FH80 MALIN HOLM ANDERS K. NIELSEN PHILLIP H. H. PETERSEN. Kan Shock Wave Terapi bedre den spastiske gang?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FH80 MALIN HOLM ANDERS K. NIELSEN PHILLIP H. H. PETERSEN. Kan Shock Wave Terapi bedre den spastiske gang?"

Transkript

1 VIA University College Holstebro - Fysioterapeut uddannelsen Bachelorprojekt Vejleder: Gitte Bek Andersen Anslag: FH80 MALIN HOLM ANDERS K. NIELSEN PHILLIP H. H. PETERSEN Kan Shock Wave Terapi bedre den spastiske gang? Denne opgave er udarbejdet af studerende ved Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. Den er udtryk for forfatterens egne synspunkter, der ikke nødvendigvis falder sammen med Fysioterapeutuddannelsens. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse.

2 Indhold 1.0 Problembaggrund Apopleksi Spasticitet Gangfunktion påvirket af spasticitet Shockwave terapi Hypoteser: Formål Problemformulering: Teori Apopleksiramt med spasticitet Gangfunktion hos raske Gangfunktionen i relation til apopleksi og spasticitet Shock Wave Piezoelectrisk Metode: Design: Casestudie design: Forskerens forforståelse Videnskabsteori Litteratur Søgning Søgestrategi Databaser Usystematisk søgning Systematisk søgning Resultater fra systematisk søgning Patientudvælgelse, inklusion og eksklusion Etik Protokol: Protokol til indsamling af data

3 6.1.1 Hjælpemidler Modified tardieu skala: ROM, aktiv & passiv: MGT: Videooptagelse: Fokuseret ESWT: Protokol til databearbejdning Teori bag intervention og databearbejdning Modified Tardieu TENS (Transkutan elektrisk nervestimulation) & Motoriske punkter Resultater af egen data Patient Gangfunktion Ankel Sammenfatning af målinger Opsamling Patient Gangfunktion Ankel Sammenfatning af målinger Opsamling Patient Gangfunktion Ankel Sammenfatning af målinger Opsamling Diskussion: Konklusion: Perspektivering: Litteraturliste Bilag Bilag I: CAT

4 13.2 Bilag II: Samtykkeerklæring Bilag III: Brev til borger Bilag IV: Piezon Bilag V: Protokol til brug af Modified Tardieu Skala Bilag VI: Dorsalfleksion i ankelleddet Bilag VII: Plantar fleksion over ankelleddet Bilag VIII: Manuel til 6 minutters gangtest (6MGT) Abstract Formål: Hovedformålet med projektet var at finde ud af hvorledes gangfunktionen blev påvirket af spasticiteten hos patienter der har modtaget fokuseret ekstracorporeal shock wave terapi af plantar fleksor spasticitet over art. talucruralis. Metode: Vi har undersøgt og behandlet 3 patienter, der alle, gennemsnitlig, havde fået apopleksi for et år siden. De havde alle plantar fleksor spasticitet over art. talucruralis, og var i stand til selv at kunne gå. Der blev behandlet med FSW på laterale og mediale motoriske endeplade af m. gasntrocnemius. Patienterne blev evalueret både ved baseline og umiddelbart lige efter FSW. Patienterne blev målt ved brug af modified tardieu, ROM samt 6MGT. Endvidere blev gangen analyseret ved brug af videooptagelser fra 6MGT i Kinovea. Der blev filmet i det frontale og sagitale plan. Resultater: Efter FSW var der ikke store forandringer. Modified tardieu-scoren var kun forandret hos 1 patient fra score 3 til 2, mens clonus-varigheden var mindsket i sekunder fra 8 til 3 hos en anden patient, men med samme modified tardieu-score. ROM viste positive resultater hos alle i den aktive ROM. Differencen for de tre patienter mellem dag 1 og dag 2 er på 13gr, 20gr og 23gr. 6MGT viste positive resultater hos 2 af patienterne, der hver især havde en forbedring i distancen på forholdsvis +9,32 % og +37,5 %. Ved ganganalyse ses der hos 2 ud af 3 af patienterne en større frivillig muskelaktivitet over art. 3

5 talucruralis. Dette kan medvirke til at patienterne bedre kan lave tå-afsæt samt hæl-i-sæt, og derved et skabe et bedre gangmønster. Konklusion: Den aktive ROM hos disse 3 apopleksipatienter havde positive resultater, mens den passive ROM og modified Tardieu-scoren ikke viste store forandringer. Vi kan pga. det lave patient tal og resultaterne ikke konkludere at FSW har en påvirkning på spasticiteten i gastrocnemius, og derved kan bidrage til en bedre gangfunktion. Der er behov for yderligere forskning indenfor området, for at kunne vurdere om FSW har en påvirkning på spasticiteten hos apopleksipatienter. Objective: The main objective with this project was to find how the gait was affected by the spasticity at patients who received focused exctracorporeal shock wave therapy in plantar flexor spasticity over the art. talucruralis. Methods: We have studied and treated three patients, which all averagely had gotten apoplexia about a year ago. All patients had ankle plantar flexor spasticity, and were able of walking by themselves. FSW was applied on the lateral and medial motor junction of m. gastrocnemius. The patients were evaluated at baseline and immediately after applying FSW. The patients were measured by Tardieu, ROM and 6MWT. In addition we analyzed the gait by using footage from 6MWT in Kinovea. The footage was taken in the frontal and sagittal level. Results: There wasn t any big difference after FSW. The modified tardieu-score changed from score three to two, by only one out of the three patients, while the duration of the clonus was reduced from eight seconds to three seconds by another patient, but with the same score in modified tardieu. The active ROM showed positive results in all patients. The differences in all patients between day one and day two were: 13degrees, 20degrees and 23degrees. 6MWT showed positive results by two of the patients, which each of them had an improvement in distance by relatively +9,32 % and +37,5 %. In analyzing the gait, we did see 4

6 a bigger voluntary muscle activity over art. talucruralis by two of the three patients. This can help the patients in a better toe-off and heel-strike, and by that getting a better gait. Conclusion: The active ROM showed positive results by all three patients, while the passive ROM and modified Tardieu didn t show any changes. Because of the low number of patients and of the results, we can t conclude that FSW have any kind of impact on the spasticity of m. gastrocnemius, and in that way contribute to a better gait. Further studying within this area is needed, before we can be able to conclude if FSW have any kind of impact on spasticity at patients with apoplexia. 1.0 Problembaggrund 1.1 Apopleksi I Danmark var incidensen i 2010 for nye apopleksitilfælde , og i dag lever ca personer med følgerne efter en apopleksi. Derfor er apopleksi en af de største folkesygdomme i Danmark. Apopleksi er pludseligt opståede fokale neurologiske symptomer pga. formodet nedsat blodforsyning i mere end 24 timers varighed. Det kan skyldes en blodprop i et forsynende blodkar eller en bristning af et blodkar, der medfører en blødning i hjernens væv(sundhedsstyrelsen 2011, Frochhammer 2009). Gennem vores uddannelse har vi i praktik perioder alle oplevet at arbejde med apopleksi patienter. Patienterne har haft dramatiske omkostninger, da det rammer både deres arbejde, private og sociale liv. De, der er hårdest ramt, kan ikke længere klare sig selv, men er afhængig af daglig pleje enten i hjemmet eller på plejehjem. I Danmark blev der i 2010 i alt indlagt personer på hospital pga. apopleksi, sequelae og apopleksi-lignende tilstande. Sygdommen har altså store omkostninger for staten. De direkte udgifter til behandling og omsorg for mennesker med apopleksi er estimeret til 2,7 milliard kroner om året i Danmark eller 4% af sundhedsbudgettet(sundhedsstyrelsen 2011, Frochhammer 2009). Dertil kommer en væsentlig indirekte omkostning, der skyldes et produktionstab 5

7 som følge af for tidlig død og tidlig pensionering blandt mennesker på arbejdsmarkedet, der rammes af apopleksi(kruse). Apopleksi er derfor et stort arbejdsfelt indenfor fysioterapi, da genoptræningen er en stor og vigtig del af en apopleksi patients behandlingsforløb. 1.2 Spasticitet Spasticitet kan være en af følgerne efter apopleksi, og forekomsten for en spasticitetsdiagnose er % i op til 2-6 uger efterfølgende apopleksi debut (Witting 2010). Der er derfor noget, som tyder på, at spasticitet er en normal komplikation til apopleksi. Vi har taget udgangspunkt i Lances definition af spasticitet. Definitionen er den hyppigst anvendte (Lorentzen 2012): spasticity is a motor disorder characterized by a velocity dependent increase in tonic stretch reflexes (muscle tone) with exaggerated tendon jerks, resulting from hyper-excitability of the stretch reflexes, and is one component of the upper motoneuron syndrome (shumway-cook 2007:108) Lance understreger, at spasticitet er en hastighedsafhængig modstand i en muskel som reaktion på passiv udspænding. Netop dette adskiller spasticitet fra sygdomme såsom dystoni. Vi har i opgavens kliniske sammenhæng været interesseret i de tonusforstyrrelser, som kan opstå på baggrund af skader i nervesystemet. Overordnet skelnes der mellem nedsat tonus i en muskelgruppe (hypotoni), atoni (ingen tonus) og forøget tonus (hypertoni). De to væsentligste former for patologisk øget tonus er spasticitet og rigiditet(wæhrens 2011:46, Lorentzen 2012). Nuværende behandling af spasticitet har til formål at opretholde ledbevægelighed. Herved undgås kontrakturer og forbedrer kontrollen over musklerne. Dette kan ske gennem en både medicinsk og fysioterapeutisk indsats. Nyere studier har fremlagt resultater, som peger imod, at shock wave terapi kan antages som en ny behandlingsmetode for spasticitet hos apopleksi. Studierne indikerer, at behandlingen har en effekt. Dette vil vi komme nærmere ind på senere. Ud fra disse nye studier, fandt vi det interessant at forske videre 6

8 på dette område(husak 2010, Moon 2013, Seung Won Moon 2013, Sohn 2011, Tronkati 2013). 1.3 Gangfunktion påvirket af spasticitet Der vil i manges tilfælde opstå diverse aktivitetsbegrænsninger efter en apopleksidebut bl.a. pga. spasticitet. Ofte oplever vi som fysioterapeuter i mødet med den apopleksi ramte patient, at patientens primære mål er at generhverve eller forbedre sin gangfunktion(kissow 2011:68). Med henblik på gangfunktionen kan spasticitet for det første give en uhensigtsmæssig aktivering i musklerne, når musklerne hurtigt bliver forlængede. For det andet kan spasticitet give en ændring af de mekaniske karakteristika, som medfører forandringer i de passive og aktive strukturer. De mekaniske forandringer medvirker, at kropssegmenterne ikke kan bevæge sig frit i forhold til hinanden. Derudover bliver spasticitet, som nævnt, påvirket af hurtige bevægelser. Disse to elementer vil indvirke på gangmønsteret (Shumway-cook 2007: , Wæhrens 2011:47). Dog er spasticiteten nødvendigvis ikke et problem, da mange ikke kan undvære det erhvervede spastiske mønster ift at kunne opretholde postural kontrol og gangfunktion. Det er derfor vigtig at tage højde for den enkelte patients behov ved et behandlingstiltag(wæhrens 2011: 47). Vi har valgt at beskæftige os med apopleksi patienter, der har en påvirket gangfunktion pga. spasticitet. Endvidere har vi benyttet os af en alternativ behandlingsform, shock wave, for at undersøge, om det kunne have en påvirkning på gangfunktionen. Vi har haft fokus på spasticitet af plantar fleksorerne over art. talucruralis, da dette ofte ses efterfølgende en apopleksi. Plantar fleksor spasticiteten kan typisk medføre problemer ift gangmønsteret - både i stand og sving fase. Plantar fleksor spasticiteten vil i standfasen medføre en uhensigtsmæssig udgangsstilling, og dermed have en negativ indvirkning på den posturale kontrol i gangen og i den stående stilling på grund af lille understøttelse og forskydning af vægt mod ikke-afficerede side. Af andre kompensatoriske strategier ved plantar fleksor spasticitet ses der ofte nedsat skridtlængde og reduceret gang hastighed, og videre nedsætter kvaliteten i gangen(shumway-cook 2007: ). 7

9 Til undersøgelse af gangfunktion har man fokus på flere elementer fra det fysioterapeutiske fag. Herudfra opnås en forståelse for den individuelle patient ift postural kontrol og bevægelseskvalitet. Dette er en kompleks størrelse og er afhængig af flere forskellige parametre, hvilket også er derfor, vi har taget udgangspunkt i både kvantitative og kvalitative data til analyse af gangfunktionen hos den enkelte patient. Dette forklares nærmere i metode afsnittet. 1.4 Shockwave terapi Oprindeligt blev shock wave terapi brugt til behandling af nyresten i 1980'erne, hvor denne metode fandt fodfæste i løbet af 70-80'erne. I løbet af 1990'erne opdagede man, at shock wave også havde en fremmende effekt på knogledannelse, og dette ledte til en del eksperimentelle studier i årene fremefter. Senere hen er shock wave som behandling til muskuloskeletale lidelser blevet populært hos mange praktikere inden for fysioterapien(hilt 2006). I dag findes der to former for extra corporal shock wave terapi(eswt): Focused Shock Wave(FSW) og Radial Pressure Wave(RPW). De studier, som har afprøvet shock wave som spasticitetsbehandling til apopleksi, har anvendt typen FSW. Dog er der et behov for videre forskning på området inden shock wave kan antages som en ny alternativ behandlingsmetode for spasticitet hos apopleksi patienter(moon 2013, Sohn 2011, Bilag IV). 1.5 Hypoteser: 1. Ved brugen af fokuseret shock wave(fsw) forventer vi, at se spasticiteten blive mindre. 2. Når spasticiteten bliver mindre, forventer vi, at dette har en indvirkning på gangfunktionen. 1.6 Formål Anderledes fra de andre studier har vi valgt at undersøge FSW sammen med gangfunktion. Vores fysioterapeutiske kompetencer har givet os mulighed for at analysere og vurdere med en anden faglig indfaldsvinkel. Som fysioterapeuter 8

10 ved vi også, at apopleksipatientgruppen er svær at standardisere, og alle har individuelle følge symptomer. Derfor mener vi, at en kvalitativ metode bør inddrages til vurdering af den enkelte patient ved denne intervention. Projektet har til hensigt at undersøge behandlingen af shock wave terapi til spasticitet og efterfølgende vurdere, om det har haft en påvirkning i forhold til gangfunktion. 2.0 Problemformulering: Hvorledes påvirkes spasticiteten og herved gangfunktionen hos apopleksipatienter, som har modtaget fokuseret shock wave(fsw) af plantar fleksor spasticitet over art. talucruralis? 3.0 Teori 3.1 Apopleksiramt med spasticitet Apopleksi kan forekomme på to måder, enten ved en hjerneblødning(hæmoragisk) eller ved en trombose(iskæmisk). Ved iskæmiske cerebrale sygdomme er der pga en trombose manglende blodforsyning til dele af hjernen. Ved hæmoragisk cerebrale sygdomme forekommer en blødning, der øger trykket i hjernen. I begge tilfælde ses der iltmangel, og dette kan medføre nekrose af nervevæv og herved give funktionstab. Personer, der har haft en apopleksi, er ofte ramt i casula lentis interna. Her ligger de pyramidale baner og de indirekte baner, der leder fra motorcortex til de motoriske kerner i hjernestammen. Påvirkningen efter en apopleksi kan ramme den individuelle forskelligt. Virkningen af apopleksien kan forekomme som en forstyrrelse eller i værste fald bortfald af bevægelser på modsat side. Der kan også forekomme øgning af muskeltonus i anti -tyngdekraftmusklerne og medføre hyperrefleksivitet (spasticitet). I den sammenhæng kan de også have nedsat evne til voluntært at udløse bevægelser. Årsagen til tonusændringerne er man ikke sikker på, hvad kommer af. Spasticiteten skyldes antageligt bortfald af storehjernes påvirkning af de motoriske kerner i hjernestammen(schibye 2010: ). Symptomerne er i større eller mindre grad, og de opstår enten, fordi det område, som styrer den specifikke funktion bliver ødelagt eller fordi 9

11 projektionsbanerne mellem det styrende område og kroppen bliver afskåret(wæhrens 2009: ). 3.2 Gangfunktion hos raske Gangen er en meget kompleks bevægelse, der tilsammen består af mange kombinerede bevægelser. Ved at studere normal gang i detaljer bliver det nemmere at forstå den apopleksiramtes gang. Selvom gangen for de fleste bliver udført automatisk, indeholder den komplekse mønstre, der indeholder hele kropssegmenter med fokus på underekstremiteterne. Vi har i det følgende afsnit beskrevet karakteristika ved et normalt gangmønster og efterfølgende set dette i forhold til gangfunktionen hos en apopleksiramt med plantar fleksor spasticitet. Indenfor for fysioterapien undersøger man de forskellige elementer i gangens cyklus. En gangcyklus er fra hæl-i-sæt til hæl-i-sæt af samme ben. For at forstå gangens cyklus bliver denne delt op i faserne: Standfase og svingfase, som varer henholdsvis 60% og 40% af en gangcyklus. Når ganghastigheden accelererer eller decelerere, ændres disse procent også. Gang i et langsomt tempo kan f.eks. have en standfase på ca. 70%. Disse faser er yderligere delt op i underfaser. Under standfasen er der: hæl-isæt, flad fod, midtstand, hæl-afsæt og tå-afsæt. Svingfasen er delt op i: Acceleration, midtsving og deceleration. Standfasen er den tidsperiode, hvor benet er i kontakt med gulvet. Under gangen vil der altid være et tidspunkt, hvor begge fødder er i gulvet på samme tid. Denne periode kaldes for dobbelt standfasen. Standfasen er den mest komplekse og vigtigste fase af gangen. Her skal benet udgive en understøttelse for kroppens vægt, faciliterer balance og medvirke til en fremaddrift. Er understøttelsesfladen ujævn, skal benet ligeledes kompensere for dette. Som ovennævnt kan standfasen deles op i underfaser. Den starter med hæl-isæt som det første, hvor hælen kommer i kontakt med jorden. Her er kroppens tyngdepunkt længst nede mod jorden. Umiddelbart lige efter hæl-i-sættet kommer foden ned i en flad fod, hvor hele foden har kontakt til understøttelsesfladen. Her har benet den bedste mulighed for at bære kroppens 10

12 vægt. I midtstand bliver kroppens vægt ført from over det bærende ben, og det modsatte ben kommer i svingfasen. Svingfasen er den fase, hvor benet ikke er i kontakt med gulvet. Her kommer benet i acceleration ved hjælp af tå-afsættet og muskelkraft i hoften. I decelerationsfasen arbejder underbenets muskler eksentrisk i en forberedelse på at få foden i et hæl-i-sæt. Herefter starter benet i standfasen igen. Kroppens tyngdepunkt kommer i midstanden op på sit højeste niveau i modsætning til standfasen. Her er kroppen mest ustabil pga. den lille understøttelsesflade. I hæl-afsættet bliver hælen løftet fra gulvet. Tå-afsættet er fasen umiddelbart lige efter hæl-afsættet, og personen kommer frem på tæerne, og skubber fra ved hjælp af muskelkraft i underbenet, og skaber en fremdrift af kroppen, hvorefter det samme ben kommer ind i svingfasen. Derudover består gangen af spatiotemporale elementer (f.eks. skridtlængde ved en gangcyklus, skridtlængde fra hæl-i-sæt til kontralaterale hæl-i-sæt(sl), kadance og ganghastighed). Den spatiale komponent refererer til en position eller en distance, som udføres i gangen, hvor den temporale del referer til tiden, som det tager at udføre en handling eller aktivitet(everett 2010: ). Hastigheden er resultatet af skridtlængde og kadence, og denne vil typisk være 4-6 km/t. Omregnet vil denne være 1,11-1,66 m/sek.(bojsen-møller 2008:342). Kadencen ses som antal skridt pr. min.. I langsom gang ses kadencen som skridt/min, hvor i hurtig gang ligger denne på 110 skridt/min Gangfunktionen i relation til apopleksi og spasticitet Plantar fleksor spasticitet i triceps surae ses ofte efterfølgende en neurologisk lidelse(shumway-cook 2007:362). I og med vores intervention består i at behandle på m.gastrocnemius, vil vi her i teorien også afdække anklens funktion under gang. Ved en apopleksiramt med spasticitet kan der ofte ses nogle klassiske spastiske mønstre for UE. Spasticiteten kan komme til udtryk i gangen på to forskellige måder. Den ene er, hvis musklerne aktiveres uhensigtsmæssig under gangcyklussen. Dette er set i relation til, at spasticiteten er hastighedsafhængig. Den anden måde ses ved ændringer i mekaniske strukturer over tid. Dette vil 11

13 medføre kontraktur, som igen vil begrænse bevægeligheden under gang (Shumway-cook 2007:361). Den spastiske gang ses ofte karakteristisk stiv og bredsporet, og endvidere vil spasticiteten også forhindre en dorsal fleksion og modvirker derved et hæl-isæt. (Wæhrens 2009:46, Shumway-cook 2007:362). Hos apopleksipatienter med parese i dele af muskulaturen, og som endvidere har spasticitet i anti-tyngdekraftsmusklerne, er dette en stor problematik ift at genvinde normal gangfunktion. Bojsen-Møller (2008:344) fortæller, om muskelaktiviteten omkring ankelleddet. Fænomenet beskrevet kaldes i praksis for en drop-fod. I relation til plantar fleksor spasticiteten møder vi et lignende fænomen. I en normal fodafvikling vil m. tibialis anterior arbejde koncentrisk under dorsalfleksion. Den igangsættes efter tåafsæt og arbejder under hele svingfasen til hæl-i-sæt. Herved kan hele benet svinge med lavest mulige tyngdepunkt. Herefter vil arbejdet skifte til ekscentrisk idet foden plantarflekteres. I midtstand er m. tibialis anterior passiv, mens m.soleus er aktiv. Derfor er dorsalfleksionen essentiel ift til et korrekt gangmønter. Ved plantar fleksor spasticitet ses der øget aktivitet i triceps surae, når musklen forlænges. Herved kan en kontrolleret frivillig bevægelse være svær at koordinere, og dette vil også medføre til kompensatoriske strategier i gangen (Shumway-Cook 2007:362). Shumway-Cook (2007:363) fremviser et studie af Knuttsen og Richards(1979). Her har de fundet ud af, at i den tidlige standfase sker der en abnorm aktivering af plantar fleksor muskulaturen. Forkortelsen af musklerne sker inden kroppen er kommet i standfase, og dette medvirker til, at man ikke kan udføre hæl-i-sættet. I stedet kompenserer man ved at lande i flat-foot og herved lave hyperekstension i knæet og ydermere cirkumduktion og/eller hofteopdrag for at få benet fremad. På trods af den præmature aktivering af triceps surae sker der ingen overdreven aktivering af disse muskler under svingfasen. De konkluderer, at plantar fleksor spasticiteten har indvirkning på dele af gangcyklussen. Derudover kan plantar fleksions spasticiteten relateres til ganghastigheden, som indikerer, at den tidlige aktivering af de spastiske muskler nedsætter mobiliteten ved tå-afsæt i slut standfase. 12

14 3.4 Shock Wave Shock wave kan deles ind i 2 typer: Høj-energi (FSW) og lav-energi (RPW). Den overordnede forskel på de to typer er måden, de udsender de soniske impulser. FSW udsender intense impulser mod et bestemt område, som typisk er punktet med størst smerte i en muskuloskeletal behandling. Endvidere bliver denne form for shock wave også anvendt til fjernelse af nyresten(wang 2012). RPW udsender mindre intense impulser med begrænset vævspenetrering. Denne form bruges også normalt til superficielle problematikker. ESWT har derfor forskellige penetreringskarakteristika ind i muskelvævet(fig. 3.4)(Bilag IV). Indenfor FSW findes der 3 forskellige former for extra corporal shock wave: electro-hydralic, electro-magnetic og piezoelectrisk(wang 2012). I denne opgave har vi valgt at beskæftige os med typen piezoelectrisk. Figur 3.4: FSW til venstre og RPW til højre i billedet Piezoelectrisk De 3 forskellige former inden for FSW afhænger af proben og dens opbygning. Den piezoelektriske probe består af flere hundrede piezocrystaller, som er arrangeret i et mosaikmønster i bunden af selve proben. Dette vil give et præcist fokuseret punkt, når man udsender et impuls. Oven på proben placeres en gelpude, som bestemmer behandlingsdybden. Desto smallere gel-puden er yderst, desto mindre bliver behandlingsdybden. Denne går fra 5mm til 40mm(Bilag IV). Ved en elektrisk ladning udvider krystallerne sig kortvarigt og udsender herefter et sonisk impuls ud i gel-puden. Gel-pudens funktion er så at guide impulset ud mod behandlingsområdet(wang 2012). Shock wave er forklaret ved begreberne: "high amplitude", "rise time" og "duration"(wang 2012). - Amplituden er energiudslaget målt i mj/mm^2. Figur 3.4.1: Billedet illustrerer Amplitude, rise time og duration. 13

15 - Rise time er tiden, som det tager at udsende et energiudslag. - Duration eller skud fortæller om hver impuls og man angiver typisk et antal skud pr. behandling. Ved den elektriske ladning skabes en høj amplitude. Selve dannelsen af energi impulset sker næsten med det samme, som derefter sendes ud af proben ved hjælp af gel-puden. Herefter falder energiniveauet, før den igen kan udsende et nyt impuls(fig ) (Bilag IV). Brugen af shock wave og teorien bag Shock wave er mest kendt i behandlingen af nyresten(lithotripsy) indenfor den medicinske verden, men har i løbet af 90 erne vundet frem indenfor fysioterapien. Den bruges inden for dette felt til behandling af tendinopati af forskellig art. Blandt nogle er lateral epicondylitis(tennis albue), patellar tendinopati, achellis tendinopati, etc.. Behandlingssucces raten har varieret fra 65 % til 91%(Wang 2012). Man forudsætter, at de udsendte soniske impulser forårsager mikroskopisk traume på celleniveau og igangsætter en inflammatorisk proces. Herved opnås en række helingsfremmende mekanismer. I dyre-forsøg har man bevist, at der både sker biologiske og molekylære forandringer. Dette betyder bl.a. dannelse af flere og større netværk af blodkar, som medfører til mere blodtilførsel til behandlingsområdet og et større perfussionsområde. Herved er der mulighed for bedre vævsregenerering (Wang 2012). Mekanismen bag shock wave er dog, som nævnt, endnu ikke afklaret. Dette er set på baggrund af en mangel på dokumenteret viden om, hvorfor der er en effekt ved brug af shock wave på et fysiologisk og biologisk plan, men også på et neurofysiologisk område(wang 2012). Ligeledes har man nogle teorier omhandlende, hvilken effekt shock wave har på neuromuskulære forbindelser. Et nyt studie indikerer, at shock wave også har en effekt neuromuskulært. Kenmoku et. al.(2012) har lavet et forsøg på 70 rotter, som fik shock wave behandling, hvorefter man undersøgte de fysiologiske forandringer i muskulaturen. Studiet fremviser brugen af ESWT har lignende effekt som 14

16 behandling med botulinum toxin A, hvor ESWT kan hæmme acetylcolin receptorer. Dette understøtter studiets hypotese om, at shock wave kan bruges til behandling af neuromuskulær dysfunktion. Som resultat kan FSW fremme muskel koordination. Endvidere har vi medinddraget et afsnit af Mariott et. al. fra studiet af Moon et. al.(2013). Det viser, at ESWT fremkalder Nitric Oxid (NO) Syntese. NO er et vigtigt element i den anti-flammatoriske proces, neural signalering og synaptisk plasticitet. Derudover har et studie vist, at NO har en hæmmende effekt på acetylcolin receptorer, hvilket kan stemme overens med foregående nævnte studie af Kenmoku. Teoretisk dannes NO postsynaptisk og diffunderer ud i synapsekløften. Her påvirkes acetylcolinreceptorerne præsynapsen (Garthwait 1991). 4.0 Metode: 4.1 Design: Projektet er et case studie design og har til hensigt at undersøge behandlingen af shock wave terapi til spasticitet, og efterfølgende vurdere, om det har haft en påvirkning i forhold til spasticitet og gangfunktion. Et casestudie design består af et fleksibelt kvalitativt design, som netop gør, at det passer til vores opgave. Kirsti Malterud (Jamvedt 2007:108) forklarer, at: "kvalitative metoder er forskningsstrategier, som egner sig til beskrivelse og analyse af karaktertræk og egenskaber(kvalitativ) ved de fænomener, der skal studeres. Materialet består af tekst, som kan repræsentere samtale eller observation, mens de kvantitative metoder bygger på talmateriale. Derved har kvalitative studiedesigns til formål at øge vores indsigt og belyse, hvordan vi forstår og oplever et fænomen. Nye beskrivelser og nuancer kan øge vores indsigt og forståelse mere end det, som kan vejes og måles. Herved kan man evt. finde sammenhænge gennem en videnskabelig måde (jamtvedt 2007: 114). Målet med kvalitativ forskning er ikke at generalisere til en bredere befolkning, men den kan præsentere modeller, som passer på lignende grupper/fænomener. Tolkning af alle forskningsresultater indebærer en vurdering om gyldighed til 15

17 andre patienter. Om der er mulighed for at gå fra "unikke" til "Typisk". Her er overførbarheden af et kvantitativt studie ikke bedre end et kvalitativt studie (Jamtvedt 2007: 114) Casestudie design: Vores multiple-casestudie består af 3 parallelle casestudier, hvor vi har undersøgt vores hypoteser på tre cases sideløbende. Det vil sige, at vi har undersøgt forskningsspørgsmålet ud fra flere cases, som vi har analyseret enkeltvis og derefter sammenfattet i en diskussion og konklusion. Hvis resultaterne i flere cases i et multiple-casestudie kan sammenlignes og finde fællestræk med hinanden, kan dette virke mere overbevisende og herved styrke konklusionerne(ramien 2012 :84-85). Der er benyttet flere datakilder til vores empiriske undersøgelse, hvor vi bl.a. har kombineret kvantitative og kvalitative undersøgelser. Selve casestudiet arbejder i real world og har ikke kontrol over alle variabler. Variablerne kan ændre sig, og undersøgelserne/indsatsen kan tilpasses herefter (Ramien 2012:15-19). Vi har inddraget flere teorier til bearbejdning af indsamlede empiriske data. Her indgår bl.a. teori om ganganalyse. Disse vil afspejle vores observationer og give flere indfaldsvinkler til vores data. Målet er at få en mere mangfoldig og dermed mere præcis beskrivelse af fænomenet (Jamtvedt 2007: 113). Videre har vi udarbejdet en protokol, hvor samtlige trin i vores caseundersøgelse beskrives. Vore data, som fremkommer efter en nøje udførelse af vores protokol, vil blive fremlagt i opgaven, og vi har anvendt faglitteratur og teorier til at analysere og diskutere vores resultater og valg af undersøgelser Forskerens forforståelse Forskerne bag ved denne opgave er alle fysioterapeuter, og dette danner grundlaget for vores forforståelse til opgaven. Forskningsresultaterne bliver herved diskuteret ud fra fysioterapeutens perspektiv. I dette design bruges der bl.a. observationsdata. Ved denne metode er forskeren et mellemled, som påvirker det materiale, som indhentes (Jamtvedt 2007:112). 16

18 4.2 Videnskabsteori Videnskabsteoretisk har vi overordnet taget udgangspunkt i en del af sundhedsvidenskaben, da dette er bestående af flere forskellige videnskabelige paradigmer. Herved kan vi belyse vores problemstilling med et bredere perspektiv. Vores hovedfokus vil være med udspring i det human- og narturvidenskabelige paradigmer, da vi har søgt at forstå og diskutere med henblik på det fysioterapeutiske fag. Fysioterapien er et sammensat fag, som gør brug af flere paradigmer. De to paradigmer i vores opgave anvendes i samspil med hinanden, hvor den anvendte teori omkring spasticitet, shock wave, apopleksi og gangfunktionens biomekanik tager afsæt i det naturvidenskabelige paradigme, og det humanvidenskabelige afsæt består i tilgangen og i inddragelsen af individet (Birkler 2006: 44-47). I tilgangen til vores dataindsamling har vi udført en metodetriangulering af videnskabsteoretiske metoder for at skabe et bredere helhedsbillede af den enkelte patient. Her indgår hermeneutisk, empirisk og positivistisk metode. Tanken bag den empiriske og positivistiske tilgang bygger på erfaringsdannelse, hvor denne erfaring er bygget på baggrund af noget målbart, og gør det, som endnu ikke kan måles, til noget målbart. Herved er forskeren objektiv (Birkler 2006:52-59, Thornquist 2006:17-21). Derudover har vi haft en generel hermeneutisk tilgang til vores kvalitative data, hvor vi fortolker det indsamlede data og det anvendte materiale. Dette indbefatter, udover vores egen empiri, artikler og faglitteratur. Ydermere inddrages andres empiri i form af forskningsbaserede tekster. (Thornquist 2006: 20-21; 159) Vi vil opnå egen empiri gennem studiet ved anvendelse af kvalitative metoder som videokamera til undersøgelse af gangfunktion. Dertil består testbatteriet af 3 kvantitative målbare elementer i form af modified tardieu, aktiv og passiv Range Of Movement (ROM) og 6 min. gangtest (6MGT). Til undersøgelse af ROM bruges der goniometer (Jamtvedt 2007, Glasdam 2011:67). 17

19 Det kvantitative indsamlede data vil blive belyst gennem et positivistisk perspektiv. Dette vil afspejles i opgaven gennem vores forforståelse og forståelse af emnet. Vi kan, på grund af en lille patientgruppe og den manglende mulighed for at lave gyldig statistik på det indsamlede data, ikke fastslå noget generaliserbart omkring interventionen(jamtvedt 2007: , Glasdam 2011:71-72 ). 4.3 Litteratur Søgning Vi har udført 2 forskellige slags søgeformer i vores projekt til fremskaffelse af relevant forskningsbaseret materiale; en usystematisk søgning og en systematisk søgning. Vi lavede den usystematiske søgning først for at undersøge og indkredse hvilke mulige artikler, der fandtes på vores specifikke område. Dernæst udførte vi en systematisk søgning ved brug af relevante databaser og brug af henholdsvis Headings, Thesaurus og MeSH-termer på disse databaser (Jamvedt 2007:40-52, Glasdam 2011:36-46) Søgestrategi Vi ville gennem vores litteratursøgning finde studier, der undersøgte ESWT s virkning på spasticitet hos apopleksipatienter ift. vores problemformulering. Vi opstillede en søgematrix med udgangspunkt i PIO, også kaldet det tredelt spørgsmål (Patient, Intervention, Outcome), hvor vi har brugt, i den usystematiske søgning, fritekst. I den systematiske søgning er der gjort brug af fritekst, Mesh-termer(Cochrane, PubMED), headings og thesaurus (ESBCO) for at kunne systematisk undersøge den forskningsbaserede baggrund for interventionen(jf. Bilag 1: CAT) (Jamtvedt 2007:30-34). Vi udvalgte vores nøglebegreber fra problemformuleringen med henblik på at finde forskningsmateriale, som er relevant ift. vores projekt. Nøglebegreberne er: - Apopleksi (stroke) - Spasticitet (Spasticity) - Plantar flexor spasticitet - Gangfunktion - Ekstracorporeal Shock Wave Therapy 18

20 Disse nøglebegreber brugte vi til den usystematiske søgning. Vi valgte at ekskludere studier, som omhandler muskuloskeletale lidelser, behandling af nyresten (shock wave lithotripsy) og andre patientgrupper end apopleksi. Dette var med henblik på at afgrænse søgematrixen og finde materiale som opfyldte vores kriterier Databaser Der blev derfor søgt i følgende databaser: The Cochrane Library, PubMed, ESBCO (Cinahl, rehabilitation & medicine in sports og AMED) og PEDro. Søgningen blev foretaget 10. oktober 2013 kl Der var ingen begrænsninger i publikationstidspunkt. The Cochrane Library - Indeholder kritiske systematiske reviews over RCT studier. De handler hovedsageligt om forebyggelse, diagnosticering, behandling og pleje. Derfor er der gode muligheder for at finde evidensbaserede studier. PubMed - Største medicinske database, som bliver opdateret dagligt. Databasen indeholder publikationer vedr. Bl.a. medicin, biokemi, medicinsk teknik, ergo- og fysioterapi mm.. Cinahl - Denne database har knap 3000 tidsskrifter omhandlende forskellige fagproffessioner. Der findes meget kvalitativt forskning og artikler om patienterfaringer og oplevelser. Derudover stilles der krav til kvaliteten af artiklerne set ud fra et fagligt niveau. PEDro - PEDro er en database som hovedsageligt beskæftiger sig med fysioterapi. Bibliotekerne.viauc.dk 19

Fysioterapeuters vurdering af spasticitet

Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Undersøgelse af spasticitet Fysioterapeuters vurdering af spasticitet Lisbeth Torp-Pedersen Helle Mätzke Rasmussen Program -indhold Kliniske tegn ved CP og vurderinger Modificeret Ashworth Scale Modificeret

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi:

Etiske regler. Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Etiske regler 0,00 Etiske regler i forbindelse med kurser afholdt af Danske Fysioterapeuters Fagforum for Muskuloskeletal Terapi: Under henvisning til straffelovens paragraf 264a-d omhandlende privatlivets

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit

Overrivning af achillessenen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Overrivning af achillessenen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Kirurgisk Terapiafsnit Generel vejledning Overrivning af achillessenen Lægmuskulaturen samles

Læs mere

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Dansk oversættelse af: WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med skulder instabilitet Copyright 1998 (#474672) A. Kirkley MD, S. Griffin,

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

ALT OM SPASTICITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SPASTICITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SPASTICITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER SPASTICITET? Kroppens muskler opretholder, hvad der kaldes normal muskel tonus, et niveau af muskelspænding, hvilket gør det muligt

Læs mere

3 dimensionel ganganalyse Hvad er det? Hvilken rolle spiller denne undersøgelse i CPOP?

3 dimensionel ganganalyse Hvad er det? Hvilken rolle spiller denne undersøgelse i CPOP? 3 dimensionel ganganalyse Hvad er det? Hvilken rolle spiller denne undersøgelse i CPOP? Ganglaboratoriet OUH Hvad er 3-D ganganalyse? Databaseret systematisk måling, beskrivelse og vurdering af gangmønster

Læs mere

fra et fysiologisk perspektiv. Træning og spasticitet. Myter og facts. Kan praktiserende fysioterapeuter vurdere spasticitet? Vejle, 6 november 2009

fra et fysiologisk perspektiv. Træning og spasticitet. Myter og facts. Kan praktiserende fysioterapeuter vurdere spasticitet? Vejle, 6 november 2009 Spasticitet i den fysioterapeutiske behandling set fra et fysiologisk perspektiv. Træning og spasticitet. Myter og facts. Kan praktiserende fysioterapeuter vurdere spasticitet? Vejle, 6 november 2009 Jakob

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions

Læs mere

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014

Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 1.1.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget INforation under KNÆskallen

Læs mere

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Brud på anklen. -operativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Brud på anklen -operativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Generel vejledning Det er blevet konstateret, at du har et brud i dit ankelled, som kræver operation. Formålet

Læs mere

Projektkatalog. Sundhedsteknologi 3. semester

Projektkatalog. Sundhedsteknologi 3. semester Projektkatalog Sundhedsteknologi 3. semester 2013 Bio-feedback system til monitorering af kompensatoriske bevægelser hos apopleksipatienter Baggrund Cirka hver 7. dansker rammes af et slagtilfælde (apopleksi),

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte

Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Patientinformation Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået en ny hofte Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling Januar 2015 Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling november 2011 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ

Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Patientinformation Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 2 Rev. aug. 2010 Øvelser til patienter der har fået et nyt knæ Det er vigtigt at du medbringer

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER der har fået foretaget inforation i KNÆleddet

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind

BEÆEDELIGHED KØRSEL. www.almirall.com. Solutions with you in mind BEÆEDELIGHED KØRSEL www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION 1. Mobilitet Mobilitet defineres som vores evne til at bevæge os baseret på vores egen muskelkraft, koordination,

Læs mere

Spasticitet. hvad er det nu lige, det er

Spasticitet. hvad er det nu lige, det er side 12 fysioterapeuten nr. 04 februar 2009 Spasticitet hvad er det nu lige, det er Objektiv måling af tonus kræver en del udstyr. Her måler Jakob Lorentzen (forrest) og Jens Bo Nielsen tonus over ankelleddet

Læs mere

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader

Patient information vedr. forreste korsbåndsskader Sportsmedicin Region Midt Patient information vedr. forreste korsbåndsskader En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark,

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering

Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010. Baggrund Master opgave Perspektivering Jim Jensen Ergoterapeut Masteruddannelse i Rehabilitering Syddansk Universitet 2010 Baggrund Master opgave Perspektivering Arbejdserfaring Reaktionen fra patienter i aktiviteter, som de tidligere havde

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper

Elektrisk Stimulation: Grundlæggende Principper Side 1 Side 2 - FES er en undergruppe af NMES Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Der skal altid være minimum to elektroder mellem stimulatoren og vævet. I et intakt perifert nervesystem er det altid nerven, der

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE

NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE NØJAGTIGHEDEN AF UDMÅLINGER FORETAGET I PACS PÅ KONVENTIONELLE KNOGLEBILLEDER - EN BACHELOROPGAVE OM ANVENDELSE AF PACS TIL UDMÅLING AF CORTICALISTYKKELSEN I DEN PROXIMALE HUMERALE DIAFYSE HOS PATIENTER

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Knæprotese. Øvelsesprogram. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Knæprotese Øvelsesprogram Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Øvelser for patienter med knæprotese Generel information Smertestillende medicin bør tages ca. en halv time

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ

Patientvejledning. Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Patientvejledning Træningsprogram efter kikkertoperation i knæ Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Lig med benet højt

Læs mere

Effekten af Neuromuskulær Elektrisk Stimulering til subakutte apopleksipatienter Et pilot RCT

Effekten af Neuromuskulær Elektrisk Stimulering til subakutte apopleksipatienter Et pilot RCT Effekten af Neuromuskulær Elektrisk Stimulering til subakutte apopleksipatienter Et pilot RCT The Effects of Neuromuscular Electrical Stimulation in Subacute Stroke Patients A Pilot RCT Forfattere: Casper

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving

Artikelsøgning - Workshop. Berit Elisabeth Alving Artikelsøgning - Workshop Berit Elisabeth Alving Program: 1. Søgeteknikker og søgestrategier 2. Søgninger i sundhedsfaglige databaser: PubMed Embase/ Cinahl Pubmed Embase Cinahl Tidsskrifter om alle sundhedsfaglige

Læs mere

Øvelsesprogram til brystopererede

Øvelsesprogram til brystopererede Øvelsesprogram til brystopererede Regionshospitalet Randers Fysioterapien Hensigten med denne pjece er at give oplysninger og råd, som kan bidrage til at mindske gener efter brystoperationen. Efter en

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune.

Tablet-teknologi i Fysioterapi. Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. Tablet-teknologi i Fysioterapi Projekt i et samarbejde mellem Fysioterapeutuddannelsen, Digifys.com og Træningsenheden Aalborg Kommune. 1 Præsentation af deltagerne. Projektansvarlige: Fysioterapeut Lene

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere