Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve

Transkript

1 Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort fra de unge under 25 år, hvor en del er under uddannelse, er andelen af beskæftigede danske lønmodtagere kun lidt under før-krise niveau. Der er dog fortsat en ledig arbejdskraftreserve, fordi den strukturelle beskæftigelsesgrad i dag også er højere end før krisen. Det er dog ikke sikkert, at arbejdsstyrken har de rette kvalifikationer, hvorfor der hurtigt kan opstå mangel på uddannet arbejdskraft, hvis vi ikke får løftet kvalifikationerne i arbejdsstyrken. af cheføkonom Erik Bjørsted & senioranalytiker Emilie Lichtenberg 15. marts 2016 Analysens hovedkonklusioner Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet før krisen satte ind. Siden foråret 2013, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen ramte bunden, er antallet af danske lønmodtagere vokset med ca personer. Den befolkningsbestemte udvikling tilsiger dog egentlig et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen, fordi der bliver færre danskere mellem 16 og 64 år. ernes arbejdsmarkedsdeltagelse er derfor øget igen de sidste par år. Ser man bort fra de unge under 25 år, hvor en del er i gang med en uddannelse, er beskæftigelsesgraden for lønmodtagerne kun godt 0,8 pct. point fra før-krise niveauet, hvilket med dagens antal danskere mellem 25 og 64 år svarer til ca personer. Den strukturelle beskæftigelsesgrad er dog i dag højere end før krisen, hvorfor der fortsat er en ledig arbejdskraftreserve, der gør det muligt at indhente det jobtab vi har lidt under krisen, uden der opstår stor mangel på hænder. Dog er det ikke sikkert, at arbejdsstyrken har de rette kvalifikationer. Meget tyder således på, at vi om få år kommer til at mangle uddannet arbejdskraft. Kontakt Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf Mobil eb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere er lavere end før krisen Beskæftigelsen er i lyset af den lave vækst i dansk økonomi, vokset ganske markant de seneste to år. Alligevel er andelen af beskæftigede danskere i pct. af befolkningen i den arbejdsdygtige alder (her afgrænset som de årige) fortsat et stykke fra niveauet før krisen satte ind. Det fremgår af figur 1. Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere ligger omkring 70,8 pct. Opgørelsen er baseret på e- Indkomstregistret og seneste mulige observation, når man vil se på beskæftigelsen fordelt på herkomst er juni Før krisen var andelen af beskæftigede lønmodtagere på ca. pct. Figur 1. Andelen af beskæftigede lønmodtagere i pct. af befolkningen, år Pct Pct Anm.: Der ses på personer, som er beskæftiget i et lønmodtagerjob i løbet af en given måned i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år. Der ses således på berørte personer, hvorfor niveauerne i frekvensen ikke direkte kan sammenlignes med beskæftigelsesfrekvensen fra Den Registerbasserede Arbejdsstyrke Statistik, hvor selvstændige også indgår. Udviklingen i beskæftigelsesandelen kan dog anvendes som en indikator for, hvordan beskæftigelsesfrekvensen udvikler sig. Lønmodtagerbeskæftigelsen er korrigeret for sæsonudsving. Udviklingen i figur 1 dækker over, at antallet af beskæftigede danske lønmodtagere fra 2008 til foråret 2013 faldt med personer. En del af det fald skyldes dog også, at der i disse år bliver færre danskere i de arbejdsdygtige aldre. Selv hvis man havde fastholdt andelen af danske lønmodtagere i arbejde på pct. i løbet af krisen ville man fortsat have observeret et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen på ca personer. Det fremgår af tabel 1. Faldet i beskæftigelsesgraden for danske lønmodtagere under denne krise svarer til godt personer, hvis der ikke var sket et fald i antallet af danskere i den arbejdsdygtige alder. Tabel 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede danske lønmodtagere Krisen Siden foråret 2013 Observeret ændring Befolkningsbestemt udvikling Ændring, hvis befolkningen melle år ikke var faldet Anm: Der ses på personer, som er beskæftiget i et lønmodtagerjob i løbet af en given måned. Dvs. der ses på berørte personer. Data er sæsonkorrigeret. 2

3 Siden foråret 2013 er antallet af beskæftigede danske lønmodtagere vokset med personer det endda på trods af, at den befolkningsbestemte udvikling egentlig ville have tilsagt et fald på personer. erne har altså øget deres arbejdsmarkedsdeltagelse de sidste par år. Alligevel er der et stykke vej op til niveauet før krisen. Det gælder også, når man ser på lønmodtagerbeskæftigelsen opgjort i fuldtid i pct. af befolkningen. Det fremgår af figur 2. Figur 2. Andelen af beskæftigede lønmodtagere i pct. af befolkningen, år Anm.: Der ses på personer, som er beskæftiget i et lønmodtagerjob i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år. Der ses på fuldtidsbeskæftigede personer, hvorfor niveauerne i frekvensen ikke kan sammenlignes med beskæftigelsesfrekvensen fra Den Registerbasserede Arbejdsstyrke Statistik, hvor selvstændige også indgår og hvor beskæftigelsen ikke er opgjort i fuldtidspersoner. Udviklingen i beskæftigelsesandelen kan dog anvendes som en indikator for, hvordan beskæftigelsesfrekvensen udvikler sig. Lønmodtagerbeskæftigelsen er korrigeret for sæsonudsving. At beskæftigelsesgraden for danske lønmodtagere fortsat ligger forholdsvist langt fra før-krise niveauet, skal også ses i lyset af, at flere unge er i gang med en uddannelse, og ikke i samme omfang er på arbejdsmarkedet, som før krisen. Ser man således bort fra de årige i opgørelsen og i stedet ser på de årige, ligger beskæftigelsesgraden for de danske lønmodtagere kun godt 0,8 pct. point lavere end før krisen. Det fremgår af figur 3. Opgjort med dagens antal danskere i alderen 25 til 64 år svarer det til ca personer. 3

4 Figur 3. Andelen af beskæftigede lønmodtagere i pct. af befolkningen, 25 og 64 år Anm.: Der ses på personer, som er beskæftiget i et lønmodtagerjob i løbet af en given måned i pct. af befolkningen mellem 25 og 64 år. Der ses således på berørte personer, hvorfor niveauerne i frekvensen ikke direkte kan sammenlignes med beskæftigelsesfrekvensen fra Den Registerbasserede Arbejdsstyrke Statistik, hvor selvstændige også indgår. Udviklingen i beskæftigelsesandelen kan dog anvendes som en indikator for, hvordan beskæftigelsesfrekvensen udvikler sig. Lønmodtagerbeskæftigelsen er korrigeret for sæsonudsving. Er vi ved at løbe tør for arbejdskraft? Det at beskæftigelsesgraden ligger tæt på niveauet før krisen er i sig selv ikke bevis for, at vi lige nu og her er ved at løbe tør for arbejdskraft. Den strukturelle beskæftigelsesgrad er nemlig også højere end før krisen bl.a. pga. de arbejdsmarkedsreformer vi har gennemført de sidste ti år, og som løfter arbejdsstyrken markant de kommende år. Lønstigningerne er da også stadigvæk moderate, og antallet af rapporterede vanskeligheder med at rekruttere arbejdskraft er fortsat begrænset. Dertil kommer selvfølgelig at de flere unge, som under krisen har valgt at tage en uddannelse kommer ud på arbejdsmarkedet, når de har færdiggjort deres uddannelse, hvorfor der også her er en vis arbejdskraftreserve. Stigningen i den strukturelle beskæftigelse har iflg. vismændenes vurdering faktisk været så stor, at det allerede i år kan lade sig gøre at få beskæftigelsen tilbage på 2008-niveau uden at der opstår mangel på hænder. Vismændene vurderer således at den strukturelle beskæftigelse i dag svarer til niveauet i beskæftigelsen før krisen satte ind. Fuld beskæftigelse i dag vil med vismændenes vurdering altså omtrent svare til antallet af beskæftigede før krisen. Det fremgår af figur 5. 4

5 Figur 5. Vismændenes vurdering af faktisk og strukturel/potentiel beskæftigelse personer personer Vismændenevurderer, at den strukturelle beskæftigelse allerede nu svarer til 2008-niveauet i den faktiske beskæftigelse Faktisk beskæftigelse Strukturel beskæftigelse Kilde: AE på baggrund af Det Økonomiske Råd, Efteråret Selvom der dermed overordnet set ikke ser ud til at være problemer lige nu med at skaffe arbejdskraft, er det dog ikke sikkert at de hænder vi har til rådighed på arbejdsmarkedet, fremadrettet har de rette kvalifikationer. AE s helt nye ubalance-fremskrivning viser således, at vi i 2025 risikerer at mangle faglærte, personer med korte videregående uddannelser og med mellemlange videregående uddannelser. Omvendt er der udsigt til et overskud på ufaglærte, personer med en gymnasial uddannelse og personer med en lang videregående uddannelse. Politikerne skal derfor have fokus på reformer, som sikrer at langt flere får en faglært uddannelse og flere får korte og mellemlange videregående uddannelser rettet mod den private sektor. Får vi ikke løst disse underliggende ubalancer på arbejdsmarkedet, vil det hæmme vores produktivitetsvækst og vores mulighed for at skabe mere velstand på den lange bane. 5