STATUS PÅ KØBENHAVN FOR KØBENHAVN 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STATUS PÅ KØBENHAVN FOR KØBENHAVN 2015"

Transkript

1 STATUS PÅ KØBENHAVN NØGLETAL FOR KØBENHAVN 215

2 INDHOLD Status på København fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Rapporten inde holder nøgletal om Københavns Kommune og dens indbyggere på en lang række områder som befolkningsudvikling, erhverv og vækst, klima, uddannelse, sundhed, kommunal økonomi mv. I rapporten benchmarkes København med resten af landet, men også med de internationale storbyregioner. Nøgletallene udgør fakta, som kan danne baggrund for kommunens mål, strategier og øvrige politiske beslutninger. Fakta som også kan anvendes for kommunens sam arbejdspartnere og alle der har en interesse i København. KØBENHAVNS KOMMUNE BEFOLKNINGSUDVIKLING FLYTTEMØNSTRE PENDLING INDKOMST SOCIOØKONOMISK STATUS BOLIGER ERHVERV OG VÆKST BESKÆFTIGELSE 37 TRANSPORT 41 KLIMA, MILJØ OG BYLIV 48 UDDANNELSE 53 SUNDHED 58 TRYGHED 62 KØBENHAVNS KOMMUNE 65 SIDE 2 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDHOLD

3 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BEFOLKNINGS- UDVIKLING København vokser. Siden 1995 er vi blevet 23 pct. flere københavnere og befolkningsvæksten forventes at fortsætte frem mod 225. Udvikl ingen i København er en del af generel trend i de nordiske lande, hvor befolkningen søger mod de store byer.

4 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsudvikling og fremskrivning Befolkningen i Københavns Kommune er vokset fra 471. i 1995 til over 58. pr. 1. januar 215 og forventes at vokse med ca. 9. indbyggere frem mod 225. Figuren viser Københavns befolkningsudvikling samt den forventede udvikling frem til 225. Tal for 215 er et prognosetal, da der ved udgivelsestidspunktet Ikke foreligger et endeligt tal for 1. januar 215. ANTAL INDBYGGERE 8. BEFOLKNINGSUDVIKLING BEFOLKNINGSFREMSKRIVNING 7. Ca Ca Kilde: Danmarks Statistik, Københavns Kommune (214 befolkningsprognose). SIDE 4 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BEFOLKNINGSUDVIKLING

5 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningspyramide 214 I Københavns Kommune udgør de 2-39 årige en væsentlig højere andel af befolkningen end i hele landet. I København er der relativt få borgere blandt de 5+ årige sammenlignet med resten af landet. Figuren viser befolkningssammensætningen i København og hele landet pr. 1. januar 214 fordelt på 1-årige aldersintervaller. KØBENHAVN ALDER 9+ KVINDER I PCT. MÆND I PCT. HELE LANDET ALDER 9+ KVINDER I PCT. MÆND I PCT PCT PCT. Kilde: Danmarks Statistik, Københavns Kommune (214 befolkningsprognose). SIDE 5 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BEFOLKNINGSUDVIKLING

6 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsudvikling i bydelene Alle bydele i kommunen har haft befolkningsvækst i perioden. Amager Vest har haft den største vækst både i antal borgere og relativt, mens væksten relativt set har været lavest på Nørrebro. 16% 7372 pers. 1% 74 pers. 8% 323 pers. BISPEBJERG BRØNSHØJ-HUSUM ØSTERBRO 15% 685 pers. 8% 325 pers. VANLØSE 6% 4325 pers. NØRREBRO INDRE BY/ CHRISTIANSHAVN AMAGER ØST VALBY VESTERBRO /KONGENS ENGHAVE 1% 478 pers. 19% 9459 pers. AMAGER VEST 1% 465 pers. 39% pers. Kilde: Københavns Kommune. Kortet viser befolkningsudviklingen i København fordelt på bydele Udviklingen er angivet i både antal personer og procentvis vækst. SIDE 6 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BEFOLKNINGSUDVIKLING

7 BEFOLKNINGSUDVIKLING Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper Der forventes en tilvækst blandt børn og unge, personer i den arbejdsdygtige alder samt personer mellem 65 og 79 år i hvert år i perioden, mens de 8+ årige forventes at falde frem til 218 for herefter at stige. Befolkningsprognoser for nordeuropæiske storbyer Befolkningsvæksten forventes at være på nogenlunde samme niveau i København, Stockholm og Oslo frem mod 225, mens der forventes en beskeden vækst for Hamborg. Figuren viser Københavns befolkningsprognose frem til 225 fordelt på aldersgrupper. Den forventede udvikling er indekseret, så man kan sammenligne den relative udvikling i aldersgrupper. Figuren sammenligner befolkningsfremskrivningen for København med udvalgte nordeuropæiske storbyer. I alle tilfælde er der tale om tal for kommunen ekskl. den omkringliggende region. INDEKS (214=1) ÅRIGE ÅRIGE ÅRIGE + 8 ÅRIGE INDEKS (214=1) HAMBORG OSLO 17,3% STOCKHOLM KØBENHAVN 17,% 17,3% ,1% Kilde: Københavns Kommune. Oslos befolkningsfremskrivning er et gennemsnit af tre mulige vækstmønstre. Tal for Hamborg repræsenterer Hamborg by, uden opland. Kilde: Københavns Kommune, Statistik om Stockholm, Statistiks Sentralbyrå, Statistiches Amt für Hamburg und Schleswig-Holstein. SIDE 7 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BEFOLKNINGSUDVIKLING

8 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL FLYTTEMØNSTRE Befolkningsvæksten i København skyldes bl.a. en nettotilflytning, både fra de øvrige landsdele og fra resten af verden i særdeleshed USA og Nordeuropa. Tilflytterne er typisk voksne under 3 år.

9 FLYTTEMØNSTRE Flytninger til og fra København I 21 var både nettotilflytningen fra andre kommuner samt nettoindvandringen fra udlandet lav. I 27 var nettotilflytningen steget til personer, hvilket skyldes indvandring fra udlandet. I 213 steg nettotilflytningen til personer. Flytninger fordelt på alder De årige flytter markant mere end de øvrige aldersgrupper. Tilflytningen er endvidere betydeligt højere end fraflytningen for denne aldersgruppe. Fraflytningen fra København er større end tilflytningen i aldersgrupperne -6 år og 3-45 år. Tabellen viser antallet af henholdsvis til- og fraflyttere til Københavns Kommune fordelt på andre kommuner og udlandet Nettotilflytning fra andre kommuner Nettoindvandring fra andre lande Nettotilflytning i alt Figuren viser antallet af tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder i 213. Den stiplede linje angiver nettotilflytningen. Tilflyttere/fraflyttere er summen af tilflyttere/fraflyttere fra andre kommuner og indvandringer/udvandringer fra udlandet. ANTAL FLYTNINGER 8 6 TILFLYTNING FRAFLYTNING NETTOTILFLYTNING år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 1 år Kilde: Danmarks Statistik. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. SIDE 9 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL FLYTTEMØNSTRE

10 FLYTTEMØNSTRE Top 5 over til- og fraflytning og ind- og udvandring Tilflytterne kommer fra nabokommunerne, men også fra store bykommuner som Aarhus og Odense. Fraflytterne flytter altovervejende til nabokommunerne. Både indvandrede og udvandrede borgere kommer fra/flytter især til USA samt lande i Nordeuropa. Tabellerne viser de kommuner og lande, hvor der var flest til- og fraflyttere til København i 213. ANDRE KOMMUNER UDLANDET Kommune Tilflyttere til København Kommune Fraflyttere fra København Land Indvandrere Land Udvandrere Frederiksberg Frederiksberg 7.49 Aarhus Gentofte Gentofte Gladsaxe Gladsaxe Hvidovre Odense Tårnby USA 2.21 USA Sverige Sverige Storbritannien Norge 986 Tyskland 1.26 Storbritannien 874 Norge 947 Tyskland 76 Ind- og udvandrere kan både være danske og udenlandske statsborgere. Kilde: Danmarks Statistik. SIDE 1 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL FLYTTEMØNSTRE

11 FLYTTEMØNSTRE Til- og fraflytteres indkomst i 212 fordelt på alder I gennemsnit havde tilflytterne i 212 en indkomst, som var 72. kr. lavere end fra flytterne. Forskellen mellem tilflytternes og fraflytternes indkomst er betydeligt mindre inden for aldersgrupper. Forskellen i gennemsnitlige indkomst skyldes derfor delvis, at det især er de ca. 2-årige, som flytter til byen, mens fraflytterne ofte er over 3 år. Figuren viser den gennemsnitlige indkomst fordelt på aldersgrupper blandt henholdsvis fraflyttere og tilflyttere. KR. 45 FRAFLYTTET TILFLYTTET I alt ALDER Indkomst er lig samlet indkomst der udgøres af de samlede indkomster før skat, samt inkl. beregnet lejeværdi og renteudgifter. Kilde: Københavns Kommune. SIDE 11 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL FLYTTEMØNSTRE

12 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL PENDLING Arbejdsmarkedet i hovedstadsområdet er tæt integreret. 68 pct. af de beskæftigede indbyggere i kommunerne rundt om København arbejder ikke i deres bopælskommune. De mange pendlere medfører, at københavnske virksomheder hvert år udbetaler lønninger for 77 mia. kr., som beskattes i andre kommuner.

13 PENDLING Indpendling og udpendling Graden af pendling er væsentlig højere i hovedstadsområdet end resten af landet, fx arbejder 68 pct. af de beskæftigede i en anden kommune, mens det tilsvarende tal på landsplan er 46 pct. I Københavns Kommune pendler relativt få borgere ud af kommunen. Søjlerne til venstre viser, hvor mange pct. af arbejdspladserne i henholdsvis Københavns Kommune, hoved stadsområdet og hele landet, der er besat af borgere fra andre kommuner. Søjlerne til højre viser, hvor mange pct. af de beskæftigede indbyggere, der arbejder i andre kommuner. PCT. 8 ALLE KOMMUNER HOVEDSTADSOMRÅDET KØBENHAVN % 68% % 4% 38% 46% Indpendling Udpendling Data er fra 213. Hovedstadsområdet er de kommuner, som i tilskuds-og udligningssystemet indgår i hovedstadsudligningen (kommuner i Region Hovedstaden ekskl. Bornholm samt Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Lejre Kommuner). Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. SIDE 13 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL PENDLING

14 PENDLING Kommuner med arbejdspladsoverog -underskud Kortet viser antallet af arbejdspladser i en kommune i forhold til det beskæftigede antal indbyggere. Kommuner med en værdi over 1 har et overskud af arbejdspladser, mens kommuner under 1 har et arbejdspladsunderskud. Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt > Aalborg Thisted Rebild Allerød Vesthimmerlands Rudersdal Morsø Mariagerfjord Furesø Skive Lyngby-Taarbæk Egedal Randers Lemvig Struer < 75 Norddjurs Gentofte GladHerlev saxe Norddjurs Ballerup Viborg København Rødovre Roskilde Holstebro Albertslund Syddjurs Favrskov Frederiksberg Glostrup Høje-Taastrup Brøndby Silkeborg Hvidovre Herning Aarhus Ishøj Ikast-Brande Gribskov Skanderborg Ringkøbing-Skjern Vallensbæk Tårnby Helsingør Greve Halsnæs Fredensborg Dragør Hillerød Odder Horsens Hørsholm Allerød Frederikssund Samsø Odsherred Rudersdal Hedensted Billund Solrød Egedal Furesø København Vejle Holbæk Varde Kalundborg Lejre Roskilde Greve Fredericia Solrød Nordfyns Vejen Fanø Sorø Kerteminde Kolding Ringsted Køge Middelfart Esbjerg Odense Slagelse Stevns Faxe Assens Nyborg Næstved Bornholm Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Langeland Sønderborg Ærø Lolland Data er fra 213. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. Guldborgsund Kortet viser antallet af arbejdspladser i en kommune i forhold det b eskæftigede antal indbyggere. Kommuner med en værdi over 1 har et overskud af arbejdspladser, mens kommuner under 1 har et arbejdspladsunderskud. SIDE 14 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL PENDLING

15 PENDLING Andel job besat af egne indbyggere Kommunerne rundt om København har relativt få job, som er besat af kommunens egne borgere pga. et højt niveau af pendling i hovedstadsområdet. I resten af landet er den i nterne arbejdsstyrke i de fleste tilfælde væsentlig højere. Hjørring Frederikshavn Læsø Brønderslev Jammerbugt Aalborg Thisted Rebild > 85 Vesthimmerlands Morsø Norddjurs Mariagerfjord Skive Randers Lemvig Struer < 55 Norddjurs Viborg Holstebro Syddjurs Favrskov Silkeborg Herning Aarhus Ikast-Brande Gribskov Skanderborg Ringkøbing-Skjern Helsingør Halsnæs Fredensborg Hillerød Odder Horsens Hørsholm Allerød Frederikssund Samsø Odsherred Rudersdal Egedal Furesø Hedensted Billund København Vejle Holbæk Varde Kalundborg Lejre Roskilde Greve Fredericia Solrød Nordfyns Vejen Fanø Sorø Kerteminde Kolding Ringsted Køge Middelfart Esbjerg Odense Slagelse Stevns Faxe Assens Nyborg Næstved Bornholm Haderslev Faaborg-Midtfyn Svendborg Vordingborg Tønder Aabenraa Langeland Sønderborg Ærø Lolland Data er fra 213 Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. Guldborgsund Kortet viser andelen af job i kommunen, der er besat af egne indbyggere, den interne arbejdsstyrke. SIDE 15 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL PENDLING

16 PENDLING Pendling fordelt på uddannelsesniveau Ca. 6 pct. af de arbejdspladser, hvor de ansatte har erhvervsfaglig eller kort videre gående uddannelse, besættes af indpendlere. Der er dermed relativt få arbejdsplader i disse uddannelseskategorier, der er besat af kommunens egne borgere. Udpendlerne udgør for alle uddannelsesgrupper mellem 34 og 43 pct. af de beskæftigede indbyggere i København. Indkomst i andre kommuner fra arbejdspladser i København Mange borgere pendler dagligt til Københavns Kommune og aflønnes af virksomheder lokaliseret i kommunen, men beskattes i bopælskommunen. Indtægten for disse borgere kan opgøres til i alt 77 mia. kr., og den økonomiske aktivitet i København bidrager derfor i høj grad til beskatningsgrundlaget i andre kommuner, især i hovedstadsområdet. Figuren viser andelen af arbejdspladser i Københavns Kommune (fordelt på uddannelsesniveau), der varetages af indpendlere samt andelen af Københavns beskæftigede borgere (fordelt på uddannelsesniveau), der udpendler i 213. PCT ANDEL AF KØBENHAVNS BESKÆFTIGEDE, DER ER UDPENDLERE ANDEL AF KØBENHAVNS ARBEJDSPLADSER, DER VARETAGES AF INDPENDLERE Figuren viser de samlede lønindtægter, som er udbetalt at københavnske arbejdspladser, og som beskattes i andre kommuner. MIA. KR Ingen Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Bachelor el. mellemlang videregående Lang videregående Data er fra 213. Uddannelseskategorierne er ingen erhvervskompetencegivende uddannelse (udd.), gymnasial udd., erhvervsfaglig udd., KVU (kort videregående udd.), bachelor eller MVU (mellemlang videregående udd.), LVU (lang videregående udd.) og alle uddannelser. Kilde: Københavns Kommune. I alt Hovedstadsområdet Øvrige kommuner Data er fra 213. Hovedstadsområdet er de kommuner, som i tilskuds-og udligningssystemet indgår i hovedstadsudligningen (kommuner i Region Hovedstaden ekskl. Bornholm samt Greve, Køge, Roskilde, Solrød, Stevns og Lejre Kommuner). Kilde: Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik. I alt SIDE 16 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL PENDLING

17 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDKOMST Københavnernes gennemsnitlige indkomst er steget siden 23, og er i 213 lidt højere end landsgennemsnittet og gennemsnittet i 6-byerne. I samme periode er andelen af Københavnere, der falder inden for Økonomi- og Indenrigs ministeriets fattigdomsdefinition også steget.

18 INDKOMST Indkomst pr. indbygger 213 Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger i København er den højeste blandt 6-byerne og ligger også lidt over landsgennemsnittet. Niveauet er dog væsentligt lavere end for Gentofte, som er den kommune med det højeste gennemsnit. Indkomst pr. indbygger Den gennemsnitlige indkomst pr. indbygger er steget med 28 pct. siden 23. Siden 25/6 har den skattepligtige indkomst pr. indbygger i København ligget over landsgennemsnittet, dog er forskellen blevet mindre imellem 212 og 213. Figuren viser den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger i Københavns Kommune, et vægtet gennemsnit for de øvrige fem 6-byer, Gentofte Kommune og hele landet for 213. Figuren viser den 1-årige udvikling i den skattepligtige indkomst per indbygger imellem 23 og 213 for indbyggere i København, hele landet og et vægtet gennemsnit for de øvrige fem 6-byer. 1. KR KR HELE LANDET 6 BY GENNEMSNIT KØBENHAVN Gentofte København Hele landet Esbjerg Aarhus 6 by gennemsnit Aalborg Odense Randers Den skattepligtige indkomst er lig bruttoindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, den midlertidige pension og fradrag. 6-by er uden København Kilde: Danmarks Statistik Den skattepligtige indkomst er lig bruttoindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, den midlertidige pension og fradrag. 6-by gennemsnittet er uden København. Kilde: Danmarks Statistik SIDE 18 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDKOMST

19 INDKOMST Fordeling af indkomst på indkomstgrupper Indkomstfordelingen i København afspejler fordelingen i de øvrige 6-byer samt den nationale fordeling, dog med enkelte mindre afvigelser. København har f.eks. en større andel, der tjener under 1. kr., samt en mindre andel, som tjener mellem 2. og 3. kr. Figuren viser fordelingen af Københavns indbyggere i fem indkomstgrupper og sammenligner disse med landsgennemsnittet samt for de resterende 6 byer i 212. PCT % 5% 5% 1% 1% 1% 29% 25% 27% OVER 4. KR KR KR KR UNDER 1. KR % 37% 37% % 24% 22% Hele landet København 6 by gennemsnit 6-by gennemsnittet er uden København. Den disponible indkomst er defineret som indkomst efter skat og renter. Det bemærkes, at figurerne på de foregående sider viser den skattepligtige indkomst pr. indbygger. Pga. opgørelsesmetoderne kan der være forskel på Københavns niveau i forhold til sammenligningsgrundlaget i de to opgørelser. Kilde: Danmarks Statistik. SIDE 19 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDKOMST

20 INDKOMST Andel af befolkning i lavindkomstgruppen 212 Andelen af 3-64 årige indbyggere, der har en disponibel indkomst under 1. kr., er dobbelt så stor i København som i de øvrige 6-byer og resten af landet. Figuren viser andelen af 3-64 årige der i 212 havde en disponibel indkomst under 1. kr. Data for København er sammenlignet med de øvrige 6-byer samt hele landet. PCT. 12 1,9% ,6% 5,5% 4,9% 4,4% 5,4% 5,1% 5,2% 4 2 Hele landet København Odense Esbjerg Randers Aarhus Disponibel indkomst er indkomsten efter skat og renter. 6-by gennemsnittet er uden København Kilde. Danmarks Statistik. Aalborg 6 by gennemsnit SIDE 2 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDKOMST

21 INDKOMST Gennemsnitlig indkomst i Københavns bydele Den gennemsnitlige skattepligtige husstandsindkomst i København er 359. kroner. Halvdelen af Københavns bydele ligger over dette gennemsnit, hvor Indre By/Christianshavn har det højeste niveau. Den anden halvdel af Københavns bydele ligger under, hvor Bispebjerg har den laveste gennemsnitlige skattepligtige indkomst. Gennemsnitlig hustandsindkomst 212, 1. kr BRØNSHØJ-HUSUM BISPEBJERG ØSTERBRO VANLØSE NØRREBRO INDRE BY/ CHRISTIANSHAVN VALBY VESTERBRO /KONGENS ENGHAVE AMAGER ØST AMAGER VEST KR KR KR KR. 4.+ KR. Skattepligtig hustandsindkomst er defineret som summen af alle hustandsmedlemmers skattepligtig indkomst. Skattepligtig indkomst er lig bruttoindkomsten fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, den særlige pensionsopsparing og ligningsmæssige fradrag. Kilde: Københavns Kommune. Kortet viser den gennemsnitlige skattepligtige hustandsindkomst fordelt på bydele i København. SIDE 21 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDKOMST

22 INDKOMST Fattigdom Imellem 22 og 212 er andelen af fattige borgere steget mere i København end i resten af landet. Andelen af fattige er steget 2,6 procentpoint imellem 22 og 212 i Københavns Kommune, mens den er steget med 1,4 procentpoint i hele landet. Figuren viser andelen af fattige borgere i Københavns Kommune og hele landet. PCT. 9 HELE LANDET KØBENHAVN 8 7,4% 7 6 4,7% 5 4 3,8% 3 2,4% Antallet af fattige er opgjort på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets (ØIM) fattigdomsdefinition og AE rådet. ØIM definerer økonomisk fattige som personer, der tre år i træk har: a) Disponibel indkomst under halvdelen af medianindkomsten, b) Nettoformue pr. voksen i familien på under 1. kr. c) At ingen over 17 år i familien er studerende. Derudover opdeler AE rådet fattige i hhv. 1 års fattige og økonomisk fattige, hvor 1 års fattige er udviser samme karaktaristika som defineret af ØIM i en 1 årig periode. Pga. afrundinger i figuren er der en lille afvigelse i forhold til udviklingen i procentpoint gengivet i den indledende tekst. Kilde: Danmarks Statistik, AE rådet. SIDE 22 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL INDKOMST

23 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL SOCIOØKONOMISK STATUS Det socioøkonomiske indeks har gennem flere år været faldende i København. Udsatte grupper som hjemløse, stofmisbrugere og langtidsledige er imidlertid stadig overrepræsenteret i København, hvorfor indekset fortsat ligger over landsgennemsnittet.

24 SOCIOØKONOMISK STATUS Socioøkonomisk indeks i Københavns Kommune Indekset er faldet væsentligt siden 27, hvor det udgjorde 144 i Københavns Kommune, mens det i 215 udgør 122. Udviklingen indikerer, at det sociale udgiftspres pr. borger er faldende i København. Socioøkonomisk indeks fordelt på bydele 213 Det socioøkonomiske indeks varierer betydeligt imellem bydelene. Det er højest i Kongens Enghave, Brønshøj-Husum og Bispebjerg. Kun to bydele, Vanløse og Indre By er under landsgennemsnittet på 1. Figuren viser udviklingen i Økonomi- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks over tid. Indekset er sammensat af 13 socioøkonomiske baggrundsvariable. Figuren viser Økonomi- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks fordelt på Københavns bydele. Indekset er sammensat af 13 socioøkonomiske baggrundsvariable. En høj værdi indikerer et højt socialt udgiftspres. SOCIOØKONOMISK INDEKS (HELE LANDET = 1) SOCIOØKONOMISK INDEKS (HELE LANDET = 1) Kongens Enghave Brønshøj- Husum Bispebjerg 179 Nørrebro Valby København Amager Vest Amager Øst Chr.havn Vesterbro 11 Østerbro Vanløse Indre By Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kilde: Enge beregninger på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriet samt KS københavnerdata 213. SIDE 24 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL SOCIOØKONOMISK STATUS

25 SOCIOØKONOMISK STATUS Sociale nøgletal Københavns Kommune er udfordret af en række sociale problemstillinger. København er hjem for ca. 1 pct. af befolkningen, men byen har højere andele af borgere der lever med diverse sociale problemer såsom arbejdsløshed, stofmisbrug og mangel på bolig. Tabellen viser Københavns Kommunes procentvise landsandel af udvalgte sociale problemstillinger i 213. Social udfordring Langtidsledige Hjemløse Stofmisbrugere* Narkorelaterede dødsfald Antal udsættelser Andel 17 pct. 28 pct. 25 pct. 23 pct. 17 pct. *Sidste gengivelse af omfanget af stofmisbrug i Danmark var i 21. Kilde: Danmarks Statistik, Københavs kommune og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Sundhedsstyrelsen og Domstolene. SIDE 25 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL SOCIOØKONOMISK STATUS

26 SOCIOØKONOMISK STATUS Boliganvisninger til udsatte københavnere København har en målsætning om, at 1. udsatte københavnere får anvist en bolig i 217. Det forventede antal anvisninger i 214 er 85. Figuren viser den årlige målsætning om antal anvisninger via den boligsociale anvisning i København i perioden samt baseline fra 213 og forventet antal anvisninger i 214. ANTAL BOLIGANVISNINGER 12 MÅLSÆTNING BASELINE/PROGNOSE ÅR Københavnermål: Social mobilitet (1. udsatte københavnere får anvist en bolig i 217.) Målsætningen tager ikke højde for prisudviklingen på almene boliger generelt, hvilket påvirker de indstillede københavneres mulighed for at betale de anviste boliger. En anvist bolig svarer til, at personen er flyttet ind i boligen. Kilde: Boliganvisningssystemet, Socialforvaltningen, Københavns Kommune. SIDE 26 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL SOCIOØKONOMISK STATUS

27 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BOLIGER Den kraftige befolkningsvækst i København har sat boligmarkedet under pres. Siden 1993 er boligpriserne i København femdoblet. Københavns Kommune har i samarbejde med de almene boligorganisationer intensiveret arbejdet med at bygge almene boliger. Siden 211 er 71 nye almene boliger blevet taget i brug.

28 BOLIGER Udvikling i boligpriser Den gennemsnitlige kvadratmeterpris er steget mere i København i perioden 1993 til 213 end i de øvrige 6-byer og i hele landet. Huspriser i de københavnske postnumre I perioden 23 til 213 er den gennemsnitlige kvadratmeterpris i samtlige bydele steget med 3 pct. eller derover. På Østerbro er den gennemsnitlige kvadratmeterpris steget med over 7 pct. I en sammenlignelig periode er lønnen i Danmark steget ca. 27 pct. Figuren viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel/rækkehuse og ejerlejligheder i 1993 og 213 i København, de øvrige 6-byer og hele landet. Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for Københavnske postnumre samt udviklingen i denne mellem 23 og 213. KVADRATMETER PRIS, KR Bydel Gnm. Kvadratmeterpris i 213 (kr.) Prisstigning 3 13 (pct.) København K % København V % 21 København Ø % København N % 23 København S % 24 København NV % 245 København SV % 25 Valby % 27 Brønshøj % 272 Vanløse % Hele landet København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg Feriehuse er ikke inkluderet. Priser er løbende. Kilde: Realkreditrådet Gennemsnitlige kvadratmeterpriser er udregnet på baggrund af kvartalsdata for bolighandler. 5 handler skal være foretaget før en kvartalspris registreres. I tilfælde hvor der for nogle kvartaler i et år ikke er registreret en kvadratmeterpris, er gennemsnittet udregnet på baggrund af kvadratmeterprisen i de resterende kvartaler. Feriehuse er ikke inkluderet. Priser er løbende. Lønudvikling er imellem 1. kvartal 25 og 4. kvartal 213. Kilde: Realkreditrådet og Danmarks Statistik SIDE 28 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BOLIGER

29 BOLIGER Boliger fordelt på ejerformer Fra 28 til 214 er antallet af private udlejningsboliger steget, mens antallet af private ejerboliger og boliger ejet af staten eller kommuner er faldet. EJERBOLIG PRIVAT ANDELSBOLIGFORENING STAT ELLER KOMMUNE PRIVAT UDLEJNING ALMENE BOLIGER Figurerne viser det samlede antal boliger fordelt på ejerformer i 28 og 214. Der er tale om nettoudviklingen i ejerformerne, dvs. at både nybyggeri og og evt. sammenlægninger og nedrivninger af lejligheder mv. er talt med (2%) 5.59(2%) 6.13 (2%) (19%) (33%) (33%) (24%) (26%) (2%) 6.249(2%) Antal boliger er absolutte antal boliger. Kilde: Københavns Kommunes statistikbank SIDE 29 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BOLIGER

30 BOLIGER Nye almene boliger I perioden 211 til 214 er der ibrugtaget 71 nye almene boliger. Nye ungdomsboliger almene og private I perioden 211 til 214 er der ibrugtaget 345 nye ungdomsboliger. Figuren viser antallet af nye, ibrugtagne almene boliger pr. år. Evt. nedgang i antallet af almene boliger som følge af sammenlægninger mv. fremgår ikke. Figuren viser antal færdiggjorte, ibrugtagne ungdomsboliger pr. år. Både private og almene indgår. ANTAL ALMENE BOLIGER 25 ANTAL UNGDOMSBOLIGER Der er kun tale om ibrugtagede boliger. Der kan derfor være almene boliger, der er færdigbyggede, men som ikke har opnået ibrugtagningstilladelse eller registrering i BBR. Disse boliger vil blive talt med i det efterfølgende år. Kilde: Københavns Kommune *Opgørelsen for 214 er stadig usikker, da der i begyndelsen af 215 kan blive foretaget ekstra registringer vedr Kilde: Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bygninger. SIDE 3 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BOLIGER

31 BOLIGER Årligt antal opførte m 2 erhvervsbyggeri I København er der i perioden opført ca. 84. m2 erhvervsbyggeri. Med over 6. nye m2 til kontor, handel, lager, offentlig administration har denne branche fået opført flest m2 erhvervsbyggeri i perioden. Tabellen viser samlede antal m2 færdigjort erhvervsbyggeri fordelt på brancher i perioden 28 til 213. Tallet dækker perioden 28 til 3. kvt 213. M I alt Fabrikker, værksteder og lign El-,gas-,vand- og varmeværker Anden bygning til produktion Transport- eller garageanlæg Bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. Bygninger anvendt til hotel, restauration, frisør og lign Uspec. transport og handel I alt I tabellen er bygninger til offentlig administration medtaget, men øvrige offentlige bygninger er ikke medtaget. Data er fuldførte etage kvadratmeter, der har opnået ibrugtagningstilladelse og registreret i BBR. Kilde: Danmarks Statstik SIDE 31 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL BOLIGER

32 TILBAGE TIL INDHOLD KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL ERHVERV OG VÆKST København blev hårdt ramt af den finansielle krise, og væksten i regionen har bl.a. derfor de seneste år været lavere end i sammenlignelige internationale regioner. Der er dog tegn på bedring i økonomien; antallet af private arbejdspladser er næsten tilbage på niveauet før krisen og de udenlandske virksomheders aktivitet i hovedstadsregionen er stigende.

33 ERHVERV OG VÆKST Økonomisk vækst i BNP i nærtliggende storbyområder Greater Copenhagen regionen (Region Hovedstaden og Region Sjælland), er siden 2 vokset langsommere, sammenlignet med flere af de nærliggende storbyregioner. Stockholm har haft den højeste vækst i perioden på 36 pct. mod 8 pct. i Greater Copenhagen. Økonomisk vækst i København I København har den økonomiske vækst siden 2 i gennemsnit været 2,1 pct. årligt. I 212 var væksten 2,2 pct. Københavns Kommune har en målsætning om, at væksten årligt skal være 5 pct. frem mod 22. Figuren viser den økonomiske vækst i Greater Copenhagen (Region Hovedstaden og Region Sjælland), Malmø-Sydsverige, Hamborg, Berlin, Stockholm og Oslo fra 2 til 211. Figuren viser den årlige BNP vækst i pct. INDEKS 2 = ,9 PCT. 9 8 MÅLSÆTNING GNS. VÆKST FAKTISK VÆKST ,5 111,4 19,8 18, % 2,1% 2,2% 9 8 STOCKHOLM MALMØ-SYDSVERIGE BERLIN HAMBURG GREATER COPENHAGEN Malmø-Sydsverige dækker over Skåne og Blekinge. Væksten er opgjort pba. OECDs BNP data for subnationale regioner. BNP er opgjort i faste priser (25) Kilde: OECD Københavnermål: Erhverv og vækst. Væksten i BNP er opgjort i faste priser. Kilde: Særkørsel for Københavns Kommune af Danmarks Statistiks Regionale regnskaber 212 SIDE 33 KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL ERHVERV OG VÆKST

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens

Bilag 5. Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens Bilag 5 Socioøkonomisk indeks for KK og økonomisk konsekvens 1 Byen vokser og indbyggerne har det bedre 2 66.000 flere indbyggere i KK Antal indbyggere 580.000 570.172 560.000 540.000 520.000 500.000 480.000

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

STATUS PÅ KØBENHAVN FOR KØBENHAVN 2016

STATUS PÅ KØBENHAVN FOR KØBENHAVN 2016 STATUS PÅ KØBENHAVN NØGLETAL FOR KØBENHAVN 216 INDHOLD Status på København 216 er anden udgave af nøgletalsrapporten om København. Ligesom den første rapport, fortæller 216 udgaven en samlet historie om

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Notat - Forsørgertrykket.

Notat - Forsørgertrykket. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat - Forsørgertrykket. Indledning. BSK Sekretariat Rådhuset, Torvet 7400 Tlf.: 9628 2828 bskps@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Peter Sønderby Dato: 10. februar

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune

Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser fortsat i hver 4. kommune I perioden 2011 til 2012 er antallet af økonomisk fattige faldet fra 45.400 til 44.100. Det er det første fald i en periode på over 10

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

P R E S S E M E D D E L E L S E

P R E S S E M E D D E L E L S E P R E S S E M E D D E L E L S E Boligmarkedet: Fremgang i langt de fleste kommuner I 76 kommuner er både priser og antallet af handler steget. Det er ret usædvanligt, og kun i tre kommuner er hverken priser

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Fattigdommens Danmarkskort

Fattigdommens Danmarkskort 16. april 2009 af Sigrid Dahl, Jarl Quitzau og senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 Fattigdommens Danmarkskort Antallet af fattige i Danmark stiger, og stadigt flere hænger fast i

Læs mere