Klinisk sexologis fremtidige placering i psykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klinisk sexologis fremtidige placering i psykiatrien"

Transkript

1 Redegørelse fra ad hoc udvalg nedsat af Dansk Psykiatrisk Selskab den 7. april 1997 Udvalgets sammensætning Ellids Kristensen, Trine Arngrim, Bent Kawa og Thorkil Sørensen. Kommissorium for udvalget 1. At beskrive det nuværende sexologiske behandlingstilbud indenfor det psykiatriske behandlingssystem. 2. At angive en plan for, hvorledes sexologien skal placeres indenfor psykiatrien. Hvilke delområder kan bedst integreres i det almene psykiatriske behandlingstilbud, og hvilke delområder varetages bedst af en eller flere sexologiske specialafdelinger. 3. At angive det omfang den sexologiske undervisning/uddannelse af psykiatere bør have. 4. At vurdere, hvordan og hvornår denne undervisning bedst placeres i uddannelsesforløbet. Indledning I WHO's "Sundhed for alle år 2000", som Danmark har tilsluttet sig, er et delmål etablering af nødvendige rådgivnings- og behandlingsmuligheder overfor personer med seksuelle problemer. Seksuel sundhed blev i 1975 defineret af WHO som: "The integration of the somatic, emotional, intellectual and social aspects of sexual being in ways that are positively enriching and enhance personality, communication and love" (WHO 1975). Lægeforeningens hygiejnekommité nedsatte i 1982 en arbejdsgruppe vedr. klinisk sexologi. Arbejdsgruppen moderniserede begrebet seksualhygiejne til: "Seksualhygiejne er samfundets bestræbelser for at sikre den enkeltes seksuelle sundhed, således som dette begreb er skitseret i WHO's definition. Herunder at forebygge seksuelle problemers opståen og igennem behandling af seksuelle problemer at forebygge, at disse får betydning for individets almene sundhed. Endelig må det være en seksualhygiejnisk bestræbelse at øge forståelsen af og respekten for seksuallivets forskellige manifestationer, således at diskrimination af seksuelle minoriteter imødegås" (Jensen 1984). Den kliniske sexologi vedrører seksuelle samlivsproblemer, seksuelle dysfunktioner (erektiv dysfunktion, orgastisk dysfunktion, ejaculatio praecox eller retardata, vaginisme, dyspareuni, nedsat lyst), seksuelle udviklingsforstyrrelser og misdannelser, seksuelle problemer ved sygdom, handicap og medicinindtagelse, seksuelle identitetskonflikter, kønsskifteproblematik, seksualkriminalitet (f.eks. incestkrænkere) og seksuelle afvigelser. En del af de nævnte tilstande kan medføre social stigmatisering og/eller overtrædelse af straffeloven (voyeurisme, ekshibitionisme, pædofili, transvestisme m.m.) For mange medfører en seksuel dysfunktion mentalt stress og påvirker interaktionen med familie og andre.

2 2 Hovedopgaverne i den klinisk sexologi er den sexologiske udredning, diagnosticering og den sexologiske behandling, herunder psykoterapi og samlivsterapi. Samlivsterapi forudsætter erfaring med psykoterapi, og indeholder behandlingselementer fra flere terapiformer: korttidsterapi baseret på psykodynamisk teori, kognitiv terapi, psykoedukation, sensualitetstræning, adfærdsterapi og analytisk terapi. I Danmark har den kliniske sexologi hovedsagelig været varetaget i psykiatrisk regi. Den eneste etablerede afdeling har været psykiatrisk ledet siden oprettelsen i Hvis ikke psykiatrien påtager sig behandlingsansvaret indenfor området klinisk sexologi, vil patienter, der hører til i denne behandlingskategori, være nødsaget til at søge andre former for behandling. Denne vil ofte være af en ensidig somatisk art, og vil i et vist omfang blive varetaget af personer uden sexologisk uddannelse, såvel indenfor lægekredse som paramedicinske eller alternative behandlere. Udvalget finder, at den kliniske sexologi først og fremmest hører til som et ekspertområde indenfor psykiatrien. Det er et psykosomatisk område, der indeholder både biologiske og psykodynamiske elementer, hvorfor det tværfaglige samarbejde er af stor betydning. Forholdene i andre lande - EU, Norden og USA På EU-plan har man endnu ikke taget skridt til at forholde sig til sexologiens placering i behandlingssystemet. Det samme er tilfældet med psykosomatik. Indenfor de Nordiske lande er der endnu ikke udarbejdet regler, hverken indenfor de enkelte lande eller fælles. Nordic Association for Clinical Sexology, som er en paraplyforening for fem nationale nordiske sexologiske foreninger (i Danmark: Dansk Forening for Klinisk Sexologi), har efteråret 1997 nedsat en arbejdsgruppe, med det formål at udarbejde fælles regler for uddannelseskrav til sexolog. Arbejdet bliver støttet økonomisk af Nordisk Råd. I Norden er der udkommet sexologiske lærebøger på alle sprog (Hertoft 1987, Lundberg 1994, Langfelt 1993, Almås et al. 1997, Gudmundsson 1990, Hovatta 1995). I Tyskland har Deutche Gesellschaft für Sexualforschung og Akademie für Sexualmedizin på opfordring fra den tyske lægeforening i fællesskab udarbejdet et curriculum for en "sexualterapeutischer/sexualmedizinischer" videreuddannelse. Man har i forbindelse med planlægningen af den tyske uddannelse bl.a. set på indholdet i den danske treårige terapeutuddannelse, Sexologisk Workshop V. Den tyske videreuddannelse kan tages af læger, psykologer og andre paramedicinsk uddannede. For at kunne indgå i uddannelsen, kræves enten 3 års dagligt arbejde indenfor psykosomatik eller en afsluttet psykoterapeutisk videreuddannelse på et videnskabeligt niveau. Selve den sexologiske uddannelse består af teoretisk uddannelse, tematiseret egenudvikling, superviserede evalueringer og 2-4 seksualterapeutiske behandlingsforløb, som skal være superviseret mindst i forholdet 4:1. I alt ca. 400 timer. Selskaberne arbejder på at opnå en offentlig godkendelse, så den lægelige videreuddannelse kan indeholde titlen "Sexualmedizin/Sexualtherapie". Grunden til dette udtryk er en erkendelse af, at det er nødvendigt med en afklaring af mulige somatiske medvirkende årsager til seksuelle forstyrrelser. I USA certificerer "American Board of Sexology" sundhedspersonale, undervisere og forskere som beskæftiger sig med human sexologi. Forudsætningerne for certifikationen inkluderer minimumstandarder for uddannelse, normalt medicinsk eller afsluttet grad i et passende felt, dokumenteret kompetence og etisk professionalisme i arbejdet, og demonstreret forståelse for et bredt område af emner indenfor human sexologi, verificeret både ved skriftlig og mundtlig eksamination. Selve den sexologiske uddannelse omhandler 220 timers undervisning, og desuden 50 timers supervision. Her er

3 3 sexologi set mere bredt end klinisk sexologi, og kan således ikke helt sammenlignes med danske forhold. I Danmark har Dansk Forening for Klinisk Sexologi siden 1982 afholdt "Sexologisk Workshop", som er en sexologisk terapeutuddannelse. Uddannelsen er undergået ændringer undervejs. Den sidst afsluttede, Sexologisk Workshop V, var treårig og indeholdt 100 timers analytisk orienteret gruppeterapi, 100 timers supervision og 120 timers teoretisk undervisning. Den var tilpasset de krav Dansk Psykologforening og Dansk psykiatrisk Selskab stiller til psykoterapeutuddannelser (godkendt som bifag i psykoterapeutuddannelsen i Dansk psykiatrisk Selskab). Der er også i Danmark et behov for en anerkendt klinisk sexologisk autorisation, og det er naturligt at finde sammen med de øvrige nordiske lande om dette. Sundhedsvæsen og sundhedsuddannelse er anderledes organiseret i USA, hvilket gør sammenligningerne dermed mindre relevante. Tyskland er det land i EU, der har det mest udbyggede sexologiske behandlingssystem, de af os bekendte klinikker i Tyskland er lægeligt ledede af psykiatere, det samme er overvejende tilfældet i England og Holland. Tidligere danske undersøgelser % af patienterne i almen praksis frembyder seksuelle problemer i en sådan grad, at kvalificeret rådgivning og/eller behandling er påkrævet. En undersøgelse af almen praksis viste, at der blev talt om seksualitet i 15 % af konsultationerne (Jensen 1984). I slutningen af 1980'erne blev der foretaget en enquete undersøgelse med henblik på en beskrivelse af det sexologiske behandlingstilbud i offentligt regi i de forskellige amter (Rosenkvist 1989). Undersøgelsen viste, at der ud over Rigshospitalets Sexologiske Klinik kun var ansat personale i hospitalsvæsnet til varetagelse af sexologiske spørgsmål i tre amter (Københavns Amt, Århus Amt og Ribe Amt). På det private område samt hos alment praktiserende læger og speciallæger, var der tale om et jævnt voksende behandlingstilbud om end omfanget var vidt forskelligt fra amt til amt. Veldefinerede behandlingstilbud i privat regi fandtes i 10 ud af 14 amter. I tre amter (Bornholms Amt, Vejle Amt og Viborg Amt) savnedes kontaktpersoner i offentligt regi. Rosenkvist foreslog et samarbejde imellem Rigshospitalets Sexologiske Klinik og de enkelte amtskommunale sexologiske visitations- og behandlingsinstanser i offentligt regi.

