Mellem natur og kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mellem natur og kultur"

Transkript

1 Mellem natur og kultur af Ove Korsgaard En af de største gåder i den danske idrætshistorie er spørgsmålet: Hvorfor begyndte de grundtvigianske bønder fra 1884 frivilligt at dyrke en gymnastik, som man i andre lande - og også herhjemme - måtte gøre obligatorisk i skolen og/eller hæren for at få denne disciplinering af kroppen gennemført? Er det fordi selvdisciplineringen satte sig stærkere igennem hos de danske bønder, eller fordi de gjorde erfaringer med den svenske gymnastik, som man ikke gjorde andre steder? _. Disse spørgsmål er baggrunden for de følgende overvejelser. Grundtvigianerne begyndte ikke at dyrke svensk gymnastik, fordi de blev opfordret dertil af den tids autoriserede gymnastiklærere, der overvejende var officerer. Tværtimod. Med kaptajn Edvard Nielsen som initiativtager underskrev 46 officerer i 1887 en fælleserklæring, hvori de skarpt tog afstand fra højskolernes arbejde på at udbrede den svenske gymnastik til skytteforeninger:»undertegnede Officerer fra Garnisonerne Fredericia, Nyborg, Odense, Aarhus, Viborg, Aalborg, Randers, Horsens, Kjøbenhavn udtale herved, at vi anse det meget forkasteligt, at der er Amts Skytteforeninger her i Landet, der have indført svensk Gymnastik i Skytte Kredsene og til den Ende uddannet Lærere i nævnte Gymnastik ved visse Højskoler, medens at den danske militære Gymnastik efter at have faaet en saa stor Udbredelse i Danmark som intetsteds nu fortrænges i en Del af de under Overbestyrelsen sorterende Amtsskytteforeninger. Vi vilde anse det for heldigt, om disse Foreninger atter vendte tilbage til den Gymnastik, som for Skytterne, de vordende Soldater, absolut vilde være den gavnligste«. I et ledsagebrev anbefalede Edvard Nielsen skytteforeningerne at udmelde sig amtsvis af De danske Skytteforeninger og danne en ny sammenslutning med et rent militært formål. Han ville ikke være med i en sammenslutning:»med de af Højskolerne paavirkede Folk, thi visse Skolers Aand er saa radikal og saa samfundsopløsende, at det er en Lettelse at være dem kvit; det forekommer mig umuligt at samarbejde med dem paa Grund af deres hele Livssyn«. På trods af officerernes advarsler gik man i mange skytteforeninger over til den svenske gymnastik. Allerede i 1887 var der således i Ribe amt et flertal, elleve kredse mod 15

2 ti, der dyrkede svensk gymnastik. Og på landsplan var det gymnastiske systemskifte gennemført omkring århundredeskiftet. I 1901 blev den sjette almindelige Skytte- og Gymnastikfest afholdt i København. Det var ingen tilfældighed, at festen var henlagt til hovedstaden. Nu skulle den grundtvigianske bondekultur vise byen, hvad landet kunne præstere på det idrætslige område. Næsten alle hold viste svensk gymnastik. De få hold, der viste dansk, var overvejende købstadsfolk, der kritiserede den svenske gymnastik, bl.a. for at hæmme den dygtige og lægge for lidt vægt på enkeltmandspræstationer. Struktur og kultur At gymnastikken kunne blive genstand for så stærke følelser som tilfældet var i slutningen af det forrige århundrede kan undre. På en lang række områder var der nemlig ikke den store forskel mellem den tysk/danske gymnastik og den svenske. Mange af de samme elementer gik igen i de to systemer: gang, løb, armbøjning, armhævning, lændebøjning o.s.v. Den svenske gymnastik blev kaldt»artificiel«, da den i endnu højere grad end den danske byggede på»kunstige«bevægelser. Hovedindholdet var øvelser i ribber, bomme og tove og de såkaldte fritstående øvelser. Den danske gymnastik havde som en del af programmet de populære smidighedsøvelser, som var spring af forskellig art. Hvorvidt de skulle indoptages i en svensk domineret gymnastik blev et væsentligt stridsspørgsmål. Et af de afgørende kritikpunkter mod den svenske gymnastik var nemlig, at den var for ensformig, kedelig og stiv. Edvard Nielsen mente, at»den danske Gymnastik var efter sin Natur mere folkelig, idet den havde et legende Moment i sig; den svenske var ganske vist yndefuldere, isprængt med plastiske Fremstillinger; men den danske Gymnastik, beregnet paa det store brede Folkelag, var baseret paa Kraften, Farten, Dristigheden«. Men disse forskelle og stridigheder ændrer ikke ved, at der på de afgørende områder var store ligheder mellem de to gymnastiksystemer. Var de strukturelle forskelle mellem den svenske gymnastik og den danske ikke markante, var de kulturelle det til gengæld. Selv små forskelle i indhold var tilstrækkeligt store til, at den svenske gymnastik kunne lades med en symbolbetydning, der i kropsbilleder udtrykte, at dette her var de grundtvigianske bønders gymnastik. Den var anderledes end den gamle militærgymnastik, knyttet til officersstanden, og adskilte sig også fra den nye engelske sport, der begyndte at vinde frem i byerne. Sin betydningsladning fik gymnastikken i de politiske kampår, der fandt deres foreløbige afslutning med parlamentarismens indførelse i Gymnastikken udtrykte for grundtvigianerne fællesskab og samhørighed. Og den bidrog til at give den grundtvigianske bondekultur en selvstændig identitet på det legemskulturelle område^ Anatomi, demokrati og lovsang Tilhængere af den svenske gymnastik argumenterede på tre niveauer for denne gymnastiks fortrin: et naturvidenskabeligt, et social-kulturelt og et åndeligt niveau. For det første kunne den svenske gymnastik gøre kroppen mere harmonisk. Den byggede på et indgående kendskab til anatomi, fysiologi og patologi, og var således na- 16

3 turvidenskabeligt funderet. Gennem et hensigtsmæssigt øvelsesvalg kunne man fjerne eller afhjælpe uhensigtsmæssige spændinger, uharmonier og ubalancer, som det hårde slid ved landbruget (nødvendigvis) påførte kroppen. Den svenske gymnastik var således hygiejnisk og terapeutisk i sit udgangspunkt og stilede mod kropslig harmoni. Poul la Cours synspunkt var, at»vort Legeme er et stykke Natur«, hvor de samme love gælder, som i den øvrige natur. I en lærebog til brug i gymnastik skrev han:»det er derfor en Selvfølge, at jo mere vi indretter vort Liv efter de krav, som Naturen stiller, og efter de Maal, hvortil vort Legeme er bestemt, des fulkomnere vil dette staa til vor Raadighed«. For det andet skulle den svenske gymnastik på det socialt-kulturelle niveau bidrage til den rette balance mellem kappestrid og fællesskab. For at den kunne udvikles, måtte man ifølge la Cour klargøre sig forskellen mellem to former for kappestrid. I konkurrencen stræber man efter individuelt at blive så dygtig som muligt for derved at komme til at glimre i sammenligning med andre, mindre dygtige. I kappestriden stræber man ivrigt mod et fælles mål. Der skulle stræbes, men stræbes i flok. For la Cour førte konkurrence til en individualisme på fællesskabets bekostning. Han anså den svenske gymnastik som velegnet til fremme af fællesskabet. Gennem den rigtige øvelsessammensætning kunne alle være med på holdet. Udgangspunktet var det enkelte menneske i fællesskab med andre. Fritstående øvelser i hold blev derfor foretrukket frem for smidighedsøvelser udført enkeltvis. Den svenske gymnastik blev fremhævet som almen tilgængelig, demokratisk og folkelig. 17

4 For det tredje kunne den svenske gymnastik hjælpe kroppen til»at synge en Lovsang til Skaberens Ære«, som la Cour udtrykte det på Vallekilde. Et vigtigt element i den svenske gymnastik var de formgivende øvelser. En bevægelse skulle ikke blot fremme sundheden, men også skønheden. Ved at skabe smukke øvelser var det ikke kun legemets, men også sjælens behov, som blev tilgodeset. De formgivende øvelser blev betragtet som et middel til at løfte sjælen og gøre sindet rankt og frit. At ikke kun ordet var gudsbilledligt, men også kroppen trak Ernst Trier frem i sin tale 1884, hvor han henviste til Grundtvig, der i en salme lægger Gud følgende ord i munden: Mon mit Aasyn ej afpræger Boldt sig i det bløde Ler. Med baggrund i en sådan tolkning åbnes der for en forståelse af gymnastik som en art kunstnerisk skabelse, der forbinder ydre og indre menneskelig natur og lader begge komme til udfoldelse. Hvordan gymnastik kan forbinde den ydre og indre natur havde grundvigianerne imidlertid svært ved at udtrykke i ord; ofte blev de bragt i forlegenhed og holdt sig til naturvidenskabelige argumenter, men ind imellem kommer der poetiske vendinger og slagord som»at sætte et adelsmærke på kroppen«,»at løfte hovedet, så lyset kan falde på det«,»at få det gudsbilledelige frem i mennesket«,»at løfte hovedet på en nordisk måde«,»at svinge armen som en svale vinges flugt gennem luften«. Ved hjælp af den slags poetiske vendinger søgte grundtvigianerne at udtrykke den åndelige dimension i gymnastikken. Man argumenterede således både ud fra en snæver videnskabelig tankegang: at der findes anatomisk-fysiologisk korrekte kropsholdninger og -bevægelser, og ud fra en bredere kulturel tankegang: at de rette kropsholdninger og -bevægelser forløser åndelige værdier og holdninger. Kroppen er på én gang af biologisk natur og en åndelig skabning. Imidlertid forblev det et uafklaret spørgsmål for grundtvigianerne, hvorledes forholdet mellem det biologiske og åndelige i legemskulturen nærmere skal udredes. De svingede mellem at betone snart den ene og snart den anden dimension. Magt og videnskab På kompleks vis væver det (magt)politiske spil mellem godsejer-, officers- og embedsstanden på den ene side og bondestanden og højskolefolk på den anden side sig ind i denne problemstilling. Tilhængere af den svenske gymnastik brugte ofte en argumentation, der byggede på, at denne gymnastik i modsætning til den danske var videnskaheligtiu^ade-ret-og man angreb lærerne i den danske gymnastik for at være fuskere, der ikke kendte til anatomi og fysiologi. Med disse videnskabelige synspunkter satte højskolefolk ind med en sønderlemmende kritik af Hærens Gymnastikskole, der gennem det meste af århundredet gav den højeste uddannelse inden for gymnastik. Ved at betone det videnskabelige aspekt 18

5 så stærkt, truede man hærens monopol på at være normdannende for næsten al gymnastik i Danmark. I løbet af få år lykkedes det faktisk for højskolen at skabe et alternativ til uddannelsen i dansk gymnastik efter militære normer. Gennem et samspil mellem nogle få, der tog en to-årig uddannelse i svensk gymnastik på Centralinstituttet i Stockholm, og de mange, der blev uddannet som delingsførere på højskolerne, formåede højskolen at bryde hærens monopol på gymnastikområdet. Men denne pukken på den svenske gymnastiks videnskabelighed viste sig at være et tveægget sværd. Den blev et brækjern i nedbrydningen af hærens normdannende indflydelse på gymnastikken, men samtidig en trussel mod en væsentlig drivkraft i dette opgør, nemlig den folkelige tilgang og den kulturelle manifestation. Der kom en indre spænding i den grundtvigianske gymnastikkultur mellem det videnskabelige, terapeutiske, hygiejniske og pædagogiske på den ene side og kampen mod formyndere og eksperter og for selvforvaltning på den anden. Videnskab og opdragelse Blandt tilhængerne af den svenske gymnastik gjorde der sig imidlertid to synspunkter gældende, som vanskeligt lod sig forene. Det ene synspunkt repræsenteredes^af universitetsfolk som K. Kroman og J. Lindhard, det andet synspunkt af højskolefolk som Poul la Cour og Ernst Trier. K.A. Knudsen forsøgte uden held at forene disse synspunkter. Kristian Kroman var professor i filosofi og tillige undervisningsministeriets skolekonsulent og formand for Gymnastikkommissionen, der fra 1889 til 1899 udarbejdede Gymnastikhaandbogen (1899), der betød en fuldstændig omlægning af skolegymnastikkens indhold. Den svenske gymnastiks principper blev nu lagt til grund for den egentlige gymnastik, der skulle suppleres med en blanding af gamle lege og nye-engelske sportsdiscipliner, som blev kaldt anvendt gymnastik. Med håndbogen gik staten nu i spidsen for udbredelse af legemsøvelser, der var i overensstemmelse med naturvidenskabelige kriterier. Kroman var meget optaget af naturvidenskab og blev dr. phil. på spørgsmålet om»den eksakte Videnskabs indlæg i Problemet om Sjælens Eksistens«, hvor han overførte naturvidenskabens metode på filosofi. Han afviste metafysiske spørgsmål og fremhævede stærkt, hvor nødvendigt det er for den filosofi, der vil kaldes videnskab, at tilegne sig den naturvidenskabelige forsknings eksakthed og metode. Senere overførte han denne tankegang på pædagogik. Hans opfattelse var, at naturvidenskaben har givet mennesket et opdragelsesmiddel i hænde, som i mange henseender pædagogisk overgår alt. På grund af de videnskabelige principper betragtede Kroman det svenske gymnastiksystem som et mesterværk,»det er absolut det mest fuldkomne, der er fremkommen paa Pædagogikkens Omraade«. Et forbillede for andre områder. Noget grundvigiansk-svensk jux Samme år, som håndbogen i gymnastik udkom, var Kroman^rfiedstTfter af»gymnastisk Selskab«, hvis formål var at virke til forståelse af rationel gymnastik, at virke til dens videre udvikling, dens udbredelse og dens rette stilling og anvendelse. Selskabet var i begyndelsen en forening for tilhængere af rationel gymnastik i København, men fik snart medlemmer over hele landet, deriblandt mange grundtvigianere. 19

6 Men den stigende grundtvigianske indflydelse huede ikke Kroman. I et brev til K. A. Knudsen skrev han i 1906:»Jeg har allerede faaet Opfordring til at være med til at stifte et nyt Gymnastik Selskab, der først og fremmest kræver Hensyn til Skolens Tarv, medens Gymnastisk Selskab nærmest er blevet en Slags Fagforening for grundtvigiansk fri Gymnastik. Jeg tror, vi skal være meget varsomme med saa udelukkende at betone det svenske og det grundtvigianske. Faar vi om kortere eller længere Tid et nyt Ministerium, vil det jo sikkert blive ganske antigrundtvigiansk og temmelig antisvensk, og kommer saa samtidig vore Modstandere hjem fra Athen med Laurbær, saa kan den nye Gymnastik endnu godt blive kasseret som noget grundtvigiansk-s vensk Jux.«Såvel skolefolk som højskolefolk var tilhængere af den svenske gymnastik, men ud fra forskellige begrundelser. Kroman skelnede mellem rationel skolegymnastik og grundtvigiansk fri gymnastik, der rummede en række politiske, kulturelle og åndelige overtoner, han tog skarpt afstand fra. Som skolekonsulent var han tilhænger af den svenske gymnastiks principper, fordi de var rationelle, hygiejniske, pædagogiske og videnskabelige. Også højskolefolk argumenterede for det samme, men ofte med et videnskabsbegreb, farvet af romantikkens naturfilosofi, der lagde vægt på at se»enheden i mangfoldigheden«, og»ånden i naturen«. Mens Kroman således alene søgte et videnskabeligt udgangspunkt for gymnastikken, søgte grundtvigianerne at forene det med et kulturelt og åndeligt udgangspunkt. Grundtvigianerne ville»mere«end hygiejne, pædagogik og videnskab med gymnastikken: den skulle forene og udvikle både krop og sind. K.A. Knudsen og Johs. Lindhard K.A. Knudsen søgte med udgangspunkt i højskolen at bygge bro til skolefolk. Han blev af den svenske fløj i 1898 gjort til lærer på det nyoprettede årskursus i gymnastik på Danmarks Lærerhøjskole, som det hedder i dag. Det skete efter et bittert opgør med den danske fløj, der ville have Paul Petersen, en hovedfigur inden for den danske gymnastik. Ydermere blev K.A. Knudsen i 1904 den første civile siden Nachtegall, der fik stillingen som gymnastikdirektør, landets højeste embede inden for gymnastik. K.A. Knudsen var derfor selvskreven som forstander for Statens Gymnastikinstitut, der blev oprettet i Dér gjorde han den svenske gymnastik til det centrale og søgte at holde sporten ude blev læge Johs. Lindhard ansat som lektor og senere professor i gymnastikteori ved Københavns Universitet og videreførte her Kromans synspunkter. K.A. Knudsen og Johs. Lindhard skulle dermed arbejde sammen om dejijigj i^uddannelse'-i gymnastik, idet den praktiske del af uddannelsen foregik på Statens Gymnastikinstitut og den teoretiske del på Københavns Universitet. Men samarbejdet gik hurtigt i hårdknude. Lindhard angreb med bidende sarkasme Knudsens opfattelse af, at der var en forbindelse mellem en god og sund holdning på den ene side og en smuk på den anden. Han mente, at det var overtro og byggede på 20

7 dogmer. Til at afklare den slags havde man videnskaben, sagde Lindhard, og gik i gang med at undersøge den gode holdning i de dertil indrettede laboratorier; og der gik ikke lang tid før han med triumf konstaterede, at der ikke kunne påvises en forbindelse mel- " lem en god og sund holdning og så en smuk. Det eneste, man kunne sige, var, at gymnastikken kun i få tilfælde havde gjort direkte skade! Det synspunkt vakte stor harme i den svenske gymnastiks lejr. Og der kom til at herske næsten borgerkrigslignende tilstande inden for den højere uddannelse. Striden fik nemlig et yderst dramatisk forløb. Den blev for alvor kendt af offentligheden, da Lindhard støttede en udtalelse om, at Knudsen var uduelig som forstander og uhæderlig som videnskabsmand. Det første sigtede bl.a. til, at Knudsen af al magt ville fastholde den svenske gymnastiks position over for sporten, det andet at han skulle have forfalsket resultaterne af nogle videnskabelige undersøgelser, så de kom til at passe til hans egne teorier om den gode holdning. Undervisningsministeriet forsøgte at få Knudsen til at trække sig tilbage som forstander. Men det nægtede han og anlagde i stedet injuriesag mod Lindhard-fløjen. Den tabte han næsten fuldstændig ved byretten, men appellerede og blev delvist renset véd landsretten. Sagen bragte imidlertid så mange konflikter for dagen, at han blev nødt til at trække sig tilbage i 1927, selv om han blev kraftigt støttet af grundtvigianerne. Striden sluttede således med en fuldstændig sejr for Lindhard og hans positivistiske videnskabssyn og et ydmygende nederlag for Knudsen og hans romantisk inspirerede forståelse. Lindhard blev selv tre år senere forstander på Statens Gymnastikinstitut. Bag Lindhards angreb på Knudsen lå et mere fundamentalt opgør med resterne af den gymnastikteori, som skaberen af den svenske gymnastik, P. H. Ling, havde udviklet, stærkt inspireret af naturfilosofien. For Lindhard havde en sådan teori intet méd videnskab at gøre. Han støttede sig til en positivistisk opfattelse, at det gælder om at holde sig til det, der kan sættes tal på og lade holdninger og værdier ude af betragtning. Der skelnes skarpt mellem kendsgerninger og personlige vurderinger. Kendsgerninger er noget objektivt, vurderinger noget subjektivt. Og derfor har det ingen mening for positivisten at tale om»den gode holdning«som en blanding af noget objektivt og subjektivt, af natur og kultur. Da den positivistiske naturvidenskab med Lindhard i spidsen begyndte at analysere»den gode holdning«under mikroskop, blev Knudsen - og mange andre - presset ud i tovene; og han gik i den fælde, at han prøvede at bevise forbindelsen mellem den gode, sunde og den smukke holdning med modstanderens midler, d.v.s. ved hjælp af den positivistiske videnskabs metoder. Og det blev hans tragedie. Blandt naturvidenskabsmænd har der siden opgøret mellem Lindhard_og_ Knudsen været enighed om, at førstnævnte havde ret. Lægen og videnskabsmanden satte den teologisk uddannede K. A. Knudsen til vægs. Lindhard var medstifter af det senere så berømte August Krogh Institut, der blev banebrydende inden for den nyere fysiologiske forskning. Der har hans elever fortsat den»afmytologisering«, som Kroman og Lindhard påbegyndte. Og disse fysiologer har siden været autoriteter i idrætsteori. De forkastede»den gode holdning«- og stillede ikke andet and tal i stedet. 21

8 Anatomi og æstetik Selv forkastede Lindhard ikke æstetiske og etiske overvejelser, tværtimod; og han.skrev præcise og afslørende ting om sportens endimensionalitet. Men med sit positivistiske videnskabssyn var han selv med til at bane vejen for en udvikling af sportens princip og til at undergrave grundtvigianernes forsøg på i gymnastikken at forbinde krop og sind og lade begge komme til udfoldelse. Han kappede forbindelsen mellem på den ene side anatomi, fysiologi og biologi og på den anden etik, æstetik og poesi. Han forkastede derfor fuldstændig Lings gymnastikteori og vurderede hans:»gymnastikkens Allmånna Grunder«til at være»en syg Mands Værk«, hvis første kapitel for ham at se især var fyldt med vilde»spekulationer«. Blandt Lings vilde spekulationer var en naturfilosofisk forestilling om, at kroppen rummer energier, elektromagnetiske kræfter, som kan overskride dens grænser og udstråle fra den. For ham var den erotiske erfaring et vidnesbyrd herom. Og det tolkede han som tegn på, at der i ethvert samspil mellem mennesker indgår sådanne kræfter, hvorfor denne»magnetisme«for ham var en kulturel faktor. Og idet han betragtede disse kræfter som en kosmisk energi, der forbandt ydre og indre natur, så anså han gymnastikken for en metode til at træde i kontakt med og lære at bruge disse energier. Det var derfor hans opfattelse, at enhver teori om gymnastik nødvendigvis må forbindes med en teori om kultur og kosmos. Det feltenergibegreb, som antydes i Lings gymnastikteori, er siden blevet enten grundigt overset eller systematisk latterliggjort. Imidlertid er det et spørgsmål, om man kan»løse gåden«i den danske idrætshistorie uden brug af et sådant begreb eller et lignende, der henviser til det psykiske og sociale»overskud«, som gymnastiske øvelser og samværet i salen faktisk har vist sig at kunne udløse. Strukturelt var der som nævnt ikke den store forskel mellem den tyske og svenske gymnastik, men kulturelt var der himmelvid forskel mellem gymnastikkens placering og betydning i Tyskland, Sverige og Danmark. I den grundtvigianske kultur fik den svenske gymnastik tilført den dimension, der gjorde den til mere end eksercits. Den kom til at indgå i et symbolsk handlingsforløb og blev ladet med betydning og en oplevelsesfylde, der gjorde den kulturskabende. For grundtvigianerne rummede denne gymnastik oplevelser, der vanskeligt lader sig erkende af en videnskab, hvis metoder alene er knyttet til positivismen. En videnskab, som ikke inddrager stemningen og atmosfæren, får ikke fat i de følelsesmæssige oplevelser, der sikkert er af ligeså afgørende betydning som f.eks. økonomiske forhold i den historiske proces. (Et omarbejdet uddrag af bogen Krop og Kultur - andelsbøndernes gymnastik mellem almuens leg og borgerskabets sport, 1986). Ove Korsgaard, forstander på Gerlev Idrætshøjskole. 22

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET MARTINUS VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET Copyright by Martinus 1963 1. KAPITEL Kristi væremåde Kristus udtalte engang: "Jeg er vejen, sandheden og livet". Hvorfor udtalte han dette?

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL 2015 2.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2 Hvordan lød mon verdens første spørgsmål? Det kan I jo tænke lidt over

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl. 10.00 Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Opfordringen i denne søndags

Læs mere

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:

2) I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren: 4.2. Finter Ideen med fintespillet er, at angrebsspilleren kan finte sig på kant af sin direkte forsvarsspiller ved anvendelse af mindst mulig plads og dermed få skabt en overtalssituation. Angrebsspillet

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26 1 6. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 12. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 736/434/436/306//493/439/726/397 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er denne sommersøndag

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Gymnastik og sanselighed

Gymnastik og sanselighed Gymnastik og sanselighed af Maj-Britt Nørgaard Optakt Gymnastikkens påvirkelighed idag er af mange slags, f.eks.: kunstnerisk, terapeutisk, pædagogisk, kommerciel, idrætslig, musisk med flere. Det interessante

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Påskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8

Påskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8 Påskedag 16 Tekster: Salme 118,19-29 - 1.Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8 Vi kan slet ikke tænke os en påske uden påskeliljerne! Det er Grundtvigs skyld. ja, eller: først er det Guds skyld.

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.

At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

5. Bio A, Idræt B, Mat B

5. Bio A, Idræt B, Mat B Studieretningsbeskrivelse for 5. Bio A, Idræt B, Mat B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kære studenter tillykke med jeres eksamen

Kære studenter tillykke med jeres eksamen Kære studenter tillykke med jeres eksamen Nu sidder I her foran mig - foran jeres forældre uden måske helt at have forstået det endnu. Jeres tid på GG er ved at være slut. Det er vemodigt og festligt på

Læs mere

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010

erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 PROJEKTOPGAVE I IDRÆT erfaringer og anbefalinger fra SKUD, udviklingsarbejdet 2009-2010 af Pia Paustian, University College Syddanmark og Det nationale videncenter KOSMOS Sådan laver du projektopgave i

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie. Vi er en familie -1 Bed Jesus om at hjælpe din familie. Mål: Børn lærer om familiens værdi. De lærer, at familiemedlemmer står sammen, er der for hinanden, elsker hinanden og hjælper hinanden. Børn opmuntres

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Opstandelsen og livet. Det er den overskrift vi har sat over påskeugen i år. Jesus er opstandelsen

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8

BRUG DIN STEMME U D S K O L I N G / E L E V ER ALT SOM SKINNER GULD? SIDE 1/8 SIDE 1/8 TAL OM TEMAETS OVERSKRIFT: ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- LÆS OG ANALYSÉR SYMBOLER Symboler kan defineres

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Frivillige i rollen som fortalere

Frivillige i rollen som fortalere Frivillige i rollen som fortalere Foredrag på Fortalerkonference afholdt af 13 frivillige organisationer den 3. november 2001 på Bojesen på Axelborg. /Bjarne Ibsen Hvad forstår vi ved en "fortaler" og

Læs mere

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

En lille familiesolstrålehistorie

En lille familiesolstrålehistorie Fra WWW.behinderte-eltern.de En lille familiesolstrålehistorie Også i Tyskland er det at være forælder med handicap både en uendelig glæde og et pokkers besvær. Katrin, der er spastiker, fortæller her

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 15,1-10

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 15,1-10 1 3. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 16. juni 2013 kl. 10.00. Én konfirmation. Salmer: 402/12/436/289//492,v.1-3//v.4-6/439/725/15 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen + I Faderens

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet

Læs mere

6. søndag efter trinitatis I Salmer: 736, 396, 493, 608, 474, 52

6. søndag efter trinitatis I Salmer: 736, 396, 493, 608, 474, 52 6. søndag efter trinitatis I Salmer: 736, 396, 493, 608, 474, 52 Vores ord kan skabe kærlighed og glæde, men ord kan også slå ihjel. Ligeså nemt det er med få ord at skabe glæde hos et andet menneske,

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121 Når Gud viser os sit ansigt! Hvis billedet ikke er godt nok, er det fordi du ikke tæt nok på. Sådan har en pressefotograf engang udtalt. Jo tættere des bedre.

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Fra borgerdyd til kompetenceudvikling. Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år

Fra borgerdyd til kompetenceudvikling. Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år Fra borgerdyd til kompetenceudvikling Idrætten i latin- og gymnasieskolen gennem 200 år Syddansk Universitetsforlag 2014 Indhold Forord 9 Kapitel 1: Idrætten i latin- og gymnasieskolen - en introduktion

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige 1 Til sidst viste Jesus sig for de elleve selv, mens de sad til bords, og han bebrejdede dem deres vantro og hårdhjertethed, fordi de ikke havde troet dem, der havde set ham efter hans opstandelse. Så

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.

Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. På hovedet. Ærkeenglen Jeremiel er englen der hjælper dig med at evaluere dit liv, brug ham. Du skal tillade dig selv at sprede

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR

NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR ELSE OLESEN NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende NÅR KÆRLIGHEDEN BLIVER SVÆR for patienter og pårørende 2014 Else Olesen & Forlaget SAXO 1. udgave, 1. oplag

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Din rolle som forælder

Din rolle som forælder For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Personlige utopier. Af Annemarie Telling

Personlige utopier. Af Annemarie Telling Personlige utopier Hvorfor beskæftige sig med utopi? Hvorfor i alverden bruge tid på noget som alle fra starten ved er urealistisk? Hvorfor sætte sig og tage skyklapper på? Og lukke den konkrete tilværelse

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20.

Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. Seksagesima d.27.2.11. Mark.4,1-20. 1 En sædemand om foråret er en håbets figur noget af det mest livsbekræftende man vel kan se, også hvor vi, som nu om stunder møder ham i maskinens form. Sædemanden

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på

»Ja. Heldigvis.«De to drenge går videre. De lader som om, de ikke ser Sally.»Hej drenge!«råber hun. Bølle-Bob og Lasse stopper op og kigger over på 1. Søde Sally Bølle-Bob og Lasse kommer gående i byen. De ser Smukke Sally på den anden side af gaden.»hende gider vi ikke snakke med,«siger Lasse.»Nej.«Bølle-Bob kigger den anden vej.»hun gider heller

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -3 I Guds hånd kan jeg sejre Mål: At lære børnene, at de kan sejre, når de holder sig tæt til Gud. Selvom de føler, de oplever nederlag, vil de stadig få sejr til sidst. For Gud er med dem.

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere