Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde
|
|
- Flemming Kronborg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015
2 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det gøres i praksis og hvorfor har vi det ikke allerede? Hvad er fremtidsplanerne?
3 Menneskehedens energiforbrug [Mia. tons olie] 20 17, ,5 10 7,5 Tilbageværende reserver: Kul 270 år Råolie år Naturgas år Uran år (i nuværende reaktortyper) år (i formeringsreaktorer) Det 21. århundredes udfordring!
4 Vores fremtidige energiforsyning Behov for flerstrenget, fleksibel energiforsyning, der er bæredygtig og CO2-neutral solenergi vindenergi vandkraft biomasse fission/a-kraft fusion
5 Solens energi kommer fra fusion af brint-kerner 4H + 2e He + 6γ + 2ν (+ 26 MeV) Fusion på solen Solen producerer hele tiden energi med en total effekt på GW! I Solen bliver 600 mio. tons hydrogen konverteret til 596 mio. tons helium pr. sek. Altså omdannes hvert sekund tons af solens masse til energi.
6 Fusion er en universel energikilde som vi gerne vil udnytte direkte på jorden
7 Fusion på Jorden Den fusionsproces der forløber lettest (= har størst tværsnit) : D + T He 4 + n + 17,6 MeV Temperatur [10 mio C]
8 Bindingsenergi D n T He E = m c 2 E b = m c 2
9 Fissions- og fusionskerneprocesser Masse per nukleon Energi frigivet ved fusion Energi frigivet ved fission D n 56 Fe A n T Fusion He n Fission U
10 Produktion af tritium Tritium er radioaktivt med henfaldstid på 12,6 år Produceres på fusionskraftværket fra 6 Li og 7 Li: Deuterium + Tritium Neutron + Helium Litium + Neutron Tritium + Helium
11 Princip for et fusionskraftværk Enheder på 1,5-3 GW elektrisk
12 Energi fra fusion Livslang energiforsyning til en dansker: 10 g deuterium (udvundet af 500 L vand) 15 g tritium (udvundet af 35 g litium) Et 1 GW e kraftværk skal årligt have tilført: tons kul tons olie 0,5 ton D+T (100 kg D kg Li) DK s energiforbrug kan dækkes af 20 fusionskraftværker og brændslet til et helt år kan transporteres på en lastbil. Med det nuværende energiforbrug rækker fusionsenergien til mere end år
13 Fusion og miljø Ingen emission af CO 2 eller andre skadelige stoffer Fission Radioaktivitet i selve reaktoren henfalder på ca. 50 år Fusion Kul Ingen langtidsdepoter Genanvendelse
14 Fusion og sikkerhed Ingen kædereaktioner Ingen risiko for nedsmeltning overophedning af brændstof reduceret fusionseffekt tab af kontrol øjeblikkelig afkøling af brændstof mod væg 2 g brændstof der tilføres hele tiden brændstof Ingen transport af radioaktivt brændsel eller affald Ingen produktion af langlivet radioaktivt affald
15 Hvorfor har vi så ikke fusionskraftværker nu?
16 Fusion på Jorden: Det virker og det sker hver dag men endnu kun i eksperimenter ASDEX Upgrade (Tyskland) JET (UK): 15 MW fusionseffekt
17 Nødvendig opvarmning af brændslet Elektrisk frastødning mellem D- og T-kernerne: Kraftig opvarmning af brændstoffet nødvendig T 200 mio. C PLASMA Potentiel energi Elektrostatiske kræfter, frastødende - Kernekræfter tiltrækkende +
18 Hvad er et plasma? - den fjerde tilstandsform Kold Fast (is) Lun Væske (vand) Varm Gas (damp) Meget varm Plasma Stigende temperatur Et plasma er ioniseret = elektrisk ledende
19 15 millioner C C (på overfladen) C
20 1.000 C
21 C
22 Interstellare rum 99 % af det synlige univers er på plasma-form!
23 Hvordan opbevarer man et plasma på C?
24 Solen: Bruger sin tyngdekraft Tyngdekraften sammenpresser og opvarmer plasmaet Plasmaets strålingstryk balancerer tyngdekraften udad
25 Plasma i en beholder Det varme plasma kan ikke holdes i en beholder vi skal finde på noget andet!
26 Påvirkning af et magnetfelt? Plasmaets ladede partikler bliver påvirket af magnetfelter og elektriske felter: gyro-bevægelse F = q( qve + Bv B) Lorentz kraften elektron v B Magnetfeltlinje
27 Gyro-bevægelse F = qv B elektron Magnetfeltlinje ion
28 Plasma og magnetfelter Plasmaet består af en neutral blanding af ioner og elektroner, og det kan holdes indesluttet i et magnetfelt, da ioner og elektroner påvirkes af magnetfelter via: F= q( E+ v B) Magnetfeltlinjer Magnetfeltspoler Uden magnetfelt Ladede partikler i et magnetfelt Plasma Plasma i et magnetfelt
29 Magnetfeltlinjer Toroidalt magnetfelt
30 Toroidalt magnetfelt Magnetfeltlinjer
31 Grad B - drift elektron Magnetfeltlinjer Svagere felt Kraftigere felt ion Ladningsadskillelse
32 E B - drift Elektrisk felt Magnetfeltlinjer elektron ion Plasma er ikke indesluttet det driver udad
33 Et magnetfelt der holder! + Toroidalt magnetfelt Toroidal strøm poloidalt magnetfelt = Skrueformet totalt magnetfelt
34 Magnetspoler til toroidalfeltet Tokamakken Denne magnetfeltskonfiguration kaldes en tokamak (russisk for Toroidalt Kammer med Magnetisk Felt) udviklet i 1960 erne. Transformeren generer en toroidal strøm i plasmaet poloidalt magnetfelt. Primær vikling Plasma og også den sekundære vikling Magnetfeltlinje Transformer-jernkerne
35 Tokamakkens struktur
36 Fusionseffekt i en tokamak P ~ β 2 B 4 R β = Termisk tryk/magnetisk tryk begrænset af fysik B = Magnetfeltstyrke begrænset af teknologi R = Radius begrænset af økonomi
37 Hvordan varmer man et plasma op til C?
38 Opvarmningsmetoder
39 Verdens største tokamak: JET (Joint European Torus) Bygget i 1983 ved Oxford, UK
40 JET torushallen
41 JET indvendig
42 Fusionsplasma i JET 200 mio. C
43 Opnåede fusionseffekter Q Fusionseffekt = Ekstern opvarmningseffekt D-T plasmaer: 16 MW fusionseffekt (rekord) Q~0.64
44 Det næste skridt: ITER Beslutning juni 2005: 7 parter: EU, Indien, Japan, Kina, Korea, Rusland og USA EU vært, placering i Frankrig EU leverer 45 % af ITER 50 MW ind, 500 MW ud (Q = 10) Byggeri ~100 mia. kr år Klar i 2020
45 Plasmakammeret
46 Tranformer-kerne og elektromagneter
47 Flere magneter (til plasma-kontrol)
48 Porte til måleudstyr
49 Indkapsling
50 ITER i Cadarache
51 ITER platform
52 ITER-området nov. 2009
53 Juli 2015
54 Danske bidrag til ITER DK bidrager økonomisk via EU DTU Nutech DTU Fysik DTU Fysik (Lyngby) og DTU Nutech (Risø) designer udstyr til måling af α partikler fra fusionsprocesser (α)
55 Europæisk plan for fusionsenergi 2020 ITER starter op Demonstrere fusion som energikilde Teste fusionsteknologier i et integreret system 2028 ITER deuterium-tritium eksperimenter 2032 DEMO konstruktion starter Prototype på et fusionskraftværk 2041 DEMO starter op 2044 DEMO eksperimenter 2049 Elektricitet produceret ved fusion > 2050 Første kommercielle fusionskraftværk
56 Opsummering om fusionsenergi Fusion af brint til helium er solens energikilde Fusionsforskning mod en energikilde der er bæredygtig CO2 neutral Uudtømmelig (ekstremt effektiv) Planen er at udnytte fusionsenergi om 35 år
57 Kom og vær med! - der er stadig masser at tage fat på Plasmafysik Materialefysik Overfladefysik Måleudstyr Superledere Robotteknologi Kontrolsystemer og meget, meget mere. Dansk forskning i fusionsenergi og plasmafysik foregår på DTU
Plasmafysik og Fusionsenergi
Fysiklærerdagen DTU Fysik Plasmafysik og Fusionsenergi Jens Juul Rasmussen, Alexander S. Christensen Plasmafysik og Fusionsenergi, PPFE Institut for Fysik Danmarks Tekniske Universitet Kgs. Lyngby jjra@fysik.dtu.dk
Læs mereEuropaudvalget konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt
Europaudvalget 2005 2665 - konkurrenceevne Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. august 2005 I opfølgning af
Læs mereITER. Tættere på fremtidens tokamak. 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den.
ITER Tættere på fremtidens tokamak 1 Emilie Mignon, Søren Lambæk, Thomas Mortensen, Kamilla Kirstine Kramer & Ida L. Stoustrup April 2013 1 Forsidebilledet viser ITER- tokamakken som man har planlagt den.
Læs mereFusionsenergi. Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker
Gruppe 9: Frederik Mahler, Houssein Elsalhi, Ida Hygum, Lucas Absalon, Michelle Sørensen, Patrick Hyldgaard, Phillip Thorsted og Rebekka Denker 1. Semester, Nat-Bach Hus 14.1, RUC Vejleder: Andreas E.
Læs merePlasmafysik og fusionsenergi
på opgaver til den skriftlige prøve i fysik A (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2017-18 Plasmafysik og fusionsenergi Opgave 1 TFTR Fusionsreaktoren TFTR var placeret i Princeton, USA, og var i
Læs mere7 Fusionsforskningen fremover
Fremtidige fusionseksperimenter 56 7 Fusionsforskningen fremover I kapitel 3 fandt vi de plasmafysiske krav, Lawson-kriteriet, der skal opfyldes, før vi kan bygge en fusionsreaktor. Kravene er, at brændstoffet
Læs merePlasmafysik og fusionsenergi
på opgaver til den skriftlige prøve i fysik A (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2015-16 Plasmafysik og fusionsenergi Opgave 1 TFTR Fusionsreaktoren TFTR var placeret i Princeton, USA, og var i
Læs mereFUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen
FUSIONSENERGI Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen Til mit barnebarn Philip, som blev født, da denne bog blev planlagt. Bogen er skrevet i håbet om, at han og hele hans generation må kunne
Læs mereEr superledning fremtiden for fusion?
Er superledning fremtiden for fusion? Drømmen om fusionsenergi er ikke nem at nå. I kampen for at fremtidens fusionskraftværker nogensinde skal blive en realitet, står videnskabsmænd over for et stort
Læs mereAtomkraft og atombomber
Atomkraft og atombomber Niveau: 9. klasse Varighed: 10 lektioner Præsentation: Forløbet Atomkraft og atombomber bygger på elevernes viden fra forløbet Radioaktivitet. Eleverne kan fx arbejde med forløbet
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereFigure 1. Energiforbrug fra år 1900 6.
Målinger af tæthedsfluktuationer i et fusionsplasma W. Svendsen og M. Saffman Afdelingen for Optik og Fluid Dynamik, Forskningscenter Risø, Postboks 49, 4000 Roskilde Teknologisk har det været svært at
Læs mereFukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik
Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B A Mads Hoy
Læs mereEn mulig fremtidig energikilde for Europa
booklet final DK.qxp 1/26/06 1:52 PM Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa INFORMATIONSPAKKE + EURATOM booklet final DK.qxp 1/26/06 1:52 PM Page 2 booklet final DK.qxp 1/26/06
Læs mereKernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14
Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.
Læs mereFUSIONSENERGI. Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen
FUSIONSENERGI Fremtidens dominerende energikilde? Vagn O. Jensen Til mit barnebarn Philip, som blev født, da denne bog blev planlagt. Bogen er skrevet i håbet om, at han og hele hans generation må kunne
Læs merePartikelacceleratorer: egenskaber og funktion
Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer
Læs mere5 Plasmaopvarmning. Figur 5.1. De tre mest anvendte metoder til opvarmning af fusionsplasmaer.
Ohmsk opvarmning 45 5 Plasmaopvarmning Under diskussionen af fusionsprocesserne og Lawson-kriteriet i kapitel 3 så vi, at to krav skal opfyldes for at opnå et antændt fusionsplasma. Det ene er kravet om
Læs mereld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM
ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 1 FUSIONSFORSKNING En mulig fremtidig energikilde for Europa GENERAL INFORMATION EURATOM ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 2 ld409424_da 29/01/07 12:43 Page 3 ld409424_da
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs merePartikelbevægelser i magnetfelter
Da fusion skal foregå ved en meget høj temperatur, 100 millioner grader, så der kan foregå en selvforsynende fusion, kræves der en metode til indeslutning af plasmaet, idet de materialer vi kender med
Læs mereDet anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.
Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne
Læs mere4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning
Plasmafysik 35 4 Plasmafysik, magnetisk indeslutning Brændstoffet i en fusionsreaktor vil blive et meget varmt plasma bestående af deuteroner, tritoner og elektroner. Plasmaet holdes indesluttet i et magnetfelt
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereBitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet
Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5
Læs mereFremtidens Energiforsyning
Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of
Læs mereSolens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009
Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 21. september 2009 Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009 Øvelse nr. 10: Solen vor nærmeste stjerne Solens masse-lysstyrkeforhold meget stort. Det vil sige, at der
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereVarmepumpefabrikantforeningen
Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereTokamakken. En rapport om fusionsforskning til brug i fysikundervisningen i gymnasiet og HF
Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 20, 2016 Tokamakken. En rapport om fusionsforskning til brug i fysikundervisningen i gymnasiet og HF Lynov, Jens-Peter; Michelsen, Poul Publication date: 1989 Document
Læs mereGrøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013
Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereSolenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport
Overskrift Solenergi i dansk energiforsyning, EUDPs rolle og grøn eksport Solcellekonference af TEKNIQ og Dansk Solcelleforening Mandag den 18. april 2016 Energiteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereKoncernomsætning. Fordelt på divisioner. mio. DKK
Koncernomsætning Fordelt på divisioner mio. DKK 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 04 05 06 07 08* Danfoss Refrigeration & Air Conditioning Division Danfoss Heating Division Danfoss Motion Controls
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereStatusnotat om. vedvarende energi. i Danmark
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereBegge bølgetyper er transport af energi.
I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings
Læs mereVARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen stx102-fys/a-13082010 Fredag den 13. august 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet består af 7 opgaver med tilsammen 15 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme
Læs mereFusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy
Fusionsenergi? NBI Gymnasie-temadag, 2015 Jacob Trier Frederiksen Niels Bohr International Academy Fakta! Global energiomsætning, 1965-2010 Electricitetsbehov - Verden Fremskrivning, 2015-2040 (antag sky
Læs mereFysik A. Studentereksamen
Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereLysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:
Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereSyrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereForgasning af biomasse
Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden
Læs mereUran i Universet og i Jorden
Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,
Læs mereHar du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014
Har du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014 OMSTILLING AF ENERGIFORSYNINGEN Danmark vil have energi uden kul olie gas og atomkraft 2 OMSTILLINGEN BEGYNDTE 1973 Omstilling ses
Læs mereFysik A. Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A. Sorø Akakademis Skole. Fredag den 19. maj 2017 kl stx171-FYS/A
Fysik A Studentereksamen Sygeterminsprøve i Fysik A Sorø Akakademis Skole 1stx171-FYS/A-19052017 Fredag den 19. maj 2017 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 2 http://www.sci-news.com/astronomy/
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Fysik A Peter Lindhardt 3 ab Fysik A Oversigt over undervisningsforløb maj 2016 Titel
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mere6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning
49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for
Læs mereTil at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.
I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter
Læs mereFysik/kemi 9. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb August 32 Kemiske bindinger 33 og kemisk energi 34 Antal Kompetencemål og færdigheds- og lektioner vidensområder 9 Stof og stofkredsløb (fase 1) Stof og stofkredsløb (fase 2) Læringsmål
Læs mereNaturkræfter Man skelner traditionelt set mellem fire forskellige naturkræfter: 1) Tyngdekraften Den svageste af de fire naturkræfter.
Atomer, molekyler og tilstande 3 Side 1 af 7 Sidste gang: Elektronkonfiguration og båndstruktur. I dag: Bindinger mellem atomer og molekyler, idet vi starter med at se på de fire naturkræfter, som ligger
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereLiv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)
Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs meregul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.
Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme
Læs mereTal om gartneriet 2012
Tal om gartneriet 2012 Indholdsfortegnelse TENDENSER... 3 STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 4 HOLLAND... 6 TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION... 6 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL
Læs mereDanskernes mening om vindmøller
Danskernes mening om vindmøller Tidligere holdningsundersøgelser Fakta om Vindenergi Bilag til Faktablad M6 Gallup, 2007 Gallup gennemførte i april 2007 en meningsmåling for dagbladet Berlingske. Danskerne
Læs mereQUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.
ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges
Læs mereProtoner med magnetfelter i alle mulige retninger.
Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der
Læs mereSDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -
SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereEn lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består
Læs mereResultater fra scenariearbejde på 5.styregruppemøde
Resultater fra scenariearbejde på 5.styregruppemøde To scenarier blev lavet (udover det allerede udarbejdet reference-scenarie): Individuelt scenarie Høj mobilitet med vægt på individuelle transportmidler
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard
Læs mereKære selvstuderende i: Fysik A. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag.
Kære selvstuderende i: Fysik A Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Bøgerne er Vejen til fysik AB1 og Vejen til fysik A2 2. udgave, som kan købes hos http://www.hax.dk/ og
Læs mereILLUSTRERET VIDENSKAB
ILLUSTRERET VIDENSKAB Danmarks største kraftværk - Devrim Sagici, Jonas Stjerne, Rasmus Andersen Hvordan foregår processen egentlig på Danmarks største kraftværk, Avedøreværket? Kom helt tæt på de enorme
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 21.9.2005 B6-0509/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Hannes Swoboda,
Læs mereStjernernes død De lette
Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen
Læs mereOdder Kommune Dok. 727-2010-66393 Plan 13.7.2010/CT Sag. 727-209-90049. Vindmølleplanlægning. Debatoplæg. August 2010. side 1
Vindmølleplanlægning Debatoplæg August 2010 side 1 Figur 1 Potentielle vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå streg) Figur 2 Prioriterede vindmølleområder (kystnærhedszonen markeret med blå
Læs mereHVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING
16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereSolen - Vores Stjerne
Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereKernereaktioner. 1 Energi og masse
Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
Læs mereMODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING
MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-
Læs mere9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske
Læs mereFysikforløb nr. 6. Atomfysik
Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en
Læs mereFysik A. Studentereksamen. Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING STYRELSEN FOR UNDERVISNING OG KVALITET Fysik A Studentereksamen Onsdag den 25. maj 2016 kl. 9.00-14.00 Side i af 11 sider Billedhenvisninger Opgave i
Læs mere