Terapi- og Samtalegrupper i. En brugerundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Terapi- og Samtalegrupper i. En brugerundersøgelse"

Transkript

1 Terapi- og Samtalegrupper i En brugerundersøgelse Unge & Sorg juni 7

2 Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg - En brugerundersøgelse Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg København, Århus og Odense juni 7 Bilag - i rapporten er udarbejdet af dokumentationshensyn, men er fortrolige for at sikre deltagernes anonymitet. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne rapport eller dele deraf (med undtagelse af de fortrolige bilag) er tilladt med tydelig henvisning til Unge & Sorg. Rapporten kan downloades fra Unge & Sorg Rådgivnings- og Videncenter København afdeling: Østerbrogade 7,. København Ø Tlf.: 5 Århus afdeling: Banegårdspladsen,.th. 8 Århus C Tlf.: Odense afd. (fra. september 7) Vestergade 7,.tv. 5 Odense C Tlf.:

3 Indhold: Forord... Resumé af undersøgelsens resultater...5 Formål... Metode... SAMTALEGRUPPER...8 De unge...8 Oplevelse af samtalegruppen...9 TERAPIGRUPPER...7 De unge...7 Oplevelse af terapigruppen...8 TERAPI- OG SAMTALEGRUPPERNES BETYDNING FOR DELTAGERNE... Problemstillinger ved henvendelsen til Unge & Sorg... Svar på åbne spørgsmål efter gruppedeltagelse...5 Bilag : Eksempel på spørgeskema (samtalegrupper)...9 Bilag : Eksempel på følgebrev (samtalegrupper)...5 Bilag (fortroligt): Alle svar på åbne spørgsmål samtalegrupper... Bilag (fortroligt): Problemstillinger før deltagelse Samtalegrupper... Bilag 5 (fortroligt): Alle svar på åbne spørgsmål terapigrupper... Bilag (fortroligt): Problemstillinger før deltagelse Terapigrupper...5

4 Forord I Unge & Sorgs rådgivninger i København og Århus (samt Odense fra september 7) tilbydes støtte til unge mellem og 8 år som har en far eller mor der er alvorligt fysisk syg, eller som har mistet en eller begge forældre på grund af alvorlig sygdom, selvmord eller ulykke indenfor de senere år. Unge mennesker som kontakter Unge & Sorg, tilbydes enten behandling af professionelle ansatte rådgivere, eller der formidles kontakt til unge frivillige, der selv har mistet en eller begge forældre. Det primære tilbud i Unge & Sorg er forskellige former for gruppetilbud, ledet af enten professionelle eller unge frivillige. Der kan læses mere om de forskellige former for grupper, der aktuelt tilbydes i rådgivningscentrene, på I denne rapport evalueres henholdsvis terapigrupper, som er ledet af professionelle, og samtalegrupper, der er ledet af frivillige. Begge disse grupper er for unge, der har mistet. Fokus i samtalegrupperne er på erfaringsudveksling og muligheden for at spejle sig i hinandens oplevelser. Der visiteres blandt andet til terapigruppe, hvis tabet af forælderen kompliceres af andre omstændigheder. I tillæg til grupper, tilbydes der i Unge & Sorg følgende: De professionelle tilbyder individuel rådgivning og terapi samt telefonisk rådgivning. De frivillige betjener Linien Unge & Sorg (anonym telefonrådgivning), Brevkassen Unge & Sorg (anonym elektronisk brevkasse), samt Chatten (anonym rådgivning via chat på nettet). Endelig er de frivillige ledere af internetbaserede sorggrupper. Disse tilbud er alle landsdækkende.

5 Resumé af undersøgelsens resultater Denne rapport er resultatet af en brugerundersøgelse der blev gennemført i Unge & Sorg i april/maj 7. Undersøgelse er en retrospektiv spørgeskemabaseret evaluering af de samtalegrupper og terapigrupper som blev afsluttet primo 7. Samtalegrupper er ledet af frivillige unge, mens terapigrupper er ledet af professionelle rådgivere. 7 spørgeskemaer blev udsendt til tidligere gruppedeltagere i Unge & Sorg rådgivninger i Århus og København ( samtalegrupper og terapigrupper). af disse udfyldte og returnerede skemaet, hvilket giver en svarprocent på 87 %. Spørgeskemaet bestod af en kombination af spørgsmål med lukkede og åbne svarkategorier. Deltagernes besvarelse af spørgeskemaet er i evalueringen suppleret med indholdet af de journalnotater, der blev udarbejdet for den enkelte unge efter en afklarende samtale, før den unge startede i en samtale- eller terapigruppe. Resultaterne for samtalegrupperne og terapigrupperne formidles i rapporten særskilt hvad angår den kvantitative del af undersøgelsen, fordi forskellige kriterier gør sig gældende for deltagerne i de to gruppetyper. Resultaterne fra samtalegrupperne starter på side 8, resultaterne fra terapigrupperne på side 7. Resultaterne fra den kvalitative del af undersøgelsen starter på side. Centrale resultater: Næsten alle deltagere (97 %) i såvel samtalegrupper som terapigrupper vurderer, at deres udbytte af at deltage i gruppen har været stort eller meget stort. 9 % i samtalegrupperne og % i terapigrupperne vurderer at de har fået det bedre eller meget bedre efter gruppedeltagelse, sammenlignet med før gruppedeltagelse. De unges koncentrationsevne har forbedret sig markant i forbindelse med gruppedeltagelse. Før deltagelse i samtalegrupperne vurderer kun 8 % at deres koncentrationsevne var god. Efter gruppedeltagelse er denne andel steget til 7 %. I terapigrupperne er tallet for god koncentrationsevne steget fra til 7 %. Fraværet fra studium/arbejde er også forbedret efter deltagelse i samtale- eller terapigruppe. Før gruppestart angiver 7 %, at de har meget lavt eller intet fravær, mens dette efter gruppedeltagelse gjaldt for 7 % af alle deltagere. For 9 ud af deltagere i samtalegrupperne havde det stor eller meget stor betydning, at det var unge frivillige som selv havde mistet, som ledede grupperne. 9 % i samtalegrupperne og % i terapigrupperne svarede at de i høj grad eller i meget høj grad har været tilfredse med at deltage i gruppen. Omkring halvdelen af gruppedeltagerne oplevede at forholdet til deres forældre (5 %) og til deres venner ( %) var blevet bedre eller meget bedre efter gruppedeltagelse. I den kvalitative del af undersøgelsen trækkes en række pointer frem med hensyn til, hvad der har været de unges centrale problemstillinger, da de henvendte sig til Unge & Sorg, og hvad det har betydet for de unge at deltage i en samtale- eller terapigruppe. 5

6 Formål I april og maj 7 blev der gennemført en retrospektiv brugerundersøgelse af de terapi- og samtalegrupper som blev afsluttet i januar og februar 7 i Unge & Sorg Århus og København. Formålet var at evaluere gruppeforløbene set fra deltagernes synspunkt; det vil sige hvorvidt brugerne vurderer, at det har haft en effekt for dem at deltage i et gruppeforløb, og hvilken effekt det har haft. Undersøgelsen blev udformet som en spørgeskemaundersøgelse, hvor der blev lagt vægt på at inddrage både kvantitative og kvalitative aspekter (i form af spørgsmål med faste svarkategorier, samt åbne spørgsmål). Brugernes retrospektive vurdering af forløbet er suppleret med en gennemgang af de journalnotater, der for hver bruger blev udarbejdet af en professionel rådgiver i Unge & Sorg ved den visiterende samtale forud for gruppestart. Fra journalerne er uddraget de problemstillinger den unge på daværende tidspunkt præsenterede, de symptomer vedkommende havde, og hvad hun/han ønskede hjælp til. Metode Et spørgeskema blev udviklet til hhv. samtale- og terapigrupper (se bilag ). Det relevante skema blev i slutningen af april sendt ud til hver deltager sammen med et følgebrev (bilag ) og en frankeret svarkuvert. uger senere blev der udsendt et påmindelsesbrev til de, der ikke havde svaret, igen vedlagt et skema og en frankeret svarkuvert. Undersøgelsen omfatter følgende grupper, som alle havde sidste mødegang primo 7: samtalegrupper i Århus samtalegrupper i København terapigruppe i Århus terapigruppe i København personer startede i en gruppe ( i terapigruppe, i samtalegruppe), men valgte at stoppe efter få mødegange. Disse er derfor ikke inkluderet i evalueringen. Der er således sendt spørgeskemaer ud til 7 deltagere, fordelt på ovenstående grupper. deltagere udfyldte og returnerede skemaet. Det giver en svarprocent på 87 %, hvilket må betegnes som meget tilfredsstillende i en undersøgelse af denne type. I samtalegrupperne er svarprocenten 85 %, mens den for terapigrupperne er 9 %. Viden om årsagerne til frafald er dog en vigtig kilde til videreudvikling af gruppetilbuddene. I disse konkrete tilfælde har vi dog kun antagelser om, hvad der kan have været årsagerne til disse personers beslutning om at stoppe i grupperne. Erfaringsmæssigt er typiske årsager: At behovet for støtte har ændret sig fra henvendelsestidspunktet til gruppestart; at personen viser sig at have behov for et mere intensivt, individuelt tilrettet tilbud; at en mandlig deltager oplever det som vanskeligt at være den eneste mand i en gruppe.

7 Frafaldsanalyse: I gruppen af deltagere der ikke har besvaret skemaet, er der en lille relativ overvægt af mænd. ud af de 9 mænd der fik tilsendt skemaet (svarende til %) har ikke besvaret det, mens ud af de 8 kvinder (svarende til %) ikke har svaret. I undersøgelsen er % af deltagerne mænd, mens der i populationen som helhed er % mænd (9 ud af 7). Det vil sige, at kønsfordelingen i besvarelserne svarer til den faktiske kønsfordeling i grupperne. Undersøgelsens resultater for henholdsvis samtale- og terapigrupperne formidles særskilt, hvad angår den kvantitative del af undersøgelsen. Det skal i den sammenhæng understreges, at de grupper af unge, som har modtaget et tilbud om samtalegruppe (ledet af frivillige), og de unge, der har modtaget et tilbud om terapigruppe (ledet af professionelle), er visiteret og sammensat ud fra forskellige kriterier. Det er således ikke muligt at sammenligne forskelle i effekt på tværs af de to gruppetyper (frivilligt henholdsvis professionelt ledet). Fortrolighed: For at beskytte anonymiteten i den relativt lille gruppe af respondenter, både i forhold til omverdenen, og i forhold til respondenterne indbyrdes, er bilag,, 5 og fortrolige. Disse bilag indeholder alle svarene på de åbne spørgsmål fra hver enkelt person, samt resumeer af de journalnotater, der for hver deltager blev udarbejdet ved den visiterende samtale. 7

8 SAMTALEGRUPPER I Unge & Sorg etableres løbende samtalegrupper for unge efterladte. Samtalegrupperne ledes af frivillige, der selv har mistet en forælder, samt ca. 8 deltagere. Gruppen mødes ugentligt gange, ½ time med de frivillige og derefter ½ times eftersnak, hvor gruppen er alene. Fokus i samtalegrupperne er på erfaringsudveksling og muligheden for at spejle sig i hinandens oplevelser. Midtvejs i forløbet er indlagt en terapiweekend med to professionelle terapeuter, hvor der er mulighed for at gå mere i dybden med den enkelte deltagers aktuelle problemstilling (se side ). De unge deltagere i samtalegrupperne (85 % af alle) har besvaret og indsendt spørgeskemaet. Baggrund for gruppedeltagelse: 7 har mistet sin mor, 5 har mistet sin far. For unges vedkommende, var mor/far syg i over år inden dødsfaldet. 7 Min mor/far døde Min mor/far døde pludseligt (ulykke, selvmord m.v.) Min mor/far døde efter mindre end års sygdom Min mor/far døde efter mere end års sygdom Med undtagelse af en enkelt deltager, som mistede sin forælder i, er forælderen død i perioden juni 5 august. De samtalegrupper startede i oktober/november. Alder og køn: Kønsfordelingen af deltagerne var 7 mænd og 5 kvinder. Gennemsnitsalderen var ca. år ved gruppestart. Aldersfordelingen (på undersøgelsestidspunktet) ses på næste side: 8

9 9 8 Køn Mand Kvinde 7 Alder 5 9 Beskæftigelse og civilstand: af deltagerne (59 %) var studerende på undersøgelsestidspunktet. 8 var i arbejde og ledig. 8 deltagere har en kæreste, og heraf bor 5 sammen med kæresten. er enlige, og ingen er gift. Oplevelse af samtalegruppen På spørgsmålet i hvor høj grad har samtalegruppen været en hjælp for dig, fordeler svarene sig således: I hvor høj grad har samtalegruppen været en hjælp for dig? Køn Mand Kvinde 8 Antal I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Det vil sige, at 9 ud af de deltagere, svarende til 8 %, i høj grad eller i meget høj grad oplever, at gruppen har været en hjælp for dem. De resterende % svarer, at gruppen i nogen grad har været en hjælp. 9

10 Dette positive billede bekræftes i svarene på spørgsmålet om udbyttet af at deltage i samtalegruppen (diagrammet herunder), hvortil halvdelen af alle svarer, at de har haft et stort udbytte, og en næsten lige så stor gruppe svarer, at det har været meget stort. Kun én person svarer at udbyttet var lille, mens ingen svarer meget lille. Udbytte af at deltage i gruppen 8 Køn Mand Kvinde Meget stort udbytte Stort udbytte Lille udbytte Meget lille udbytte At udbyttet har været stort, og at samtalegruppen har været en hjælp for deltagerne, understreges også i svarene på spørgsmålet, om du har det anderledes i dag, end da du startede i samtalegruppen (se diagrammet herunder). To mænd svarer hertil, at de har det uændret. På det uddybende kvalitative spørgsmål skriver den ene af disse: Jeg føler ikke, at jeg har det så meget anderledes. Der vil for altid være et hul inde i mig, som ikke kan fyldes ud. Men derfor ville jeg bestemt ikke have undværet at deltage i gruppen. Man kan vel sige, at jeg fik mulighed for at snakke om den mest skelsættende periode i mit liv og fik sat ord på nogle tanker. De øvrige deltagere angiver at have det enten bedre ( % af alle) eller meget bedre (7 % af alle). Ingen har det dårligere eller meget dårligere. Har du det anderledes i dag, end da du startede i gruppen? Køn Mand Kvinde 8 Meget bedre Bedre Uændret Dårligere Meget dårligere Når der i en retrospektiv undersøgelse som denne spørges ind til ændringer (fra før deltagelse i en gruppe til efter), er det vigtigt at være opmærksom på, at svarene altid vil være udtryk for efterrationaliseringer, som er påvirket (positivt eller negativt) af den tid, der i mellemtiden er gået, samt af personens aktuelle situation. Det er én af grundene til, at vi har suppleret disse skalasvar

11 med uddybende kvalitative svar på mere åbne spørgsmål (som i citatet ovenfor), samt set på de unges udsagn i de notater, der er udarbejdet på baggrund af den afklarende (visiterende) samtale forud for gruppestart. Disse dele af undersøgelsen fremlægges i den sidste del af rapporten. Det er i øvrigt interessant at bemærke, at den høje grad af tilfredshed, som svarene på de ovenstående spørgsmål er udtryk for, er mindre udtalt for mændene end for kvinderne. Selv om også mændene således må siges at være tilfredse, er de dog relativt set mindre tilfredse end kvinderne. Blandt de - ganske vist få - deltagere, som svarer, at samtalegruppen kun i nogen grad har hjulpet dem; som har fået et lille udbytte af deltagelse; og som har det uændret i forhold til før gruppedeltagelse, er der en tydelig overvægt af mænd. Som sagt er der tale om meget små grupper, så der kan ikke uddrages klare konklusioner, men dette resultat er dog værd at reflektere over, ikke mindst i forhold til fortsat metodeudvikling i Unge & Sorg, hvad angår kønsforskellene og gruppetilbuddene. Koncentrationsevne: De unge blev også bedt om at vurdere, hvordan deres koncentrationsevne var i månederne, før de startede i samtalegruppen, og hvordan den var på undersøgelsestidspunktet, i begge tilfælde på en skala fra (meget dårlig) til 5 (meget god). De samlede svar fremgår af diagrammerne herunder: Koncentrationsevne i månederne før gruppestart Køn Mand Kvinde 8 Meget dårlig 5 Meget god Koncentrationsevne i dag Køn Mand Kvinde 8 Meget dårlig 5 Meget god

12 Der ses således en tydelig gennemsnitlig selvvurderet forbedring i koncentrationsevne fra før gruppestart til efter deltagelse i gruppen. I månederne før gruppestart vurderes koncentrationsevnen som dårlig ( eller på skalaen) af % af deltagerne, mens det tilsvarende tal efter gruppedeltagelse er 5 %. Før gruppedeltagelse vurderer 8 %, at deres koncentrationsevne er god ( eller 5 på skalaen), mens det tilsvarende tal efter gruppedeltagelse er steget til 7 %. Samlet set er den gennemsnitlige score på -5 skalaen steget fra, til,7. I denne fremstilling kan man ikke se, hvilke individuelle variationer tallene dækker over. Ser man på de forandringer, der er sket for den enkelte deltager med hensyn til koncentrationsevne, viser besvarelserne, at ingen svarer, at de har fået en dårligere koncentrationsevne, og 7 personer angiver, at deres koncentrationsevne er uændret. De resterende 5 personer (8 % af alle) har oplevet en forbedring af deres koncentrationsevne, gennemsnitligt med et spring på,9 på skalaen. Fravær fra studium/arbejde: De unge blev derefter spurgt om deres fravær fra studium/arbejde før og efter gruppedeltagelse. Også her blev en 5 punkts skala anvendt, hvor =meget højt fravær og 5=meget lavt/intet fravær. Fravær fra studium/arbejde i månederne før gruppestart Køn Mand Kvinde 8 Meget højt fravær 5 Meget lavt/intet fravær Fravær fra studium/arbejde i dag Køn Mand Kvinde 8 Meget højt fravær 5 Meget lavt/intet fravær

13 Før gruppestart angiver deltagere at have højt fravær ( eller på skalaen), mens kun person angiver, at dette er tilfældet efter gruppedeltagelse. Hvor 9 deltagere ( %) havde meget lavt eller intet fravær før gruppestart, er denne gruppe vokset til 5 personer (8 %) efter deltagelse i gruppen. Den gennemsnitlige score på -5 skalaen er steget fra,7 til,. Her er altså tale om en mindre men positiv ændring i retning af mindre fravær fra studium/arbejde. Hvis man sammenligner med ændringerne i koncentrationsevne (se ovenfor), er ændringerne i fravær relativt små, idet udgangspunktet er bedre (jf. at kun en person angiver at have meget højt fravær før gruppestart). Dette viser sig også, hvis man ser på de enkelte besvarelser. Her beskriver en enkelt person at dennes fravær er blevet højere (fra score til på skalaen), mens over halvdelen, nemlig personer svarer, at de havde det samme fravær i månederne før gruppestart som efter. De resterende 9 personer har oplevet en bedring i deres fravær (med et gennemsnitligt spring på, på skalaen). Sociale relationer: For at undersøge om der er sket ændringer i karakteren af de unges sociale relationer, blev de spurgt, om der var sket ændringer i forholdet til dels far/mor (den tilbageværende forælder), dels i forholdet til venner. Svarene blev angivet på en 5 punkts skala (meget bedre, bedre, uændret, dårligere, meget dårligere). Svarene illustreres i graferne herunder: Forhold til far/mor (den forælder du har tilbage) efter deltagelse i gruppen 8 Køn Mand Kvinde meget bedre bedre uændret dårligere meget dårligere Forhold til ven(ner) efter deltagelse i gruppen 8 Køn Mand Kvinde meget bedre bedre uændret dårligere meget dårligere

14 Man skal i de to foregående spørgsmål lægge mærke til, at det kun er ændringer, der spørges ind til. Svarkategorien forholdet er uændret kan således både betyde uændret godt eller uændret dårligt. Det er dog meget markant, at halvdelen af deltagerne har oplevet, at forholdet til far/mor er blevet bedre eller meget bedre efter deltagelse i gruppen. Det samme gør sig gældende i forholdet til venner. Terapiweekenden: En samtalegruppe mødes ca. gange. Midt i dette forløb afholdes som tidligere omtalt en terapiweekend, ledet af professionelle rådgivere fra Unge & Sorg. De unge blev i undersøgelsen spurgt, om de fik noget ud af at deltage i terapiweekenden. Svarene vises i diagrammet herunder: Fik du noget ud af at deltage i terapiweekenden? 8 Køn Mand Kvinde 8 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad ud af deltagere (7 %) svarer, at de i meget høj grad har fået noget ud af at deltage i terapiweekenden. De resterende personer svarer enten i høj grad eller i nogen grad. Denne positive evaluering uddyber flere af de unge i de kvalitative svar. Resultatet peger på betydningen af, at det frivillige arbejde suppleres af de professionelle terapeuters arbejde. På spørgsmålet hvad fik du hjælp til, ved at deltage i gruppen?, skriver en: Jeg fik mulighed for at snakke om mine oplevelser, med nogen som gad høre det, og som forstod. Terapi weekenden var den største hjælp. Det var der, jeg mærkede at der skete noget. De fik mig til at acceptere at min far var død. En anden beskriver, at hun udover hjælpen ved de ugentlige møder: fik meget konkret hjælp til terapiweekenden, hvor jeg fik sagt farvel til et trist kapitel og startet på et nyt med en mere synlig far i hverdagen. personer deltog ikke i terapiweekenden og har derfor ikke besvaret dette spørgsmål.

15 Samtalegruppen som helhed: deltagere (7 %) mente, at samtalegruppens samlede længde - det vil sige antallet af gange deltagerne mødtes - var passende. De resterende deltagere ønskede sig mere tid og mente, at forløbet var for kort. Ingen svarede, at forløbet var for langt. Hvad angår længden af det enkelte møde, syntes 9 personer (8 %), at længden var passende, mens syntes, møderne var for korte. Ingen syntes, møderne var for lange. Noget af det særlige ved en samtalegruppe i Unge & Sorg er, at det er unge frivillige, som selv har mistet, der leder samtalegruppen. Derfor blev deltagerne spurgt, hvilken betydning dette havde haft for dem. Hertil svarede hele af de deltagere (9 %) at det havde stor eller meget stor betydning. De resterende personer svarede, at det havde nogen betydning. Hvilken betydning har det haft, at det var unge der selv har mistet, der ledede samtalegruppen? 8 Køn Mand Kvinde Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning Mindre betydning Dette markante resultat uddyber mange i de åbne spørgsmål. Her skal blot fremhæves et par repræsentative citater: Det har betydet utrolig meget, da de som de eneste ved hvordan man har det. Det kan man kun vide, hvis man selv har prøvet det. Jeg har mødt stor forståelse og har fået meget ud af at kunne genkende mig selv i mange af de ting der blev sagt. Dejligt at møde unge der kan fungere og er seje mennesker. Det er en stor inspiration. det er nemmere at respektere og tage imod råd fra andre der VED hvordan det føles at være mig. 5

16 Endelig blev de unge spurgt om, i hvor høj grad de samlet set har været tilfredse med at deltage i samtalegruppen i Unge & Sorg. Hertil svarede ligeledes 9 %, at de i høj grad eller i meget høj grad har været tilfredse, mens to personer svarede, at de kun i nogen grad har været tilfreds. Har du alt i alt været tilfreds med at deltage i gruppen? Køn Mand Kvinde 8 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Som supplement til denne generelt høje grad af tilfredshed, giver de unge flere konstruktive input om ting, de har savnet, eller som de kunne have tænkt sig, var anderledes i forløbet. Det samler sig om følgende temaer (bidrag til metodeudvikling): Nogle af de unge, der oplevede terapiweekenden som et højdepunkt i forløbet, efterspørger mere af dette, f.eks. to terapiweekender i løbet af den periode samtalegruppen strækker sig over. To foreslår, at en terapeut med fordel kunne deltage en enkelt aften (til et møde i samtalegruppen) et par uger efter terapiweekenden for at følge op på denne. Nogle efterspørger mere tid, dels flere møder, dels længere tid hver gang. En foreslår, at hvert møde kunne gøres længere, og at gruppen til gengæld kun mødes hver anden uge. To nævner at det er en fordel med en så ensartet gruppe som muligt, hvad angår forælderens sygdomsforløb og død. F.eks. nævner en person, hvis forælder døde pludseligt, at alle de andre i gruppen havde mistet deres far eller mor til kræft, som det på nogen områder var svært for vedkommende at identificere sig med. En fremhæver, at snakken i gruppen fungerede allerbedst, når der var konkrete spørgsmål man skulle forholde sig til, så man blev tvunget til at gå i dybden med aspekter det er nemt og bekvemt at springe over til daglig. Tre ønsker, at de (set i tilbageblik) var blevet presset mere til at gå ind i de svære følelser. En beskriver, at vedkommende manglede nogen der kunne se bag facaden, og stoppe mig når jeg "krøb uden om".

17 TERAPIGRUPPER Terapigrupperne ledes af professionelle. De består af 8-9 deltagere, der er visiteret til gruppen, fordi tabet af forælderen kompliceres af andre omstændigheder. F.eks. vanskeligheder i forhold til den døde eller den tilbageværende forælder, særlige forhold under opvæksten, andre psykiske problemer (såsom angstsymptomer og depressive tendenser). Her er der mulighed for at arbejde mere i dybden med den enkelte unges situation over et længere forløb, der strækker sig over 8- gange. De unge deltagere i terapigrupperne (9 % af alle) har besvaret og indsendt spørgeskemaet. Baggrund for gruppedeltagelse: 8 har mistet deres mor, har mistet sin far, og har mistet både sin mor og far. 5 Min mor/far døde Min mor/far døde pludseligt (ulykke, selvmord m.v.) Min mor/far døde efter mindre end års sygdom Min mor/far døde efter mere end års sygdom deltagere mistede deres mor eller far i. For de øvrige deltageres vedkommende er forælderen død i perioden maj 5 oktober. De terapigrupper startede i september/oktober. Alder og køn: Alle deltagerne i de to undersøgte terapigrupper var kvinder. Gennemsnitsalderen var ca. 5 år ved gruppestart. Aldersfordelingen (på undersøgelsestidspunktet) var: Alder 5 7

18 Beskæftigelse og civilstand: af deltagerne var studerende på undersøgelsestidspunktet. var i arbejde, og var ledige. Den sidste var på barselsorlov. Halvdelen af deltagerne har en kæreste, og de bor alle sammen med kæresten. De resterende 5 personer er enlige. Oplevelse af terapigruppen På spørgsmålet i hvor høj grad har terapigruppen været en hjælp for dig, fordeler svarene sig således: I hvor høj grad har terapigruppen været en hjælp for dig? 7 5 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad 8 ud af de svarer, at terapigruppen i meget høj grad eller i høj grad har været en hjælp for dem. De resterende svarer, at gruppen kun i nogen grad har været en hjælp. Dette bekræftes i svarene på spørgsmålet om udbyttet af at deltage i terapigruppen (diagrammet herunder). Her svarer personer, at de har haft meget stort udbytte, mens de resterende personer har haft stort udbytte af at deltage i terapigruppen. Ingen svarer, at udbyttet var lille eller meget lille. Udbytte af at deltage i gruppen 5 Meget stort udbytte Stort udbytte Lille udbytte Meget lille udbytte 8

19 At langt de fleste har haft stort udbytte af at deltage i terapigruppen og vurderer, at gruppen har været en hjælp for dem, understreges også i svarene på spørgsmålet, om du har det anderledes i dag, end da du startede i terapigruppen (diagrammet herunder). Har du det anderledes i dag, end da du startede i gruppen? 5 Meget bedre Bedre Uændret Dårligere Meget dårligere Alle deltagere angiver, at de har fået det enten bedre ( %) eller meget bedre ( %). (Jf. evt. kommentaren til denne spørgsmålstype på side ). Koncentrationsevne: De unge blev bedt om at vurdere, hvordan deres koncentrationsevne var i månederne før de startede i terapigruppen, og hvordan den var på undersøgelsestidspunktet, i begge tilfælde på en skala fra (meget dårlig) til 5 (meget god). De samlede svar fremgår af diagrammerne herunder: 5 5 Antal Antal Koncentrationsevne i månederne før gruppestart (=meget dårlig, 5=meget god) 5 Koncentrationsevne i dag (=meget dårlig, 5=meget god) 5 Der ses en tydelig selvvurderet forbedring i koncentrationsevne fra før gruppestart til efter deltagelse i gruppen. I månederne før gruppestart vurderes koncentrationsevnen som dårlig ( eller på skalaen) af % af deltagerne, mens det tilsvarende tal efter gruppedeltagelse er %. 9

20 Før gruppedeltagelse vurderer kun %, at deres koncentrationsevne var god ( eller 5 på skalaen), mens det tilsvarende tal efter gruppedeltagelse er steget til 7 %. I denne fremstilling kan man ikke se, hvilke individuelle variationer tallene dækker over. Ser man derfor på, hvordan den enkelte deltager har bevæget sig i forhold til koncentrationsevne, viser besvarelserne, at en person angiver at have fået en lidt dårligere koncentrationsevne, mens de resterende 9 (altså 9 %) svarer, at deres koncentrationsevne er forbedret, gennemsnitligt med et spring på,7 på skalaen. Fravær fra studium/arbejde: De unge blev derefter spurgt om deres fravær fra studium/arbejde før og efter gruppedeltagelse. Også her blev en 5 punkts skala anvendt, hvor =meget højt fravær og 5=meget lavt/intet fravær. Bemærk at ikke har svaret på dette spørgsmål, fordi den ene har været ledig, og den anden på barselsorlov. Før gruppestart angiver deltagere at have højt fravær ( eller på skalaen), mens kun person angiver, at dette er tilfældet for hende efter gruppedeltagelse. deltagere (8 %) vurderer, at deres fravær var lavt ( eller 5 på skalaen) i månederne før gruppestart, mens der efter gruppedeltagelse er 7 personer (88 %), der svarer, at deres fravær er lavt. Den gennemsnitlige score på -5 skalaen er steget fra, til,. Når man ser på bevægelserne hos hver enkelt deltager, angiver en person at have fået lidt mere fravær fra studium/arbejde. For personers vedkommende er fraværsgraden uændret. De resterende personer har oplevet en bedring i deres fravær (med et gennemsnitligt spring på,8 på skalaen). 5 5 Antal Antal Fravær fra studium/arbejde i månederne før gruppestart (=meget højt, 5=meget lavt/intet) 5 Fravær fra studium/arbejde i dag (=meget højt, 5=meget lavt/intet) 5 Sociale relationer: For at undersøge om der er sket ændringer i karakteren af de unges sociale relationer, blev de spurgt, om der var sket ændringer i forholdet dels til far/mor (den tilbageværende forælder), dels i forholdet til venner. Svarene blev angivet på en 5 punkts skala (meget bedre, bedre, uændret, dårligere, meget dårligere). Svarene illustreres i graferne herunder:

21 Forhold til far/mor (den forælder du har tilbage) efter deltagelse i gruppen meget bedre bedre uændret dårligere meget dårligere Her skal man lægge mærke til, at det er ændringer der spørges ind til. Svarkategorien forholdet er uændret kan således både betyde uændret godt eller uændret dårligt. Dog er det markant, at 5 ud af 9 deltagere (5 %) har oplevet, at forholdet til den tilbageværende forælder er bedre eller meget bedre. Forhold til ven(ner) efter deltagelse i gruppen meget bedre bedre uændret dårligere meget dårligere Forholdet til ven(ner) er for personers vedkommende blevet bedre eller meget bedre, mens 7 deltagere svarer, at forholdet er uændret. Ingen svarer, at forholdet er blevet dårligere eller meget dårligere. person har ikke svaret på spørgsmålet, idet vedkommende har mistet både sin mor og sin far.

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper

Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Evaluering af frivilligt ledede samtalegrupper Statusrapport august Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg Rådgivning Hovedstaden: Knabrostræde 3,., København K Rådgivning Midtjylland: Banegårdspladsen,.

Læs mere

evaluering af grupper for unge som har mistet forældre

evaluering af grupper for unge som har mistet forældre evaluering af grupper for unge som har mistet forældre April 2010 ledede samtalegrupper Frivilligt terapigrupper Lukkede Teenagegrupper Evaluering af grupper for unge som har mistet forældre - Frivilligt

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Ungekontakten. Anden rapport En brugerundersøgelse

Ungekontakten. Anden rapport En brugerundersøgelse Ungekontakten Anden rapport En brugerundersøgelse Ungekontakten 2003 Ungekontakten anden rapport Ungekontakten og UdviklingsForum I/S København januar 2003 Undersøgelsen er udarbejdet af John Andersen

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG

EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG Evalueringsrapport 2015 EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG Af Niels Hoffmann Haahr Børn, Unge & Sorg, Rådgivnings- og forskningscenter Oktober 2015 INDHOLD Indledning... 3 Metode... 4 Efterladte

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014

Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 Brugerundersøgelse i Aalborg kommunes tandpleje i 2014 1 Indholdsfortegnelse Metode... 3 Resultater... 4 Overordnet tilfredshed med tandplejen... 4 Resultater - Tryghed, tillid og smertefri behandling...

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen

Børn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter

Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter Social og Sundhed Sagsnr. 205111 Brevid. 1417478 Evaluering af sammenlægning af Børne- og Familiecenter og Unge- og Familiecenter 27. marts 2012 Baggrund Byrådet besluttede den 30. marts 2011 at samle

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Evaluering af børnesamtalen

Evaluering af børnesamtalen Evaluering af børnesamtalen 15. august - 14. oktober 2011 Statsforvaltningernes evaluering af børnesamtalen 1. Indledning I resultatkontrakt 2011 er der fastsat et krav om, at statsforvaltningerne i 2011

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR - ET TILBUD TIL BØRN I 0.-6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering

PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering PIXIUDGAVE af Evalueringsrapport Kursus i stresshåndtering Det har givet en vis ro med hensyn til det faktum, at jeg ikke står alene, stress rammer i alle samfundslag og brancher og det er en trøst. Jeg

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Rapport med resultater fra brugermåling målrettet borgerne, som betjenes i Grønlænderenheden

Rapport med resultater fra brugermåling målrettet borgerne, som betjenes i Grønlænderenheden Rapport af brugermåling i grønlænderenheden edoc 2012-23266, pej, 31.01.14 Rapport med resultater fra brugermåling målrettet borgerne, som betjenes i Grønlænderenheden Nærværende rapport er baseret på

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet

Psykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,

Læs mere

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR

SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR SKILSMISSEGRUPPER PÅ HPR ET TILBUD TIL BØRN I 0.- 6.KL. Til mor og far Når voksne skilles, vil der altid følge en række problemer og ofte smerter med i kølvandet. Skilsmisse betyder forandring. Skilsmisse

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Sårbarhedsundersøgelse 2017

Sårbarhedsundersøgelse 2017 Sårbarhedsundersøgelse 2017 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.030 forældre til børn med autisme Maj 2017 Indledning: Når børn får diagnosen autisme, så kommer forældrene ind i det offentlige system og

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Evalueringsrapport September 2012 Version 2

Evalueringsrapport September 2012 Version 2 Evalueringsrapport September 2012 Version 2 1 Indhold 1 Om rapporten 3 2 Mål for forandring, tilfredshed og succes 3 3 Resume 4 4 Succesmål for gruppeforløbene 5 5 Evalueringens metode 6 5.1 Forandringsteori

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi

Børneneuropsykolog Pia Stendevad. Søskende til børn med epilepsi Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskende til børn med epilepsi 1 Emner Information Samtale Følelser Opmærksomhed Aflastning 2 At håndtere sygdom Stille Talende Usynlig Hjælper Flygter Nedtoner osv. 3

Læs mere

Typiske belastninger i familier med en syg forælder. Uvished omkring diagnosen og prognosen Bekymringer for fremtiden

Typiske belastninger i familier med en syg forælder. Uvished omkring diagnosen og prognosen Bekymringer for fremtiden 1/16 Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har en alvorligt syg forælder. Den handler om almindelige måder at reagere på og om, hvad der kan hjælpe dig til at takle situationen.

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere