Den terapeutiske holdning - oplæg til en diskussion af modoverføringsbegrebet, som formidler af to terapeutiske positioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den terapeutiske holdning - oplæg til en diskussion af modoverføringsbegrebet, som formidler af to terapeutiske positioner"

Transkript

1 Den terapeutiske holdning - oplæg til en diskussion af modoverføringsbegrebet, som formidler af to terapeutiske positioner Forord/abstrakt Følgende synopsis skrives i faget Personlighedspsykologiske baserede teorier i intervention. Igennem synopsen forsøger jeg at lægge fundamentet for en diskussion af den terapeutiske holdning, hvor jeg griber tilbage til Freuds og Ferenczis to forskellige holdninger. Derefter sættes fokus på modoverføringen som det væsentligste bindeled mellem de to holdninger, fordi en vekslen mellem de to nødvendiggør en teori, som formår at fastholde patienten som udgangspunkt for spørgsmålet om involvering eller tilbagetrukkethed i det konkrete terapiforløb. En vellykket oscillering mellem de to holdninger skærper kravene til terapeuten og dennes håndtering af modoverføringen, fordi variationen i holdningen igennem terapiprocessen ellers let bliver et udtryk for terapeutens interesser, ønsker og behov. 1

2 Forord/abstrakt 1 Indledning 3 Læsevejledning 4 Problemformulering 4 To sider af den terapeutiske holdnings 4 Den absente holdning 5 Den involverende holdning 8 Den terapeutiske holdning efter modoverføringen 10 Udbygning af den dobbelte karakter 12 Oplæg og opsamling til mundtlige del 15 Litteratur 17 2

3 Den terapeutiske holdning - oplæg til en diskussion af modoverføringsbegrebet, som formidler af to terapeutiske positioner 1. Memory: Do not remember past sessions. 2. Desires: The psychoanalyst can start by avoiding any desires for the approaching end of this session. Bion, 1990 Indledning For mange klienter 1 er mødet med den tilbagetrukne terapeut en angstprovokerende oplevelse og mange såvel terapeuter som klienter, har vel i tidens løb stillet sig selv spørgsmålet: Hvorfor er denne specielle holdning nødvendig og er der alternativer? Synopsen vil ikke i første omgang forsøge at besvare dette spørgsmål, men i stedet tage udgangspunkt i to forskellige terapeutiske holdninger. Ud fra disse to holdninger identificeres nogle nøglebegreber ved den terapeutiske holdning. Dette fører ikke i første omgang til, at begrebet den terapeutiske holdning fremstår mere entydigt eller klart. Målet er i stedet snarere at skabe et fundament for en teoretisk diskussion, som er afgørende for, at den enkelte terapeut kan foretage en løbende reflekteret overvejelse omkring holdningen over for klienten. Dermed ikke sagt, at ingen terapeuter reflekterer deres valg af terapeutisk holdning, men denne refleksion sker, efter min mening, på et snævert grundlag og bliver for cementeret, idet den praktiserende terapeuts teoretiske baggrund er den primært konstituerende komponent (jf. Dreier; find kilde, forelæsning). Hermed peges ikke på en ateoretisk stillingtagen til den terapeutiske holdning, men snarere en eklektisk tilgang 2, som åbner for ikke alene varierende 1 Jeg bruger begrebet klient/terapeut, når jeg henviser til den bredest mulige kontekst for psykologisk intervention, mens analytikere og patient bruges, når jeg omtaler psykoanalytisk inspireret teori. 2 Eklektisme bliver let en undskyldning for ureflekteret at inddrage lidt af hvert i sin praksis, hvilket fører mig frem til at kvalificere begrebet en anelse. Beutler & Clarkin (1990) skelner mellem 4 tilgange: Den common-factor, den preskriptive, den diffentierede og den systematiske eklektisme. Den første tilgang peger på, at alle terapeutiske retninger eksisterer og er effektive i kraft af en fælles underliggende variabel, som giver forandring. Hermed fokuseres på denne variabel og de mere specifikke variabler træder i baggrunden - eksempelvis klientens psykopatologi, personlighed mv. (bl.a. Frank, 1961). Den præskriptive eklekticismes primære formål var at lave en empirisk kobling mellem symptomer og behandlingsmuligheder imidlertid er teorien for tidligt fremme til at slå an og man har ikke de metodiske muligheder 3

4 teorier, men også variation mellem forskellige klienter og i løbet af sessioner. Samtidig åbner det for en sammenknytning af disse aspekter med forandringsprocesserne som kan udmønte sig i specifikke behandlingstiltag til en specifik situation. Den åbenlyse indgang til den terapeutiske holdning er Freuds klassiske holdning overfor patienten dvs. afventende og tilbagetrukket (den absente holdning). Heri ligger vores indgang til problematikken, idet modpolen til denne holdning er en mere involverende, menneskelig og aktiv holdning (involverende holdning), hvis første fortaler indenfor den psykoanalytiske kreds var Ferenczi med sin aktive terapi. Problemformulering Gennem en gennemgang af teorien omkring den terapeutiske holdning er målet at få etableret muligheden for at reflektere valget af den terapeutiske holdning, uden at blive bundet til en enkelt teoretisk ramme og statisk opfattelse. Hermed opstilles også implicit en hypotese om, at den terapeutiske holdning kan variere, og at denne variation fremmer mulighederne for et vellykket interventionsforløb samt muligheden for at gøre specificitet til et nøglebegreb for variationen. Læsevejledning Den første del af synopsen tager udgangspunkt i en identifikation og beskrivelse af de to tilganges historiske udspring og konkrete indhold. Igennem denne gennemgang inddrages de to centrale begreber overføring og modoverføring, som viser sig i høj grad at være kædet sammen med hver sin retning. I dette afsnit bliver fortolkningsbegrebet også berørt, mens det næste afsnit tager afsæt i en tilgang, som ser modoverføringen som den afgørende komponent i den analytiske proces. I dette afsnit begrebsliggøres modoverføringens betydning for vekslingen mellem to holdninger. Herefter følger et diskussionsafsnit, hvor trådene føres frem til muligheden for en eklektisk opfattelse og videreudvikling af begrebet den terapeutiske holdning. To sider af den terapeutiske holdnings Freuds klassiske terapeutiske holdning blev etableret på baggrund af Breuers erfaringer med Anna O., hvor Freud for alvor blev opmærksom på overføringsfænomenet. Dette medførte, at Freud så som i dag. Den differentierede eklektisme primære mål er identificere de variabler, som gør en forskel i forbindelse med forandringsprocesser, men trækker ikke på differentierede interventioner, men på antagelsen om tilstedeværelsen af en common-factor. Den systematiske eklektisme ligger tættest på min tilgang, idet den på tværs af teorier og empirisk forankret forsøger at systematisere såvel behandlingstiltag, som forandringsprocesser og de forskellige forhold, hvorunder dette sker. Det er også den model, som Beutler & Clarkin (1990) integrative model tager udgangspunkt i. 4

5 opretholdelse af en stabil overføring og minimal suggestion som grundlæggende for psykoanalytiske behandling (Andkjær Olsen & Køppe, 1986). Ferenczi (1919a, 1926)) mener imidlertid, at man kan sætte farten op i analysen ved at tilføje et redskab, som han kalder den aktive 3 terapi, hvor man giver patienten et skub, således at denne overvinder sin fobiske tilstand. I de følgende to afsnit vil henholdsvis Freuds og Ferenczis bidrag blive gennemgået. Den absente holdning Ved den terapeutiske holdning forstås helt overordnet den måde terapeuten møder patienten i den analytiske situation. Her springer den næsten arketypiske klassiske psykoanalytiske opstilling i øjnene. For den klassiske psykoanalyse var den liggende stilling, de lukkede øjne, den afventende, tilbagetrukne og spejlende terapeut fundamentet for at praktisere psykoanalyse (Killingmo, 1971; Freud, 1912e). Det var det eneste redskab, som var tilbage efter, at Freud afviste at benytte suggestion som metode til helbredelse af psykopatologi. Heri ligger også en afvisning af den autoritative magt, fysiske manipulationer (massage, håndspålæggelse mv.), hypnose og mysticisme, som ofte var vigtige remedier i helbredelsen dengang. Scenen overlades til patienten og især dennes ubevidste. Hermed bliver helbredelsen ikke et spørgsmål om at overtale patienten til at opgive sine symptomer (Andkjær Olsen & Køppe, 1986). Den analytiske holdning (psykoanalysens betegnelse for den terapeutiske holdning) var direkte afledt af et ønske om at undgå disse andre falske helbredelseskræfter og på den baggrund kan det ikke overraske, at den analytiske holdning i høj grad blev styrende for de andre mekanismer i analysen. Overføringsbegrebet kom til at få den plads, som suggestionen tidligere havde haft, hvilket skete på baggrund af Breuers behandling af Anna O., hvor der udviklede der sig en erotiseret overføring mellem Breuer og Anna O. (Andkjær Olsen & Køppe, 1986). Oprindelig så Freud overføringen som et modstandsfænomen og begrænset til den analytiske situation, men relativt hurtigt udvidede han overføringens betydning (Freud, 1912b; Andkjær Olsen & Køppe, 1986)), idet overføringen blev det primære middel til at helbrede patienten. Overføringen forstod Freud (1912b) som ubevidste impulser, som ikke kunne finde udtryk, og derfor var blevet fortrængte til det ubevidste. Denne frie energi forsøgte imidlertid konstant udløsning, hvilket førte til, at patienten gentagne gange knyttede disse uopfyldte drifter til nye objekter i den ydre virkelighed - overføringsfænomenet i analysen. Gennem en søgen efter disse drifter og deraf 3 Jeg bruger begrebet den aktive terapi som direkte betegnelse for Ferenczi bidrag i overenstemmelse med hans egen terminologi, mens jeg forbeholder begrebet den involverende holdning til en bredere teoretiske kontekst, som rummer flere forfattere og teoriers bidrag. 5

6 følgende udløsning kunne man gennem tolkninger på overføringen (Strachey, 1934) og deraf følgende indsigt opnå en forandring i det psykiske apparat, hvori de ubevidste impulser var integreret. Freud (1912b) skelnede mellem positiv og negativ overføring, hvor den positive overføring rummede alle kærlige følelser, som ved modstand gav sig udslag i forelskelse. Den negative overføring var alle fjendtlige følelser, hvis modstandsrespons var fjendtlighed over for analytikeren. Mere interessant end dette korte oprids af overføringens fremkomst og indhold er imidlertid, at Freud og Ferenczi med nedenstående citater peger på, at overføringen styrke eller natur ikke er et udtryk for analytikeren, den analytiske situation eller patientens forventninger hertil: Det er ikke rigtigt, at overføringen under psykoanalysen optræder mere intenst og utøjlet end uden for denne. Disse karakteristika ved overføringen skal altså ikke tilskrives psykoanalysen, men neurosen selv. (Freud, 1912b, s min kursiv) for we get more and more convinced that in the non-analytic and non-psycho-therapeutic methods of treating the neuroses also transference plays the greatest, and probably the sole important part as Freud points out - merely the positive feelings towards the physician come to expression, for when unfriendly transference make their appearance the patient leaves the antipathetic doctor (Ferenczi, 1909, s.24) Af ovenstående fremgår det altså, at overføringens natur og kræfter ikke ændres mærkbart af den analytiske situation, men snarere håndteringen heraf. Det er patientens håndtering, som ændres gennem analytikerens parathed overfor patienten, idet patientens overføring blotlægges, som det den er - nemlig tidligere relationers uopfyldte driftsimpulser. Dermed kan analytikerens rumme såvel positiv som negativ overføring, fordi den får en som-om karakter. Denne holdning deles imidlertid ikke af patienten, som netop oplever overføringen som reel. Det er denne diskrepans som analytikeren i-tale-sætter, når han tolker. I Stracheys (1934) klassiske tekst peges på psykoanalysens virkelige nøglebegreb - tolkningen. Det er gennem tolkningen, at klienten skal opnå indsigt i sin egen urealistiske overføringer og derved ændre dem gennem en gennemarbejdning dvs. gennem en proces, hvor indsigter gentages således, at det psykiske apparat tilpasser sig de nye indsigter (Killingmo, 1971). For at disse tolkninger og den deraf følgende indsigt ikke får karakter af suggestion, og dermed ligger på linie med tidligere tiders behandling af psykiske sygdomme, er det altafgørende, at overføringen ikke kontamineres i den analytiske situation. 6

7 Den primære kilde til en sådan kontamination er analytikeren! Derfor bliver det afgørende, at analytikeren gennemgår selvanalyse (Freud, 1912e) og optræder på en måde overfor patienten, som giver den mindst mulige forstyrelse (jf. i øvrigt også Killingmos (1971) redegørelse for de fysiologiske aspekter af analysens rammer). Det er disse 2 forhold som den klassiske psykoanalytiske opstilling henviser til og samtidig gør den jævntsvævende opmærksomhed så central. Den jævntsvævende opmærksomhed 4 er netop kendetegnet ved, at den ikke styres af analytikeren, men er konstant åben og kritisk (Killingmo, 1971). Derfor er den også altafgørende for, at man opnår en ren overføring. Den jævntsvævende opmærksomhed er i og for sig et paradoks, hvilket Ferenczi påpeger i det følgende: he has constantly to perform a double task during the analysis: on the one hand, he must observe the patient, scrutinize what he relates, and construct his unconscious from his information and his behaviour; on the other hand, he must at the same time consistently control his own attitude towards the patient, and when necessary correct it; this is the mastery of the countertransference (Freud). (Ferenczi, 1919a, s.187) Heri ligger en beskrivelse af ambivalensen i analysen, som Freud forsøgte at undgå ved klare retningslinier og selvanalyse, men ikke desto mindre er modoverføringen en del af analysen. Selvom Ferenczi ikke direkte peger på, at dobbeltheden i analysen er kendetegnet ved jævntsvævende opmærksomhed, må den nok henføres hertil. Dermed bliver der sat spørgsmålstegn ved den jævntsvævende opmærksomhed, fordi den netop ikke er bevidst og ikke har den dobbelt karakter som Ferenczi peger på. Med ønsket om at håndtere modoverføringen følger også en række implikationer, fordi Ferenczi dermed i-tale-sætter modoverføringen og ikke længere nøjes med at gøre den til et spørgsmål om reduktion - modoverføringen bruges, hvilket er starten på bevægelsen væk fra en opfattelse af modoverføringen præget af mistillid (Thorgaard, 1998) Det er højst tvivlsomt om Freuds opfattelse af modoverføringen skulle forstås som en eliminering af den, hvilket Heimann (1950) gør opmærksom på. Pointen er imidlertid at Freud gennem sin terapeutiske holdning ikke gjorde modoverføringen til en naturlig del af analysen. Ferenczi derimod peger på modoverføringen som en uundgåelig del af analysen. Med vægten på tolkningen indenfor overføringen, som Strachey (1934) udtrykker så klart i sin artikel, bliver fokus drejet væk fra relationen og over på tolkningen. Første senere med den britiske 4 Jeg bruger konsekvent begrebet den jævntsvævende opmærksomhed i stedet for at skifte mellem dette og fritflydende opmærksomhed. Jeg er klar over, at der ligger nogle nuanceforskelle i de to begreber, men mener ikke, at de har betydning for synopsen. 7

8 skole og objektrelationsteorierne (Meissner, 1988) bliver Ferenczis vægt på modoverføringen og relationen som det centrale taget op igen (Gammelgaard, 1997). Det ensidige fokus på tolkningen betyder, at de indikationer for behandling som Freud (1905a) opstillede blev endnu mere aktuelle. Freud peger på, at analysen i høj grad bliver et intellektuelt foretagende, hvor patienten gennem overføringen tolker sig frem til nye indsigter. Dette kræver patienter, som ikke er alvorligt syge dvs. besidder en vis jeg-styrke og er i stand til at indgå i et sådant udforskningsarbejde (Freud, 1905a; Gammelgaard, 1997). Den involverende holdning Ferenczi kunne ikke acceptere, at nogle patienter ikke kunne hjælpes med deres problemer og forsøgte sig med alternative tilgange og ligger dermed på linie med andre pioner, som stødte ind i andre klienttyper end den klassiske neurotiker - eks. Medard Boss, Ludvig Binswanger (Andkjær Olsen & Køppe, 1986; Andkjær Olsen & Køppe, 1996; Smidt Thomsen, 1995). Rent teoretisk forsøgte Ferenczi at udvide psykoanalysens område, men det skete ud fra et personligt standpunkt, som ikke tillod ham at afvise nogle patienter (Andkjær Olsen & Køppe, 1996). Andkjær Olsen & Køppe (1996) peger på baggrund af Jones Freudbiografi på, at Ferenczis søgen efter en moderskikkelse påvirkede hans terapeutiske tilgang markant (Fortune, 1993; Gammelgaard,1997). De mener, at Ferenczi ikke ville nægte sine patienter det, som han selv allermest savnede. Derfor overskred han, hvad man normalt anså for en uoverskridelig grænse i analysen. Han kom med råd og vejledning og opretholdt ikke reglen omkring manglende fysisk kontakt. Samtidig omgikkes han sine patienter privat og giftede sig med en af dem. Kort sagt Ferenczi opretholdt ikke abstinensreglen, som Freud og også psykoanalysen i dag (Gammelgaard) ser som grundlæggende. Freud kunne til nød acceptere, at man under særlige omstændigheder afveg fra den psykoanalytiske grundregel om at forholde sig afventende og spejlende, idet man f.eks. ved selvmordstruede patienter kunne give råd og vejledning, men han mente, at Ferenczi gik alt for vidt. Ferenczi påbegyndte en bevægelse væk fra den analytiske holdning, som Freud udstak den, uden at være klar over det. Freud var bange for, at suggestion skulle blive det middel, som satte farten op i analysen og dermed sætte hele psykoanalysens fundament på spil. Ferenczi forsøgte netop at dreje patienter i retning af nogle driftskonflikter gennem sin involvering i patienternes liv. Ferenczi understregede imidlertid, at hans patienter behøvede en empatisk kontakt, fordi de ikke udelukkende hørte ind under den neurotiske gruppe. Hertil skal lægges, at Ferenczi kun anbefalede den aktive holdning som en sidste udvej og når kendskabet til patienten var udbygget dvs. den analytiske relation skulle være etableret og kendt (Ferenczi, 1919a). 8

9 Den aktive terapi blev anvendt, når analysen ud fra terapeutens synspunkt var kørt fast eller der optrådte en fobisk tilstand, hvor patienten krævende en forøgelse af driftpresset for at komme videre. Ferenczi pegede også på, at selvom man kan indvende, at dette er suggestion eller i hvert fald en overtrædelse af den grundlæggende regel omkring passivitet, så optræder denne påvirkning alligevel flere andre steder. Således peger han på tolkningens subjektive karakter, når han siger: Communicating such an interpretation is, however, in itself an active interference with the patient s psychic activity; (Ferenczi, 1920a, s.199). Samtidig peges på, at der altid optræder et aspekt af modoverføring i relationen mellem analytiker og patient (jf. tidligere citat) Det område, som bliver centralt med Ferenczis forsøg med den aktive terapi er modoverføringen og empatien. Jeg vil primært beskæftige mig med empatien til sidst i synopsen, hvor jeg forsøger at komme ind under overfladen på modoverføringsbegrebet. Den afgørende forandring er, at ved den aktive terapis fremkomst på scenen bliver modoverføringen ikke længere holdt i skak af klare retningslinier. I den forbindelse peger Ferenczi på 3 trin i analytikerens indstilling til sin modoverføring: I den første fase er analytikeren ikke opmærksom på sit eget ubevidste I den anden fase er modstanden mod modoverføringen så markant, at man bliver for passiv, således det virker akavet og hæmmende på analyse I den sidste fase har analytikeren opnået tilstrækkelig selvsikkerhed og erfaring til at kunne let himself go (Ferenczi, 1919a, s.189) Noget tyder på at Ferenczi anvender begrebet modoverføring på samme måde, som Casement (1987) beskriver Paula Heimanns (1950) brug, idet der her er tale om, at man bruger modoverføringen til at aflæse signaler hos patienten og handle derefter, men samtidig ikke påvirkes. I kombination med det tidligere citat, hvor tvetydigheden mellem både at kunne observere og opleve, kan Ferenczis bidrag ses som en udvidelse af den terapeutiske holdning og uddybning af begrebet den jævntsvævende opmærksomhed. Problemet er, at Ferenczis patienter måske nok har brug for hjælp og støtte, men det sker ikke på patientens præmisser, men blandes sammen med Ferenczis egne ønsker og behov. Dermed bliver Ferenczis råd og vejledning ikke nødvendigvis forkerte eller et udtryk for suggestion, men grænsen bliver meget svær at trække. Ferenczi eksemplificere med sine problemer netop de store krav, som stilles til analytikeren, når denne skal kunne bevæge sig mellem modoverføring og overføring. I Ferenczi berømte analyse af RN viser problemet sig i sin ekstrem, idet analytikeren bytter rolle med patient og omvendt. Hermed bliver terapien ligeså meget et udtryk for, at Ferenczi arbejder med sin modoverføring som med patientens overføring (Fortune, 1993; Andkjær Olsen & Køppe, 1996). 9

10 Hermed peges der på en central problematik, idet Ferenczis aktive terapi både var et forsøg på at udbygge teorien, men samtidig var et udtryk for hans personlighed. Freud så behandlingen som en klar overtrædelse af analysens fundamentale forudsætning - den analytiske holdning. Samtidig mente Freud, at denne overtrædelse beroede på Ferenczis manglende gennemarbejdning af nogle konflikter hos ham selv (Fortune, 1993). Det er selvfølgelig svært at tage stilling til hvorledes det reelle forløb var dengang, men meget tyder på, at Ferenczi havde problemer med sin modoverføring (Andkjær & Køppe, 1996; Fortune, 1993; Gammelgaard, 1997), men samtidig må man være opmærksom på, at begrebet modoverføring dengang kun var perifert behandlet. Det er muligt, at Ferenczis terapeutiske holdning beroede på nogle personlige problemer med at tilpasse sig den absente holdning, men det kan ikke understreges klart nok, at hermed bliver de teoretiske implikationer hverken forkerte eller uinteressante. Det problem, som Ferenczi løb ind i, var de utrolig høje krav modoverføringsbegrebet stiller til analytikeren. Den klassiske psykoanalyses holdning kræver, at analytikeren disciplinerer sin ydre fremtræden, men med den involverende holdning åbner analytikeren op for sit indre og bliver en person. Dette tvinger terapeuten til at være meget disciplineret i den forstand, at terapeutens konflikter skal være meget gennemarbejdede. Ikke sådan at forstå, at de skal være ikke-eksisterende, men analytikeren skal havde evne til at kunne forholde sig kritisk til sit eget konfliktmateriale i selve analysesituationen, hvor det fremkommer gennem den gensidige overføring og modoverføring. Terapeutens holdning består ikke længere udelukkende i en ydre disciplinering, åben og kritisk holdning over for patientens materiale, men skal også kunne applikere disse krav til sin sit eget materiale, som dukker op i løbet af terapien. Dette krav har i og for sig eksisteret i psykoanalysen fra starten af, men med Ferenczis ønske om ikke kun at undgå modoverføringen, men også bruge den skærpes kravene yderligere. Den terapeutiske holdning efter modoverføringen Måske er det ikke så underligt, at Freud med alle de problemer, der fulgte i kølvandet på Ferenczis aktive terapi, reagerede på modoverføringsbegrebet på en måde ikke helt ulig hans gamle ven og kollega Breuer, da han erfarede, at hans patient (Anna O.) havde forelsket sig i ham. Således sigter hele den analytiske holdning med den klassiske opstilling, hvor patienten ligger ned med lukkede øjne, ryggen til analytikeren samt reglen om ingen privat samkvem og ingen berøring, netop på at formindske muligheden for nonverbale signaler, som kan gribe forstyrrende ind i overføringen på grund af modoverføring. Problemet var, at selvom Freud tog alle disse forholdsregler eksisterede modoverføringen stadig, og Freud var i en eller forstand også klar over dette, hvilket kommer til udtryk i, at han ser den analytiske holdning som afhængig af analytikerens personlighed og samtidige erkender problemerne 10

11 ved de blinde punkter. Med blinde punkter peger Freud på, at analytikeren aldrig kan undgå at have nogle uløste konfliktområder (Killingmo, 1971). Heri ligger netop en indirekte accept af, at modoverføringsfænomenet aldrig helt kan elimineres. På trods af alle Freuds tiltag eksisterede modoverføringen altså alligevel. Derfor må man også stille spørgsmålstegn ved om den klassiske terapeutiske holdning har en berettigelse, idet den primært var et forsøg på at undgå modoverføringen. Man kunne måske spørge om hele diskussion af neutralitetsprincippet har relevans i dag og det særlige fokus på modoverføringen? Her peger eksempelvis Gill, Greenson og Heimann på, at man ikke alene ser eksempler på, at Freuds retningslinier følges, men ligefrem at de overdrives (Gill, 1982; Henningsen, 1992; Heimann, 1950) for at sikre overføringens stabilitet. De peger på, at man bliver for optaget af ikke at påvirke således, at man ved sin passivitet skaber en så kunstig atmosfære, at det virker hæmmende. Det er måske denne atmosfære som karikeres i diverse film, serier og vittigheder (eksempelvis Woody Allens fil;, tv-serien Venner ; What about Bob, 1991). På den baggrund tyder noget på, at en diskussion er relevant og ønskelig, hvilket mange artikler i psykologiske tidsskrifter også tyder på ( Baudry, 1991; Herulf, 1991; Kantrowitz, 1993; Gabbard, 1994; Coen, 1994; Renik, 1995). Således diskuterer man, hvordan man forholder sig ved analytikerens forelskelse, homoseksualitet, tab af nære personer mv.. Efter min mening er dette et udtryk for, at størstedelen af analytikerne savner en klar stillingtagen til modoverføringsfænomenet og dennes sammenhæng med måden at være på overfor patienten (den terapeutiske holdning), men samtidig er det også et udtryk for, at vi er i en brydningstid (Gammelgaard, 1997), hvor jeg mener, at kravene til terapi bliver mangesidede og derfor kræver større fleksibilitet: Vi står overfor et voksende antal terapeutiske retninger, andre/nye klientgrupper, større variation i psykopatologien, nye anvendelsesområder, større variation i rekrutteringsgruppen af nye terapeuter mv.. Jeg mener, at man i stigende grad kan søge inspiration på tværs af faggrænser dog med fokus på de forskellige fags præmisser, hvilket også Gabbard (1994) og Høstmark & Von der Lippe (1993) peger på. Dette perspektiv ligger også bag opmærksomheden på kompetence på vores kandidatoverbygningen, hvor man forsøger at inddrage de bredere kontekster i psykoterapien. Således ser Dreier (1996;1998a;1998b;1998c) kompetence som et forsøg på i højere grad at inddrage dagligdagen og klientens perspektiver på psykoterapi. Ved at nedbryde faggrænser, øge specificiteten i interventionerne og tage udgangspunkt i, at psykoterapien er en del, en begrænset del, af klientens dagligdag bliver der muligt at opnå en bredere kontekst for de praktiserende psykologer, som i højere grad svarer overens med terapeuters arbejdsområder og klienternes stigende inddragelse i helbredelsen og vedligeholdelsen af denne. Dette kræver en helt ny teoristruktur, som inkorporere variation, specificitet, brugerdeltagelse mv.. Jeg vil vende tilbage til dette syn på psykoterapiens eller psykologiens udvikling, men vil først samle op på Ferenczi og Freuds opfattelse af den terapeutiske holdning, fordi mit mål i første 11

12 omgang er at få dannet grundlag for et reflekteret valg af den terapeutiske holdning. Derefter vil jeg vende mig mod det de tidstypiske dimensioner i den måde begrebet forstås. Udbygning af den dobbelte karakter Vi har placeret modoverføringsbegrebet centralt, fordi den nødvendige vekslen mellem aktiv og passiv i terapien let kan ende med at blive styret af terapeuten. Denne styring skal imidlertid ske på baggrund af klientens og ikke terapeutens behov og ønsker. Derfor bliver det altafgørende, at terapeuten kan bruge modoverføringen uden at blive vildledt af denne, men samtidig tør følge klienten. Dette stiller nye og store krav til terapeutens indre disciplinering. Ferenczis understregning af modoverføringens empatiske karakter fører frem til en opfattelse af modoverføringen som et aspekt af den jævntsvævende opmærksomhed. Det er imidlertid vigtigt, at modoverføringen begrebsliggøres således, at den kan rumme dobbeltheden i analysen uden at mystificere denne og uden at fjerne dens styrke. Nøglen til en forståelse af den terapeutiske holdning, som bestående af to punkter liggende på et kontinuum, ligger i inddragelsen af modoverføringen. De to holdninger er ikke fremmede for hinanden, men virker gensidig supplerende på forskellige tider i behandlingen ved forskellige klienter og forskellige terapeuter. De afgrænser hinanden således, at man ikke ender i den ene yderpol - passivitet, men samtidig heller ikke ender i den anden overinvolvering /grænseoverskridelse. Hermed fremgår det også, at de to terapeutiske holdninger ikke betragtes som modpoler. Modpolerne er de to ekstremer: Den overdrevne involvering og passivitet. Hvordan opfatter vi den terapeutiske holdning indtil nu? Kort sagt har jeg argumenteret for, at den terapeutiske holdning har to positioner (positioner forstået i kleiniansk forstand (Ogden, 1992)), som terapeuten veksler mellem og som gensidigt definerer hinanden. Hvordan kan vi arbejde med modoverføringen, således at denne ikke bliver styrende for terapien, men bliver underlagt det fælles behandlingsmål og ikke terapeutens egeninteresse. Her kan det være gavnlig at pege på Casements betragtninger omkring empati og indre supervision, som er delvist inspireret af Winnicott. Det begreb som jeg efterlyser, er en udbygning af Ferenczis beskrivelse af analysens dobbelte karakter, idet man både skal kunne være til stede i analyse, men samtidig kunne observere den (jf. tidligere citat af Ferenczi). Vi har indtil videre taget udgangspunkt i en øget opmærksomhed på modoverføringsbegrebet, men modoverføring kan henviser til mange ting (Sandler, 1973; Casement, 1987). Derfor vil jeg i det følgende vende mig mod den uddybning, som Casement forsøger at give. Casement (1987) er inspireret af Sterbas opdeling mellem det observerende-jeg og oplevende-jeg, som i øvrigt ligger meget tæt på Ferenczis beskrivelse af analysen dobbelte opgave (jf. tidligere 12

13 citat). Sterba peger på, at analytikeren skal kunne være til stede, men samtidig kunne iagttage fra et analytisk ståsted. Det oplevende-jeg er selve tilstedeværelsen i det, som sker i analysen, mens det observerende-jeg er bevidstheden om, at man kan træde tilbage og iagttage/reflektere over, hvad det er man oplever. Casement (1987) bruger dette til at indføre begrebet den indre supervisor, som kan beskrives som terapeutens løbende supervision af sig selv under den terapeutiske proces. Her opretholdes skellet mellem det oplevende-jeg og det observerende-jeg, men dette udvides til også at gælde klienten. Terapeuten sætter sig altså ind i klienten oplevelse, men bibeholder den observerende del. Denne udvidede brug af den indre supervisor kaldes en forsøgsvis eller delvis identifikation, som har det formål, at terapeuten hele tiden er klar over, hvor klienten befinder sig henne. Heri ligger ikke, at terapeuten konkret ved, hvor klienten er, men snarere, at han netop ved, at han aldrig præcis ved, hvor klienten er - åbenheden må altid være til stede. I det øjeblik terapeuten ved hvor klienten er overskrider han grænsen for sin empati og forholder sig dermed ikke længere til klienten, men til nogle dele i sig selv, som han/hun har sat i stedet for klienten. I det øjeblik denne forståelse af sig selv (nogle dele) som værende identisk med klienten indtræder er det tale om modoverføring. Heri er ligger også en understregning af empatiens vigtighed og en opfodring til ikke at tage let på begrebet empati - det rummer vidtgående implikationer, hvis man forholder sig empatisk uden at kende sine egne grænser. Dobbeltheden i analysen bibeholdes ved, at vi bruger både det observerende-jeg samtidig med at vi trækker på vores oplevende-jeg. De to jeg er kan også ses som udtryk for de to rendyrkede terapeutiske holdninger: Den absente holdning lægger sig op af det observerende-jeg, hvor det analytiske ståsted er i centrum, mens den involverende holdning med sin empatiske indleven lægger sig tættere op af det oplevende-jeg. Heraf fremgår det også, at man ikke kan nøjes med den ene holdning, fordi man nødvendigvis både må kunne opleve klienten, men samtidig trække sig tilbage og observere. Samtidig mener jeg også, at man finder plads til et begreb som projektiv identifikation, som i højere grad rummer muligheden for at erkende analytikerens indvirken på overføringen uden at dette har klang af undgåelse eller fejl. I begrebet projektiv identifikation ligger jo netop, at nok projicerer klienten nogle tidligere uløste konflikter/relationer over på analytikeren, men samtidig identificerer analytikeren sig og har en grad af parathed til dette (Casement, 1987). I den projektive identifikation ligger også et styrende moment, som kan forklare de konstante grænseoverskridelser i mellem terapeut og klient på trods af opmærksomheden herpå. I modoverføringen ligger der selvfølgelig også en forandring af relationen mellem terapeut og klient, men den rummer ikke de samme styrende impulser som den projektive identifikation, som netop er kendetegnet ved, at begge deltagere bidrager til processen. 13

14 Jeg ser i tråd med Klein den projektive identifikation som værende en særlige form for modoverføring, hvor terapeuten gennem sin identifikation sender noget materiale tilbage til patienten, som vel og mærke er afledt af terapeutens rolleresponsivitet (Casement, 1987). Jeg mener, at Fogs (1986) begreb psykologikker rammer rolleresponsivitetens indhold meget godt, idet hun peger på, at alle mennesker danner nogle underliggende logikker, som er til stede ved dannelse af relationer. Dette begreb er efter min mening også velvalgt til at fange den forståelse af modoverføringsbegrebet, som fremkommer her. Man undgår, at modoverføringen bliver et spørgsmål om, at man overfører tidligere relationer til den nuværende relation, men bibeholder samtidig visse aspekter af tidligere relationer med begrebet. Man kan måske afgrænse en sværere håndterbar modoverføring, som er kendetegnet ved udelukkende at være et udtryk for terapeutens tidligere relationer og således ikke beror på et gensidigt interaktionsmønster. Jeg mener dog umiddelbart, at denne form for modoverføring er yderst sparsom, da jeg, ligesom Casement (1987), ser terapi, som en konstant interaktion. Den modoverføring, som ikke indeholder enten en grad af projektiv identifikation eller ubevidst respons på patienten, bliver yderst patogen, idet analytikeren lukker fuldstændig af for patienten. Her er snarere tale om kliniske billeder som ses hos patienter eksempelvis borderlinere, som styres af tidligere tiders svigtende objektrelationer i deres nye relationer. Det ovenstående er et forsøg på at nuancere modoverføringsbegrebet og placere nogle af de mange forskellige modoverføringssyn, som kommer til udtryk, på et kontinuum (Sandler, 1973; Henningsen, 1992). Jeg mener altså, at følelserne som opstår i forbindelse med modoverføring er nødvendige, fordi man netop bruger modoverføringen til at orientere sig i forhold til patienten gennem den empatiske lytten. Mit ærinde er netop at bruge modoverføringen og ikke være bange for den, fordi man trods alt kun skal være en good enough therapist og at modoverføringen kan være en nødvendig udlevelse af de tidligere relationer, som fremmer behandlingen (Casement, 1986; Fortune, 1993; Weich, 1990). Pointen er, at modoverføring, som passer ind under den klassiske betegnelse dvs. udelukkende er en udlevelse af tidligere relationer er patogen. Jeg finder det imidlertid yderst dysfunktionelt og meget sjældent at en modoverføring udløses af ingenting. Modoverføringen kommer let til at fremstå lidt for uproblematisk og løsningen på alle terapeutiske problemer, men det er hver at erindre sig, som Racker (Henningsen, 1992) siger, at modoverføringen ikke må ses som et mirakel. Det er et krævende redskab, som stiller store krav til ens mod, indre supervision og empatiske evne. Weich peger, inspireret af Winnicott, på, at terapeuten skal være en good enough therapist, som har mange lighedshedstegn med Winnicotts opfattelse af den good enough mother, som er kendetegnet ved at opstille et faciliteterende rum for udvikling, hvor terapeuten hele tiden tilpasser sig klienten og gør op, hvor patienten er henne/nået til. Hermed er vi endt et sted, hvor den indre 14

15 supervision og empatiske fornemmelse er altafgørende aspekter af analysen. Den indre supervision således, at modoverføringen ikke bliver patogen og hele tiden er afstemt patientens niveau på det konkrete tidspunkt. Den empatiske lytten er det andet aspekt (det oplevende-jeg), som er nødvendig for at kunne aflæse, hvor patienten er. Således stilles der i dag på en måde enormt høje krav til terapeuten og på den anden side ikke ret mange. Her kan man pege på Bions (1990) korte artikel, som peger på, at man skal være intuitiv samtidig med, at man ikke bruger tidligere erfaringer og lader sig lede af sine behov. Hele diskussionen omkring hvilke variabler, som bidrager til terapis effektivitet må også sande, at de afgørende variabler er non-specifikke (Dawes, 1994; Hougaard, 1993)) dvs. en empatisk lyttende, afklaret og kritisk terapeut er den bedste garanti for en vellykket terapi. Men er dette ikke også store krav, når vi beskæftiger os med eksistentielle spørgsmål som ensomhed, meningsløshed, døden og frihed (Yalom, 1989; 1989). Oplæg og opsamling til mundtlige del Der kan man sige; der er min terapeutiske holdning, at jeg går faktisk ind og intervenerer, og det er ikke til at vide om det er rigtigt eller forkert. Interview med Praktiserende analytikere (Egenfeldt-Nielsen, 1998) Man kan få den opfattelse af modoverføringsbegrebet, at det er et uproblematisk redskab, som ikke indebærer de store problemer, men der afledes en række spørgsmål af ud fra den måde jeg opstiller den terapeutiske holdning på. Med modoverføringen som formidler mellem de to holdninger kommer terapeutens disciplinering til at stå mere centralt. Man kan skelne mellem den indre og ydre disciplinering, hvor der stilles modsatrettede krav om at være til stede samtidig med at overholde nogle bestemte regler for terapien. Det er disse regler som i stigende krav udmøntes i behandlingsmanualer og med den nye empirisk forankrede interventionstilgang. Spørgsmålet er om begge disse krav kan opfyldes. En lignende problemstilling gør sig gældende med skellet mellem det oplevende-jeg og observerende-jeg. Her afspejles det dobbelt krav om at være tilstede/rummende og samtidig kunne forholde sig distanceret og observerende i forhold til det, som foregår. 15

16 I en eller anden forstand må den nødvendige disciplinering kunne rumme dobbeltheden i analysen mellem at være tilstede og kunne observere uden at observationen bliver rigid, men sker dette og hvordan. Det er vel også i en eller anden forstand den dobbelthed som Dreier og store dele af effektforskningen (bl.a. Beutler & Clarkin, 1990) forsøger at sætte parentes om, når de inddrager klientens oplevende kontekst dvs. dagligdagen i stedet for, at denne bliver et abstrakt i det terapeutiske rum. Det er vel også det der ligger i Gordon Pauls krav fra 1969: What treatment, by whom, is most effektive for this individual with that specific problem, under which set of circumstances, and how does it come about. (Beutler & Clarkin, 1990). Disse spørgsmål kræver, at man inddrager en bred vifte af kontekster som ikke kun falder ind under det terapeutiske rum, således kan man tale om i hvert fald 5 overordnede dimensioner, hvorunder interventioner variere og interventionen bliver i den forstand specifik: 1. Terapeutens person 2. Terapeutens teoretiske baggrund 3. Klientens psykopatologi 4. Klientens person 5. Rammerne for behandling Heri ligger også brugen af kompetencebegrebet, idet kompetencebegrebet referer til en inddragelse af flere kontekster og især klientens dagligdagskontekst. Således bliver det terapeutiske rum udvidet samtidig med, at det begrænset. Det udvides i og med, at det skal rumme dagligdagen og flere baggrundsvariabler som skal inddrages i interventionen. På den anden side begrænses det terapeutiske rum, idet det ikke længere kan forstås som det primære centrum for interventionen, idet fokus skifter til klientens håndtering af forandringsprocesserne i dagligdagen. 16

17 Litteratur Andkjær Olsen, O. & Køppe, S. (1986) Freuds psykoanalyse. København: Gyldendal Andkjær Olsen, O. & Køppe, S. (1996) Psykoanalysen efter Freud. København: Gyldendal Baudry, F. (1991) The relevance of the Analyst s Character and attitudes to his work I: Shapiro, T (eds.) Journal of American Psychoanalytic Association. Connecticut: International University Press Inc. Vol. 39, nr. 4 Beutler, L. & Clarkin, J. (1990) Systematic treatment selection - Toward Targeted Therapetic Interventions. New York: Brunner/Mazel Publishers. Bion, W, (1990). Notes on memory and desire. I: Langs, R. (eds.) (1990) Classics in psychoanalytic technique. Jason Aronson Casement, P. (1987) Lyt til patienten. Hvidovre: Hans Reitzels Forlag Coen, S. (1994) Love between patient and analyst I: Journal of American Psychoanalytic Association. Connecticut: International University Press Inc. Vol. 42, nr. 4 Dawes, R. (1994) House of cards. USA: Free Press Dreier (1996) Ændring af professionel praksis på sundhedsområdet gennem praksisforskning I: Juul Jensen, U., Quesel, J & Fuur Andersen, P. (eds.)(1996) Forskelle og forandring - bidrag til humanistisk sundhedsforskning. Århus: Philosophia, s Dreier (1998a) Tradition og fornyelse i dansk psykologi I: Nordisk udkast. Vol. 26, nr.1 Dreier (1998b) Client Perspectives and Uses of Psychotherapy I: The European Journal of Psychotherapy, Counselling and health. Vol. 1, No. 2, Dreier (1998c) Teraputisk kompetence i en problematisk praksis I: Psyko & Logos, 1998, 19 Egenfeldt-Nielsen, S (1998) De 3 terapeutiske holdninger. Københavns universitet. Upubliceret Ferenczi, S. (1909) The Introjection and Transference. I: (1990)Esman, A(eds.) Essential Papers on transference. New York: New York University Press. Ferenczi, S. (1919a) On the technique of Psycho-Analysis. I: Rickman, J. (1950) Further contributions to the theory and technique of psycho-analysis. London: Hogarth Ferenczi, S. (1919b) Technical difficulties in the Analysis of a Case Hysteria I: Rickman, J. (1950) Further contributions to the theory and technique of psycho-analysis. London: Hogarth Ferenczi, S. (1920a) The Further Development of an Active Therapy in Psycho-Analysis. I: Rickman, J. (1950) Further contributions to the theory and technique of psycho-analysis. London: Hogarth Ferenczi, S. (1926a) Authors preface. I: Rickman, J. (1950) Further contributions to the theory and technique of psycho-analysis. London: Hogarth 17

18 Fog, J. (1986) Adskilt i forbundethed - Om det psykoterapeutiske forholds gensidighed og handlingens ensidighed I: Psyke & Logos (1986) nr. 7, s, Fortune, C. (1993) The Case of RN : Sándor Ferenczi s Radical experiment in Psychoanalysis. I: Aron, L. & Harris, A. (eds.) The Legacy of Sándor Ferenczi. London: The analytic press Frank (1973) Persuasion and Healing - A Comparativ study of Psychotherapy. Baltimore: The John Hopkins University Press Freud, S. (1905a) Om psykoterapi. I: Andkjær Olsen, O. & Køppe, S. (eds.) Afhandlinger om behandlingsteknik. København: Hans Reitzels Forlag Freud, S. (1912b) Om overføringens dynamik. I: Andkjær Olsen, O. & Køppe, S. (eds.) Afhandlinger om behandlingsteknik. København: Hans Reitzels Forlag Freud, S. (1912e) Råd til Lægen ved den psykoanalytiske behandling. I: Andkjær Olsen, O. & Køppe, S. (eds.) Afhandlinger om behandlingsteknik. København: Hans Reitzels Forlag Gabbard, G. (1994) Sexual excitement in the analyst I: Richards, A (eds.). Journal of American Psychoanalytic Association. Connecticut: International University Press Inc. Vol. 42, nr. 4 Gabbard, G. (1994) The Theoretical Basis of Dynamic Psychiatry I: Gabbard, G (1994) Psychodynamic psychiatry in clinical practice. American Psychiatric Press Gammelgaard, J. (1997) Psykoanalysens guld I: Gammelgaard, J & Lunn, S. (eds.) (1997) Om psykoanalytiske kultur - et rum for refleksion. København: Dansk psykologisk forlag. Gill, M. (1982) Analysis of transference vol. 1. New York: International Universities Press, INC. Heiman (1950) On counter-transference I: Langs, R. (eds.) (1990) Classics in psychoanalytic technique. Jason Aronson Henningsen, P. (1992) Overføring, modoverføring og projektiv identifikation i klient-terapeut relationen. Københavns Universitet: Speciale Herulf, B (1991) The Integrity of the Psychoanalyst I: Lind, L. (eds.) The Scandinavian Psychoanalytic Review. København: Munksgaard. Vol. 14, nr. 2 Hougaard, E.(1993) Psykoterapeutisk effektforskning. I: Rosenberg, N., Mortensen, K., Hougaard, E. Lunn, S. & Theilgaard, A. (1993) Klinisk psykologisk forskning. København: Dansk Psykologisk Forlag Høstmark, G. & Von der Lippe, A. L. (1993) Innledning: Om psykoterapi i kontekst af sitt samfunn - og om bokens opppbygning. I: Høstmark, G. & Von der Lippe(eds.) (1993) Psykoterapi med voksne - fem perspektiver på teori og praksis.) Norge: Tano Killingmo, B. (1971) Den psykoanalytiske behandlingsmetode - Prinsipper og begreper. Oslo: Universitetsforlaget Lunn, S. (1997). Det psykoanalytiske rum. I: Gammelgaard, J & Lunn, S. (eds.) (1997) Om psykoanalytiske kultur - et rum for refleksion. København: Dansk psykologisk forlag. 18

19 Meissner, W.W. (1991) What is Effective in Psychoanalytic Therapy. New jersey: Jason Aronson Inc. Ogden, Th. (1992) The Structure of experience. I: Ogden, Th. (1992) The primitive edge of experience. London: Karnac Books. Renik, O. (1995) The ideal of the Anonymous Analyst and te Problem og Selfdisclosure I: Renik, O (eds.) The Psychoanalytic Quarterly. New York nr. 3 Sandler, J., Dare, C. & Holder, A. (1973) Patienten og analytikeren. København: Hans Reitzel Smidt Thomsen, J. (1995) Indledning til danske udgave: Nogle væsentlige træk af den eksistentielle terapis baggrund I: Van- Deurzen, J. Eksistentiel samtale og terapi. København: Hans Reitzel Strachey, J. (1934) The Nature of the Therapeutic Action of Psychoanalysis. I: Meissner, W.W. (1991) What is Effective in Psychoanalytic Therapy. New jersey: Jason Aronson INC. Thorgaard, L. (1998) Psykoterapeutens udvikling gennem modoverføring I: Psyko & Logos 1998, 19, Weich, J. (1990) The good enough therapist. I: Giovacchini, P (eds.) (1990) Tactics and Techniques in Psychoanalytic therapy - III: The implications of Winnicott s Contributions.. New Jersey: Jason Aronson INC. Yalom, I. (1983) Existential Psychotherapy. USA: Basic books Yalom, I. (1989) Love s executioner - and Other Tales of Psychotherapy. England: Penguin Books 19

Betydningen af opmærksomheden på specificitet for den terapeutiske holdnings

Betydningen af opmærksomheden på specificitet for den terapeutiske holdnings Betydningen af opmærksomheden på specificitet for den terapeutiske holdnings Forord/abstrakt Opgaven skrives som en fri opgave på studieordningen 1998 i faget Forskning i intervention. I faget Personlighedspsykologiske

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015. Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 3 ORGANISATION: 2014-2015 Oversigt over 3. års speciallitteratur for organisationslinjen Træningskandidater på 1. års organisationslinje deltager ikke i teorigruppen for organisationslinjen,

Læs mere

Den terapeutiske holdning - set gennem valget og 3 mulige mønstre

Den terapeutiske holdning - set gennem valget og 3 mulige mønstre Akademisk Opgavebank Den terapeutiske holdning - set gennem valget og 3 mulige mønstre Af Simon Egenfeldt-Nielsen Psykologisk Laboratorium Københavns Universitet Overbygningen Efterår 1998 Forord/abstrakt

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG

Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE. En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Judy Gammelgaard MELLEMVÆRENDE En diskussion af begrebet borderline AKADEMISK FORLAG Mellemværende Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. 2 Denne side er købt på www.ebog.dk

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN

Terapeut-åbenhed TERAPEUT-KLIENT RELATIONEN Af Gerda Rasmussen Familie- og psykoterapeut MPF Underviser og konsulent Dansk Familieterapeutisk Institut Denne artikel har været bragt i Psykoterapeuten nr. 3, 2010 Terapeut-åbenhed Vi bliver et selv

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen

TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014. Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 2 ORGANISATION: 2013-2014 Oversigt over 2. års speciallitteratur for organisationslinjen Formålet med 2. års organisationsteorikursus er at: Give kandidaterne kendskab til det

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

TEORI 1: 2012-2013. Oversigt over 1. års teoriundervisning

TEORI 1: 2012-2013. Oversigt over 1. års teoriundervisning TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 1: 2012-2013 Oversigt over 1. års teoriundervisning Formålet med 1. års teoriundervisning er læring om: Gruppeanalysen og den psykodynamiske gruppepsykoterapis udviklingshistorie

Læs mere

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Det tredje hold stu derende har netop taget hul på professionsprogrammet i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet (AAU). Det sker, få måneder efter at de første

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Uddannelse / efteruddannelse - overblik Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv.

Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Behandlingskollektivet i et systemisk perspektiv. Indledning. Jeg lever og arbejder i et behandlingskollektiv, som jeg sammen med min samlever og kollega Anne-Grete Rasmussen startede i 1986. På dette

Læs mere

TEORI 1: 2013-2014. Oversigt over 1. års teoriundervisning

TEORI 1: 2013-2014. Oversigt over 1. års teoriundervisning TRÆNINGSPROGRAMMET TEORI 1: 2013-2014 Oversigt over 1. års teoriundervisning Formålet med 1. års teoriundervisning er læring om: Gruppeanalysen og den psykodynamiske gruppepsykoterapis udviklingshistorie

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Modstand i psykoterapi

Modstand i psykoterapi Modstand i psykoterapi - en teoretisk undersøgelse af modstand i henhold til et intrapsykisk og et interpersonelt perspektiv, samt en empirisk undersøgelse af psykodynamiske terapeuters forståelse af og

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner.

Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Temadag 2 onsdag Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Henning Jordet, cand.psych.,aut., specialist

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Modoverføringsreaktioner ved selvmordsforsøg forvirres: terapeuten ved ikke, hvad han/hun skal tænke

Læs mere

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 Elbjerg Kursuscenter Undervisere Helle Jensen Cand.psych. med autorisation

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Kommunikationskursus

Kommunikationskursus Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes

Læs mere

Psykoterapeutisk behandling af antisociale i puberteten

Psykoterapeutisk behandling af antisociale i puberteten Psykoterapeutisk behandling af antisociale i puberteten Af Jørgen Felding & Niels Møller begge cand. psych. autoriseret psykolog, godkendt af DP som specialist & supervisor i psykoterapi. Særtryk fra Nordisk

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Overskridelse, overførsel og kompleksitet

Overskridelse, overførsel og kompleksitet Psykoterapi, supervision og undervisning Overskridelse, overførsel og kompleksitet At gøre terapi til en forskel, der kan gøre en forskel Af Jacob Mosgaard Fra: Systemisk Forum, vol. 23, nr. 2. 2010 Paradokser

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder

Socialt arbejde vs. dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Socialt arbejde vs. selvstændige socialrådgivere dilemmafyldt farvand men fyldt med muligheder Program Introduktion Dilemmaforskning en praksis/teoretisk indføring (Etiske) dilemmaer i selvstændige socialrådgiveres

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009

Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009 LIDT OM EMPATI OG EMPATITRÆNING Fra første empati-workshop i Dansk Carl Rogers Forum, den 20. november 2009 v. cand. psyk. Lisbeth Sommerbeck Carl Rogers definition af empati Den empatiske tilstand, eller

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse

01/01/15. Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER ICD-10. Generelle Diagnostiske Kriterier. Svær personlighedsforstyrrelse Strukturelle forstyrrelser STRUKTURELLE FORSTYRRELSER Forstyrrelser af personlighedsudvikling Erkendelse Tænkning Følelse Vilje Relation Har indflydelse på social funktion Diagnosticeres ved interpersonelle

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Ameyo Katharina Barfred-Dixon

CURRICULUM VITAE. Ameyo Katharina Barfred-Dixon IN RELATION CURRICULUM VITAE Ameyo Katharina Barfred-Dixon Jungiansk orienteret Psykoterapeut (ReVision- UK) Underviser og kursusleder Certificeret Gruppeterapeut (IGA-UK) Certificeret Supervisor (SAP-

Læs mere

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Gestalt terapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalt

Læs mere

Relation Af Carsten René Jørgensen. Behandlings- relationen i centrum

Relation Af Carsten René Jørgensen. Behandlings- relationen i centrum Relation Af Carsten René Jørgensen Behandlings- relationen i centrum 10 Nr. 16. 2002 Der er behov for at udforske effekten af længerevarende psykoterapi (se bl.a. Fonagy et al. 2002b) og ikke mindst for

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad. Samtalens rammer og indhold I hvor stor grad fik du afklaret samtalens rammer (formål,

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere