KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
|
|
- Jan Lindholm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til Ansøgningsfristen er fredag den 11. april Dette skema er til brug for kommuner, der ønsker samarbejde med Undervisningsministeriets læringskonsulenter. En ansøgning består af to dele: Et ansøgningsskema, som I som kommunen udfylder Skolens profil, som de hver af deltagende skoler skal udfylde og underskrive. Kommunen underskriver også skolernes profiler og vedlægger dem som bilag til ansøgningsskemaet. Guide til udfyldelse af ansøgningen kan findes på læringskonsulenternes hjemmeside, hvor I også kan læse mere om, hvad et etårig vejledningsforløb med læringskonsulenterne indebærer. Spørgsmål vedrørende ansøgningen kan rettes til: laeringskonsulenterne@uvm.dk. GENERELLE INFORMATIONER Kommune Medvirkende skoler Silkeborg Kommune Thorning Skole (profil vedhæftet) Hvinningdalskolen (profil vedhæftet) Bryrup Skole (profil eftersendes efter aftale med Anders Andersen) Navn Nanna Tolborg Kommunal kontaktperson Stilling Tlf. nr Udviklingskonsulent i skoleafdelingen nanna.tolborg@silkeborg.dk 1
2 OVERVEJELSER I FORHOLD TIL DATA FRA KVALITETSRAPPORTEN På baggrund af resultaterne fra folkeskolens afgangsprøver bedes I reflektere over, hvorvidt disse resultater har givet eller giver anledning til at iværksætte bestemte udviklingstiltag med henblik på at styrke elevernes læring. Hvilke overvejelser giver kommunens/skolernes faglige resultater (folkeskolens afgangsprøver) anledning til? Hvilke overvejelser gør I jer, når I vurderer kommunens/ skolernes samlede resultater (folkeskolens afgangsprøver) korrigeret for socioøkonomiske baggrundsforhold? Er der andre resultater og forhold, der giver anledning til at iværksætte udviklingsforløb med det formål at styrke elevernes læring og trivsel? Skolerne i Silkeborg Kommune ligger generelt på eller over det nationale gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver med undtagelse i fysik/kemi og historie. Skoleafdelingen kan konstatere, at det særligt i forhold til fysik/kemi er en generel udfordring for flere skoler. Skoleafdelingen overvejer i den forbindelse tiltag f.eks. i form af videndeling skolerne imellem, efteruddannelse, facilitering med ekstern hjælp samt større grad af målstyring, evaluering og effektmåling. I forbindelse med udformningen af skolernes kvalitetsrapport har der især været fokus på karaktergennemsnit for børn af anden etnisk herkomst. Karaktererne ligger her generelt lidt lavere end for de øvrige elever. I forhold til skolernes samlede resultat har det ikke hidtil været praksis at korrigere for socioøkonomiske forhold. Skoleafdelingen har imidlertid et ønske om fremadrettet at iværksætte tiltag på tværs af kommunes skoler med henblik på at styrke elevernes læring og få viden om, hvilken undervisning, der bedst muligt korrigerer for socioøkonomiske forhold. Derfor har vi i valget af deltagende skoler i projektet været optaget af dels at vælge skoler, der har særlig udfordringer med børnenes læringsudbytte, dels skoler der har succes med at løfte opgaven på trods af socioøkonomiske baggrundsforhold og endelig skoler, der af egen drift har ytret ønske om at arbejde med læringsledelse og målstyret undervisning. De deltagende skoler er: Bryrup Skole (profil eftersendes efter aftale med Anders Andersen) Thorning Skole (profil vedhæftet) Hvinningdalskolen (profil vedhæftet) Silkeborg Kommune har vedtaget en Lærings- og Trivselspolitik 2021, som med den nye skolereform skal udfoldes i nye rammer. Desuden har vi et MindSet for Inklusion, som er under fortsat implementering. 2
3 Skoleafdelingen har i forbindelse med forrige års læsetest i indskolingen konstateret, at flere skoler havde særlige udfordringer på en eller flere årgange i forbindelse med læsning. Skoleafdelingen har derfor i samarbejde med VIA-University College igangsat uddannelsesforløb i genrelæsning med henblik på at styrke læsefærdighederne i alle fag. Dette tiltag giver, som de øvrige af kommunens udviklingsprojekter, anledning til at kigge på effekten af tiltagene. Tidligere og nuværende udviklingssamarbejder Tosprogs-Taskforcens indsats Styrk Sproget Skriv navnene på de deltagende skoler - Sæt kryds, hvis kommunen deltager/har deltaget i Undervisningsministeriets indsatser omhandlende: Udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede elevers faglighed Skriv navnene på de deltagende skoler Tosprogs-Taskforcens 20 samarbejdskommuner Skriv navnene på de deltagende skoler Inklusionsprogrammet om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud - Sølystskolen Langsøskolen - Som følge af en politisk beslutning den 5. november 2013 i Børne- og Ungeudvalget er følgende udviklingsprojekter sat i gang: Er der andre større fælleskommunale udviklingsprojekter/programmer i gang i kommunen? En projektorganisation, der har til formål at frembringe konkrete lærings- og udviklingsmål for det samlede skolevæsen med virkning fra den 1. august En kompetenceudviklingsplan på linjefagsområdet. En projektorganisation, der har til opgave at gennemføre et kompetenceløft for ledere og medarbejdere, der understøtter de centrale og lokale lærings- og udviklingsmål. Udviklingsprojekter (prototyper) på bl.a. følgende områder: Understøttende undervisning, Den åbne skole, Tværfaglige samarbejder og En bedre udskoling. Alle skoler vil blive inddraget i arbejdet med prototyper. I forlængelse af APV for skoleledere samt undersøgelse af hvad der konstituerer Skoleledelse i Silkeborg i samarbejde med Alexandra Instituttet og VIA, er der ydermere igangsat udarbejdelse af nyt ledelsesgrundlag. 3
4 Skoleafdelingen har på baggrund af den politiske beslutning iværksat en del udviklingsprojekter. Ovenstående forandringsog udviklingsprojekter skal resultere i dels en realisering af reformen og dels et øget fokus på evaluering af elevernes læring og trivsel. Beskriv kort hvilken sammenhæng er der mellem kommunens nuværende udviklingsprojekter og det ansøgte udviklingsprojekt? Det ansøgte udviklingsprojekt vil gennem viden om målstyring og evaluering kunne synliggøre effekten af de allerede igangsatte udviklingsprojekter og skolernes lokale forandringsprojekter. I det ansøgte udviklingsprojekt er vi optaget af, hvordan vi på alle niveauer kan arbejde med målstyret undervisning og ledelse af målstyret undervisning, og hvad det kalder på af nye kompetencer i arbejdet med: Effektmåling/evaluering Kvalitetsrapporter Kvalitetssamtaler Elevplaner Læringsledelse og målstyret undervisning LÆRINGSKONSULENTERNES INDSATSER Læringskonsulenternes vejledning er som udgangspunkt delt ind i fem forskellige temaer. Tabellen herunder giver eksempler på, hvad de forskellige temaer består af. I kan med fordel lade sig inspirere af temaerne, når I beskriver jeres ønsker til et samarbejde med læringskonsulenterne. De fem temaer TEMA 1: SKOLELEDELSE OG MÅLSTYRING Kommunerne opstiller og oversætter i samarbejde med læringskonsulenterne strategiske mål og operationaliserbare delmål for arbejdet med folkeskolereformen. Vejledning af skoleledelser og forvaltninger om forandringsledelse og læringsledelse. Vejledning i og metoder til, hvordan der i højere grad ledelsesmæssigt kan arbejdes målstyret og vidensbaseret med henblik på at styrke alle elevers læring, herunder elever med særlige behov samt tosprogede elever. Vejledning i og sparring til, hvordan kommunerne i højere grad kan arbejde systematisk og databaseret med kvalitetsudvikling. Vejledning i ledelse af og i teamsamarbejde, tværprofessionelt samarbejde, og hvordan forskellige professionsspecifikke kompetencer kan spille ind i den længere skoledag. Vejledning i, hvordan ledelsen kan organisere og implementere den længere og mere varierede skoledag, herunder motion og bevægelse samt lektiehjælp og faglig fordybelse. Sparring med ledelsen om, hvilke udviklingstiltag der styrker elevernes læring og trivsel mest. 4
5 TEMA 2: UDVIKLING AF UNDERVISNING Ikke aktuel. TEMA 3: FOKUS PÅ FOLKESKOLENS FAG Bidrag til udarbejdelse, anvendelse og udbredelse af målstyret undervisning. Generel vejledning i faglige og fagdidaktiske spørgsmål. Vejledning om anvendelse af forenklede Fælles Mål i de enkelte fag. Læringskonsulenterne giver afhængigt af de lokale og kommunale behov og udfordringer vejledning i specifikke fag og fagområder, herunder tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen med særlig fokus på de nye og ændrede fag i reformen: Dansk og matematik. Tidligere sprogstart, ændrede krav til tilrettelæggelsen af undervisningen i sprogfagene. Nye praktiske/musiske fag. Håndværk og design, herunder hvordan man arbejder med idé-/designfasen, integration af forskellige materialer og teknikker samt at holde fokus på de håndværksmæssige færdigheder. Madkundskab, det øgede fokus på mad og sundhed. Idræt, øget fokus på elevernes læringsudbytte i idræt på baggrund af fagets nye status som prøvefag. Facilitering og afholdelse af oplæg m.v. i faglige netværk og partnerskaber om, hvad der virker i forhold til at skabe gode faglige resultater ved at understøtte en række ændringer i folkeskolens praksis. TEMA 4: EN LÆNGERE OG MERE VARIERET SKOLEDAG Ikke aktuel. TEMA 5: RO OG KLASSELEDELSE Ikke aktuel. 5
6 KOMMUNENS UDVIKLINGSFORLØB Med udgangspunkt i folkeskolereformens overordnede mål, som er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. og kommunens allerede eksisterende politikker beskrives kommunens udviklingsprojekt. Hvad er udviklingsprojektets titel og overordnede mål? Hvilke af de tre overordnede mål i reformen relaterer udviklingsprojektet sig (især) til? Hvori ser kommunen de største udfordringer i forbindelse med implementeringen af den nye folkeskolereform? Hvilke forandringer og virkninger skal samarbejdet bidrage til på længere sigt? At gå fra strategiske mål til operationaliserbare mål i arbejdet med folkeskolereformen på: - Ledelsesniveau - Lærerniveau - Elevniveau Målet er at opnå viden, færdigheder og systematikker for arbejder med målstyret undervisning og ledelse af målstyret undervisning herunder: Effektmåling/evaluering Kvalitetsrapporter Kvalitetssamtaler Elevplaner Læringsledelse Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan og Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Skoleafdelingen ser en stor udfordring i at kunne synliggøre effekten af arbejdet med skolereformens mål, at gå fra undervisning til læring og målstyret undervisning. På Skoleafdelings- og leder niveau er der i forlængelse heraf behov for at udvikle en kvalitetsrapport, der støttet målstyring og afspejler effekten af de kommunale udviklingsprojekter og tiltag, kompetenceløft og arbejdet med de kommunale lærings- og udviklingsmål. Ligeledes er der på elev- og medarbejderniveau behov for at udvikle praksis omkring læringsledelse, målstyret undervisning og elevplaner. En øget læring og trivsel hos eleven som resultat af en systematisk evalueringstankegang på skolerne. Udvikling af elevplaner og kvalitetsrapport der støtter og sikrer tilstrækkelig kvalitet i relation til varetagelse af den pædagogiske og strategiske ledelsesopgave. 6
7 EVA s evaluering af Kvalitetsrapporten som kommunalt styringsredskab peger på særlig 2 problematikker, som vi i dette projekt også er optaget af. Dels at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad følger op på resultaterne for de enkelte skoler. Dels at kvalitetsrapporten ikke bliver brugt i et fremadrettet kvalitetsudviklingsperspektiv. I Skolerådets årsberetning 2013 lægges vægt på udvikling af elevplaner og kvalitetsrapporter, der netop kan bruges som redskaber til at øge elevernes læring. Har I kendskab til viden/forskning, der underbygger, at jeres udviklingsprojekt vil føre til de forventede forandringer? Inspirationskatalog fra skole til skole Mål og evaluering s giver en indsigt i de udfordringer og processer, som et øget fokus på målbaseret praksis medfører. Det underbygger bl.a., at projektet vil føre til forventede forandringer. Et samarbejde med læringskonsulenterne vil understøtte dels Skoleafdelingen og dels skolerne i at skabe en evalueringstankegang, der er præget af systematik og ensartethed. Både John Hattie og James Nottingham peger på betydningen af feedback, forventninger, progression og elevernes formulering af egne mål. At bruge denne forskning som grundlag for eksempelvis elevplaner vil føre os nærmere en praksis, der understøtter elevernes læring og trivsel. Et øget fokus på effekt og dokumentering af samme vil ydermere synliggøre det fagprofessionelle arbejder med elevernes læring og trivsel, indadtil såvel som udadtil i skolevæsenet. Projektet og afledte projekter forankres på de enkelte skoler. Skoleafdelingen koordinerer samarbejdet med læringskonsulenterne og faciliterer videndeling på tværs af skolerne. Hvilke overvejelser gør I jer i forhold til forankring af udviklingsprojektet? Hvordan sikrer I, at opnået viden/erfaring/resultat kan spredes til resten af kommunen? De skoler, der er tænkt ind i det ansøgte udviklingsprojekt, bliver inddraget i processen med at kvalificere arbejdet med kvalitetsrapportens effektmåling, samt det at arbejde eksemplarisk og systematisk med den nye kvalitetsrapport. Udvikling af fælles praksis omkring læringsledelse og målstyret undervisning på skolerne, samt udarbejdelse af elevplan som værktøj i denne sammenhæng, vil medføre en gennemsigtighed med øget mulighed for videndeling og overførbarhed på tværs af kommunens skoler. Læringsnetværk for skoleledere og pædagogisk personale vil optimere muligheden for videndeling om målstyret undervisning og ledelse af målstyret undervisning gennem aktiv og dynamisk 7
8 brug af elevplaner og kvalitetsrapporten. Erfaringen fra udviklingsprojektet skal indgå i udviklingen af en fremtidig kvalitetsrapportsmodel, som i højere grad end nu vil kunne bruges som et dynamisk og aktivt redskab i arbejdet med skolernes kvalitetsudvikling og effektmåling af børnenes læring og trivsel. Blandt andet gennem løbende kvalitetssamtaler mellem projektskolerne og Skoleafdelingen. Desuden skal kvalitetsrapporten være tydeligt rammesættende, så den kan anvendes som støtte i ledelsesarbejdet på skoleområdet. Læringskonsulenterne kan overordnet være med til at understøtte projektet og være Skoleafdelingens og skoleledernes sparringspartnere i forbindelse med projektet. Målstyret undervisning og værktøjerne elevplaner og kvalitetsrapport er så flettet ind i hinanden, at de bør ses i et dialektisk perspektiv. Derfor har vi behov for en samlet vejledning ind i dette felt. Hvordan tænker I, at læringskonsulenterne kan støtte jer i jeres udviklingsprojekt? Hvilke ressourcer vil I afsætte til udviklingsprojektet? Herudover ser vi, at læringskonsulenterne kan støtte projektet bl.a. ved: Vejledning af skoleledelser og Skoleafdelingen om forandringsledelse og læringsledelse. Vejledning i og metoder til, hvordan der i højere grad ledelsesmæssigt kan arbejdes målstyret og vidensbaseret med henblik på at styrke alle elevers læring, herunder elever med særlige behov samt tosprogede elever. Vejledning i og sparring til, hvordan kommunen i højere grad kan arbejde systematisk og databaseret med kvalitetsudvikling. Bidrag til udarbejdelse, anvendelse og udbredelse af målstyret undervisning. Facilitering og afholdelse af oplæg m.v. i faglige netværk og partnerskaber om, hvad der virker i forhold til at skabe gode faglige resultater ved at understøtte en række ændringer i folkeskolens praksis. Vi er opmærksomme på, at vi i projektets kvalificeringsfase i samarbejde med læringskonsulenterne skal blive skarpere på den gode proces, hvad vi kan forvente at nå det første år, og hvad der skal udvikles ad åre. Central ledelsesmæssig bevågenhed og prioritering af projektet ved at der nedsættes en projektorganisation forankret i Skoleafdelingen med sektionsleder Charlotte Ørbæk Langballe som projektejer. 8
9 Der tilknyttes 3 konsulenter fra Skoleafdelingen, hvoraf én er tovholder. Er eller bliver ansøgningen, herunder udviklingsprojektet, behandlet i: - Politisk udvalg? Ja, Børne- og Ungeudvalget - MED-udvalg? Ved orientering. - Skolebestyrelsen? De deltagende skolers skolebestyrelser inddrages. Desuden drøftes arbejdet med udviklingen af kvalitetsrapporten i Dialogforum for skoleområdet (med det politiske udvalg) - Andre fora? Behandles på skoleledermøder. Underskrift (Skolechef eller direktør) Dato Den 11. april 2014 Navn Huno Kjærsgaard Jensen Underskrift 9
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereFolkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk
Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune
Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...
Læs mereAftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereFMKs fire ledelseværdier
Ledelsesgrundlag for Horne og Svanninge skoler 2015 Ledelsesgrundlaget på Horne og Svanninge skole tager afsæt i Faaborg-Midtfyn Kommunes ledelsesværdier. FMKs fire ledelseværdier Vi tager lederskabet
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mere1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Evaluerings- og følgeforskningsprogram
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40
Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 10-11-2015
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereFolkeskolereformen. Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed
Folkeskolereformen Indhold og intentioner Fra reform til virkelighed Målet med den kommende time At få indsigt i reformens indhold og intentioner At få indblik i de nye forenklede fællesmål At blive klædt
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereUdviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud
Udviklingskontrakt 2016 for Hørning Dagtilbud 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs mereKvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014
Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereKompetenceudvikling for ledere og medarbejdere i Skoleforvaltningen
Click here to enter text. Kkompetencedækning i forbindelse med folkeskolereformen Til Kopi til Fra Skoleudvalget Indtast Kopi til Temagruppen vedrørende kompetenceudvikling 28. april 2014 Init.: kd Sagsnr./Dok.nr.
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereA.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015
Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over
Læs mereArbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.
Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereUngdomsskolens udviklingskontrakt 2015
Ungdomsskolens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereFolkeskolereform 2014. Åben Skole
Folkeskolereform 2014 Åben Skole Tre nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Alle skal blive dygtigere ikke lige dygtige. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereArbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram
Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte
Læs mereDisposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?
Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereKvalitetsrapport. Skolerne i Odense Kommune. Skoleåret 2014/2015
Kvalitetsrapport Skolerne i Odense Kommune Skoleåret 2014/2015 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indledning... 3 Sammenfattende helhedsvurdering... 4 Handlingsplaner... 6 Sammen om kvalitet... 10 Sådan måler
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereAnsøgning A. P. Møller Fonden.
Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereVision for folkeskolerne i Aalborg
Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereSkolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereKvalitetsrapport 2014/2015. Tårnby Kommune Kastrupgårdsskolen Blåklokkevej 1 2770 Kastrup
Kvalitetsrapport 2014/2015 Tårnby Kommune Kastrupgårdsskolen Blåklokkevej 1 2770 Kastrup Christian Bruun-Andersen Tlf.nr. 4258 2710 e-mail: cbr.kg.bk@taarnby.dk Nærmere oplysninger om skolens åbningstider,
Læs mereHandleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.
Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereMål og Midler Ungdomsskoler
Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mere