FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning"

Transkript

1 1 Publiceret i Matrix, nr FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning af Hanne Hostrup Feedbackbegrebet spiller en centrale rolle i gestaltterapien i kraft af dens teoretiske og metodiske forankring i den eksistentialistiske fænomenologi og den gestaltpsykologiske selvreguleringsforståelse. Der skelnes mellem den feedback, der foregår løbende i en dagligdags kontakt og det professionelle feedback, ligesom de myter og misforståelser, der eksisterer omkring feedbackgivning ridses op. Der gøres rede for, hvordan og hvorfor det professionelle feedback trænes i alle faser af den gestaltterapeutiske videreuddannelse. Feedback er et begreb, der rummer essensen af det, gestaltterapeuter gør i den terapeutiske kontakt. Det lyder meget simpelt, og det er det selvfølgelig ikke, men tværtimod en svær kunst, der skal trænes og trænes og trænes for at blive til gavn for vores klienter. Feedback betyder tilbagemelding og er en reaktion på en påvirkning. Den er en meddelelse fra et mennesket til et andet, der fortæller om den virkning dette andet menneskes adfærd har haft. Den, der modtager feedback får derfor vigtige informationer fra den verden, man befinder sig i. Den fortæller, hvordan man (på)virker, og hvordan man opfattes i en bestemt situation i en bestemt kontakt. Den er en meddelelse, der kan fortælle, om en

2 2 bestemt adfærd skal korrigeres, forstærkes eller helt lægges på hylden, hvis man vil overleve bedst muligt i et bestemt miljø. Feedback er således helt nødvendig for at opretholde den psykiske og fysiske selvregulering i. I HVORFOR ER FEEDBACK ET CENTRALT BEGREB I GESTALTTERAPI? Når feedback er så vigtig i gestaltterapi, har det at gøre med gestaltterapiens fundament i den fænomenologiske eksistentialisme, gestaltpsykologien og den fænomenologiske metode. Med dette metateoretiske fundament bindes gestaltterapien i et menneskesyn, hvor mennesket ikke ses som selvtilstrækkeligt. Ja, der eksisterer for så vidt ikke et JEG uden i et felt (Lewin 1951, Yontef 1993). Derfor findes der heller ikke subjektive oplevelser, der ikke på en eller anden måde er forbundet med et objekt. En egentlig autonom indrepsykisk funktion (som beskrevet i klassisk psykoanalyse og som udmøntes i fokus på frie associationer) findes ikke i gestaltterapi, og udvikling/vækst kan kun ske som funktion af en interaktion mellem individet og verden. Mennesket opfattes heller ikke som i behaviourismen, som en stimulus-respons-maskine, der via indlæring afspejler den ydre verden som en objektiv verden (og som udmøntes i terapeutens forslag til tanke- og adfærds ændringer). Mennesket ses i gestaltterapi som et dialogisk/relationsbundet væsen, der har en indbygget/medfødt evne til at føje mening til stimuli og

3 til at "svare" med egne unikke "fortolkninger" på stimuli. Den meningsdannende proces sker ifølge gestaltpsykologien, der leverer den grundlæggende forståelse af perceptionsfænomenerne, som automatisk organisering af indput i et mønster med det vigtige - i forhold til behov og erfaring - som forgrund og det mindre vigtige som baggrund. Med denne grundopfattelse af mennesket som et relationsafhængigt, fremadrettet, aktivt meningssøgende væsen, bliver den gensidige udveksling af informationer med verden af central betydning, og en forudsætning for at kunne opretholde den psykiske og fysiske selvreguleringen. Awareness (ufokuseret vågenhed) og (fænomenologisk baseret) dialog er derfor den centrale gestaltterapeutiske metode, hvilket kræver, at terapeuten deltager vågen og med erkendelse i den gensidige udveksling af informationer, der foregår i den terapeutiske kontakt. (Yontef - 93, s.144)). For at dialogen kan blive en ægte udveksling af informationer, kræves, at terapeuten i så høj grad som det er muligt sørger for en horisontal relation. Kontakt/dialog ses som den vigtigste realitet, og opgaven for terapeuten er at påpege/gøre opmærksom på, hvad der sker imellem terapeut og klient (beskrivelse af umiddelbart erkendbare fakta) frem for at opmuntre klienten til at se "indad". Gestaltterapiens mål for terapien er nemlig ikke forandring som sådan, men klarhed. Et mål, der indebærer, at den terapeutiske kontakt skal hjælpe klienten til at identificere sig med sig selv som hun/han er/påvirker på godt og ondt. 3

4 4 Gestaltterapien afviser således dualismen, dvs. ideen om, at individet kan opfattes og forstås som en adskilt enhed fra verden. Den afviser ligeledes socialkonstruktivismen, der udelukkende ser individet som et produkt af det sociale system, det befinder sig i. I gestaltterapien ses individet både som adskilt og forbundet - som selvstændigt og afhængigt, dvs. både som et socialt væsen og samtidig som værende udstyret med egen vilje og evnen til at vælge. Denne dobbeltposition rummer et eksistentielt dilemma, der kræver en stadig aktiv medleven og forholden sig. JEG ses altså hverken som adskilt fra eller som del af et felt, men altid påvirkende og reagerende i et FELT ii - i en kontekst. Denne måde at forstå mennesker og verden på gennemsyrer gestaltterapiens teori og praksis, og gør det kun muligt at forstå andres (klienters) virkelighed i overensstemmelse med deres egen definition (oplevelse) af den. På denne baggrund har kontakt-begrebet en helt central og nuanceret placering i gestaltterapeutisk teori og metode. FEEDBACK SOM TERAPEUTISK REDSKAB Vores klienter kommer som regel til os, fordi de gerne vil ændres - eller fordi de gerne vil have, at noget eller nogen i deres verden ændres. Da vi/terapeuterne ikke er i det felt (i det feedback-system), som har skabt klientens ændringsønsker, kan vi ikke imødekomme deres ønsker direkte. Vi kan "kun" interessere os for deres oplevelse af virkeligheden og reagere på det, vi hører og ser i det

5 5 terapeutiske møde. Og her kommer den professionelle feedback ind som vores vigtigste terapeutiske metode. I det terapeutiske møde oplever klienten nemlig sig selv i en anden relation end den, der har skabt ønsket om ændring. Klienten befinder sig simpelthen i et andet fænomenfelt/ feedback-system. Hun har bragt sig fysisk ud af sit sædvanlige felt og ind i et andet, men opfører sig højst sandsynlig som om, hun stadig befinder sig i den relation/det miljø, som har skabt problemet. Når terapeuten på en enkelt og tydelig måde er i stand til at fortælle klienten, hvordan hun har hørt, set, oplevet klientens ord og adfærd, får klienten nye informationer om sig selv. Hun oplever simpelthen, hvordan hun også virker, dvs. hvem hun også er. Det er derfor, det er så vigtigt, at terapeuten ikke hjælper klienten med at ændre sig i overensstemmelse med det ønske, hun kom med. Hvis det var tilfældet, ville terapeuten nemlig gøre sig til del af et projekt, der hører til i et andet feedback-system, hvilket før eller senere ville afsløre terapeuten som falsk. I gestaltterapi er det "kun" terapeutens opgave at opleve og reagere på klienten, sådan som hun er/virker her og nu. For at kunne løse denne opgave kræves det af terapeuten, at han/hun har sin opmærksomhed vendt både mod sine egen fænomenologi (figur/grund-gestaltning), der optræder som oplevelse/reaktion og mod klientens fænomenologi, der viser sig i nonverbal adfærd og fortælling om oplevelse. Dette kræver respekt for og opmærksomhed rettet mod adskilthed og forskellighed. Det kræver også evnen til "bracketing", dvs. evnen til at lægge sine egne fordomme, hypoteser, vurderinger, analyser etc. til side, for at kunne svare fænomenologisk

6 6 på det, der sker i kontakten. Det kræver også evnen til at udvælge den relevante respons mellem de mange, mange muligheder for "svar", der opstår i terapeuten. Da en horisontal relation er forudsætningen for ægte gensidighed, nægter gestaltterapeuten at indtage en "topdog" iii - position, dvs. nægter at fortælle klienten, hvordan hun skal være eller, hvordan menneskene i hendes verden bør være. Terapeuten "nøjes" med at fortælle klienten om den virkning (både med hensyn til følelser og tanker og kropsfornemmelser), hendes adfærd har på hende, og dette er netop det terapeutisk aktive, fordi terapeutens reaktioner bliver en ny "brik" i det selvbillede, som klienten kom med. Når der indføres nye "brikker" i en gestalt, vil det automatisk medføre reorganisering af hele gestalten. Klientens selvbillede rystes ud af sit sædvanlige mønster og nygestaltes iv. Man kan sige, at gestaltterapeuten gør det modsatte af det, klienten forventer, idet terapeuten ikke vil ændre, men "kun" registrere, acceptere og reagere på klienten, sådan som hun påvirker i det terapeutiske møde. Derved opmuntres klienten til at redigere eller udvide sit billede af sig selv - til at være mere af sig selv (autentisk), hvilket kan opleves som en overraskende og væsentlig ændring. Forudsætningen for, at denne proces kan være virksom er imidlertid, at terapeuten evner at give og modtage et feedback, der respekterer grænsen mellem jeg-du uden at forurene relationen med kontaktforstyrrelser.

7 7 DET PROFESSIONELLE FEEDBACK Alle levende væsner giver og modtager automatisk feedback hele tiden. Det professionelle feedback må imidlertid ikke være automatisk. Fortællingen fra terapeuten til klienten og måden den afleveres på, er det, der udgør feedback. Den er dialogisk i sit væsen, idet den giver ligeså mange informationer om den, der giver feedback som om den, der modtager den. Mødet mellem terapeut og klient indeholder derfor muligheden for det, som Daniel Stern kalder: "A process of mutual regulation" Feedback i terapi bevidner klientens arbejde og forstærker dermed indtrykket af det, der sker og understreger relationens betydning. ("Når jeg oplever det, du gør og er, påvirkes/forandres jeg".) Der er en meddelelse både i indholdet og i måden feedback afleveres på. Derfor er det centralt, at der er sammenhæng mellem terapeutens personlige autensitet og terapeutens faglige viden og disciplinering. Dette kan i korthed formuleres som et krav om, at tilbagemeldingen foregår på en personlig, klar, fænomenologisk og klinisk brugbar måde. Med personlig menes, at terapeuten magter at være tro mod sin egen dagligdags måde at opføre sig på (sin stil). Dette indebærer, at hun ikke påtager sig en eller anden terapeutfacade, som skjuler hendes egenart. Med klar menes, at terapeuten meddeler klienten det, der opstod i hende her og nu - uden at forurene sine meddelelser med en eller anden form for grænsefusion. I enhver normal kontakt sker der naturligvis overføring af erfaringer fra en tidligere situation til en nutidig. Men

8 hvis terapeuten overfører erfaringer fra en tidligere relation, ukorrigeret i forhold til tid og sted, og fra en kontakt, som var præget af kontaktforstyrrelser, (f.eks. projektion, deflektion, konfluens, retroflektion, introjektion) bliver kontakten uklar. Med fænomenologisk menes, at terapeuten begrænser sine meddelelser til at være beskrivende. De er udelukkende beskrivelser af terapeutens reaktioner i sammenhæng med de sanseoplevelser terapeuten registrerede, som frembragte reaktionerne. Hvis feedback'en forurenes af forklaringer, hypoteser, trøst, gode råd, nye spørgsmål, årsagsanalyser, vurderinger eller selvcentreret føleri, flyttes opmærksomheden fra klientens arbejde til terapeutens eget indre arbejde, hvilket ikke er meningen med feedback. Terapeuten er ikke neutral, idet hun ærligt deler sine iagttagelser og reaktioner med klienten. Hun gør sig imidlertid heller ikke klog på klienten. Dette sætter fokus både på grænsen mellem jeg-du og på samhørigheden - dermed på ansvaret for det, man som menneske gør og er. Med klinisk brugbar menes, at feedback'en gives med en forståelse og fornemmelse for, hvordan klientens selvstøttesystem fungerer, dvs. på en måde, så det terapeuten vælger at dele med netop denne klient kan modtages og udvirke en klarhed, der hjælper klienten til at kunne identificere sig selv. Dette kræver en fænomenologisk diagnostisk professionalisme, som gør feedback til en udviklingsfremmende aktivitet, der hverken krænker klientens selv(følelse) eller undervurderer klientens kapacitet til at lære, men som netop er koordineret i forhold til klientens psykiske potentiale. 8

9 9 En professionel feedback virker understøttende og udviklende på klientens selv (og på terapeutens), idet den er en understregning og accept af DET, DER ER, sådan som det er. Den professionelle feedback er en støtte til klienten (og terapeuten), så hun kan /vil /tør være den hun er. Denne indsigt anses i gestaltterapi for forudsætningen for udvikling, hvilket er formuleret af Arnold Beisser som "den paradoksale teori om ændring" v. MODSTAND Hvis dette mislykkes for terapeuten, vil klienten reagere med modstand. Dette forstås i gestaltterapi som den måde klienten beskytter sig selv imod overgreb. Modstand er derfor ikke et udtryk for klientens uvilje mod at udvikle sig, men er en feedback til terapeuten. En meddelelse om, at terapeuten begik en fejl, idet det hun gjorde og sagde noget, der ikke tog hensyn til klientens selvstøtte. Modstand er opfordring til at undersøge, hvad terapeuten gjorde, som klienten ikke kan holde ud. Når modstand viser sig, er det derfor en kærkommen lejlighed for både klient og terapeut til at udvikle større "awareness". Denne del af terapien kræver stor terapeutisk kompetance og finfølelse, og især må terapeuten være opmærksom på sine egne narcissistiske tilbøjeligheder, således at arbejdet ikke bliver en devaluering af klienten (du duer ikke) eller en devaluering af terapeuten selv (jeg duer ikke). I visse tilfælde må det dog konstateres, at modstand er en skjult meddelelse om, at klienten nok

10 10 gerne vil i terapi, men ikke har tænkt sig at opdage noget som helst. Hun vil høres, have medfølelse og have ret. Kort sag: Klienten forlanger en feedback, der er synkron med hendes eget selvbillede, hvilket selvfølgelig er nødvendigt i terapiens begyndelse (især relation til en klient med personlighedsforstyrrelser) for at skabe et tillidsfuldt forhold mellem klient og terapeut. Men hvis processen standser der, må terapeuten undersøge og vurdere, om klienten har kapacitet til eller er villig til at opdage og lære. Hvis dette ikke er tilfældet er terapi spild af tid (og penge), og det er terapeutens ansvar at foreslå klienten anden behandling og under alle omstændigheder at slutte terapien her. II FEEDBACK I TRÆNING. Jeg er ofte stødt på færdigt uddannede gestaltterapeuter, der føler sig usikre på, hvad feedback egentlig går ud på. Denne forvirring kan jeg kun tilskrive det faktum, at feedbackgivning ikke indtager den hovedrolle i træningen, som den efter min mening bør spille. I det følgende vil jeg derfor kort skitsere, hvordan en træning i feedbackgivning foregår. Det siger sig selv, at gestaltterapi kun kan læres og trænes i en oplevelsesorienteret undervisning. De fleste gestalttræningsprogrammer varer fra 3-4 år og kan deles ind i tre trin, som overlapper og griber ind i hinanden. Første del består af egen terapi i træningsgruppen, hvor den studerende er i individuel terapi i gruppe med træneren som terapeut. I denne del af

11 11 træningen stilles der ikke særlige krav til den studerende om teoretisk eller terapeutisk kunnen. Her fokuseres på at give den studerende indsigt i sin egen kontaktkompetance og kontaktforstyrrelser etc. I anden del af træningen får den studerende mulighed for at arbejde i triader, dvs. at den studerende sammen med tre medstuderende på skift "spiller" terapeut, supervisor og klient og deler og diskuterer de vanskeligheder og opdagelser, der gøres i den forbindelse. Træneren følger dette nøje, idet der efter arbejdet "aflægges rapport". Tredie del af træningen består i, at den studerende arbejder som terapeut for en modelklient, dvs. en person (udefra) der stiller sig til rådighed som klient og som ikke er del af træningsprogrammet. Dette foregår under direkte supervision af træneren og med gruppemedlemmerne som opservatører, der efter arbejdet giver klienten og terapeuten og supervisor feedback. Under alle tre dele indgår feedback som en grundlæggende kompetance, der skal trænes. Dette inddrager og tydeliggør både den enkeltes proces og gruppeprocesserne og gør det umuligt for den studerende at skjule sig under en passiv kloge-maske. Under hele træningsforløbet foregår der teoretiske diskussioner i gruppen og miniforedrag både af træneren og af de studerende. Under hele træningsforløbet kan de studerende bede om individuel terapi i træningsgruppen med træneren som terapeut - men i sidste del af træningen vil dette overvejende handle om de problemer, der viser sig for den studerende i gruppen i rollen som gruppemedlem, som terapeut og som supervisor. I nogle programmer stilles endvidere krav om et vist antal timer i

12 12 egenterapi hos en gestaltterapeut, der er uafhængig af træningsprogrammet. Træningsterapi må ikke forveksles med "rigtig" individuel terapi, fordi formålet er forskelligt. I begge slags terapier er fokus udvikling af awareness vi, men i træningsterapier er det også udvikling af den studerendes faglige/terapeutiske kunnen, idet den studerendes kendskab til sig selv, til sine ressourcer og begrænsninger, blinde pletter osv. sættes i forbindelse med klient-terapeut-relationen. Træningsterapiernes formål er endvidere at give den studerende mulighed for at lære klientens rolle at kende på egen krop og betoner således både ligeværdigheden mellem terapeut og klient og samtidig forskellen både med hensyn til opgave og med hensyn til forskellen mellem eget stof og klientens. Det terapeutisk "håndværk" kan imidlertid ikke læres fra klientstolen alene. Derfor er man ikke bare "klient", men også iagttager og aktivt medlem af gruppen. Fra disse to positioner er der mulighed for at forholde sig til terapien på forskellige niveauer. Senere i træningen får man, som nævnt, også mulighed for at være "studenterterapeut" under direkte supervision ( øvelsesterapier). TRÆNING I AT GIVE PROFESSIONEL FEEDBACK Når et gruppemedlem har arbejdet med egenterapi i gruppen, er der plads til at give "klienten" feedback. De studerende, der føler sig stimuleret af arbejdet, har nu mulighed for at fortælle "klienten", hvilket indtryk arbejdet gjorde på dem.

13 13 Det, de studerende skal lære, er at udtrykke sig på en sådan måde, at de støtter klientens opdagelse af sig selv (eller påpeger manglen på samme). Dette kræver, at tilbagemeldingen foregår på en personlig, klar, fænomenologisk og klinisk brugbar måde (se beskrivelsen på s. 5). Når dette mislykkes for den studerende, og det gør det tit i begyndelsen, er det trænerens arbejde at hjælpe den studerende til at forstå hvorfor og hvordan. Dette gøres ved, at træneren på forskellig måde griber ind under processen eller bagefter. Formålet er dels at beskytte "klienten" mod overgreb og dels at give den studerende mulighed for at arbejde med eventuelle kontaktforstyrrelser eller manglende teoretisk indsigt. Nogle studerende er dybt interesserede i at lære og opfatter trænerens indgriben som en kærkommen lejlighed til at udvikle deres terapeutiske kompetance. Andre tåler dårligt korrektion og opfatter den automatisk som en (narcissistisk) krænkelse. Denne del af træningen kræver meget af træneren. Han har brug for al sin terapeutiske og pædagogiske kompetance for at hjælpe den studerende til at blive opmærksom på sin kontaktforstyrrelse eller sin manglende diagnostiske forståelse. Desuden kræver det, at træneren er i stand til at styre sine egne narcissistiske tilbøjeligheder, således at korrektionen ikke bliver en devaluering af den studerende. I visse tilfælde må træneren dog konstatere, at en meget nærtagende studerende er fejlplaceret i træningsgruppen. En ansvarlig træner tager konsekvensen af sin fejlvurdering, og må enten bede den studerende om at gå året om, skaffe sig noget mere egenterapi eller forlade træningen.

14 14 Feedbackgivning i en træningsgruppe er træning i den allervigtigste terapeutiske færdighed: at give en klient tilbage til sig selv, i en form, der hjælper hende til at opdage, hvordan hun opleves, "fordøjet" gennem et du. Det er meget svært at blive dygtig til denne disciplin, fordi vi i vores kultur er vant til, at problemer skal løses. Mangler og usikkerhed skal ændres til kompetance og sikkerhed. Lidelse skal tages væk eller mødes med trøst og medlidenhed. I gestaltterapi er målet imidlertid hverken problemløsning eller trøst eller ændring. Det er klarhed. Og processen, der leder frem til klarhed, er opdagelse på forskellige oplevelsesniveauer. Den professionelle feedback er terapeutens måde at fortælle klienten, at hun er blevet set og hørt, som hun er. Mange klienter aner jo ikke, at ethvert menneske er nødt til at være, hvad man er - ja, at man faktisk ikke kan være andet. De har ofte lært det modsatte, nemlig at man skal være den, andre ønsker sig. Den studerende skal lære, at give en professionel feedback, der tydeliggør kontaktforstyrrelsernes fænomenologi og måden, det sker på og dermed tydeliggøre det vigtige eksistentialistiske budskab: at man ikke kan være uden skyld og ansvar, idet man altid påvirker vii. MYTER OG MISFORSTÅELSER Der har desværre udviklet sig mange mærkelige forestillinger om feedbackgivning. Dette skyldes givetvis gestaltterapiens fortid, som var en blanding af et kulturelt

15 15 oprør mod alle former for struktur og autoritet og den a- teoretiske amerikanske "terapi-import" i 70erne. I nogle gestaltkredse mener man vist, at feedback handler om være "sød" ved klienten. I andre kredse sættes en ære i at aflevere "den grusomme sandhed" i rå og usødet udgave. Der findes også dem, der mener, at feedback skal indeholde en belæring, vurdering af klienten eller er et oplæg til diskussion med klienten. Alt sammen misforståelser. Det svære er, at der ikke findes en simpel opskrift på, hvordan man gør, fordi feedback er funktion af en oplevelse i nuet og derfor hver gang noget helt unikt. Formidlingen af oplevelsen skal imidlertid altid være fænomenologisk og holde sig indenfor de gestaltterapeutiske rammer - både i teori og praksis. Eksempel på en professionel feedback: " Jeg var ved at gå ud af mit gode skind ved at se, hvordan du stædigt kæmpede for at løse det problem, som du igen og igen fortalte, at du ikke kan løse. Det var et utroligt øjeblik, da du opdagede, hvordan det var - og tog det til dig. Det var, somom du smeltede. Dit ansigt og din krop blev pludselig helt afslappet, og jeg blev så glad på dine vegne og selv helt rolig. Dit arbejde minder mig om, hvordan jeg selv af og til kæmper forgæves for at bevare kontrollen over noget, jeg ingen kontrol har over". Eksempel på en uprofessionel feedback: "Jeg blev meget påvirket af dit arbejde, fordi jeg har oplevet det samme problem i forhold til min far og mor. De er fuldstændigt respektløse og retter mig og herser med mig, somom jeg stadig er en lille pige. De... (Her følger en lang fortælling om, hvad de gør.) Og jeg har i alt for lang tid prøvet at finde mig i det ligesom dig - for at bevare en god kontakt med dem, men heldigvis indså jeg til sidst, at jeg ikke kunne holde dem ud. Det har været så pinefuldt for mig (græder), men jeg har løst problemet ved at afskære kontakten. Jeg vil virkelig ønske for dig, at du også kan frigøre dig. I træningsgruppens første år fungerer den dårlige feedback alt for ofte som adgangsbillet til at fortælle om egne følelser og problemer. Det kan ganske vist ligne et forsøg på at fortælle klienten, at hun påvirker andre, men det mislykkes, fordi det i den selvcentrerede form mister sin

16 16 selvstøttefunktion for klienten. Den slags feedback bliver, når den er værst, til selvfremføring og manipulation med budskabet: "Du bliver først glad og rigtig, når du gør lige som mig". Dette er en fejl, som skal påpeges, fordi den forhindrer den studerende i at blive en dygtig gestaltterapeut. FEEDBACK TIL TERAPEUTEN I træningsgrupper giver de studerende også træneren feedback på arbejdet som terapeut. Det indeholder en indlæring, som er mindst ligeså vigtig som at lære at give "klienten" feedback, fordi dette konfronterer den studerens evne (eller manglende evne) til at forholde sig fænomenologisk til det, terapeuten gjorde uden at miste en faglig synsvinkel og uden at sælge ud af sin autencitet, sit mod og sin ubestikkelige ærlighed. Det er en krævende proces, fordi, der jo er tale om at give feedback til en autoritet, og den studerende kan med rette være bange for, at træneren bliver sur, såret, glad, smigret, kritisk over det, den studerende siger. Træneren er jo ikke hvem som helst, men er den person, der i sidste ende er med til at vurdere den studerendes kompetance. Det er også krævende for træneren at modtage feedback fra sine studerende. For når de kigger ham i kortene, skal han være parat til at høre deres reaktion, både den positive og den negative, og han må tænke seriøst over det, han hører. Han skal også tåle at "sluge" en kritisk og måske uretfærdig feedback "råt" uden at "spytte det ufordøjelige ud" i hovedet på den studerende. Denne del af træningen er en konfrontation med narcissistiske

17 17 tendenser både hos de studerende og træneren og derfor måske den mest krævende del af træningen. DET TERAPEUTISKE SPROG Det er imidlertid ikke nok at kunne give fænomenologisk og klinisk præcis feedback. Det er mindst lige så vigtigt, at give feedback i et ligefremt og ukrukket hverdagsdansk. Klichépræget fagsprog, eller bare fagsprog, hører ikke hjemme i feedback. I teoridiskussioner mellem fagfæller kan fagsprog selvfølgelig være på sin plads. Men i terapi modarbejder enhver form for fagsprog eller anden sproglig indforståethed det gestaltterapeutiske projekt, fordi det indfører fremmedgørende elementer viii i det terapeutiske møde. Mange terapeuter har tillagt sig et "psykoterapeutsprog", der virker overhøjtideligt og selvsmagende. De tager tilsyneladende ikke hensyn til, om de taler til en fagfælle eller til en klient. Og værre er det, når fagsproget forvrænges til et pseudosprog. Eksempler på denne praksis er udtryk som: "Du kan ikke rumme mig", "Man må tage ansvar for". "Jeg er kommet i kontakt med". "Jeg oplever, at du...", "at være autentisk til stede", "Prøv at føle efter" osv. osv. Der findes efterhånden mange af den slags mærkelige vendinger, som står i stedet for helt almindelige måder at tale til hinanden på. Desværre har også gestaltterapeuter lært dette mærkelige sprog og bruger det som adgangsbillet til en terapeutisk subkultur, hvor den slags sproglige mærkværdigheder er in. I træningen skal enhver form for pseudo-psyko-sprog afskaffes, fordi det frastøder mange mennesker eller får dem til at føle sig underlegne. En god gestaltterapeut skal

18 18 naturligvis tale dansk som et medmenneske og ikke som en terapifreak. KREATIVITET OG FEEDBACK Der var en gang, hvor man forsøgte at lære læger at tale bedre med deres patienter ved hjælp af noget, man sarkastisk kaldte "papegøje-metoden". Det var et hjælpeløst forsøg på at lære den praktiserende læge at give fænomenologisk feedback. Han skulle sådan set bare gentage det, patienten havde fortalt ham. "Jeg har hørt dig sige, at du er ked af, at din kone har forladt dig" osv. Meningen var, at patienten skulle føle sig hørt og samtidig høre sig selv. Hensigten var god, men virkningen dårlig. Patienten blev noget disorienteret over blot at blive citeret. Metoden har ikke ret meget til fælles med fænomenologisk feedback, fordi den andens helt personlige "fordøjelse" af det, der er hørt og set, udebliver. Det kreative aspekt af feedback'en bliver simpelthen dræbt af papegøjemetoden. Den fænomenologiske feedback er resultat af en proces, hvor eet menneske lader sig påvirke af et andet, og hvor denne påvirkning starter en gestaltningsproces, hvor det uvæsentlige (for feedback-giveren) er baggrund, og det væsentlige er forgrund. Her kommer trænerens kreativitet på prøve, idet han må være i stand til at demonstrere "live", hvor effektivt det er, når terapeuten tillader denne gestaltningsproces at føre til kreative indfald, som kan kaldes fortætninger (eller metaforer). Det særligt virkningsfulde ved fortætninger er, at de på en kortfattet og klar måde sammenfatter en kompliceret fortælling i ét betydningsmættet billede. Det er en kreativ

19 19 proces, der foregår i terapeuten og gives videre til klienten. Eksempel: Du siger igen og igen, at du ikke kan løse problemet og samtidig, at du skal løse problemet. Du kan ikke - og du skal! Det lyder for mig, somom du er din egen tyran. Jeg begynder at forstå, hvorfor du er forvirret - og hvorfor du lider.." Formuleringen: "din egen tyran", skaber et betydningsmættet billede af det dilemma, hvor to modsatrettede kræfter: kontrol/magt og afmagt/undertrykkelse bekriger hinanden i en og samme person og gør handling umulig (en proces, der oftest viser sig som ambivalens). De kreative fortætninger udgør "guldkornene" i den professionelle feedback, fordi de gør det uklare krystalklart uden at ændre det. KONKLUSION Der er rigtig meget at være opmærksom på, når man skal lære at give feedback. Mange studerende klager selvfølgelig også over, at det er så svært ("...og nu ved jeg slet ikke, hvad jeg tør sige"). Naturligvis er det svært at lære en ny disciplin, og det tager tid at gøre den til sin egen naturlige proces. Derfor er det også en illusion at tro, at den studerende kommer ud af videreuddannelsen med denne kunnen. Men det må være et mindste krav til træneren og træningsinstitutionen, at de studerende har fået at vide og har oplevet, hvad en god professionelt feedback drejer sig om og hvorfor, og at de har fået mulighed for at træne den under supervision. Hanne Hostrup november, 2006

20 20 ORDFORKLARINGER i Selvregulering: er en proces, der sørger for overlevelsen, idet behov og skiftende situationer automatisk tilpasses hinanden, således at der opretholdes en form for fysisk og psykisk ligevægtstilstand. Gestaltpsykologer påviste, hvordan denne proces foregår i kraft af en medfødt, automatisk gestaltningsproces i figur/grund. ii Felt: forståes her sådan, som psykologen Kurt Lewin ( ) beskrev det i sin feltteori, dvs. som den fysiske/psykiske gensidige sammenhæng, mennesker indgår i. iii Topdog: er et udtryk, der er brugt af Fritz Perls ( ) om en person, der opfører sig dominerende /undertrykkende i en relation, hvor den anden indtager rollen som "underdog". iv Nygestaltning: betegner den proces, der sker, når en person tilføres ny betydningsfuld erfaring, hvilket fører til, at gamle erfaringer, vaner, fikse ideer, der indtil da har været organiseret i et bestemt mønster/gestalt. og som hidtil har styret de automatiske reaktionsmønstre, brydes op og reorganiseres i et nyt mønster. Dette udløser nye reaktionsmønstre. v Den paradoksale teori om ændring: blev formuleret af Arnold Beisser i 1970 og indeholdes i sætningen: "Når du bliver, den du er - forandres du" (se litteraturlisten). vi Awareness: forstås i geststalterapi, som en tilstand af vågenhed, en form for ufokuseret opmærksomhed, der gør det muligt nårsom helst at opfange og fokusere på indre/ydre fænomener, der har betydning for selvreguleringen. vii Den eksistenialistiske forståelse af skyld og ansvar: adskiller sig fra det, man kan kalde den reelle skyld og den neurotiske skyld. Den eksistenielle forståelse af skyld er givet i og med eksistensen, fordi vi som levende mennesker ikke kan undgå at påvirke andre. Det betyder at vi må påtage os ansvaret for vores væren/handlinger. Den eksistentielle skyld kan forårsage eksistensangst, fordi den minder os om vores forbundethed og ansvar for os selv og andre, som er et livsvilkår. viii Fremmedgørende: betyder, at visse påvirkninger får mennesket til at føle sig anonym - ude af kontakt med sin sociale virkelighed. Det fremprovokerer en oplevelse af at være et ikke-jeg. Et fænomen som især Jean Paul Sartre og Albert Camus har beskrevet. LITTERATUR Beisser, Arnold. "The Paradoxical Theory of Change" (p.87), The Gestalt Journal, Number 2, Fall 2001 Buber, Martin. " Jeg og Du". København: Hans Reitzels Forlag, 1997

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup 1 Publiceret i Gestaltterapeutisk Forums blad okt. 2009 GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup Som overskriften viser, foretrækker jeg at skrive om Gestaltterapi med Par frem for om Parterapi, fordi ordet

Læs mere

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Gestalt terapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalt

Læs mere

8. juli 2005. Jesper Bramsbye og Henriette Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, 3. 2100 København

8. juli 2005. Jesper Bramsbye og Henriette Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, 3. 2100 København 8. juli 2005 Jesper Bramsbye og Henriette Pedersen Danmarks Evalueringsinstitut Østbanegade 55, 3. 2100 København Kære Jesper Bramsbye og Henriette Pedersen, Formålet med dette brev er at uddybe nogle

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse indenfor den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde

Netværket Interne Auditorer i Danmark. Frederiksminde Netværket Interne Auditorer i Danmark Frederiksminde 21. marts 2012 Coach og Organisationskonsulent Karsten Schiøtz Der sker forandringer i virksomheder Eksempler: re-organisering fyringer der bliver skrevet

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Gestaltterapi i Danmark

Gestaltterapi i Danmark Gestaltterapi i Danmark Af lic. psych. Hanne Hostrup Der hersker nogen forvirring om, hvad gestaltterapi egentlig er. Det skyldes den udvikling, som gestaltterapien har gennemløbet siden sin ankomst til

Læs mere

Publiceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter

Publiceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter Publiceret i: Puls - Team Danmark, årg. 2 (1991), 2, s. 10-12. TRÆNERRÅDGIVNING - Et koncept til strategisk problemløsning. af Reinhard Stelter I eliteidrætten kan jeg iagttage en tendens til at individualisere

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker.

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. HVEM ER VI? BAGGRUNDEN 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. 500 mennesker gennem avancerede uddannelsesforløb. copyright Colinco Institute Plancher

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE

GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE Et oveblik over gestalterapiens danske historie og udvikling Af Hanne Hostrup, lic.psych., gestaltterapeut 2 Gestaltterapien opstod sidst i 40 ernes USA. En lille

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup,

GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup, PSYKE & LOGOS GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup, Der hersker nogen forvirring om, hvad gestaltterapi egentlig er. Det skyldes den udvikling, som gestaltterapien har gennemløbet siden sin ankomst til

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

ER DER NOGET OM SNAKKEN? - En opfordring til faglig selvransagelse

ER DER NOGET OM SNAKKEN? - En opfordring til faglig selvransagelse 1 ER DER NOGET OM SNAKKEN? - En opfordring til faglig selvransagelse af Hanne Hostrup Under overskriften "Tæsk til positiv psykologi" anmeldte Allan Holmgren Svend Brinkmanns morsomme og kulturkritiske

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

KOGNITIV TERAPI SKALA

KOGNITIV TERAPI SKALA KOGNITIV TERAPI SKALA (copyright 198 J.E Young & A.T Beck) Terapeut: Dato for Session: Rater: Patient: Tape ID#: Dato for rating: Session# ( ) Videotape ( ) Audiotape ( ) Live Observation Instruktion:

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE

BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE 5.12.2013 BLØDE PIGER I HÅRD KONKURRENCE TALENTUDVIKLING SOSU - LUU KONFERENCE HVAD VIL I GIVE DE UNGE MED? INDTRYK FRA SKILLS 2013 Det rykkede! Engagement Søgende Åbenhed Mod Reflekterede Personlig udvikling

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS

INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS Af Ulrik Jørgensen; fra tidsskriftet Matrix ; nr. 2/1991; Hvad kræves der efter din mening af en god tolk i psykoterapi, dels hvad angår tekniske færdigheder,

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg?

PAS PÅ DIG SELV. Hvad er selvomsorg? PAS PÅ DIG SELV Uddannelse i selvomsorg og kollegial omsorg for Bydelsmødre Wattar Gruppen Kognitivt Psykologcenter Center for Socialt Ansvar Hvad er selvomsorg? Når du er god ved dine tanker: så stiller

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Split mellem tanker og følelser!

Split mellem tanker og følelser! Split mellem tanker og følelser Et menneske kan beskrives som bestående af tanker, følelser, krop og handling. Disse fire aspekter udgør en organisk enhed og påvirker indbyrdes hinanden. Som f.eks. når

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK

NFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK 30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

INDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32

INDLEDNING 7. Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32 INDHOLD INDLEDNING 7 1. Kapitel ANERKENDELSE 17 Anerkendelse er en grundlæggende indstilling 21 Anerkendelse og forskellighed 29 Anerkendelsens ingredienser 32 2. Kapitel ANERKENDELSE, SAMSPIL OG RELATIONER

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

Gestaltterapi. Redskaber

Gestaltterapi. Redskaber Gestaltterapi Gestaltterapi er en veletableret og lettilgængelig terapeutisk metode, der handler om at kommer i øjenhøjde med sig selv og sin hverdag, så livet i almindelighed bliver en tilfredsstillende

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner

ACT. Acceptance and Commitment Therapy. Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner ACT Acceptance and Commitment Therapy Rikke Mark Lyngsø MBCT mindfulness træner Programmet Hvad er ACT Hvordan virker ACT Tanker Overbevisninger Pause Værdier Adfærd Hvordan gør jeg Litteratur Hvad er

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

European Mentoring & Coaching Council. Etiske regler

European Mentoring & Coaching Council. Etiske regler European Mentoring & Coaching Council Etiske regler Introduktion EMCC European Mentoring & Coaching Council - er etableret med det formål at fremme best practices og sikre, at de højest mulige standarder

Læs mere

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 08.00 Velkomst - Tjek ind: Præsentation af underviser og deltagere - Erfaringer med Hjernen & Hjertet indtil nu... Kl. 08.20 Oplæg v/ Inge

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere