Terapi- og Samtalegrupper i. En brugerundersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Terapi- og Samtalegrupper i. En brugerundersøgelse"

Transkript

1 Terapi- og Samtalegrupper i En brugerundersøgelse Unge & Sorg juni 7

2 Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg - En brugerundersøgelse Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg København, Århus og Odense juni 7 Bilag - i rapporten er udarbejdet af dokumentationshensyn, men er fortrolige for at sikre deltagernes anonymitet. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne rapport eller dele deraf (med undtagelse af de fortrolige bilag) er tilladt med tydelig henvisning til Unge & Sorg. Rapporten kan downloades fra Unge & Sorg Rådgivnings- og Videncenter København afdeling: Østerbrogade 7,. København Ø Tlf.: 5 Århus afdeling: Banegårdspladsen,.th. 8 Århus C Tlf.: Odense afd. (fra. september 7) Vestergade 7,.tv. 5 Odense C Tlf.:

3 Indhold: Forord... Resumé af undersøgelsens resultater...5 Formål... Metode... SAMTALEGRUPPER...8 De unge...8 Oplevelse af samtalegruppen...9 TERAPIGRUPPER...7 De unge...7 Oplevelse af terapigruppen...8 TERAPI- OG SAMTALEGRUPPERNES BETYDNING FOR DELTAGERNE... Problemstillinger ved henvendelsen til Unge & Sorg... Svar på åbne spørgsmål efter gruppedeltagelse...5 Bilag : Eksempel på spørgeskema (samtalegrupper)...9 Bilag : Eksempel på følgebrev (samtalegrupper)...5 Bilag (fortroligt): Alle svar på åbne spørgsmål samtalegrupper... Bilag (fortroligt): Problemstillinger før deltagelse Samtalegrupper... Bilag 5 (fortroligt): Alle svar på åbne spørgsmål terapigrupper... Bilag (fortroligt): Problemstillinger før deltagelse Terapigrupper...5

4 Forord I Unge & Sorgs rådgivninger i København og Århus (samt Odense fra september 7) tilbydes støtte til unge mellem og 8 år som har en far eller mor der er alvorligt fysisk syg, eller som har mistet en eller begge forældre på grund af alvorlig sygdom, selvmord eller ulykke indenfor de senere år. Unge mennesker som kontakter Unge & Sorg, tilbydes enten behandling af professionelle ansatte rådgivere, eller der formidles kontakt til unge frivillige, der selv har mistet en eller begge forældre. Det primære tilbud i Unge & Sorg er forskellige former for gruppetilbud, ledet af enten professionelle eller unge frivillige. Der kan læses mere om de forskellige former for grupper, der aktuelt tilbydes i rådgivningscentrene, på I denne rapport evalueres henholdsvis terapigrupper, som er ledet af professionelle, og samtalegrupper, der er ledet af frivillige. Begge disse grupper er for unge, der har mistet. Fokus i samtalegrupperne er på erfaringsudveksling og muligheden for at spejle sig i hinandens oplevelser. Der visiteres blandt andet til terapigruppe, hvis tabet af forælderen kompliceres af andre omstændigheder. I tillæg til grupper, tilbydes der i Unge & Sorg følgende: De professionelle tilbyder individuel rådgivning og terapi samt telefonisk rådgivning. De frivillige betjener Linien Unge & Sorg (anonym telefonrådgivning), Brevkassen Unge & Sorg (anonym elektronisk brevkasse), samt Chatten (anonym rådgivning via chat på nettet). Endelig er de frivillige ledere af internetbaserede sorggrupper. Disse tilbud er alle landsdækkende.

5 Resumé af undersøgelsens resultater Denne rapport er resultatet af en brugerundersøgelse der blev gennemført i Unge & Sorg i april/maj 7. Undersøgelse er en retrospektiv spørgeskemabaseret evaluering af de samtalegrupper og terapigrupper som blev afsluttet primo 7. Samtalegrupper er ledet af frivillige unge, mens terapigrupper er ledet af professionelle rådgivere. 7 spørgeskemaer blev udsendt til tidligere gruppedeltagere i Unge & Sorg rådgivninger i Århus og København ( samtalegrupper og terapigrupper). af disse udfyldte og returnerede skemaet, hvilket giver en svarprocent på 87 %. Spørgeskemaet bestod af en kombination af spørgsmål med lukkede og åbne svarkategorier. Deltagernes besvarelse af spørgeskemaet er i evalueringen suppleret med indholdet af de journalnotater, der blev udarbejdet for den enkelte unge efter en afklarende samtale, før den unge startede i en samtale- eller terapigruppe. Resultaterne for samtalegrupperne og terapigrupperne formidles i rapporten særskilt hvad angår den kvantitative del af undersøgelsen, fordi forskellige kriterier gør sig gældende for deltagerne i de to gruppetyper. Resultaterne fra samtalegrupperne starter på side 8, resultaterne fra terapigrupperne på side 7. Resultaterne fra den kvalitative del af undersøgelsen starter på side. Centrale resultater: Næsten alle deltagere (97 %) i såvel samtalegrupper som terapigrupper vurderer, at deres udbytte af at deltage i gruppen har været stort eller meget stort. 9 % i samtalegrupperne og % i terapigrupperne vurderer at de har fået det bedre eller meget bedre efter gruppedeltagelse, sammenlignet med før gruppedeltagelse. De unges koncentrationsevne har forbedret sig markant i forbindelse med gruppedeltagelse. Før deltagelse i samtalegrupperne vurderer kun 8 % at deres koncentrationsevne var god. Efter gruppedeltagelse er denne andel steget til 7 %. I terapigrupperne er tallet for god koncentrationsevne steget fra til 7 %. Fraværet fra studium/arbejde er også forbedret efter deltagelse i samtale- eller terapigruppe. Før gruppestart angiver 7 %, at de har meget lavt eller intet fravær, mens dette efter gruppedeltagelse gjaldt for 7 % af alle deltagere. For 9 ud af deltagere i samtalegrupperne havde det stor eller meget stor betydning, at det var unge frivillige som selv havde mistet, som ledede grupperne. 9 % i samtalegrupperne og % i terapigrupperne svarede at de i høj grad eller i meget høj grad har været tilfredse med at deltage i gruppen. Omkring halvdelen af gruppedeltagerne oplevede at forholdet til deres forældre (5 %) og til deres venner ( %) var blevet bedre eller meget bedre efter gruppedeltagelse. I den kvalitative del af undersøgelsen trækkes en række pointer frem med hensyn til, hvad der har været de unges centrale problemstillinger, da de henvendte sig til Unge & Sorg, og hvad det har betydet for de unge at deltage i en samtale- eller terapigruppe. 5

6 Formål I april og maj 7 blev der gennemført en retrospektiv brugerundersøgelse af de terapi- og samtalegrupper som blev afsluttet i januar og februar 7 i Unge & Sorg Århus og København. Formålet var at evaluere gruppeforløbene set fra deltagernes synspunkt; det vil sige hvorvidt brugerne vurderer, at det har haft en effekt for dem at deltage i et gruppeforløb, og hvilken effekt det har haft. Undersøgelsen blev udformet som en spørgeskemaundersøgelse, hvor der blev lagt vægt på at inddrage både kvantitative og kvalitative aspekter (i form af spørgsmål med faste svarkategorier, samt åbne spørgsmål). Brugernes retrospektive vurdering af forløbet er suppleret med en gennemgang af de journalnotater, der for hver bruger blev udarbejdet af en professionel rådgiver i Unge & Sorg ved den visiterende samtale forud for gruppestart. Fra journalerne er uddraget de problemstillinger den unge på daværende tidspunkt præsenterede, de symptomer vedkommende havde, og hvad hun/han ønskede hjælp til. Metode Et spørgeskema blev udviklet til hhv. samtale- og terapigrupper (se bilag ). Det relevante skema blev i slutningen af april sendt ud til hver deltager sammen med et følgebrev (bilag ) og en frankeret svarkuvert. uger senere blev der udsendt et påmindelsesbrev til de, der ikke havde svaret, igen vedlagt et skema og en frankeret svarkuvert. Undersøgelsen omfatter følgende grupper, som alle havde sidste mødegang primo 7: samtalegrupper i Århus samtalegrupper i København terapigruppe i Århus terapigruppe i København personer startede i en gruppe ( i terapigruppe, i samtalegruppe), men valgte at stoppe efter få mødegange. Disse er derfor ikke inkluderet i evalueringen. Der er således sendt spørgeskemaer ud til 7 deltagere, fordelt på ovenstående grupper. deltagere udfyldte og returnerede skemaet. Det giver en svarprocent på 87 %, hvilket må betegnes som meget tilfredsstillende i en undersøgelse af denne type. I samtalegrupperne er svarprocenten 85 %, mens den for terapigrupperne er 9 %. Viden om årsagerne til frafald er dog en vigtig kilde til videreudvikling af gruppetilbuddene. I disse konkrete tilfælde har vi dog kun antagelser om, hvad der kan have været årsagerne til disse personers beslutning om at stoppe i grupperne. Erfaringsmæssigt er typiske årsager: At behovet for støtte har ændret sig fra henvendelsestidspunktet til gruppestart; at personen viser sig at have behov for et mere intensivt, individuelt tilrettet tilbud; at en mandlig deltager oplever det som vanskeligt at være den eneste mand i en gruppe.

7 Frafaldsanalyse: I gruppen af deltagere der ikke har besvaret skemaet, er der en lille relativ overvægt af mænd. ud af de 9 mænd der fik tilsendt skemaet (svarende til %) har ikke besvaret det, mens ud af de 8 kvinder (svarende til %) ikke har svaret. I undersøgelsen er % af deltagerne mænd, mens der i populationen som helhed er % mænd (9 ud af 7). Det vil sige, at kønsfordelingen i besvarelserne svarer til den faktiske kønsfordeling i grupperne. Undersøgelsens resultater for henholdsvis samtale- og terapigrupperne formidles særskilt, hvad angår den kvantitative del af undersøgelsen. Det skal i den sammenhæng understreges, at de grupper af unge, som har modtaget et tilbud om samtalegruppe (ledet af frivillige), og de unge, der har modtaget et tilbud om terapigruppe (ledet af professionelle), er visiteret og sammensat ud fra forskellige kriterier. Det er således ikke muligt at sammenligne forskelle i effekt på tværs af de to gruppetyper (frivilligt henholdsvis professionelt ledet). Fortrolighed: For at beskytte anonymiteten i den relativt lille gruppe af respondenter, både i forhold til omverdenen, og i forhold til respondenterne indbyrdes, er bilag,, 5 og fortrolige. Disse bilag indeholder alle svarene på de åbne spørgsmål fra hver enkelt person, samt resumeer af de journalnotater, der for hver deltager blev udarbejdet ved den visiterende samtale. 7

8 SAMTALEGRUPPER I Unge & Sorg etableres løbende samtalegrupper for unge efterladte. Samtalegrupperne ledes af frivillige, der selv har mistet en forælder, samt ca. 8 deltagere. Gruppen mødes ugentligt gange, ½ time med de frivillige og derefter ½ times eftersnak, hvor gruppen er alene. Fokus i samtalegrupperne er på erfaringsudveksling og muligheden for at spejle sig i hinandens oplevelser. Midtvejs i forløbet er indlagt en terapiweekend med to professionelle terapeuter, hvor der er mulighed for at gå mere i dybden med den enkelte deltagers aktuelle problemstilling (se side ). De unge deltagere i samtalegrupperne (85 % af alle) har besvaret og indsendt spørgeskemaet. Baggrund for gruppedeltagelse: 7 har mistet sin mor, 5 har mistet sin far. For unges vedkommende, var mor/far syg i over år inden dødsfaldet. 7 Min mor/far døde Min mor/far døde pludseligt (ulykke, selvmord m.v.) Min mor/far døde efter mindre end års sygdom Min mor/far døde efter mere end års sygdom Med undtagelse af en enkelt deltager, som mistede sin forælder i, er forælderen død i perioden juni 5 august. De samtalegrupper startede i oktober/november. Alder og køn: Kønsfordelingen af deltagerne var 7 mænd og 5 kvinder. Gennemsnitsalderen var ca. år ved gruppestart. Aldersfordelingen (på undersøgelsestidspunktet) ses på næste side: 8

9 9 8 Køn Mand Kvinde 7 Alder 5 9 Beskæftigelse og civilstand: af deltagerne (59 %) var studerende på undersøgelsestidspunktet. 8 var i arbejde og ledig. 8 deltagere har en kæreste, og heraf bor 5 sammen med kæresten. er enlige, og ingen er gift. Oplevelse af samtalegruppen På spørgsmålet i hvor høj grad har samtalegruppen været en hjælp for dig, fordeler svarene sig således: I hvor høj grad har samtalegruppen været en hjælp for dig? Køn Mand Kvinde 8 Antal I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Det vil sige, at 9 ud af de deltagere, svarende til 8 %, i høj grad eller i meget høj grad oplever, at gruppen har været en hjælp for dem. De resterende % svarer, at gruppen i nogen grad har været en hjælp. 9

10 Dette positive billede bekræftes i svarene på spørgsmålet om udbyttet af at deltage i samtalegruppen (diagrammet herunder), hvortil halvdelen af alle svarer, at de har haft et stort udbytte, og en næsten lige så stor gruppe svarer, at det har været meget stort. Kun én person svarer at udbyttet var lille, mens ingen svarer meget lille. Udbytte af at deltage i gruppen 8 Køn Mand Kvinde Meget stort udbytte Stort udbytte Lille udbytte Meget lille udbytte At udbyttet har været stort, og at samtalegruppen har været en hjælp for deltagerne, understreges også i svarene på spørgsmålet, om du har det anderledes i dag, end da du startede i samtalegruppen (se diagrammet herunder). To mænd svarer hertil, at de har det uændret. På det uddybende kvalitative spørgsmål skriver den ene af disse: Jeg føler ikke, at jeg har det så meget anderledes. Der vil for altid være et hul inde i mig, som ikke kan fyldes ud. Men derfor ville jeg bestemt ikke have undværet at deltage i gruppen. Man kan vel sige, at jeg fik mulighed for at snakke om den mest skelsættende periode i mit liv og fik sat ord på nogle tanker. De øvrige deltagere angiver at have det enten bedre ( % af alle) eller meget bedre (7 % af alle). Ingen har det dårligere eller meget dårligere. Har du det anderledes i dag, end da du startede i gruppen? Køn Mand Kvinde 8 Meget bedre Bedre Uændret Dårligere Meget dårligere Når der i en retrospektiv undersøgelse som denne spørges ind til ændringer (fra før deltagelse i en gruppe til efter), er det vigtigt at være opmærksom på, at svarene altid vil være udtryk for efterrationaliseringer, som er påvirket (positivt eller negativt) af den tid, der i mellemtiden er gået, samt af personens aktuelle situation. Det er én af grundene til, at vi har suppleret disse skalasvar

11 med uddybende kvalitative svar på mere åbne spørgsmål (som i citatet ovenfor), samt set på de unges udsagn i de notater, der er udarbejdet på baggrund af den afklarende (visiterende) samtale forud for gruppestart. Disse dele af undersøgelsen fremlægges i den sidste del af rapporten. Det er i øvrigt interessant at bemærke, at den høje grad af tilfredshed, som svarene på de ovenstående spørgsmål er udtryk for, er mindre udtalt for mændene end for kvinderne. Selv om også mændene således må siges at være tilfredse, er de dog relativt set mindre tilfredse end kvinderne. Blandt de - ganske vist få - deltagere, som svarer, at samtalegruppen kun i nogen grad har hjulpet dem; som har fået et lille udbytte af deltagelse; og som har det uændret i forhold til før gruppedeltagelse, er der en tydelig overvægt af mænd. Som sagt er der tale om meget små grupper, så der kan ikke uddrages klare konklusioner, men dette resultat er dog værd at reflektere over, ikke mindst i forhold til fortsat metodeudvikling i Unge & Sorg, hvad angår kønsforskellene og gruppetilbuddene. Koncentrationsevne: De unge blev også bedt om at vurdere, hvordan deres koncentrationsevne var i månederne, før de startede i samtalegruppen, og hvordan den var på undersøgelsestidspunktet, i begge tilfælde på en skala fra (meget dårlig) til 5 (meget god). De samlede svar fremgår af diagrammerne herunder: Koncentrationsevne i månederne før gruppestart Køn Mand Kvinde 8 Meget dårlig 5 Meget god Koncentrationsevne i dag Køn Mand Kvinde 8 Meget dårlig 5 Meget god

12 Der ses således en tydelig gennemsnitlig selvvurderet forbedring i koncentrationsevne fra før gruppestart til efter deltagelse i gruppen. I månederne før gruppestart vurderes koncentrationsevnen som dårlig ( eller på skalaen) af % af deltagerne, mens det tilsvarende tal efter gruppedeltagelse er 5 %. Før gruppedeltagelse vurderer 8 %, at deres koncentrationsevne er god ( eller 5 på skalaen), mens det tilsvarende tal efter gruppedeltagelse er steget til 7 %. Samlet set er den gennemsnitlige score på -5 skalaen steget fra, til,7. I denne fremstilling kan man ikke se, hvilke individuelle variationer tallene dækker over. Ser man på de forandringer, der er sket for den enkelte deltager med hensyn til koncentrationsevne, viser besvarelserne, at ingen svarer, at de har fået en dårligere koncentrationsevne, og 7 personer angiver, at deres koncentrationsevne er uændret. De resterende 5 personer (8 % af alle) har oplevet en forbedring af deres koncentrationsevne, gennemsnitligt med et spring på,9 på skalaen. Fravær fra studium/arbejde: De unge blev derefter spurgt om deres fravær fra studium/arbejde før og efter gruppedeltagelse. Også her blev en 5 punkts skala anvendt, hvor =meget højt fravær og 5=meget lavt/intet fravær. Fravær fra studium/arbejde i månederne før gruppestart Køn Mand Kvinde 8 Meget højt fravær 5 Meget lavt/intet fravær Fravær fra studium/arbejde i dag Køn Mand Kvinde 8 Meget højt fravær 5 Meget lavt/intet fravær

13 Før gruppestart angiver deltagere at have højt fravær ( eller på skalaen), mens kun person angiver, at dette er tilfældet efter gruppedeltagelse. Hvor 9 deltagere ( %) havde meget lavt eller intet fravær før gruppestart, er denne gruppe vokset til 5 personer (8 %) efter deltagelse i gruppen. Den gennemsnitlige score på -5 skalaen er steget fra,7 til,. Her er altså tale om en mindre men positiv ændring i retning af mindre fravær fra studium/arbejde. Hvis man sammenligner med ændringerne i koncentrationsevne (se ovenfor), er ændringerne i fravær relativt små, idet udgangspunktet er bedre (jf. at kun en person angiver at have meget højt fravær før gruppestart). Dette viser sig også, hvis man ser på de enkelte besvarelser. Her beskriver en enkelt person at dennes fravær er blevet højere (fra score til på skalaen), mens over halvdelen, nemlig personer svarer, at de havde det samme fravær i månederne før gruppestart som efter. De resterende 9 personer har oplevet en bedring i deres fravær (med et gennemsnitligt spring på, på skalaen). Sociale relationer: For at undersøge om der er sket ændringer i karakteren af de unges sociale relationer, blev de spurgt, om der var sket ændringer i forholdet til dels far/mor (den tilbageværende forælder), dels i forholdet til venner. Svarene blev angivet på en 5 punkts skala (meget bedre, bedre, uændret, dårligere, meget dårligere). Svarene illustreres i graferne herunder: Forhold til far/mor (den forælder du har tilbage) efter deltagelse i gruppen 8 Køn Mand Kvinde meget bedre bedre uændret dårligere meget dårligere Forhold til ven(ner) efter deltagelse i gruppen 8 Køn Mand Kvinde meget bedre bedre uændret dårligere meget dårligere

14 Man skal i de to foregående spørgsmål lægge mærke til, at det kun er ændringer, der spørges ind til. Svarkategorien forholdet er uændret kan således både betyde uændret godt eller uændret dårligt. Det er dog meget markant, at halvdelen af deltagerne har oplevet, at forholdet til far/mor er blevet bedre eller meget bedre efter deltagelse i gruppen. Det samme gør sig gældende i forholdet til venner. Terapiweekenden: En samtalegruppe mødes ca. gange. Midt i dette forløb afholdes som tidligere omtalt en terapiweekend, ledet af professionelle rådgivere fra Unge & Sorg. De unge blev i undersøgelsen spurgt, om de fik noget ud af at deltage i terapiweekenden. Svarene vises i diagrammet herunder: Fik du noget ud af at deltage i terapiweekenden? 8 Køn Mand Kvinde 8 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad ud af deltagere (7 %) svarer, at de i meget høj grad har fået noget ud af at deltage i terapiweekenden. De resterende personer svarer enten i høj grad eller i nogen grad. Denne positive evaluering uddyber flere af de unge i de kvalitative svar. Resultatet peger på betydningen af, at det frivillige arbejde suppleres af de professionelle terapeuters arbejde. På spørgsmålet hvad fik du hjælp til, ved at deltage i gruppen?, skriver en: Jeg fik mulighed for at snakke om mine oplevelser, med nogen som gad høre det, og som forstod. Terapi weekenden var den største hjælp. Det var der, jeg mærkede at der skete noget. De fik mig til at acceptere at min far var død. En anden beskriver, at hun udover hjælpen ved de ugentlige møder: fik meget konkret hjælp til terapiweekenden, hvor jeg fik sagt farvel til et trist kapitel og startet på et nyt med en mere synlig far i hverdagen. personer deltog ikke i terapiweekenden og har derfor ikke besvaret dette spørgsmål.

15 Samtalegruppen som helhed: deltagere (7 %) mente, at samtalegruppens samlede længde - det vil sige antallet af gange deltagerne mødtes - var passende. De resterende deltagere ønskede sig mere tid og mente, at forløbet var for kort. Ingen svarede, at forløbet var for langt. Hvad angår længden af det enkelte møde, syntes 9 personer (8 %), at længden var passende, mens syntes, møderne var for korte. Ingen syntes, møderne var for lange. Noget af det særlige ved en samtalegruppe i Unge & Sorg er, at det er unge frivillige, som selv har mistet, der leder samtalegruppen. Derfor blev deltagerne spurgt, hvilken betydning dette havde haft for dem. Hertil svarede hele af de deltagere (9 %) at det havde stor eller meget stor betydning. De resterende personer svarede, at det havde nogen betydning. Hvilken betydning har det haft, at det var unge der selv har mistet, der ledede samtalegruppen? 8 Køn Mand Kvinde Meget stor betydning Stor betydning Nogen betydning Mindre betydning Dette markante resultat uddyber mange i de åbne spørgsmål. Her skal blot fremhæves et par repræsentative citater: Det har betydet utrolig meget, da de som de eneste ved hvordan man har det. Det kan man kun vide, hvis man selv har prøvet det. Jeg har mødt stor forståelse og har fået meget ud af at kunne genkende mig selv i mange af de ting der blev sagt. Dejligt at møde unge der kan fungere og er seje mennesker. Det er en stor inspiration. det er nemmere at respektere og tage imod råd fra andre der VED hvordan det føles at være mig. 5

16 Endelig blev de unge spurgt om, i hvor høj grad de samlet set har været tilfredse med at deltage i samtalegruppen i Unge & Sorg. Hertil svarede ligeledes 9 %, at de i høj grad eller i meget høj grad har været tilfredse, mens to personer svarede, at de kun i nogen grad har været tilfreds. Har du alt i alt været tilfreds med at deltage i gruppen? Køn Mand Kvinde 8 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Som supplement til denne generelt høje grad af tilfredshed, giver de unge flere konstruktive input om ting, de har savnet, eller som de kunne have tænkt sig, var anderledes i forløbet. Det samler sig om følgende temaer (bidrag til metodeudvikling): Nogle af de unge, der oplevede terapiweekenden som et højdepunkt i forløbet, efterspørger mere af dette, f.eks. to terapiweekender i løbet af den periode samtalegruppen strækker sig over. To foreslår, at en terapeut med fordel kunne deltage en enkelt aften (til et møde i samtalegruppen) et par uger efter terapiweekenden for at følge op på denne. Nogle efterspørger mere tid, dels flere møder, dels længere tid hver gang. En foreslår, at hvert møde kunne gøres længere, og at gruppen til gengæld kun mødes hver anden uge. To nævner at det er en fordel med en så ensartet gruppe som muligt, hvad angår forælderens sygdomsforløb og død. F.eks. nævner en person, hvis forælder døde pludseligt, at alle de andre i gruppen havde mistet deres far eller mor til kræft, som det på nogen områder var svært for vedkommende at identificere sig med. En fremhæver, at snakken i gruppen fungerede allerbedst, når der var konkrete spørgsmål man skulle forholde sig til, så man blev tvunget til at gå i dybden med aspekter det er nemt og bekvemt at springe over til daglig. Tre ønsker, at de (set i tilbageblik) var blevet presset mere til at gå ind i de svære følelser. En beskriver, at vedkommende manglede nogen der kunne se bag facaden, og stoppe mig når jeg "krøb uden om".

17 TERAPIGRUPPER Terapigrupperne ledes af professionelle. De består af 8-9 deltagere, der er visiteret til gruppen, fordi tabet af forælderen kompliceres af andre omstændigheder. F.eks. vanskeligheder i forhold til den døde eller den tilbageværende forælder, særlige forhold under opvæksten, andre psykiske problemer (såsom angstsymptomer og depressive tendenser). Her er der mulighed for at arbejde mere i dybden med den enkelte unges situation over et længere forløb, der strækker sig over 8- gange. De unge deltagere i terapigrupperne (9 % af alle) har besvaret og indsendt spørgeskemaet. Baggrund for gruppedeltagelse: 8 har mistet deres mor, har mistet sin far, og har mistet både sin mor og far. 5 Min mor/far døde Min mor/far døde pludseligt (ulykke, selvmord m.v.) Min mor/far døde efter mindre end års sygdom Min mor/far døde efter mere end års sygdom deltagere mistede deres mor eller far i. For de øvrige deltageres vedkommende er forælderen død i perioden maj 5 oktober. De terapigrupper startede i september/oktober. Alder og køn: Alle deltagerne i de to undersøgte terapigrupper var kvinder. Gennemsnitsalderen var ca. 5 år ved gruppestart. Aldersfordelingen (på undersøgelsestidspunktet) var: Alder 5 7

18 Beskæftigelse og civilstand: af deltagerne var studerende på undersøgelsestidspunktet. var i arbejde, og var ledige. Den sidste var på barselsorlov. Halvdelen af deltagerne har en kæreste, og de bor alle sammen med kæresten. De resterende 5 personer er enlige. Oplevelse af terapigruppen På spørgsmålet i hvor høj grad har terapigruppen været en hjælp for dig, fordeler svarene sig således: I hvor høj grad har terapigruppen været en hjælp for dig? 7 5 I meget høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad 8 ud af de svarer, at terapigruppen i meget høj grad eller i høj grad har været en hjælp for dem. De resterende svarer, at gruppen kun i nogen grad har været en hjælp. Dette bekræftes i svarene på spørgsmålet om udbyttet af at deltage i terapigruppen (diagrammet herunder). Her svarer personer, at de har haft meget stort udbytte, mens de resterende personer har haft stort udbytte af at deltage i terapigruppen. Ingen svarer, at udbyttet var lille eller meget lille. Udbytte af at deltage i gruppen 5 Meget stort udbytte Stort udbytte Lille udbytte Meget lille udbytte 8

19 At langt de fleste har haft stort udbytte af at deltage i terapigruppen og vurderer, at gruppen har været en hjælp for dem, understreges også i svarene på spørgsmålet, om du har det anderledes i dag, end da du startede i terapigruppen (diagrammet herunder). Har du det anderledes i dag, end da du startede i gruppen? 5 Meget bedre Bedre Uændret Dårligere Meget dårligere Alle deltagere angiver, at de har fået det enten bedre ( %) eller meget bedre ( %). (Jf. evt. kommentaren til denne spørgsmålstype på side ). Koncentrationsevne: De unge blev bedt om at vurdere, hvordan deres koncentrationsevne var i månederne før de startede i terapigruppen, og hvordan den var på undersøgelsestidspunktet, i begge tilfælde på en skala fra (meget dårlig) til 5 (meget god). De samlede svar fremgår af diagrammerne herunder: 5 5 Antal Antal Koncentrationsevne i månederne før gruppestart (=meget dårlig, 5=meget god) 5 Koncentrationsevne i dag (=meget dårlig, 5=meget god) 5 Der ses en tydelig selvvurderet forbedring i koncentrationsevne fra før gruppestart til efter deltagelse i gruppen. I månederne før gruppestart vurderes koncentrationsevnen som dårlig ( eller på skalaen) af % af deltagerne, mens det tilsvarende tal efter gruppedeltagelse er %. 9

20 Før gruppedeltagelse vurderer kun %, at deres koncentrationsevne var god ( eller 5 på skalaen), mens det tilsvarende tal efter gruppedeltagelse er steget til 7 %. I denne fremstilling kan man ikke se, hvilke individuelle variationer tallene dækker over. Ser man derfor på, hvordan den enkelte deltager har bevæget sig i forhold til koncentrationsevne, viser besvarelserne, at en person angiver at have fået en lidt dårligere koncentrationsevne, mens de resterende 9 (altså 9 %) svarer, at deres koncentrationsevne er forbedret, gennemsnitligt med et spring på,7 på skalaen. Fravær fra studium/arbejde: De unge blev derefter spurgt om deres fravær fra studium/arbejde før og efter gruppedeltagelse. Også her blev en 5 punkts skala anvendt, hvor =meget højt fravær og 5=meget lavt/intet fravær. Bemærk at ikke har svaret på dette spørgsmål, fordi den ene har været ledig, og den anden på barselsorlov. Før gruppestart angiver deltagere at have højt fravær ( eller på skalaen), mens kun person angiver, at dette er tilfældet for hende efter gruppedeltagelse. deltagere (8 %) vurderer, at deres fravær var lavt ( eller 5 på skalaen) i månederne før gruppestart, mens der efter gruppedeltagelse er 7 personer (88 %), der svarer, at deres fravær er lavt. Den gennemsnitlige score på -5 skalaen er steget fra, til,. Når man ser på bevægelserne hos hver enkelt deltager, angiver en person at have fået lidt mere fravær fra studium/arbejde. For personers vedkommende er fraværsgraden uændret. De resterende personer har oplevet en bedring i deres fravær (med et gennemsnitligt spring på,8 på skalaen). 5 5 Antal Antal Fravær fra studium/arbejde i månederne før gruppestart (=meget højt, 5=meget lavt/intet) 5 Fravær fra studium/arbejde i dag (=meget højt, 5=meget lavt/intet) 5 Sociale relationer: For at undersøge om der er sket ændringer i karakteren af de unges sociale relationer, blev de spurgt, om der var sket ændringer i forholdet dels til far/mor (den tilbageværende forælder), dels i forholdet til venner. Svarene blev angivet på en 5 punkts skala (meget bedre, bedre, uændret, dårligere, meget dårligere). Svarene illustreres i graferne herunder:

21 Forhold til far/mor (den forælder du har tilbage) efter deltagelse i gruppen meget bedre bedre uændret dårligere meget dårligere Her skal man lægge mærke til, at det er ændringer der spørges ind til. Svarkategorien forholdet er uændret kan således både betyde uændret godt eller uændret dårligt. Dog er det markant, at 5 ud af 9 deltagere (5 %) har oplevet, at forholdet til den tilbageværende forælder er bedre eller meget bedre. Forhold til ven(ner) efter deltagelse i gruppen meget bedre bedre uændret dårligere meget dårligere Forholdet til ven(ner) er for personers vedkommende blevet bedre eller meget bedre, mens 7 deltagere svarer, at forholdet er uændret. Ingen svarer, at forholdet er blevet dårligere eller meget dårligere. person har ikke svaret på spørgsmålet, idet vedkommende har mistet både sin mor og sin far.

evaluering af grupper for unge som har mistet forældre

evaluering af grupper for unge som har mistet forældre evaluering af grupper for unge som har mistet forældre April 2010 ledede samtalegrupper Frivilligt terapigrupper Lukkede Teenagegrupper Evaluering af grupper for unge som har mistet forældre - Frivilligt

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård

Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Psykiatrisk Center Stolpegård REFERAT Møde i: Feedbackmøde med patienter på ambulatorium for angst- og traumerelaterede lidelser Dato: 13. november Tid: 15 17.30 Sted: PC Stolpegård Referent Line Hammer

Læs mere

Efterladte forældre gør det godt

Efterladte forældre gør det godt Efterladte forældre gør det godt Af cand.psych.aut. Eva Helweg, faglig rådgivningschef i Børn Unge & Sorg Når et barn mister sin mor eller far, så slår det sikre fundament i deres tilværelse revner, og

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE

EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE EVALUERING LÆR AT TACKLE KRONISKE SMERTER 2013 ODENSE KOMMUNE 1 Denne rapport dækker over besvarelser fra spørgeskemaer udleveret til kursister på kurset Lær at tackle kroniske smerter i Odense Kommune

Læs mere

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife DELTAGERINFORMATION Information om projektet EsoLife En spørgeskemaundersøgelse om operation for kræft i spiserøret og helbredsrelateret livskvalitet VIL DU DELTAGE I ET VIDENSKABELIGT PROJEKT? I det følgende

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Man bliver syg af det!

Man bliver syg af det! Man bliver syg af det! Survey om sårbarhed hos forældre til børn med autisme. Af: Heidi Thamestrup Det er ikke vores børn med autisme, der gør os syge; det er de evindelige kampe med systemet om at få

Læs mere

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014

Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune. Brugerundersøgelse 2014 Fritvalgsordningen i Guldborgsund Kommune Brugerundersøgelse 2014 Forord I DLS Service har vi undersøgt brugernes tilfredshed med vores ydelser. Alle brugere har modtaget et spørgeskema med titlen Hjælp

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud

Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Brugerundersøgelse vedrørende aktivitetsstøtte og lokaletilskud Sport & Fritid Foråret 2008 Side 1 af 10 Brugerundersøgelse vedr. tilfredsheden med aktivitetsstøtte og lokaletilskud Metode I november/december

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011

Billund Idrætsforening Omsorgsplan. Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk. 02. feruar 2011 Billund Idrætsforening Omsorgsplan 02. feruar 2011 Kontaktpersoner kan findes på BI hjemmeside www.billund-if.dk En politik til BI Bestyrelser, ledere, trænere, hjælpere og medlemmer af BI. Baggrund: Hvert

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG

EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG Evalueringsrapport 2014 EFFEKT OG UDBYTTE AF TILBUD I BØRN, UNGE & SORG Af Marie Stigaard Tølbøll og Niels Hoffmann Haahr Børn, Unge & Sorg, Rådgivnings- og forskningscenter August 2014, version 2 INDHOLD

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE xx BRUGERUNDERSØGELSE 2011 Dato: 9. september 2011 Sundhed & Ældre Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96 28 40 94 social@herning.dk www.herning.dk Tilkendegiv din mening om den hjemmehjælp, du modtager

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

hvordan støtter jeg bedst mine børn?

hvordan støtter jeg bedst mine børn? hvordan støtter jeg bedst mine børn? 1 Denne pjece er skrevet til dig, der har en alvorlig fysisk sygdom, og som har børn, der er teenagere eller i 20 erne. Den giver en række forslag til, hvad du kan

Læs mere

SIND's På rø ren de råd giv ning

SIND's På rø ren de råd giv ning SIND's På rø ren de råd giv ning Idé Aktiviteter til brug i børnegrupper kata log for børn med psykisk syge forældre Udarbejdet af Joan Stæhr SIND s Pårørenderådgivning 2006 Journal nr.: 87131-0988 Dette

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk

Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 1 Jeg har bare lyst til at sove, til smerten er væk 21-årig mand, mor død af blodprop for tre uger siden Denne pjece er skrevet til dig, der er teenager eller i 20 erne, og som har mistet din far eller

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Dokumentationsrapport 2014

Dokumentationsrapport 2014 Dokumentationsrapport 2014 Ventilens tilbud Nogle af de der sociale færdigheder, dem får man bare ikke altid med i manualen til livet. (Jakob, 23 år) 1 1 Indledning... 4 Centrale resultater... 4 Opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Dokumentationsrapport 2013

Dokumentationsrapport 2013 Dokumentationsrapport 2013 Arbejdet med de unge i mødestederne Jeg har fået nogle nye venner. Fået et sted at komme, hvor jeg kan være mig selv. Fundet ud af, hvad min ensomhed er, og kommet videre med

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Sorg er ikke hvad sorg har været

Sorg er ikke hvad sorg har været Sorg er ikke hvad sorg har været Jorit Tellervo, projektleder - Videncenter for Rehabilitering og Palliation Nyborg, september 2015 Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune

Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune Dato 21-05-2014 Dok.nr. 68991/14 Sagsnr. 14/3664 Ref. Stephanie Hansen Tilfredshedsundersøgelse af maden og madudbringningen til borgere i eget hjem i Varde Kommune Juni 2014 1/7 Indholdsfortegnelse Indledning...3

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Unge & Sorg. tidligere Ungekontakten. Tredje rapport, juni 2004: Ungegruppen - en terapeutisk gruppe for unge, som har mistet forældre

Unge & Sorg. tidligere Ungekontakten. Tredje rapport, juni 2004: Ungegruppen - en terapeutisk gruppe for unge, som har mistet forældre Unge & Sorg tidligere Ungekontakten Tredje rapport, juni 2004: Ungegruppen - en terapeutisk gruppe for unge, som har mistet forældre Unge & Sorg, Rådgivningscenter, Østerbrogade 27,1, 2100 København Ø

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Familiecentret Vibygård

Familiecentret Vibygård Familiecentret Vibygård Brugerundersøgelse. En evaluering af familiecentrets arbejde via en spørgeskemaundersøgelse af familierne i perioden 996-27 Undersøgelsen Undersøgelsen er skabt ved at udsende et

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK)

Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Rapport om undersøgelser af hvad der påvirker de udsendte soldater og deres pårørende (USPER PSYK) Undersøgelsesperiode september 2007 - september 2010 Forsvarsakademiet Institut for Militærpsykologi 1

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Aktiv med kronisk sygdom

Aktiv med kronisk sygdom Aktiv med kronisk sygdom Kære kursist Du har deltaget i workshoppen Aktiv med kronisk sygdom. Vi vil bede dig om at udfylde dette skema, der indeholder spørgsmål om dig og din opfattelse af og tilfredshed

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering 1 Undervisningsmiljøvurdering - Silkeborg Gymnasium - 2013-14 Undervisningsmiljøvurdering Der er i november 2013 gennemført en undersøgelse af undervisningsmiljøet på Silkeborg Gymnasium i 2.g- og 3.g-klasserne,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune.

Spørgeskema til evaluering af hverdagsrehabilitering i hjemmeplejen i Lejre Kommune. Vejledning i udfyldelse af spørgeskemaet De fleste spørgsmål besvares ved, at der sættes ét kryds ud dit svar. Andre spørgsmål besvares ved at du selv skal skrive dit svar på linjen. Spørgeskemaet bedes

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer

Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Corona 214 Resultater Der blev udsendt 6 spørgeskemaer. 4 medlemmer har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Dette giver en svarprocent på 83,1 procent.

Læs mere