Sprogspil, relationer og pædagogik. At frigøre sig fra snærende begreber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogspil, relationer og pædagogik. At frigøre sig fra snærende begreber"

Transkript

1 Sprogspil, relationer og pædagogik. At frigøre sig fra snærende begreber Af Allan Holmgren, DISPUK, November, 2003 Denne artikel er skrevet som oplæg til mit indlæg på konferencen om relationer og pædagogik november Den er en bearbejdet og udvidet version af sidste del af mit kapitel At spille med sproget, der indgår i Løw & Svejgaard (red.) Psykologiske Grundtemaer, Århus: Forlaget KVAN, Artiklen præsenterer nogle pointer om sprog, virkelighed, pædagogik og identitet. Til sidst i artiklen præsenteres 5 cases, der illustrerer artiklens pointer.... problems arise, when language goes on holiday Wittgenstein (Philosophical Investigations, 39) 1. En af de virkelige sværvægtere, som kan bidrage til ekspliciteringen af en postmoderne og social konstruktionistisk pædagogik, er den engelsk østrigske filosof Ludwig Wittgenstein ( ) og hans arbejde fra ca og til sin død med fokus på sproget. Sproget repræsenterer ikke verden, som Wittgenstein ellers havde ment i sine unge år, og som han giver udtryk for i sit første større skrift Tractatus Logicus Philosophicus fra Dette ungdomsskrift dannede filosofisk grundlag for den såkaldte logiske positivisme, wienerkredsen, og slutter kryptisk med ordene: Om det, hvorom man ikke kan tale, om det må man tie. 2. Efter at have skrevet Tractatus og efter en ikke særlig succesrig karriere som skolelærer i de Østrigske alper indtog Wittgenstein det standpunkt, at vi ikke siger noget bestemt med vores ord, men at vores ord har den samme funktion som værktøj i en værktøjskasse: Vi siger ikke noget med vores ord, vi gør noget med D I S P U K Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation Stationsvej Snekkersten Giro Telefax: Telefon:

2 dem. Når vi bruger ord, bruger vi dem i overensstemmelse med visse regler; vi følger visse spilleregler, deraf udtrykket sprogspil, i en bestemt måde at leve på, i en livsform. 3. Wittgenstein mener, at vi lærer gennem vores handlinger, at vi lærer ved at gøre, at vi lærer gennem praksis. De ord, både vi og andre (f.eks. elever i undervisningen, eller medarbejdere på en arbejdsplads) bruger, er ord, de har lært at bruge gennem deres praksis i deres levede liv i en bestemt kultur. For at forstå elever må man derfor ifølge Wittgensteins metode, som jeg forstår ham, ofte lytte længe til deres talen om det liv, de har levet, for at forstå den måde de anvender deres sprog på og for at forstå, hvad de har lært om at leve og lære i livet. Først når man kan tale med sine elever, kunder, kolleger eller samarbejdsparter på en måde, så de virkeligt føler sig forståede er det muligt at gå meningsfuldt videre sammen i praksis. At forstå (se Holmgren 2002, p. 223) er derfor et pragmatisk spørgsmål om at kunne følge det samme sprogspil, den samme logik eller grammatik. At forstå er at anerkende. Det kan f.eks. være vanskeligt at læse og forstå en fremmed eller en ny tekst indtil man har knækket koden man læser måske teksten mange gange, og først efter at have fået teksten udlagt, det vil sige benævnt på andre måder gennem samtale med andre, begynder man at forstå de regler tekstens ord er sammensat efter. 4. Pædagogers praksis har med denne opfattelse derfor ikke noget at gøre med at løse problemer eller med at give direkte instruktion. Nej, underviserens og konsulentens arbejde består i at trænge ind i barnets/elevens logik eller sprogspil ved at følge barnets regler og logik gennem at lytte til de mange historier, der måtte være at fortælle om dette barns komplekse tilværelse, hvor de nærmeste voksne er de mest relevante samarbejdsparter og teammedlemmer og absolut ikke i at diagnosticere dette barn udefra gennem en eller flere tests (se også Harré 2000). Wittgenstein formulerer sit synspunkt på følgende måde: We got to know the nature of calculating by learning to calculate (On Certainty, 45). Denne tankegang kan lægge op til spørgsmål som: Hvad lykkes for dig? Hvad kan du? Eller en tand mere avanceret: Hvad har du gjort I dit liv I praksis, der har lært dig det, du kan, og skabt dig, som den du er, med de kvaliteter du nu engang har? Et levet liv er 2

3 altid et udtryk for færdigheder. Selv dette at synke maden eller sit spyt er en færdighed, som nogle skal genoptræne. At være i live er en færdighed. Men vi tager vores færdigheder som selvfølgeligheder. Opgaven er at gøre det selvfølgelige eksotisk. Det gør man gennem at gøre det til genstand for sprogspil iagttagelse gennem refleksiv distance. En af mine klienter vidste ikke, hvor hun har fået ideen fra om en ordentlig familie eller om kærlighed, som var noget af det vigtigste for hende i et liv, der ellers havde været fyldt med lidelse og modgang, indtil hun pludselig kom i tanker om, at hun jo haft et rigt kærligheds- og familieliv med sine bamser. Hun havde bare troet, det var unormalt at have et rigt liv med sine bamser, indtil vi talte om det og at hun selv kunne tage stilling til om det var OK for hende, at det i en periode af hendes liv havde været hendes måde at leve på. 5. Vi bruger alle iflg. Wittgenstein vores ord til at leve med og til at leve i i nuet. Når livet er ubekvemt for elever og klienter, når de er krise, når de er kørt fast eller har ubehagelige symptomer, hænger det sammen med, at de ord, de lever deres liv i og igennem, ikke er brugbare, men snærende og begrænsende for dem i den aktuelle livssituation. Man kan derfor sige, at problemer opstår, fordi man anvender inadækvate ord i sit liv, der automatisk skaber inadækvate forståelser, historier om personen selv og dennes identitet og om de handlinger som denne identitet tillader. De inadækvate ord følge nemlig regler, sprogspil, der er begrænsende og ikke-anerkendende for handlemuligheder i livet. Disse inadækvate ord skaber misforståelser i sproget i forståelsen af sig selv, af identiteten, og hinanden. Den pædagogiske og terapeutiske (forstået som helende) opgave (og dette gælder også for konsulenten og for lederen) kan derfor være at spørge til, om der overhovedet er erfaringer og områder i livet, som kan siges at være problemfrie, og som ikke er domineret af et undertrykkende sprogspil, en selvundertrykkende forståelsesfom, en selv-undertrykkende historie, men som måske ikke har fået særlig megen plads i sproget. Eller man kan forsøge at tilbyde nye ord til eleven i samtalen og i samarbejdet med denne; ord, der kan skabe frisk luft i et lummert og indelukkende sprogbrug og som måske kan skabe et nyt perspektiv, en ny udsigt (Holmgren 2000) for personen, hvad enten denne er en person, et par, en familie, en organisation eller en gruppe medarbejdere: A new word is like a fresh seed on the ground of discussion (Wittgenstein 1998, p. 15). 3

4 6. Nogle (sam?)arbejdsgrupper bruger meget tid på at kritisere hinanden og på at finde fejl hos hinanden (det kan endog være en stor passion hos nogle). Nogle pædagoger bruger tid på at finde fejl og mangler hos andre pædagoger indfanget af mangeltænkningen, som Gergen (1997) skriver om. Der er sikkert de bedste intentioner om at hjælpe helheden ud fra tanken, at der skal gøres noget ved det, der ikke fungerer eller er moralsk forkasteligt ud fra kritikerens eget perspektiv. Men selve dette at kritisere er naturligvis den største hæmsko for at skabe et frugtbart og trygt miljø. Man kritiserer som oftest hinanden endnu mere, hvis den hidtidige kritik ikke har givet det ønskede resultat. Som pædagog, terapeut, supervisor, konsulent eller som leder kan man nogle gange introducere en anden beskrivelse af og det vil sige et andet sprogspil for det, der sker: Nogle (kritikerne) viser gennem deres kritik stort engagement og stor ansvarlighed for helheden, men denne ansvarlighed kan virke kvælende, dræbende og krænkende på andre selv om dette ikke var hensigten. Eller måske må medarbejdergruppen se i øjnene, at så længe de kritiserer hinanden bliver situationen ikke anderledes, og at dette, at de kritiserer i sig selv er en misforståelse en mis-handling. Kunsten for pædagogen er at undgå at begynde at bebrejde og kritisere eleverne, kunderne, kollegerne eller medarbejderne for at kritisere hinanden, for så bliver man straks en del af det kritiske sprogspil, af den kritiske livsform. 7. Wittgensteins tanker minder i grunden en del om Watzlawick m.fl.s idéer i Pragmatics of Human Communication. Watzlawicks pragmatisme understregede, at det ikke var selve handlingen, men effekten af de handlingen, vi udfører, der er centrale, og som er medskabende af den situation, vi ofte finder os selv i: Problemet er ikke problemet, som Watzlawick udtrykker det, problemet er den forsøgte løsning. Wittgenstein var som Watzlawick og alligevel på en langt meget sofistikeret måde så at sige en ateoretisk filosof, der ikke blot så den forsøgte løsning som problemet, men så filosofiens eneste formål som at udrydde misforståelser både i teori og praksis og at skabe klarhed: For me on the contrary, clarity, perspicuity are valuable in themselves (Wittgenstein 1998). Hans metode består enkelt sagt i, at man skal kassere de ord og sætninger, der ikke umiddelbart 4

5 bringer én videre i stedet for at grave dybere i dem. Den psykodynamiske og eksistentielt terapeutiske idé om, at pædagogen/terapeuten som container (hvilken metafor!) skal rumme klientens ord og følelser, er set med Wittgensteins briller direkte absurd og skadelig. Ét er at acceptere og respektere elevernes verdensbillede, men vores fornemste opgave som pædagoger er ud fra Wittgensteins idéer udforskende og nysgerrigt at udfordre det sprog, det sprogspil og den livsform, elever med vanskeligheder bruger, når de har problemer i deres levede liv. 8. Hans filosofiske metode er relevant for pædagoger, psykologer, terapeuter, konsulenter og ledere, fordi den umiddelbart kan overføres på praksis, når der tales med elever, kunder, klienter og medarbejdere. På den anden side advarer han selv imod at tro, at der er én filosofisk metode: 9. There is not a philosophical method, though there are indeed methods, like different therapies (Wittgenstein 1978, 133). Det relevante arbejde for pædagoger, konsulenter, terapeuter, og ledere består i at undersøge det sprog, medspilleren taler, det sprog, den anden eller de andre bruger når de fortæller om deres liv, ja, når de overhovedet fortæller, forklarer og skaber mening: 10. It is in only in the use that a proposition has its sense (On Certainty, 10) For at forstå sproget, de sagte sætninger, må vi se den praksis, som sproget udspringer af, for sproget opstår ikke af følelser eller af tænkning, men af praksis, af andre handlinger. Det svarer til Batesons kontekstbegreb, der indebærer, at man må se på den praktiske, lokale anvendelse af et ord eller et begreb for at kunne afgøre dets mening. For eksempel kan begrebet personlighed kun forstås ud fra den måde begrebet bruges på i relation til andre ord og i relation til den specifikke betydnings praktiske konsekvenser: 11. Am I not getting closer and closer to saying that in the end logic cannot be described? You must look at the practice of language, then you will see it. (On Certainty, 501) Dette sprogets logik er, hvad Wittgenstein sædvanligvis kalder sprogspil (engelsk: Language game, oprindeligt kaldte han det på tysk: 5

6 Sprachspiele). Eller som han skriver i Filosofiske Undersøgelser: Består det faktum at sætninger har den samme mening ikke i, at de har samme brug? (Citeret i Gergen 1999, p 34) Sproget har altså en moralsk logik, der ikke er som sprogets almindelige grammatiske regler med verber, substantiver, adjektiver, pronomier osv med mere eller mindre komplicerede regler for deres sammensætning. Sprogets moralske logik lader sproget pege ud over sig selv. Wittgensteins begreb om sprogspil er en måde at begrebsliggøre de utallige individuelle variationer, der er forbundet med dette at skabe mening i tilværelsen. 12. Mange pædagoger, medarbejdere, klienter og terapeuter taler om udvikling. Hvad er udvikling andet end afvikling af indvikling et ord for bevægelse. Det er en moderne tvangstanke at ville udvikle sig og at sige, at det er nødvendigt at udvikle sig: Forandringsparathed har været et kodeord, et såkaldt buzzword, i en del år. Et andet er kompetenceudvikling ; eller helhedsorienteret sagsbehandling. Det er ikke bare ureflekteret vrøvl. Det er rent vrøvl: Konsulentsort (som min medarbejder John Gurnæs har døbt fænomenet). Som om man kan undgå at udvikle eller forandre sig. Det er som om, at forandring bliver sat lig med forbedring. Man kan være så forhippet på fornyelse, at det pakkes ind i ord som forandring og udvikling. Fornyelse er ofte blændværk, som den danske forfatter og radiomand Frederik Dessau udtrykker det. Mange elever og klienter ønsker at forandre sig, de er ikke tilfredse med deres liv. Som oftest er de ikke tilfredse med hinanden eller med sig selv. Men det er netop denne utilfredshed med sig selv og med hinanden, der er problemet, og sagt med Wittgensteins terminologi det sprogspil og den grammatik, de anvender som kompas for deres liv, der stiller sig hindrende i vejen for, at der kunne komme en tilfredshed, der gjorde alle gladere og mere tilfredse med sig selv og med hinanden som en forudsætning for at kunne komme videre i livets flow. Åkerstrøm Andersen (2001) påpeger den infantilisering og pædagogisering, der ligger i at anvende udviklingsbegrebet, som retorisk og diskursiv krumtap: Hvis barnet og dets udvikling bliver den samlende metafor, kan vi alle sammenligne os med børn vi er ikke færdigt udviklede. Man bliver let fanget af den humanistiske retorik om udvikling og selv-realisering, der implicerer, at vi ikke er gode nok, som vi er og det skaber blot endnu mere selvundertrykkelse og selv-disciplinering. 6

7 13. Livet kan siges både at være en praktisk og en æstetisk opgave sætninger man kan bruge til hvad som helst. Hovedproblemet er anvendelse af ordet er, som forfører os: Vort sprog er forblevet det samme og vedvarende forfører os til at stille de samme spørgsmål. Så længe der findes et verbum at være - lige så længe vil menneskene igen og igen støde på de samme gådefulde vanskeligheder, og de vil stirre på noget, som ingen forklaring synes at kunne skaffe af vejen (Wittgenstein 1998, p. 28). Hvis man bruger ord, man ikke har nogen glæde af eller føler passion for, må man måske hellere kassere disse sætninger, som Wittgenstein udtrykker det, men det kan man ikke førend man har fået andre ord og sætninger at sætte i stedet. Den pædagogiske opgave bliver at undersøge, hvad utilstrækkelighed, jeg-kanikke-finde-ud-af-det-hed, skyldfølelse og bitterhed taler ud fra som oftest er det ud fra et ønske om at blive bedre til at klare noget her i livet. Jeg kan ikke noget bliver jo kun sagt ud fra et ønske om at ville kunne noget. Et problem er en vanskelighed der er blevet mis-handlet på sprogets og det vil sige på meningsdannelsens domæne. Hvis man ønsker at skabe ændringer, må man medvirke til at ændre på grammatikken, meningen og sprogspillet og alligevel bevare de oprindelige ord. Ordene bliver sat sammen på en ny måde. De ord og sætninger, der ikke bringer os videre, bliver smidt ud: 14. Thus we expunge the sentences that don t get us any further (On Certainty, 33). Dette at komme videre er et nøglebegreb i Wittgensteins måde at tale og tænke på. Videre i livets flow. Man kunne sige, at dette ikke længere at sidde fast i sproget i en eller anden situation er afgørende for ethvert menneske. Udvikling er derfor sprogudvikling, forstået som at et bredere sprog skal give os og eleverne mulighed for at fortælle nogle tykkere identitets skabende historier om os sig selv, så man ikke længere sidder fast i tynde konklusioner. Når man ikke længere føler, at man sidder fast i en eller anden situation, er det fordi, man har fået et nyt ord, der peger i en ny retning, i et nyt perspektiv; man har fået en anden orden på sine ord, en anden måde at tale om situationen på. Wittgenstein kalder perspektiv for end in view det man kan se eller ane på en vis afstand: 7

8 15. We want to establish an order in our knowledge of the use of language: an order with a particular end in view; one out of many possible orders; not the order. (Philosophical Investigations, 132). Der er ikke én rigtig eller sand måde at være pædagog, psykolog, konsulent, lærer, leder eller terapeut på, ikke én rigtig eller sand intervention, men man kan som professionel tilbyde mange forskellige måder at se eller tale om order eller mening på A meaning of a word is a kind of employment of it. For it is what we learn when the word is incorporated into our language (On Certainty, 61). Ordene indeholder altså ikke noget dybere i sig selv. Der er ikke nogle dybere lag af personligheden, som en psykoterapi kan bringe os ned i eller ud fra. Det er blot en måde at bruge sproget på i en bestemt livsform. Det er et forheksende sprogspil at tro, at vi kan komme dybere ned i andet end vores eget sprogspil, hvorved vi netop ikke kommer videre i livets flow gennem dette at blive introduceret til et andet sprogspil. Klienter eller terapeuter, der for eksempel bliver ved med at spørge hvorfor er jeg, som jeg er? Eller hvorfor er du som du er? kommer højst sandsynligt ikke videre i deres terapi eller i deres liv, fordi de ikke kan se, at de netop er personer, der spørger hvem man er og at problemet netop er, at de er kørt fast i eller er blændet netop af spørgsmålet hvorfor. Det er en stor misforståelse i den moderne psykologi inspireret af Freud, gestaltterapeuter og megen pladderhumanisme at tro, at menneskelivet handler om internal states, indre tilstande. Nej, menneskelivet handler om intentional states, intentioner. Det er derfor ikke et spørgsmål om, Hvordan har du det? Hvad føler du?, men om Hvad er din intention? Hvad håber du på? Hvad er vigtigt og værdifuldt for dig i livet? 17. Som Wittgenstein skriver er problemer baseret på, at man er forhekset af ord: One is often bewitched by a word. For instance by the word know (On Certainty, 435). Man kan være forhekset af, at det er den anden, der er noget galt med. Man kan blive forhekset af, at ens barn skal til specialundervisning, til psykolog, fordi man ikke ved, hvad man skal gøre ved sit barn. Når der ikke er noget hjælpende sprog eller en hjælpende grammatik, der kan bringe en på vej, har man problemer:... problems arise, when language goes on holiday (Philosophical Investigations, 8

9 39). At sproget tager på ferie kunne betyde, at sproget slapper af, at det ikke forsøger nye muligheder, at det ikke arbejder. Den almindelige oplevelse kan naturligvis være, at man føler, at man virkeligt arbejder hårdt, og at man har det skidt. Men med Wittgensteins metode som redskab må vi svare, at sproget skal arbejde, at sproget skal finde nye veje således, at man kommer ud af de misforståelser (det vil sige de forkerte eller ikke-brugbare anvendelser af ordene og sproget), der har skabt den fastlåshed, man føler. Negative følelser er baseret på ikke-udtrykte og ikke-anerkendte intentioner. Sproget beskriver primært et billede, skriver Wittgenstein (Philophical Investigations, introduction VII,), men dette billede må eksploreres, hvis vi ønsker at forstå meningen med, hvad der siges: But the picture seems to spare us this work: it already points to a particular use. This is how it takes us in. Vi bliver snydt af sprogets billeder, hver gang vi hører eller ser dem. Den pædagogiske (og ledelses- og konsulentmæssige) opgave bliver derfor at forsøge den dobbelte manøvre, det er, både at være i sprogets billeder og at holde sig uden for dem. En hjælp kan være at tænke på, at vi aldrig får noget at vide om eleven, når eleven taler om sine problemer. Vi får kun noget at vide om, hvordan eleven taler, gennem den måde eleven taler med os og med andre på. Alt hvad vi siger vedrører fremtiden, nemlig how to go on: 18. Our talk gets its meaning from the rest of our proceedings [i den tyske originalversion står, at vores tale får sin mening fra resten af vore handlinger, AH] (On Certainty, 229) Det metodisk interessante er her, at vi aldrig lærer fortiden at kende som andet end historier, narrativer, der giver perspektiv på fremtiden. Vores erfaringer fra livets hurlumhej organiseres i sekvenser i historier i en lineær sekvens. Livet er ikke andet end et vandfald af øjeblikke. De kan sættes sammen på utallige måder som historier. Disse historier indebærer altid en kim til en beretning om hvem vi selv er og hvem de andre er; indebærer altid et element af evaluering og retfærdiggørelse, begrundelse. 19. Sproget, eleverne - og vi selv - bruger udspringer af praksis og ikke ud fra en dyb tænken over tilværelsen: Language did not emerge from some kind of ratiocination [ræsonnement] (On Certainty, 475). Sproget og virkeligheden er i konstant bevægelse, hvad enten vi vil eller ej. Pædagogik, terapi, konsulentarbejde 9

10 og ledelse handler derfor - som enhver anden menneskelig aktivitet - om fremtiden og dens benævnelse og ikke om fortiden. Denne wittgensteinianske tilgang til pædagogik, terapi, konsulentarbejde og ledelse er en radikalt anden måde at tænke om udvikling på end tanken om, at man skal have løst sine problemer (f.eks. at man i terapi skal have bearbejdet noget fra sin fortid, eller at man som konsulent og leder skal komme med løsninger). Man kan kun arbejde med nutiden og de historier, der guider nuet, som et kompas for fremtiden, hvorved fortiden måske kan ændre sig. Det eneste, man retfærdigvis kan sige om tanken om, at man skal have bearbejdet noget fra sin fortid, er, at det, der kan ændres, er selve sprogspillet og den mening sprogspillet skaber, og den dertil knyttede livsform, som en mulig ændring af fremtiden. Opgaven er at sprogliggøre intentionen. Når der opstår et nyt perspektiv på fremtiden ændres nuet radikalt. Her ligger Wittgenstein på linje med mange Zen-buddhistiske tanker om, at man fundamentalt må acceptere og udvise ydmyghed i forhold til tilværelsen for at kunne nyde og eventuelt forandre den. Pædagogen må opgive at forandre eleven for at eleven selv kan skabe og nyde forandringen. Pædagogen må opgive enhver ambition på elevens vegne. 20. Wittgenstein mener og bruger mange forskellige formuleringer på at udtrykke, at for at forstå et ords mening, må vi undersøge, hvordan dette ord bliver brugt i praksis, både i den fortalte og i den levede praksis: The meaning of a word is its use in the language (Philosophical Investigations, 43) Man kan sige at et enkelt ord er som et isbjerg, hvor man kun kan se de ti procent, der er over vandet. Man må se eller forstå det meste af de resterende halvfems (90) procent, for at man kan få et nogenlunde dækkende billede af det eller de først udtalte ord. Den pædagogiske opgave er derfor at undersøge de halvfems procent man ikke umiddelbart kan se, ved at bede eleven om at forklare et ord eller en sætning med andre ord og sætninger, således at hele isbjerget bliver drejet rundt og belyst. Det er ved at lytte til elevens måde at bruge sine ord på, at pædagogen får en forståelse for elevens grammatik, for sprogspillet og for livsformen. Når elever fortæller om deres liv og måske om deres problemer, er der noget, de ikke fortæller om, nemlig, at de har et stort ønske om et anderledes liv. Den australske socialrådgiver og terapeut Michael White kalder med inspiration fra den franske filosof Derida dette overordentligt centrale aspekt for the absent but implicit (2001, p. 35ff). Man kan 10

11 kun tale om, at en situation er uønsket og problematisk, fordi man har et ønske om en anden situation, og man må derfor på en eller anden vis have gjort sig erfaringer om livet som noget andet end det netop foreliggende. 21. Man må ikke tro, at man har forstået sine elever, klienter, kunder og medarbejdere førend man stort set kan agere og handle som dem, ud fra deres sprogspil. Hvis man dernæst skal forsøge at skabe forandring sammen med dem består arbejdet i at opløse det utilstrækkelige sprogspil: 22. When the language-games change, then there is a change in concepts, and with the concepts the meanings of words change (On Certainty, 65) 23. Forandring forstået som forbedring består derfor i at forandre det dominerende sprogspil eller rettere sagt ved at formindske dets indflydelse gennem muliggørelsen af andre forklaringer og sprogspil så én undertrykkende negativ historie ( Jeg kan ikke noget ikke erstattes med en anden undertrykkende positiv jeg skal bare tage mig sammen historie. 24. Wittgensteins betydning for store dele af den postmoderne bevægelse og den sociale konstruktionisme (Gergen 1997 & 2001, Campbell 2000) kan ikke overvurderes. Han er først rigtigt kommet frem fra de filosofiske indercirkler i takt med sammenbruddet af de store fortællinger i den postmoderne epoke, som det blev formuleret af den franske filosof Lyotard i Wittgensteins konstante fokus på, at sprogets struktur skaber de problemer, vi filosofisk og psykologisk løber rundt med, er epokegørende og burde være revolutionerende i (post)moderne psykologi. De problemer, vi løber ind i igen og igen, skyldes som allerede nævnt det lille verbum at være. Når man f.eks. siger jeg er glad, sur, svag, umulig har ordet er samme funktion som i sætningen Der er en bil. Når vi navngiver skaber vi automatisk en illusorisk eksistens af identitet, der ikke er andet end ord og varm luft, men ikke mindre virkelig end alle andre interaktioner. Når man diagnosticerer: Du er deprimeret/handicappet skaber man ikke blot identitet og den elendighed man forsøger at afhjælpe, men man griber direkte ind i kulturen idet man skaber sandheder om hvordan folk er (se Gergen 1997, p. 149). 11

12 25. Der er fem elementer som er centrale i en postmoderne pædagogik: 1. Individuel viden er en illusion som grundlaget for erkendelse. 2. Viden og bevægelse skabes gennem an-erkendelse. 3. Verden er ikke et sted, der kan afsløres objektivt, men er socialt konstrueret, 4. Sproget skaber ikke et billede af verden, men er et udtryk for en pragmatisk praksis. 5. Identitet er ikke et individuelt projekt, men er altid fælles: Vi har hinandens liv i vore hænder, som Løgstrup skriver. Identitet skabes nemlig gennem kulturelle kategorier. Cases (fra den kliniske verden) der illustrerer ovenstående betragtninger 1. Et par beder om parterapi, fordi de jævnligt skændes, ryger i totterne på hinanden og har bitre og uudholdelige konflikter, og det tager dem flere dage, førend de forsones. De kan ikke finde ud af, hvorfor det sker for dem igen og igen, og søger derfor hjælp. De har boet sammen i halvandet år. De har begge voksne børn fra første ægteskab. Hun er flyttet ind i hans hus, hvor hans to sønner på henholdsvis 25 og 23 har boet sammen med ham de sidste otte år, siden hans ekskone flyttede fra ham. Han er bekymret for den ældste søn, som ikke klarer sig så godt og jævnligt har økonomiske problemer. Han vil ikke blande sin nye kæreste ind i sønnens problemer. Hun føler sig på den anden side holdt ude af faderens og sønnens drøftelser, men vil ikke blande sig for ikke at gøre det værre for ham og sønnen på 25. Den 23-årige søn vil ikke tale om situationen, for han synes, han skal være solidarisk med sin bror, og det føler han ikke, han kan være, hvis han taler med andre end sin bror. Efter at have talt om og beskrevet deres situation i et par timer, og hvor de bl.a. har udtrykt, at familie betyder meget for dem begge, og at de begge har en kolossal kærlighed til hinanden og en stor ansvarlighed for at det nye familiesammenføringsprojekt skal lykkes, foreslår terapeuten den forståelse [en ny logisk type], at deres konflikter måske sørger for, at de ikke kommer for tæt på hinanden, men kan bevare loyalitetsrelationerne til deres respektive børn. Terapeuten nævner også, at det måske endog er forbavsende, at de stadig er blevet sammen på trods af den vanskelige tid og de enorme vanskeligheder, de fortæller om, 12

13 og at det må være udtryk for stor kærlighed dem imellem. Parret udtrykker nu meget rørende, hvor meget de elsker hinanden og at de absolut ikke ønsker at gå fra hinanden. Pludseligt begynder de at sige, at de nu, hvor de har lyttet til hinandens beretninger, mens terapeuten har spurgt nysgerrigt og anerkendende, er langt mere optimistiske, lettede og tror på, at de alle i familien kan tale om de vanskeligheder, de løber ind i. Måske skal kvinden i parret endog stå for den ældste søns økonomi, hvilket manden synes ville være en stor lettelse for ham. Han fortæller også at den ældste søn, som jo angiveligt havde store problemer med sit liv ind imellem har haft spurgt sin far om han nu også var rigtigt glad, fordi han i perioder havde været rigtig trist. Både kvinden og manden i parret havde inden denne samtale haft ondt i maven, sagde de, men følte sig nu meget lettede. Selvom deres følelser eksisterer i og skaber et kemisk og fysiologisk grundlag, er fysiologien og biokemien ikke deres følelser. Følelser opstår som en del af meningsskabelsessystemer i en bestemt kulturel kontekst eller for at tale med Bateson som en del af en logisk type ikke på grund af en bestemt kemisk proces. Et problem er en tilbagevendende fastlåst kommunikation i en relation, kan man sige med Bateson som referencepunkt. Opgaven for terapeuten er at praktisere og at give mulighed for at parret praktiserer en anden måde at kommunikere på end de ellers praktiserer hjemme. Parret er sikkert vant til at tale om problemer og dysfunktionalitet. Hvis terapeuten også udelukkende taler om problemer, er det en fortsættelse af en problemskabende diskurs, der allerede har vist sig at være utilstrækkelig, ellers ville parret ikke have søgt hjælp. Det kurative element i terapi og øvrig psykologisk praksis er altså ikke kommunikationens indhold, men forholdet mellem kontekst og indhold, hvor selve den anderledes kontekst (eller form) skaber et andet indhold. Ny erkendelse er baseret på an-erkendelse, som Wittgenstein skriver. Der er ingen garanti for at samtaleformen i den terapeutiske kontekst kan fortsætte i den hjemlige kontekst, men der er igennem den terapeutiske, det vil sige gennem den anderledes, kommunikationsform skabt mulighed for at praksis uden for det konsultative rum kan forandres. En ny forståelse, det vil sige en anden kontekst, skaber mulighed for en ny relation. Kontekst begrebet er altså en psykologisk og ikke en fysisk kategori. 2. En selvstændigt arbejdende konsulent og underviser, jeg havde i supervision, var kørt fast og i dårligt humør over sine kurser, som hun kaldte et liv i forandring og udvikling, 13

14 som i mange år havde været en stor succes for hende og for mange af hendes kursister. Hidtil havde kursisterne overvejende selv tilmeldt sig hendes kurser. Nu havde hun indgået en aftale med arbejdsformidlingen, der sikrede hende et økonomisk grundlag, fordi hun nu fik henvist et vist antal kursister fra arbejdsformidlingen, men de kursister, hun fik henvist, var ikke interesseret i anden forandring end at få et job. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre, for hun ville nødigt ændre det kursus, hun møjsommeligt havde opbygget over flere år, og som mange havde været så glade for. Jeg foreslog med et glimt i øjet og et smil om munden, at hun måske kunne melde sig til sit eget kursus. Pludseligt kunne hun se, at hun ikke selv var i forandring, udvikling og ændring i forhold til sine nye kunder og kursister. Et nyt ord, et nyt sprogspil eller en ny position i forhold til sig selv sammen med mig havde givet hende nye perspektiver. 3. En arbejdsgruppe, jeg talte med for nylig, brugte ordet tværfaglighed på en måde, som om det var et formål i sig selv at arbejde tværfagligt. Ordet var blevet en slags mantra, et helligt ord for dem. Alle medarbejdere i gruppen kunne godt se, at det var en god idé at bruge hinandens forskellige faglige ressourcer, men ingen vidste, da det kom til stykket, helt, hvad ordet tværfaglighed indebar i praksis. De vidste heller ikke helt, hvorfor de brugte dette ord. Det havde på en eller anden måde sneget sig ind i deres sprogbrug som en naturlig selvfølgelighed. Jeg nævnte, at selv om ordet tværfaglig havde gjort et godt stykke arbejde for dem og at de sikkert havde mange gode erfaringer samlet i dette for dem værdifulde ord, kunne det være, at det ikke længere var det bedste ord, man kunne anvende i den situation, de sad i. Måske skulle de i en periode holde op med at bruge ordet tværfaglighed, og finde et andet redskab frem, det vil sige et andet ord der kunne redde og skabe, og i stedet talte om at have et dobbelt perspektiv på deres opgaver. De kunne tale måske tale om at have en opgavefaglighed, så det afgørende perspektiv blev udførelsen af opgaven på en fagligt forsvarlig måde ud fra de faglige perspektiver og aspekter, der var i opgaven, og ud fra om der blev tilfredshed blandt deres kunder. De behøvede ikke nødvendigvis at fokusere på den måde, opgaven skulle udføres på, som ordet tværfaglighed forheksende inviterede dem til. Man kan sige, at det ord, de brugte hele tiden, nemlig ordet tværfaglighed, var den største hindring for, at de kunne se de rent faktiske opgaver. 14

15 Gruppen blev meget glad for dette nye perspektiv og de følte sig langt friere stillet til at arbejde tværfagligt eller ej. 4. En familie var kommet på initiativ af den 36 årige datter, som syntes, at der var mange spændinger i familien især efter, at hendes 38 årige bror var blevet skilt. Faderen på 72 år mente, at det nok var ham, der havde allermest brug for hjælp, for han led virkelig af skyldfølelser og dårlig samvittighed over, at han havde levet et liv, hvor arbejdet var blevet prioriteret højst og var blevet prioriteret frem for familien. Moderen på 70 år afbrød flere gange sin mand, mens han talte og sagde, at hun altid var blevet undertrykt af sin mand, og at hun var træt af, at hans arbejde altid var blevet prioriteret højere end familien og hende (ved at afbryde ham kan hun skabe undertrykkelsen, at han ikke hører efter). Arbejdspladsen havde bestemt, hvor de skulle bo. Den 38 årige havde sagt til sin søster, at han ikke mente, at han kunne bruge sine forældre til noget følelsesmæssigt i forbindelse med den vanskelige situation efter sin skilsmisse for to år siden, og det syntes søsteren var et stort problem, og det syntes moderen også, for det beviste jo bare, at hun ikke havde været god nok som mor. Den 38-årige så ikke dette som et problem. Han var meget ked af, at han ikke havde nogen kontakt til sin 12-årige datter, men var glad for, at den 12-årige havde kontakt med hans 36-årige søster, og han var glad for, at han havde en fin kontakt med sin 9-årige datter. Til faderen sagde jeg, at det virkede som om, han var fanget i et spind af skyldfølelser og dårlig samvittighed og, at han samtidig havde ønsket om at han skulle være den perfekte far og ægtemand (han havde tidligere selv udtrykt, at han var perfektionist). Det gav han mig ret i. Men det var netop denne idé, at han havde brugt hele sit liv forkert, og som han troede, han skulle arbejde med i terapi, der var problemet. (Eller for at sige det med Wittgernsteins terminologi: Det var hans måde at sætte sine egne ord sammen på med sin egen personlige grammatik, der bevirkede, at han og andre ikke følte, at han kom nogen vegne og, at han bare sad mere og mere fast.) Jeg fortsatte: Så først når du erkender, at du ikke kan gøre noget ved dit tidligere liv og ved din nuværende situation, og når du opdager, at du ikke kan gøre noget ved din skyldfølelse, så kan du måske få det bedre og blive mere fri af den begrænsende skyldfølelse. Først når du erkender, at du ikke kan få det bedre, kan du få det bedre, afsluttede jeg med et paradoksalt smil. 15

16 Han skulle derfor ikke i terapi, for at være i terapi ville bekræfte ham i at han skulle arbejde med sin skyldfølelse, og i at der var noget galt med ham. Han var vældig velkommen til at komme at tale med mig om livet og så videre, men det var ikke terapi han havde brug for. Han kunne også bruge en time hver dag på med vilje at fremkalde så megen skyldfølelse som muligt i stedet for at bekæmpe den, da det jo åbenbart ikke bragte ham nogen vegne at forsøge at bekæmpe den, så kunne han lære den nærmere at kende og måske langsomt begynde at kunne kontrollere den, så den ikke kontrollerede ham. Han så forvirret på mig og både nikkede og rystede på hovedet på én gang. Til moderen i familien sagde jeg, at hendes bitterhed måske kunne forstås et udtryk for den varme kærlighed, ja nærmest stærke passion hun nærede for sin mand, men at ingen vel havde øje for hendes stærke, varme bankende hjerte, når hun udtrykte sin bitterhed. Hun smilede stort og sagde, at det var lige netop sådan, hun følte. Hun måtte måske også se i øjnene, at hendes bitterhed og hendes bankende passionerede hjerte var langt stærkere end hende selv, og at hun ikke kunne gøre noget ved den andet end at forstå bitterheden som hendes passion og måske herigennem nyde den og kunne være stolt over den; først da ville bitterheden måske falde til ro, så der kunne blive mere plads til det, hun ville med sit liv, og til de stemmer hun holdt af at høre sig selv bruge. Måske skulle hun også bruge en times tid om dagen på at undersøge sin bitterhed og vurdere, om den havde været med til at styrke hendes liv eller, om den nu var med til at gøre hendes liv mere vanskeligt, om bitterheden mest var en ven eller en fjende. Hun smilede lidt forvirret. Datteren sagde, at det gav god mening i hendes øren, og at der jo nu ikke var nogen grund til, at hun bekymrede sig så meget om sine forældre og om sin familie. 5. En klient på ca. 45 år mente, at han var totalt udbrændt. Han var utilfreds med sin kommunaldirektør, sin forvaltningschef og med sin borgmester. Han syntes bare, at han var kørt helt fast. Efter at have talt med ham en times tid eller halvanden sagde jeg til ham, at jeg ikke mente, at han led af udbrændthed, men af perspektivløshed, for han havde fortalt, at han ikke længere så noget perspektiv i sit arbejde på den bestemte arbejdsplads, og han havde også svært ved at se et klart perspektiv sit ægteskab. Jeg sagde til ham, at det derfor var en misforståelse at tro, at han var udbrændt, for han 16

17 havde jo masser af energi, som han bare ikke kunne se nogen fornuft i at bruge på den arbejdsplads, han havde nu. Han blev meget forbløffet og sagde, at han aldrig havde tænkt på det på den måde før. Litteratur: Andersen, Åkerstrøm N & Born, AW (2001) Kærlighed og omstilling. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Gergen, K (1997) Virkelighed og Relationer. København: Dansk Psykologisk Forlag. Gergen, K (1999) An Invitation to Social Construction. London: SAGE Publications. Gergen, K (2001) Psychological Science in a Postmodern Context. American Psychologist. Vol. 56, No. 10, Holmgren, A (1993) Mental Økologi om Batesons systemisk psykologi. Impuls Norsk tidsskrift for psykologi. Oslo. Holmgren, A (2000) Er jeg god nok som leder? Fokus på Familien. Oslo: Universitetsforlaget, Vol. 28/4 Holmgren, A (2001A) Psykiatri som social-poetisk praksis. I Dybvad- Larsen, H Når Målet er Vejen. København: Videnscenter for socialpsykiatri. Holmgren, A (2001B) Par i terapi. København: Munksgaard Danmark. Holmgren, A (2002A): Coaching som refleksion. Case: Analyse i praksis. I Stelter, R (red.) Coaching læring og udviklng. København: Dansk Psykologisk Forlag. Holmgren, A (2002B): Organisationer: Mysterier og samskabelse. I Dalsgaard, Meisner & Voetmann (red.) Lykkelige organisationer værdsættende samtale. København: Dansk Psykologisk Forlag. White, M (2001) Reflections on Narrative Practice. Adelaide: Dulwich Centre Publications. Wittgenstein, L (1998) Kultur og Værdi. Århus: Modtryk. Wittgenstein, L (1978) Philosophical Investigations. Oxford: Blackwell. 17

18 18

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse.

Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Ludwig Wittgenstein & ledelse. - Bud på hvad en sprogfilosof kan give af perspektiver på ledelse. Andreas Juhl & Thorkil Molly Søholm (c) 2003 Målet med denne artikel er at give en præsentation af udvalgte

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER

HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER Eksempler fra hverdagen HÅNDTERING AF UDFORDRENDE SYMPTOMER VED AUT. PSYKOLOG KIM OSKAR CARLSEN You did then what you knew how to do and when you knew better you did better Maya Angelou, poet HVAD DER

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side

Læs mere

Stå sammen og bevæg jer

Stå sammen og bevæg jer Rosenkvist Consult www,rosenkvistconsult.dk Stå sammen og bevæg jer Indledning Først vil jeg gerne anerkende Brinkmanns intention i hans opgør med tidens udviklingstvang og fremhæve nogle af de synspunkter,

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

De unges fortællinger

De unges fortællinger De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper

Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Find nye veje i følelsernes labyrint

Find nye veje i følelsernes labyrint Find nye veje i følelsernes labyrint Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Kap 1: Find din primære følelse i nuet 11 Kap 2: Læg afstand til dine tanker 19 Kap 3: Undgå unødvendige konflikter 23 Kap

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013

Før-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE

NYHEDSBREV. MINDinstitute. Oktober 2011. Oversigt. MINDinstitute. Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 2011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE 1 Nyhedsbrev nr. 1/Oktober 011 NYHEDSBREV Oktober 011 METTE HOLM PSYKOLOGERNE Oversigt Claus Bech, vores nye praktikant Ny terapeut Bianca Dobrawa 3 Kontakt ligger på Bushøjvænget I Højbjerg og er sammensat

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere