Retten til at lære. Indledning Det indledende hæfte til Vores rettigheder vores ansvar fremfører følgende tanker om temaet Retten til at lære :

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retten til at lære. Indledning Det indledende hæfte til Vores rettigheder vores ansvar fremfører følgende tanker om temaet Retten til at lære :"

Transkript

1 Retten til at lære Indledning Det indledende hæfte til Vores rettigheder vores ansvar fremfører følgende tanker om temaet Retten til at lære : Læring starter fra det øjeblik vi bliver født og fortsætter gennem hele livet. Læring er ikke kun en skole-baseret aktivitet. Uddannelse giver mulighed for at udvikle alle dine evner, dine personlige evner og dine følelser såvel som evnen til at bestå prøver og eksamener. Alle børn og unge har rettigheden til ikke blot at overleve, men også til at udvikle sig. Det vil sige, at udvikle hver del af barnet, kroppen, hjernen, følelser og forholdet til andre mennesker, søgen efter målet med livet og en fornemmelse af rigtigt og forkert. Indenfor de sidste par år har der været en øget erkendelse af, at hvor der tidligere har været lagt stor vægt på især den mere formelle form for undervisning, lægges der nu mere og mere vægt på den mere uformelle form for undervisning. Det er vigtigt at kunne skelne og samtidig at kunne se, at vi fortsætter med at lære gennem hele livet. Nærmere forklaring følger her: Formel undervisning: Uformel undervisning: Hierarkisk struktureret, kronologisk rækkefølge, gennemgående undervisningssystem fra 1. klasse til tertiære institutioner. Alle børn har ret til gratis skolegang Den proces hvor man tilegner sig holdninger, værdier, færdigheder og viden fra oplevelser i hverdagen, såsom med familien, venner, jævnaldrende, medierne, og andre påvirkninger og faktorer i omgivelserne. Hverdagsliv er en meget vigtig kilde til viden. Nogen skal lære os at gå, tale og gøre mange af de ting, vi nu gør per automatik. Unge bør få en følelse af sikkerhed med hjemmefra og bør have den sikkerhed at, der er nogen som bekymrer sig om dem. Ikke-formel undervisning organiserede undervisningsaktiviteter udenfor det etablerede formelle system, som har til hensigt at koble et genkendeligt undervisningsklientel med et genkendeligt mål for undervisningen. I visse dele af verden er der et stort udvalg af forskellige ungdomsorganisationer og klubber, som unge kan vælge imellem. Nogle tilbyder at udvikle bestemte færdigheder eller interesser, mens andre giver mulighed for at møde nye mennesker eller at opleve nye interesser. Mange af disse giver unge mennesker en chance fora t at udvikle alle deres

2 evner i forskellige retninger enten mod uddannelse eller familieliv. Alle mennesker har evner og ret til fortsat at lære og udvikle nye færdigheder og viden. Det er vigtigt at indse i en tidlig alder at selvudvikling og fortsat vækst ikke kun drejer sig om de muligheder vi får, men også om de muligheder, vi skaber for os selv. Det at elske at gå i skole, kan hjælpe os med at opbygge selvværd og et meningsfuldt liv. Tænk bare på pigespejderbevægelsen både med hensyn til hvad den kan tilbyde dig, men også hvad den hjælper dig med at tilbyde andre. WAGGGS holdning til uddannelse er at se det ikke blot som en rettighed, men også som et ansvar. Tanker om uddannelse og læring Den næste del af introduktionspakken giver yderligere baggrundsviden om uddannelse og læring: Samlet forløb på verdensplan m.h.t. uddannelse og læring; Tanker omkring hvordan og hvad vi lærer er vigtigt i forhold til rettigheder og ansvar; Udbredelse af diskussionen om hvordan holdningen skifter overfor viden, evner og værdier som er opnået via uformel og ikke-formel uddannelse; Beskrivelse af forskelle i uddannelsesmuligheder for hhv. piger og drenge - især med hensyn til, hvordan holdningen til dette vigtige emne ændrer sig; Til sidst; hvad WAGGGS kan gøre og hvordan man kan henlede opmærksomheden på nogle af de tiltag der gøres for at fremme læring og større ligeberettigelse. Disse oplysninger kan måske give dig idéer til at udvikle flere aktiviteter og fællesskaber eller måske blot være oplæg til diskussion. Uddannelse for alle: Fremskridt for at forbedre adgang til uddannelse Internationalt set er der ofret en del tanker og planlægning på at forbedre adgangen til uddannelse. I 1990 besluttede delegerede fra 155 lande og repræsentanter fra 150 organisationer på Verdenskonferencen for uddannelse for alle i Jomtien i Thailand, at alle skulle have adgang til grundskole og reducere analfabetisme mærkbart inden udgangen af årtiet. En hel del er dog blevet opnået i det forgangne årti: 10 millioner flere børn kom skole hvert år; gennemsnittet af uddannede voksne steg med 85 % for mænd og 74 % for kvinder; Indmeldelse i grundskole steg fra 599 millioner i 1990 til 681 millioner i 1998; Antallet af børn der forlod skolen i utide faldt fra anslået 127 millioner til 113 millioner; På verdensplan blev der oprettet 5 % flere grundskoler. Alt forløb dog ikke lige godt:

3 I forsøget på at sørge for grundskoler til alle blev kvaliteten ofte glemt; På trods af procentvise forbedringer, var mere end 875 millioner voksne stadig analfabeter ved årtusindskiftet, heraf var 63,8 % kvinder. Verdens Uddannelses Forum i Dakar i april 2000 var endnu et vigtigt skridt for uddannelse i det nye årtusinde. Ved at tilslutte sig Dakar Framework for Action bekræftede de 1100 deltagere at beslutningen fra 164 lande om at opnå uddannelse til alle inden år Dakar Framework for Action forpligtede sig til at opnå kvalitet i uddannelsen for alle med særlig vægt på uddannelsen af piger. Nogle af de specifikke mål, som Dakar Framework for Action satte sig var: Udvidelse og forbedring af sammenhængen mellem pasning af førskole-børn og uddannelse, især for de mest sårbare og dårligst stillede børn; Forsikring om, at alle børn har adgang til obligatorisk og gratis grundskole inden år 2015; Unge mennesker og voksne vil få dækket deres uddannelsesbehov via passende uddannelsessystemer; 50 % reduktion af voksne analfabeter inden år 2015; udryddelse af kønsforskelle i hele skolesystemet; forbedring af kvaliteten af uddannelse så anerkendt og målbare uddannelsesresultater kan opnås af alle; Ca. 83 lande er nu i gang med at opnå Uddannelse for Alle inden tidsfristen Alligevel vil 70 lande sandsynligvis ikke nå det og for nogle vil det oven i købet gå tilbage. Udfordringer: Verden over er der stadig 110 millioner børn i grundskole-alderen, som ikke går i skole. 2/3 er piger. På den sydlige halvkugle er der ca. 200 millioner børn i alderen 5-14 år, som går på arbejde i stedet for at gå i skole. Af disse arbejder millioner under farlige forhold. Der er mange årsager. Nogle af de faktorer, som forhindrer unge i at deltage i formel undervisning er: I I-landene: * Fattigdom * Afstand til skolen Børn der arbejder for at tjene penge til familien Traditioner piger der nægtes adgang til uddannelse Mangel på kvalificerede lærere Gadebørn Flygtninge Handikappede børn Naturskabte og menneskeskabte ulykker I U-landene:

4 * Hjemløshed Sammenbrud i familien Urbanisering Udelukkelse fra skole Problemer med at skaffe lærere Familier der lever på randen af samfundet Store klasser Stofmisbrug Disciplinære problemer Der er dog håb om forbedringer. Emnet uddannelse udgør en væsentlig del af mange andre verdensomspændende kampagner. For eksempel FN s Verdensbevægelse for Børn, som opfordrer folk over hele verden til at beskytte børns rettigheder. Verdensbevægelsen for Børn har anført 10 hovedpunkter, i denne forbindelse blev der iværksat en meget succesfuld kampagne Sig ja til børn. I forbindelse med kampagnen lovede op mod 100 millioner mennesker at ændre verden. Af kampagnens 10 hovedpunkter fik punktet Uddan hver eneste barn flest stemmer (14,8 %). Denne Sig ja-kampagne kulminerede med et særligt børnemøde, hvor dokumentet En verden for børn blev vedtaget. Dette dokument har tre vigtige hovedpunkter: Den bedst mulige start på livet for børn Adgang til ordentlig grundskole Tilstrækkeligt med muligheder for børn og unge til at udvikle deres individuelle egenskaber. Nelson Mandela og Graca Machel modtog resultaterne fra kampagnen ved en særlig højtidelighed og gav denne simple besked til verden: Vi må ikke lade vores værdifulde børn gå til spilde. Ikke endnu et, ikke endnu en dag. Hvad kan vi lære af det? Et af hovedpunkterne i Børnekonventionen er at alle børn og unge mennesker har ret til ikke kun at overleve, men også ret til at udvikle sig. Udviklingen som menneske og som samfundsborger er en proces, som fortsætter gennem hele livet. Ifølge UNESCO (FN s Uddannelses-, Videnskabs-, og Kulturorganisation) er der fire hovedtyper indenfor læring, som er vigtige. De kaldes søjlerne eller grundpillerne i uddannelse. 1 Læren om at vide at opnå en viden indenfor mange forskellige emner samtidig med at man specialiserer sig indenfor nogle få emner. Det handler også om, hvordan man søger oplysninger, analyserer, og overfører sin viden fra et emne til et andet, hvordan man skaber noget nyt og hvordan man løser nye problemer. 2 Læren om at handle at opnå en bred vifte af personlige egenskaber, som kan bruges senere i livet, såsom at kommunikerer med andre, eller at arbejde i et team, samt praktiske færdigheder.

5 3 Læren om at leve sammen at udvikle en forståelse for andre mennesker, med respekt for at vi alle har rettigheder og ansvar, at lære at behandle hinanden som vi selv ønsker at blive behandlet. At arbejde sammen og løse uoverensstemmelser på en ordentlig måde. 4 Læren om at være at udvikle vores personlige egenskaber og at opnå evne til at leve vores liv i overensstemmelse med vores holdninger til hvad der er rigtigt og forkert. Overvej hvor meget disse fire grundpiller er en del af vores rettigheder og ansvar indenfor mange andre emner end lige uddannelse. Overvej også, hvor meget viden indenfor disse emner ikke kun er en del af vores opfattelse af vores egne rettigheder, men også vores ansvar for at bevare dem både overfor os selv og overfor andre. Hvordan ændres holdningen til uddannelse? Mens en vigtig rettighed indenfor uddannelse er retten til at gå i skole, foregår uddannelse ikke kun i klasselokalet. Uddannelse er en livslang proces som bidrager til den enkeltes løbende udvikling og engagement i samfundet. Når man ser på formel uddannelse er det vigtigt, at man ikke overser de to andre vigtige dele af læringsprocessen uformel og nonformel uddannelse. Det er vigtigt, at vi anerkender de færdigheder og kompetencer, som unge mennesker tilegner sig via uformel og non-formel læring. Både uformelle og non-formelle uddannelsesmuligheder fremmer unges jobmuligheder, fremmer deres rolle som samfundsborgere og fremmer deres engagement i en livslang læringsproces. Listen over opnåede færdigheder og kompetencer er sandsynligvis uendelig, men inkluderer blandt andet: Engagement Demokratisk viden Initiativ Motivation Respekt og tolerance Ansvar Deltagelse Selvsikkerhed Solidaritet Kommunikation og medmenneskelige relationer Konfliktløsning Lederevner og ledelse Planlægning Problemløsning og team work Kan vi uden problemer påstå, at grundskolen alene kan tilbyde alt dette? Uformel og nonformel uddannelse er vigtige processer, fordi de fortsætter igennem hele vores liv på en måde, som formel uddannelse ikke gør.

6 NGO/UNESCOS fælles konsulent bureau bakker op om værdien af non-formel uddannelse: Den absolutte nødvendighed af non-formel uddannelse gælder især de fattigste lande Den vigtigste indsats på dette område sker ved hjælp af NGO er. Den nære forbindelse mellem formel og non-formel uddannelse og muligheden for en integreret tilgang til læring. Over hele verden er holdningen til uformel og non-formel uddannelse uden tvivl ved at ændre sig. Der er et voksende krav om at evner og kompetencer opnået ad den vej bør opnå formel anerkendelse og bør tages i betragtning af eventuelle arbejdsgivere. Livslang læring er ved at blive en anerkendt og værdsat proces og de organisationer, som arbejder på at videregive uformel og non-formel uddannelsesmuligheder, opnår større og større respekt og opbakning. Livslang læring er udvikling af personligt potentiale gennem en fortsat støttende proces, som stimulerer og sætter folk i stand til at tilegne sig al den viden, værdier, færdigheder og forståelse, som de vil få brug for gennem livet og som giver dem selvtillid, kreativitet og glæde i enhver rolle, situation og sammenhæng. Sideløbende med holdningsændringen til værdien af forskellige typer uddannelse sker der også en holdningsændring i forhold til, hvem der skal have adgang til uddannelse og hvilke typer færdigheder de skal have mulighed for at udvikle. Disse emner uddybes nærmere i nedenstående afsnit om kønsroller og uddannelse. Kønsroller og uddannelse Uddannelse er en menneskeret og et grundlæggende redskab til at fremme lighed, udvikling og fred. Undervisning, der ikke diskriminerer, vil både mænd og kvinder have gavn af, og i sidste ende vil den afbalancere forholdet imellem kønnene. Investering i formel og non-formel uddannelse og oplæring af piger og kvinder har vist sig at være en af de bedste måder hvorpå der opnås bæredygtig udvikling, hvilket skyldes det utroligt høje sociale og økonomiske udbytte. Forsøg på at udligne kønsforskelle indenfor uddannelse er sket ved at åbne flere tilgængelige skoler, flere og bedre kvalificerede kvindelige lærere, reducerede omkostninger, relevant pensum, forståelig undervisningsform, samfundsengagement og decentraliseret administration af undervisningen. Disse faktorers indflydelse på ligeberettigelsen er lige vigtige for den non-formelle undervisning, som for den formelle undervisning. Skema 1 viser anbefalede strategier for, hvordan man sikrer deltagelse i non-formel undervisning.

7 Skema 1: Anbefalede strategier til sikring af deltagelse 1 Strategi Formål: 2 Strategi: Formål: 3 Strategi: Formål: 4 Strategi: Formål: 5 Strategi: Formål: Lette adgangen til uformelle undervisningssteder. Afkortning af afstanden til undervisningsstedet vil fremme tilmelding. Større sikkerhed for pigerne og deres sociale rygte. Kønsopdelte lokaler og toiletter kan være nødvendigt, hvis undervisningen tilbydes begge køn. Forbedre kvaliteten af undervisning og antallet af kvindelige undervisere. Det kan blive nødvendigt at rekruttere lokalt, især på landet. At samle grupper tættere på lokal-samfundet tiltrækker ofte kvinder, som ellers ikke ville deltage af kulturelle eller familiære årsager. Begrænsning af udgifterne I mange samfund anser forældre enhver form for uddannelse af piger for at være mindre nyttigt end for drenge. I deres øjne overgåes fordelene af de åbenlyse udgifter (f.eks. indmeldelsesgebyr), de skjulte udgifter (f.eks. uniform), kombineret med pigens manglende arbejdskraft i hjemmet. Udvikling af relevant pensum Piger vil blive tiltrukket af og drage fordel af en pensumplan, som er relevant for deres liv, og som kan kombinere uddannelse med produktive aktiviteter, indeholder sundheds- og ernæringsemner, foregår på det lokale sprog, finder mulighederne i enhver situation og samtidig udligner traditionelle kønsroller. Øge forståelsen blandt forældre og lokalsamfund via demokratiske tiltag. I mange samfund er det nødvendigt at ændre holdningen til uddannelse af piger. Opbakning fra indflydelsesrige borgere og religiøse ledere kan være afgørende, når forældre skal opfordres til at lade både piger og drenge modtage undervisning. Hvad kan WAGGGS gøre? WAGGGS er en af de største internationale non-formelle uddannelsesorganisationer i verden. Den tilbyder et dynamisk, fleksibel, værdi-baseret, non-formelt uddannelsesprogram, som er relevant i forhold til unges behov. Mere end 10 mio. unge verden over modtager en non-formel uddannelse via WAGGGS uddannelsesprogram. Der har især været stor succes med at inddrage kønsproblematikken,

8 nævnt i skemaet ovenover. WAGGGS er en pædagogisk organisation, hvis formål det er at styrke målet for pigespejderbevægelsen, hvilket er at give piger og unge kvinder mulighed for at udvikle sig som ansvarlige verdensborgere. WAGGGS formålsparagraf artikel 3 Formål Der er sikkert mange mennesker i hvert enkelt land, som ikke er klar over, hvilke muligheder organisationen tilbyder. Det er derfor vores ansvar, at sørge for at gøre andre opmærksomme på retten til uddannelse. WAGGGS non-formelle undervisningsprogram bestræber sig på at udvikle den enkeltes liv på såvel det fysiske plan, som på det intellektuelle, det åndelige, det sociale, det moralske og det følelsesmæssige plan. Dette støtter udviklingen af det hele menneske og har til formål at give hvert enkelt individ mulighed for at udvikle sit fulde potentiale. WAGGGS har allerede arbejdet hårdt på at støtte alle former for uddannelse som en del af det seneste treårige tema: Building World Citizenship at skabe verdensborgerskab. Nogle af de tiltag, som blev foreslået i løbet af den periode, er i dette materiale angivet som bilag 1. Man kan evt. bruge listen i sin gruppe som oplæg til diskussion af, hvordan disse tiltag kan relateres til rettigheder og ansvar, og hvorvidt I har ført nogle af forslagene ud i livet. Vores ansvar Læring er ikke kun en rettighed det er også et ansvar. Vi Har alle del i ansvaret for at sikre at vi gør yder vores bedste, at vi bidrager så meget som vi kan ikke kun via vores eget potentiale, men også ved at hjælpe andre til at dyrke deres eget potentiale. Dette kan betyde at vi som organisation kommer til at uddele undervisningsmateriale, eller lave læse- og skrivekampagner. Det stiller også krav til hver enkelt af os om at hjælpe og støtte vores kammerater, når de deltager i såvel formelle, som non-formelle aktiviteter. Hvis du er i stand til at læse dette materiale, er du bedre stillet end mange mennesker verden over, som ikke har haft mulighed for at gå i skole og lære at læse. Hvis vi får muligheden for at lære enten via skolegang eller via non-formel undervisning, er det vores ansvar at få det bedste ud af det. Vi må sørge for at opsøge steder, hvor vi kan lære og hvor vi kan

9 være åbne overfor at modtage den viden, som vi får tilbudt, og at lære at bruge den rigtigt. Det er vores ansvar at sørge for at vi bruger vores uddannelse til at udvikle vores land og vores lokalsamfund. En måde at gøre det på er at sørge for at de færdigheder, vi har opnået, gør os i stand til at foretage velovervejede valg både som medborger og i forhold til vores personlige liv. Dette aktivitetshæfte er lavet for at opmuntre pigespejdere til at tænke mere bevidst over, hvordan de bliver undervist, hvad der er afgørende for deres liv, hvilken rolle de kan og vil få i verden, og hvilken videreuddannelse de vil få brug for for at opnå den position. Nogle af aktiviteterne skal hjælpe med til at tænke nærmere over disse emner, andre til at få dem til at udtænke måder at promovere sig selv og deres fremtidsplaner på. Husk at disse 10 aktiviteter næppe passer til alle med den store medlemsskare vi har, så erstat dem eller ret dem til, så de passer til den gruppe piger, I arbejder med. Del Jeres idéer med andre. Vi håber, at ovenstående informationer og de følgende aktiviteter har vakt jeres interesse for dette vigtige emne. Husk også at Retten til at lære er et ud af seks emner omkring rettigheder I vil sikkert kunne forbinde aktiviteterne i emnerne med hinanden og derved opnå en større sammenhæng mellem rettigheder og ansvar. Bilag 1: Tilbageblik på Building World Citizenship og uddannelse Kig på listen og de foreslåede aktiviteter fra den sidste 3-årige periode. Kryds således af ud for hver aktivitet: V = Øger viden F = Giver nye færdigheder H = Er holdningsbearbejdende A = Kræver ændret adfærd AN = At opføre sig ansvarsfuldt overfor andres rettigheder RE = Styrker os i at stå fast på egne rettigheder JA! = Vi har handlet At støtte formel undervisning V F H A AN RE JA 1. Diskuter i grupper alle de årsager, I kan komme i tanker om til, at der kan være børn & unge på din alder og i dit land, som ikke går i skole. Hvilke jobmuligheder

10 tror du de vil få? Planlæg et projekt, som vil fremme skolegang i dit område. Kan du f.eks. tænke dig et projekt som vil hjælpe transporten til skolen? At støtte non-formel undervisning 1. Lav en PR-kampagne for pigespejderarbejde i din by. 2. Udvælg en gruppe i din by, som du tror, kan have gavn af et non-formelt undervisningsforløb. Diskuter det med dem og lav målrettede aktiviteter for dem. At støtte skrive- og læsefærdigheder 1. Lav i gruppen en liste over alle de ting, det ville være svært at gøre, hvis man var voksen og ikke kunne læse. 2. Planlæg et projekt for børn i nød i din by. Du kan evt. kontakte den lokale folkeskole for at finde ud af, om der er børn, der har brug for hjælp. 3. Aftal en uge, hvor hele gruppen bruger mindst ½time hver dag på enten at forbedre sin læsefærdighed eller på at læse noget nyt. At støtte tidlig skolegang 1. Lav et program, som støtter forældre i lokalområdet, som opdrager børn under vanskelige vilkår. Man kan mødes en gang om ugen med mindre børn, som kan komme og få læst historier og lege sammen i sikre omgivelser. 2. Lav et legetøjs-bibliotek for børn i dit område, som har meget lidt legetøj. Bed folk give brugt legetøj. Sammenhæng mellem uddannelse og job 1. Ved du, hvilken slags job, du godt kunne tænke dig? Ved du, hvilken uddannelse det kræver? Skal du bestå bestemte eksamener? Tænk over, hvilke planer du skal lægge for at få dit ønske-job. 2. Lav i gruppen en liste over alle de fag, I har i skolen. Fortæl om dem på skift. Hvorfor tror I, det er vigtigt at have dem? Er der nogen fag, I synes I mangler? Kvinder og uddannelse 1. Lav et skrive- og læsekursus for piger eller kvinder i din by, eller hjælp til ved et allerede eksisterende projekt, eller lav læsegrupper og støt folk i at variere deres læsevaner. 2. Prøv at lave en holdningsændring i din by. Tal i gruppen om, hvordan det kan gavne en familie, at moderen har en uddannelse. Lav et teaterstykke om det og opfør det i byen. 3. Synes du at piger og drenge har samme muligheder i din by? Lærer de de samme ting? Deltag i en traditionel drenge-aktivitet, hvis du er pige og i en pige-aktivitet, hvis du er dreng. Fortæl gruppen om dine oplevelser. Uddannelse for fred og menneskerettigheder

11 1. Diskuter konflikter i din by. Er der religiøse, race, sproglige eller etniske konflikter? Er der emner, som folk i byen ikke kan blive enige om? Planlæg et projekt, hvor I bygger bro i din by. I kunne f.eks. lave en mad-aften for de lokale kvinder, hvor I inviterer dem til at komme og vise hinanden, hvordan de laver mad. 2. Undersøg dit lands menneskerettigheder historisk set. Undersøg det politiske system, og om retten til frihed. Undersøg noget om uddannelse. Har alle adgang til skolegang? Synes du alle har lige muligheder? Specialundervisning 1. Spørg en handicappet, om vedkommende vil komme til et spejdermøde og fortælle om sit handikap. Undersøg dit lands handikap-politik. 2. Overvej at støtte en organisation i dit land, som arbejder for at forbedre forholdene for handikappede. I kan hjælpe ved pengeindsamling eller hjælpe med et konkret projekt. 3. Børn, som synes det er svært at lære noget nyt, har behov for specialundervisning. Tal med en folkeskolelærer og find ud af, om I kan hjælpe en elev med indlæringsvanskeligheder. AKTIVITETSHÆFTE Vejledning til aktiviteterne Alle aktiviteter kan bruges til selv-hjælp eller til at hjælpe andre. Nogle aktiviteter egner sig bedst til en person ad gangen, andre til en hel gruppe. Nogle aktiviteter opfordrer ril at man arbejder i lokalsamfundet, andre har et mere globalt perspektiv. Aktivitetsarkene vejleder Jer i hver enkelt aktivitets formål. Hver gang I har planlagt og udført en aktivitet, skal I huske Venskab: Kan vi involvere en anden organisation i denne aktivitet? PR: Kan vi bruge denne aktivitet til at gøre opmærksom på vores spejderarbejde? Arkiv: Hvordan kan vi gemme erfaringerne fra vores arbejde, så vi får et personligt udbytte af aktiviteterne? Aktivitetsarkene er lavet for ledere til brug direkte for WAGGGS medlemmer eller for pigespejdere, som arbejder alene. Bearbejd dem, så de passer til Jeres behov. Arkene kan fotokopieres og deles ud, eller kan bruges i mindre dele, som enten læses højt, skrives på en tavle, eller flipover i løbet af spejdermødet. De forslåede aktiviteter er kun tænkt som et udgangspunkt, som forhåbentlig vil vække jeres interesse. En af ansvarsdelene i hæftet er jo at tænke selv og finde ud af, hvad der er den bedste måde at opnå vores mål. Vi håber, at I vil udvikle nye idéer, som passer bedst til jer og jeres lokale forhold og behov, og dele disse idéer med andre. Vi forventer, at I vil bearbejde aktiviteterne, inklusive sproget, så det passer til lige præcis jeres lokale forhold.

12 RETTEN TIL AT LÆRE 1. AKTIVITET AKTIVITET: HVAD HAR JEG LÆRT I DAG? INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL: At vise forskellige måder at lære på formel, uformel og non-formel METODE: 1. Kort introduktion til de tre forskellige undervisningstyper med forklaring på, hvordan de foregår, hvor og især for hvem. 2. Brug ark 1 til oplæg til unge til at tænke over, hvilken slags undervisning der foregår i hvilke omgivelser. Giv dem 1-5 point for hver ting, der er lært, og skriv noget i hver kolonne. 3. Bed hver enkelt spejder om at tænke over, noget de har lært i dag, og hvor de har lært det. Lav en oversigt i gruppen for at illustrere, hvad I har fundet ud af og diskuter resultatet. RESULTAT: Denne aktivitet gør opmærksom på livslang læring og de forskellige måder, vi alle lærer på. Diskussionen skulle gerne gøre opmærksom på værdien i alle tre former for undervisning, og på det faktum, at de er et supplement snarere end et alternativ. UDVEKSLING A F IDÉER OG PR En lærer, en spejderleder og en mor kunne inviteres til at deltage i et spejdermøde for at diskutere deres forskellige måder at undervise på, og de regler, de arbejder efter. FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE Pigerne kan føre dagbog i en uge for at fastholde deres opmærksomhed. Noter på papir eller før dagbog for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode. ALDERSGRUPPE Aktiviteten kan bruges til alle aldersgrupper. BEMÆRK Opfordre enhver til at være opmærksom på noget de har lært i dag på en måde, så alle føler sig tilfredse med, hvad de har opnået. Undgå negative kommentarer, såsom jeg har ikke lært noget i dag" ved at gennemgå dagen punkt for punkt for at finde mindst en ny ting.

13 Vær sikker på at non-formel undervisning opfattes som et supplement og ikke som et alternativ til formel undervisning. Hvor nemt var det at få øje på ny viden og nye færdigheder? Sammenlign og find modsætninger i, hvordan hver ting blev lært, hvor sjovt det var og om, man i situationen var bevidst om at man lærte noget nyt.

14 RETTEN TIL AT LÆRE 1. AKTIVITET 1. Ark LÆRING I FORSKELLIGE RAMMER Se på de forskellige læringsformer på nedenstående liste. Giv dem point fra 1-5 udfra, hvor meget du har lært om emnet i hver af de tre kategorier: 1 Jeg har ikke lært noget om emnet i denne ramme 2 Jeg har lært en smule 3 Jeg har lært noget 4 Jeg har lært en del 5 Det er her jeg har lært mest om emnet Forskellige former for læring UFORMEL NON-FORMEL FORMEL (familie, (ungdomsorg. (skole) venner og og foreninger) medier) - Udvikle loyalt venskab - Opnå viden og færdigheder til et godt job - Viden om brug af computer eller andre maskiner - Have et godt venskab med en af det modsatte køn - Give og modtage et godt råd - Udvikle en forståelse for meningen og formålet med livet - Forstå hvordan landets regering fungerer - Lære om mit lands helte og heltinder og største begivenheder - Udvikle en forståelse for værdier - Lære at læse, skrive og lave matematik - Forstå hvordan min krop fungerer og hvordan jeg passer på mit helbred - At kunne lede et hold - At kunne forstå og løse en konflikt

15 RETTEN TIL AT LÆRE 2. AKTIVITET AKTIVITET: HVORDAN MAN LÆRER INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL At se på de forskellige måder, hvorpå forskellige mennesker lærer den samme ting. METODE 1. Find på en opgave, som skal lære hele gruppen den samme ting, f.eks. en statistisk liste eller ordene i en ny sang. Inddel lokalet i mindre rum, så indlæringsmetoderne varieres udfra følgende: a) Ro til læsning b) Musik at lytte til og synge med på c) Synge for sig selv d) Synge i en gruppe e) Bruge udstyr som f.eks. lysbilledfremviser f) Omskrivning af en tekst 2. Diskuter fordelene ved hver enkelt metode og find ud af, hvilken metode medlemmerne foretrækker. 3. Udvid øvelsen ved at bede hvert af gruppens medlemmer (eller unge, som arbejder to & to) om at vise en færdighed, som de ikke regner med, at de andre medlemmer i gruppen umiddelbart vil være i stand til at gøre efter. Lad hver enkelt finde ud af, hvordan hun vil vise færdigheden. Bed dem derefter se på, mens alle de andre i gruppen forsøger at gøre dem kunsten efter. Hvem var bedst? Hvorfor? 4. Diskuter hvordan hvert enkelt medlem har tillært sig færdigheden og hvilket personlige præg de har givet færdigheden. RESULTAT En større forståelse for at folk lærer på forskellige måder og at det er vigtigt at være tolerant overfor hinandens indlæringsmåde og tempo. UDVEKSLING AF IDÉER OG PR Besøg den lokale folkeskole for at se, hvilke indlæringsmetoder man bruger der, især overfor de yngre børn. FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE Pigerne kan føre dagbog i en uge for at fastholde deres opmærksomhed.

16 Notér på papir eller før dagbog for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode. ALDERSGRUPPE Aktiviteten kan bruges til alle aldersgrupper. BEMÆRK Dette skulle gerne være en sjov øvelse. Sørg for at alle får ros, enten for deres måde at vise færdigheden på, eller for hvor hurtigt de lærte noget nyt. Forsøg at forhindre at en enkelt kommer til at dominere de andre.

17 RETTEN TIL AT LÆRE 3. AKTIVITET AKTIVITET: MANGEL PÅ SKOLEGANG INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL At undersøge, hvilke faktorer der påvirker adgang til skolegang i både I- og U- lande. METODE 1. Diskuter faktorer såsom fattigdom, afstand til skole, traditioner (piger, der nægtes undervisning) mangel på lærere, disciplinære problemer, flygtninge, handikappede børn, og børn der arbejder for at hjælpe familien. 2. Brug listen fra hæftets introduktions-del. Brug også 1. ark som oplæg til diskussion om, hvorfor nogle elever ikke fuldfører deres grundskole. Find ud af, hvilket et af punkterne I vil prøve at lave om på i jeres eget land. Overvej forskellige måder at ændre det på, og overvej, hvad der kan gøres lokalt. Planlæg et handlings-baseret projekt. I kan eventuelt finde et par gode idéer i bilag 1 i hæftets introduktions-del. RESULTAT En forståelse af, at der er mange årsager til at nogle børn ikke modtager almindelig undervisning og at årsagerne varierer fra sted til sted. At udvikle et ønske om at hjælpe andre til at få en god udannelse. UDVEKSLING AF IDÉER OG PR Kontakt de lokale myndigheder for at finde ud af om, der er et konkret projekt, I kan hjælpe til med, f.eks. en kampagne som opfordrer til skolegang. FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE Lav en plakat, hvor I reklamerer for projektet, og hvor I slår et slag for en god skolegang. Noter på papir eller før dagbog for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode. ALDERSGRUPPE Alle aldersgruppe kan diskutere dette emne og lave plakater. Kontakten til de lokale myndigheder er en opgave, som egner sig bedst til de ældre aldersgrupper. BEMÆRK Det er en god idé, at få gruppen til at tænke over, hvad det vil realistisk at ændre på. Små succeser i starten kan være en god måde at nærme sig de mere ambitiøse projekter på.

18 RETTEN TIL AT LÆRE 3. AKTIVITET 1. ARK HVORFOR FULDFØRER IKKE ALLE UNGE DERES GRUNDUDDANNELSE? Færre unge fuldfører deres Forkert Rigtigt for nogle Rigtigt for grunduddannelse, fordi flertallet De er dovne De er piger, og har derfor færre muligheder Lærerne skal følge en gammel pensumplan De har brug for ekstra hjælp, men ingen har tid til at hjælpe dem Undervisningen er ikke interessant nok, eller relevant i fremtiden Konkurrencen favoriserer nogle få, og tager ikke højde for ikke-boglige evner De tilhører etniske minoriteter, og har derfor svært ved at forstå sproget De lider af et misbrug og har derfor mistet interessen De bliver mobbet i skolen De er ofre for diskrimination i skolen De har ingen indflydelse på, hvordan skolen fungerer Transporten er for besværlig/for dyr Andet (tilføj selv) HVORFOR GÅ UD AF SKOLEN? Hvad tror du, kan være årsag til at nogle elever vælger at gå ud af skolen før tid?

19 Find gerne selv på flere forslag. _ Du kan få et job Hvad er ulemperne ved at gå ud af skolen før tid? Find gerne selv på flere forslag. _ Du vil få sværere ved at få dig et højt lønnet job

20 RETTEN TIL AT LÆRE 4. AKTIVITET AKTIVITET: URETFÆRDIGHED INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL At gøre opmærksom på at alle har ret til en ligeværdig undervisning, som ikke diskriminerer i forhold til hverken køn eller race. METODE 1. I skal bruge 1 stykke papir og 1 blyant per medlem i gruppen 2. Del gruppen ved at sætte 1/8 af medlemmerne i den ene ende af lokalet sammen med 7/8 papir og blyanter. I den anden ende af lokalet sættes de øvrige 7/8 medlemmer med kun 1/8 papir og blyant. 3. Giv den mindste gruppe bord og stol til hver enkelt, og den største gruppe 1 bord og 1 stol til deling. 4. Giv alle medlemmerne en opgave, f.eks. en Kims leg med 10 ting på en Bakke, vis dem tingene i 10 sekunder, dæk dem til og bed medlemmerne skrive de 10 ting ned, hvilket de får 1 minut til. Fortæl dem, at det ikke er tilladt at flytte sig fra den ene ende af lokalet til den anden, eller at bruge andre hjælpemidler, end det papir og den blyant, de har fået udleveret. 5. For at løse opgaven skal medlemmerne enten tegne eller skrive på deres eget stykke papir. Efter 1 minut samles papirerne ind, og de checkes for at se, hvem der har løst opgaven rigtigt. Der vil sandsynligvis være flest i den lille gruppe, som har løst opgaven og færre i den store gruppe. 6. Læs navnene op på de, der har løst opgaven korrekt og ros dem for deres flotte arbejde. 7. Diskuter med dem, hvad formålet med opgaven var. Spørg medlemmer fra hver gruppe, samt nogle af de, der bestod og nogle af de, der ikke gjorde, hvordan de oplevede opgaven. 8. Diskuter med dem, hvad der var ulemperne ved opgaven og årsagerne. 9. Prøv at finde på en praktisk aktivitet, som ikke indeholder hverken udelukkelse eller ulemper for nogen. RESULTAT Udvikle evnen til at sympatisere med dem, der gør en indsats for at lære trods dårlige odds.

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe

Hvad er dette? Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe 02/02/06 page 1 Hvad er dette? Det er uddannelsesmateriale. Du kan bruge det selv eller du kan bruge det som del af en gruppe Det fortæller dig om diskrimination (uretfærdig behandling) på arbejdet. 02/02/06

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING

UNDERVISNINGSMILJØVURDERING UNDERVISNINGSMILJØVURDERING 1. Er du en pige eller en dreng 47 % Pige 53% Dreng Thyland Idrætsefterskole december 2011 2. Hvor godt eller dårligt synes du selv, du klarer dig i klassen? 6 Jeg er en af

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp

Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp Bliv erhvervspartner med Aktion Børnehjælp - Hvordan din virksomhed kan gøre en endnu større forskel Hvem er Aktion Børnehjælp? Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold

Et skridt fremad. Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17. Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer. Indhold 1 Et skridt fremad Materielle Time Alder C6 2x45 min 16-17 Nøgleord: Ligebehandling, identitet, LGBT, normer Indhold En refleksionsøvelse, hvor eleverne skal forestille sig at være en anden person og derigennem

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering:

Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Bøgevangskolens Undervisningsmiljøvurdering: Udarbejdet foråret 2013 Ifølge lov om elevers undervisningsmiljø skal uddannelsesstedets ledelse sørge for, at der udarbejdes en skriftlig vurdering af det

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole

Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på Brøruphus Efterskole Spørgeskema Undervisningsmiljø og trivsel Sådan udfylder du skemaet: Spørgeskemaet handler om det psykiske, fysiske og æstetiske undervisningsmiljø på din efterskole. Det indeholder også nogle spørgsmål

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole.

Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Resultat af spørgeskemaundersøgelse om undervisningsmiljøet på Kongensgaard Efterskole. Gennemført i uge 35 af 2011 som var den 4. uge af skoleåret 2011/2012. Eleverne har svaret med et kryds til hvert

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe

På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe På vej mod et bedre liv Social færdighedstræning i gruppe Cand. Psych.Aut og Lotte Sønderby Team for Misbrugspsykiatri, Århus Universitetshospital Risskov Hvad er Bedre liv programmet?.et gruppebaseret,

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere