At samtale let om tungt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At samtale let om tungt"

Transkript

1 At samtale let om tungt et narrativt perspektiv på overvægtsproblematikker. Af Susanne Kaastrup & Anne Kaaber At bringe de narrative ideer ind i samtaler om såkaldt overvægt. Denne artikel omhandler, hvordan vi har anvendt og omsat de narrative ideer 1 (White 2006, 2008) i forhold til at skabe hjælpsomme samtaler med mennesker, der er ramt af overvægt. Vores interesse for temaet overvægt er opstået sammen med de mennesker, der har talt med os om denne problematik. I vores undervisning og på vores kurser har vi talt med sundhedsplejersker og sygeplejersker, som har efterlyst nye veje og supplerende måder at arbejde på, når vejning og vejledning om kost og motion ikke har den ønskede effekt. Endvidere er vi i vores samtalepraksis blevet opsøgt af mennesker, der trods ihærdige forsøg med slankekure og diæter og stor viden om kalorieindtag og forbrænding ikke synes at lykkes med at opnå det ønskede vægttab. Vi har bemærket, at der er mange logikker, ideer og antagelser, som bliver taget for givet, når det gælder overvægtsproblematikker. Et centralt aspekt af den narrative tilgang er bestræbelsen på at afdække og sætte spørgsmålstegn ved nogle af de forhåndsantagelser, der eksisterer i et givent praksisfelt og som nærmest har fået sandhedsstatus. Derfor er vi blevet optaget af at undersøge nogle af de forklaringsmåder og forståelser, der hersker indenfor det sundhedsfaglige felt i relation til overvægt. Artiklen har særlig fokus på begreberne diskurs, dekonstruktion og eksternaliserende sprogbrug, begreber vi undervejs i artiklen definerer. Vores intention er at give eksempler på, hvordan vi med inspiration fra disse begreber kan invitere til samtaler, der bidrager til at folk kan få talt andre historier frem om begivenheder og initiativer i deres liv, som ligger udenfor problemfortællingen, eksempelvis udenfor fortællingen: Jeg er overvægtig. Når vi i artiklen vælger at sætte overvægt i anførselstegn og taler om såkaldt overvægt, er dette begrundet i vores opmærksomhed på, at begrebet overvægt er en generel definition, som udelukkende fokuserer på vægt i relation til højde (BMI), hvilket kun et perspektiv ud af mange og dermed kun er en fortælling ud af mange mulige fortællinger. Artiklens opbygning. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i et samtaleforløb med en 15 årig ung pige Rikke 2, der siden hun var 6-7 år har oplevet overvægt som et problem i sit liv. Vi vil undervejs knytte udvalgte narrative ideer an til det konkrete eksempel fra praksis, idet vi håber på, at dette kan konkretisere, hvordan de udvalgte narrative ideer 3 åbner for nye inspirerende handlemuligheder i praksis. 1

2 Vi indleder artiklen med en lille beskrivelse af Rikke og hendes situation. Herefter vil vi komme ind på tre dominerende diskurser 4, som vi finder centrale på kost og sundhedsområdet, samt komme ind på den poststrukturalistiske 5 diskurs, som vi trækker på i den narrative praksis. Dernæst vil vi illustrere, hvordan dekonstruerende spørgsmål og eksternaliserende sprogbrug kan medvirke til, at der skabes nye udsigter og dermed andre handlemuligheder for Rikke. Indledende fortællinger om Rikke. Rikke, der går i 9.klasse, kontakter os, idet hun igennem sin lærer er blevet opfordret til at søge hjælp til at få løst sit overvægtsproblem. Læreren har sagt til Rikke, at hendes besvær med at koncentrere sig og møde stabilt, måske kan hænge sammen med manglende selvværd pga. hendes overvægt. Ved den første samtale fortæller Rikke, at det svært for hende at følge de kost- og motionsråd, som hun har fået utallige gange af sundhedsplejersken på skolen, diætister og andre, hun har opsøgt gennem tiden. Hun har igennem sin skoletid haft mange samtaler med skolens sundhedsplejerske om kost og motion og ved disse lejligheder er hun også blevet vejet og herved bekræftet i, at hun er for tyk. I Rikkes familie taler kvinderne ofte om vægt. Moderen og mostrene er lige som Rikke igen og igen på slankekure og samtalerne i familien drejer sig ofte om nye slanketips og om, hvem der har tabt sig mest og bedst. Rikke giver udtryk for, at hun er ked af, at hun ikke har styr på sit liv i forhold til, at hun vejer for meget og at hun ikke har viljestyrken til at lykkes med at tabe sig varigt. At spørge til selvfølgeligheder. Jeg kan jo ikke engang købe en is eller en cola uden at møde folks dømmende blik. Jeg ved godt, at de tænker, at jeg bare skal tage mig sammen og holde op med at spise og drikke de forkerte ting. (Rikke 2010) På sundhedsområdet er der i den vestlige kultur nogle dominerende forståelser af overvægt. (Mik-Meyer, 2007) De indeholder både ideer om, hvad vi som professionelle bør gøre for at hjælpe personen, og hvad personen selv bør gøre for at komme videre. Et af de første spørgsmål vi stillede Rikke var: Hvorfor vil du tabe dig? For mange kan det måske virke indlysende, at personen vil tabe sig, men ved at stille nysgerrige spørgsmål, giver man personen mulighed for at få øje på, hvilke selvfølgelige forståelser hun har med sig omkring, hvorfor hun bør tabe sig og hvordan disse forståelser bidrager til at forme Rikkes opfattelse af sig selv. Rikke beskrev, at hun opfattede sig selv som viljesvag og ude af stand til at kontrollere, hvad hun spiste. I mange situationer fik dette hende til at føle sig dum og mislykket. For Rikke fik det en stor betydning, at vi stillede spørgsmålet om, hvorfor hun ville tabe sig. Dette var Rikke ikke blevet spurgt om før, idet alle de velmenende voksne omkring hende, 2

3 oplevede det som en selvfølgelighed, at svaret på overvægt er vægttab. Spørgsmålet skaber således allerede fra starten en samtale, der ikke uden videre reproducerer de gældende antagelser om overvægt. Når vi stiller spørgsmål til selvfølgeligheder, så skiller man så at sige (ide)konstruktionen lidt ad, således at der opstår en ny konstruktion, der giver adgang til nye (syns)vinkler. Sagt med andre ord så dekonstrueres 6 de antagelser, der har fået status som sandheder, hvorved andre fortællinger kan komme til orde. Rikke fik herved en vej til selv at tage stilling til sin vægt og tale sine egne begrundelser frem omkring, hvorfor hun ønskede at tabe sig. Eksempler på dekonstruerende spørgsmål vi stillede Rikke: Kan du fortælle lidt om, hvornår ideen om at du skulle tabe dig opstod? I hvilke situationer er ideen om overvægt særligt fremtrædende? Hvem og hvad bakker op om den ide og hvordan lykkes den med at være overbevisende? Hvilke ideer, normer, idealer og selvfølgeligheder trækker den ide på? De svar som Rikke og andre har givet på denne type spørgsmål har kastet lys på nogle af de ideer og forståelser, som dominerer området. Disse ideer og forståelser er vi gået på opdagelse i, hvorved særligt tre mere overordnede diskurser er kommet til syne; en naturvidenskabelig -, en humanistisk - og en samfundsvidenskabelig diskurs. Hver diskurs har særlige logikker og antagelser om hvad overvægt skyldes, hvordan den forklares og hvad der bør gøres eller ikke bør gøres, som vi kort vil beskrive i følgende afsnit. Dominerende diskurser på sundhedsområdet. Den narrative praksis insisterer som tidligere beskrevet på, at afdække og dekonstruere de ideer og taget for givet antagelser, som vi mennesker er underlagt. Hensigten med dette er at øge menneskers fornemmelse af at have indflydelse på deres eget liv. Vi kan ikke ikke være under indflydelse af de dominerende ideer, og vores ærinde er ikke at forkaste de antagelser og fremgangstiltag, de stiller op. Men nærmere at forholde os kritisk til effekten af de dominerende diskurser, eksempelvis ved at italesætte såkaldt overvægt på andre måder og derigennem skabe andre positioner 7 for dem, der føler sig marginaliserede af de fremherskende måder at tale og tænke på. Den naturvidenskabelige diskurs. Den naturvidenskabelige diskurs har på sundhedsområdet fokus på livsstil og manglende balance mellem forbrug og indtag af kalorier. Den viser sig tydeligt i forventningerne til sundhedsplejersker om, at de skal lave målinger, vejninger, indtegne vækstkurver for at kunne afdække om barnet falder indenfor eller udenfor normalområdet (BMI). Denne diskurs problematiserer overvægt ud fra antagelsen om, at overvægt medfører øget sygdomsrisiko. Eksempelvis bliver der i den naturvidenskabelige diskurs skabt sammenhæng mellem overvægt og forøget dødelighed. Denne diskurs skaber ideer om ideal vægt og ideer om, at vægten kan være over eller under det såkaldte normale, hvorved der skabes kategorier i forhold til, hvad der er normalt / unormalt og dermed rigtigt 3

4 og forkert. Det er inden for denne diskurs, at Rikke ofte var blevet mødt. I samtalen opdagede Rikke, at der er en tid før overvægtens historie, hvor hun ikke oplevede sin krop som forkert, selv om Rikke, som hun udtrykte det, også dengang vejede for meget. Men da var hun glad for sin runde bløde krop. Indtil hun fik et andet blik på den via andre, som omtalte hende som overvægtig. Den humanistiske diskurs. En anden fremtrædende diskurs er den humanistiske diskurs, der fokuserer på sammenhænge mellem spisning og psykologiske faktorer. Her forklares overvægt ud fra psykologiske teorier; at det er noget indre og ubevidst, der giver anledning til overspisning, at det fx er en måde at forsøge at dække følelsesmæssige behov på eller er et forsvar mod at mærke forbudte eller svære følelser. Heraf fx begreber som spiseforstyrrelse og trøstespisning. Her forudsættes, at den overvægtige muligvis dækker over et andet problem ved at spise for meget, og når problemet først bevidstgøres, kan personen måske få et andet forhold til sine følelser og dermed til den såkaldte overspisning / spiseforstyrrelse. Læreren på Rikkes skole trak angiveligt på denne diskurs i hendes måde at forstå Rikkes problemer på, idet hun knyttede Rikkes overvægt sammen med Rikkes manglende koncentration og hyppige fravær, der samlet blev tillagt den mening, at Rikke manglede selvværd. Rikke selv meningstilskrev sit fravær, der som oftest var i idrætstimer, på en anden måde; nemlig som en fravælgelse af de situationer, hvor hun skulle udstille sin krop for andres dømmende blikke. Den samfundsvidenskabelige diskurs. En tredje fremtrædende diskurs er den samfundsvidenskabelige diskurs, der fokuserer på overvægt som et samfundsfagligt problem, hvor overvægt ses som et resultat af samfundsmæssige forhold. Ud fra statistiske målinger skabes der forklaringer, der kobler overvægt med kort og mangelfuld skolegang, manglende uddannelse og tilhørende lavtlønsgrupper. En logisk følgevirkning af denne forståelse er, at årsagen til overvægt skyldes manglende viden om sund livsstil samt begrænsede midler til at realisere en sådan livsførelse. I denne diskurs tales der om, at de såkaldte overvægtige er en økonomisk byrde for samfundet og der sættes ind med sundhedskampagner, der nu også er flyttet helt ind i virksomheder, hvor arbejdsgiveren/lederen kan tilbyde hjælp og støtte til vægttab. Ud fra denne diskurs gøres det legitimt, at Rikkes lærer påtaler Rikkes krop som problematisk, samt at Rikke ud fra samme diskurs, adspurgt af vores spørgsmål, betragter det som en støtte. En poststrukturalistisk diskurs. Med det narrative perspektiv kunne man sige, at vi er inspireret af en 4

5 socialkonstruktionistisk og poststrukturalistisk 8 diskurs, hvor overvægt forstås som en social konstruktion, altså som et problem der konstrueres gennem sproget og ikke som en objektiv størrelse. Det betyder, at fokus bliver rettet mod, hvordan der bliver talt om problemet og mod effekterne af problemet i stedet for mod årsagen til og løsningen af problemet. Det narrative perspektiv retter mere specifikt fokus mod de fortællinger, som personen har om sig selv, idet de får stor betydning for, hvordan vi forstår og handler i livet. I narrative samtaler er bestræbelsen, at medvirke til at de foretrukne fortællinger bliver fyldigere beskrevet, det vil sige fortællinger om det, mennesker ved og kan og som er vigtigt for dem i livet. Når vi bliver opsøgt af mennesker, der bøvler med eksempelvis overvægt ledsages overvægten meget ofte af dominerende problemmættede historier, som let kommer til at overskygge de foretrukne fortællinger. Grundantagelsen er, at livet er multihistorielt. Der er altid også andre historier vi kan fortælle og dermed nye konklusioner, vi kan drage om vores identitet. Mennesker har altid erfaringer, der falder udenfor de dominerende historier, men der er ofte ikke blevet skabt fortællinger og historier om de erfaringer og derfor glider de let i baggrunden og ud af syne. Hvor der er magt, er der modmagt. Med diskursbegrebet har Narrativ praksis hentet inspiration fra Michel Foucault, der var optaget af moderne magt en magtform der ikke har et ydre synligt centrum, men som opererer usynligt gennem de normer om normalitet, som tidens diskurser installerer i mennesker og som vi forsøger at disciplinere os i forhold til. Ifølge Foucault avler moderne magt utilstrækkelighed og forkerthedsfølelser ved at kategorisere og marginalisere os i forhold til, hvad der anses som rigtigt/forkert, normalt/unormalt eller som sundt /sygt. Når vi i den narrative tilgang stiller dekonstruerende spørgsmål og tilstræber at afdække hvilke diskurser og dermed hvilke ideer, som personen er under indflydelse af, er intentionen som sagt at flytte folks blik fra hvad de gør forkert til mere at være optaget af, hvilke diskurser de er inviteret ind i, som de ikke trives med. Foucault pegede yderligere på, at hvor der er magt, er der også altid modmagt, en inspiration som i en narrativ betragtning bliver oversat til, at fiaskofølelse også kan betragtes som en modstandshandling mod at lade sig disciplinere af den dominerende kulturs idealer og foreskrevne normer. (Holmgren, 2006) Mulige modstandshandlinger som vi kan gå på opdagelse i, i relation til hvilken betydning de har for personen. I det lys kunne vi stille spørgsmål til Rikke som: Hvad er det, som gør det muligt for dig ikke at tabe dig? Når nu alle snakker om idealvægt og når hele din familie har vægttab som projekt, hvad er det så du kan og som du ved om dig selv, som gør det muligt for dig ikke at tabe dig? For Rikke betød det, at hun fik sat sin størrelse ind i en ny betydningssammenhæng, nemlig i fortællingen om, at hun på lige det område formåede at sætte sin egen dagsorden og sige: Her bestemmer jeg selv. Det gik op for Rikke, at hun ofte i familien blev rettet på plads, hvis hun udtrykte sin egen holdning, som gik imod familiens. Ved at være den 5

6 eneste i familien, der aldrig fastholdt et vægttab, kunne hun protestere mod de andres værdisæt. Rikke fik herved øje på, at det var vigtigt for hende at blive respekteret for sine holdninger, også når de ikke blev delt af andre. Hun blev opmærksom på, at der også kunne være andre måder at sige fra overfor familien på end ved at spise. Rikke besluttede sig for at tale med sin mor og familien om det og sige: Mindre vægt på vægten! Hold op med at spørge mig, om jeg har tabt mig eller har taget på, hver gang vi snakker sammen. At tale let om tungt Narrativ praksis benytter sig i samtaler af metoden eksternaliserende sprogbrug, hvor ideen er at tale om fx problemer, som noget der er adskilt fra personen, og som ind imellem kan ramme eller gribe vedkommende. Når vi taler om et problem på denne måde, kan det medvirke til, at problemet får mindre indflydelse i personens liv, idet der via sproget skabes en i en narrativ terminologi - refleksiv distance, som synliggør, at problemet ikke er lig med personens identitet. I samtalerne med Rikke kunne vi tale om Spisetrangen og om Overvægten som selvstændige størrelser, der har deres egne liv og som har planer og taktikker de benytter sig af. Eksempelvis kunne vi spørge: Hvornår følte du Overvægten begyndte at overtage dit liv? Er der tidspunkter, hvor Spisetrangen fylder mere end på andre tidspunkter? Hvad siger den til dig og har du en fornemmelse af, hvilke planer den har for dit liv? På den måde kunne Rikke tale om sin relation til Overvægten og Spisetrangen og hun kunne få udfoldet de situationer, hvor hun faktisk gik imod deres diktater. Eksternaliserende sprogbrug kan bidrage til, at personen får øje på egne færdigheder og initiativer, der måske har været nærmest usynlige, fordi de har stået i problemets skygge. At tale eksternaliserende om overvægtsproblemer kan også give anledning til, at man kommer til at grine meget sammen. Ikke mindst når man får afdækket hvad fx Spisetrangen og dens tro følgesvende kan lokke én til. Fx fandt Rikke det ret morsomt, da det gik op for hende, hvordan Spisetrangen fik hende til at gå i mange forskellige kiosker, så hendes indkøb ikke blev for tydelige. Rikke kunne pludselig se hvilke færdigheder ud i planlægningens kunst, hun havde udviklet, hvilket blev en god medicin mod hendes ideer om, at være uden kontrol og vilje. En fremgangsmåde i eksternaliserende samtaler er at spørge til effekterne af problemets måder at virke på. Nogle eksempler på dette kunne være: Hvilken effekt har Spisetrangen på dit liv og på de tanker du har om dig selv? Hvad siger Overvægten til dig om hvordan fx dine venner ser dig? Hvis du går et skridt mere i retning af hvad Overvægten vil, hvordan vil det så påvirke de næste år af dit liv? Er du tilfreds eller ikke tilfreds med det eller både/og? 6

7 Har du intentioner med dit liv og håb og drømme, som går imod det Spisetrangen har planer om? En stærk overbevisning i narrativ praksis er, at det er af stor betydning, at folk selv tager en position i forhold til problemet og dets effekter. For Rikkes vedkommende betød det, at hun besluttede sig for, at Spisetrangen og Overvægten skulle bestemme mindre i hendes liv og hun fandt frem til sine egne begrundelser. Hun fandt også frem til nye fortællinger om sig selv, fx fortællinger om Vilje, Kontrol og Selvbestemmelse, der var befordrende for hende at trække på, når hun skulle sætte sig igennem overfor Spisetrangen. Afsluttende bemærkninger. Via vores narrative kurser for sundhedsplejersker, har vi fået tilbagemeldinger på, at det i høj grad har givet mening for dem at supplere med en narrativ tilgang i deres arbejde med vægtproblemer. Det har blandt andet betydet, at de kan føre samtaler med barnet på måder, der ikke skaber eller forstørrer problemet. Samtidig har mange oplevet det som en lettelse, at det ikke kun er deres ekspertviden og de normative ideer, de møder barnet med, men at de gennem anvendelsen af dekonstruerende spørgsmål og eksternaliserende sprogbrug får skabt samtaler, der sætter barnets oplevelser og viden i centrum. Effekten er, at både de som fagpersoner og dem de har samtaler med ikke sidder tilbage med den utilstrækkelighedsfølelse, der for begge parter ind imellem har præget deres praksis. I denne artikel har vi haft et særligt fokus på overvægt i en sundhedsplejerske kontekst. Men vores bud er, at de narrative ideer har meget at tilbyde mere bredt indenfor sundhedsplejerskers arbejdsområde. Forældreskab og familieliv er i særdeleshed underlagt mange, nogen gange modsatrettede ideer om, hvad vi hver især skal og bør gøre for at leve op til at være den gode far eller mor. Det at få øje på, hvilke ideer / diskurser der hersker på området, bliver det muligt at stille spørgsmål til dem og derved bidrage til at udvide feltet for, hvordan den gode far og mor skal være. Ideerne med at tale eksternaliserende om problemer kan ligeledes anvendes i mange samtaler. Nogle sundhedsplejersker har meldt tilbage, at de har fået stor hjælp til svære samtaler ved at tale om problemer som fx sorg, angst og uro på denne måde, hvor børnene kunne tale om disse følelser, som ydre størrelser. Filosoffen K.E. Løgstrup har det udtryk: at den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd (Løgstrup, 1991). I et narrativt perspektiv kunne det udtrykkes som, at vi i samtaler med mennesker altid holder noget af dette menneskes liv i vores hænder gennem de historier, der bliver samskabt i samtalen. Susanne Kaastrup og Anne Kaaber er stiftere af konsulent virksomheden Kaaber & Kaastrup, hvor de arbejder med undervisning, supervision, organisationsudvikling og 7

8 terapeutiske samtaleforløb. Læs mere om forfatterne på Litteraturhenvisninger Davies Bronwyn og Harrés Rom (1990) Positioning: The Discursive Production of Selves. Holmgren, Allan (2006): Identitet som historier. I forordet til: White, Michael. Narrativ teori. Hans Reitzels Forlag, København Holmgren, Anette (2008): Terapifortællinger. Narrativ terapi i praksis. Dansk psykologisk Forlag, Danmark Jørgensen, Marianne Winther & Philips, Louise (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, Danmark Løgstrup, K. E Den etiske fordring. Gyldendal, København Mik Meyer, Nanna (2007): Magtens former - Sociologiske perspektiver på statens møde med Borgeren Hæftet, 1. udgave, Hans Reitzel Monk, Gerald, Winslade, John, Crocket, Katie & Epston, David (2006): Narrativ terapi i praksis. Håbets arkæologi. Akademisk Forlag, København Morgan, Alice (2005): Narrative samtaler. Hans Reitzels Forlag, København Pearce, W. Barnett (2007): Kommunikation og skabelsen af sociale verdener. Dansk psykologisk Forlag, Danmark Russell, Shona & Carey, Maggie (2007): Narrativ terapi. Spørgsmål og svar. Hans Reitzels Forlag, København Westmark, Thilde (2008): At tale er at handle. Fokus på initiativer i unges fortællinger. Fokus på familien. Årgang 2009 nr. 1 White, Michael (2006): Narrativ teori. Hans Reitzels Forlag, København 8

9 White, Michael (2008): Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag, København Åkerstrøm Andersen, Niels, Esmark Anders, Laustsen Carsten Bagge: Poststrukturalistiske Analysestrategier en introduktion. 1 De narrative ideer er udviklet af Michael White, m.fl. Narrativ betyder historiefortælling og metaforen henviser til, at narrativ praksis har den antagelse, at vi mennesker skaber mening i vores liv og forstår vores identitet gennem fortællinger, som vi konstruerer gennem det sprog og de metaforer, som er mulige i vores kultur. De historier vi fortæller og som andre fortæller om os, har en formende indflydelse på den måde, vi kommer til at opfatte os selv på og på vores fornemmelse af fremtidige handlemuligheder. (Morgan 2005, White 2008) 2 Eksemplet er anonymiseret. 3 Af hensyn til artiklens begrænsede omfang vil vi ikke have mulighed for på fyldestgørende vis at gøre rede for alle de narrative begreber vi anvender, men i disse tilfælde henvise til relevant litteratur, som den interesserede læser kan benytte sig af. 4 Diskurs bliver af Michel Foucault defineret som den gruppe af ytringer, der udgår fra den samme diskursive formation og som man kan definere mulighedsbetingelserne for. Sagt mere enkelt: Diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et bestemt udsnit) på. Diskurs er dermed det, der i et praksisfelt er muligt at sige og det der ikke er muligt at sige og måden det, der kan siges, kan udtrykkes på. Iflg. Foucault konstruerer diskurser den sociale verden i betydning - der aldrig kan fastlåses endeligt, da sproget grundlæggende er ustabilt. Diskursanalysens ærinde er at undersøge hvordan vi skaber virkeligheden, så den bliver en objektiv og selvfølgelig omverden. (Jørgensen og Phillips ) 5 Narrativ praksis trækker på Poststrukturalistiske ideer. Poststrukturalisme afviser at der er faste strukturer vi kan finde ind til eller en objektiv sandhed vi kan nå frem til via videnskaben. Det sande kan kun være sandt indenfor en given diskurs. Det der opfattes som virkeligt eller sandt er konstitueret gennem sproget og dermed gennem diskurser - i sociale processer mennesker imellem. Poststrukturalismen kilder er bl.a. Michel Foucault, Jacques Derrida og Gilles Deleuze, m.fl. 6 Dekonstruktion er et begreb, der stammer fra den franske filosof Jacques Derrida. At dekonstruere vil sige afdækning af selvfølgelige antagelser og begreber, der danner grundlag for social praksis, som giver sig ud for at være sand eller virkelig Monk, G Iflg diskursanalysen stiller diskurser forskellige positioner til rådighed for individet, som der kan tales og handles ud fra. Davies og Harré har introduceret positioneringsbegrebet, som en reaktion mod det traditionelle socialpsykologiske rollebegreb, for at understrege, at hvor roller indtages af individet, skabes og forhandles positioner aktivt. Se endvidere note 4 og 5. 9

10 8 Poststrukturalismen og socialkonstruktionismen er to selvstændige traditioner, der dog deler erkendelsesinteresser, men som kommer frem til deres pointer ad delvist parallelle - men dog forskellige spor. Jørgensen og Phillips anskuer dog socialkonstruktionismen som en samlebetegnelse for en række teorier, herunder poststrukturalismen. Fælles antagelser er bl.a.: En kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden. Vores viden om verden kan ikke tages for objektiv sandhed. Vores måder at forstå verden på skabes og opretholdes i sociale processer. Vores syn på og viden om verden er kulturelt og historisk indlejret. (Åkerstrøm, Jørgensen og Philips.1999) 10

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011

OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 OPGAVE TIL KURSET REFLEKSIV OG ANERKENDENDE PÆDAGOGIK COLUMBUSSKOLEN, 2010-2011 Af: Tore Neergaard Kjellow Farrevej 33, 8464 Galten tlf: 20 33 13 37 mail: tore@oaf.dk Indhold 1. Indledning... 1 2. Problemformulering...

Læs mere

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan?

En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? En narrativ tilgang til karrierevejledning - hvad, hvorfor og hvordan? Helene Valgreen, Ph.d. Pædagogisk konsulent Helene.Valgreen@stukuvm.dk Side 1 Program 1. Definition af karrierebegrebet 2. Introduktion

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Sproget skaber verden

Sproget skaber verden Sproget skaber verden Gennem den måde, vi taler om og med børn og unge, er vi med til at skabe de fortællinger, de lever deres liv igennem Sproget skaber verden Hvorfor fokus på D I S P U K fortællinger?

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk

Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen. Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Kollektiv Narrativ Praksis i karrierevejledningen Kolding 29/11 2012 Helene Valgreen: helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers 2. Eksternalisering 3. Kollektiv narrativ

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis

Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Fortælling, refleksion og fællesskab Præsentation af Kollektiv Narrativ Praksis Helene Valgreen, SKUDs generalforsamling Tirsdag 26/2 2013 helv@dpu.dk Program 1. Introduktion til det narrative vejledningsunivers

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Den narrative familieklasse

Den narrative familieklasse Den narrative familieklasse Narrativ Af Christian Kragh-Pedersen og Jannike Fogh En del børn i folkeskolen har svært ved at passe ind i de givne rammer og honorere de krav, der stilles til dem. Det er

Læs mere

Narrativ sundhedspleje - den mangfoldige fortællings kraft

Narrativ sundhedspleje - den mangfoldige fortællings kraft Narrativ sundhedspleje - den mangfoldige fortællings kraft Af Trine Brøndmark (Pipersvej 8, Farum) og Charlotte Munch Nielsen (Hulvejen 25, Hillerød) Hold 302-10 Indhold Narrativ teori og fortællinger...

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych.

Jeg vil tale om: Anette Holmgren,cand.psych. Jeg vil tale om: Filosofisk grundlag i narrativ praksis - forskelle og moderne magt Fortællinger skaber sammenhæng i verden narratologiske grundlag i narrativ praksis Fokus og bestræbelse for den narrative

Læs mere

Organisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø

Organisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø Organisationsfortællinger som redskab i udviklingen af det psykiske arbejdsmiljø Susie Kjær, arbejdspsykolog,cowi, tlf. 41 76 11 48 Lone Løvbo, central sikkerhedsleder, Faaborg- Midtfyn Kommune 1 Præsentation

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

De unges fortællinger. Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted

De unges fortællinger. Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Psykoterapi og erkendelse

Psykoterapi og erkendelse Psykoterapi og erkendelse Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere og klinikere. Foreløbig er udkommet:

Læs mere

Refleksionsark til personer med overvægt

Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark til personer med overvægt Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation til samarbejde 1b. Aftaleark Problemlister 1. Samarbejdsaftale marker Problemer, der arbejdes med nu Afslutningsaftale

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Dispuk. Refleksiv og anerkendende pædagogik, Århus 2007. Undervisere: Jørgen Riber og Lene Præst. Opgave 2. Årgang. Eksternalisering og genforfatning.

Dispuk. Refleksiv og anerkendende pædagogik, Århus 2007. Undervisere: Jørgen Riber og Lene Præst. Opgave 2. Årgang. Eksternalisering og genforfatning. Dispuk Refleksiv og anerkendende pædagogik, Århus 2007 Undervisere: Jørgen Riber og Lene Præst Opgave 2. Årgang Eksternalisering og genforfatning. Trine Hansen 1 Indledning: Mit arbejde foregår ud fra

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

Op af stolen ud i solen

Op af stolen ud i solen Op af stolen ud i solen Af: Jacob Folke Rasmussen Politiken bragte den 17. marts 2014 artiklen Indsats mod mobberi kan skade børn (1). I artiklen formidles resultaterne af et forskningsprojekt, der har

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Kærlighed og overlevelse

Kærlighed og overlevelse Kærlighed og overlevelse Barneseksualitet og seksuelle traumer Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

... 2... 3... 3... 4

... 2... 3... 3... 4 ... 2... 3... 3... 4...... 7... 8... 8!... 14... 1 " #$ %... 18 &'... 28 &( )* +,!,... 40 &-, )) -, ). /, )0 /,... 48 /,... 50 (... 51... 5... 0 1... 5 $* % $ - $0 0* 0# /' 0 2 03 1 0) 4# 4 43 1 5 "(7

Læs mere

De unges fortællinger

De unges fortællinger De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Sekundærtraumatisering

Sekundærtraumatisering Traumer Traumer forårsages af overvældende oplevelser, herunder: Alvorlige trusler mod ens liv eller fysiske integritet Alvorlige trusler mod familie og venner Pludselig ødelæggelse af ens hjem eller samfund

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom

Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART GENERATOR KURSER OG KONFERENCER NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART 05.-06.03.2015 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING

Læs mere

Sara Malou Meyer. Mette Rattenborg Hersbøll. Psykologi BA modul Roskilde Universitet Bachelor projekt Efterår 2010 Vejleder: Marian Nielsen

Sara Malou Meyer. Mette Rattenborg Hersbøll. Psykologi BA modul Roskilde Universitet Bachelor projekt Efterår 2010 Vejleder: Marian Nielsen Mærket 1 Sara Malou Meyer Mette Rattenborg Hersbøll Psykologi BA modul Roskilde Universitet Bachelor projekt Efterår 2010 Vejleder: Marian Nielsen Mærket 2 Mærket 3 Kapitel 1: Indledende runder Indholdsfortegnelse

Læs mere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere

At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere At komme godt gennem forandringer sammen som ledelse og medarbejdere Af chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult. Indledning Udgangspunktet

Læs mere

Lev dit liv med glæde

Lev dit liv med glæde Lev dit liv med glæde Institut for Sundhed og Livskvalitet Velkommen til Institut for Sundhed og Livskvalitet I dag er den første dag i resten af dit liv. Har du besluttet dig for, at du vil leve sundere,

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning

Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching. Kostvejledning Livsstilshold (vægttab) Individuel coaching Livsstilshold på arbejdspladsen Kostvejledning Som coach vil jeg hjælpe dig til at optimere dit liv ved at få dig til at tage det fulde ansvar og indse, hvad

Læs mere

Sprogets betydning for

Sprogets betydning for Sprogets betydning for 04 meningsdannelse - om dokumentationspraksis, set i et poststrukturalistisk perspektiv Grethe Holm Konstitueret Skoleleder Diplom i ledelse 2013 Prolog Hvorfor nu al den snak om

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Forbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler:

Forbundethed. Den samme synsvinkelovertagelse finder vi i masser af samtaler: Forbundethed Forbundethed er mere end nærvær. Det er en social handling, hvor vi går over broen til det andet menneske og er der med magt og kærlighed. Her skabes det sociale bånd. Louise er kommet hjem

Læs mere

NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART 05.-06.03.2015 KURSER & KONFERENCER

NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART 05.-06.03.2015 KURSER & KONFERENCER NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING KURSUS BROGAARDEN MIDDELFART 05.-06.03.2015 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK NARRATIVE SAMTALER INSPIRATION, UDVIKLING OG KVALIFICERING

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

Fortællingers anatomi

Fortællingers anatomi Narrativ pædagogik Efteruddannelsesdag for plejefamilier, sagsbehandlere og familieplejekonsulenter Program 9.00-10.30: Fokus på fortællinger Identitet 10.45-12.00: Identitet II Intentioner 12.00-12.45:

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Det si r de voksne. sprogets magt og narrative perspektiver i pædagogisk praksis

Det si r de voksne. sprogets magt og narrative perspektiver i pædagogisk praksis Det si r de voksne sprogets magt og narrative perspektiver i pædagogisk praksis Johan Lorentzen Gruppe 12 UCC Sydhavn Vejleder: Camilla Nørgaard Anslag: 68.260 Dato: 7/1 2016 Indhold Indledning...3 Problemformulering...4

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Go On! 7. til 9. klasse

Go On! 7. til 9. klasse 7. til 9. klasse Fra skoleåret 2013 / 2014 Introduktion til linjer Fra august 2013 skal alle skoler i Sønderborg Kommune udbyde linjer i udskolingen - det vil sige fra 7. til 9. årgang. På Nørreskov-Skolen

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Selvskadende unge er styret af negative tanker

Selvskadende unge er styret af negative tanker Selvskadende unge er styret af negative tanker Jeg har kontakt med en meget dygtig pige, der synger i kor. Under en prøve sagde et af de andre kormedlemmer til hende: Du synger forkert. Det mente hun ikke,

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere