Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde"

Transkript

1 Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015

2 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det gøres i praksis og hvorfor har vi det ikke allerede? Hvad er fremtidsplanerne?

3 Menneskehedens energiforbrug [Mia. tons olie] 20 17, ,5 10 7,5 Tilbageværende reserver: Kul 270 år Råolie år Naturgas år Uran år (i nuværende reaktortyper) år (i formeringsreaktorer) Det 21. århundredes udfordring!

4 Vores fremtidige energiforsyning Behov for flerstrenget, fleksibel energiforsyning, der er bæredygtig og CO2-neutral solenergi vindenergi vandkraft biomasse fission/a-kraft fusion

5 Solens energi kommer fra fusion af brint-kerner 4H + 2e He + 6γ + 2ν (+ 26 MeV) Fusion på solen Solen producerer hele tiden energi med en total effekt på GW! I Solen bliver 600 mio. tons hydrogen konverteret til 596 mio. tons helium pr. sek. Altså omdannes hvert sekund tons af solens masse til energi.

6 Fusion er en universel energikilde som vi gerne vil udnytte direkte på jorden

7 Fusion på Jorden Den fusionsproces der forløber lettest (= har størst tværsnit) : D + T He 4 + n + 17,6 MeV Temperatur [10 mio C]

8 Bindingsenergi D n T He E = m c 2 E b = m c 2

9 Fissions- og fusionskerneprocesser Masse per nukleon Energi frigivet ved fusion Energi frigivet ved fission D n 56 Fe A n T Fusion He n Fission U

10 Produktion af tritium Tritium er radioaktivt med henfaldstid på 12,6 år Produceres på fusionskraftværket fra 6 Li og 7 Li: Deuterium + Tritium Neutron + Helium Litium + Neutron Tritium + Helium

11 Princip for et fusionskraftværk Enheder på 1,5-3 GW elektrisk

12 Energi fra fusion Livslang energiforsyning til en dansker: 10 g deuterium (udvundet af 500 L vand) 15 g tritium (udvundet af 35 g litium) Et 1 GW e kraftværk skal årligt have tilført: tons kul tons olie 0,5 ton D+T (100 kg D kg Li) DK s energiforbrug kan dækkes af 20 fusionskraftværker og brændslet til et helt år kan transporteres på en lastbil. Med det nuværende energiforbrug rækker fusionsenergien til mere end år

13 Fusion og miljø Ingen emission af CO 2 eller andre skadelige stoffer Fission Radioaktivitet i selve reaktoren henfalder på ca. 50 år Fusion Kul Ingen langtidsdepoter Genanvendelse

14 Fusion og sikkerhed Ingen kædereaktioner Ingen risiko for nedsmeltning overophedning af brændstof reduceret fusionseffekt tab af kontrol øjeblikkelig afkøling af brændstof mod væg 2 g brændstof der tilføres hele tiden brændstof Ingen transport af radioaktivt brændsel eller affald Ingen produktion af langlivet radioaktivt affald

15 Hvorfor har vi så ikke fusionskraftværker nu?

16 Fusion på Jorden: Det virker og det sker hver dag men endnu kun i eksperimenter ASDEX Upgrade (Tyskland) JET (UK): 15 MW fusionseffekt

17 Nødvendig opvarmning af brændslet Elektrisk frastødning mellem D- og T-kernerne: Kraftig opvarmning af brændstoffet nødvendig T 200 mio. C PLASMA Potentiel energi Elektrostatiske kræfter, frastødende - Kernekræfter tiltrækkende +

18 Hvad er et plasma? - den fjerde tilstandsform Kold Fast (is) Lun Væske (vand) Varm Gas (damp) Meget varm Plasma Stigende temperatur Et plasma er ioniseret = elektrisk ledende

19 15 millioner C C (på overfladen) C

20 1.000 C

21 C

22 Interstellare rum 99 % af det synlige univers er på plasma-form!

23 Hvordan opbevarer man et plasma på C?

24 Solen: Bruger sin tyngdekraft Tyngdekraften sammenpresser og opvarmer plasmaet Plasmaets strålingstryk balancerer tyngdekraften udad

25 Plasma i en beholder Det varme plasma kan ikke holdes i en beholder vi skal finde på noget andet!

26 Påvirkning af et magnetfelt? Plasmaets ladede partikler bliver påvirket af magnetfelter og elektriske felter: gyro-bevægelse F = q( qve + Bv B) Lorentz kraften elektron v B Magnetfeltlinje

27 Gyro-bevægelse F = qv B elektron Magnetfeltlinje ion

28 Plasma og magnetfelter Plasmaet består af en neutral blanding af ioner og elektroner, og det kan holdes indesluttet i et magnetfelt, da ioner og elektroner påvirkes af magnetfelter via: F= q( E+ v B) Magnetfeltlinjer Magnetfeltspoler Uden magnetfelt Ladede partikler i et magnetfelt Plasma Plasma i et magnetfelt

29 Magnetfeltlinjer Toroidalt magnetfelt

30 Toroidalt magnetfelt Magnetfeltlinjer

31 Grad B - drift elektron Magnetfeltlinjer Svagere felt Kraftigere felt ion Ladningsadskillelse

32 E B - drift Elektrisk felt Magnetfeltlinjer elektron ion Plasma er ikke indesluttet det driver udad

33 Et magnetfelt der holder! + Toroidalt magnetfelt Toroidal strøm poloidalt magnetfelt = Skrueformet totalt magnetfelt

34 Magnetspoler til toroidalfeltet Tokamakken Denne magnetfeltskonfiguration kaldes en tokamak (russisk for Toroidalt Kammer med Magnetisk Felt) udviklet i 1960 erne. Transformeren generer en toroidal strøm i plasmaet poloidalt magnetfelt. Primær vikling Plasma og også den sekundære vikling Magnetfeltlinje Transformer-jernkerne

35 Tokamakkens struktur

36 Fusionseffekt i en tokamak P ~ β 2 B 4 R β = Termisk tryk/magnetisk tryk begrænset af fysik B = Magnetfeltstyrke begrænset af teknologi R = Radius begrænset af økonomi

37 Hvordan varmer man et plasma op til C?

38 Opvarmningsmetoder

39 Verdens største tokamak: JET (Joint European Torus) Bygget i 1983 ved Oxford, UK

40 JET torushallen

41 JET indvendig

42 Fusionsplasma i JET 200 mio. C

43 Opnåede fusionseffekter Q Fusionseffekt = Ekstern opvarmningseffekt D-T plasmaer: 16 MW fusionseffekt (rekord) Q~0.64

44 Det næste skridt: ITER Beslutning juni 2005: 7 parter: EU, Indien, Japan, Kina, Korea, Rusland og USA EU vært, placering i Frankrig EU leverer 45 % af ITER 50 MW ind, 500 MW ud (Q = 10) Byggeri ~100 mia. kr år Klar i 2020

45 Plasmakammeret

46 Tranformer-kerne og elektromagneter

47 Flere magneter (til plasma-kontrol)

48 Porte til måleudstyr

49 Indkapsling

50 ITER i Cadarache

51 ITER platform

52 ITER-området nov. 2009

53 Juli 2015

54 Danske bidrag til ITER DK bidrager økonomisk via EU DTU Nutech DTU Fysik DTU Fysik (Lyngby) og DTU Nutech (Risø) designer udstyr til måling af α partikler fra fusionsprocesser (α)

55 Europæisk plan for fusionsenergi 2020 ITER starter op Demonstrere fusion som energikilde Teste fusionsteknologier i et integreret system 2028 ITER deuterium-tritium eksperimenter 2032 DEMO konstruktion starter Prototype på et fusionskraftværk 2041 DEMO starter op 2044 DEMO eksperimenter 2049 Elektricitet produceret ved fusion > 2050 Første kommercielle fusionskraftværk

56 Opsummering om fusionsenergi Fusion af brint til helium er solens energikilde Fusionsforskning mod en energikilde der er bæredygtig CO2 neutral Uudtømmelig (ekstremt effektiv) Planen er at udnytte fusionsenergi om 35 år

57 Kom og vær med! - der er stadig masser at tage fat på Plasmafysik Materialefysik Overfladefysik Måleudstyr Superledere Robotteknologi Kontrolsystemer og meget, meget mere. Dansk forskning i fusionsenergi og plasmafysik foregår på DTU

Plasmafysik og Fusionsenergi

Plasmafysik og Fusionsenergi Fysiklærerdagen DTU Fysik Plasmafysik og Fusionsenergi Jens Juul Rasmussen, Alexander S. Christensen Plasmafysik og Fusionsenergi, PPFE Institut for Fysik Danmarks Tekniske Universitet Kgs. Lyngby jjra@fysik.dtu.dk

Læs mere

Europaudvalget konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2005 2665 - konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. august 2005 I opfølgning af

Læs mere

ITER. Tættere på fremtidens tokamak. 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den.

ITER. Tættere på fremtidens tokamak. 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den. ITER Tættere på fremtidens tokamak 1 Emilie Mignon, Søren Lambæk, Thomas Mortensen, Kamilla Kirstine Kramer & Ida L. Stoustrup April 2013 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den.

Læs mere

Fusionsenergi. Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker

Fusionsenergi. Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Ida Hygum, Lucas Absalon, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker 1. Semester, Nat-Bach Hus 14.1, RUC Vejleder: Andreas E.

Læs mere

7 Fusionsforskningen fremover

7 Fusionsforskningen fremover Fremtidige fusionseksperimenter 56 7 Fusionsforskningen fremover I kapitel 3 fandt vi de plasmafysiske krav, Lawson-kriteriet, der skal opfyldes, før vi kan bygge en fusionsreaktor. Kravene er, at brændstoffet

Læs mere

Plasmafysik og fusionsenergi

Plasmafysik og fusionsenergi på opgaver til den skriftlige prøve i fysik A (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2015-16 Plasmafysik og fusionsenergi Opgave 1 TFTR Fusionsreaktoren TFTR var placeret i Princeton, USA, og var i

Læs mere

FUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen

FUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen FUSIONSENERGI Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen Til mit barnebarn Philip, som blev født, da denne bog blev planlagt. Bogen er skrevet i håbet om, at han og hele hans generation må kunne

Læs mere

Atomkraft og atombomber

Atomkraft og atombomber Atomkraft og atombomber Niveau: 9. klasse Varighed: 10 lektioner Præsentation: Forløbet Atomkraft og atombomber bygger på elevernes viden fra forløbet Radioaktivitet. Eleverne kan fx arbejde med forløbet

Læs mere

Er superledning fremtiden for fusion?

Er superledning fremtiden for fusion? Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort

Læs mere

Figure 1. Energiforbrug fra år 1900 6.

Figure 1. Energiforbrug fra år 1900 6. Målinger af tæthedsfluktuationer i et fusionsplasma W. Svendsen og M. Saffman Afdelingen for Optik og Fluid Dynamik, Forskningscenter Risø, Postboks 49, 4000 Roskilde Teknologisk har det været svært at

Læs mere

En mulig fremtidig energikilde for Europa

En mulig fremtidig energikilde for Europa booklet final DK.qxp 1/26/06 1:52 PM Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa INFORMATIONSPAKKE + EURATOM booklet final DK.qxp 1/26/06 1:52 PM Page 2 booklet final DK.qxp 1/26/06

Læs mere

ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM

ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 2 ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 3 ld409424_da

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

FUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen

FUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen FUSIONSENERGI Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen Til mit barnebarn Philip, som blev født, da denne bog blev planlagt. Bogen er skrevet i håbet om, at han og hele hans generation må kunne

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Partikelbevægelser i magnetfelter

Partikelbevægelser i magnetfelter Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med

Læs mere

4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning

4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning Plasmafysik 35 4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning Brændstoffet i en fusionsreaktor vil blive et meget varmt plasma bestående af deuteroner, tritoner og elektroner. Plasmaet holdes indesluttet i et magnetfelt

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer.

5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer. Ohmsk opvarmning 45 5 Plasmaopvarmning Under diskussionen af fusionsprocesserne og Lawson-kriteriet i kapitel 3 så vi, at to krav skal opfyldes for at opnå et antændt fusionsplasma. Det ene er kravet om

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer

Læs mere

Tokamakken. En rapport om fusionsforskning til brug i fysikundervisningen i gymnasiet og HF

Tokamakken. En rapport om fusionsforskning til brug i fysikundervisningen i gymnasiet og HF Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2016 Tokamakken. En rapport om fusionsforskning til brug i fysikundervisningen i gymnasiet og HF Lynov, Jens-Peter; Michelsen, Poul Publication date: 1989 Document

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Koncernomsætning. Fordelt på divisioner. mio. DKK

Koncernomsætning. Fordelt på divisioner. mio. DKK Koncernomsætning Fordelt på divisioner mio. DKK 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 04 05 06 07 08* Danfoss Refrigeration & Air Conditioning Division Danfoss Heating Division Danfoss Motion Controls

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Fusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy

Fusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy Fusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, 2015 Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy Fakta! Global energiomsætning, 1965-2010 Electricitetsbehov - Verden Fremskrivning, 2015-2040 (antag sky

Læs mere

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det

SECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget

Vedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget 3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk

Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden

FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport

Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram

Læs mere

Opgavesæt om Gudenaacentralen

Opgavesæt om Gudenaacentralen Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?

VARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme

Læs mere

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.

QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Fysik A Peter Lindhardt 3 ab Fysik A Oversigt over undervisningsforløb maj 2016 Titel

Læs mere

Kære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.

Kære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Fysik A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Bøgerne er Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 2. udgave, som kan købes hos http://www.hax.dk/ og

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard

Læs mere

ILLUSTRERET VIDENSKAB

ILLUSTRERET VIDENSKAB ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.

Naturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter. Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver

9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

El- og varmeproduktions teknologier

El- og varmeproduktions teknologier ?ooo-*iy Risø-M-2877 El- og varmeproduktions teknologier Lotte Schleisner Forskningscenter Risø, 4000 Roskilde, Danmark Marts 1990 El- og varmeproduktions teknologier Lotte Schleisner Afdelingen for Systemanalyse

Læs mere

Har du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014

Har du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014 Har du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014 OMSTILLING AF ENERGIFORSYNINGEN Danmark vil have energi uden kul olie gas og atomkraft 2 OMSTILLINGEN BEGYNDTE 1973 Omstilling ses

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Eksamen i fysik 2016

Eksamen i fysik 2016 Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.

Læs mere

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00

Fysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Fysik A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af 11 sider Billedhenvisninger Opgave i

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold

Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Borgerinitiativ med 100% lokalt ejerforhold Solenergi er jordens eneste vedvarende energikilde og er en fællesbetegnelse for energien solen skaber, dvs. energi produceret af vindmøller, solceller, solfangere,

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Tal om gartneriet 2012

Tal om gartneriet 2012 Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

RESUMÉ KERNEENERGI 1. SÆRPROGRAM: KERNEENERGI - NUKLEAR FUSION. 1.1. - Indledning

RESUMÉ KERNEENERGI 1. SÆRPROGRAM: KERNEENERGI - NUKLEAR FUSION. 1.1. - Indledning RESUMÉ KERNEENERGI 1. SÆRPROGRAM: KERNEENERGI - NUKLEAR FUSION 1.1. - Indledning De langsigtede fremtidsscenarier for energiområdet peger på en stadig stigning i den globale efterspørgsel efter energi

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT!

KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! KLIMAPOLITIK PÅ KREDIT! Tarjei Haaland Klima- og energimedarbejder Greenpeace Klimaseminar 8. November 2008 Hvad skal der til for at holde stigningen i den globale gennemsnits-temperatur under 2 grader

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere