J C V U, F Y S I O T E R A P E U T U D D A N N E L S E N. Venepumpeterapi. Elisabeth Bomholt Østergaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "J C V U, F Y S I O T E R A P E U T U D D A N N E L S E N. Venepumpeterapi. Elisabeth Bomholt Østergaard"

Transkript

1 J C V U, F Y S I O T E R A P E U T U D D A N N E L S E N Venepumpeterapi Fysioterapilærer Copyright udgave, maj 2003, revideret Foto: Else Marie Jensen og eterapi.pdf

2 Indholdsfortegnelse 1. Oprindelse side 1 2. Betegnelsen venepumpeterapi Min baggrund Udbredelse af venepumpeterapi Litteratur om venepumpeterapi Søgning Publiceret materiale Upubliceret materiale Formål med venepumpeterapi Behandlingsområder Indikationer for behandling med venepumpeterapi Kontraindikationer for behandling med venepumpeterapi Principper for udførelse af venepumpeterapi Beskrivelse af udførelse af venepumpeterapi Bækken og ben Halsganglier og nakke Skulder og arm Ansigt - 17 Litteraturliste - 20

3 Venepumpeterapi 1. Oprindelse Venepumpeterapi er udviklet af den danske læge John Olesen (Olesen 1970 s.134, Jakobsen 1968 s.130). Med udgangspunkt i praktiserende læge dr. Bisgaards behandling af venøse kredsløbsforstyrrelser i benene med elastisk bandage samtidig med aktiv bevægelse, mente John Olesen, at man måtte kunne opnå samme virkning ved med hånden at trykke let på musklerne samtidig med aktiv eller passiv bevægelse (Olesen 1970 s. 134). Dette viste sig at virke (Olesen 1970). 2. Betegnelsen venepumpeterapi. Venepumpeterapi (VPT) er det navn, som i dag anvendes i Danmark. John Olesen brugte udover VPT (Olesen 1970 s. 14) også betegnelserne muskelpumpemassage og muskelpumpeterapi (Olesen 1970 s. 134). I Norge anvendes navnet pumpemassasje. Den norske variant, som også er baseret på John Olesens metode, afviger noget fra den danske form. Den er enklere og behandler ikke kirtlerne (Bunkan 1998) - ikke ganglierne (red.). Bunkan har lært teknikken af John Olesens datter, fysioterapeut Bodil Bøwadt. 3. Min baggrund Jeg har lært VPT af Karen Høyer, tidligere praktiserende fysioterapeut i Løgten ved Århus, i 1982 på Fysioterapeutskolen i Århus. Jeg har siden anvendt VPT til patienter med bl.a. hævelse i ben og arme efter operation, gipsfjernelse og ablatio mammae. Under udarbejdelsen af dette materiale har jeg flere gange talt med Karen Høyer. 4. Udbredelse af venepumpeterapi VPT er af dansk oprindelse. Baggrunden for VPT er beskrevet i John Olesens bog (1970) og i tre artikler (Jakobsen 1968 samt Olesen 1938 og 1937). John Olesen har ikke selv nedskrevet selve VPTbehandlingsteknikken. Jakobsen (1968) har beskrevet nogle af de overordnede principper for VPT-behandlingsteknikken. Der undervises i VPT på samtlige fysioterapeutskoler i Danmark (oplyst via telefon i 2001). VPT-teknikken anvendes i Danmark. 5. Litteratur om venepumpeterapi 5.1 Søgning I søgningen efter publiceret materiale om VPT, har jeg søgt på databaserne Cochrane, Medline og Cinahl samt bog- og artikelbaserne på Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Søgningen blev foretaget i februar og april På Cochrane, Medline og Cinahl har søgeordene været : Venous insufficiency, venous insufficiency therapy, venous insufficiency rehabilitation, venous rehabilitation, venous pump, venous pump therapy, venous pressure, venous therapy, oedema and treatment, oedema and physiotherapy, oedema and physical therapy, venous insufficiency and pressure treatment, oedema-pressure-physiotherapy, oedema and pressure and physiotherapy, oedema and exercise therapy, venous pump and exercise therapy and physiotherapy. På bog- og artikelbasen har søgeordene været: venepumpe, venepumpeterapi, pumpemassage, pumpemassasje, muskelpumpemassage, muskelpumpeterapi. 5.2 Publiceret materiale 1) Vedr. beskrivelse af VPT: Jakobsen (1968) og Thorsen (1983) skriver lidt om VPTbehandlingsteknikken. Bunkan (1998) har beskrevet pumpemassasje - altså den norske variant af VPT, som ikke inddrager behandling af ganglier. Der er ikke publiceret en nærmere beskrivelse af selve behandlingsteknikken incl. gangliebehandling til fagpersoner f.ex. fysioterapeuter. Der er i Danmark publiceret vejledninger til selvbehandling med VPT/venepumpeøvelser: Tørsleff (2001), Wiboe (1983) og Andersen (1979). 1

4 2) Vedr. dokumenteret effekt: Der er ikke fundet publicerede undersøgelser, der dokumenterer effekten af VPT - hverken indenfor eller udenfor Danmarks grænser. Der er dog lavet én undersøgelse, der viser, at venepumpeøvelser (dvs. uden tryk på muskler eller ganglier) har effekt på en svag til middelgod bækkenbunds styrke, dynamiske udholdenhed, statiske udholdenhed og koordination (Bonde 1995). Tørsleff (1987) har erfaring med, at VPT ved efterbehandling af patienter med cancer mammae mindsker ødem, får armen til at føles mindre spændt samt helt fjerner tendensen til, at armen føles skiftevis kold og varm. 5.3 Upubliceret materiale Der er lavet beskrivelser i form af undervisningsmateriale til kurser og til undervisning på fysioterapeutskoler. F.eks. Chris Lassen Strack til Danske Fysioterapeuters sommerkursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg 18-23/ (Manuelle behandlingsformer, 1974); Karen Høyer (1973/74) Venepumpebehandling, undervisningsmateriale på fysioterapeutuddannelsen i Århus frem til år 2000; Elsy Bacher (uden årstal) Et venepumpe behandlingsprogram, undervisningsmateriale brugt på bl.a. Fysioterapeutskolen i Skodsborg og Ester Vejen Kristensen (2000) Venepumpeterapi, undervisningsmateriale på Fysioterapeutskolen i Holstebro. 6. Formål med venepumpeterapi Fremme venepumpens funktion og dermed bedre det venøse tilbageløb og fjerne/mindske ødem (Olesen 1970, Jakobsen 1968) Venepumpen består af: 1) Kontraktile celler i de venøse kapillærer, 2) Glat muskulatur i vener og kapillærer, 3) Tværstribet muskulatur, 4) Klappesystemet i venerne, 5) Respirationsbevægelserne, 6) Det Donderske undertryk i thorax (Jakobsen 1968). Den venøse tilbagestrøm understøttes af terapeutens tryk (Bunkan 1998 s. 38) Normalisere balancen i det autonome (vegetative) nervesystem ved at fjerne transsudationsspændingen/spændingstilstande og bedre kredsløbet i og omkring autonome ganglier, og hvor der er mange autonome nervetråde (Olesen 1970, Jakobsen 1968) Det autonome nervesystem påvirker alt andet end skeletmuskulatur, d.v.s. glat muskulatur (i bl.a. kar, indvolde, fine luftrør og øjne), hjertemuskulatur, kirtler og fedtvæv (Schibye 1992 s. 93) - og er med til at regulere livsprocesserne (Olesen 1970 s. 37) Ethvert irriteret vævsparti og navnlig ethvert irriteret ganglion kan skabe lokale kredsløbsforstyrrelser og indirekte - gennem refleksvirkning universelle (Olesen 1970 s. 39) Bedre cirkulationen generelt og/eller lokalt John Olesens datter, Bodil Bøwadt, understreger iflg. Bunkan (1998) at VPT altid er en generel behandling, fordi cikulationssystemet i kroppen er sammenhængende. Derudover har det en lokal effekt. Mindske det intrapelvine tryk / det hydrostatiske tryk på underekstremiteter og i bughule (Thorsen 1989 s. 323, Keller 1975) Et øget intrapelvint tryk fremkaldt af de overliggende organers vægttryk i forbindelse med stående og siddende stilling hæmmer blodcirkulationen i bækkenet / bughulen og underekstremiteterne (Keller 1975) Fjerne forandringer i muskler og hud, der opstår ved ophobning af affaldsstoffer, ved at bedre kredsløbet (Strack 1974, Andersen 1979). 7. Behandlingsområder Muskler på hele eller dele af muskler, på spændte muskler, på muskel-sene overgang, på ømme filtrerede muskelpartier og på triggerpunkter (Thorsen 1983, Andersen 1979, Høyer 1973/74, Jakobsen 1968). Ganglier/vævet over og omkring ganglier, plexer, der omgiver kar og hvor der er mange autonome nervetråde (Thorsen 1983, Andersen 1979, Strack 1974, Høyer 1973/74, Olesen 1970, Jakobsen 1968). 2

5 8. Indikationer for behandling med venepumpeterapi Tilstande, der præges af ødemer, venøs og autonom dysfunktion ( Thorsen 1983 s. 265), f.eks.: Overekstremitetsødem efter thoraxkirurgi, herunder ablatio mammae (Thorsen 1989 s. 323). Ødem efter gipsfjernelse, diverse operationer, nedsat fodafvikling... Perifere pareser, herunder facialis parese (Thorsen 1989 s. 323, Strack 1974). Refleksdystrofi (Thorsen 1989, Thorsen 1983, Strack 1974, Høyer 1973/74). Periarthrosis humeroscapularis (Thorsen 1983, Strack 1974). Phlebitis: begyndende årebetændelse (Thorsen 1983) velbehandlet trombophlebitis (Kristensen 2000). Varicer (Kristensen 2000). Ulcus cruris / venøse skinnebenssår (da hovedårsagen er forhøjet venøst tryk) (Vesterdal 1993, Strack 1974). Hæmatomer (Thorsen 1983). Hovedpine: cephalagia og migræne (Thorsen 1983, Høyer 1973/74). Underlivs-/mensessmerter (Thorsen 1983, Høyer 1973/74). 9. Kontraindikationer for behandling med venepumpeterapi Febrilia (Thorsen 1989). Maligne sygdomme med metastaser (Thorsen 1989, Thorsen 1983). Thorsen har 2001 via telefon oplyst, at det er fordi metastaser dissemineres via lymfekarrene. Trombophlebitis i det akutte stadium (først behandling ved normal temperatur) (Kristensen 2000, Strack 1974). 10. Principper for udførelse af venepumpeterapi Starte proximalt og arbejde sig distalt. Bevægelserne skal være rolige, langsomme og rytmiske. Bevægelserne må ikke være så store, at musklerne udspændes. Bevægelserne udføres som hovedregel ledet aktivt bl.a. for at kunne støtte samt for at kunne påvirke rytmen, men kan også udføres aktivt, med let modstand og passivt. Trykket er elastisk og lægges på musklen i den fase af bevægelsen, hvor musklen arbejder / kontraherer sig (eller ville have gjort det - ved passiv bevægelse). Trykket kan evt. starte lige inden kontraktionen starter. D.v.s trykket er intermitterende. Det kan dog også være statisk. I områder med mulighed for tryk på større kar (f.eks. hals, axil og knæhase) skal trykket altid være intermitterende (Strack 1974). Trykkets størrelse må ikke overstige det tryk, som et øje let tåler. Kommer det ret meget over dette tryk, får man ofte det modsatte af en gavnlig virkning, idet man derved let komprimerer de finere kar (Olesen 1970 s. 135). Antallet af tryk pr. sted afhænger af, hvor spændt/hævet vævet er, og hvor hurtigt spændingen/hævelsen aftager. Som udgangspunkt f.eks., som foreslået af Strack (1974), at fingre/hånd står på samme sted 3-4 gange. Grebet kan varieres meget på musklerne. Overordnet store greb og flade fingre. Dette tilpasses i forhold til musklens størrelse og den behandlende hånds størrelse. Elevation fremmer venepumpeeffekten. Bækkenet tømmes altid før behandling af underekstremiteterne starter. Udgangsstillingen / lejringen skal være afslappet. Udgangsstillingen er derfor oftest liggende stillinger, men alle andre stillinger kan også bruges, hvis patienten slapper af. 3

6 11. Beskrivelse af udførelse af venepumpeterapi I det følgende gennemgåes nogle eksempler på, hvor og hvordan man kan udføre VPT. VPT kan udføres på alle tilgængelige muskler og ganglier - altså på flere end de beskrevne eksempler viser!. VPT kan udføres på flere måder! Når VPT udføres, er det vigtigt at tænke i muskler og musklers funktion og at bruge sin sunde fornuft kombineret med principper for udførelse af VPT Bækken og ben Abdominal respiration Formål: Pumpe blodet fra bughulens store vener tilbage til hjertet. Diaphragma er en vigtig venepumpe (Keller 1975 s.4). Udførelse: Pt. instrueres i dyb abdominal vejrtrækning. Som en hjælp kan en hånd placeres, hvor vejrtrækningsbevægelsen ønskes stimuleret (Kristensen 2000). Bugmusklerne / m. rectus abdominis Udgangsstilling: Rygkrogliggende. Bevægelse: Enkeltsidig hofteflexion eller dobbeltsidigt bækkenvip. Udførelse: Tryk med flade fingre. Bækken Formål: Udgangsstilling: Udførelse: Supplér evt. med: Nedsætte trykket i det lille bækken, og dermed bedre afløbet fra benene ved at forskyde bækkenorganerne proximalt. Rygkrogliggende (evt. med en pude under bækkenpartiet). Bækkenpartiet løftes op aktivt eller ved hjælp af en pude. Med ulnarsiden af hulede hænder lidt ind over hinanden (skovlegreb) trækkes fra symfysen til umbilicus. Trækket udføres ideelt set samtidig med ekspirationen. Gentages 4-5 gange (Strack 1974) eller til trykket proximalt for symfysen er mindsket (Kristensen 2000). - Små bækkenløft, -rotationer og/eller -ryst i den løftede stilling. - Dyb abdominal vejrtrækning. - Opspænding - afspænding i bækkenbunden. 4

7 Lig. inguinale / lyske Udgangsstilling: Rygkrogliggende eller halv rygkrogliggende. Bevægelse: Hofteflexion. Udførelse: Trykket lægges på, over og under ligamentet under flexion. Intermitterende p.g.a. vanskelig passage (Strack 1974, s.8). NB! Lysken er meget vigtig at holde fri p.g.a. vanskelig passage for tilbageløbet (Høyer 1973/74). 5

8 M. quadriceps Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Rygliggende. Låret understøttes i flekteret/eleveret stilling enten af fysioterapeuten (fys.), af patientens (pt. s) egne hænder eller af modsidige lår i rygkrogliggende stilling. Alternativt: Fys. sidder på briksen med front mod pt. og med pt. s underben på skulderen. Knæextension. Så bredt et greb som muligt f.eks. lumbricalgreb med enten én eller to hænder. 6

9 Adduktorerne Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Halv rygkrogliggende eller evt. i sideliggende med behandlingsbenet nederst. Hofteadduktion/indadrotation eller hofteadduktion fra sideliggende. Fysioterapeutens ene hånd holder på knæet, og den anden hånd griber om adduktorerne. Abduktorerne Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Halv rygkrogliggende eller evt. i sideliggende med behandlingsbenet øverst. Hofteabduktion/udadrotation eller hofteabduktion fra sideliggende. Fys. står modsat behandlingsbenet. Fysioterapeutens ene hånd holder på knæet og den anden hånd griber om abduktorerne og evt. ned langs tractus iliotibialis. Knæhase Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: NB! Rygliggende. Knæflexion-extension. Fys. står med ryggen mod pt.`s ansigt, og griber med begge hænders fingre i knæhasen og holder samtidig låret i flekteret/eleveret stilling. Pt. flekterer-extenderer i knæet. Grebet er intermitterende (p.g.a. vanskelig passage) i knæhasen og omkring senerne. Hasen er meget vigtig at holde fri p.g.a. vanskelig passage for tilbageløbet (Høyer 1973/74). Tibialis anterior Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Rygliggende med benet eleveret. Dorsalflexion af fod. Tryk med 4 flade fingre eller håndrod. Lumbricalgreb kan bruges, musklen evt. kan løftes. 7

10 Triceps surae / lægmusklen Udgangsstilling: Rygliggende med benet eleveret - f.eks.: - fys. støtter med hænder, arme eller krop (f.eks. skulder) - over pt. s andet knæ i halv rygkrogliggende stilling - pt. holder selv låret - ved hjælp af puder Bevægelse: Plantarflexion af fod. Udførelse: Trykket lægges på og ned imellem bugene af vastus medialis og lateralis (gerne to-hånds), på overgangen mellem muskelbug og sene - og på selve achillessenen (én-hånds). (Alternativt kan trykket opstå ved at læggen placeres ovenpå pt. s modsidige knæ. Benet flyttes langsomt, således at trykket fra knæet sker i proximal-distal retning.) 8

11 Planta pedis / fodsålen Udgangsstilling: Rygliggende med benet eleveret f.eks.: - ved hjælp af pude, evt. psoaspude - fys. støtter med hænder, arme eller krop (f.eks. mellem albue og krop) Bevægelse: Plantarflexion af tæer. Udførelse: Fys. står med ryggen til pt. s ansigt. Trykker med begge hænders fingre i planta og tommelerne på fodryggen. Trykket kan lægges overalt i planta. Fodleddet og oversiden af foden Udgangsstilling: Rygliggende med benet eleveret. Bevægelse: Dorsalflexion af tæer. Udførelse: Trykket kan lægges på hele forsiden og ned mellem senerne. 9

12 11.2 Halsganglier og nakke Halsganglier og hvor der er mange autonome nervetråde Formål: Bedre veneafløbet i det autonome nervesystem både i hjernen og i de autonome ganglier på halsen, som er overordnede centre for det autonome system i brystkassens organer og i armene (Olesen 1970 s. 137) Fjerne spændingstilstande/transsudationsspænding i og omkring de autonome ganglier (Olesen 1970, Jakoben 1968 s. 137). Ethvert irriteret vævsparti og navnlig et irriteret ganglion bør betragtes som et skadeligt focus, der direkte skaber lokale kredsløbsforstyrrelser og indirekte - gennem refleksvirkning - universelle (Olesen 1970 s. 39). Innervation: Nedennævnte ganglier er sympaticus innerverede - med undtagelse af ganglion nodosum, der er parasympaticus innerveret. Udgangsstilling: Rygliggende uden pude. Det anbefales pt. at lukke øjnene for at undgå svimmelhed på grund af de mange gentagne bevægelser (Strack 1974, Høyer 1973/74). Bevægelse: Hoveddrejning fra midtstilling til behandlingssiden. Udførelse: Fys. står enten ved modsatte side eller for enden af briksen og støtter pt. på panden. Hovedet bevæges ledet aktivt, langsomt og rytmisk mod behandlingssiden (Høyer 1973/74). Strack (1974) anbefaler at behandle én side ad gangen. 1. Ganglion stellatum / ganglion cervicale inferior / nederste halsganglion Lokalisation: Bag clavicula i den sternale ende mellem m.sternocleidomastoideus to hoveder. Udførelse: Tryk samtidig med hovedbevægelse fra midtstilling til behandlingsside. 2. Ganglion cervicale medium / midterste halsganglion Lokalisation: Bag m.sternocleidomastoideus og 2 cm cranielt - i scalenerporten (mellem m. scalenus anterior og medius) og foran processus transversus C6. Udførelse: Træk sternocleiden lidt fremad samtidig med hoveddrejning fra midtstilling til behandlingsside. 10

13 3. Ganglion cervicale superius / øverste halsganglion Lokalisation: Bag sternocleidomastoideus på højde med os hyoideum (og foran processus transversus C4). Udførelse: Træk sternocleiden lidt fremad samtidig med hoveddrejning fra midtstilling til behandlingsside. 4. Ganglion nodosum Lokalisation: Lige under øreflippen, helt oppe i ørekrogen mellem ramus mandibulae og m.sternocleidomastoideus. Udførelse: Tryk samtidig med hoveddrejning til behandlingssiden og med samtidige gabebevægelser/åbne tyggebevægelser. NB! Må ifølge Høyer (1973/74) ikke udføres i begge sider samtidig! 5. Sinus caroticus Et blodtryksregulerende autonomt organ beliggende sv.t. a.caroticus (Høyer 1973/74, Olesen 1970 s. 40). Et let tryk på sinus caroticus kan iflg. Olesen (1970 s. 137) nedsætte et forhøjet blodtryk. Lokalisation: Flyt fingrene fra ganglion nodosum ca. 3 cm skråt frem og ned mod midten af halsen - mærk pulsen fra a.carotis! Udførelse: Tryk meget blødt samtidig med hoveddrejning til behandlingssiden - med samtidige gabebevægelser/åbne tyggebevægelser. NB! Vær forsigtig ved dosering af behandling over a. carotis og sinus caroticus (Strack 1974 s. 15). Pt. kan miste bevidstheden (Strack 1974 s. 16). Ifølge Olesen (1970 s.39-40) kan slag på et sinus caroticus med øget transsudationsspænding medføre besvimelse. Må ikke udføres i begge sider samtidigt! (Høyer 1973/74). Høyer har via telefon oplyst, at det er p.g.a. den blodtryksnedsættende virkning. 11

14 6. Arteria og vena vertebralis cranielt Her findes mange autonome nervetråde (Jakobsen 1968). Lokalisation: Bagved øret, ved/i hårgrænsen mellem m. sternocleidomastoideus og m. trapazius 1's fæster til kraniet. Pulsation i a. vertebralis kan sjældent palperes. Udførelse: Tryk samtidig med hoveddrejning til behandlingssiden. 7. Arteria og vena vertebralis caudalt Her findes mange autonome nervetråde (Jakobsen 1968). Lokalisation: Ud for/mellem processus transversi C6 og C7. Pulsation i a. vertebralis kan ikke palperes. Udførelse: Tryk samtidig med hoveddrejning til behandlingssiden. Nakkemusklerne (m. erector spinae, m. trapezius m.fl.) Udgangsstilling: Rygliggende uden pude eller med flad hovedpude. Bevægelse: Hoveddrejning til behandlingssiden. Udførelse: Fys. står enten ved modsatte side eller står/sidder for enden af briksen og støtter pt. på panden. Trykket lægges på nakkemusklerne og -fæsterne med den ene hånd. Med den anden hånd på pt. s pande udføres hoveddrejningen. 12

15 11.3 Skulder og arm Skulder og arm NB! Ved behandling af en arm kan der med stor fordel indledes med behandling af halsganglier. Selvom der kun behandles én arm, skal man altid behandle begge siders halsganglier og a. + v. vertebralis! (Høyer 1973/74). OBS én side ad gangen (jvf. pkt. 11.2). M. trapezius / skulderågsmusklen Udgangsstilling: Rygliggende. Bevægelse: Skulderflexion eller elevation af skulderåget. Udførelse: Tag fat om øverste trapeziusrand (lumbricalgreb). Start inde ved halsen og gå lateralt. Understøt armen. Mm. pectorales / brystmusklen Udgangsstilling: Rygliggende eller sideliggende. Bevægelse: Horisontal adduktion i skulderleddet. Udførelse: Fys. kan stå ved behandlingssiden eller ved modsatte side. Tryk med 4 flade fingre på pectoralerne. Fortsæt evt. med at behandle m. serratus anterior og intercostalmusklerne under mammae (Strack 1974 s.12). 13

16 Forreste axilfold Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Sideliggende eller rygliggende. Flexion eller horisontal adduktion i skulderleddet. Lumbricalgreb om forreste axilfold. Bageste axilfold Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Sideliggende eller rygliggende. Extension eller horisontal abduktion i skulderleddet. Lumbricalgreb om bageste axilfold. Axilbunden / armhulen Udgangsstilling: Sideliggende eller rygliggende. Bevægelse: Skulderflexion-extension eller abduktion-adduktion. Udførelse: Så dybt som muligt, men forsigtigt (Bacher uden årstal). Intermitterende tryk med 4 flade fingre dels mod humerus og dels mod thorax (Strack 1974), og arbejde sig ind mellem thorax og scapula i m. subscapularis (Høyer 1973/74). 14

17 M. biceps m.fl. / overarmens forside Udgangsstilling: Rygliggende - gerne med overarmen eleveret f.ex. på en pude. Bevægelse: Albueflexion. Udførelse: Tag fat om bøjemusklerne (lumbricalgreb). M. triceps / overarmens bagside Udgangsstilling: Rygliggende med overarmen eleveret ca. til lodret. Bevægelse: Albueextension. Udførelse: Tag fat om triceps (lumbricalgreb). 15

18 Underarmens dorsalside / dorsalflexorer / strækkemuskler Udgangsstilling: Rygliggende med proneret underarm. Bevægelse: Dorsalflexion i håndleddet. Udførelse: Tryk med 4 flade fingre og gå helt ned til håndleddet (Strack 1974). Lumbricalgreb kan bruges, hvor musklerne kan løftes. Underarmens palmarside / palmarflexorer / bøjemuskler Udgangsstilling: Rygliggende med supineret underarm. Bevægelse: Palmarflexion i håndleddet. Udførelse: Tryk på palmarflexorerne og gå helt ned til håndleddet, gerne ned mellem senerne (Strack 1974). Palma manus / håndfladen Udgangsstilling: Rygliggende med supineret og eleveret underarm og hånd. Bevægelse: Fingerflexion. Udførelse: Start ved håndleddet og arbejd distalt ud i hele håndfladen generelt og thenar og hypothenar specielt. Brug én eller to tommeler, fingerspidser og/eller pincetgreb. Dorsum manus / håndryggen Udgangsstilling: Rygliggende med proneret og eleveret underarm og hånd. Bevægelse: Fingerextension. Udførelse: Trykket kan lægges på hele forsiden og ned mellem senerne. 16

19 11.4 Ansigt Regio facialis / ansigtet NB! Start med at behandle halsganglier og sv.t. arteria og vena vertebralis - i begge sider - én side ad gangen! Udgangsstilling: Udførelse: Rygliggende. Regio facialis må gerne behandles dobbeltsidigt samtidigt i modsætning til halsen (Høyer 1973/74). Fys. sidder eller står for enden af briksen ved hovedet. Ganglion submandibularis Lokalisation: Fra angulus mandibulae - gå cranielt-lateralt mod indersiden af mandiblen. Bevægelse: Tyggebevægelser (Strack 1974) eller åbne tyggebevægelser/gabebevægelser - munden lukkes ikke helt (Høyer 1973/74). Udførelse: Tryk cranielt-lateralt mod indersiden af mandiblen (en slags krogebevægelse med fingre). Start ved angulus mandibulae og gå antero-medialt halvvejs frem mod hagen. 17

20 Ganglion submaxillaris og m. masseter Lokalisation: Ganglion submaxillaris ligger i m. masseter (ml. kindben og kæbeben). Bevægelse: Tyggebevægelser eller åbne tyggebevægelser/gabebevægelser. Udførelse: Brug flade fingre. Foramen infraorbitale Lokalisation: Palpér det lille hul distalt for øjet ca. midtfor / evt. lidt medialt for. Bevægelse: Rynke næse. Udførelse: Brug tommel- eller pegefingre. 18

21 Tårekanal Lokalisation: Bevægelse: Udførelse: Helt nede i øjenkrogen. Misse med øjnene / knibe øjnene sammen. Klem om næseroden helt nede i øjenkrogen med tommel- og pegefinger. Øregang / kæbeleddet Lokalisation: Palpér kæbeleddet inde i øregangen - lettest når kæben bevæges fra side til side. Bevægelse: Åbne tyggebevægelser/gabebevægelser evt. fra side til side. Udførelse: Brug pege- eller lillefinger (eller lad pt. selv). Herudover kan alle tilgængelige ansigtsmuskler evt. behandles, f.eks.: M. zygomaticus: Rynke næsen. Tryk med tommelfinger eller basis af denne ved næsefløjen (Strack 1974). M. temporalis: Tyggebevægelser med åben eller lukket mund. Tryk med 3 flade fingre ved hver tygning (Bacher uden årstal). M. frontalis: Panden rynkes/øjenbrynene trækkes op. Tryk med fingre eller basis af hånden. (Strack 1974, Bacher uden årstal). 19

22 Litteraturliste Andersen, L. (1979) Venepumpeterapi. En illustreret vejledning i selvbehandling til at fjerne smerter og fremme kredsløbet. Borgen, Danmark. Bacher, E. (uden årstal), Et venepumpebehandlingsprogram, Bogbasen Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Bonde, B. (1995) Venepumpen - dens effekt på bækkenbundens styrke, dynamiske udholdenhed, statiske udholdenhed og koordination, Danske Fysioterapeuter, no. 6. Bunkan, B.H. & SCHULTZ, C.M. (1998) Medicinsk Massasje, Universitetsforlaget, Oslo. Høyer, K. (1973/74) Venepumpebehandling, Bogbasen Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Jakobsen, H. (1968) Det perifere kredsløb og venepumpens kliniske betydning, Danske Fysioterapeuter, no. 7, s Keller, J. (1975) Det intrapelvine tryk, Danske Fysioterapeuter, no. 4, s Kristensen, E.V. (2000) Venepumpeterapi, Bogbasen Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Olesen, J. (1970) Venepumpen hos sund og syg, Borgen, Holstebro, Danmark. Olesen, J. (1938) Det intrapelvine tryk og dets relation til det vegetative nervesystem, Ugeskr læger, vol.100, no. 41, s Olesen, J. (1937) Det intrapelvine tryk og dets kliniske betydning, Ugeskr læger, vol. 99, no. 21 s Schibye, B. & Klausen, K. (1992) Menneskets fysiologi, FADL, Kbh. Strack, C.L. (1974) et afsnit om venepumpeterapi. I Manuelle behandlingsformer: Danske Fysioterapeuters sommerkursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg , Bogbasen på Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Thorsen, H. & MIKKELSEN, B. (1989) Fysioterapi: Venepumpeøvelser. I P.H.Petersens et al. (red.) Klinisk Reumatologi 1, Chr. Ejlers Forlag, Kbh. Thorsen, H. & PETERSEN, F.O. (1983) Fysioterapi: Venepumpeøvelser. I P.H.Petersen et al. (red.) Klinisk Reumatologi 1, Chr. Ejlers Forlag, Kbh. Tørsleff, K.R. (1987) Den fysiurgiske efterbehandling af cancer mammae patienter, Danske Fysioterapeuter, vol. 69, no. 6, s Tørsleff, K.R. (2001) Øvelsesprogram for brystopererede, Axel Borregaard Nielsen, Sønderborg. Vesterdal, A. (1993) Det venøse skinnebenssår, Sygeplejersken, 42/93. Wiboe, A. (1983) Venepumpeøvelser, Høst & Søn, Kbh.

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Undersøgelse cervico-thoracale overgang Undersøgelse cervico-thoracale overgang 3,01 C Differentiering mellem Cx og Tx (1): PT siddende. TP står ved siden af PT og fatter omkring PT s hoved med begge hænder. TP roterer PT s hoved til EOR med

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Nakke 3 Placér begge hænder på hovedet og træk forsigtig ned mod brystet således at det strækker i nakken. Hold stillingen 15-20 sek. 2 - Nakke 1 Placér den ene hånd på hovedet og træk forsigtig hovedet

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1

Åndedrætsøvelse 7. Venepumpeøvelse for bækken 1 Åndedrætsøvelse 7 Rygliggende med bøjede ben. Placér hænderne på maven. Mærk efter hvor bevægelsen sker under vejrtrækningen. Koncentrér om at trække vejret ned i maven, brystkassen skal helst ikke bevæge

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Triceps og bryst Stå med front mod væggen, Placer begge hænder bag hovedet og albuerne mod væggen. Pres overkroppen frem og ned til det strækkes på bagsiden af overarmene. Hold 15-20 sek. og byt arm.

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 4. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

Øvelsesprogram for den brystopererede patient Patientinformation Øvelsesprogram for den brystopererede patient Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien Øvelsesprogram for den brystopererede patient Hensigten med øvelserne er at: stimulere og normalisere

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen

Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Patientinformation Øvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Skulderøvelser til patienter efter brud i skulderen eller overarmen Det er

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Øvelsesprogram Til den gynækologiske patient Operation i underlivet Dette hæfte er til dig, der er opereret i underlivet. Det er vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge dig så hurtigt som muligt. Hovedformålet med bevægelse er at undgå komplikationer

Læs mere

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter

Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Sådan træner du, når du har graviditetsbetingede bækken- og rygsmerter Formålet med træningen er at forebygge, lindre og/eller afhjælpe graviditetsbetingede smerter og gener i bækken, ryg og underliv.

Læs mere

Øvelsesprogram. for brystopererede. Kirsten Rosenlund Tørsleff

Øvelsesprogram. for brystopererede. Kirsten Rosenlund Tørsleff Øvelsesprogram for brystopererede Kirsten Rosenlund Tørsleff 1 lndholdsfortegnelse Forord.. 3 Enkle målrettede øvelser de første 4 dage efter operationen. 4 Hvilestilling og vejrtrækningsøvelse... 6 Behandling

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 1. marts 2015

Dansk Jiu-Jitsu og Selvforsvars Forbund 1. marts 2015 2. kyu Generelle bemærkninger: Tori starter sin bevægelse når Uke ikke længere er i stand til at afbryde sit angreb. Parader: kontakt håndled mod håndled, hvis intet andet er beskrevet. Ved alle liggende

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede

Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Træn derhjemme Øvelser til whiplashskadede Tekst: Maj Bruun Wahl, fysioterapeut Foto: Lars Bahl 2 TRÆN DERHJEMME Øvelser til whiplashskadede I dette hæfte præsenteres du for en række lette øvelser, du

Læs mere

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Nakkeøvelser Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Øvelser som styrker, stabiliserer og forbedrer udholdenhed af din nakke og giver

Læs mere

Den segmentære rodirritationsdiagnose

Den segmentære rodirritationsdiagnose Den segmentære rodirritationsdiagnose Undersøgelse af L3- L4 roden L5 roden S1 roden Motorisk udfald Quadricepsparese Test om pt. kan sætte sig på hug og rejse sig igen Test hælgang med løftet forfod Dorsalfleksionsparese

Læs mere

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus

Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus Sådan træner du armen efter syning af supraspinatus med abduktionsbandage Du er blevet opereret i skulderen, hvor du har fået syet din supraspinatussene. De første 6 uger efter operationen må du ikke bruge

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

Grundlæggende styrketræning

Grundlæggende styrketræning Grundlæggende styrketræning Af: Lene Gilkrog Styrketræning & Muskelmasse Dette program henvender sig til dig, der ikke er vant til at styrketræne. Formålet med programmet er primært at vænne kroppen til

Læs mere

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger

Træningsprogram. Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0-12 uger Træningsprogram Program titel: Træningsprogram efter Dekompression, AC-resektion, Bursektomi og artroskopi 0- uger Lavet af: Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej

Læs mere

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient

Øvelsesprogram til den kirurgiske patient Indledning Dette hæfte er til dig, der er opereret i maven. Du vil blive instrueret i hvilke øvelser du skal lave. Fysioterapeuten vil angive hvilke øvelser samt hvor mange gentagelser du skal lave. Er

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Styrketræning med frie vægte

Styrketræning med frie vægte Styrketræning med frie vægte Er det bedst at styrketræne i maskiner, eller bedre at bruge løse vægte? Der er fordele og ulemper ved begge dele. I maskinerne er bevægelserne mere kontrollerede, det er nemmere

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION

OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION OPTRÆNING EFTER DEKOMPRESSION Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1085 patientinformation Skulder-/albuesektoren afd. E ÅRHUS SYGEHUS, NØRREBROGADE patientinformation De har fået

Læs mere

Mastektomi (Øvelsesprogram)

Mastektomi (Øvelsesprogram) Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Sådan træner du barnets ansigt og mund

Sådan træner du barnets ansigt og mund Formålet med øvelsesprogrammet er at stimulere barnets ansigtsmuskler, så barnet træner evnen til at bruge sin mimik og kontrollere sit ansigt. Hele øvelsesprogrammet varer cirka 10 minutter, og du skal

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen

Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Sådan træner du skulderen efter syning af supraspinatus-senen Du har fået syet supraspinatus-senen og må nu ikke bruge din skulder aktivt i 6 uger. Selvom du skal holde skulderen i ro, er det vigtigt,

Læs mere

Pause. Huskeregler. Gennemgang af greb. Gennemgang af greb. Foldninger. Forskydninger 7/7/14

Pause. Huskeregler. Gennemgang af greb. Gennemgang af greb. Foldninger. Forskydninger 7/7/14 Dagsorden Hel- og halvkropsmassage samt grundlæggende massagegreb Massageopbygning Delkropsmassage Helkropsmassage Huskeregler Københavns Massageuddannelse Repetition af massagegreb Praktisk massage Massageopbygning

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Hoftebøjer 2 Stå med benene forskudt, hæderne i siden og ret ryg. Pres hoften frem til der mærkes et stræk på forsiden af hoften. Hold 15-20 sek. og gentag øvelsen med det andet ben. 2 - Inderside

Læs mere

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Sådan stimulerer du spædbarnets spisning

Sådan stimulerer du spædbarnets spisning Du får her to øvelsesprogrammer, som kan hjælpe med at understøtte dit barns spisning. Øvelserne er beregnet for spædbørn, der har svært ved selv at sutte og synke. 1. Benene Din ergoterapeut viser dig,

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

Kompendium til kursus i ELVFORSV. for livet. Odder Taekwondo Klub 1998 Aktører: Una Filyo, 5. Dan & Thomas Filyo, 4. Dan

Kompendium til kursus i ELVFORSV. for livet. Odder Taekwondo Klub 1998 Aktører: Una Filyo, 5. Dan & Thomas Filyo, 4. Dan Kompendium til kursus i SEL ELVFORSV VFORSVAR for livet Odder Taekwondo Klub 1998 Aktører: Una Filyo, 5. Dan & Thomas Filyo, 4. Dan INDLEDNING Dette kompendium er ment som et supplement til kursus i selvforsvar

Læs mere

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D

Træningsprogram. Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D Træningsprogram Programtitel: passive skulderøvelser Tilhører: Regionshospitalet Horsens. Terapien. Tlf 79274700 Revideret af Fysioterapeut Michael Rasmussen. D. 18.09.08 Bemærkninger: Formål: At vedligeholde

Læs mere

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring

1. Kolbøtte, forlæns. 2. Kolbøtte, baglæns. 3. Rullefald. 4. Tigerspring Teknikmærke 1. Kolbøtte, forlæns Beskrivelse: Træk hagen ned til brystet og kig på navlen! Sæt af med samlede ben og lav en kolbøtte! Rul, så du lander på fødderne og er klar til den næste kolbøtte! 2.

Læs mere

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation Bassintræning i varmtvandsbassin: har smertedæmpende effekt gør svære bevægelser lettere har en afslappende effekt udnytter vandmodstanden reducerer din kropsvægt på grund af opdriften giver dig en øget

Læs mere

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra Træningsprogram. Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1

Copyright Caddi.dk - Øvelsesmateriale fra  Træningsprogram. Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1 Træningsprogram Programtitel: Chondromalasi Behandler: Fysioterapien Terapiafdelingen,Regionshospital Horsens Side 1 Trin 1. Styrke og stabilitet for yderside af hoften Udgangsposition: Sideliggende med

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr. Halsens muskler og bindevævsrum ANATOMI Henrik Løvschall, 2011 Anatomisk afsnit, TA Muskelgrupper halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler Halsens muskler Hudmuskel

Læs mere

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet

Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Sådan træner du armen efter operation af brud på kravebenet Du er blevet opereret for et brud på kravebenet. I begyndelse skal du bruge armslyngen hele tiden, men når smerterne aftager, kan du bruge slyngen

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk Opvarmningsprogram Lav altid dette træningsprogram, inden du går i gang med øvelserne, uanset hvad du har lavet af træning, inden du skal i gang. Opvarmningsprogrammet kan også bruges som et lille træningsprogram

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der har fået foretaget

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder

Læs mere

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation

OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation SKULDER-/aLBUEektorEN ortopædkirurgisk afdeling e OPTRÆNING EFTER Skulderstabiliserende operation Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-1189 patientinformation Skulder-/albuesektoren

Læs mere

Behandlingsforslag Hoften

Behandlingsforslag Hoften Hoften 2,24 D Ekstensionsmobilisering, sideliggende: a PT sideliggende. TP står bagved PT og fatter med den caudale hånd om PT s øverste ben. Den craniale hånd placeres på PT s trochanter major. TP drejer

Læs mere

Genoptræning efter graviditiet

Genoptræning efter graviditiet Terapiafdelingen Genoptræning efter graviditiet Patientinformation www.koldingsygehus.dk 2 INDHOLD Bækkenbunden side 4 Venepumpeøvelserne side 6 Træning af bækkenbunden side 8 Knibeøvelser side 10 Hvilestilling

Læs mere

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3

Læs mere

Instruktion i selv-drænage af ansigt og hals

Instruktion i selv-drænage af ansigt og hals Instruktion i selv-drænage af ansigt og hals Generel information Når du er opereret i ansigtet og har fået fjernet lymfeknuder på halsen, kan du få behov for lymfødembehandling. Dette vurderes efter operationen.

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 3 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

DYSTONI Torticollis og skrivekrampe En vejledning til hjemmetræning

DYSTONI Torticollis og skrivekrampe En vejledning til hjemmetræning DYSTONI Torticollis og skrivekrampe En vejledning til hjemmetræning Etableret 1992 Dansk Dystoniforening Hvad er dystoni Dystoni er en lidelse som er kendt helt tilbage til Kejser Claudius af romerriget,

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Træningsprogram. Pladsgørende operation i skulderleddet Ortopædkirurgisk Afdeling Træningsprogram Pladsgørende operation i skulderleddet 1 Efter operationen Du må få dage efter operationen i princippet bruge din arm frit inden for smertegrænsen, med mindre

Læs mere

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt Thorakale og abdominale myogene smerter Palle Rosted Factbox Cochrane review, der foreligger ingen review. Der foreligger ingen arbejder, der belyser emnet. Indledning Når det angår myogene smerter i nakke

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Teknikmærke 1. Forlæns kolbøtte + hop og drej Beskrivelse: Lav en almindelig forlæns kolbøtte! I det du lander laver du et hop, hvor du roterer en hel omgang rundt om dig selv. (360 grader.) Land i balance

Læs mere

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen

Læs mere

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps Patientinformation Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram

Læs mere

Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser.

Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. DST hospice 2000 Bilag 1 : Behandlingsteknikker indenfor fysioterapien for at opnå kropsbevidsthed hos patienten for derigennem at kunne få kropsoplevelser. Behandlingsteknikkerne der anvendes er : Massage

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med total knæprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Genoptræningen

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Øvelser for gravide i vand

Øvelser for gravide i vand Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide i vand Patientinformation www.koldingsygehus.dk I løbet af graviditeten er det vigtigt, at du holder dig i god form. Det er en god idé at træne 1

Læs mere

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne skulderen, så du holder skulderens bevægelighed og styrke

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Træningsprogram Program titel: Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Lavet af: Hospitalenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 7847800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Inderside lår 4 Stå med spredte ben og lad benene glide langsomt fra hinanden til det strækker på indersiderne af lårene. Hold 15-20 sek. 2 - Yderside lår 2 Stå med siden til væggen og støt dig med

Læs mere

Træning med lille elastik

Træning med lille elastik Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

Øvelser for sengeliggende gravide patienter Du er gravid og skal være sengeliggende. Det er dog vigtigt for din krop, at muskulaturen bevæges dagligt. Du har derfor fået udleveret denne pjece med øvelser, som kan gøre det mere behageligt for dig

Læs mere

Sådan udfører du lymfedrænage af venstre arm

Sådan udfører du lymfedrænage af venstre arm Sådan udfører du lymfedrænage af venstre arm Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med

Læs mere

Sådan udfører du lymfedrænage af højre arm

Sådan udfører du lymfedrænage af højre arm Lymfesystemets opbygning og funktion Lymfesystemet transporterer lymfevæske rundt i kroppen. Lymfesystemet er en vigtig del af kroppens immunforsvar og er med til at bekæmpe infektioner. Lymfevæsken opsamles

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere

Patientinformation. Lymfødem-behandling. Selv-drænage af ansigt og hals

Patientinformation. Lymfødem-behandling. Selv-drænage af ansigt og hals Patientinformation Lymfødem-behandling Selv-drænage af ansigt og hals Kvalitet Døgnet Rundt Terapiafdelingen Generel information Når du er opereret i ansigtet - og har fået fjernet lymfeknuder på halsen,

Læs mere