Arbejde med bariatriske personer

Transkript

1 Kapitel 10 Arbejde med bariatriske personer Af Lene Plambech, Gitte Bøgedal og Per Halvor Lunde I dette kapitel vil vi problematisere, synliggøre og vise forslag til løsninger inden for et område, som er blevet meget aktuelt de senere år. Vi vælger at bruge den internationale betegnelse, som benyttes på området for svært overvægtige i dag: bariatri. I udarbejdelsen af dette kapitel har jeg fået hjælp af to dygtige kolleger, ergoterapeut, MPM Lene Plambech og fysioterapeut MLP Gitte Bøgedal, som jeg har samarbejdet med i Danmark over flere år. De har i 2010 udgivet en bog, som omhandler større dele af arbejdet med bariatriske personer, end det vi præsenterer her. For dem, der har brug for et mere omfattende billede af arbejdet med bariatriske personer, anbefales bogen»svær overvægt Forflytning & Etik« Har du arbejdet med forflytning af borgere og patienter i andre sammenhænge, vil du genkende både tankegang og måde at løse forflytningsproblemerne på. Bariatri og bariatrimodellen Forflytninger af svært overvægtige personer udgør en særlig udfordring inden for forflytningsområdet. Hjælpemidlerne er større, der skal bruges flere af dem, der kræves mere plads, og I skal være flere hjælpere. Selve forflytningen kræver nøje planlægning, og mange gange er det marginalerne, som afgør, om forflytningen lykkes. Dertil kommer, at kontakten med den svært overvægtige person også kan være en udfordring. Der er altså mange forhold, du som plejeperson skal være opmærksom på, når du skal hjælpe svært overvægtige personer. Dette kan illustreres med nedenstående model: bariatri-modellen (se figur 10.1). Det er vigtigt at slå fast, at alle elementerne i bariatri-modellen er nødvendige forudsætninger for et respektfuldt møde mellem sundhedsvæsenet og den bariatriske person, for en værdig kontakt og en sikker håndtering. Elementerne i modellen er indbyrdes forbundne og afhængige, og ingen af elementerne kan stå alene. Bariatri er det medicinske felt, der omhandler svær fedme og årsager hertil, relaterede sygdomme, forebyggelse og behandling. En bariatrisk patient defineres som en patient med BMI >35 og <40 med fedmerelateret sygdom eller BMI > 40 med eller uden fedmerelateret sygdom (Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark 2007). En bariatrisk person er en person, hvis vægt og størrelse giver anledning til ændrede arbejdsgange eller problemer i dit arbejde (Plambech og Bøgedal 2010, s. 7). 240 F ORFLYTNINGSKUNDSKAB

2 Figur Bariatrimodellen (Plambech og Bøgedal 2010, s. 8). I dette kapitel sættes fokus på elementerne etik og kommunikation, håndtering og forflytning samt organisering. Etik og kommunikation Når du møder en person med begrænsede handlemuligheder og livsudfoldelse pga. patientens overvægt, kan det give anledning til meget forskellige følelser og holdninger. De udfordringer, der er forbundet med at yde pleje og behandling af en bariatrisk person, kan være meget overvældende, og de kan fremkalde følelser af utilstrækkelighed, magtesløshed, irritation og frygt hos dig. Måske har du aldrig set så stort et menneske før eller har aldrig stået i en lignende situation. Eller måske synes du, at den bariatriske person har bragt sig selv og nu også dig i en vanskelig og belastende situation. Undersøgelser peger på, at der findes fordomme i forhold til svært overvægtige personer. Fordomme, som at den svært overvægtige person er dum, doven, utroværdig og alene ansvarlig for sin overvægt. Sådanne opfattelser kan have konsekvenser for pleje og behandling af bariatriske personer, da det kan påvirke den sundhedsprofessionelles adfærd. Faktorer såsom tid, der bruges på den bariatriske person, empati, optimisme omkring forbedring og villighed til at yde støtte kan være påvirket. Mange svært overvægtige personer accepterer samfundets vurdering af, at en ikke-perfekt krop repræsenterer en ikke-perfekt person. Hvis den overvægtige person accepterer sam- K APITEL 10 ARBEJDE MED BARIATRISKE PERSONER 241

3 fundets vurdering, vil han ofte udvise en tilpasset adfærd. Dvs. han forklarer overvægten, undviger situationer, isolerer sig socialt osv. Andre svært overvægtige forsøger at imødekomme fordommene ved at fokusere på andre personlige færdigheder for på den måde at få positiv feedback og derved blive accepteret. Atter andre reagerer med klager, vittigheder om sig selv eller ligefrem fornærmelser eller verbale trusler mod den, som udøver fordommene. Under alle omstændigheder kan du møde mange forskellige reaktioner fra den bariatriske person. Hvis du nogle gange ikke forstår den bariatriske persons reaktion, kan du måske tænke på, at hans reaktion kan skyldes et langt liv med mange dårlige oplevelser, fordomme og diskrimination pga. hans vægt. Som sundhedsperson bør du have en imødekommende og positiv indstilling og adfærd i forhold til den bariatriske person. Det er nødvendigt, at du erkender, at svær overvægt er en kronisk lidelse og et resultat af et komplekst samspil mellem biologiske, genetiske, psykosociale og miljømæssige faktorer. Bariatriske personer findes i alle former, størrelser, højder og vægtklasser og med mange slags fysiske og psykiske styrker og svagheder. Du skal hverken se den bariatriske person som et offer eller som en skyldig, men som en person med en lidelse, som kræver pleje og behandling. Når du møder den bariatriske person, er det vigtigt, at du ser personen og ikke vægten. Det er en person med tanker og følelser, som har en overvægt. Vær ydmyg over for personen og det indblik, du får i en del af den bariatriske persons liv. Herved kan du sætte dine egne eventuelle fordomme i spil og bringe dem ud af kraft. Som hjælp til at skabe en respektfuld omgang med den bariatriske person kan du an- Figur Respektmodellen (Plambech og Bøgedal 2010, s. 18). 242 F ORFLYTNINGSKUNDSKAB

4 vende respekt-modellen (se figur 10.2). Modellen er udviklet af Bejcity-Spring og tilpasset til skandinaviske forhold af Plambech & Bøgedal. R (Rammer/omgivelser): Hav de nødvendige hjælpemidler og andet relevant udstyr klar. Undgå at afbryde kontakten/plejen/forflytningen for at hente passende udstyr. Planlæg situationen, før du står i den. E (Empati): Vær bevidst om den bariatriske persons behov eller lidelse. Undersøg dine egne personlige overbevisninger om svær overvægt, og vær på vagt over for myter og misforståelser om overvægtige personer. Undgå beskyldninger mod den bariatriske person om, at hans situation er selvforskyldt. S (Sikkerhed): Tænk på din egen og den bariatriske persons sikkerhed. Sørg for, at det nødvendige personale er til rådighed, brug hjælpemidler, og kend udstyret og vægtgrænserne. Husk at opfordre den bariatriske person til at hjælpe, hvor det er muligt, og brug personens erfaringer for, hvordan han bedst hjælpes, og hvordan han plejer at gøre. P (Privathed): Sørg for, at den bariatriske person kan være privat. Dvs. at tøjet skal passe, så kroppen kan dækkes, at vejning skal foregå i et afskærmet rum, at vægten kan klare personens vægt osv. E (Empowerment): Mange bariatriske personer føler sig ofte modløse og frustrerede i forhold til muligheden for fremgang. Hjælp personen til at sætte realistiske mål og til at handle selv. Vær tålmodig, og giv positiv feedback på den bariatriske persons fremskridt. Anerkend og fejr selv små succeser. K (Kontakt): Brug tid på at lære den bariatriske person at kende. Lyt opmærksomt, hold øjenkontakt og afbryd ikke. Giv ikke urealistiske løfter. Hvis du skal tale vægt med den bariatriske person, brug da ord som»vægt«,»bmi«eller»overvægt«. Oplys om fordelene ved en lavere vægt i stedet for at»lamme«den bariatriske person med alle helbredskonsekvenserne ved svær overvægt. T (Takt): Kom ikke med vittigheder eller godmodigt drilleri om vægt. Vær opmærksom på dit kropssprog, dit toneleje og dit ansigtsudtryk. Undgå at give udtryk for dine private meninger om den bariatriske persons beslutning om fx vægttab, men prøv at opmuntre personen. Undgå at udvise frustration eller utålmodighed under fx vanskelige forflytninger ved pleje af den bariatriske person. Du kan muligvis ikke»helbrede«. Men du kan behandle den bariatriske person med respekt. En sådan oplevelse kan være den største»gave«, du som sundhedsperson kan give den bariatriske person. Håndtering og forflytning At arbejde med pleje og forflytning kan være tungt og belastende, og ved forflytning af svært overvægtige personer stiger risikoen for belastning og skader. For at imødegå dette skal du nøje tænke forløbet igennem, inden du skal udføre en forflytning. Før du går ind til den bariatriske person og går i gang med forflytningen, kan du med fordel have tænkt over følgende spørgsmål: Hvad kan personen selv? Hvad skal der ydes hjælp til? Hvor mange hjælpere skal der være? K APITEL 10 ARBEJDE MED BARIATRISKE PERSONER 243

5 Hvilke hjælpemidler er der behov for? Er der plads til at udføre forflytningen? Som udgangspunkt skal du forvente, at forflytning af bariatriske personer tager længere tid end forflytning af normalvægtige patienter. Du skal altid bruge hjælpemidler, hvis der er risiko for skade eller overbelastning af dig eller den bariatriske person. Du skal kende personens vægt og grænsen for den maksimale brugervægt, som hjælpemidlet er designet til. Vurdér også, om der er den nødvendige plads til forflytningen, og inddrag den bariatriske person i løsningen af, hvordan en konkret forflytning kan foregå. Spørg ham, hvordan han plejer at flytte sig, og hvordan det er foregået frem til nu, hvor han behøver hjælp. Patientens kropsform er afgørende for, hvilken forflytningsløsning man vælger. Vær opmærksom på den bariatriske patients kropsform, da kropsformen har betydning for forflytningen. Hvis den bariatriske person fx har megen kropsvægt siddende på maven, og maven er spændt og udspilet, skal du være a b Figur 10.3.a og b. Albert (a) illustrerer en person med kropsvægten siddende rundt om en udspilet mave, mens Barbara (b) har en slap mave og vægten nærmere gulvet. I litteraturen om bariatri finder man ofte disse to kropsformer omtalt som henholdsvis æble- og pæreform. Illustrationerne af Albert og Barbara er velvilligt udlånt fra ArjoHuntleighs oversigt»resident Gallery«, illustreret af Per Nylander. Se Huntleigh.com. 244 F ORFLYTNINGSKUNDSKAB

6 meget opmærksom, når han skal op at sidde på sengekanten. Når han ruller om på siden i sengen, trykkes madrassen sammen i kanten af sengen, og derved kan han let få overbalance og rulle ud over kanten af sengen. Hvis maven derimod er slap og hængende (nogle bariatriske personer kan have maven hængende helt ned til knæene), vil personen ofte komme op at sidde på sengekanten fra maveliggende. Fra maveliggende kommer han op på alle fire og derfra rundt i sengen til siddende stilling. En bariatrisk person med smerter skal altid vurderes som en person, der skal have maksimal hjælp ved en forflytning. Fx kan en person med megen kropsvægt på indersiden af benene have meget store knæsmerter, da der vil være en stor belastning på indersiden af knæene. Hvis smerterne er udtalte, skal du vurdere, om den bariatriske person overhovedet skal hjælpes til stående og gående stilling. Første gang du møder den bariatriske person bør du udarbejde en risikovurdering (se side 253 om organisering), inden du påbegynder forflytningen. Vurderingen bør gentages, når der er ændringer i personens tilstand. Vurdér, i hvilken fase af forflytningen der er risiko for, at noget kan gå galt, og tag højde for dette. Ved forflytning af bariatriske personer må du altid være kreativ og bruge din fantasi og basisviden. Ofte kræver forflytning af bariatriske personer en ny løsning hver gang. Algoritmer vigtigere jo mere kompliceret en forflytning er En algoritme er en beskrivelse af, hvordan man kan løse en opgave fx en forflytningsopgave. Jo mere kompliceret et sygdomsbillede eller en forflytning er, desto vigtigere er det at planlægge forflytninger, så hverken person eller hjælpere kommer til skade. Komplicerede situationer kan fx være forflytninger på skadestuen, hvor patienten har frakturer og indre skader. Sår kan blive forværret ved forflytninger, hvis de bliver udsat for stød, træk eller friktion mod underlaget. Personer med dårlig balance og gangfunktion, som skal træne i at stå eller gå, kan også udgøre en kompliceret udfordring. I sådanne tilfælde er det helt nødvendigt med hjælpemidler, god planlægning, samt at gennemprøve forflytningen inden man skal hjælpe, assistere eller forflytte den bariatriske person. Som støtte til at beslutte hvor mange hjælpere I skal være til en forflytning, og hvilke hjælpemidler I skal bruge, kan du anvende de bariatriske algoritmer. Du kan anvende algoritmerne, hvis en persons vægt og størrelse giver anledning til ændrede arbejdsgange eller problemer i dit daglige arbejde. Det kan fx være i forbindelse med håndtering, pleje, påklædning, hjælpemidler, arbejdsteknik, tid til opgaven, indretning, transport eller andet. Figur 10.4 er et eksempel på en bariatrisk algoritme i dette tilfælde algoritmen for forflytning til og fra seng/stol, stol/toilet eller stol/stol. De øvrige syv algoritmer kan ses på Plambech og Bøgedals hjemmeside ( Algoritmetillaeg.pdf ). Algoritmen læses ved at følge pilene i rutediagrammet. Hvis svaret på, om personen kan hjælpe til eller samarbejde, er»delvist«, betragtes det, som at personen ikke kan hjælpe til eller samarbejde. Dvs. at enten kan personen fuldt ud hjælpe til eller fuldt ud samarbejde, eller også kan personen ikke hjælpe til eller samarbejde. Der er således ikke nogen»gråzone«i algoritmerne. Det er enten-eller. Hvis du er i K APITEL 10 ARBEJDE MED BARIATRISKE PERSONER 245

7 Figur Eksempel på en bariatrisk algoritme for forflytning. Bariatrisk algoritme 1 Forflytning til og fra seng/stol, stol/toilet eller stol/stol Først vurderes, hvorvidt personen kan bære sin egen vægt helt, delvist eller slet ikke. Hvis han kan stå sikkert på sine ben, vil han formodentlig selv kunne klare forflytningen, og det er kun nødvendigt at være til stede for evt. at guide, sørge for at hjælpemidlerne er placeret hensigtsmæssigt, samt at»banen er klar«dvs. at der ikke er noget, der står i vejen. Hvis personen kan stå delvist/har støttefunktion, skal det vurderes, om han kan samarbejde. Hvis han kan samarbejde, har støttefunktion og kræfter i armene, kan det overvejes at anvende stålift eller glidebræt. Hvis personen ikke kan samarbejde og/eller ikke har kræfter i armene, skal du anvende loftlift. Hvis du er det mindste i tvivl, anvend da loftlift. Gode råd De stålifte, der lige nu er på markedet, kan generelt løfte 165 kg. Et enkelt produkt kan opgraderes til 250 kg. Hvis der anvendes hjælpemidler til siddende forflytning, fx glidebræt, skal stolens armlæn kunne fjernes, og sengen kan med fordel være lidt højere end stolen. Når der forflyttes til toilet, kan der hensigtsmæssigt anvendes toiletsejl. Du skal være opmærksom på, at der som udgangspunkt ikke skal køres med liften, når personen er i. Badesejl (netsejl) kan hensigtsmæssigt anvendes i badesituationer. Bemærk, at standardtoiletter (både gulv- og vægmonterede) generelt har en vægtgrænse på 240 kg. Sædet er det svageste led altså det, som kan tage de færreste kilo. Hvis personen, der skal benytte toilettet, vejer mere, skal han sidde på en toiletstol. Forflyt over personens stærke side; det er det mest sikre for personen og hjælperne. Når du skal lægge sejl, og personen sidder i kørestolen, brug da spilerdug til hjælp, når benstropperne skal lægges ind under personens ben. Tip kørestolen, når personen sænkes ned i stolen, og lad stolen følge personens vej ned. (Plambech og Bøgedal 2010) 246 F ORFLYTNINGSKUNDSKAB

8 Algoritme 1 Forflytning til og fra seng/stol, stol/toilet eller stol/stol Start her Kan personen stå på benene? Fuldvægtbæring Vær standby, hvis der bliver behov for hjælp. Kun delvist eller ikke Kan personen samarbejde? Delvist eller ikke Anvend: Loftlift, helsejl, træstok og min. tre hjælpere. Ja, fuldstændigt Har personen kræfter i armene? Nej Anvend: Loftlift, helsejl, træstok og min. tre hjælpere. Ja, fuldstændigt Anvend: Loftlift, sejl og min. tre hjælpere. Hvis personen har støttefunktion, kan anvendes stålift og min. to hjælpere. Hvis personen er helt stabil i siddende stilling, kan der anvendes glidebræt og to hjælpere. Metoden anvendes, indtil personen selv kan udføre forflytning. (Plambech og Bøgedal 2010) K APITEL 10 ARBEJDE MED BARIATRISKE PERSONER 247

9 a d e b c Figur 10.5 a, b, c, d og e Udtagning af sejl i kørestol. Start med at fjerne benstropperne (a). Benstroppen fjernes op langs låret (b). Brug gerne et stiklagen eller lagen, hvis du ikke har en strop som vist her på billederne c,d og e. Det giver bedre støtte og bedre greb, hvis personen har dårlig balance eller er tung at trække fremover. Gengives med tilladelse fra Plambech og Bøgedal. 248 F ORFLYTNINGSKUNDSKAB

10 Figur Løft af ben. Hjælpemidler: slynge og lift. Skinnebenssår er et almindeligt problem hos bariatriske personer. Et ben kan veje 30 % af den bariatriske persons samlede kropsvægt. Den bariatriske person kan ikke selv løfte benet, mens såret skiftes, og det er alt for tungt for hjælperen at løfte og holde benet. Det kan derfor være en god idé at sætte en slynge på loftliften eller den mobile lift og derved få løftet benet. Løsningen kan også bruges, når personen skal have vasket fødder, have strømper på m.m. Benet bør ikke løftes mere end 5 cm, netop nok til at man kan udføre arbejdet. Benet bør sænkes med hyppige mellemrum. Gengives med tilladelse fra Plambech og Bøgedal. Figur Hjælp til at støtte og holde mave. To hjælpere til at holde, foruden den eller de hjælpere, der skal udføre plejen. Hjælpemiddel: slynge. Slynger kan også bruges til at flytte og holde maven. Det kan være hensigtsmæssigt ved vask, vurdering af huden, skiftning af sår m.m. Det er ikke ualmindeligt, at bariatriske personer har problemer med fx svampeinfektion eller revner i huden. Ved at flytte maven vil det også være lettere at komme til et kateter. Slyngen, som anvendes her, skal være temmelig lang. En hjælper er placeret på hver side af sengen. Slyngen placeres nænsomt, og hjælperne trækker forsigtigt op mod personens hoved ved at bruge vægtoverføring. De, der skal udføre plejearbejde, har nu mulighed for at komme til. Gengives med tilladelse fra Plambech og Bøgedal. tvivl, skal du altid følge pilen for, at personen ikke kan hjælpe til eller ikke kan samarbejde. Når der i algoritmen står»standby«, betyder det, at hjælperen skal være forberedt på at flytte genstande, som kommer i vejen, og som kan forårsage skade på personen. Hvis personen er ved at falde, er der meget lidt, du kan gøre. Hvis det er muligt, kan du prøve at beskytte personens hoved. Når I er flere hjælpere til en forflytning, skal I udpege en leder, som har kommandoen i forflytningen. Det vil sikre, at I samarbejder, hvilket øger sikkerheden for såvel den bariatriske person som for personalet. Ofte har detaljer stor indflydelse på, om en forflytning kan gennemføres. Fortvivl ikke, hvis noget er svært undervejs. Stop i stedet op og analysér, hvad problemet er, og find en løsning Et eksempel på detaljers betydning er fx ilægning og udtagning af sejl på en bariatrisk person, som sidder i kørestol (se figur 10.5). En anden opgave, som kan være krævende og udfordrende for personalet, er støtte og adgang til specifikke dele af kroppen (arme/ben, maveregion, sæderegion). Figur 10.6 og 10.7 viser forslag til, hvordan denne opgave kan lettes. K APITEL 10 ARBEJDE MED BARIATRISKE PERSONER 249

11 Forflytning af bariatriske personer og nødvendige hjælpemidler Når man skal arbejde med bariatriske personer, og der er behov for hjælp og assistance, er det nødvendigt, at man har grundlæggende erfaring med forflytning af ikke-bariatriske personer først. Det er altid vanskeligt at starte med at indarbejde gode arbejdsteknikker og etablere forståelse for de enkelte dele af hver enkelt teknik og tilhørende arbejdsbevægelser, når den fysiske udfordring er størst. Vi kan illustrere denne vigtige pointe ved at sammenligne med børn, som kommer til træning i gymnastik. Da starter man ikke med tripple baglæns saltomortale, men man begynder med at indøve en enkelt saltomortale, fordi børnene aldrig har prøvet det tidligere. Sådan er det også i arbejde med patienter. Oparbejdelse af viden og færdigheder i forflytning, starter med at prøve og fejle med kolleger i rollen som patient. Derefter går man over til de enkle tilfælde med patientforflytning og derefter igen over til de mere og mere komplicerede tilfælde. Man starter ikke med forflytning af bariatriske personer. På denne måde går man gradvis fra novice til erfaren forflytter. Dermed reduceres også risikoen for, at man selv, kollegerne og patienten kan komme til skade under forflytningen. Specialhjælpemidler til svært overvægtige personer Når kroppens form og vægt forandres væsentligt, er det nødvendigt med hjælpemidler som er specialtilpassede og dimensionerede for ekstrem vægt. I det følgende præsenteres et helt system af hjælpemidler, som kan være a b Figur 10.8 a og b. En tilpasset vekseltrykmadras er nødvendig for bariatriske patienter, enten man ligger (a) eller sidder i sengen (b). nødvendige i den bariatriske pleje. Alle hjælpemidlerne produceres af ArjoHuntleigh og kan ses på og på www. hmi-basen.dk. Som følge af stort tryk mod underlaget er der behov for en madras, som er tilpasset patientens ekstreme vægt. Sengen er bredere end en vanlig seng, og i mange arbejdssituationer er det nødvendigt at være to eller flere hjælpere afhængigt af patientens egne fysiske færdigheder. Hvor det er muligt, foretrækkes loftlift, hvad enten det gælder en ændring af leje eller forflyt- 250 F ORFLYTNINGSKUNDSKAB

12 a b Figur Ved brug af manuelle lifte er det vigtigt, at man har tilstrækkeligt med personale ved selve forflytningen mellem seng og toiletstol. Figur 10.9 a og b. Denne Maxi Sky loftlift med sit specielle bøjlesystem for bedre komfort løfter 454 kg. Når personens vægt er mere end det dobbelte og nogle gange seks gange mere end en vanlig persons vægt er det åbenbart, at der skal tekniske hjælpemidler til i plejen og i optræningssituationer. Gode indendørs transporthjælpemidler er ning mellem seng og kørestol/stol/toiletstol (se figur 10.9 a og b) Hvor man ikke har monteret loftlifte, bruges mobile speciallifte (se figur 10.10). I andre sammenhænge, hvor man ikke skal forflytte patienten med lift, kan man bruge et andet overflytningshjælpemiddel som denne fleksible Lourano transportstol. Den kan først bruges som et plant overflytningshjælpemiddel, mens man skifter lagen i sengen eller forflytter patienten til bad og bruser. Derefter kan den blive en transportstol (se figur 10.11). Figur Smarte, fleksible hjælpemidler som denne Lourano transportstol er en nødvendighed, når man arbejder med bariatriske personer. Her bruges transportstolen som et plant overflytningshjælpemiddel. K APITEL 10 ARBEJDE MED BARIATRISKE PERSONER 251

13 I behandlingssituationer og ved undersøgelser af bariatriske personer har man behov for ekstra brede og tilpassede brikse eller bænke (se figur 10.13). Figur Denne transportstol er et godt eksempel på et fleksibelt hjælpemiddel, som på enkel vis kan ændres fra et plant overflytningshjælpemiddel til en god transportstol og hvilestol. nødvendige, når personen ikke selv kan flytte sig mellem seng og stol eller transportstol og hvilestol. Da benytter man en kombineret transport- og hvilestol som denne Lourano, der tåler en maksimalvægt på 455 kg (se figur 10.12). Ved forflytninger i seng fra side til side, højere op i seng eller ved vending om på siden, bruger vi dobbelt lag spilerdug eller andre typer af glidelagen (se figur 10.14). Antal hjælpere ved manuelle arbejdsopgaver bestemmes af personens egne fysiske muligheder. Når patienten ikke kan hjælpe til, vælger vi at bruge mobile lifte eller helst loftlifte (se figur 10.15). Figur Ved undersøgelser og plejeopgaver er en specialbriks nødvendig. Det er ikke alle opgaver, som er lige nemme at gennemføre med patienten i sengen. Figur Til forflytninger i seng bruges tolags glidestykker, enten spilerdug eller specialglidelagen som dette fra ArjoHuntleigh. 252 F ORFLYTNINGSKUNDSKAB

14 Figur I en opgave som denne med en mobil lift bestemmer personens vægt, hvor mange hjælpere der er nødvendige til opgaven med at forflytte mellem seng og stol. Lægsår og risiko for dyb venetrombose (DVT) Ekstremt overvægtige personer er en højrisikogruppe med hensyn til dyb venetrombose. Risikoen øges, hvis den bariatriske person er immobil og bundet til sengen. Intermitterende pneumatisk kompression (Intermittent Pneumatic Compression IPC) kan bruges i tillæg til varierede positioner og lejring, benøvelser og dybe åndedrætsøvelser i et effektivt forebyggende program for at undgå dybe venetromboser (se figur 10.16). Intermitterende pneumatisk kompression er en mekanisk metode, der øger venøs blodcirkulation i læggen ved hjælp af kompressionsmanchetter efter samme princip som når man måler blodtryk på overarmen. Lægmanchetterne fyldes med luft ved hjælp af en pumpe. IPC kan også bruges for at læge lægsår og reducere ødem. Figur Intermitterende pneumatisk kompression bruges både for at forhindre dyb venetrombose og for at læge skinnebenssår og reducere ødem. Organisering Bariatriske personer udgør kun en lille del af de patienter, der skal behandles og plejes. Der kan således være længe imellem, at den enkelte afdeling og dermed også den enkelte medarbejder skal løse opgaven. For at opgaven kan løses på en hensigtsmæssig måde, må den enkelte medarbejder ikke være i tvivl om, hvor og hvordan de ressourcer og hjælpemidler, der er behov for, kan rekvireres. En metode til at sætte dette i system kan være at udarbejde en politik for pleje, behandling og genoptræning af den bariatriske person. En politik har til formål at sikre, at bariatriske personer behandles forsvarligt i et miljø præget af værdighed, respekt og støtte, samt at personalet er uddannet til at udføre opgaven, og at det har det nødvendige hjælpemidler og plads til rådighed. I politikken bør være beskrevet, hvilket formål selve politikken skal tjene, hvordan den skal implementeres, fastholdes og opkvalificeres, hvilke kontaktpersoner der er på området, og hvordan man kan få fat på dem. Endelig skal K APITEL 10 ARBEJDE MED BARIATRISKE PERSONER 253

15 der stå, hvornår den sidst er redigeret, og den skal være underskrevet. En politik kan bygges op som vist herunder i boks 10.1: Sikring af, at politikken kan implementeres i praksis, kræver, at forflytningsvejlederne har modtaget en orienterende undervisning, samt at der er udvalgt nøglepersoner blandt forflytningsvejlederne. Nøglepersonernes opgave er at fungere som støttepersoner for forflytnings- Boks Eksempel på politik for håndtering af bariatriske personer (Plambech og Bøgedal 2010). Politik for håndtering af bariatriske personer i xx Kommune / på xx Hospital Denne politik er et tillæg til xx Kommunes / xx Hospitals allerede eksisterende arbejdsmiljø- og forflytningspolitik. At yde sundhedspleje af høj kvalitet til bariatriske personer er uløseligt forbundet med vigtigheden af at skabe et sikkert arbejdsmiljø for personalet. For at sikre at det sker i praksis, har xx Kommune / xx Hospital udarbejdet nedenstående politik for håndtering af bariatriske personer. Formål Politikken har til formål at sikre: At bariatriske personer plejes og behandles forsvarligt og sikkert. At arbejdsmiljølovgivningen følges, således at personalet arbejder på sikre vilkår. At personalet er uddannet til opgaven, har de fornødne hjælpemidler, samt at der er personale nok til at udføre opgaven. At den bariatriske person befinder sig i et miljø præget af værdighed, respekt og støtte. At retningslinjer (algoritmer) følges, og at tekniske hjælpemidler anvendes, så risikoen ved manuel håndtering minimeres. Implementering Dette sikres på følgende måde: Alle forflytningsvejledere har (dato) modtaget to dages orienterende undervisning. Der er udpeget xx (antal) nøglepersoner blandt forflytningsvejlederne, som har modtaget yderligere en dags undervisning. Der er indkøbt de hjælpemidler, der skønnes nødvendige, for at undervisningen i området kan foregå. Der er etableret et lokale, hvor forflytningsvejledere og nøglepersoner har mulighed for at træne. Der vil blive indkøbt relevante hjælpemidler til de bariatriske borgere, som har behov for det/ rekvireret xx (antal) relevante hjælpemidler til bariatriske patienter. Der vil blive givet den nødvendige undervisning i konkrete situationer. Der vil i visitationen/ved indlæggelsen blive foretaget en supplerende risikovurdering, og resultatet af denne risikovurdering vil blive inddraget i den samlede vurdering af behov for hjælp. 254 F ORFLYTNINGSKUNDSKAB

16 Kontaktpersoner Hvis plejepersonalet har behov for vejledning til forflytning og etik ved kontakten med en bariatrisk borger/patient, kontaktes forflytningsvejlederen. Forflytningsvejlederen kan vejlede ved uproblematiske situationer. Hvis forflytningsvejlederen har behov for assistance, tilkaldes xx (fx en nøgleperson). Xx kan vejlede ved forflytninger indeholdende flere elementer, fx forflytning fra seng til stol. Xx kan desuden give gode råd i forhold til etik og kommunikation. Hvis xx (fx nøglepersonen) har behov for vejledning, kontaktes: Hvis der er behov for indkøb/rekvirering af forflytningshjælpemidler, kontaktes: Hvis der er behov for en samlet vurdering af borgerens ressourcer, forflytningsteknik, hjælpemidler, pladsforhold, etik m.m., kontaktes: *Formålet med den supplerende vurdering er at identificere og forebygge de risikofaktorer, der kan opstå grundet den bariatriske persons særlige situation. Personens ressourcer skal vurderes, og der skal indhentes viden om den bariatriske persons fysiske og psykiske tilstand samt data om hans vægt og højde. Risikovurderingen omfatter risiko ved transport, pladsbehov, dørbredder m.m. Disse oplysninger vil give hjælp til vurdering af behov for plads, hjælpemidler og personale. Fastholdelse og opkvalificering For at sikre at viden og kompetencer fastholdes og relevant ny viden bliver tilført kommunens/ hospitalets plejepersonale, er det besluttet, at: Bariatri bliver en del af grunduddannelsen af nye forflytningsvejledere. Bariatri bliver et fast punkt på dagsordenen på videreuddannelsesdage for forflytningsvejledere. Nøglepersonerne skal samles én dag årligt, hvor de vil have mulighed for at dele erfaringer, afprøve forflytningsmetoder og få tilhørt ny viden. Når en svært overvægtig borger/patient skal modtage hjælp, vil plejepersonalet modtage instruktion og vejledning relateret til den konkrete borger/patient. Sidst redigeret den Navn og titel på underskriver: vejlederne, og de skal kontinuerligt ajourføres med den nyeste viden på området. Der skal desuden være indkøbt det nødvendige udstyr og hjælpemidler, og der skal foreligge en plan for, hvordan udstyr og hjælpemidler rekvireres. Denne plan skal selvfølgelig være kendt og tilgængelig for alle. Der kan hensigtsmæssigt udarbejdes tjeklister for rekvirering af hjælpemidler for at sikre, at de rigtige hjælpemidler leveres med det samme. Forud for etablering af pleje af den bariatriske person bør der, ud over den vanlige vurdering, også foretages en supplerende vurdering for at identificere og forebygge de risikofak- K APITEL 10 ARBEJDE MED BARIATRISKE PERSONER 255

17 torer, der kan opstå grundet den bariatriske patients situation. Hertil kan anvendes et skema til risikovurdering suppleret med tjekliste for afdækning af behov for hjælpemidler samt algoritmerne. Algoritmerne vil give støtte til vurdering af, hvor mange hjælpere der er behov for til den enkelte forflytning, og de kan bruges direkte i planlægningen af den konkrete forflytning. En risikovurdering gør det muligt at afdække den bariatriske persons grad af selvhjulpenhed på et afkrydsningsskema. Skemaet kan fx indeholde nedenstående spørgsmål (tabel 10.1): Organisering og planlægning er et nødvendigt fundament for, at mødet med den bariatriske person kan forløbe tilfredsstillende og forsvarligt for alle parter. Det er en ledelsesopgave at sørge for, at personalet er klædt på til det arbejde, der skal udføres. Det er også en ledelsesopgave at sørge for, at forholdene er i orden, det vil sige, at der er den nødvendige plads og hensigtsmæssige hjælpemidler til rådighed, samt at personalet er instrueret til arbejdet. Du har som medarbejder også et ansvar. Det er medarbejderens ansvar og pligt at følge de regler, der er aftalt. Det gøres bedst ved at være opmærksom, stoppe op og give besked om eventuelle problemer og besværligheder til din ledelse. Derved kan du være med til at skabe et sikkert og værdigt miljø for dig, dine kollegaer og den bariatriske person, som du skal hjælpe. Tabel Risikovurdering. (Plambech og Bøgedal 2010). Selvhjulpen Delvist selvhjulpen Ikke selvhjulpen Ja Delvist Nej Ja Nej Har personen behov for hjælp? Personen udfører opgaven sikkert med eller uden hjælpemidler. Personen kræver ikke mere hjælp, end at du er til stede (standby) og giver personen de hjælpemidler og det tøj, han skal bruge, samt fjerner ting, han kan falde over, såsom sko. Der kan evt. være behov for mundtlig støtte eller vejledning. Personen har behov for fysisk støtte, eller det er uforudsigeligt, hvor megen hjælp personen har behov for. I dette tilfælde skal der anvendes hjælpemidler. Kan personen bære sin egen vægt? Personen kan stå sikkert på benene uden risiko for at knække sammen eller vælte. Personen kan støtte på benene uden risiko for at knække sammen. Personen har ikke støttefunktion. Er personen stabil i siddende stilling? Personen kan sidde sikkert, fx på sengekant, uden risiko for at knække sammen eller vælte. Personen er ustabil i siddende stilling, og der er risiko for, at han knækker sammen og/eller vælter. 256 F ORFLYTNINGSKUNDSKAB

18 Ja Nej Ja Nej Vægt i kg Højde i cm BMI Har personen styrke i armene? Personen kan gribe fat i fx sengegalge eller sengehest og trække sig selv op. Personen har ikke så mange kræfter, at han kan trække sig selv op. Kan personen samarbejde, og har han forståelse for situationen? Personen kan samarbejde. Han har måske brug for at spørge, men er i stand til at følge en enkel vejledning. Personen kan ikke samarbejde eller er ikke i stand til at følge enkle vejledninger. Hvis du er usikker på personens formåen, eller hvis hans mulighed for samarbejde er varierende, skal du foretage en vurdering før hver forflytning. Hvis det ikke er muligt, skal du gå ud fra, at personen ikke kan samarbejde. Personens BMI (Body Mass Index) BMI = vægt i kg / højde i meter x højde i meter. Eksempel: Højde 1,65 m. Vægt 100 kg. BMI = 100 / 1,65 x 1,65 = 37. Nedenstående fysiske faktorer vil kunne påvirke forflytnings- og lejringsteknikker Ja (sæt kryds) Har/er personen Svage hofter og/eller knæ Vejrtrækningsproblemer/hjerte-kar-sygdomme Personen er tidligere faldet Sår, som kan påvirke forflytning/lejring Amputation Svær osteoporose (knogleskørhed) Svag ryg Svære smerter/ubehag Ødemer (væskeansamlinger) Kontrakturer/muskelkramper Meget skrøbelig hud Slanger og kanyler Andet K APITEL 10 ARBEJDE MED BARIATRISKE PERSONER 257