4 4 Prævalens - og incidenstal I en stor amerikansk normalbefolkningsundersøgelse er hyppigheden af forskellige seksuelle dysfunktioner følgende: anorgasme ses hos 9 % af mænd og 14 % af kvinder, nedsat seksuel lyst ses hos 33 % af kvinder og 16 % af mænd. 10 % af mændene er ikke i stand til at bevare en erektion og næsten 20 % af kvinderne har lubrikationsproblemer. Knap 30 % af mænd har ejaculatio præcox. Smerter i forbindelse med seksuel aktivitet ses hos 15 % af kvinder og knap 5 % af mænd (Michael 1994). I Sverige gennemførte man i 1996 en større befolkningsundersøgelse hvor man dels ved interview og dels ved spørgeskema, fik besvaret spørgsmål vedrørende seksuallivet (Lewin 1997). Kategorierne er lidt anderledes end de ovenfor nævnte. Man fandt i denne undersøgelse følgende hyppigheder af seksuelle dysfunktioner: aldrig eller sjældent seksuel lyst 4 % af mænd og 15 % af kvinder, nedsat seksuel interesse 16 % af mænd og 32 % af kvinder, 5 % af mændene havde svigtende erektion og 12 % af kvinderne har svigtende lubrikation. 22 % af kvinder har besvær med at få orgasme, 7 % af mændene har for tidlig sædafgang og 3 % forsinket sædafgang. 6 % af kvinder og 1 % af mænd havde genitalsmerte i forbindelse med samleje. Af de, der angiver at have et seksuelt problem, er mellem en tredjedel og halvdelen utilfredse med seksuallivet. Prævalensen af mænd med erektiv dysfunktion vil afhænge af alder og definitionen - partiel eller total dysfunktion. I National Institute of Health's konsensus rapport fra 1993, angives den til 5 % ved 40 år og % ved 65 år og derover. I Glostrupundersøgelsen, der beskrev 40-årige kvinders seksualliv, fandt man at hyppigheden af seksuelle problemer var 35 % (Garde 1982). l forbindelse med psykiatrisk sygdom og den medikamentelle behandling heraf, ses en del seksuelle problemer (Kristensen 1997, Møhl 1997). Også mange legemlige sygdomme og deres behandling medfører forstyrrelser i seksualfunktionen (Graugaard 1997). Prævalensen af transseksualitet er ca. 1,5 pr indbyggere. Der er gennem årene set en stigning i incidensen der i 1970`erne blev opgjort til 0,21 pr pr. år (Sørensen 1984). Herudover findes en gruppe patienter med kønsidentitetsproblerner, uden et ønske om kønsmodificerende indgreb, men hvor der er behov for psykoterapeutisk behandling. Incidensen af seksuelle overgreb er svær at angive. Hyppigheden af seksuelle overgreb i barndommen angives i forskellige undersøgelser til mellem et par og over 20 % (Kutchinsky 1992). En ny dansk opgørelse angiver at der årligt anmeldes omkring 80 tilfælde af vold/voldtægtsforsøg i Københavns og Frederiksberg kommune (Worm 1998). Ofrene, vil for den største gruppes vedkommende, have brug for professionel hjælp til at få etableret/reetableret deres seksuelle funktionsevne. Indenfor de senere år, har man i stigende omfang behandlet seksualkriminelle idømt betingede domme og kortere frihedsstraf. Tidligere behandlede man hovedsagelig de sværere lovovertrædere. I 1997 vedtog folketinget Lov nr. 274 af 15. april 1997, der omhandler en 3 årig forsøgsordning, med mulighed for at idømme seksualkriminelle behandling i kombination med/alternativ til frihedsstraf. Behandlingen foretages på retspsykiatrisk afdeling i Risskov, retspsykiatrisk afdeling Middelfart i samarbejde med psykoterapeutisk afdeling Odense, på Sexologisk Klinik på Rigshospitalet og Kriminalforsorgens anstalt i Herstedvester. Incidensen af seksuelle afvigelser er vanskelig at angive. En del vil aldrig nå frem til behandlingssystemet. Nogle når kun frem fordi deres handlinger (ekshibitionisme, voyeurisme m.m.) kan bringe dem i konflikt med loven. En del kommer i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem pga. anden psykisk lidelse som f.eks. personlighedsafvigelse. Man ser også at de henvender sig med en partner, idet den seksuelle afvigelse giver problemer i parrets fælles seksualitet (f.eks. sadomasochisme og fetichisme).

5 5 Ad kommissoriets pkt. 1 At beskrive det nuværende sexologiske behandlingstilbud indenfor det psykiatriske behandlingssystem Udvalget har forsøgt at kortlægge den behandling, der på nuværende tidspunkt tilbydes, primært indenfor det psykiatriske behandlingssystem, til patienter med sexologiske problematikker. Oplysningerne er indsamlet på følgende fire måder: a) Spørgeskema til praktiserende psykiatere 40 % af de praktiserende psykiatere, der har svaret, angiver at have en speciel interesse indenfor sexologi, hovedparten af disse har praksis i eller omkring universitetsbyerne. I de øvrige amter er der ingen eller en enkelt med sexologisk interesse. Antallet af patienter, hvor hovedproblemet er seksuelt, som de praktiserende psykiatere henholdsvis har behandlet og viderehenvist varierer meget. Der behandles flest patienter i amterne omkring universitetsbyerne, og ingen eller kun ganske få i de øvrige amter. Det samme gør sig gældende for viderehenvisningerne, idet det er fra de amter, hvor der behandles flest, der også viderehenvises flest. Patienterne viderehenvises til lokale behandlere, der er sexologisk interesserede, lokale psykiatriske afdelinger og Sexologisk Klinik på Rigshospitalet. b) Brev med fire spørgsmål til administrerende/uddannelsesansvarlige overlæger på landets psykiatriske afdelinger Der er indkommet svar fra næsten alle landets psykiatriske behandlingssteder. Hovedparten giver udtryk for at man i den daglige klinik har brug for en sexologisk ekspertise. I forbindelse hermed ønsker man undervisning og uddannelse, og gerne supervision i afdelingerne. Der er brug for at der bliver taget fat på dette, også for at man i højere grad bliver opmærksom på disse problemer hos patienterne. I amter, hvor der ikke er praktiserende psykiatere, der ser patienter med sexologiske problemer, ser man heller ikke disse patienter i sygehuspsykiatrien. Nogle er dog af den opfattelse, at man ville få henvist patienter, hvis der var et behandlingstilbud. Dette svarer til de erfaringer man har fra Ålborg, hvor der kom talrige henvisninger, da man på et tidspunkt havde en udadrettet kampagne om sexologisk behandlingstilbud. I enkelte amter behandler man lokalt patienter med sexuelle dysfunktioner. Børneog ungdomspsykiatrien giver udtryk for et behov for supervision og henvisningsmulighed specielt i forbindelse med usikker kønsoplevelse, forældre med seksuelle problemer og unge med særlige seksuelle vanskeligheder. Desuden et behov for samarbejde med sexologisk specialkyndig psykiater omkring behandling af familier, hvor børn og unge har været udsat for seksuelle overgreb. Samstemmende finder man det vigtigt at bevare Sexologisk Klinik som et videnscenter og en central henvisningsmulighed. I Odense, Ålborg og Århus gives der udtryk for et ønske om lokal ekspertise og flere yderamter giver samstemmende udtryk for et ønske om en henvisningsmulighed nærmere end København. Generelt er der et behov for at kunne viderehenvise transseksuelle, patienter med somatiske lidelser, der forudsætter en særlig ekspertise, endvidere personer hvis udadrettede seksuelle aktivitet, så som ekshibitionisme eller pædofili, indebærer lovovertrædelser. I Århus foretager man dog i et vist omfang behandling af transseksuelle, specielt hvor operativt kønsmodificerende indgreb ikke er aktuelt. I Århus blev der i 1996 nedsat et udvalg til at vurdere sexologiens placering i Århus Amt. Udvalgsarbejdet forventes afsluttet i slutningen af 1999.

6 6 I Hillerød har man gennem en årrække haft sexologisk specialkyndige psykiatere på de tre voksenpsykiatri afdelinger. Her skønnes behovet for psykiatere med særlig sexologisk interesse til at være 2 per m.h.p. varetagelse af 1) Visitation og vejledning omkring sexologiske problemstillinger - herunder stillingtagen til evt. viderehenvisning. 2) Videreformidling af sexologisk viden til øvrige personale på de psykiatriske afdelinger m.h.p. integration af sexologisk viden i den psykiatriske personalegruppe. 3) I et vist omfang påtage sig behandlingsopgaver med sexologiske problemstillinger. 4) På konsultativ basis være ansvarlig for videreformidling af sexologisk viden omkring psykiatrisk tilsynsvirksomhed på somatiske afdelinger. Man har fundet at behovet for viderehenvisning er sager pr indbyggere pr. år til sexologisk lands/landsdelsfunktion (svarende til henvisninger på landsplan). c) Spørgsmål til personer som arbejder med sexologisk behandling også udenfor det psykiatriske behandlingssystem En del somatiske afdelinger gynækologi, urologi, endokrinologi, infektionsmedicin - giver udtryk for et behov for samarbejde med psykiatrien omkring sexologiske og psykosomatiske problemstillinger. Der er fra visse afdelinger et stort behov for at kunne henvise. Desuden er der ønske om og behov for uddannelse i sexologi. d) Telefonisk henvendelse til overlæger der lokalt i amterne administrerer kautioner til Sexologisk Klinik på Rigshospitalet I 1996 blev der i alt behandlet 476 patienter (heraf 71 med diagnosen transseksualitet eller seksualkriminalitet) på Sexologisk Klinik. Af disse kom 321 fra HS (Københavns og Frederiksberg kommune), 49 fra Københavns amt, 25 fra Frederiksborg amt, 18 fra Vestsjællands amt, 12 fra Fyns amt, 11 fra Storstøms amt, 8 fra hver af amterne Roskilde og Bornholm, 7 fra Nordjyllands amt, 5 fra hver af amterne Århus og Ringkøbing, 4 fra Vejle amt, 2 fra Viborg amt, 1 fra Ribe amt og ingen fra Sønderjyllands amt. Alle visitatorer på Sjælland fortæller, at der bliver givet kaution til alle transseksuelle og alle med kriminelle seksuelle problematikker. Endvidere kautioneres i mange tilfælde for patienter, der har seksuelle dysfunktioner som følge af somatisk lidelse. I Vestsjællands Amt kautioneres desuden for patienter med seksuelle dysfunktioner, der med manglende effekt er forsøgt behandlet i primærsektorer. Enkelte amter på sjælland, varetages behandlingen af sexuelle dysfunktioner lokalt i det omfang, der er ressourcer til det. Visse steder på Sjælland behandles psykiatriske patienter med seksuelle dysfunktioner altid lokalt, andre steder kautionerer man også for denne patientgruppe. I Københavns Amt er der på gynækologisk afdeling på Herlev amtssygehus, to behandlere tilknyttet (specialister i almen medicin) der - 11 timer ugentligt - tager sig af almene sexologiske problemstillinger. Fra Jyllandsområdet er der kun få kautioner til Sexologisk Klinik. Visitatorerne oplyser at dette ikke skyldes manglende vilje til at bevilge kaution, men der bliver simpelthen ikke anmodet om flere kautioner. Flere medicinske og gynækologiske overlæger angiver dog at de oplever et betydeligt større behov for sexologisk behandling i deres afdelinger, f.eks. blandt diabetespatienter og efter fødsler, men på grund af manglende lokal ekspertise varetages behovet ikke. Der er stor mangel på lokale henvisningsmuligheder, både indenfor og udenfor hospitalsvæsnet. Der er enkelte psykiatere, gynækologer og socialrådgivere lokalt placerede, som der i et vist omfang kan henvises til. En del af disse er med i terapeutfortegnelsen udsendt af Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS 1999). Personer med seksuelle problemer henvendte sig ikke tidligere til det offentlige sundhedssystem, fordi der ikke var noget behandlingstilbud. Dette er stadigt tilfældet i amter uden sexologisk behandlingstilbud. Er der ikke er et behandlingstilbud, ser man ikke de seksuelle problemer, der kommer ingen henvendelser, men når et behandlingstilbud fremkommer, vil antallet af henvendelser stige til et

7 7 vist niveau. Henvisningsantallet fra Københavns kommune til Sexologisk Klinik, har efter klinikkens oprettelse, været nogenlunde konstant. Dette svarer til hvad man har fundet i en befolkningsundersøgelse, hvor man tilbød fri adgang til psykoterapi. Man så ikke en eksplosion i henvisninger, men derimod et begrænset forbrug af ydelserne (Manning 1986). For en del amter er henvisningernes antal begrænset af de økonomiske ressourcer, de henvisende myndigheder har afsat til formålet, og er næppe udtryk for det faktiske rådgivnings/behandlingsbehov. Ad kommissoriets pkt. 2 At angive en plan for, hvorledes sexologien skal placeres indenfor psykiatrien. Hvilke delområder kan be dst integreres i det almene psykiatriske behandlingstilbud, og hvilke delområder varetages bedst af en eller flere sexologiske specialafdelinger Det sexologiske behandlingstilbud går i disse år fra pionerfasen til institutionsfasen. Der findes en stor specialviden indenfor området, som er blevet opbygget gennem en årrække. Opgaven er nu at få denne viden spredt, så det bliver muligt for behandlere i det almene psykiatriske behandlingssystem at forholde sig til seksuelle problemer. Den sexologiske behandling ligger i det almene psykiatriske behandlingstilbud. Dette starter generelt hos den alment praktiserende læge, derefter speciallæge i psykiatri eller henvisning til distriktspsykiatri eller sygehus og sluttelig henvisning til specialafdeling. Sexologien er en del af liaison psykiatrien. I forbindelse hermed findes det naturligt, at undervisning m.m. har rod i psykiatrien, idet det er her, man behersker den psykodynamiske tankegang, og det er her, de svære sexologiske problemer ses, eksempelvis transseksualitet og seksualkriminalitet. Man må antage, at de sexologiske problemer skal behandles på forskellige niveauer, afhængig af sværhedsgraden. Niveau 1. Et pædagogisk edukativt niveau, med specifikke indgreb f.eks. mod seksuelle bivirkninger af medicin, som enhver praktiserende læge skulle kunne tilbyde. Til dette niveau hører også almindelig oplysning og profylakse i forhold til seksuelle følgevirkninger i forbindelse med graviditet, fødsel, sygdom og livsomstændigheder i øvrigt. Niveau 2. Et alment sexologisk behandlingsniveau, som skulle kunne varetages af alle psykiatere, som i speciallægeuddannelsen har modtaget en obligatorisk sexologisk uddannelse. Det er f.eks. vigtigt at have kendskab til seksuelle problemer hos skizofrene og manio-depressive. Disse problemer kan være medvirkende til forværring i sygdommen og usikker kompliance. Rådgivning og terapi med enkeltpersoner eller par, der har fået problemer som følge af de ovenfor skitserede livsomstændigheder, må man også forvente at mange psykiatere kan varetage. Niveau 3. En del af den sexologiske behandling hører til i sexologiske centre. Danmark bør der være minimum 3 centre placeret i tilknytning til lægeuddannelserne. Det er af betydning for varetagelsen af mere specielle seksuelle problemer, at rådgivning/behandling sker ud fra en viden/erfaring om forekomsten af almene seksuelle problemer, herunder seksuelle dysfunktioner. Centrene kan behandle dysfunktioner af sværere grad. Endvidere mere specielle tilstande som kønsidentitetsforstyrrelser, seksuelle afvigelser, seksualkriminalitet, incestproblemer og modningsforstyrrelser af mere indgribende karakter. Endvidere indledende observation og efterbehandling af transseksuelle tilstande. Der skal dog som minimum ske en vurdering, herunder psykologisk testning, på hovedcentret med landsfunktion.

8 8 Niveau 4. Et af centrene skal være et hovedcenter med landsfunktion placeret ved Rigshospitalet. Hovedvægten for landsfunktionen skal være på sværere og mere specielle og/eller komplicerede behandlinger og koordinationsopgaver, hvor tilstanden på landsbasis repræsenteres af et forholdsvis lille antal patienter, herunder følgevirkninger af sværere somatiske sygdomme, perversioner, kønsidentitetsforstyrrelser samt den endelige vurdering af transseksuelle patienter. Centerfunktionerne, svarende til hver af de medicinske uddannelsessteder, skulle ideelt være fuldt bemandede centre, men i overgangsperioden til dette blev muligt, kunne man forestille sig et "murstensløst center", som det f.eks. ses ved anoreksi-behandlingen i Odense. Tværfagligheden er essentiel, og der skal tages udgangspunkt i psykiatrisk/psykosomatisk tænkning. Centrene skulle ud over psykiatere have repræsentanter (konsulenter) fra eksempelvis gynækologi og urologi/andrologi. Derudover er der behov for repræsentanter fra, eller samarbejde med læger i almen praksis, psykologer, socialrådgivere og fysioterapeuter. Der skulle være faste møder, hvor blandt andet visitationssager kunne drøftes. Ønskeligt skulle der være fuldtidsansatte ved hvert af disse universitetscentre. Centrene kunne indgå i et netværk hvor et bedre normeret center som den nuværende Sexologiske Klinik på Rigshospitalet med flere fuldtidsansættelser kunne fungere som koordinerende videns- og uddannelsescenter. Centrene ses i høj grad som videnscentre svarende til f.eks. diabetescentre, hvor andre kan henvende sig, få råd, vejledning m.m., således at centrene dels fungerer med konsulentfunktion, ved at hjælpe andre med at udføre arbejdet, dels som tidligere nævnt varetager behandling af komplicerede tilstande. Ad kommissoriets pkt. 3 At angive det omfang den sexologiske undervisning/uddannelse af psykiatere bør have Det er primært i amterne med tæt tilknytning til universitetsbyerne, at vi ved vores undersøgelse fandt psykiatere, der angav at have et behov for undervisning, supervision eller konferencer omkring sexologi. Dette er måske et udtryk for, hvad man mener der er realistisk muligt at gennemføre. Det må sikres, at psykiatere får en basal sexologisk viden. Det vil sige at de kan diagnosticere, i et vist omfang rådgive og behandle samt foretage relevante viderehenvisninger. Enhver psykiater bør kunne behandle mere almene sexologiske problemstillinger, så som følgevirkninger af psykisk sygdom og deres behandling, normal seksuel livscyklus og reaktion på almene livsbegivenheder, så som barnefødsler og alder. En del af undervisning kan med fordel være tværfaglig, jævnfør de gode erfaringer med sundhedsstyrelses kurserne og Sexologisk Workshop. Ad kommissoriets pkt. 4 Vurdering af hvordan og hvornår denne undervisning bedst placeres i uddannelsesforløbet Sundhedsstyrelsen har i perioden afholdt et årligt 2x3 dage varende tværfagligt internatkursus (U-kursus) som led i speciallægeuddannelsen af gynækologer, kirurger, almen medicinere, børne- og voksenpsykiatere. Disse kurser er nu ophørt som følge af omlægningen af speciallægeuddannelsen, så flest mulige af kurserne afholdes af de enkelte specialers selskaber. Undervisning og uddannelse i klinisk sexologi bør integreres i den lægelige uddannelse, uddannelsen til speciallæge i psykiatri og i efteruddannelsen. I den lægelige uddannelse og uddannelsen af psykiatere, må undervisningen i sexologi indgå på alle niveauer.

9 9?? Der bør allerede på medicinstudiet være en præklinisk og klinisk undervisning, som det er ønskeligt at alle studerende får.?? På introduktionskurserne i psykiatri introduceres anamneseoptagning og basal udspørgningsteknik vedrørende sexologiske emner.?? På uddannelseskurserne undervises i farmakologiske seksuelle bivirkninger, seksualfunktionen hos manio-depressive og skizofrene, seksuelle afvigelser og i retspsykiatrien i seksualkriminalitet. Seksuelle problemer kan være medvirkende faktorer ved sygdomsforværringer eller vanskeligheder med at styre sygdommen. I psykoterapikurset undervises i den specielle sexologiske samlivsterapi.?? Efteruddannelseskurser, afholdt med jævne mellemrum, kan stå for opdatering af viden. Konklusion I. Der er et markant behov for øget sexologisk ekspertise både undervisnings- og behandlingsmæssigt. Sexologisk behandling bør være en naturlig del af det psykiatriske behandlingstilbud. Afhængig af type og sværhedsgrad placeres dele af behandlingen i almen praksis, hos praktiserende psykiatere, i distrikts- og almenpsykiatrien og på specialiserede behandlingsklinikker. II. III. Den kliniske sexologi ses som et psykiatrisk ekspertområde, der forudsætter tæt samarbejde med andre lægelige specialer, idet der er tale om et psykosomatisk specialområde, ofte med egentlige somatiske komponenter. Rådgivningsniveauet, som også kan dækkes af andre behandlergrupper, skal kunne tilbydes af alle psykiatere. Egentlig sexologisk terapi forudsætter en specifik sexologisk uddannelse. Uddannelse i sexologi i psykiatrien skal styrkes. Som led i denne plan foreslås det, at den generelle viden hos alle psykiatere bør sikres gennem undervisning i forbindelse med introduktionskurser, speciallægeuddannelsen og ved efteruddannelseskurser. IV. Tilknyttet lægeuddannelsesstederne bør der oprettes minimum tre sexologiske behandlingssteder. Et af centrene skal have præg af et videnscenter.

10 10 Litteratur Almås E, Benestad E. Sexologi i praksis. Oslo Tano Aschehoug. Annon JS, Robinson CH. The use of vacarious learning in treatment of sexual concerns. I: LoPiccollo J, LoPiccollo L. eds. Handbook of sex therapy. New York Plenum Press. Garde K., Lunde l. Voksne kvinder. København Lindhardt og Killhoff. Graugaard C, Hertoft P, Møhl B (red.). Hjerne & seksualitet - aspekter af teori & klinik. København Munksgaard. Gudmundsson 0. Islenska Kyntifsbokin. Reykeyvik Almena Bokfelaged. Hertoft P. Det er måske en galskab. Om seksualreformbevægelsen i Danmark. København Gyldendal. Hertoft P. Klinisk sexologi. København 1.udg. 1976, 3.udg Munksgaard. Hovatta 0 et al. Seksuaalisuus. Helsinki Duodecim. Janus SS, Janus SL. The Janus Report on sexual behavior. New York John Wiley & sons. Jensen SB, Risør H, Hejl BL, Nystrup J. Klinisk sexologi i Danmark. Status og idéskitse til en ny seksualhygiejnepolitik. Ugeskr Læger 1984; 146: Kristensen E. Neurofarmaka og seksualitet. I: Graugaard C, Hertoft P, Møhl B (red.). Hjerne & seksualitet - aspekter af teori & klinik. København Munksgaard. DACS. Fortegnelse over medlemmer af Dansk Forening for Klinisk Sexologi, der giver terapi/rådgivning, undervisning. København DACS Tlf Lewin B (red.), Fugl-Meyer K, Helmius G, Lalos A, Månsson S-A. Sex i Sverige. Om sexuallivet i Sverige Rapport från en av Folkhälsoinstitutet finansierad befolkningsbaserad studie. Uppsala Universitets Fórlag Kutchinsky B. The child sexual abuse panic. Nordisk Sexologi 1992; 10: Langfelt T. Sexologi. Oslo Ad Notam Gyldendal A/S. Lundberg, PO. Sexologi. Stockholm Almqvist og Wiksell Medicin. Mackeprang T, Andersson J-E, Jensen SB, Rosenkvist HC. Sexologisk undersøgelse, visitation og behandling i amtskommunalt psykiatrisk regi. En retrospektiv undersøgelse af en sexologisk patientpopulation henvist til en almen psykiatrisk afdeling. Ugeskr Læger 1992; 154: Manning WG Jr et al. How cost sharing affects the use of ambulatory mental health services. JAMA 1986; 256: Michael RT, Gagnon JH, Laumann EO, Kolata G. Sex in America. A Definitive Survey. London Little, Brown and Company.

11 11 Møhl B, Kristensen E. Psykoser og seksualitet. I: Graugaard C, Hertoft P, Møhl B (eds.). Hjerne & seksualitet - aspekter af teori & klinik. København Munksgaard. National Institutes of Health. Consensus development conference statement. Impotens. Int J Impotence Res 1993;5, Rosenkvist H. En skitse til et sexologisk Danmarkskort i offentligt regi. Nord Sexol 1989; 7: Schmidt G. Sex Therapy Nord Sexol 1994; 12: Sørensen T. Det transseksuelle syndrom. Afgrænsning og behandling. København Fadl's Forlag. Wellings K, Field J, Johnson A, Wadsworth J. Sexual Behavior in Britain. The National Survey of sexual Attitudes and Lifestyles. London Pinguin Books. Winther G, Jensen SB, Hertoft P. Nogle udvalgte faktorers betydning for sexologisk rådgivning og terapi. En opgørelse over 397 personer henvist for seksuel dysfunktion. Ugeskr læger 1984, 146: WHO. Health for all by the year 2000, Target 28. WHO. Education and treatment in human sexuality. The training of health professionals. Rapport 572. Genéve WHO, Worm A-M, Johansen MS, Nielsen NH. Seksuelle overgreb bedømt ud fra retslægelige undersøgelser. Ugeskr Læger 1998; 160: 41-4.

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital

Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter Kvinders dysfunktioner Manglende lyst 2016 Astrid Højgaard Ledende overlæge Sexologisk Center Aalborg Universitetshospital Seksualitet og smerter - disposition Samleje som årsag

Læs mere

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322 Personer, der er dømt for incest eller anden form for seksualkriminalitet har i visse tilfælde mulighed for at få behandling i stedet for at komme i fængsel. I denne folder kan du læse, hvad denne behandlingsordning

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

2 årig uddannelse til Specialist i Klinisk Sexologi 2014-2016. 2. Hold

2 årig uddannelse til Specialist i Klinisk Sexologi 2014-2016. 2. Hold 2 årig uddannelse til Specialist i Klinisk Sexologi 2014-2016 2. Hold Formål Formålet med uddannelsen er at uddanne specialister i klinisk sexologi. Regi Uddannelsen udgår fra Sexologisk Klinik Rigshospitalet,

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Behandlingsteam. Transseksualitet

Behandlingsteam. Transseksualitet Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 189 Bilag 3 Offentligt Sexologisk Klinik Behandling i Danmark af personer med transseksuelle symptomer. Annamaria Giraldi, Overlæge, Ph.d Jørgen Bech-Jessen,

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

Undertegnede er overlæge ved Psykiatrisk Afdeling P i Odense. Er ansvarlig for afdelingen for unge voksne i alderen fra 18 til 23 år.

Undertegnede er overlæge ved Psykiatrisk Afdeling P i Odense. Er ansvarlig for afdelingen for unge voksne i alderen fra 18 til 23 år. Region Syddanmark Att.: Julia Egebæk Psykiatrisk afd. P, Universitetsafd. Kontakt: Dorte Serup Sørensen Direkte tlf. 65 41 1592 30. november 2007 Side 1/7 Mailadresse: julia.egebæk@regionsyddanmark.dk

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren. Studiebeskrivelse

AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren. Studiebeskrivelse AFFEKTFOKUSERET PAR- OG SEXTERAPI - ved Inger Bugge og Lennart Lindgren Indledning Studiebeskrivelse Parterapi og sexologi er to forskellige videnskaber, som sjældent bliver forenet. I praksis er der ofte

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi

Anette Højer Mikkelsen Specialist i sexologisk rådgivning Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur. Klinik Kvinde- Barn og Urinvejskirurgi Når sexlivets krydderi må undværes Hvordan inddrages fund fra et studie af patienter og partner oplevelser af sexlivets forandringer efter operation i en klinisk praksis, hvor patient og pårørendeinddragelse

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2003:20. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2003:20. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 Anvendelse af tvang i psykiatrien 2002 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase

Fagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle

Læs mere

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren. N O T A T Bilag E til kontrakt mellem Danske Regioner og leverandører der udfører hurtig udredning vedr. udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien 1.9.2014 Dette bilag gælder for private leverandører,

Læs mere

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK

SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv

Læs mere

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri

Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Danske Regioner november 2015 Forløbsbeskrivelse Retspsykiatri Varighed og samlet tidsforbrug er afhængig af sanktionens længde Indledning Formålet med forløbsbeskrivelser og pakkeforløb i psykiatrien

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Århus Universitetshospital, Risskov hører under Psykiatri og Social Midtjylland. Yderligere oplysning om psykiatrien i

Læs mere

MENNESKER OG MULIGHEDER

MENNESKER OG MULIGHEDER MENNESKER OG MULIGHEER Samarbejde med brugere og pårørende Målet for Region Sjællands Psykiatri er at være en helhedspsykiatri, hvor borgeren oplever respekt og sammenhæng, præget af god tilgængelighed

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet

Ellids Kristensen, Sexologisk Klinik, PCK 08-09-2011. Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Evaluering af gruppebehandling af senfølger efter incest Betydningen af seksuelle overgreb og tilknytning for voksne kvinders seksualitet Hindsgavl 6. september 2011 Ellids Kristensen Overlæge, klinisk

Læs mere

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 10-11, forår 2012 Tværprofessionelt valgfag modul 1 af 2 uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 10-11, 2012 Læringsudbytte: Redegøre for særlig viden om et eller flere udvalgte faglige områder. Gøre brug

Læs mere

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa

The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa The impact of noctural CPAP-treatment on sexuality and closeness in patients with obstructive sleep apnoa Søvnkonference 2013 Maribo Medico Marian Petersen Adjunkt, D.M.Sc. Neurocenteret, Rigshospitalet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Dagsordenspunkt til møde i. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Dagsordenspunkt til møde i. Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse : 1 Dato: 11. marts 2010 Dagsordenstekst: Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i Rådet den 10. december 2009 3. Tema: Forskningstræning projektdelen Forskningstræning

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Collabri fidelity skala

Collabri fidelity skala Collabri fidelity skala (2015) Evaluator: Dato: Bemærk: Evaluatorer udfylder denne skala på baggrund af de notater, han eller hun har taget i forbindelse med besøget i Collabri-organisationen samt ud fra

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

Vulvasymposium d.24 september 2012. Kolding

Vulvasymposium d.24 september 2012. Kolding Vulvasymposium d.24 september 2012. Kolding Præsentation af foredragsholderen Historisk perspektiv - nedslag Vulvas betydning for seksualiteten orgasme Præsentation af sexologisk klinik, Aalborg Master

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom

Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2016 2017 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2016 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

2 årig uddannelse til Specialist i Klinisk Sexologi Hold

2 årig uddannelse til Specialist i Klinisk Sexologi Hold 2 årig uddannelse til Specialist i Klinisk Sexologi 2017-2019 2. Hold Formål At bibringe deltagerne en viden både teoretisk og praktisk om sexologisk behandling, som gør deltageren i stand til at behandle

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi

Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi Børne- og ungdomspsykiatri i kommunalt regi Kommunalt lægeligt udvalg 5. December 2013 Sundhedsaftalen Henvisning og samarbejd mellem kommune og praktiserende læge Praktiserende læge bør henvise: svære

Læs mere

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien

Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien VEJLEDNING Regionernes vejledning til håndtering af ret til hurtig udredning og differentieret ret til behandling i psykiatrien Denne vejledning er udarbejdet af regionerne i fællesskab, og er en vejledning

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Status på behandlingsretten september 2011

Status på behandlingsretten september 2011 Journal nr.: 11/10746 Dato: 21. september 2011 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 76646033 Notat Status på behandlingsretten september 2011 Nærværende

Læs mere

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 8-9, forår 2014

Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 13, uge 8-9, forår 2014 Studieplan, Sexologi i rehabilitering, Modul 1, uge 8-9, forår 014 Tværprofessionelt valgfag modul 1 af uges varighed, ½ ECTS point, placeres i modul 1 i uge 7-8, 014 Læringsudbytte: Redegøre for særlig

Læs mere

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016

DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 DET 9. SYGEPLEJESYMPOSIUM 29. APRIL 2016 SEXOLOGISK BEHANDLING AF VULVODYNI SOM LED I MULTIDISCIPLINÆR BEHANDLINGSSTRATEGI Gitte Vittrup Sygeplejerske, Specialist i Sexologisk Counselling, Klinik Kirurgi

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Psykiatrisk afdeling. Organisation:

Psykiatrisk afdeling. Organisation: + Psykiatrien i Region Syddanmark Ledende ergoterapeut tlf.: 99 44 83 91 Psykiatrisk afdeling Klinisk underviser tlf.: 99 44 83 92 Ergoterapien Ergoterapien tlf.: 99 44 83 90 Østre Hougvej 70 5500 Middelfart

Læs mere

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18

ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 ANVENDELSEN AF TVANG I PSYKIATRIEN 2004 (foreløbige tal) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 18 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Politik på behandlingsområdet Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Mennesker med epilepsi skal hurtigst muligt tilbydes den bedst mulige behandling, og det samlede behandlingstilbud skal indrettes

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose

Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet men mange

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Professionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål

Professionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Distriktspsykiatri for Ældre og hukommelsesklinik Psykiatrien, Afdelingen for specialfunktioner Trekronercentervej 57, 2sal 4000 Roskilde Tlf.

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af

Læs mere

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...

Læs mere

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013

Projektevaluering. Projekt startdato: 01-01 2011 Projekt slutdato: 31-12 2013 Projektevaluering Indledende Denne evaluering er foretaget ved udgangen af projektet, og har fokus på dels proces og dels resultater. Forud for evalueringen er det overvejet, hvad det specifikke formål

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet

Mariehøns. Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S. Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet Mariehøns Oplæg på Hotel Hvide Hus Den 7. december 2011 for Abena A/S Fra tabu til tema Seksualitet, sundhed og livskvalitet - Tabu - Det som vi ikke taler om! Hvorfor er det lige så svært Op til 1700

Læs mere

INTRODUKTION TIL I-STILLING

INTRODUKTION TIL I-STILLING Holstebro, d. 9. januar 2004 INTRODUKTION TIL I-STILLING Psykiatrisk afd., P, ved Holstebro Sygehus, dækket et befolkningsgrundlag på ca. 120.000 indbyggere svarende til Ringkøbing Amts 9 nordlige kommuner.

Læs mere

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!

Behandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons

Vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer. Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 471 Offentligt Vejledning om udredning og behandling af kønsidentitetsproblemer Enhedschef, overlæge Anne Mette Dons Den gamle vejledning Vejledning

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Roskilde

Psykiatrisk Klinik Roskilde Psykiatrisk Klinik Roskilde Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Specialevejledning for klinisk farmakologi

Specialevejledning for klinisk farmakologi U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005 Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig

Læs mere

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved

Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Beskrivelse af uddannelsesforhold for sygeplejestuderende Børne- og ungdomspsykiatrisk klinik Næstved Adresse: Rådmandsengen 1A, 4700 Næstved Kontakt i afsnittet: Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Hanne

Læs mere

Afholdte kurser og foredrag

Afholdte kurser og foredrag Psykolog Eva Handest Cand. Psych og sexolog Afholdte kurser og foredrag 2010 Kvinders seksualliv og seksuel dysfunktion Foredragsaften i regi af GlaxoSmithKline 2009 Seksuel lyst og ulyst i vår tid Foredrag

Læs mere