Metoder og læringstilbud. Projekt: Nye Læringsfællesskaber

Transkript

1

2

3

4 Metoder og læringstilbud Projet: Nye Læringsfællessaber Publiationen er udgivet i forbindelse med afviling af projet Nye Læringsfællessaber Kataloget har til formål at vejlede og støtte tosprogede elever under deres uddannelsesforløb og styre samarbejdsrelationen mellem sole og prati. Metodeataloget er udarbejdet af projetudvilere fra soler og pratien i Region Hovedstaden. Catherine Fenger Benwell (red.) Udgivet af Nye Læringsfællessaber ved SOPU 2012 Testredigering: Johanne Boesdal Grafis design: Jesper Bang Marcussen Fotos: Klaus Pedersen og Projetudvilere fra NLF, Copyright NLF 2011 Logo: Niolai Fenger Pedersen 1. udgave, januar 2012 Udgivet af Nye Læringsfællessaber ved SOPU, Vognmagergade 8 KBH Nye Læringsfællessaber er støttet af Region Hovedstaden Internetadresse:

5 Deltagere De soler, der har deltaget i projetet er: UC Diaonissestiftelsen, SOPU og SOSU C. De pratisteder, der har deltaget i projetet er: Bispebjerg Hospital, Frederisberg Hospital, Gentofte Hospital, Rigshospitalet, Ballerup Psyiatrise Center, Glostrup Psyiatrise Center, Københavns Psyiatrise Center, Hvidovre Psyiatrise Center, Frederisberg Kommune, Fredensborg Kommune, Ishøj Kommune, Københavns Kommune, Gentofte Kommune, Glostrup Kommune, Helsingør Kommune Eleverne har været repræsenteret i projetets styregruppe og sparring i udviling af de enelte metoder, og de har bidraget til intern evaluering af metoderne. Finansiering Nye Læringsfællessaber blev finansieret af Region Hovedstaden, samt gennem egenfinansiering fra soler og ommuner.

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Side 5 Side 19 Side 27 Side 35 Side 41 Side 47 Side 61 Side 65 Side 69 Side 73 Side 79 Side 83 Forord og indledning: Catherine Fenger Benwell, projetleder Nye Læringsfællessaber Kapitel 1: Erhvervsrettet andetsprogsdans Susanne Thygesen, underviser Sosu C Kapitel 2: Individuel forberedelse af elever før pratistart Annette Hansen, underviser UC Diaonissestiftelsen Kapitel 3: Introdutionsforløb i pratien Anne Marie Jensen, underviser SOPU København og Nordsjælland Kapitel 4: Trivselssamtaler i sole og prati Lone Mejer, uddannelsesvejleder SOPU København og Nordsjælland Kapitel 5: Guide i pratien Annette Hansen Kapitel 6: Sprogstøtte i pratien Helle Sørensen, Klinis oversygeplejerse Ballerup Psyiatrise Center og Susanne Thygesen Kapitel 7: Den anerendende tilgang Helle Sørensen Kapitel 8: Transfer Birgitte Lichtenstein, Klinis uddannelsesansvarlig sygeplejerse Gentofte Hospital Kapitel 9: Sprog Susanne Thygesen Kapitel 10: Kulturforståelse Catherine Fenger Benwell Kapitel 11: Spil og læring Catherine Fenger Benwell Afslutning: Catherine Fenger Benwell

7 Nye Læringsfællessaber METODER OG LÆRINGSTILBUD

8

9 CATHERINE FENGER BENWELL FORORD OG INDLEDNING Der ligger en stor udfordring i at blive bedre til at fastholde og inludere tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne. Det handler både om at udvile effetive metoder til brug for den enelte elev, underviser og pratiansvarlig, men også om at påvire lærings- og arbejdsfællessaberne i sole og i prati positivt. Projet Nye læringsfællessaber har i perioden udvilet, afprøvet og evalueret metoder til fastholdelse af tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelsen. De metoder, der her præsenteres, an med fordel bruges i hverdagen af undervisere og pratiansvarlige. Ie un i forhold til tosprogede elever, metoderne an sagtens benyttes i arbejdet med elever generelt. At projetet, og dermed de udvilede metoder, er blevet realiseret, syldtes midler fra Region Hovedstaden, samt et fantastis engagement fra soler og pratisteder. Undervisere, onsulenter og pratiansvarlige fra tre soler, fem hospitaler, fire psyiatrise centre og syv ommuner har ydet en olossal indsats på ryds og tværs af hele regionen. Uden deres indsats var der ie blevet udvilet og afprøvet metoder. Ligeledes en stor ta til styregruppe, følgegruppe, metode- og strategigruppe og SOPU for at sire administrations- og øonomiopgaverne, mens vi alle havde fous på at udvile. NLF har udvilet, afprøvet og evalueret i alt ses metoder målrettet både soler og pratisteder, der umiddelbart an implementeres i sole og på pratisteder. Ressourcemæssigt ræver det, at esisterende tiltag erstattes, og at undervisere og pratiansvarlige ender til den bagved liggende teori, metoderne er udvilet på baggrund af. Erfaring fra projetet viser, at målgruppen un behøver få timer til at sætte sig ind i metoderne. De væsentligste fordele ved et målrettet og samlet metodeatalog er: En oversigt over metoder, der gør det lettere at udvælge og implementere de metoder, man ønser at bruge i sole og i pratien. Implementering af metoder vil bidrage til at reducere frafald og styre elevernes positive tilnytning til deres uddannelse. Og set i et endnu større perspetiv; bidrage til at realisere regeringens rav om, at 95 % af en ungdomsårgang får en erhvervsuddannelse. De foreløbige evalueringsresultater viser, at størstedelen af de undervisere, pratiansvarlige og elever, der har afprøvet metoderne, bedømmer dem positivt. En fouseret og oordineret indsats medvirer til, at eleverne får en positiv tilnytning til uddannelse, arbejdsliv og læringsultur. Implementering af tiltag valificerer underviseres og pratiansvarliges indsats, og effetiviserer ressourcerne jævnfør evalueringsrapport fra januar

10 FORORD OG INDLEDNING Metoderne har fous på læringsfællessab, ultur, sprog og anerendelse. De er prasisnære og driftsorienterede og har et innovativt og individuelt fous. Ressourcemæssigt drejer det sig om at omprioritere de pratiansvarliges tid, og give dem mulighed for på ort tid at sætte sig ind i følgende metoder: Erhvervsrettet andetsprogsdans Indledning Hensigten med metodeataloget er at tilbyde undervisere og pratiansvarlige metoder, der an bidrage til at give især tosprogede elever i social- og sundhedsuddannelserne ny selvindsigt, åbenhed overfor nye fællessaber og deltagerpositioner og ie mindst adgang til nye og relevante handlemuligheder! Individuel forberedelse af elever før pratistart Introdutionsforløb i pratien Fastholdelsessamtaler i sole og prati Guide i pratien Sprogstøtte i pratien At stå uden for de uformelle læringsfællessaber an have alvorlige onsevenser for eleverne og deres handlemuligheder, og de tosprogede elever an være en særligt udsat gruppe. Uddannelsesnøgletal fra undervisningsministeriet 2009 viser, at elever med anden etnis heromst end dans, der påbegynder en erhvervsuddannelse, har en lavere gennemførelsesgrad end etnis danse elever. Der ligger derfor en stor opgave foran undervisere og pratiansvarlige i at tilbyde og gennemføre metoder, der fastholder eleverne i uddannelsen, så de ie marginaliseres. Mange af de tosprogede elever har oplevet at være marginaliseret, også i pratiperioden, og det an være en af grundene til, at nogle elever opsøger fællessaber uden for uddannelsen, hvor de an opleve anerendelse. Problemet med disse fællessaber er, at de ofte på sigt forringer elevernes muligheder for at opnå legitim adgang til læringsfællessabet i sole og prati. Derfor sal der være et alternativ til dem, og eleverne sal have mulighed for at være en del af et læringsfællessab, som inviterer, fastholder og anerender. 2

11 FORORD OG INDLEDNING Baggrund Metodeataloget er udvilet i forbindelse med projet Nye Læringsfællessaber, der havde til formål at udvile metoder til at fastholde tosprogede elever i uddannelse. Tre social- og sundhedssoler i Region Hovedstaden, flere ommunale- og regionale pratisteder indgi i et projetsamarbejde om at styre sammenhængen mellem uddannelsernes sole- og pratidel. Indsatsen rettede sig især mod tosprogede elever på SOSU-uddannelsen. I udarbejdelse af ataloget er der taget afsæt i de tilbud og metoder, som projetudvilere fra sole og prati i samarbejde har udvilet gennem projetets to-årige levetid. Hensigten er at tilbyde et anvendelsesorienteret atalog, der giver en bredt anlagt, men samtidig oversuelig indgang til læringsmetoder i uddannelsen af SOSU-hjælpere og assistenter. Om metodeataloget Kataloget er opbygget, så de atuelle metoder er handlingsanvisende og prasisnære. Den overordnede intention er at styre elevernes oplevelse af et sammenhængende uddannelsesforløb. Det gøres bl.a. ved at styre sammenhængen i en fælles valificeringsindsats, og den struturelle og organisatorise sammenhæng mellem sole og prati. Der er i forbindelse med hvert apitel srevet henvisninger til andre relevante eller supplerende metoder og emner. Kataloget består af ses metodeapitler, der giver en direte anvisning på værtøjer, som umiddelbart an bruges i en given ontest. Kataloget består også af fem teoretise apitler. De valgte områder udspringer af et ursus udvilet af og afprøvet på undervisere og pratiansvarlige i samme gruppe. Emnerne nytter sig direte til metoderne, og understøtter dem. Endelig afsluttes hvert apital med henvisning til andre relevante metoder og teoriapitler, så ataloget fremstår som et flesibelt værtøj til fastholdelse i uddannelse. Dialog på tværs Det er gennem elevernes inddragelse i fællessabet og deltagelse i dialog og meningsudvesling, at en ny forståelse opstår, der medvirer til at ophæve forselligheder og afstande. For at fastholde frafaldstruede elever i et uddannelsesforløb er det nødvendigt at arbejde målrettet med inluderende tilgang og med en effetiv opgaveløsning. Både dialogis proces mellem sole og prati og målrettede metoder medvirer til øget gennemførelse. En social prasis gennem målrettede metoder, der inviterer eleven til at indgå i en relation, hvor den eneltes ompetencer til at tale, læse, lytte og forstå øves og styres, så eleven bliver bedre til at opleve sammenhæng og ontinuitet og deraf mening. Inlusion i et fællessab ser ved, at eleven lærer og ativt benytter de situationelle og overordnede begreber, terminologier og oder, der endetegner den atuelle prasis samt læringsmetoder og faget overordnet. 3

12 FORORD OG INDLEDNING I et uddannelsesforløb betyder det helt onret, at der sal sabes lærende samarbejdsprocesser, som bliver varetaget af relevant personale i solen og på pratistedet. Gennem en sprogliggørelse af læringsmuligheder, tydelige rav og en ativ dialog om solens og pratistedets tilbud og mål, øver eleven sig i at sætte ord på tingene og indgå i nye sammenhænge. Uddannelsesprocessen Med henbli på at danne faglig identitet og mening inddrages eleven i egen uddannelse og bliver hermed ativ i planlægning af forløb, idégenerering og tilrettelæggelse af undervisningsdele. Det er en central udfordring, at soler og pratisteder ofte har et forselligt pædagogis værdigrundlag og læringsforståelse. Men på trods af forsellige, og ind imellem olliderende prasis-ideologier, mellem sole og prati er der både rav om og ønse for at udvile og løse i fællessab, med respet for de enelte solers og pratisteders udvilingshorisonter. En gennemgående udfordring er derfor en løbende og vedvarende dialogproces, hvor målet er at forstå og håndtere forsellighederne og bidrage til et sammenhængende og meningsfuld uddannelsesforløb oplevet af eleverne. Processen medvirer til, at eleven opnår medansvar og indflydelse på pratiperiodens indhold og form, oplever forløbet som vedommende og ie mindst får styret sin motivation for læring. Ud fra metoderne besrevet i ataloget, er det underviseres og pratiansvarliges opgave at stille åbne spørgsmål og inddrage elevers viden og erfaringer ativt i uddannelsesforløbet. For at unne fastholde især tosprogede elever i uddannelsen an ombinationen mellem forsellige videndomæner, som sole og prati er repræsentanter for, sabe mening og positive læreprocesser. Soler og pratisteder må bevæge sig væ fra indlejrede forestillinger og indforståethed og være med til i fællessab at sabe nye muligheder og rye indlejrede snævre fag og ulturgrænser. 4

13 SUSANNE THYGESEN ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Det er som at gå til sprogpsyolog. Vi ender alle til problemer med at tale, udtale dans og snae i lassen. Her er trygt, og vi an øve os. Jeg tør sige mere nu, og jeg forstår mere. Jeg er glad for det her tilbud, men jeg vil ie gå i en ren sproglasse, så lærer jeg ie no, udsagn fra elev fra Sosu C Ie alle elever erender at have sproglige udfordringer. Eleverne er meget motiverede. Jeg får et helt andet indtry af elevens ompetencer i tilbuddet end i lassen, udsagn fra underviser fra Sosu C. Nærværende afsnit besriver en metode, der retter sig mod teoriundervisningen på solerne. Afsnittet redegør for formålet for metoden Erhvervsrettet andetsprogsdans og organiseringen af undervisning og forløb. Formål Erhvervsrettet andetsprogsdans sal støtte og forberede tosprogede elever til mødet med prasis og imødeomme uddannelsens valificeringsbehov. Metoden har fous på at indarbejde en undervisning, hvor erhvervsrettet og fremmedsprogsdans integreres med henbli på at styre sammenhængen i den fælles valificeringsindsats. Metoden Metoden an gennemføres forselligt alt efter hvile rammer og muligheder de enelte soler har. Eleverne vælger tilbuddet på baggrund af evt. EUD-sprogscreening, uddannelsessamtale eller Den gode historie (se senere). Undervisningen foregår på hold, luede eller åbne, gerne med 4 til 25 elever på tværs af hold men ie på tværs af hjælper og assistentniveau. Metoden an med fordel tilbydes som valg. Tilbuddet bør være frivilligt for at sire elevernes motivation, og eleverne sal ende tilbuddet så tidligt som muligt i uddannelsen. Et forløb er på minimum 2 letioner x 4 undervisningsgange. Undervisningen tager udgangspunt i: Fagudtry, srevne og usrevne regler, at læse fagtester, at formulere sig med egne ord, udtale- og samtaletræning, gennemgang af egne materialer, individuel vejledning og gruppearbejde (f. es. to og to). De udvilede metoder tager udgangspunt i Vejledningen til erhvervsrettet andetsprogsdans: ( 5

14 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Indhold I erhvervsrettet andetsprogsdans er de udvilede metoder foranret i 4 ompetencemål fra vejledningen. 1. Sproglige færdigheder; lytte, tale, læse og srive 2. Indhold i forhold til uddannelse, job og samfund 3. Sproglig viden og opmærsomhed; ordforråd, grammati, sprogbrug afhængig af ontesten 4. Læsestrategier, IT, nonverbale og verbale strategier, ommuniationsstrategier. De ommende afsnit henviser til øvelser udvilet i forhold til de 4 ompetencemål. 1. Sproglige færdigheder; lytte, tale (og udtale), læse og srive Eleverne arbejder med sproglige færdigheder ved undervisning og træning af udtale. Samtalerne tager udgangspunt i elevernes faglige ønser eller samfundsmæssige emner fra fagbøger. Dans.nu er velegnet til formålet ( Der ræves ode). Rim og remser an indgå i udtale og afdæning af ords betydning som f. es. havegærde fra nedenstående digt af Halfdan Rasmussen. Røde ræv! Røde ræv! Lad min høne være. Ellers sal jeg gi dig tæv så du bli r så vind og sæv som et havegærde! (ABC Halfdan Rasmussen, Carlsen 2011) Fagbøgernes lydfiler an inddrages i læsning af de faglige tester, og det giver de fleste elever en oplevelse af at forstå og huse tester med større udbytte. For enelte elever vil læsehastigheden også øges betydeligt. Opgave: Læse- og sriveøvelse med udgangspunt i fagbogen Psyiatri: Inden øvelsen vejleder og demonstrerer underviseren eleven i, hvordan lydfilerne hentes. 1. Hent lydfilerne på 6

15 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK 2. Læs siderne om grænsesætning med brug af lydfilerne Understreg ord, du ie forstår Del ordene op i betydningsdele f.es. grænse-sætning Find ud af om du så forstår ordene. 3. Besvar spørgsmålene med dine egne ord og brug fagudtry: Hvad er grænsesætning? Hvornår bruges grænsesætning? Hvile overvejelser sal en social- og sundhedsassistent gøre før grænsesætning? Hvordan grænsesætter man en patient? 2. Indhold i forhold til uddannelse, job og samfund Imellem de forsellige undervisningsgange er eleverne ofte blevet opmærsomme på ord, begreber eller processer, der med fordel an tages op og bruges i undervisningen. Opgave: Arbejdspladsultur Eleverne refleterer her over deres egen rolle på en arbejdsplads, ravene til en ompetent og integreret medarbejder, ommuniationens betydning (f.es. hvordan man siger til og fra overfor en arbejdsopgave). Inden drøftelsen arbejder eleverne med ordort for at øge ordendsab og ordbetydning. Arbejdspladsultur an drøftes med udgangspunt i et nyhedsbrev fra Vestegnens Sprog og ompetencecenter (VSK) nr. 1/2011 med temaet Arbejdsmaredsrettede forløb og projeter. Hvordan afsluttes grænsesætningen med patienten på en god måde? 7

16 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK 3. Sproglig viden og opmærsomhed; ordforråd, grammati, sprogbrug afhængig af ontesten Eleverne arbejder med sproglig viden og opmærsomhed gennem ordort, som de selv eller undervisere har lavet. Opgave: Fagord og fagudtry Helhedssyn Primær forebyggelse Reform Omsorgspligt Opgave: Forveslingsord Et esempel på forveslingsord unne være for-får og synes-syntes, som lyder næsten ens i udtalen, men har meget forsellige betydninger. Eleverne an arbejde med ordbøger først og senere gennemføre mindre opgaver. For ordlasse: Et forholdsord Esempler: Han var for syg til at gå på arbejde. De stemte for ministerens forslag. Får ordlasse: Et udsagnsord, nutid af at få Esempel: Hun får sin opgave tilbage i næste uge. Seundær forebyggelse Tertiær forebyggelse Lovhjemmel Motori Socialisering Varig Observere Ernæring Livsvilår Førtidspension Livsform Urænelighed Opgave Jeg synes, det er alt oldt! Han ie lov til at gå til festen! Hvordan man billetter til oncerten? Vi tog til stranden at bade. Jeg travlt i næste uge! Synes: Ordlasse: Udsagnsord i nutid: Jeg synes. Navnemåde: At synes. Syntes: Ordlasse: Udsagnsord i datid: Jeg syntes. Førnutid: Jeg har syntes. Eleverne udtaler ord/begreber og forlarer dem for hinanden. Politiens retstavnings- og betydningsordbog er velegnet, og eleverne vejledes til at bruge denne bog frem for at oversætte til modersmål. Opgave Som barn jeg ie om fis, men nu jeg godt om det. Hvad du om dine nye olleger? Hvad du om den mad, du spiste i går? Jeg alligevel ie, at vi sal tage til Bornholm i sommerferien. Madrid er en fantastis dejlig by, jeg. 8

17 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Opgave: Gråzonesprog Ord, begreber og udtry som elever med dans som andetsprog ie er beendt med, men som er velendte for modersmålstalende elever og undervisere. Ofte er det fagspecifie ord, der har forsellige betydninger i forsellige faglige sammenhænge. Gråzonesproget er i en særlig ontest og forbundet med den eneltes associationer. Det sal du ie hænge dig i. Han snaer for sin syge moster. Det er op ad bae. Hun er ie den sarpeste niv i suffen. Der om noget i vejen. Det sal du ie tage dig af. Det sal du ie tæne på. Han ommer med en meget lang forlaring uden egentlig at sige noget. Eller: Han vil gerne overbevise andre om sin mening. Det er hårdt arbejde. Hun er ie den vieste. Der om en forhindring. Det an vi gøre over middag. Det an vi gøre efter l Det ligger lige til højre benet. Det an du regne med. Loven træder i raft 1. juni. Du sal holde hovedet oldt. Det er nemt. Det an du forvente. Loven gælder fra 1. juni. Du sal bevare overbliet. Eller: Du sal tæne dig om. 9

18 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Det ser sort ud. Han er blåøjet. Klappen gi ned. Jeg har noget på hjerte. Her på falderebet vil jeg lige sige Det er problematis. Han er naiv. Jeg unne ie huse noget som helst. Jeg har noget, jeg godt vil fortælle. Her til slut vil jeg lige sige Opgave: Klip ortene ud og spil Memory. Sæt ortene sammen, så de får samme betydning. Vi er alle i samme båd Han stillede træsoene i går Jeg har noget på hjerte Hun tog benene på naen Det ører på sinner Han fi mig op i det røde felt Det sal ind under huden Det sidder på rygraden Det ser sort ud Vi er alle i samme situation. Han døde i går. Jeg har noget, jeg godt vil fortælle. Hun syndte sig af sted. Hun løb stært. Det går efter planen. Det fungerer. Han gjorde mig rasende. Det sal huses Det er automatiseret. Det er en refles. Det er problematis. 10

19 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Læreren trådte i spinaten Men så om der noget i vejen Læreren lavede en fejl. Læreren gjorde noget forert. Men så om der en forhindring. Det an vi gøre over middag Det an vi gøre efter l Det er op ad bae Det er hårdt arbejde. Opgave: Ord i familie Ord an være i samme familie, men bruges forselligt og i forsellige sammenhænge et es. unne være hus. Et hus = navneord/substantiv At huse = udsagnsord/verbum At være huslig = tillægsord/adjetiv Navneord/substantiv en hjælp Udsagnsord/verbum Tillægsord/adjetiv at være følsom en tørst at anerende at være forbudt 11

20 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Opgave: Ordbetydningsort En opgave, hvor eleverne får trænet og udvidet deres danse ordforråd. Sriv ordet: Sriv ordet på dit modersmål eller på engels: Det går efter planen. Det fungerer. Forlar ordets betydning med dine egne ord, på dans: Sriv to sætninger med ordet: 1) Underviseren, som gennemgår ordbetydningsortet på tavlen, træer et ord fra tombolaen 2) Ordet sættes ind i ordbetydningsortet på smartboarded, og alle hjælper til. 12

21 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Opgave: Alfabetleg Alfabetleg: Alle elever stiller sig op i alfabetis ræefølge efter forbogstavet i det land de ommer fra Speeddating Processrivning (sriv en artiel på 10 min.) 2 min. fælles brainstorm i gruppen over sosufaglige emner til en artiel 2 min. for den enelte elev i gruppen til at vælge sit emne samt finde en passende oversrift til artilen 10 min. hurtigsrivning, artilen srives uden at løfte pennen fra papiret 4 min. til hver enelt elev i gruppen til at fortælle hvad hun har srevet 4 min. til de andre gruppemedlemmer til at give tilbagemelding Artilen srives ren i elevens egen forberedelsestid og afleveres til danslæreren i den almindelige dansundervisning 13

22 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK 4. Læsestrategier, IT, nonverbale og verbale strategier, ommuniationsstrategier Mange elever har brug for at udvile onrete læsestrategier. Udbyttet af læsningen er for ringe og nogle opgiver helt at læse, derfor er det vigtigt at træne både læsning med øjnene og med ørerne ved brug af lydfiler. Træningen af læsestrategier tager afsæt i faglige tester. Efter-læsning laves en mindmap over den viden, de har fået fra arbejdet med testen, og de fortæller om deres mindmap til sidemanden. Efterfølgende vurderer eleven sin læring på en sala fra 1 10 ud fra spørgsmål som: Hvor meget har du lært? Hvad sal der til for, at den ryer et tal op på salaen? Hvad var nyt? Og hvordan an du bruge læsestrategierne i fremtiden? Opgave: Faglig læsning Faglig læsning før, under og efter læsningsativiteter an øves ved at bruge esemplet, der omhandler pleje af patient med smerter fra Sundheds- og sygeplejefag, s. 409, Munsgaard Danmar. I den forbindelse er det vigtigt at støtte og vejlede de svageste læsere til forsellige faglige genrer og en generel opbygning af tester f. es. ved hjælp fagbøger, sygeplejeardex, hjemmesider eller Lægemiddelataloget. Før-læsning vil sige, at eleven vejledes i at simme en test igennem for at danne et overbli over testen pleje af patienter med smerter. Eleven sal se på oversrifter, billeder og layout og overveje, hvad han/hun fi ud af testen. Herefter bruger eleven 5 minutter på at snae med sin sidemand om, hvad de hver især har set i testen, og hvad de tror den handler om. Eleverne fortæller også hinanden, hvad de ved om emnet i forvejen. De sriver 3 spørgsmål ned, som de gerne vil have svar på. Under-læsning læses testen igennem på normalt vis. Eleven finder svar på sine 3 spørgsmål og understreger vigtige ord og begreber. 14

23 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Opgave: Kommuniation med forsellige samtalepartnere; faglige ommuniationsstrategier Der er stor forsel på professionel, personlig og privat ommuniation. Her er en lille øvelse, der handler om, hvordan du an formulere den samme ting på forsellig vis til forsellige personer. Opgaven løses to og to. Til vennen/ Veninden Til ægtefællen: Konen/manden Til chefen/ lederen Til ollegaen Til borgeren Du vil fortælle, hvad du har lavet i weeenden, hvordan vil du sige det? Du vil gerne have fri på næste fredag, hvordan vil du sige det? Du synes, det er svært at samarbejde med en borger, hvordan vil du forlare det? Du vil gerne have den anden til at rydde op efter sig, hvordan siger du det? Du vil gerne fortælle, at den anden har en plet på sjorten, hvordan siger du det? 15

24 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Opgave: At observere og doumentere. Inspireret af Sprogstøttehåndbogen, Laura Trojaborg, SOSU C, side 19 & 21 Eleverne sriver orte tester, som læses af elevammeraterne, og der gives feedbac på forståelsen af indhold før form og grammati. Eleverne arbejder med forsellige sriftlige genrer som f. es. observation og doumentation i sygeplejeardex, projetsrivning eller logbogssrivning. Hvad betyder ordet: At observere? Hvordan observerer du? Hvad observerer du? Hvad vil du spørge borgeren om? Hvad betyder ordet: At doumentere? Hvordan doumenterer du? Hvad doumenterer du? Opgave efter film: Hvad vil du srive i din doumentation? I samarbejdsbogen hos borgeren eller i journalen på din arbejdsplads? 16

25 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Opgave: Observation og doumentation i sygeplejeardex ud fra billede af den orange dame (ilde: FOA side 29 Inden eleverne går i gang med opgaven gennemgås en fællesguide for dataindsamling for at træne en objetiv målrettet observation. Derudover gennemgås et esempel på sygeplejeardex for at øve en ort og præcis doumentation. Du er social- og sundhedsassistent på en hospitalsafdeling i prati 1. Du modtager den orange dame. 1. Hvad ser du? På nogle soler er IT inddraget i det sriftlige arbejde, og eleverne er instrueret i at arbejde med CD-Ord, som er et stavestøtte- og oplæsningsværtøj. Der henvises til Nogle soler ser tegn på, at eleverne som en sidegevinst, udover at arbejde og udvile det erhvervsrettede andetsprogsdans, også saber netvær på tværs af hold eller lasser. De bliver opmærsomme på hinandens ressourcer, og hjælper hinanden fagligt og socialt. 2. Hvile observationer gør du: Fysis Psyis Socialt 3. Hvile observationer vil du srive i sygeplejeardex? 4. Hvile og hvordan vil du srive observationerne? De fleste soler arbejder med Dans i Rosenhaven, der omfatter lydfiler og opgaver, som eleverne an arbejde med på internettet. Disse opgaver er målrettet de forsellige niveauer ud fra SOSU-faglige problemstillinger f.es. livshistorie og mødereferat. 17

26 ERHVERVSRETTET ANDETSPROGSDANSK Der er i afsnittet redegjort for de udvilede metoder, og hvordan de an afprøves under forsellige rammer og organiseringsforløb på den enelte sole. Tiltagene er udvilet, så de imødeommer de fatise valificeringsbehov hos de tosprogede elever. Målet er at bidrage til en undervisning, hvor erhvervsrettet eller fremmedsprogsdans integreres i den enelte elevs læring. Desuden er der esempler på udvilede metoder fra de fire soler i apitlet. Krydshenvisning til andre metode- og teori apitler: I apitlet om sprog er de centrale sprogformer besrevet. Her an man læse om gråzone dans, modersmål og første sprog, andet sprog og fagsprog. Kapitel om sprogstøtte i pratien er velegnet som supplerende læsning, da det belyser en sproglig indsats relateret til pratien. Den anerendende tilgang er afgørende som tilgang til eleven, og an sammen med apitlerne transfer, ulturforståelse og spil og læring, bidrage til at særpe opmærsomheden mod den enelte elev. Se apital om Den anerendende tilgang. Litteratur- og søgeliste: Ecersberg, Karin 2009: Dans i Rosenhaven, Munsgaard forlag Henri, Rander, Lis Boysen og Ole Goldbech 2009: En moderne vosendidati. s Dans som andetsprog i ungdomsog vosenuddannelserne at lære sit fag gennem sit andetsprog, Karen Lund. Alinea Danmars Evalueringsinstitut 2010: Fod på frafaldet med indsatsteori - håndbog til erhvervssoler 18

27 ANNETTE HANSEN INDIVIDUEL FORBEREDELSE AF ELEVER FØR PRAKTIKSTART Det er dejligt at være sammen med nogen ligesom mig selv, så tør jeg stille de spørgsmål, jeg har lyst til, udsagn fra elev, SOPU. Individuel forberedelse retter sig mod elever i sole-regi og har fous på sprogliggørelse af udfordringer og læringsmuligheder, synliggørelse af gensidige rav og ønser, samt ativ dialog om tilbud og uddannelsesmål. På denne måde hjælpes eleverne til at indgå i nye sammenhænge og hermed opleve mening og sammenhæng i uddannelsen. Formål Individuel forberedelse er en metode udvilet med henbli på at forberede eleverne til mødet med pratistedet. Målgruppen er især tosprogede elever med behov for sproglige, ulturel eller social støtte. Fous er at sabe relevant sammenhæng mellem solens valificeringsindsats og det arbejdsfelt, som de tosprogede elever senere møder. Formålet er, at elevens overgang fra sole til prati forberedes grundigt og individuelt. Inlusion i et fællessab ser blandt andet ved, at eleven lærer og ativt benytter de situationelle og overordnede begreber, terminologier og oder, der endetegner den atuelle prasis, læringsmetoder og faget overordnet. I en uddannelse, der vesler mellem sole og prati betyder det onret, at der sal sabes mulighed for at gå fra det ene felt til det andet for at fastholde eleverne. Metode I den individuelle forberedelse for tosprogede elever er både underviser og indholdet i undervisningen med til at bygge bro mellem sole og prati. Mange elever ved reelt ie, hvile forventninger pratistedet har til dem. Undervisningen varetages derfor ie un af en underviser fra solen, men også af en pratiansvarlig, der an sætte onrete ord på de forventninger, pratistedet har til eleverne. Selv om en pratiansvarlig ie an repræsentere alle pratisteder, oplever eleverne deres oplæg som relevante og medvirende til, at pratiperioden afmystificeres. Eleverne får mulighed for at stille spørgsmål og sætte ord på deres forventninger og få vendt negative forestillinger til succeshistorier. Elever, som er nået længere i uddannelsen, inddrages desuden for at fortælle om de gode oplevelser og positive erfaringer, de allerede har haft, og det har vist sig at have en rigtig god effet. 19

28 INDIVIDUEL FORBEREDELSE Indhold Individuel forberedelse er et sammenhængende forløb over fire gange, hvor hvert undervisningsforløb består af 2 letioner á 45 minutter. Eleverne sal opleve sammenhængen mellem sole- og pratiperiode og få et indbli i, hvad pratien forventer af dem. De enelte undervisningsforløb er overordnet besrevet med et formål og en plan. I forsøget på at sabe en sammenhæng mellem sole og prati arbejdes der på at invitere en tidligere elev og en pratiansvarlig. Første ursusdag Introdution til forløbet Eleverne sal lære hinanden og den tilnyttede underviser at ende. Det er vigtigt at sabe trygge rammer, hvor eleverne tør være åbne overfor både undervisere og elevammerater og give dem en oplevelse af, at der ommer noget godt og onstrutivt ud af at samarbejde. De sal ligeledes have mulighed for at stille spørgsmål og sætte ord på deres faglige og personlige ompetencer. Inspirationsspørgsmål til den indledende dag: Kender I hinanden? Hvordan? Hvad er din ulturelle baggrund? Har du gjort dig taner om, hvad du an bruge urset til? Er der nogle af fagene her på solen, du synes er nemmere end andre? Hvad gør fagene nemmere? Er det også de fag, som du er bedst til? For at styre valitet i elevernes læring er det nødvendigt at de an refletere over udfordringer, at de an samarbejde, indgå i lærings- og arbejdsrutiner både mundtligt og sriftligt. For at øve sådanne ompetencer an eleverne spørge hinanden og øve at præsentere sig selv overfor nye olleger, når de starter i pratien på denne måde træner de at tale og at lytte. De an også øve og styre sriftlige ompetencer gennem forløbet. Her er logbogen et godt redsab. Når eleverne sriver deres taner ned, bliver de bevidste om deres viden, og hvorfor de handler, som de gør. Og det giver dem mulighed for at videreudvile sig både fagligt og personligt. Derfor bliver eleverne opfordret til at srive om deres oplevelser undervejs i forløbet. Srivningen har to funtioner: Tænesrivning når eleverne sriver for at lære og udvile sig. Hvor stammer din slægt fra? Hvad tænte du, da din lærer havde snaet med dig om urset? Præstationssrivning når eleverne sriver for at formidle. 20

29 INDIVIDUEL FORBEREDELSE Anden ursusdag Den gode historie Fous er her på den gode pratihistorie, og der inviteres en tidligere eller afsluttende elev ind som oplægsholder. Oplægsholderen giver et minutters langt oplæg med fous på den gode historie, hvor han/hun fortæller om en udfordrende situation. Gerne en situation, hvor den pågældende har overvundet og taclet eventuelle problemer. Kursisterne vil have mulighed for at stille spørgsmål undervejs, og underviseren medvirer til at fastholde fous på den gode historie. Efter oplæg fra tidligere eller afsluttende elev tager underviseren over og fous er nu på eleven. Inspirationsspørgsmål: Hvad forventer du at lære i dit pratiforløb? På denne måde bliver både sat ord på, hvile forventninger pratistedet generelt har til eleverne og hvile særlige forventninger det enelte pratisted har. Pratiansvarlig eller underviser ridser målet for pratiforløb op og træer tråde til de tidligere ursusdage. Som øvelse an eleverne forberede sig til forventningssamtalen ved at have formuleret en ræe spørgsmål, de ønser at stille. Forberedelsen an foregå mellem tredje og fjerde ursusdag. Pratistederne har som oftest nogle fællespunter i forhold til elevernes forløb. Punter som an indgå i forberedelse af elevernes pratiophold. I pratien er det fint, at eleverne: møder frem med sriftlige forventninger og hidtidige læringsaftaler Har du gjort dig taner om på hvilen måde, du an bruge din prativejleder, så du får mest muligt ud af det? Hvis ie hvordan får du mest muligt ud af det? Hvad tror du, at din ommende prativejleder forventer af dig som elev? overvejer, hvordan de ønser at modtage vejledning fra prativejleder er bevidste omring egen individuelle læringsstil har indsigt i sin uddannelsesplan sætter ord på, hvad de har af henholdsvis glæder og beymringer i forbindelse med pratien Tredje ursusdag - Forventninger På tredje dagen er omdrejningspuntet de forventninger, pratistedet har til ursisterne. Hvis det er muligt inviteres pratiansvarlige ind og holder et oplæg på minutter, og hvis det ie er muligt overtager underviser oplægsdelen. forbereder sig mundtligt og sriftligt til den ugentlige samtale planlægger og søger informationer i relation til valgfrit specialefag 21

30 INDIVIDUEL FORBEREDELSE anvender logbog til reflesion indgår positivt i et arbejdsfællessab med gensidig respet og hensyn er bevidste omring eget ansvar i forhold til at nå de personlige og faglige mål Fjerde ursusdag Forberedelse til pratien På denne dag arbejdes der med at udvile og understøtte elevernes handleompetencer i prasis. Det vil sige de handle ompetencer der drejer sig om at præsentere sig selv, indgå ativt i dialog med andre og have mod på at fremstille sig selv. forstår egen rolle som professionel Inspirationsspørgsmål som pratiansvarlig eller underviser an benytte: Kender du målene for den ommende pratiperiode? Står der noget i målene, der får dig til at tæne: Det har jeg haft på soleperioden? Hvile forventninger synes du, der er til dig på dette niveau af uddannelsen i forhold til målene? Når man benytter spil i en læringssituation, inddrager man nogle af de elementer, som er arateristise for leg. Det an være det at miste tidsfornemmelsen, lave noget med andre, være fordybet og engageret og ie mindst have det sjovt. Det er heldigvis også elementer i læring, men hvor læring i uddannelsessituationen ofte er meget målorienteret og formaliseret, lægger spil-tilgangen op til en obling mellem formelle og uformelle ompetencer. Eleverne får dermed en alternativ mulighed for at være deltagende og samtidigt medsabende for egen læring som er et rav i forbindelse med personlige ompetencer. Hvile forventninger synes du, der er til dig fra prativejlederen på pratistedet? Hvile forventninger har du til dig selv? Dit ambitionsniveau? Hvad vil du gerne nå? Hvile forventninger har du til dit pratiforløb? Hvile forventninger har du til din prativejleder? 22

31 INDIVIDUEL FORBEREDELSE Lege og øvelser: Navneleg med bevægelse Deltagere og underviser står i en cirel. Underviser starter med at sige sit navn samtidig med, at hun udfører en enel bevægelse. Alle siger navnet samtidig med bevægelsen. Den næste i cirlen siger sit navn samtidig med, at hun viser en bevægelse. Alle gentager både underviser og første elevs navn og bevægelser, og sådan fortsætter man cirlen rundt. Formålet er, at lære hinandens navne at ende ved at nytte navn og bevægelse sammen. Navneleg Kast en blød bold til en anden elev og sig dit eget navn. Kast en blød bold til en anden elev og sig denne elevs navn. Alle laver et navnesilt med eget navn. Navnesiltene blandes og deles tilfældigt ud. Man afleverer på sift det udleverede navnesilt til den rette person. JA-cirel Alle står i en cirel. Man siftes til at omme med et forslag til en bevægelse, som f. es. at hoppe. Alle siger JA med engagement, og begynder at hoppe. Legen sal træne eleverne i at møde dagligdagens udfordringer med en positiv og åben attitude. Ryg mod ryg Parvis står man ryg mod ryg og holder hinanden under armene. Nu går det ud på at sætte sig ned ved at bruge benene og presse ryggen mod hinanden. Prøv at omme op igen på samme måde. Øvelsen handler om oordinering og tillid, som er vigtige egensaber i mange arbejdssituationer. Tillidsøvelse Tre står sammen. Den ene sal være helt passiv og gerne lue øjnene. De to andre holder i hver sin arm, og bevæger personen roligt. Gerne til stille musi. Hvor er din grænse? To elever står overfor hinanden med stor afstand (f.es. 10 meter). Den ene elev bliver stående og siger: Klar. Efter lar-signalet går den anden hen imod den stående elev. Når den stående elev oplever ropslige fornemmelser siger eleven: Stop. De to elever taler sammen om oplevelsen. Eleverne bytter roller, og øvelsen gentages. Øvelsen an afprøves på flere måder: Med forselligt gangtempo, med vedholdende eller vigende øjenontat, med samme eller andet øn, med retning direte mod eller lidt til siden for den anden person. Find en maer, som du ie ender Eleverne siftes til henholdsvis at fortælle om sig selv og lytte og stille uddybende spørgsmål. Det er en god idé at sætte en fast tidsramme for hver fortælling. Gå sammen med et andet maerpar. Lytteren præsenterer den anden persons fortælling for det nye maerpar. Formålet med denne øvelse er, at man lærer at møde en anden der, hvor den anden er, man træner samtidig det at lytte og videregive vigtige informationer. 23

32 INDIVIDUEL FORBEREDELSE Ja improvisation (En god øvelse at lave inden situationsspillet). Eleverne sal finde en maer hver. De er nu på ferie sammen og sal beslutte, hvor de er på ferie og fastsætte, hvor f. es. stranden er. Den ene starter med f. es. at foreslå: Sal vi tage på stranden?. Den anden sal nu sige JA med glæde og engagement. Så går de til stranden. De siftes til at omme med forslag til ativiteter, der enten bygger videre på den andens idé eller er en helt ny ativitet. Den eneste regel er, at de sal sig JA. Formålet med denne øvelser er at møde dagligdagens udfordringer med en positiv og åben attitude. Samtidigt øger det ens selvtillid, da alle de forlag, man ommer med, bliver modtaget positivt. Situationsspil I situationsspillet arbejder eleverne med en onret og afgrænset situation som f. es. forventningssamtalen med prativejleder. Formålet er, at eleverne får øvet sig på, hvad de vil sige og hvordan. Eleverne sal i den her øvelse ie påtage sig en rolle, men være sig selv og reagere som var de i den virelige situation. Den eller de andre personer, der indgår i situationsspillet, er figuranter, der spiller en rolle. Interview i trio Der er tre roller: Fortæller, interviewer og ressource-spotter. Fortælleren fortæller om: Hvordan an man præsentere sig overfor nye olleger, når man starter i pratien eller på en ny arbejdsplads? Fortæller om en god oplevelse, hvor han m/ lærte en ny ollega at ende. Intervieweren stiller uddybende spørgsmål. Ressource-spotteren må ie sige noget. Hans eller hendes opgave er at observere, lytte og huse på de gode ideer, der ommer frem under interviewet. De gode ideer srives ned i stiord. Derefter bytter man roller. Alle prøver at være interviewer, fortæller og ressource-spotter. Øvelsen slutter af med en fælles opsamling på de gode ideer, der er ommet frem under interviewene. Formålet med denne øvelse er at blive bedre til at lytte, stille åbne spørgsmål samt at afdæe de ressourcer/muligheder den enelte person har. 24

33 INDIVIDUEL FORBEREDELSE PRAKTIK TIPSKUPON Besvar spørgsmålene med disse symboler 1 X 2 Alle spørgsmål handler om din prati Ja Måse Nej 1 Er du besyttet af FOA s overensomst, hvis du ie er medlem? 2 Må man bruge tørlæde på pratistedet? 3 Tør du sige din faglige mening højt til ollegaerne? 4 Tør du bede om hjælp til det sproglige? 5 Tør du sige nej til en arbejdsopgave, som du ie er tryg ved? 6 Ved du, hvem der er din vigtigste samarbejdspartner i pratien? 7 Må du indalde til en helhedsevaluering? 8 Kender du din egen læringsstil? 9 Må du ræve tid til læsning af teori i arbejdstiden? 10 Ved du, hvordan du an bruge din logbog i pratien? 11 Ved du, hvor du an finde besrivelse af målene for pratien? 12 Har du læst på målene for pratien? 13 Tør du undervise andre elever i et fagligt emne, som du har øvet? 25

34 INDIVIDUEL FORBEREDELSE Krydshenvisning til andre metode- og teori apitler: Overordnet anvendes den anerendende ommuniation i ontaten med eleverne igennem hele introdutionsforløbet. Kapitel om transfer an også med fordel læses, da den grundlæggende tane med metoden er at nytte viden fra sole og prati og hermed sire at overgangene lettes. Det an anbefales, at soler og pratisteder samarbejder omring individuel forberedelse i sole- og introdutionsforløb i pratien, da eleverne dermed vil opleve en højere grad af sammenhæng og forståelse. Det an være en god idé at læse apital om introdutionsforløb. Litteratur- og søgeliste: Idehen, Mille et. al 2009: Personlige ompetencer ap 4 af Schmidt, Ingrid, Lærings- og udvilingsompetencer. Munsgaard Danmar, 2. udgave, 2. oplag Rugh, Charlotte, Ingrid Schmidt, Lars Aagerup og Mille Idehen, Tine Vissing 2008: Personlige ompetencer, Munsgaard FOA Fag og Arbejde. Overensomst. Social- og sundhedspersonale samt arbejdstidsaftale søgeord: læringsstiltest eller de mange intelligenser test søgeord: Personlige ompetencer 26

35 ANNE MARIE JENSEN INTRODUKTIONSFORLØB I PRAKTIKKEN Det er lige det, vi har ventet på!, udsagn fra medarbejder på studieunit Det er godt, at der bliver taget hånd om en, så man ie får fiaso, men får det vendt til succes. udsagn fra elev Worshop! Det har været meget godt med nogle nyttige tips. Gode råd og fif, man an bruge i pratien. Jeg elser det. Introforløb er så godt, så jeg an få feedbac, faglig og personlig viden. udsagn fra elev Introdutionsforløb er udvilet til elever i pratien ud fra en forestilling om at det er vigtigt, at eleverne før pratistart har endsab til deres pratisted. Der sal tages godt imod dem, så de får en positiv og meningsfuld oplevelse fra første dag i pratien, og på denne måde får udnyttet deres læringspotentiale. Formål Det gamle ordsprog godt begyndt er halvt fuldendt gælder i høj grad, når vi taler om social- og sundhedshjælper- og assistentelevers start på deres pratiperiode. Undersøgelser viser, at en god start er af afgørende betydning for elevernes udbytte og gennemførelse af prati. Det er af stor betydning, at der er overensstemmelse mellem pratiforberedelsen på solen og det, der foregår i pratien. Det an opnås ved, at der er en god og løbende ontat mellem sole og pratisted, at man har indsigt i hinandens arbejdsområder, så vidt muligt bruger samme betegnelser og ordvalg for det, der vedrører elevens uddannelse og oparbejder en vi-ultur. Metode Intentionen er, at eleven sal opleve og indgå i ativ og anerendende videndeling, netværsdannelse med andre elever og sproglige øvelser, så de vil få nemmere ved at indgå i såvel faglige som uformelle læringsfællessaber i deres pratiforløb. Derudover er det af afgørende betydning for optimering af læring og fastholdelse i hele elevens prati, at eleven fra den første dag føler sig velommen og finder sig godt til rette på pratistedet. De udvilede tiltag bygger på dialog og mulighed for at bruge spil i undervisningen (se senere apitel). Introdutionsforløbet er tænt anvendt i forbindelse med alle pratiforløb. Det an justeres og tilpasses alle niveauer ud fra den tane, at gentagelser i ny ontest styrer progression i indlæring. På solen introduceres eleven til pratien, herunder til forventningssamtale, logbog og læringsaftaler. 27

36 INTRODUKTIONSFORLØB I PRAKTIKKEN Det er dog hensigtsmæssigt i introdutionsforløbet at genopfrise disse elementer. Introdutionsforløbet er i lige høj grad rettet mod elever med anden etnis baggrund som etnis danse elever. Indhold Konret er der udvilet tiltag i form af idé til velomstbrev, forslag til velomst af eleven, dialogbaserede spil, sabeloner til gennemførelse af worshops og plan for afsluttende evaluering. Introdution sal gennemføres i løbet af de første 14 dage af elevernes ophold på pratistedet og gennemføres af pratiansvarlige der (i varierende grad) har ontat med eleven. De udvilede tiltag sal gennemføres som holdundervisning og sal støtte den loale introdution til brand, patient og borger. Velomstbrev til pratien Formålet med et velomstbrev er at forberede eleverne på deres pratiforløb, allerede inden de starter. Velomstbrevet sal helst være eleven i hænde senest en uge før pratistart. For ie at overvælde eleverne, er velomstbrevet formuleret venligt, men ortfattet med un de allermest nødvendige informationer. I velomstbrevet forberedes eleven på, at der er væsentlige fousområder i pratien. Velomstbrevet varierer derfor fra afdeling til afdeling. Interview Formålet med, at eleverne sal interviewe hinanden den første dag i pratien er at give dem mulighed for at sabe relationer til de andre elever. De får i uformelle rammer mulighed for at øve sig i at tale offentligt og præsentere sig selv i pratien. Eleverne interviewer hinanden to og to for derefter at gå sammen fire og fire, hvor interviewerne præsenterer de interviewede personer for de to andre i gruppen. Intervieweren fortæller om sin medelev. Interviewøvelsen har endvidere til formål, at få eleven til at føle sig tryg og overvinde nervøsitet ved pratistart. Interviewspørgsmål: Hvad hedder du? Hvor sal du i prati? Hvad har du lavet tidligere? Hvad er det, der har fået dig til at vælge denne uddannelse? Hvad vil du rigtig gerne lære i denne prati? Som hjemmeopgave sal eleverne srive en præsentation af sig selv i logbog og bruge dette til forventningssamtalen og i præsentationen af sig selv på det loale pratisted. Forberedelse til forventningssamtalen Formålet er, at forberede eleverne på deres forventningssamtale. Der er vigtigt at deres ompetencer bliver synlige, og der sabes mulighed for samstemmighed mellem elevens særlige læringspotentiale og pratistedets pædagogi og læringsmuligheder. 28

37 INTRODUKTIONSFORLØB I PRAKTIKKEN Eleverne opfordres til at tage afsæt i deres stære sider og fortælle om positive læringsoplevelser. De sal hver især fortælle om deres læringsstiltest, hidtidige læringsaftaler og egen læringshistorie. Eleverne opfordres til at møde frem med sriftlige forventninger, hvor tidligere læringsaftaler inddrages. Sammen med en pratiansvarlig sal de udarbejde en plan for, hvornår og hvordan, de an deltage i de formelle og uformelle læringsfællessaber med både personale, studerende og andre elever. Hvornår de an følge pratiansvarlig under pratiforløb og hvordan pratimål an opnås i forhold til loale muligheder. Eleverne opfordres til at få afdæet, hvile muligheder pratistedet har for dataindsamling til deres valgfrie specialefag, og der aftales arbejdstid, arbejdssted og sygemeldingsprocedure. Eleverne sal desuden informeres om stedets pædagogise metoder og få aflaring på spørgsmål omring: Vejledning, vurdering, logbog, beslutningsprocesser, faglige drøftelser, sparring, deltagelse i loale ativiteter og en ræe pratise arbejdsprocedurer. Den enelte elev opfordres til: At tæne på én situation, hvor jeg havde succes med at lære noget. Hvad fi læring til at lyes for mig? Som hjemmeopgave sal eleverne svare på følgende spørgsmål: Hvad var det vigtigste, jeg lærte om forventningssamtalen? Hvordan vil jeg bruge det? Læringsaftaler Eleverne sal introduceres til arbejdet med læringsaftaler efter de gældende uddannelsesbøger. Som hjemmeopgave sal eleverne: Logbog Srive en læringsaftale over egen læring, hvor de sal tage stilling til egen læringsstil, muligheder på pratisted og gensidige forventninger. Læringsaftalen løber over en uge. Ved orientering om logbog inviteres solerepræsentant på besøg. I worshoppen tages der udgangspunt i elevernes positive erfaringer med at bruge logbog. Og der introduceres til metode og læringspotentialer ved metoden. Som hjemmeopgave sal eleverne svare på følgende spørgsmål: Hvad var det vigtigste jeg lærte om logbog? Hvordan vil jeg bruge det i denne prati? 29

38 INTRODUKTIONSFORLØB I PRAKTIKKEN Dialogspil om personlige ompetencer Formålet er, at styre elevernes personlige ompetencer ved at afdæe blane områder og træne ommuniative færdigheder. Det er i den sammenhæng vigtigt, at worshoppen gennemføres med deltagelse af både elever og pratiansvarlige, så eleverne får mulighed for at udvile og styre indsigt i egne personlige ompetencer og hvordan de bruger sig selv bedst muligt i faglige sammenhænge. Spillet baseres på udsagn fra de personlige mål, som de er formuleret i uddannelsesbogen. Spørgsmålene srive på sedler, som eleverne an træe. Spørgsmål an være: Fortæl, hvordan du fortoler fysise, psyise, social og ulturelle ompetencer. Nævn nogle af dine egne. Hvordan an du lære mere om dit pratisteds værdier og fælles mål? Hvordan an du selv tage ansvar for din uddannelse og din læring i denne prati? Fortæl, hvordan man an evaluere sig selv. Hvordan indgår man ativt i samarbejdsrelationer? Hvad motiverer dig til at yde en god indsats i uddannelsen? I uddannelsesbogen står der, at eleverne sal være ativt søgende, spørgende og ritise. Hvordan er man det? Hvad gør du i uforudsete situationer? Fortæl, hvordan du opnår personlige ompetencer og spørg de andre, hvordan de opnår personlige ompetencer. Nævn nogen af dine personlige ompetencer og sørger de andre i gruppen om deres. Disutér med dine elev-ammerater hvad empati er. Hvordan møder man andre menneser på en etis og respetfuld måde? Hvordan yder man omsorg for sig selv og for andre? Hvordan refleterer man? Hvad er dine forventninger til din vejleder og hvad forventer vejleder af dig? Fortæl de andre, hvordan du lærer bedst og spørg dem, hvordan de lærer bedst. Besriv dine styrer og spørg ind til de andre elevers styrer. Hvorfor sal man møde til tiden? Fortæl om uniformsetiette. Hvad tror du, afdelingen forventer af dig som elev? 30