Prisen på pasning På vej mod billig mad til høj betaling?

Transkript

1 Prisen på pasning På vej mod billig mad til høj betaling?

2 PRISEN FOR PASNING SIDE 2 Prisen på pasning 2009 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau 2000, på bestilling af FOA Fag og Arbejde Henvendelser: FOA Fag og Arbejde Staunings Plads København V Tlf.: Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Skråplanet Værløse Tlf.: Copyright: Bureau 2000 ISBN:

3 PRISEN FOR PASNING SIDE 3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Forord Hovedresultater Undersøgelsens baggrund og metode Taksterne Madordninger Betydningen for småbørnsfamiliernes økonomi Taksterne De lovgivningsmæssige rammer Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen Takstudviklingen i tilbud til skolebørn Modulordninger Den samlede takstudvikling Årsager til takststigningerne En nordisk sammenligning Variationen i taksterne Kost i institutionerne Finansieringen De nuværende madordninger. Kommunernes overvejelser Hvad er det kommunale råderum? Forældrebetaling og småbørnsfamiliernes økonomi Bilag Teknikken i familieberegningerne med Odense som eksempel

4 PRISEN FOR PASNING SIDE 4 Forord Som andre dele af den offentlige sektor er dagtilbudsområdet under voksende økonomisk pres i disse år. Gabet vokser mellem brugernes berettigede forventninger og de finansielle muligheder, regeringen stiller til rådighed for kommunerne. Taksterne sættes derfor i vejret, hvor kommunerne kan gøre det inden for lovens rammer fx i skolefritidsordninger. Samtidig har regeringen travlt med at fralægge sig ansvaret for forringelser. Vi får det ene regnestykke efter det andet, der skal vise, at der skam er afsat penge nok, hvis blot kommunerne kender deres ansvar. Den nye lov om et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner under skolealderen følger dette mønster. Loven skal være med til at sikre, at børn vokser op med gode kostvaner, så man kan forbygge det stigende problem med overvægtige børn, som tegner til at blive en trussel de kommende år mod sundhed, livskvalitet og sundhedsudgifter. Et meget vigtigt formål. Men loven er udformet under de rammer, som skatteloftet sætter. Derfor må den ikke koste flere offentlige midler og skal fuldt ud finansieres ved, at forældreandelen i institutionerne sættes op fra 25 til 30 pct. Det bliver mere end vanskeligt, at sikre sunde madordninger med de økonomiske rammer, der er fastlagt i lovgivningen. Hvis maden i børnehaverne skal finansieres alene gennem en øget forældrebetalingen i børnehaverne, vil der i gennemsnit være knap 15 kr. om dagen pr barn, der skal dække både udgifterne til madvarer og tilberedning af kosten. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Loven åbner mulighed for at øge forældrebetalingen fra 25 % til 30 % i vuggestuer, der allerede har en madordning. Dermed vil der i mange kommuner blive noget bedre økonomi til at bespise børnehavebørnene. Ordningen vil dog stadig være underfinansieret i de fleste kommuner, og det vil næppe øge forældretilfredsheden blandt de vuggestueforældre, der pålignes en ekstra betaling for indførelse af madordninger i børnehaverne. Finansiering af sunde madordninger er et samfundsanliggende, der burde betales af os alle over skatten. Lovgivningen hænger ikke fornuftigt sammen. Det skulle være så godt med indførelse af sund kost til alle 0-6 årige børn i daginstitutioner, men det kan ende skidt med forringelser af eksisterende madordninger og urimeligt store stigninger i forældrebetalingen. I en del kommuner vil det formentlig blive sådan, at forældrene kun kan regne med god, hjemmelavet mad til de mindste, hvis de vælger dagpleje frem for vuggestue og at prisforskellen mellem dagpleje og vuggestue samtidig bliver større. De nye madordninger skal indføres senest d.1. januar Der er derfor tid endnu til en politisk genovervejelse af lovgivningen. Det vil FOA opfordre til. Rapporten er udarbejdet af Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau Rasmus Kaas Andersen har medvirket ved dataindsamlingen. Et stort antal medarbejdere i de kommunale forvaltninger har ofret tid på at besvare bureauets spørgsmål. Det vil vi gerne sige dem tak for. Jakob Sølvhøj, Formand Pædagogisk Sektor, FOA Fag og Arbejde 4

5 PRISEN FOR PASNING SIDE 5 1. Hovedresultater 1.1. Undersøgelsens baggrund og metode Undersøgelsen er gennemført af Bureau 2000 for FOA og er en opfølgning af tidligere undersøgelser omkring priser på børnepasning. Undersøgelsen bygger på en rundspørge til alle kommuner. De indsamlede data er efterfølgende sendt til tjek i kommunerne. Alle kommuner har deltaget. Detaljerede oplysninger om de enkelte kommuner kan findes på FOA s hjemmeside ( Taksterne 2009 Tabel 1.1. Viser udviklingen i gennemsnitstakster fra 2008 til 2009 på landsplan. Tabel 1.1. Udviklingen i gennemsnitstakster 2008 og 2009 i dagtilbud omregnet til 12 mdr. betaling Dagpleje Vuggestue plads Børnehave plads Fritidshjemsplads SFO- Fuld tid SFO-eftermiddag Kr. mdl. (omregnet til 12 mdr.) Antal kommuner med dette tilbud Takstudvikling i pct. 6,4 5,6 5,6 5,7 7,5 0,5 Ser vi på udviklingen siden 2001 dvs. siden VK-regeringens tiltræden - har forældrebetalingen under ét omtrent fulgt med den generelle pris- og lønudvikling. Stigningen har dog været mindre i dagpleje og børnehave, men til gengæld højere i SFO erne, hvor der ikke er noget loft for, hvor stor en andel af driftsudgifterne forældrebetalingen kan udgøre. Når det gælder moduler, er der i dag 16 kommuner, der har modulordninger som et generelt princip, mens 9 kommuner har det i begrænset omfang. Ved moduler forstås i den forbindelse, at der er indført en betalingsordning med mulighed for valg af timers pladser inden for rammerne af de sædvanlige heldagsinstitutioner. Siden sidste år har Roskilde kommune besluttet at indføre moduler (med virkning fra maj 2009). 5

6 PRISEN FOR PASNING SIDE Madordninger Regeringen gennemførte i slutningen af 2008 en ændring af dagtilbudsloven, som betyder, at alle børn i institutioner for børn under skolealderen skal have et sundt frokostmåltid senest fra 1. januar Regeringen og KL har aftalt, at ordningen skal finansieres ved, at kommunerne får mulighed for at sætte forældrebetalingen i daginstitutioner op fra 25 pct. af driftsudgifterne til 30 pct. Hvis kommuner starter på madordningerne allerede i 2009, har de mulighed for at sætte taksten op allerede i år. Rundspørgen viser, at mange kommuner står tøvende over for den nye opgave. To kommuner (Albertslund og Ærø) tilbyder mad allerede fra 1. januar Disse kommuner havde imidlertid kostforplejning for alle institutionsbørn i forvejen. Yderligere 7 kommuner vil indføre madordninger i løbet af 2009 og sætte taksterne op i hvert fald for nogle af institutionerne. Blandt disse kommuner er store kommuner som Århus, Frederiksberg, Vejle og Gladsaxe. Nogle de af takster, man herefter vil se, er særdeles høje. Den dyreste pris for pasning vil således fra 1. august 2009 være en 52 timers vuggestueplads i Århus, som kommer op på 4459 kr. mdl. (i 11 betalingsmåneder). En nærmere analyse viser imidlertid, at madordningen formentlig er underfinansieret. Det betyder, at madordningen mange steder ikke vil blive virkeliggjort af lokalt personale, der laver mad i institutionens køkken, men i vidt omfang vil have form af fx kold, færdigpakket mad fra et cateringfirma. Stort set alle kommuner går i dag op på en forældreandel på 25 pct., når taksten skal beregnes. Med en gennemsnitstakst på 1509 kr. mdl., betyder det, at taksten kan sættes på til 1905 kr., hvis forældreandelen øges til 30 pct. Når taksterne stiger, skal der imidlertid også bruges flere penge på fripladser og søskenderabet, men det ligger i aftalen mellem KL og regeringen, at den øgede forældrebetaling også skal finansiere denne udgift. Tager man højde herfor, er der typisk 314 kr. mdl. tilbage til en madordning eller knap 15 kr. pr. dag. Det er selvsagt for lidt, hvis der både skal være penge til råvarer og til køkkenpersonale. I de kommuner, hvor man har vuggestuer med kostforplejning og det har man i de fleste kommuner har man dog den mulighed, at man også sætter taksten op i vuggestuerne, men bruger overskuddet herfra til børnehavebørnenes mad. I så fald vil der til børnehavebørnene i gennemsnit være knap 25 kr. til mad pr. dag. Det er fortsat i underkanten, hvis man ønsker mad tilberedt i institutionen. Der er naturligvis ingen, der siger, at madordningen skal finansieres fuldt ud af forældrene, men i praksis kan det være svært at få kommunerne til at spæde ekstra til med den stramme økonomi, der i øvrigt er. Det er dog besluttet alligevel nogle steder. Endelig kan nævnes, at forskelle i takstniveau, fripladsandel m.v. gør, at det er meget forskelligt, hvor mange penge, den enkelte kommune kan regne med til mad, hvis man forhøjer 6

7 PRISEN FOR PASNING SIDE 7 forældrebetalingen. I kommuner som Syddjurs, Jammerbugt og Ringsted vil der kun være kr. om dagen at lave mad for pr. børnehavebarn, hvis ordningen fuldt ud skal finansieres af øget forældrebetalingen. I Københavns kommune vil der være 39 kr. daglig pr. barn, hvis man lader vuggestuebørnene være med til at betale for, at børnehavebørnene skal have mad. Der er næppe tvivl om, at forældrene i mange kommuner vil slå kraftigt til lyd for, at kommunerne bidrager finansielt, så man fra starten kan få en kostforplejning af god kvalitet Betydningen for småbørnsfamiliernes økonomi I lighed med tidligere år har Bureau 2000 beregnet, hvor meget en familie skal tjene for at have penge nok (efter skat) til pasning af to børn. Beregningerne for de enkelte kommuner findes på FOA s hjemmeside ( Det gennemsnitlige krav til indtjening på landsplan fremgår af Tabel 1.2. Tabel 1.2. Gennemsnitligt krav til ekstraindtjening for at få passet to børn i forskellige aldersgrupper og for familier i forskellige indkomstgrupper i 2008 og 2009 Indkomstgruppe Et 3-5 årigt + et 0-2 årigt barn Et 3-5 årigt + et skolebarn Indkomster under grænsen for topskat Indkomster over grænsen for topskat For familier under topskattegrænsen betyder ændringen i skattestrukturen (samme bundgrænse for mellemskat som for topskat), at der skal tjenes lidt mindre for at få passet to børn, end der skulle sidste år. For familier med topskat er indkomstkravet steget endnu engang. 7

8 PRISEN FOR PASNING SIDE 8 2. Taksterne De lovgivningsmæssige rammer Folketinget vedtog den 25. november 2008 en ændring af dagtilbudslovens bestemmelser om bl.a. forældrebetaling. Lovændringen betyder: - at alle kommuner senest fra 1. januar 2010 skal tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn under skolealderen, der går i daginstitution - at loftet for forældrebetalingen hæves fra 25 til 30 pct., samtidig med indførelse af madordningen - at forældrebetalingen ikke længere ligger fast for et år ad gangen. Fra 1. januar 2009 kan den ændres i årets løb, typisk i forbindelse med, at der sker ændringer i institutionsbudgetterne. Ændringen skal ske med 3 mdrs. varsel. Hvis ændringen sker i tilknytning til den kommunale budgetvedtagelse eller i tilknytning til indførelse af madordning, skal ændringen dog kun ske med 1 måneds varsel. Madordningerne omtales nærmere i Kapitel 3. Lovændringen betyder, at loftet for forældreandelen bliver det samme i fritidshjem som i daginstitutioner for børn under skolealderen. Derimod vil der fremover være en lavere forældreandel i dagpleje end i vuggestue. Det skyldes, at børn i dagpleje i forvejen altid får mad som led i deres ophold. Man kan derfor ikke sætte betalingen op med henvisning til, at det skal finansiere en madordning. For skolefritidsordninger er der fortsat ikke noget loft over forældreandelen. Efter dagtilbudslovens 23 skal alle børn under skolealderen være sikret plads senest 4 uger efter barselsorlov (ved en barselsorlov på mindst 26 uger). Søger man ikke i forbindelse med endt barsel (f.eks. fordi man er tilflytter), er der en frist på 3 mdr. Hvis en kommune ikke kan overholde disse regler, er det brud på pasningsgarantien. Det har i så fald den virkning, at en kommune højst må kræve 22 pct. (i stedet for 25 pct.) af forældrene (fremover hhv. 27 pct. og 30 pct). Denne regel er dog ikke i anvendelse i praksis, selv om flere kommuner har været tæt på at bryde pasningsgarantien. Kommunerne har fortsat mulighed for at yde ekstraordinære taksttilskud. Efter kommunalreformen opgøres disse taksttilskud ikke længere systematisk. Efter alt at dømme er disse taksttilskud i dag meget små, men de kan fortsat spille en rolle i nogle få kommuner. Udviklingen i forældrebetalingen gennemgås i det følgende for de enkelte aldersgrupper. Der skelnes således ikke mellem eksempelvis vuggestuepladser i vuggestuer og vuggestuepladser i integrerede institutioner. Det skyldes, at mange kommuner heller ikke foretager en konsekvent 8

9 PRISEN FOR PASNING SIDE 9 skelnen. Stort set alle steder er betalingen desuden den samme for den samme aldersgruppe, uanset om der er tale om en plads i en aldersintegreret institution eller i en vuggestue/børnehave Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen Langt de fleste steder bestræber man sig på, at overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave sker ved 3 års alderen (eller ved starten af den måned, hvor børnene fylder 3 år). Der er dog 14 kommuner, hvor man har en anden norm. De 14 kommuner fremgår af Tabel 2.1. Tabel 2.1. Kommuner, hvor man ikke tilstræber overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave ved 3 års alderen. Typisk alder for overgang fra Kommune dagpleje/vuggestue til børnehave Frederiksberg 2 år 10 mdr. Brøndby 2 år 8 mdr. Dragør 2 år 11 mdr. Albertslund 2 år 10 mdr. Lyngby-Taarbæk 2 år 9 mdr.-3 år Køge 2 år 10 mdr. Holbæk 2 år 9 mdr. Stevns 2 år 10 mdr. Guldborgsund 2 år 9 mdr. Nordfyn 2 år 11 mdr. Haderslev 2 år 11 mdr. Herning 2 år 9 mdr. Ikast-Brande 2 år 9 mdr. Hedensted 2 år 11 mdr. De 12 kommuner omfatter 12,5 pct. af de indskrevne 0-2 årige børn. Det bemærkes, at aldersgrænserne ikke altid administreres stramt. I Københavns kommune har forældrene fx mulighed for at bede om børnehaveplads, fra barnet er 2 år og 10 mdr., selv om den normale aldersgrænse er 3 år. 7 kommuner har kun dagpleje til de 0-2 årige. De 7 kommuner er: Nordfyn Langeland Samsø Morsø Vesthimmerland Læsø Jammerbugt 1 I Haderslev og Thisted er der dog ligesom i 2008 aldersintegrerede institutioner med andre takster for de to aldersgrupper, end man finder i hhv. rene vuggestuer og rene børnehaver. 9

10 PRISEN FOR PASNING SIDE 10 I 2008 var der 8 kommuner uden vuggestuepladser, men siden har Rebild kommune indviet en vuggestue. 55 af de nye kommuner fordeler forældrebetalingen i dagpleje over 11 måneder, mens 43 kommuner tager forældrebetaling i 12 mdr. Når det gælder vuggestuepladser er der 51 kommuner, der opkræver over 11 mdr., mens 40 har betaling i 12 mdr. Ved beregningen af gennemsnitstaksterne er der sket en omregning til 12 mdr. betaling i kommuner, hvor der i dag er 11 rater pr. år. Tabel 2.2. viser herefter udviklingen i forældrebetalingen for de børn, som kommunen henfører til vuggestuealderen. Tabel 2.2. Udviklingen i gennemsnitstakster i dagtilbud for børn i vuggestue/dagplejealderen Dagpleje Vuggestuepladser Gennemsnit 2008 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2009 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner Takstudvikling i pct. 6,4 pct. 5,6 pct. Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal børn i dagplejen og antal 0-2 årige i vuggestuer/aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for 2008-taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med nye vægte. I 24 af de 98 kommuner er der mulighed for deltidspladser i dagplejen (dvs. op til 32 timer om ugen). I 2007 var tallet 31 kommuner, og i 2008 var det 26 kommuner Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen Ligesom overgangen til børnehave nogle steder sker før barnets 3 års dag, er der også en del kommuner, hvor den videre oprykning til fritidshjem og SFO sker inden barnet begynder i børnehaveklasse. Som det fremgår af Tabel 2.3. bor halvdelen af børnene i kommuner, hvor skolen i hvert fald for nogle af børnene starter inden 1. august. 10

11 PRISEN FOR PASNING SIDE 11 Tabel 2.3. Kommuner og børnehavebørn fordelt efter tidspunkt for start i SFO-/fritidshjem Pct. af 5 årige i pasning Normalt tidspunkt for start i fritidshjem/sfo (2007) Antal kommuner 1. januar/1. maj januar/1. august 0, februar/1. maj 0, marts 1, marts/1. april 0, marts/1. august 3, april 8, april/1. juni 1, april/1. august 6, april/27. juli 0, maj 13, maj/1. juni 0, maj/1. august 9, maj/15. maj 0, juni 1, juli 0, juli/1. august 0, august 49,3 49 I alt I forhold til 2008 er antallet af kommuner, hvor børnene kan vente til 1. august med at begynde i SFO/fritidshjem faldet fra 55 til 49 kommuner. I nogle kommuner har man en særlig takst (og særlige bemandingsregler) for de måneder, hvor barnet går i SFO/fritidshjem uden at være begyndt i skole. De fleste steder betaler de kommende skolebørn dog samme takst som børn i børnehaveklassen (men bemandingen er ofte udvidet, fordi de børn, der rykker op, skal passes også i skoletiden). I 56 kommuner er der 11 måneders betaling. Det er to kommuner mere end i kommuner har 12 betalingsmåneder, men ved sammenligning kommunerne imellem sker der en omregning til 12 betalingsmåneder. 2 2 Ved afgrænsning af antallet af betalingsmåneder anvendes det antal måneder, forældrene er tvunget til at betale. Nogle kommuner med 11 mdr. betaling tilbyder kun pasning i juli måned, hvis der betales ekstra. Men de fleste kommuner med 11 mdr. betaling har pasning alle 12 mdr. inkluderet i prisen. I begge tilfælde er der dog regnet med 11 mdr. betaling. 11

12 PRISEN FOR PASNING SIDE 12 Tabel 2.4. viser herefter udviklingen i gennemsnitstakster i institutionspladser for den gruppe børn, kommunen henregner til børnehavealderen. Tabel 2.4. Udviklingen i gennemsnitstakster for børnehavebørn Børnehavepladser Gennemsnit 2008 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2009 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner 98 Takstudvikling i pct. 5,6 pct. Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med antal idnskrevne 3-5 årige ved den sociale ressourceopgørelse efteråret Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for 2008-taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med nye vægte Takstudviklingen i tilbud til skolebørn. Til skolebørn kan kommunerne enten tilbyde fritidshjem, der drives efter dagtilbudsloven, eller skolefritidsordninger. Fire kommuner har kun fritidshjem (eller fritidshjemsgrupper i tilslutning til en aldersintegreret institution). De fire kommuner er: Dragør Hvidovre Furesø Fanø I 2008 var der fem kommuner, der kun havde fritidshjem, men Ishøj kommunes fritidshjem (alklubber) omdannes fra nytår 2009 til skolefritidsordninger. 24 kommuner har tilbud til skolebørn såvel i fritidshjem (fritidshjemsgrupper) som i SFO. I f.eks. København er fritidshjem den dominerende pasningsform for denne aldersgruppe. De 24 kommuner fremgår af Tabel

13 PRISEN FOR PASNING SIDE 13 Tabel 2.5. Takster (omregnet til 12 mdr.) i kommuner med både fritidshjem og SFO Kommune Fritidshjemstakst Fuldtids SFO-takst København Frederiksberg Albertslund Tårnby Allerød Fredensborg Roskilde Faxe Slagelse Stevns Lolland Assens Svendborg Langeland Varde Aabenraa Kolding Herning Holstebro Randers Ringkøbing-Skjern Frederikshavn Vesthimmerland Hjørring Det ses, at der er én kommune (Allerød), som har højere takst i fritidshjem end i SFO. I denne kommune nedlægges fritidshjemmene imidlertid pr. 1. august kommuner, heriblandt København, har samme takst i Fritidshjem og SFO. De øvrige 17 kommuner har højere takst i SFO end i fritidshjem. Der er ofte tale om kommuner, hvor et lille antal fritidshjem eller fritidshjemsgrupper har overlevet fra før kommunalreformen. I Roskilde er der fx fritidshjem i den gamle Skovbo kommune. Antallet af fritidshjemspladser har været faldende de senere år. Det store dyk skete fra 2006 til 2007 i forbindelse med kommunalreformen, jf. tabel

14 PRISEN FOR PASNING SIDE 14 Tabel 2.6. Indskrevne i fritidshjem og fritidshjemsgrupper ifølge Danmarks Statistik 6-9 årige i I alt År Indskrevne i fritidshjem aldersintegrerede institutioner i kommuner med en takst for denne gruppe Kilde: Egne beregninger på grundlag af Statistikbanken. De kommuner, der har fritidshjemspladser i 2009, havde i efteråret indskrevne fritidshjemsbørn og årige i integrerede institutioner, dvs. i alt børn. Af disse gik børn i institutioner i Københavns kommune. 69 kommuner har kun skolefritidsordninger. Tabel 2.7. viser nu udviklingen i taksten i institutioner for skolebørn. Tabel 2.7. Udviklingen i gennemsnitstakster i institutioner for skolebørn Fritidshjem/fritidshjemsgrupper SFO Skolebørn i alt SFO fuld tid eftermiddag Gennemsnit 2008 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2009 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner Takstudvikling i pct. 5,7 7,5 0,5 7,4 Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal fritidshjemsbørn lagt sammen med antal 6-9 årige børn i aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret 2007 og med antallet af SFObørn i kommunen. Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for En eftermiddagsplads skal svare til mindst 20 timer om ugen. Hvis der ikke er særskilt eftermiddagsbetaling, regnes fuldtidstaksten som eftermiddagstakst. Taksten for skolebørn i alt er beregnet som det vægtede gennemsnit af fritidshjems- hhv. SFOtaksten i de enkelte kommuner. Det ses, at taksten for pasning af skolebarn generelt er steget med 7-8 pct. 3 KL regner med en generel prisudvikling fra på 3,5 pct. 3 Den relativt lille stigning for eftermiddagstakster hænger sammen med, at opdelingen på eftermiddags hhv. fuldtidspladser er ændret i flere kommuner. 14

15 PRISEN FOR PASNING SIDE 15 Takstsystemerne i skolefritidsordninger er i øvrigt fortsat meget forskellige. Tabel 2.8. viser fordelingen på takstsystemer, hvis man opgør efter to dimensioner: Opdeling af dagen og antal aldersgrupper. Der er f.eks. to aldersgrupper, hvis der er én takst for børnehaveklasse-3. klasse og en anden takst for klasse. Tabel 2.8. Kommuner og SFO-børn opdelt efter takstsystemet i kommunens SFO er. Antal aldersgrupper I alt Kun fuldtidspladser Pct. af børn 26,2 15 5,1 46,2 Antal kommuner Fuld tid og Pct. af børn 1,3 0,4 0 1,7 eftermiddag Antal kommuner Pct. af børn 5,1 3,1 1,6 9,8 Fuld tid+morgenplads Antal kommuner Fuldtid/morgen/ Pct. af børn 19,7 11,4 1,5 32,6 eftermiddag Antal kommuner Andet Pct. af børn 4,6 4 1,1 9,7 Antal kommuner I alt Pct. af børn 56,9 33,8 9,3 100 Antal kommuner Det ses, at der f.eks. er 21 kommuner, der kun har fuldtidspladser og kun har én aldersgruppe. Disse 21 kommuner rummede i ,2 pct. af de indskrevne SFO-børn. Ni kommuner har givet oplysninger om særskilt ekstrabetaling i ferier. 23 kommuner har 12 mdr. betaling i SFO, 70 har 11 mdr., mens en kommune har 10 mdrs. betaling. Følgende kommuner har en anden opdeling af dagen end morgen/eftermiddag/fuld tid: Allerød: Kun morgen: 235 kr. mdl. Morgen : 668 kr. Morgen : 1418 kr mdl. i 11 mdr. Førskolegrupper: 1576 kr. mdl. Hørsholm: bh.kl.-3. klasse: 1470 kr. mdl. i 11 mdr. for fuld tid. Kl : 1070 kr : 1330 kr : 405kr. Enkelttimer:120 kr./time. Kun morgen: 440 kr. Morgen-15: kr. mdl. Fra 4. kl. 470 kr. mdl. Middelfart: 1692 kr. mdl. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. Eftermiddagsplads: 1514 kr. Morgenplads: 355 kr. mdl. Klippekort til 10 gange 897 kr. På Båring og Nr. Åby skole SFO-2 til 611 kr. Assens: 1404 kr. mdl. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. Morgenpasning: 540 kr. mdl klasse: 2 dage om ugen261 kr. mdl. i 10 mdr. 4-5 dage ugl. 423 kr. mdl. Nyborg: 6:00-8: kr. mdl. i 11 mdr. 13:00-16:00: 1019 kr. 13:00-17: Fuldtidsplads: 1797 kr. mdl. Ferier: 538 kr. pr. uge. 15

16 PRISEN FOR PASNING SIDE 16 Langeland: Fuld tid: 1841 kr. mdl. i 11 mdr. Halv tid: 1461 kr. Fritidshjemsgrupper: 1196 kr. for fuld tid. 935 kr. for halv tid. Vejle: Morgenpasning: 340 kr. mdl. i 11 mdr : 1130 kr : 1280 kr. 6:30-16:00: 1450 kr. Fuld tid: 1585 kr. 5 timer pr. uge: 390 kr. Ferie: 670 kr. ugl. SFO-klub 640 kr. Ikast-Brande: Bh.kl.-2. klasse: 1413 kr. mdl. for 5 ugedage, 848 kr. for 3 dage klasse: 1247 kr. for 5 ugedage, 748 kr. for 3 dage. 5. klasse: 995 kr. mdl. for 5 ugedage. 597 kr. for 3 ugedage. Morgenmodul i SFO-1/2/3: 112 kr. mdl. Morsø: 10 timer om ugen: 625 kr. mdl. i 11 mdr. 15 timer: 1035 kr Over 15 timer: 1345 kr. mdl. Skive: 1360 kr. mdl. i 11 mdr. for en fuldtidsplads kr. for deltid (15 timer ugl.). Morgenpasning: 485 kr. Brønderslev: Op til 15 timer om ugen: 1236 kr. mdl. i 11 mdr. Over 15 timer: 1545 kr Modulordninger Såkaldte familiefleksordninger eller modulordninger er fra 2009 indført som et generelt princip i 16 kommuner (med 23 pct. af børnehavebørnene). Yderligere 9 kommuner (med 9 pct. af børnene) har modulordninger i en begrænset del af institutionerne. Ved modulordninger forstås i denne forbindelse, at man i samme institutioner har pasningsmoduler af forskellig varighed, og at nogle af disse moduler har en varighed på timer, så de fx kan kombineres med deltidsarbejde. Roskilde er regnet med blandt de 16 kommuner, selv om modulordningen først iværksættes fra maj Bortset fra Roskilde er udbredelsen af modulordninger stort set den samme som i kommuner har kun fuldtidspladser for børnehavebørn. 15 kommuner har særlige deltidsbørnehaver. 20 kommuner har halvtidspladser i børnehaverne, mens 5 kommuner har givet mulighed for tilkøb af tid fx om aftenen (i et tilfælde om natten). Endelig har 1 kommune (Ballerup) flekspladser, hvor man kan gå tre dage i institution og være to dage hjemme. Ser vi på vuggestuerne har 7 kommuner ingen institutioner for denne aldersgruppe. 68 kommuner har kun fuldtidspladser. 12 kommuner (med 21 pct. af de 0-2 årige institutionsbørn) har modulopbygning som et gennemgående princip, mens 2 kommuner har det i enkelte institutioner). 5 kommuner har deltidsvuggestuer, 4 har korttidspladser i vuggestuerne, mens 1 har flekspladser. 16

17 PRISEN FOR PASNING SIDE 17 Tabel 2.9. viser hvilke kommuner, der i 2009 har modulordninger som et generelt princip. Tabel 2.9. Kommuner med modulordninger 2009 Børnehaver 24 timer ugl: 1083 kr mdl. 34 timer: Vuggestuer: 24 timer 2126 kr., 34 timer 2507 kr. Småbørnsgrupper: 24 timer: 1718 kr., 34 timer: Køge 2025 kr. mdl. Børnehavepladser med fuld kost koster 1797 kr. mdl. Deltidspladser træder i kraft til maj: Vuggestue 25/35/45 timer hhv. 1954/2393/2692. Børnehave u Roskilde mad: 1330/1564/1657. Børnehave m mad 1159/1392/1485 I de fleste institutioner er der deltidspladser på 32 timer ugl. i gennemsnit, Lejre som kan fordeles over en 8 ugers periode, til 1313 kr. mdl. Billund Børnehaverne har deltidsplads (32 timer) til 1260 kr. mdl. Deltidspladser for børnehavebørn: 25/37,5 timer ugl.: 921/1205 kr. mdl. i 12 Vejen mdr. Vuggestuebørn 25/37,5 timer: 1283/1682 kr. mdl. Vuggestuebørn: 4/5/7/9,5 time daglig hhv. 1390/1740/2340/2985 kr. mdl. i 11 mdr. Børnehave: 4/5/7/9,5 timer: 815/1015/1375/1830 kr. daglig. Også Fredericia moduler i enkelte småbørnsgrupper for 2-årig Moduler: Børnehaver: 25/35/45/50 timer: hhv: 960/1360/1650/1850 kr. mdl. Vejle Vuggestuer: 25/35/45/50 timer ugl.: hhv.: 1830/2530/3050/3415 kr. mdl. Institutionerne har 35 timers pladser til 1203 kr. mdl. for en børnehaveplads, 2382 kr. mdl. or en vuggestueplads, 1761 for en småbørnsplads. Dagpleje 35 Holstebro timers plads: timers børnehaveplads: 1100 kr. mdl. 35 timer: 1469 kr. 25 timers Lemvig vuggestueplads: 1864 kr. 35 timer: 2484 kr. mdl. Odder 37,5 timers pladser i børnehaverne: 1139 kr. mdl. Modulbetaling: 30/40/45/50 timer i vuggestue: 2215/2830/3075/3325 kr. mdl. Børnehaver: 30/40/45/50 timer: 1095/1400/1520/1645 kr. mdl. 48 timers Silkeborg dagpleje: 2355 kr. Modulpasning for børnehavebørn: 25/35/45/52 timer: 1064/1418/1773/2049 kr. mdl. 11 mdr. Vuggestuebørn 25/35/45/52 timer: 2072/2763/3453/3990 kr. Århus Højere takster fra 1. august 2009 Moduler i børnehaver: 30/40/50 timer om ugen hhv. 1056/1408/1760. Ringkøbing-Skjern Vuggestuer: 30/40/50 timer ugl.: 2043/2724/3405 kr. mdl. i 11 mdr. Brønderslev Børnehaverne har 32 timers pladser til 1236 kr. mdl. i 11 mdr. Frederikshavn Institutionerne har fleksible pladser (32 timer) til 1040 kr. mdl. Børnehaver: 25/35 timer ugl: hhv. 1260/1435 kr. mdl. Vuggestuer: 25/35 Ålborg timer: 2415/2720 kr. mdl. 17

18 PRISEN FOR PASNING SIDE 18 Tabel viser, hvilke kommuner der har modulpladser i begrænset omfang Tabel Kommuner med modulpladser i begrænset omfang Institutionerne kan beslutte at tilbyde deltid: Vuggestue halv tid: 1520 kr. mdl. 3/4 tid 2280 kr. Børnehave halv tid: 760 kr. 3/4 tid 1140 kr. mdl. Hørsholm Skovbørnehave: 1335 kr. Enkelte institutioner har deltid. 3/4 dags børnehavepladser: 1180 kr mdl. Greve Formiddagsplads: 786 kr. To institutioner har 37,5 timers plads (1163 kr. mdl). 5 inst. har 25 timer plads Middelfart (930 kr. kr. mdl.) Ved enkelte børnehaver er der mulighed for køb af moduler: 3/4 tid: 1242 kr. Horsens mdl. i 11 mdr. 25 timer 973 kr. Halvdagsbørnehave: 839 kr. Et begrænset antal institutioner har deltidspladser med forholdsmæssig Herning betaling. Norddjurs En enkelt institution har 32 timers pladser til 890 kr. mdl. for 3-5 årige Vuggestuer: 35/45/51 timer: 1993/2491/2823 kr. mdl. Børnehaver: 35/45/51 Randers timer: 1180/1475/1672 kr. mdl. Hedensted 35 timers plads (1 børnehave): 1422 kr. mdl. Deltidspladser i et mindre antal børnehaver: 30 timer 1018 kr., Mariagerfjord 20 timer 801 kr. 18 timer 758 kr. 18

19 2.6. Den samlede takstudvikling PRISEN FOR PASNING SIDE 19 Udviklingen i de gennemsnitlige takster de seneste 10 år fremgår af Tabel Tabel Udviklingen i gennemsnitstakster År Dagpleje Institutioner for 0-2 ner for 3-5 tid Institutio- Fritidshjem SFO, fuld årige årige Udvikling Udvikling Udvikling SFO, eftermiddag Forbrugerprisindex. 2000=100 Kr. Mdl. i 12 mdr , , , , , , , , , ,3 Ændring i procent 6,4 5,6 5,6 5,7 7,5 0,5 3,5 10,2 18,2 8 16,2 39,6 38,2 19,4 23,6 26,2 18, ,5 25,8 Note: 2008-taksterne er nyberegnet i forhold til 2008-rapporten. Forbrugerprisindexet for 2008 og 2009 er skønnet. beregnet ud fra Danmarks Statistiks tidsserie frem til november Fra november til december skønnes en prisudvikling på 0,0 pct., mens der regnes med 3,5 pct. for 2009 set i forhold til 2008, svarende til KLs skøn for prisudviklingen. Det bemærkes, at lønningerne er steget mere end forbrugerpriserne i perioden. Det ses, at takstudviklingen under den nuværende regering ( ) har været klart lavere end den øvrige prisudvikling, når det gælder dagpleje og børnehaver. Når det gælder vuggestuer, er taksterne næsten fulgt med den øvrige prisudvikling. Derimod har stigningstaksten været dobbelt så stor som den øvrige prisudvikling, når det gælder skolefritidsordninger. Under ét er taksterne fra 2001 til 2009 steget med 19,2 pct., hvilket vil sige, at taksterne under den nuværende regering har fulgt den øvrige prisudvikling. 4 4 Tallet er beregnet ud fra en kurv sammensat ud fra antallet af indskrevne i de forskellige institutionstyper

20 2.7. Årsager til takststigningerne PRISEN FOR PASNING SIDE 20 Kommunernes Landsforening skønner, at lønningerne på det kommunale område fra 2008 til 2009 vil stige med 5,3 pct. Som det fremgår af Tabel vil stigningerne i prisen for pasning som hovedregel være højere. Bureau 2000 har kontaktet en række kommuner med store takststigninger, enten generelt eller for nogle institutionstyper. Ingen af stederne hænger takststigningerne sammen med kvalitetsforbedringer. I to kommuner tilbyder man madordninger i alle institutioner fra 1. januar 2009, hvilket efter den nye lov giver mulighed for at tage 30 pct. i forældreandel. Begge kommuner (Albertslund og Ærø) havde imidlertid madordninger i forvejen. På Ærø sker der dog en forbedring, idet man fremover vil tilbyde mad fra den eksterne leverandør fem dage om ugen, mod tidligere tre dage om ugen. De to kommuner har pr. nytår 2009 de højeste børnehavetakster i landet. Men ellers begrundes høje prisstigninger på SFO-området simpelthen med, at kommunerne ønsker flere indtægter. I Allerød sættes forældreandelen fx op fra 34 til 44,5 pct. I Fåborg-Midtfyn sættes den op fra 50 til 60 pct. Nogle steder har man desuden haft for lave budgetter fx i dagplejen, og en nyberegning viser, siger man, at priserne må sættes betragteligt i vejret. Det skal endelig bemærkes, at enkelte kommuner, der indfører madordninger i årets løb, allerede har besluttet, hvad taksterne til den til skal være. Det gælder fx Århus, hvor madordninger indføres pr. august Det betyder, at taksterne i vuggestue og børnehave sættes op med 469 kr. mdl. (i 11 betalingsmåneder), således at en 45 timers børnehaveplads kommer til at koste 2242 kr. mdl. (2518 kr. for 52 timer). En 45 timers vuggestueplads vil til den tid koste 3926 kr. mdl. (4459 kr. for 52 timer) En nordisk sammenligning Sammenligner man de danske takster i daginstitutioner med de takster, man finder i andre nordiske lande, ligger Danmark langt højere end Sverige og lidt højere end Norge. I Norge bruger man ordet barnehage som en fælles betegnelse for alle pasningstilbud for børn under skolealderen. Dagpleje kaldes familiebarnehage. De senere år har den siddende regering (Arbeiderpartiet+Sosialistisk Venstreparti+Centerpartiet) satset stærkt på udbygning. Samtidig har man lagt loft over forældrebetalingen. Der har været bred tilslutning til denne politik. Forældrebetalingen deles af forældre, stat og kommune. Som udgangspunkt betaler forældrene 1/3, men staten søger økonomisk at tilskynde kommunerne til at følge en maksimalpris, som er fastsat af Stortinget. Denne blev januar 2007 fastsat til 2330 kr. (ikke ændret siden). Det svarer med kursniveauet fra jan til ca da. kr. mdl. for såvel børnehaver som vuggestuer. En 20

21 PRISEN FOR PASNING SIDE 21 undersøgelse fra januar 2008 i 356 kommuner viste, at 293 af disse kommuner fulgte denne maksimumssats. Som overvejende hovedregel er der desuden indtægtsgraduering, søskenderabat og mulighed for modulbetaling. Reglerne kan være lidt anderledes i de mange private børnehaver. 5 Disse gennemsnit er eksklusive kost. I mange norske daginstitutioner betaler forældrene særskilt for kost. I de kommuner, hvor der opkræves kostpenge særskilt, betaltes i 2008 i gennemsnit 178 no. kr. mdl. for maden. Statistikken er dog ufuldstændig, idet der kan være aftalt madordninger lokalt i den enkelte institution. Når det gælder SFO ligger SFO ligger de norske takster på niveau med de danske. I 2007 kostede en 25 timers plads således i gennemsnit 1717 no. kr. (1348 da. kr. ved kursen jan. 2009), mens en 15 timers plads kostede 978 no. kr. 6 I Sverige indførte den daværende socialdemokratiske regering i 2001 et system med maxtaxa, som den nuværende borgerlige regering ikke har turdet afskaffe. De satser, dette system bygger på, er uændrede de seneste år. Satserne er som følger: Højeste takst i institutioner for førskolebørn er: - Barn nr 1: 3% af indkomsten, højst 1260 sv. kr. mdl. - Barn nr 2: 2% af indkomsten, højst 840 sv. kr. mdl. - Barn nr 3: 1% af indkomsten, højst 420 sv. kr. mdl. - Barn nr 4: ingen takst Højeste takst for skolebørn (fritidshem mv.) - Barn nr 1: 2% af indkomsten, højst 840 sv. kr. mdl. - Barn nr 2: 1% af indkomsten, højst 420 sv. kr. mdl. - Barn nr 3: 1% af indkomsten, højst 420 sv. kr. mdl. - Barn nr 4: ingen takst Med valutakursen pr. januar 2009 bliver forældrebetalingen i en svensk vuggestue/børnehave således maksimalt ca. 876 da. kr., mens den er max. 584 da. kr. mdl. i fritidshjem. Det skal bemærkes, at det svenske lønniveau med de valutakurser, man havde i starten af 2009, var lavere end det danske. Men for børnefamilier kompenseres dette i hvert fald delvis af de lavere takster. 7 I svenske skoler og daginstitutioner for børnene varm mad midt på dagen som en del af kerneydelsen. Dette hænger bl.a. sammen med, at man i Sverige generelt har tradition for, at der spises varm mad til lunch, mens aftenmåltidet med familien til gengæld som hovedregel er koldt. 5 Undersøkning om forelerebetaling i barnehager. Statistisk Sentralbyrå, januar Statistikbanken. Statistisk Sentralbyrå. 7 Også andre leveomkostninger er lavere i Sverige. Lønniveauet kan være svært at sammenligne direkte, fordi man i Sverige har en højere andel af arbejdsgiverbetalt kollektiv sikkerhed. 21

22 PRISEN FOR PASNING SIDE 22 På arbejdsmarkedet har man indrettet aftaler om pauser og kantineordninger efter dette princip, så hvis børnene ikke fik varm mad i skolen/daginstitution ville konsekvensen være, at de ofte kun fik kold mad hele dagen. Det fælles varme måltid udnyttes af myndighederne til at grundlægge sunde kostvaner. Ligesom i Danmark har man dog de senere år nogle oplevet levnedmiddelkontrollens krav som et problem. Det hedder fx på Skolverkets hjemmeside: I mange førskoleinstitutioner er der voksende uro i forhold til den nye levnedsmiddellovgivning og de EU-tilpassede regler for madlavning. Bliver vi nu tvunget til at lukke vort køkken? Kommer børnene aldrig mere til at ælte dej til boller, aldrig mere til at mærke duften af nybagt brød? Og hvis vi ikke kan klare madlavningen i førskoleinstitutionen hvad bliver alternativet? Færdiglavet mad fra et centralkøkken er ganske vist allerede hverdag i mange førskoler, men frister få. Både personale og forældre ser, hvordan mulighederne for et glædesfuldt møde med maden forsvinder gennem den centrale håndtering. 22

23 2.9. Variationen i taksterne PRISEN FOR PASNING SIDE 23 Tabel viser, hvor taksterne i 2009 bliver højest og lavest. I tabellen er taksterne omregnet til 12 måneders betaling, hvis der f.eks. er betaling i 11 mdr. Tabel Højeste og laveste takster 2009 De 10 kommuner med den laveste betaling i dagpleje 2009 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Vallensbæk Herlev Struer Brønderslev Læsø Nyborg Sønderborg Herning Odense Fredericia De 10 kommuner med den laveste betaling i vuggestue 2009 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Vallensbæk Herlev Vejen Bornholm Fanø Randers Syddjurs Lejre Vordingborg Viborg De 10 kommuner med den højeste betaling i dagpleje 2009 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Ballerup København Gladsaxe Frederiksberg Rudersdal Lyngby-Taarbæk Gentofte Brøndby Glostrup Helsingør De 10 kommuner med den højeste betaling i vuggestue 2009 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Århus Brøndby Ringkøbing- Skjern Vejle Thisted Albertslund Hørsholm Ballerup Allerød Frederikssund

24 PRISEN FOR PASNING SIDE 24 De 10 kommuner med den laveste betaling i børnehave 2009 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Jammerbugt Norddjurs Ikast-Brande Viborg Struer Ringsted Vesthimmerland Randers Helsingør Hvidovre De 10 kommuner med den laveste betaling i skolefritidsordning 2009 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Læsø Herning Fredensborg Vallensbæk Tårnby Ishøj Faxe København Frederikshavn Aabenraa De 10 kommuner med den højeste betaling i børnehave 2009 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Ærø Albertslund København Herlev Vallensbæk Langeland Ishøj Gladsaxe Lemvig Fredericia De 10 kommuner med den højeste i skolefritidsordning 2009 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Haderslev Nordfyn Holstebro Århus Solrød Stevns Bornholm Langeland Kolding Nyborg

25 PRISEN FOR PASNING SIDE Kost i institutionerne Spørgsmålet om, hvorvidt børn i institutioner skal have madpakke med hjemmefra, eller om institutionen skal sørge for mad, har været diskuteret i en årrække. Ikke mindst fra lægeligt hold fremhæves betydningen af, at man får grundlagt sunde kostvaner allerede i barndommen. Hertil kommer, at det kan være mere rationelt og lette forældrenes hverdag, hvis institutionen laver mad til mange, frem for at hver enkelt familie skal smøre madpakke om morgenen. Ud fra en principiel betragtning om forældreansvaret og formentlig også for at undgå øgede offentlige udgifter - fastholdt VK-regeringen i en årrække sin modstand mod kollektive løsninger på dette område. Men i 2008 ændrede regeringen signaler. En ny lov betyder, at alle børn i institutioner for børn under skolealderen skal have et sundt frokostmåltid senest fra 1. januar Finansieringen Finansieringen af det fælles måltid blev aftalt mellem regeringen og KL i forbindelse med den aftale om kommunernes 2009-økonomi, som blev indgået juni Det hedder her bl.a.: Et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner Regeringen og KL er enige om, at alle børn i daginstitutioner senest 1. januar 2010 skal have et sundt frokostmåltid som en del af kerneydelsen for førskolebørn i daginstitutioner. Udgiften til måltidet bliver fuldt forældrebetalt, og der ydes tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen til friplads og søskenderabat. Regeringen og KL er endvidere enige om, at det nuværende loft for forældrebetalingsandelen på 25 pct. hæves med 5 procentpoint til 30 procent svarende til, at den enkelte kommune får mulighed for at opkræve forældrebetaling for madordningen. For kommuner, som allerede har en madordning i daginstitutioner, er det en lokalpolitisk prioritering at vælge at hæve egenbetalingen fra de nuværende 25 pct. Ordningen er obligatorisk fra 1. januar 2010, men for at give kommunerne mulighed for indfasning fra 1. januar 2009 åbnes for at opkræve betaling for madordningen inden for det forhøjede forældrebetalingsloft fra denne dato, såfremt madordningen tilbydes i alle dagtilbud i kommunen. Regeringen vil fremsætte lovforslag vedrørende initiativet i oktober Der åbnes i den forbindelse op for muligheden for at ændre tilskud og forældrebetaling i løbet af året, således at tilskuddet og forældrebetalingen tilsammen skal udgøre de samlede bruttodriftsudgifter ved en plads. Lovændringen vil indeholde nærmere bestemmelser om varsling. Hverken loven eller dens forarbejder indeholder nogen nærmere overvejelser af, hvad der forstås 25

26 PRISEN FOR PASNING SIDE 26 ved et sundt frokostmåltid, eller hvad man kan regne med, at de enkelte måltider vil komme til at koste. Der blev ved lovens behandling stillet en række spørgsmål i folketingets socialudvalg herom, men svarene henviser stort set enslydende til, at KL har accepteret, at merudgifterne kan dækkes ved en forhøjelse af forældrenes betalingsprocent. Regeringen har dog beregnet, at en forhøjelse af forældrebetalingen med 5 procentpoint fra 25 procent til 30 procent i alle kommuner vil øge forældrebetalingen med ca mio. kr., som fordeler sig med ca. 390 mio. kr. for børn i alderen 0-2 år og ca. 850 mio. kr. for børn i alderen 3 år og indtil skolestart. Udgifterne til økonomisk og socialpædagogisk friplads vil imidlertid stige med ca. 245 mio. kr. og udgifterne til søskenderabet med ca. 125 mio. kr. Hvis disse udgifter skal dækkes af den øgede forældrebetaling og det regner regeringen med - er der 870 mill. kr. tilbage til at dække de faktiske omkostninger ved at indføre det fælles frokostmåltid. Dette tal forudsætter imidlertid, at langt de fleste forældre med vuggestuebørn skal af med en højere forældrebetaling, ude at de får noget til gengæld nemlig fordi de får kost i forvejen. Forudsætter man, at der alene er forældre med barn i børnehave, der skal betale mere, er der måske 600 mill. kr. tilbage til kost til børnehavebørnene. Meget tyder på, at der her er tale om en betydelig underfinansiering, hvis de fremtidige madordninger skal have den kvalitet, mange forældre forventer. Som vi skal se, er der dog store forskelle fra kommune til kommune på, hvor meget man har at gøre godt med, hvis den nye ordning alene skal finansieres gennem højere forældrebetaling. Bureau 2000 gennemførte således i forbindelse med prisrapporten for 2008 med udgangspunkt i tal fra Albertslund kommune et skøn over, hvad omkostningerne vil være ved at sikre, at alle børn under skolealderen får fuld kostforplejning i institutionerne. Albertslund kommune har indtil 2008 været den eneste kommune, som sikrede fuld kostforplejning hver dag i alle institutioner for børn under skolealderen. Kommunen budgetterede i 2005 med 2743 kr. årligt til fødevarer pr. børnehavebarn og 2421 kr. pr. vuggestuebarn. Endvidere var der 1,429 køkkenmedarbejdere pr. 100 børn. For disse penge fik alle børn i Albertslunds daginstitutioner økologisk kost hver dag, som hovedregel i form af varm mad midt på dagen. Det svarede igen til, at det kostede ca. 28 kr. om dagen at have fuld kostforplejning til et børnehavebarn - hvoraf ca. 40 pct. til fødevarer og 60 pct. til tilberedelse. De kommuner, som ikke leverer mad, har imidlertid i dag udgifter til mælk, m.v. Tager man højde herfor er merudgiften til kost snarere 24 kr. om dagen. 26

27 PRISEN FOR PASNING SIDE 27 Under forudsætning af, at 90 pct. af de 0-2 årige fik kost i forvejen, og at der i gennemsnit i dag anvendes 700 kr. årligt til mælk m.v. til børnehavebørnene, ville indførelse af fuld kostforplejning i alle daginstitutioner for småbørn koste ca mill. kr. 8 Sammenligner man med det beløb, der er afsat til madordningen efter regeringens forslag, mangler der ca. 300 mill. kr. uden at der er taget højde for prisudviklingen. Og der mangler mill. kr., hvis man ikke skal sætte taksten op i det store flertal af vuggestuer, hvor man i forvejen får man for at kunne finansiere kosten i børnehaverne. Hertil kommer: - at man nok må erkende, at den beregning, som Bureau 2000 gennemførte sidste år, ikke tog tilstrækkeligt højde for de engangsudgifter, der kan være mange steder til etablering af tidssvarende institutionskøkkener m.v. - at de 850/800 mill. kr., som en forhøjelse af forældrebetalingen kan give, er meget ujævnt fordelt kommunerne imellem. Nogle steder vil en forhøjelse af forældrebetalingen således kunne finansiere en god madordning fuldt ud. Andre steder bliver madordningen af meget ringe standard, hvis finansieringsgrundlaget alene skal være den øgede forældrebetaling. Den sidste problemstilling afvises af regeringen med henvisning til, at KL har accepteret, at højere forældrebetaling kan dække merudgifterne for kommunerne under ét. Der er for så vidt heller intet usædvanligt i, at merudgifterne til en ny ordning rammer kommunerne ujævnt i forhold til den forhøjede indtægt fra forældrebetalingen, kommunerne får. Man kan sige, at hvis kommunerne har underskud på én ny ordning, har de måske gevinst på en anden, og så må kommunerne finde ud af at flytte penge fra den ene til den anden ordning. I dette tilfælde kan de ekstra indtægter i form af forældrebetaling imidlertid henføres specifikt til daginstitutionerne, og i en situation, hvor kommunerne generelt har yderst stramme budgetter, vil der mange steder være en forventning om, at daginstitutionsområdet finder en løsning, så der ikke skal hentes midler fra andre områder. Ingen siger, det skal være sådan, men det er realistisk at regne med. Og det betyder igen, at hvis en øget forældrebetaling kun kan finansiere en meget skrabet madordning, ja så vil det mange steder være dét, man beslutter sig for. Det gælder navnlig, hvis institutionernes køkkenfaciliteter er utilstrækkelige til, at der kan laves mad i institutionerne selv. Også her er forholdene meget forskellige fra kommune til kommune. 8 Hvis 25 pct. heraf blev dækket via forældrebetalingen, ville den kommunale nettoudgift være ca. 867 mill. kr. 27

28 PRISEN FOR PASNING SIDE 28 Levnedsmiddelstyrelsen vil i løbet af januar måned udsende en ny vejledning om kosttilberedning i daginstitutioner. I den forbindelse er styrelsen i færd med at gennemgå de eksisterende regler. Man skal dog næppe forvente, at reglerne lempes afgørende, selv om de efter en del kommuners opfattelse vil betyde, at man skal gennemføre alt for bekostelige investeringer for at kunne lave mad i institutionerne. Levnedsmiddelstyrelsen skelner mellem daginstitutioner, hvor der tilberedes mad lejlighedsvis, og daginstitutioner, hvor der tilberedes mad jævnligt eller dagligt. Hvis der kun tilberedes mad lejlighedsvis, fx ved særlige arrangementer, skal køkkenet ikke godkendes af levnedsmiddelkontrollen. Det er heller ikke nødvendigt med godkendelse, hvis det drejer sig om servering af frisk frugt og grønt, yoghurt, udlevering af drikkevarer til børnenes madpakker eller opvask af det service, man bruger. Skal institutionskøkkenet danne udgangspunkt for de nye madordninger, skal det imidlertid helt klart godkendes. Det indebærer bl.a.: - at selve de fysiske rammer, fx køleskab og opvaskemaskine skal godkendes. - at der skal aftales en kontrolprocedure, fx sådan at køleskabstemperatur mv. dagligt checkes. - at det personale, der medvirker ved tilberedningen, skal have været på kursus i hygiejne. Hertil kommer, at der naturligvis må afsættes personaleressourcer til at tilberede maden De nuværende madordninger. Kommunernes overvejelser I dagplejen er der altid gratis kost for børnene. 9 Ser vi på vuggestuer/vuggestuepladser viser Tabel 3.1, hvor udbredt gratis kost er ifølge FOA s/bureau 2000 kommunerundspørge Tabel 3.1. Kommuner fordelt efter, om der var gratis mad i vuggestuerne 2008 Antal kommuner Pct. af 0-2 årige i institution, der bor i disse kommuner Kosten blev betalt af kommunen Børnene skulle have madpakke med 16 9 Forskelligt fra institution til institution 7 11 Kommunen havde ingen vuggestuepladser 8 1 I alt Note: Selv om en kommune ikke har egentlige vuggestuepladser, kan der fx være småbørnspladser for 2 årige. Nogle kommuner har ændret deres oplysninger fra rundspørgen 2008 til rundspørgen Den nye lov giver mulighed for, at kommunerne allerede i 2009 kan indføre madordninger i alle institutionerne og i den forbindelse hæve forældrebetalingen. Kun 9 kommuner har indtil videre besluttet sig for denne mulighed. 9 Dette er bl.a. forudsætningen for det særlige skattefradrag på 46 pct. af lønnen, som dagplejerne har, bl.a. fordi de skal sørge for mad. 28