FAKTIS s Terapihave. Tekst og fotos af Marie Leer Jørgensen Haver & Sundhed

Transkript

1 FAKTIS s Terapihave Tekst og fotos af Marie Leer Jørgensen Haver & Sundhed

2 Indholdsfortegnelse Kontekst - Beliggenhed, areal- og jordbeskrivelse - Terapihavens brugere og deres behov - Terapihavens formål Mål for terapihavens design Teori og forskning om design af terapihaver - Naturens helende effekt - Designanbefalinger til terapihaver - Design af terapihaver til flygtninge- og indvandrerkvinder Designguidelines for FAKTI s terapihave - Haven skal være tryg og komfortabel: tryg, tilgængelig, sikkerhed, klimatiske hensyn - Haven skal være inspirerende og fremme rehabilitering: Inspirationsfotos Haveplan for FAKTI s terapihave Planteliste

3 Kontekst Terapihaven skal designes i en eksisterende fysisk kontekst, den skal bruges til bestemte formål og indrettes så den møder og støtter brugerne i deres behov. Brugerne i denne sammenhæng er dels foreningen FAKTI, som skal drive haven, dels de mennesker som kommer i FAKTI og som derfor vil blive brugerne af haven. Disse faktorer er afdækket gennem møder og interviews med initiativtager og sproglærer i FAKTI, Mette Brehm Jensen, opmåling og besigtigelse af arealet og en workshop med 10 kvinder med flygtninge og indvandrerbaggrund. Terapihavens beliggenhed, areal- og jordbeskrivelse Terapihaven skal placeres på Bispebjerg Bakke 2, Utterslev, 2400 København. Arealet ligger i dag uberørt hen. Arealet udgør ca. 425 m 2 og er en del af en større matr. 15a, som tilhører Bispebjerg Kulturcenter, Københavns Kommune. På matriklen ligger som nærmeste nabo mod vest en spejderhytte. Arealet har hidtil været benyttet til spejdernes aktiviteter. Et skel mellem spejderforeningen og jordstykket er blevet optrukket i starten af april Intentionen er at etablere et massivt tujahegn til afgrænsning af terapihaven mod spejderhytten og Bispebjerg Bakke. Et vildt voksende hegn med blandet bevoksning afgrænser arealet mod øst og syd. Naboen her er en kolonihaveforening. Mod syd står to store gamle hasler i skel. Op til skellet i syd ligger et stort skur. Til skellet mod øst ligger to mindre kolonihavehuse. Den 2. april 2014 På billedet til venstre ses haven fra nord mod syd. På billedet til højre ses haven fra syd mod Bispebjerg Bakke i nord. Der er i dag vild bevoksning på grunden i form af større træer; fyr og ahorn, samt små buske og brombærkrat. Grunden skråner fra nord mod syd i et fald på ca. 1 meter. Der må derfor forventes noget udjævningsarbejde på grunden under havens anlæggelse. Derudover findes en udgravet bålplads med en diameter på ca. 5. m. og spejdernes brændeskur på grunden. Grunden er i henhold til Københavns Kommune lettere forurenet. Dette betyder i praksis, at kommunen anbefaler, tilførsel af ren og frisk jord til dyrkning af fødevarer. 1

4 brug af handsker, når der arbejdes med den eksisterende jord. Der er ingen dokumenteret sundhedsfare knyttet at spise fødevarer dyrket i lettere forurenet jord. Se dokumentation herfor i TV- programmet Bonderøven kommer til byen: kommer- til- byen/bonderoeven- kommer- til- byen/ Da der fortsat foregår forskning på feltet, anbefaler konsulenten, at FAKTI følger kommunens anbefalinger ud fra et sikkerhedshensyn. Terapihavens brugere FAKTI FAKTI er en forening, som arbejder med at forbedre vilkårene for trivsel, for kvinder med flygtninge -og indvandre baggrund, og dermed også kvindernes familier. Ca. 800 kvinder er tilknyttet FAKTI. I gennemsnit besøger ca. 50 brugere FAKTI dagligt. FAKTI holder til på Bispebjerg Bakke 6, 2400 Københaven N. FAKTI drives med tilskud fra Københavns Kommune. FAKTI har tilknyttet fast personale, som i dagtimerne tilbyder undervisning i dansk, café seminarer, som fremmedsprog, gymnastik, afspænding, mindfulness og yoga. Udover den daglige leder, er der tilknyttet en socialrådgiver som uvildigt vejleder kvinderne i sociale og økonomiske anliggender. en sygeplejerske, som fx er brobygger mellem lægen og kvinde, vejleder om sundhedsrelaterede forhold, herunder sund kost, motion og søvn. tre sproglærere, som underviser i dansk som andet sprog en frivillig afspændingspædagog og tolke. FAKTI er desuden et åbent mødested, som bruges af flygtninge- og indvandrekvinder til afholdelse af egne igangsatte aktiviteter fx biograf, spisning, kreative værksteder. Kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund Haven målrettes FAKTI s brugere. Det er flygtninge- og indvandrerkvinder primært fra lande som Afganistan, Irak, Iran, men der kommer også kvinder fra Syrien, Libanon, Marokko, Tyrkiet og Bosnien. Aldersmæssigt er der tale om et bredt spektrum fra helt unge kvinder til ældre kvinder op til ca. 65 år. Mange af kvinderne er stærkt traumatiserede og har svære fysiske og psykiske lidelser, herunder PTSD efter krigsoplevelser, tortur, voldtægt og tab af nærtstående. Mange har smerter og har svært ved at gå og bruge deres krop optimalt, og bruger hjælpemidler som stok, gangstativ eller kørestol. Nogle kvinder har absolut ingen fysiske eller mentale ressourcer mens andre, ofte yngre med uddannelser har flere ressourcer. Kvinderne kommer i FAKTI for at deltage i aktiviteter, opleve fællesskab og socialisere med andre eller bare for at finde ro til at sove. Både den sociale eller sundhedsmæssige vejledning er meget efterspurgt. 2

5 De færreste af kvinderne taler godt dansk. De lever isoleret fra det danske samfund, ofte under stærk social kontrol fra egne etniske sociale miljøer. Mange lever i anstrengte familieforhold i Danmark med vold og kriminalitet. Aldersmæssigt er spektret bredt. Mange får medicin mod fx uro, angst, smerter, depression, psykiske lidelser mm. Dette og kvindernes situation som helhed gør at mange er yderst følsomme for temperatur og lyspåvirkning. En workshop med 10 kvinder afholdt i FAKTI den 19. marts 2014 viste, at halvdelen af kvinderne har positive minder om dyrkning af planter som fx mynte, tomater, kartofler og frugter som morbær, granatæble og abrikos. En nævner håndarbejde med blomstermotiv. Mange kan lide blomster som dahlia og roser. En kan ikke lide blomster. Mange har positive minder og positive følelser som glæde og frihed knyttet til udendørs leg i barndommen. Terapihavens Formål FAKTI tilbyder ikke terapi i haven af dertil uddannet terapeutisk personale. Målet er, at ophold og aktiviteter i haven vil fremme kvindernes egen rehabiliteringsproces. Haven skal bruges som led i FAKTIs daglige virksomhed. FAKTIs personale vil bruge haven som ramme om en række aktiviteter som allerede foregår indendørs i FAKTI og til nye haverelaterede aktiviteter. Haven vil desuden kunne benyttes af FAKTI s brugere uden følgeskab af personalet. Haven skal være ramme om aktiviteter som: - personlige samtaler med kvinderne og FAKTIs vejledende personale - udendørs klasselokale, til undervisning af ca. 15 deltagere i dansk - gymnastik, yoga, mindfulness ca. 15 stk. deltagere - et frirum i positive naturlige grønne omgivelser - et sted hvor det er tilladt at lege og slå sig løs - udendørs hvile og afslapning sidde og liggepladser ønskes - udendørs madlavning og te- drikning, ønsker mobilt udekøkken med gas - afholdelse af familiedage 50 deltagere - dyrkning af grøntsager og blomster på friland - dyrkning i drivhus - diverse have- og naturaktiviteter fx pileflet, tørre urter, se på fugle. Mål for terapihavens design Filosofien er at designe terapihaven, så den kan møde og støtte brugerne i deres behov. Der udledes fire overordnede mål for designet af FAKTI s terapihave: - Mulighed for stor variation af aktiviteter (nævnt ovenfor) i haven både i større eller mindre grupper eller af enkelt personer. - Haven skal være tryg og sikker at færdes i og tilgængelig for alle. - Haven skal fremme følelsen af at høre hjemme, gennem velkendte planter, blomster, afgrøder og aktiviteter kan haven medvirke til at opfylde behov for at høre hjemme. 3

6 - Haven skal tilbyde et frirum med positive sanseindtryk, til kreativ og fri udfoldelse, hvor hverdagens trængsler og problemer kan glemmes for en tid. Terapihavens design skal desuden baseres på den miljøpsykologiske teori og forskning om helende haver og design af terapihaver, samt best practice for terapihaver. Som baggrundsviden til FAKTI findes i følgende afsnit, en gennemgang af den relevante miljøpsykologiske teori og forskning, som ligger til grund for udviklingen af konkrete designguidelines for FAKTI s terapihave. Teori og forskning om design af terapihaver Naturens helende effekt Miljøpsykologisk teori og forskning viser, at natur og haver kan medvirke til at forbedre psykisk, fysisk og social velvære. Udsigt til og ophold i trygge positive naturlige grønne omgivelser reducerer stress og øger evnen til at håndtere stress og dermed bedres menneskers fysiske og psykiske velbefindende. Sådanne omgivelser kaldes restorative og står i modsætning til menneskeskabte bymiljøer. Trygge grønne omgivelser med spredt bevoksning, blomster, ufarlige dyr og vand fremmer positive følelser og er særligt restorative. Den sundhedsfremmende effekt er større, hvis omgivelserne tilbyder mulighed for fysisk bevægelse, social støtte og oplevelse af kontrol. Ophold i trygge grønne omgivelser giver endvidere mulighed for mental restitution og genopladning af evnen til at koncentrere sig og udføre dagligdagens krævende arbejdsopgaver. For at dette kan ske, skal omgivelserne opleves som overskuelige og velordnede og samtidig udfordre os vores nysgerrighed og tilbyde komplekse og fascinerende sanseindtryk. Ophold i trygge veldesignede grønne omgivelser, som giver desuden mulighed for mental restitution. Det vil sige genopladning af evnen til at koncentrere sig og udføre dagligdagens krævende arbejdsopgaver. Indenfor den ergoterapeutiske forståelsesramme er det at være i meningsfuld aktivitet centralt for menneskers trivsel og velvære. Haverummet tilbyder mange typer af aktiviteter som i høj grad kan tilpasses den enkeltes behov og som derved bliver meningsfulde. Ligeledes er der i havemiljø mulighed for kreativ udfoldelse. Forskning indikerer, at naturaktiviteter har den mest restorative betydning i forhold til andre aktiviteter. Svenske forskere har vist, at mennesker med højt stressniveau foretrækker aktiviteter som at gå eller hvile i naturmiljøer. Miljøpsykologisk forskning og erfaringer fra især rehabiliteringshaverne i Alnarp på Sveriges Landbrugsuniversitet og Göteborg i Sverige viser, at haver og naturbaseret rehabilitering kan hjælpe mennesker med stress og stressrelaterede sygdomme til at finde vej gennem krisen. Mennesker med stress har ofte ubalance mellem sanser, følelser og kognition. De befinder sig i en eksistentiel krise. Kombinationen mellem specielt designede haver, meningsfulde haveaktiviteter og terapeutisk personale har en fysisk og psykisk rehabiliterende virkning. Naturkontakt og meningsfulde aktiviteter kan medvirke til, at mennesker oplever trøst, støtte, minder, positive følelser, identitet, selvværd, at føle sig hjemme i nye omgivelser og 4

7 delagtighed i en større mening og åbner op for refleksion og nyorientering i livet. Haven og haveaktiviteterne medvirker således på mange niveauer til at finde vej gennem krisen. Konceptet fra Sverige er importeret til Danmark med terapihaven Nacadia som blev etableret i Hørsholm i 2011 af Københavns Universitet. Formålet med Nacadia er at behandle stressrelaterede sygdomme og forskning. En konceptmodel for terapihaver blev udviklet i 2008 forud for havens etablering. I Nacadia blev der i 2011 behandlet 8 mandlige veteraner med PTSD. Designanbefalinger til terapihaver Designanbefalinger til terapihaver bygger på miljøpsykologisk forskning, som viser, at mennesker generelt oplever grønområder i otte forskellige sansedimensioner/karakterer og søger sig til de forskellige typer af omgivelser i lyset af deres konkrete behov for mental og fysisk stimuli. Mennesker foretrækker generelt grønområder med følgende karakterer: fredfyldt (stille og uforstyrret), efterfulgt af rumligt (oplevelse af at komme ind i en anden verden, følelse af rigeligt med plads og frihed, men alligevel sammenhæng/ helhed fx skovfølelse), vildt (livskraftig og fritvoksende planter), artsrigt (stor variation i planter og dyr), trygt (at være omgærdet, kunne slappe af og lege), kulturhistorie (fx fountain, dekorative planter, haveanlæg), åbent (åbent men afgrænset, plant terræn fx klippet græs og udsigt, inviterer til mange forskellige aktiviteter) og social (mødeplads fx café, underholdning). Det er ideelt, hvis en terapihave for stressramte kan tilbyde alle otte karakterer, men nogle karakterer er vigtigere og bør prioriteres frem for andre. Mennesker med højt stressniveau foretrækker således oplevelsesværdierne: trygt, vildt og artsrigt og ingen eller en nedtonet social dimension. Dette vil være de mest restorative miljøer for stressede mennesker Figuren nedenfor viser at mennesker med mindst mental styrke, nederst i pyramiden, har brug for naturkontakt og indadvendt aktivitet. Når den mentale styrke øges bliver det udadvendte og sociale engagement gradvist større mens behovet for den vilde natur mindskes. 5

8 Københavns Universitet, 2008 Forskning, som knytter naturkvaliteter til aktiviteter, viser, at mennesker med højt stressniveau foretrækker a) aktiviteter relateret til dyr fx se på, fodre eller lege med dyr i områder, der opleves artsrigt, eller trygt og b) at hvile fx, trække frisk luft, se vilde planter eller skyer, være i fred i vilde naturlig omgivelser. Design af terapihaver til flygtninge- og indvandrerkvinder Der findes ikke specifikke designanbefalinger til terapihaver til den målgruppe, der arbejdes med i FAKTI. Kvinderne med flygtninge- og indvandrerbaggrund har nogle fælles problemstillinger, og samtidig er de alle individer med forskellige behov. I bogen Healing Fields (2002) berettes om vellykkede erfaringer fra England med rehabilitering af flygtninge og asylansøgere af begge køn, hvor psykoterapi kombineres med dyrkning og haveaktiviteter. Bogen fremstiller, hvordan havebrug og haveaktiviteter, kan bruges som nøglen til rehabilitering af denne målgruppe. Havens elementer og aktiviteter leverer et rigt symbolsk materiale der kan nedbryder sprogbarrierer og sætte ord på grufulde oplevelser, sorg og savn. Kreativ udfoldelse i haven kan føre til nyorientering og den fysiske tilknytning til jorden i haven være med til at skabe tilhørsforhold i deres ny land og give tro på fremtiden. Fællesskab og glæde opnås gennem aktiviteter som fx brødbagning i udendørs ovn eller årstidsfester. Der findes både i England og USA positive erfaringer med at tilbyde havemiljøer og haveterapi til krigsveteraner. Forskning om havedesign til denne målgruppe er ny og meget begrænset. Studier viser, at veteraner foretrækker kvaliteter som stille vand, vildlevende ufarlige små dyr 6

9 som insekter, sommerfugle og fugle. Der bør stilles særlige krav til design for tryghed hverken for åbent eller for lukket. Guidelines for denne målgruppe er kontrol, trygt, høj sikkerhed, rum, sansestimuli, undgå stærkt lys, genskin, familiært, steder at være alene og sammen med andre, rygeområder, familieområder, hundeområder og undgåelse af negative distraktioner som kan minde om krigszonen. Forskning i havers betydning for ældre viser, at natur og haver i nærmiljøet, har overordentlig stor betydning for ældres trivsel. I forhold til de allersvageste ældre i plejebolig er et komfortabelt design afgørende for anvendelsen af udemiljøet og et inspirerende design, afgørende for havens terapeutiske værdi. Genkendelige vækster i haven og i de fysiske omgivelser kan fx føre til oplevelsen af at føle sig hjemme i plejeboligen. Det vil være relevant at basere FAKTI s terapihave på den eksisterende viden og designteori om terapihaver, som primært vedrører stressramte vesterlændinge og mennesker i livskriser. Dette begrundes med, at kvinderne i FAKTI også er mennesker i dyb mental krise, ligesom mennesker med stress og udmatningsdepression. Brugerne i FAKTI er plaget af diverse stressrelaterede fysiske og psykiske symptomer som følge af krigstraumer, og designet bør tage særlige hensyn til dette faktum. Her kan erfaringer fra terapihaver for krigsveteraner være aktuel at inddrage. Erfaringer og forskning fra bl.a. haver for ældre ved plejeboliger er ligeledes relevant, da haver viser sig at kunne fremme følelser af fællesskab, tilhørsforhold, identitet og øge følelsen af at høre hjemme i nye omgivelser og kulturelle rammer. 7

10 Designguidelines for FAKTI S terapihave Det refererede miljøpsykologiske teori og forskning samt de overordnede mål med designet for FAKTI s terapihave har inspireret til udvikling af følgende designguidelines for FAKTI s terapihave. En guideline består af et overordnet mål for FAKTI s terapihave og følges op af en beskrivelse af hvordan målet nås gennem design, indretning, materiale og plantevalg. Haven skal være tryg og komfortabel Er haven tryg og komfortabel, giver det kvinderne lyst til og glæde ved at være i haven. Dette er en forudsætning for havens brug. Dette opnås med følgende designguidelines for terapihaven. Tryghed Haven omkranses mod nord og vest af et 1,8 m. højt tuja- hegn. Mod øst og syd renses der ud i den eksisterende hæk og den suppleres med nye forskellige planter, som i størstedelen af sæsonen vil være grøn eller tæt, og dermed afskærme mod kig ind udefra. Den levende hæk klippes i den maximalt tilladte hegnshøjde på 1,8 m. Andet kan aftales med naboerne. Det foreslås, at visse planter i hækken som syren, mirabel og røn får lov at vokse op og bryde hækhøjden med hele kroner. Haven bliver således afgrænset og brugerne skærmet mod indkig udefra. I selve haven etableres desuden en række trygge opholdspladser i forskellige rum i haven. Disse pladser omgærdes helt eller delvist med beplantning, hvilket tillader kvinderne privathed fra havens øvrige brugere. Der etableres altid planter eller hegn bag en siddeplads. Tilgængelig Tilgængelighed 1 opnås ved, at etablere mange siddepladser i haven og i hegnet. Siddepladser etableres med bevoksning i ryggen. Stier anlægges med fast belægning i 1 m. bredde med jævn overflade. Stier uden fast belægning etableres med jævne overflader og græsset klippes jævnligt, så de tillader passage. Stierne skal så vidt muligt følge bløde kurver frem for vinkelrette. sikre, at området tillader rollatorer og kørestole, herunder vendepladser for kørestole, som skal have en vendediameter på min. 1, 6 m. i drivhuset. indretning af højbede og trædæk med mindre stolper til at holde i ved hjørnerne. trapper op til trædæk etableres med gelænder. højbede etableres i forskellige højde, så de tillader brug af kørestolsbrugere, stående og siddende mennesker, evt. med siddebræt langs siden og bord som kørestolsbrugere kan sidde under 2. der undgås materiale som reflekterer solens lys. Arbejdsredskaber, ophæng, hjælpemidler, som tager hensyn til manglende førlighed og styrke, anskaffes. 1 Bogen Haver for fysisk svagere mennesker. Om havens indretning og muligheder fra 1993 af Birgit Lindskov, Det Jyske Haveselskab, kan anbefales. 2 Do. 8

11 Sikkerhed Trædæk under træ bygges i siddehøjde ca cm. over jorden. Trinhøjden på trappen bygget med max 14 cm. højde. Stier jævne. Klimatiske hensyn I drivhuset sikres tørvejr og læ, når det regner og blæser. Siddepladser etableres i både skyggefulde og solrige områder, så der er valgfrihed. Der afskærmes for vind og sol med hegn og planter. Der benyttes gardiner til drivhuset, som kan trækkes for, hvis solen generer brugerne i drivhuset. Haven skal være inspirerende og fremme rehabilitering Grønne og naturlige byggematerialer Planter fra træer, buske, grøntsager og blomster udgør havens primære byggestene. Desuden anvendes naturlige stabile elementer som store sten, sand, vand, grus og træ til at opdele, indrette, afgrænse og understrege temaer og skabe skønhed terapihaven. Et eksempel er indgangen, hvor den besøgende inviteres indenfor gennem en pergola bevokset med kaprifolier og klematis og bydes velkommen af den lille plads med magnoliatræet. Der anvendes så lidt menneskeskabt materiale som muligt, men drivhuset er vigtigt, for at forlænge sæsonen og mulighederne i haven. Der anvendes en stor variation af planter, som med deres forskelle og årstidsvariationer med skud, knop, blomst, frugt og efterårsfarver i sig selv stimulerer og vækker sanserne og samtidig tiltrækker smådyr og insekter. Mange trygge, mindre og grønne haverum For at imødekomme både FAKTI s ønsker om mulighed for mange forskellige aktiviteter og for at fremme kvindernes mentale og fysiske skabes derudover en inspirerende have med mange haverum med forskellige oplevelseskvaliteter og aktivitetsmuligheder. Disse rum kan kvinderne vælge til eller fra alt efter deres konkrete mentale og fysiske tilstand og deraf følgende behov for social kontakt, hvile, aktivitet. Dette giver kvinderne mulighed for udfordringer og udvikling i deres egen takt såvel mentalt, fysik og socialt i havens miljø. I terapihaven designes otte haverum med forskellige temaer: skovhaven, vandhaven, aktivitetshaven, drivhuset, nyttehaven, urtehaven, hvilehaven og fælleshaven. Disse haverum har forskellige oplevelsesværdier, niveauer af krav og forskellige aktivitets- og socialiserings muligheder I den nordvestlige del af haven mod Bispebjerg Bakke vil oplevelsen af tryghed være mindst pga. trafik og færdsel langs vejen. Dette søges løst ved afskærmning med beplantning bærmispel og espalier, som skærmer hvilehaven mod vej og indgang. Skovhaven, hvile- og vandhaven giver mulighed for hvile og privathed. Flere kan også hvile samtidig i hvile- og vandhaven. Andre af terapihavens rum tilbyder aktiviteter eller samvær, alene, i mindre grupper eller i større grupper fx aktivitetshaven, drivhuset og nyttehaven. 9

12 Midlertidig tilflugt Når besøgeren åbner lågen til terapihaven opleves en overskuelig tryg og fredfyldt grøn oase, hvor stier fører den besøgende rundt til nye oplevelser. Der er tale om et modstykke til by- og boligmiljøet udenfor, og det skal føles som komme ind i en anden verden. Bekymringer og hverdagens problemer kan glemmes bort for en tid til fordel for positive inspirerende sanseindtryk, velvære og afslapning. I haven er det lysten, der driver værket. Besøgeren kan vælge bare at være til og nyde eller vælge at udføre lystfyldte aktiviteter. I haven stilles ingen krav til den besøgende. Nysgerrighed og fascination Stien fører besøgeren rundt til nye og inspirerende temaer og oplevelser undervejs. Både de forskellige haverum med forskellig stemninger og oplevelsesværdier og planteeffekter langs de snoede stier, er med til at vække nysgerrighed og fascination. Et eksempel kan være mødet med den hvidblomstrende jasmin med de lyse blade og cornus alba elegantissima med hvidemønstrede blade som lyser op i skovens skyggefulde rum, et espalier med bær og æbler, roser som blomstrer i hegnet. Det kan være fisk, som slår med halen i søen. Dufte fra jasmin og roser. Fugle som bader i urtespiralen. Duften af mynte, som vækker minder fra barndommens have. Let forståelig og enkel i sin opbygning En grussti leder den besøgende gennem skovhaven. Øvrige stier udgøre af slået græs. Der arbejdes med runde og firkantede former. Der arbejdes med ruminddelinger som indbyder til forskellige aktiviteter og oplevelser. Det er oplagt at navngive de forskellige rum. Vildhed I skovhaven etableres et vildtvoksende skovmiljø, med vækster i forskellige lag. Der etableres et bunddække svarende til skovbundens variation med bla. anemoner, skovmærker, bregner, skovjordbær, lungeurt mm. og slyngplanter, som vokser op ad hegn og træerne fx kaprifolie, klematis og vedben. I havens nordvestligste hjørne bygges et stengærde, som med tiden vil blive tilgroet med mos og lav. Omkring stengærde vokser bregner og store og små konvaller. Siddepladser muliggør længerevarende ophold i skoven. Besøgeren vil ved havens indgang opleve at træde ind i en vild have og kan følge stien mod højre og straks være i skovhaven. Artsrigdom Der arbejdes i det meste af haven med en stor variation af planter. Artsrigdommen er særlig stor i urtespiralen, som opbygges efter permakulturelle principper til en højde på ca. 1 m. Spiralen vil kunne rumme mange typer vækster, heraf nogle som normalt trives i andre klimazoner. Der plantes vækster som tiltrækker alt fra smådyr, insekter, sommerfugle og fugle. Der sættes fuglekasser til forskellige fugle op i alle træer. Søen og bassinet i urtespiralen medvirker til gode livsvilkår for smådyr og fugle. 10

13 Passive og aktive meningsfyldte haveaktiviteter og bevægelse Stisystemet indbyder til, at den besøgende kan gå en runde i haven og nyde de mange forskellige indtryk og følge med i havens udvikling fra besøg til besøg. I havens hegn, på trædækket omkring ahorntræet, i små nicher med udsigt til søen, i drivhuset skabes sidde- og liggepladser, hvor der kan soves, hviles og slappes af i nær kontakt til naturen. Havens indretning indbyder til en række haveaktiviteter. Højbedene ude og inde i drivhuset skal dyrkes med grøntsager og sommerblomster hvert år. Anden bevoksning skal vedligeholdes, hækken klippes, staudebede og urtespiralen luges, græsset slås, buske beskæres, bær og frugter plukkes. Vedligeholdelse og dyrkning er meningsfulde aktiviteter, som endvidere styrker motorik og muskulatur. Ophold i solen forbedrer d- vitamin niveauet hvilket styrker knoglerne. Der er mange muligheder for at hvile og slappe af, når dette er behovet. Der etableres en kompostbunke, så haven kan blive selvforsynende med gødning. Grønt køkkenaffald fra FAKTI hældes i komposten sammen med haveaffald. At passe komposten er meningsfyldt og hårdt arbejde. Mobile arbejdsborde kan køres ind og ud fra drivhuset efter ønske. Et mobilt udekøkken med gasblus opbevares i skuret og køres ud, når der skal laves mad af afgrøderne eller når der skal være fest i haven. Et bålfad opbevares bag drivhuset og hentes frem efter behov. Der etableres et el- udtag i skur og drivhus. Her kan koges vand til kaffe og te og lyset kan tændes om aftenen. Social støtte og samvær Omkring borde i drivhuset eller udenfor kan forskellige kreative eller kulturelle aktiviteter og håndværk eller håndarbejde finde sted som fx pileflet, snedkeri, maleri, broderi. I havens findes forskellige pladser både udenfor og inde i drivhuset, hvor kvinderne enten enkeltvis eller i grupper kan mødes og samtale med hinanden. På græsplænerne øst for søen og under ahornen i terapihavens nordøstlige hjørne, kan der undervises i fx mindfulness, afspænding eller yoga af personalet fra FAKTI. Brødbagning i den udendørs ovn er en lystfyldt og sansestimulerende samværsform og kan anvendes i daglige eller mere festlige sammenhænge. Mobilt udekøkken kan rulles ud af skuret og de høstede bær og grøntsager kan tilberedes. Bålfadet kan benyttes som samlingspunkt til stille nydelse, kontemplation og fællesskab. 11

14 Vand og sand Vand er et vigtigt element terapihaven. Vandet har stor symbolværdi. I terapihaven etableres en lille stillestående sø. Der kan blandt flygtninge- og indvandrerkvinderne være nogle, som er sårbarhed overfor lyden af vand. Søen placeres dér, hvor der allerede er udgravet til bålplads. Her er sollys og denne placering sparer på anlægsudgifterne. På østsiden af søen kan den besøgende komme helt ned til vandlinjen og kan træde ud og sidde på en flad sten i søen. I vandet vokser åkander og andre vandplanter. Der kan sættes fisk ud. På vestsiden skabes et frodigt bælte med skyggetålende og lidt grovere stauder. På østsiden lægges sand og der plantes høje græsser i tuer. Her kan man finde fred og egen ro mellem græs tuer, mens fødderne hviler i sand eller vand på en varm sommerdag. I urtespiralen findes en miniature sø. Sanseindtryk at kunne komme tæt på naturen Dyrkningen vil foregå i højbede med forskellige højder, hvilket tillader, at alle kan komme tæt på jorden og deltage. Der fyldes ren jord i højbedene, så der kan arbejdes uden handsker. I resten af haven, hvor jorden formodes at være lettere forurenet, arbejdes med handsker på, når der er jordkontakt. Stierne, sidde- og hvilepladser indrettes i tæt kontakt til naturen fx etableres et trædæk under ahorntræ. Det er muligt at opnå skovfølelse i skovhaven, strandfølelse ved søen og eksotisk frodighed i drivhuset. Plantevalg og farver Baseret på erfaringer fra Alnarp vælges nedtonede farver til terapihaven. Hvide, blå og pastel farver vælges til fordel for de kraftige røde, orange og gule farver. Kraftige kontraster som rød mod grøn skal undgås. Der tænkes i stor variation i vækster, vækster til alle årstider, vækster som kvinderne kender fra hjemlandene, planter og materialer med forskelligt symbolsprog fx en gammel træstub, en stor sten, tidsler, smukke stikkende roser mm. Kraftigt duftende planter kan være for voldsomme for nogle besøgende og bør derfor plantes på steder, hvor brugeren kan vælge dem til og fra. Tilknytning til fortiden Der plantes blivende vækster fra kvindernes hjemlande, som kan klare det danske klima. Et morbærtræ plantes i haven, mens abrikos og vindruer plantes i drivhus. Appelsiner, citroner og nerier kan placeres i krukker, da de skal indendørs om vinteren. Der plantes roser og jasmin. Brugerne inddrages i valg af etårige vækster som grøntsager og blomster i højbede. 12

15 Inspirationsfotos Skovhaven Fotos fra skovbunden i Göteborgs Botaniske Have. Vandhaven Eksempler på to små stille søer fra henholdsvis terapihave i Alnarp og Nacadia. 13

16 Hvilehaven Dette trædæk er fra Nacadia i Hørsholm og inspirationen til trædækket i FAKTI s terapihave. I FAKTI s have foreslås trædækket etableret omkring to ahorntræer. FAKTI s trædæk skal dog være mere tilgængeligt og sikkert og skal derfor kun hæves 42 cm. over jorden, med trappetrin på max. 14 cm. Denne højde muliggør også, at trædækket kan tjene som siddeplads. 14

17 Drivhuset Drivhus kan anvendes til meget andet end dyrkning. Det kan bruges til håndværk, håndarbejde, socialt samvær, undervisning, samtaler, hvile, nydelse. Her fotos fra Gröna Rehab i Göteborg og fra Terapihaven i Alnarp. En brændeovn kan forlænge sæsonen i drivhuset. Dette foto viser et mobilt arbejdsbord fra Nacadia. Bordet kan laves i forskellige højder og dermed imødekomme forskellige brugeres behov. Ideen er god til FAKTI s terapihave, da bordene kan køres ud og ind i drivhuset alt efter vejret og brugernes ønsker. 15

18 Nyttehaven - Højbede og Arbejdsborde Disse fotos er eksempler på højbede i forskellige materialer og i forskellige højder. Forskellige højder kan møde forskellige brugeres forskellige behov. Skal der arbejdes i siddende stilling fra siden, kan der etableres et siddebræt på siden af højbedet. Bedene bør da have en højde på cm. Der kan etableres arbejdsborde fx i forlængelse af bedet så man sidde med benene inde under. Skal der arbejdes stående bør bedene have en højde på cm. kvinder der står ca. 95 cm. I FAKTI s terapihave foreslås højbede i forskellige højder og med et arbejdsbord for kørestolsbrugere i den ene ende. Bedene kan designes i samarbejde med kvinderne, så deres præferencer imødekommes. 16

19 Fælleshaven Ovn Denne ovn er står hos Aarstiderne på Krogerup Avlsgård i Humlebæk. 17

20 Urtehaven Urtespiralen og dens etablering beskrives detaljeret i bog af Irmela Eckenbrecht 18