Politik for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug

Transkript

1 Vedtaget i Byrådet den 25. marts 2009 Politik for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug Borgere i Skanderborg Kommune trives uden misbrug af alkohol eller brug af euforiserende stoffer

2 Politik for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug i Skanderborg Kommune Vision Overordnede mål Udviklingsmål Borgere i Skanderborg Kommune Overordnede udviklingsmål Forebyggelse børn og unge Behandling børn og unge og voksne Organisering af forebyggelse og behandling Skanderborg Kommune som arbejdsgiver Arbejdspladser i Skanderborg Kommune Bilag Fakta om misbrug Skanderborg Kommunes profil på alkohol- og stofmisbrugsområdet Definitioner Lovgrundlag

3 Politik for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug i Skanderborg Kommune 1. Vision Visionen er, at borgere i Skanderborg Kommune kan trives uden misbrug af alkohol eller brug af euforiserende stoffer. 2. Overordnede mål I arbejdet med at nå denne vision, vil Skanderborg Kommune arbejde ud fra disse holdninger: Misbrug og afhængighed af alkohol og stoffer opstår i et samspil mellem individ, samfund og rusmiddel. Det skal Skanderborg Kommunes aktiviteter omkring forebyggelse og behandling tage højde for. Udgangspunktet for aktiviteterne er respekten for det enkelte menneske. Det overordnede mål er, at forebyggelse og behandling skal give det enkelte menneske mulighed for at opnå et liv, hvor han/hun er i stand til at tage ansvar for sig selv og ikke mindst - sin familie. 3

4 3. Udviklingsmål De udviklingsmål, som indgår her, er de politiske signaler til borgere i Skanderborg Kommune og til ansatte i Skanderborg Kommune. Med andre ord: Vision, overordnede mål og udviklingsmål er den politisk besluttede ramme for en faglig prioritering. Udviklingsmålene skal senere følges op af service- og kvalitetsmål, som nærmere og mere konkret beskriver, hvad Skanderborg Kommune skal arbejde med i forhold til forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. De politisk prioriterede service- og kvalitetsmål indgår i det årlige budget. Skanderborg Kommune udviklingsmål for forebyggelse og behandling af alkohol og stofmisbrug er fordelt på følgende tre områder: Borgere i Skanderborg Kommune Skanderborg Kommune som arbejdsgiver Arbejdspladser i Skanderborg Kommune Organisering af forebyggelse og behandling 4

5 3.1 Borgere i Skanderborg Kommune Overordnede udviklingsmål Baggrund for udviklingsmål Synlighed Skanderborg Kommune skal være synlig for borgerne - både med forebyggelse af misbrug og med behandlingstilbud til misbrugere og deres familie Sammenhæng i tilbud Borgere i Skanderborg Kommune skal opleve, at Skanderborg Kommunes forskellige indsatser hænger sammen og udgør en helhed Fra 1. januar 2009 har Skanderborg Kommune også overtaget ansvaret for behandling af misbrug. Skanderborg Kommune skal både i forhold til forebyggelse og behandling opbygge et kendskab hos borgerne til de tilbud, kommunen har, og/eller opbygge mulighed for hurtigt og nemt at få den viden, når man som borger har konkret brug for hjælp til sig selv, ægtefælle, familie eller venner. Af service- og kvalitetsmål skal det fremgå, hvilke tilbud borgerne kan forvente af Skanderborg Kommune. Der er behov for, at de kræfter/resurser Skanderborg Kommune bruger til forebyggelse og behandling af misbrug taler sammen, så borgeren mærker, at man internt i kommunen har koordineret den indsats, som ydes. Der er specifikt behov for, at samarbejdet mellem børn og unge området og voksenområdet udbygges. Opsøgende Alle medarbejdere i Skanderborg Kommune er opsøgende i forhold til børn og unge med misbrug, voksne med misbrug og misbrugsfamilier. Baggrunden for dette udviklingsmål er, at Skanderborg Kommune ønsker at arbejde proaktivt, og ikke sætte sig tilbage og vente på, at nogen henvender sig. En mere proaktiv indsats skal være med til at forebygge, at misbruget foregår over mange år (med de følgevirkninger det har), inden der bliver grebet ind. Dette gælder ikke mindst i forhold til børn i misbrugsfamilier. 5

6 Udvikle/kvalificere Der skal arbejdes på at udvikle/kvalificere og udbygge det forebyggende arbejde både hvad angår misbrug af alkohol og euforiserende stoffer. Udvikling og kvalificering af de medarbejdere, som arbejder med forebyggelse af misbrug skal prioriteres højt. Kvalificerede medarbejdere er den vigtigste forudsætning for et vellykket forebyggelsesarbejde. 6

7 3.1.2 Forebyggelse børn og unge Udviklingsmål Barnets nærmiljø Det forebyggende arbejde i forhold til børn og unge tager udgangspunkt i at inddrage alle de aktører, som omgiver børnene/de unge - alle aktører i barnets nærmiljø skal aktiveres. Vigtige aktører i forhold til børn og unge er foreninger/frivilligt arbejde. Det er vigtigt, at voksne, der på frivillig basis arbejder med børn og unge, er bevidste om og forholder sig til de værdier, som de er med til at videregive det gælder også i forhold til alkohol og euforiserende stoffer. Debutalder Alkohol: Debutalderen for indtagelse af alkohol skal være højere. Samtidig skal de unges omgivelser vise ansvarlighed i forhold til de rammer, der sættes for indtagelse af alkohol. Holdningsbearbejdning Skanderborg Kommune skal have fokus på holdningsbearbejdning. Det betyder bl.a., at der skal arbejdes med holdning blandt forældre til unges indtagelse af alkohol f.eks. ved at SSP (eller andre) deltager i forældrearrangementer, forældremøder m.v. og stiller materiale til rådighed. I dette arbejde kan f.eks. flertalsmisforståelser indgå. Baggrund for udviklingsmål Skanderborg Kommunes forebyggende arbejde bygger på et samspil med børnene/de unges omgivelser. Det er primært barnets forældre/familie og nærmiljøet lokalsamfund, skole, foreninger m.fl. som former barnet. Derfor er det vigtigt at gøre forældre og nærmiljøet bevidste om dette ansvar. Jo højere debutalder, jo færre udvikler et misbrug. Derfor er det vigtigt at arbejde med en højere debutalder. Samtidig er det vigtigt at arbejde på, at omgivelserne sætter rammer for de unges alkoholindtagelse. Erfaringer viser, at arbejdet med holdninger til alkohol blandt unge og blandt forældre er effektivt, forstået på den måde at der udvikles rammer for de unge, som de selv har været med til at udforme. Rammer, som alle kender, og som derfor har langt bedre chancer for at fungere og blive overholdt. Med flertalsmisforståelser menes i denne sammenhæng opfattelser, som flertallet tror er rigtige, men som er opstået ud fra en myte om virkeligheden at alle andre har prøvet mere/må mere, end jeg har/mine børn har. Desuden er det vigtigt, at Skanderborg Kommune arbejder sammen med politiet og praktiserende læger om forebyggelse (og behandling). Fokus Der skal i arbejdet med forebyggelse blandt børn og unge være fokus på udsatte unge med sociale problemer. 7

8 3.1.3 Behandling børn og unge og voksne Udviklingsmål Baggrund for udviklingsmål De behandlingstilbud, Skanderborg Kommune giver, skal: tage udgangspunkt i, at misbrugere ofte har andre problemer end alkohol- eller stofmisbrug eksempelvis sociale/psykiske problemer. Indsatsen skal afspejle denne helhedstænkning. være differentierede, således at tilbudene matcher de problemer, misbrugerne har. En differentiering af tilbudene vil også gøre, at flere misbrugere bliver motiveret til at gå i behandling (fordelene ved at gå i behandling vil overstige ulemperne) Den kommunale organisation er opbygget ud fra et fagligt udgangspunkt. Det betyder, at man som borger med mere end et problem/behov, får kontakt til flere afdelinger/medarbejdere. Det betyder, at det er vigtigt med et tæt samarbejde mellem de afdelinger/medarbejdere, som har kontakt med en borger med misbrug. Faggrænser/intern organisering er fuldstændig ligegyldigt for borgerne. Erfaringer viser, at jo mere differentierede, jo mere målrettede tilbudene er, jo større effekt har indsatsen, og jo flere vælger at gå i behandling. Fokus Der skal i forhold til behandling være særlig fokus på: børn i familier, hvor de voksne har misbrug unge med misbrug ledige med misbrugsproblemer sygedagpengemodtagere med misbrugsproblemer 8

9 3.1.4 Organisering af forebyggelse og behandling Udviklingsmål Samarbejdet på tværs af organisationen skal styrkes. Organisationen skal arbejde i samme retning samtidig. Skanderborg Kommunes organisationsopbygning skal indeholde formelle strukturer, som understøtter, at forebyggelse og behandling udgør en sammenhængende helhed. Alle ansatte skal have en viden, der gør, at de er i stand til at handle, når de møder misbrug. Unge (og deres forældre) skal opleve, at overgangen fra tilbud til under 18-årige til tilbud til over 18-årige er koordineret og fleksibel. Man skal som borger opleve sammenhæng. Der skal være en tæt dialog mellem de forskellige tilbud, og dialogen skal ske tidligt og velplanlagt. Ledelsesansvar Det forventes, at ledelsen på alle niveauer påtager sig ansvaret for at: give ansatte viden om misbrug og viden om de tilbud, som Skanderborg Kommune giver give de ansatte rygstød til at tage misbrugsproblemer op sikre det tværgående samarbejde i organisationen. Ansatte i marken De ansatte, som er tættest på borgerne, skal vide, hvad de gør, når de møder misbrug, enten i kontakten med unge/voksne med misbrug, eller i kontakten med børn, som lever i en misbrugsfamilie. Den viden kan f.eks. opnås ved at arbejde med den svære samtale og ved at uddanne nøglepersoner/kompetencepersoner i organisationen, som de ansatte kan henvende sig til. 9

10 3.2 Skanderborg Kommune som arbejdsgiver Udviklingsmål Alle, dvs. ledelse, medarbejdere, ledelses- og medarbejderfora og den enkelte medarbejder, har et fælles ansvar for at være med til at forebygge misbrug hos de ansatte Hvis en ansat har et misbrug, vil Skanderborg Kommune tilbyde hjælp Alle medarbejdere er bekendt med Skanderborg Kommunes holdning til misbrug og bekendt med den hjælp, som tilbydes ved misbrug Afsnit nedenfor er uddrag af Skanderborg Kommunes personalepolitik, som blev godkendt i Byrådet den 25. juni Skanderborg Kommunes personalepolitik Værdier Personalepolitikken i Skanderborg Kommune bygger på værdierne: Åbenhed Mod Fællesskab Mangfoldighed Engagement ordentlighed Arbejdsmiljø og sundhed Skanderborg Kommune: vil skabe gode arbejdspladser med et godt arbejdsmiljø. Når det gælder det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hviler indsatsen på to hovedprincipper. Forebyggelse og dokumentation ønsker i størst muligt omfang at forebygge fysiske og psykiske arbejdsmiljøskader, og sikkerheds- og sundhedsarbejdet har høj prioritet tager hånd om ansatte, der kommer i en krisesituation, eller hvis arbejdsevne er nedsat eller truet. Der er mulighed for at yde akut psykologisk krisehjælp til ansatte har som et helt afgørende indsatsområde at nedbringe sygefraværet har som udgangspunkt, at vi hver især har det primære ansvar for vores egen sundhed. Kommunen accepterer som arbejdsgiver den enkeltes valg, men ønsker at skabe rammer, der gør det muligt at træffe sunde valg. Forholdsregler ved formodet misbrug Af retningslinierne for Skanderborg Kommunes personalepolitik fremgår bl.a.: Alle har pligt til at udvise vilje til at hjælpe medarbejderen, herunder fortælle vedkommende, at man fra arbejdsstedets side vil yde hjælp Lederen indkalder ved mistanke om misbrug medarbejderen til en samtale og meddeler, at der er mistanke om misbrug Hvis det bekræftes, at der er et misbrug, indskærpes det over for medarbejderen at stoppe sit misbrug Der tilbydes om nødvendigt hjælp til behandling. 10

11 3.3 Arbejdspladser i Skanderborg Kommune Mange arbejdsgivere arbejder i deres personalepolitik med at forebygge alkohol- og stofmisbrug. Udviklingsmål Skanderborg Kommune vil aktivt støtte det arbejde, der gøres på arbejdspladser i forhold til alkohol- og stofmisbrug. Dette kan ske ved: Ideer/hjælp til udformning af misbrugspolitik Oplysning om behandlingsmuligheder, når misbrug opstår Deltagelse i informationsmøder for medarbejdere. 11

12 4. Bilag 4.1 Fakta om misbrug danskere er alkoholafhængige, dvs. at de ikke kan kontrollere deres alkoholindtagelse. Beboerne i Skanderborg Kommune udgør ca. 1 % af Danmarks befolkning. Hvert år medvirker stofmisbrug til danskeres død børn vokser op i en familie, hvor enten faderen eller moderen drikker for meget. Stofmisbrug medfører hvert år, at der indlægges på landets sygehuse Danske unge har Europa-rekord i alkoholforbrug Stort set alle, der eksperimenterer med stoffer, gør det, inden de fylder 20 år Alkoholrelaterede dødsfald er fordoblet i løbet af de sidste 20 år Dobbelt så mange drenge som piger har erfaring med stoffer Danskeres alkoholforbrug koster hvert år samfundet ca. 10 mia. kr. Knap halvdelen af de unge mellem 18 og 24 år i behandling har hash som hovedmisbrugsstof, mens 13 %, 6 % og 4 % har henholdsvis amfetamin, kokain og ecstasy som hovedmisbrugsstof danskere er i alkoholbehandling. Det faktiske behov vurderes til at være mellem I 2006 blev personer indskrevet i behandling for stofmisbrug Kilde: 12

13 4.2 Skanderborg Kommunes profil på alkohol- og stofmisbrugsområdet Baggrunden for sundhedsprofilen for Region Midtjylland er undersøgelsen Hvordan har du det?, der er gennemført på baggrund af en dataindsamling i hele regionen, og som blev offentliggjort november Der har været udsendt et spørgeskema til personer, hvor hver af de nye storkommuner er repræsenteret med personer (dog fra Århus), der er tilfældigt udtrukket fra CPRregisteret. Undersøgelsen omfatter personer i alderen år. Svarprocenten udgør samlet set 69 %. Undersøgelsens deltagere har udfyldt et spørgeskema med ca. 400 spørgsmål, hvor de har skullet angive en række sociale baggrundsvariable, er blevet spurgt til diverse forhold omkring egen sundhed og sygdom herunder selvvurderet helbred, ligesom deltagernes vaner i forhold til kost, rygning, alkohol og motion (KRAM-faktorerne) er blevet klarlagt. Nedenfor ses en sammenligning mellem de tre Klyngekommuner, Favrskov, Silkeborg og Skanderborg. Alkohol Undersøgelsen indeholder tre mål for risikabelt alkoholforbrug. Rusdrikkeri et mål for, hvor hyppigt, der indtages fem genstande eller flere ved en enkelt lejlighed Storforbrug hvor der pr. uge drikkes mere end de anbefalede maksimale genstandsgrænser (14 genstande for kvinder, 21 genstande for mænd) Afhængighed hvor der ud fra svarene på seks alkoholrelaterede spørgsmål foretages en vurdering af, om der er tale om afhængighed Nedenstående tabel viser den andel af befolkningen i de tre kommuner med mindst én af de tre risikable former for alkoholforbrug. Fordelingen er lavet for henholdsvis mænd og kvinder, da der i forhold til alkohol er markant forskel på de to køns vaner. Mænd med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug Kvinder med mindst én af tre risikable former for alkoholforbrug Skanderborg Silkeborg Favrskov 31 % 25 % 25 % (5700) (6700) (3400) 11 % (1800) 10 % (2800) 9 % (1400) Stofmisbrug Hvert år medvirker stofmisbrug til danskeres død Stofmisbrug er forbundet med en række helbredsmæssige problemer og konsekvenser, bl.a. forhøjet dødelighed på grund af forgiftninger og sygdomme. En del af disse konsekvenser beskrives nedenfor. Stofmisbrug* medfører hvert år, at der: dør ca danskere med en diagnose relateret til stofmisbrug, svarende til 2 % af alle dødsfald indlægges på landets hospitaler registreres skadestuebesøg og ambulante besøg tildeles 100 tilfælde af helbredsbetinget førtidspension 13

14 Der er lige mange indlæggelser blandt mænd og kvinder, mens der for de øvrige mål er flest tilfælde blandt mænd. Personer, der dør som følge af stofmisbrug, mister i gennemsnit leveår, og danskernes middellevetid reduceres med 3-5 måneder. Skanderborg Kommune udgør ca. 1 % af Danmarks befolkning *Der arbejdes her med en bred definition af stofmisbrug. Udover sygdomme og skader som følge af illegale stoffer (f.eks. heroin og kokain) inkluderes også sygdomme og skader som konsekvenser af receptpligtig medicin (f.eks. smertestillende og beroligende medicin). **Data stammer fra nationale registre og indeholder tilfælde, hvor diagnoserne har været relateret til stofmisbrug. For dødsfald og hospitalskontakter er medtaget tilfælde, hvor stofmisbrug har været en medvirkende årsag, men ikke i alle tilfælde været hovedårsagen. For førtidspensioner er udelukkende medtaget tilfælde, hvor stofmisbrug har været hovedårsagen. Kilde: Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, 2006, 344 sider - udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. 14

15 4.3 Definitioner Misbrug Misbrug skal forstås som en længerevarende afhængighed af stoffer, hvis mængdeindtagelse ikke kan kontrolleres, og som overstiger mængder, der skønnes normale i kulturen. Stofferne, som f.eks. kan være alkohol, cannabis eller kokain, giver en beruselse, hvorved misbrugeren kan leve sin hverdag i en rus og dermed undgå at konfrontere personlige og sociale problemer. Ligeledes kan misbrugeren dække evt. smerter gennem stofmisbrug. Når stofindtagelsen giver enten psykiske, fysiske eller sociale komplikationer i hverdagen, kan man tale om en overgang fra stofforbrug til stofmisbrug. Alkoholmisbrug Det er de færreste, som ikke er klar over, at større mængder alkohol er skadeligt for kroppen. For at definere grænsen for, hvornår det får sundhedsmæssige konsekvenser, har Sundhedsstyrelsen udarbejdet retningslinier for, hvor mange genstande man højst bør indtage ugentligt. Indtaget bør ikke overstige 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd et forbrug herudover anses for skadeligt. Der er imidlertid stor individuel variation i forhold til, hvor meget alkohol man kan indtage, inden man bliver afhængig af alkohol. Dette gør grænsen mellem forbrug og misbrug med afhængighed til et broget område, som man ikke kan sætte et antal genstande på. Overgangen fra at drikke socialt til at udvikle afhængighed er glidende, og kan tage fra måneder til år. Hvem der ender i et misbrug er svært at forudsige. Der findes dog nogle kriterier, som bruges, når man taler om egentlig afhængighed. Opfylder man tre af de følgende kriterier, taler man om afhængighed: Trang (næsten uimodståelig lyst til alkohol) Abstinenser (ubehag, sved, uro, høj puls mv.) Tolerance (det kræver større mængde for samme effekt) Nedsat kontrol (små mængder alkohol medfører lyst til store mængder og hyppig indtagelse) Fortsat indtag selvom man ved, det skader kroppen Nedsat evne til at passe arbejde, familie mv. Stofmisbrug Stofmisbrug dækker over misbrug af medicin og af ulovlig narkotika. For begge grupper af misbrug gælder, at der udvikles både fysisk og psykisk afhængighed, hvilket medfører, at der kan være alvorlige følger, såfremt kroppen ikke får stoffet. Derudover bliver kroppen mere og mere vant til stoffet, hvilket gør, at der skal mere og mere stof til at opnå den samme euforiserende virkning. Bivirkningerne ved stofferne er adskillige, men hovedproblemet er den sociale deroute, der følger med enhver form for misbrug. Grunden til at nogle mennesker tager euforiserende stoffer er, at de på den måde kommer til at føle sig opstemte, fyldt med energi, eller rolige og afslappede. Man kan også få psykedeliske oplevelser. Stofferne er vanedannende, og mange fortsætter med at tage dem, fordi de er blevet afhængige af dem. Euforiserende stoffer Euforiserende stoffer kan inddeles efter den rus, de giver: Hash, marihuana og pot virker afslappende og beroligende. De bevirker også, at man bliver sløv, og at det man ser, hører eller føler bliver forstærket og opleves mere intenst. Man føler sig euforisk og kan miste tidsfornemmelsen. 15

16 Narkotika-præparater som heroin, morfin og metadon bevirker, at man føler sig opstemt, afslappet, sløv og er mindre opmærksom på sine omgivelser. LSD, ecstacy og andre designerdrugs bevirker, at man bliver mere aktiv og at det man ser, hører eller føler bliver forstærket og opleves mere intenst. Man kan også få hallucinationer. Amfetamin, kokain, khat og andre opkvikkende stoffer bevirker, at man bliver aktiv, i godt humør og får en høj selvtillid. Man kan også få hjertebanken. Udover de ulovlige stoffer tager mange stofmisbrugere også angstdæmpende medicin og sovemedicin i store mængder ad gangen, især benzodiazepiner. Pillerne giver en rus, hvor man bliver opstemt, får større selvværdsfølelse, bliver afslappet og passiv. Kilder: Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner, Region Midtjylland/Center for Folkesundhed 16

17 4.4 Lovgrundlag Rådgivning, forebyggelse og sundhedsfremme Lov om social service Kommunens rådgivning 10 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan give særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning. Stk. 2. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Børn, unge og forældre 11 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre. Der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbudet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Stk. 2. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning efter stk. 1, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Voksne 12 Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde. Stk. 2. Opgaverne efter stk. 1 kan varetages i samarbejde med andre kommuner. 85 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. 99 Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelse, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller kan opholde sig i egen bolig. 107 Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 17

18 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støtte, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Behandling stofmisbrugere 101 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde. Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1. Stk. 6. Retten til at vælge efter stik 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det. 18

19 Sundhedsloven Forebyggelse og sundhedsfremme 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Stk. 3. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge (forkortet her) 120 Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. St. 2. Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, smat en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov. Behandling af alkoholmisbrug (forkortet her) 141 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling af alkoholmisbrugere. Stk. 2. Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner. Stk. 4. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. Stk. 5. Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det. Stk. 6. Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor. Lægelig behandling af stofmisbrug 142 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende stoffer til stofmisbrugere. Stk. 2. kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 3. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning. 19