TO HISTORIER. delle nummer: To historier oo oo. 142 Spejder-Humør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TO HISTORIER. delle nummer: To historier. 00.00. 00.00 00.00 00 00 oo oo. 142 Spejder-Humør. 00 00.00 00 00 00 00 00 00 00 149"

Transkript

1

2 TO HISTORIER Man taler om god samvittighed og dårlig samvittighed uden egentlig med ord direkte at kunne forklare, hvad det er, men vi har alle en fornemmelse af ordet. Vi ved med os selv, hvad det er - kender allesammen den ubehagelige fornemmelse det er at have dårlig samvittighed og den følelse af ro i sindet det giver, når man har en god samvittighed. Det er i virkeligheden et af de ord, som det ikke er nødvendigt at have en definition på. Når nu alle ved, hvor ubehageligt det f. eks. er at have dårlig samvittighed, hvorfor undgår man så ikke at få en sådan fornemmelse? I stedet for at forklare det, skal jeg give et par eksempler, der bedre end lange, teoretiske forklaringer viser, hvad jeg mener. Den første Der var engang tre patruljeførere, raske, overmodige fyre. De blev enige om, at de ville tage nogle vandreplader, og da de nu som sagt var meget overmodige, blev de enige om at gå 60 km. Det skal lige siges, at de overhovedet ikke havde trænet. Glade og friske startede de en tidlig morgen ud ad landevejen. Det gik rask fremad og der blev ikke gjort mange hvil. Frokosten blev fortæret, og det gik videre. Efterhånden begyndte de at opdage, at det vist egentlig ikke var så let, som de troede at gå så langt. Da de havde gået 40 km, var de så trætte, som de sjældent før havde været. De bed dog tænderne sammen og fortsatte. 50 km blev nået og under opbydelsen af megen vilje og ved at sætte de sidste kræfter ind, vaklede de med et par hundrede meter imellem sig, afsted mod startstedet, ustandselig hvilende t;ig. De nåede det, smed sig og glædede sig over overstået dyst. Den mest prosaiske af dem hev et kort frem og begyndte i stolthed at eftermåle ruten. Da viste det sig, at de kun havde gået 58 km. Hvad nu? Ingen kunne kontrollere om de havde gået 58 eller 60 km. De så prøvende på hinanden, men nej. Uden at sige et ord fik de stablet sig på benene igen og begyndte atatter at gå, dennegang kun l km tilbage og så til startstedet igen, men jeg kan forsikre jer, at det var 2 lange kilometre. gerrig patruliefører. Han ville gøre alt for at føre sin patrulje frem til hæder og ære. Og det gjorde han også. Han snød nemlig. Det var ikke ret meget, men det var ved en temmelig afgørende prøve. Ingen opdagede noget, men p. g. a. dette lille snyderi vandt patruljen prøven og dermed konkurrencen. Ved præmieuddelingen blev patruljen kaldt frem foran alle spejderne og fik overrakt sin præmie. Dette var to historier om samvittighed. Jeg vil ikke gå nøjere ind på dem, men blot spørge: Hvem tror du har det bedst med sig selv, de 3 første patruljeførere, når de ser på deres 60 km plade, eller den sidste, når han ser på pladen, der smykker patruljestanderen? Mogens. Den anden Der var engang en meget stor spejderlejr. I denne lejr var der mange konkurrencer med flotte præmier og megen hæder at vinde. En patrulje havde sammen med en række andre meget dygtige patruljer kæmpet sig frem til finalen i en af dem. Kampen var hård, øvelserne mange og spændende. Patruljerne var meget dygtige og meget jævnbyrdige, så lige til det sidste lå de på linie, og det var meget uvist, hvem der ville vinde. Men den patrulje havde en meget ærl delle nummer: Forsidebilledet er hentet fra de svenske KFUM-spejderes gilwellkursus på Sjobo. To historier oo oo. 142 Spejder-Humør Jens - 50-års spejderjubilæum oo Pakmeis B.- P. tegner og fortæller Spejder Jul Fra Tantalion Costie til Boss Rock 146 Skipper fortæller om: Lod Boghylden oo oo 00 oo oo oo oo De engelske søspejdere 50 år Brødbagning oo Junglenyt Pionerhiken 1960 oo oo oo Spejder-Tidende

3 JENS o 50 ARS SPEJDERJUBILÆUM Der er sikkert mange af jer, der hedder Jens, men når vi ældre i i korpset taler om Jens, er det kun en, nemlig den Rold skovrider J ens Hvass, alle nørrejyders divisionschef. Han kan den 6. november fejre 50 års spejderjubilæum, så han må jo være lidt til års, hvad man ikke mærker, når han leder de store foretagender, som han stadig iværksætter. Han blev altså spejder i 1910, i korpsets første år, blev tropsfører for Vedels Egne i 1919, og siden er hans spejdermæssige løbebane tæt forbundet med alle store begivenheder i vort korps historie. I 1924 var han sammen med Ove Holm og Tage Carstensen med til at skabe verdens første jamboree i lejr, et dristigt eksperiment både internationalt og nationalt, fordi bevægelsen ikke stod nær så stærkt som nu, og ikke mindst økonomisk var det det helt store eksperiment. Det gik godt, og denne jamboree blev et mønster for de senere, der ganske vist blev større end Ermelundens, men næppe spejdermæssigt bedre. I 1927 ledede han det store danske hold på 800 spejdere, der deltog i den svenske jubilæumslejr ved Stockholm, og alle, der var med på dette hold, vil huske Jens, hans gode humør, hans utrolige påfund, hans evne tll at komme i kontakt med kammerater fra alle de repræsenterede lande. Uvisnelig fortjeneste i vort korps har han indlagt sig ved at indføre gilwelltræningen herhjemme trods megen modstand og misforståelse af ideen. Men Jens gik lige på og hårdt, og når gilwelltræningen nu er et uundværligt led i korpsets arbejde, har han æren derfor. De primitive kursus er også hans ide. De begyndte i 1936 på Storedam med et enkelt kursus, nu har vi 5 hvert år, foruden kursus for ulve- og roverførere. Jens ledede førertræningen til 1940, og vi, der var hjælpere hos ham, mindes fornøjelige og festlige omend slidsomme dage på disse kursus. Kudohornsløbet i 1932 var hans ide. Baden-Powell skænkede korpset et kuduhorn til gilwelltræningen, og det blev bragt af spejderstafetter fra Skagen til København. Hver stafet løb l km. 500 spejdere deltog og løbet varede 2103 min. og 1,5 sekund. Det blev sat over Lillebælt i hurtigbåd (der var ingen bro dengang) og en gammel spejder, Henry Wittrup fløj hornet over Storebælt. Der var fart over feltet. Søndag den 23. april kl. 16 ankom hornet til Rådhuspladsen i København og blev modtaget af store menneskemasser, og Jens blæste på hornet, der for første og vist også sidste gang lod sine toner lyde over Rådhuspladsen. Men dette horn kalder stadig gilwellfolket til samling. Gilwellhytten byggedes 1934, og den første landspatruljeturnering holdtes samme år på Basnæs.»Det store spørgsmålstegn«, et vældigt patruljeløb over hele København holdtes også i disse år og gav megen presseomtale. I 1940 flyttede Jens til Rold og blev et par år senere chef for Nørrejyske division, der derefter i særlig grad nød godt af hans initiativ. Jamboretterne fik han ideen til og gennemførte den første i Rold Skov. Stenalderlejr, bøgegrene til Norge og fantasifulde divisionsturneringer har han gennemført uden at tabe pusten. I 1951 var han lejrchef for Grenaa lejren. J ens har stadig drengesindet i behold. Han har kunnet det, som vi spejdere skal stræbe at kunne, bevare drengen i manden. Måske synes vi, hans gamle kammerater, at han er blevet lovlig meget nørrejyde, vores andel i ham er jo noget svindende, men vi sender alligevel her fra de sydlige egne vore hjerteligste lykønskninger til det barske Nørrejylland med tak for uforglemmelige spejderoplevelser. I næste nummer af SPEJDER- NES MAGASIN bringer vi resultatet af årets store FOTOKONKURRENCE 143

4 En honningfugl kommer hoppende foran os. Denne nydelige lille fyr har til speciale at finde ud af, hvor bierne har deres reder i hule træer, men da den ikke selv er i stand til at komme ind til honningen, delagtiggør den et eller andet menneske i sin opdagelse, idet den ved, at mennesket også sætter pris på honningen og derfor vil åbne reden for den. Den opsøger derfor en eller anden mand og fører ham hen til reden. - - Efter at junglevandringen har fortsat et par kilometer, standsede vor fører og pegede på et stort træ foran os, og her så vi en mageløs konstruktion: en stor platform er solidt opbygget på træets kløftede grene, og heroppe findes en toværelses bungalow, omgivet af en balkon. Når man er kommet op ad den 30 trin lange stige, går man igennem en lem på platformen og har nu en pragtfuld udf>igt over en lysning i skoven, i hvilken der findes en hel række små mudrede vandhuller. Henimod solnedgang dukker der ud fra krattet tæt ved træet en lille procession af en vortesvinfamilie, en stor, sortmanket so med store hjørnetænder, tre mindre unge damer og en lille bitte rød gris, Hvis du nogensinde skulle få en chance til at komme til Kenya, er >>Trætoppen<< et besøg værd. Nu B p t f t ll ~~a~ør~u de~.øre, hvordan vi plejer ~ e g n er o g or æ er I udkanten af skoven står vi ud af vognen. Vor fører lader sin riffel >>mere sådan for en sikkerheds skyld<< : Næsehorn er nemlig nogle uberegnelige bæster. De gør aldrig hvad man venter, de vil gøre. En flok indfødte kvinder med store ørenringe, tungt behængt med halsringe af perler og metaltråd og let påklædt i meget gamle og fedtede gedeskind, viser sig, og i forening med en dekoreret eks-soldat af King's African Rifles belæsser de sig hurtigt med vort udstyr af overfrakker og tæpper, for selv om vi er ved ækvator, er vi alligevel i en højde af ca meter over havet, og nætterne er kolde. Vort opholdssted for natten vil ligge i denne højde, idet vi skal slå os ned i grenene af et træ, som skygger hen over et af junglefolket særlig yndet vandhul og salt-slikkeplads. 144 Vi går fremad i en lang række, anført af vor bevæbnede fører. Det første par kilometer går gennem krat og ind i den tætte underskov. Her finder vi interessante ting bogstaveligt talt for hvert skridt. Den sti, vi følger, er blevet lavet til os af elefanterne og andre dyre-medarbejdere. Her er fodspor dybt nede i den bløde, fugtige jord af forskellige antilopeformer, alle arter og størrelser. P å et træ ser man tydelig mærkerne af en leopard, der har hvæsset sine kløer på stammen; vi finder også hyppigt spor af næsehorn. Tørret dynd på undersiden af en gren, der sidder ca. 3 meter over jorden, fortæller, at en stor elefant for kort tid siden har gnubbet sig op ad den, fordi der var en loppe, der bed den på ryggen. som hele tiden holder sig meget tæt op ad moderen, medens de slentrer ud i vandhullet neden under os og begynder at suge den mudrede vædske i sig og øjensynligt nyder den i fulde drag. Næppe har denne familie indtaget deres lille forfriskning og var forsvundet med de unge ærbødigt bag den gamle, førend en smuk

5 vandbuk lydløst kom ud i lysnin gen. Omtrent samtidig kom der et endnu finere eksemplar af familien. Som han stod der, tog han sig storartet ud, lige til at fotografere. - Han ligner egentlig meget mere et krondyr end noget anden afrikansk antilope. Med hovedet meget højt løftet stirrer han på sin genganger på den anden side. Man kan næsten høre ham sige:»må jeg spørge, hvem er De, min herre? Hvad i alverden har De at gøre her? << Den anden, som åbenbart bliver klar over, at dette ikke er noget sted for ham, svarer blot:»jeg beklager dybt, at jeg har gjort u-u-ulejlighed<< og glider stille ind i junglen. Ved solnedgang begynder den ene frø efter den anden at file og flette deres sang ind i hinanden, stadig spørgende og svarende hinanden med et evindeligt: >>What-wit-what wit-wit-what<<. Kort efter mørkets frembrud, men i et glitrende måneskin, viser en af >>stjernerne < sig på scenen til enorm glæde for os alle: Hans velærværdighed næsehornet! Et minut eller to før vi ser ham, fortæller hans veltilpasse stønnen og pusten, at han nærmer sig, og derefter vader han ind med en oldervise deres allersmukkeste tøj. Denne værdige forestilling afbrydes pludselig - bukkene farer af sted, men standser et øjeblik, trykket tæt sammen og stirrer mod fredsforstyrreren. I et sæt forsvinder de ind til deres gemmesteder i krattet, og årsagen er den, at der pludselig på den anden side af arenaen er dukket et gammel, ondskabsfuldt næsehorn op med en stor gren, som har viklet sig omkring dens horn, og den ryster hidsigt grenen. Man kan næsten tænke sig, hvordan den udtrykker sine betragtninger i ganske de samme vendinger som en afgået indisk oberst ville anvende, hvis han fandt en burre fuldstændig uløseligt indfiltret i sit overskæg. Han stamper og raser omkring og kaster sit store hoved til højre om "TRÆTOPPEN~~ dykker. Alle synes at vente på, at turen skal komme til dem. Der høres et lille trut omtrent som af en barnetrompet og derefter en mærkelig larmende gurglen lige neden for os, og der ved foden af vort træ ses en elefants mørke kolosskikkelse. Han står og svajer lidt frem og tilbage, de store ører vifter stadig, og hans stødtænder glimter hvidt i månelyset. Den fortsatte gurglen inden i ham fortæller, at han lige har haft et tilfredsstillende måltid. Næsten umærkeligt dukker en anden mørk kolos op ved siden af ham. Med en mine, som om de ejede hele pladsen, vandrer de to ind i den mørkeste del af skoven i ophøjet værdighed. Nu begynder junglens fugle at kalde på hinanden, flere falder ind i koret, lyset kommer på himlen og stjernerne blegner. Den nye dag gryer. Vor udkigstid er forbi. I løbet af en halv time er vi tilbage på verandaen i vor dejlige lille bungalow ved hotellet. mands værdighed og smasker og suger vandhullets dyndede vand i sig. Pludselig giver det et besynderligt snøft, der omtrent lyder som et ekspreslokomotiv, der slipper dampen ud. Så pludselig og så høj er lyden, at man er lige ved at hoppe ud af sit gode skind - han drejer rundt med en for en med hans krop forbavsende hurtighed, og han forsvinder med en fart, der gør ham fortjent til en ny klapsalve. Men vi lader være med det, for vi ved, at en ny skuespiller snart vil vise sig på scenen, og se, der har vi den allerede: en højtidelig procession af tre vandbukke kommer ind! De tøver og drejer sig så mange gange rundt, at man skulle tro, de var han-mannequiner, der skulle og venstre for at blive af med sin plageånd. Det er en overordentlig komisk forestilling, og det er kun med stor vanskelighed, at vi kan lade være med at le højt. Endelig får han befriet sig, og vort søgelys finder ham stående i et hjørne, spekulerende vildt på, hvem der egentlig havde lavet alt det besvær. Så løber han et par skridt, standser og falder i tanker, indtil han tilsidst lister af sted ind i det dækkende krat. Således kommer - hele natten igennem med små mellemrum - den ene optrædende efter den anden ind på månescenen. De meget smukke oryx-antiloper med deres lange, lige, spidse horn, spinkle gazeller og skurkeagtige, vanskabte hyæner færdes imellem kratbuk og 145

6 Fra TANTALLUN CASTLE til BASS ROCK Besøg hos skotske stormfugle og havsuler 2. og afsluttende del Af TORBEN WOLFF Sulens navn vil for stedse være knyttet til Bass Rock, for Linne gav den det videnskabelige navn, Sula bassana efter øen og på fransk hedder fuglen Fou de Bassan. Næst efter kolonien på den irske ø Shelley med dens næsten suler er Bas Rock kolonien den største på de britiske øer. Den synes tilmed stadig at tage til og tæller nu efter sigende suler. Det er naturligvis Bass Rocks forholdsvis korte afstand fra tætbefolkede egne, der har gjort denne sule-forekomst langt mere kendt end noget af de talrige fuglefjelde nordpå, hvor sulen også yngler i stort tal. Sulen er ubetinget en smuk fugl. Bortset fra de kulsorte vingespidser er vinger og krop hvide, mens hals og hoved har en dejlig gul toning, der står smukt til det lyseblå øje, som sidder næsten nede i mundeller rettere næbvigen og er indrammet af en sort vokshud, næsten som en halvmaske. Det imponerende stålblå næb med de mørke længdefurer giver fuglen et bistert treskridt-fra-livet udtryk, som i påkommende tilfælde understreges af en serie præcist tildelte, særdeles smertefulde»bid«fra det hårde næb. Rederne er et stort og temmeligt uordentligt foretagende, en godt og vel halv meter stor bunke af grove tørre tangrester, der midt i til husbehov er foret med mindre algearter, ålegræs og deslige, hvorpå sulen lægger det ene æg, den ligesom stormfuglen nøjes med. Sulen er en af Nordatlantens største fugle og er sammen med de forskellige arter af skarver (ålekrager) dette områdes repræsentanter for den markante pelikanfamilie, der fortrinsvis forekommer på den sydlige halvkugle. Bass Rocks historie har før været intimt forbundet med disse vingede beboeres tilstedeværelse. Øen findes allerede omtalt i 606, hvor munken St. Baldred trak sig tilbage med nogle diciple og slog sig ned i den fæstning, der allerede på dette tidspunkt angaves at være opført herude. Regnskabsbøger fra 1535 angiver, at Bass Rock af sin daværende ejer blev udlejet for 400 gulddukater om året til folk, der ønskede at udnytte sulerne. Alt fandt tilsyneladende anvendelse: kød og æg spises, fjerene brugtes til stopning af madrasser, redematerialet til brændsel og den fede olie, der kunne udvindes af fuglekroppene, var en højt skattet universalmedicin mod alskens sygdomme, samt såre nyttig til vognsmørelse! At man dengang var mere nøjsom og mindre kræsen end nutildags viser den omstændighed, at de 120 soldater, som i 1548 lå i garnison på øen, i stor udstrækning levedede af den - som det skulle synes aldeles uspiselige - halvfordøjede vælling af fisk, som suler har for vane at gylpe op fra kroen, når man vandrer rundt mellem deres reder! Kødet skal jo også nok være en ram kost. Som bedste form for tilberedelse angives det ifølge en gammel beskrivelse at lade sulerne ligge et stykke tid i en blanding af vand og sherry (!) og så stege dem indsvøbt i rabarberblade. I Stuarternes dage i 1600-tallet fandt Bass Rock i udpræget grad anvendelse som fængsel, ikke mindst for politiske fanger. I 1690 skulle øen imidlertid overgives til Wilhelm af Oranien, en omstændighed, der fik fire af fangerne, officerer af slægten Stuart, til at gøre oprør og kaste vagtmandskabet i havet. Fra fastlandet indforskrev de meningsfæller og førte nu i tre år et vildt piratliv med den utilgængelige ø som basis. Til slut blev det Wilhelm for meget, og han sendte dem en større styrke på halsen. Det Så tæt ligger de rugende fugle i su lekolonien på Boss Rock. 146

7 BOGHYLDEN Poul E. Knudsen: Væddemålet. (f~r. 10,75 indb. - Gyldendal). Gyldendal har haft udskrevet en stor konkurrence om den bedste skønlitterære børnebog. Resultatet foreligger nu. Blandt de 192 manuskripter blev >>Væddemålet«af en enig dommerkommite udpeget som den bedste. Præmiesummen var kr.»væddemålet«er en historisk fortælling fra jernalderens Danmark og kejser Augustus' Rom. Handlingen begynder med det samme, og der er flugt og fart over bogen til sidste blad. I Jylland bejler to unge m æ nd en halv snes år efter vor tidsregnings begyndelse til den samme pige. Hendes fader bestemmer, at den af dem, som ved næste vårfest møder op med det største følge, sk al h ave pigen. For Odbjørn, der m å søge lykken i det fremmede, bliver kappestriden lang og farefuld. Ved forræ dderi tages han til fange under slaget i Teutoburgerskoven, sælges som slave og blive romer sk væ ddeløbsk ører. Han undslipper ved et kup, og et kapløb med tiden begynder: skal h an eller foråret n å før:;t til Jylland? Og vil han kunne m øde op m ed det følge, som den unge piges fader kræ ved? Noget tyder på, at vi her har efterårets bog. Depotet har den. R. Broby Johansen: Vi ser på kunst fra oldtiden. Denne bog har Broby Johansen skrevet for at væ kke børns interesse for oldtidens kunst. Hvis du blot en gang har set en af Broby Johan sens bøger, vil du vide, at de er interessante. Den viden forfatteren giver fra sig, bliver serveret på en fiks måde. Det er også tilfældet med denne bog, som på 80 sider m ed 122 billeder, hvoraf de 15 er i farver, fører os de m ange år tilbage i tiden. Har du lyst til at vide mere om kunst, m å du have denne bog. Depotet har den. Holger Jensen: Sejr trods alt. (Kr. 5,75 hft. - kr. 7,75 kar t. Jespersen og Pios forlag). Gunnar er blevet ramt af børnelammelse. Vi følger hans k amp for at kunne overvinde sygdommens følger, en kamp som kammeraterne ikke helt forstår at vurdere, men som får Gunnar til endnu mere stædigt at kæmpe videre. Hans kamp ender som antydet i bogens titte! m ed sejr - og det sker ved olympiaden i Tokio. Sk. lykkedes imidlertid de durkdrevne sørøvere at dupere de ilandstegne forhandlere eftertrykkeligt - hvad deres forråd angik, - ved straks at byde dem på udsøgt vin og fineste kiks fra de seneste røvertogter, og med hensyn til antal forsvarere ved endnu engang at anvende den gamle krigslist med hatte, der hge netop var synlige over klipperne højere oppe på øen. Resultatet var, at vel måtte de forlade øen, men det blev på deres egne betingelser. Få år senere blev fæstningen nedlagt, og øen overgik til privat eje, hvori den er forblevet siden. Uden i dag af navn at være et naturreservat er den det af gavn, idet den nuværende ejer har forpligtet sig til at respektere en status quo på øen og lade den være tilgængelig for videnskabsmænd og fugleelskere i den udstrækning, som er forenelig med fuglenes tarv. De eneste fastboende på øen er en vagtmand og personalet på det på øens sydside beliggende fyr. Selv om sulerne er langt de m est dominerende, findes der dog mange andre ynglende fugle inde på Bass Rock. I fæstningsruinerne ved fyret holder de sjove små søpapegøjer med det høje, sammentrykte næb til. Andre steder så vi på sejlturen rundt om øen enkelte par eller mindre kolonier af tejster og alke, rider En kl ynge af d o charme re nde søpapegøj e r med d e overdimensione rede, fl e rfarvede næb og d et ko nstant mildt fo rbl øffede bl ik i ø jet (tretået måge), enkelte stor mfugle samt den i Danmark meget sjæ l dent forekommende topskarv, der er mere maritimt anlagt end vor hjemlige skarv. Øverst oppe holdt sølvmågerne til. De er i tiltagende - som næsten overalt - og som ægrøvere brandskatter de i ikke ringe grad de omkringboende suler, der dog synes a t tage denne uafvendelige tilskikkelse med en knusende ro. Og da sølvmågernes hidtidige indsats intet har betydet i det store regnskab, har fredningsmyndighederne taget det fornuftige parti indtil videre at lade naturen råde. 147

8 <( c=~sr(.o'vm~n~ Brødbagning Du har sikkert ofte før prøvet at bage brød, med mer eller mindre strålende resultat har du drejet dit snobrød over hede gløder og fået en timestid eller to til at gå. Men har du nogen sinde sat dig selv på den prøve udelukkende at skulle leve af det, du selv kan bage. På den måde skal du nok få det lært. Har du prøvet det, er du sikkert allerede en god bager, og har du ikke prøvet det, er du hidtil gået glip af nogle af de oplevelser, skovmandslivet kan byde dig. Ikke et ondt ord om snobrødsbagning, den kan give fine resultater, men der er også andre metoder. Bor du >>fast«, kan du lave dig en bageovn. Man tager en gammel kiksdåse, en tom petroleumsdunk eller lign. Op omkring den klines der ler eller kastes jord med græstørv yderst. Sørg for ved hjælp af grenbuer, at varmen får fri passage op på ovnens sider. En skorsten hjælper godt på trækket. Så fyrer du under den med tykt brænde eller endnu bedre med gløder. Når ovnen er gennemvarm, kommer du brødet i. Opskriften på dette kan du finde i >>Skovmandsbogen<<. Der er ikke grænser for, hvilke herligheder, du kan lave i den ovntype. Du kan også klare dig med simplere midler. Prøv at bygge en ovn af mursten og ler. Her tændes bålet inde i selve ovnen. Når denne så er glohed, rages ilden ud, brødet lægges ind, alle åbninger lukkes, og så er det om at have tålmodighed, Thorkilds»Billy Con«og den ovale»billy Con «. - Begge fås i Depotet. for det tager lang tid. Man kan dog hjælpe på det ved at bygge bål ovenpå og omkring ovnen. Denne metode benyttes faktisk endnu i nogle få bagerier. Er du på vandring, gør du derimod bedst i at holde dig til simplere og hurtigere fremgangsmåder. Australsk brødbagning skal gribes rigtigt an, men så er den også en af de allerbedste metoder. Lav en stor bålplads, tramp jorden godt fast, ja, læg eventuelt flade sten i bunden (ikke flint!) og tænd så et stort bål, der brænder ned og giver mange gløder - tykt tørt træ. Mens bålet bræn- ' der ned, laver du din dej, hvis du da ikke bruger gær, for så skal den have tid til at hæve (gær er bedst). Skrab gløderne til side og anbring brødene på den varme jord. I forvejen har du pakket de flade brød, helst ikke over en centimeter, ind i et stykke pergamentpapir, der er smurt ind i margarine. Læg det løst om og læg siden med sammenfoldningen opad, dæk det hele til med et godt lag varm aske, og så gløderne oven over. Det hele skal gå i en fart, inden jorden når at blive kold. Sørg for, at der er varm aske nok, ellers bliver brødene brændt. Vig ikke tilbage for at lave et kvasbål tæt ved til at tage asken fra. Lad så det hele ligge i 20 min., og du har varme boller af fineste kvalitet. Når vi nu har sådan et godt glødebål ville det være synd ikke at udnytte det. Vi laver et B-P-brød. Man tager den samme slags dej, varmer låget til Billy-can'en, smører det og lægger heri en ret tynd flade af dej; så henstilles det hele op ad en helst varm sten i passende afstand fra gløderne; lidt sukker på oversiden pynter på udseendet. Brødet har fået nok, når en tynd, afbarket gren, der stikkes ned i brødet, ikke trækker dej med op. Det er ingen skade til at give B-P-brødet 5 min. på undersiden ved at stille det på ikke alt for varme gløder. Det hjælper også at bygge en lille >>mur>> på den modsatte side, som kan kaste varmen over på brødet. Og så er der serveret, værs'go' at spise! Skovmænd! I 1961 afholder korpset landsskovmandsturnering. I løbet af foråret afholder divisionerne udtagelsesturneringer, hvorefter de udtagne tomandshold tilstilles opgaver, der løses inden 15. oktober. Den ~fsluttende del af turneringen holdes i slutningen af oktoberferien. Gå allerede nu i skarp træning! Skotte 148

9 # l ~lonerhl Søer, skove, vildmandsliv og fantasi dannede rammerne om Ejer Bavnehøj og Steen Bilcher divisionens pionerhike. Den fandt sted den august ved Silkeborg og var tilrettelagt udelukkende for patruljeførere. Igennem nogle år har de to divisioner startet spejderåret med denne spændende optakt for patruljeførerne. Det blev en spændende hike. Allerede optakten var lovende. Indbydelsen var i form af en budstikke, og den meddelte, at hver patruljefører skulle møde med en 15 cm lang udskåret pagaj De 90 patruljeførere blev inddelt i to troppe og igen i 10 patruljer. Så kunne starten foregå, og på det tidspunkt mødte en indianer op i fuld krigsmaling og bød alle deltagerne, som havde bemandet kanoerne, følge sig. Belyst af fakler viste han vej over vandene. Første del af kafærden gik ad Gudenåen over Brassø, gennem Sejrssnævringen og over Borres sø til Foldbækkær. Her var der landgang. Flere andre steder blev der gjort holdt, og inoianere, pelsjægere, ja, selv den gamle mohikaner viste sig ved bredden af søerne. Jo, det var som at læse den mest spændende drengebog. Sidste del af nattens færd var en vandretur rundt om Slaaensø til Silkeborg-spejdernes lejrplads ved Svejbæk. Søndagens program bød på primitiv madlavning. Hver patrulje fik udleveret en høne og en kanin, som skulle steges på spid over bålet. Fine resultater opnåedes. Tilbageturen til Silkeborg skete med et af Hjejleselskabets både. SPEJDER-HUMØR Af Bengt BES Svensson KFUM-scoutkår, Malmo Her er noget, der ikke stemmer!»fang tropsføreren «- en morsom leg. 149

10 Her har du en beskrivelse af en pakmeis. Den er ikke helt almindelig, men ideen er også kommet langvejs fra; den stammer fra Amerika, hvor indianerne førhen brugte den på deres vandringer. En hel trop har lavet pakmeis Men den passer også til vore himmelstrøg. Sidste vinter lavede en hel trop den, og i sommer blev den gennemprøvet på en vandrelejr i høj - l r fjeldet i Norge, så efter at de småfejl, vi fandt, er rettet, er der en hel trop, der tør garantere for, at meisen er perfekt. Den sidder, som den skal med den rigtige vægtfordeling, ryggen kan få luft, så tøjet ikke klæber til kroppen, og den er forholdsvis billig at fremstille. God arbejdslyst på patruljemøderne i vinter. - Det er også et flot syn, når hele patruljen har ens oppakning! Først en træramme Meisen er bygget op over en træramme. Få helst fat i aksetræ, det er det bedste til formålet. Høvl stykkerne til efter arbejdstegningen. De 4 store stykker samles til en ramme med et vinkeljern og 4 skruer i hvert hjørne. Skær rillerne i kanten af sidestykkerne efter princippet på tegningen; derved får du snorene tæt, hvor den største vægt er. Den lille bundramme er nittet sammen med kobbernitter. Det er både nemt og stærkt. Den fæstnes til den store ramme på den måde, at der bores 2 huller i hver ramme, der trækkes en stump 5 mm flettet line gennem et hul i hver ramme, og der slås en knude i begge ender, så der fremkommet et hængsel. Bæreremmen bliver bedst af læl,, b- o PAK Efter denne.: anvisning ka11 Den er l der, men det er dyrt. Få hos en sadelmager et stykke gjord af det brede; den slags der bærer fjedrene i en divan - eller endnu bedre: gjorde beregnet til bund i en køje. Slå den fast på den øverste tværstang i rammen med polstersøm, sno den midst en gang om stangen efter at sømmet er slået i, så holder det. I den anden ende af gjorden syer du en karabinhage i. Skru en øsken, der passer til karabinhagen, fast nederst på rammens sidestykker. I den store rammes sidestykker borer du i hver 4 huller og trækker den lange flettede line igennem. Den er beregnet til at binde bagagen fast med. Du mangler nu kun at vikle den Øverst til venstre: Pakmeisen kan bruges som et konfortabelt rygstød. AF <::> ""> r; l Y i F/30-55'0 o f- l /l~ YO -j! o ' ~~---~~-0~0~~~/~-~~~~~ 30 2j' /J IO Nederst til venstre: Målene på orbeidstegningerne er anført i millimeter 150

11 ge, så efter at de småt, er rettet, er der en r tør garantere for, at erfekt. Den sidder, som den rigtige vægtfordekan få l uf t, så tøj et til kroppen, og den er billig at fremstille. slyst på patruljemøder- - Det er også et flot e patruljen har ens op- PAKMEIS Efter denne anvisning kan du selv fremstille en pakmeis. Den er billig og god. l træramme bygget op over en træhelst fat i aksetræ, det til formålet. Høvl styker arbejdstegningen. De er samles til en ramme keljern og 4 skruer i - Skær rillerne i kantykkerne efter prinningen; derved får du hvor den største vægt bundramme er nittet kobbernitter. Det er stærkt. Den fæstnes til mme på den måde, at uller i hver ramme, der tump 5 mm flettet line u! i hver ramme, og der e i begge ender, så der et hængsel. bliver bedst af læ- der, men det er dyrt. Få hos en sadelmager et stykke gjord af det brede; den slags der bærer fjedrene i en divan - eller endnu bedre: gjorde beregnet til bund i en køje. Slå den fast på den øverste tværstang i rammen med polstersøm, sno den midst en gang om stangen efter at sømmet er slået i, så holder det. I den anden ende af gjorden syer du en karabinhage i. Skru en øsken, der passer til karabinhagen, fast nederst på rammens sidestykker. I den store rammes sidestykker borer du i hver 4 huller og trækker den lange flettede line igennem. Den er beregnet til at binde bagagen fast med. Du mangler nu kun at vikle den Øverst til venstre: Pakmeisen kan bruges som et konfortabelt rygstød. AF GOGGE lange nylonline omkring rammen. Vor erfaring siger, at nylon er bedst, for det strækker sig ikke, når det bliver vådt. Har du svært ved at bære rygsæk, uden at få ondt i skuldrene, kan du desuden lave et par skulderbeskyttere. Klip filtet til på målene og nit 3 læderstroppe fast. Billederne her viser dig nogle af de mange muligheder, du har for at udnytte pakmeisen. Foruden dens direkte formål bruges den om aftenen til rygstød ved lejrbålet, om natten til at sove på, og i en nødsituation surres 3 meis på teltstængerne, og man har en båre. - Du kan simpelthen ikke undvære meisen i en lejr. Til venstre. Fotografiet viser dig den færdige pakmeis. Sammenlign med arbejdstegningerne. Materialelisi 2 stk. asketræ 5 2 stk. asketræ 3 4 stk. asketræ kobbernitter n 4 vinkeljern skruer 1 /z" X Nederst til venstre: Målene på arbejdstegningerne er anført i millimeter Til højre: Også til dette formål kan pakmeisen anvendes.

12 EIS ~ ~ o o u selv fremstille en pakmeis. lig og god. OGGE lange nylonline omkring rammen. Vor erfaring siger, at nylon er bedst, for det strækker sig ikke, når det bliver vådt. Har du svært ved at bære rygsæk, uden at få ondt i skuldrene, kan du desuden lave et par skulderbeskyttere. Klip filtet til på målene og nit 3 læderstroppe fast. Billederne her viser dig nogle af de mange muligheder, du har for at udnytte pakmeisen. Foruden dens direkte formål bruges den om aftenen til rygstød ved lejrbålet, om natten til at sove på, og i en nødsituation surres 3 meis på teltstængerne, og man har en båre. - Du kan simpelthen ikke undvære meisen i en lejr. Til venstre. Fotografiet viser dig den lær dige pakmeis. Sammenlign med a rbeidstegnin gerne. Materialeliste: 2 stk. asketræ stk. asketræ stk. asketræ x x x , x 50. x 42. tilsammen 8 kobbernitter med skiver 15 mm. 4 vinkeljern 40 mm. 16 skruer 1 h" X 6. 2 øskener. 2 karabinhager. 8 polstersøm. 1,5 m gjord. 2 stk. tyk filt 350 X lædernitter. Læderstum per. 6 m flettet line 5 mm. 22 m nylonline 3 mm. Til højre: Også til dette for mål kan pakmeisen anvendes. 151

13 har plads til endnu en spej-l der. Har I gjort noget i jeres patrulje for at»fylde hullerne ud«? Salget af SPEJDERJUL s t år for døren * Igen det helt rigtige julehefte for dig og samtidig en kær indtægtskilde * T al med jeres tropsfører om bestillingen Husk: * Ingen spejderjul uden SPEJDERJUL 152

14 »Så hiver vi loddet<<. At»hive loddet«er det udtryk, der bruges, når man ombord i et fartøj ønsker at få konstateret, på hvilken vanddybde man lige i øjeblikket befinder sig (hvis man spørger et medlem af en marineforening om det samme udtryk, kan man risikere også at få en anden fortolkning, men det vil vi ikke omme nærmere ind på her), vi vil nøjes med at interessere os for måling af rene vanddybder. Og hvad er et lod så for noget? Det er et aflangt blylegme (som vist i sidste nr. af»magasinet <<) af en vægt på fra l til 3 kilo, foroven forsynet med et øje, hvorigennem man trækker øjet på lodlinen, der derefter krænges ned om selve loddet, og man er klar til lodning. Man anbringer sig på det mest formålstjenlige sted i fartøjet, tager bugterne af linen i sin venstre hånd og svinger med højre hånd loddet frem og tilbage (ikke i cirkler, for det er ubehageligt at komme til at stå bag en lodhiver, der benytter sig af dette simple triks til at udryddelse af sine skibskammerater), og n år man mærker, at svingene er blevet kraftige nok til at føre loddet et godt stykke frem foran det stadigt sejlende fartøjs stævn, giver man los og lader linen glide let fra venstre hånds bugtninger over gennem højre hånd, og i det øjeblik, linen står lodret ned fra lodhiverens stade, forsøger man med nogle små stødende bevægelser med højre hånd at mærke om loddet skulle berøre bunden, og er dette tilfældet, så konstaterer man ved hjælp af den på linen indsatte afmærkning, hvor mange meter (eller favne) line, der er løbet ud, og med høj og klar røst udråber man så:»10 favne og bund«eller hvis loddet ikke rører:»10 favne og ingen bund«. Lad mig her indskyde, at man inden lodhivningen gør klogt i at fastgøre lodlinens anden ende, da udråbet: >20 favne og intet lod<< kun bliver mødt med smørede grin af ens skibsfæller. Det var håndloddet, men der er også andre lodtyper. Dybloddet, af Skipper fortæller om: LO D samme form so111 håndloddet, men meget større, ca. 15 kilo, der normalt benyttes ved hjælp af viretromle og udriggerbom, og som jo er beregnet til større dybder og i større skibe. Ja, og så er der jo da også ekkoloddet, men det ved moderne drenge jo alt om, så jeg vil derfor ganske kort indskrænke mig til at fortælle, at det i princippet virker efter sit navn, idet udsendte impulser fra bunden af skibet tilbagekastes fra havbunden og opfanges af en modtager, ligeledes anbragt i skibsbunden, og ved hjælp af en stift overføres disse tidsintervaller til en papirstrimmel, der, ligesom i en seismeograf er bevægelig, og på denne strimmel kan man så ikke blot aflæse den øjeblikkelige dybde, men man kan tillige få et ganske nøje billede af havbundens udseende, så snildere kan det vil næsten ikke blive. Nu har vi så i denne og de foregående artikler i store træk gennemgået navigationen og dens midler, vi kender lidt til søkortet, vi kan bruge et kompas, vi ved hvordan en log ser ud og vi kan bruge et lod, men tro nu bare ikke, at en simpel gennemlæsning af disse meget kortfattede instruktioner har bibragt jer alverdens navigatoriske lærdom, nej, de er kun tænkt som en lille indsprøjtning, der skulle give jer yderligere lyst til at tage sagen op. Gå til jeres tropsfører, lad ham tage jer i skole eller lad ham fremskaffe mulighed for en sådan undervisning, for først, når I også er godt bevandret i denne materie og kan udføre det hele i praksis, bærer I jeres gradsstjerner med rette, indtil da må vi slutte, som vi begyndte, med at sige med gamle fader Holberg: >>Eet er et søkort at forstå, et andet skib at føre«. S. Billedet stammer fra England og viser de første søspeidere fra Den første søspeideruniform var en almindelig speideruniform - kun hovedbeklædningen var anderledes. 50 år med søspejderne i England Allerede som dreng havde Baden-Powell under sin ældre broder Waringtons ledelse været ude at sejle på Eristol kanalen. Ved den lejlighed fik B.-P. sit første kendskab til søen. Det skulle senere hen i livet komme ham til gode, da han startede søspejderarbejdet i 1910 i England. Siden da er søspejderarbejdet vokset frem i de fleste af Englands havnebyer. Flere steder er troppene kun små, andre steder er de store, i London er der således mere end 1000 søspejdere. Her i Danmark er den første søspejdertrop oprettet i 1912, så vore søspejdere skal snart tænke på deres jubilæum. 153

15 Kudu, Kong Hans flok. BF John Hagenau Kaster, Peter Salbo, begge Grænselandets Sønner. Bingo, BF Tommy Hansen, Laertes flok. Mungo, BF Verner Griebel, Fribytterne Søflok. Pampas, BF Niels Madsen, l. Esbern Snares flok. Et blad på et træ giver intet forår. En bestået prøve gør ikke Q en dreng til ulveunge. Hvorledes går det med dit stjernearbejde, trøster du dig med, at du har et eller to kryds på din rekordtavle, eller prøver du på hvert ulvemøde at bestå et par prøver? Du har måske hørt, at en ulveunge, der får sin første stjerne, får et øje lukket op, og når han har fået anden stjerne, har han begge øjne åbne. Så er han først en rigtig ulveunge, der snart kan begynde at jage på egen hånd. God jagt Lily. 7 raske ulveunger fro Kaj Lykke flok, Bramminge, hor været på 30 km vandring. 154 Jungleløb på Fyn. Ulveunger fra Fyns distrikt har været samlet ved»lundegård<< lidt nord for Nr. Broby. Der deltog ca. 250 ulveunger. Det var Kiplings junglebog, der med sine gode eventyr dannede grundlaget for»jungleløbet<<. Om formiddagen var der både vanskelige og morsomme konkurrencer, og JUNGLE DYRENE tegnet og fortalt af ESKE og LIL Y SHERE KHAN Tigrene lever i store dele af Asien, men hyppigst i Indien. Mest kendt er den bengalske kongetiger, der kan blive indtil 3 meter lang. Dens korthårede pels har en meget smuk farvetegning med mørke striber på en gulbrun bund. Dette gør det muligt for tigeren nemt at skjule sig, da pelsens striber ligner skyggerne i de bambus- og sivskove, som tigeren helst færdes i. Baden-Powell siger om Shere Khan, at han så meget vild ud. Han var en skrækkelig plageånd. Da han ikke var særlig dygtig til at jage og fange vildt, så plejede han at snige sig ind i nærheden af landsbyen og dræbe stakkels små kalve og geder eller måske en forsvarsløs om eftermiddagen fandt der en meget spændende skattejagt sted. To lagkager i en nedgravet blikdåse udgjorde skatten, der efter store anstrengelser blev fundet og spist af Jørgen Brahes flok fra Falsled. I den samlede konkurrence blev Thurø flok nr. l med 101 points medens Suragani flok, Odense, besatte andenpladsen med 97 points. gammel mand - hvis den kunne få ham, medens han sov. Ellers var den meget bange for mennesker. Tabaquierne fulgte Shere Khan og beundrede ham, trods det, at han plagede dem og hele tiden fortalte, at han var junglens konge og den fineste person på jorden. Der findes også Shere Khaner mellem drenge - store frygtindgydende drenge, der plager de mindre for at de skal rette sig efter dem, men hvis der er små drenge, der tør gå imod dem, viser det sig, at de i virkeligheden er krystere. Der er ikke noget rosværdigt i at være en Shere Khan, derfor er der heller ingen ulveunge, der har dette junglenavn.

16 Er du skarpsindig? Hvad er det mon for et mærkeligt træ, vore ulveunger her er optaget af? I stedet for blade bærer det forskellige bogstaver. Er I monstro i stand til at finde ud af, hvad det er for en sætning, der kan dannes af bogstaverne. Det er en I alle kender fra jeres ulvearbejde. Løsningen findes side 159, men prøv nu ført selv. Så synger vi! Me.: Der gingo tre janter En ulv er en dreng med humør i, er oplagt til løjer og spas, han smiler, hvad enten det gælder en spøg eller slem strabads. En ulv har godt humør, os modgang ikke ror'. med smil og sang vor tørn vi tager gang på gang, er rede overalt, så snart, der bliver kaldt, her kommer ulveungerne med lystig sang. Som rigtige ulve i junglen han øver i alvor og leg. Årvågent han spejder og lærer af alt på sin ulvevej. En ulv har... Som Kim er han ven med alverden, han smiler og ler til enhver. Parat til at glæde og hjælpe en ulv er i al sin færd. En ulv har...»vi gør vores bedste«, er loven, der lydes i syd og i nord. Vi danner et samfund af ulve, 16 glade ulveunger fra Thøger Larsens flok der når over den hele jord. efter endt 30 km. En ulv har... Vor franske ven får en god ide. 155

17 SPEJDERNYT FRA NÆR OG FJERN Arkæologisk good-turn Roverne er her i efteråret i gang med en meget interessant opgave. De hjælper den kendte flintesmed Anders Kragh med at ska#e flint. Han skal nemlig bruge alle danske flinttyper, skal vide hvor flinten findes og i hvilket omfang. Så roverne er nu i gang med deres >>flintejagt«. Flere af landets grusgrave og store klinter er blevet hjemsøgt i den anledning. Anders Kragh skal i gang med en bog om arbejdsmetoderne med flint. Det er Statens Videnskabsfond, der gennem Nationalmusreet yder sin støtte til værket, og roverne har så lovet at fremskaffe værdifulde oplysninger til den kendte flintesmed, der for øvrigt var med i Nørrejydske divisions stenalderjamborette for et par år siden. Her viste han sin kunst som flintesmed. Nørrejydske division har planer fremme om at holde jamborette i Rold skov i sommeren Indbydelser til udenlandske spejdere er allerede udsendt, og lige som ved den sidste jamborette har arveprins Knud givet tilsagn om at være jamborettens protektor. Kommende divisionsturnering, den afholdes næste år i pinsen, vil blive den 50. turnering. Den skal afholdes ved Aalborg. I februar 1962 fejrer nørrejydske division sit 50 års jubilæum, så der er store begivenheder at se frem til i divisionen. 4-korpsløb i Silkeborg. Set. Georgs Gildet i Silkeborg har stået som arrangør for et fællesløb for patruljer fra de fire spejderkorps samt FDF. I løbet deltog 38 patruljer, opgaverne var de samme for piger og drenge. Ved sammentællingen af de givne point viste det sig det ganske enestående, at samme trop besatte de fem første pladser. Det var l. Silkeborg trop fra DDS. Et meget fint resultat. >>Ravnsø«-Hytten«er blevet ombygget og nu indviet. Hytten ejes af Arhus Skov-division, hvis divisionschef, ingeniør Poul Erik Jensen, oplyser, at arbejdet har kostet ca kr. Dertil kommer en frivillig arbejdsindsats på mere end arbejdstimer udført af 107 førere, rådsmedlemmer og spejderforældre. I sin nye skikkelse har Ravnsøhytten fået nyt tag, soveloft og stor pejsestue. Mikkel Skovs trop fra Amagerland division hor i foråret indviet dette dejlige tropshus, der er opført ved energiske fædres indsats. - Huset er beliggende i Dragør. Det er på 91 m', og det indeholder tropslokale, førerlokale, 2 patruljelakaler, køkken ag forstue. >>SOTO-PUNGO«er igen i Arhus efter fem års ophold i Horsens. Soto-Pungo er en 1 /2 meter høj totem, som igennem 40 år har været præmien i den årlige dyst mellem 2. Arhus trop og Erik Menveds trop fra Horsens. Terrænlegen i år endte med århusspejdernes sejr trods talmæssig underlegenhed. Næste år finder styrkeprøven sted i Arhus. 156

18 1. Haslev trop og :flok får nu eget lokale. For 300 kr. har troppen erhvervet en gammel udrangeret jernbanevogn, som nu er kommet til Haslev, hvor SEAS har stillet en grund til rådighed for troppen. Understellet af vognene er fjernet, og huset står nu på et fundament af gamle elmaster. Inden i huset flyttes sæderne, så borde kan placeres, og der gøres i det hele taget alt muligt for at frembringe et rigtigt spejderlokale. Udvendigt bliver væggene beklædt med granrafter, så den forhenværende jernbanevogn bliver gjort ukendelig. Troppen har sat meget ind på at have huset klar til spejderfesten, troppen holder den 15. november. Gensyn efter en menneskealder. Ermelunden var i 1924 skueplads for den.anden verdensjamboree. Blandt de mange udenlandske deltagere var den newzealandske spejder Ted Broughton. Efter jamboreen var han gæst i et Køge-hjem, og nu i år i begyndelsen af efteråret var han igen i Danmark, og han ville meget gerne hilse på sine værtsfolk fra dengang. Det eneste han kunne huske var, at værtsfolkene hed Frederiksen, ligesom han kunne huske navnet på en datter. Men det var også tilstrækkeligt. Ved den lokale presses hjælp blev værtsfolkene fundet, og Ted Broughton kunne sammen med sin kone besøge familien Frederiksen, som boede samme sted i Køge som i Gensynet mellem vært og gæst var meget hjerteligt. >>LENI-LENAPPE<< sådan hedder tropshuset, som >>Mohikanerne«uge har indviet. Troppen og flokken består af polioramte drenge bosat i København, og de har ved velvillig støtte fra Vanførefonden og Poliofonden fået midler til at købe et gammelt sommerhus, som drengene og deres forældre nu har bygget om og indrettet som et rigtigt indianerhus. Den nye wigwam er beliggende i det grønne område ved Grøndals Parkvej. Huset er opkaldt efter Delawareindianerne, som var det store forbund, mohikanerne var en del af. Delawarerne er det navn, englænderne gav dem. Selv kaldte de sig leni-lenappe. Ved husets indvielse blev der talt rosende ord af direktør Arne Fredsted. Der var musik, sange, taler og overrækkelse af mange gaver, jo, det var en stor festdag for»mohikanerne«. Østerbro division fylder her i efteråret 50 år. Begivenheden fejres den 30. oktober i Øbro-hallen og vil bl. a. omfatte forskellige svørpmekonkurrencer. Vi skal senere referere begivenheden. 1. Korsør trop har tradition for den helt store vandrelejr i Jutunheinen i Norge hvert fjerde år. l år oplevede troppen Norges højfjelde i sommersolskin, regnvejr og snestorm. Vi ved nu alt om Norges klima og terræn. Også at det er svært at rejse telt i stormvejr. Nu er del PENNEVENNE-TID Ude omkring i verden er der mange spejderbrødre, der kunne tænke sig at komme i kontakt med en dansk spejder. Vi har adresser på lager fra: England - Amerika - Grækenland - Japan og Grønland. Hvis du kunne tænke dig at skrive sammen med en spejder fra et af disse lande, skal du blot sende os et brev og du vil omgående få svar fra os. Er du mere interesseret i at komme i kontakt med en spejder fra et andet land, kan dette også lade sig gøre, men der vil gå noget længere tid, da vi først skal skrive til det pågældende land for at få en adresse. I begge tilfælde bør du opgive: l) navn, 2) adresse, 3) alder, 4) sprog og 5) interesser. Brevet skal sendes til Postbox 44 - København K. Hvornår hører vi fra DIG, din PATRULJE eller din TROP? 157

19 l. Maribo trop har haft en vellykket basar. Forud var gået et stort forarbejde, som blev belønnet ved mange besøgende i den week-end, basaren varede. Indtægtskilderne ved basaren var tombolaer og et cafeteria, idet adgangen til basaren var gratis. Byens handlende havde været flinke til at betænke tombolaerne med gevinster, således at troppen ingen udgifter havde til gevinster. Overskuddet blev ca kr. Der blev opført et morsomt show, som publikum var meget begejstret for. 900 piger og drenge, alle spejdere, FDF'ere og DUI'ere fra Randers, har i en week-end dystet i Østhimmerland. Efter transporten til hike-området, som foregik i en snes rutebiler, fik patruljerne stillet de første opgaver. De skulle fremstille en knobtavle, en wood-craftsamling og en model af en patruljelejrplads. Alle deltagerne var for natten indkvarteret på omegnens gårde, og allerede kl. 6,30 søndag morgen begyndte dagens konkurrencer. Hovedopgaven her var et orienteringsløb på en km lang rute, der gik i en cirkel omkring byerne Bælum og Solbjerg. Undervejs var der 14 poster, hvert sted skulle der løses en opgave. Vi nævner et par stykker. Et sted skuller der bygges en lille radiosender af udleverede radiorør, batterier, ledninger og andet. Med morse skulle der derefter sendes en melding ud i æteren. Et andet sted prøvedes patruljernes hurtighed i båltænding. Opgaven var at få vand i et stykke pergamentpapir til at koge. Men ikke nok med det. En til hver patrulje udleveret pose med rejer skulle også koges. Mange klarede opgaven, men der var også nogle, der inden tidens udløb ikke fik vandet til at koge, og derved gik glip af en delikatesse som rejer. Sådan vekslede opgaverne, og kl. 16 afblæstes hiken, og rutebilerne vendte hjem til Randers med de mange deltagere, der havde haft en god week-end. G renaa-spejderne har besluttet at ville til Skotland kommende sommer. De er allerede begyndt i faget som skotter - de sparer sammen til rejsen. LAOS - nyt medlemsland. Der er nu 68 lande, der er med i det internationale spejderarbejde. Det sidst tilkomne land er Laos. Der har tidligere været spejdere i landet. Det nuværende spejderkorps stammer fra 1957, da spejderarbejdet blev reorganiseret i Laos. Kongen af Laos har påtaget sig at være protektor for spejderkorpset, og landets statsminister er præsident for spejderkorpset. Ved den 10. verdensjamboree på Philippinerne deltog et kontingent af spejdere fra Laos. Du ser en af dem afbildet her. Forældrehjørnet hedder en side i l. Rødovres fortræffelige blad. Her behandles problemer, som måtte være aktuelle for troppens forældre, lige som tropsrådet her har mulighed for at rette henvendelser til forældrekredsen. FYENS STIFTSTIDENDE bragte i anledning af SPEJDERHJÆLPEN denne tegning med følgende tekst: - EN FEMMER?... EN TIER DA? Bytroppen, Nykøbing F. har været på sommerlejr i Østrig. Det har været en vellykket tur, og vi hører her om deres besøg i saltminen i Hallein. Den 28. juli skulle vi op kl. 7, men de fleste var oppe kl. 6, for det havde regnet hele natten, og det så kraftigt, at de fleste telte havde taget vand ind, så nu gjaldt det om at finde tørreplads til soveposerne og alt det andet våde tøj. Efter»morgenvasken«og morgenmaden kørte vi til Hallein for at se saltminerne. Turen hertil var ad nu sædvanlige bjergegne. Da vi kom 158

20 til Hallein, var vi lidt i tvivl om, hvor vi skulle starte fra. Vi skulle jo gå op i bjergene til minen, men en dreng fra Hallein kom hen til os og fortalte, at han vidste, hvor der gik en sti, og han fulgte os op i bjerget til mineindgangen. Det var en streng tur. For almindelige turister er der også en svævebane, men det er ikke noget for os, sagde vor tropsfører. Drengen, der havde fulgt os op, ville nu sige farvel, men Hans Otto tog ham med på turen gennem minerne. Det havde han aldrig prøvet før, fortalte han. Da vi havde købt billetter til mineturen, blev vi inddelt i hold, og n år det var vores tur, blev holdet råbt op, og så fik vi udleveret overtrækstøj, som vi skulle have på gennem minerne. Så fik holdet, der var på 12 mand, 2 førere med til at vise vej og til at fortælle om minerne. Førerne havde gaslygter med - og så gik vi på stribe i gåsegang gennem minerne. Da vi havde gået et par kilometer inde i bjerget, kom vi til en rutchebane, hvor vi skulle sætte os på halen på en slidske - 6 mand bag en fører - og så gled vi på halen ned. Det varmede! Vi kørte således på halen 7 gange, fra 40 til 80 meter hver gang. Inde midt i bjerget kom vi til en stor sø, hvor vandet var så salt, at man ikke kunne drukne i det, men at alle - også ikke-svømmere - flød ovenpå. Førerne sagde, at det indeholdt 33 pct. salt. Vi fik en smagsprøve, og ih hvor var det salt. Denne sø blev vi færget over. Spejderhjælpen er gennemført i ugen fra den september. På dette tidspunkt, hvor redaktionen af Spejdernes Magasin slutter, foreligger resultatet endnu ikke. Det er dog fra flere steder oplyst, at SPEJDERHJ ÆL PEN har været vellykket, og adskillige flokke og troppe kan melde om bedre resultater, end man forud turde håbe på. Der er således håb om et godt samlet resultat for korpset, selv om enkelte afdelinger på forhånd helt havde opgivet at være med i denne store opgave. I næste nr. af Spejdernes Magasin håber vi at kunne bringe det endelige resultat. 100 km Falkanerspejderne PF Otto Sparre Petersen 1. Dybvad trop Thorkild Eriksen Erik Berg Petersen Fini Leisgaard Jensen 1. Hadsund trop SM Svend Erik Olsen SM Finn R. Chrisliensen SM Niels R. Christensen SM Erik M. Justesen Set. Bendt trop Hans Henrik Krogh PF Tom Sørensen PA Claus Oldvej Virum trop Peter Sidenius 3. Odense - Ugletroppen PF Torben Halte PF Hans Aage Petersen PF Jan Halte PF Søren Gunnar Sørensen 90 km 3. Odense - Ugletroppen PF Torben Halte PF Hans Aage Petersen 75 km 3. Odense - Ugletroppen PF Torben Halte PF Hans Aage Petersen 60 km Bytroppen, Nykøbing F. PF Finn Munksbo PA Jørgen Christensen Niels Jensen Winny Cxajkowsky 4. Frederiksberg trop PF Ole Moberg Niels Sanvig 2. Randers trop SM Aage ondersen Grænsetroppen PF John Brønlund Jensen PA Aage Skjoldau Hansen Set. Laurenti trop PF John Poulsen 1. Stenløse trop J oho n Repsleck l. Emdrup tr_op PA Peter Rasmussen PF Ole Olsen 2. Randers trop SM Aage Andersen SM Thorkild Breede Falkonerspejderne Leif Halse Niels Erik Hansen PA Bjørn Lebits Knud d. Stores trop PF Palle Ørnark PF Jens Zobbe Mortense n Ørnetroppen PF John Solbjerg PF Dion Larsen PF Jørge n Kofoed PA Bjarne Solbjerg Grænsetroppen PF Erik Nielsen PF John Brønlund Jensen 5. Østerbro trop Po Lars Eskesen Bytroppen, Nykøbing F. PF Hans Jørgen Oxenbøl PF Per Lindiner Larsen Frederiksborg trop PF Jesper Østergaard Mikel Skov trop SM Mogens Jenfort SM John Lundquist PF Søren Peter Kjeldsen 2. Rønne trop PF Jens Arnoldus Mogens Rohmann Steen Juei-Nielsen Bjørn Skern 3. Odense - Ugletroppen PF Hans Aage Petersen 3. Odense - Ugletroppen PA Erling Sørensen PA Steen Rasmussen Skansetroppen Erik Sørensen Laksetroppen PF Karl Kr. Jensen PF Niels Thostrup Virum trop Peter Sidenius Mikkel Skov trop SM Lasse Lundquist 1. Gjentofte trop Ebbe Willumsen Set. Bendt trop Hans Henrik Krogh Bytroppen, Nykøbing F. Frank Gustavsen Falkonerspejderne Ib Henrik Hansen Peter Toft Nielsen 2. Randers trop PA Ib Skov Hansen 1. Emdrup trop PF Leif Nord! t'jit!lidd{{r{{ j 3. Oden:;a - Ugletroppen PA Steen Rasmussen 2. Rønne trop PF Orla Jensen PA Poul Munk Jensen PF Lars Ole Sørensen Bytroppen, Nykøbing F. SM Hans Møller 1. Lillerød trop PF Poul Lund Falkonerspejderne PA Birger Christoffersen PF Ole Vangsgaard Nielsen PF Per Hansen 2. Randers trop PA Ib Skov Hansen Vi kan fortælle, at Peter Mehl Muller, der er ulveunge i Karl af Riises flok solgte blomster for 84,50 kr. til Spejderhjælpen. Alle skagenspejdere fra de fire spejderkorps har sammen haft en villykket spejderdag. Den var arrangeret til fordel for den af Set. Georgs Gildet indkøbte Lodskovvad skole, der skal indrettes til brug for spejderkorpsene. Om formiddagen samledes alle deltagerne til en friluftsgudstjeneste, hvor pastor Graversen prædikede over dagens tekst til de mange spejdere. I det smukke vejr skabtes en højtidsstemning, der blev en oplevelse og gav sine tilhørere et manende ord med på vejen. Derefter blev den store plads indrettet med de forskellige tropslejre, der var klar til at tage imod om eftermiddagen. Der kom mange besøgende, som interesseret fulgte underholdningen, der af forskellig art var arrangeret af troppene. ULVEKONKURRENCEN Løsning: Vi er af eet blod du og jeg REDAKTØREN minder om, at redaktionen slutter den 20. i måneden, til det nummer der udkommer godt en måned senere, at navne til æressiden venligst bedes skrevet med blokbogstaver, hvis skrivemaskine ikke benyttes. Redaktionens adresse er: Huginsvej 2, Bagsværd. 159

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Lanternefest Lys i mørket

Lanternefest Lys i mørket Lanternefest Lys i mørket Efterårets tiltagende mørke får os til at ønske at tænde lys. Børnene synger: Lanterne, lanterne, sol og måne og stjerne. Skinne højt mit lys, skinne højt mit lys, skinne højt

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Troels Træben - Skattejagt

Troels Træben - Skattejagt Dette løb er afholdt på en familieweekend med børn i alderen 1-13 år, hvor forældre og bedsteforældre også deltog. Løbet kunne fange specielt børnene fra 3-10 år, de yngre hyggede sig med at være med,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

SPEJDERNYT. September 2012. 35.000 spejdere og en oplevelse for livet, det var hvad der mødte flere spejdere fra Esbønderup gruppe i sommers.

SPEJDERNYT. September 2012. 35.000 spejdere og en oplevelse for livet, det var hvad der mødte flere spejdere fra Esbønderup gruppe i sommers. SPEJDERNYT Nyhedsbrev fra KFUM-Spejderne, Esbønderup gruppe September 2012 Årgang. 02 NR. 07 www.spejdernet.dk/esb Spejdernes Lejr 2012 35.000 spejdere og en oplevelse for livet, det var hvad der mødte

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Historien om Tankernes Hus

Historien om Tankernes Hus Historien om Tankernes Hus På en måde kan man godt sige, at tankerne bor inde i hovedet. Forestil dig, at tankerne bor i et hus med mange rum, hvor du kan bevæge dig rundt og opdage dem. Når du skal opdage

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962

Formand Beiring-Sørensen Kredsfører 1962-1965 Formand 1958-1963 1932-1962 FDF NÆSTVED 100 år 1. Oktober 2008 1958-1983 I 1958 var Poul Andersen tiltrådt som kredsfører og sammen med Biering- Sørensen - og senere i 1962 med pastor Steno Hansen som formand førte han trofast kredsens

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig.

Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Anden påskedag Livet er som en vandring, i et landskab, der hele tiden forandrer sig. Den lige landevej ligger vidstrakt foran os, endeløs med små sving og små stigninger. Det gør os udmattede at se på

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Pionergrenen Af Petra Wolfhagen

Pionergrenen Af Petra Wolfhagen Pionergrenen Af Petra Wolfhagen Pionergrenen er for spejdere mellem 18 og 25 år. I Grib Skov Trop ligger pionergrenen under tropsledelsen. Det er tropsledelsen der er ansvarlig for arbejdet hos pionererne

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM. Lørdag den 1. juni blev Retriever Klubbens DM for hold afholdt af Region Østjylland på Fussingø, ved Randers. Det fynske hold bestod i år af: Anette Hussmann med

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Generalforsamling 2014

Generalforsamling 2014 Generalforsamling 2014 DAGENS MATCH: (No. 1: 2 ks. Manneklubbolde/No. 2: 4 fl. vin/no. 3: 4 Manneklubtrøjer) No. 1: Allan Hansen, Mogens Lundh, Kaj Mortensen (31 point), Svend Skiby 103 point No. 2: Torben

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre. Det var midt på formiddagen. vinden havde heldigvis lagt sig jeg Mikkel og min ven og hjælper Bjarke stod i stævnen og så ind mod Byen Mombasa hvor vi skulle ligge til vi skulle ligge til. vi skulle Møde

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Det lover jeg dig -1

Det lover jeg dig -1 Det lover jeg dig -1 Hør, hvad Gud lover Mål: Børnene forstår, at det er vigtigt at være opmærksom, når Gud taler. Del Guds løfter. Guds løfter skaber håb, glæde og begejstring! Tekst: 1. Mos. 15, 1-6

Læs mere

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller

Nis. skal giftes. Medvirkende: I skal bruge: Nis. Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller Et nisseskuespil for børn i indskolingen Nis skal giftes Medvirkende: Nis Tre rotter Søren Banjomus En kat Mille Gamle Nis En masse nisser Tea Teas mor Teas far En fortæller I skal bruge: To store puder

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen.

Side 1. Kæmpen i hulen. historien om Odysseus og Kyklopen. Side 1 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen Side 2 Personer: Odysseus Kyklopen Side 3 Kæmpen i hulen historien om Odysseus og Kyklopen 1 Øen 4 2 Hulen 6 3 Kæmpen 8 4 Et uhyre 10 5 Gæster 12

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere