At samtale let om tungt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At samtale let om tungt"

Transkript

1 At samtale let om tungt et narrativt perspektiv på overvægtsproblematikker. Af Susanne Kaastrup & Anne Kaaber At bringe de narrative ideer ind i samtaler om såkaldt overvægt. Denne artikel omhandler, hvordan vi har anvendt og omsat de narrative ideer 1 (White 2006, 2008) i forhold til at skabe hjælpsomme samtaler med mennesker, der er ramt af overvægt. Vores interesse for temaet overvægt er opstået sammen med de mennesker, der har talt med os om denne problematik. I vores undervisning og på vores kurser har vi talt med sundhedsplejersker og sygeplejersker, som har efterlyst nye veje og supplerende måder at arbejde på, når vejning og vejledning om kost og motion ikke har den ønskede effekt. Endvidere er vi i vores samtalepraksis blevet opsøgt af mennesker, der trods ihærdige forsøg med slankekure og diæter og stor viden om kalorieindtag og forbrænding ikke synes at lykkes med at opnå det ønskede vægttab. Vi har bemærket, at der er mange logikker, ideer og antagelser, som bliver taget for givet, når det gælder overvægtsproblematikker. Et centralt aspekt af den narrative tilgang er bestræbelsen på at afdække og sætte spørgsmålstegn ved nogle af de forhåndsantagelser, der eksisterer i et givent praksisfelt og som nærmest har fået sandhedsstatus. Derfor er vi blevet optaget af at undersøge nogle af de forklaringsmåder og forståelser, der hersker indenfor det sundhedsfaglige felt i relation til overvægt. Artiklen har særlig fokus på begreberne diskurs, dekonstruktion og eksternaliserende sprogbrug, begreber vi undervejs i artiklen definerer. Vores intention er at give eksempler på, hvordan vi med inspiration fra disse begreber kan invitere til samtaler, der bidrager til at folk kan få talt andre historier frem om begivenheder og initiativer i deres liv, som ligger udenfor problemfortællingen, eksempelvis udenfor fortællingen: Jeg er overvægtig. Når vi i artiklen vælger at sætte overvægt i anførselstegn og taler om såkaldt overvægt, er dette begrundet i vores opmærksomhed på, at begrebet overvægt er en generel definition, som udelukkende fokuserer på vægt i relation til højde (BMI), hvilket kun et perspektiv ud af mange og dermed kun er en fortælling ud af mange mulige fortællinger. Artiklens opbygning. Vi har valgt, at tage udgangspunkt i et samtaleforløb med en 15 årig ung pige Rikke 2, der siden hun var 6-7 år har oplevet overvægt som et problem i sit liv. Vi vil undervejs knytte udvalgte narrative ideer an til det konkrete eksempel fra praksis, idet vi håber på, at dette kan konkretisere, hvordan de udvalgte narrative ideer 3 åbner for nye inspirerende handlemuligheder i praksis. 1

2 Vi indleder artiklen med en lille beskrivelse af Rikke og hendes situation. Herefter vil vi komme ind på tre dominerende diskurser 4, som vi finder centrale på kost og sundhedsområdet, samt komme ind på den poststrukturalistiske 5 diskurs, som vi trækker på i den narrative praksis. Dernæst vil vi illustrere, hvordan dekonstruerende spørgsmål og eksternaliserende sprogbrug kan medvirke til, at der skabes nye udsigter og dermed andre handlemuligheder for Rikke. Indledende fortællinger om Rikke. Rikke, der går i 9.klasse, kontakter os, idet hun igennem sin lærer er blevet opfordret til at søge hjælp til at få løst sit overvægtsproblem. Læreren har sagt til Rikke, at hendes besvær med at koncentrere sig og møde stabilt, måske kan hænge sammen med manglende selvværd pga. hendes overvægt. Ved den første samtale fortæller Rikke, at det svært for hende at følge de kost- og motionsråd, som hun har fået utallige gange af sundhedsplejersken på skolen, diætister og andre, hun har opsøgt gennem tiden. Hun har igennem sin skoletid haft mange samtaler med skolens sundhedsplejerske om kost og motion og ved disse lejligheder er hun også blevet vejet og herved bekræftet i, at hun er for tyk. I Rikkes familie taler kvinderne ofte om vægt. Moderen og mostrene er lige som Rikke igen og igen på slankekure og samtalerne i familien drejer sig ofte om nye slanketips og om, hvem der har tabt sig mest og bedst. Rikke giver udtryk for, at hun er ked af, at hun ikke har styr på sit liv i forhold til, at hun vejer for meget og at hun ikke har viljestyrken til at lykkes med at tabe sig varigt. At spørge til selvfølgeligheder. Jeg kan jo ikke engang købe en is eller en cola uden at møde folks dømmende blik. Jeg ved godt, at de tænker, at jeg bare skal tage mig sammen og holde op med at spise og drikke de forkerte ting. (Rikke 2010) På sundhedsområdet er der i den vestlige kultur nogle dominerende forståelser af overvægt. (Mik-Meyer, 2007) De indeholder både ideer om, hvad vi som professionelle bør gøre for at hjælpe personen, og hvad personen selv bør gøre for at komme videre. Et af de første spørgsmål vi stillede Rikke var: Hvorfor vil du tabe dig? For mange kan det måske virke indlysende, at personen vil tabe sig, men ved at stille nysgerrige spørgsmål, giver man personen mulighed for at få øje på, hvilke selvfølgelige forståelser hun har med sig omkring, hvorfor hun bør tabe sig og hvordan disse forståelser bidrager til at forme Rikkes opfattelse af sig selv. Rikke beskrev, at hun opfattede sig selv som viljesvag og ude af stand til at kontrollere, hvad hun spiste. I mange situationer fik dette hende til at føle sig dum og mislykket. For Rikke fik det en stor betydning, at vi stillede spørgsmålet om, hvorfor hun ville tabe sig. Dette var Rikke ikke blevet spurgt om før, idet alle de velmenende voksne omkring hende, 2

3 oplevede det som en selvfølgelighed, at svaret på overvægt er vægttab. Spørgsmålet skaber således allerede fra starten en samtale, der ikke uden videre reproducerer de gældende antagelser om overvægt. Når vi stiller spørgsmål til selvfølgeligheder, så skiller man så at sige (ide)konstruktionen lidt ad, således at der opstår en ny konstruktion, der giver adgang til nye (syns)vinkler. Sagt med andre ord så dekonstrueres 6 de antagelser, der har fået status som sandheder, hvorved andre fortællinger kan komme til orde. Rikke fik herved en vej til selv at tage stilling til sin vægt og tale sine egne begrundelser frem omkring, hvorfor hun ønskede at tabe sig. Eksempler på dekonstruerende spørgsmål vi stillede Rikke: Kan du fortælle lidt om, hvornår ideen om at du skulle tabe dig opstod? I hvilke situationer er ideen om overvægt særligt fremtrædende? Hvem og hvad bakker op om den ide og hvordan lykkes den med at være overbevisende? Hvilke ideer, normer, idealer og selvfølgeligheder trækker den ide på? De svar som Rikke og andre har givet på denne type spørgsmål har kastet lys på nogle af de ideer og forståelser, som dominerer området. Disse ideer og forståelser er vi gået på opdagelse i, hvorved særligt tre mere overordnede diskurser er kommet til syne; en naturvidenskabelig -, en humanistisk - og en samfundsvidenskabelig diskurs. Hver diskurs har særlige logikker og antagelser om hvad overvægt skyldes, hvordan den forklares og hvad der bør gøres eller ikke bør gøres, som vi kort vil beskrive i følgende afsnit. Dominerende diskurser på sundhedsområdet. Den narrative praksis insisterer som tidligere beskrevet på, at afdække og dekonstruere de ideer og taget for givet antagelser, som vi mennesker er underlagt. Hensigten med dette er at øge menneskers fornemmelse af at have indflydelse på deres eget liv. Vi kan ikke ikke være under indflydelse af de dominerende ideer, og vores ærinde er ikke at forkaste de antagelser og fremgangstiltag, de stiller op. Men nærmere at forholde os kritisk til effekten af de dominerende diskurser, eksempelvis ved at italesætte såkaldt overvægt på andre måder og derigennem skabe andre positioner 7 for dem, der føler sig marginaliserede af de fremherskende måder at tale og tænke på. Den naturvidenskabelige diskurs. Den naturvidenskabelige diskurs har på sundhedsområdet fokus på livsstil og manglende balance mellem forbrug og indtag af kalorier. Den viser sig tydeligt i forventningerne til sundhedsplejersker om, at de skal lave målinger, vejninger, indtegne vækstkurver for at kunne afdække om barnet falder indenfor eller udenfor normalområdet (BMI). Denne diskurs problematiserer overvægt ud fra antagelsen om, at overvægt medfører øget sygdomsrisiko. Eksempelvis bliver der i den naturvidenskabelige diskurs skabt sammenhæng mellem overvægt og forøget dødelighed. Denne diskurs skaber ideer om ideal vægt og ideer om, at vægten kan være over eller under det såkaldte normale, hvorved der skabes kategorier i forhold til, hvad der er normalt / unormalt og dermed rigtigt 3

4 og forkert. Det er inden for denne diskurs, at Rikke ofte var blevet mødt. I samtalen opdagede Rikke, at der er en tid før overvægtens historie, hvor hun ikke oplevede sin krop som forkert, selv om Rikke, som hun udtrykte det, også dengang vejede for meget. Men da var hun glad for sin runde bløde krop. Indtil hun fik et andet blik på den via andre, som omtalte hende som overvægtig. Den humanistiske diskurs. En anden fremtrædende diskurs er den humanistiske diskurs, der fokuserer på sammenhænge mellem spisning og psykologiske faktorer. Her forklares overvægt ud fra psykologiske teorier; at det er noget indre og ubevidst, der giver anledning til overspisning, at det fx er en måde at forsøge at dække følelsesmæssige behov på eller er et forsvar mod at mærke forbudte eller svære følelser. Heraf fx begreber som spiseforstyrrelse og trøstespisning. Her forudsættes, at den overvægtige muligvis dækker over et andet problem ved at spise for meget, og når problemet først bevidstgøres, kan personen måske få et andet forhold til sine følelser og dermed til den såkaldte overspisning / spiseforstyrrelse. Læreren på Rikkes skole trak angiveligt på denne diskurs i hendes måde at forstå Rikkes problemer på, idet hun knyttede Rikkes overvægt sammen med Rikkes manglende koncentration og hyppige fravær, der samlet blev tillagt den mening, at Rikke manglede selvværd. Rikke selv meningstilskrev sit fravær, der som oftest var i idrætstimer, på en anden måde; nemlig som en fravælgelse af de situationer, hvor hun skulle udstille sin krop for andres dømmende blikke. Den samfundsvidenskabelige diskurs. En tredje fremtrædende diskurs er den samfundsvidenskabelige diskurs, der fokuserer på overvægt som et samfundsfagligt problem, hvor overvægt ses som et resultat af samfundsmæssige forhold. Ud fra statistiske målinger skabes der forklaringer, der kobler overvægt med kort og mangelfuld skolegang, manglende uddannelse og tilhørende lavtlønsgrupper. En logisk følgevirkning af denne forståelse er, at årsagen til overvægt skyldes manglende viden om sund livsstil samt begrænsede midler til at realisere en sådan livsførelse. I denne diskurs tales der om, at de såkaldte overvægtige er en økonomisk byrde for samfundet og der sættes ind med sundhedskampagner, der nu også er flyttet helt ind i virksomheder, hvor arbejdsgiveren/lederen kan tilbyde hjælp og støtte til vægttab. Ud fra denne diskurs gøres det legitimt, at Rikkes lærer påtaler Rikkes krop som problematisk, samt at Rikke ud fra samme diskurs, adspurgt af vores spørgsmål, betragter det som en støtte. En poststrukturalistisk diskurs. Med det narrative perspektiv kunne man sige, at vi er inspireret af en 4

5 socialkonstruktionistisk og poststrukturalistisk 8 diskurs, hvor overvægt forstås som en social konstruktion, altså som et problem der konstrueres gennem sproget og ikke som en objektiv størrelse. Det betyder, at fokus bliver rettet mod, hvordan der bliver talt om problemet og mod effekterne af problemet i stedet for mod årsagen til og løsningen af problemet. Det narrative perspektiv retter mere specifikt fokus mod de fortællinger, som personen har om sig selv, idet de får stor betydning for, hvordan vi forstår og handler i livet. I narrative samtaler er bestræbelsen, at medvirke til at de foretrukne fortællinger bliver fyldigere beskrevet, det vil sige fortællinger om det, mennesker ved og kan og som er vigtigt for dem i livet. Når vi bliver opsøgt af mennesker, der bøvler med eksempelvis overvægt ledsages overvægten meget ofte af dominerende problemmættede historier, som let kommer til at overskygge de foretrukne fortællinger. Grundantagelsen er, at livet er multihistorielt. Der er altid også andre historier vi kan fortælle og dermed nye konklusioner, vi kan drage om vores identitet. Mennesker har altid erfaringer, der falder udenfor de dominerende historier, men der er ofte ikke blevet skabt fortællinger og historier om de erfaringer og derfor glider de let i baggrunden og ud af syne. Hvor der er magt, er der modmagt. Med diskursbegrebet har Narrativ praksis hentet inspiration fra Michel Foucault, der var optaget af moderne magt en magtform der ikke har et ydre synligt centrum, men som opererer usynligt gennem de normer om normalitet, som tidens diskurser installerer i mennesker og som vi forsøger at disciplinere os i forhold til. Ifølge Foucault avler moderne magt utilstrækkelighed og forkerthedsfølelser ved at kategorisere og marginalisere os i forhold til, hvad der anses som rigtigt/forkert, normalt/unormalt eller som sundt /sygt. Når vi i den narrative tilgang stiller dekonstruerende spørgsmål og tilstræber at afdække hvilke diskurser og dermed hvilke ideer, som personen er under indflydelse af, er intentionen som sagt at flytte folks blik fra hvad de gør forkert til mere at være optaget af, hvilke diskurser de er inviteret ind i, som de ikke trives med. Foucault pegede yderligere på, at hvor der er magt, er der også altid modmagt, en inspiration som i en narrativ betragtning bliver oversat til, at fiaskofølelse også kan betragtes som en modstandshandling mod at lade sig disciplinere af den dominerende kulturs idealer og foreskrevne normer. (Holmgren, 2006) Mulige modstandshandlinger som vi kan gå på opdagelse i, i relation til hvilken betydning de har for personen. I det lys kunne vi stille spørgsmål til Rikke som: Hvad er det, som gør det muligt for dig ikke at tabe dig? Når nu alle snakker om idealvægt og når hele din familie har vægttab som projekt, hvad er det så du kan og som du ved om dig selv, som gør det muligt for dig ikke at tabe dig? For Rikke betød det, at hun fik sat sin størrelse ind i en ny betydningssammenhæng, nemlig i fortællingen om, at hun på lige det område formåede at sætte sin egen dagsorden og sige: Her bestemmer jeg selv. Det gik op for Rikke, at hun ofte i familien blev rettet på plads, hvis hun udtrykte sin egen holdning, som gik imod familiens. Ved at være den 5

6 eneste i familien, der aldrig fastholdt et vægttab, kunne hun protestere mod de andres værdisæt. Rikke fik herved øje på, at det var vigtigt for hende at blive respekteret for sine holdninger, også når de ikke blev delt af andre. Hun blev opmærksom på, at der også kunne være andre måder at sige fra overfor familien på end ved at spise. Rikke besluttede sig for at tale med sin mor og familien om det og sige: Mindre vægt på vægten! Hold op med at spørge mig, om jeg har tabt mig eller har taget på, hver gang vi snakker sammen. At tale let om tungt Narrativ praksis benytter sig i samtaler af metoden eksternaliserende sprogbrug, hvor ideen er at tale om fx problemer, som noget der er adskilt fra personen, og som ind imellem kan ramme eller gribe vedkommende. Når vi taler om et problem på denne måde, kan det medvirke til, at problemet får mindre indflydelse i personens liv, idet der via sproget skabes en i en narrativ terminologi - refleksiv distance, som synliggør, at problemet ikke er lig med personens identitet. I samtalerne med Rikke kunne vi tale om Spisetrangen og om Overvægten som selvstændige størrelser, der har deres egne liv og som har planer og taktikker de benytter sig af. Eksempelvis kunne vi spørge: Hvornår følte du Overvægten begyndte at overtage dit liv? Er der tidspunkter, hvor Spisetrangen fylder mere end på andre tidspunkter? Hvad siger den til dig og har du en fornemmelse af, hvilke planer den har for dit liv? På den måde kunne Rikke tale om sin relation til Overvægten og Spisetrangen og hun kunne få udfoldet de situationer, hvor hun faktisk gik imod deres diktater. Eksternaliserende sprogbrug kan bidrage til, at personen får øje på egne færdigheder og initiativer, der måske har været nærmest usynlige, fordi de har stået i problemets skygge. At tale eksternaliserende om overvægtsproblemer kan også give anledning til, at man kommer til at grine meget sammen. Ikke mindst når man får afdækket hvad fx Spisetrangen og dens tro følgesvende kan lokke én til. Fx fandt Rikke det ret morsomt, da det gik op for hende, hvordan Spisetrangen fik hende til at gå i mange forskellige kiosker, så hendes indkøb ikke blev for tydelige. Rikke kunne pludselig se hvilke færdigheder ud i planlægningens kunst, hun havde udviklet, hvilket blev en god medicin mod hendes ideer om, at være uden kontrol og vilje. En fremgangsmåde i eksternaliserende samtaler er at spørge til effekterne af problemets måder at virke på. Nogle eksempler på dette kunne være: Hvilken effekt har Spisetrangen på dit liv og på de tanker du har om dig selv? Hvad siger Overvægten til dig om hvordan fx dine venner ser dig? Hvis du går et skridt mere i retning af hvad Overvægten vil, hvordan vil det så påvirke de næste år af dit liv? Er du tilfreds eller ikke tilfreds med det eller både/og? 6

7 Har du intentioner med dit liv og håb og drømme, som går imod det Spisetrangen har planer om? En stærk overbevisning i narrativ praksis er, at det er af stor betydning, at folk selv tager en position i forhold til problemet og dets effekter. For Rikkes vedkommende betød det, at hun besluttede sig for, at Spisetrangen og Overvægten skulle bestemme mindre i hendes liv og hun fandt frem til sine egne begrundelser. Hun fandt også frem til nye fortællinger om sig selv, fx fortællinger om Vilje, Kontrol og Selvbestemmelse, der var befordrende for hende at trække på, når hun skulle sætte sig igennem overfor Spisetrangen. Afsluttende bemærkninger. Via vores narrative kurser for sundhedsplejersker, har vi fået tilbagemeldinger på, at det i høj grad har givet mening for dem at supplere med en narrativ tilgang i deres arbejde med vægtproblemer. Det har blandt andet betydet, at de kan føre samtaler med barnet på måder, der ikke skaber eller forstørrer problemet. Samtidig har mange oplevet det som en lettelse, at det ikke kun er deres ekspertviden og de normative ideer, de møder barnet med, men at de gennem anvendelsen af dekonstruerende spørgsmål og eksternaliserende sprogbrug får skabt samtaler, der sætter barnets oplevelser og viden i centrum. Effekten er, at både de som fagpersoner og dem de har samtaler med ikke sidder tilbage med den utilstrækkelighedsfølelse, der for begge parter ind imellem har præget deres praksis. I denne artikel har vi haft et særligt fokus på overvægt i en sundhedsplejerske kontekst. Men vores bud er, at de narrative ideer har meget at tilbyde mere bredt indenfor sundhedsplejerskers arbejdsområde. Forældreskab og familieliv er i særdeleshed underlagt mange, nogen gange modsatrettede ideer om, hvad vi hver især skal og bør gøre for at leve op til at være den gode far eller mor. Det at få øje på, hvilke ideer / diskurser der hersker på området, bliver det muligt at stille spørgsmål til dem og derved bidrage til at udvide feltet for, hvordan den gode far og mor skal være. Ideerne med at tale eksternaliserende om problemer kan ligeledes anvendes i mange samtaler. Nogle sundhedsplejersker har meldt tilbage, at de har fået stor hjælp til svære samtaler ved at tale om problemer som fx sorg, angst og uro på denne måde, hvor børnene kunne tale om disse følelser, som ydre størrelser. Filosoffen K.E. Løgstrup har det udtryk: at den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd (Løgstrup, 1991). I et narrativt perspektiv kunne det udtrykkes som, at vi i samtaler med mennesker altid holder noget af dette menneskes liv i vores hænder gennem de historier, der bliver samskabt i samtalen. Susanne Kaastrup og Anne Kaaber er stiftere af konsulent virksomheden Kaaber & Kaastrup, hvor de arbejder med undervisning, supervision, organisationsudvikling og 7

8 terapeutiske samtaleforløb. Læs mere om forfatterne på Litteraturhenvisninger Davies Bronwyn og Harrés Rom (1990) Positioning: The Discursive Production of Selves. Holmgren, Allan (2006): Identitet som historier. I forordet til: White, Michael. Narrativ teori. Hans Reitzels Forlag, København Holmgren, Anette (2008): Terapifortællinger. Narrativ terapi i praksis. Dansk psykologisk Forlag, Danmark Jørgensen, Marianne Winther & Philips, Louise (1999): Diskursanalyse som teori og metode. Roskilde Universitetsforlag, Danmark Løgstrup, K. E Den etiske fordring. Gyldendal, København Mik Meyer, Nanna (2007): Magtens former - Sociologiske perspektiver på statens møde med Borgeren Hæftet, 1. udgave, Hans Reitzel Monk, Gerald, Winslade, John, Crocket, Katie & Epston, David (2006): Narrativ terapi i praksis. Håbets arkæologi. Akademisk Forlag, København Morgan, Alice (2005): Narrative samtaler. Hans Reitzels Forlag, København Pearce, W. Barnett (2007): Kommunikation og skabelsen af sociale verdener. Dansk psykologisk Forlag, Danmark Russell, Shona & Carey, Maggie (2007): Narrativ terapi. Spørgsmål og svar. Hans Reitzels Forlag, København Westmark, Thilde (2008): At tale er at handle. Fokus på initiativer i unges fortællinger. Fokus på familien. Årgang 2009 nr. 1 White, Michael (2006): Narrativ teori. Hans Reitzels Forlag, København 8

9 White, Michael (2008): Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels Forlag, København Åkerstrøm Andersen, Niels, Esmark Anders, Laustsen Carsten Bagge: Poststrukturalistiske Analysestrategier en introduktion. 1 De narrative ideer er udviklet af Michael White, m.fl. Narrativ betyder historiefortælling og metaforen henviser til, at narrativ praksis har den antagelse, at vi mennesker skaber mening i vores liv og forstår vores identitet gennem fortællinger, som vi konstruerer gennem det sprog og de metaforer, som er mulige i vores kultur. De historier vi fortæller og som andre fortæller om os, har en formende indflydelse på den måde, vi kommer til at opfatte os selv på og på vores fornemmelse af fremtidige handlemuligheder. (Morgan 2005, White 2008) 2 Eksemplet er anonymiseret. 3 Af hensyn til artiklens begrænsede omfang vil vi ikke have mulighed for på fyldestgørende vis at gøre rede for alle de narrative begreber vi anvender, men i disse tilfælde henvise til relevant litteratur, som den interesserede læser kan benytte sig af. 4 Diskurs bliver af Michel Foucault defineret som den gruppe af ytringer, der udgår fra den samme diskursive formation og som man kan definere mulighedsbetingelserne for. Sagt mere enkelt: Diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et bestemt udsnit) på. Diskurs er dermed det, der i et praksisfelt er muligt at sige og det der ikke er muligt at sige og måden det, der kan siges, kan udtrykkes på. Iflg. Foucault konstruerer diskurser den sociale verden i betydning - der aldrig kan fastlåses endeligt, da sproget grundlæggende er ustabilt. Diskursanalysens ærinde er at undersøge hvordan vi skaber virkeligheden, så den bliver en objektiv og selvfølgelig omverden. (Jørgensen og Phillips ) 5 Narrativ praksis trækker på Poststrukturalistiske ideer. Poststrukturalisme afviser at der er faste strukturer vi kan finde ind til eller en objektiv sandhed vi kan nå frem til via videnskaben. Det sande kan kun være sandt indenfor en given diskurs. Det der opfattes som virkeligt eller sandt er konstitueret gennem sproget og dermed gennem diskurser - i sociale processer mennesker imellem. Poststrukturalismen kilder er bl.a. Michel Foucault, Jacques Derrida og Gilles Deleuze, m.fl. 6 Dekonstruktion er et begreb, der stammer fra den franske filosof Jacques Derrida. At dekonstruere vil sige afdækning af selvfølgelige antagelser og begreber, der danner grundlag for social praksis, som giver sig ud for at være sand eller virkelig Monk, G Iflg diskursanalysen stiller diskurser forskellige positioner til rådighed for individet, som der kan tales og handles ud fra. Davies og Harré har introduceret positioneringsbegrebet, som en reaktion mod det traditionelle socialpsykologiske rollebegreb, for at understrege, at hvor roller indtages af individet, skabes og forhandles positioner aktivt. Se endvidere note 4 og 5. 9

10 8 Poststrukturalismen og socialkonstruktionismen er to selvstændige traditioner, der dog deler erkendelsesinteresser, men som kommer frem til deres pointer ad delvist parallelle - men dog forskellige spor. Jørgensen og Phillips anskuer dog socialkonstruktionismen som en samlebetegnelse for en række teorier, herunder poststrukturalismen. Fælles antagelser er bl.a.: En kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden. Vores viden om verden kan ikke tages for objektiv sandhed. Vores måder at forstå verden på skabes og opretholdes i sociale processer. Vores syn på og viden om verden er kulturelt og historisk indlejret. (Åkerstrøm, Jørgensen og Philips.1999) 10

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Narrativ sundhedspleje - den mangfoldige fortællings kraft

Narrativ sundhedspleje - den mangfoldige fortællings kraft Narrativ sundhedspleje - den mangfoldige fortællings kraft Af Trine Brøndmark (Pipersvej 8, Farum) og Charlotte Munch Nielsen (Hulvejen 25, Hillerød) Hold 302-10 Indhold Narrativ teori og fortællinger...

Læs mere

Op af stolen ud i solen

Op af stolen ud i solen Op af stolen ud i solen Af: Jacob Folke Rasmussen Politiken bragte den 17. marts 2014 artiklen Indsats mod mobberi kan skade børn (1). I artiklen formidles resultaterne af et forskningsprojekt, der har

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst.

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult 1 Hvem er vi? Chefkonsulent Gert

Læs mere

De unges fortællinger

De unges fortællinger De unges fortællinger Det perfekte liv Konference arrangeret af Generator Scandic Odense d. 29.1.2015 Anna Fjeldsted I det terapeu*ske samfund kan vi al*d lige komme med en smart psykologisk forklaring.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Kærlighed og overlevelse

Kærlighed og overlevelse Kærlighed og overlevelse Barneseksualitet og seksuelle traumer Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014

GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014 GRUNDUDDANNELSE I NARRATIV PRAKSIS FOR SOCIALARBEJDERE UDDANNELSESFORLØB 2013-2014 I en narrativ ramme arbejder man med socialt udsatte unge og deres familier ved at arbejde med de fortællinger, som de

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

PRÆSENTATION AF DE TO DAGE. Hvad kan jeg byde ind med og hvem er jeg?

PRÆSENTATION AF DE TO DAGE. Hvad kan jeg byde ind med og hvem er jeg? PRÆSENTATION AF DE TO DAGE Hvad kan jeg byde ind med og hvem er jeg? KOLLEGIAL OBSERVATION OG RESPONS Åbner undervisningsrummet for kollegaer og giver mulighed for samarbejde i teamet, videndeling og vidensopbygning.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Ungegrupper i Slagelse Kommune

Ungegrupper i Slagelse Kommune Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Indhold. FADL s Forlag Blegdamsvej 26 2200 København N www.forlag-fadl.dk forlag@fadl.dk. Skriv til forlagsredaktøren: tt@fadl.dk

Indhold. FADL s Forlag Blegdamsvej 26 2200 København N www.forlag-fadl.dk forlag@fadl.dk. Skriv til forlagsredaktøren: tt@fadl.dk Indhold Din guide til et varigt vægttab Susanne Kristensen, Lone Viggers og Allan Stubbe Christensen 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-609-7 Fotografier efter aftale

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Uddannelsesforløb. Specialistuddannelse for psykologer & læger/psykiatere samt evt. op til 25% med anden akademisk baggrund

Uddannelsesforløb. Specialistuddannelse for psykologer & læger/psykiatere samt evt. op til 25% med anden akademisk baggrund Uddannelsesforløb Specialistuddannelse for psykologer & læger/psykiatere samt evt. op til 25% med anden akademisk baggrund Psykoterapi & rådgivning Narrativ & systemisk terapi i teori & praksis 2-årig

Læs mere

Livets ligning går sjældent op

Livets ligning går sjældent op Livets ligning går sjældent op Af Jacob Folke Rasmussen En af gaverne, ved at samarbejde med børn, hvis liv har været under indflydelse af forskellige problemstillinger, er, at de ting, der har været på

Læs mere

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony.

Kommunikation. 19. januar 2010. Århus Universitetshospital Skejby. v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony. www.sanneanthony.dk. www.sanneanthony. Kommunikation Århus Universitetshospital Skejby 19. januar 2010 v/ Livsstilsterapeut Susanne Anthony CV for Susanne Anthony E.F.T. Terapeut 2006 Hypnose Terapeut 2004 NLP-psykoterapeut 1999 Reg.Lægemiddelkonsulent

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

INTRODUKTION... 1 DEL 1 TEORETISERING OVER SUBJEKTER I RELATIONER...10 DEL 2 MARGINALISERING SUBJEKTIVITET TIL FORHANDLING?...31 DEL 3 KONKLUSION...

INTRODUKTION... 1 DEL 1 TEORETISERING OVER SUBJEKTER I RELATIONER...10 DEL 2 MARGINALISERING SUBJEKTIVITET TIL FORHANDLING?...31 DEL 3 KONKLUSION... INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 1 INDLEDNING... 1 PROBLEMFELT... 2 AFGRÆNSNING... 3 METODE... 4 DEL 1 TEORETISERING OVER SUBJEKTER I RELATIONER...10 DET SENMODERNE SAMFUND...10 MAGT, DISKURSER OG SUBJEKTIVITET...13

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt

Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Information til forældre om konsultationsforløbet for børn med overvægt Forældrenes rolle: I børnelægeklinikken vil vi give jer råd, vejledning, sparring, opbakning og opmuntring samt en konkret kostplan.

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Anne Romer romer@dispuk.dk

Anne Romer romer@dispuk.dk Nogle narrative perspektiver på forældre i skilsmisseprocesser heri konfliktmægling Billede fra Arcue kunstskole for voksne med udviklingshæmning og særlige kunstneriske talenter Esbjerg Kommune Anne Romer

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Mad og følelser Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Elisabeth Balslev Mad og følelser blot en brugsbog HOVEDLAND Mad og følelser 2003 Elisabeth Balslev og Forlaget Hovedland

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE

MOTIVATION OG FASTHOLDELSE I ARBEJDET MED UNGE Niels-Henrik Sørensen Cand. Psych. Aut. Post. Grad. Narrative Therapy EMCC Certificeret Systemisk Coach Multiteoretisk organisationspsykologiske KOK konsulent Ekstern lektor CBS, Cand. Merc. Psych MOTIVATION

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Stå sammen og bevæg jer

Stå sammen og bevæg jer Rosenkvist Consult www,rosenkvistconsult.dk Stå sammen og bevæg jer Indledning Først vil jeg gerne anerkende Brinkmanns intention i hans opgør med tidens udviklingstvang og fremhæve nogle af de synspunkter,

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Leder, brug din magt!

Leder, brug din magt! Leder, brug din magt! Magt i ledelse er et sprængfarligt tema, men også et sløret og vanskeligt fænomen at få greb om. Læs her om, hvordan du skelner mellem magtens former og anvender dem konstruktivt.

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Om narrativ terapi med unge

Om narrativ terapi med unge fpf-2006-3-3-kofod.fm Page 174 Friday, September 29, 2006 2:40 PM vol. fokus 34 174 193 Universitetsforlaget 2006 Fagfellevurdert artikkel Om narrativ terapi med unge og hvordan man kommer videre, når

Læs mere

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt

Kommunikation. Det er ikke nemt men enkelt Kommunikation Det er ikke nemt men enkelt Hverdagsbevidsthhed Vi er som mennesker nød til: Redigere og sortere det forstyrrende væk i vores hverdags oplevelser, for at skabe mening, ro, undgå kaos og angst.

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Fællesskaber, der rækker ud over skolen

Fællesskaber, der rækker ud over skolen Fællesskaber, der rækker ud over skolen Af Jørn Nielsen, psykolog Spørgsmålet om den inkluderende skole har været på dagsordenen i efterhånden flere år. Mange steder er der satset stort med undervisningsforløb,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på?

Transaktionsanalyse. Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? Transaktionsanalyse Er jeg virkelig underlagt andres måde at tale på? De fleste af os er nok ikke helt bevidste om, hvordan vi taler? Ikke mindst, hvordan vi opleves af andre, når vi taler. Omvendt møder

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

BES BREVE TIL A TTE BØRN

BES BREVE TIL A TTE BØRN BREVE TIL BESA TTE BØRN Bogen er tilegnet de mange tapre børn, der genvandt deres styrke og selvværd og deres forældre, som var taknemmelige over at få redskaber til at støtte deres børn. Torben Marner

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Denne bog henvender sig til både interne

Denne bog henvender sig til både interne Anmeldelser Maja Loua Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard: Anerkendende HR og organisationsudvikling Skab mening, handlekraft og bedre resultater Dansk Psykologisk Forlag, 2008, 231 sider, ISBN 978-87-7706-526-2

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere