Hvorfor spiser løven ikke jordbær? - science i børnehøjde Stimulering af børns nysgerrighed og lyst til at udforske verden.

Transkript

1 Afrapportering af science projekt for Hestkøb og Birkehaven Hvorfor spiser løven ikke jordbær? - science i børnehøjde Stimulering af børns nysgerrighed og lyst til at udforske verden. Hanne Hübertz, Naturvejleder, Områdeinstitutionerne Hestkøb og Birkehaven Nov Projektets forløb I foråret 2012 gennemførte Områdeinstitutionerne Hestkøb og Birkehaven i fællesskab et science forløb for de store børnehavebørn med udsat SFO start fra 10 forskellige børnehuse. Projektet Udforsk verden blev en stor succes og inspirationskilde for både børn og voksne. Alle deltagende pædagoger udtrykte ønske om at arbejde videre med science i børnehaverne, gerne som forløb over længere tid. På den baggrund ansøgte Hestkøb og Birkehaven i fællesskab om midler til at gennemføre et projekt om længere science forløb som pilotprojekter i 3-4 børnehuse fra efteråret pædagoger fra hvert børnehus) og naturvejlederen fra naturhusene Bistruphus og Høsterkøbhus. Projektet er nu afsluttet. Der har været gennemført 7 selvstændige science projekter for de kommende skolebørn fra 5 af områdernes 10 Børnehuse. Projekterne har haft varierende varighed (fra en uge til 6 måneder) med så varierede emner som "Luft og vand", "Fugleskolen", "Vejret" og "Ræven og de andre dyr i skoven". (kort fotodokumentation for de 7 projekter vedlagt). Nogle har været intensive forløb med naturvejlederen i naturhusene, mens andre har kørt over længere tid med mere spredt input fra naturvejlederen. I Natur og skovbørnehaven har science forløbene været en vigtig del husets arbejde med børnedemokrati, mens Lyngborghave har brugt science som et særligt tilbud til de børnegrupper, der pga. ombygning var midlertidigt udflyttet til Høsterkøb Børnehave. Tilgangen har været, at det overordnede emne var forudbestemt af de voksne (ofte på baggrund af noget børnene tidligere havde vist interesse for), men at projektet derefter var fleksibelt afhængigt af, hvad der fangede børnene. F.eks. brugte en børnegruppe en hel dag til at undersøge vinden hvad kan flyve og hvad kan ikke, hvad kan man fange vinden i, hvorfor blæser det osv. (her blev de voksne sat på en svær prøve, men vi fik da lavet uroer, som viste hvad der sker med forskellige ting, når der stiger varm luft op fra stearinlys og radiatorer, mens en anden børnegruppe hurtigt blev optaget af andre vejrfænomener. Kun i Abildgårdens vinterskovbørnehave (projekt over 6 mdr.) var der tid til at lade emnet opstå af sig selv. Vi havde regnet med at arbejde med skovens træer, men da vi i den første uge havde besøg af en ræv på grunden 2 gange og ydermere fandt en rævegrav, var emnet givet. Rævens liv og interaktioner med skovens andre dyr blev det overordnede emne afsluttende med en tur i Dyrehaven med nærkontakt med de store hjorte. Erfaringerne fra de første science forløb har dannet basis for en bevilling fra Undervisningsministeriet (("Lån en kasse Sol"), UBU Initiativpuljen 2012, Ministeriet for Børn og Undervisnings initiativ- pulje til aktiviteter målrettet uddannelse for bæredygtig udvikling 2012) til udvikling af 2 "science kasser" om "sol og vind" og om "vand og luft", som nu tilbydes til udlån fra børneområdets naturvejledere og Naturskolen i Rude Skov til science- dage eller uger i alle områdernes børnehuse. Kasserne i Birkerød bliver flittigt brugt, pt har Natur og skovbørnehaven begge kasserne fra Høsterkøbhus, Pilegården har "vandkassen" fra Bistruphus mens "vejrkassen" fra Bistruphus bruges til "Fang vinden" aktiviteter for Abildgårdens vuggestue.

2 Der har været afholdt 4 naturnetværksmøder om kapacitetsopbygning og ideudveksling indenfor natur og science; heraf et som et fællesmøde for alle kommunens børnehuse hvor sciencetilgangen og de foreløbige erfaringer blev præsenteret og diskuteret. I forbindelse med netværksmøderne er også etableret erfaringsudveksling med Birgitte Damgård fra UCC, der arbejder med et nordisk "Nordplus" projekt om science i børnehaver og med Ejbye-Ernst (VIA University College), som indsamler erfaringer omkring børn og naturformidling til en publikation for Friluftsrådet. Niels optog video fra de første 3 science forløb og hold desuden indlæg på det andet naturnetværksmøde. Endelig er science tilgangen brugt til et 2 dages "den gode overgang" arrangement mellem Områdeinstitution Birkehaven og Toftevangskolen ("Skovmatematik"). Erfaringerne indgår også i det igangværende samarbejde omkring "den gode overgang" mellem Bistrupskolen og Områdeinstitution Hestkøb. Naturvejlederen har præsenteret Områdeinstitutionernes erfaringer på et landsdækkende møde for naturvejledere, som arbejder med førskolebørn og er netop blevet anmodet om at fortælle om erfaringerne med "den gode overgang" på Naturvejlederforeningens årsmøde i januar Tre af projekterne indgår desuden i Niels Ejbye Ernst baggrundsmateriale til bog om udeliv og science for Friluftssrådet. Institution Hestkøbs naturhus Bistruphus har allerede modtaget Friluftsrådets grønne flag (for arbejdet med natur og bæredygtighed) og denne afrapportering ligger til grund for en ansøgning om at forny flaget i Bistruphus og modtage flaget til Birkehavens naturhus Høsterkøbhus og til Natur og Skovbørnehaven. Evaluering Science projektets fastsatte mål (se boxen) er opfyldt dog er ansøgning om "grønt flag" først lige afsendt og der arbejdes stadig med yderligere udbredelse af science projektets koncept og erfaringer. Til gengæld har projektet omfattet flere børnehuse og forløb end oprindelig planlagt, og erfaringer er præsenteret ikke kun for andre børnehuse men også landsdækkende for naturvejledere der arbejder med førskolebørn.. Projektmål 1. I projektperioden har mindst 3 børnehuse gennemført science-forløb som pilotprojekter i samarbejde med områdernes naturvejleder; 2. Kvaliteten af de enkelte science-pilot-projekter har været medvirkende til fornyelse/modtagelse af Friluftsrådets grønne flag i såvel naturhusene som i individuelle børnehuse 3. Science-pilot-projekterne har medvirket til at bygge bro til mindst to af kommunes skoler om videreførelse af science- eller naturtilbud i SFO/Børnehaveklasser; 4. Områdeinstitutionernes naturnetværk har via mindst 4 årlige netværksmøder sikret kapacitetsopbygning og ideudveksling indenfor natur og science; 5. Pilotprojekternes erfaringer er præsenteret og drøftet på et fællesmøde/temaaften for alle områdernes institutioner; 6. Science-projektets koncept er dokumenteret og publiceret som inspiration til andre børnehuse i og udenfor kommunen (gerne i samarbejde med DPU og/eller BUPL). Såvel pædagoger som forældre fortæller om glade og nysgerrige børn med tillid til egne evner og egen "udforskning". Og SFO og børnehaveklasse fagpersoner fra Toftevangskolen og Bistrupskolen har samstemmende fortalt, at børnene fra forårs- og vinterskovbørnehaverne med science forløb har været særdeles "skoleparate" og gode til fordybelse.

3 Generelt er de involverede voksne blevet mere opmærksomme på børns undren, interesse og evne til problemløsning og mere opmærksomme på at stimulere børnene til undersøgelser og eksperimenter, der udfordrer børnenes viden og nysgerrighed. F.eks. hvordan man kan "fange vinden", "samle solstråler" eller finde ud af, hvordan fugle flyver. Desuden har projektet medvirket til at "afmystificere" tilgangen til "science i børnehøjde". Projektet har givet pædagogerne en indsigt i, at science ikke handler om at de skal til at være "fysiklærere" og kende alle svarene, men i stedet om at tilskyde børnene til at forholde sig undersøgende til den verden der omgiver dem. Og dele og forstå børnenes undren. Science i børnehøjde er: At få øje på børns nysgerrighed At lege med (selv stille spørgsmål og eksperimentere) At hjælpe børnene med at sætte ord på det de gør, og det de opdager At hjælpe børnene med at bearbejde og reflektere over deres observationer Det handler ikke om at kende alle svarene, men om at tage børns spørgsmål alvorligt og eksperimentere og undre sig sammen med børnene For at understøtte børnenes eksperimentering har det imidlertid været nødvendigt med noget "hjemmearbejde" i bøger eller på computeren, men også her har børnene ofte kunne være med og deltage i søgningen. Pædagogerne har også fået en forståelse af, at science ikke behøver være lange projekter, men også kan være en tilgang til små daglige opdagelser, forsøg og refleksioner. Mange af de deltagende pædagoger har brugt science-projekterne som en ramme for andre pædagogiske mål (samarbejde, dreng-pige relationer, sprogstimulering, inklusion osv.) Her fungerer scienceprojektet som en god "ramme", der bringer børnene i nye situationer og stiller dem overfor nye udfordringer. F.eks. kan vandpumperne kun fungere, hvis man hjælper hinanden. Men de deltagende pædagoger har også evalueret på science projekternes indflydelse på børnenes nysgerrighed og tilgang til egen problemløsning ved hjælp af aktionslæring, børnemøder og samtaler med børnene om deres tegninger og billeder og samtaler med forældre. De deltagende børn er blevet mere fortrolige med forskellige natur og naturfænomener og bedre til at udtrykke deres ideer og spørgsmål, især. fordi de opdager, at de voksne tager deres refleksioner og ideer alvorligt og hjælper dem til at virkeliggøre dem. Tegninger og ophængte fotos/udstillinger har været gode til at hjælpe børnene med at kommentere og genfortælle oplevelser og erfaringer. Et af succeskriterierne har været at børnene fortsatte eller genoptog aktiviteterne på eget initiativ, ved f.eks. at tjekke lokkemaden ved rævens hule, opfinde nye sluser til vandbanen, selv organisere "fugleskole" aktiviteter (selve navnet "fugleskolen" blev foreslået af et barn en af de første dage vi arbejdede med fugle) eller opfinde nye lege med spejle og forstørrelsesglas. Erfaringer og Perspektivering Samarbejde mellem børnehuse og naturvejleder/naturhus Generelt har der været to modeller: Et intensivt forløb over 1-3 uger i naturhuset sammen med naturvejlederen hver dag. 2) Et længere forløb 1-6 mdr. styret af børnehusets pædagoger men med regelmæssigt input fra naturvejlederen som ressourceperson enten i naturhuset eller hjemme i børnehaven. Pædagogerne har været glade for begge modeller og der er fordele ved begge modeller, dog må det være naturvejlederens udokumenterede påstand at model 2 er bedst, da der her er størst mulighed for fordybelse og refleksion. Det har været vigtigt for forløbene at børnene kom ud af huset ikke bare på legepladsen men helt væk fra de vante rammer til skoven eller naturhuset.

4 Endvidere spiller det en vigtig rolle for både børn og pædagoger at naturvejlederen regelmæssigt fungerer som ressourceperson og kommer med ny inspiration og "holder gryden i kog". Fleksibel projektperiode Pga. personalesituationen er det ofte svært at planlægge længerevarende forløb "ude af husene". Det er derfor vigtigt med en fleksibel tilgang hvor såvel pædagoger som naturvejleder er fleksible og flytbare og gode til at udnytte "nuet". Synlighed Det er vigtigt for refleksionen og erfaringsbearbejdning og hukommelse at projektet er synligt og håndgribeligt. At der er noget "at vise frem og tale om" f.eks. vandbaner, tegninger, fotos eller modeller. De giver anledning til megen diskussion både børnene indbyrdes og mellem voksne og børn. Og bliver også brugt til at vise og fortælle til forældre. Billeder på en computerskærm er gode til at give forældre et overblik, men der er også brug for mere "permanente udstillinger" (ud printede billeder, tegninger og indsamlede materialer) nede i børnehøjde, hvor der kan studeres detaljer, peges og fortælles. Til gengæld er digitale kameraer (og evt. ipads) gode redskaber for børnene til at udpege ting, dokumentere og søge yderligere viden og ideer. Børnedemokrati Sciencetilgangen passer ideelt sammen med tankerne om børnedemokrati, og børnemøder er ideelle til at finde og videreudvikle ideer og løsningsforslag i fællesskab. Mere systematisk indsamling af dokumentation I projekterne aktive faser hvor den voksne helst skal være både iagttager og aktiv medspiller og inspirator får dokumentationen ofte lavere prioritet. I et fremtidigt science-projekt ville det være godt at naturvejleder og pædagoger på forhånd aftalte et minimum af dokumentation (fra såvel børn som voksne) som udarbejdedes under selve forløbet til fælles diskussion og videreformidling. Konklusion Projektets vigtigste resultat er nok den "afmystificering" af begrebet "science i børnehøjde", der har fundet sted blandt de pædagoger, som har arbejdet med science i praksis. At det er et tankesæt og en tilgang til at understøtte børn i at undersøge og blive klogere på den verden, der omgiver dem. En tilgang, der kan bruges overalt i det pædagogiske arbejde i både korte og lange forløb og ikke kræver "højere kemieksamen", men blot opmærksomhed, nærvær og evnen til at lytte og "lege med". Projektet har ansporet både naturvejleder og pædagoger til at forsætte sciencetilgangen og forhåbentlig også inspirere de andre pædagoger og børnehuse i Hestkøb og Birkehaven til at tilegne sig den "legende vej" til science i børnehøjde. Skulle der være interesse og projektmidler til det, er der i projektet stof nok til en håndbog/eksempelsamling om "science i børnehøjde" til alle kommunens institutioner i 2014 "Skov-science" Fra "den gode overgang" mellem Toftevangskolen og Birkehaven

5 Ræven og de andre dyr Forløb over ca. 6 mdr. for storebørnsgruppen fra Abildgården (24 børn) i Bistruphus (nov april 2013). Ad hoc Input fra naturvejleder ca. hver 14. dag. Dokumentation: fotos, børnetegninger, praksishistorier, video, udstilling, "permanent" fotovæg i bistruphus) Mon ræven bor her? Førte til søgning efter spor og lorte, udlæg af lokkemad mm Hvordan ser ræven ud? Førte til tegninger, rævelege, kikken på kranier mm Hvad spiser ræven? Førte til "lortestudier", musefangst, dissektion af en gås mm Den afsluttende "ræveudstilling" med tegninger, fotos, historier, knogler mmm

6 Vand og Luft Forløb over ca. 3 mdr. (Februar-april 2013) for storbørnsgruppen fra Lyngborghave Udflyttere til Høsterkøb børnehave. Input fra Naturvejleder en dag om ugen. Afsluttende besøg på Eksperimentarium Dokumentation: fotovæg, børnetegninger, video Forsøg med luft luften kan flytte ting! Varm og kold luft stiger op. Dokumentation vi laver skyer og regn "Synke- flydeforsøg" Vi suger vand op som træerne og går ud og finder et træ der er lige så højt, som vi kan suge Luft kan bære ikke bare et, men mange børn det må tegnes!

7 Fugleskolen 2 forløb for Natur og Skovbørnehaven et for Natur og Skovbørnehaven integreret i deres projekt om børnedemokrati (vinter ) og et kortere forløb for Pilegården. Der har været med fjer, kamuflage, "regntøj" og flyvning, næb og måder at søge føde på, æg og reder og særlige fuglearter som fasan, spætte, ugle. Natur og skovbørnehaven eksperimenterede en masse med flyvning og alle børn fra begge huse fik også set den rigtige vilde natugle, som bor i Hestkøbgård Dokumentation: børnetegninger, "fotovæg", video, praksishistorier, aktionslæring og bearbejdning i bog om demokrati i børnehøjde Hvad sker der når fjer bliver våde? Hvordan kan fuglene ligge på den kolde jord hele natten Hvordan ser en fjer egentlig ud? Her afprøves hvordan de forskellige fuglenæb virker: spættens "mejselnæb", rovfuglens skarpe næb, der får kødet(i dette tilfælde en "pølsemus") i stykker, småfuglenes pincetnæb, der kan samle små frø og insekter, og storkens lange næb, der kan fange frøer og orme (nudler) i mosen

8 Fugletegning Redebygning Den ægte ugle Skovens dyr Science forløb for 28 "udflyttere" i Høsterkøb børnehave september oktober 2013 Naturvejleder hver tirsdag i to måneder, Dokumentation: "befolket skovbundsmodel", fotos, tegninger og forældreudstilling Vi går i gang med vores skovmodel. Egernet er det første dyr der flytter ind og vi har været i skoven og finde mad og undersøge egernets levesteder. Næste uge gik rådyret over skovbunden, og vi undersøgte dens spor og fandt ud af hvordan og hvorfor den "fejer". Så kom der mus og musehuller, der blev gravet muldvarpeskud og ræven fik sin hule. Pindsvinet gik i hi og der kom fugle og reder i træerne.

9 En dam med en musling kom også med. Til sidst kom der også en mark som harerne kunne løbe på. Og så var det hele klart til at blive vist frem til forældrene. Sikke en masse vi havde fundet ud af! Vejret Længere projekt om vejret startet af Natur og Skovbørnehaven (24 børn), men med input fra naturvejlederen i Høsterkøbhus ca. 2 uger. Fang vinden: Man kan værke vinden, men den er svær at se undtagen når den får røg og blade til at bevæge sig vi prøvede at se hvad vinden kunne tage fat i det gik fint med blade men dårligt med en kapsel- men had kan man fange vinden med børnene foreslog net og poser, men efter at have prøvet virkede det bedst med flag og vimpler. Men så er det også let at se hvor vinden kommer fra

10 Leg med solen: Solen og verdenshjørnerne: solen står op i øst bevæger sig hen over himlen og går ned igen i vest Man kan undersøge solen kræfter med spejle og lupper og prismer lave hoppende solpletter, samle strålerne til en lille prik der er såvarm den kan tænde ild og splitte lyset til dansende regnbuer Og det kan man blive ved med i dagevis og finde nye opdagelser og nye variationer

11 "Den store vandbane" Vand og luftforsøg for de store børn i Kastaniebakken. Længere forløb startet af Kastaniebakken selv med de nye science kasser, men med et 2 ugers forløb med i naturvejlederen i Høsterkøbhus i oktober Fokus på vand, men oså forsøg med solstråler og vind Som det ses har vi arbejdet med pumper og sluser, småbåde, vandfald, hæverter mmm. Her har været rigtig mange udfordringer til samarbejde, problemløsning og opfindsomhed. Og meget snak om, hvor vandet kommer fra. Dette sidste førte til en længere snak om, hvor vinden kommer fra. Vi prøvede at lave nogen uroer med lette og tunge materialer og hænge dem op over radiatorer og stearinlys, så vi kunne se at varme får luften til at bevæge sig. Det må vi arbejde videre med og lave flere vindforsøg!