Retten til at lære. Indledning Det indledende hæfte til Vores rettigheder vores ansvar fremfører følgende tanker om temaet Retten til at lære :

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Retten til at lære. Indledning Det indledende hæfte til Vores rettigheder vores ansvar fremfører følgende tanker om temaet Retten til at lære :"

Transkript

1 Retten til at lære Indledning Det indledende hæfte til Vores rettigheder vores ansvar fremfører følgende tanker om temaet Retten til at lære : Læring starter fra det øjeblik vi bliver født og fortsætter gennem hele livet. Læring er ikke kun en skole-baseret aktivitet. Uddannelse giver mulighed for at udvikle alle dine evner, dine personlige evner og dine følelser såvel som evnen til at bestå prøver og eksamener. Alle børn og unge har rettigheden til ikke blot at overleve, men også til at udvikle sig. Det vil sige, at udvikle hver del af barnet, kroppen, hjernen, følelser og forholdet til andre mennesker, søgen efter målet med livet og en fornemmelse af rigtigt og forkert. Indenfor de sidste par år har der været en øget erkendelse af, at hvor der tidligere har været lagt stor vægt på især den mere formelle form for undervisning, lægges der nu mere og mere vægt på den mere uformelle form for undervisning. Det er vigtigt at kunne skelne og samtidig at kunne se, at vi fortsætter med at lære gennem hele livet. Nærmere forklaring følger her: Formel undervisning: Uformel undervisning: Hierarkisk struktureret, kronologisk rækkefølge, gennemgående undervisningssystem fra 1. klasse til tertiære institutioner. Alle børn har ret til gratis skolegang Den proces hvor man tilegner sig holdninger, værdier, færdigheder og viden fra oplevelser i hverdagen, såsom med familien, venner, jævnaldrende, medierne, og andre påvirkninger og faktorer i omgivelserne. Hverdagsliv er en meget vigtig kilde til viden. Nogen skal lære os at gå, tale og gøre mange af de ting, vi nu gør per automatik. Unge bør få en følelse af sikkerhed med hjemmefra og bør have den sikkerhed at, der er nogen som bekymrer sig om dem. Ikke-formel undervisning organiserede undervisningsaktiviteter udenfor det etablerede formelle system, som har til hensigt at koble et genkendeligt undervisningsklientel med et genkendeligt mål for undervisningen. I visse dele af verden er der et stort udvalg af forskellige ungdomsorganisationer og klubber, som unge kan vælge imellem. Nogle tilbyder at udvikle bestemte færdigheder eller interesser, mens andre giver mulighed for at møde nye mennesker eller at opleve nye interesser. Mange af disse giver unge mennesker en chance fora t at udvikle alle deres

2 evner i forskellige retninger enten mod uddannelse eller familieliv. Alle mennesker har evner og ret til fortsat at lære og udvikle nye færdigheder og viden. Det er vigtigt at indse i en tidlig alder at selvudvikling og fortsat vækst ikke kun drejer sig om de muligheder vi får, men også om de muligheder, vi skaber for os selv. Det at elske at gå i skole, kan hjælpe os med at opbygge selvværd og et meningsfuldt liv. Tænk bare på pigespejderbevægelsen både med hensyn til hvad den kan tilbyde dig, men også hvad den hjælper dig med at tilbyde andre. WAGGGS holdning til uddannelse er at se det ikke blot som en rettighed, men også som et ansvar. Tanker om uddannelse og læring Den næste del af introduktionspakken giver yderligere baggrundsviden om uddannelse og læring: Samlet forløb på verdensplan m.h.t. uddannelse og læring; Tanker omkring hvordan og hvad vi lærer er vigtigt i forhold til rettigheder og ansvar; Udbredelse af diskussionen om hvordan holdningen skifter overfor viden, evner og værdier som er opnået via uformel og ikke-formel uddannelse; Beskrivelse af forskelle i uddannelsesmuligheder for hhv. piger og drenge - især med hensyn til, hvordan holdningen til dette vigtige emne ændrer sig; Til sidst; hvad WAGGGS kan gøre og hvordan man kan henlede opmærksomheden på nogle af de tiltag der gøres for at fremme læring og større ligeberettigelse. Disse oplysninger kan måske give dig idéer til at udvikle flere aktiviteter og fællesskaber eller måske blot være oplæg til diskussion. Uddannelse for alle: Fremskridt for at forbedre adgang til uddannelse Internationalt set er der ofret en del tanker og planlægning på at forbedre adgangen til uddannelse. I 1990 besluttede delegerede fra 155 lande og repræsentanter fra 150 organisationer på Verdenskonferencen for uddannelse for alle i Jomtien i Thailand, at alle skulle have adgang til grundskole og reducere analfabetisme mærkbart inden udgangen af årtiet. En hel del er dog blevet opnået i det forgangne årti: 10 millioner flere børn kom skole hvert år; gennemsnittet af uddannede voksne steg med 85 % for mænd og 74 % for kvinder; Indmeldelse i grundskole steg fra 599 millioner i 1990 til 681 millioner i 1998; Antallet af børn der forlod skolen i utide faldt fra anslået 127 millioner til 113 millioner; På verdensplan blev der oprettet 5 % flere grundskoler. Alt forløb dog ikke lige godt:

3 I forsøget på at sørge for grundskoler til alle blev kvaliteten ofte glemt; På trods af procentvise forbedringer, var mere end 875 millioner voksne stadig analfabeter ved årtusindskiftet, heraf var 63,8 % kvinder. Verdens Uddannelses Forum i Dakar i april 2000 var endnu et vigtigt skridt for uddannelse i det nye årtusinde. Ved at tilslutte sig Dakar Framework for Action bekræftede de 1100 deltagere at beslutningen fra 164 lande om at opnå uddannelse til alle inden år Dakar Framework for Action forpligtede sig til at opnå kvalitet i uddannelsen for alle med særlig vægt på uddannelsen af piger. Nogle af de specifikke mål, som Dakar Framework for Action satte sig var: Udvidelse og forbedring af sammenhængen mellem pasning af førskole-børn og uddannelse, især for de mest sårbare og dårligst stillede børn; Forsikring om, at alle børn har adgang til obligatorisk og gratis grundskole inden år 2015; Unge mennesker og voksne vil få dækket deres uddannelsesbehov via passende uddannelsessystemer; 50 % reduktion af voksne analfabeter inden år 2015; udryddelse af kønsforskelle i hele skolesystemet; forbedring af kvaliteten af uddannelse så anerkendt og målbare uddannelsesresultater kan opnås af alle; Ca. 83 lande er nu i gang med at opnå Uddannelse for Alle inden tidsfristen Alligevel vil 70 lande sandsynligvis ikke nå det og for nogle vil det oven i købet gå tilbage. Udfordringer: Verden over er der stadig 110 millioner børn i grundskole-alderen, som ikke går i skole. 2/3 er piger. På den sydlige halvkugle er der ca. 200 millioner børn i alderen 5-14 år, som går på arbejde i stedet for at gå i skole. Af disse arbejder millioner under farlige forhold. Der er mange årsager. Nogle af de faktorer, som forhindrer unge i at deltage i formel undervisning er: I I-landene: * Fattigdom * Afstand til skolen Børn der arbejder for at tjene penge til familien Traditioner piger der nægtes adgang til uddannelse Mangel på kvalificerede lærere Gadebørn Flygtninge Handikappede børn Naturskabte og menneskeskabte ulykker I U-landene:

4 * Hjemløshed Sammenbrud i familien Urbanisering Udelukkelse fra skole Problemer med at skaffe lærere Familier der lever på randen af samfundet Store klasser Stofmisbrug Disciplinære problemer Der er dog håb om forbedringer. Emnet uddannelse udgør en væsentlig del af mange andre verdensomspændende kampagner. For eksempel FN s Verdensbevægelse for Børn, som opfordrer folk over hele verden til at beskytte børns rettigheder. Verdensbevægelsen for Børn har anført 10 hovedpunkter, i denne forbindelse blev der iværksat en meget succesfuld kampagne Sig ja til børn. I forbindelse med kampagnen lovede op mod 100 millioner mennesker at ændre verden. Af kampagnens 10 hovedpunkter fik punktet Uddan hver eneste barn flest stemmer (14,8 %). Denne Sig ja-kampagne kulminerede med et særligt børnemøde, hvor dokumentet En verden for børn blev vedtaget. Dette dokument har tre vigtige hovedpunkter: Den bedst mulige start på livet for børn Adgang til ordentlig grundskole Tilstrækkeligt med muligheder for børn og unge til at udvikle deres individuelle egenskaber. Nelson Mandela og Graca Machel modtog resultaterne fra kampagnen ved en særlig højtidelighed og gav denne simple besked til verden: Vi må ikke lade vores værdifulde børn gå til spilde. Ikke endnu et, ikke endnu en dag. Hvad kan vi lære af det? Et af hovedpunkterne i Børnekonventionen er at alle børn og unge mennesker har ret til ikke kun at overleve, men også ret til at udvikle sig. Udviklingen som menneske og som samfundsborger er en proces, som fortsætter gennem hele livet. Ifølge UNESCO (FN s Uddannelses-, Videnskabs-, og Kulturorganisation) er der fire hovedtyper indenfor læring, som er vigtige. De kaldes søjlerne eller grundpillerne i uddannelse. 1 Læren om at vide at opnå en viden indenfor mange forskellige emner samtidig med at man specialiserer sig indenfor nogle få emner. Det handler også om, hvordan man søger oplysninger, analyserer, og overfører sin viden fra et emne til et andet, hvordan man skaber noget nyt og hvordan man løser nye problemer. 2 Læren om at handle at opnå en bred vifte af personlige egenskaber, som kan bruges senere i livet, såsom at kommunikerer med andre, eller at arbejde i et team, samt praktiske færdigheder.

5 3 Læren om at leve sammen at udvikle en forståelse for andre mennesker, med respekt for at vi alle har rettigheder og ansvar, at lære at behandle hinanden som vi selv ønsker at blive behandlet. At arbejde sammen og løse uoverensstemmelser på en ordentlig måde. 4 Læren om at være at udvikle vores personlige egenskaber og at opnå evne til at leve vores liv i overensstemmelse med vores holdninger til hvad der er rigtigt og forkert. Overvej hvor meget disse fire grundpiller er en del af vores rettigheder og ansvar indenfor mange andre emner end lige uddannelse. Overvej også, hvor meget viden indenfor disse emner ikke kun er en del af vores opfattelse af vores egne rettigheder, men også vores ansvar for at bevare dem både overfor os selv og overfor andre. Hvordan ændres holdningen til uddannelse? Mens en vigtig rettighed indenfor uddannelse er retten til at gå i skole, foregår uddannelse ikke kun i klasselokalet. Uddannelse er en livslang proces som bidrager til den enkeltes løbende udvikling og engagement i samfundet. Når man ser på formel uddannelse er det vigtigt, at man ikke overser de to andre vigtige dele af læringsprocessen uformel og nonformel uddannelse. Det er vigtigt, at vi anerkender de færdigheder og kompetencer, som unge mennesker tilegner sig via uformel og non-formel læring. Både uformelle og non-formelle uddannelsesmuligheder fremmer unges jobmuligheder, fremmer deres rolle som samfundsborgere og fremmer deres engagement i en livslang læringsproces. Listen over opnåede færdigheder og kompetencer er sandsynligvis uendelig, men inkluderer blandt andet: Engagement Demokratisk viden Initiativ Motivation Respekt og tolerance Ansvar Deltagelse Selvsikkerhed Solidaritet Kommunikation og medmenneskelige relationer Konfliktløsning Lederevner og ledelse Planlægning Problemløsning og team work Kan vi uden problemer påstå, at grundskolen alene kan tilbyde alt dette? Uformel og nonformel uddannelse er vigtige processer, fordi de fortsætter igennem hele vores liv på en måde, som formel uddannelse ikke gør.

6 NGO/UNESCOS fælles konsulent bureau bakker op om værdien af non-formel uddannelse: Den absolutte nødvendighed af non-formel uddannelse gælder især de fattigste lande Den vigtigste indsats på dette område sker ved hjælp af NGO er. Den nære forbindelse mellem formel og non-formel uddannelse og muligheden for en integreret tilgang til læring. Over hele verden er holdningen til uformel og non-formel uddannelse uden tvivl ved at ændre sig. Der er et voksende krav om at evner og kompetencer opnået ad den vej bør opnå formel anerkendelse og bør tages i betragtning af eventuelle arbejdsgivere. Livslang læring er ved at blive en anerkendt og værdsat proces og de organisationer, som arbejder på at videregive uformel og non-formel uddannelsesmuligheder, opnår større og større respekt og opbakning. Livslang læring er udvikling af personligt potentiale gennem en fortsat støttende proces, som stimulerer og sætter folk i stand til at tilegne sig al den viden, værdier, færdigheder og forståelse, som de vil få brug for gennem livet og som giver dem selvtillid, kreativitet og glæde i enhver rolle, situation og sammenhæng. Sideløbende med holdningsændringen til værdien af forskellige typer uddannelse sker der også en holdningsændring i forhold til, hvem der skal have adgang til uddannelse og hvilke typer færdigheder de skal have mulighed for at udvikle. Disse emner uddybes nærmere i nedenstående afsnit om kønsroller og uddannelse. Kønsroller og uddannelse Uddannelse er en menneskeret og et grundlæggende redskab til at fremme lighed, udvikling og fred. Undervisning, der ikke diskriminerer, vil både mænd og kvinder have gavn af, og i sidste ende vil den afbalancere forholdet imellem kønnene. Investering i formel og non-formel uddannelse og oplæring af piger og kvinder har vist sig at være en af de bedste måder hvorpå der opnås bæredygtig udvikling, hvilket skyldes det utroligt høje sociale og økonomiske udbytte. Forsøg på at udligne kønsforskelle indenfor uddannelse er sket ved at åbne flere tilgængelige skoler, flere og bedre kvalificerede kvindelige lærere, reducerede omkostninger, relevant pensum, forståelig undervisningsform, samfundsengagement og decentraliseret administration af undervisningen. Disse faktorers indflydelse på ligeberettigelsen er lige vigtige for den non-formelle undervisning, som for den formelle undervisning. Skema 1 viser anbefalede strategier for, hvordan man sikrer deltagelse i non-formel undervisning.

7 Skema 1: Anbefalede strategier til sikring af deltagelse 1 Strategi Formål: 2 Strategi: Formål: 3 Strategi: Formål: 4 Strategi: Formål: 5 Strategi: Formål: Lette adgangen til uformelle undervisningssteder. Afkortning af afstanden til undervisningsstedet vil fremme tilmelding. Større sikkerhed for pigerne og deres sociale rygte. Kønsopdelte lokaler og toiletter kan være nødvendigt, hvis undervisningen tilbydes begge køn. Forbedre kvaliteten af undervisning og antallet af kvindelige undervisere. Det kan blive nødvendigt at rekruttere lokalt, især på landet. At samle grupper tættere på lokal-samfundet tiltrækker ofte kvinder, som ellers ikke ville deltage af kulturelle eller familiære årsager. Begrænsning af udgifterne I mange samfund anser forældre enhver form for uddannelse af piger for at være mindre nyttigt end for drenge. I deres øjne overgåes fordelene af de åbenlyse udgifter (f.eks. indmeldelsesgebyr), de skjulte udgifter (f.eks. uniform), kombineret med pigens manglende arbejdskraft i hjemmet. Udvikling af relevant pensum Piger vil blive tiltrukket af og drage fordel af en pensumplan, som er relevant for deres liv, og som kan kombinere uddannelse med produktive aktiviteter, indeholder sundheds- og ernæringsemner, foregår på det lokale sprog, finder mulighederne i enhver situation og samtidig udligner traditionelle kønsroller. Øge forståelsen blandt forældre og lokalsamfund via demokratiske tiltag. I mange samfund er det nødvendigt at ændre holdningen til uddannelse af piger. Opbakning fra indflydelsesrige borgere og religiøse ledere kan være afgørende, når forældre skal opfordres til at lade både piger og drenge modtage undervisning. Hvad kan WAGGGS gøre? WAGGGS er en af de største internationale non-formelle uddannelsesorganisationer i verden. Den tilbyder et dynamisk, fleksibel, værdi-baseret, non-formelt uddannelsesprogram, som er relevant i forhold til unges behov. Mere end 10 mio. unge verden over modtager en non-formel uddannelse via WAGGGS uddannelsesprogram. Der har især været stor succes med at inddrage kønsproblematikken,

8 nævnt i skemaet ovenover. WAGGGS er en pædagogisk organisation, hvis formål det er at styrke målet for pigespejderbevægelsen, hvilket er at give piger og unge kvinder mulighed for at udvikle sig som ansvarlige verdensborgere. WAGGGS formålsparagraf artikel 3 Formål Der er sikkert mange mennesker i hvert enkelt land, som ikke er klar over, hvilke muligheder organisationen tilbyder. Det er derfor vores ansvar, at sørge for at gøre andre opmærksomme på retten til uddannelse. WAGGGS non-formelle undervisningsprogram bestræber sig på at udvikle den enkeltes liv på såvel det fysiske plan, som på det intellektuelle, det åndelige, det sociale, det moralske og det følelsesmæssige plan. Dette støtter udviklingen af det hele menneske og har til formål at give hvert enkelt individ mulighed for at udvikle sit fulde potentiale. WAGGGS har allerede arbejdet hårdt på at støtte alle former for uddannelse som en del af det seneste treårige tema: Building World Citizenship at skabe verdensborgerskab. Nogle af de tiltag, som blev foreslået i løbet af den periode, er i dette materiale angivet som bilag 1. Man kan evt. bruge listen i sin gruppe som oplæg til diskussion af, hvordan disse tiltag kan relateres til rettigheder og ansvar, og hvorvidt I har ført nogle af forslagene ud i livet. Vores ansvar Læring er ikke kun en rettighed det er også et ansvar. Vi Har alle del i ansvaret for at sikre at vi gør yder vores bedste, at vi bidrager så meget som vi kan ikke kun via vores eget potentiale, men også ved at hjælpe andre til at dyrke deres eget potentiale. Dette kan betyde at vi som organisation kommer til at uddele undervisningsmateriale, eller lave læse- og skrivekampagner. Det stiller også krav til hver enkelt af os om at hjælpe og støtte vores kammerater, når de deltager i såvel formelle, som non-formelle aktiviteter. Hvis du er i stand til at læse dette materiale, er du bedre stillet end mange mennesker verden over, som ikke har haft mulighed for at gå i skole og lære at læse. Hvis vi får muligheden for at lære enten via skolegang eller via non-formel undervisning, er det vores ansvar at få det bedste ud af det. Vi må sørge for at opsøge steder, hvor vi kan lære og hvor vi kan

9 være åbne overfor at modtage den viden, som vi får tilbudt, og at lære at bruge den rigtigt. Det er vores ansvar at sørge for at vi bruger vores uddannelse til at udvikle vores land og vores lokalsamfund. En måde at gøre det på er at sørge for at de færdigheder, vi har opnået, gør os i stand til at foretage velovervejede valg både som medborger og i forhold til vores personlige liv. Dette aktivitetshæfte er lavet for at opmuntre pigespejdere til at tænke mere bevidst over, hvordan de bliver undervist, hvad der er afgørende for deres liv, hvilken rolle de kan og vil få i verden, og hvilken videreuddannelse de vil få brug for for at opnå den position. Nogle af aktiviteterne skal hjælpe med til at tænke nærmere over disse emner, andre til at få dem til at udtænke måder at promovere sig selv og deres fremtidsplaner på. Husk at disse 10 aktiviteter næppe passer til alle med den store medlemsskare vi har, så erstat dem eller ret dem til, så de passer til den gruppe piger, I arbejder med. Del Jeres idéer med andre. Vi håber, at ovenstående informationer og de følgende aktiviteter har vakt jeres interesse for dette vigtige emne. Husk også at Retten til at lære er et ud af seks emner omkring rettigheder I vil sikkert kunne forbinde aktiviteterne i emnerne med hinanden og derved opnå en større sammenhæng mellem rettigheder og ansvar. Bilag 1: Tilbageblik på Building World Citizenship og uddannelse Kig på listen og de foreslåede aktiviteter fra den sidste 3-årige periode. Kryds således af ud for hver aktivitet: V = Øger viden F = Giver nye færdigheder H = Er holdningsbearbejdende A = Kræver ændret adfærd AN = At opføre sig ansvarsfuldt overfor andres rettigheder RE = Styrker os i at stå fast på egne rettigheder JA! = Vi har handlet At støtte formel undervisning V F H A AN RE JA 1. Diskuter i grupper alle de årsager, I kan komme i tanker om til, at der kan være børn & unge på din alder og i dit land, som ikke går i skole. Hvilke jobmuligheder

10 tror du de vil få? Planlæg et projekt, som vil fremme skolegang i dit område. Kan du f.eks. tænke dig et projekt som vil hjælpe transporten til skolen? At støtte non-formel undervisning 1. Lav en PR-kampagne for pigespejderarbejde i din by. 2. Udvælg en gruppe i din by, som du tror, kan have gavn af et non-formelt undervisningsforløb. Diskuter det med dem og lav målrettede aktiviteter for dem. At støtte skrive- og læsefærdigheder 1. Lav i gruppen en liste over alle de ting, det ville være svært at gøre, hvis man var voksen og ikke kunne læse. 2. Planlæg et projekt for børn i nød i din by. Du kan evt. kontakte den lokale folkeskole for at finde ud af, om der er børn, der har brug for hjælp. 3. Aftal en uge, hvor hele gruppen bruger mindst ½time hver dag på enten at forbedre sin læsefærdighed eller på at læse noget nyt. At støtte tidlig skolegang 1. Lav et program, som støtter forældre i lokalområdet, som opdrager børn under vanskelige vilkår. Man kan mødes en gang om ugen med mindre børn, som kan komme og få læst historier og lege sammen i sikre omgivelser. 2. Lav et legetøjs-bibliotek for børn i dit område, som har meget lidt legetøj. Bed folk give brugt legetøj. Sammenhæng mellem uddannelse og job 1. Ved du, hvilken slags job, du godt kunne tænke dig? Ved du, hvilken uddannelse det kræver? Skal du bestå bestemte eksamener? Tænk over, hvilke planer du skal lægge for at få dit ønske-job. 2. Lav i gruppen en liste over alle de fag, I har i skolen. Fortæl om dem på skift. Hvorfor tror I, det er vigtigt at have dem? Er der nogen fag, I synes I mangler? Kvinder og uddannelse 1. Lav et skrive- og læsekursus for piger eller kvinder i din by, eller hjælp til ved et allerede eksisterende projekt, eller lav læsegrupper og støt folk i at variere deres læsevaner. 2. Prøv at lave en holdningsændring i din by. Tal i gruppen om, hvordan det kan gavne en familie, at moderen har en uddannelse. Lav et teaterstykke om det og opfør det i byen. 3. Synes du at piger og drenge har samme muligheder i din by? Lærer de de samme ting? Deltag i en traditionel drenge-aktivitet, hvis du er pige og i en pige-aktivitet, hvis du er dreng. Fortæl gruppen om dine oplevelser. Uddannelse for fred og menneskerettigheder

11 1. Diskuter konflikter i din by. Er der religiøse, race, sproglige eller etniske konflikter? Er der emner, som folk i byen ikke kan blive enige om? Planlæg et projekt, hvor I bygger bro i din by. I kunne f.eks. lave en mad-aften for de lokale kvinder, hvor I inviterer dem til at komme og vise hinanden, hvordan de laver mad. 2. Undersøg dit lands menneskerettigheder historisk set. Undersøg det politiske system, og om retten til frihed. Undersøg noget om uddannelse. Har alle adgang til skolegang? Synes du alle har lige muligheder? Specialundervisning 1. Spørg en handicappet, om vedkommende vil komme til et spejdermøde og fortælle om sit handikap. Undersøg dit lands handikap-politik. 2. Overvej at støtte en organisation i dit land, som arbejder for at forbedre forholdene for handikappede. I kan hjælpe ved pengeindsamling eller hjælpe med et konkret projekt. 3. Børn, som synes det er svært at lære noget nyt, har behov for specialundervisning. Tal med en folkeskolelærer og find ud af, om I kan hjælpe en elev med indlæringsvanskeligheder. AKTIVITETSHÆFTE Vejledning til aktiviteterne Alle aktiviteter kan bruges til selv-hjælp eller til at hjælpe andre. Nogle aktiviteter egner sig bedst til en person ad gangen, andre til en hel gruppe. Nogle aktiviteter opfordrer ril at man arbejder i lokalsamfundet, andre har et mere globalt perspektiv. Aktivitetsarkene vejleder Jer i hver enkelt aktivitets formål. Hver gang I har planlagt og udført en aktivitet, skal I huske Venskab: Kan vi involvere en anden organisation i denne aktivitet? PR: Kan vi bruge denne aktivitet til at gøre opmærksom på vores spejderarbejde? Arkiv: Hvordan kan vi gemme erfaringerne fra vores arbejde, så vi får et personligt udbytte af aktiviteterne? Aktivitetsarkene er lavet for ledere til brug direkte for WAGGGS medlemmer eller for pigespejdere, som arbejder alene. Bearbejd dem, så de passer til Jeres behov. Arkene kan fotokopieres og deles ud, eller kan bruges i mindre dele, som enten læses højt, skrives på en tavle, eller flipover i løbet af spejdermødet. De forslåede aktiviteter er kun tænkt som et udgangspunkt, som forhåbentlig vil vække jeres interesse. En af ansvarsdelene i hæftet er jo at tænke selv og finde ud af, hvad der er den bedste måde at opnå vores mål. Vi håber, at I vil udvikle nye idéer, som passer bedst til jer og jeres lokale forhold og behov, og dele disse idéer med andre. Vi forventer, at I vil bearbejde aktiviteterne, inklusive sproget, så det passer til lige præcis jeres lokale forhold.

12 RETTEN TIL AT LÆRE 1. AKTIVITET AKTIVITET: HVAD HAR JEG LÆRT I DAG? INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL: At vise forskellige måder at lære på formel, uformel og non-formel METODE: 1. Kort introduktion til de tre forskellige undervisningstyper med forklaring på, hvordan de foregår, hvor og især for hvem. 2. Brug ark 1 til oplæg til unge til at tænke over, hvilken slags undervisning der foregår i hvilke omgivelser. Giv dem 1-5 point for hver ting, der er lært, og skriv noget i hver kolonne. 3. Bed hver enkelt spejder om at tænke over, noget de har lært i dag, og hvor de har lært det. Lav en oversigt i gruppen for at illustrere, hvad I har fundet ud af og diskuter resultatet. RESULTAT: Denne aktivitet gør opmærksom på livslang læring og de forskellige måder, vi alle lærer på. Diskussionen skulle gerne gøre opmærksom på værdien i alle tre former for undervisning, og på det faktum, at de er et supplement snarere end et alternativ. UDVEKSLING A F IDÉER OG PR En lærer, en spejderleder og en mor kunne inviteres til at deltage i et spejdermøde for at diskutere deres forskellige måder at undervise på, og de regler, de arbejder efter. FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE Pigerne kan føre dagbog i en uge for at fastholde deres opmærksomhed. Noter på papir eller før dagbog for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode. ALDERSGRUPPE Aktiviteten kan bruges til alle aldersgrupper. BEMÆRK Opfordre enhver til at være opmærksom på noget de har lært i dag på en måde, så alle føler sig tilfredse med, hvad de har opnået. Undgå negative kommentarer, såsom jeg har ikke lært noget i dag" ved at gennemgå dagen punkt for punkt for at finde mindst en ny ting.

13 Vær sikker på at non-formel undervisning opfattes som et supplement og ikke som et alternativ til formel undervisning. Hvor nemt var det at få øje på ny viden og nye færdigheder? Sammenlign og find modsætninger i, hvordan hver ting blev lært, hvor sjovt det var og om, man i situationen var bevidst om at man lærte noget nyt.

14 RETTEN TIL AT LÆRE 1. AKTIVITET 1. Ark LÆRING I FORSKELLIGE RAMMER Se på de forskellige læringsformer på nedenstående liste. Giv dem point fra 1-5 udfra, hvor meget du har lært om emnet i hver af de tre kategorier: 1 Jeg har ikke lært noget om emnet i denne ramme 2 Jeg har lært en smule 3 Jeg har lært noget 4 Jeg har lært en del 5 Det er her jeg har lært mest om emnet Forskellige former for læring UFORMEL NON-FORMEL FORMEL (familie, (ungdomsorg. (skole) venner og og foreninger) medier) - Udvikle loyalt venskab - Opnå viden og færdigheder til et godt job - Viden om brug af computer eller andre maskiner - Have et godt venskab med en af det modsatte køn - Give og modtage et godt råd - Udvikle en forståelse for meningen og formålet med livet - Forstå hvordan landets regering fungerer - Lære om mit lands helte og heltinder og største begivenheder - Udvikle en forståelse for værdier - Lære at læse, skrive og lave matematik - Forstå hvordan min krop fungerer og hvordan jeg passer på mit helbred - At kunne lede et hold - At kunne forstå og løse en konflikt

15 RETTEN TIL AT LÆRE 2. AKTIVITET AKTIVITET: HVORDAN MAN LÆRER INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL At se på de forskellige måder, hvorpå forskellige mennesker lærer den samme ting. METODE 1. Find på en opgave, som skal lære hele gruppen den samme ting, f.eks. en statistisk liste eller ordene i en ny sang. Inddel lokalet i mindre rum, så indlæringsmetoderne varieres udfra følgende: a) Ro til læsning b) Musik at lytte til og synge med på c) Synge for sig selv d) Synge i en gruppe e) Bruge udstyr som f.eks. lysbilledfremviser f) Omskrivning af en tekst 2. Diskuter fordelene ved hver enkelt metode og find ud af, hvilken metode medlemmerne foretrækker. 3. Udvid øvelsen ved at bede hvert af gruppens medlemmer (eller unge, som arbejder to & to) om at vise en færdighed, som de ikke regner med, at de andre medlemmer i gruppen umiddelbart vil være i stand til at gøre efter. Lad hver enkelt finde ud af, hvordan hun vil vise færdigheden. Bed dem derefter se på, mens alle de andre i gruppen forsøger at gøre dem kunsten efter. Hvem var bedst? Hvorfor? 4. Diskuter hvordan hvert enkelt medlem har tillært sig færdigheden og hvilket personlige præg de har givet færdigheden. RESULTAT En større forståelse for at folk lærer på forskellige måder og at det er vigtigt at være tolerant overfor hinandens indlæringsmåde og tempo. UDVEKSLING AF IDÉER OG PR Besøg den lokale folkeskole for at se, hvilke indlæringsmetoder man bruger der, især overfor de yngre børn. FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE Pigerne kan føre dagbog i en uge for at fastholde deres opmærksomhed.

16 Notér på papir eller før dagbog for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode. ALDERSGRUPPE Aktiviteten kan bruges til alle aldersgrupper. BEMÆRK Dette skulle gerne være en sjov øvelse. Sørg for at alle får ros, enten for deres måde at vise færdigheden på, eller for hvor hurtigt de lærte noget nyt. Forsøg at forhindre at en enkelt kommer til at dominere de andre.

17 RETTEN TIL AT LÆRE 3. AKTIVITET AKTIVITET: MANGEL PÅ SKOLEGANG INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL At undersøge, hvilke faktorer der påvirker adgang til skolegang i både I- og U- lande. METODE 1. Diskuter faktorer såsom fattigdom, afstand til skole, traditioner (piger, der nægtes undervisning) mangel på lærere, disciplinære problemer, flygtninge, handikappede børn, og børn der arbejder for at hjælpe familien. 2. Brug listen fra hæftets introduktions-del. Brug også 1. ark som oplæg til diskussion om, hvorfor nogle elever ikke fuldfører deres grundskole. Find ud af, hvilket et af punkterne I vil prøve at lave om på i jeres eget land. Overvej forskellige måder at ændre det på, og overvej, hvad der kan gøres lokalt. Planlæg et handlings-baseret projekt. I kan eventuelt finde et par gode idéer i bilag 1 i hæftets introduktions-del. RESULTAT En forståelse af, at der er mange årsager til at nogle børn ikke modtager almindelig undervisning og at årsagerne varierer fra sted til sted. At udvikle et ønske om at hjælpe andre til at få en god udannelse. UDVEKSLING AF IDÉER OG PR Kontakt de lokale myndigheder for at finde ud af om, der er et konkret projekt, I kan hjælpe til med, f.eks. en kampagne som opfordrer til skolegang. FORSLAG TIL AT GEMME ERFARINGERNE Lav en plakat, hvor I reklamerer for projektet, og hvor I slår et slag for en god skolegang. Noter på papir eller før dagbog for at se, hvad der lykkes i denne treårs-periode. ALDERSGRUPPE Alle aldersgruppe kan diskutere dette emne og lave plakater. Kontakten til de lokale myndigheder er en opgave, som egner sig bedst til de ældre aldersgrupper. BEMÆRK Det er en god idé, at få gruppen til at tænke over, hvad det vil realistisk at ændre på. Små succeser i starten kan være en god måde at nærme sig de mere ambitiøse projekter på.

18 RETTEN TIL AT LÆRE 3. AKTIVITET 1. ARK HVORFOR FULDFØRER IKKE ALLE UNGE DERES GRUNDUDDANNELSE? Færre unge fuldfører deres Forkert Rigtigt for nogle Rigtigt for grunduddannelse, fordi flertallet De er dovne De er piger, og har derfor færre muligheder Lærerne skal følge en gammel pensumplan De har brug for ekstra hjælp, men ingen har tid til at hjælpe dem Undervisningen er ikke interessant nok, eller relevant i fremtiden Konkurrencen favoriserer nogle få, og tager ikke højde for ikke-boglige evner De tilhører etniske minoriteter, og har derfor svært ved at forstå sproget De lider af et misbrug og har derfor mistet interessen De bliver mobbet i skolen De er ofre for diskrimination i skolen De har ingen indflydelse på, hvordan skolen fungerer Transporten er for besværlig/for dyr Andet (tilføj selv) HVORFOR GÅ UD AF SKOLEN? Hvad tror du, kan være årsag til at nogle elever vælger at gå ud af skolen før tid?

19 Find gerne selv på flere forslag. _ Du kan få et job Hvad er ulemperne ved at gå ud af skolen før tid? Find gerne selv på flere forslag. _ Du vil få sværere ved at få dig et højt lønnet job

20 RETTEN TIL AT LÆRE 4. AKTIVITET AKTIVITET: URETFÆRDIGHED INDIVIDUELT ARBEJDE GRUPPEARBEJDE FORDYBELSE SIKRE EGNE RETTIGHEDER INFORMERE ANDRE LOKALOMRÅDET VERDENSSAMFUNDET PÅVIRKNING AF ANDRE SIKRE ANDRES RETTIGHEDER ANDET FORMÅL At gøre opmærksom på at alle har ret til en ligeværdig undervisning, som ikke diskriminerer i forhold til hverken køn eller race. METODE 1. I skal bruge 1 stykke papir og 1 blyant per medlem i gruppen 2. Del gruppen ved at sætte 1/8 af medlemmerne i den ene ende af lokalet sammen med 7/8 papir og blyanter. I den anden ende af lokalet sættes de øvrige 7/8 medlemmer med kun 1/8 papir og blyant. 3. Giv den mindste gruppe bord og stol til hver enkelt, og den største gruppe 1 bord og 1 stol til deling. 4. Giv alle medlemmerne en opgave, f.eks. en Kims leg med 10 ting på en Bakke, vis dem tingene i 10 sekunder, dæk dem til og bed medlemmerne skrive de 10 ting ned, hvilket de får 1 minut til. Fortæl dem, at det ikke er tilladt at flytte sig fra den ene ende af lokalet til den anden, eller at bruge andre hjælpemidler, end det papir og den blyant, de har fået udleveret. 5. For at løse opgaven skal medlemmerne enten tegne eller skrive på deres eget stykke papir. Efter 1 minut samles papirerne ind, og de checkes for at se, hvem der har løst opgaven rigtigt. Der vil sandsynligvis være flest i den lille gruppe, som har løst opgaven og færre i den store gruppe. 6. Læs navnene op på de, der har løst opgaven korrekt og ros dem for deres flotte arbejde. 7. Diskuter med dem, hvad formålet med opgaven var. Spørg medlemmer fra hver gruppe, samt nogle af de, der bestod og nogle af de, der ikke gjorde, hvordan de oplevede opgaven. 8. Diskuter med dem, hvad der var ulemperne ved opgaven og årsagerne. 9. Prøv at finde på en praktisk aktivitet, som ikke indeholder hverken udelukkelse eller ulemper for nogen. RESULTAT Udvikle evnen til at sympatisere med dem, der gør en indsats for at lære trods dårlige odds.

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling

De nye verdensmål for bæredygtig udvikling De nye verdensmål for bæredygtig udvikling Nu skal I høre om nogle fælles mål for at gøre verden et bedre sted, som ledere fra alle lande har arbejdet med. Først vil nogle måske gerne vide, hvad et mål

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Det lover jeg dig -3

Det lover jeg dig -3 Det lover jeg dig -3 Søg det, som Gud lover. Mål: Børnene forstår, at Gud belønner dem, der søger ham. Gud har lovet, at de, der søger og bliver ved med at søge, også vil finde. Opmuntr børnene til at

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog

FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

Værdier for Solsikken/Dyrefryd.

Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Bilag til Virksomhedsplanen Værdier for Solsikken/Dyrefryd. Vores mission er: - at passe godt på børnene - at udvikle og lære børnene - at være i dialog med forældrene om børnene - at yde et positivt samarbejde

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Barnets Bedste R D O MK A E T I Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie. Vi er en familie -1 Bed Jesus om at hjælpe din familie. Mål: Børn lærer om familiens værdi. De lærer, at familiemedlemmer står sammen, er der for hinanden, elsker hinanden og hjælper hinanden. Børn opmuntres

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Benedicte Clausen

Benedicte Clausen 2. Rejsebrev Studerendes navn: Studienummer: E-mail.: Praktikperiode: 2. el. 3. Praktik fra til: dd.mm.år: Benedicte Clausen PV11303 benedicteclausen@hotmail.dk 3.praktikperiode 01.08.13 31.01.14 Institutionens

Læs mere

Respekt! Jeg frygter Gud! -2

Respekt! Jeg frygter Gud! -2 Respekt! Jeg frygter Gud! -2 Jeg siger undskyld. Mål: Børnene ser værdien og vigtigheden i at sige undskyld til Gud. De lærer, at der altid er en vej tilbage, når de har fejlet. Bibeltekst: Jonas Bog 2,

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Jeg er en vinder -5. Guds fulde rustning frelsens hjelm

Jeg er en vinder -5. Guds fulde rustning frelsens hjelm Jeg er en vinder -5 Guds fulde rustning frelsens hjelm Mål: Vi viser børnene, at vi altid skal holde fast ved, at Jesus kommer for at frelse os: 1. gang fra synden, derefter fra fjendens angreb og til

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om depression. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm,

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Et godt valg -1 Daniel vælger fra Mål: Børnene indser, at det kommer dem til gode, når de vælger det forkerte fra og tør at sige fra. Det er aldrig en styrke at gå på kompromis med denne verdens ånd. I

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE 1 UDDRAG AF STÆRKE SAMMEN OM TIL 7. 10. KLASSE 2 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Til dette tema indgår en stribe links til undersider på redbarnet.dk/skole og andre hjemmesider. Når du har dette dokument åbent

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Den usynlige klassekammerat

Den usynlige klassekammerat Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Workshop for unge sejlere

Workshop for unge sejlere Workshop for unge sejlere Instruktion og manuskript Workshop for unge sejlere Kom i dialog med de unge! Hvilke aktiviteter skulle der laves, hvis det var klubbens unge sejlere, der bestemte? Dansk Sejlunion

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere