Dagsorden AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Godthåbsgade 8,

Transkript

1 Dagsorden AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Skoleudvalget Mødet den kl Godthåbsgade 8,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Program for udvalgsmødet den 17. marts Ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune behandling - Tiltag ift. fællestilbuddene mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (Reduktion af specialtilbud) 5 2. behandling - udmøntning af besparelser vedr. harmonisering af PPR og specialtilbud behandling af Ungestrategien Kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse 23 8 Ansøgning om ændring af Gug Skoles distrikt 27 9 Ansøgning om ændring af Nøvling Skoles distrikt Budget 2016: Temadrøftelse af Ledelse Budget 2016: Temadrøftelse Pædagogisk Læringscenter Budget 2016: Temadrøftelse af kompetenceudvikling Budget "Hvidt papir" Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 48

3 Tid Tirsdag 17. marts 2015, kl Sted Godthåbsgade 8, mødelokale 3 Afbud Til stede Øvrige deltagere Jan Nymark Thaysen, Lisbeth Lauritsen, Helle Frederiksen, Per Clausen, Tina French Nielsen, Hans Thorup, Jørgen Hein Martin Østergaard Christensen, Hardy Pedersen, Kristina Østergaard Kristoffersen, Jakob Ryttersgaard og Jakob Kruuse, til Fællesmødet med Familie- og Socialudvalget, punkt 3 og 4, deltager udover udvalgets medlemmer, Arne Lund Kristensen, Jørgen Christensen, Hans Chr. Mariegaard, Hanne Manata og Birgitte Welling. Øvrige deltagere

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden kl Side 1 af 148

5 Punkt 2. Program for udvalgsmødet den 17. marts Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, program for udvalgsmødet den 17. marts kl Side 12 af 248

6 Sagsbeskrivelse Kl Fælles udvalgsmøde med Familie- og Socialudvalget behandling af flg. punkter: Punkt 3 - Ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune Punkt 4-2. behandling - Tiltag ift. fællestilbuddene mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (Reduktion af specialtilbud). Kl Udvalgsmøde Kl Frokost i kantinen Kl Fortsættelse af udvalgsmøde kl Side 23 af 248

7 Punkt 3. Ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget godkender at vedhæftede udkast til ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune fremsendes til høring. kl Side 14 af 348

8 Sagsbeskrivelse I Servicelovens 19, stk. 2 fremgår det, at: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Aalborg Kommune fik sin første Børne- og Ungepolitik i Siden er politikken blevet revideret i På fælles udvalgsmøde 10. oktober 2014 besluttede Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget, at den nye politik gældende for perioden skal fungere som et fælles værdisæt mellem forvaltningerne. Politikken skulle fremadrettet være retningsgivende og fungere som en paraply for de eksisterende politikker og strategier, som også er gældende i arbejdet med alle børn og unge i Aalborg Kommune. Der var enighed blandt udvalgene om, at politikken skulle være kortfattet og ikke indeholde forslag til implementering. Implementeringen foregår i de underliggende politikker og strategier. Der har efterfølgende i januar 2015 været afholdt temamøde med en bred kreds af interessenter på børneog ungeområdet. Udover leder- og medarbejderrepræsentanter fra forvaltningerne kan blandt andet nævnes Ungebyrådet, frivillige foreninger, elevrepræsentanter, Handicaprådet mv. Input fra temamødet samt fra fællesmødet med udvalgene er bearbejdet og vedhæftede udkast er et resultat heraf. Når politikken er endelig godkendt bliver den optrykt i pixibog format. Hertil kommer, at der laves plakater med overskrifterne i politikken. Politikken sendes i høring hos følgende parter: Alle forvaltninger i Aalborg Kommune Ungebyrådet Integrationsrådet Handicaprådet MED-system Dagtilbudsbestyrelser Skolebestyrelser Afdelingsledergrupperne i Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Tidsplan 1. behandling Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget 17. marts 2015 Høringsperiode 18. marts april behandling i FL i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 6. maj behandling i FL i Skoleforvaltningen? 2. behandling i Familie- og Socialudvalget 22. maj behandling i Skoleudvalget 19. maj 2015 Magistrat 15. juni 2015 Byråd 22. juni 2015 kl Side 25 af 348

9 Bilag: Skoleudvalget Udkast til ny børne- og ungepolitik i Aalborg Kommune docx kl Side 36 af 348

10 Punkt behandling - Tiltag ift. fællestilbuddene mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen (Reduktion af specialtilbud) Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget godkender, at følgende tiltag for overholdelse af Børne- og Ungebudgettet samt reduktion af specialtilbud i Skoleforvaltningen gennemføres og træder i kraft hurtigst muligt. For yderligere uddybning af de enkelte tiltag henvises til sagsbeskrivelsen nedenfor. at Øster Uttrup Skole og Godthåbskole samlet reduceres med 4 pladser. at Bådgruppen, Vissegaard, Stjernehusenes Skole og Behandlingstilbud samt Bøgen Skole/undervisningstilbud ikke fælles tilbud) organiseres under ét (fællesledelse) og reduceres på de admini-strative og ocialrådgiverfaglige ressourcer. De ledelsesmæssige ressourcer omfordeles. at serviceniveauet ved Vissegaard reduceres så der ikke længere er åbent for de unge om søndagen. at serviceniveauet målt på pædagogressourcer pr. barn pr. plads gøres mere sammenlignelig mellem Stjernehusenes Skole og Behandlingstilbud og Øster Uttrup Skole uden familiebehandling (tidligere Kivaen). at de 12 pladser i Stjernehusenes undervisningsdel omlægges til en vippemodel med 8-12 pladser med fast normering på 10 pladser. at der rammebespares på tværs af de 5 tilbud med en forholdsmæssig andel fordelt efter antal pladser. at der i alt foretages en nettobesparelse på BU-budgettet på 1 mio. kr. i 2015 og 2 mio. kr. årligt i 2016 og frem. at der i alt foretages en nettobesparelse på sektor Skolers budget i 2015 på 0,539 mio. kr. og 1,295 mio. kr. årligt i 2016 og frem. at det anbefales, at der i størst mulig udstrækning sikres en omplacering af de berørte overtallige medarbejdere indenfor henholdsvis Skoleforvaltningen og/eller Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, jfr. tidligere års erfaringer på området. at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen i 2015/2016 revurderer og eventuelt justerer fællestilbuddenes forskellige normeringer og kørselsdækning af eleverne til tilbuddene under hensyntagen til de forskellige målgruppebeskrivelser. at der i sammenhæng med ovenstående anbefaling optages dialog og eventuel justering mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i forhold til rette fordelingsnøgle mellem forvaltningernes medfinansiering af de samlede udgifter til fællestilbuddene. kl Side 17 af 948

11 Sagsbeskrivelse Denne indstilling behandles på fællesmøde mellem Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget. Baggrunden for indstillingen er Familie- og Socialudvalgets beslutning af vedrørende tiltag til at imødegå udgiftspresset på Børne- og Ungebudgettet. Nettobesparelsen blev på BU-budgettet vurderet til at være ca.1 mio. kr. i 2015 og 2 mio. kr. årligt i 2016 og frem. I beslutningsgrundlaget fremgår, at en hurtig analyse skal afdække rette reduktion af serviceniveau og nedjustering af pladsantallet på en eller flere af fællestilbuddene mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Herudover blev der i forbindelse med budget 2015 vedtaget en besparelse på 3,5 mio. kr. på PPR og specialtilbud. Besparelsen på fællestilbuddene indgår som en del af denne besparelse. Jævnfør bilag 1 for beskrivelse af fællestilbuddene. Der har i løbet af november 2014 været nedsat en tværgående arbejdsgruppe med deltagere fra Skoleforvaltningen, Børne- og Familieafdelingen samt Socialafdelingen. I arbejdsgruppen har ligeledes deltaget medarbejderrepræsentanter. Det er en enig arbejdsgruppe, der kan fremlægge gruppens anbefalinger. Arbejdsgruppen v. PPR har indledningsvist opsøgt inspiration hos øvrige 6-byer. Baggrunden for henvendelse har været at afsøge, hvorvidt Aalborg Kommune kunne udfordres til at overveje et andet serviceniveau til målgruppen, således de unge kunne overvejes inkluderet i almentilbuddene i skole/ungdomsuddannelserne frem for specialtilbud/fællestilbuddene i Aalborg Kommune. Aarhus og Odense Kommune har tilbagemeldt, at målgruppen vil modtage specialtilbud hos dem, og ikke er i stand til at blive inkluderet i almenskolen. En opfattelse som arbejdsgruppen deler. Konsekvensen af dette har været, at arbejdsgruppen har set på mulighederne for at opnå besparelserne ved en fortsat opretholdelse af fællestilbuddene. Arbejdsgruppen har drøftet en fysisk sammenlægning af nogle af fællestilbuddene. Ved Vissegaard, Bådgruppen og Stjernehusenes Skole og Behandlingstilbud konstaterede arbejdsgruppen, at de faktiske muligheder for ændret fysisk organisering ikke kunne opveje fordelen af de eksisterende geografiske beliggenheder samt de mindre fysiske rammer og pladsantal. Det vil sige, at arbejdsgruppen konstaterede, at der var tale om en mindre besparelse, som ikke kunne stå mål med de forventede negative effekter af en omorganisering i samlede større fysiske rammer. Alt i alt har arbejdsgruppen fundet, at de nedenfor beskrevne områder vil medføre færrest mulige konsekvenser for borgerne. Øster Uttrup Skole og Godthåbskolen Skoleforvaltningen er driftsherre på Øster Uttrup Skole og Godthåbskolen. Børne- og Ungebudgettet bidrager årligt med ca. 8,15 mio. kr. til driften af henholdsvis Øster Uttrup Skole og Godthåbskolen. Tilskuddet gives uanset belægningsgraden for på denne måde at sikre en fast og sikker drift (en ordning der svarer til Socialafdelingens abonnementsaftaler for udvalgte tilbud under Børne- og Familieafdelingen). Den gennemsnitlige årlige belægningsprocent på de 2 skoler har de senere år været (jf. elevsystemet i Skoleforvaltningen): Østre Uttrup Skole: Godhåbskolen: 2012/2013: 14,8 pladser 2012/2013: 12,3 pladser 2013/2014: 13,5 pladser 2013/2014: 14,3 pladser 2014/2015: 12,6 pladser 2014/2015: 14,0 pladser Belægningen varierer i løbet af året men den gennemsnitlige belægningsprocent for Øster Uttrup Skole og Godthåbskole har i de opgjorte perioder ikke oversteget samlet 28 pladser i løbet af året. Den faglige vurdering fra arbejdsgruppen er derfor, at det er muligt at reducere det samlede pladsantal med 4 pladser. Der er i dag i alt 32 pladser, som foreslås reduceret til 28 pladser. Faglig og økonomisk konsekvens: Under forudsætning af forholdsvis uændret kapacitetsbehov kan der forekomme kortere perioder, hvor Øster Uttrup Skole og Godthåbskolen ikke har mulighed for at optage alle unge indenfor målgruppen. Skoleforvaltningen kan i disse situationer være nødsaget til at finde alternative skoletilbud, som medfører merudgifter. Det vurderes dog ikke at være økonomisk forsvarligt at fortsætte med et uændret pladsantal, da det gennemsnitligt ligger med en overkapacitet på 4 pladser. I reduktionen indgår en forholdsmæssig tilpasning af driftsudgifterne (energi, rengøring og bygninger undtaget). Ændringen bør overvåges af en følgegruppe. kl Side 28 af 948

12 Estimeret nettobesparelse på BU-budgettet i 2015: 0,366 mio. kr. og 2016 og frem: 0,879 mio. kr. årligt. Estimeret nettobesparelse på sektor Skolers budget i 2015: 0,305 mio. kr. og 2016 og frem: 0,733 mio. kr. årligt. Bådgruppen, Vissegaard, Stjernehusenes Skole og Behandlingstilbud samt Bøgen Skole/undervisningstilbud a) Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen/Børne- og Familieafdelingen er driftsherre på Vissegaard, Bådgruppen og Stjernehusenes Skole og Behandlingstilbud. De 3 fællestilbud foreslås organiseret under ét sammen med Bøgen Skole/undervisningstilbud (ikke fællestilbud). Det betyder, at de administrative ressourcer reduceres med ca. 12 timer. Herudover foreslås stillingen som socialrådgiver på Vissegaard nedlagt. De ledelsesmæssige ressourcer omfordeles (fællesledelse) og anvendes på tværs af de 4 tilbud. På denne måde opnås stordriftsfordele men samtidig fastholdes de mindre fysiske rammer og pladsantal. Estimeret nettobesparelse på BU-budgettet i 2015: 0,359 mio. kr. og 2016 og frem: 0,661 mio. kr. årligt. Estimeret nettobesparelse på sektor Skolers budget i 2015: 0,019 mio. kr. og 2016 og frem: 0,046 mio. kr. årligt. b) Herudover forslås et ændret serviceniveau på Vissegaard, så der ikke længere er åbent for de unge om søndagen. Estimeret nettobesparelse på BU-budgettet i 2015: 0,033 mio. kr. og 2016 og frem: 0,08 mio. kr. årligt. Forslaget medfører ingen besparelser i sektor Skole. c) Endeligt forslås det, at serviceniveauet målt på pædagogressourcer pr. barn pr. plads gøres mere sammenligneligt mellem Stjernehusenes Skole og Behandlingstilbud og Øster Uttrup Skole uden familiebehandling (tidligere Kivaen). Arbejdsgruppen konstaterede, at der er en væsentlig forskel i de pædagogiske personaleressourcer på henholdsvis Stjernehusenes Skole og Behandlingstilbud og Øster Uttrup Skole uden familiebehandling (tidligere Kivaen). En difference der ikke kan forklares i de 2 forskellige målgrupper. Det betyder, at det pædagogiske serviceniveau reduceres med 15 timer pr. uge på Stjernehusenes Skole og Behandlingstilbud. Det foreslåede serviceniveau fungerer ved Øster Uttrup Skole uden familiebehandling (tidligere Kivaen) og det vurderes nødvendigt at tilpasse serviceniveauet ved Stjernehusenes Skole og Behandlingstilbud på tilsvarende vis. Estimeret nettobesparelse på BU-budgettet i 2015: 0,064 mio. kr. og 2016 og frem: 0,154 mio. kr. årligt. Forslaget medfører ingen besparelser på sektor Skoles budget. d) Herudover konstateres at Stjernehusene de senere år har haft en varierende belægningsgrad. Arbejdsgruppen har på den baggrund foreslået, at de nuværende 12 pladser i undervisningsdelen fra skoleåret 2015/2016 omlægges til en vippemodel med 8-12 pladser efter behov, hvor tilbuddet får en fast bevilling til 10 pladser. Estimeret nettobesparelse på sektor Skolers budget i 2015: 0,190 mio. kr. og 2016 og frem: 0,456 mio. kr. Forslaget medfører ingen besparelser på BU-budgettet. Faglig og økonomisk konsekvens: a) Dele af den familiemæssige rådgivning samt koordinering i sagen vil i stedet blive varetaget af den unges rådgiver i familiegruppen. Ligeledes vil en del af familiearbejdet i stedet blive varetaget af det pædagogiske personale på Vissegaard. b) Søndagslukningen ved Vissegaard vil betyde, at de unge over tid i højere grad skal opnå tryghed ved anvendelse af de almene fritidstilbud. c) Det pædagogiske serviceniveau ved Stjernehusenes Skole og Behandlingstilbud vil blive reduceret. Det betyder, at den pædagogunderstøttende undervisning vil reduceres (eks. svømning og motorcross) og fleksibiliteten minimeret således at mere af træningen i sociale kompetencer skal finde sted i tilbuddet og ikke i det offentlige rum. Endeligt vil pædagogerne ikke have mulighed for at understøtte lærerne i alle undervisningsmoduler/understøtte den sociale træning i alle timerne. d) Vippemodellen vurderes ikke at få konsekvenser for de unge, da ændringen foreslås på baggrund af en svingende belægningsgrad i tilbuddet kl Side 39 af 948

13 Samlet estimeret nettobesparelse for tiltagene a) - d) på BU-budgettet: 2015: 0,456 mio. kr. og 2016 og frem: 0,895 mio. kr. årligt. Samlet estimeret nettobesparelse for tiltagene a) - d) på sektor Skolers budget i 2015: 0,209 mio. kr. og 2016 og frem: 0,502 mio. kr. Rammebesparelse på tværs af de 5 fællestilbud Det foreslås at der rammebespares på tværs af de 5 tilbud med en forholdsmæssig andel fordelt efter antal pladser på de enkelte fællestilbud. Tiltaget vil ikke medføre personalemæssige konsekvenser, da rammebesparelsen tages af tilbuddenes aktivitetsbudget. Der er tale om en forholdsmæssig mindre rammebesparelse, hvorfor det ikke vurderes at få væsentlige konsekvenser for den enkelte borger. Estimeret nettobesparelse på BU-budgettet i 2015: 0,178 mio. kr. og 2016 og frem: 0,226 mio. kr. årligt. Estimeret nettobesparelse på sektor Skolers budget i 2015: 0,025 mio. kr. og 2016 og frem: 0,060 mio. kr. årligt. Sammenfatning De 5 tiltag beskrevet ovenfor vil samlet medføre en nettobesparelse på BU-budgettet på 1 mio kr. i 2015 og 2 mio. kr. årligt i 2016 og frem. På sektor Skolers budget vil nettobesparelsen udgøre 0,539 mio. kr. i 2015 og 1,295 mio. kr. i 2016 og frem. Bilag 2 sammenfatter de økonomiske og personalemæssige konsekvenser som følge af de foreslåede ændringer. Det anbefales, at der i størst mulig udstrækning sikres en omplacering af de berørte medarbejdere indenfor henholdsvis Skoleforvaltningen og/eller Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, jfr. tidligere års erfaringer på området. Øvrige anbefalinger fra arbejdsgruppen Arbejdsgruppen konstaterede, at der på tværs af fællestilbuddene Øster Uttrup skole m/u familiebehandling, Godthåbsskolen, Stjernehusenes Skole og Behandlingstilbud, Vissegaard og Bådgruppen synes at være en større forskel i ressourcefordelingerne end de enkelte målgrupper kan forklare. Herudover bør der ses nærmere på hvorvidt kørselsdækningen af de enkelte elever kan gøres mere hensigtsmæssigt og dermed eventuelt reducere omkostningerne til transport. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der ses nærmere på dette og skabes en større gennemsigtighed på området. Det forslås derfor at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen i 2015/2016 revurderer og eventuelt justerer fællestilbuddenes forskellige normeringer og kørselsdækning af eleverne til tilbuddene under hensyntagen til de forskellige målgruppebeskrivelser. Endeligt anbefales det, at der i sammenhæng med ovenstående optages dialog og eventuel justering mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i forhold til rette fordelingsnøgle mellem forvaltningernes medfinansiering af de samlede udgifter til fællestilbuddene. Arbejdsgruppen anbefaler en faglig veldokumenteret gennemsigtighed i forhold til de aktuelle fordelingsnøgler, hvorfor det anbefales, at området tages op til fornyede drøftelser og stillingtagen samt eventuel efterfølgende justering. Høring Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget (ved en formandsbeslutning) godkendte i januar måned at sende indstillingen vedrørende tiltag ift. fællestilbuddene mellem Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i høring. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen har modtaget høringssvar fra alle høringsberettigede parter samt tilkendegivelse fra medarbejdere ved Dagbehandling Unge, Vissegård og Bådgruppen. Høringssvarene er vedlagt som bilag 3. En række af høringssvarene forholder sig konstruktivt til de fremsatte forslag til imødegåelse af udgiftspresset på børne- og ungebudgettet. Det er dog ikke muligt at fremsætte forslag om en besparelse på i alt 3,295 mio. kr. årligt uden mærkbare konsekvenser for både borgere og medarbejdere i Aalborg Kommune. Forvaltningerne har i et godt samarbejde på tværs forsøgt at finde de mest skånsomme løsningsforslag, som langt hen af vejen også kan bidrage til en øget indsigt, vidensdeling, spejling og samarbejde på tværs af relevante tilbud for at sikre det mest kvalificerede socialpædagogiske og skolefaglige fokus og indhold indenfor de givne økonomiske rammer. kl Side 410 af af 948

14 Forvaltningerne ønsker at påpege, at der med skolereformen og det paradigmeskift der pågår på området udsatte børn og unge er behov for at se på skoletilbuddene til målgruppen i sammenhæng med de nye tiltag der udvikles i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fx sikkerhedsplaner, fleksible hjemmebaserede tilbud og 16+ samråd. Dette vil ske samtidig med forslaget om at se på fællestilbuddenes forskellige normeringer. I de indkomne høringssvar er der oplistet en række konsekvenser, som de berørte parter ser det. Essensen af høringssvarene er gengivet i skemaet herunder. Høringssvarene giver ikke forvaltningerne anledning til at ændre i de foreslåede tiltag på området. Temaer i høringssvarene Hovedtrækkene i tiltagene er positive opfølgning anbefales Opbakning til at se tilbuddene mere på tværs kan bl.a. styrke fagrækken, fagligheden og implementeringen af Skolereformen. Vanskeligt for Vissegaard og Bådgruppen at holde sig opdateret på skoleområdet. Fællestilbuddene bliver understøttet forskellig på det administrative område. Høringsparter der nævner hele eller dele af temaet AMU-BFA, OMU-CBUF, BFA-ledergruppen, AMU- SA. AMU-BFA, OMU-CBUF, LMU-Bøgen, LMU- Stjernehusene, Personalet på Dagbehandling Unge, Vissegård og Bådgruppen, sekretær ved Dagbehandling Unge, Vissegård og Bådgruppen, BFAledergruppen, Forvaltningernes kommentarer til temaerne Forvaltningerne vil naturligvis følge konsekvenserne af tiltagene, og den allerede eksisterende følgegruppe på området foretager den nødvendige opfølgning på beslutningen og arbejder videre med anbefalingerne i øvrigt. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Vissegaard/Bådgruppen og Gug Skole. Aftalen skal bl.a. sikre, at tilbuddene løbende bliver opdateret på skoleområdet. Høringssvaret giver anledning til en opfølgning på denne aftale. Stjernehusene er direkte tilknyttet Sulsted Skole, hvorfor de administrative opgaver udføres af skolens sekretær. Da Vissegaard/Bådgruppen ikke er direkte knyttet op på en skole, har tilbuddet deres egen sekretær, der forestår de administrative opgaver. Der er mulighed for sparring fra Gug Skoles sekretær. Grundet store udgifter i døgnanbringelse spares på de forebyggende og inkluderende indsatser. Der udtrykkes bekymring for at spare på de forebyggende og inkluderende indsatser, da udskydelse/ forhindring af anbringelser giver store besparelser. Fremstår som om det synes vigtigere at finansiere anbringelser frem for at forebygge. Skolebestyrelsen på Godthåbskolen, LokalMED på Godthåbskolen, Skolebestyrelsen på Øster Uttrup Skole, LokalMED på Øster Uttrup Skole. Det er ikke korrekt. Alle foranstaltninger både forebyggende og anbringende vil fra tid til anden blive gennemgået for at sikre den bedste samlede udnyttelse af den økonomiske ramme til området. Det er forvaltningernes vurdering, at tiltagene vedrørende fællestilbuddene ikke vil medføre flere anbringelser pga. et justeret serviceniveau og kapacitetstilpasning. Fællestilbuddene vil fortsat bestå som et alternativ til anbringelse. Aalborg Kommune har gennem flere år satset på familie- og netværksbaserede tilbud og/eller anbringelse i nærmiljøet (netværks- eller plejefamilier). Aalborg Kommune ønsker at inkludere i størst mulig omfang, så børn og unge i udsatte positioner i videst mulig omfang kan fastholdes i almenområdet i et tæt samarbejde med de nødvendige kl Side 511 af af 948

15 Udgiftstilbageholdenhed i FB og skærpelse af Anbringelsesgrundlaget for de årige har medført, at børn i målgruppen ikke er blevet visiteret til Godthåbsskolen uagtet pladserne allerede var finansieret. Undrer sig over indstillingens reducering af personaleressourcer set ift. de mange tiltag i Socialafdelingen (16+ samråd, trivsel- og sikkerhedsplaner, fleksible hjemmeindsatser og netværksmøder). Deltagelse i dette vil medføre at en del af personalets ressourcer fjernes fra kerneopgaven. Blandede tilbagemeldinger vedr. vippemodellen ved Stjernehusene positive pga. fleksibilitet og den faste normering og forbeholdne pga. reduktionen i personalet. Der skitseres bekymringer og mulige konsekvenser ved nednormering af det pædagogiske personale ved Stjernehusene. Bl.a. formodes det at ville berøre forældresamarbejdet, adfærdstræning i det offentlige rum, kvalificeringen af undervisningen og samarbejdet med ungdomsuddannelserne mv. Der udtrykkes bekymring for omfordelingen af de ledelsesmæssige ressourcer. Der udtrykkes bekymring ift. en reducering på 12 timer ugentligt i de administrative ressourcer på Vissegaard. LokalMED på Godthåbskolen, OMU-CBUF. LMU-Stjernehusene, BFA ledergruppen. LMU-Stjernehusene, ForvaltningsMED for Skoleforvaltningen, AfdelingsMED for skoler. ForvaltningsMED for Skoleforvaltningen, AfdelingsMED for skoler. Personalet på Dagbehandling Unge, Vissegård og Bådgruppen, Sekretær ved Dagbehandling Unge, Vissegård og Bådgruppen, ForvaltningsMED for Skoleforvaltningen, AfdelingsMED for skoler. specialiserede kompetencer frem for eksklusion til specialtilbud. Det er ikke korrekt. I forhold til Øster Uttrup Skole og Godthåbskolen skal børnene/de unge opfylde både de skolefaglige OG de socialfaglige kriterier for at blive tilbudt en plads, da skolerne er et alternativ til anbringelse. Uanset forlodsfinansiering eller ej vil de skolefaglige og socialfaglige kriterier altid blive lagt til grund og set i sammenhæng med Aalborg Kommunes Anbringelsesgrundlag. Udgiftstilbageholdenhed vil aldrig udgøre et kriterium i sig selv. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har igangsat et paradigmeskifte, som bl.a. skal understøtte, at der i langt højere grad arbejdes med hjemmebaserede indsatser. En nødvendig forandring er igangsat. Det forventes, at der i kommunen som helhed arbejdes efter denne nye metode, som netop vil være en del af kerneopgaverne fremover. En nednormering af personalet vil få konsekvenser for tilbuddene. En mindre personalegruppe. F.eks. er det sværere at dække fagrækken jo færre lærere der er. Man skal dog være opmærksom på, at sammenlægningen af tilbuddene giver mulighed for mere samarbejde på tværs af tilbuddene. Nednormeringer af personale vil altid få konsekvenser, jfr. allerede beskrevne konsekvenser i indstillingen. Det er imidlertid forvaltningernes vurdering, at Stjernehusene kan tilpasse sig niveauet i andre sammenlignelige fællestilbud. Det er forvaltningens vurdering, at den ledelsesmæssige opgave kan løses hensigtsmæssigt indenfor den nye organisering. Det er forvaltningens vurdering, at opgaven kan løses hensigtsmæssigt indenfor den nye organisering uden det får de oplistede konsekvenser. Forvaltningen følger op. kl Side 612 af af 948

16 En række mulige konsekvenser ved nedlæggelse af socialrådgiverstillingen, hvor det forventes at familiegrupperne imødekommer dette. Kan medføre en øget belastning af rådgiverne i familiegrupperne. Det vurderes, at nedlæggelse af søndagsåbningen ved Vissegaard får store konsekvenser for de unge. Den beskrevne overkapacitet på Øster Uttrup Skole og Godthåbskolen anses som værende et forbigående fænomen, der bl.a. er opstået pga. manglende kontinuitet i visitationen og træg visitation. Spørgsmål om hvorfor der ikke er løbende visitation til tilbuddene. Forslag om udskydelse af beslutning til det kan konstateres, om overkapacitet er et forbigående fænomen. Spørgsmål ift. rigtigheden i belægningsgraden på Øster Uttrup Skole og Godthåbskolen Der er på nuværende tidspunkt fuld belægning på Godthåbskolen og Øster Uttrup Skole. Der opleves et behov for pladserne. Nedlæggelse af pladser på skolerne frygtes at give merudgifter til andre skole- og behandlingstilbud. AMU-BFA, Personalet på Dagbehandling Unge, Vissegård og Bådgruppen, AMU-SA. Personalet på Dagbehandling Unge, Vissegård og Bådgruppen, Handicaprådet. ForvaltningsMED for Skoleforvaltningen, AfdelingsMED for skoler, Lokal MED på Godthåbskolen, LokalMED på Øster Uttrup Skole. ForvaltningsMED for Skoleforvaltningen, AfdelingsMED for skoler, Skolebestyrelsen på Øster Uttrup Skole, LokalMED på Øster Uttrup Skole. LokalMED på Godthåbskolen, Skolebestyrelsen på Øster Uttrup Skole, Lokal MED på Øster Uttrup Skole. Nednormeringer af personale vil altid få konsekvenser, jfr. allerede beskrevne konsekvenser i indstillingen. Det er imidlertid forvaltningens vurdering, at det er muligt for familiegrupperne og det pædagogiske personale på Vissegaard at varetage store dele af dette arbejde i lighed med hovedparten af andre tilbud, hvor der ikke er socialrådgivere ansat i tilbuddene. Opgaven vil ikke efter forvaltningens vurdering får et omfang der belaster øvrige funktioner i stort omfang. Vissegård har samlet set åbent 18 søndage på et år, men den enkelte unge kan alene komme 9 gange på et år. Cirka 8 ud af 12 elever benytter tilbuddet om at komme om søndagen. Forvaltningerne vurderer ikke søndagsåbningen som afgørende for, hvorvidt den unge kan fungere i den følgende uge på skolen. Der er løbende visitation til alle fællestilbud. I forhold til Øster Uttrup Skole og Godthåbskolen skal børnene/de unge opfylde både de skolefaglige OG de socialfaglige kriterier for at blive tilbudt en plads, da skolerne er et alternativ til anbringelse. Høringssvarene vedr. visitationen giver anledning til en gentagelse af visitationsreglerne internt i forvaltningerne. Det er rigtigt, at elever i udslusningsforløb fra Øster Uttrup Skole er indskrevet på den skole, de udsluses til. Samtidig er et mindre antal elever indskrevet med ca. 14 dages forsinkelse. Det betyder, at Øster Uttrup Skole i Skoleåret 2014/15 havde en belægning på estimeret 0,8-1 plads mere end beskrevet i sagsbeskrivelsen. Der er dog stadig gennemsnitligt mere end 2 ledige pladser på skolen i perioden. De øvrige år er der ikke ændringer i den beskrevne belægningsprocent. Der er i øjeblikket fuld belægning i tilbuddene. Under forudsætning af et forholdsvis uændret kapacitetsbehov kan der forekomme kortere perioder, hvor Øster Uttrup Skole og Godthåbskolen ikke har mulighed for at optage alle unge indenfor målgruppen. Skoleforvaltningen kan i disse situationer være nødsaget til at finde alternative skoletilbud, som kan medføre merudgifter. Erfaringerne fra de sidste 3 år viser dog stadig, at der gennem- kl Side 713 af af 948

17 Forslag om drøftelse af kapacitet hvert år ved skoleårets planlægning i stedet for nedlæggelse af pladser. Nednormeringen af personalet på Øster Uttrup Skole og Godthåbskolen menes at berøre alle områder af skolernes virke (f.eks. nævnes dækning af fagrækken, minimumstimetal, intentionerne i folkeskolereformen, øget sårbarhed ift. sygdom, arbejdsmiljøet, deltagelse i inklusionsteam og inklusionsforløb). Der foreslås en analyse af målgruppen for Øster Uttrup Skole og Godthåbskolen. Børn modtager nødundervisning, fordi der ikke er andre tilbud. Børn får lov at gå i nødundervisning i 6-12 måneder, når der findes ledig kapacitet. Skolebestyrelsen på Godthåbskolen, Lokal MED på Godthåbskolen, Lokal MED på Øster Uttrup Skole. Lokal MED på Øster Uttrup Skole. Skolebestyrelsen på Godthåbskolen, Skolebestyrelsen på Øster Uttrup Skole. snitligt ikke har været flere elever i tilbuddene end de 14 på hver skole, der nu foreslås reduceret til. En nednormering af personalet vil få konsekvenser for tilbuddene. En mindre personalegruppe er mere sårbar ift. fravær, og jo færre lærere der er, jo sværere vil det være at dække fagrækken. Dog skal man være opmærksom på, at der samtidig vil være færre elever og dermed færre arbejdsopgaver i tilbuddene. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen vil i 2015/16 revurdere og eventuelt justere fællestilbuddenes forskellige normeringer og kørselsdækning af eleverne til tilbuddene under hensyntagen til de forskellige målgruppebeskrivelser. Når det gælder nødundervisning er proceduren i Skoleforvaltningen, at der ikke kan iværksættes nødundervisning på en skole uden godkendelse fra sektorlederne. Skoleforvaltningen har i øjeblikket registreret under 5 elever i nødundervisning og ingen af disse elever har været i nødundervisning i en længere periode. Tidsplan: FB Skoleforvaltningen 1.behandling FL behandling i udvalg/formandsbeslutning (FSU) Senest (Formandsbeslutning) Høringsperiode Orientering af Skoleudvalget om formandsbeslutning behandling FL behandling på fælles udvalgsmøde (ekstraordinært) kl Side 814 af af 948

18 Bilag: Skoleudvalget Bilag 1 Målgruppebeskrivelser Bilag 2 - Besparelse ved fællestilbud med Skoleforvaltningen som driftsherre Bilag 2 - Besparelse ved fællestilbud med FB som driftsherre Bilag 3 - Samlede høringssvar kl Side 915 af af 948

19 Punkt behandling - udmøntning af besparelser vedr. harmonisering af PPR og specialtilbud Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at der af den samlede besparelse på 3,5 mio. kr. på specialtilbud og PPR findes 1,0 mio. kr. på strukturelle ændringer af specialtilbuddene og 1,2 mio. kr. på PPR, at besparelserne omhandlende 1 mio. kr./år på strukturelle ændringer af specialtilbud udmøntes over de kommende 2 år fra kl Side 16 af af 448

20 Sagsbeskrivelse Den 4. november 2014 godkendte Skoleudvalget et kommissorium vedr. harmonisering af PPR og specialtilbud. Ifølge kommissoriet skal der udarbejdes en analyse som grundlag for Skoleudvalgets fordeling af den budgetmæssige besparelse på 3,5 mio. kr. på PPR og specialområdet. Udover besparelsen på 3,5 mio. kr. er der i budgettet vedtaget en rammebesparelse på 1,5 mio. kr. på PPR. Strukturelle ændringer af specialtilbuddene Den foreløbige analyse af specialområdet har vist, at der er flere forskellige muligheder for sammenlægning af specialtilbud, der arbejder med samme målgruppe af børn. Sammenlægningerne kan potentielt give besparelser både på den bygningsmæssige og den øvrige drift af tilbuddene. Samtidig kan det i flere tilfælde give mening fagligt at sammenlægge tilbud, bl.a. pga. det forøgede faglige fokus i folkeskolereformen, der betyder øgede krav til: lærernes undervisningskompetence dækning af hele fagrækken opnåelse af det vejledende timetal et robust fagfagligt og tværfagligt miljø med mulighed for sparring blandt lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer og andre faggrupper. En sammenlægning af tilbud, og den deraf følgende bredere personalegruppe, øger muligheden for opbygning af de nødvendige faglige miljøer. Det har imidlertid vist sig, at de ønskede strukturelle ændringer af specialtilbuddene er begrænset af mulighederne for at finde egnede fysiske rammer i eksisterende kommunale bygninger. De scenarier, der hidtil er blevet undersøgt, har vist sig at kræve betragtelige anlægsmæssige investeringer eller medføre merudgifter til befordring. Samtidig har de fleste af folkeskolerne inddraget et antal lokaler til personalearbejdspladser, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er et fuldstændigt overblik over, hvor mange ledige lokaler, der er til rådighed på kommunens skoler. For at få mulighed for at finde alternative lokaleløsninger, som f.eks. bygninger der frigøres over tid, foreslår Skoleforvaltningen, at processen omkring analyse af strukturelle/organisatoriske ændringer af specialtilbud bredes ud over en længere periode på op til 2 år. Det betyder, at der vil ske en opdeling af den tidligere vedtagne proces, således at besparelser for 1 mio. kr. øremærkes besparelser i forbindelse med strukturændringer på specialområdet. Den konkrete udmøntning af besparelsen på 1 mio. kr. vil først ske, når der er fundet egnede fysiske rammer til at sammenlægge tilbuddene i. Sådanne ændringer vil kræve længere forberedelse, hvorfor det foreslås, at besparelsen skubbes indtil ændringerne foreligger. Der skal så spares det akkumulerede beløb på udmøntningstidspunktet. Besparelser på Fællestilbud Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har nedsat en tværgående arbejdsgruppe, der arbejder på udmøntningen af en besparelse på 2 mio. kr./år på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens andel af de fællestilbud, de to forvaltninger har oprettet sammen. Arbejdsgruppen har udarbejdet en række forslag til besparelser på området, som også betyder besparelser i Skoleforvaltningen. Der fremlægges særskilt sagsbeskrivelse for fællestilbuddene på Skoleudvalgets møde den 3. februar. Besparelser i PPR PPRs nuværende organisation blev besluttet i foråret Ved samme lejlighed blev det besluttet, at hele PPRs organisation skulle samles i Godthåbsgade 8. I forbindelse med beslutningen om ny organisation skete der ingen ændringer af den samlede ledelsesnormering. Som konsekvens af sammenlægningen kan den samlede ledelsesnormering i PPR revurderes. Den fysiske samling af PPRs funktioner i Godthåbsgade vurderes at give mulighed for besparelser. Det vurderes, at de samlede opgaver i PPR kan løses med færre ressourcer ved at effektivisere og omlægge ar- kl Side 217 af af 448

21 bejdsgange og processer. Ledelsen i PPR anviser på den baggrund de endelige besparelser inden for PPRs organisation. Tidsplan Tid Aktivitet behandling i Skoleudvalget Høringsperiode behandling i FL behandling i Skoleudvalget kl Side 318 af af 448

22 Bilag: Skoleudvalget Høringssvar samlet Implementering af besparelser i PPR kl Side 419 af af 448

23 Punkt behandling af Ungestrategien Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget godkender de konkrete ændringer i Ungestrategien , som følge af høringssvarene og at Skoleudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget godkender Ungestrategien med henblik på at fremsende Ungestrategien til endelig godkendelse i Byrådet. kl Side 120 af af 348

24 Sagsbeskrivelse Enslydende indstilling behandles i Skoleudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Efter førstebehandlingen af ungestrategien i Skoleudvalget, Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget har ungestrategien været sendt i høring i perioden den 29. januar til den 26. februar Ungestrategien er blevet sendt til skolerne, ungdomsuddannelserne, de længerevarende uddannelser, de særlige uddannelsestilbud og vejledningsinstitutioner. Endvidere har ungestrategien været sendt til Ungebyrådet, Sundheds- og Kulturforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Erhvervsrådet, Uddannelsesrådet og Håndværkerrådet. Ungestrategien er blevet mailet til de enkelte aktørers officielle mail-adresse med en opfordring til at vurdere, hvilke respektive organer, det kunne være relevant at involvere i den enkelte institution. Herudover har strategien været lagt på Aalborg Kommunes hjemmeside, hvor alle har haft mulighed for at indsende høringssvar. Da høringsperioden udløb, var der indkommet 8 høringssvar, hvoraf det ene høringssvar var uden bemærkninger til strategien. Sekretariatet for ungestrategiens ledergruppe har gennemgået høringssvarene. Alle høringssvarene er samlet i et bilag (Bilag A). En række af høringssvarene indeholder generelle kommentarer til ungestrategien, som sekretariatet ikke har kommenteret på. De indkomne høringssvar har givet anledning til to ændringer i strategien henholdsvis tilføjelse af FOKUS/Kaffé Fair under tema 4 i forhold til systematisk erfaringsopsamling på allerede igangværende indsatser og tilføjelse af sundhedspolitikken i forordet under politikker og strategier, som ungestrategien skal ses i sammenhæng med. Derudover er der i bilaget tilføjet sekretariatets kommentarer til høringssvarene. Ændringerne er ligeledes markeret med gult i den vedhæftede udgave af ungestrategien, så det er let at se ændringerne (Bilag B). Tidsplan 17. marts 2. behandling af ungestrategien i Skoleudvalget 24. marts 2. behandling af ungestrategien i Beskæftigelsesudvalget 27. marts 2. behandling af ungestrategien i Familie- og Socialudvalget 13. april Behandling af ungestrategien i Magistraten 27. april Godkendelse af ungestrategien i Byrådet kl Side 21 af af 348

25 Bilag: Skoleudvalget Bilag A - De indkomne høringssvar.docx Bilag B - Den reviderede ungestrategi.pdf kl Side 322 af af 348

26 Punkt 7. Kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at der afsættes kr. fra udviklingspuljen til igangsætning af kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse. kl Side 123 af af 448

27 Sagsbeskrivelse Sagsbeskrivelsen fremsendes, fordi Skoleforvaltningen ønsker at indgå i et samarbejde med Danmarks Idrætsforbund (DIF), Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI), VIA UC, Dansk Skoleidræt og fire andre kommuner om et kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse. Kompetenceløftet skal gennemføres på 10 skoler i Aalborg. Kompetenceløftet forudsætter en kommunal medfinansiering på kr. fra Aalborg Kommune. Det er aftalt med Sundheds- og Kulturforvaltningen, at de bidrager med kr. til medfinansieringen. Der skal tages stilling til, om Skoleudvalget ønsker at afsætte ressourcer til projektet. Baggrund Skoleforvaltningen har i samarbejde med DIF, DGI, VIA UC, Dansk Skoleidræt og fire andre kommuner (de øvrige kommuner er: Frederikssund Kommune, Herning Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Slagelse Kommune) fremsendt en ansøgning til Mærsk-fonden om et kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse. Ansøgningen blev fremsendt primo december Mærsk-fonden har efterfølgende meddelt, at de ønsker at støtte projektet, men at de ønsker en stærkere kommunal medfinansiering. I forhold til Aalborg Kommunes deltagelse i projektet kræves en medfinansiering på kr. En del af projektet omhandler foreningernes inddragelse i skoledelen. Derfor har Skoleforvaltningen indledt dialog med Sundheds- og Kulturforvaltningen. De yder et bidrag til Aalborg Kommunes medfinansiering på kr., som dermed nedbringer Skoleforvaltningens andel til kr. Det anbefales, at Skoleforvaltningens medfinansiering findes på udviklingspuljen. Beskrivelse af kompetenceløftet Formålet med projektet er at gennemføre fem kommunale kompetenceløft i idræt og bevægelse, hvor man gennem fælles processer, formel kompetenceudvikling, efteruddannelse samt praksisnære forløb med ledere, lærere, pædagoger, elever og foreninger i lokalområdet kan fremme og kvalitetssikre idræt og bevægelse i skolen. Derved understøttes folkeskolereformens mål om øget læring, sundhed og trivsel gennem mere og bedre idræt og bevægelse samt udvikling af den åbne skole. I alt i de 5 kommuner deltager 43 skoler med 212 ledere, lærere og pædagoger, 791 undervisere i idræt og elever. I Aalborg deltager 10 skoler i kompetenceløftet. De 10 skoler er endnu ikke udpeget. På sigt er det målet, at projektet skal udbredes til mindst 40 kommuner og derved sikre, at kommuner og skoler landet over tager fuldt ejerskab til kravene om mere idræt og bevægelse, samt at der er høj kvalitet i de idræts- og bevægelsesaktiviteter, som børnene møder i skolen. Med høj kvalitet menes, at det er meningsgivende aktiviteter, at aktiviteterne tilpasses og udvikles i forhold til målgruppen, og at der er en hensigtsmæssig intensitet i aktiviteterne. Projektet består af tre indsatsområder: 1. Et kommunalt forløb, som binder de involverede skoler og forvaltningen sammen og sikrer forvaltningsmæssig forankring af især processen omkring den åbne skole. 2. Et skoleledelsesforløb, som fokuserer på forankring på den enkelte skole med ledere og udvalgt pædagogisk personale. 3. Et kompetenceudviklingsforløb, som fokuserer på den faglige og didaktiske kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og frivillige. Kompetenceudviklingsforløbet er projektets bærende del består af tre spor: a) Formel opkvalificering af lærere uden undervisningsfag i idræt. b) Bevægelse i skolen, som er en faglig og didaktisk udvikling og kvalificering af lærere, pædagoger og frivillige, der skal arbejde med bevægelse i alle dele af skoledagen. c) Idrætsfaget, som er en opkvalificering af idrætslærere med den nyeste idrætsfaglige viden. Projektbeskrivelsen er vedhæftet som bilag. kl Side 24 af af 448

28 Økonomi De samlede udgifter til projektet udgør kr. Mærsk-fonden bidrager med kr., samarbejdspartnerne (DIF, DGI, VIA UC og Dansk Skoleidræt) bidrager med kr. og kommunerne skal bidrage med kr. Aalborg Kommunes andel er kr. Organisering DIF fungerer som den projektansvarlige virksomhed og projektlederen tilknyttes derfor formelt DIF og arbejder for det fælles projekt. Hver kommune har tilknyttet en projektkonsulent, som har ansvaret for dialog, koordinering, implementering og tilrettelæggelse af forløbet på såvel kommunalt som skoleplan. Kommunen forpligter sig til at udpege en kommunal ressourceperson, som inddrages i den overordnede planlægning og som fungerer som bindeleddet til forvaltning, skoleledere og foreninger. Administrationen af udgifterne til projektkonsulenter og undervisere på de kommunale kompetenceløft foretages af VIA UC. Tidsplan Foråret 2015 August 2015 Skoleåret December 2015 August 2016 Efteråret 2016 Planlægning og udarbejdelse af individuelle tidsplaner for hver af de deltagende skoler Før måling af medarbejdernes oplevede kompetenceniveau i forhold til idræt og bevægelse Gennemførelse af kompetenceløftet Midtvejsmåling af medarbejdernes oplevede kompetenceniveau i forhold til idræt og bevægelse Afsluttende måling af medarbejdernes oplevede kompetenceniveau i forhold til idræt og bevægelse Ekstern evaluering kl Side 325 af af 448

29 Bilag: Skoleudvalget Projektbeskrivelse Kommunalt kompetenceløft i idræt og bevægelse.pdf kl Side 426 af af 448

30 Punkt 8. Ansøgning om ændring af Gug Skoles distrikt Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at Prins Paris Allé, Helenavej, Ikarosvej, Kassandravej og Elektravej forbliver en del af Byplanvejens Skoles distrikt. kl Side 127 af af 348

31 Sagsbeskrivelse Skolebestyrelsen fra Gug Skole har sendt en ansøgning om ændring af Gug Skoles distrikt. Gug Skole ønsker et logisk skoledistrikt, der afspejler forældrenes valg af skole. Bestyrelsens begrundelser for ønsket er: Stor søgning til skolen fra andre distrikter Ulogiske distrikter, hvor nogle elever skal køre forbi Gug Skole for at komme til distriktsskolen Mangel på diversitet på Gug Skole De veje i andre skoledistrikter Gug Skole i øjeblikket får flest elever fra er ifølge skolen Prins Paris Allé, Helenahøj, Helenavej, Ikarosvej, Kassandravej og Elektravej, der på nuværende tidspunkt tilhører Byplanvejens Skoles distrikt. Det er også fra dette område, det er nødvendigt at passere Gug Skole for at komme til Byplanvejens Skole. Ifølge folkeregisteret eksisterer der ikke en vej, der hedder Helenahøj, så i det følgende arbejdes der videre med de øvrige 5 veje. På nuværende tidspunkt går langt de fleste elever, der bor på de 5 veje på Gug Skole. Fordelingen af elever fra de pågældende veje er i skoleåret 2014/15 som følger: Prins Paris Allé Helenavej Ikarosvej Kassandravej Gug Skole Byplanvejens Skole 3 Sønderbroskolen 1 Vejgaard Østre Skole 1 Privatskole Der er på nuværende tidspunkt ikke registreret nogen skoleelever på Elektravej. De pågældende veje udgør et samlet boligområde, der er blevet bebygget indenfor de seneste år. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for universitetsområdet i 2005 besluttede Skole- og Kulturudvalget, at området pga. Gug Skoles størrelse og manglende kapacitet skulle henføres til Byplanvejens Skoles distrikt. Gug Skole er med 820 elever Aalborg Kommunes største skole. Pga. den store udbygning af universitetsområdet er Aalborg Kommunes kort med skoledistrikter i øjeblikket upræcise, da distrikterne først kan optegnes præcist i takt med, at områderne bliver udbygget. Der er vedhæftet et mere præcist kort over skoledistriktet til sagsbeskrivelsen. Når vejnettet i området er udbygget i 2016/17, vil Zeusvej give direkte adgang mellem det pågældende boligområde og Byplanvej, hvor Byplanvejens Skole er placeret. Det vil herefter ikke være nødvendigt at passere Gug Skole for at komme til Byplanvejens Skole. Når det gælder stisystemer, er der allerede på nuværende tidspunkt adgang fra boligområdet til Zeusvej. Pga. Gug Skoles størrelse samt mangel på kapacitet indstiller Skoleforvaltningen, at Gug Skoles distrikt ikke udvides med de 5 veje. Såfremt Skoleudvalget beslutter at udvide Gug Skoles distrikt, vil beslutningen blive sendt i høring i skolebestyrelsen på de berørte skoler. kl Side 28 af af 348

32 Bilag: Skoleudvalget Kort Gug-Byplanvej.pdf Ansøgning om behandling af Gug Skoles distrikt kl Side 329 af af 348

33 Punkt 9. Ansøgning om ændring af Nøvling Skoles distrikt Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at vejene Myrtebo, Klokkebo, Kongshøjvej og Agrihøj fra og med skoleåret 2016/17 overføres fra Gug Skoles distrikt til Nøvling Skoles distrikt, at skoledistriktsændringen sendes i høring i de berørte skolers bestyrelse. kl Side 130 af af 348

34 Sagsbeskrivelse Skolebestyrelsen fra Nøvling Skole har indsendt en ansøgning vedr. ændring af Nøvling Skoles distrikt. Nøvling Skole ønsker at tilføje vejene: Myrtebo, Klokkebo, Kongshøjvej og Agrihøj, der på nuværende tidspunkt hører til Gug Skoles distrikt til Nøvling Skoles distrikt. Bestyrelsens begrundelse for ønsket er at sikre en klassestørrelse på ca. 20 elever pr. årgang samt et ønske om at hele Visse kommer til at høre til Nøvling Skole. Nøvling Skoles bestyrelse har drøftet deres ændringsforslag med Gug Skoles bestyrelse, men de er ikke blevet enige om en fælles ansøgning. Derfor foreslås det, at skoledistriktsændringen sendes i høring i Gug Skoles bestyrelse. Gug Skole har indsendt deres egen ansøgning, der sideløbende bliver behandlet i Skoleudvalget. På nuværende tidspunkt går langt de fleste elever, der bor på de 4 veje, på Gug Skole, der er deres nuværende distriktsskole. Fordelingen af de nuværende elever i kl. kan ses i nedenstående oversigt: Kongshøjvej Agrihøj Myrtebo Klokkebo Gug Skole Nøvling Skole 2 1 Privatskole 3 1 Specialklasser andre skoler 1 Konsekvenser af imødekommelse af ansøgning: Nøvling Skole har kapacitet til både de børn, der i øjeblikket bor på de 4 veje og går i kl. og til de børn, som endnu ikke er begyndt i skole. Ændringen af skoledistriktet vil derfor ikke have konsekvenser for kapaciteten på Nøvling Skole. Gug Skole har på flere klassetrin fyldte klasser, og det er usikkert, hvor mange elever fra andre skoledistrikter, der har mulighed for at komme ind i børnehaveklasserne på skolen. Derfor er der en risiko for, at søskende til elever der går på Gug Skole fremover ikke kan komme ind på skolen, hvis de ikke længere tilhører Gug Skoles distrikt. kl Side 231 af af 348

35 Bilag: Skoleudvalget Ansøgning om omlægning af skoledistrikt Kort over Skoledistrikter kl Side 32 af af 348

36 Punkt 10. Budget 2016: Temadrøftelse af Ledelse Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå i det videre arbejde med Budget kl Side 133 af af 448

37 Sagsbeskrivelse Resume Temaet Ledelse omfatter ledelsesopgaven på skolerne, herunder ressourcetildelingen til ledelse, samt forslag til handlemuligheder på området. Baggrund/beskrivelse Ledelsen på den enkelte skole har afgørende betydning for elevernes læring og trivsel, både direkte og indirekte. Kvaliteten af skolernes ledelse, og de ressourcemæssige investeringer heri, udgør ligeledes fundamentet i forhold til at sikre både den fortsatte implementering af skolereformen specifikt og udviklingen af Aalborgs skolevæsen generelt. Skolereformen har skabt en markant forandring af rammerne for og kravene til ledelse af skoler såvel centralt i forvaltningen som lokalt på skolerne. Reformen har skærpet den pædagogiske ledelsesopgave, og den ændrede organisering af arbejdstiden på skolerne ændrer samtidig skolens grundlæggende opgave- og organisationskultur. Blandt andet på ovenstående baggrund er det vigtigt løbende at vurdere, hvorvidt ledelsesressourcerne på skolerne anvendes optimalt, samt hvorvidt den interne organisering på skolerne, såvel som organiseringen på kommunalt niveau, er tilpasset den fremtidige ledelsesopgave. Er der det nødvendige ledelsesmæssige fokus på målstyring og læringsstyring, som skolereformen tilsiger, og er skoleledelserne tilstrækkeligt tæt på den pædagogiske udvikling og praksis og dermed tilstrækkelig tæt på kerneopgaven? Henvisning til planer og politikker Folkeskoleloven, Styrelsesvedtægt for Aalborg kommunale Skolevæsen, samt Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag udgør rammen for ledelsen på skolerne, herunder skolelederens ansvar og beføjelser. I Folkeskoleloven er der samtidig beskrevet mulighederne etablering af fælles ledelse på skolerne. Her kan kommunalbestyrelsen beslutte at indføre fælles ledelse mellem én eller flere små skoler og en større skole, eller mellem to eller flere små skoler ( 24, stk. 3). Ved fælles ledelse forstås, at skolerne har fælles skoleleder og eventuelt fælles skolebestyrelse, men bevarer hver sit skoledistrikt. Små skoler er i lovgivningen defineret som skoler i landdistrikter eller skoler med ikke over 300 elever. På lignende vis kan kommunalbestyrelsen beslutte at indføre fælles ledelse mellem en lille folkeskole eller afdeling af en folkeskole og et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem ( 24 a). Vurdering Skoleforvaltningen har i dag et velfungerende ledelsessystem med et højt uddannelsesniveau indenfor ledelse. Skolerne har i gennem en årrække været organiseret omkring veletablerede ledelsesteams og i 2014 er der etableret nye tværgående mødefora med fokus på blandt andet pædagogik og læringslaboratorier med udgangspunkt i ledelsesopgaven. I 2014 er Udvidet Forvaltningsledelse også etableret som nyt mødeforum, hvor forvaltningsledelsen og skolelederne sammen drøfter kommende strategiske satsninger. Der er vedlagt notat med beskrivelse af God forvaltningsledelse i Skoleforvaltningen. Der er dermed allerede foretaget en række organisatoriske tiltag med henblik på at optimere ledelsesopgaven på skolerne, herunder at skærpe opmærksomheden omkring de forskellige ledelsesniveauer internt på skolerne. Det er imidlertid vurderingen, at der fremadrettet vil være værdi i at efterse den interne ledelsesorganisering på skolerne yderligere, hvilket blandt andet vil være i fokus i det planlagte ledelses- og organisationsprojekt omhandlende Offentlig Leadership Pipeline, der gennemføres i efteråret Økonomi og nøgletal Tildelingen af ledelsesressourcer til skolerne er beskrevet i Bilag til Styrelsesvedtægt. kl Side 234 af af 448

38 Heri er beskrevet, at ledelsestid tildeles hver enkelt skole i form af en grundtildeling på timer, svarende til 1,15 normering (1.924/1.680 timer). Derudover får skolerne en ekstratildeling på 64 timer pr. lærernormering ud over de første 15 normeringer. I forbindelse med indførelsen af skolereformen august 2014 blev der tillagt skolerne 10 % til den samlede ledelsestid, dog således at grundtildelingen ikke blev ændret. I ressourcetildelingen gives der ikke særskilt ledelsestid til DUS en. Her indgår ledelsestid i den samlede ressourcetildeling til DUS. Ovenstående ressourcetildeling af ledelsestid på skolerne er udfoldet i vedlagte bilag. Heraf fremgår det også, hvilken effekt den nuværende ressourcetildelingsmodel har i forhold til nøgletallet ledelsestid/lærerårsværk fordelt på skolerne. Handlemuligheder Skoleudvalget har følgende handlemuligheder i forhold til skolernes ledelse: Kvalitetsudvikling og -sikring af ledelseskæden i Skoleforvaltningen Ledelsesopgaven i skoleledelserne kan skærpes yderligere gennem tydelig opgave-, niveau- og snitfladeafklaring, hvilket blandt andet vil være i fokus i det kommende ledelses- og organisationsprojekt vedrørende Offentlig Leadership Pipeline. Formel eller uformel ledelse af den pædagogiske praksis Skolereformen tilsiger skolelederen et øget fokus på målstyret og læringsstyret undervisning, samt en tættere tilknytning på skolens pædagogiske praksis. Parallelt med dette oprettes der flere vejledersfunktioner på hver skole, senest læringsvejledere, der ikke har formel ledelseskompetence, men i stedet har et fagligt ansvarsområde. Skoleudvalget kan drøfte, hvorvidt vejlederfunktionen, der organisatoriske placerer sig mellem ledelsen og medarbejderne, er den rette metode i forhold til at imødekomme kravene fra skolereformen. Justering af kriterier for ressourcetildeling til skolernes ledelse I de nuværende kriterier for ressourcetildeling til skolerne anvendes der en minimumstildeling per skole, uanset skolestørrelse, samt en supplerende tildeling af ledelsestid baseret på skolestørrelsen. Derudover lægges der forskellige kriterier til grund for ressourcetildeling i henholdsvis skole-delen og DUS-delen. Skoleudvalget har mulighed for at justere tildelingskriterierne, såfremt det vurderes, at den nuværende model eksempelvis forfordeler specifikke skolestørrelser. Der er ikke udarbejdet oplæg til justerede tildelingskriterier, men disse kan udarbejdes, hvis der er politiske interesse herfor. Etablering af robuste ledelsesteams gennem fællesledelse eller ændret ledelsesorganisering Der er i dag forskellig ledelsesorganisering på skolerne et eksempel herpå er Bislev Skole og Sebber Skole, der ikke har en viceskoleleder. Den generelle udfordring med smalle ledelsesteams, der grundlæggende skal løse den samme opgave som mere robuste ledelsesteams, kan eventuelt imødekommes gennem etablering af fællesledelse, jf. Folkeskoleloven bestemmelser herom. Der er ikke udarbejdet konkrete oplæg ift. handlemuligheden, men disse kan udarbejdes, hvis der er politisk interesse herfor. kl Side 35 af af 448

39 Bilag: Skoleudvalget Bilag - Ledelsestid på skolerne kl Side 436 af af 448

40 Punkt 11. Budget 2016: Temadrøftelse Pædagogisk Læringscenter Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå i det videre arbejde med budget kl Side 137 af af 348

41 Sagsbeskrivelse Resume Temaet PLC omfatter ny organisering af skolernes pædagogiske læringscentre i en udvidende retning, herunder prioritering af vejledningspraksis og ændring af organisering af bibliotekerne. Baggrund/beskrivelse På hver skole skal der i henhold til folkeskoleloven oprettes et pædagogisk læringscenter (PLC). Opgaven er at stille undervisningsmidler til rådighed såvel til skoletiden som til fritidslæsning. Desuden er det PLCs opgave, som det fremgår af bekendtgørelsen vedr. PLC, at fremme elevernes læring og trivsel i en motiverende og varieret skoledag ved at udvikle og understøtte læringsrelaterede aktiviteter for eleverne samt inspirere og understøtte det undervisende personales fokus på læreprocesser og læringsresultater. PLC skal arbejde med: 1. Understøtte skoleinitiativer i samarbejde med skolens ledelse 2. Formidle kulturtilbud til børn og unge 3. Sætte forskningsbaseret viden om læring i spil i skolen 4. Understøtte samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner Tidligere er PLC primært blevet opfattet som et bibliotek med undervisningsmidler og med bøger til elevernes fritidslæsning. Nu er PLC s formål kraftigt udvidet og skal opfattes som et centralt pædagogisk kraftcenter i skolen, der skal understøtte den nye folkeskole bl.a. ved at sætte læring og trivsel i centrum og ved at støtte personalet i planlægningen, udførelsen og evaluering af undervisningen. Samtidig er PLC blevet ledelsens redskab til udmøntning af den enkelte skoles profil. Det pædagogiske læringscenter skal: 1. Skabe overblik over og formidle tilgængelige læringsressourcer. 2. På baggrund af Fælles Mål understøtte det undervisende personales planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og pædagogiske aktiviteter med udgangspunkt i navnlig: a. aktuelle indsatsområder på skolen, b. digitale medier, c. pædagogisk praksis og læring, d. samarbejdet med eksterne parter om læring, udvikling og trivsel og nyeste viden om målstyret undervisning, læringsaktiviteter og evaluering. Den nye tankegang om PLC opgaver betyder, at der er væsentlig flere funktioner i PLC, herunder en tilknytning af skolens forskellige vejledere (lærings-, læse-, engelsk-, matematik- og pædagogisk it-vejleder) og andre ressourcepersoner. Samtidig skal PLC ikke længere kun opfattes som ét sted på skolen ( skolebiblioteket ) men mere som et virtuelt center, hvor aktiviteterne kan foregå mange steder på skolen, men samlet under en hat, nemlig PLC. Aalborg skolernes PLC er (primært skolebibliotekarer og pædagogisk it-vejledere) har i de sidste mange år bevæget sig hen imod denne nye tankegang og har gennem jævnlige møder, både på kommunalt niveau og områdevis, drøftet hvilke tiltag, der kunne gøres. Der lægges samtidig op til nye samarbejder og fællesskaber mellem skolerne biblioteker og de lokale folkebiblioteker. Samarbejdet mellem Aalborg bibliotekerne og Skoleforvaltningen består i dag af et samarbejde omkring materialer. I forbindelse med budget 2013 besluttede man at nedlægge Aalborg Kommunes medie- kl Side 238 af af 348

42 center, som varetog opgaver omkring undervisningsmaterialer, vejledning og indkøb, og flyttede disse opgaver og medarbejdere til Aalborg Bibliotekerne. Henvisning til planer og politikker Der henvises til bilaget: Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre Vurdering Det vurderes, at de kommende PLC er bliver centrale i implementeringen af reformen samt den kommunale vision og målsætninger. Det vurderes tillige at vejledernes rolle forandres med PLC bekendtgørelsen i retningen af distribueret ledelse, hvorfor der er brug for en drøftelse af timer, løn og kompetenceudvikling. Økonomi og nøgletal Skolerne afsætter på nuværende tidspunkt ressourcer til skolebibliotekarer som en del af skolens timetildeling. Ressourcer udmeldt til undervisningsmidler Årligt budget til undervisningsmateriale mv. Aalborg Bibliotekerne kr kr. Handlemuligheder Aalborg model I henhold til folkeskoleloven skal kommunalbestyrelsen sætte mål og rammer for skolernes arbejde med PLC. I den forbindelse kan skoleudvalget beslutte i hvilken retning der skal arbejdes med udviklingen med PLC, herunder hvilke funktioner der skal tilknyttes PLC. Der skal igangsættes et udviklingsarbejde, og udvalget opstiller rammerne for dette arbejde. Decentrale midler til vejledningspraksis Den pædagogiske ledelsesopgave er ændret betydeligt med skolereformen, der lægger op til mere faglig og pædagogisk ledelse gennem dialoger og vejledning. Med PLC bekendtgørelsen lægges der op til en model, hvor der arbejdes med distribueret ledelse gennem vejlederne, således der altså flyttes opgaver fra skolens ledelse til vejlederne. Denne opgave kræver ressourcer i form af timer til vejledningsopgaven og funktionstillæg samt kompetenceudvikling og løntillæg. Skoleudvalget kan sætte rammerne for i hvilket omfang, der skal arbejdes med distribuerede ledelsesopgaver gennem vejledere. Ny model for skolebiblioteker Der lægges med den nye bekendtgørelse af PLC op til nye organiseringer omkring skolernes bibliotek i form at udvidet samarbejde eller direkte sammenlægning med folkebibliotekerne. Skoleudvalget kan lægge rammer for at udforme en model for dette i Aalborg Kommune. kl Side 39 af af 348

43 Punkt 12. Budget 2016: Temadrøftelse af kompetenceudvikling Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå i det videre arbejde med budget kl Side 140 af af 448

44 Sagsbeskrivelse Resume Temaet kompetenceudvikling omfatter beskrivelse af tidligere og nuværende kompetenceudviklingsindsatser for pædagogiske medarbejdere og ledere samt beskrivelse af fremtidige handlemuligheder på baggrund af en ny kompetenceudviklingsstrategi. Baggrund/beskrivelse Kompetenceudvikling af ledere og pædagogiske medarbejdere i folkeskolen har hidtil været styret af Skoleforvaltningens indsatsområder som f.eks. læsning og inklusion kombineret med konkrete ønskede forløb for hele skoler samt individuelle ønsker. Kompetenceudviklingen har haft karakter af såvel individuelle forløb som fælles forløb for en række medarbejdere eller alle medarbejdere på en skole. Uddannelsesforløbene har været finansieret af den centrale uddannelsespulje, hvortil der har været en årlig ansøgningsprocedure på baggrund af en afklarende samtale med den enkelte skole. Kompetenceudviklingen er foregået på forskellige niveauer fra kurser til mere kompetencegivende uddannelse som diplomuddannelser, masteruddannelser og kandidatuddannelser. Henvisning til planer og politikker Kompetenceudvikling i folkeskolen skal fremadrettet bl.a. medvirke til, at målene i folkeskolereformen, Skoleforvaltningens vision og målsætninger, De nationale pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger og Pejlemærkerne for kompetenceudvikling i folkeskolen bliver opfyldt. En arbejdsgruppe har netop udarbejdet en strategi for kompetenceudvikling, der behandles på Skoleudvalgets møde den 19. maj. Vurdering Skoleforvaltningen vurderer, at Aalborg Kommune generelt er godt på vej, når det gælder kompetenceudviklingen af det pædagogiske personale på skolerne. Der har i en årrække været fokus på kompetenceudvikling i folkeskolen, hvilket bl.a. kan ses i følgende aktiviteter: Diplomuddannelse i ledelse til alle i skolernes ledelsesteam. Forløb fra lærer til leder. Alle skoler har uddannet læsevejledere. Alle skoler har it vejledere. Flere skoler har uddannet matematikvejleder, naturfagsvejleder og engelskvejleder. Der har været løbende linjefagsopkvalificering for enkelte vejledere på skolerne. Alle skoler har inklusionsvejledere og flere medarbejdere har gennemført den specialpædagogiske basisuddannelse i forbindelse med inklusionsindsatsen. Diplomuddannelser i bl.a. specialpædagogik og psykologi. Alle pædagogiske medarbejdere og skoleledelser gennemgår i indsatsen læringssamtaler et kompetenceudviklingsforløb. Kompetenceudvikling vedr. bevægelse gennem idræts DUSer, breddeidrætsskoler og ved besøg af bevægelsesguides på alle skoler. I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi, er det besluttet, at kompetencedækningen i 2016 skal være mindst 85% og i 2018 mindst 90%. Det langsigtede mål er, at 95% af undervisningstimerne varetages af undervisere med undervisningskompetence. Den samlede kompetencedækning i Aalborg Kommune er ifølge kvalitetsrapporten fra ,7% mod 80,4% på landsplan. Fremover vil kompetenceafdækningen blive foretaget med nye kriterier udmeldt fra ministeriet, hvorfor der forventes ændringer i tallene og vurderingen på dette område dermed er usikker. Økonomi og nøgletal Der er afsat følgende midler til kompetenceudvikling i skoleforvaltningen i 2015: 1. Udannelsespulje 6,3 mio. kr. 2. Skolernes uddannelsesmidler 2,2 mio. kr. 3. Uddannelsesmidler på tosprogsområdet 1,0 mio. kr. kl Side 241 af af 448

45 4. Uddannelse IT 1,7 mio. kr. 5. Tilskud fra staten 4,3 mio. kr. 6. Tre-partsmidler 2,4 mio. kr. Ad. 1 Uddannelsespuljen administreres centralt og fordeles efter ansøgning fra skolerne. Anvendes normalt til dækning af udgifter til længere kompetencegivende uddannelser. Det har primært været sådan, at uddannelsespuljen dækkede de konkrete udgifter ved uddannelsen, medens skole og deltager sørgede for dækning af tidsforbrug. Ad. 2 Skolernes uddannelsesmidler anvendes til mindre kortvarende kurser. Ad. 3 I forbindelse med at ansvaret for dansk som andetsprog blev decentraliseret i 2013, blev der afsat uddannelsesmidler til sikring af uddannelse af medarbejdere til at varetage opgaven. Ad. 4 Uddannelse på IT området er en del af satsningen på it i undervisningen, hvor det skal sikres, at underviserne på skolerne har færdighederne til at anvende it i undervisningen. Midlerne blev afsat samtidigt med, at det blev besluttet, at alle elever i årgang samt alt pædagogisk personale bliver udstyret med en bærbar pc, tablet eller lignende device. Ad. 5 Der blev i forbindelse med vedtagelsen af skolereformen afsat 1 mia. i statsmidler i perioden til støtte til kompetenceudvikling. Ad. 6 Regeringen, KL og FTF/AC/LO har aftalt, at der skal afsættes trepartsmidler, der er kompenseret via bloktilskuddet. Beløbet til Skoleforvaltningen for 2015 forventes at blive 2,4 mio. kr. Trepartsmidlerne målrettes ekstra elevoptag, uddannelse af kortuddannede og lederuddannelse. I vil alle midlerne fra staten (ad.5) og store dele af uddannelsespuljen (ad.1) blive anvendt til projektet Læringssamtaler. Handlemuligheder Samling af midler til kompetenceudvikling Som beskrevet tidligere er midlerne til kompetenceudvikling fordelt på flere forskellige aktiviteter. En samling af uddannelsespuljen, uddannelsesmidlerne på tosprogsområdet og uddannelsesmidlerne på it-området i en samlet pulje til kompetenceudvikling kan skabe mere fleksibilitet i anvendelsen af midlerne og øge muligheden for at arbejde målrettet efter den kompetenceudviklingsstrategi, der vedtages i foråret Læringssamtaler Indsatsen Læringssamtaler er en fælles indsats for alle skoler og Skoleforvaltningen, hvor der arbejdes med målstyret undervisning, læringsstrategier og feedback. Indsatsen uddanner alle medarbejdere hen over 2 år. Alle skoleledelser uddannes med henblik på pædagogisk ledelse, strategisk brug af data, samt ledelse af læringssamtaler. 104 læringsvejledere bliver eksperter indenfor didaktik, evaluering og evalueringskompetence samt vejledning. Indsatsen er igangsat i efteråret 2014 og er planlagt til at fortsætte på skolerne i skoleåret 2015/16 og for læringsvejlederne til og med Alle midlerne fra staten og store dele af uddannelsespuljen er afsat til gennemførelse af denne indsats. Der er afsat 1,3 mio. kr. til evaluering af indsatsen. Hvis der i den pågældende periode ønskes prioritering af andre indsatser, er det en handlemulighed at omprioritere midlerne til evaluering, der endnu ikke er disponeret over, og i stedet lade Skoleforvaltningen foretage evalueringen. Undervisningskompetence(tidl. linjefag) Skoleforvaltningen har igangsat en afdækning af lærernes undervisningskompetence på alle skoler. Dette gælder også for kommunes specialskoler og specialklasser. Afdækningen forventes afsluttet i foråret Herefter laver Skoleforvaltningen en plan frem til 2020, hvoraf det fremgår, hvornår og på hvilke niveauer der er faglig opkvalificering i hvilke fag. Der skal igangsættes kompetenceudviklingsindsatser indenfor undervisningskompetencer jf. ovenstående krav. Handlemulighederne består i, i hvilken takt lærerne skal uddannes. Aalborg Kommune er, med den opgørelsesmetode der hidtil er anvendt, tæt på at nå de nationale mål for Man kan på den baggrund vælge at nedsætte den takt lærerne uddannes i, hvis der skal prioriteres midler til andre formål. kl Side 342 af af 448

46 Uddannelse af vejledere I forbindelse med PLC bekendtgørelsen har Skoleforvaltningen igangsat en undersøgelse af skolernes vejlederkompetencer, således at forvaltningen i foråret 2015 kan få et overblik over evt. manglende kompetencer med henblik på at etablere uddannelsesforløb. Der igangsættes uddannelse af ca. 25 matematikvejledere og ca. 18 dansk som andetsprogsvejledere i august Hvis man vil sætte fokus på udviklingen af andre områder på skolerne, som f.eks. naturfag, sprogfag og inklusion, er det en mulighed at uddanne flere vejledere indenfor disse områder, da det er områder, hvor under halvdelen af kommunens skoler har uddannede vejledere. Fagligt løft af pædagoger Pædagogernes øgede opgaver i skoledelen og den generelt øgede fokus på læring i både skole og DUS betyder nye arbejdsopgaver for pædagogerne. På baggrund af konkrete henvendelser fra skoler gennemfører konsulenter i Skoleforvaltningen løbende kurser/inspirationsforløb i forhold til pædagogers planlægning af undervisnings- og læringsforløb. En yderligere handlemulighed er at købe eksterne forløb, der muliggør en udvidelse af tilbuddet til flere skoler. Pædagogisk it Aalborg Kommune har de seneste år investeret i hardware og digitale læremidler til såvel pædagogisk personale som elever. Det er derfor afgørende at fortsætte kompetenceudvikling af det pædagogiske personale indenfor pædagogisk it. Skoleforvaltningen har i efteråret 2014 og efteråret 2015 igangsat en kursusrække for pædagoger i skolen med fokus på pædagogiske tilgange til arbejdet med digital dannelse og medieproduktion i et læringsperspektiv. I forbindelse med implementeringen af den nye elektroniske lærings- og samarbejdsplatform er der brug for, at alle pædagogiske medarbejdere bliver kompetenceudviklet indenfor IT. En handlemulighed er dermed at omprioritere en stor del af midlerne til uddannelse indenfor it til denne indsats i kl Side 43 af af 448

47 Punkt 13. Budget "Hvidt papir" Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter, hvorvidt der er emner der ønskes belyst i forbindelse med behandlingen af budget 2016, som ikke er indeholdt i temaerne i budgetprocessen. kl Side 144 af af 248

48 Sagsbeskrivelse Baggrunden for sagen er, at det skal være muligt for skoleudvalgets medlemmer tidligt i budgetprocessen at få emner bragt til behandling. Skoleudvalget har godkendt budgetprocessen for 2016, der betyder, at skoleudvalget i perioden marts-juni 2015 får 16 temaer til behandling, således udvalget kan vurdere, om der er emner, der ønskes yderligere belyst eller beslutte om der er opgaver, der skal indgå i budgetdrøftelserne på udvalgets budgetseminarer i juni og august. Desuden ligger der i forløbet en prioriteringsdebat med henblik på at drøfte finansieringsmuligheder til eventuelle ønsker. Et andet element i budgetprocessen er en hvidt papir drøftelse. Det er her muligt for de enkelte medlemmer af skoleudvalget at bringe emner op, som ikke indgår i budgettemaerne, som ønskes behandlet i forbindelse med budget Det hvide papir skal forstås på den måde, at der ikke ligger noget forvaltningsoplæg til drøftelse, men det alene er udvalgets medlemmer, der får mulighed for at bringe emner op, der ønskes belyst og medtaget i budgetdrøftelserne. kl Side 245 af af 248

49 Punkt 14. Orientering fra rådmand og direktør kl Side 146 af af 148

50 Punkt 15. Eventuelt kl Side 147 af af 148

51 Punkt 16. Godkendelse af referat kl Side 148 af af 148