsproduktion på de store bedrifter. Opgjort i kg tørstof pr. ha landareal. 5. HALM I dette afsnit er halmproduktionen på Fyn, Langeland og Ærø beregnet. Dels er den totale halmmængde beregnet, og dels er forbruget af halm til strøelse og fodring beregnet. Differencen mellem disse to størrelser udgør det halmoverskud, som potentielt kan anvendes til energiformål. Den andel af halmen, som allerede i dag anvendes til energiformål på fx Fynsværket, lokale og decentrale varmeværker, er ikke opgjort. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 13

14 5.1. Metode I det følgende afsnit beskrives metoden til at opgøre halmmængder Halmudbytte Afgrødesammensætningen på landbrugsarealerne indberettes årligt til NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med, at landmanden søger om Enkeltbetalingsstøtte (tidligere kaldet Hektarstøtte). Samtlige arealer, som landmanden søger om støtte til, bliver indtegnet på kort og samlet i en GISbaseret database. Ud fra databasen er der gennemført geografiske opgørelser over udbredelsen af afgrøderne på kommune- og 5x5 km gridniveau. Halmudbyttet pr. hektar for de enkelte afgrøder er estimeret af Videncentret for Landbrug ud fra diverse statistikker og forsøgsresultater. Tabel 5. Halmudbytter for de mest betydende halmproducerende afgrøder fordelt på jordtyper, ton tørstof pr. ha. Kilde: Videncenter for Landbrug. JB 1 JB 2-4 JB 5-6 JB 7-9 Vårbyg 2,0 2,1 2,7 2,9 Vinterbyg 2,4 2,4 3,3 3,6 Vinterhvede 2,7 3,0 3,8 4,1 Vinterrug 3,9 4,5 5,5 5,9 Triticale 3,9 4,4 5,1 5,4 Vinterraps 2,5 2,9 3,3 3,5 Ærter 3,0 3,0 3,0 3,0 Frøgræs 3,0 3,0 3,0 3,0 Ud fra arealfordelingen, kort over jordtypefordeling og halmudbyttet pr. ha er det samlede halmudbytte beregnet, og udbyttet er opgjort på kommune- og 5x5 km gridniveau Halmforbrug til strøelse og fodring En del af halmen anvendes af landmanden selv til strøelse og fodring af dyrene. Ud fra databasen fra husdyrindberetningen er lavet en opgørelse over antallet af dyr af forskellig husdyrrace- og type i 5x5 km griddet. Ved beregning af husdyrgødningsnormerne anvendes en standardværdi for forbruget af halm til strøelse pr. dyr afhængig af staldsystemet. Ud fra fordelingen af dyr på de forskellige staldsystemer er beregnet et gennemsnitligt halmforbrug for hver dyrerace og type. Der findes ikke en opgørelse af halmforbruget til fordring. Derfor er der anvendt anslåede halmmængder til fodring af kvæg og heste (Aaes, 2014). Det samlede halmforbrug er beregnet ved at gange halmforbruget pr. dyr med antallet af dyr, og opgørelsen er lavet på kommune- og gridniveau. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 14

15 Halmoverskud Landbrugets halmoverskud beregnes som halmproduktionen fratrukket egetforbrug til fodring og strøelse. Dette overskud vil typisk blive anvendt til energiproduktion eller blive nedpløjet Resultater for halm Tabel 6. Beregnet årlig halmproduktion, halmforbrug til foder og strøelse samt landbrugets halmoverskud fordelt på kommuner. Opgjort i ton tørstof. Halmproduktion Halmforbrug Overskud fra landbruget Korn Raps og ærter Frøgræs I alt I alt I alt Pct. Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø I alt Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2012 produceret ton tørstof i halm fra korn, raps og ærter i landsdel Fyn. Halmmængden fra frøgræs er ikke opgjort. Forbruget af halm til foder og strøelse i landsdelen er opgjort til ton tørstof (Statistikbanken). Opgørelsen af den samlede halmmængde (excl. frøgræs) stemmer godt overens med opgørelsen i dette projekt. Derimod opgør Danmarks Statistik et betydeligt højere halmforbrug til strøelse og foder ( ton tørstof mod knap ton i dette projekt). Især Danmarks Statistiks opgørelse af foderforbruget er væsentlig højere end i opgørelsen i denne rapport. Umiddelbart anses det for usandsynligt, at de fynske dyr kan æde så meget halm, som opgjort af Danmarks Statistik. I dette projekt er mængden af halm til fyring ikke opgjort særskilt. Danmarks Statistik opgør mængden til ton tørstof (Statistikbanken). Heraf forbruger Fynsværket ca ton tørstof (Holst, 2014). Overskudsproduktionen af halm fra landbruget er opgjort til ca ton svarende til 83 pct. af produktionen. Fratrækkes det nuværende forbrug af halm til fyring på ton tørstof efterlades et indisponeret overskud på ca ton tørstof, som potentiel fremadrettet kan anvendes til biogasproduktion eller anden energiproduktion. Med nutidens teknik vil ikke al halm kunne anvendes til biogasproduktion, fordi en stor andel halm i et biogasanlæg giver tekniske vanskeligheder med flydelagsdannelse, pumpning og omrøring. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 15

16 Figur 5. Halmproduktion i korn, raps, ærter og frøgræs, kg tørstof pr. ha omdriftsareal. I figur 5 er vist et kort med halmproduktionen pr. ha omdriftsareal. Korn, raps og frøgræs er udbredt over hele Fyn, Langeland og Ærø. Den højeste halmproduktion sker dog tilsyneladende omkring Kerteminde, Svendborg, på Tåsinge, Langeland og i et bælte fra Bogense til Assens. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 16

17 Figur 6. Landbrugets halmoverskud (halmproduktion minus forbrug til foder og strøelse), kg tørstof pr. ha omdriftsareal. I figur 6 er landbrugets overskudshalm (produktion minus foder og strøelse) vist. Overskuddet er selvsagt størst, hvor halmproduktionen er høj, og hvor husdyrproduktionen er lav (sammenlign eventuelt figur 3 og 5). 6. NATURAREALER En del beskyttede naturtyper kræver løbende pleje for ikke at springe i krat, rørskov eller anden uønsket natur. Plejen kan bestå af afgræsning eller slåning. Ved slåning efterlades den afslåede biomasse typisk på arealerne. Opsamlet biomasse kan anvendes på biogasanlæg, og opsamlingen vil desuden have den gavnlige effekt, at der fjernes næringsstoffer fra naturtyper, som man ofte gerne vil holde på et lavt næringsstofniveau. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 17

18 6.1. Metode Arealet af naturarealer Arealet af naturarealer er opgjort særskilt for de beskyttede naturtyper, fersk eng, strandeng, moser samt vådområder. Arealet af beskyttet natur er opgjort ud fra GIS-databasen Beskyttet natur på Miljøportalen (marts 2014). Vådområder er sammenstykket af GIS-baserede kort over vådområder fra Fyns Amt (frem til 2007), kort over gennemførte vådområdeprojekter siden 2007 og kort over igangværende vådområdeprojekter. Det vurderes, at ikke alle arealer vil være velegnede eller til rådighed for høst af biomasse til energiproduktion. Bruttoarealerne er derfor fratrukket arealer, som vurderes ikke at være til rådighed ud fra følgende kriterier: Arealer, hvortil der er givet Miljøtilsagn, er trukket fra, da det vurderes, at arealerne allerede i dag høstes til afgræsning eller høslæt. A-målsatte områder er trukket fra, da naturværdien er vurderet til at være så høj, at høst ikke vil være relevant eller måske endda ødelæggende. Moser, der er registret som skov er taget fra. Arealer registreret som søer er trukket fra. Alle arealer, som er mindre end 1 hektar er trukket fra, fordi det af praktiske hensyn næppe vil være rentabelt at høste dem. Arealer på småøer uden broforbindelse er trukket fra, da det næppe vil være relevant at bjærge biomassen. Kriterierne for at fratrække arealer er valgt mere eller mindre subjektivt. En rundspørge blandt kommunale natur- og miljømedarbejdere på Fyn, Langeland og Ærø tyder dog på, at de valgte kriterier giver et fornuftigt billede af de reelle muligheder Høstudbyttet på naturarealer På baggrund af litteraturstudier er der foretaget en vurdering af biomasseproduktionen fra fire naturtyper: fersk eng, mose, strandeng og vådområde. Det er vurderingen i Nygaard, 2012, at biomasseproduktionen på 3-beskyttede ferske enge varierer mellem 2,6 og 4,8 tons tørstof pr. ha., afhængig af antal slæt pr. år, samt af hvilke arter som er dominerende. Generelt for ferske enge angives en biomasseproduktion på 3,5 ton tørstof pr. år ved et årligt slæt (Kristensen & Hosted, 2011). Denne vurdering bekræftes af Ejler Petersen, Centrovice (pers. kom.). I BioM-projektet er der målt en biomasseproduktion på 3,7 tons tørstof pr. år. Ved høst og fraførsel af biomasse fra engarealer vil der med biomassen fjernes næringsstoffer fra arealerne. Dette vil på nogle arealer med tiden medføre en nedgang i biomasseproduktionen, om end der mangler viden om, hvor hurtigt det vil ske (Nygaard et al., 2012). På andre arealer vil der kunne opretholdes en fortsat høj biomasseproduktion som følge af tilstrømning af næringsstoffer fra oplandet (Birkmose et al., 2013). Biomasseproduktionen fra moser er angivet til 0,5 ton tørstof pr. ha. (Kristense & Hosted, 2011). Det fremhæves dog, at den tilgængelige viden om biomasseproduktionen på denne naturtype er meget begrænset. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 18

19 Desuden er det vurderingen, at moser fratrukket skov og kratområder vil have produktionspotentiale som uplejede enge. Biomasseproduktionen fra strandeng er vurderet til 1,5 ton tørstof pr. ha (Kristensen & Hosted, 2011) og mellem 1,7 og 2,3 ton tørstof pr. ha. (Nygaard et al., 2012). I sidstnævnte vurdering er der forudsat tagrør på 25 pct. af det samlede strandengsareal. Biomasseproduktionen for tagrør er vurderet til 10 ton tørstof pr. ha., hvilket bidrager til at hæve den samlede biomasseproduktion fra strandenge. Tagrør er dog ikke specielt egnet til biogasproduktion, og med et årligt slæt er vurderingen, at fremvæksten af tagrør på arealerne vil mindskes med tiden. Derfor udelades tagrør i vurderingen af den samlede biomasseproduktion fra strandenge. Det er vurderingen, at biomasseproduktionen fra ikke vandlidende arealer på våde enge af denne naturtype er på niveau med ferske enge det vil sige 3,5 ton tørstof pr. ha. Tabel 7. Sammenstilling af sandsynligt årlig høstudbytte på forskellige naturtyper. Høstudbytte, ton tørstof pr. ha pr. år Fersk eng 3,5 Mose 0,5 Strandeng 1,5 Vådområde 3, Resultater for naturarealer I tabel 8 er vist de opgjorte naturarealer for Fyn, Langeland og Ærø. Opgørelsen viser, at der i alt (brutto) findes knap hektar fersk eng, mose, strandeng og vådområde. I tabellen er også opgjort nettoarealet af de fire naturtyper, det vil sige efter fradrag for A-målsatte arealer, arealer med Miljøtilsagn, søer, skove og arealer under 1 hektar. Nettoarealet udgør i alt hektar, hvoraf knap hektar udgøres af fersk eng. Nettoarealet, som potentielt kan anvendes til biogasanlæg, udgør 29 pct. af det totale naturareal. I figur 9 er tørstofudbyttet fra de forskellige naturtyper beregnet ud fra oplysningerne i tabel 7 og 8. I alt produceres der knap ton biomasse på naturarealerne. Hele 75 pct. af biomassen stammer fra ferske enge. Strandeng og vådområder bidrager kun beskedent til biomasseproduktionen. Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 19

20 Tabel 8. Opgørelse over naturarealer. Bruttoarealet er det samlede areal med de viste naturtyper, mens nettoarealet er arealerne efter de omtalte fradrag i afsnit Bruttoareal, ha Nettoareal, ha Fersk eng Mose Strandeng Vådområde I alt Andel til biogas, pct. Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø I alt Tabel 9. Beregnet årlig tørstofudbytte fra naturarealer. Tørstofudbytte, ton pr. år Eng Mose Strandeng Vådområde I alt Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø I alt Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø 20

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt

Biomasse til biogasanlæg i Danmark. - på kort og langt sigt Biomasse til biogasanlæg i Danmark - på kort og langt sigt Torkild Birkmose, Kurt Hjort-Gregersen, Kasper Stefanek, AgroTech april 2013 INDHOLD 1. Sammendrag... 3 1.1. Samlet opgørelse af biomassepotentialer

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå

Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå Kapacitetsmålinger i 2010 v/ Nørreå v/ Jens J. Høy, AgroTech Der er i 2010 gennemført registreringer og målinger i forbindelse med høst og opbevaring af græs fra lavbundsarealerne langs Nørreå, billede

Læs mere

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser

Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget

Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Forsyningssikkerhed og dyrkning af biomasse - i landbruget Seminar: Termisk omsætning af biomasse d. 30.01.2014 Seniorkonsulent Bodil E. Pallesen, AgroTech AgroTech AgroTech A/S er et Godkendt Teknologisk

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse Årstal og startdato for denne logbog....

Læs mere

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden

Biogasdating for fjerkræproducenter. - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Biogasdating for fjerkræproducenter - en del af projektet Landmanden som energileverandør Finansieret af Fjerkræafgiftsfonden Forfattere: studentermedhjælper Tina Clausen og konsulent Simon Bahrndorff

Læs mere

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren? 1. SyreN system er bygget til eftermontage på en gyllevogn. Der er ganske enkelt ikke andre steder hvor den kan sidde. 2. For at undgå at

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas

Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Praktiske erfaringer med anvendelse af høj andel vedvarende græs til økologisk biogas Henrik Bjarne Møller, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet Avendelse af græs fra vedvarende arealer til

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel university of copenhagen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Jacobsen, Brian H.; Laugesen, Frederik Møller; Dubgaard, Alex; Bojesen, Mikkel Publication date: 2013 Document

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring

Maskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen

Læs mere

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of

BIOMETHANE REGIONS. Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK. With the support of DK BIOMETHANE REGIONS Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug - DANMARK With the support of DLBR Bioenergi Biogasanlæg bidrager til et bæredygtigt landbrug Biogasanlæg giver landbruget mange fordele

Læs mere

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent

Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport. v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Kornlogistik -Mejetærskning og korntransport v / Søren Geert-Jørgensen Maskinkonsulent Hvor mange timer har vi til rådighed? Hovedhøst omfatter: Hvede, Vårbyg, Rug, Havre (Raps og Rajgræs) I Gefion tilstræber

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1

Biomasse. fra marginale jorder til. S l 1 Biomasse fra marginale jorder til BIOGAS S l 1 Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af BioMprojektets evalueringsrapporter, der er redigeret af: Jan Lundegrén, Agroväst Tormod Briseid, Bioforsk Projektledelse:

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

Biomassehøsten august 2014 omkring biogasanlægget Krogenskær ved Brønderslev

Biomassehøsten august 2014 omkring biogasanlægget Krogenskær ved Brønderslev Biomassehøsten august 2014 omkring biogasanlægget Krogenskær ved Brønderslev Indbudt licitation Opgaven blev udbudt i starten af juli 2014, og viste, at der på dette tidspunkt kun var meget få entreprenører

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Bioenergi Konference. 27. april 2010 Indlæg på: Bioenergi Konference 27. april 2010 Præsenteret af: Henrik V. Laursen 1 Indlæg på Bioenergi konference Kort præsentation af Xergi Hvorfor biogas? Opbygning af et biogasanlæg Organisering af

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Information fra stambogskontoret - heste

Information fra stambogskontoret - heste FlexNyt LandboThy Silstrupparken 2 7700 Thisted tlf. 9618 5700 landbothy.dk CVR-nr. 41 94 67 17 Indhold Heste Information fra stambogskontoret heste God overvintring af græs Forstå reglerne om rådighed

Læs mere

Klimahandlingsplan 2012

Klimahandlingsplan 2012 Klimahandlingsplan 2012 KROGHSMINDE Lisbeth Arnbjerg & Jens Krogh Tarpvej 15 Strellev Denne klimahandlingsplan Denne klimahandlingsplan er en aftalt plan mellem konsulent og landmand om, hvad landmanden

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Lovtidende A. UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016

Lovtidende A. UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 Lovtidende A UDKAST til Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016 I medfør af 2, stk. 1, 9 og 10, 6, stk. 1 og 3-5, 7, 8, stk. 2, 10, stk. 2, 11, stk. 2 og 4-7, 11 a,

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

Opbevaring og formaling af korn.

Opbevaring og formaling af korn. Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform

Læs mere

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg

Energinet.dk. Juli 2012. FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Juli 2012 FAKTAARK BIOGAS - NOTAT Gård og Fælles Biogasanlæg PROJEKT Faktaark Biogas - notat Gård og Fælles Biogasanlæg Energinet.dk Projekt nr. 14.768.01 Dokument nr. 123164355 Version 3

Læs mere

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING

BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING UNIVERSITY DEPARTMENT OF ENGINEERING BEREGNING AF OMKOSTNINGER VED HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING Claus Grøn Sørensen Operations Management Institut for Ingeniørvidenskab 1 Indhold Håndteringskæder for husdyrgødning

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen

Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi. Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts- og samfundsøkonomi Brian H. Jacobsen Frederik M. Laugesen Alex Dubgaard Mikkel Bojesen 220 IFRO Rapport 220 Biogasproduktion i Danmark Vurderinger af drifts-

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A.

Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Beskrivelse af projekt Lemvig Biogas Organic, Pillevej 12, 7620 Lemvig Illustration af Lemvig Biogas Organic A.m.b.A. illustreret ved siden af det eksisterende Lemvig Biogasanlæg A.m.b.A. Billede af det

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

Biomasseproduktion på danske naturarealer

Biomasseproduktion på danske naturarealer Biomasseproduktion på danske naturarealer Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug Indhold 1. Introduktion. 1 2. Kvantificering af den årlige biomasseproduktion på danske naturarealer. 1 3. Vurdering af data

Læs mere

BIOGASPERSPEKTIVPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND. Juni 2012

BIOGASPERSPEKTIVPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND. Juni 2012 BIOGASPERSPEKTIVPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND Juni 2012 Kolofon: Planenergi 2012: Biogasperspektivplan for Region Midtjylland Denne rapport er udarbejdet af Jørgen L. Olesen, Planenergi for Agro Business

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

MODELVÆRKTØJ - BIOMASSE FRA MARKEN TIL VÆRKET I. KJÆRGAARD, M. STØCKLER, H. MORTENSEN, C.G. SØRENSEN OG K. TYBIRK DCA RAPPORT NR.

MODELVÆRKTØJ - BIOMASSE FRA MARKEN TIL VÆRKET I. KJÆRGAARD, M. STØCKLER, H. MORTENSEN, C.G. SØRENSEN OG K. TYBIRK DCA RAPPORT NR. MODELVÆRKTØJ - BIOMASSE FRA MARKEN TIL VÆRKET I. KJÆRGAARD, M. STØCKLER, H. MORTENSEN, C.G. SØRENSEN OG K. TYBIRK DCA RAPPORT NR. 050 DECEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmelder m.v. Anmelder Navn Adresse og e-mail Telefon nr. Ejer/ejere Husdyrbrugets ejendomme Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. Husdyrproduktion

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning

Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Ammoniaktab ved udbringning af forsuret gylle tilsat kvælstof i handelsgødning Torkild Birkmose, AgroTech Sven G. Sommer, Syddansk Universitet RAPPORT MARTS 2014 Ammoniaktab ved udbringning af forsuret

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere