Oversigter. En oversigt i anledning af 1848

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigter. En oversigt i anledning af 1848"

Transkript

1 Oversigter En oversigt i anledning af 1848 AF ANDERS MONRAD MØLLER I vore dage er det nok kun en håndfuld af Danmarkshistoriens årstal, der som 1848 er kendte nok til at kunne sættes i front på et titelblad. Og kun få begivenhedsforløb er vel i tidens løb så minutiøst gennemforsket som hændelserne i marts dette år. Hertil kommer, at det seneste årtis udvikling i Østeuropa, på Balkan og i EU har skærpet interessen for nationale problemer, og det viser sig da, at tolkningen af halvandet hundrede år gamle begivenheder fortsat er i stand til at vække lidenskaberne, som det siden vil fremgå. En aktuel debat om Danmarks Riges Grundlov giver endnu en naturlig indfaldsvinkel. Og endelig kan runde åremål udløse beskæftigelse for historikere, og skam få den, der tænker ilde herom. Resultatet har derfor været en pæn strøm af publikationer, hvoraf seks kommenteres i det følgende. 1 Men skønt således overvældet af mange, ofte velillustrerede sider af nyeste dato er det alligevel fristende også at søge tilbage og sammenligne med ældre litteratur, først og fremmest Niels Neergaards grundlæggende behandling fra Ganske vist indskrænker illustreringen sig her til et mindre antal lithografier af de kendteste politikere. Og nok er Neergaards synsvinkel snævert politisk, som det da også fremgår af hans undertitel, mens hans noteteknik lader endog meget tilbage at ønske. Men umiddelbart viser han sig trods fremstillingens store bred- 1 Claus Bjørn: Borgerkrig og revolution. Gyldendal 1998, 268 s. Claus Bjørn (red.): 1848 det mærkelige år. Museum Tusculanums Forlag, s., kr Claus Friisberg: Den danske vej fra enevælde til demokrati. Borger og bonde i overgangsårene 1830 til Vestjysk Kulturforlag s., kr Olaf Søndberg: Den danske revolution Systime s., kr Systemskiftet retorik og realiteter. Den jyske Historiker 1999, nr , 232 s. Bjørn Svensson: Opgør med fjendebilleder. Et kampskrift... Forlaget Frøslevhus s. 2 Niels Neergaard: Under Junigrundloven. En Fremstilling af det danske Folks politiske Historie fra 1848 til 1866, bd. 1, 1892, fot. optr. Kildeskriftselskabet 1973.

2 94 Anders Monrad Møller de at være langt mere underholdende end sit rygte. 3 Det har derfor absolut ikke været nogen ørkenvandring at gå til den gamle for at sætte den yngste litteratur i relief. I bogen»1848. Borgerkrig og revolution«har Claus Bjørn skrevet den nyeste samlede fremstilling ikke alene af, hvad der skete i kongeriget Danmark, men tillige om udviklingen i hertugdømmerne. Med rette anfører Bjørn i forordet, at denne»parallelle«fremgangsmåde vil kunne»kaste et fornyet perspektiv over begivenhederne i 1848«, selv om man kunne tilføje, at Neergaard af gode grunde inddrog ikke så lidt stof om, hvad der skete syd for Kongeåen. Men Claus Bjørn har megen nyere tysk forskning at støtte sig på, og det være sagt med det samme resultatet er blevet en velskrevet bog, der er lige læsværdig for både læg og lærd. Den eneste formelle indvending, der kan og bør fremføres, er den følelige mangel på noter, som ikke så få universitetsstuderende allerede har konstateret. Det kan faktisk lade sig gøre at udgive bøger med disse små, diskrete tal i teksten også på Gyldendal. I det indledende afsnit skildres den europæiske baggrund, det danske samfund og den udvikling, som betød, at»det måtte komme til et oprør mellem det bestående og nye«uafvendeligt var det altså, ifølge Bjørn. Og det skildres under overskriften»stilhed før stormen«, som af forfatteren får den karakteristik, at den har et lidt bagklogt præg. På et enkelt punkt er Claus Bjørn netop noget mere bagklog, end godt er. I afsnittet om den»trætte konge«argumenteres der med, at Christian VIII hen på efteråret 1847 blev mere og mere kortfattet i sine dagbogsnotitser, og at han ved årsskiftet udelod den status, han havde udarbejdet ved tidligere lejligheder. Andetsteds har Claus Bjørn tillige hævdet, at kongens håndskrift på det sidste viste tydelige tegn på svækkelse. 4 Hertil er at indvende, at kongen faktisk hvert efterår skrev mindre og mindre i sin dagbog, inden han åbenbart som en slags nytårsforsæt igen tog kraftigt fat i januar. Det var også kun rundt regnet hvert andet år, Christian VIII nedskrev»anmærkninger ved Begyndelsen af Aaret«, og fraværet af disse kunne meget vel tolkes, som at der netop ikke var noget at bekymre sig om. Hans håndskrift ændrede sig nok med årene i retning af det mere og mere fluebensagtige, men selv det sidste brev til sønnen dateret den 9. januar 1848 bærer absolut ikke præg af svæk- 3 Alene skildringen af tiden fra tronskiftet 20. januar til og med martsdagene er hos Neergaard behandlet i to kapitler, s Om selve affattelsen, jfr. Kristian Hvidts karakteristik i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg. 4 Claus Bjørn: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bd. 10, 1990, teksten til illustrationen side 328.

3 En oversigt i anledning af kelse. 5 Og når Claus Bjørn i slutningen af afsnittet påstår, at kongen ved årsskiftet »følte«, at det ville blive det sidste nytår, han oplevede, så savner man for alvor en note. Et gæt er, at den oprindelige kilde til dette føleri er endnu en bagklog person, officeren A.C.A. From Møller, majestætens betroede i private anliggender, som i anledning af kongens sidste fødselsdag i september 1847 siden mente at have sporet en sådan pessimistisk holdning. 6 Det er den slags»erindringer«, som eftertiden kun alt for tit må lade stå for det, de er værd. Men i dette tilfælde kan man da slå op i majestætens dagbøger og konstatere, at Christian VIII netop den 18. september fandt trang til at notere om sit gode helbred:»jeg takkede Gud for god Helsen paa denne Dag... Løbet ud i Haven og hvilet mig fra 3 1 /2 til 4 1 /2... Det var Gud ske lov en glad Dag for mange«. Man kunne selvfølgelig tolke noget besværgende ind i dette, men alligevel. 7 Det forekommer altså ikke rimeligt, således at lade en træt konge symbolisere en træt enevælde, og at Christian VIII ivrigt arbejdede videre med forfatningsplaner og meget andet til otte dage før sin død, fremgår da også af det følgende afsnit om tronskiftet og den efterfølgende tid, hvor alt så at sige kørte på skinner, som man kunne vente effektfuldt afsluttes der med den afdøde konges bisættelse den 26. februar, hvor følget på vej hjem med jernbanen fra Roskilde fik de første meddelelser om de begivenheder i Paris, der med ét slag afgørende ændrede situationen. Efter en afstikker til Paris, Wien, Frankfurt og Berlin når man frem til den»parallelle«udvikling i hertugdømmer og kongerige fra den 20. til og med den 24. marts gennemgås begivenhederne henholdsvis i København og i Rendsborg/Kiel dag for dag med skyldig hensyntagen til datidens kommunikation og dermed spørgsmålet om, hvornår hvem kunne vide hvad. Konklusionen er, at de mest offensive politiske ledere, henholdsvis Beseler og Lehmann for en sikkerheds skyld skærpede fortolkningen af efterretningerne fra modparten for ikke at blive overhalet. Der deles således sol og vind lige mellem de to parter, hvilket dog ikke er ensbetydende med, at Claus Bjørn i sidste instans fordeler 5 Otto Madsen i Danske Magazin, 9.rk., 1.bd., 1.hæfte, side 94, note 56,»sådan skrev Christian VIII«. 6 L.J. Flamand: Christian den Ottendes Hof, Kbh. 1855, s. 234:»Det var bemærker Kongens Fortrolige som om jeg i Kongens Udtryk sporede en Ahnelse om, at dette var den sidste 18de September, han stod i Sorgenfri«. 7 Kong Christian VIII.s dagbøger og optegnelser, udgivet ved Anders Monrad Møller, IV, 2 del., 1995, s Det siger sig selv, at udgiveren uundgåeligt har måttet have disse betragtninger om kongens helbred ud mellem sidebenene.

4 96 Anders Monrad Møller»ansvaret«ligeligt. Kapitlet slutter med fremhævelsen af, at forrædderi er den eneste forklaring på begivenhederne i Rendsborg, og øjensynligt med forfatterens tilslutning refereres i den allersidste sætning den danske løjtnant, som på paradepladsen»hævdede, at prins Frederik iført dansk generalsuniform var en løgner!«. En enkelt detaille skal have en kommentar med på vejen. Afskedigelsen af det gamle ministerium om formiddagen den 21. skildres, som man plejer at gøre det: Frederik VII skulle have indledt ganske kort med bemærkninger om, at det nuværende regeringssystem ikke længere nød»almindelig tillid«, hvorefter han overlod det videre fornødne til Bardenfleth. 8 Men helt så kortfattet kan kongens tale nu ikke have været, for i Frederik VIIs arkiv ligger et sidelangt referat, udarbejdet af statssekretær Lunding, som i øvrigt noterede, at mødetidspunktet var en for datiden prisværdig nøjagtig angivelse. 9 Ifølge Lunding fik kongen gentagne gange stærkt fremhævet ét bestemt forhold, som det vil fremgå af følgende udtryk fra referatet:»mistillid blandt det Folk, hvorover Forsynet havde meddeelt ham Scepteret«,»Mistvivl hos Folket«,»Nationens Tillid«og»Folkets Tillid«altså allerede med Frederik VIIs indledende ord en gentaget klar tilkendegivelse af, at ministeriet ikke havde Folkets tillid og derfor måtte gå. Også i det videre forløb»mod borgerkrigen«opretholdes den parallelle skildring. Igen kan man konstatere, at bestræbelsen på at gøre ret og skel f.eks. giver en betoning af, at der var»en kerne«, hvorpå man kunne bygge argumentet om»den ufri hertug«. Mange tog det alvorligt og havde brug for det, såsom embedsmænd og ikke mindst officerer, der jo, hvad dog kun er strejfet (s. 103), havde et problem med en faneed, der kunne betragtes som brudt i datiden vel en nok så alvorlig sag. Igen får kuppet i Rendsborg en central placering som en begivenhed, der alvorligt belastede forestillingen om legitimt nødværge. Denne blev da også snart erstattet af»bekendelsen til det nye, det stærke, det enige Tyskland i dettes egen ret...«(s og tillige s. 93). Og hermed er man fremme ved krigen, der, som det fremgår af bogens titel, betragtes som en borgerkrig, hvilket vel først og fremmest 8 Bjørn, Borgerkrig og revolution, s Kongehusarkivet, Frederik VII, pakke nr. 53, Egenhændige optegnelser og koncepter, læg 2, Krisen Marts 1848 m.m. Det kan bemærkes, at en sammenligning af klokkesletsangivelser fra martsdagene giver ikke så få uoverensstemmelser, således har Neergaard angivet mødetidspunktet til kl. 9, (s. 146), mens Claus Bjørn har kl. 11, (Borgerkrig og revolution, s. 77). Sidstnævte stammer fra det langt kortere referat i Statsrådets forhandlinger , udg. af Harald Jørgensen, bd. 1, 1954, s. 110, hvor det fylder seks linier.

5 En oversigt i anledning af må ses i forbindelse med udbruddet. Og borgerkrig var der naturligvis også tale om hele vejen igennem, men den blev dog meget hurtigt andet og mere al det stund, der allerede den 5. april stod preussiske tropper i Rendsborg, og de fik den 9. april datoen for slaget ved Bov ordre til senere at rykke frem mod Flensborg. I det følgende behandles forløbet da også med al skyldig hensyntagen til samspillet mellem krigsførelse og udenrigspolitik, problemerne mellem den politiske ledelse og overkommando, og dette naturligvis anskuet fra begge parters synsvinkel. Også»Ånden fra 1848«er med held set fra begge sider som et kortvarigt fænomen i dagene omkring den 20. marts og karakteriseres som en følelsesmæssig massepsykologisk emancipation altså noget i flere henseender grænseoverskridende, som for samtid og eftertid kom til at stå i en helt særlig glans. Meget snart afløstes euforien imidlertid af emotionelle udsving, der i de to lejre naturligvis bevægede sig modsat hinanden i takt med krigens gang. I nær sammenhæng hermed kan ses den store iver, der på begge sider manifesterede sig for at bidrage militært. Der blev oprettet nye korps, gamle borgervæbninger blev udvidet og reorganiseret, folk meldte sig frivilligt til de regulære tropper og udenlandske frivillige strømmede til fra nord og syd henholdsvis. Også på dette felt måtte en vis nøgternhed senere nødvendigvis gøre sig gældende. På begge sider var der problemer med kombattanter i rent frivillige afdelinger, som jo kunne føle sig berettigede til at skifte mening og tage hjem i utide. Og Tscherning blev som bekendt særdeles upopulær i forbindelse med den reelle indførelse af almindelig dansk værnepligt hen på efteråret. Bagsiden af medaillen beskriver Claus Bjørn indgående under overskriften»fjendskab og frygt«. Et følgefænomen var rygtedannelser, der kunne antage uhyrlige og/eller farceagtige former. Der var forfølgelse og mistænkeliggørelse af tyske håndværkssvende og arbejdere i Danmark, mens det modsatte af gode demografiske grunde ikke i samme grad var tilfældet i hertugdømmerne. Familier splittedes, far og søn eller brødre kunne ende på hver sin side i krigen, som i den forstand med rette fortsat kan betragtes som en borgerkrig. Og hertil kom tillige problemer af social art, der i denne situation kom op til overfladen af og til under dække af patriotisme. Uroen blandt husmænd og daglejere og i Altona tillige blandt arbejdere var absolut noget, der blev taget alvorligt af myndighederne både i kongeriget og i hertugdømmerne, hvor der reageredes med en blanding af formaninger og reformer, de sidste dog i begrænset omfang. Claus Bjørn konkluderer ikke uventet, at det ikke kom til nogen social revolution hverken i Danmark eller Slesvig-Holsten, og man kunne tilføje, at det jo nok var langtfra.

6 98 Anders Monrad Møller Men hele dette kapitel tjener på fortrinlig vis til at nuancere billedet af en konflikt, der siden kun alt for ofte i»kortform«er blevet betragtet bare som et spørgsmål om dansk kontra tysk. Et valg af side fremtvunget af omstændighederne kunne være ledsaget af meget betydelige omkostninger for de involverede, men der var også utroligt meget andet på færde i Herefter redegøres der i et kapitel for de udenrigspolitiske relationer, garantimagternes holdning, forhandlingerne frem til våbenstilstanden, reaktionerne på delingstanken, det hele effektfuldt sluttende med optrinnet den 16. september på Lerbæk Mark med Frederik VIIs ukonstitutionelle og ret beset temmelig fatale udtalelse om Slesvigs eventuelle deling:»det skal ej ske«. Så skarpt er det nu ikke formuleret hos Bjørn, der i en billedtekst nøjes med at konstatere, at kongen med sin optræden ved denne lejlighed igen trådte ind på den politiske scene. Og det tør jo antydes. Forskelle og ligheder kommer også klart frem i kapitlet om forfatningernes tilblivelse henholdsvis i kongerige og hertugdømmer. I sidstnævnte var tidspresset absolut størst, da våbenstilstanden blev en kendsgerning, således at en forfatningsvedtagelse blev hastet igennem, mens man i kongeriget i 1848 ikke nåede længere end til valget af Den grundlovgivende Rigsforsamling. Fælles tendenser var der tydeligt begge steder i form af en mere markeret spredning af synspunkterne, ikke mindst når det gjaldt fastholdelsen af den almindelige valgret. Og hermed er man fremme ved»1848 årets resultat«, der jo af gode grunde kun kunne have karakter af det foreløbige i Danmark martsministeriets afgang på grund af kongens absolutte vægren ved at tillade forhandlinger om Slesvigs deling og hertil det igangværende arbejde med forfatningen; i hertugdømmerne en regering, der hverken var godkendt af Danmark eller af det Preussen, som man dér i dén grad følte sig svigtet af. Det politiske facit formuleres af Claus Bjørn som en udvikling fra en stænderdelt helstat til to samfund, hvor man i stigende grad anskuede politik som noget, der drejede sig om en modsætning mellem besiddende og ikke-besiddende klasser. Epilogen trækker kort linier frem mod det, der med Istedslaget igen var en egentlig borgerkrig, og videre til katastrofen i De afsluttende betragtninger drejer sig om dansk og tysk som komplementære begreber, men tillige Tyskland som et»eliteprojekt«med 1848 som et»afgørende skiftespor«, mens Danmark af gode grunde har gået»sin egen allerede indledte også meget egne vej«. Tankegangen føres videre til en konstatering af en tilsvarende komplementaritet i det aktuelle forhold mellem Danmark og EU. Claus Bjørn markerer et ønske om»nid-

7 En oversigt i anledning af kær opmærksomhed«omkring»vores måde«, hvad anmelderen helhjertet kan tilslutte sig, dog med den tilføjelse, at det bliver svært. Erfaringen viser, at det er vanskeligt at forklare selv en positivt indstillet niedersachser, at vores historiske erfaringer er så rasende meget anderledes, trods alle parallelliteter i En række»gå hjem«-forelæsninger på Københavns Universitet tidligt i det runde år er siden omarbejdet og i udvidet form udgivet under titlen»1848 det mærkelige år«. Johny Leisners indledende artikel med overskriften»1848. Et europæisk kriseår«giver et glimrende præcist udblik over, hvad der skete i det øvrige Europa, sluttende med revolutionernes nederlag og den elegante formulering, at 1848 ikke blev et vendepunkt i Europas historie,»men blot en ouverture til et stykke, der aldrig blev opført«. Claus Bjørn har skrevet om den danske stat ved indgangen til 1848 og har naturligvis kunnet gøre det med henvisning til sin ovenfor omtalte bog, mens Hans Vammens bidrag om»martsdagenes nationalliberale magtovertagelse«i alt væsentligt bygger på hans egen artikel fra 1988, som i øvrigt i den aktuelle anledning er udkommet i tysk oversættelse. 10 En pudsig uoverensstemmelse de to forfattere imellem må have været til fornøjelse for tilhørerne, for mens Claus Bjørn fremturer med den trætte Christian VIII, lader Hans Vammen kongen dø uventet, kort og godt slået ihjel af livlægen ufrivilligt naturligvis. 11 En anden markant forskel er, at mens Claus Bjørn trækker fronter op, ser truende skyer og slutter med overskriften»den usikre fremtid«, er Hans Vammen meget optaget af, at der inden for givne socio-økonomiske og politiske rammer dog var»et ganske vidt spillerum for tilfældighedens og enkeltpersonens rolle i historien«, hvad der giver ham anledning til en række kontrafaktiske overvejelser, herom senere. Vammens hovedsynspunkter kan kort resumeres med anvendelse af hans egne underoverskrifter: Enevælden var i Danmark reelt afskaffet før Februarrevolutionen, Rendsborgmødet den 18. marts 1848 var ikke noget oprør, men de nationalliberale foregav den 20. marts på Casinomødet i København, at det var det. Prinsen af Nør udløste med sit»opsigelsesbrev«til Frederik VII dannelsen af martsministeriet med deltagelse af nationalliberale, mens oprøret i hertugdømmerne kom, da de til dels fejlagtige meddelelser om begivenhederne i København den Hans Vammen: Casino 1848, HT 88, 1988, s , og på tysk i Zeitschrift der Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte, bd. 123, 1998, s Henholdsvis s. 63 og s. 70 samt s. 83, dødsårsagen var blodforgiftning efter en åreladning.

8 100 Anders Monrad Møller marts to dage senere nåede frem. En revolution var der ikke tale om, overgangen var præget af kontinuitet både økonomisk og politisk, og dette sidste kan man godt give ham ret i. Blot er det nok lidt vel hastigt af sætte toldforordningen af 1797 som indledningen til en liberal hovedlinie i dansk økonomisk politik. Omtalte toldlov kan snarere karakteriseres som pragmatisk senmerkantilisme, hvad man vil konstatere, hvis man ikke nøjes med at læse den berømte fortale, men tillige ser på tarifdelen, altså toldsatserne. Og den politiske legitimitet var dog ikke fuldkommen, for der var jo et lille»tomrum«mellem det ene ministeriums afgang og martsministeriets udnævnelse, noget der i det store udland ikke undgik opmærksomheden, hvad allerede Niels Neergaard havde et skarpt blik for. 12 Hans Vammens tolkning af begivenhedsforløbet»uden mytologisk farvning«har i øvrigt andetsteds vakt kraftig indsigelse, som det siden vil fremgå. I modsætning til Vammen benytter Hans Schultz Hansen ordet revolution både om begivenhederne i Danmark og»den slesvig-holstenske rejsning og regering 1848«, titlen på samlingens fjerde artikel. Begivenhedsforløbet gennemgås nøgternt med benyttelse af ordet»opstand«ikke så værdiladet for det, der skete den 23. og 24. marts. De ledende personer og deres baggrund får omtale med betoning af, at der i sammenligning med Danmark var flere yderligtgående demokrater, i første række repræsenteret af Olshausen. Til gengæld blev reaktionen lidt senere også relativt stærkere, hvad der resulterede i en mindre demokratisk valglovgivning end den, man fik i Danmark, og endelig var der i hertugdømmerne betydeligt mere social uro end i kongeriget. Afsluttende vurderes den provisoriske regerings indsats ret højt, omstændighederne taget i betragtning altså virksomheden frem til dens tilbagetræden i oktober 1848 efter Malmøkonventionens vedtagelse. Niels Finn Christiansen beskæftiger sig i den femte artikel med»kommunismens spøgelse venstrefløjen i 1848«. Det var jo året for Det kommunistiske Partis Manifests fremkomst, men han konstaterer, at det netop kun kunne være i form af et uhåndgribeligt spøgelse, at kommunismen/socialismen manifesterede sig i Danmark. Danskere var der dog, der som rejsende håndværkere havde haft kontakter til europæisk venstrefløjsmilieu først og fremmest drejersvenden J.P. Grüne, som blev redaktør af Kjøbenhavnsposten, der støttede Hippodrombevægelsen og indtog en særdeles antinationalistisk holdning. Når der ikke i Danmark blev tale om andet end»spæde markeringer af sociale 12 Neergaard s. 147 bruger den relativt stærke formulering»et Slags kortvarigt Anarki, som, navnlig overfor Udlandet, blev os til megen Skade«.

9 En oversigt i anledning af modsætninger«, finder Niels Finn Christiansen årsagen i det danske samfunds agrare præg, hvor bønder blev til demokrater, mens»de arbejdende klasser var for heterogene og for svage«. Herefter følger Flemming Lundgreen-Nielsens»kærligt-morsomme«indlæg om»løven i buret. Grundtvig i 1848«, der besvarer det udmærkede spørgsmål, hvad lavede Grundtvig egentlig i 1848? Svaret er: i begyndelsen ikke noget, anskueliggjort af illustrationen med folketoget i Vimmelskaftet, der passerer Grundtvig, som passivt ser til fra et hjørnevindue. Artiklen er alene hele samlingen værd i sin beskrivelse af det løvespring, Grundtvig derefter foretog bl.a. med tidsskriftet Danskeren, hvis første hæfte blev udsendt den 22. marts. Springet endte som bekendt med deltagelse også i Den grundlovgivende Rigsforsamling, siden så fikst af Constantin Hansen illustreret med en anbringelse i det perspektiviske forsvindingspunkt på det berømte maleri. Grundtvig er ikke sådan til at komme uden om. Skildringen af selve krigsførelsen både 1848 og 1849 er lagt i hænderne på lederen af Tøjhusmuseet, Ole L. Frantzen, der kortfattet gør rede for forsvarspolitikken efter Napoleonskrigene, hærens omlægning i 1842 og situationen i marts Herefter er der lagt op til slaget ved Bov, som er illustreret med et udmærket kort hvorfor noget tilsvarende ikke gælder for slaget ved Slesvig, er egentlig sært. Siden får man et kort til belysning af træfningerne ved Nybøl og Dybbøl i maj og juni, men savner så igen en sådan illustration af slaget ved Fredericia året efter. Men ellers gives der god besked, også om kompetencestridighederne i kommandostrukturen. Søkrigsførelsen får ligeledes nogle ord med på vejen. Katastrofen ved Eckernførde vurderes som værende uden større militær, men nok af stor psykologisk betydning. Det indiskutable søherredømme var helt væsentligt for»flankeforsvaret«af Jylland med Fredericiaslaget som højdepunkt, hvortil dog føjes den forsigtige vurdering side 171, at»flådens største indsats var måske dens blokade af de nordtyske havne, hvilket vakte megen vrede i Det tyske Forbund«. Forfatterens forsigtighed tyder på, at anvendelsen af blokadevåbenet aldrig rigtig er blevet vurderet, hvilket modsvares godt af bemærkningerne side 203 om litteraturen og savnet af en moderne, alsidig behandling af krigene Et opslag i et ældre marinehistorisk værk giver et interessant resultat. Halfdan Barfod var i sin tid ikke i tvivl. 13 Han tilsluttede sig afgjort nogle diskussionsindlæg fra 1848, hvorefter flådeledelsen erklæredes som 13 Halfdan Barfod: Vor Flaade i Fortid og Nutid, 1941, bd. 1, s. 458ff.

10 102 Anders Monrad Møller slap. 14 Hele flåden burde have været sendt ud til gennemførelse af en hård blokade af hele den tyske kyst, men i 1848 udrustede man end ikke de otte linieskibe. Man havde villet undskylde den svage søkrigsførelse med frygt for at genere de engelske interesser i sejladsen på de tyske havne, men»frygt er imidlertid ikke en Sindsstemning, ved Hjælp af hvilken man kan vente Fremgang under Krig«, etc. Nu skrev Halfdan Barfod i 1941, og det kan jo forklare en del. Men modsætningsvis kunne hans vredesudbrud jo give anledning til den arbejdshypotese, at der åbenbart var tale om en blokadepolitik, som meget bevidst netop blev afpasset efter de udenrigspolitiske omstændigheder, og dette kunne let gøres, fordi kommandovejen for flåden var såre enkel. Et orlogsskib sendes afsted med en ordre, som efterfølges indtil en ny fremkommer. Blokadepolitikken kunne åbenbart fortjene en nøjere undersøgelse. Samlingens afsluttende ottende bidrag er»kampen om den almindelige valgret«af Claus Bjørn, der naturligvis igen har kunnet gøre det med henvisning til sin egen, tidligere udgivne generelle behandling. I artiklen tages udgangspunktet i D.G. Monrads rolle som indpiskeren fremfor alle, når det gjaldt forfatningssagen, og den afsluttes perspektiverende med valget af væveren fra Mern til Den grundlovgivende Rigsforsamling, et resultat, som fortalte et og andet om, hvor kortvarigt»valgægteskabet«mellem nationalliberale og bondevenner faktisk var. Claus Friisbergs bog»den danske vej fra enevælde til demokrati«om perioden 1830 til 1848 er opbygget i fire hovedafsnit, begyndende med en gennemgang af den økonomiske og sociale baggrund, hvorefter anden del handler om den (national)liberale opposition mod enevælden. Så snævres synsvinklen ind med tredie del om bondekrav og bondeagitation, mens fjerde del drejer sig om bondestandens stigende politiske aktivitet og fremkomsten af den ovennævnte, kortvarige alliance med den nationalliberale fløj. Der er tale om et uhyre grundigt arbejde med anvendelse af den foreliggende trykte litteratur, og der demonstreres såvidt det kan ses kendskab til alt relevant, når det gælder de politiske forhold, folkelige bevægelser og landbruget, mens byerhverv, transport og kommunikation er dækket ind med henvisninger til et udvalg af noget mere tilfældig karakter. Der er hentet inspiration hos Habermas og Gramsci, så i den forstand er der tale om lidt af et begrebsmæssigt skoleridt med anvendelse af ter- 14 Blandt kritikerne var Hans Birch Dahlerup, marineminister C.C. Zahrtmanns bitre antagonist. Der synes længe at have været et skel mellem de respektive tilhængere af disse to betydelige personligheder i den danske marine. Barfod var helt tydeligt Dahlerupianer.

11 En oversigt i anledning af mer såsom sfærer, disproportionering og dekorporering, transformisme og ekspansivt hegemoni. Af og til resulterer det i lidt pudsige formuleringer, som når det om den liberale opposition side 49 hedder:»men de følte, at den afgørende forudsætning for, at man kunne komme til vejs ende med dekorporeringen, manglede«. Sikken et føleri, og det, man manglede for at få dekorporeret, altså nedbrudt stands- og lavssamfundet, var en repræsentativ forsamling, eller med Habermas:»der skulle bygges bro over konflikter mellem stat og privatsfære; men man savnede en væsentlig brik i, at det kunne foregå på den rette måde, nemlig en folkerepræsentation«. Lidt fornøjeligt er det tillige at konstatere, at Lehmann og Tscherning side 217 i forbindelse med kravet om en tvungen fæsteafløsning overskrider»den klassiske liberale samfundsmodel, som Jürgen Habermas har beskrevet den«. Jamen Orla dog, og hvad er det med A.F., tænker man, men beroliges side 219 ved, at det ved hjælp af Gramsci kan forklares med,»at de nationaliberale... søgte at sikre sig et politisk hegemoni«det var altså for at komme til magten. Nåe, derfor. Som læser kan man skøjte hen over den slags, men bremses til gengæld af fodnoterne, som tit er temmelig omfattende. 15 Henved hver anden af disse har nemlig supplerende og uddybende karakter, hvilket har til følge, at man uvilkårligt kommer ud i overvejelser, om stoffet da ikke skulle have være optaget i hovedteksten. Bogen kan anbefales læst med stor disciplin, først uden noter, siden med andet er der vist ikke at gøre. Udbyttet er da en meget omhyggelig gennemgang af de liberale standpunkter og den proces, der førte til alliancen mellem bønder og nationalliberale, herom ingen tvivl. Men spørgsmålet er unægtelig, hvor meget nyt der er i dette, f.eks. set i forhold til Niels Neergaards behandling, hvor agitationen på landet og dannelsen af Bondevenneselskabet såvist ikke er nedtonet. Side 230 citeres netop Neergaard for det synspunkt, at trods oplysning og vækkelse i fyrrerne, så havde martsdagene i 1848 forholdsvis stærkest virkning på landbefolkningen. Friisberg mener helt klart, at bondestanden var mere politiseret end som så allerede inden da, men det er og bliver vel en gradsforskel. Det fremgår endvidere gang på gang klart, hvor store forskelle, der var i aktiviteterne i landbefolkningen landsdelene imellem. Det meste foregik jo på øerne, og af og til handler det næsten kun om Holbæk amt. Man kan ikke helt befri sig for den mistanke, at det i denne sammenhæng fortsat er 15 Selve noteteknikken er lidt akavet. Der er brugt store notetal før punktum eller komma eller endda midt i en sætning, så man skal vænne sig til at f.eks. formlen» «betyder årstallet 1837 og en henvisning til note 321.

12 104 Anders Monrad Møller datidens højstråbende, der er blevet hørt også af eftertiden. Og under alle omstændigheder er den omtalte gradsforskel svær at måle. Olaf Søndbergs»Den danske revolution «har et noget andet præg. Der er ikke anført nogen målgruppe i selve bogen, men en pressemeddelelse henviser både til den alment interesserede læser og til historieundervisningen i gymnasiale uddannelser og lignende. Hertil svarer udmærket kombinationen af 70 siders historisk gennemgang med 81 sider med 47 tekster fra perioden. I den relativt kortfattede førstedel undgåes det ikke, at der slås nogle skævere. Når det sammensatte danske rige skildres, er det da lidt drastisk helt summarisk at fastslå, at»kolonierne aldrig [havde] givet det forventede udbytte«, når man betænker, hvor meget f.eks. sukkertolden blev diskuteret på Frederik VIs tid. Og om trafikforholdene i Helstaten ville det da være nok så relevant at nævne hovedruten mellem København og Kiel, der med hensyn til dampskibsanvendelse helt naturligt havde førsteprioritet i forhold til Storebæltsoverfarten, hvor der ganske rigtigt kom dampskib i 1828, ni år senere. Side 23 får man den forbløffende oplysning, at Christian VIII ved sin tiltræden modtog mange telegrammer hvorfor ikke fax eller ? Side 56 bliver de danske skibe skudt i sænk ved Eckernførde, hvilkel mildt sagt er en upræcis påstand, og senere på siden hævdes det kort og godt, at den danske sejr ved Fredericia over slesvigholstenerne»fratog... preusserne lysten til at fortsætte krigen«. Her er det da gået lige lovlig hurtigt. Tekstudvalget er udmærket, man får en bred dækning, og der er stjernestykker, som det er rart at have ved hånden, f.eks. Friedrich Engels hampre avisartikel fra Den er rimeligt nok oversat, mens de danske tekster bringes med en nyere tids verbale flertalsformer og moderne retskrivning, selv om det da næsten er synd ikke at give folk en oplevelse af, hvor flot typografien blev, dengang substantiverne begyndte med store bogstaver. Mindre godt er det med den blinde tillid til f.eks. Orla Lehmanns»Efterladte Skrifter«. Slår man ned på nr. 7,»Akademikernes adresse til Christian 8. ved tronskiftet«, viser der sig ikke så få og ikke helt uvæsentlige uoverensstemmelser, når man sammenligner med den tekst, der er bevaret i kongehusarkivet i form af en afskrift i en af kongens egne optegnelsesbøger proveniensen må da vel her borge for autenticiteten. 16 Nogen har altså i sin tid redigeret ganske kraftigt. 16 Ordlyden af udgaven i Kongehusarkivet er bogstavtro gengivet i Kong Christian VIII.s dagbøger og optegnelser, udgivet ved Anders Monrad Møller, IV, 1 del., 1995, s. 14. I kongens optegnelseshæfte er afskriften af denne såvel som af andre addresser besørget af hans privatsekretær, Favin Holten, mens de løbende notater naturligvis er med kongens egen hånd.

13 En oversigt i anledning af Valget af illustrationer er fortrinligt og billedteksterne af og til meget informative. Et godt eksempel er opslaget med Bissens landsoldat på venstresiden og den tyske frihedshelt fra Berlin 1848 på højresiden. At Eckersberg helt er undgået i en bog om perioden fra 1830 og frem, kan man undre sig over, men det bør vel ses som et udtryk for opfindsomhed. Afsluttende bringes en omhyggeligt udarbejdet billedliste, mens der i litteraturfortegnelsen savnes navne som eksempelvis Marcus Rubin og Just Rahbek. Den jyske Historikers temanummer bærer undertitlen»retorik og realiteter«, og derved tilkendegives vel en vis slåen koldt vand i blodet med hensyn til festivitas, hvis man spørger Århus. Niels Finn Christiansen bringer under overskriften»grundloven, historikerne og det moderne Danmark«først en historiografisk gennemgang med udgangspunkt i Niels Neergaaard og ført frem til de seneste bidrag. Temaerne er opstillet som spørgsmål: Brud eller kontinuitet? Var resultatet positivt eller en»fejludvikling«? Hvilken rolle spillede de internationale begivenheder og den nationale konflikt? Og i hvor høj grad har der gennem tiden været tale om indlæg, der skal ses i en aktuel sammenhæng? Forfatteren gennemfører sit forehavende forbilledligt med mange skarpe og tankevækkende iagttagelser undervejs, et par kolleger tages diskret ved vingebenet, og det hele munder ud i en anden del om»grundloven og det moderne Danmark«. Man får ikke et direkte svar fra Niels Finn Christiansen selv på det første spørgsmål, men han formulerer vel nærmest et»både og«. Efter at have opregnet en række kontinuitetsbærende elementer i udviklingen, slås det fast, at hverken tronskiftet, de europæiske revolutioner eller den nationalpolitiske konflikt»kontrafaktuelt kan tænkes bort«, når det gælder baggrunden for den grundlov, som i hans allersidste sætninger får en positiv vurdering med på vejen med hensyn til dens betydning i de følgende 150 år. Kenn Tarbensens titel,»tomme proklamationer? Junigrundlovens politiske frihedsrettigheder«, handler naturligvis om forenings-, forsamlings- og trykkefriheden. Først skildres forholdene under den sene enevælde, herefter under det unge folkestyre. Konklusionen kan man næsten gætte sig til. Der var i det store og hele tale om proklamationer, som først siden reelt fik indhold. Dels måtte man vente til 1916 på at få vedtaget den lovede retsreform, dels ændredes den administrative praksis så sandelig ikke med ét slag historien om politidirektør Bræstrup, der blot fortsatte efter det vante mønster, er fornøjelig læsning. Gunnar Lind har en lignende informativ overskrift:»den danske hær, den frie forfatning og den forsvundne kontrarevolution 1848-

14 106 Anders Monrad Møller 1851«. Det implicitte spørgsmål besvares efter en interessant redegørelse med, at den væsentligste årsag ligger i, at»set som social klasse var den danske officersstand en ganske original størrelse«. Selvrekrutteringen var betydelig i denne gruppe kongens tjenere, der var højtuddannede og avancerede uafhængigt af deres oprindelse, mens kontakten udadtil f.eks. i kraft af giftermål først og fremmest var med borgerlige kredse. Officerer og liberale havde med Linds udtryk»usædvanligt lidt i klemme hos hinanden«, og derfor kom det ikke til en polarisering med krigerstanden på en reaktionær fløj. Steen Bo Frandsen skriver kort og godt om»hovedstaden og resten af landet«. På den ene side var enevældens residensby frem mod midten af 1800-tallet fortsat centrum for så meget, men tiderne havde ikke været gode for staden, hvorfra man ængsteligt skævede til den økonomiske dynamik i hertugdømmerne og den store magnet, Hamborg. Spørgsmålet var, om København skulle være»en nationalstats hovedstad og ikke en regeringsby i et angiveligt heterogent monarki«. De nationalliberale ønskede det første, og sådan blev det i kraft af begivenhederne i Steen Bo Frandsen ser i de foregående 15 år»tendenser til en regional spredning af den politiske beslutningsproces«stænderforsamlingerne (s. 109), men betoner tillige (s. 98), at»politiseringsprocessen i Nørrejylland tog først sit egentlige afsæt efter 1850«. De danske provinskøbstæder karakteriseres som små og impotente (s. 93), mens deres økonomi ikke desto mindre på denne tid var blevet klart styrket (s. 95). Vel, provinskøbmændene havde åbenbart travlt med at tjene penge på korneksporten og interesserede sig ikke for politik. Der er altså ikke meget at sætte bag et kontrafaktisk»hvis«som grundlag for noget alternativt, noget regionalt. Tilbage står egentlig kun en kraftigt udtalt misbilligelse af den nationale historiefortolkning, som vi gerne skulle se at slippe af med (s. 97). Michael F. Wagners artikel om»de politiske polyteknikere politisering og professionalisering under systemskiftet«relaterer sig ikke i så høj grad til året 1848, men handler om striden mellem teori og praksis i den da 20 år gamle uddannelse, om næringsfrihed, eller rettere den mangel på samme, som vanskeliggjorde etableringsmulighederne for de polytekniske kandidater, og endelig disses mulighed for at finde en plads i embedsapparatet. Det sidste lykkedes i høj grad, og derefter var en periode med»politiske polyteknikere«= nationalliberale hurtigt overstået. Heller ikke Vagn Lyhnes bidrag om»det hemmelige selskab«står i direkte relation til den runde anledning. Der indledes med en redegørelse for rotvælsk, kæltringesprog, det sprog hvormed forbrydere

15 En oversigt i anledning af kunne sammenrotte sig, og der fortsættes med de fængselsreformer, som i Danmark først og fremmest er forbundet med C.N. Davids navn. Her skulle en anvendelse af isolation dels lede til anger, dels hindre den frygtede sammenrotning. Henrik Horstbøll bekæftiger sig med»politisk medborgerskab og Junigrundloven den almindelige valgrets begrebshistorie«. Mens valgretten til stænderforsamlingerne hvilede på indfødsret og grundejendom, blev resultatet, da der skulle vælges en grundlovgivende forsamling, at statsrådet, ivrigt ansporet af Monrad lagde sig fast på en»almindelig«valgret, der var ensbetydende med en husfaderlig valgret man skulle holde dug og disk. Husfaderen hører hjemme i en god gammel luthersk tradition, hvorved kontinuiteten hen over ifølge Horstbøll betones, mens det at lade husfaderskabet ligge til grund for valgretten i sig selv var noget af et brud og tillige får karakteren»nærmest revolutionær«i europæisk sammenhæng. Niels Clemmensen begynder sin artikel»fra Junigrundlov til revideret Junigrundlov «med at gøre op med myten om junigrundloven som resultatet af en triumferende ånd fra 1848, mens den reviderede grundlov i 1866 skulle skyldes sort reaktion. Med udgangspunkt i den antagelse, at man i Den grundlovgivende Rigsforsamling mente at kunne påvirke sine tilhørere ved talens brug modsat moderne parlamentariske forsamlinger analyserer Clemmensen termen»konservativ«, hvad der giver et interessant resultat. En konservativ holdning kunne stå for status quo, men så sandelig også for værdier, som alle kunne tilslutte sig som noget med en gylden middelvej. Og ved at se på debatten i 1866 genfinder han de samme værdisæt. Sagt meget kort er konsekvensen herefter, at Clemmensen mener, at de meget forskellige udfald i 1849 og 1866 ikke skal ses som en følge af en ændret holdning fra de nationalliberales side i 1866 i form af et svigt af ungdommens idealer men helt overvejende var udtryk for meget forskellige politiske konjunkturer. Den afsluttende artikel i Den jyske Historiker af Kenn Tarbensen og Claus Møller Jørgensen bærer overskriften»1848 borgerkrig og revolution et essay i anledning af Claus Bjørns bog«. Strengt taget vil det være at gå lige lovlig vidt med at give en slags anmeldelse af noget, der i forvejen overvejende er lagt an som en anmeldelse, men nogle kommentarer i forbifarten forekommer alligevel naturligt. De to forfatteres hensigt er denne:»vi vil fokusere på de tre centrale problemstillinger: borgerkrig, standssamfund og nationalitet/nationalisme, som Bjørn tager i anvendelse uden at det på noget tidspunkt diskuteres eller kvalificeres, hvad begreberne dækker over«. Der er noget galt med den sæt-

16 108 Anders Monrad Møller ning hvordan tager man en problemstilling i anvendelse? men meningen er ikke til at tage fejl af. Hvad det første punkt angår, foretrækker undertegnede, som ovenfor anført, at fastholde en dobbelt betegnelse for treårskrigen som helhed, mens anklagen mod Claus Bjørn i denne sammenhæng egentlig ikke løber ud i andet og mere, end at han skulle have husket på, at helstaten var en»sammensat stat (composite state)«og så skal betegnelsen borgerkrig»associeres til krige i imperier i opløsning ikke til magtkampe eller regionalisme i etablerede nationalstater«. Gad dog vide, om nogen læser er gået galt i byen på grund af denne»mangel«. Indvending nr. to går på Claus Bjørns karakteristik af Europa/Danmark som et standssamfund, for man kan slet ikke forklare»det politiske system som et, der udspringer af et standssamfund«og dermed heller ikke tilstedeværelsen af den politiske opposition, som stod på spring i Det er det da vist heller ikke meningen. Det er svært at se, at Bjørns påstand skulle være mere omfattende, end at den i al uskyldighed gælder de forrettigheder, godsejere notorisk fortsat havde, bøndernes eneforpligtelse til at springe soldat, byhåndværkernes lavsprivilegier og lignende, og hertil skal læseren vel så associere til det ubestridelige faktum, at man i en årrække havde haft lige netop stænder - forsamlingsinstitutionen, hvortil valgretten var afhængig af fast ejendom. Og hvad den politiske opposition angår, så har Claus Bjørn valgt at lade»det nationalliberale miljø«være en etableret kendsgerning i efteråret 1847, som det fremgår af hans bog side 22 de nationalliberale dukker ikke først op, som hævdet af Tarbensen og Jørgensen, i forbindelse med Christian VIIIs død. Bjørns valg forekommer legitimt. For hvis man beder om en skildring af hele politiseringsprocessen tilbage fra slutningen af 1820 rne, så er det ensbetydende med at forlange en helt anden bog. Den tredie indvending er af samme art. De to forfattere vil»problematisere ideen om, at det var et modsætningsforhold mellem danske og tyske i helstaten som var årsag til 1840rnes eskalerende konflikt som kulminerede med treårskrigen«. Der henvises til»ytringer, Claus Bjørn har fremsat andetsteds«, men det væsentlige er vel i denne sammenhæng, at Bjørn i den foreliggende bog heldigvis har fravalgt den lange forhistorie og sætter ind med begivenhederne i 1846, hvor man roligt kan sige, at modsætningen dansk kontra tysk spillede en rolle. Igen synes man at forlange, at bogen skulle have handlet om noget helt andet. I deres konklusion medgiver Kenn Tarbensen og Claus Møller Jørgensen modstræbende? at»bjørns parallelle betragtning er frugt-

17 En oversigt i anledning af bar«, men forlanger den selvfølgelig udvidet i et længere perspektiv og suppleret etc. etc. Kort sagt, Claus Bjørn har såmænd bare skrevet en god bog om Og det virker åbenbart irriterende, at han resolut har taget afsæt tæt på begivenhederne. Men forhistorien inklusive Adam og Eva kan man jo passende læse om andetsteds. Et ikke ringe mål af opsparet irritation synes ligeledes at ligge bag Bjørn Svenssons»Opgør med fjendebilleder«, som er udgivet under betegnelsen»kampskrift«og formet som en række imødegåelser af udtalelser af navngivne publicister og mediefolk vedrørende dansktyske konflikter. Man forstår godt harmen over det overfladiske eller næsten forbryderisk dumme i en tilfældig fjernsynsjournalists tåbelige påstande, og man kan ligeledes tilslutte sig ubehaget ved de hurtige historiske pennes hastige parallelliseringer ingen nævnt, ingen glemt. Men Bjørn Svenssons hovedærinde er udtrykkeligt at imødegå Hans Vammens opfattelse af, hvad der skete på det andet Casinomøde. Svensson resumerer Vammens synspunkt således:»da Orla Lehmann holdt sin skelsættende tale på det store Casinomøde 20. marts 1848, besluttede han derfor at lade, som om oprøret faktisk var udbrudt, til trods for at han vidste, at det ikke var tilfældet«. I forbifarten kan man undre sig over, at Hans Vammen i den grad er blevet skydeskive. Svensson refererer selv den helt afgørende sætning hos Niels Neergaard, hvor det side 141 hedder om talen:»efter hvad der var sket i Holsten, betragtede han allerede Oprøret som udbrudt, og han spurgte nu, hvad man vel under saadanne Forhold kunde vente sig af en Regering som den, der nu stod for Styret«. Således har man kunnet læse det formuleret lige siden 1892, så ret beset er Vammens artikel med Claus Bjørns ord vel i første række»klargørende«for forløbet af martsdagene i København, 17 samt ikke mindst problematiserende, når det gælder vore kilder til belysning af, hvad der egentlig blev sagt på Casinomødet. Vammen er her med rette skeptisk, når det gælder såvel P. Hjorts»litterære«referat som Orla Lehmanns egen bearbejdelse i»efterladte Skrifter«og ligeledes grundlaget herfor, nemlig J.Chr. Jørgensens referat fra mødet, der kom Lehmann i hænde»nogle dage senere«. 18 Svensson vælger derimod at støtte sig på sidstnævnte. Orla Lehmanns fuldmægtig karakteriseres som»en kompetent referent... fortrolig med den slags arbejde«(s. 69). Dette skal nok være rigtigt, 17 Bjørn, Borgerkrig og revolution, s Vammen 1988, s. 262, note 18.

18 110 Anders Monrad Møller men når Svensson byggende på Just Rahbek 19 forestiller sig, at Jørgensen»åbenbart [har] gjort stenografiske notater under mødet og... hurtigt foretaget en renskrift«, (s. 93, note 80) så føler man sig på gyngende grund. I det mindste kræver dette en godtgørelse af, at Jørgensen overhovedet kunne stenografere, hvad absolut ikke er nogen given sag. Det første vidnesbyrd om systematisk brug af stenografi i Danmark stammer faktisk først fra det følgende år, hvor man i Den grundlovgivende Rigsforsamling havde indforskrevet en nordmand med de nødvendige kvalifikationer. 20 Det er vel overhovedet et spørgsmål, om datidens ideal var det ordret gengivne referat. Den frejdighed, hvormed Lehmann selv siden»satte stil«på sin berømte tale, burde da være noget af en advarsel. Og Svensson synes på forhånd at udelukke muligheden af manipulation, hvad nok også er lidt uforsigtigt. Svensson anfører (s. 70), at Jørgensen måtte være forberedt på, at referatet ville blive læst at flere tusinde mødedeltagere, hvad det nu netop ikke blev, for der kom ikke noget stort referat i Fædrelandet. Det gjorde der derimod af de berømte kongeord dagen efter til deputationen, som Neergaard naturligt nok citerede herfra. 21 Det forbløffende er blot, at ordlyden er en ganske anden, hvis man læser de fem håndskrevne udgaver af svaret, som er bevaret i kongehusarkivet, heraf fire med Frederik VIIs egen hånd. I alle versioner indgår en forsikring om, at kongen havde truffet de fornødne foranstaltninger vedrørende Slesvig, og mens der i de fire udkast endnu ikke var tale om afskedigelse her og nu af hele ministeriet, så har man med det femte en udgave, som er den eneste af disse, der kan have været brugt som»talepapir«ved denne lejlighed. 22 Man står altså med et lille stykke papir, der kun beskrevet på den ene side med kongens egen hånd giver en formulering, der på et par væsentlige punkter afviger fra den, man siden kunne læse i Fædrelandet, hvor Slesvig end ikke blev nævnt. Der kan ikke føres noget bevis for, at Frederik VII ikke læste op af et sjette, ikke-bevaret stykke papir, eller at han improviserede. Men er det særlig sandsynligt? Claus Bjørn er således ikke i tvivl om, at Lehmann redigerede løs, som det pas- 19 Just Rahbek: Dansk Militærpolitik. Fra tronskiftet i 1839 til krigens udbrud i 1848, Aarhus Formuleringen er her s. 156:»Nedskriften er antagelig foretaget ca 21/7 s. A. vel efter Notater paa selve Mødet...«, og s. 257:»Antagelig er Nedskriften foretaget ca 31/3 s. A. efter Jørgensens stenografiske Notater«. Der bemærkes endvidere, at der ikke kendes bevaret papirer efter Jørgensen, hvis referat i øvrigt ifølge Rahbek synes at indeholde regulære fejl, jfr. s. 115, note 37 og s. 137, note Artiklen Stenografi i Salmonsens Konversationsleksikon, bd XXII, Neergaard, s Kongehusarkivet, som note 9, den sidstnævnte version citeret af Bjørn, Borgerkrig og revolution, s. 78.

19 En oversigt i anledning af sede ham. 23 Alt i alt må man nok revidere sin opfattelse af datidens avisreferater, der netop næppe holder mål med senere tiders idealer om ordret gengivelse. Det er derfor umuligt at følge Bjørn Svensson i hans tiltro til Jørgensens referat af Casinotalen. Man kan ikke bevise, at Orla Lehmann ikke løj lige så lidt, som at han gjorde det. Hvad der derimod ikke er til at komme uden om, er, at der så sandelig ikke på møderne den 20. marts var tale om på nogen måde at holde igen. Den fremrykkede mødedato er et faktum. Og de verserende rygter om, at der reelt var udbrudt oprør, er ligeledes til at tage og føle på Svensson omtaler mærkeligt nok ikke M.A. Goldsmiths efterskrift i Nord og Syd publiceret netop den 20. marts:»alt er for sildigt, der skal være udbrudt Oprør«og heller ikke hans mistrøstige trækken i land dagen efter. 24 At de nationalliberale i denne situation, hvor oprørsrygterne florerede, taktisk brugte Slesvig i deres bestræbelser på at komme til magten, forekommer fortsat plausibelt, for hvorfor skulle de egentlig ikke det? Det, der har generet Bjørn Svensson, er vel snarest, at der i dén grad er blevet pillet ved koryfæet Orla Lehmann, som hos Vammen er blevet reduceret til en demagogisk taktiker. Vel indrømmes det, at han»som de fleste fødte folketalere kunne komme til at bruge mere tilspidsede formuleringer, end heldigt var...«(s. 83), men herefter følger hos Svensson fire sider om»orla Lehmanns linie«, der kan læses som et defensorat. Vammens forbrydelse fremstår først og fremmest i hans afmytologisering af Orla Lehmann, en afmytologisering, som allerede Niels Neergaard på sin diskrete måde var godt i gang med. Man kan blot pege på hans vurdering af Lehmanns i al hast udarbejdede svar til den slesvigholstenske deputation skrevet på fem minutter, pral? Læser man Neergaard nøje, gør han her helt klart Lehmann til ophavsmand til, hvad han opfatter som en udenrigspolitisk kapitalbrøler. 25 Man afventede ikke udbruddet af det oprør, som også Neergaard vurderede som uundgåeligt, men ved på dette tidspunkt at proklamere en Ejderpolitik i modstrid med både Christian VIIIs og Frederik VIIs tidligere tilsagn om at opretholde helstaten, gav man sig en helt unødvendig blottelse overfor de neutrale magter, hvis holdning man uundgåe- 23 Bjørn, Borgerkrig og revolution, s Vammen 1988, s Neergaard, s , især nederst s. 171 og øverst s Oplysningen om de fem minutter er Lehmanns egen i brevet til Marie Lehmann, se Povl Bagge, Povl Engelstoft og Johs. Lomholt-Thomsen: Danske politiske breve fra 1830erne og 1840erne, IV, 1958, brev nr. 941 af 26. marts, s. 166.

20 112 Anders Monrad Møller ligt ville være afhængig af. Man skulle ifølge Neergaard fuldt ud være stået fast på»legitimitetens standpunkt«overfor oprørerne, men valgte altså at rejse med Lehmanns ord et»banner, om hvilket det danske Folk kunde samle sig til den forestaaende Kamp«. Sat lidt på spidsen karakteriserer Neergaard nærmest Lehmann som agitatoren, der her begik sit livs dumhed, en dumhed der skulle få langtrækkende konsekvenser. Thi her lagdes vel også grunden til det forbløffende ry for ydertliggående demokratisk og national radikalisme, som overalt i Europa klæbede ved de ellers så fredelige københavnske»professorer og præster«, noget der reelt i de følgende år kom til at hæmme deres muligheder også i den hjemlige politik. Neergaard siger det ikke direkte, men det er næppe tilfældigt, at han uafladeligt i det følgende ved enhver given lejlighed boltrer sig i henvisninger til udlandets syn på de nationalliberale. 26 Bjørn Svensson sætter under overskriften»fejlskud og selvmål«sin kritik af Hans Vammen op i fem punkter, hvor det sidste bringer en påstand om, at Vammen skulle have påstået, at de nationalliberales magtbegær og Orla Lehmanns bedrag var skyld i to slesvigske krige og de deraf følgende ulykker. Dette må dog vist siges at være at skyde Vammen lige lovligt meget i skoene i alt fald i forhold til artiklen fra Men det er rigtigt, at Hans Vammen ikke kan lade være med at lufte lidt uforpligtende kontrafaktiske tilbøjeligheder, mest under indtryk af, at så meget i de første måneder af 1848 kan forekomme så utroligt tilfældigt. Først Christian VIIIs død, som var pludselig, uanset hvor mange gange Claus Bjørn har formuleret sig om den skrantende konge. Dernæst en revolution i Frankrig, som uundgåeligt fik følger i resten af Europa, ikke mindst i Berlin, hvor et par geværskud havde så fatal en virkning. Derefter en Orla Lehmann, som hastede hjem fra Italien for at indtage en rolle, som vel ingen andre havde kunnet spille. Og man kunne tilføje andre tilfældigheder fra begivenhedsforløbet i marts, hvor skæbnens ironi ville, at Prinsen af Nørs besynderlige brev ankom lige betids til, at en rasende Frederik VII lod sig foranledige til at optage nationalliberale i et nyt ministerium. Og endelig kuppet i Rendsborg, der ifølge Prinsen af Nørs eget udsagn kunne være blevet bremset, hvis blot en enkelt dansk officer på stedet havde hugget ham ned. Denne fascinerende detaille stammer fra Neergaard, som dermed har fået det sidste ord Neergaard, s. 512, 515, 519, 544, 549, 672, Neergaard, s. 179.

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Diskussion. Uenigheden om Martsbevægelsen 1848

Diskussion. Uenigheden om Martsbevægelsen 1848 Diskussion Uenigheden om Martsbevægelsen 1848 REPLIK TIL ANDERS MONRAD MØLLER OG HANS VAMMEN AF BJØRN SVENSSON I en omtale af min bog»opgør med fjendebilleder«i sidste hefte af Historisk Tidsskrift betegner

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx

Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Evaluering af skriftlig eksamen, maj 2012 Dansk A hhx Det var tredje gang, at skriftlig eksamen i dansk på hhx var i udtræk. Som bekendt skal eleverne til eksamen i dansk enten skriftligt eller mundtligt

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO)

Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Vejledning til dansk- /historieopgaven (DHO) Introduktion Nu skal du til at skrive din DHO. Formålet med din DHO er formidling af faglig viden til din(e) vejleder(e), og så er formålet også at øve dig

Læs mere

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK

ANALYSE AF LOBBYISME I DANMARK LOBBYISME I DANMARK ERFARINGER OG HOLDNINGER TIL LOBBYISME BLANDT POLITIKERE I FOLKETINGET, REGIONER OG KOMMUNER 25. juni 2012 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91

6. Kapitel Handling. Læs fra sidste afsnit på side 90 til første afsnit side 91 OTTENDE TRIN: Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og blev villige til at gøre det godt igen over for dem alle. 6. Kapitel Handling Læs fra sidste afsnit på side 90 til første

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

tillæg til grænseland

tillæg til grænseland tillæg til grænseland 1864 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø.

Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. Arne Stephansen, Banevej 27, 4180 Sorø. 1 af 6 Østre Landsret Bredgade 59 1260 Kbh. K. Tlf. 57 83 22 78 arne@unilink.dk Sagsnr. BS 99-82/2011 ANKESTÆVNING Jeg anker hermed dommen af 13. august 2012 til

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit

Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit - 1 Hvornår kan flere sommerhuse sælges skattefrit Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Sommerhuse kan i mange tilfælde sælges skattefrit efter sommerhusreglen. Det er efter skattemyndighedernes

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen.

Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Frederiksborg Amtskommune Ny afvisning af henvendelse vedr. tidligere amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen. Statsforvaltningens afvisning af henvendelse fra 8 tidligere medlemmer af Frederiksborg Amtsråd

Læs mere

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig. Skats formodning for fortsat partsrepræsention. Tavshedspligt mv. Ombudsmanden rejste af egen drift en sag om Skats retningslinjer for inddragelse af partsrepræsentanter ved kontakt mellem Skat og en skattepligtig.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

w w w. f l i n t e b a k k e n. d k e m a i l : i n f o @ f l i n t e b a k k e n. d k

w w w. f l i n t e b a k k e n. d k e m a i l : i n f o @ f l i n t e b a k k e n. d k Referat af bestyrelsesmøde mandag den 13. december 2010 Til stede: Afbud: Jens Kisker, Michael Dalsgaard, Laila Gribsholt-Beck, Per Larsen (i egenskab af kontaktperson vedr. retssag mod DEF 1994 A/S) Jacob

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

III 7 Fribordet rettes ind

III 7 Fribordet rettes ind Han Herred Havbåde III 7 Fribordet rettes ind Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945 En oversigt af Mogens Pontoppidan & Erik Overgaard Pedersen 2014 2 Baggrunden Selv europæiske stormagter var tilbøjelige til at falde tilbage på eftergivenhedens tvivlsomme

Læs mere

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter "Afgørelsen"):

Ved denne afgørelse traf nævnet følgende afgørelse (herefter Afgørelsen): METROPOL FREDERIKSBERGGADE 16 1459 KØBENHAVN K TELEFON: 33 11 45 45 TELEFAX: 33 11 80 81 www.nnlaw.dk OLE FINN NIELSEN JACOB NØRAGER-NIELSEN EIGIL LEGO ANDERSEN, DR. JUR. MORTEN ELDRUP-JØRGENSEN, MBA HENRIK

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. juni 2012 Sag 12/2011 (2. afdeling) HK Danmark som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Retten i X-købing (kammeradvokaten ved advokat Niels Banke) I tidligere

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

1. DI for Tivoli A/S skal anerkende, at sæsonansatte er valgbare som arbejdsmiljørepræsentant.

1. DI for Tivoli A/S skal anerkende, at sæsonansatte er valgbare som arbejdsmiljørepræsentant. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2011.0016 Fagligt Fælles Forbund Transportgruppen (advokat Evelyn Jørgensen) mod DI Overenskomst I v/ DI ( for Tivoli A/S (advokat Morten Eisensee) Uoverensstemmelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere