J C V U, F Y S I O T E R A P E U T U D D A N N E L S E N. Venepumpeterapi. Elisabeth Bomholt Østergaard

Transkript

1 J C V U, F Y S I O T E R A P E U T U D D A N N E L S E N Venepumpeterapi Fysioterapilærer Copyright udgave, maj 2003, revideret Foto: Else Marie Jensen og eterapi.pdf

2 Indholdsfortegnelse 1. Oprindelse side 1 2. Betegnelsen venepumpeterapi Min baggrund Udbredelse af venepumpeterapi Litteratur om venepumpeterapi Søgning Publiceret materiale Upubliceret materiale Formål med venepumpeterapi Behandlingsområder Indikationer for behandling med venepumpeterapi Kontraindikationer for behandling med venepumpeterapi Principper for udførelse af venepumpeterapi Beskrivelse af udførelse af venepumpeterapi Bækken og ben Halsganglier og nakke Skulder og arm Ansigt - 17 Litteraturliste - 20

3 Venepumpeterapi 1. Oprindelse Venepumpeterapi er udviklet af den danske læge John Olesen (Olesen 1970 s.134, Jakobsen 1968 s.130). Med udgangspunkt i praktiserende læge dr. Bisgaards behandling af venøse kredsløbsforstyrrelser i benene med elastisk bandage samtidig med aktiv bevægelse, mente John Olesen, at man måtte kunne opnå samme virkning ved med hånden at trykke let på musklerne samtidig med aktiv eller passiv bevægelse (Olesen 1970 s. 134). Dette viste sig at virke (Olesen 1970). 2. Betegnelsen venepumpeterapi. Venepumpeterapi (VPT) er det navn, som i dag anvendes i Danmark. John Olesen brugte udover VPT (Olesen 1970 s. 14) også betegnelserne muskelpumpemassage og muskelpumpeterapi (Olesen 1970 s. 134). I Norge anvendes navnet pumpemassasje. Den norske variant, som også er baseret på John Olesens metode, afviger noget fra den danske form. Den er enklere og behandler ikke kirtlerne (Bunkan 1998) - ikke ganglierne (red.). Bunkan har lært teknikken af John Olesens datter, fysioterapeut Bodil Bøwadt. 3. Min baggrund Jeg har lært VPT af Karen Høyer, tidligere praktiserende fysioterapeut i Løgten ved Århus, i 1982 på Fysioterapeutskolen i Århus. Jeg har siden anvendt VPT til patienter med bl.a. hævelse i ben og arme efter operation, gipsfjernelse og ablatio mammae. Under udarbejdelsen af dette materiale har jeg flere gange talt med Karen Høyer. 4. Udbredelse af venepumpeterapi VPT er af dansk oprindelse. Baggrunden for VPT er beskrevet i John Olesens bog (1970) og i tre artikler (Jakobsen 1968 samt Olesen 1938 og 1937). John Olesen har ikke selv nedskrevet selve VPTbehandlingsteknikken. Jakobsen (1968) har beskrevet nogle af de overordnede principper for VPT-behandlingsteknikken. Der undervises i VPT på samtlige fysioterapeutskoler i Danmark (oplyst via telefon i 2001). VPT-teknikken anvendes i Danmark. 5. Litteratur om venepumpeterapi 5.1 Søgning I søgningen efter publiceret materiale om VPT, har jeg søgt på databaserne Cochrane, Medline og Cinahl samt bog- og artikelbaserne på Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Søgningen blev foretaget i februar og april På Cochrane, Medline og Cinahl har søgeordene været : Venous insufficiency, venous insufficiency therapy, venous insufficiency rehabilitation, venous rehabilitation, venous pump, venous pump therapy, venous pressure, venous therapy, oedema and treatment, oedema and physiotherapy, oedema and physical therapy, venous insufficiency and pressure treatment, oedema-pressure-physiotherapy, oedema and pressure and physiotherapy, oedema and exercise therapy, venous pump and exercise therapy and physiotherapy. På bog- og artikelbasen har søgeordene været: venepumpe, venepumpeterapi, pumpemassage, pumpemassasje, muskelpumpemassage, muskelpumpeterapi. 5.2 Publiceret materiale 1) Vedr. beskrivelse af VPT: Jakobsen (1968) og Thorsen (1983) skriver lidt om VPTbehandlingsteknikken. Bunkan (1998) har beskrevet pumpemassasje - altså den norske variant af VPT, som ikke inddrager behandling af ganglier. Der er ikke publiceret en nærmere beskrivelse af selve behandlingsteknikken incl. gangliebehandling til fagpersoner f.ex. fysioterapeuter. Der er i Danmark publiceret vejledninger til selvbehandling med VPT/venepumpeøvelser: Tørsleff (2001), Wiboe (1983) og Andersen (1979). 1

4 2) Vedr. dokumenteret effekt: Der er ikke fundet publicerede undersøgelser, der dokumenterer effekten af VPT - hverken indenfor eller udenfor Danmarks grænser. Der er dog lavet én undersøgelse, der viser, at venepumpeøvelser (dvs. uden tryk på muskler eller ganglier) har effekt på en svag til middelgod bækkenbunds styrke, dynamiske udholdenhed, statiske udholdenhed og koordination (Bonde 1995). Tørsleff (1987) har erfaring med, at VPT ved efterbehandling af patienter med cancer mammae mindsker ødem, får armen til at føles mindre spændt samt helt fjerner tendensen til, at armen føles skiftevis kold og varm. 5.3 Upubliceret materiale Der er lavet beskrivelser i form af undervisningsmateriale til kurser og til undervisning på fysioterapeutskoler. F.eks. Chris Lassen Strack til Danske Fysioterapeuters sommerkursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg 18-23/ (Manuelle behandlingsformer, 1974); Karen Høyer (1973/74) Venepumpebehandling, undervisningsmateriale på fysioterapeutuddannelsen i Århus frem til år 2000; Elsy Bacher (uden årstal) Et venepumpe behandlingsprogram, undervisningsmateriale brugt på bl.a. Fysioterapeutskolen i Skodsborg og Ester Vejen Kristensen (2000) Venepumpeterapi, undervisningsmateriale på Fysioterapeutskolen i Holstebro. 6. Formål med venepumpeterapi Fremme venepumpens funktion og dermed bedre det venøse tilbageløb og fjerne/mindske ødem (Olesen 1970, Jakobsen 1968) Venepumpen består af: 1) Kontraktile celler i de venøse kapillærer, 2) Glat muskulatur i vener og kapillærer, 3) Tværstribet muskulatur, 4) Klappesystemet i venerne, 5) Respirationsbevægelserne, 6) Det Donderske undertryk i thorax (Jakobsen 1968). Den venøse tilbagestrøm understøttes af terapeutens tryk (Bunkan 1998 s. 38) Normalisere balancen i det autonome (vegetative) nervesystem ved at fjerne transsudationsspændingen/spændingstilstande og bedre kredsløbet i og omkring autonome ganglier, og hvor der er mange autonome nervetråde (Olesen 1970, Jakobsen 1968) Det autonome nervesystem påvirker alt andet end skeletmuskulatur, d.v.s. glat muskulatur (i bl.a. kar, indvolde, fine luftrør og øjne), hjertemuskulatur, kirtler og fedtvæv (Schibye 1992 s. 93) - og er med til at regulere livsprocesserne (Olesen 1970 s. 37) Ethvert irriteret vævsparti og navnlig ethvert irriteret ganglion kan skabe lokale kredsløbsforstyrrelser og indirekte - gennem refleksvirkning universelle (Olesen 1970 s. 39) Bedre cirkulationen generelt og/eller lokalt John Olesens datter, Bodil Bøwadt, understreger iflg. Bunkan (1998) at VPT altid er en generel behandling, fordi cikulationssystemet i kroppen er sammenhængende. Derudover har det en lokal effekt. Mindske det intrapelvine tryk / det hydrostatiske tryk på underekstremiteter og i bughule (Thorsen 1989 s. 323, Keller 1975) Et øget intrapelvint tryk fremkaldt af de overliggende organers vægttryk i forbindelse med stående og siddende stilling hæmmer blodcirkulationen i bækkenet / bughulen og underekstremiteterne (Keller 1975) Fjerne forandringer i muskler og hud, der opstår ved ophobning af affaldsstoffer, ved at bedre kredsløbet (Strack 1974, Andersen 1979). 7. Behandlingsområder Muskler på hele eller dele af muskler, på spændte muskler, på muskel-sene overgang, på ømme filtrerede muskelpartier og på triggerpunkter (Thorsen 1983, Andersen 1979, Høyer 1973/74, Jakobsen 1968). Ganglier/vævet over og omkring ganglier, plexer, der omgiver kar og hvor der er mange autonome nervetråde (Thorsen 1983, Andersen 1979, Strack 1974, Høyer 1973/74, Olesen 1970, Jakobsen 1968). 2

5 8. Indikationer for behandling med venepumpeterapi Tilstande, der præges af ødemer, venøs og autonom dysfunktion ( Thorsen 1983 s. 265), f.eks.: Overekstremitetsødem efter thoraxkirurgi, herunder ablatio mammae (Thorsen 1989 s. 323). Ødem efter gipsfjernelse, diverse operationer, nedsat fodafvikling... Perifere pareser, herunder facialis parese (Thorsen 1989 s. 323, Strack 1974). Refleksdystrofi (Thorsen 1989, Thorsen 1983, Strack 1974, Høyer 1973/74). Periarthrosis humeroscapularis (Thorsen 1983, Strack 1974). Phlebitis: begyndende årebetændelse (Thorsen 1983) velbehandlet trombophlebitis (Kristensen 2000). Varicer (Kristensen 2000). Ulcus cruris / venøse skinnebenssår (da hovedårsagen er forhøjet venøst tryk) (Vesterdal 1993, Strack 1974). Hæmatomer (Thorsen 1983). Hovedpine: cephalagia og migræne (Thorsen 1983, Høyer 1973/74). Underlivs-/mensessmerter (Thorsen 1983, Høyer 1973/74). 9. Kontraindikationer for behandling med venepumpeterapi Febrilia (Thorsen 1989). Maligne sygdomme med metastaser (Thorsen 1989, Thorsen 1983). Thorsen har 2001 via telefon oplyst, at det er fordi metastaser dissemineres via lymfekarrene. Trombophlebitis i det akutte stadium (først behandling ved normal temperatur) (Kristensen 2000, Strack 1974). 10. Principper for udførelse af venepumpeterapi Starte proximalt og arbejde sig distalt. Bevægelserne skal være rolige, langsomme og rytmiske. Bevægelserne må ikke være så store, at musklerne udspændes. Bevægelserne udføres som hovedregel ledet aktivt bl.a. for at kunne støtte samt for at kunne påvirke rytmen, men kan også udføres aktivt, med let modstand og passivt. Trykket er elastisk og lægges på musklen i den fase af bevægelsen, hvor musklen arbejder / kontraherer sig (eller ville have gjort det - ved passiv bevægelse). Trykket kan evt. starte lige inden kontraktionen starter. D.v.s trykket er intermitterende. Det kan dog også være statisk. I områder med mulighed for tryk på større kar (f.eks. hals, axil og knæhase) skal trykket altid være intermitterende (Strack 1974). Trykkets størrelse må ikke overstige det tryk, som et øje let tåler. Kommer det ret meget over dette tryk, får man ofte det modsatte af en gavnlig virkning, idet man derved let komprimerer de finere kar (Olesen 1970 s. 135). Antallet af tryk pr. sted afhænger af, hvor spændt/hævet vævet er, og hvor hurtigt spændingen/hævelsen aftager. Som udgangspunkt f.eks., som foreslået af Strack (1974), at fingre/hånd står på samme sted 3-4 gange. Grebet kan varieres meget på musklerne. Overordnet store greb og flade fingre. Dette tilpasses i forhold til musklens størrelse og den behandlende hånds størrelse. Elevation fremmer venepumpeeffekten. Bækkenet tømmes altid før behandling af underekstremiteterne starter. Udgangsstillingen / lejringen skal være afslappet. Udgangsstillingen er derfor oftest liggende stillinger, men alle andre stillinger kan også bruges, hvis patienten slapper af. 3

6 11. Beskrivelse af udførelse af venepumpeterapi I det følgende gennemgåes nogle eksempler på, hvor og hvordan man kan udføre VPT. VPT kan udføres på alle tilgængelige muskler og ganglier - altså på flere end de beskrevne eksempler viser!. VPT kan udføres på flere måder! Når VPT udføres, er det vigtigt at tænke i muskler og musklers funktion og at bruge sin sunde fornuft kombineret med principper for udførelse af VPT Bækken og ben Abdominal respiration Formål: Pumpe blodet fra bughulens store vener tilbage til hjertet. Diaphragma er en vigtig venepumpe (Keller 1975 s.4). Udførelse: Pt. instrueres i dyb abdominal vejrtrækning. Som en hjælp kan en hånd placeres, hvor vejrtrækningsbevægelsen ønskes stimuleret (Kristensen 2000). Bugmusklerne / m. rectus abdominis Udgangsstilling: Rygkrogliggende. Bevægelse: Enkeltsidig hofteflexion eller dobbeltsidigt bækkenvip. Udførelse: Tryk med flade fingre. Bækken Formål: Udgangsstilling: Udførelse: Supplér evt. med: Nedsætte trykket i det lille bækken, og dermed bedre afløbet fra benene ved at forskyde bækkenorganerne proximalt. Rygkrogliggende (evt. med en pude under bækkenpartiet). Bækkenpartiet løftes op aktivt eller ved hjælp af en pude. Med ulnarsiden af hulede hænder lidt ind over hinanden (skovlegreb) trækkes fra symfysen til umbilicus. Trækket udføres ideelt set samtidig med ekspirationen. Gentages 4-5 gange (Strack 1974) eller til trykket proximalt for symfysen er mindsket (Kristensen 2000). - Små bækkenløft, -rotationer og/eller -ryst i den løftede stilling. - Dyb abdominal vejrtrækning. - Opspænding - afspænding i bækkenbunden. 4

7 Lig. inguinale / lyske Udgangsstilling: Rygkrogliggende eller halv rygkrogliggende. Bevægelse: Hofteflexion. Udførelse: Trykket lægges på, over og under ligamentet under flexion. Intermitterende p.g.a. vanskelig passage (Strack 1974, s.8). NB! Lysken er meget vigtig at holde fri p.g.a. vanskelig passage for tilbageløbet (Høyer 1973/74). 5

8 M. quadriceps Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Rygliggende. Låret understøttes i flekteret/eleveret stilling enten af fysioterapeuten (fys.), af patientens (pt. s) egne hænder eller af modsidige lår i rygkrogliggende stilling. Alternativt: Fys. sidder på briksen med front mod pt. og med pt. s underben på skulderen. Knæextension. Så bredt et greb som muligt f.eks. lumbricalgreb med enten én eller to hænder. 6

9 Adduktorerne Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Halv rygkrogliggende eller evt. i sideliggende med behandlingsbenet nederst. Hofteadduktion/indadrotation eller hofteadduktion fra sideliggende. Fysioterapeutens ene hånd holder på knæet, og den anden hånd griber om adduktorerne. Abduktorerne Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Halv rygkrogliggende eller evt. i sideliggende med behandlingsbenet øverst. Hofteabduktion/udadrotation eller hofteabduktion fra sideliggende. Fys. står modsat behandlingsbenet. Fysioterapeutens ene hånd holder på knæet og den anden hånd griber om abduktorerne og evt. ned langs tractus iliotibialis. Knæhase Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: NB! Rygliggende. Knæflexion-extension. Fys. står med ryggen mod pt.`s ansigt, og griber med begge hænders fingre i knæhasen og holder samtidig låret i flekteret/eleveret stilling. Pt. flekterer-extenderer i knæet. Grebet er intermitterende (p.g.a. vanskelig passage) i knæhasen og omkring senerne. Hasen er meget vigtig at holde fri p.g.a. vanskelig passage for tilbageløbet (Høyer 1973/74). Tibialis anterior Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Rygliggende med benet eleveret. Dorsalflexion af fod. Tryk med 4 flade fingre eller håndrod. Lumbricalgreb kan bruges, musklen evt. kan løftes. 7

10 Triceps surae / lægmusklen Udgangsstilling: Rygliggende med benet eleveret - f.eks.: - fys. støtter med hænder, arme eller krop (f.eks. skulder) - over pt. s andet knæ i halv rygkrogliggende stilling - pt. holder selv låret - ved hjælp af puder Bevægelse: Plantarflexion af fod. Udførelse: Trykket lægges på og ned imellem bugene af vastus medialis og lateralis (gerne to-hånds), på overgangen mellem muskelbug og sene - og på selve achillessenen (én-hånds). (Alternativt kan trykket opstå ved at læggen placeres ovenpå pt. s modsidige knæ. Benet flyttes langsomt, således at trykket fra knæet sker i proximal-distal retning.) 8

11 Planta pedis / fodsålen Udgangsstilling: Rygliggende med benet eleveret f.eks.: - ved hjælp af pude, evt. psoaspude - fys. støtter med hænder, arme eller krop (f.eks. mellem albue og krop) Bevægelse: Plantarflexion af tæer. Udførelse: Fys. står med ryggen til pt. s ansigt. Trykker med begge hænders fingre i planta og tommelerne på fodryggen. Trykket kan lægges overalt i planta. Fodleddet og oversiden af foden Udgangsstilling: Rygliggende med benet eleveret. Bevægelse: Dorsalflexion af tæer. Udførelse: Trykket kan lægges på hele forsiden og ned mellem senerne. 9

12 11.2 Halsganglier og nakke Halsganglier og hvor der er mange autonome nervetråde Formål: Bedre veneafløbet i det autonome nervesystem både i hjernen og i de autonome ganglier på halsen, som er overordnede centre for det autonome system i brystkassens organer og i armene (Olesen 1970 s. 137) Fjerne spændingstilstande/transsudationsspænding i og omkring de autonome ganglier (Olesen 1970, Jakoben 1968 s. 137). Ethvert irriteret vævsparti og navnlig et irriteret ganglion bør betragtes som et skadeligt focus, der direkte skaber lokale kredsløbsforstyrrelser og indirekte - gennem refleksvirkning - universelle (Olesen 1970 s. 39). Innervation: Nedennævnte ganglier er sympaticus innerverede - med undtagelse af ganglion nodosum, der er parasympaticus innerveret. Udgangsstilling: Rygliggende uden pude. Det anbefales pt. at lukke øjnene for at undgå svimmelhed på grund af de mange gentagne bevægelser (Strack 1974, Høyer 1973/74). Bevægelse: Hoveddrejning fra midtstilling til behandlingssiden. Udførelse: Fys. står enten ved modsatte side eller for enden af briksen og støtter pt. på panden. Hovedet bevæges ledet aktivt, langsomt og rytmisk mod behandlingssiden (Høyer 1973/74). Strack (1974) anbefaler at behandle én side ad gangen. 1. Ganglion stellatum / ganglion cervicale inferior / nederste halsganglion Lokalisation: Bag clavicula i den sternale ende mellem m.sternocleidomastoideus to hoveder. Udførelse: Tryk samtidig med hovedbevægelse fra midtstilling til behandlingsside. 2. Ganglion cervicale medium / midterste halsganglion Lokalisation: Bag m.sternocleidomastoideus og 2 cm cranielt - i scalenerporten (mellem m. scalenus anterior og medius) og foran processus transversus C6. Udførelse: Træk sternocleiden lidt fremad samtidig med hoveddrejning fra midtstilling til behandlingsside. 10

13 3. Ganglion cervicale superius / øverste halsganglion Lokalisation: Bag sternocleidomastoideus på højde med os hyoideum (og foran processus transversus C4). Udførelse: Træk sternocleiden lidt fremad samtidig med hoveddrejning fra midtstilling til behandlingsside. 4. Ganglion nodosum Lokalisation: Lige under øreflippen, helt oppe i ørekrogen mellem ramus mandibulae og m.sternocleidomastoideus. Udførelse: Tryk samtidig med hoveddrejning til behandlingssiden og med samtidige gabebevægelser/åbne tyggebevægelser. NB! Må ifølge Høyer (1973/74) ikke udføres i begge sider samtidig! 5. Sinus caroticus Et blodtryksregulerende autonomt organ beliggende sv.t. a.caroticus (Høyer 1973/74, Olesen 1970 s. 40). Et let tryk på sinus caroticus kan iflg. Olesen (1970 s. 137) nedsætte et forhøjet blodtryk. Lokalisation: Flyt fingrene fra ganglion nodosum ca. 3 cm skråt frem og ned mod midten af halsen - mærk pulsen fra a.carotis! Udførelse: Tryk meget blødt samtidig med hoveddrejning til behandlingssiden - med samtidige gabebevægelser/åbne tyggebevægelser. NB! Vær forsigtig ved dosering af behandling over a. carotis og sinus caroticus (Strack 1974 s. 15). Pt. kan miste bevidstheden (Strack 1974 s. 16). Ifølge Olesen (1970 s.39-40) kan slag på et sinus caroticus med øget transsudationsspænding medføre besvimelse. Må ikke udføres i begge sider samtidigt! (Høyer 1973/74). Høyer har via telefon oplyst, at det er p.g.a. den blodtryksnedsættende virkning. 11

14 6. Arteria og vena vertebralis cranielt Her findes mange autonome nervetråde (Jakobsen 1968). Lokalisation: Bagved øret, ved/i hårgrænsen mellem m. sternocleidomastoideus og m. trapazius 1's fæster til kraniet. Pulsation i a. vertebralis kan sjældent palperes. Udførelse: Tryk samtidig med hoveddrejning til behandlingssiden. 7. Arteria og vena vertebralis caudalt Her findes mange autonome nervetråde (Jakobsen 1968). Lokalisation: Ud for/mellem processus transversi C6 og C7. Pulsation i a. vertebralis kan ikke palperes. Udførelse: Tryk samtidig med hoveddrejning til behandlingssiden. Nakkemusklerne (m. erector spinae, m. trapezius m.fl.) Udgangsstilling: Rygliggende uden pude eller med flad hovedpude. Bevægelse: Hoveddrejning til behandlingssiden. Udførelse: Fys. står enten ved modsatte side eller står/sidder for enden af briksen og støtter pt. på panden. Trykket lægges på nakkemusklerne og -fæsterne med den ene hånd. Med den anden hånd på pt. s pande udføres hoveddrejningen. 12

15 11.3 Skulder og arm Skulder og arm NB! Ved behandling af en arm kan der med stor fordel indledes med behandling af halsganglier. Selvom der kun behandles én arm, skal man altid behandle begge siders halsganglier og a. + v. vertebralis! (Høyer 1973/74). OBS én side ad gangen (jvf. pkt. 11.2). M. trapezius / skulderågsmusklen Udgangsstilling: Rygliggende. Bevægelse: Skulderflexion eller elevation af skulderåget. Udførelse: Tag fat om øverste trapeziusrand (lumbricalgreb). Start inde ved halsen og gå lateralt. Understøt armen. Mm. pectorales / brystmusklen Udgangsstilling: Rygliggende eller sideliggende. Bevægelse: Horisontal adduktion i skulderleddet. Udførelse: Fys. kan stå ved behandlingssiden eller ved modsatte side. Tryk med 4 flade fingre på pectoralerne. Fortsæt evt. med at behandle m. serratus anterior og intercostalmusklerne under mammae (Strack 1974 s.12). 13

16 Forreste axilfold Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Sideliggende eller rygliggende. Flexion eller horisontal adduktion i skulderleddet. Lumbricalgreb om forreste axilfold. Bageste axilfold Udgangsstilling: Bevægelse: Udførelse: Sideliggende eller rygliggende. Extension eller horisontal abduktion i skulderleddet. Lumbricalgreb om bageste axilfold. Axilbunden / armhulen Udgangsstilling: Sideliggende eller rygliggende. Bevægelse: Skulderflexion-extension eller abduktion-adduktion. Udførelse: Så dybt som muligt, men forsigtigt (Bacher uden årstal). Intermitterende tryk med 4 flade fingre dels mod humerus og dels mod thorax (Strack 1974), og arbejde sig ind mellem thorax og scapula i m. subscapularis (Høyer 1973/74). 14

17 M. biceps m.fl. / overarmens forside Udgangsstilling: Rygliggende - gerne med overarmen eleveret f.ex. på en pude. Bevægelse: Albueflexion. Udførelse: Tag fat om bøjemusklerne (lumbricalgreb). M. triceps / overarmens bagside Udgangsstilling: Rygliggende med overarmen eleveret ca. til lodret. Bevægelse: Albueextension. Udførelse: Tag fat om triceps (lumbricalgreb). 15

18 Underarmens dorsalside / dorsalflexorer / strækkemuskler Udgangsstilling: Rygliggende med proneret underarm. Bevægelse: Dorsalflexion i håndleddet. Udførelse: Tryk med 4 flade fingre og gå helt ned til håndleddet (Strack 1974). Lumbricalgreb kan bruges, hvor musklerne kan løftes. Underarmens palmarside / palmarflexorer / bøjemuskler Udgangsstilling: Rygliggende med supineret underarm. Bevægelse: Palmarflexion i håndleddet. Udførelse: Tryk på palmarflexorerne og gå helt ned til håndleddet, gerne ned mellem senerne (Strack 1974). Palma manus / håndfladen Udgangsstilling: Rygliggende med supineret og eleveret underarm og hånd. Bevægelse: Fingerflexion. Udførelse: Start ved håndleddet og arbejd distalt ud i hele håndfladen generelt og thenar og hypothenar specielt. Brug én eller to tommeler, fingerspidser og/eller pincetgreb. Dorsum manus / håndryggen Udgangsstilling: Rygliggende med proneret og eleveret underarm og hånd. Bevægelse: Fingerextension. Udførelse: Trykket kan lægges på hele forsiden og ned mellem senerne. 16

19 11.4 Ansigt Regio facialis / ansigtet NB! Start med at behandle halsganglier og sv.t. arteria og vena vertebralis - i begge sider - én side ad gangen! Udgangsstilling: Udførelse: Rygliggende. Regio facialis må gerne behandles dobbeltsidigt samtidigt i modsætning til halsen (Høyer 1973/74). Fys. sidder eller står for enden af briksen ved hovedet. Ganglion submandibularis Lokalisation: Fra angulus mandibulae - gå cranielt-lateralt mod indersiden af mandiblen. Bevægelse: Tyggebevægelser (Strack 1974) eller åbne tyggebevægelser/gabebevægelser - munden lukkes ikke helt (Høyer 1973/74). Udførelse: Tryk cranielt-lateralt mod indersiden af mandiblen (en slags krogebevægelse med fingre). Start ved angulus mandibulae og gå antero-medialt halvvejs frem mod hagen. 17

20 Ganglion submaxillaris og m. masseter Lokalisation: Ganglion submaxillaris ligger i m. masseter (ml. kindben og kæbeben). Bevægelse: Tyggebevægelser eller åbne tyggebevægelser/gabebevægelser. Udførelse: Brug flade fingre. Foramen infraorbitale Lokalisation: Palpér det lille hul distalt for øjet ca. midtfor / evt. lidt medialt for. Bevægelse: Rynke næse. Udførelse: Brug tommel- eller pegefingre. 18

21 Tårekanal Lokalisation: Bevægelse: Udførelse: Helt nede i øjenkrogen. Misse med øjnene / knibe øjnene sammen. Klem om næseroden helt nede i øjenkrogen med tommel- og pegefinger. Øregang / kæbeleddet Lokalisation: Palpér kæbeleddet inde i øregangen - lettest når kæben bevæges fra side til side. Bevægelse: Åbne tyggebevægelser/gabebevægelser evt. fra side til side. Udførelse: Brug pege- eller lillefinger (eller lad pt. selv). Herudover kan alle tilgængelige ansigtsmuskler evt. behandles, f.eks.: M. zygomaticus: Rynke næsen. Tryk med tommelfinger eller basis af denne ved næsefløjen (Strack 1974). M. temporalis: Tyggebevægelser med åben eller lukket mund. Tryk med 3 flade fingre ved hver tygning (Bacher uden årstal). M. frontalis: Panden rynkes/øjenbrynene trækkes op. Tryk med fingre eller basis af hånden. (Strack 1974, Bacher uden årstal). 19

22 Litteraturliste Andersen, L. (1979) Venepumpeterapi. En illustreret vejledning i selvbehandling til at fjerne smerter og fremme kredsløbet. Borgen, Danmark. Bacher, E. (uden årstal), Et venepumpebehandlingsprogram, Bogbasen Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Bonde, B. (1995) Venepumpen - dens effekt på bækkenbundens styrke, dynamiske udholdenhed, statiske udholdenhed og koordination, Danske Fysioterapeuter, no. 6. Bunkan, B.H. & SCHULTZ, C.M. (1998) Medicinsk Massasje, Universitetsforlaget, Oslo. Høyer, K. (1973/74) Venepumpebehandling, Bogbasen Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Jakobsen, H. (1968) Det perifere kredsløb og venepumpens kliniske betydning, Danske Fysioterapeuter, no. 7, s Keller, J. (1975) Det intrapelvine tryk, Danske Fysioterapeuter, no. 4, s Kristensen, E.V. (2000) Venepumpeterapi, Bogbasen Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Olesen, J. (1970) Venepumpen hos sund og syg, Borgen, Holstebro, Danmark. Olesen, J. (1938) Det intrapelvine tryk og dets relation til det vegetative nervesystem, Ugeskr læger, vol.100, no. 41, s Olesen, J. (1937) Det intrapelvine tryk og dets kliniske betydning, Ugeskr læger, vol. 99, no. 21 s Schibye, B. & Klausen, K. (1992) Menneskets fysiologi, FADL, Kbh. Strack, C.L. (1974) et afsnit om venepumpeterapi. I Manuelle behandlingsformer: Danske Fysioterapeuters sommerkursus på Idrætshøjskolen i Sønderborg , Bogbasen på Ergoterapeut- og fysioterapeutskolen i Århus. Thorsen, H. & MIKKELSEN, B. (1989) Fysioterapi: Venepumpeøvelser. I P.H.Petersens et al. (red.) Klinisk Reumatologi 1, Chr. Ejlers Forlag, Kbh. Thorsen, H. & PETERSEN, F.O. (1983) Fysioterapi: Venepumpeøvelser. I P.H.Petersen et al. (red.) Klinisk Reumatologi 1, Chr. Ejlers Forlag, Kbh. Tørsleff, K.R. (1987) Den fysiurgiske efterbehandling af cancer mammae patienter, Danske Fysioterapeuter, vol. 69, no. 6, s Tørsleff, K.R. (2001) Øvelsesprogram for brystopererede, Axel Borregaard Nielsen, Sønderborg. Vesterdal, A. (1993) Det venøse skinnebenssår, Sygeplejersken, 42/93. Wiboe, A. (1983) Venepumpeøvelser, Høst & Søn, Kbh.