Katzenbach-notatet ***

Transkript

1 Katzenbach-notatet Et 1963 notat fra justitsministeriet er i 50 år blevet udlagt som en noget nær indrømmelse af cover-up og et bevis på myndighedernes plan om at lade Oswald få hele skylden og derefter begrave sagen. Men hvis vi gør os den ulejlighed at se hvad der faktisk står i notatet, er sagen ikke så enkel. *** I tiden efter mordet var Robert F. Kennedy naturligvis ramt af dyb sorg over tabet af sin bror, og midlertidigt ude af stand til at forvalte sit embede som landets justitsminister. Hans vicejustitsminister, Nicholas Katzenbach, tog derfor over. Den 25.november 3 dage efter attentatet sendte Katzenbach et memorandum, eller notat, til præsident Johnsons særlige rådgiver Bill Moyers, hvori han kom med opfordringer vedr. regeringens taktik i mordsagen. Dette notat har lige siden været kodyl guf for konspirationsteoretikere, fordi det virker i notatet som om Katzenbach skriver at offentligheden hurtigt skal spises af med en historie om Oswald som morderen, og at alle undersøgelser vedr. en konspiration skal kvæles. Lad os se hvad han skriver: MEMORANDUM FOR MR. MOYERS It is important that all of the facts surrounding President Kennedy s assassination be made public in a way which will satisfy people in the NOTAT TIL MR. MOYERS Det er vigtigt at alle kendsgerningerne vedrørende præsident Kennedys attentat bliver offentliggjort på en måde som vil tilfredsstille

2 United States and abroad that all the facts have been told and that a statement to this effect be made now. 1. The public must be satisfied that Oswald was the assassin; that he did not have confederates that are still at large; and that the evidence was such that he would have been convicted at trial. 2. Speculation about Oswalds motivation ought to be cut off, and we should have some basis for rebutting thought that this was a communist conspiracy or (as the Iron Curtain press is saying) a right-wing conspiracy to blame it on the communists. Unfortunately, the facts on Oswald seem about too pat too obvious (Marxist, Cuba, Russian wife etc.) The Dallas police have put out statements on the communist conspiracy theory, and it was they who were in charge when he was shot and thus silenced. 3. The matter has been handled thus far with neither dignity nor conviction. Facts have been mixed with rumour and speculation. We can scarcely let the world see us totally in the image of the Dallas Police when our President is murdered. I think this objective may be satisfied by making public as soon as possible a complete and thorough FBI report on Oswald and the assassination. This may run in to the difficulty of pointing to inconsistencies between this report and statements by Dallas Police officials. But the reputation of the Bureau is such that it may do the whole job. The only other step would be the appointment of a presidential commission of unimpeachable personnel to review and examine the evidence and announce its conclusions. This has both advantages and disadvantages. It (sic) think it can await publication of the FBI report and public reaction to it here and abroad. I think, however, that a statement that all facts will be made public property in an orderly and responsible way should be made now. We need befolkningerne i USA og i udlandet om at alle fakta er blevet fremlagt, og at en udtalelse i den henseende bliver foretaget nu. 1. Befolkningen må overbevises om at Oswald var attentatmanden; at han ikke havde medskyldige som stadig er på fri fod; og at bevismaterialet var af en sådan art at han ville være blevet dømt ved en retssag. 2. Spekulationer om Oswalds motiv bør stoppes, og vi burde have et grundlag for at gendrive tanker om at dette var et kommunistisk plot eller (som pressen på den anden side af Jerntæppet siger) et højreorienteret plot for at skyde skylden på kommunisterne. Uheldigvis virker forhold vedr. Oswalds person lidt for påfaldende (marxist, Cuba, russisk kone m.m.). Dallas politi har udtalt sig om en kommunistisk konspirationsteori, og da han blev skudt og således gjort tavs, var han i deres varetægt. 3. Sagen er indtil nu blevet håndteret med hverken værdighed eller seriøsitet. Fakta er blevet blandet med rygter og spekulationer. Vi kan dårligt lade verden se os som det billede der er tegnet af Dallas politi når vores præsident er blevet myrdet. Jeg tror sagen kan løses ved så hurtigt som muligt at offentliggøre en komplet og grundig FBI rapport om Oswald og attentatet. Denne tilgang vil muligvis løbe ind i det problem, der ligger i at pege på uoverensstemmelser mellem rapporten og udtalelser fra Dallas politi. Men FBI s ry er af en sådan art at det måske klarer sagen. Det eneste alternative træk ville være at præsidenten udnævner en kommission af personer med upåklagelig baggrund, som skal gennemgå og undersøge bevismaterialet og fremlægge sine konklusioner. Dette vil både have fordele og ulemper. [jeg] tror det kan vente til efter offentliggørelsen af FBI rapporten og til efter befolkningens reaktion, både i USA og udenlands.

3 something to head off public speculation or congressional hearings of the wrong sort. Jeg mener dog at en udtalelse om at alle fakta vil blive gjort til offentlig ejendom på en ordentlig og ansvarlig måde, burde fremføres nu. Vi behøver noget der kan bremse offentlighedens spekulationer eller kongreshøringer af den forkerte slags. På overfladen virker det som om Katzenbach opfordrer til cover-up. Særlig bemærkningen i punkt 1: Befolkningen må overbevises om at Oswald var attentatmanden lyder skummel her bare 3 dage efter mordet. Da det virker som et stærkt dokument, er det også derfor mange konspirationsteoretikere inddrager det i deres bøger. Fx Jesse Ventura og Jens Mohr Thygesen lader det være noget af det første som læseren præsenteres for. Flere konspirationsteoretikere får det især til at lyde stærkt ved at de nøjes med at fremlægge punkt 1 uden at nævne resten af brevet. Man kan også gå et langt skridt videre og gøre som konspirationsteoretiker Jens Mohr Thygesen: lave en kreativ oversættelse. Thygesen præsenterer kun læseren for sin danske oversættelse, den amerikanske original kan man ikke se, og der er ingen kildehenvisning. Han indføjer fx et fremstår som om i sin oversættelse, således at det lyder sådan: Det er vigtigt, at al information omkring mordet præsenteres således, at det fremstår som om alt er fremlagt (Thygesen,2013 s.14). Derved kommer det til at lyde som om Katzenbach kun er interesseret i et skønmaleri, dvs. det skal bare se ud som om alt er fremlagt, snarere end at alt faktisk skal fremlægges. Men der er intet i den amerikanske tekst der berettiger til en sådan formulering på dansk. Ingen tvivl om at Thygesen opfatter det på den måde. Det samme gør James DiEugenio, som mener at vendingen offentliggøres på en måde som vil tilfredsstille befolkningerne har en begrænsende effekt på offentliggørelsen af alle fakta 1. Det behøver ikke at være tilfældet, og fortolkningen er problematisk fordi Katzenbach netop indleder med at sige at alle kendsgerninger skal fremlægges. Havde han nu sagt at sagen skal fremlægges på en måde som vil tilfredsstille alle om at alt er blevet fremlagt, havde der været mere basis for DiEugenios og Thygesens fortolkning. Men hvordan overbeviser man bedst om at alt er blevet fremlagt? Ved at fremlægge alt, måske? Det sidste afsnit har Thygesen lavet om til næsten ukendelighed. Hans oversættelse lyder: Et løfte til offentligheden om, at alt materiale vil stå til rådighed i henhold til loven, vil efter min mening være passende nu, som kan imødegå rygter og krav om høringer af upassende art.(thygesen,2013 s.15) Sammenlign med originalteksten ovenfor. Ved at ændre markant i oversættelsen får Thygesen ulig meget lettere ved at påvise lusk hos myndighederne. Men hvem er det der er lusket når det kommer til stykket, og ændrer i kildemateriale efter eget forgodtbefindende? Thygesen fortæller desuden sin læser at notatet var efter direktiv fra Hoover?(s.14). Hvordan J. Edgar Hoover skulle være i stand til at give sin chef ordrer står vist hen i det uvisse? Er notatet virkelig et brev der handler om at mørklægge sandheden? Et bevis for myndighedernes skurkestreger?

4 Det første vi må undre os over ved Katzenbach-beviset er hvorfor en fungerende justitsminister tilsyneladende så åbent skulle opfordre til lusk? Det svarer lidt til at Poul Schlüter sendte et brev til sin departementschef med teksten: Fej alt ind under gulvtæppet i den Tamil-sag, for hvis det kommer frem hvad vi har lavet, så falder der brænde ned. Eller Troels Lund-Poulsen i en mail til SKAT: Grav lidt dybere i Thornings skattepapirer, og hvis I finder noget snavs, så lad mig det vide asap. Hvorfor blotte sig selv i et memorandum der også vil ses af andre end Moyers 2 og som nemt kan lækkes til pressen? Det næste der kan undre er hvorfor Katzenbach så ikke er blevet dømt for noget, eller hvorfor historikere ikke i stort omfang har brugt notatet som udgangspunkt for en dybtgående kritik? Det tredje og mest bemærkelsesværdige: Katzenbach skriver jo rent faktisk at alt bør frem i lyset/på bordet? En mørklægning plejer at skjule informationer for offentligheden, derfor lyder hans formuleringer underlige og passer ikke helt ind i en forståelse af, at han snakker om mørklægning. Katzenbach blev i 1978 udspurgt af HSCA om memoet. Lad os se - i uddrag - hvad han svarede Kongresmand Dodd om sagen: Mr. Dodd: I suppose that an awful lot of the speculation that grew out of the Warren Commission, after the completion of its work, over the past 15 years, a lot of it stemmed, and I will ask if you agree or disagree with this stemmed from the memorandum sent to Bill Moyers. As I recall, over the past 15 years, on any number of occasions, I have either read or heard people refer to that first paragraph in that memorandum, three points, and I will quote it for you : The public must be satisfied that Oswald was the assassin; that he did not have confederates that are still at large; and that the evidence was such that he would have been convicted at trial. This was November 25, 1963, 3 days after the assassination. Now, unfortunately, they don t always quote the other paragraphs in that memorandum, which I think to an extend mellow that single paragraph, but still that paragraph has been quoted extensively as an indication that the Warren Commission was really a self-fulfilling prophecy, that it was not designed to investigate the assassination of the President from a de novo position, but rather to confirm what the FBI had already concluded, Dodd: jeg går ud fra at en skrækkelig masse af de spekulationer der affødtes af Warrenkommisionen, efter afslutningen af dens arbejde, over de sidste 15 år, at en hel del af det stammede fra og jeg vil spørge om De er enig eller uenig i dette stammede fra dette memorandum sendt til Bill Moyers. Som jeg erindrer, har jeg gennem de sidste 15 år, ved utallige lejligheder, enten læst eller hørt folk referere til det første punkt i det memorandum,[der er] 3 punkter, og jeg vil citere det for Dem : Befolkningen må overbevises om at Oswald var attentatmanden; at han ikke havde medskyldige som stadig er på fri fod; og at bevismaterialet var af en sådan art at han ville være blevet dømt ved en retssag. Det var den 25.november 1963, 3 dage efter mordet. Nu er det desværre sådan at man ikke altid citerer de andre afsnit i det memo, som jeg ellers mener til en vis grad mildner dette første punkt, men dog stadigvæk er dette punkt blevet citeret omfattende som en indikation af at Warren-kommissionen egentlig var en selvopfyldende profeti, at det ikke var meningen at den skulle efterforske mordet på præsidenten med nye øjne, men at den snarere skulle bekræfte hvad FBI allerede havde konkluderet,

5 what the Dallas police had concluded, and that, therefore, the Warren Commission didn t really fulfil its obligation, the obligation that Chief Justice Warren outlined when he said our responsibility is to get at the truth. Why was it so important that the public be satisfied that Oswald was the assassin? Mr. Katzenbach: Because, very simply, if that was the conclusion that the FBI was going to come to, then the public had to be satisfied that that was the correct conclusion. My whole attitude in that memorandum, and I think it is contained or reflected in other paragraphs that you mentioned, I think it was reflected in other conversations, other memorandums that you have, one overwhelming feeling that I had, and that was in the assassination of the President of The United States, all of the facts, all of the evidence, everything that was relevant to that had to be made public. Dodd: [gentager endnu engang hvad der star I første punkt] I think that is fine, but still I am perplexed, absolutely perplexed, on why it was in the public interest to prove that Oswald was the one, and did not have confederates who were still at large. Why was it so important to prove that 3 days after the assassination? Katzenbach: Because for the very simple reason, if that was not a fact, and all of the facts were not on the table, then it seemed to me that nobody was going to be satisfied, and I thought that the public was entitled if there was a conspiracy, then we ought to say there was a conspiracy. If there were confederates at large, it ought to be said there were confederates at large. I knew then already that Oswald had been in Russia. Oswald had been in Mexico. Now, if you are going to conclude, as the Bureau was concluding, that this was not part of a conspiracy, that there were no confederates, then you had to make that case, with all of the facts, absolutely persuasive. If you didn t reveal these facts, somebody else was going to reveal hvad Dallas politi havde konkluderet, og at Warren-kommissionen derfor rent faktisk ikke opfyldte sin forpligtelse, den forpligtelse som Højesteretsdommer Warren havde skitseret, da han sagde at vores opgave er at nå til sandheden. Hvorfor var det så vigtigt at befolkningen skulle overbevises om, at Oswald var gerningsmanden? Katzenbach: Simpelthen fordi, hvis det var den konklusion som FBI var ved at nå til, så måtte befolkningen stilles tilfredse med at det [så også] var den rigtige konklusion. Hele min holdning i det notat, og jeg mener det er indeholdt eller vises i andre afsnit som De nævnede, jeg mener det blev vist i andre samtaler, andre notater som De er i besiddelse af, en overvældende følelse som jeg havde, og det var at i mordet på USA s præsident, var man nødt til at offentliggøre alle kendsgerninger, alt bevismateriale, alt hvad der vedrørte sagen. Dodd: [gentager igen hvad der står i første punkt]. Det er fint nok, synes jeg, men jeg er stadig forvirret, meget forvirret, om hvorfor det var i offentlighedens interesse at få bevist at Oswald var manden, og ikke havde medskyldige som stadig var på fri fod. Hvorfor var det så vigtigt at bevise dette, 3 dage efter attentatet? Katzenbach: Af den ganske simple grund, at hvis det [at Oswald var morderen] ikke var en kendsgerning, og at ikke alle kendsgerninger var lagt på bordet, så forekom det mig at ingen ville stille sig tilfredse med det, og jeg mente at befolkningen havde krav på hvis der var en sammensværgelse, så burde vi gå ud og sige at der var en sammensværgelse. Hvis der var medskyldige på fri fod, så burde det siges at der var medskyldige på fri fod. Jeg vidste allerede dengang at Oswald havde været i Rusland. Oswald havde været i Mexico. Nuvel, hvis man når frem til at konkludere, som FBI konkluderede, at dette ikke var [udtryk for] en del af en sammensværgelse, at der ikke var

6 them. Now, if there was a conspiracy, there was a conspiracy, and you put those facts out. But if you were persuaded Oswald was a lone killer, you had better put all of the facts out and you better not cover up anything, and you better say now all of the facts are going to be made public. That was the advice I was giving Moyers and that was the advice I was giving the President and that was the motivation for the Warren Commission. I don t think this is artistically phrased. Perhaps you have never written anything that you would like to write better afterwards, Congressman, but I have. medskyldige, så måtte man fremføre denne sag, meget overbevisende, med alle facts [på bordet]. Hvis man ikke afslørede alle disse kendsgerninger, ville andre afsløre dem. Så, hvis der var en konspiration, så var der en konspiration, og så lægger man de fakta frem. Men hvis man er overbevist om at Oswald var en enlig dræber, så gør man klogt i at lægge alle fakta frem, og man gør klogt i ikke at skjule noget, og man gør klogt i at udtale at alle fakta offentliggøres. Det var det råd, jeg gav til Moyers, det var det råd jeg gav præsidenten, og det var motivationen for Warren-kommissionen. Jeg mener ikke det er [særlig] formfuldendt udtrykt [i notatet]. Måske har De, Hr. Kongresmedlem, aldrig skrevet noget som De bagefter gerne ville skrive om, men det har jeg. En kritiker ville hævde at vi ikke kan stole på Katzenbachs forsikringer, det kunne jo være lyv, for at dække sig ind. Man ser jo aktørerne i det skumle plot som særdeles kolde og beregnende, så det ville ikke undre hvis den tidligere minister her løj. Måske. Men i enhver retsstat må man være uskyldig indtil det modsatte er bevist. Man må påvise en disharmoni med det som Katzenbach siger her, med hvad han andre steder har sagt og gjort, eller hvad andre i relation til sagen har gjort. Det har jeg ikke set. Jeg har kun set en henvisning til notatet og det er alt. Men det som Katzenbach siger her, er i fuld overensstemmelse med hans notat, og hvad han ellers sagde og gjorde. At Katzenbach skulle opfordre præsidenten til at mørklægge fakta om Kennedys død, er alt andet lige en temmelig vild ide ikke mindst fordi den døde præsident var hans egen chefs bror! Men selv hvis Katzenbach ville kontrollere undersøgelsen af mordet, er hans opførsel ulogisk. For han ville utvivlsomt lettest kunne gøre dette hvis FBI stod for hele efterforskningen. Hvorfor? Fordi FBI hørte (og hører) ind under justitsministeriet. På den baggrund giver det ikke megen mening at Katzenbach i brevet nævner muligheden for en uafhængig kommission, og senere støttede varmt op om ideen med Warren-kommissionen. Denne kommission ville han ikke have kunnet kontrollere. Den var uafhængig og svarede kun overfor præsidenten 3? For at forstå situationen ordentligt og for at forstå hvad det er Katzenbach vil, må man kende to væsentlige forhold vedr. dagene i 1963: 1) Det stod klart efter blot 2 dage at man havde en endog meget stærk sag mod Oswald. Hans gevær var mordvåbenet, han var stukket af fra Bogdepotet, kolleger havde set ham på 5.sal kort inden mordet, vidner havde set en person der lignede ham i vinduet på 5.sal, affyrende et gevær mod kortegen, 2 vidner udpegede ham direkte som manden der kort efter dræbte

7 betjent Tippit, og 5 andre vidner placerede ham på gerningsstedet for Tippits mord. Rigtig meget tydede på at han var gerningsmanden, og for hver dag kom der mere og mere belastende materiale mod ham. Desuden var der tilsyneladende ingen der havde hjulpet ham (fx med at komme væk, jf. hans kaotiske flugt der indebar en tur med bussen og med taxa), og JFK var blevet skudt med et brugt postordregevær til 13 dollars. Det tydede ikke ligefrem på en stor konspiration. Alt dette vidste Katzenbach. 2) Frygten for atomkrig eller anden form for uro efter mordet var markant i magtens korridorer. En folkelig opstand som følge af vilde rygtedannelser, mod fx Cuba eller Sovjet, var taktisk farligt. Når Katzenbach taler om kongreshøringer af den forkerte slags er der næppe nogen tvivl om at han tænker på senator Joe McCarthys modbydelige heksejagt på kommunister i En opportun senator greb en paranoid folkestemning og udnyttede den til egen vinding, men skabte derved frygt og had. Har man ikke disse forhold med, er Dodds spørgsmål særdeles relevant. Hvorfor var det nødvendigt blot 3 dage efter mordet at fremstille Oswald som morderen? Det fremgår af HSCA-høringen at Katzenbach ville stoppe en rygtedannelse der ellers kunne blive en ukontrollabel lavine. Han ønskede total åbenhed, ikke mørklægning. Som han selv indrømmede, var hans ordvalg kluntet da det kunne (og gav) anledning til misforståelser. En bedre, mere præcis formulering havde måske været: Hvis Oswald virkelig er den skyldige, bør vi fremlægge sagen imod ham hurtigst muligt, for at undgå at rygterne tager overhånd. Når sagen fremlægges, skal det stå klart for alle at han er den skyldige uden for rimelig tvivl. Det kæver at alle facts lægges på bordet, intet må skjules. Forfatter og professor i politisk videnskab Larry Sabato, kritiserer i bogen The Kennedy Halfcentury (2013) Katzenbachs notat. Selvom Sabato anerkender at ministerens motiv ikke var skummel mørklægning, finder han hastværket kritisabelt, idet han ser det som et udtryk for fokus på image og orden i gaderne, snarere end fokus på at få sandheden frem: It was impossible for anyone to know, seventytwo hours after the assasination, exactly what has transpired in Dallas, much less that Oswald was the lone assassin and would have been convicted at a trial. Moreover, this memo puts far more emphasis on public relations, and on pushing a preconceived, sanitized notion of the murder of the president, than it does on an honest effort to uncover all the facts. In Katzenbachs defense, his primary motive might have been to tamp down rumours of a conspiracy before they overtook the facts, which was not unreasonable. Sabato, 2013, s.134 Det var umuligt for nogen at vide, 72 timer efter attentatet, præcis hvad der var hændt i Dallas, og da endnu mindre at [vide at] Oswald var den eneste morder, og at han ville være blevet dømt ved en retssag. Desuden lægger dette notat markant mere vægt på PR og på at fremme en forudindtaget, uskadelig opfattelse af mordet, snarere end [at lægge vægt på] en ærlig indsats for at afklare alle fakta. Til forsvar for Katzenbach kan hans primære motiv godt have været at ville slå ned på konspirationsrygter inden de udmanøvrerede kendsgerningerne, hvilket ikke var ufornuftigt.

8 Men overfortolker Sabato ikke (ligesom Dodd) ordlyden? Intet sted skriver Katzenbach faktisk at man nu skal gå ud og sige at Oswald er morderen. Det ville ganske rigtigt have været uansvarligt! Han siger blot at man nu skal meddele at sagen vil blive efterforsket og alle fakta offentliggjort - underforstået: på et senere tidspunkt. Og ligeledes skal en grundig og komplet FBI-rapport udarbejdes. Så hurtigt som muligt, jovist, men Katzenbach ved jo godt at det ikke kan gøres på 2 dage 4. Det må tage den tid det tager, blot skal man ikke fedtspille med tiden. Da der ingen steder står at man skal erklære sagen for løst med det samme, virker Sabatos kritik ikke helt fair. Og da slet ikke konspirationsteoretikernes kritik. Deres fejlgreb skyldes at de på forhånd antager at der var en konspiration, og at Katzenbach vidste det. Så kan hans memo tolkes som afslørende ord. Det ser sådan ud: 1. Der var en konspiration der slog JFK ihjel, med kobling til statsadministrationen (antages). 2. Som fungerende justitsminister vidste Katzenbach dette. Han var måske endda med i det (antages). 3. Katzenbach skriver at USA's befolkning skal overbevises om at der ikke var en konspiration men at Oswald var alene om det. Konklusion: Katzenbach opfordrer til cover-up Det er let at se argumentets svaghed, når man konstaterer at 2 ud af 3 præmisser er baseret på antagelser (gætværk, spekulation) hvis sandhed ikke er godtgjort. Læg også mærke til at vi let kommer ind i et cirkelargument, der kører i ring. For den ovenstående konklusion skal jo ofte bruges af konspirationsteoretikere til at bevise at der var en konspiration. Men det havde man jo allerede antaget i præmis 1? Altså : Katzenbach meddeler cover-up hvorfor? ---- fordi der var en sammensværgelse hvordan kan vi vide det? ---- fordi Katzenbach meddeler cover-up --- osv. De to præmisser der er antagelser er det man kalder skjulte præmisser. De formuleres ikke, men ligger til grund for konklusionen. Men den rigtige konklusion er at Katzenbach ikke havde noget som helst ønske om at mørklægge sandheden om mordet på JFK. Det er skæbnens ironi, at konspirationsteoretikerne har haft held til at vende alting på hovedet: En opfordring om åbenhed blev forvandlet til en lusket opfordring om mørklægning. Det er blevet sagt så øredøvende mange gange nu, at det er blevet til sandhed. 1 Reclaiming Parkland 2010, s Jeg fandt hele memoet på Mary Ferrells hjemmeside, og på det indscannede dokument kan man se at det er blevet xerox ed dvs. fotokopieret den 9.dec 1963, formentlig af en sekretær. Der står inclosure (dvs ikke beregnet for offentliggørelse ) på brevet men ingen steder strengt fortroligt eller lignende. 3 Bugliosi, Reclaiming History 2007

9 4 Det tog ca. 3 uger.