Sprogspil, relationer og pædagogik. At frigøre sig fra snærende begreber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sprogspil, relationer og pædagogik. At frigøre sig fra snærende begreber"

Transkript

1 Sprogspil, relationer og pædagogik. At frigøre sig fra snærende begreber Af Allan Holmgren, DISPUK, November, 2003 Denne artikel er skrevet som oplæg til mit indlæg på konferencen om relationer og pædagogik november Den er en bearbejdet og udvidet version af sidste del af mit kapitel At spille med sproget, der indgår i Løw & Svejgaard (red.) Psykologiske Grundtemaer, Århus: Forlaget KVAN, Artiklen præsenterer nogle pointer om sprog, virkelighed, pædagogik og identitet. Til sidst i artiklen præsenteres 5 cases, der illustrerer artiklens pointer.... problems arise, when language goes on holiday Wittgenstein (Philosophical Investigations, 39) 1. En af de virkelige sværvægtere, som kan bidrage til ekspliciteringen af en postmoderne og social konstruktionistisk pædagogik, er den engelsk østrigske filosof Ludwig Wittgenstein ( ) og hans arbejde fra ca og til sin død med fokus på sproget. Sproget repræsenterer ikke verden, som Wittgenstein ellers havde ment i sine unge år, og som han giver udtryk for i sit første større skrift Tractatus Logicus Philosophicus fra Dette ungdomsskrift dannede filosofisk grundlag for den såkaldte logiske positivisme, wienerkredsen, og slutter kryptisk med ordene: Om det, hvorom man ikke kan tale, om det må man tie. 2. Efter at have skrevet Tractatus og efter en ikke særlig succesrig karriere som skolelærer i de Østrigske alper indtog Wittgenstein det standpunkt, at vi ikke siger noget bestemt med vores ord, men at vores ord har den samme funktion som værktøj i en værktøjskasse: Vi siger ikke noget med vores ord, vi gør noget med D I S P U K Dansk Institut for Supervision, Personaleudvikling, Undervisning og Konsultation Stationsvej Snekkersten Giro Telefax: Telefon:

2 dem. Når vi bruger ord, bruger vi dem i overensstemmelse med visse regler; vi følger visse spilleregler, deraf udtrykket sprogspil, i en bestemt måde at leve på, i en livsform. 3. Wittgenstein mener, at vi lærer gennem vores handlinger, at vi lærer ved at gøre, at vi lærer gennem praksis. De ord, både vi og andre (f.eks. elever i undervisningen, eller medarbejdere på en arbejdsplads) bruger, er ord, de har lært at bruge gennem deres praksis i deres levede liv i en bestemt kultur. For at forstå elever må man derfor ifølge Wittgensteins metode, som jeg forstår ham, ofte lytte længe til deres talen om det liv, de har levet, for at forstå den måde de anvender deres sprog på og for at forstå, hvad de har lært om at leve og lære i livet. Først når man kan tale med sine elever, kunder, kolleger eller samarbejdsparter på en måde, så de virkeligt føler sig forståede er det muligt at gå meningsfuldt videre sammen i praksis. At forstå (se Holmgren 2002, p. 223) er derfor et pragmatisk spørgsmål om at kunne følge det samme sprogspil, den samme logik eller grammatik. At forstå er at anerkende. Det kan f.eks. være vanskeligt at læse og forstå en fremmed eller en ny tekst indtil man har knækket koden man læser måske teksten mange gange, og først efter at have fået teksten udlagt, det vil sige benævnt på andre måder gennem samtale med andre, begynder man at forstå de regler tekstens ord er sammensat efter. 4. Pædagogers praksis har med denne opfattelse derfor ikke noget at gøre med at løse problemer eller med at give direkte instruktion. Nej, underviserens og konsulentens arbejde består i at trænge ind i barnets/elevens logik eller sprogspil ved at følge barnets regler og logik gennem at lytte til de mange historier, der måtte være at fortælle om dette barns komplekse tilværelse, hvor de nærmeste voksne er de mest relevante samarbejdsparter og teammedlemmer og absolut ikke i at diagnosticere dette barn udefra gennem en eller flere tests (se også Harré 2000). Wittgenstein formulerer sit synspunkt på følgende måde: We got to know the nature of calculating by learning to calculate (On Certainty, 45). Denne tankegang kan lægge op til spørgsmål som: Hvad lykkes for dig? Hvad kan du? Eller en tand mere avanceret: Hvad har du gjort I dit liv I praksis, der har lært dig det, du kan, og skabt dig, som den du er, med de kvaliteter du nu engang har? Et levet liv er 2

3 altid et udtryk for færdigheder. Selv dette at synke maden eller sit spyt er en færdighed, som nogle skal genoptræne. At være i live er en færdighed. Men vi tager vores færdigheder som selvfølgeligheder. Opgaven er at gøre det selvfølgelige eksotisk. Det gør man gennem at gøre det til genstand for sprogspil iagttagelse gennem refleksiv distance. En af mine klienter vidste ikke, hvor hun har fået ideen fra om en ordentlig familie eller om kærlighed, som var noget af det vigtigste for hende i et liv, der ellers havde været fyldt med lidelse og modgang, indtil hun pludselig kom i tanker om, at hun jo haft et rigt kærligheds- og familieliv med sine bamser. Hun havde bare troet, det var unormalt at have et rigt liv med sine bamser, indtil vi talte om det og at hun selv kunne tage stilling til om det var OK for hende, at det i en periode af hendes liv havde været hendes måde at leve på. 5. Vi bruger alle iflg. Wittgenstein vores ord til at leve med og til at leve i i nuet. Når livet er ubekvemt for elever og klienter, når de er krise, når de er kørt fast eller har ubehagelige symptomer, hænger det sammen med, at de ord, de lever deres liv i og igennem, ikke er brugbare, men snærende og begrænsende for dem i den aktuelle livssituation. Man kan derfor sige, at problemer opstår, fordi man anvender inadækvate ord i sit liv, der automatisk skaber inadækvate forståelser, historier om personen selv og dennes identitet og om de handlinger som denne identitet tillader. De inadækvate ord følge nemlig regler, sprogspil, der er begrænsende og ikke-anerkendende for handlemuligheder i livet. Disse inadækvate ord skaber misforståelser i sproget i forståelsen af sig selv, af identiteten, og hinanden. Den pædagogiske og terapeutiske (forstået som helende) opgave (og dette gælder også for konsulenten og for lederen) kan derfor være at spørge til, om der overhovedet er erfaringer og områder i livet, som kan siges at være problemfrie, og som ikke er domineret af et undertrykkende sprogspil, en selvundertrykkende forståelsesfom, en selv-undertrykkende historie, men som måske ikke har fået særlig megen plads i sproget. Eller man kan forsøge at tilbyde nye ord til eleven i samtalen og i samarbejdet med denne; ord, der kan skabe frisk luft i et lummert og indelukkende sprogbrug og som måske kan skabe et nyt perspektiv, en ny udsigt (Holmgren 2000) for personen, hvad enten denne er en person, et par, en familie, en organisation eller en gruppe medarbejdere: A new word is like a fresh seed on the ground of discussion (Wittgenstein 1998, p. 15). 3

4 6. Nogle (sam?)arbejdsgrupper bruger meget tid på at kritisere hinanden og på at finde fejl hos hinanden (det kan endog være en stor passion hos nogle). Nogle pædagoger bruger tid på at finde fejl og mangler hos andre pædagoger indfanget af mangeltænkningen, som Gergen (1997) skriver om. Der er sikkert de bedste intentioner om at hjælpe helheden ud fra tanken, at der skal gøres noget ved det, der ikke fungerer eller er moralsk forkasteligt ud fra kritikerens eget perspektiv. Men selve dette at kritisere er naturligvis den største hæmsko for at skabe et frugtbart og trygt miljø. Man kritiserer som oftest hinanden endnu mere, hvis den hidtidige kritik ikke har givet det ønskede resultat. Som pædagog, terapeut, supervisor, konsulent eller som leder kan man nogle gange introducere en anden beskrivelse af og det vil sige et andet sprogspil for det, der sker: Nogle (kritikerne) viser gennem deres kritik stort engagement og stor ansvarlighed for helheden, men denne ansvarlighed kan virke kvælende, dræbende og krænkende på andre selv om dette ikke var hensigten. Eller måske må medarbejdergruppen se i øjnene, at så længe de kritiserer hinanden bliver situationen ikke anderledes, og at dette, at de kritiserer i sig selv er en misforståelse en mis-handling. Kunsten for pædagogen er at undgå at begynde at bebrejde og kritisere eleverne, kunderne, kollegerne eller medarbejderne for at kritisere hinanden, for så bliver man straks en del af det kritiske sprogspil, af den kritiske livsform. 7. Wittgensteins tanker minder i grunden en del om Watzlawick m.fl.s idéer i Pragmatics of Human Communication. Watzlawicks pragmatisme understregede, at det ikke var selve handlingen, men effekten af de handlingen, vi udfører, der er centrale, og som er medskabende af den situation, vi ofte finder os selv i: Problemet er ikke problemet, som Watzlawick udtrykker det, problemet er den forsøgte løsning. Wittgenstein var som Watzlawick og alligevel på en langt meget sofistikeret måde så at sige en ateoretisk filosof, der ikke blot så den forsøgte løsning som problemet, men så filosofiens eneste formål som at udrydde misforståelser både i teori og praksis og at skabe klarhed: For me on the contrary, clarity, perspicuity are valuable in themselves (Wittgenstein 1998). Hans metode består enkelt sagt i, at man skal kassere de ord og sætninger, der ikke umiddelbart 4

5 bringer én videre i stedet for at grave dybere i dem. Den psykodynamiske og eksistentielt terapeutiske idé om, at pædagogen/terapeuten som container (hvilken metafor!) skal rumme klientens ord og følelser, er set med Wittgensteins briller direkte absurd og skadelig. Ét er at acceptere og respektere elevernes verdensbillede, men vores fornemste opgave som pædagoger er ud fra Wittgensteins idéer udforskende og nysgerrigt at udfordre det sprog, det sprogspil og den livsform, elever med vanskeligheder bruger, når de har problemer i deres levede liv. 8. Hans filosofiske metode er relevant for pædagoger, psykologer, terapeuter, konsulenter og ledere, fordi den umiddelbart kan overføres på praksis, når der tales med elever, kunder, klienter og medarbejdere. På den anden side advarer han selv imod at tro, at der er én filosofisk metode: 9. There is not a philosophical method, though there are indeed methods, like different therapies (Wittgenstein 1978, 133). Det relevante arbejde for pædagoger, konsulenter, terapeuter, og ledere består i at undersøge det sprog, medspilleren taler, det sprog, den anden eller de andre bruger når de fortæller om deres liv, ja, når de overhovedet fortæller, forklarer og skaber mening: 10. It is in only in the use that a proposition has its sense (On Certainty, 10) For at forstå sproget, de sagte sætninger, må vi se den praksis, som sproget udspringer af, for sproget opstår ikke af følelser eller af tænkning, men af praksis, af andre handlinger. Det svarer til Batesons kontekstbegreb, der indebærer, at man må se på den praktiske, lokale anvendelse af et ord eller et begreb for at kunne afgøre dets mening. For eksempel kan begrebet personlighed kun forstås ud fra den måde begrebet bruges på i relation til andre ord og i relation til den specifikke betydnings praktiske konsekvenser: 11. Am I not getting closer and closer to saying that in the end logic cannot be described? You must look at the practice of language, then you will see it. (On Certainty, 501) Dette sprogets logik er, hvad Wittgenstein sædvanligvis kalder sprogspil (engelsk: Language game, oprindeligt kaldte han det på tysk: 5

6 Sprachspiele). Eller som han skriver i Filosofiske Undersøgelser: Består det faktum at sætninger har den samme mening ikke i, at de har samme brug? (Citeret i Gergen 1999, p 34) Sproget har altså en moralsk logik, der ikke er som sprogets almindelige grammatiske regler med verber, substantiver, adjektiver, pronomier osv med mere eller mindre komplicerede regler for deres sammensætning. Sprogets moralske logik lader sproget pege ud over sig selv. Wittgensteins begreb om sprogspil er en måde at begrebsliggøre de utallige individuelle variationer, der er forbundet med dette at skabe mening i tilværelsen. 12. Mange pædagoger, medarbejdere, klienter og terapeuter taler om udvikling. Hvad er udvikling andet end afvikling af indvikling et ord for bevægelse. Det er en moderne tvangstanke at ville udvikle sig og at sige, at det er nødvendigt at udvikle sig: Forandringsparathed har været et kodeord, et såkaldt buzzword, i en del år. Et andet er kompetenceudvikling ; eller helhedsorienteret sagsbehandling. Det er ikke bare ureflekteret vrøvl. Det er rent vrøvl: Konsulentsort (som min medarbejder John Gurnæs har døbt fænomenet). Som om man kan undgå at udvikle eller forandre sig. Det er som om, at forandring bliver sat lig med forbedring. Man kan være så forhippet på fornyelse, at det pakkes ind i ord som forandring og udvikling. Fornyelse er ofte blændværk, som den danske forfatter og radiomand Frederik Dessau udtrykker det. Mange elever og klienter ønsker at forandre sig, de er ikke tilfredse med deres liv. Som oftest er de ikke tilfredse med hinanden eller med sig selv. Men det er netop denne utilfredshed med sig selv og med hinanden, der er problemet, og sagt med Wittgensteins terminologi det sprogspil og den grammatik, de anvender som kompas for deres liv, der stiller sig hindrende i vejen for, at der kunne komme en tilfredshed, der gjorde alle gladere og mere tilfredse med sig selv og med hinanden som en forudsætning for at kunne komme videre i livets flow. Åkerstrøm Andersen (2001) påpeger den infantilisering og pædagogisering, der ligger i at anvende udviklingsbegrebet, som retorisk og diskursiv krumtap: Hvis barnet og dets udvikling bliver den samlende metafor, kan vi alle sammenligne os med børn vi er ikke færdigt udviklede. Man bliver let fanget af den humanistiske retorik om udvikling og selv-realisering, der implicerer, at vi ikke er gode nok, som vi er og det skaber blot endnu mere selvundertrykkelse og selv-disciplinering. 6

7 13. Livet kan siges både at være en praktisk og en æstetisk opgave sætninger man kan bruge til hvad som helst. Hovedproblemet er anvendelse af ordet er, som forfører os: Vort sprog er forblevet det samme og vedvarende forfører os til at stille de samme spørgsmål. Så længe der findes et verbum at være - lige så længe vil menneskene igen og igen støde på de samme gådefulde vanskeligheder, og de vil stirre på noget, som ingen forklaring synes at kunne skaffe af vejen (Wittgenstein 1998, p. 28). Hvis man bruger ord, man ikke har nogen glæde af eller føler passion for, må man måske hellere kassere disse sætninger, som Wittgenstein udtrykker det, men det kan man ikke førend man har fået andre ord og sætninger at sætte i stedet. Den pædagogiske opgave bliver at undersøge, hvad utilstrækkelighed, jeg-kanikke-finde-ud-af-det-hed, skyldfølelse og bitterhed taler ud fra som oftest er det ud fra et ønske om at blive bedre til at klare noget her i livet. Jeg kan ikke noget bliver jo kun sagt ud fra et ønske om at ville kunne noget. Et problem er en vanskelighed der er blevet mis-handlet på sprogets og det vil sige på meningsdannelsens domæne. Hvis man ønsker at skabe ændringer, må man medvirke til at ændre på grammatikken, meningen og sprogspillet og alligevel bevare de oprindelige ord. Ordene bliver sat sammen på en ny måde. De ord og sætninger, der ikke bringer os videre, bliver smidt ud: 14. Thus we expunge the sentences that don t get us any further (On Certainty, 33). Dette at komme videre er et nøglebegreb i Wittgensteins måde at tale og tænke på. Videre i livets flow. Man kunne sige, at dette ikke længere at sidde fast i sproget i en eller anden situation er afgørende for ethvert menneske. Udvikling er derfor sprogudvikling, forstået som at et bredere sprog skal give os og eleverne mulighed for at fortælle nogle tykkere identitets skabende historier om os sig selv, så man ikke længere sidder fast i tynde konklusioner. Når man ikke længere føler, at man sidder fast i en eller anden situation, er det fordi, man har fået et nyt ord, der peger i en ny retning, i et nyt perspektiv; man har fået en anden orden på sine ord, en anden måde at tale om situationen på. Wittgenstein kalder perspektiv for end in view det man kan se eller ane på en vis afstand: 7

8 15. We want to establish an order in our knowledge of the use of language: an order with a particular end in view; one out of many possible orders; not the order. (Philosophical Investigations, 132). Der er ikke én rigtig eller sand måde at være pædagog, psykolog, konsulent, lærer, leder eller terapeut på, ikke én rigtig eller sand intervention, men man kan som professionel tilbyde mange forskellige måder at se eller tale om order eller mening på A meaning of a word is a kind of employment of it. For it is what we learn when the word is incorporated into our language (On Certainty, 61). Ordene indeholder altså ikke noget dybere i sig selv. Der er ikke nogle dybere lag af personligheden, som en psykoterapi kan bringe os ned i eller ud fra. Det er blot en måde at bruge sproget på i en bestemt livsform. Det er et forheksende sprogspil at tro, at vi kan komme dybere ned i andet end vores eget sprogspil, hvorved vi netop ikke kommer videre i livets flow gennem dette at blive introduceret til et andet sprogspil. Klienter eller terapeuter, der for eksempel bliver ved med at spørge hvorfor er jeg, som jeg er? Eller hvorfor er du som du er? kommer højst sandsynligt ikke videre i deres terapi eller i deres liv, fordi de ikke kan se, at de netop er personer, der spørger hvem man er og at problemet netop er, at de er kørt fast i eller er blændet netop af spørgsmålet hvorfor. Det er en stor misforståelse i den moderne psykologi inspireret af Freud, gestaltterapeuter og megen pladderhumanisme at tro, at menneskelivet handler om internal states, indre tilstande. Nej, menneskelivet handler om intentional states, intentioner. Det er derfor ikke et spørgsmål om, Hvordan har du det? Hvad føler du?, men om Hvad er din intention? Hvad håber du på? Hvad er vigtigt og værdifuldt for dig i livet? 17. Som Wittgenstein skriver er problemer baseret på, at man er forhekset af ord: One is often bewitched by a word. For instance by the word know (On Certainty, 435). Man kan være forhekset af, at det er den anden, der er noget galt med. Man kan blive forhekset af, at ens barn skal til specialundervisning, til psykolog, fordi man ikke ved, hvad man skal gøre ved sit barn. Når der ikke er noget hjælpende sprog eller en hjælpende grammatik, der kan bringe en på vej, har man problemer:... problems arise, when language goes on holiday (Philosophical Investigations, 8

9 39). At sproget tager på ferie kunne betyde, at sproget slapper af, at det ikke forsøger nye muligheder, at det ikke arbejder. Den almindelige oplevelse kan naturligvis være, at man føler, at man virkeligt arbejder hårdt, og at man har det skidt. Men med Wittgensteins metode som redskab må vi svare, at sproget skal arbejde, at sproget skal finde nye veje således, at man kommer ud af de misforståelser (det vil sige de forkerte eller ikke-brugbare anvendelser af ordene og sproget), der har skabt den fastlåshed, man føler. Negative følelser er baseret på ikke-udtrykte og ikke-anerkendte intentioner. Sproget beskriver primært et billede, skriver Wittgenstein (Philophical Investigations, introduction VII,), men dette billede må eksploreres, hvis vi ønsker at forstå meningen med, hvad der siges: But the picture seems to spare us this work: it already points to a particular use. This is how it takes us in. Vi bliver snydt af sprogets billeder, hver gang vi hører eller ser dem. Den pædagogiske (og ledelses- og konsulentmæssige) opgave bliver derfor at forsøge den dobbelte manøvre, det er, både at være i sprogets billeder og at holde sig uden for dem. En hjælp kan være at tænke på, at vi aldrig får noget at vide om eleven, når eleven taler om sine problemer. Vi får kun noget at vide om, hvordan eleven taler, gennem den måde eleven taler med os og med andre på. Alt hvad vi siger vedrører fremtiden, nemlig how to go on: 18. Our talk gets its meaning from the rest of our proceedings [i den tyske originalversion står, at vores tale får sin mening fra resten af vore handlinger, AH] (On Certainty, 229) Det metodisk interessante er her, at vi aldrig lærer fortiden at kende som andet end historier, narrativer, der giver perspektiv på fremtiden. Vores erfaringer fra livets hurlumhej organiseres i sekvenser i historier i en lineær sekvens. Livet er ikke andet end et vandfald af øjeblikke. De kan sættes sammen på utallige måder som historier. Disse historier indebærer altid en kim til en beretning om hvem vi selv er og hvem de andre er; indebærer altid et element af evaluering og retfærdiggørelse, begrundelse. 19. Sproget, eleverne - og vi selv - bruger udspringer af praksis og ikke ud fra en dyb tænken over tilværelsen: Language did not emerge from some kind of ratiocination [ræsonnement] (On Certainty, 475). Sproget og virkeligheden er i konstant bevægelse, hvad enten vi vil eller ej. Pædagogik, terapi, konsulentarbejde 9

10 og ledelse handler derfor - som enhver anden menneskelig aktivitet - om fremtiden og dens benævnelse og ikke om fortiden. Denne wittgensteinianske tilgang til pædagogik, terapi, konsulentarbejde og ledelse er en radikalt anden måde at tænke om udvikling på end tanken om, at man skal have løst sine problemer (f.eks. at man i terapi skal have bearbejdet noget fra sin fortid, eller at man som konsulent og leder skal komme med løsninger). Man kan kun arbejde med nutiden og de historier, der guider nuet, som et kompas for fremtiden, hvorved fortiden måske kan ændre sig. Det eneste, man retfærdigvis kan sige om tanken om, at man skal have bearbejdet noget fra sin fortid, er, at det, der kan ændres, er selve sprogspillet og den mening sprogspillet skaber, og den dertil knyttede livsform, som en mulig ændring af fremtiden. Opgaven er at sprogliggøre intentionen. Når der opstår et nyt perspektiv på fremtiden ændres nuet radikalt. Her ligger Wittgenstein på linje med mange Zen-buddhistiske tanker om, at man fundamentalt må acceptere og udvise ydmyghed i forhold til tilværelsen for at kunne nyde og eventuelt forandre den. Pædagogen må opgive at forandre eleven for at eleven selv kan skabe og nyde forandringen. Pædagogen må opgive enhver ambition på elevens vegne. 20. Wittgenstein mener og bruger mange forskellige formuleringer på at udtrykke, at for at forstå et ords mening, må vi undersøge, hvordan dette ord bliver brugt i praksis, både i den fortalte og i den levede praksis: The meaning of a word is its use in the language (Philosophical Investigations, 43) Man kan sige at et enkelt ord er som et isbjerg, hvor man kun kan se de ti procent, der er over vandet. Man må se eller forstå det meste af de resterende halvfems (90) procent, for at man kan få et nogenlunde dækkende billede af det eller de først udtalte ord. Den pædagogiske opgave er derfor at undersøge de halvfems procent man ikke umiddelbart kan se, ved at bede eleven om at forklare et ord eller en sætning med andre ord og sætninger, således at hele isbjerget bliver drejet rundt og belyst. Det er ved at lytte til elevens måde at bruge sine ord på, at pædagogen får en forståelse for elevens grammatik, for sprogspillet og for livsformen. Når elever fortæller om deres liv og måske om deres problemer, er der noget, de ikke fortæller om, nemlig, at de har et stort ønske om et anderledes liv. Den australske socialrådgiver og terapeut Michael White kalder med inspiration fra den franske filosof Derida dette overordentligt centrale aspekt for the absent but implicit (2001, p. 35ff). Man kan 10

11 kun tale om, at en situation er uønsket og problematisk, fordi man har et ønske om en anden situation, og man må derfor på en eller anden vis have gjort sig erfaringer om livet som noget andet end det netop foreliggende. 21. Man må ikke tro, at man har forstået sine elever, klienter, kunder og medarbejdere førend man stort set kan agere og handle som dem, ud fra deres sprogspil. Hvis man dernæst skal forsøge at skabe forandring sammen med dem består arbejdet i at opløse det utilstrækkelige sprogspil: 22. When the language-games change, then there is a change in concepts, and with the concepts the meanings of words change (On Certainty, 65) 23. Forandring forstået som forbedring består derfor i at forandre det dominerende sprogspil eller rettere sagt ved at formindske dets indflydelse gennem muliggørelsen af andre forklaringer og sprogspil så én undertrykkende negativ historie ( Jeg kan ikke noget ikke erstattes med en anden undertrykkende positiv jeg skal bare tage mig sammen historie. 24. Wittgensteins betydning for store dele af den postmoderne bevægelse og den sociale konstruktionisme (Gergen 1997 & 2001, Campbell 2000) kan ikke overvurderes. Han er først rigtigt kommet frem fra de filosofiske indercirkler i takt med sammenbruddet af de store fortællinger i den postmoderne epoke, som det blev formuleret af den franske filosof Lyotard i Wittgensteins konstante fokus på, at sprogets struktur skaber de problemer, vi filosofisk og psykologisk løber rundt med, er epokegørende og burde være revolutionerende i (post)moderne psykologi. De problemer, vi løber ind i igen og igen, skyldes som allerede nævnt det lille verbum at være. Når man f.eks. siger jeg er glad, sur, svag, umulig har ordet er samme funktion som i sætningen Der er en bil. Når vi navngiver skaber vi automatisk en illusorisk eksistens af identitet, der ikke er andet end ord og varm luft, men ikke mindre virkelig end alle andre interaktioner. Når man diagnosticerer: Du er deprimeret/handicappet skaber man ikke blot identitet og den elendighed man forsøger at afhjælpe, men man griber direkte ind i kulturen idet man skaber sandheder om hvordan folk er (se Gergen 1997, p. 149). 11

12 25. Der er fem elementer som er centrale i en postmoderne pædagogik: 1. Individuel viden er en illusion som grundlaget for erkendelse. 2. Viden og bevægelse skabes gennem an-erkendelse. 3. Verden er ikke et sted, der kan afsløres objektivt, men er socialt konstrueret, 4. Sproget skaber ikke et billede af verden, men er et udtryk for en pragmatisk praksis. 5. Identitet er ikke et individuelt projekt, men er altid fælles: Vi har hinandens liv i vore hænder, som Løgstrup skriver. Identitet skabes nemlig gennem kulturelle kategorier. Cases (fra den kliniske verden) der illustrerer ovenstående betragtninger 1. Et par beder om parterapi, fordi de jævnligt skændes, ryger i totterne på hinanden og har bitre og uudholdelige konflikter, og det tager dem flere dage, førend de forsones. De kan ikke finde ud af, hvorfor det sker for dem igen og igen, og søger derfor hjælp. De har boet sammen i halvandet år. De har begge voksne børn fra første ægteskab. Hun er flyttet ind i hans hus, hvor hans to sønner på henholdsvis 25 og 23 har boet sammen med ham de sidste otte år, siden hans ekskone flyttede fra ham. Han er bekymret for den ældste søn, som ikke klarer sig så godt og jævnligt har økonomiske problemer. Han vil ikke blande sin nye kæreste ind i sønnens problemer. Hun føler sig på den anden side holdt ude af faderens og sønnens drøftelser, men vil ikke blande sig for ikke at gøre det værre for ham og sønnen på 25. Den 23-årige søn vil ikke tale om situationen, for han synes, han skal være solidarisk med sin bror, og det føler han ikke, han kan være, hvis han taler med andre end sin bror. Efter at have talt om og beskrevet deres situation i et par timer, og hvor de bl.a. har udtrykt, at familie betyder meget for dem begge, og at de begge har en kolossal kærlighed til hinanden og en stor ansvarlighed for at det nye familiesammenføringsprojekt skal lykkes, foreslår terapeuten den forståelse [en ny logisk type], at deres konflikter måske sørger for, at de ikke kommer for tæt på hinanden, men kan bevare loyalitetsrelationerne til deres respektive børn. Terapeuten nævner også, at det måske endog er forbavsende, at de stadig er blevet sammen på trods af den vanskelige tid og de enorme vanskeligheder, de fortæller om, 12

13 og at det må være udtryk for stor kærlighed dem imellem. Parret udtrykker nu meget rørende, hvor meget de elsker hinanden og at de absolut ikke ønsker at gå fra hinanden. Pludseligt begynder de at sige, at de nu, hvor de har lyttet til hinandens beretninger, mens terapeuten har spurgt nysgerrigt og anerkendende, er langt mere optimistiske, lettede og tror på, at de alle i familien kan tale om de vanskeligheder, de løber ind i. Måske skal kvinden i parret endog stå for den ældste søns økonomi, hvilket manden synes ville være en stor lettelse for ham. Han fortæller også at den ældste søn, som jo angiveligt havde store problemer med sit liv ind imellem har haft spurgt sin far om han nu også var rigtigt glad, fordi han i perioder havde været rigtig trist. Både kvinden og manden i parret havde inden denne samtale haft ondt i maven, sagde de, men følte sig nu meget lettede. Selvom deres følelser eksisterer i og skaber et kemisk og fysiologisk grundlag, er fysiologien og biokemien ikke deres følelser. Følelser opstår som en del af meningsskabelsessystemer i en bestemt kulturel kontekst eller for at tale med Bateson som en del af en logisk type ikke på grund af en bestemt kemisk proces. Et problem er en tilbagevendende fastlåst kommunikation i en relation, kan man sige med Bateson som referencepunkt. Opgaven for terapeuten er at praktisere og at give mulighed for at parret praktiserer en anden måde at kommunikere på end de ellers praktiserer hjemme. Parret er sikkert vant til at tale om problemer og dysfunktionalitet. Hvis terapeuten også udelukkende taler om problemer, er det en fortsættelse af en problemskabende diskurs, der allerede har vist sig at være utilstrækkelig, ellers ville parret ikke have søgt hjælp. Det kurative element i terapi og øvrig psykologisk praksis er altså ikke kommunikationens indhold, men forholdet mellem kontekst og indhold, hvor selve den anderledes kontekst (eller form) skaber et andet indhold. Ny erkendelse er baseret på an-erkendelse, som Wittgenstein skriver. Der er ingen garanti for at samtaleformen i den terapeutiske kontekst kan fortsætte i den hjemlige kontekst, men der er igennem den terapeutiske, det vil sige gennem den anderledes, kommunikationsform skabt mulighed for at praksis uden for det konsultative rum kan forandres. En ny forståelse, det vil sige en anden kontekst, skaber mulighed for en ny relation. Kontekst begrebet er altså en psykologisk og ikke en fysisk kategori. 2. En selvstændigt arbejdende konsulent og underviser, jeg havde i supervision, var kørt fast og i dårligt humør over sine kurser, som hun kaldte et liv i forandring og udvikling, 13

14 som i mange år havde været en stor succes for hende og for mange af hendes kursister. Hidtil havde kursisterne overvejende selv tilmeldt sig hendes kurser. Nu havde hun indgået en aftale med arbejdsformidlingen, der sikrede hende et økonomisk grundlag, fordi hun nu fik henvist et vist antal kursister fra arbejdsformidlingen, men de kursister, hun fik henvist, var ikke interesseret i anden forandring end at få et job. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre, for hun ville nødigt ændre det kursus, hun møjsommeligt havde opbygget over flere år, og som mange havde været så glade for. Jeg foreslog med et glimt i øjet og et smil om munden, at hun måske kunne melde sig til sit eget kursus. Pludseligt kunne hun se, at hun ikke selv var i forandring, udvikling og ændring i forhold til sine nye kunder og kursister. Et nyt ord, et nyt sprogspil eller en ny position i forhold til sig selv sammen med mig havde givet hende nye perspektiver. 3. En arbejdsgruppe, jeg talte med for nylig, brugte ordet tværfaglighed på en måde, som om det var et formål i sig selv at arbejde tværfagligt. Ordet var blevet en slags mantra, et helligt ord for dem. Alle medarbejdere i gruppen kunne godt se, at det var en god idé at bruge hinandens forskellige faglige ressourcer, men ingen vidste, da det kom til stykket, helt, hvad ordet tværfaglighed indebar i praksis. De vidste heller ikke helt, hvorfor de brugte dette ord. Det havde på en eller anden måde sneget sig ind i deres sprogbrug som en naturlig selvfølgelighed. Jeg nævnte, at selv om ordet tværfaglig havde gjort et godt stykke arbejde for dem og at de sikkert havde mange gode erfaringer samlet i dette for dem værdifulde ord, kunne det være, at det ikke længere var det bedste ord, man kunne anvende i den situation, de sad i. Måske skulle de i en periode holde op med at bruge ordet tværfaglighed, og finde et andet redskab frem, det vil sige et andet ord der kunne redde og skabe, og i stedet talte om at have et dobbelt perspektiv på deres opgaver. De kunne tale måske tale om at have en opgavefaglighed, så det afgørende perspektiv blev udførelsen af opgaven på en fagligt forsvarlig måde ud fra de faglige perspektiver og aspekter, der var i opgaven, og ud fra om der blev tilfredshed blandt deres kunder. De behøvede ikke nødvendigvis at fokusere på den måde, opgaven skulle udføres på, som ordet tværfaglighed forheksende inviterede dem til. Man kan sige, at det ord, de brugte hele tiden, nemlig ordet tværfaglighed, var den største hindring for, at de kunne se de rent faktiske opgaver. 14

15 Gruppen blev meget glad for dette nye perspektiv og de følte sig langt friere stillet til at arbejde tværfagligt eller ej. 4. En familie var kommet på initiativ af den 36 årige datter, som syntes, at der var mange spændinger i familien især efter, at hendes 38 årige bror var blevet skilt. Faderen på 72 år mente, at det nok var ham, der havde allermest brug for hjælp, for han led virkelig af skyldfølelser og dårlig samvittighed over, at han havde levet et liv, hvor arbejdet var blevet prioriteret højst og var blevet prioriteret frem for familien. Moderen på 70 år afbrød flere gange sin mand, mens han talte og sagde, at hun altid var blevet undertrykt af sin mand, og at hun var træt af, at hans arbejde altid var blevet prioriteret højere end familien og hende (ved at afbryde ham kan hun skabe undertrykkelsen, at han ikke hører efter). Arbejdspladsen havde bestemt, hvor de skulle bo. Den 38 årige havde sagt til sin søster, at han ikke mente, at han kunne bruge sine forældre til noget følelsesmæssigt i forbindelse med den vanskelige situation efter sin skilsmisse for to år siden, og det syntes søsteren var et stort problem, og det syntes moderen også, for det beviste jo bare, at hun ikke havde været god nok som mor. Den 38-årige så ikke dette som et problem. Han var meget ked af, at han ikke havde nogen kontakt til sin 12-årige datter, men var glad for, at den 12-årige havde kontakt med hans 36-årige søster, og han var glad for, at han havde en fin kontakt med sin 9-årige datter. Til faderen sagde jeg, at det virkede som om, han var fanget i et spind af skyldfølelser og dårlig samvittighed og, at han samtidig havde ønsket om at han skulle være den perfekte far og ægtemand (han havde tidligere selv udtrykt, at han var perfektionist). Det gav han mig ret i. Men det var netop denne idé, at han havde brugt hele sit liv forkert, og som han troede, han skulle arbejde med i terapi, der var problemet. (Eller for at sige det med Wittgernsteins terminologi: Det var hans måde at sætte sine egne ord sammen på med sin egen personlige grammatik, der bevirkede, at han og andre ikke følte, at han kom nogen vegne og, at han bare sad mere og mere fast.) Jeg fortsatte: Så først når du erkender, at du ikke kan gøre noget ved dit tidligere liv og ved din nuværende situation, og når du opdager, at du ikke kan gøre noget ved din skyldfølelse, så kan du måske få det bedre og blive mere fri af den begrænsende skyldfølelse. Først når du erkender, at du ikke kan få det bedre, kan du få det bedre, afsluttede jeg med et paradoksalt smil. 15

16 Han skulle derfor ikke i terapi, for at være i terapi ville bekræfte ham i at han skulle arbejde med sin skyldfølelse, og i at der var noget galt med ham. Han var vældig velkommen til at komme at tale med mig om livet og så videre, men det var ikke terapi han havde brug for. Han kunne også bruge en time hver dag på med vilje at fremkalde så megen skyldfølelse som muligt i stedet for at bekæmpe den, da det jo åbenbart ikke bragte ham nogen vegne at forsøge at bekæmpe den, så kunne han lære den nærmere at kende og måske langsomt begynde at kunne kontrollere den, så den ikke kontrollerede ham. Han så forvirret på mig og både nikkede og rystede på hovedet på én gang. Til moderen i familien sagde jeg, at hendes bitterhed måske kunne forstås et udtryk for den varme kærlighed, ja nærmest stærke passion hun nærede for sin mand, men at ingen vel havde øje for hendes stærke, varme bankende hjerte, når hun udtrykte sin bitterhed. Hun smilede stort og sagde, at det var lige netop sådan, hun følte. Hun måtte måske også se i øjnene, at hendes bitterhed og hendes bankende passionerede hjerte var langt stærkere end hende selv, og at hun ikke kunne gøre noget ved den andet end at forstå bitterheden som hendes passion og måske herigennem nyde den og kunne være stolt over den; først da ville bitterheden måske falde til ro, så der kunne blive mere plads til det, hun ville med sit liv, og til de stemmer hun holdt af at høre sig selv bruge. Måske skulle hun også bruge en times tid om dagen på at undersøge sin bitterhed og vurdere, om den havde været med til at styrke hendes liv eller, om den nu var med til at gøre hendes liv mere vanskeligt, om bitterheden mest var en ven eller en fjende. Hun smilede lidt forvirret. Datteren sagde, at det gav god mening i hendes øren, og at der jo nu ikke var nogen grund til, at hun bekymrede sig så meget om sine forældre og om sin familie. 5. En klient på ca. 45 år mente, at han var totalt udbrændt. Han var utilfreds med sin kommunaldirektør, sin forvaltningschef og med sin borgmester. Han syntes bare, at han var kørt helt fast. Efter at have talt med ham en times tid eller halvanden sagde jeg til ham, at jeg ikke mente, at han led af udbrændthed, men af perspektivløshed, for han havde fortalt, at han ikke længere så noget perspektiv i sit arbejde på den bestemte arbejdsplads, og han havde også svært ved at se et klart perspektiv sit ægteskab. Jeg sagde til ham, at det derfor var en misforståelse at tro, at han var udbrændt, for han 16

17 havde jo masser af energi, som han bare ikke kunne se nogen fornuft i at bruge på den arbejdsplads, han havde nu. Han blev meget forbløffet og sagde, at han aldrig havde tænkt på det på den måde før. Litteratur: Andersen, Åkerstrøm N & Born, AW (2001) Kærlighed og omstilling. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Gergen, K (1997) Virkelighed og Relationer. København: Dansk Psykologisk Forlag. Gergen, K (1999) An Invitation to Social Construction. London: SAGE Publications. Gergen, K (2001) Psychological Science in a Postmodern Context. American Psychologist. Vol. 56, No. 10, Holmgren, A (1993) Mental Økologi om Batesons systemisk psykologi. Impuls Norsk tidsskrift for psykologi. Oslo. Holmgren, A (2000) Er jeg god nok som leder? Fokus på Familien. Oslo: Universitetsforlaget, Vol. 28/4 Holmgren, A (2001A) Psykiatri som social-poetisk praksis. I Dybvad- Larsen, H Når Målet er Vejen. København: Videnscenter for socialpsykiatri. Holmgren, A (2001B) Par i terapi. København: Munksgaard Danmark. Holmgren, A (2002A): Coaching som refleksion. Case: Analyse i praksis. I Stelter, R (red.) Coaching læring og udviklng. København: Dansk Psykologisk Forlag. Holmgren, A (2002B): Organisationer: Mysterier og samskabelse. I Dalsgaard, Meisner & Voetmann (red.) Lykkelige organisationer værdsættende samtale. København: Dansk Psykologisk Forlag. White, M (2001) Reflections on Narrative Practice. Adelaide: Dulwich Centre Publications. Wittgenstein, L (1998) Kultur og Værdi. Århus: Modtryk. Wittgenstein, L (1978) Philosophical Investigations. Oxford: Blackwell. 17

18 18

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark

Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18

TIL GENNEMSYN. Introduktion til Positiv psykologi...17 Figur 1.6 Lykkefremmende faktorer...18 Indholdsfortegnelse Vores tilgang til tanker...6 Indledning...7 Baggrunden for materialet og begrebet Kognitiv pædagogik...8 Læreren/ pædagogen som samtalepartner...10 Dette materiale...10 Introduktion

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Læsevejledning til kompendium

Læsevejledning til kompendium Læsevejledning til kompendium Dokumentet hjælper dig med at skabe overblik over, hvilke tekster du skal læse fra gang til gang på uddannelsen. Derudover er det vist i hvilke tekster du kan finde information

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET KRAV OPPEFRA: SÆLG SÆLG SÆLG! Detailhandlen er under pres i Danmark. Det betyder, at vi som virksomhed

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L.

GUDRUN BOOST. Styrken er inden i dig. Det har den altid været. Er du villig til at udvide din tænkemåde og vække denne styrke til live? Louise L. GUDRUN BOOST Føler du dig låst fast i livet? Tror du på at du fortjener et godt liv? Saboterer din underbevidsthed din fremgang? Trænger du til et skud kærlighed fra dig selv? Skal de pessimistiske briller

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den.

I vores lykke-fikserede verden, er det så nemt som fod i hose at få dagens fortælling om Jesus galt i halsen og brække troens ben på den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 21. februar 2016 Kirkedag: 2.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 402 * 388,1-4 * 299 * 643 * 388,5 * 609,4-5 LL: 402 * 388 * 643 * 609,4-5 I vores

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Værdsat Af Lis Kelså

Værdsat Af Lis Kelså Værdsat Af Lis Kelså Drøm en drøm En tilsyneladende vild fantasidrøm kan fungere som en drejebog for forandringer også hos børn og familier i krise, mener to engelske psykiatere. 1200 psykologer, socialrådgivere

Læs mere

Det autentiske liv 15. marts 2007.

Det autentiske liv 15. marts 2007. 1 Det autentiske liv 15. marts 2007. Jeg har i aften været så letsindig at love at holde et foredrag over emnet Det autentiske Liv. Det var i hvert fald sådan det føltes for nogle måneder siden, da jeg

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Ankerhus Akademi. Den Værdsættende Metode. Århus den 1. marts 2009

Ankerhus Akademi. Den Værdsættende Metode. Århus den 1. marts 2009 Ankerhus Akademi Den Værdsættende Metode Red Barnet Ungdom Århus den 1. marts 2009 Præsentation af Ankerhus Etableret i 1979 Afdelinger i Århus, Randers, Odense, København og Oslo 50 konsulenter Konsulent

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

MAKING IT - dummy-manus

MAKING IT - dummy-manus MAKING IT - dummy-manus INT. RESTAURANT - DAG (32) og (43) sidder på den ene side af et bord på en restaurant. Amir smiler påklistret og forventningsfuldt, mens Jakob sidder og spiser en salat. De venter

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere