FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning"

Transkript

1 1 Publiceret i Matrix, nr FEEDBACK I GESTALTTERAPI og i gestaltterapeutisk træning af Hanne Hostrup Feedbackbegrebet spiller en centrale rolle i gestaltterapien i kraft af dens teoretiske og metodiske forankring i den eksistentialistiske fænomenologi og den gestaltpsykologiske selvreguleringsforståelse. Der skelnes mellem den feedback, der foregår løbende i en dagligdags kontakt og det professionelle feedback, ligesom de myter og misforståelser, der eksisterer omkring feedbackgivning ridses op. Der gøres rede for, hvordan og hvorfor det professionelle feedback trænes i alle faser af den gestaltterapeutiske videreuddannelse. Feedback er et begreb, der rummer essensen af det, gestaltterapeuter gør i den terapeutiske kontakt. Det lyder meget simpelt, og det er det selvfølgelig ikke, men tværtimod en svær kunst, der skal trænes og trænes og trænes for at blive til gavn for vores klienter. Feedback betyder tilbagemelding og er en reaktion på en påvirkning. Den er en meddelelse fra et mennesket til et andet, der fortæller om den virkning dette andet menneskes adfærd har haft. Den, der modtager feedback får derfor vigtige informationer fra den verden, man befinder sig i. Den fortæller, hvordan man (på)virker, og hvordan man opfattes i en bestemt situation i en bestemt kontakt. Den er en meddelelse, der kan fortælle, om en

2 2 bestemt adfærd skal korrigeres, forstærkes eller helt lægges på hylden, hvis man vil overleve bedst muligt i et bestemt miljø. Feedback er således helt nødvendig for at opretholde den psykiske og fysiske selvregulering i. I HVORFOR ER FEEDBACK ET CENTRALT BEGREB I GESTALTTERAPI? Når feedback er så vigtig i gestaltterapi, har det at gøre med gestaltterapiens fundament i den fænomenologiske eksistentialisme, gestaltpsykologien og den fænomenologiske metode. Med dette metateoretiske fundament bindes gestaltterapien i et menneskesyn, hvor mennesket ikke ses som selvtilstrækkeligt. Ja, der eksisterer for så vidt ikke et JEG uden i et felt (Lewin 1951, Yontef 1993). Derfor findes der heller ikke subjektive oplevelser, der ikke på en eller anden måde er forbundet med et objekt. En egentlig autonom indrepsykisk funktion (som beskrevet i klassisk psykoanalyse og som udmøntes i fokus på frie associationer) findes ikke i gestaltterapi, og udvikling/vækst kan kun ske som funktion af en interaktion mellem individet og verden. Mennesket opfattes heller ikke som i behaviourismen, som en stimulus-respons-maskine, der via indlæring afspejler den ydre verden som en objektiv verden (og som udmøntes i terapeutens forslag til tanke- og adfærds ændringer). Mennesket ses i gestaltterapi som et dialogisk/relationsbundet væsen, der har en indbygget/medfødt evne til at føje mening til stimuli og

3 til at "svare" med egne unikke "fortolkninger" på stimuli. Den meningsdannende proces sker ifølge gestaltpsykologien, der leverer den grundlæggende forståelse af perceptionsfænomenerne, som automatisk organisering af indput i et mønster med det vigtige - i forhold til behov og erfaring - som forgrund og det mindre vigtige som baggrund. Med denne grundopfattelse af mennesket som et relationsafhængigt, fremadrettet, aktivt meningssøgende væsen, bliver den gensidige udveksling af informationer med verden af central betydning, og en forudsætning for at kunne opretholde den psykiske og fysiske selvreguleringen. Awareness (ufokuseret vågenhed) og (fænomenologisk baseret) dialog er derfor den centrale gestaltterapeutiske metode, hvilket kræver, at terapeuten deltager vågen og med erkendelse i den gensidige udveksling af informationer, der foregår i den terapeutiske kontakt. (Yontef - 93, s.144)). For at dialogen kan blive en ægte udveksling af informationer, kræves, at terapeuten i så høj grad som det er muligt sørger for en horisontal relation. Kontakt/dialog ses som den vigtigste realitet, og opgaven for terapeuten er at påpege/gøre opmærksom på, hvad der sker imellem terapeut og klient (beskrivelse af umiddelbart erkendbare fakta) frem for at opmuntre klienten til at se "indad". Gestaltterapiens mål for terapien er nemlig ikke forandring som sådan, men klarhed. Et mål, der indebærer, at den terapeutiske kontakt skal hjælpe klienten til at identificere sig med sig selv som hun/han er/påvirker på godt og ondt. 3

4 4 Gestaltterapien afviser således dualismen, dvs. ideen om, at individet kan opfattes og forstås som en adskilt enhed fra verden. Den afviser ligeledes socialkonstruktivismen, der udelukkende ser individet som et produkt af det sociale system, det befinder sig i. I gestaltterapien ses individet både som adskilt og forbundet - som selvstændigt og afhængigt, dvs. både som et socialt væsen og samtidig som værende udstyret med egen vilje og evnen til at vælge. Denne dobbeltposition rummer et eksistentielt dilemma, der kræver en stadig aktiv medleven og forholden sig. JEG ses altså hverken som adskilt fra eller som del af et felt, men altid påvirkende og reagerende i et FELT ii - i en kontekst. Denne måde at forstå mennesker og verden på gennemsyrer gestaltterapiens teori og praksis, og gør det kun muligt at forstå andres (klienters) virkelighed i overensstemmelse med deres egen definition (oplevelse) af den. På denne baggrund har kontakt-begrebet en helt central og nuanceret placering i gestaltterapeutisk teori og metode. FEEDBACK SOM TERAPEUTISK REDSKAB Vores klienter kommer som regel til os, fordi de gerne vil ændres - eller fordi de gerne vil have, at noget eller nogen i deres verden ændres. Da vi/terapeuterne ikke er i det felt (i det feedback-system), som har skabt klientens ændringsønsker, kan vi ikke imødekomme deres ønsker direkte. Vi kan "kun" interessere os for deres oplevelse af virkeligheden og reagere på det, vi hører og ser i det

5 5 terapeutiske møde. Og her kommer den professionelle feedback ind som vores vigtigste terapeutiske metode. I det terapeutiske møde oplever klienten nemlig sig selv i en anden relation end den, der har skabt ønsket om ændring. Klienten befinder sig simpelthen i et andet fænomenfelt/ feedback-system. Hun har bragt sig fysisk ud af sit sædvanlige felt og ind i et andet, men opfører sig højst sandsynlig som om, hun stadig befinder sig i den relation/det miljø, som har skabt problemet. Når terapeuten på en enkelt og tydelig måde er i stand til at fortælle klienten, hvordan hun har hørt, set, oplevet klientens ord og adfærd, får klienten nye informationer om sig selv. Hun oplever simpelthen, hvordan hun også virker, dvs. hvem hun også er. Det er derfor, det er så vigtigt, at terapeuten ikke hjælper klienten med at ændre sig i overensstemmelse med det ønske, hun kom med. Hvis det var tilfældet, ville terapeuten nemlig gøre sig til del af et projekt, der hører til i et andet feedback-system, hvilket før eller senere ville afsløre terapeuten som falsk. I gestaltterapi er det "kun" terapeutens opgave at opleve og reagere på klienten, sådan som hun er/virker her og nu. For at kunne løse denne opgave kræves det af terapeuten, at han/hun har sin opmærksomhed vendt både mod sine egen fænomenologi (figur/grund-gestaltning), der optræder som oplevelse/reaktion og mod klientens fænomenologi, der viser sig i nonverbal adfærd og fortælling om oplevelse. Dette kræver respekt for og opmærksomhed rettet mod adskilthed og forskellighed. Det kræver også evnen til "bracketing", dvs. evnen til at lægge sine egne fordomme, hypoteser, vurderinger, analyser etc. til side, for at kunne svare fænomenologisk

6 6 på det, der sker i kontakten. Det kræver også evnen til at udvælge den relevante respons mellem de mange, mange muligheder for "svar", der opstår i terapeuten. Da en horisontal relation er forudsætningen for ægte gensidighed, nægter gestaltterapeuten at indtage en "topdog" iii - position, dvs. nægter at fortælle klienten, hvordan hun skal være eller, hvordan menneskene i hendes verden bør være. Terapeuten "nøjes" med at fortælle klienten om den virkning (både med hensyn til følelser og tanker og kropsfornemmelser), hendes adfærd har på hende, og dette er netop det terapeutisk aktive, fordi terapeutens reaktioner bliver en ny "brik" i det selvbillede, som klienten kom med. Når der indføres nye "brikker" i en gestalt, vil det automatisk medføre reorganisering af hele gestalten. Klientens selvbillede rystes ud af sit sædvanlige mønster og nygestaltes iv. Man kan sige, at gestaltterapeuten gør det modsatte af det, klienten forventer, idet terapeuten ikke vil ændre, men "kun" registrere, acceptere og reagere på klienten, sådan som hun påvirker i det terapeutiske møde. Derved opmuntres klienten til at redigere eller udvide sit billede af sig selv - til at være mere af sig selv (autentisk), hvilket kan opleves som en overraskende og væsentlig ændring. Forudsætningen for, at denne proces kan være virksom er imidlertid, at terapeuten evner at give og modtage et feedback, der respekterer grænsen mellem jeg-du uden at forurene relationen med kontaktforstyrrelser.

7 7 DET PROFESSIONELLE FEEDBACK Alle levende væsner giver og modtager automatisk feedback hele tiden. Det professionelle feedback må imidlertid ikke være automatisk. Fortællingen fra terapeuten til klienten og måden den afleveres på, er det, der udgør feedback. Den er dialogisk i sit væsen, idet den giver ligeså mange informationer om den, der giver feedback som om den, der modtager den. Mødet mellem terapeut og klient indeholder derfor muligheden for det, som Daniel Stern kalder: "A process of mutual regulation" Feedback i terapi bevidner klientens arbejde og forstærker dermed indtrykket af det, der sker og understreger relationens betydning. ("Når jeg oplever det, du gør og er, påvirkes/forandres jeg".) Der er en meddelelse både i indholdet og i måden feedback afleveres på. Derfor er det centralt, at der er sammenhæng mellem terapeutens personlige autensitet og terapeutens faglige viden og disciplinering. Dette kan i korthed formuleres som et krav om, at tilbagemeldingen foregår på en personlig, klar, fænomenologisk og klinisk brugbar måde. Med personlig menes, at terapeuten magter at være tro mod sin egen dagligdags måde at opføre sig på (sin stil). Dette indebærer, at hun ikke påtager sig en eller anden terapeutfacade, som skjuler hendes egenart. Med klar menes, at terapeuten meddeler klienten det, der opstod i hende her og nu - uden at forurene sine meddelelser med en eller anden form for grænsefusion. I enhver normal kontakt sker der naturligvis overføring af erfaringer fra en tidligere situation til en nutidig. Men

8 hvis terapeuten overfører erfaringer fra en tidligere relation, ukorrigeret i forhold til tid og sted, og fra en kontakt, som var præget af kontaktforstyrrelser, (f.eks. projektion, deflektion, konfluens, retroflektion, introjektion) bliver kontakten uklar. Med fænomenologisk menes, at terapeuten begrænser sine meddelelser til at være beskrivende. De er udelukkende beskrivelser af terapeutens reaktioner i sammenhæng med de sanseoplevelser terapeuten registrerede, som frembragte reaktionerne. Hvis feedback'en forurenes af forklaringer, hypoteser, trøst, gode råd, nye spørgsmål, årsagsanalyser, vurderinger eller selvcentreret føleri, flyttes opmærksomheden fra klientens arbejde til terapeutens eget indre arbejde, hvilket ikke er meningen med feedback. Terapeuten er ikke neutral, idet hun ærligt deler sine iagttagelser og reaktioner med klienten. Hun gør sig imidlertid heller ikke klog på klienten. Dette sætter fokus både på grænsen mellem jeg-du og på samhørigheden - dermed på ansvaret for det, man som menneske gør og er. Med klinisk brugbar menes, at feedback'en gives med en forståelse og fornemmelse for, hvordan klientens selvstøttesystem fungerer, dvs. på en måde, så det terapeuten vælger at dele med netop denne klient kan modtages og udvirke en klarhed, der hjælper klienten til at kunne identificere sig selv. Dette kræver en fænomenologisk diagnostisk professionalisme, som gør feedback til en udviklingsfremmende aktivitet, der hverken krænker klientens selv(følelse) eller undervurderer klientens kapacitet til at lære, men som netop er koordineret i forhold til klientens psykiske potentiale. 8

9 9 En professionel feedback virker understøttende og udviklende på klientens selv (og på terapeutens), idet den er en understregning og accept af DET, DER ER, sådan som det er. Den professionelle feedback er en støtte til klienten (og terapeuten), så hun kan /vil /tør være den hun er. Denne indsigt anses i gestaltterapi for forudsætningen for udvikling, hvilket er formuleret af Arnold Beisser som "den paradoksale teori om ændring" v. MODSTAND Hvis dette mislykkes for terapeuten, vil klienten reagere med modstand. Dette forstås i gestaltterapi som den måde klienten beskytter sig selv imod overgreb. Modstand er derfor ikke et udtryk for klientens uvilje mod at udvikle sig, men er en feedback til terapeuten. En meddelelse om, at terapeuten begik en fejl, idet det hun gjorde og sagde noget, der ikke tog hensyn til klientens selvstøtte. Modstand er opfordring til at undersøge, hvad terapeuten gjorde, som klienten ikke kan holde ud. Når modstand viser sig, er det derfor en kærkommen lejlighed for både klient og terapeut til at udvikle større "awareness". Denne del af terapien kræver stor terapeutisk kompetance og finfølelse, og især må terapeuten være opmærksom på sine egne narcissistiske tilbøjeligheder, således at arbejdet ikke bliver en devaluering af klienten (du duer ikke) eller en devaluering af terapeuten selv (jeg duer ikke). I visse tilfælde må det dog konstateres, at modstand er en skjult meddelelse om, at klienten nok

10 10 gerne vil i terapi, men ikke har tænkt sig at opdage noget som helst. Hun vil høres, have medfølelse og have ret. Kort sag: Klienten forlanger en feedback, der er synkron med hendes eget selvbillede, hvilket selvfølgelig er nødvendigt i terapiens begyndelse (især relation til en klient med personlighedsforstyrrelser) for at skabe et tillidsfuldt forhold mellem klient og terapeut. Men hvis processen standser der, må terapeuten undersøge og vurdere, om klienten har kapacitet til eller er villig til at opdage og lære. Hvis dette ikke er tilfældet er terapi spild af tid (og penge), og det er terapeutens ansvar at foreslå klienten anden behandling og under alle omstændigheder at slutte terapien her. II FEEDBACK I TRÆNING. Jeg er ofte stødt på færdigt uddannede gestaltterapeuter, der føler sig usikre på, hvad feedback egentlig går ud på. Denne forvirring kan jeg kun tilskrive det faktum, at feedbackgivning ikke indtager den hovedrolle i træningen, som den efter min mening bør spille. I det følgende vil jeg derfor kort skitsere, hvordan en træning i feedbackgivning foregår. Det siger sig selv, at gestaltterapi kun kan læres og trænes i en oplevelsesorienteret undervisning. De fleste gestalttræningsprogrammer varer fra 3-4 år og kan deles ind i tre trin, som overlapper og griber ind i hinanden. Første del består af egen terapi i træningsgruppen, hvor den studerende er i individuel terapi i gruppe med træneren som terapeut. I denne del af

11 11 træningen stilles der ikke særlige krav til den studerende om teoretisk eller terapeutisk kunnen. Her fokuseres på at give den studerende indsigt i sin egen kontaktkompetance og kontaktforstyrrelser etc. I anden del af træningen får den studerende mulighed for at arbejde i triader, dvs. at den studerende sammen med tre medstuderende på skift "spiller" terapeut, supervisor og klient og deler og diskuterer de vanskeligheder og opdagelser, der gøres i den forbindelse. Træneren følger dette nøje, idet der efter arbejdet "aflægges rapport". Tredie del af træningen består i, at den studerende arbejder som terapeut for en modelklient, dvs. en person (udefra) der stiller sig til rådighed som klient og som ikke er del af træningsprogrammet. Dette foregår under direkte supervision af træneren og med gruppemedlemmerne som opservatører, der efter arbejdet giver klienten og terapeuten og supervisor feedback. Under alle tre dele indgår feedback som en grundlæggende kompetance, der skal trænes. Dette inddrager og tydeliggør både den enkeltes proces og gruppeprocesserne og gør det umuligt for den studerende at skjule sig under en passiv kloge-maske. Under hele træningsforløbet foregår der teoretiske diskussioner i gruppen og miniforedrag både af træneren og af de studerende. Under hele træningsforløbet kan de studerende bede om individuel terapi i træningsgruppen med træneren som terapeut - men i sidste del af træningen vil dette overvejende handle om de problemer, der viser sig for den studerende i gruppen i rollen som gruppemedlem, som terapeut og som supervisor. I nogle programmer stilles endvidere krav om et vist antal timer i

12 12 egenterapi hos en gestaltterapeut, der er uafhængig af træningsprogrammet. Træningsterapi må ikke forveksles med "rigtig" individuel terapi, fordi formålet er forskelligt. I begge slags terapier er fokus udvikling af awareness vi, men i træningsterapier er det også udvikling af den studerendes faglige/terapeutiske kunnen, idet den studerendes kendskab til sig selv, til sine ressourcer og begrænsninger, blinde pletter osv. sættes i forbindelse med klient-terapeut-relationen. Træningsterapiernes formål er endvidere at give den studerende mulighed for at lære klientens rolle at kende på egen krop og betoner således både ligeværdigheden mellem terapeut og klient og samtidig forskellen både med hensyn til opgave og med hensyn til forskellen mellem eget stof og klientens. Det terapeutisk "håndværk" kan imidlertid ikke læres fra klientstolen alene. Derfor er man ikke bare "klient", men også iagttager og aktivt medlem af gruppen. Fra disse to positioner er der mulighed for at forholde sig til terapien på forskellige niveauer. Senere i træningen får man, som nævnt, også mulighed for at være "studenterterapeut" under direkte supervision ( øvelsesterapier). TRÆNING I AT GIVE PROFESSIONEL FEEDBACK Når et gruppemedlem har arbejdet med egenterapi i gruppen, er der plads til at give "klienten" feedback. De studerende, der føler sig stimuleret af arbejdet, har nu mulighed for at fortælle "klienten", hvilket indtryk arbejdet gjorde på dem.

13 13 Det, de studerende skal lære, er at udtrykke sig på en sådan måde, at de støtter klientens opdagelse af sig selv (eller påpeger manglen på samme). Dette kræver, at tilbagemeldingen foregår på en personlig, klar, fænomenologisk og klinisk brugbar måde (se beskrivelsen på s. 5). Når dette mislykkes for den studerende, og det gør det tit i begyndelsen, er det trænerens arbejde at hjælpe den studerende til at forstå hvorfor og hvordan. Dette gøres ved, at træneren på forskellig måde griber ind under processen eller bagefter. Formålet er dels at beskytte "klienten" mod overgreb og dels at give den studerende mulighed for at arbejde med eventuelle kontaktforstyrrelser eller manglende teoretisk indsigt. Nogle studerende er dybt interesserede i at lære og opfatter trænerens indgriben som en kærkommen lejlighed til at udvikle deres terapeutiske kompetance. Andre tåler dårligt korrektion og opfatter den automatisk som en (narcissistisk) krænkelse. Denne del af træningen kræver meget af træneren. Han har brug for al sin terapeutiske og pædagogiske kompetance for at hjælpe den studerende til at blive opmærksom på sin kontaktforstyrrelse eller sin manglende diagnostiske forståelse. Desuden kræver det, at træneren er i stand til at styre sine egne narcissistiske tilbøjeligheder, således at korrektionen ikke bliver en devaluering af den studerende. I visse tilfælde må træneren dog konstatere, at en meget nærtagende studerende er fejlplaceret i træningsgruppen. En ansvarlig træner tager konsekvensen af sin fejlvurdering, og må enten bede den studerende om at gå året om, skaffe sig noget mere egenterapi eller forlade træningen.

14 14 Feedbackgivning i en træningsgruppe er træning i den allervigtigste terapeutiske færdighed: at give en klient tilbage til sig selv, i en form, der hjælper hende til at opdage, hvordan hun opleves, "fordøjet" gennem et du. Det er meget svært at blive dygtig til denne disciplin, fordi vi i vores kultur er vant til, at problemer skal løses. Mangler og usikkerhed skal ændres til kompetance og sikkerhed. Lidelse skal tages væk eller mødes med trøst og medlidenhed. I gestaltterapi er målet imidlertid hverken problemløsning eller trøst eller ændring. Det er klarhed. Og processen, der leder frem til klarhed, er opdagelse på forskellige oplevelsesniveauer. Den professionelle feedback er terapeutens måde at fortælle klienten, at hun er blevet set og hørt, som hun er. Mange klienter aner jo ikke, at ethvert menneske er nødt til at være, hvad man er - ja, at man faktisk ikke kan være andet. De har ofte lært det modsatte, nemlig at man skal være den, andre ønsker sig. Den studerende skal lære, at give en professionel feedback, der tydeliggør kontaktforstyrrelsernes fænomenologi og måden, det sker på og dermed tydeliggøre det vigtige eksistentialistiske budskab: at man ikke kan være uden skyld og ansvar, idet man altid påvirker vii. MYTER OG MISFORSTÅELSER Der har desværre udviklet sig mange mærkelige forestillinger om feedbackgivning. Dette skyldes givetvis gestaltterapiens fortid, som var en blanding af et kulturelt

15 15 oprør mod alle former for struktur og autoritet og den a- teoretiske amerikanske "terapi-import" i 70erne. I nogle gestaltkredse mener man vist, at feedback handler om være "sød" ved klienten. I andre kredse sættes en ære i at aflevere "den grusomme sandhed" i rå og usødet udgave. Der findes også dem, der mener, at feedback skal indeholde en belæring, vurdering af klienten eller er et oplæg til diskussion med klienten. Alt sammen misforståelser. Det svære er, at der ikke findes en simpel opskrift på, hvordan man gør, fordi feedback er funktion af en oplevelse i nuet og derfor hver gang noget helt unikt. Formidlingen af oplevelsen skal imidlertid altid være fænomenologisk og holde sig indenfor de gestaltterapeutiske rammer - både i teori og praksis. Eksempel på en professionel feedback: " Jeg var ved at gå ud af mit gode skind ved at se, hvordan du stædigt kæmpede for at løse det problem, som du igen og igen fortalte, at du ikke kan løse. Det var et utroligt øjeblik, da du opdagede, hvordan det var - og tog det til dig. Det var, somom du smeltede. Dit ansigt og din krop blev pludselig helt afslappet, og jeg blev så glad på dine vegne og selv helt rolig. Dit arbejde minder mig om, hvordan jeg selv af og til kæmper forgæves for at bevare kontrollen over noget, jeg ingen kontrol har over". Eksempel på en uprofessionel feedback: "Jeg blev meget påvirket af dit arbejde, fordi jeg har oplevet det samme problem i forhold til min far og mor. De er fuldstændigt respektløse og retter mig og herser med mig, somom jeg stadig er en lille pige. De... (Her følger en lang fortælling om, hvad de gør.) Og jeg har i alt for lang tid prøvet at finde mig i det ligesom dig - for at bevare en god kontakt med dem, men heldigvis indså jeg til sidst, at jeg ikke kunne holde dem ud. Det har været så pinefuldt for mig (græder), men jeg har løst problemet ved at afskære kontakten. Jeg vil virkelig ønske for dig, at du også kan frigøre dig. I træningsgruppens første år fungerer den dårlige feedback alt for ofte som adgangsbillet til at fortælle om egne følelser og problemer. Det kan ganske vist ligne et forsøg på at fortælle klienten, at hun påvirker andre, men det mislykkes, fordi det i den selvcentrerede form mister sin

16 16 selvstøttefunktion for klienten. Den slags feedback bliver, når den er værst, til selvfremføring og manipulation med budskabet: "Du bliver først glad og rigtig, når du gør lige som mig". Dette er en fejl, som skal påpeges, fordi den forhindrer den studerende i at blive en dygtig gestaltterapeut. FEEDBACK TIL TERAPEUTEN I træningsgrupper giver de studerende også træneren feedback på arbejdet som terapeut. Det indeholder en indlæring, som er mindst ligeså vigtig som at lære at give "klienten" feedback, fordi dette konfronterer den studerens evne (eller manglende evne) til at forholde sig fænomenologisk til det, terapeuten gjorde uden at miste en faglig synsvinkel og uden at sælge ud af sin autencitet, sit mod og sin ubestikkelige ærlighed. Det er en krævende proces, fordi, der jo er tale om at give feedback til en autoritet, og den studerende kan med rette være bange for, at træneren bliver sur, såret, glad, smigret, kritisk over det, den studerende siger. Træneren er jo ikke hvem som helst, men er den person, der i sidste ende er med til at vurdere den studerendes kompetance. Det er også krævende for træneren at modtage feedback fra sine studerende. For når de kigger ham i kortene, skal han være parat til at høre deres reaktion, både den positive og den negative, og han må tænke seriøst over det, han hører. Han skal også tåle at "sluge" en kritisk og måske uretfærdig feedback "råt" uden at "spytte det ufordøjelige ud" i hovedet på den studerende. Denne del af træningen er en konfrontation med narcissistiske

17 17 tendenser både hos de studerende og træneren og derfor måske den mest krævende del af træningen. DET TERAPEUTISKE SPROG Det er imidlertid ikke nok at kunne give fænomenologisk og klinisk præcis feedback. Det er mindst lige så vigtigt, at give feedback i et ligefremt og ukrukket hverdagsdansk. Klichépræget fagsprog, eller bare fagsprog, hører ikke hjemme i feedback. I teoridiskussioner mellem fagfæller kan fagsprog selvfølgelig være på sin plads. Men i terapi modarbejder enhver form for fagsprog eller anden sproglig indforståethed det gestaltterapeutiske projekt, fordi det indfører fremmedgørende elementer viii i det terapeutiske møde. Mange terapeuter har tillagt sig et "psykoterapeutsprog", der virker overhøjtideligt og selvsmagende. De tager tilsyneladende ikke hensyn til, om de taler til en fagfælle eller til en klient. Og værre er det, når fagsproget forvrænges til et pseudosprog. Eksempler på denne praksis er udtryk som: "Du kan ikke rumme mig", "Man må tage ansvar for". "Jeg er kommet i kontakt med". "Jeg oplever, at du...", "at være autentisk til stede", "Prøv at føle efter" osv. osv. Der findes efterhånden mange af den slags mærkelige vendinger, som står i stedet for helt almindelige måder at tale til hinanden på. Desværre har også gestaltterapeuter lært dette mærkelige sprog og bruger det som adgangsbillet til en terapeutisk subkultur, hvor den slags sproglige mærkværdigheder er in. I træningen skal enhver form for pseudo-psyko-sprog afskaffes, fordi det frastøder mange mennesker eller får dem til at føle sig underlegne. En god gestaltterapeut skal

18 18 naturligvis tale dansk som et medmenneske og ikke som en terapifreak. KREATIVITET OG FEEDBACK Der var en gang, hvor man forsøgte at lære læger at tale bedre med deres patienter ved hjælp af noget, man sarkastisk kaldte "papegøje-metoden". Det var et hjælpeløst forsøg på at lære den praktiserende læge at give fænomenologisk feedback. Han skulle sådan set bare gentage det, patienten havde fortalt ham. "Jeg har hørt dig sige, at du er ked af, at din kone har forladt dig" osv. Meningen var, at patienten skulle føle sig hørt og samtidig høre sig selv. Hensigten var god, men virkningen dårlig. Patienten blev noget disorienteret over blot at blive citeret. Metoden har ikke ret meget til fælles med fænomenologisk feedback, fordi den andens helt personlige "fordøjelse" af det, der er hørt og set, udebliver. Det kreative aspekt af feedback'en bliver simpelthen dræbt af papegøjemetoden. Den fænomenologiske feedback er resultat af en proces, hvor eet menneske lader sig påvirke af et andet, og hvor denne påvirkning starter en gestaltningsproces, hvor det uvæsentlige (for feedback-giveren) er baggrund, og det væsentlige er forgrund. Her kommer trænerens kreativitet på prøve, idet han må være i stand til at demonstrere "live", hvor effektivt det er, når terapeuten tillader denne gestaltningsproces at føre til kreative indfald, som kan kaldes fortætninger (eller metaforer). Det særligt virkningsfulde ved fortætninger er, at de på en kortfattet og klar måde sammenfatter en kompliceret fortælling i ét betydningsmættet billede. Det er en kreativ

19 19 proces, der foregår i terapeuten og gives videre til klienten. Eksempel: Du siger igen og igen, at du ikke kan løse problemet og samtidig, at du skal løse problemet. Du kan ikke - og du skal! Det lyder for mig, somom du er din egen tyran. Jeg begynder at forstå, hvorfor du er forvirret - og hvorfor du lider.." Formuleringen: "din egen tyran", skaber et betydningsmættet billede af det dilemma, hvor to modsatrettede kræfter: kontrol/magt og afmagt/undertrykkelse bekriger hinanden i en og samme person og gør handling umulig (en proces, der oftest viser sig som ambivalens). De kreative fortætninger udgør "guldkornene" i den professionelle feedback, fordi de gør det uklare krystalklart uden at ændre det. KONKLUSION Der er rigtig meget at være opmærksom på, når man skal lære at give feedback. Mange studerende klager selvfølgelig også over, at det er så svært ("...og nu ved jeg slet ikke, hvad jeg tør sige"). Naturligvis er det svært at lære en ny disciplin, og det tager tid at gøre den til sin egen naturlige proces. Derfor er det også en illusion at tro, at den studerende kommer ud af videreuddannelsen med denne kunnen. Men det må være et mindste krav til træneren og træningsinstitutionen, at de studerende har fået at vide og har oplevet, hvad en god professionelt feedback drejer sig om og hvorfor, og at de har fået mulighed for at træne den under supervision. Hanne Hostrup november, 2006

20 20 ORDFORKLARINGER i Selvregulering: er en proces, der sørger for overlevelsen, idet behov og skiftende situationer automatisk tilpasses hinanden, således at der opretholdes en form for fysisk og psykisk ligevægtstilstand. Gestaltpsykologer påviste, hvordan denne proces foregår i kraft af en medfødt, automatisk gestaltningsproces i figur/grund. ii Felt: forståes her sådan, som psykologen Kurt Lewin ( ) beskrev det i sin feltteori, dvs. som den fysiske/psykiske gensidige sammenhæng, mennesker indgår i. iii Topdog: er et udtryk, der er brugt af Fritz Perls ( ) om en person, der opfører sig dominerende /undertrykkende i en relation, hvor den anden indtager rollen som "underdog". iv Nygestaltning: betegner den proces, der sker, når en person tilføres ny betydningsfuld erfaring, hvilket fører til, at gamle erfaringer, vaner, fikse ideer, der indtil da har været organiseret i et bestemt mønster/gestalt. og som hidtil har styret de automatiske reaktionsmønstre, brydes op og reorganiseres i et nyt mønster. Dette udløser nye reaktionsmønstre. v Den paradoksale teori om ændring: blev formuleret af Arnold Beisser i 1970 og indeholdes i sætningen: "Når du bliver, den du er - forandres du" (se litteraturlisten). vi Awareness: forstås i geststalterapi, som en tilstand af vågenhed, en form for ufokuseret opmærksomhed, der gør det muligt nårsom helst at opfange og fokusere på indre/ydre fænomener, der har betydning for selvreguleringen. vii Den eksistenialistiske forståelse af skyld og ansvar: adskiller sig fra det, man kan kalde den reelle skyld og den neurotiske skyld. Den eksistenielle forståelse af skyld er givet i og med eksistensen, fordi vi som levende mennesker ikke kan undgå at påvirke andre. Det betyder at vi må påtage os ansvaret for vores væren/handlinger. Den eksistentielle skyld kan forårsage eksistensangst, fordi den minder os om vores forbundethed og ansvar for os selv og andre, som er et livsvilkår. viii Fremmedgørende: betyder, at visse påvirkninger får mennesket til at føle sig anonym - ude af kontakt med sin sociale virkelighed. Det fremprovokerer en oplevelse af at være et ikke-jeg. Et fænomen som især Jean Paul Sartre og Albert Camus har beskrevet. LITTERATUR Beisser, Arnold. "The Paradoxical Theory of Change" (p.87), The Gestalt Journal, Number 2, Fall 2001 Buber, Martin. " Jeg og Du". København: Hans Reitzels Forlag, 1997

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup

GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup 1 Publiceret i Gestaltterapeutisk Forums blad okt. 2009 GESTALTTERAPI MED PAR af Hanne Hostrup Som overskriften viser, foretrækker jeg at skrive om Gestaltterapi med Par frem for om Parterapi, fordi ordet

Læs mere

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3- årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Gestalt terapi er den psykoterapeutiske tilgang, der mest omfattende integrerer aspekter fra andre terapiformer. I gestalt

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse indenfor den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

ER DER NOGET OM SNAKKEN? - En opfordring til faglig selvransagelse

ER DER NOGET OM SNAKKEN? - En opfordring til faglig selvransagelse 1 ER DER NOGET OM SNAKKEN? - En opfordring til faglig selvransagelse af Hanne Hostrup Under overskriften "Tæsk til positiv psykologi" anmeldte Allan Holmgren Svend Brinkmanns morsomme og kulturkritiske

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE

GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE GESTALTTERAPIEN - BEDRE END SIT RYGTE Et oveblik over gestalterapiens danske historie og udvikling Af Hanne Hostrup, lic.psych., gestaltterapeut 2 Gestaltterapien opstod sidst i 40 ernes USA. En lille

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup,

GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup, PSYKE & LOGOS GESTALTTERAPI I DANMARK Hanne Hostrup, Der hersker nogen forvirring om, hvad gestaltterapi egentlig er. Det skyldes den udvikling, som gestaltterapien har gennemløbet siden sin ankomst til

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Det ufærdige billede opfattes som en åben gestalt. Dette afføder en perceptuel proces, som gør billedet færdigt. Det kaldes at lukke gestalten.

Det ufærdige billede opfattes som en åben gestalt. Dette afføder en perceptuel proces, som gør billedet færdigt. Det kaldes at lukke gestalten. Gestaltpsykologi Gestaltpsykologi er en psykologisk retning, hvor man lægger vægt på menneskets tilbøjelighed til at organisere sanseoplevelser til et hele. For eksempel som at opfatte lyde som sammenhængende

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Social færdigheds test.

Social færdigheds test. Social færdigheds test. Spørgeskemaet består af en række spørgsmål som du kan se nedenfor. Læs dem og besvar dem et af gangen ved at give dig en karakter mellem 0 og 10, hvor 0 = Passer slet ikke 10 =

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

På udkig efter uproduktive adfærdsmønstre!

På udkig efter uproduktive adfærdsmønstre! På udkig efter uproduktive adfærdsmønstre! Af. Johnny Alsted, psykologisk rådgiver og indehaver af Alsted Consulting For mange coaches er Gestaltterapeutiske ideer og arbejdsmetoder ikke noget nyt i deres

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Emotionel modtagelighedsanalyse

Emotionel modtagelighedsanalyse Emotionel modtagelighedsanalyse Denne analyse skal hjælpe dig til en erkendelse af din følelsesmæssige modtagelighed. Igennem dine egne svar, får du en indsigt i din modtagelighed for følelser - der er

Læs mere

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 Elbjerg Kursuscenter Undervisere Helle Jensen Cand.psych. med autorisation

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kommunikation og forældresamarbejde

Kommunikation og forældresamarbejde Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Par og parterapi. Fungerer teamet ikke, så fungerer parforholdet heller ikke. Parterapi

Par og parterapi. Fungerer teamet ikke, så fungerer parforholdet heller ikke. Parterapi Par og parterapi Parterapi Vi søger alle kærligheden og de fleste af os ønsker at leve i et lykkeligt parforhold. Samtidig kan vi konstatere flere og flere tilfælde af utroskab og skilsmisser. Derfor opstår

Læs mere

Noter til selvbeskyttende adfærd.

Noter til selvbeskyttende adfærd. 1 Noter til selvbeskyttende adfærd. (af Irene Oestrich) SELVTILLID. Selvtillid handler om at kommunikere klart og uden misforståelser. Hvis du nogensinde er kommet ud af en situation med en følelse af

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT

MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT MED MENINGEN SOM DRIVKRAFT TEORI U: Skabende nærvær nærvær i samskabende strategiske processer OPPMERKSOMT NÆRVÆR I ARBEIDSLIV OG LEDELSE OSLO 8.- 9. november 2013 IKKE GENTAGE FORTIDENS MØNSTRE OG VANER

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Viden og værktøj Temadag København d. 22.o2.2014

Viden og værktøj Temadag København d. 22.o2.2014 Viden og værktøj Temadag København d. 22.o2.2014 Pårørende til personer med Spiseforstyrrelse Viden og værktøj Temadag Kirsten Kallesøe Konsulent og rådgiver i Pårørende Dl personer med Spiseforstyrrelse

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse Anastasis 4 årig psykoterapeutuddannelse ANASTASIS PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE Anastasis Psykoterapi bygger på en syntese af elementer fra forskellige selvudviklings-traditioner og terapeutiske retninger,

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Årskursus 2009 i personlig udvikling

Årskursus 2009 i personlig udvikling Årskursus 2009 i personlig udvikling 1. modul. 5 dage uge 33 fra onsdag den 12. august til søndag den 16. august 2009 2. modul. 5 dage uge 42 fra onsdag den 14. oktober til søndag den 18. oktober 2009

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Glæden ved at kvitte cannabis

Glæden ved at kvitte cannabis Glæden ved at kvitte cannabis Af Chris Sullivan www.quitcannabis.net 1 Bag om forfatteren Som ung levede Chris Sullivan det hårde liv, hvor han indtog stort set hvilket som helst stof han kunne få fat

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere