J C V U, F Y S I O T E R A P E U T U D D A N N E L S E N. Venepumpeterapi. Elisabeth Bomholt Østergaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "J C V U, F Y S I O T E R A P E U T U D D A N N E L S E N. Venepumpeterapi. Elisabeth Bomholt Østergaard"

Transkript

1 J C V U, F Y S I O T E R A P E U T U D D A N N E L S E N Venepumpeterapi Fysioterapilærer Copyright udgave, maj 2003, revideret Foto: Else Marie Jensen og eterapi.pdf

2 Indholdsfortegnelse 1. Oprindelse side 1 2. Betegnelsen venepumpeterapi Min baggrund Udbredelse af venepumpeterapi Litteratur om venepumpeterapi Søgning Publiceret materiale Upubliceret materiale Formål med venepumpeterapi Behandlingsområder Indikationer for behandling med venepumpeterapi Kontraindikationer for behandling med venepumpeterapi Principper for udførelse af venepumpeterapi Beskrivelse af udførelse af venepumpeterapi Bækken og ben Halsganglier og nakke Skulder og arm Ansigt - 17 Litteraturliste - 20

3 Venepumpeterapi 1. Oprindelse Venepumpeterapi er udviklet af den danske læge John Olesen (Olesen 1970 s.134, Jakobsen 1968 s.130). Med udgangspunkt i praktiserende læge dr. Bisgaards behandling af venøse kredsløbsforstyrrelser i benene med elastisk bandage samtidig med aktiv bevægelse, mente John Olesen, at man måtte kunne opnå samme virkning ved med hånden at trykke let på musklerne samtidig med aktiv eller passiv bevægelse (Olesen 1970 s. 134). Dette viste sig at virke (Olesen 1970). 2. Betegnelsen venepumpeterapi. Venepumpeterapi (VPT) er det navn, som i dag anvendes i Danmark. John Olesen brugte udover VPT (Olesen 1970 s. 14) også betegnelserne muskelpumpemassage og muskelpumpeterapi (Olesen 1970 s. 134). I Norge anvendes navnet pumpemassasje. Den norske variant, som også er baseret på John Olesens metode, afviger noget fra den danske form. Den er enklere og behandler ikke kirtlerne (Bunkan 1998) - ikke ganglierne (red.). Bunkan har lært teknikken af John Olesens datter, fysioterapeut Bodil Bøwadt. 3. Min baggrund Jeg har lært VPT af Karen Høyer, tidligere praktiserende fysioterapeut i Løgten ved Århus, i 1982 på Fysioterapeutskolen i Århus. Jeg har siden anvendt VPT til patienter med bl.a. hævelse i ben og arme efter operation, gipsfjernelse og ablatio mammae. Under udarbejdelsen af dette materiale har jeg flere gange talt med Karen Høyer. 4. Udbredelse af venepumpeterapi VPT er af dansk oprindelse. Baggrunden for VPT er beskrevet i John Olesens bog (1970) og i tre artikler (Jakobsen 1968 samt Olesen 1938 og 1937). John Olesen har ikke selv nedskrevet selve VPTbehandlingsteknikken. Jakobsen (1968) har beskrevet nogle af de overordnede principper for VPT-behandlingsteknikken. Der undervises i VPT på samtlige fysioterapeutskoler i Danmark (oplyst via telefon i 2001). VPT-teknikken anvendes i Danmark. 5. Litteratur om venepumpeterapi 5.1 Søgning I søgningen efter publiceret materiale om VPT, har jeg søgt på databaserne Cochrane, Medline og Cinahl samt bog- og artikelbaserne på Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Søgningen blev foretaget i februar og april På Cochrane, Medline og Cinahl har søgeordene været : Venous insufficiency, venous insufficiency therapy, venous insufficiency rehabilitation, venous rehabilitation, venous pump, venous pump therapy, venous pressure, venous therapy, oedema and treatment, oedema and physiotherapy, oedema and physical therapy, venous insufficiency and pressure treatment, oedema-pressure-physiotherapy, oedema and pressure and physiotherapy, oedema and exercise therapy, venous pump and exercise therapy and physiotherapy. På bog- og artikelbasen har søgeordene været: venepumpe, venepumpeterapi, pumpemassage, pumpemassasje, muskelpumpemassage, muskelpumpeterapi. 5.2 Publiceret materiale 1) Vedr. beskrivelse af VPT: Jakobsen (1968) og Thorsen (1983) skriver lidt om VPTbehandlingsteknikken. Bunkan (1998) har beskrevet pumpemassasje - altså den norske variant af VPT, som ikke inddrager behandling af ganglier. Der er ikke publiceret en nærmere beskrivelse af selve behandlingsteknikken incl. gangliebehandling til fagpersoner f.ex. fysioterapeuter. Der er i Danmark publiceret vejledninger til selvbehandling med VPT/venepumpeøvelser: Tørsleff (2001), Wiboe (1983) og Andersen (1979). 1

4 2) Vedr. dokumenteret effekt: Der er ikke fundet publicerede undersøgelser, der dokumenterer effekten af VPT - hverken indenfor eller udenfor Danmarks grænser. Der er dog lavet én undersøgelse, der viser, at venepumpeøvelser (dvs. uden tryk på muskler eller ganglier) har effekt på en svag til middelgod bækkenbunds styrke, dynamiske udholdenhed, statiske udholdenhed og koordination (Bonde 1995). Tørsleff (1987) har erfaring med, at VPT ved efterbehandling af patienter med cancer mammae mindsker ødem, får armen til at føles mindre spændt samt helt fjerner tendensen til, at armen føles skiftevis kold og varm. 5.3 Upubliceret materiale Der er lavet beskrivelser i form af undervisningsmateriale til kurser og til undervisning på fysioterapeutskoler. F.eks. Chris Lassen Strack til Danske Fysioterapeuters sommerkursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg 18-23/ (Manuelle behandlingsformer, 1974); Karen Høyer (1973/74) Venepumpebehandling, undervisningsmateriale på fysioterapeutuddannelsen i Århus frem til år 2000; Elsy Bacher (uden årstal) Et venepumpe behandlingsprogram, undervisningsmateriale brugt på bl.a. Fysioterapeutskolen i Skodsborg og Ester Vejen Kristensen (2000) Venepumpeterapi, undervisningsmateriale på Fysioterapeutskolen i Holstebro. 6. Formål med venepumpeterapi Fremme venepumpens funktion og dermed bedre det venøse tilbageløb og fjerne/mindske ødem (Olesen 1970, Jakobsen 1968) Venepumpen består af: 1) Kontraktile celler i de venøse kapillærer, 2) Glat muskulatur i vener og kapillærer, 3) Tværstribet muskulatur, 4) Klappesystemet i venerne, 5) Respirationsbevægelserne, 6) Det Donderske undertryk i thorax (Jakobsen 1968). Den venøse tilbagestrøm understøttes af terapeutens tryk (Bunkan 1998 s. 38) Normalisere balancen i det autonome (vegetative) nervesystem ved at fjerne transsudationsspændingen/spændingstilstande og bedre kredsløbet i og omkring autonome ganglier, og hvor der er mange autonome nervetråde (Olesen 1970, Jakobsen 1968) Det autonome nervesystem påvirker alt andet end skeletmuskulatur, d.v.s. glat muskulatur (i bl.a. kar, indvolde, fine luftrør og øjne), hjertemuskulatur, kirtler og fedtvæv (Schibye 1992 s. 93) - og er med til at regulere livsprocesserne (Olesen 1970 s. 37) Ethvert irriteret vævsparti og navnlig ethvert irriteret ganglion kan skabe lokale kredsløbsforstyrrelser og indirekte - gennem refleksvirkning universelle (Olesen 1970 s. 39) Bedre cirkulationen generelt og/eller lokalt John Olesens datter, Bodil Bøwadt, understreger iflg. Bunkan (1998) at VPT altid er en generel behandling, fordi cikulationssystemet i kroppen er sammenhængende. Derudover har det en lokal effekt. Mindske det intrapelvine tryk / det hydrostatiske tryk på underekstremiteter og i bughule (Thorsen 1989 s. 323, Keller 1975) Et øget intrapelvint tryk fremkaldt af de overliggende organers vægttryk i forbindelse med stående og siddende stilling hæmmer blodcirkulationen i bækkenet / bughulen og underekstremiteterne (Keller 1975) Fjerne forandringer i muskler og hud, der opstår ved ophobning af affaldsstoffer, ved at bedre kredsløbet (Strack 1974, Andersen 1979). 7. Behandlingsområder Muskler på hele eller dele af muskler, på spændte muskler, på muskel-sene overgang, på ømme filtrerede muskelpartier og på triggerpunkter (Thorsen 1983, Andersen 1979, Høyer 1973/74, Jakobsen 1968). Ganglier/vævet over og omkring ganglier, plexer, der omgiver kar og hvor der er mange autonome nervetråde (Thorsen 1983, Andersen 1979, Strack 1974, Høyer 1973/74, Olesen 1970, Jakobsen 1968). 2

5 8. Indikationer for behandling med venepumpeterapi Tilstande, der præges af ødemer, venøs og autonom dysfunktion ( Thorsen 1983 s. 265), f.eks.: Overekstremitetsødem efter thoraxkirurgi, herunder ablatio mammae (Thorsen 1989 s. 323). Ødem efter gipsfjernelse, diverse operationer, nedsat fodafvikling... Perifere pareser, herunder facialis parese (Thorsen 1989 s. 323, Strack 1974). Refleksdystrofi (Thorsen 1989, Thorsen 1983, Strack 1974, Høyer 1973/74). Periarthrosis humeroscapularis (Thorsen 1983, Strack 1974). Phlebitis: begyndende årebetændelse (Thorsen 1983) velbehandlet trombophlebitis (Kristensen 2000). Varicer (Kristensen 2000). Ulcus cruris / venøse skinnebenssår (da hovedårsagen er forhøjet venøst tryk) (Vesterdal 1993, Strack 1974). Hæmatomer (Thorsen 1983). Hovedpine: cephalagia og migræne (Thorsen 1983, Høyer 1973/74). Underlivs-/mensessmerter (Thorsen 1983, Høyer 1973/74). 9. Kontraindikationer for behandling med venepumpeterapi Febrilia (Thorsen 1989). Maligne sygdomme med metastaser (Thorsen 1989, Thorsen 1983). Thorsen har 2001 via telefon oplyst, at det er fordi metastaser dissemineres via lymfekarrene. Trombophlebitis i det akutte stadium (først behandling ved normal temperatur) (Kristensen 2000, Strack 1974). 10. Principper for udførelse af venepumpeterapi Starte proximalt og arbejde sig distalt. Bevægelserne skal være rolige, langsomme og rytmiske. Bevægelserne må ikke være så store, at musklerne udspændes. Bevægelserne udføres som hovedregel ledet aktivt bl.a. for at kunne støtte samt for at kunne påvirke rytmen, men kan også udføres aktivt, med let modstand og passivt. Trykket er elastisk og lægges på musklen i den fase af bevægelsen, hvor musklen arbejder / kontraherer sig (eller ville have gjort det - ved passiv bevægelse). Trykket kan evt. starte lige inden kontraktionen starter. D.v.s trykket er intermitterende. Det kan dog også være statisk. I områder med mulighed for tryk på større kar (f.eks. hals, axil og knæhase) skal trykket altid være intermitterende (Strack 1974). Trykkets størrelse må ikke overstige det tryk, som et øje let tåler. Kommer det ret meget over dette tryk, får man ofte det modsatte af en gavnlig virkning, idet man derved let komprimerer de finere kar (Olesen 1970 s. 135). Antallet af tryk pr. sted afhænger af, hvor spændt/hævet vævet er, og hvor hurtigt spændingen/hævelsen aftager. Som udgangspunkt f.eks., som foreslået af Strack (1974), at fingre/hånd står på samme sted 3-4 gange. Grebet kan varieres meget på musklerne. Overordnet store greb og flade fingre. Dette tilpasses i forhold til musklens størrelse og den behandlende hånds størrelse. Elevation fremmer venepumpeeffekten. Bækkenet tømmes altid før behandling af underekstremiteterne starter. Udgangsstillingen / lejringen skal være afslappet. Udgangsstillingen er derfor oftest liggende stillinger, men alle andre stillinger kan også bruges, hvis patienten slapper af. 3

6 11. Beskrivelse af udførelse af venepumpeterapi I det følgende gennemgåes nogle eksempler på, hvor og hvordan man kan udføre VPT. VPT kan udføres på alle tilgængelige muskler og ganglier - altså på flere end de beskrevne eksempler viser!. VPT kan udføres på flere måder! Når VPT udføres, er det vigtigt at tænke i muskler og musklers funktion og at bruge sin sunde fornuft kombineret med principper for udførelse af VPT Bækken og ben Abdominal respiration Formål: Pumpe blodet fra bughulens store vener tilbage til hjertet. Diaphragma er en vigtig venepumpe (Keller 1975 s.4). Udførelse: Pt. instrueres i dyb abdominal vejrtrækning. Som en hjælp kan en hånd placeres, hvor vejrtrækningsbevægelsen ønskes stimuleret (Kristensen 2000). Bugmusklerne / m. rectus abdominis Udgangsstilling: Rygkrogliggende. Bevægelse: Enkeltsidig hofteflexion eller dobbeltsidigt bækkenvip. Udførelse: Tryk med flade fingre. Bækken Formål: Udgangsstilling: Udførelse: Supplér evt. med: Nedsætte trykket i det lille bækken, og dermed bedre afløbet fra benene ved at forskyde bækkenorganerne proximalt. Rygkrogliggende (evt. med en pude under bækkenpartiet). Bækkenpartiet løftes op aktivt eller ved hjælp af en pude. Med ulnarsiden af hulede hænder lidt ind over hinanden (skovlegreb) trækkes fra symfysen til umbilicus. Trækket udføres ideelt set samtidig med ekspirationen. Gentages 4-5 gange (Strack 1974) eller til trykket proximalt for symfysen er mindsket (Kristensen 2000). - Små bækkenløft, -rotationer og/eller -ryst i den løftede stilling. - Dyb abdominal vejrtrækning. - Opspænding - afspænding i bækkenbunden. 4

7 Lig. inguinale / lyske Udgangsstilling: Rygkrogliggende eller halv rygkrogliggende. Bevægelse: Hofteflexion. Udførelse: Trykket lægges på, over og under ligamentet under flexion. Intermitterende p.g.a. vanskelig passage (Strack 1974, s.8). NB! Lysken er meget vigtig at holde fri p.g.a. vanskelig passage for tilbageløbet (Høyer 1973/74). 5

8 M. quadriceps Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Rygliggende. Låret understøttes i flekteret/eleveret stilling enten af fysioterapeuten (fys.), af patientens (pt. s) egne hænder eller af modsidige lår i rygkrogliggende stilling. Alternativt: Fys. sidder på briksen med front mod pt. og med pt. s underben på skulderen. Knæextension. Så bredt et greb som muligt f.eks. lumbricalgreb med enten én eller to hænder. 6

9 Adduktorerne Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Halv rygkrogliggende eller evt. i sideliggende med behandlingsbenet nederst. Hofteadduktion/indadrotation eller hofteadduktion fra sideliggende. Fysioterapeutens ene hånd holder på knæet, og den anden hånd griber om adduktorerne. Abduktorerne Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Halv rygkrogliggende eller evt. i sideliggende med behandlingsbenet øverst. Hofteabduktion/udadrotation eller hofteabduktion fra sideliggende. Fys. står modsat behandlingsbenet. Fysioterapeutens ene hånd holder på knæet og den anden hånd griber om abduktorerne og evt. ned langs tractus iliotibialis. Knæhase Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: NB! Rygliggende. Knæflexion-extension. Fys. står med ryggen mod pt.`s ansigt, og griber med begge hænders fingre i knæhasen og holder samtidig låret i flekteret/eleveret stilling. Pt. flekterer-extenderer i knæet. Grebet er intermitterende (p.g.a. vanskelig passage) i knæhasen og omkring senerne. Hasen er meget vigtig at holde fri p.g.a. vanskelig passage for tilbageløbet (Høyer 1973/74). Tibialis anterior Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Rygliggende med benet eleveret. Dorsalflexion af fod. Tryk med 4 flade fingre eller håndrod. Lumbricalgreb kan bruges, musklen evt. kan løftes. 7

10 Triceps surae / lægmusklen Udgangsstilling: Rygliggende med benet eleveret - f.eks.: - fys. støtter med hænder, arme eller krop (f.eks. skulder) - over pt. s andet knæ i halv rygkrogliggende stilling - pt. holder selv låret - ved hjælp af puder Bevægelse: Plantarflexion af fod. Udførelse: Trykket lægges på og ned imellem bugene af vastus medialis og lateralis (gerne to-hånds), på overgangen mellem muskelbug og sene - og på selve achillessenen (én-hånds). (Alternativt kan trykket opstå ved at læggen placeres ovenpå pt. s modsidige knæ. Benet flyttes langsomt, således at trykket fra knæet sker i proximal-distal retning.) 8

11 Planta pedis / fodsålen Udgangsstilling: Rygliggende med benet eleveret f.eks.: - ved hjælp af pude, evt. psoaspude - fys. støtter med hænder, arme eller krop (f.eks. mellem albue og krop) Bevægelse: Plantarflexion af tæer. Udførelse: Fys. står med ryggen til pt. s ansigt. Trykker med begge hænders fingre i planta og tommelerne på fodryggen. Trykket kan lægges overalt i planta. Fodleddet og oversiden af foden Udgangsstilling: Rygliggende med benet eleveret. Bevægelse: Dorsalflexion af tæer. Udførelse: Trykket kan lægges på hele forsiden og ned mellem senerne. 9

12 11.2 Halsganglier og nakke Halsganglier og hvor der er mange autonome nervetråde Formål: Bedre veneafløbet i det autonome nervesystem både i hjernen og i de autonome ganglier på halsen, som er overordnede centre for det autonome system i brystkassens organer og i armene (Olesen 1970 s. 137) Fjerne spændingstilstande/transsudationsspænding i og omkring de autonome ganglier (Olesen 1970, Jakoben 1968 s. 137). Ethvert irriteret vævsparti og navnlig et irriteret ganglion bør betragtes som et skadeligt focus, der direkte skaber lokale kredsløbsforstyrrelser og indirekte - gennem refleksvirkning - universelle (Olesen 1970 s. 39). Innervation: Nedennævnte ganglier er sympaticus innerverede - med undtagelse af ganglion nodosum, der er parasympaticus innerveret. Udgangsstilling: Rygliggende uden pude. Det anbefales pt. at lukke øjnene for at undgå svimmelhed på grund af de mange gentagne bevægelser (Strack 1974, Høyer 1973/74). Bevægelse: Hoveddrejning fra midtstilling til behandlingssiden. Udførelse: Fys. står enten ved modsatte side eller for enden af briksen og støtter pt. på panden. Hovedet bevæges ledet aktivt, langsomt og rytmisk mod behandlingssiden (Høyer 1973/74). Strack (1974) anbefaler at behandle én side ad gangen. 1. Ganglion stellatum / ganglion cervicale inferior / nederste halsganglion Lokalisation: Bag clavicula i den sternale ende mellem m.sternocleidomastoideus to hoveder. Udførelse: Tryk samtidig med hovedbevægelse fra midtstilling til behandlingsside. 2. Ganglion cervicale medium / midterste halsganglion Lokalisation: Bag m.sternocleidomastoideus og 2 cm cranielt - i scalenerporten (mellem m. scalenus anterior og medius) og foran processus transversus C6. Udførelse: Træk sternocleiden lidt fremad samtidig med hoveddrejning fra midtstilling til behandlingsside. 10

13 3. Ganglion cervicale superius / øverste halsganglion Lokalisation: Bag sternocleidomastoideus på højde med os hyoideum (og foran processus transversus C4). Udførelse: Træk sternocleiden lidt fremad samtidig med hoveddrejning fra midtstilling til behandlingsside. 4. Ganglion nodosum Lokalisation: Lige under øreflippen, helt oppe i ørekrogen mellem ramus mandibulae og m.sternocleidomastoideus. Udførelse: Tryk samtidig med hoveddrejning til behandlingssiden og med samtidige gabebevægelser/åbne tyggebevægelser. NB! Må ifølge Høyer (1973/74) ikke udføres i begge sider samtidig! 5. Sinus caroticus Et blodtryksregulerende autonomt organ beliggende sv.t. a.caroticus (Høyer 1973/74, Olesen 1970 s. 40). Et let tryk på sinus caroticus kan iflg. Olesen (1970 s. 137) nedsætte et forhøjet blodtryk. Lokalisation: Flyt fingrene fra ganglion nodosum ca. 3 cm skråt frem og ned mod midten af halsen - mærk pulsen fra a.carotis! Udførelse: Tryk meget blødt samtidig med hoveddrejning til behandlingssiden - med samtidige gabebevægelser/åbne tyggebevægelser. NB! Vær forsigtig ved dosering af behandling over a. carotis og sinus caroticus (Strack 1974 s. 15). Pt. kan miste bevidstheden (Strack 1974 s. 16). Ifølge Olesen (1970 s.39-40) kan slag på et sinus caroticus med øget transsudationsspænding medføre besvimelse. Må ikke udføres i begge sider samtidigt! (Høyer 1973/74). Høyer har via telefon oplyst, at det er p.g.a. den blodtryksnedsættende virkning. 11

14 6. Arteria og vena vertebralis cranielt Her findes mange autonome nervetråde (Jakobsen 1968). Lokalisation: Bagved øret, ved/i hårgrænsen mellem m. sternocleidomastoideus og m. trapazius 1's fæster til kraniet. Pulsation i a. vertebralis kan sjældent palperes. Udførelse: Tryk samtidig med hoveddrejning til behandlingssiden. 7. Arteria og vena vertebralis caudalt Her findes mange autonome nervetråde (Jakobsen 1968). Lokalisation: Ud for/mellem processus transversi C6 og C7. Pulsation i a. vertebralis kan ikke palperes. Udførelse: Tryk samtidig med hoveddrejning til behandlingssiden. Nakkemusklerne (m. erector spinae, m. trapezius m.fl.) Udgangsstilling: Rygliggende uden pude eller med flad hovedpude. Bevægelse: Hoveddrejning til behandlingssiden. Udførelse: Fys. står enten ved modsatte side eller står/sidder for enden af briksen og støtter pt. på panden. Trykket lægges på nakkemusklerne og -fæsterne med den ene hånd. Med den anden hånd på pt. s pande udføres hoveddrejningen. 12

15 11.3 Skulder og arm Skulder og arm NB! Ved behandling af en arm kan der med stor fordel indledes med behandling af halsganglier. Selvom der kun behandles én arm, skal man altid behandle begge siders halsganglier og a. + v. vertebralis! (Høyer 1973/74). OBS én side ad gangen (jvf. pkt. 11.2). M. trapezius / skulderågsmusklen Udgangsstilling: Rygliggende. Bevægelse: Skulderflexion eller elevation af skulderåget. Udførelse: Tag fat om øverste trapeziusrand (lumbricalgreb). Start inde ved halsen og gå lateralt. Understøt armen. Mm. pectorales / brystmusklen Udgangsstilling: Rygliggende eller sideliggende. Bevægelse: Horisontal adduktion i skulderleddet. Udførelse: Fys. kan stå ved behandlingssiden eller ved modsatte side. Tryk med 4 flade fingre på pectoralerne. Fortsæt evt. med at behandle m. serratus anterior og intercostalmusklerne under mammae (Strack 1974 s.12). 13

16 Forreste axilfold Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Sideliggende eller rygliggende. Flexion eller horisontal adduktion i skulderleddet. Lumbricalgreb om forreste axilfold. Bageste axilfold Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Sideliggende eller rygliggende. Extension eller horisontal abduktion i skulderleddet. Lumbricalgreb om bageste axilfold. Axilbunden / armhulen Udgangsstilling: Sideliggende eller rygliggende. Bevægelse: Skulderflexion-extension eller abduktion-adduktion. Udførelse: Så dybt som muligt, men forsigtigt (Bacher uden årstal). Intermitterende tryk med 4 flade fingre dels mod humerus og dels mod thorax (Strack 1974), og arbejde sig ind mellem thorax og scapula i m. subscapularis (Høyer 1973/74). 14

17 M. biceps m.fl. / overarmens forside Udgangsstilling: Rygliggende - gerne med overarmen eleveret f.ex. på en pude. Bevægelse: Albueflexion. Udførelse: Tag fat om bøjemusklerne (lumbricalgreb). M. triceps / overarmens bagside Udgangsstilling: Rygliggende med overarmen eleveret ca. til lodret. Bevægelse: Albueextension. Udførelse: Tag fat om triceps (lumbricalgreb). 15

18 Underarmens dorsalside / dorsalflexorer / strækkemuskler Udgangsstilling: Rygliggende med proneret underarm. Bevægelse: Dorsalflexion i håndleddet. Udførelse: Tryk med 4 flade fingre og gå helt ned til håndleddet (Strack 1974). Lumbricalgreb kan bruges, hvor musklerne kan løftes. Underarmens palmarside / palmarflexorer / bøjemuskler Udgangsstilling: Rygliggende med supineret underarm. Bevægelse: Palmarflexion i håndleddet. Udførelse: Tryk på palmarflexorerne og gå helt ned til håndleddet, gerne ned mellem senerne (Strack 1974). Palma manus / håndfladen Udgangsstilling: Rygliggende med supineret og eleveret underarm og hånd. Bevægelse: Fingerflexion. Udførelse: Start ved håndleddet og arbejd distalt ud i hele håndfladen generelt og thenar og hypothenar specielt. Brug én eller to tommeler, fingerspidser og/eller pincetgreb. Dorsum manus / håndryggen Udgangsstilling: Rygliggende med proneret og eleveret underarm og hånd. Bevægelse: Fingerextension. Udførelse: Trykket kan lægges på hele forsiden og ned mellem senerne. 16

19 11.4 Ansigt Regio facialis / ansigtet NB! Start med at behandle halsganglier og sv.t. arteria og vena vertebralis - i begge sider - én side ad gangen! Udgangsstilling: Udførelse: Rygliggende. Regio facialis må gerne behandles dobbeltsidigt samtidigt i modsætning til halsen (Høyer 1973/74). Fys. sidder eller står for enden af briksen ved hovedet. Ganglion submandibularis Lokalisation: Fra angulus mandibulae - gå cranielt-lateralt mod indersiden af mandiblen. Bevægelse: Tyggebevægelser (Strack 1974) eller åbne tyggebevægelser/gabebevægelser - munden lukkes ikke helt (Høyer 1973/74). Udførelse: Tryk cranielt-lateralt mod indersiden af mandiblen (en slags krogebevægelse med fingre). Start ved angulus mandibulae og gå antero-medialt halvvejs frem mod hagen. 17

20 Ganglion submaxillaris og m. masseter Lokalisation: Ganglion submaxillaris ligger i m. masseter (ml. kindben og kæbeben). Bevægelse: Tyggebevægelser eller åbne tyggebevægelser/gabebevægelser. Udførelse: Brug flade fingre. Foramen infraorbitale Lokalisation: Palpér det lille hul distalt for øjet ca. midtfor / evt. lidt medialt for. Bevægelse: Rynke næse. Udførelse: Brug tommel- eller pegefingre. 18

21 Tårekanal Lokalisation: Bevægelse: Udførelse: Helt nede i øjenkrogen. Misse med øjnene / knibe øjnene sammen. Klem om næseroden helt nede i øjenkrogen med tommel- og pegefinger. Øregang / kæbeleddet Lokalisation: Palpér kæbeleddet inde i øregangen - lettest når kæben bevæges fra side til side. Bevægelse: Åbne tyggebevægelser/gabebevægelser evt. fra side til side. Udførelse: Brug pege- eller lillefinger (eller lad pt. selv). Herudover kan alle tilgængelige ansigtsmuskler evt. behandles, f.eks.: M. zygomaticus: Rynke næsen. Tryk med tommelfinger eller basis af denne ved næsefløjen (Strack 1974). M. temporalis: Tyggebevægelser med åben eller lukket mund. Tryk med 3 flade fingre ved hver tygning (Bacher uden årstal). M. frontalis: Panden rynkes/øjenbrynene trækkes op. Tryk med fingre eller basis af hånden. (Strack 1974, Bacher uden årstal). 19

22 Litteraturliste Andersen, L. (1979) Venepumpeterapi. En illustreret vejledning i selvbehandling til at fjerne smerter og fremme kredsløbet. Borgen, Danmark. Bacher, E. (uden årstal), Et venepumpebehandlingsprogram, Bogbasen Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Bonde, B. (1995) Venepumpen - dens effekt på bækkenbundens styrke, dynamiske udholdenhed, statiske udholdenhed og koordination, Danske Fysioterapeuter, no. 6. Bunkan, B.H. & SCHULTZ, C.M. (1998) Medicinsk Massasje, Universitetsforlaget, Oslo. Høyer, K. (1973/74) Venepumpebehandling, Bogbasen Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Jakobsen, H. (1968) Det perifere kredsløb og venepumpens kliniske betydning, Danske Fysioterapeuter, no. 7, s Keller, J. (1975) Det intrapelvine tryk, Danske Fysioterapeuter, no. 4, s Kristensen, E.V. (2000) Venepumpeterapi, Bogbasen Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Olesen, J. (1970) Venepumpen hos sund og syg, Borgen, Holstebro, Danmark. Olesen, J. (1938) Det intrapelvine tryk og dets relation til det vegetative nervesystem, Ugeskr læger, vol.100, no. 41, s Olesen, J. (1937) Det intrapelvine tryk og dets kliniske betydning, Ugeskr læger, vol. 99, no. 21 s Schibye, B. & Klausen, K. (1992) Menneskets fysiologi, FADL, Kbh. Strack, C.L. (1974) et afsnit om venepumpeterapi. I Manuelle behandlingsformer: Danske Fysioterapeuters sommerkursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg , Bogbasen på Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Thorsen, H. & MIKKELSEN, B. (1989) Fysioterapi: Venepumpeøvelser. I P.H.Petersens et al. (red.) Klinisk Reumatologi 1, Chr. Ejlers Forlag, Kbh. Thorsen, H. & PETERSEN, F.O. (1983) Fysioterapi: Venepumpeøvelser. I P.H.Petersen et al. (red.) Klinisk Reumatologi 1, Chr. Ejlers Forlag, Kbh. Tørsleff, K.R. (1987) Den fysiurgiske efterbehandling af cancer mammae patienter, Danske Fysioterapeuter, vol. 69, no. 6, s Tørsleff, K.R. (2001) Øvelsesprogram for brystopererede, Axel Borregaard Nielsen, Sønderborg. Vesterdal, A. (1993) Det venøse skinnebenssår, Sygeplejersken, 42/93. Wiboe, A. (1983) Venepumpeøvelser, Høst & Søn, Kbh.

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Pause. Huskeregler. Gennemgang af greb. Gennemgang af greb. Foldninger. Forskydninger 7/7/14

Pause. Huskeregler. Gennemgang af greb. Gennemgang af greb. Foldninger. Forskydninger 7/7/14 Dagsorden Hel- og halvkropsmassage samt grundlæggende massagegreb Massageopbygning Delkropsmassage Helkropsmassage Huskeregler Københavns Massageuddannelse Repetition af massagegreb Praktisk massage Massageopbygning

Læs mere

Øvelsesprogram. for brystopererede. Kirsten Rosenlund Tørsleff

Øvelsesprogram. for brystopererede. Kirsten Rosenlund Tørsleff Øvelsesprogram for brystopererede Kirsten Rosenlund Tørsleff 1 lndholdsfortegnelse Forord.. 3 Enkle målrettede øvelser de første 4 dage efter operationen. 4 Hvilestilling og vejrtrækningsøvelse... 6 Behandling

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

En samling af de bragte månedens muskel

En samling af de bragte månedens muskel En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede os med en spændende idé. Hun havde siddet og talt med nogle af hendes veninder og

Læs mere

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris

Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Undersøgelse af skulderen og palpation af regio axillaris Ved undersøgelse af skulderen og palpation af axillen er der to grundlæggende overskrifter. Sammenligning af begge sider og du skal kunne se hvad

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral

Anterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger Dagsorden Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion Københavns Massageuddannelse Anamneseoptagelse Journalføring og samtykke PAUSE Gennemgang af muskler i bryst- og

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

Enkelt benpres / Step up

Enkelt benpres / Step up Enkelt benpres / Step up Fire hovedet knæstrækker (Quadriceps femoris) Sædemusklen (Gluteus) Indadførerne (Adduktorgruppen) Mave/Ryg (Abdominis/Erector spinae) Hasemusklen (Bicepsfemori/ Semitendinosus/Semimembranosus)

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Styrketræning Vintersæson 2013/14

Styrketræning Vintersæson 2013/14 Styrketræning Vintersæson 2013/14 Sæsonplan Forberedelse: Okt. Nov. Fokus: Grundstyrke at vedligeholde styrke og udholdenhed, og forberede kroppen til den hårdere træning i efterfølgende faser. Opbygning:

Læs mere

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner

Træningsvejledning til. Fitmaster Axos Multitræner Træningsvejledning til Trainingsanleitung für Kraftstation FITMASTER Fitmaster Axos Multitræner Art. No.: 7752-400 D GB F NL E I PL P DK CZ Auf 100 % Altpapier gedruckt! DK Træningsvejledning til FITMASTER

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning)

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) Balancetræning 1. Hold kørestolen ca. 40 cm fra overligger og håndfang/ Bjørn. Lås kørestols hjul. Sæt fødder sikkert og vinkelret på kørestol. Tag

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Guide til 15 typiske forflytninger

Guide til 15 typiske forflytninger Guide til 15 typiske forflytninger En visuel guide, som hjælper til at ungå forflytningsskader Guide til 15 typiske forflytninger 1. Højere op i sengen, 1 hjælper 2. Højere op i sengen, 2 hjælpere (tung

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

Lev længe. Lev godt.

Lev længe. Lev godt. PLACERINGSBESKRIVELSE Lev længe. Lev godt. Forbedret Energi Smertelindring Bedre søvn Anti Aging Vægttab ----------------------------------------- Virker via kroppens infrarøde system --------------------------------

Læs mere

Behandling af Brud på skulderen

Behandling af Brud på skulderen ERGO- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 Behandling af Brud på skulderen Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2009-3647 patientinformation ERGOTERAPI- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN ÅRHUS

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk

MUSESKADER. Trillium Instituttet. Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk MUSESKADER Trillium Instituttet 2012 Trillium Instituttet Vesterbro 18 9000 Aalborg Telefon 22110915 Mail: adm@trillium.dk Hvad er museskader? Museskader er besvær i bevægeapparatet som følge af computerarbejde.

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula

Program. Skulder og overekstremiteten. Scapula. Skulderbæltet. Clavicula. Scapula Program Skulder og overekstremiteten Anatomi og massagecases Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Skulderbæltet 2 x claviculae, sternum, 2 x scapulae Funktion: Hæfter

Læs mere

Træn sammen med glæde!

Træn sammen med glæde! Træn sammen med glæde! Disse øvelser hjælper dig til at holde dig i form og dermed lette hverdagen. Samtidig er de tænkt som et fornøjeligt samvær med besøgende familie og venner, fordi alle øvelser kræver,

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

www.furesoe-reumatologerne.dk

www.furesoe-reumatologerne.dk COLUMNA CERVICALIS Rygsmerter er hyppigt forekommende i den vestlige verden. 19-43% af befolkningen har klager over rygbesvær indenfor 14 dage til 4 mdr. Årsagen er et komplekst samspil af mange faktorer:

Læs mere

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi.

EFT er udviklet af Gary Craig (USA), og er den førende af de nye teknikker inden for området energipsykologi. Hvad er EFT? EFT er et nyt redskab til behandling af angst, depression, traumer, afhængighed, vægttab, smerter og meget mere. Det en skånsom og effektiv metode til at ændre alle problemer, der blokerer

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Træningsprogram Program titel: Lavet af: Træningsprogram efter bruskskade i knæet 6-16 uge Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 78427800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen

Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen Information og optræning efter pladsgørende operation i skulderen (Dekompression og AC-resection) Regionshospitalet Randers Fysioterapien Du har i dag fået lavet en kikkertoperation pga. smerter i skulderen.

Læs mere

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage

S T A N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage S TA N L E Y R O S E N B E R G I N S T I T U T Organmassage Mave Cardia [C] Pylorus [P] Ptosis Maven er nedsunken. Svært ved at løfte armene over hovedet, hængemave, svært at tømme maven, spiser uden at

Læs mere

Laser akupunktur. SKANLAB LASER CW 500F 500 mw 808 nm

Laser akupunktur. SKANLAB LASER CW 500F 500 mw 808 nm Laser akupunktur SKANLAB LASER CW 500F 500 mw 808 nm Af: AKUPUNKTURKLINIKKEN I SKALBORG v/ Tandlæge Aase Brøndum-Nielsen Jacob Paludans vej 22 9200 Aalborg SV Tlf.: 9818 1484 - Mobil: 2539 4322 www.a ku-skalborg.dk

Læs mere

Brugervejledning til NOVAFON DK 1

Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Brugervejledning til NOVAFON DK 1 Forord De har gjort et godt valg ved køb af Novafon apparatet. Vi håber, De vil få stor glæde af det brug det flittigt, gerne 2-3 gange om dagen. Det er selvfølgelig ingen

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer.

Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Program for Sundhedsfaglig grunduddannelse 2014/2015 NB. Med forbehold for ændringer. Nedenstående undervisning finder sted på Fysioterapeutskolen, Troensevej 8 i Næstved. OBS. I alle fag deltager kursisterne

Læs mere

Fitness World Education #Træning med Fokus

Fitness World Education #Træning med Fokus Fitness World Education #Træning med Fokus Fokuspunkter: Stram Op April 2013 #Stærk skulder [1] #Indhold: Fitness World Education og Træning med Fokus Præsentation af tema for april og teori Sådan bruger

Læs mere

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit:

SKULDEREN. Rotatorcuff tendinit: SKULDEREN Rotatorcuff tendinit: Formentlig den hyppigste årsag til smerte og bevægeindskrækning i skulderen. Hos de yngre (< 40 år) opstår syndromet som regel som en følge af overbelastning. Hos de ældre

Læs mere

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse:

Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Indhold på vores KRANIO SAKRAL TERAPI uddannelse: Kranio Sakral Terapi 1 Indblik i Kranio Sakral Terapiens historie og den bagvedliggende filosofi. Den nødvendige teoretiske anatomi og fysiologi for forståelsen

Læs mere

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne Backward rocking Backward rocking Backward rocking Stå på alle 4, skub fra med armene og hold lænden vandret. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Kom så langt tilbage som du kan, mens du fortsat

Læs mere

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde

Er dit arbejde farligt? KROP FYSIK. Skærmarbejde Er dit arbejde farligt? KROP & FYSIK Skærmarbejde 1 Vi sidder der bag skærmen Hvem sidder der bag skærmen? spurgte Jeppe Aakjær i 1905 i sangen om Jens Vejmand. Jeppe Aakjær tænkte selvfølgelig ikke på

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ

Patientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Patientvejledning Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Lig med benet højt

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Den store træningsbold

Den store træningsbold Den store træningsbold - træn hele kroppen Af Mette Mølgaard og Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP - en sund livsstil i udvikling Kært barn har mange navne Den store træningsbold er kommet for at blive,

Læs mere

Skulder - Håndfunktion

Skulder - Håndfunktion Skulderkursus 12-13 marts 2014 Specialergoterapeut Birgitte Gammeltoft www.birgitte-gammeltoft.dk Skulder - Håndfunktion Det er vigtigt at have skulderfunktion for at kunne bruge sin hånd. Skulderen og

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk

Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk Anatomic SITT A/S, www.anatomicsitt.com, tlf.: 86 17 01 74, a-sitt@anatomic-sitt.dk 1 En samling af de bragte månedens muskel "" er et nyt indlæg i vores nyhedsbrev. En af læserne af nyhedsbrevet kontaktede

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV

Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser GODE VANER TIL ET SUNDT SKOLELIV Powerpauser er ideer til den gode, lille pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen.

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet

LookFIT. Frie vægte. Af: LookFIT Teamet 1 - Spark bagud med sjippetov set fra siden Start med nogle enkelt hop for at finde rytmen. Studs op og ned ved at bruge ankelleddet aktivet. Bevægelsen gennemføres ved at bøje i knæet på den passive fod,

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE

GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE Foto: Scanpix Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE 20 sider Kom i form med Anna Bogdanova Kom i form med Anna Bogdanova INDHOLD: Få stram

Læs mere

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR

DAnSKe FySioTeRAPeuTeR. www.krop&fysik.dk. SKuLDeRPRoBLeMeR DAnSKe FySioTeRAPeuTeR www.krop&fysik.dk SKuLDeRPRoBLeMeR 2 www.krop-fysik.dk Fakta Stadig flere danskere oplever at få skulderproblemer. Det kan skyldes at flere af os arbejder i mange timer med ensidigt

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere