AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL. Klinisk Mikrobiologi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL. Klinisk Mikrobiologi"

Transkript

1 AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Klinisk Mikrobiologi Årsrapport

2 Årsrapport Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital 1. udgave 2015 Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital Forsidebillede: Hanne Marie Simonsen. Tryk: Dafolo Layout: Philippe Petitjean Foto & illustrationer: Lasse Høj Nielsen Philippe Petitjean, Foto AV, Aalborg Universitetshospital ISBN: Udgiver: Klinisk Mikrobiologisk Speciale Aalborg Universitetshospital Hobrovej 18-22, Postboks Aalborg Tel: Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden udgiverens skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

3 Klinisk Mikrobiologi Årsrapport AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL 2015

4 4 Indholdsfortegnelse Forord... 7 Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital... 9 Lidt historie om specialets lokaliteter... 9 KM S interne organisering Klinisk Mikrobiologi specialet Infektionshygiejnen Kvalitetsarbejde Akkrediteringsgruppen Kvalitetshåndbogen Validering Tavlenyt Lean projekt Patientsikkerhed Fokus områder 2013 i Patientsikkerhedsarbejdet Fokus områder 2014 i Patientsikkerhedsarbejdet Arbejdsmiljø Organisering Arbejdsmiljøarbejde i Klinisk Mikrobiologisk speciale IT Q-Pulse Laboratoriet Produktion Bakteriologi Tarmbakteriologien maskinel udsåning Bloddyrkning Serologi Chlamydia trachomatis og Neisseria gonorrhoeae Molekylærbiologi Multiplex PCR for verocytotoksinproducerende E. coli i fæces Hud-, hår- og neglesvamp Sekretariatet Forskning Personale med primær forskningsansættelse Andet personale med ph.d. grad Generelt om forskning Forskningsstatistik Ph.d. projekter Præsentation af ét af ph.d. projekterne Projekter for universitetsstuderende Antimikrobiel effekt af fedtsyre-estere Biofilmdannelse i forbindelse med pacemakerinfektioner... 55

5 5 Den kliniske betydning af det positive bloddyrkningssvar Publikationer Klinisk Mikrobiologi Artikler Ph.d. afhandling Rapport Proceedings Posters og foredrag Anden forskningskvalificering Uddannelse og kompetenceudvikling Læger Lægesekretærer Bioanalytikere Hygiejnesygeplejerske uddannelsen Diplom- og Masteruddannelser Kandidatuddannelse i medicin ved Aalborg Universitet Almen praksis Samarbejde Praksiskonsulentordningen MIKAP Kurser MIKAP samarbejde på landsplan Infektionshygiejnen Indledning Genbehandling af steriliserbart medicinsk udstyr Fleksible endoskoper Ebolaberedskab Ny- og ombygning Overvågning af sygehuserhvervede infektioner Håndhygiejnekampagnen Pilotprojekt om vurdering af rengøring Nudgingprojekt Patientsikkert sygehus Primærområdet Overvågning af multiresistente mikroorganismer MRSA Forekomst af VRE, ESBL, CPO, Clostridium difficile med binært toxin Øvrige samarbejdsrelationer... 87

6

7 7 Forord Årsrapport Klinisk Mikrobiologisk Afdeling har skiftet navn til Klinisk Mikrobiologi og hører til Klinik Diagnostik sammen med de øvrige diagnostiske specialer på Aalborg Universitetshospital. Navneskiftet er en mindre del i en stor omorganisering af den ledelsesmæssige struktur i Region Nordjyllands hospitalsvæsen. Omstillingen kaldtes FLO eller Fremtidig Ledelsesmæssig Organisering, mens processen kørte. Fremadrettet står FLO for Forløbsbaseret Ledelsesmæssig Organisering. I den nye organisation refererer den ledende overlæge til klinikchefen for Klinik Diagnostik, og de afsnitsledende bioanalytikere (tidligere afdelingsbioanalytikere) refererer til viceklinikchefen for HR-relationer i Klinik Diagnostik. Omstillingen har betydet, at der ikke længere er en stilling som ledende lægesekretær, og sekretærstaben ledes af en afsnitsledende bioanalytiker. I forbindelse med FLO og en stor indsats for patientinventering har sengeafsnittene tiltagende behov for hurtig og præcis diagnostik, således at sengene kan benyttes optimalt. Dette gælder også behovet for isolationsforanstaltninger. Klinisk Mikrobiologi har derfor omlagt en række analyser til hurtigere molekylærbiologiske metoder. Svartiden er i nogle tilfælde afkortet med flere dage. I 2013 blev der igangsat et omfattende arbejde med klargøring til ISO-akkreditering efter ISO-15189:2013. Specialet er akkrediteret efter DDKM og stiler nu også mod en ISO-akkreditering. Der er udarbejdet en Kvalitetshåndbog med beskrivelse af alle organisatoriske og administrative krav, og der er opsat et dokumentstyringssystem i kvalitetsstyringsprogrammet Q-pulse (Gael Academy, Scotland). Systemet indeholder tillige moduler for kompetencestyring, leverandør- og udstyrskontakter, utilsigtede hændelser samt auditeringer. Specialet er i gang med omfattende verificering/validering af afdelingens analyser. Arbejdet er ledelsesforankret og styres af en gruppe af kvalitetsmedarbejdere og overlæger. En række medarbejdere deltager i verificerings- og valideringsarbejdet inden for deres respektive specialistområder. Klinisk Mikrobiologi skal efter planerne flytte til det nye universitetshospital i Der har derfor været stor aktivitet med deltagelse i arbejdsgrupper i Kvalitetsfondsprojektet med udarbejdelse af materiale til dispositionsarbejde og rumdisponering. Infektionshygiejnen har i den forbindelse haft store udfordringer, idet hygiejnesygeplejerskerne har ydet assistance i forbindelse med de mange specialespecifikke arbejdsgrupper. Marts 2015 Tove Ejlertsen Jensen Ledende overlæge

8 8 Kontaktinfo KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING Sønder skovvej Mølleparkvej FR. Obels Vej Ørstedsvej Hobrovej Mølleparkvej Postadresse Aalborg Universitetshospital Klinisk Mikrobiologi Klinik Diagnostik Hobrovej 18 22, Postboks Aalborg Telefon (hverdage mellem 8:00 og 15:00) Telefax

9 9 Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital Lidt historie om specialets lokaliteter Klinisk Mikrobiologi Klinisk Mikrobiologi (KM) er en funktionsbærende enhed for hele Region Nordjylland. Klinisk Mikrobiologi var fra 1966 og indtil 1987 regionalafdeling under Statens Serum Institut i København. Fra 1987 overgik KM til at være amtskommunal og siden regional som Klinisk Mikrobiologi (KM), Aalborg Universitetshospital. Afdelingen var fra 1967 placeret på matriklen Mølleparkvej 8A i den stadigt eksisterende gule murstensbygning (bygn. 17) og en nu nedrevet barak. I 2011 startede et nyt kapitel for afdelingen ved indflytning i renoverede lokaler på 5., 6. og 7. etage i det Psykiatriske Højhus, Mølleparkvej nr. 10 (gule prikker på kortet).

10 10 Klinisk Mikrobiologi s interne organisering Klinisk Mikrobiologi er opdelt i to hovedafsnit, Klinisk Mikrobiologi og I nfektionshygiejnen. Specialeledelsen er ledende overlæge Tove Ejlertsen Jensen. Der er knyttet et klinisk professorat til specialet som varetages af Henrik Carl Schønheyder. Klinisk Mikrobiologi Klinisk Mikrobiologi (KM) har 3 afsnitsledende bioanalytikere, hvoraf den ene har koordinerende funktioner. De afsnitsledende bioanalytikerne leder 3 funktionsområder med bakteriologi og resistensbestemmelse, parasitologi, mykologi, molekylærbiologi og serologi. Lægerne i KM deltager i den daglige drift med supervision af laboratoriet samt rådgivning af regionens læger i Almen Praksis og på sygehusene vedrørende diagnostik og behandling af infektionssygdomme. Læger varetager 24-timers vagtfunktion med rådighedsvagt fra bolig. Undersøgelsesprogram: oplysninger om analyseprogram findes i Region Nordjyllands laboratorievejledning - elektronisk udgave, se på

11 11 Infektionshygiejnen Infektionshygiejnen (IH) ledes af den specialeansvarlige hygiejneoverlæge. IH har regionsfunktion for sygehusene, regionens specialsektor, Psykiatrien og regionens døgn- og daginstitutioner. I enkelte tilfælde ydes også råd og vejledning inden for primærsektoren. Hygiejnesygeplejerskerne har organiseret sig i teams til varetagelse af opgaverne inden for de forskellige områder. IH s opgave er at forebygge opståen og spredning af infektioner inden for regionens sundhedsvæsen, og det sker gennem udarbejdelse af fælles retningslinjer, undervisning og rådgivning, auditering samt vejledning i praktiske spørgsmål i relation til smitteudbrud. Klinisk Mikrobiologi Klinisk professorat Aalborg Universitetshospital har fra 2013 været knyttet til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet. Foruden et klinisk professorat er der fast til knyttet 0,5 forskningsbioanalytiker og 1 klinisk assistentstilling; dertil kommer eksternt finansierede medarbejdere. Normering Normering Læger 12,5 Bioanalytiker 48 Sekretærer 8 Molekylærbiologer 3 Hygiejnesygeplersker 10

12

13 Kvalitetsarbejde

14 14 Akkrediteringsgruppen David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Irene Harder Tarpgaard, molekylærbiolog Erica Bracher Jørgensen, bioanalytiker Ditte Helene Lundsted, kvalitetsmedarbejder I 2014 er kvalitetsarbejdet med Den Danske Kvalitets Model (DDKM) og med ISO15189:2013 blevet samlet således, at der er etableret en gruppe i specialet, der varetager det daglige arbejde med området. Gruppen refererer direkte til kvalitetsudvalget i Klinisk Mikrobiologi og kaldes Akkrediteringsgruppen. Udvalgte emner som gruppen har arbejdet med i 2014 er: Kvalitetshåndbogen I 2014 er 1. udgave af kvalitetshåndbogen gjort færdig og lagt ud til alle medarbejdere. Kvalitetshåndbogen beskriver hele KM s opbygning, og den er fra starten tænkt at skulle finde praktisk anvendelse som brugermanual for alle, herunder både nye og gamle medarbejdere. Kvalitetshåndbogen er samtidigt et krav i forbindelse med akkreditering. Validering I ISO15189:2013 er der omfattende krav til validering og verificering af anvendte undersøgelsesmetoder. Der har ikke været nogen stærk tradition for systematik indenfor dette område i Klinisk Mikrobiologi i Danmark, og derfor er denne opgave ny for KM. Der er i 2014 arbejdet fokuseret med valideringsrapporter for flere analyser, og dette arbejde tiltager i Valideringsarbejdet udføres af bioanalytikere med specialistfunktion i tæt samarbejde med specialets afsnitsledende bioanalytikere og speciallæger. Tavlenyt Akkrediteringsgruppen har i 2014 sat fokus på formidling af kvalitetsdata til KM s personale. Kvalitetstavlen bruges nu fast i KM, og der arbejdes med at få omsat de fleste visninger til seriediagramform, således at de er genkendelige og let forståelige. Eksempler på data der præsenteres er

15 15 information om eksterne kvalitetsprøver, kvalitetsindikatorer, overvågning af svartider samt orienteringer om apparaturnedbrud. Eksempel på standardiseret seriediagram med kvalitetsindikator til præsentation for personalet i Klinisk Mikrobiologi. Indikator - korrigerede svar / prøvetal (%) Kvalitetsarbejde 0,14% 0,12% 0,10% 0,08% 0,06% Korrigerede svar % Mål (øvre grænse) Median 0,04% 0,02% 0,00%

16 100% 16 LEAN PROJEKT David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Freddy Iversen, bioanalytiker Siden 2012, hvor LEAN-projektet med afgivelse af hurtige bloddyrkningsvar blev iværksat, har området været løbende monitoreret for målopfyldelse. Målet er, at der for mere end 90% af nye positive bloddyrkningsvar skal være afgivet telefonisk svarafgivelse inden kl I gennemførelsen af LEAN-projektet har det været vigtigt, at projektet ikke har taget fokus fra det øvrige laboratoriearbejde, herunder specielt den øvrige bakteriologi. Dette kan være svært at måle entydigt på, idet mange forskellige forhold og tiltag spiller ind. En 90% 80% opgørelse, der viser klokkeslæt for endelig svarafgivelse for alle bakteriologiske prøver, indikerer dog, at der overordnet ikke er sket en negativ udvikling for den øvrige bakteriologi efter LEAN-projektet. Diagrammet viser samtidigt andre væsentlige interventioner over tid og deres mulige indvirkning på tidspunktet for endelig svarafgivelse. Eksempel: I maj 2008 havde KM inden kl slutsvaret 55% af dagsproduktionen af bakteriologiske prøver. I maj 2014 havde KM inden kl slutsvaret 64% af dagsproduktionen. Prøvetallet for de bakteriologiske prøver er samtidigt steget lineært ca. 6.5% per år. Kl. > % % 50% 40% 30% 20% Papirløst Laboratorie Visitator funktion Fleksible mødetid MALDI-TOF-MS LEAN bloddyrkninger % <8 0% Maj 2008 Maj 2009 Maj 2010 Maj 2011 Maj 2012 Maj 2013 Maj 2014 Klokkeslæt for endelig svarafgivelse i løbet af dagen for bakteriologiske prøver. Opgjort for maj måned i perioden og med angivelse af interventioner i perioden Patientsikkerhed i Klinisk Mikrobiologisk speciale David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Lone Klitgaard Person, afsnitsledende bioanalytiker Klinisk mikrobiologi har udpeget 2 patientsikkerhedsnøglepersoner (PS nøglepersoner), som sammen med en tværfaglig patientsikkerhedsgruppe foretager sagsbehandling af de indkomne hændelser. Er der tale om en hændelse, der kan kategoriseres som alvorlig, foretages en dybdegående retrospektiv analyse, eksempelvis en kerneårsagsanalyse.

17 17 Personalet er efterhånden blevet rigtigt fortroligt med at foretage indrapporteringen DPSD2, og der bliver rapporteret til andre specialer samt Almen Praksis. Der er kommet tilbagemeldinger fra andre specialer omkring behandlingen af indmeldte utilsigtede hændelser (UTH), hvilket giver god mening for personalet, som derved ser, at der bliver taget hånd om patientsikkerheden og arbejdet med de utilsigtede hændelser, som de melder ind. År Indberettede utilsigtede hændelser Kvalitetsarbejde Fokus områder 2013 i Patientsikkerhedsarbejdet Der er fokuseret på fejlindtastninger ved bl.a. afgivelse af dyrkningssvar for uriner. Der er udarbejdet en handleplan og indført to nye tiltag Kontrolscanning af petriskålen før slutsvar Indførelse af ekstra IT kontrol tast før slutsvar Handleplanen er overvåget ved udtræk af data på antal korrigerede svar pr. måned. Tiltagene har haft synlig effekt. I 2012 var 20% af de indmeldte UTH relateret til fejlbesvarelser i urindyrkningslaboratoriet. I 2013 er dette faldet til én fejlbesvarelse i urindyrkningslaboratoriet. De resterende fejlbesvarelser i de øvrige dyrkningslaboratorier udgør i alt ca. 11% af indmeldte UTH. I oktober måned 2013 blev kontrolscanning indført i samtlige aflæsningslaboratorier. Der er også fokuseret på maskinelle fejl ved elektronisk overførelse af invalide svar til det elektroniske laboratoriesystem. Denne type fejl har givet

18 18 anledning til to indberetninger af UTH. Problematikken er løst ved, at to firmaer har samarbejdet om at udvikle en IT funktionalitet, således at de invalide data bliver sendt med en advarsel. Fokusområder 2014 i Patientsikkerhedsarbejdet Der er fokuseret på præanalytiske problemstillinger omkring fejlrekvirering, forkert prøvebeholder mm. Der er foretaget en registrering af fejl ved indsendte prøver i februar 2014, og denne måling er gentaget i september/oktober Registreringen i februar 2014 viste, at mange fejl skyldes a) manglende afkrydsning på rekvisition b) forkert anvendt prøvebeholder/transportmedie til Klamydia/Gonokok forsendelse. Handleplan: Fejl ved rekvirering og modtagelse af prøver i KM A)Klinisk Mikrobiologi har startet implementering af elektronisk rekvisition fra alle regionens hospitaler medio 2014 og derfor er der forventning om, at manglende afkrydsning på rekvisitionen vil blive minimeret. B)Forkert prøvebeholder er fulgt op med at, der er sendt brev ud til rekvirenten samt telefonisk kontakt. Opfølgende registreringer i efteråret afspejlede et væsentlig fald i manglende afkrydsning og et mindre fald i forkerte prøvebeholdere, og tiltagene vurderes derfor umiddelbart at have haft en effekt. Imidlertid har implementeringen af elektronisk rekvisition medført et andet problem med uoverensstemmelse imellem afkrydsning i den elektroniske bestilling og anamnesen, som er indskrevet i bestillingen. Dette bliver et fokuspunkt i Fejlrekvirering af prøver sendt til KM februar 2014 Antal Ved ikke Papirrekvisitioner Elektroniske rekvisitioner 5 0 Registrering af fejlrekvirerede prøver i februar Totalt modtaget19576 prøver.

19 Fejlrekvirering af prøver sendt til KM oktober 2014 Papirrekvisitioner E-rekvisitioner Kvalitetsarbejde Registrering af fejlrekvirerede prøver i oktober Totalt modtagne antal prøver:

20

21 Arbejdsmiljø

22 22 Arbejdsmiljøarbejde i Klinisk Mikrobiologisk speciale Organisering Specialet har gennemgået en ledelsesmæssig omorganisering, og i den forbindelse har vi ligeledes ændret arbejdsmiljøorganisering, idet Infektionshygiejnen har fået sin egen arbejdsmiljøgruppe fra januar Arbejdsmiljøansvarlig: Tove Ejlertsen Jensen Ledende overlæge Arbejdsmiljøgruppe i Klinisk Mikrobiologi (KM): Lise Nielsen, bioanalytiker/arbejdsmiljørepræsentant Lone Klitgaard Person, afsnitsledende bioanalytiker Arbejdsmiljøgruppe i Infektionshygiejnen (IH): Henrik Stengaard-Olesen, hygiejnesygeplejerske/ arbejdsmiljørepræsentant Tove Ejlertsen Jensen, ledende overlæge Fokuspunkterne for arbejdsmiljøarbejdet i : Job og krop kampagne personalet er blevet undervist i materiale fra denne landsdækkende kampagne og specialet har deltaget bl.a. i hospitalets interne konkurrence Kroppen på toppen og fik her en flot placering. Konkurrencen har medført, at mange stadig tager trappen i stedet for elevatoren. Det skal bemærkes, at specialet befinder sig på 5., 6., og 7. etage. Som led i arbejdet med job og Krop har der desuden været deltagelse i DHL stafetten i både 2013 og Nonverbal kommunikation trivselsmåling 2012 udløste en temadag med fokus på non verbal kommunikation. Vi havde besøg af skuespiller Martin Schwab, som holdt et oplæg om kropssprog, attituder, kommunikation og forskellighed. Implementering af Kemikaliedatabasen Chess, som erstattede Retox databasen. Ergonomi - I Infektionshygiejnen har der været sat fokus på indretning af kontorarbejdspladser og nødvendigheden af skærmbriller, mens der i Klinisk Mikrobiologi har været arbejdet med indretning/arbejdsprocedure for aflæsningsfunktionerne. Derudover har vi arbejdet med at få optimeret processerne i forbindelse med afpipettering i PCR laboratoriet. Vi har bl.a. afprøvet en del pipetter samt rør i den forbindelse. Arbejdsmiljøgrupperne har deltaget i diverse projektgrupper i forbindelse med tegning og indretning af det nye Universitetshospital, som forventes at være færdigt i Desuden har arbejdsmiljøgrupperne arbejdet med handleplaner i forbindelse med medarbejdertilfredshedsundersøgelsen 2013 (MTU 2013), og det har udløst følgende handleplaner: KM: Samarbejde på tværs, arbejdsmoral, tillid samt hvordan vi undgår mobning Arbejdsgruppen erfarede ved deltagelse i temadage omkring mobning, at man kan arbejde med dette emne bl.a. ved at blive bedre til at håndtere små konflikter. Der blev derfor arrangeret en temadag om konflikthåndtering i samarbejde med Afsnittet for Arbejdsmiljø og Trivsel, Aalborg Universitetshospital. IH: Tilknytning I forbindelse med emnet tilknytning, blev der arbejdet med det spændingsforhold, der kan opstå, når man arbejder regionalt, men er ansat i KM og er placeret på Aalborg Universitetshospital.

23 23 Arbejdsmiljø

24

25 IT

26 26 IT IT-arbejdet i Klinisk Mikrobiologi er organiseret med en IT-gruppe, som varetager håndteringen af større IT-problematikker, udvikling af IT-arbejdspladsen for alle medarbejdere samt udviklingen af laboratorieinformationssystemet wwlab i samarbejde med systemleverandøren Autonik. Den daglige IT- drift varetages af IT-bioanalytiker Freddy Iversen og IT-sekretær Heine Skudstrup Haals. IT-gruppens medlemmer: Lone Klitgaard Person (formand), afsnitsledende bioanalytiker Kirsten Paulsen, afsnitsledende bioanalytiker Freddy Iversen, IT-bioanalytiker Heine Skudstrup Haals, IT-sekretær Henrik Carl Schønheyder, professor, overlæge Gruppens medlemmer har i perioden deltaget regelmæssigt i møder, som vedrører forskellige sider af IT: ERFA møder for ADBakt brugere i Danmark, WebReq brugermøde, MDS-kode gruppemøder samt nationale møder omkring udviklingen af de nationale databaser MiBa og HAI- BA. Der er holdt et enkelt Autonik brugermøde i perioden. IT-gruppen har også været repræsenteret ved et enkelt møde om anvendelse af nationale koder arrangeret af Sektor for National Sundheds- IT, Statens Serum Institut. Som konsekvens af navnskiftet til Aalborg Universitetshospital og løbende organisatoriske ændringer, blev alle rekvirentkoder tilpasset pr. 1. januar Implementering af elektronisk rekvisition på alle regionens sygehuse har været en af de store udfordringer i perioden Processen startede i 2013 med, at det lykkedes at få Klinisk Biokemisk laboratorieinformationssystem Labka til at videresende rekvisitioner på blodprøver og bloddyrkninger til wwlab. I efteråret 2014 tog Klinisk Mikrobiologi det næste skridt og startede implementeringen af elektronisk rekvisition (e-rekv.) af alle øvrige mikrobiologiske prøver. Rekvireringen foretages via Clinical Suite, hvor det er muligt for rekvirenten at launche direkte over i KMA websvar/ rekv. Implementeringen af e-rekv. har både betydet forbedring af arbejdsmiljøet og øget patientsikkerheden. Implementeringen på hospitalsafdelingerne har Klinisk Mikrobiologi selv stået for, og bioanalytiker Jannie Mosbæk Pedersen og sekretær Susanne Wrona Kjeldsen har haft som særlig opgave at varetage undervisningen på alle hospitalerne i regionen. Processen forventes afsluttet ultimo I foråret 2013 blev laboratorieinformationssystemet opgraderet til wwlab, hvilket indebærer at alle brugergrænseflader nu er webbaserede. I forbindelse med opgraderingen blev alt personale oplært i nye procedurer og funktionaliteter. Opgraderingen sikrer fremtidig vedligeholdelse af systemet og giver bedre mulighed for løbende udvikling. Der er nu bl.a. særskilte udviklings- og testmiljøer i wwlab.

27 27 Q-Pulse Specialet Klinisk Mikrobiologi (KM) er en del af Klinik Diagnostik (KD), og alle de diagnostiske laboratoriespecialer i Klinikken arbejder med et nyt kvalitetsstyringssystem kaldet Q-Pulse. Q-Pulse er et kvalitetsstyringssystem, som kan opfylde kravene fra ISO-akkreditering og GMP. Klinisk Mikrobiologi arbejder frem mod en ISO-akkreditering i slutningen af 2016 efter ISO 15189:2013 standarden. Q-pulse kan håndtere flere former for kvalitetsstyring (dokumenter, afvigelser, personalekompetencer, leverandører osv.). Systemet er modulopbygget, og derved kan implementeringen foregå i definerede og afgrænsede tempi. På nuværende tidspunkt er dokument- og personalemodulet velimplementeret i Klinisk Mikrobiologi. De blev indført i oktober Det forventes, at implementeringen af leverandør- og udstyrsmodulerne vil ske i foråret Der er dannet en Q-Pulse netværksgruppe på tværs af specialerne i Klinik Diagnostik. Der afholdes møder på skift imellem specialerne, hvor forskellige emner/problemstillinger tages op. På denne måde drager specialerne nytte af hinandens erfaringer. Samarbejdet har endvidere medført en økonomisk fordel, idet specialerne Klinisk Biokemi, Patologi, Nuklearmedicin samt Klinisk Mikrobiologi indtil videre deler de primære og sekundære licenser, som giver adgangen til styringsprogrammet/databaserne i Q-Pulse. Det er muligt at dele disse licenser, så længe antallet er tilstrækkeligt i forhold til behovet. IT

28

29 Laboratoriet

30 30 Laboratoriet Produktion Antallet af prøver stiger fortsat hvert år, og for årene er der sket en generel tilvækst på 10%, fordelt ligeligt på hospitalsprøver og prøver fra praksissektoren Samlet antal prøver per år i KM

31 Fordelingen af rekvisitioner fra praksissektoren og regionens hospitaler ses i nedenstående figur. 53% af specialets produktion rekvireres fortsat fra praksissektoren, og 31% rekvireres af Aalborg Universitetshospital. Dette betyder, at stigningen i løbet af de sidste 2 år er sket ligeligt på hospitalerne og i primærsektoren. Laboratoriet aksis 3% Sygehus Thy-Mors Aalborg Universitetshospital Sygehus Vendsyssel Sygehus Himmerland Psykiatrien Nordjylland Eksterne + diverse Praksis Fordeling af rekvirenter i 2014 Fordeling af rekvirenter i 2014 Sygehus Thy-Mors 4% Sygehus Thy-Mors 4% Praksis 53% Aalborg Universitetshospital Aalborg 31% Universitetshospital 31% Sygehus Thy-Mors Aalborg Universitetsh Syg Sygehus Vendsyssel Aalb Sygehus Himmerland Syg Psykiatrien Nordjyllan Syg Eksterne + diverse Psyk Praksis Eks Prak ksterne + diverse Psykiatrien 1% Eksterne Nordjylland + diverse 1% 0% Sygehus Vendsyssel 9% Sygehus Vendsyssel 9% Sygehus Himmerland 2% Psykiatrien Sygehus Himmerland Nordjylland 2% 0%

32 32 Bakteriologi I 2014 modtog KM ca prøver til bakteriologiske undersøgelser og resistensbestemmelser. Antal prøver Bakteriologi - Sygehuse B: Bloddyrkninger E: Ekspektorater, BAL, BL F: Tarmpatogene bakterier IV: Intravenøs kateterspids B E F IV M O P S SV U UD VÆ M: Miljøprøver O: Overvågnings prøver P: Podninger S: Spinalvæske, liquor U: Urinprøver UD: Udvidet dyrkninger VÆ: Væsker fra ex. pleura Antal prøver Bakteriologi - Primær sektor FP O PL PU FP: Tarmpatogene bakterier O: MRSA podninger PL: Podninger PU: Uriner

33 33 Urinundersøgelserne stiger også hvert år både fra hospitalerne og fra praksissektoren. Vedrørende bloddyrkninger, se særskilt afsnit. Klinisk Mikrobiologi fik den første udsåningsmaskine (WASP) i 2012, og allerede i 2013 fik KM bevilliget endnu en maskine. Herved blev det muligt, at omlægge en stor del af den manuelle udsåning til maskine. Omlægningen betød skift af transportmedium fra kulpodepind i Stuarts medium til eswab. Skiftet blev foretaget 1. december 2012 i primærsektoren og 1. april 2014 på hospitalerne. På årsbasis vil de to maskiner skulle udså ca urinprøver, podninger og fæcesprøver. Laboratoriet

34 34 Tarmbakteriologien maskinel udsåning Klinisk Mikrobiologi (KM) har medio 2014 implementeret nyt prøvetagningsrør (FecalSwab), som anvendes ved indsendelse af fæces til undersøgelse for tarmpatogene bakterier. Dyrkning af fæcesprøver er en meget personalekrævende procedure med mange ensidige og gentagne bevægelser. Med henblik på at få optimeret processerne og sikre arbejdsmiljøet fik KM i 2014 mulighed for at indkøbe endnu en udsåningsmaskine. Omlægningen til maskinel dyrkning krævede skift af prøvetagningsrør, så i foråret 2014 blev det nye Fecalswab-rør fra Copan verificeret med hjælp fra et hold M-11 bioanalytikerstuderende, som udførte dette som et projekt. Fordelene er mange: Ergonomisk set er arbejdsmiljøet blevet forbedret for bioanalytikere, som ikke længere skal sidde en hel arbejdsdag ved en LAFbænk for at dyrke prøver. Derudover er processen optimeret, idet det er nemmere at sende og håndtere mindre rør, både for rekvirenten og for KM. Det nye rør har ligeledes betydet en nemmere prøvetagningsproces, idet det nye rør er forsynet med en podepind til prøvetagning af fæces. Sidst men ikke mindst har vi opnået en kvalitetsforbedring, da udsåningen er mere ensartet og derfor nemmere at aflæse, og transportmediet i Fecal- Swaben forbedrer bakterieoverlevelsen ved forsendelse. Sidstnævnte har betydet, at det anbefalede antal prøver til undersøgelse fra hver patient er reduceret fra 3 prøver til 2 prøver. Ændringen afspejles i et fald i antallet af prøver til undersøgelse for tarmpatogene bakterier: Bloddyrkning I dette afsnit trækkes en linje tilbage til 2012 for at tydeliggøre markante udviklingstendenser. Bloddyrkningssystemet BacT/Alert (biomérieux) er anvendt i hele 3-års perioden. I første halvdel af 2014 blev aerobe flasker med aktivt kul ( FA ) erstattet med flasker indeholdende resin (ionbytter) ( FA Plus ). Den pædiatriske flaske blev ændret i samme forbindelse ( PF Plus ). Desværre skete skiftet af flasker ikke uden problemer, idet bio- Mérieux havde vanskeligheder med produktion og lagerstyring. De ustabile leverancer af flasker var en belastning for Klinisk Biokemisk bioanalytikere, og vi er taknemmelige for den tålmodighed, som blev udvist i denne situation. I Region Nordjylland består en bloddyrkning af et sæt på 3 flasker (2 aërobe og 1 anaërob flaske). Derved sikres et blodprøvevolumen på ca. 30 ml, som anses for det optimale. Kun ved mistanke om vedvarende (kontinuerlig) bakteriæmi er det nødvendigt at gentage undersøgelsen med kort interval (se Laboratorievejledningen). Den pædiatriske flaske anvendes hos børn mindre end 6 år. Antallet af bloddyrkninger steg med 9,5% fra 2012 til 2013, men var stationært fra 2013 til 2014 (Tabel 1). År Antal prøver til undersøgelse for tarmpatogene bakterier

35 35 Tabel 1. Tabellen viser antal bloddyrkninger ( sæt ) og antal undersøgte patienter i perioden Antal patienter bloddyrket Antal bloddyrkninger Forurenede bloddyrkninger (1,3%) 287 (1,2%) 320 (1,3%) Laboratoriet 1 NB: Et fund, der vurderes som forurening, ændrer ikke en bloddyrknings status til positiv og indgår derfor ikke i den følgende statistik.

36 Antal bloddyrkninger Aalborg AH Hjørring Thy-Mors Hobro Dronninglund Farsø Frederikshavn Andre Figuren viser antal bloddyrkninger per sygehusgeografi. Det tegner sig tydeligt, at de kliniske aktiviteter koncentreres på Aalborg Universitetshospital, Sygehus Vendsyssel Hjørring og Sygehus Thy-Mors. Andre rekvirenter inkluderer bl.a. psykiatri og almen praksis og tæller under 30 bloddyrkninger per år. Bloddyrkningsfund Antallet af patienter med positiv bloddyrkning er steget markant i de seneste 3 år: 12% i forhold til 2012 og 9% i forhold til Tabel 2. Positive fund belyst ved antallet af patienter, bloddyrkninger og mikroorganismer Antal patienter Antal positive bloddyrkninger 1656 (7,6%) 1675 (7,0%) 1907 (8,0%) Antal mikrobielle fund Antal forskellige fund (diversitet) Gentagen fund i samme kalenderår tællerenkeltvis.

37 37 Stigningen fra 2012 til 2013 kan tilskrives øgningen i antallet af bloddyrkninger, men fra 2013 til 2014 var antallet stagnerede. Skiftet til et resin-holdigt medium (se ovenfor) kan have bidraget til stigningen i 2014 grundet større kapacitet til neutralisering af antibiotika i blodet. Som det fremgår af nedenstående tabel, er de største stigninger sket for non-hæmolytiske streptokokker (~100 % ), S. aureus (~30 % ), enterokokker (~25 % ) og E. coli og Klebsiella, (15-20 % ). Andre Gram-positive bakterier er holdt uden for sammenligningen, fordi deres kliniske betydning kan variere. Tabel 3. Antal positive bloddyrkninger i perioden for de vigtigste mikroorganismer. Laboratoriet S. aureus Koagulase neg. stafylokokker Hæmolytiske streptokokker Non-hæmolytiske streptokokker Pneumokokker Enterokokker Andre aerobe Gram-positive bakterier Escherichia coli Klebsiella arter Andre enterobakterier Pseudomonas aeruginosa Andre aerobe Gramnegative bakterier Anaerobe bakterier Candida albicans Andre Candida species Andre svampe Total De samme ændringer er illustreret i de to følgende grafer, dog baseret på data censureret for gentagne fund inden for samme kalenderår. Af praktiske grunde er E. coli ekskluderet, da tallene falder uden for skalaen ( ):

38 38 Unikke patient per år S. aureus Koagulase neg. stafylokokker Hæmolytiske streptokokker Non-Hæmolytiske streptokokker Pneumokokker Enterokokker Andre aerobe Grampositive bakterier Klebsiella arter Andre enterobakterier Pseudomonas aeruginosa Unikke patient per år Andre aerobe Gramnegative bakterier Anaerobe bakterier Candida albicans Andre Candida species Andre svampe Den stigende diversitet af mikroorganismer afspejler effektiviteten af massespektrometri (MALDI-TOF) som diagnostisk redskab. Alle nye diagnoser bliver evalueret grundigt (herunder ved brug af referencelaboratoriet på Statens Serum Institut).

39 39 Serologi I 2014 modtog KM prøver til antistof-analyse. Påvisning af antistoffer med EIA er stadig en relevant undersøgelse, men grundet udbredelsen af diagnostiske molekylærbiologiske metoder ses der i disse år et skift i diagnostisk procedure til påvisning af den infektiøse agens med PCR i stedet for at vente på den serologiske påvisning af antistofudvikling. Der ses en faldende tendens for det samlede antal prøver i serologien siden Antal prøver Serologi Laboratoriet Prøver i alt Lineær (Prøver i alt) Antal serologiske prøver fordelt henover årene 2010 til Årstal Valget mellem en serologisk undersøgelse kontra en molekylærbiologisk (PCR) afhænger af, hvilken infektion der er tale om, og hvor langt henne i et eventuelt sygdomsforløb patienten er. I nogle tilfælde vil begge undersøgelser kunne understøtte hinanden i en diagnostisk udredning. En screening af en gravid kvindes immunstatus (bestemmelse af antistoffer) ift. rubella (røde hunde) og toxoplasmose (haresyge) er som udgangspunkt en relevant undersøgelse i forbindelse med den første graviditet. Varicella zoster (skoldkopper) er et eksempel på en infektion, hvor de to metoder kan understøtte hinanden. Tilstedeværelse af IgG antistoffer vil indikere, at der er tale om en tidligere infektion eller reaktivering, mens en PCR påvisning af RNA specifikt for Varicella Zoster virus fra vesikelvæske eller en sårpodning vil indikere, at der er tale om en akut infektion. En påvisning af både IgG antistoffer og RNA kan ses ved helvedesild (reaktivering af virus). Følgende analyser i serologien er overgået til molekylærbiologisk metode: Påvisning af Norovirus antigen i fæces med start i uge 29 i 2013 og verocytotoksinproducerende E. coli (VTEC) i uge Legionella antistoffer blev udfaset i marts 2014 grundet en faglig gennemgang af analyserepertoiret. Det er herefter anbefalet, at Legionella diagnosen stilles i den akutte fase ved hjælp af allerede eksisterende PCR-test, dvs. direkte påvisning af bakterien. Disse ændringer har naturligt betydet et samlet fald i prøveantallet for serologien. Der ses dog en svag stigning fra 2013 til 2014 indenfor en del af de resterende analyser.

40 40 ANALYSE Serum Borrelia antistoffer Spinalvæske Borrelia antistoffer Parvovirus B19 antistoffer Herpes simplex virus antistoffer Rubella antistoffer Toxoplasma gondii antistoffer Varicella Zoster antistoffer Legionella antistoffer Chlamydophila pneumoniae antistoffer Mycoplasma pneumoniae antistoffer Epstein Barr virus antistoffer Cytomegalo virus antistoffer Yersinia antistoffer Dengue antistoffer LUT (Legionella antigenpåvisning i urin) PUT (Pneumokok antigenpåvisning i urin) EHEC, toksinpåvisning i fæces Norovirus PRØVER I ALT Chlamydia trachomatis og Neisseria gonorrhoeae September 2013 blev et nyt system taget i brug til molekylærbiologisk detektion (PCR) af Chlamydia trachomatis (CT). Grundet for mange manuelle håndteringer med den tidligere metode, blev der stilet mod et fuldautomatiseret system. Dette er et system, som vha. en kombinationstest også påviser Neisseria gonorrhoeae (NG). Screening for NG af en større befolkningsgruppe har øget antallet af positive NG prøver i Region Nordjylland. En molekylærbiologisk detektion udmærker sig netop ved en større sensitivitet end dyrkning af en podning for NG. Muligheden for molekylærbiologisk detektion har betydet et fald i dyrkninger af podninger for NG. Rekvirenter tilrådes at indsende podninger til resistensbestemmelse fra patienter med PCR-påvist Neisseria gonorrhoeae. Grundet mindre sensitivitet ved dyrkning, empirisk antibiotisk behandling af patienten samt for få indsendelser af opfølgende podninger, foreligger der ikke altid en resistensbestemmelse for de PCR-påviste tilfælde af gonoré.

41 41 Positive N. gonorrhoeae År 2012 År 2013 År 2014 Antal positive v. dyrkning Antal positive v. PCR 29 (fra sep.) 111 Antallet af prøver til undersøgelser for Chlamydia trachomatis i Region Nordjylland har de senere år været faldende med et maksimum i 2009 på knap prøver. Efter 1½ år med det nye system ses der atter en stigning. Nedenstående søjlediagram afspejler antal af PCR undersøgelser for Neisseria gonorrhoeae fra september 2013 og Chlamydia trachomatis. Endvidere er der med den nye metode blevet mulighed for, at kvinder efter forudgående grundig instruktion kan pode sig selv vaginalt til undersøgelse for CT/NG. Laboratoriet Antal Chlamydia trachomatis Region Nordjylland Prøver i alt Mænd urethra Mænd urin Kvinder(U+C+V) Chlamydia trachomatis undersøgelser opdelt i prøvekategorier per år. Statens Seruminstitut (SSI) modtager indberetninger angående Chlamydia trachomatis fund fra alle regioner. På landsplan var positivraten 8,3 % for de analyserede patientprøver i 2013, hvilket er en let stigning ift. til en faldende/stabil tendens siden SSI har endnu ikke opgjort indberetningerne fra alle Regionerne for 2014, men positivraten for Region Nordjylland viser, at der er en fortsat stigning.

42 42

43 43 Positivrate af C. trachomatis på landsplan 16 Procent Årstal Region Nordjylland Hele Danmark Antal positive prøver i procent i Region Nordjylland ift. resten af Danmark for årene 2009 til Laboratoriet Positivraten i Region Nordjylland ligger højere end i resten af landet. Procent 25 Positivrate C. trachomatis Region Nordjylland Årstal Ialt Mænd(U+urin) Kvinder(U+C+V) Antal positive prøver i procent fordelt på prøvekategorier og køn for årene 2009 til 2014

44 44 Molekylærbiologi Det molekylærbiologiske område fortsætter med at vokse efterhånden som flere og flere analyser sættes op på PCR. I efteråret 2013 blev området opnormeret med molekylærbiolog nr. 2 for bl.a. at imødekomme efterspørgslen efter flere PCR-analyser og de stigende krav til kvalitetssikring. Det har betydet, at diarrefremkaldende E.coli nu analyseres på PCR og flere analyser er under udvikling. Der arbejdes hen imod en ISO-akkreditering af hele laboratoriet, hvilket også kræver mange ressourcer indenfor det molekylærbiologiske område, især indenfor validering af egne assays. Tabel 1 illustrerer udviklingen af antal prøver indenfor udvalgte PCR-analyser gennem de sidste 3 år. Prøvetallet har været nogenlunde konstant indenfor de enkelte analyser, hvis vi ser bort fra epidemierne. Det høje antal Mycoplasma analyser i 2012 afspejler således slutningen af den seneste epidemi ). Da luftvejspatogener stadig udgør en stor del af analyseprogrammet, er der en stor årstidsvariationen med højsæson i vinterhalvåret. ANALYSER (PCR) Atypisk pneumoni Enterovirus Herpes simplex virus 1 og Influenza virus A og B Metapneumovirus Mycoplasma pneumoniae Respiratorisk syncytial virus (RSV) Varicella zoster virus (VZV) Total

45 45 Analyseprogrammet er under løbende udvikling, og der anvendes både kommercielle kits og inhouse assays alt efter hvilket agens, der er tale om. Under hensyntagen til forventet prøvevolumen, prævalens, estimeret ressourceforbrug ved egenudvikling og tilgængelige kommercielle kits, udarbejdes en samlet vurdering af, hvilken metode der er bedst egnet. Det samlede antal udførte analyser er støt stigende, da repertoiret hele tiden udvides, senest er Norovirus fuldstændig omlagt til PCR. Anvendelsen af PCR-analyser til luftvejsdiagnostik afspejles i en naturlig årstidsvariation svarende til vinterhalvårets virussæson PCR-analyser januar februar marts april maj juni juli august september oktober november december Laboratoriet Multiplex PCR for verocytotoksinproducerende E. coli i fæces. Diaréfremkaldende E. coli (DEC) inddeles i hovedgrupper på baggrund af det kliniske billede de forårsager og er karakteriseret ved forskellige virulensfaktorer. Mest kendt er formentlig Verocytotoksinproducerende E. coli (VTEC), der har givet ophav til talrige udbrud. VTEC producerer et eller to verocytotoksiner (VT1 og/eller VT2) og forårsager gastroenteritis, ofte med blodig diaré. Den alvorligste komplikation til VTEC er hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Som følge af risiko for alvorlige komplikationer er VTEC, som den eneste DEC individuelt anmeldelsespligtige. I april 2014 ændrede KM analysemetode til påvisning af VTEC i fæces fra enzym immunoassay til In-house Multiplex PCR på DNA oprenset direkte fra fæcesprøver, efterfulgt af kapilær gel-elektroforese. PCR-metoden er indført for at øge sensitiviteten for VTEC, samt for at have mulighed for at påvise andre typer af DEC ud fra tilstedeværelse af virulensgener. Med PCR ses en øget sensitivitet. I perioden april til december 2014 blev 2,6% af undersøgte patienter fundet positive for VTEC. Til sammenligning var andelen under 1% i samme perioder 2012 og 2013.

46 46 Andel af underøgte patienter positive for VTEC (%) Andel af undersøgte patienter fundet VTEC positiv 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 n=1014 n=856 n= År

47 47 Hud-, hår- og neglesvamp Svampelaboratoriet foretager diagnostik af hudog neglesvampinfektioner, inklusiv mikroskopi for Malassezia species samt dyrkning af dermatofytter, non-dermatofytter, skimmelsvampe og Candida species. Der kan bestilles mikroskopi alene eller mikroskopi og dyrkning. Endvidere foretages der identifikation af skimmelsvampe isolater fra øvrige mikrobiologiske prøver inklusiv luftvejssekreter, væsker og væv. Siden etableringen af Svampelaboratoriet i 2008 har prøvetallet været jævnt stigende. I perioden svarede stigningen til 8,9% og til 4,1%. Svampelaboratoriet deltager i et eksternt kvalitetssikringsprogram (UK NEQAS Mycology Identification) med gode resultater. I 2014 er der udført arbejde med optimering af dyrkningsmetode for gær/skimmelsvampe fra ikkesterile områder. Efter en række vækstforsøg blev det konkluderet, at der ved brug af selektive media tilsat bredspektrede antibiotika kan opnås optimal vækst af svampe og hæmning af bakteriel vækst, sammenlignet med selektive medie baseret på lav ph-værdi. Resultaterne er publiceret i: (Mikronyt, udgave 3, februar 2015). Laboratoriet

48 48 Der er desuden arbejdet med identifikation af både dermatofytter og skimmelsvampe ved hjælp af MALDI-TOF, og der er opnået gode resultater. Svampelaboratoriet arbejder nu med opsætning af RT PCR til direkte detektion af dermatofytter i prøverne, således at diagnostikken kan lægges om til PCR-påvisning. Antal prøver 4000 Antal prøver i svampelaboratoriet År Mikroskopi Mikroskopi + dyrkning Sekretariatet Sekretariatet formidler kontakten mellem rekvirenterne og specialet. Vi modtager prøver fra hele Region Nordjylland og samarbejder med bioanalytikergruppen i forhold til udpakning og sortering af prøverne. Prøveregistrering foretages for alle indsendte prøver fra sygehuse, alment praktiserende læger, speciallæger og privatklinikker. Prøver fra praksis- og speciallæger, rekvireres elektronisk via WebReq, mens sygehusene i løbet af 2014 og 2015 har fået undervisning i e-rekvirering. I løbet af 2015 vil vi således modtage størstedelen af vores rekvisitioner elektronisk. Andre sekretariatsopgaver har været skrivning af patientnotater, referater og ad hoc opgaver. Sekretariatet varetager den IT-mæssige vedligeholdelse af specialets dokumentstyringssystemer PRI (Politikker-Retnings-linjer-Instrukser) og Q-Pulse, specialets hjemmeside, laboratorievejledningen, specialets infotavle, samt deltagelse i akkrediteringsprocesser og diverse udvalgsarbejde Sekretariatet har været en del af den ledelsesmæssige omorganisering,. I dag har sekretærerne en afsnitsledende bioanalytiker som nærmeste leder.

49 Laboratoriet 49

50 Bakteriæmi Sepsis Meningitis Campylobacter concisus Mikrobiologiske metoder Antibiotika-resistens β-laktamaser

51 Forskning Clostridium difficile MiBa HAIBA Protese-infektioner Håndhygiejne

52 52 Personale med primær forskningsansættelse Professor, overlæge, dr.med. Henrik C. Schønheyder (50 %) Ph.d. studerende, læge Jesper Smit Ph.d. studerende, cand. scient. Lone Heimann Larsen Forskningsbioanlytiker Lena Mortensen Andet personale med ph.d. grad Ledende overlæge, ph.d. Tove Ejlertsen Jensen Reservelæge, ph.d. Hans Linde Nielsen Reservelæge, ph.d. Kristoffer Koch Reservelæge ph.d. Jette Brommann Kornum Generelt om forskning Den tager udgangspunkt i, at alle specialer har en forpligtelse til forskning, fordi forskning er et vigtigt element i udviklingen af hospitalets kerneydelser. Samtidig er det forskning, som i sidste instans kan sikre hospitalet en position som en central sundhedsvidenskabelig forskningsinstitution nationalt og internationalt. Hertil kommer en forpligtelse til innovation og talentudvikling inden for forskning. I strategien er der sat som mål, at der i 2017 publiceres 700 videnskabelige artikler og 25 ph.d. afhandlinger om året på universitetshospitalet som helhed. I en forsigtig kalkule svarer det for vores afdeling til 20 videnskabelige artikler årligt og en ph.d. afhandling hvert eller hvert andet år. Forskningsstrategien for Aalborg Universitetshospital gælder for perioden og er tilgængelig på: Strategi-og-tal/Forskningsstrategi ( Oversigt over afdelingens publikationer i 2013 og 2014 Forskningsstatistik I 2013 blev der ikke udarbejdet årsrapport for Klinisk Mikrobiologi. Derfor opsummeres antallet af videnskabelige publikationer for både 2013 og 2014 med den inddeling, som benyttet i PURE forskningsdatabasen på Aalborg Universitet. Kategori Type Bidrag til tidsskrifter Artikler Korte artikler (notes o. lign.) 0 1 Oversigter (reviews) 0 1 Ledere (editorials) 1 0 Kommentarer/debat 2 0 Konference abstrakts 1 0 Ph.d. afhandlinger 0 1 Konferencer Posters 28 9 Abstracts 27 8 Artikler i Proceedings 1 1 Rapporter 1 1 I alt Kilde: Akademisk medarbejder Marie E. Pertou, Medicinsk Bibliotek, Forskningens Hus.

53 53 Det store flertal af videnskabelige publikationer er blevet til i samarbejde med andre specialer på Aalborg Universitetshospital og en række forskellige institutioner (alfabetisk rækkefølge): Københavns Universitet, Odense Universitetshospital, Statens Serum Institut, Teknologisk Institut, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Det kan konkluderes, at Klinisk Mikrobiologi og Infektionshygiejnen i 2013 og 2014 har levet op til målsætningen i Forskningsstrategien. Om det bliver tilfældet i 2017, vil i høj grad afhænge af de generelle vilkår for forskningen. Vigtigste interesseområder Infektionsepidemiologi, specielt bakteriæmi, sepsis og neuroinfektioner Campylobacter concisus Antibiotikaresistens, specielt betalaktamaser Metodeudvikling inden for specialets område Ph.d. projekter Følgende projekter er knyttet tæt til Klinisk Mikrobiologi via hovedvejleder eller projektvejleder ansat i afdelingen. Jesper Smit. Staphylococcus aureus bacteremia and diabetes mellitus. Studies of risk and prognosis. Health, Aarhus Universitet (forventes afsluttes 2017). Kristoffer Koch. Socioeconomic status and bacteremia: Risk, prognosis, and treatment. Health, Aarhus Universitet 2014 (ph.d. forsvar fandt sted 1. juli 2014). Karina Frahm Kirk. Campylobacter concisus og inflammatorisk tarmsygdom. Ansat på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital (forventes afsluttes 2016). Lone Heimann Larsen. Detection and characterization of biofilms in relation to surgical implants. Aktuelt ansat ved Center for Microbial Communities, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet (forventes afsluttet 2016). Michael Dalager-Pedersen. Prognosis of adults admitted to medical departments with community-acquired bacteremia. Ansat på Infektionsmedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshospital (ph.d. forsvar fandt sted 20. juni 2014). Præsentation af ét af ph.d. projekterne: Campylobacter concisus og inflammatorisk tarmsygdom Campylobacter concisus forekommer som en del af menneskets naturlige mundhuleflora, men er også blevet sat i forbindelse med forskellige gastrointestinale lidelser som Barrett s øsofagus, langvarig diarré, og kronisk inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Tidligere studier har kunnet påvise bakterien i fæces og biopsier fra tarmslimhinden hos børn og voksne med IBD ved brug PCR teknik, men da den også er påvist hos personer uden tarmsygdom, er den patogene betydning ikke endeligt afklaret. Ved laboratorieforsøg er det tidligere vist, at nogle isolater kan kolonisere og invadere tarmens epitelceller. Studiet har til formål at isolere C. concisus fra patienter med IBD og fra raske personer ved dyrkning fra spyt, biopsier af tarmslimhinden og fæces. Isolaterme vil blive karakteriseret ved fuldgenomsekventering. Det åbner mulighed for at undersøge, om den enkelte person kan være koloniseret med forskellige isolater, og om der er genetiske forskelle på isolater fra patienter med tarmsygdom og fra raske personer. Samlet kan disse resultater belyse, om der evt. er en sammenhæng mellem C. concisus og IBD. Projektet gennemføres i samarbejde med Mave-tarm kirurgisk speciale. Andre ph.d. projekter: Der ydes vejledning og stilles evt. data til rådighed for en række andre ph.d. projekter (alfabetisk): (Rie Glerup (inflammation hos patienter i kronisk hæmodialyse), Per Gundtoft (hofteprotese-relaterede infektioner), Malene Schou Nielsson (bakteriæmi hos intensivpatienter), Sigrún Johannisdottír (herpes zoster epidemiologi), Lasse Lefevre Samson (MultiplexBCT projektet: informatiske aspekter, jf. næste afsnit), Vesal Khalid (biomarkører og proteseinfektioner i hofte eller knæ). Forskning

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Den gode mikrobiologiske rekvirering Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side

Læs mere

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010

Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Indhold Beliggenhed... 1 Henvendelser... 2 Prøvetyper... 3 Rekvirering af prøver, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling... 4 Opbevaring af prøver... 4 Emballering...

Læs mere

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik

Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Indhold Beliggenhed... 1 Henvendelser... 2 Prøvetyper og svartider... 2 Rekvirering af prøver... 3 Opbevaring af prøver... 4 Emballering... 4 Indlevering og

Læs mere

Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3

Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3 Årsrapport 2012 forord forord årsrapport 2012 ÅRSRAPPORT 2012 Aalborg Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Hobrovej 18-22, Postboks 365 9100 Aalborg Tel: 99 32 32 07 E-mail: aalborguh@rn.dk

Læs mere

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER

HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER HYGIEJNE GAMMEL VIN PÅ NYE FLASKER Jette Holt Hygiejnesygeplejerske, cand.pæd.pæd Central enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut jho@ssi.dk INFEKTIONSHYGIEJNE OG SMITTE Smitte sker fx gennem

Læs mere

Referat fra 2. møde vedr. 3-kantsproblematikken

Referat fra 2. møde vedr. 3-kantsproblematikken FynCom MedCom International Rugårdsvej 15, 2. sal DK-5000 Odense C Denmark Phone (+45) 6543 2030 Fax (+45) 6543 2050 MedCom 24.01.07 J.nr.: Vor ref.: IJO Referat fra 2. møde vedr. 3-kantsproblematikken

Læs mere

Produktbeskrivelse - oversigt

Produktbeskrivelse - oversigt Produktbeskrivelse - oversigt Revideret 31-10-2010 1 MIKROBIOLOGISK AFDELINGS DATA SYSTEM MADS er et Laboratorieinformationssystem (LIS) til dataadministration og automatisk, standardiseret besvarelse

Læs mere

MIKAP REGION NORDJYLLAND

MIKAP REGION NORDJYLLAND MIKAP REGION NORDJYLLAND FYRAFTENS-MØDER /KURSER 2017 KURSUS A+B: (to identiske kurser) MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret

Læs mere

IN VITRO DIAGNOSTIKA

IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA IN VITRO DIAGNOSTIKA udvikler, producerer og sælger in vitro diagnostika til klinisk mikrobiologi, veterinær diagnostik, fødevarekontrol samt miljø- og hygiejnekontrol i ind- og udland.

Læs mere

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Klinisk Mikrobiologisk Afdeling er en tværgående, klinisk orienteret laboratorieafdeling under Odense Universitetshospital. Vi betjener sygehusafdelinger på OUH (Odense

Læs mere

Resistente bakterier

Resistente bakterier Resistente bakterier Udgør fødevarer en væsentlig risiko? Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut BAGGRUND OM MIG SELV Læge, speciallæge i klinisk mikrobiologi Områdechef for bakteriologisk overvågning

Læs mere

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger

Læs mere

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,

Læs mere

Klinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC

Klinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC Klinisk mikrobiologiske undersøgelser i COSMIC Version 05-01-2010 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, OUH Program Arbejdsgang ved rekvirering og svar? Overordnet tidsplan for implementering Forventninger

Læs mere

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Resultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner < Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3

Læs mere

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium

Susanne Mansdal Teamleder Mikrobiologisk laboratorium Årsrapport 2012 31. marts 2013 Proj.nr. 2000207 SUM/JUSS Mikrobiologisk beredskab Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab sikres opdateret viden om mikrobiologiske analysemetoder. Virksomhederne

Læs mere

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015

Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde i Det Nationale Antibiotikaråd den 21. april 2015 Det Nationale Antibiotikaråd NOTAT Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1500717 Dok nr.: 1697169 Dato: 27. maj 2015 Oversigt over regionale initiativer præsenteret på møde

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Tirsdag den 13. marts 2012. Kl. 15.00 til 17.00 på Regionsgården lokale H3. Møde nr. 2. Mødet slut kl.

UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Tirsdag den 13. marts 2012. Kl. 15.00 til 17.00 på Regionsgården lokale H3. Møde nr. 2. Mødet slut kl. K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Tirsdag den 13. marts 2012 Kl. 15.00 til 17.00 på Regionsgården lokale H3 Møde nr. 2 Mødet slut kl. 17 Medlemmer: Kirsten Lee

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker OrOrientering om arbejdet med kræftpakker Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0007 www.regionmidtjylland.dk 1. Region Midtjyllands monitorering af kræftpakker

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014

Statusrapport for UTH i speciallægeklinik. Årsrapport 2014 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Statusrapport for UTH i speciallægeklinik Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Årsrapport 2014 Denne rapport indeholder

Læs mere

Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP

Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP Validering og brug af Fecal Swab i routinen med WASP Alice Friis-Møller, MD, Consultant microbiologist Gitta Stendal, Louise Barry Christensen Department of Clinical Microbiology, Hvidovre Hospital, Denmark

Læs mere

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie Deltagerinformation til forældre I er netop blevet spurgt om jeres barn må deltage i studiet: Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret,

Læs mere

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode

Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Registrering af nosokomielle infektioner efter norsk webbaseret metode Rapport over baggrund, formål, metode, registrering og perspektiv Kilde: www.fhi.no Rapport udarbejdet af Infektionshygiejnisk Enhed

Læs mere

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder

Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder Notat vedrørende forelæggelse af revisionsgruppens anbefalinger vedrørende akkrediteringsstandarder mv. Bestyrelsen besluttede i sit møde den 26. juni 2007, pkt. 94/07, at nedsætte en revisionsgruppe til

Læs mere

Årsrapport 2011 KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING OUH - ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL INDLEDNING...3

Årsrapport 2011 KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING OUH - ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL INDLEDNING...3 INDHOLDSFORTEGNELSE Årsrapport 2011 INDLEDNING...3 1. BESKRIVELSE AF AFDELINGEN...4 1.1 Funktioner og opgaver...4 1.2 KMAs mål og visioner...4 1.2.1 KMAs udviklingsplan...6 1.3 Organisation...8 1.3.1 Afdelingsledelse...9

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft. 6. juni 2011

Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft. 6. juni 2011 Forslag til justeringer i Pakkeforløb for Hoved-halskræft 6. juni 2011 Ved programledelsesmødet for hoved-halskræft den 13. maj 2011 blev en række opgaver uddelegeret. De kræftpakkeansvarlige overlæger

Læs mere

Eksogene håndinfektioner:

Eksogene håndinfektioner: Eksogene håndinfektioner: infektion som komplikation til dyre- og menneskebid Henrik C. Schønheyder Klinisk mikrobiologisk afdeling Aalborg Sygehus - Århus Universitetshospital Mange muligheder for kontakt

Læs mere

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24

DET NATIONALE DIABETESREGISTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 24 DET NATIONALE DIABETESREGISTER 25 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 26 : 24 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009. Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 4 Emne: Afrapportering om aktuel forberedelse til akkreditering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden

Læs mere

Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS

Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS WHO: Svært bekymrende udvikling! Bakterie og resistens mod:

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

Klinisk Mikrobiologisk Afdelings afdelingsspecifikke udviklingsplan for 2011-2014 (incl. strategi for forskning og højt specialiseret behandling)

Klinisk Mikrobiologisk Afdelings afdelingsspecifikke udviklingsplan for 2011-2014 (incl. strategi for forskning og højt specialiseret behandling) Emne Udviklingsinitiativer 2011-2014 UDVIKLING 2.1. Forskning og højt specialiseret behandling Klinisk mikrobiologi adskiller sig fra de fleste andre specialer ved, at mere end 90 % af funktionerne er

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007

Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Referat fra MRSA møde på Statens Serum Institut den 14. juni 2007 Velkomst Elsebeth Tvenstrup Jensen, CAS, bød velkommen og redegjorde for baggrunden for mødet. Vejledningen har nu fungeret siden 31. oktober

Læs mere

Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor.

Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor. Urindyrkning Synonymer Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Indikation Kompliceret UVI, se nedenfor. Der er ikke rutinemæssigt indikation for urindyrkning ved cystitis hos

Læs mere

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for klinisk mikrobiologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Landslægeembedets årsberetning 2016

Landslægeembedets årsberetning 2016 Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Maj 2001 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde (brug af røntgenanlæg

Læs mere

Afholdt d. 22. maj 2015

Afholdt d. 22. maj 2015 Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) om behandling af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation Anne Kjerulf Statens Serum Institut NIR OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Årsrapport Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Årsrapport Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Årsrapport 2012 Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Årsrapport Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Redaktion Ledende lægesekretær Kit Højbjerg Ledende overlæge Tove Ejlertsen Jensen

Læs mere

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi

Specialevejleding for klinisk mikrobiologi j.nr. 7-203-01-90/2 Specialevejleding for klinisk mikrobiologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk mikrobiologi

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Konklusion og anbefalinger

Konklusion og anbefalinger Sundhedsplanlægning, Patientdialog og Kvalitet Sagsnummer 2015-008549 Sundhedsplanlægning Ref.: DFN Dato: 18. juni 2015 Konklusion og anbefalinger Del 1 Lokal undersøgelse på Sygehus Thy-Mors og afdækning

Læs mere

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi

Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledning for Klinisk mikrobiologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af

Læs mere

Urinmikroskopi i almen praksis

Urinmikroskopi i almen praksis Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002

Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Juni 2003 Dosisovervågning af stråleudsatte arbejdstagere - Resultater for 2002 Baggrund Løbende individuel dosisovervågning af arbejdstagere, som udsættes for ioniserende stråling som følge af deres arbejde

Læs mere

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg

3. møde i Sundhedsstyrelsens Hygiejneudvalg REFERAT Emne 3. møde i s Hygiejneudvalg Mødedato Torsdag d. 11. juni 09, kl. 13-16 Sted, lokale 501 Deltagere Udvalgets faste medlemmer; listen findes i referat af d. 11 nov.08 Punkt 1. Velkomst, præsentation,

Læs mere

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune Årsrapport 2012 Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Herning Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Konklusion 3 2 Baggrund 3 3 Resultater 3 3.1 Generelt 3 3.2 Antal rapporterede hændelser 4 3.3 Alvorlighedsgraden

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

TIME OUT Nr. 6, December 2009

TIME OUT Nr. 6, December 2009 TIME OUT Nr. 6, December 2009 Orientering - KBA, Svendborg Ændring af Creatinin-analyserne og indførelse af egfr Fra den 01.12.2009 blev der gennemført nogle ændringer af KBA s creatinin-analyser. Der

Læs mere

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET

NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.

Læs mere

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE

MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges

Læs mere

Notat vedr. registrering af lægers bibeskæftigelse 2015

Notat vedr. registrering af lægers bibeskæftigelse 2015 Regionshuset Viborg Koncern HR Notat vedr. registrering af lægers bibeskæftigelse 2015 Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 7841 0700 konchr@rm.dk www.rm.dk Baggrund Regionsrådet vedtog i februar 2010 Retningslinjer

Læs mere

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II

Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II vfl.dk 1 / 8 Sundhedsstyring i vildtfugleopdræt II Udgivet: Marts 2011 Rapporten er udarbejdet af: Dyrlægerne Lis Olesen & Susanne Kabell Videncentret for Landbrug

Læs mere

Oplæg til en Specialuddannelse i Klinisk mikrobiologi!

Oplæg til en Specialuddannelse i Klinisk mikrobiologi! Oplæg til en Specialuddannelse i Klinisk mikrobiologi! Fra ide til handling! Karrierevej i klinik- model fra Herlev og Gentofte hospital 2017! Ønsket kvalifikation Bemærkninger Laborant Bioanalytiker Efteruddannelse

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

Surveyrapport. Standard/Indikator

Surveyrapport. Standard/Indikator Surveyrapport Sektor: Kommune Odense Kommune, Org.: Center for Sundhed, Tandplejen Type: Ekstern survey Startdato: 02.10.2012 Slutdato: 04.10.2012 Akkrediteringsstatus: Akkreditering pågår Begrundelse:

Læs mere

Årsrapport 2009 KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL INDLEDNING...4

Årsrapport 2009 KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL INDLEDNING...4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...4 1. BESKRIVELSE AF AFDELINGEN...5 1.1 Afdelingens funktioner og opgaver...5 1.2 Afdelingens mål og visioner...5 1.2.1 Afdelingens udviklingsplan 2008-2010...6 1.3 Organisation...7

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis 540 PATIENTSIKKERHED Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis Martin Simonsen, Torben Hellebek & Peter Gaardbo Simonsen I løbet af 2010 forventes det, at primærsektoren,

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i specialet klinisk mikrobiologi Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Århus Universitetshospital 1. INDLEDNING Introduktionsuddannelsen i klinisk

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 24-07-2014 Aarhus Universitetshospital Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: 28-02-2014 Gyldig til: 24-04-2017 Akkrediteringsstatus:

Læs mere

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008

Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 2008 Sundhedsudvalget 28-9 SUU alm. del Bilag 421 Offentligt Monitorering af pakkeforløb for kræft 2.-4. kvartal 28 Monitorering af pakkeforløb for kræft, 2.-4. kvartal 28 Uddrag og citater er kun tilladt med

Læs mere

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015

Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Dato: 27-07- 2015 Brevid: 2465835 Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, August 2015 Som opfølgning på de nationale krav til overholdelse af standardforløbstider for kræft-

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

REFERAT FRA REGIONSBESTYRELSESMØDE D. 13. FERBUAR 2008

REFERAT FRA REGIONSBESTYRELSESMØDE D. 13. FERBUAR 2008 REFERAT FRA REGIONSBESTYRELSESMØDE D. 13. FERBUAR 2008 Dagsorden punkter: 1. Evaluering af generalforsamlingen 2. Mål og fokus områder for 2008 Herunder følgende indsatsområder nævnt på generalforsamlingen

Læs mere

CPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland

CPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland CPO udbrud: erfaringer fra Region Nordjylland Fagligt Forum 18. maj 2017 David Fuglsang-Damgaard, specialeansvarlig overlæge Klinisk Mikrobiologi, Aalborg Universitetshospital CPO udbrud/spredning i Region

Læs mere

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F

Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F August 2014 Arbejdsmiljøredegørelse 1. halvår 2014 for Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F Afdelingen for Sikkerhed og Arbejdsmiljø Indholdsfortegnelse Forord... 1 LMU s årlige arbejdsmiljødrøftelse...

Læs mere

Studiepraktik Bioanalytiker 2011

Studiepraktik Bioanalytiker 2011 Forløb 1, 2, 3 og 4 Afdeling for klinisk biokemi og farmakologi (KBF) OUH, Odense Universitetshospital www.ouh.dk/wm141761 Uge 43, torsdag fra 9.15-15.00, her møder du ved indgang 22 i forhallen til højhuset,

Læs mere

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen

Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Tarmsygdomme i klimastalden hvad fortæller sokkeprøverne os? DANVETs årsmøde 11. marts 2016 Fagdyrlæge Kirsten Jensen Agenda Baggrunden for sokkeprøverne Hvorfor er de som de er? Sygdommene de diagnosticerer

Læs mere

Klinisk mikrobiologi

Klinisk mikrobiologi Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 3. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik

Læs mere

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18

Kræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18 14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES

Læs mere

Årsberetning 2006. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital

Årsberetning 2006. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital INDHOLDSFORTEGNELSE Årsberetning 2006 INDLEDNING...4 1. ORGANISATION...5 1.1. Organisationsdiagram...5 1.1.1. Afdelingsledelse...5 1.1.2. Forretningsudvalg...5

Læs mere

Infektionshygiejne og UVI

Infektionshygiejne og UVI Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

WebReq. Vejledning i rekvirering af mikrobiologiske prøver.

WebReq. Vejledning i rekvirering af mikrobiologiske prøver. Indledning. WebReq Denne vejledning gælder for rekvirering hos Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden. Vejledningen er et uddrag af WebReq brugermanual, Juni 2011. Manualen

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG)

Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) Vedtægter for Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) 1 Formål 1.1 DPCG er en multidisciplinær og nationalt dækkende organisation, hvis hovedformål er at forbedre behandlingen og prognosen for patienter med

Læs mere

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet

Læs mere

Brugervejledning: prænatal genetisk analyse og analyser på aborter og dødfødte.

Brugervejledning: prænatal genetisk analyse og analyser på aborter og dødfødte. OUH - Klinisk Genetik, OUH - 2 KERNEYDELSER - 2.01 Almene forløb - 2.01.16 Præanalyse - 2.01.16.01 Vejledninger til diverse prøvetagninger Klinisk Genetik, OUH Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret.

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse

Læs mere

Publikationen vedrører anmeldte og afgjorte sager i Region Nordjylland i

Publikationen vedrører anmeldte og afgjorte sager i Region Nordjylland i INDHOLD Om tallene 2 Anmeldte sager 4 Anerkendelser 5 Offentlige hospitaler 7 Private hospitaler 8 Typer af afgørelser 9 Fordeling efter dækningsområder 11 Fordeling efter erstatningsposter 12 OM TALLENE

Læs mere

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3

B-014 Styringsværktøj kvalitetsovervågning Trin 3 B-014 Styringsværktøj Trin 3 OBS: Arket indeholder kun de standarder hvor der er krav om kvalitetovervågning på trin 3 1.1.3 - Planlægning, drift og økonomi (3/5) Der foreligger dokumentation for, at ledelser

Læs mere