STATUS PÅ KØBENHAVN FOR KØBENHAVN 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUS PÅ KØBENHAVN FOR KØBENHAVN 2015"

Transkript

1 STATUS PÅ KØBENHAVN NØGLETAL FOR KØBENHAVN 215

2 INDHOLD Status på København fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Rapporten inde holder nøgletal om Københavns Kommune og dens indbyggere på en lang række områder som befolkningsudvikling, erhverv og vækst, klima, uddannelse, sundhed, kommunal økonomi mv. I rapporten benchmarkes København med resten af landet, men også med de internationale storbyregioner. Nøgletallene udgør fakta, som kan danne baggrund for kommunens mål, strategier og øvrige politiske beslutninger. Fakta som også kan anvendes for kommunens sam arbejdspartnere og alle der har en interesse i København. KØBENHAVNS KOMMUNE BEFOLKNINGSUDVIKLING FLYTTEMØNSTRE PENDLING INDKOMST SOCIOØKONOMISK STATUS BOLIGER ERHVERV OG VÆKST BESKÆFTIGELSE 37 TRANSPORT 41 KLIMA, MILJØ OG BYLIV 48 UDDANNELSE 53 SUNDHED 58 TRYGHED 62 KØBENHAVNS KOMMUNE 65 SIDE 2 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDHOLD

3 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BEFOLKNINGS- UDVIKLING København vokser. Siden 1995 er vi blevet 23 pct. flere københavnere og befolkningsvæksten forventes at fortsætte frem mod 225. Udvikl ingen i København er en del af generel trend i de nordiske lande, hvor befolkningen søger mod de store byer.

4 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsudvikling og fremskrivning Befolkningen i Københavns Kommune er vokset fra 471. i 1995 til over 58. pr. 1. januar 215 og forventes at vokse med ca. 9. indbyggere frem mod 225. Figuren viser Københavns befolkningsudvikling samt den forventede udvikling frem til 225. Tal for 215 er et prognosetal, da der ved udgivelsestidspunktet Ikke foreligger et endeligt tal for 1. januar 215. ANTAL INDBYGGERE 8. BEFOLKNINGSUDVIKLING BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 7. Ca Ca Kilde: Danmarks Statistik, Københavns Kommune (214 befolkningsprognose). SIDE 4 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BEFOLKNINGSUDVIKLING

5 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningspyramide 214 I Københavns Kommune udgør de 2-39 årige en væsentlig højere andel af befolkningen end i hele landet. I København er der relativt få borgere blandt de 5+ årige sammenlignet med resten af landet. Figuren viser befolkningssammensætningen i København og hele landet pr. 1. januar 214 fordelt på 1-årige aldersintervaller. KØBENHAVN ALDER 9+ KVINDER I PCT. MÆND I PCT. HELE LANDET ALDER 9+ KVINDER I PCT. MÆND I PCT PCT PCT. Kilde: Danmarks Statistik, Københavns Kommune (214 befolkningsprognose). SIDE 5 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BEFOLKNINGSUDVIKLING

6 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsudvikling i bydelene Alle bydele i kommunen har haft befolkningsvækst i perioden. Amager Vest har haft den største vækst både i antal borgere og relativt, mens væksten relativt set har været lavest på Nørrebro. 16% 7372 pers. 1% 74 pers. 8% 323 pers. BISPEBJERG BRØNSHØJ-HUSUM ØSTERBRO 15% 685 pers. 8% 325 pers. VANLØSE 6% 4325 pers. NØRREBRO INDRE BY/ CHRISTIANSHAVN AMAGER ØST VALBY VESTERBRO /KONGENS ENGHAVE 1% 478 pers. 19% 9459 pers. AMAGER VEST 1% 465 pers. 39% pers. Kilde: Københavns Kommune. Kortet viser befolkningsudviklingen i København fordelt på bydele Udviklingen er angivet i både antal personer og procentvis vækst. SIDE 6 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BEFOLKNINGSUDVIKLING

7 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper Der forventes en tilvækst blandt børn og unge, personer i den arbejdsdygtige alder samt personer mellem 65 og 79 år i hvert år i perioden, mens de 8+ årige forventes at falde frem til 218 for herefter at stige. Befolkningsprognoser for nordeuropæiske storbyer Befolkningsvæksten forventes at være på nogenlunde samme niveau i København, Stockholm og Oslo frem mod 225, mens der forventes en beskeden vækst for Hamborg. Figuren viser Københavns befolkningsprognose frem til 225 fordelt på aldersgrupper. Den forventede udvikling er indekseret, så man kan sammenligne den relative udvikling i aldersgrupper. Figuren sammenligner befolkningsfremskrivningen for København med udvalgte nordeuropæiske storbyer. I alle tilfælde er der tale om tal for kommunen ekskl. den omkringliggende region. INDEKS (214=1) ÅRIGE ÅRIGE ÅRIGE + 8 ÅRIGE INDEKS (214=1) HAMBORG OSLO 17,3% STOCKHOLM KØBENHAVN 17,% 17,3% ,1% Kilde: Københavns Kommune. Oslos befolkningsfremskrivning er et gennemsnit af tre mulige vækstmønstre. Tal for Hamborg repræsenterer Hamborg by, uden opland. Kilde: Københavns Kommune, Statistik om Stockholm, Statistiks Sentralbyrå, Statistiches Amt für Hamburg und Schleswig-Holstein. SIDE 7 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BEFOLKNINGSUDVIKLING

8 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL FLYTTEMØNSTRE Befolkningsvæksten i København skyldes bl.a. en nettotilflytning, både fra de øvrige landsdele og fra resten af verden i særdeleshed USA og Nordeuropa. Tilflytterne er typisk voksne under 3 år.

9 FLYTTEMØNSTRE Flytninger til og fra København I 21 var både nettotilflytningen fra andre kommuner samt nettoindvandringen fra udlandet lav. I 27 var nettotilflytningen steget til personer, hvilket skyldes indvandring fra udlandet. I 213 steg nettotilflytningen til personer. Flytninger fordelt på alder De årige flytter markant mere end de øvrige aldersgrupper. Tilflytningen er endvidere betydeligt højere end fraflytningen for denne aldersgruppe. Fraflytningen fra København er større end tilflytningen i aldersgrupperne -6 år og 3-45 år. Tabellen viser antallet af henholdsvis til- og fraflyttere til Københavns Kommune fordelt på andre kommuner og udlandet Nettotilflytning fra andre kommuner Nettoindvandring fra andre lande Nettotilflytning i alt Figuren viser antallet af tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder i 213. Den stiplede linje angiver nettotilflytningen. Tilflyttere/fraflyttere er summen af tilflyttere/fraflyttere fra andre kommuner og indvandringer/udvandringer fra udlandet. ANTAL FLYTNINGER 8 6 TILFLYTNING FRAFLYTNING NETTOTILFLYTNING år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år Kilde: Danmarks Statistik. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. SIDE 9 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL FLYTTEMØNSTRE

10 FLYTTEMØNSTRE Top 5 over til- og fraflytning og ind- og udvandring Tilflytterne kommer fra nabokommunerne, men også fra store bykommuner som Aarhus og Odense. Fraflytterne flytter altovervejende til nabokommunerne. Både indvandrede og udvandrede borgere kommer fra/flytter især til USA samt lande i Nordeuropa. Tabellerne viser de kommuner og lande, hvor der var flest til- og fraflyttere til København i 213. ANDRE KOMMUNER UDLANDET Kommune Tilflyttere til København Kommune Fraflyttere fra København Land Indvandrere Land Udvandrere Frederiksberg Frederiksberg 7.49 Aarhus Gentofte Gentofte Gladsaxe Gladsaxe Hvidovre Odense Tårnby USA 2.21 USA Sverige Sverige Storbritannien Norge 986 Tyskland 1.26 Storbritannien 874 Norge 947 Tyskland 76 Ind- og udvandrere kan både være danske og udenlandske statsborgere. Kilde: Danmarks Statistik. SIDE 1 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL FLYTTEMØNSTRE

11 FLYTTEMØNSTRE Til- og fraflytteres indkomst i 212 fordelt på alder I gennemsnit havde tilflytterne i 212 en indkomst, som var 72. kr. lavere end fra flytterne. Forskellen mellem tilflytternes og fraflytternes indkomst er betydeligt mindre inden for aldersgrupper. Forskellen i gennemsnitlige indkomst skyldes derfor delvis, at det især er de ca. 2-årige, som flytter til byen, mens fraflytterne ofte er over 3 år. Figuren viser den gennemsnitlige indkomst fordelt på aldersgrupper blandt henholdsvis fraflyttere og tilflyttere. KR. 45 FRAFLYTTET TILFLYTTET I alt ALDER Indkomst er lig samlet indkomst der udgøres af de samlede indkomster før skat, samt inkl. beregnet lejeværdi og renteudgifter. Kilde: Københavns Kommune. SIDE 11 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL FLYTTEMØNSTRE

12 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL PENDLING Arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet er tæt integreret. 68 pct. af de beskæftigede indbyggere i kommunerne rundt om København arbejder ikke i deres bopælskommune. De mange pendlere medfører, at københavnske virksomheder hvert år udbetaler lønninger for 77 mia. kr., som beskattes i andre kommuner.

13 PENDLING Indpendling og udpendling Graden af pendling er væsentlig højere i hovedstadsområdet end resten af landet, fx arbejder 68 pct. af de beskæftigede i en anden kommune, mens det tilsvarende tal på landsplan er 46 pct. I Københavns Kommune pendler relativt få borgere ud af kommunen. Søjlerne til venstre viser, hvor mange pct. af arbejdspladserne i henholdsvis Københavns Kommune, hoved stadsområdet og hele landet, der er besat af borgere fra andre kommuner. Søjlerne til højre viser, hvor mange pct. af de beskæftigede indbyggere, der arbejder i andre kommuner. PCT. 8 ALLE KOMMUNER HOVEDSTADSOMRÅDET KØBENHAVN % 68% % 4% 38% 46% Indpendling Udpendling Data er fra 213. Hovedstadsområdet er de kommuner, som i tilskuds-og udligningssystemet indgår i hovedstadsudligningen (kommuner i Region Hovedstaden ekskl. Bornholm samt Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Lejre Kommuner). Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. SIDE 13 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL PENDLING

14 PENDLING Kommuner med arbejdspladsoverog -underskud Kortet viser antallet af arbejdspladser i en kommune i forhold til det beskæftigede antal indbyggere. Kommuner med en værdi over 1 har et overskud af arbejdspladser, mens kommuner under 1 har et arbejdspladsunderskud. Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt > Aalborg Thisted Rebild Allerød Vesthimmerlands Rudersdal Morsø Mariagerfjord Furesø Skive Lyngby-Taarbæk Egedal Randers Lemvig Struer < 75 Norddjurs Gentofte GladHerlev saxe Norddjurs Ballerup Viborg København Rødovre Roskilde Holstebro Albertslund Syddjurs Favrskov Frederiksberg Glostrup Høje-Taastrup Brøndby Silkeborg Hvidovre Herning Aarhus Ishøj Ikast-Brande Gribskov Skanderborg Ringkøbing-Skjern Vallensbæk Tårnby Helsingør Greve Halsnæs Fredensborg Dragør Hillerød Odder Horsens Hørsholm Allerød Frederikssund Samsø Odsherred Rudersdal Hedensted Billund Solrød Egedal Furesø København Vejle Holbæk Varde Kalundborg Lejre Roskilde Greve Fredericia Solrød Nordfyns Vejen Fanø Sorø Kerteminde Kolding Ringsted Køge Middelfart Esbjerg Odense Slagelse Stevns Faxe Assens Nyborg Næstved Bornholm Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Langeland Sønderborg Ærø Lolland Data er fra 213. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. Guldborgsund Kortet viser antallet af arbejdspladser i en kommune i forhold det b eskæftigede antal indbyggere. Kommuner med en værdi over 1 har et overskud af arbejdspladser, mens kommuner under 1 har et arbejdspladsunderskud. SIDE 14 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL PENDLING

15 PENDLING Andel job besat af egne indbyggere Kommunerne rundt om København har relativt få job, som er besat af kommunens egne borgere pga. et højt niveau af pendling i hovedstadsområdet. I resten af landet er den i nterne arbejdsstyrke i de fleste tilfælde væsentlig højere. Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Aalborg Thisted Rebild > 85 Vesthimmerlands Morsø Norddjurs Mariagerfjord Skive Randers Lemvig Struer < 55 Norddjurs Viborg Holstebro Syddjurs Favrskov Silkeborg Herning Aarhus Ikast-Brande Gribskov Skanderborg Ringkøbing-Skjern Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odder Horsens Hørsholm Allerød Frederikssund Samsø Odsherred Rudersdal Egedal Furesø Hedensted Billund København Vejle Holbæk Varde Kalundborg Lejre Roskilde Greve Fredericia Solrød Nordfyns Vejen Fanø Sorø Kerteminde Kolding Ringsted Køge Middelfart Esbjerg Odense Slagelse Stevns Faxe Assens Nyborg Næstved Bornholm Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Langeland Sønderborg Ærø Lolland Data er fra 213 Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. Guldborgsund Kortet viser andelen af job i kommunen, der er besat af egne indbyggere, den interne arbejdsstyrke. SIDE 15 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL PENDLING

16 PENDLING Pendling fordelt på uddannelsesniveau Ca. 6 pct. af de arbejdspladser, hvor de ansatte har erhvervsfaglig eller kort videre gående uddannelse, besættes af indpendlere. Der er dermed relativt få arbejdsplader i disse uddannelseskategorier, der er besat af kommunens egne borgere. Udpendlerne udgør for alle uddannelsesgrupper mellem 34 og 43 pct. af de beskæftigede indbyggere i København. Indkomst i andre kommuner fra arbejdspladser i København Mange borgere pendler dagligt til Københavns Kommune og aflønnes af virksomheder lokaliseret i kommunen, men beskattes i bopælskommunen. Indtægten for disse borgere kan opgøres til i alt 77 mia. kr., og den økonomiske aktivitet i København bidrager derfor i høj grad til beskatningsgrundlaget i andre kommuner, især i hovedstadsområdet. Figuren viser andelen af arbejdspladser i Københavns Kommune (fordelt på uddannelsesniveau), der varetages af indpendlere samt andelen af Københavns beskæftigede borgere (fordelt på uddannelsesniveau), der udpendler i 213. PCT ANDEL AF KØBENHAVNS BESKÆFTIGEDE, DER ER UDPENDLERE ANDEL AF KØBENHAVNS ARBEJDSPLADSER, DER VARETAGES AF INDPENDLERE Figuren viser de samlede lønindtægter, som er udbetalt at københavnske arbejdspladser, og som beskattes i andre kommuner. MIA. KR Ingen Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Bachelor el. mellemlang videregående Lang videregående Data er fra 213. Uddannelseskategorierne er ingen erhvervskompetencegivende uddannelse (udd.), gymnasial udd., erhvervsfaglig udd., KVU (kort videregående udd.), bachelor eller MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser. Kilde: Københavns Kommune. I alt Hovedstadsområdet Øvrige kommuner Data er fra 213. Hovedstadsområdet er de kommuner, som i tilskuds-og udligningssystemet indgår i hovedstadsudligningen (kommuner i Region Hovedstaden ekskl. Bornholm samt Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Lejre Kommuner). Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. I alt SIDE 16 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL PENDLING

17 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDKOMST Københavnernes gennemsnitlige indkomst er steget siden 23, og er i 213 lidt højere end landsgennemsnittet og gennemsnittet i 6-byerne. I samme periode er andelen af Københavnere, der falder inden for Økonomi- og Indenrigs ministeriets fattigdomsdefinition også steget.

18 INDKOMST Indkomst pr. indbygger 213 Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger i København er den højeste blandt 6-byerne og ligger også lidt over landsgennemsnittet. Niveauet er dog væsentligt lavere end for Gentofte, som er den kommune med det højeste gennemsnit. Indkomst pr. indbygger Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger er steget med 28 pct. siden 23. Siden 25/6 har den skattepligtige indkomst pr. indbygger i København ligget over landsgennemsnittet, dog er forskellen blevet mindre imellem 212 og 213. Figuren viser den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger i Københavns Kommune, et vægtet gennemsnit for de øvrige fem 6-byer, Gentofte Kommune og hele landet for 213. Figuren viser den 1-årige udvikling i den skattepligtige indkomst per indbygger imellem 23 og 213 for indbyggere i København, hele landet og et vægtet gennemsnit for de øvrige fem 6-byer. 1. KR KR HELE LANDET 6 BY GENNEMSNIT KØBENHAVN Gentofte København Hele landet Esbjerg Aarhus 6 by gennemsnit Aalborg Odense Randers Den skattepligtige indkomst er lig bruttoindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, den midlertidige pension og fradrag. 6-by er uden København Kilde: Danmarks Statistik Den skattepligtige indkomst er lig bruttoindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, den midlertidige pension og fradrag. 6-by gennemsnittet er uden København. Kilde: Danmarks Statistik SIDE 18 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDKOMST

19 INDKOMST Fordeling af indkomst på indkomstgrupper Indkomstfordelingen i København afspejler fordelingen i de øvrige 6-byer samt den nationale fordeling, dog med enkelte mindre afvigelser. København har f.eks. en større andel, der tjener under 1. kr., samt en mindre andel, som tjener mellem 2. og 3. kr. Figuren viser fordelingen af Københavns indbyggere i fem indkomstgrupper og sammenligner disse med landsgennemsnittet samt for de resterende 6 byer i 212. PCT % 5% 5% 1% 1% 1% 29% 25% 27% OVER 4. KR KR KR KR UNDER 1. KR % 37% 37% % 24% 22% Hele landet København 6 by gennemsnit 6-by gennemsnittet er uden København. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. Det bemærkes, at figurerne på de foregående sider viser den skattepligtige indkomst pr. indbygger. Pga. opgørelsesmetoderne kan der være forskel på Københavns niveau i forhold til sammenligningsgrundlaget i de to opgørelser. Kilde: Danmarks Statistik. SIDE 19 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDKOMST

20 INDKOMST Andel af befolkning i lavindkomstgruppen 212 Andelen af 3-64 årige indbyggere, der har en disponibel indkomst under 1. kr., er dobbelt så stor i København som i de øvrige 6-byer og resten af landet. Figuren viser andelen af 3-64 årige der i 212 havde en disponibel indkomst under 1. kr. Data for København er sammenlignet med de øvrige 6-byer samt hele landet. PCT. 12 1,9% ,6% 5,5% 4,9% 4,4% 5,4% 5,1% 5,2% 4 2 Hele landet København Odense Esbjerg Randers Aarhus Disponibel indkomst er indkomsten efter skat og renter. 6-by gennemsnittet er uden København Kilde. Danmarks Statistik. Aalborg 6 by gennemsnit SIDE 2 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDKOMST

21 INDKOMST Gennemsnitlig indkomst i Københavns bydele Den gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomst i København er 359. kroner. Halvdelen af Københavns bydele ligger over dette gennemsnit, hvor Indre By/Christianshavn har det højeste niveau. Den anden halvdel af Københavns bydele ligger under, hvor Bispebjerg har den laveste gennemsnitlige skattepligtige indkomst. Gennemsnitlig hustandsindkomst 212, 1. kr BRØNSHØJ-HUSUM BISPEBJERG ØSTERBRO VANLØSE NØRREBRO INDRE BY/ CHRISTIANSHAVN VALBY VESTERBRO /KONGENS ENGHAVE AMAGER ØST AMAGER VEST KR KR KR KR. 4.+ KR. Skattepligtig hustandsindkomst er defineret som summen af alle hustandsmedlemmers skattepligtig indkomst. Skattepligtig indkomst er lig bruttoindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, den særlige pensionsopsparing og ligningsmæssige fradrag. Kilde: Københavns Kommune. Kortet viser den gennemsnitlige skattepligtige hustandsindkomst fordelt på bydele i København. SIDE 21 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDKOMST

22 INDKOMST Fattigdom Imellem 22 og 212 er andelen af fattige borgere steget mere i København end i resten af landet. Andelen af fattige er steget 2,6 procentpoint imellem 22 og 212 i Københavns Kommune, mens den er steget med 1,4 procentpoint i hele landet. Figuren viser andelen af fattige borgere i Københavns Kommune og hele landet. PCT. 9 HELE LANDET KØBENHAVN 8 7,4% 7 6 4,7% 5 4 3,8% 3 2,4% Antallet af fattige er opgjort på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets (ØIM) fattigdomsdefinition og AE rådet. ØIM definerer økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har: a) Disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten, b) Nettoformue pr. voksen i familien på under 1. kr. c) At ingen over 17 år i familien er studerende. Derudover opdeler AE rådet fattige i hhv. 1 års fattige og økonomisk fattige, hvor 1 års fattige er udviser samme karaktaristika som defineret af ØIM i en 1 årig periode. Pga. afrundinger i figuren er der en lille afvigelse i forhold til udviklingen i procentpoint gengivet i den indledende tekst. Kilde: Danmarks Statistik, AE rådet. SIDE 22 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDKOMST

23 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL SOCIOØKONOMISK STATUS Det socioøkonomiske indeks har gennem flere år været faldende i København. Udsatte grupper som hjemløse, stofmisbrugere og langtidsledige er imidlertid stadig overrepræsenteret i København, hvorfor indekset fortsat ligger over landsgennemsnittet.

24 SOCIOØKONOMISK STATUS Socioøkonomisk indeks i Københavns Kommune Indekset er faldet væsentligt siden 27, hvor det udgjorde 144 i Københavns Kommune, mens det i 215 udgør 122. Udviklingen indikerer, at det sociale udgiftspres pr. borger er faldende i København. Socioøkonomisk indeks fordelt på bydele 213 Det socioøkonomiske indeks varierer betydeligt imellem bydelene. Det er højest i Kongens Enghave, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Kun to bydele, Vanløse og Indre By er under landsgennemsnittet på 1. Figuren viser udviklingen i Økonomi- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks over tid. Indekset er sammensat af 13 socioøkonomiske baggrundsvariable. Figuren viser Økonomi- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks fordelt på Københavns bydele. Indekset er sammensat af 13 socioøkonomiske baggrundsvariable. En høj værdi indikerer et højt socialt udgiftspres. SOCIOØKONOMISK INDEKS (HELE LANDET = 1) SOCIOØKONOMISK INDEKS (HELE LANDET = 1) Kongens Enghave Brønshøj- Husum Bispebjerg 179 Nørrebro Valby København Amager Vest Amager Øst Chr.havn Vesterbro 11 Østerbro Vanløse Indre By Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kilde: Enge beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriet samt KS københavnerdata 213. SIDE 24 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL SOCIOØKONOMISK STATUS

25 SOCIOØKONOMISK STATUS Sociale nøgletal Københavns Kommune er udfordret af en række sociale problemstillinger. København er hjem for ca. 1 pct. af befolkningen, men byen har højere andele af borgere der lever med diverse sociale problemer såsom arbejdsløshed, stofmisbrug og mangel på bolig. Tabellen viser Københavns Kommunes procentvise landsandel af udvalgte sociale problemstillinger i 213. Social udfordring Langtidsledige Hjemløse Stofmisbrugere* Narkorelaterede dødsfald Antal udsættelser Andel 17 pct. 28 pct. 25 pct. 23 pct. 17 pct. *Sidste gengivelse af omfanget af stofmisbrug i Danmark var i 21. Kilde: Danmarks Statistik, Københavs kommune og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Sundhedsstyrelsen og Domstolene. SIDE 25 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL SOCIOØKONOMISK STATUS

26 SOCIOØKONOMISK STATUS Boliganvisninger til udsatte københavnere København har en målsætning om, at 1. udsatte københavnere får anvist en bolig i 217. Det forventede antal anvisninger i 214 er 85. Figuren viser den årlige målsætning om antal anvisninger via den boligsociale anvisning i København i perioden samt baseline fra 213 og forventet antal anvisninger i 214. ANTAL BOLIGANVISNINGER 12 MÅLSÆTNING BASELINE/PROGNOSE ÅR Københavnermål: Social mobilitet (1. udsatte københavnere får anvist en bolig i 217.) Målsætningen tager ikke højde for prisudviklingen på almene boliger generelt, hvilket påvirker de indstillede københavneres mulighed for at betale de anviste boliger. En anvist bolig svarer til, at personen er flyttet ind i boligen. Kilde: Boliganvisningssystemet, Socialforvaltningen, Københavns Kommune. SIDE 26 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL SOCIOØKONOMISK STATUS

27 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BOLIGER Den kraftige befolkningsvækst i København har sat boligmarkedet under pres. Siden 1993 er boligpriserne i København femdoblet. Københavns Kommune har i samarbejde med de almene boligorganisationer intensiveret arbejdet med at bygge almene boliger. Siden 211 er 71 nye almene boliger blevet taget i brug.

28 BOLIGER Udvikling i boligpriser Den gennemsnitlige kvadratmeterpris er steget mere i København i perioden 1993 til 213 end i de øvrige 6-byer og i hele landet. Huspriser i de københavnske postnumre I perioden 23 til 213 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris i samtlige bydele steget med 3 pct. eller derover. På Østerbro er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget med over 7 pct. I en sammenlignelig periode er lønnen i Danmark steget ca. 27 pct. Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel/rækkehuse og ejerlejligheder i 1993 og 213 i København, de øvrige 6-byer og hele landet. Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for Københavnske postnumre samt udviklingen i denne mellem 23 og 213. KVADRATMETER PRIS, KR Bydel Gnm. Kvadratmeterpris i 213 (kr.) Prisstigning 3 13 (pct.) København K % København V % 21 København Ø % København N % 23 København S % 24 København NV % 245 København SV % 25 Valby % 27 Brønshøj % 272 Vanløse % Hele landet København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg Feriehuse er ikke inkluderet. Priser er løbende. Kilde: Realkreditrådet Gennemsnitlige kvadratmeterpriser er udregnet på baggrund af kvartalsdata for bolighandler. 5 handler skal være foretaget før en kvartalspris registreres. I tilfælde hvor der for nogle kvartaler i et år ikke er registreret en kvadratmeterpris, er gennemsnittet udregnet på baggrund af kvadratmeterprisen i de resterende kvartaler. Feriehuse er ikke inkluderet. Priser er løbende. Lønudvikling er imellem 1. kvartal 25 og 4. kvartal 213. Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Statistik SIDE 28 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BOLIGER

29 BOLIGER Boliger fordelt på ejerformer Fra 28 til 214 er antallet af private udlejningsboliger steget, mens antallet af private ejerboliger og boliger ejet af staten eller kommuner er faldet. EJERBOLIG PRIVAT ANDELSBOLIGFORENING STAT ELLER KOMMUNE PRIVAT UDLEJNING ALMENE BOLIGER Figurerne viser det samlede antal boliger fordelt på ejerformer i 28 og 214. Der er tale om nettoudviklingen i ejerformerne, dvs. at både nybyggeri og og evt. sammenlægninger og nedrivninger af lejligheder mv. er talt med (2%) 5.59(2%) 6.13 (2%) (19%) (33%) (33%) (24%) (26%) (2%) 6.249(2%) Antal boliger er absolutte antal boliger. Kilde: Københavns Kommunes statistikbank SIDE 29 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BOLIGER

30 BOLIGER Nye almene boliger I perioden 211 til 214 er der ibrugtaget 71 nye almene boliger. Nye ungdomsboliger almene og private I perioden 211 til 214 er der ibrugtaget 345 nye ungdomsboliger. Figuren viser antallet af nye, ibrugtagne almene boliger pr. år. Evt. nedgang i antallet af almene boliger som følge af sammenlægninger mv. fremgår ikke. Figuren viser antal færdiggjorte, ibrugtagne ungdomsboliger pr. år. Både private og almene indgår. ANTAL ALMENE BOLIGER 25 ANTAL UNGDOMSBOLIGER Der er kun tale om ibrugtagede boliger. Der kan derfor være almene boliger, der er færdigbyggede, men som ikke har opnået ibrugtagningstilladelse eller registrering i BBR. Disse boliger vil blive talt med i det efterfølgende år. Kilde: Københavns Kommune *Opgørelsen for 214 er stadig usikker, da der i begyndelsen af 215 kan blive foretaget ekstra registringer vedr Kilde: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bygninger. SIDE 3 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BOLIGER

31 BOLIGER Årligt antal opførte m 2 erhvervsbyggeri I København er der i perioden opført ca. 84. m2 erhvervsbyggeri. Med over 6. nye m2 til kontor, handel, lager, offentlig administration har denne branche fået opført flest m2 erhvervsbyggeri i perioden. Tabellen viser samlede antal m2 færdigjort erhvervsbyggeri fordelt på brancher i perioden 28 til 213. Tallet dækker perioden 28 til 3. kvt 213. M I alt Fabrikker, værksteder og lign El-,gas-,vand- og varmeværker Anden bygning til produktion Transport- eller garageanlæg Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. Bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og lign Uspec. transport og handel I alt I tabellen er bygninger til offentlig administration medtaget, men øvrige offentlige bygninger er ikke medtaget. Data er fuldførte etage kvadratmeter, der har opnået ibrugtagningstilladelse og registreret i BBR. Kilde: Danmarks Statstik SIDE 31 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BOLIGER

32 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL ERHVERV OG VÆKST København blev hårdt ramt af den finansielle krise, og væksten i regionen har bl.a. derfor de seneste år været lavere end i sammenlignelige internationale regioner. Der er dog tegn på bedring i økonomien; antallet af private arbejdspladser er næsten tilbage på niveauet før krisen og de udenlandske virksomheders aktivitet i hovedstadsregionen er stigende.

33 ERHVERV OG VÆKST Økonomisk vækst i BNP i nærtliggende storbyområder Greater Copenhagen regionen (Region Hovedstaden og Region Sjælland), er siden 2 vokset langsommere, sammenlignet med flere af de nærliggende storbyregioner. Stockholm har haft den højeste vækst i perioden på 36 pct. mod 8 pct. i Greater Copenhagen. Økonomisk vækst i København I København har den økonomiske vækst siden 2 i gennemsnit været 2,1 pct. årligt. I 212 var væksten 2,2 pct. Københavns Kommune har en målsætning om, at væksten årligt skal være 5 pct. frem mod 22. Figuren viser den økonomiske vækst i Greater Copenhagen (Region Hovedstaden og Region Sjælland), Malmø-Sydsverige, Hamborg, Berlin, Stockholm og Oslo fra 2 til 211. Figuren viser den årlige BNP vækst i pct. INDEKS 2 = ,9 PCT. 9 8 MÅLSÆTNING GNS. VÆKST FAKTISK VÆKST ,5 111,4 19,8 18, % 2,1% 2,2% 9 8 STOCKHOLM MALMØ-SYDSVERIGE BERLIN HAMBURG GREATER COPENHAGEN Malmø-Sydsverige dækker over Skåne og Blekinge. Væksten er opgjort pba. OECDs BNP data for subnationale regioner. BNP er opgjort i faste priser (25) Kilde: OECD Københavnermål: Erhverv og vækst. Væksten i BNP er opgjort i faste priser. Kilde: Særkørsel for Københavns Kommune af Danmarks Statistiks Regionale regnskaber 212 SIDE 33 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL ERHVERV OG VÆKST

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet

Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 92 3 Produktivitet, arbejdspladser og mobilitet 93 94 Sammenfatning Danmark er en lille åben økonomi uden store naturressourcer og med høje mindstelønninger. Det er forhold, der stiller store krav til

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014

FOKUSPUNKTER. DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 FOKUSPUNKTER DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Fokuspunkter DA-bidrag til de lokale beskæftigelsesplaner 2014 Dansk Arbejdsgiverforening Redaktionen er afsluttet marts 2013 Grafisk tilrettelæggelse:

Læs mere

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport

Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Udviklingen i cykelandelen i kommunerne Af Thomas Sick Nielsen, Hjalmar Christiansen, Carsten Jensen, Britt Zoëga Skougaard, DTU Transport Cyklen er med knap 15% af alle ture en vigtig del af det danske

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere