m, Slaget aeil Hdrmagedon

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "m, Slaget aeil Hdrmagedon"

Transkript

1 m, Slaget aeil Hdrmagedon [Samfuudets] Grundvolcle! Thi Eerren har Sag med sit Folk.< - Jeremias 25 : 31; Mika 6 : 1, 2, Eor igen Profeten Esajas angaaende denne Trrette: >Kouimer hid, I Eeclningefoik, for at hore, og I Folkoslag, giver Agt! Jorilen hore og tlens Fyltle, Jortleriget og alt, hvad deraf fremspirer [alle cle selviske og ontle Ting, som kommer fra. Yerdens Aancll! Thi Herrens Vrede er over alle Eetlningefolkene, og hans I^larme over al tleres Ear; han slaar dem mecl Band, giver dem hen til Slagtning..., Og rleres Land skal hlive drukkent af Blort og deres Jorcl godet af Fetlt. Thi Herren ha,r en Eavnens Dag, et Gengalclelsens Aar for Zions Sag.o - Esajas 34:Ir2,7,8. Saaledes vil Herren slaa Nationerne og lacle tlem kendo sin Magt. Han vil befri sit trofaste Folk, som ikke er gaa.et med Mangden paa alen ontle Vej, men som helt folger Eerren sin Gucl, midt iblanclt en ond og forvenclt Slegt. Selv clenne frygtelige Dom over Verden, da Nationerne bliver slaaet i Stykker som en Pottemagers Kar, vil vise sig at v&re en vardifuld Lektie for tlem, naai de kommer frem til en personlig Dom under Kristi tusintlaarige Regering. Saaledes vil Herren i sin Vrede ihukomme Barmhjertigherl ANDET KAPITEL DOMMEN OVER >BABYLON< - >KRISTENHEDEN< - "MENE, MENE, TEKEL' UFARSINO Babvlon - Kristenbeden. - Staden. - Riget. - Moderen. - Dbtrene. - Babylons Dom. - Dens frybtelige Betydning, I IDSICU over Babylon, som Esajas... skuetle. - Rej- I I ser et Banner pa.i, ei bart Fjeld. oplsfter Rssten ti. v dem, vinker meld Haanden, fdr at d-e maa drage inc gennon Voldsherrernes Porte! Jos bar opbudt mine indviede og kaldet mine Helte til min Vredos Tieneste. mine stoltelig jublende. De kommei fra et fjornt Land, fra Himmelens Ende, Eerren os hans Vredes Redskaber, lor at fortlarve hele Jorden. Eo;I! Bulder paa BierEene som af et stort Folk: Hor: Brag af forsamlide Folk-eslags Riger! Eerren. Ha'rskarernes Gutl, monstrer Krigshrer. Hvler! Thi.Eerrens DaE er nari den kommer som en Odel:ieeelse fra derr Almad.ige. Derfor'bliver alle H*nder slaonel.,os hvert Menneske[ieite smelter. Og tle forferdes: Vei'i oe "Smerter eriber dem, som den fadende Kvinde vri' der de -sig; fulde af Ratlsel ser de paa, hverantlre, dores Ansister "Se. blusser som en Lue. Herrens DaE kommer, grum oe fuld af Harme og bra'ndentle Vrede, f-or at gore Jbrden til en Ork og udslette tlens Svndere af den. Thi -Hi--elens Stjerner og tlens Orioner skal ikk-e lade deres Lys skinne; Soien er msrk i sin Opgang. og Maanen skal iklie lade sit Lys straale. Oe jee vil hjemqsge Jorden for det ontle og de ugudelige for d'eres.- MisEernine. oq ieg vil gore Ende paa do hovmodises Stolthed oe iedkire Voldsia'nds Oveimod. Jeg vil e.o"re Folk sia'ldiers lkostbarerel entl fint Gultl og Meniresker sialdirere entl'culd fra Ofir. Derfor vil jeg ryste Himmeleir. os -Hrrskarernes Jortlen skal fare bavende op fra sit Sled, ved Il erreirs, Guds' Harme og paa hans brandende Vredds Das.( - Esajas 13:1J3. Jfr. Aabenbaringen 16 : 14: Hebrrern; 'OE iee vit Eore Rel, til Maalesnor og Retfardighed til Loa.-'od-ftasi 5ti"i totttiu" Lognens Tilflugt, og -Skjulet skal V:rldenE bortskylle.< - Esajas 28 :

2 24 Slaget ueitr Harmagedon De forskellige Profetier hos Esajas, Jeremias, Danlel og i Aabenbarirrgen angaaende Babylon stemmer alle overens og hentycler aabenbart til den samme etoro Stad. Eftersom tlisse Profetier kun havde ed meget begrrenset Opfyldelso paa tlen gamle bogstavelige Byr og eftersom Aabenbariugen fsrst blev skrevet, Aarhunclretler efter at alet bogstavelige Babylon var lagt i Ruiner, fremgaar det klart, at allo tlisse Profetier hel/.yder til noget, som det gamle bogstavelige Babylon var et Billetle paa. Det fremgaar ogsaa klart, at lor saa vidt Esajas's og Jeremias's Profetier om Babylons Faltl blev opfyldt paa tlen bogstavelige Stad, blev clen i sit Falil saavel som i sin Karakter et Billetle paa den store Stad, som Aabenbaringens Forfatter hentyder til i Aabenbaringens sindbilletllige Sprog (Kapitlerne 17 og 18), og hvortil ogsaa de anclre Profeter hovedsagelig hentytler. Som allorede nevnt er tlet, vi nu om Stunder forstaar ved Kristenhetlen, tlet gamle Babylons Modbilletle. Derfor er Profeternes hojtidelige Atlvarsler og Forutlsigelser imocl Babylon - Navnkristenheilen - nog:et, der paa det dybeste angaar tlen nu levende Generation. Gid Menneskene var vise nok til at give Agt paa tlem! Sksnt flere andre symbolske Navne, som Eclom, Efraim, Ariel o, s. v., i Skriften er anvenclt om Kristenhetlen, er tlog Benrvnelsen rbabylonc (eller Babol) den, cler hyppigst er brugt i Skriften, og tlens Betydning - >Foroining< - er meget betegnentle. Apostelen omtaler ogsaa, et aantleligt Israel af Navn som Moclsatning til det kotlelige Israel af Navn (so 1 Korinthier 10:18; Galaterne 6:16; Romorne 9:8); ligesaa er der et aancleligt Zion og ot ksaleligt Zion af Navn (se Esajas 33 :14; Amos 6 :1). Men lad os unilersoge nogle af tle foruntlerlige Ligheder mellem Kristenheilen og Babylon, ilens Forbillede, og tillige Gutls Ords direkte Viclnesbyrd om Eaavel Forbilletlet som Modbillcdet. Sitlen vil vi betragte Kristenbedens nuvrcrentle Dommen otser Babglon 26 Tilstancl og cle Tegn, som for nervanende tilkentlegiver oofvldelsen -' af clen forudsagte Dom over den' iabenbarineens ForfattCr antyder, at det ikke vil vrre vanskeli$t at fa'a Ole paa ilen store, hemmelighoclsfultlo Stacl, fortli clens Navn er skrevet p(n d'ens Pande, d. v. B' den fremtrreder saa tytlelig' at vi. ikke kan untlgaa at se tlen' metlmintlre vi lukker Ojnene oq nrgte-t at se. -,Og paa hendes Partd'e var skrevet.[ N"in, en Hemmelighetl: Babylon tlen store, Mode' ren til jortlens Skogei og Vetlerstyggeligheder'< (Aal.,enbalingen 1? : 5) Men foi vi betragter dettg h9tr-i]n:e]ictredsfuldd Babylon, vil vi betragte tlet forbilletllige Babylon, og dlrnrst, meal tlets fremtraclentle Trzek i vore Tanker, se Paa Motlbilletlet. Navnet Iiabylon blev ikke elene brugt om Hove'lstaden i tlot babyloniske Rige, men ogsaa om Belve Riset. Hovetlstatlen Babylon var tlen prrgtigste og Eandivnlievis tlen stsrste By i tlen gamle Verden. Den var bvee6t i Form af en Firkant paa begge Sider af Floali" nufrat. Til Beskyttelse motl Angribere var clen omgivet af en dyb Grav, fylclt met Vantl, og indeslutt t inden for clenne af et stort System af alobbelte Muro fra 32 til 85 Fotl tykke, og fra?5 til 300 Foal hoje' Paa Toppen va,r der lave Taarne, 250 i Antal' som var.&nb,rap langs meil Murens ydre og intlre Kanter, idet TaJrtt,ren"dte mod Taarn, og i tlisse Mure var der 100 Kobberporte, 25 pa.a hver Sitle, svarende til -Gaderntts Antal, hvilke krytlsode hverandre i rette Vinkler' Byen var prytlet mecl pragtfulde Palaclser og Templer samt erobret Bytte. Nobukatlnezar var tlen store Mouark i tlet babyloniske Rige. Eans Regering strakte sig over nresten rlen halve Tid af tlets Tilvanelse, og ham skyldtes is*r tlets Storhocl og Glans. Byen var bekentlt for sin Rigtlom og Pragt, som meilforto en tilsva'rende moralsk F orclanielse, den sikre Forlsber for Tilbagegalg- og Falil. Den var hengivet til Algutlstlyrkelse og fultl ai

3 26 Slaget uer) Harmagedon Ugutlelighetl. Indbyggerne dyrkede Baal, til hvem cle ofrede Mennesker. Deres Algucleris clybe Fornedrelse kan vi forstaa af Horrens Bebrejclelse motl Israelitterne, cla tle blev besmittet vetl Forbindelso med tlem. - Se Jeremias 7 : 9; 19 :5. Navnet hitlrsrer fra Tilintetgsrelsen af Planen om at opfore clet store Taarn, som blev kaklt Babel (Forvirring), thi der forvirrede Gud Menneskenes Sprog; men af det oprinclelige Ord havde man dannot Navnet Babil, som i Stealet for at urltrykke en Bebrejdelse og vrre en Paamintlelse om Ilerrens Mishag for dem bet sd,gucls Port". Byen Babylon opnaaede en fremragencle Stilling og Gla,ns som Eovetlsiacl i tlet store babylonisko Rige, Den blev kaltlt >tlen gyldne Stad<, origernes Smykkeu, >Kaltleernos stolte Pryd<. - Esajas 13 : 19; 14 :4. Nebukadneza,r blev eftorfulgt a,f sin Datterssn Belsazar, og uncler hans Regering kom det Faltl, som Eovmod, Yellevned og Lediggang altid forer med sig. Medens Folket, som var uvidentle om tlen overhaneende Fare, fulgte sin Korges Eksempel og hengav sig til demoraliserentle Udsvrevelser, krsb clen persiske Eer, untler Klmrs, ubemrerket ind gennem Eufrats Flodleje (fra hvilket tle forst havde bortleilet Vandet), ihjelslog Svirebrodrene og incltog Byen. Saalecles oplyltltes clen Profeti, der laa i hin besyntlerlige Eaantlskrift paa, Vreggen: "filene, Mene, Tekel, Ufarsin," httilken Daniel faa Timer forinden havde ucltydet saa. lecles: >Talt har Gutl tlit Kongetlommes Dage og gjort Encle paa tlet; vejet er du paa Vagtskaal og funtlet for let; tlelt er tlit Kongetlomme og givet Metlerne og Psrserne." Saa fuklstanalig blev den Btore Bys Odelreggelso, at entlog dens Beliggenhed blev glemt og i lang Titl var uvis. Dette var den forbillecllige Stad; lig en stor Msllesten, der kastes i Havet, er clen sunket for Aarhunilretler siden og har alilrig rojst se igenl selv dene Domrnen ot:er Babglon 27 Minde er blevet en Forsmatlelse og et OrtlEprog. Lad o$ nu se paa dens Motlbillecle, idet vi forst hgger lfrcrke til, at Skriften utlpeger tlette kla'rt hvorefter vi vil se, hvor traffends clette Symtrol er' I sindbilledlig Profeti betytler en ustad. et religiost Styre, understottet a.f Magt og Indflydelse. Saaletles er f. Eks.,den hellige Statl, alet nye Jerusalem<, det Symbol, dor er brugt for at fremstille tlet oprettede Guds Rige, Evangelie-Menighetlens Sejrvintlero, ophojede og regerende i Herlighetl. Menigheden bliver ogsaa i eamme Forbindelse fremstillet som en Kvintle: >Bruclen, Lammets Hustru", i Magt og Horlighetlr untlerstottet af Kristi, hendes Eusbontls, Magt og Myndighecl. >Og en af de syv Engle... kom og talte med mig og.... sagtle: Kom, jeg ail ai.se ilig Bru'ilen, Lam' metb llushu. Og han... aiste mig den hellige Stad, J erusalem." - Aabenbaringen 21 :9, 10. Denne samme!'ortolkningsmetode kan anventles paa tlet hemmelighedsfulde Babylon, tlen store Kirkestat, >den store Stad< (Aabenbaringen 17:1-6), iler er beskrevet som en Skoge, en falclen Kvinde (en frafaltlen Kirke; thi clen santle Menighed er en Jomfru), ophoiet til Magt og Ilerretlomme og i betyclelig Gratl untlerstottet af Jordens Konger, Verclens Statsmagter, som alle er nrere eller minclre berusede af bentles Aantl og Lrerdomme. Den fralaltlne Kirke mistetle sin Jomfrurenhed. I Steclet for som en trolovet og ren Jomfru at v nte paa Ophojelsen metl den himmelske Brutlgom, forbandt hun sig med Jortlens Konger og gav sin jomfruelige Renhetl til Pris - baatle Larens og Karakterens Renhetl - for at rette sig efter Veralens Tenkemaatle. Til Gengdtl motltog hun og besitlcler entlnu i nogen Utlstrakning et Herretlomme, tler i hoj Gracl stottes af tlisso, baatle tlirekte og indirekte. Denne Utroskab mod Herren, hvis Navn hun gor Forclring paa at bmre, er Grunden til, at hun i symbolsk Betydning benrevnes en usksgeu, medens hendes Indflydelse

4 28 Slaget oeil Harmaged,on som et prresteligt Rige, fultlt af Ubestandighetl og Forvirring, symbolsk fremstilles under Na,vnet Babylon, hvilket vi i videste Forstand, saaledes som det symtroliseredes i clet babyloniske Ri,ge, genkender som Navnkristenheden, men i en mere begranset Forstand, symboliseret i den gamle Sfad Babylon, opfatter som Navnkirken. Den Omstandighecl, at Navnkristenheclen ikke vil erkende den bibelske Betegnelse rbabylon< og dens Betydning, Forvirring, som anvenilelig paa sig, er ikke noget Bevis for, at det ikke forholder sig saa. Det gamle Babylon anvendte heller ikke paa sig den bibelske Betydning af Navnet Forvirring. Det foregav at vare rguds Porto; men Gud kaldte det Forvirring. (1 Mosebog 11 : 9) Og saaledes er det metl dets Motlbillede i Dag. Det kalder sig selv Kristenhetlen, Porten til Gud og til det evige Liv, medens Gud kalder det Babylon - Forvirring. Det er i Almindelighetl, og det med Retto, blevet havtlet af Protestanterne, at Navnet >Babylon< og clen profotisko Beskrivelse af denne Stad er anvendelig paa Pavedommel skont der i clen senere Titl har v&ret en Tilbojelighed hos dem til ikke at anvende det saaledes, Der bliver nu gjort al mulig Anstrengelse fra cle. protesta.ntiske Kirkesamfunds Side for at forsone sig metl og efterligne Romerkirken og samarbejde med den. Vecl at gore dette faar de Lotl og Del meil den, idet de retfardiggor dens Fremgangsmaacler og opfylclor dens Vederstyggeligheders Maal, ligo saa sikkert som de skriftkloge og Farisreerne opfyldte deres Fadres Maal, hvilke ihjelslog Profeterne. (Matthreus 23 :31,32) Alt dette er selvfolgelig hverken Protestanterno eller Katolikkerne villige til at intlromme, fortli de derved vilde fordsmme sig selv. Denne Omstandighect er tler talt om i Aabenbaringen, hvor tler vises, at allo de, som vil have et klait Syn paa Babylon, i Aanden maa stille sig blandt Gucls sande Folk >i Orkeneno - i en Til- Dommen oaer Babglon 29 stancl af Atlskillelse fra Verden, vertlslige Itleet og Guclfrygtighetls Skin, i en Tilstancl af fultl Inclvielse til, Troskab moal og Afhangighetl aj Gutl alene. 'Og han fsrte mig i Aantlen ud i en Arlaen; og jeg saa en Kvinrte... Babylon.n - Aabenbaringen 17:1-5. Eftersom tlen civiliserede Verdens Riger i stor UcIstrakning er gaaet inil paa at lado sig beherske af de srcre gejstlige Systemers, smrlig Pavetlommet8' Indflydelse og fra tlem har mocltaget Benavnelserne,kristne Rigero og "Kristenhetl< tillige metl Lrcren om Korgernes gutltlommelige Rettighealer o. 8. v., knytter tle sig dervecl sammen meal ilet store Babylon og bliver en Del af det, Baa at Na,Ynet Babylon, der i Forbilletlet ikke aleno anvenaltes om den store Stad, men ogsaa om helo Riget, ligelecles her i Modbilledet kan anvencles baade om do store religiose Organisationer, Pavetlom' rnet og Protesta,ntismen, og ogsaa i vitleste Forstand om hele Navnkristenhetlen. Derfor er tlenne Domsdag over det hemmelighedsfukle Babylon tillige en Domsdag over alle Navnkristenhedene Riger. Otlelaggelsen paa, clenne Dag vil inclbefatte alle Institutioner, baade borgerlige, sociale og religiose. De enkolte Intlivider vil blive bersrt cleraf i samme Utlstrakning, som tle er interesserede i eller af' h*ngigo af tle forskellige Orga,nisationer og Inthetninger. De Na,tioner, Bom ikke hsrer til Kristenheclen, vil ogsaa fole Vr4ten af clen tunge Gengaltlelsens Eaantl' fordi tle i nogen Udstrr.kning er buntlet til Kristenhetlens Nationer ved Hantlelsforbinclelser og lignende, og ogsaa metl Rette forcli tle har untlladt at tage motl rlet Lys, tle ha,r set, iclet tle har elsket Morket mere end Lyset. Saaletles skal tlet ske' dom Gutl erklarer ved Profeten: >Vetl min Nidkarhecls Ild skal hele Jorden [Samfundet] blive fortreret" (Zefanias 3 : 8); men imotl Babylon skal hans Vrede og Ea,rme brantle srerlig stankt, fordi clet har sisrre Ansvar' og fordi tlet har

5 30 Slaget aed Harmagetlon misbrugt de modtagne Gunstbevisninger. (Jeremias 51 :49) >Ved det Raab: Babel er indtaget, baver Jorden, og dor hores Skrig blanclt Folkeslagene.< - Jeremias 50 : 46. BABYLON _ MODEREN OG DOTRENE Men nogle oprigtige Kristne, som endnu ikke gennemskuer Protestantismens Forfald og ikke klart ser de forskellige Sekters Slregtskab med Pa,vevasenet, men som manker Uroen og cle doktrinaro Rystelser i alle religiose Systemer, kan endnu engstoligt sporge: Hvis hele Kristenheden skal inclbefattes under Babylons Dom, hvad vil der saa blive af Protestantismen, Resultatet af Reformationen? Dette er et vigtigt Sporgsma,al. L:eseron maa imitllerticl lregge Mrerke til, at Protestantismen, som den er i Dag, ikke er et Resultat af den store Reformation, men af rlens Forfaltt" I Anlag og Karakter ligner clen nu i hoj Gratl Romerkirken, hvorfra tlens forskellige Grene er udsprunget, De forrkellige protestantiske Kirkesamfund eller Sekter (vi siger dett meal alt skyldigt Eensyn til de forhold,sois faa Sjale inden for dem, som er virkelig gutlfrygtige, og som Herren kakler >Iltsede< i }lodsatning til det langt overvejentle Antal >Klinte<) er de santle Dstre af dette Navnkristenhedens mest utlartecle System, Pavedommet, som i Aabenba.ringen benrevnes rmoaleren til Jortlens Skogeru. (Aabenbaringen 17 :5) Lad det ikke gaa ubem*rket hen, at baatle tle romersk-katolske og Protestantorne tru aabent vedkender sig Slegtskabet, idet tle fsrstnavnte veclbliver at kalcle deres Organisation den hellige Motlerkirke, medens de sidstnavnte med Yelbehag gaar ind paa Tanken, hvad der kan ses af mange offentlig'e Udtalelser af ledenile protestatrtisko Prester og Lagfolk. De "roeer sig af deres Skrenilselu, tilsynelaclende alle ubekymrede om clet Brrntlemarke. tle ilerverl mo.ltager r." C"a. d;, ;;;;;l;;-p;;;: dsmmet rmoderen til Skogerneu. Idet Pavetlsmmet Dommen ooer Babyl,ott 31 Ee1 Fortlring paa Modertitelen, synes tlet ikke at tvivle 6m sin Ret til denne Titel og synes heller ikke at have givet Agt paa, hvor uforenelig denne Titel er metl Paa. itanden om, at Pavskirken nu er tlen enest sande Kirke, som i Skriften kalcles en >J omfru<, aler er trolovet mecl Kristus. Eentles anerkendte Fortlringer paa Moclervmrcligheden er til evig Ska,m baarle for hsntle selv og henelos Afkom. Den santle Menighetl, som Gud lnerkender, mon som Vertlen ikke kentler, er endnu en Jomfru; og fra tlenne rene og hellige Jomlru or iler alilrig udsprunget Dotresystemer. Hun er entlnu en ren Jomfru, tro motl Kristus og krer for ham som hans 0jesten. (Sakarias 2 : 12; Psalme 17 :6,8) Den santle Me" nighotl kan ilrke uclpeges nogetstetls som, en sanxlet Skare, hvofita al Klinten er blevet udskilt; men tlen bestaa,r kun af den santle,hvetleu, og allo dens Metllemmsr er kenclte af Gud, entel Vertlen anerkentler dom eller ej. Lacl os nu se, hvorledes de protestantiske Systemer oprethokler Forbinclelsen som Dstre af Pavedsmmot Eftersom Moderen ikke er en enkelt Person, men et stort religiost System, Pavedornmet, saa bsr vi, na&r vi betragter Symbolet, vente at fintle anilre religiose Systemer, som svarer til det billetllige Ucltryk >Dotreu, og som er af lignentle Karakter som Moderen - naturligvis ikke saa, gamle, heller ikke notlvendigvis saa fordarvede som Pavedommet, men ikke desto mintlre Sks' ger i samme Forstantl, d. v. s. religiose Systemer, som gor Fortlring paa at vare enten den metl Kristus trolovecle Jomfru eller ogsaa hans Brutl, og som clog bcjler til Vertlens Gunst og motltager Ststte af tlen ved at prisgive sig Troskab motl Kristus. De forskellige protestantiske Organisationer svarer fuklstanclig til tlenne Beskrivelse. De er cle store Dotresystemer, Som allerede vist (Bind III, Kap. 4), blev tlisse forskellige Dstresystemer fgtlt under Bestrabelserne for at

6 92 Slaget oeil Earmagedon \\ Dommen oaer Babglon '. 33 reformere den fordaervetle Moclerkirke. Dotresyste. merno uclskiltes fra Moderon under starke Fotlselsveer, og de fodtes som Jomfruer. De intleholdt imicllertic ikke blot Ba,ntl Reformatorer, mon ogsaa mange, Bom sndnu havde Moderens Aantl i sig, og cle arvede mange af hondes falske Lartlommo og Teorier. Det varede da heller ikke lrenge, for do henfaltlt til mange af hentles onde Gerninger og derved beviste, at tleres Karaker svaretle til clet.profetiske Smetlenavn'Skogern. lsfl 6s ikke glemme, at skont tle forskellige Reformations-Bevaegelser udfsrte et vardifultlt Arbej cle vec at rrense Helligtlommen<, har clog kun Tempolklassen, Helligtlomsklassen, v&ret den sande Menighetl i Guds Ojne. De store menneskelige Systemer, som kaldes Menigheder, Kirker, har altlrig varet antlet end Menigheder af Nacsn. Ds tilhsrer alle et falik System, som over for Verden efterligner og skjuler den sande Menighecl, iler kun bestaar a.f fuklt intlviede og trofaste troentle, som setter deres Licl til clet etore Syndoffers Fortjeneste. Disse findes spretlte her og der, inclen for og utlen for clisse menneskelige Systemer, tlog altiil atlskilte fra deres vertlsligo Aantl. De er den Klasse, som Eerren i en Lignelse kaklsr >Evetlen<, og Eom had tytlelig stiller i Motlsataing til >Klinten<. Da de ikke klart har for- Btaaet disse Systemers santle Karakter, har de som Indivicler vandret ytlmygt med Gual og taget hans Orcl til tleres Raadgiver og hans Aanal til deres Fsrer. De har dog alclrig folt sig vel til Mode i dette Zion af Navn, hvor de ofto med Smerte har maattet se, at Verdens Aand, som virketle i Klinte-Elementet, har hindret clen aandelige Fremgang. De er de,sorgetrtle i Zion"r for hvem Gud har bestemt >Hovedpryd i Ste, det for Aske, Glades Olie i Stedet for Sorg<. (Matthaus 5:4; Esajas 61 :8) Det er fsrst nu i deune Hosttitl, at Adskilleleen mellem Hvedeklassen og Klinte- Elementet finder Stecl; thi clet var Eerrens Hensigt at rlacls tlem begge vokse tilsa,mmen intltil Hostea [den Tid. hvori vi nu leverlo. - Matthrcus 13 :30' Derfor er ilet, at Hvedeklassen nu bliver vakt op til Erkentlelsen af disse Systemers santle Karakter' Som [atin.t" paavist (Bind 1II, Kap.4), blov de forskelliee heforuationsbevagelser, saaledes som det blev foruisaert af Profeten (Daniel 11 :32-35)' uovervund'et "smigern; metl hver isar af clem stantlsetle brat efter at have fddfort et MaaI af Renselso; og saa langt som cle fantlt, at det kuntle praktiseres, efterlignecle cle Romerkfuken ved at beile til og motttage Verclens Gunst paa Bekostning af deres Dyt - tleres-'iroskab mod k"ittot, Menighedens sanale Eovetl' Kirke og Stat 'igen -nogen gjorde i Gracl frelles Sag med--hensyn til fie verils-lige Inteiesser paa Bekostning af (fu[pns- vii - kelige, aaitlelige Betlste; paa ny ophorte Fremskriclt,og Refo-rmer intlen for Kirken. I Virkeligheilen intltraadte der en tilbagegaaentle Bevagelse, saa -at mang-e a'f de Drotestantiske Samfuncl nu er meget Imngere fjernede ira tlen rigtige Norm for Tro og Hantlling, entl tle var paa deres Stifteres Tid. Nogle af de protesta.ntiske Kirker fik entlog Tilladetse iil at have DeI i tle vertlslige Herskeres Myn{ighed oc MaEt. som f. Eks' tlen engelske Kirko og den lutherike K"iriio i Tysklancl.gDe, som ikke har hajt -saa stort ot Eeltl metl sig, hai (som f. Eks' i Amerika) stillot Vertlen mange Forslag om Kompromissor for at opn&& smaa, Gunstbovisninger. Det er ogsaa lpdl lt m'etlens Verdensmagterne har set med miltle Ojne paa a"" "tto Kirkes virdslige,lergerrighecler, har- Kirken naa sin Side uforbeholtlent tilstaaet Ver'len sit Sam' iuntl, ja Baa uforbeholtlent, at de tlobte Vertl::smenneskbr nu udgor alen storste Part af Kirkens Medlem- - nler oe nsestei beklatler aue de vigtig Poster' hvorved de -- tafrtist< behersker tlen. d*f.a.t va.r den Tilbojeligtretl, der fornoilretle Meni.gheiten i Begyntlelsen al denne Titlsaltler' og sorn

7 34 Slaget oed flarmaged,on frombragte tlet storo Frafalcl (2 Thessaloniker 2 13,7-10) og gradvis, men hurtigt, udvikletle Pavesystemet. Den lose Karakter, som de forskellige Reformationsbevagelser hurtigt tilgnede sig, og som gratlvis fremkaldte ile sekteriske Organisationer, er blevet bibeholdt irrdtil nu. Jo mere rlisse Organisationer vokser i Velstantl, Antal og Indflyclelse, tlesto mere falcler do bort fra de kristelige Dyder og uilvikler tleres Motlers Hovmotl. Nogle faa alvorlige Kristne i de forskellige Sekter ser alett i nogen Utlstrmkning og bokender og beklager det med Skam og Sorg. De ser, at cle forskellige sekteriske Organisa.tioner gor sig al mulig Umage for at behage Verden og bejlor til dens Gunst for at sikro sig dens Beskyttelse, Elegank og kostbare Kirkebygninger, hoje Spir, kimentle Klokker, storartetle Orgler, smukke Mobler, kunstneriske Sangkor, celebre Talere, Basarer, tvivlsonune Forlystelser og al Slags Tialsfortlriv bliver arrangeret med det Maal for Oje at sikre sig Vertlens Bifald og Ststte, Kristi store og suntle Lmrtlomme bliver stillet i Baggrunden, medens falske Lantlomme og opsigtsvakkencle Emner tager deres Platts i Forkyntlelsen fra Talerstolene. Sandheden bliver oversot og glemt; tlens Aancl gaar tabt Hvor ligner ikke Dstrene Moderen i disse Enkelthetler! Som eet iblandt talrigg Eksempler paa den Aabenhed, ja Stolthetl, hvormdd tle protestantiske Sekter intlrsmmer tleres Slmgtskab merl Pavekirken, anfoter vi folgende Ta.nksr a^f en presbyteriansk Prrest fra en af hans Prretlikener, som blev offentliggjort i Dagspresselr: 'Stamp imoil saa meget clu vil, sa,a maa clu tlog inclromme, at rlenne (den katolsko Kirko) et Moilerkirken. Den ejer en ua,fbrudt Historie, som strakker sig tilbage til Aposteltiden. [Ja, tlet vil sige til tlen Ticl, tla Frafaldet begyndte. - 2 Thessaloniker 2 : 7, 8l tor huert Brudstgkke af religios Sandhed, sorn ai eier, 31 I)i i til, henil,e, som har opbeaaret os d,et. Dersom Dommea ooer Babglan 85 hun ikke kan gore Fortlring paa at vere tlen sanilc Kirko, saa er vi uegte og iltke Sonner. Tal om Missionarer til at arbejtle blantlt Katolikkernot Jeg kunde lige saa goalt trnke mig a,t sentle Missionrerer til etodister, episkopale, forenedo Presbyterianero og Lutheranere i tlen Eensigt at omvencle dem til Presbytorianere.< Ja, nasten alle de Lartlomsviltlfarelser, som Prote. stanterne saa ha.ardnakket holaler fast paa, er blevet bragt metl fra Rom, om tler entl, naar man sor paa Pavedsmmets store ViltlJarelser, Bom Messeofret, Tilbedelsen af llelgenerne og aj Jomfru Maria' Billetl' clyrkolsen, det hemmelige Skriftemaal, Aflatlshantlelen o. s. v., blev gjort betytlelige Fremskridt untler hver al Reformationsbovegelserne. Men akl Prot sta,utorde nu til Da,gs er ikke alene villige til, men ivrige efter at gsre alt for at sikre sig tlen ga.mle Moders Gunst og H jalp, fra hvis Tyranni og Ontlskab deros Faclre flygteele for tre Aarhuntlretler siden. Selv tle Santlheilsprincipper, som fsrst utlgjorde Gruntlvolden for Protesten, gaar nu efterhaanden i Glemmebogen ellor bliver aabenlyst forkastet Ja, om tlet sar or Grunallartlommen om Rotfardiggorelse voal Tro paa det bestantlige Offer, or tlen hurtigt vetl at blive fortr*ngt af tlet garnle Pavedogme om Retfardiggorelss voal Gerninger og ved tlet vanhellige Messeoffer.*) Der er nange baatle Prrtlikantor og Tilhorere, som nu aabenlyst erklerer, a,t ale ikke tror paa Kristi dyrebare Blotls Fortjeneste som en Genlosningsbetaling for'syntlere. Paastantlen om tlen apostoliske Succession og geistlige Myndighetl bliver nesten lige saa tlrirtigt fremholilt af nogle protestantiske gejstlige Bom af det pavelige Presteskab. Retten for den enkelte til at ilomme f or Big selv - dot Princip, tler Iaa til Gruntl for den mod *) Megsen brusos iblanalt de opiekopa.lo - >Hojkirkon< - i Storbrit$uieD o-g De forenedo Statoi i Aneriki

8 S6 Slaget aeil Eannqgedon Pavedsmmet rettede Protest, som ledte til den store Reformation - bliver nu n&sten lige saa kraftigt modstaaet af Protostanter som af Papister. Dog er Protostanterne fuldt ud vidende om, at tlet var veal at bruge Retten til at dommo seiv, at tlen store Reformation btrev paabegyndt og en kort Tid baaret fremad, sksnt ile anerkenclte Letleres anmassentle Hertetlsmme senere stanclsede Fremskritltets Hjul og lige siclen strengt har holclt sig inden for de tratlitionelle Linier og banrllyst dem, cler uclen Frygt overskred disse. Saaletles ser vi, at Protestantismen ikke lreugere er den Protest lmod Moderkirken, som den var i Begynrlelsen. Et Blarl skrev for nylig:,ismen har vi erdnu! men hvad er rler blevet al Protesten? < Protestanterne synes at have glemt, hvad der var selve Aarsagen til clen oprindelige Ptotest, og som System betragtet er Protestantismen i Freril metl hurtigt at glitle tilbage i >den hellige (?) Moderkirkeso aabne Arme, hvad clen hjertelig 'indbydes til uniler Forsikringen om, at den vil faa en kerlig Motltagolse.. I et Cirkularo af 1894, rettet >til Jorclens Fyrster og Folkn, siger Fave Leo XIII til Proteshnterno: 'Vi rekker eder krerligt vor Eaantl og indbytler eder til Delagtighed i tlen Enhotl, 6om altlrig har svigt t i den katolsko Kirke og alclrig kan svigte'. Lange har vor felles Motler kaltlt etler til sit Bryst;.lenge har a,lle Katolikker i Universet ventet etler metl Brodcrk rlighodens Lengsel.... Vort Hjerte kalcler psa eder endnu mere entl vor Stemme, I kare Broclre, som i de sidst tre Aarhuntlreder har haft on a,ntlen Forstaaelse af den kristne Tro end vi.< I sit Cirkulare til den romersks Kirke i Amerika (1895) siger Pave Leo attor: >Vore Tanker vender sig nu til dem, som har anilro.meningor end vi meal Hensyn til den kristne Tro.... Hvor bekymret er vi ikke for. deres Frelse! Med hvilken Sjrlevarme onsker vi ikkb, at de til sid6t ma& komme tilbage.til,tlen Kirkes Dommen oaer Bdbgl,on 8? Skoti, som er alles falles Moder!... Vi bor sikkert ikke overlade.clem til deres Inclbilcluinger' men med l{ilclhetl og Barmhjertighetl clrage dem over, iclet- vi bruger ethvert Overtalelsesmitltlel for at formaa tlem til nojagtigt at untlersoge enhver Del af alen katolske Lrre og befri sig selv fra forutlfattetle Meninger.< I et rapostolisk Brev til ttet engelske Folk' (1895) urltaler hin folgende Bon:,O, velsignetle Jomfru Maria, Guils Motler og vor allermiltleste Dronning og Motler! Se i Barmhjertighect netl til England! " " 0, beclrsvecle Moder, gaa i Forbsn for vore fraskilte Biodre, for at tle kan blivs forenet metl os i den eneste sande Folct og metl Overhyrilen, tliu Ssns Stetlfortradero - d. v. s. med ham selv, Paven. Til Fremme fot tlenne Plan er cler blevet startet >lfissioner tor Protestantero under Opsln af tle saakaldto,paulinske l-*ilre.o Der or blevet holtlt og holaios entlnu ltlsder i de store Byer' De gaa:r ud p&& &t forlige og forklare. Skrene Sporgsmaal fra Protestanter i'egreies og bliver besvaret offentlig. Trakta'ter for Protestanter omtleles fril Protestanteme giyer egentlig Katolikkerne Medholtl og har i Virhelighetlen intet ' Siar at stille op imocl tlem. Enhver, som kal og vil svare, og som h6ttviser til Kentlsgerninger, blivor baacle af Protestanter. og. Katolikker ansei for at vars en Froilsforstyrrer Ethvert. fornuftigt Menneske kan se, hvor n'er P1o' testantismen er vetl at blive besneret af denne Snedighetl, og hvor tytleligt tlet er, at tlen almindelige Monings Strom gaar i lletning a,f Romerkirken' som nl har omskiftet iin Rost og ogsaa e" forantlret neil Eensyn til sin Magt, men so; ei uforandret i trijertei' Entlnu forurr*re, teo Inkvisitionen og antlre af sine Metocler fra clen morke Mitltlelaltler, itlet tlen gor Fortlring paa Retterl til som Jordens Bohoisker at straffe Krctterris' naar rlet behager <Ien. I

9 S8 Slaget neil Eartnageilon Det er derfor klart, at medens mange trolaste Sjale' som er uvidende om Sagens rette SammenhDDg, med,lerefrygt og Fromhetl har tilbeclt Gud intlon for disse babyloniske Systemer, forantlrer dette alog ikke den Kendsgerning, at ale alle et Sksgesgsterner. Der hersker Forvirring i tlem alle; og Navnet Babylon er fultlt rnvendeligt paa hele Familien - Motloren, Dotrene og deres meclskyldige, de eaakaltlte kristne Nationer. - Aabenbaringen 18 t7; "7 :2-6' 18. Lad os da ikke glemme, at i tle store politisk-kirkeligo Systemer, som Menneskene kalder Kristenheden, men som Gutl kaltler Babylon, har vi ikke alene alen nuvprencle Samfuntlsortlnings Grundvoltl, men ogsaa dens Bygning og overste Tintle. Det viser sig ogsaa, at deu almindelig antagne Benavnelse "Kristetrheden< i den senere Tid ikke blot anventles om cle Nationer, der ststter de kristne Partier veil Love og Skatter, men ogba& om saadanne Nationer, som viser Fortlragelighed mod Kri$tentlommen utletr at begunstigs eller ststte ilen paa nogen bestemt Maade, som f. Eks. De forenetle Stater. Laren om >Kongernes gutlclommelige Rot{t som tremholtles eller siottes af nesten alle Kirkesamfund og Sekter, tlanner Grunclvoltlen for de gamle lorgerligo Syst mer og har lauge givet Europas Riger Autoritet' Vartlighed og Fasthetl, medeng Lreren om Geistlighe' rlens guddommelige Utlvdgelse og Myndighed har hintlret Gutls Bsrn i at gaa frem i gudclommelige Ting og bundet tlem med Overtroens og Uvitlenheilens Lenker. De har alt lor meget ladet sig lede til at rere og beuntlre tejlbare Metlmennesker og tlores Lartlomme, Overleveringer og Fortolkninger af Gutls OrcL Det er hele alenne ISngenos Orilen, som skal falale og forsvintle i Kampen paa alen store Dag - tlen Tingenes Ortlen, som i Aarhuntlreeler ha,r holtlt Folkene i Lyilighed under tle herskentle borgerlige, sociale og kirkelige Magter.. AIt tlette er sket metl Gttds Tillailel,se - ikke ifolgo hans Dorn nen. ooet Babglon 39 Bestemmelse eller mecl hans Bifaltl, som de paastaar. Men sksnt ttet i sig selv or et Ontle, har tlet tlog for en Titl tjent et goalt Formaal, nemlig tlet at forhintlre Indtrerlelsen af anarkistiske Tilstande, som viltle have v ret overmaatle meget vrerre. Menneskene har ikke veret i Stand til at ordne tlet bealre for sig, fordi Titlen for Kristi tusinclaarige Rige endnu ikke har veret intle. Derfor har Gutl tilladt de forskellige Betlragerier at vinde Tiltro, for at Menneskene kuntle holtles i Tvang rindtil Entlens Titlo - Entlen paa "Eodniugernes Tider.. DOMMEN OVER BABYLON I Bibelens Profetier saavel som i Titlernes Tegn kan vi klart lrestl Dommen over Babylon, Kristenheclen. At ilets Otleleggelse vi blivo plutlselig, volclsom og fuldstrentlig, er kraftigt beskrevet saaledes: >Og eu vdtlig Engel loftetle en Sten som en stor Msllesten og kastetle den i Eavet og sagde: Saaledes skal Babylon, ilen store Statl, neclstyrtes i Hast og ikke fincles mere.< (Aabenbaringen 18:8,21; Jeremias 5t 263,64, ) At ctet tlog skulde blive gradvis fortaret, er vist hos Daniel (7:26):,Saa bliver Retten sat, og l{erreclommet skal fratages ham, for at han skal blive oclelagt og tilintet gjoft for al Tid.< Det pavelige Herredamme (og meget a,f Folkets foragtelige -4Erefrygt for Gejstligheilen i Alminttelighetl) blev, som allerede vist i Binal fii, brudt ned ved Begprtlelsen af Entlens Tial' Sksnt den derpaa folgencle FortariDgsproces har varet langsom og der af og til har varet Tegn paa tilsynelatlentle IIelbretlelse, hvilke Tegn aldrig har syntes mere glimrentle end nu, er tlog Pavedommets enalelige Otlelaggelse vis' og tlets Dotlskamp vil blive heftig. Fsrst maa tlet initllefiitl opnaa mere af sin forclums Anseelse, hvori en Sammenslutning af Dotresyst merne vil faa Del. Sa.rnmen vil de blive ophojet, for at ele ogsaa sammon ka,tt blive voldsomt omstyrtet.

10 40 Slaget cted Eannagedon Dornmen ooer fubglaa 4l At Babylons Straf vil blive stor, er sikkert. Det staar profetisk skrevet, at >Gutl kom tlet store Baby' lon i Eu for at give det Begeret metl sin Vredes Earmes Vin<.,Og han har krrevet sine Tjeneres Blod al hentles Haantl.u >Hentles Syntler er opdyngede indtil Himmelen, og Gucl har kommet hentles Uretfnrdigheder i Eu. Betaler hende, som hun har betalt otler' og gengelder hende dobbelt efter hendes Gerninger; skanker hende tlobbelt i det Bager, som hun har iskanket. Saa meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, saa meget skal I givo hende af Pine og Sorg! I'orcli hun siler i sit Hjerte: Jeg sidder sout en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunile se.. (Aabenbaringen 16 :19; 19 :2; 18 :5-7) Skont clctte i vitleste Forstand selvfolgelig er anvendeligt paa Pavekirken, intlbefatter tlet dog ogsaa alle dem, som i nogen Gratl staar i Forbindelse metl tleu. AlIe saatlanne vil blive tlelagtige i elens Plager. (Aabenbaringen 18:4) Skont Jordens Konger har hailet Skogen og giort hentls ode og nogen (Aabenbaringen 17 :16), siger hun dog endnu: ujeg sidcler som en Dronning og er ikke Enke'< IIun praler hojlyrtt af sin Ret til at regere over Nation rne og paastaar, at hun snart vil vinde sin tidligere Magt tilbage. Folgende Utlttrag af en katolsk Avis frembycler et godt Eksempel paa hendes Praleri og Trusler: >Pavedsmmet vil genvintle sit verclslige Ilerretlom-rne, fordi tlet er godt for Kirken. -Det givel Kir' kens udovende Hoved fuldere Frihed og storre Magt. Paven kan ikke lanqe vrre nogen Konges Undersaat. Der er ikke i OverenJsrcmmelse ietl hanf gualdommelige Embede at lrere dot. Det trykker ham og indskrenker,hane Evne til at gore gotlt. Euiopa har aneikendt denni Evne og. vil blive t-vunedtil at boi-e sis for den i storro Trangselstitler end tlennel Samfund s-rysfelser og Anarkieis rstle Haa,ntl vil endnu komme til at kione Leo eller hans Efte olger med den Magt, som den tredje Ring er et Slmbol paa' og sorr engang Yar anerkendt af alle.. Ja, efter som Trangselstlageu tlrager nar, yil Gejstlighetlen mere og mere bestrabe eig for at bruge sin Magt og Intlflytlelse til at sihre sit egot politiske Volfprel vetl at skaffe sig Kontrol over Sa,m.lunilets uroligr Elementer; men i den nar forestaaentlo Krise vil alet lovlose Element foragte al konservativ Inilflyelelse og sonderbryale alle Tojler, Anarkiets rsde Eaaral vil utlfore sit frygtelige Vank, og tlet sociale, politiske og religiose Babylon, clor saakaldte Kristenherl, vil lalele.,derforu, siger den inspirerecle Forfatter - d. v. e. forcli hun 'r'il kempe saa heftigt for Liv og Magt - >skal henrles Plager komme paa een Dog [pludsoligt]: Dod og Sorg og Eunger, og hun skal opbrandes med Ild fbilledlig llt[, odelaggentle lllykker]; thi stark er den Herre Gutl, som har domt hende.< - Aabenbaringen 18 :8. "Saa siger Herren: Se, ieg opvrckker ovor Babol og over dem, som bor mitlt iblantlt mine Moalsta.ntlere [allc dem, der er i Sympati med Babylon], et fortlarveligt Vejr. Og jeg sentler fremmede motl Babel, og de skal kaste tlot som Korn og tomme tlets Lantl; thi clo akal ligge nod det trindt omkring paa Ulykkens Dag.... Slaar hele dets Ear metl Banel!" - Jeremias 51 :1-3. >Jeg geng*lder Babel [smrlig Pavetlsmrnet] og *lle Kaldreas Inclbyggere leller Babylonien - Kristenhetlen - alle den saakaldte kristne Vertlens Nationer] for etlers Ojne al tleres Ondskab, som tle har ovet motl Zion' sigor Herren.n (Jeremias 51 :24) Naar vi husker paa, al den 0ndskab, som Babylon har udvist imotl clen Eoiester hellige (clet sa,nde Zion), og paa, hvorletlee tler staar skrevet, at Gud Bnart vil skaffe sine utlvalgte Ret' al han vil gengalcle sine Fjentler efter cleres Gerninger, og at han vil tage Eavn over Babylon (Lukas 18 :7' 8; Esajas 59 : 18; Jeremias 51 :6), saa beg'yntler vi a't forstaa, at en frygtelig ljlykke venter tlet. Pavekirken hai for sine frygteligo Gerninger - for hvilko Forsmaalelsen

11 42 Sl'aqet aeal Harmaged'on og ' Gengelclelsen ogsaa vil ramme clen protestantiske Yertlen paa Gruntl af tlens nervarentle kompromitterende Forbinclelse mocl tlenne Kirke - et fultlt Maal af rstferdig Gengaltlelse i Vente, fordi tlen har branclt, myrtlet, laudsforvist, fangslet og pint tle hellige paa enhver optankolig Maade og meal eu iljavelsk Grusomhetl i sin Velmagts Dage, iclet clen har stottet sig til Statens Arm, hvis Magt den har begaret og taget imotl. Den skal have >clobbelt for alle sine Syntlero, og tle Nationer (Kristenheilen), som har tleltaget i tlens Forbrydelser' maa tilligo meal den tsmme tlen bitre Kalk til. siclsto Draabe.,Og jeg hjemsoger Bsl i Babel [Babels Gutl, Paven] og clrager clet, han har opslugt, utl af hans Muncl [i sin ytlerste Nscl skal han tage tilbage eller ikke ville vc,dkencle sig tle store Ortl og gudsbespottelige Titler, som han lange har tilegnet sig, som f. Eks. tlette, at han er ufejlba.r, at han er,kristi Statholtler",,en Gud paa Jorden< o. s. v.], og Folkeslag skal ikke mere stromme hen til ham; ogsaa Babels Mur fden verdslige Magt, som engang forsvarede ilet og til Dels endnu gor ttetl skal falde..., Saa siger Herren, Eerskarernes Gud: Babels Mur, den bretle, skal neclrives til Grunclen, og tlets'porte, de hoje, skal opbrandes metl Iltl [oclelreggesl, saa Folkeslag skal have giort sig Moje for intet, og Folkefard for lltlen, og arbejclet sig tratte fpaa at Btotte og recltle Babylons Mure]." (Jeremias 51 :44'58) Dette viser Folkenes Blindhecl og tlet faste Iloltl' Babylon har i tlem - at ile vil arbejcle paa at stotte hende' stik imod cleres egne Interesser. Men til Trotls for Babylons fortvivlede Kamp for Livet og for at bevare sin Aasoelse og Indflydelse, vil hun dog gaa untler lig en Mollesten, der kastes i Eavetr og alilrig rejse sig igen; >thi stark er tlen Eene Gutl, som har dsmt hende.o Fsrst cla vil Folkeno forstaa deres forunderlige Befrielse, og &t tlet vax Guds Eaand, som omstyrtede Batlylon. - Aabenba.ringen 79 z 1,2, Domtnen otser Babylon Saaledes er Dommen over Babylon, Kristenheden, sorn Esajas og andre Profeter foruclsaa og forudsagd. Da l{erren ha,r mango af sine egne kare Bsrn inden for hendes Granser, har han gennem Profeten (Esajas 13 :2,3) givet sine intlviede clenne Befaling: 'Rojser ot Banner [Sanrlhetlens ve]sigtrede Evangelium, befriet for de overleverede Viklfarelser, son lenge har fortlunklet detl paa et ba,rt Fjeld [blantlt clem, der utlgor Gutls sande Rige i Fostertilstantlen], oplofter Rssten til tlem fforkyncl alvorligt, viclt og bretlt, clenne Sautlhed for de forvilcletle Faar af Herrens Hjortl, som entlnu er i Babylon], vinker med Eaantlen llatl clem ogsaa se Sandheilens Kraft vist i Livet saavel som hore den forkyntlt i Orill, for at tle [tle villige og lydige, cle sande Faar] maa drage ind gennem Fpstornes Porte ffor at de kan forstaa de Yelsignelser, som tilhorer tle sandt indvietle, Arvingerne til det hirrmelske Rige].n Saaleclos lytler rlen advarsndo Stemme til clem, der har Oren at hore med. Den store navnkristne Kirke, som bestaar af baatle Eyetle og Klinte (Aabenbaringen I I 14-22), er nu i sit sitlste Statlium, Laotlikea-Statliet. Den bebrejdes for sin Luakenhecl, sit Eovrnotl, sin Fattigdom, Blintlhed og Nogenhetl i aantlelig Ifensoentle og Iaar tlet Raad hurtigt at forlatle sine ontle Veje, lor det er for siltle. Men Eerren vitlste, at kuu faa vilils lytte til Advarselen og Kaldet; tlerfor er Lsftet om Belonning ikke givet til hele clen Mangcle, Henventlelsen sker til, men til de faa,. som endnu ha.r Ore for Sa,ntlhetlen, og som overvintler Babylons alminclelige Trcnkemaatle og Aantl -: 'Den, sonx sejrer, ham vil jeg give at tage S&do hos mig paa min Trone, ligesom jeg har sejret og har taget Sacle hos min Fader paa hans Trone. Den, Bom har Oren fsincl til at lytte og glve Agt paa Herrens Ord], hore, hvad Aantlen siger til Menighetlernet< Over ilem, som ikke har Ore - Sind til at hsre - vil Eerren udsse sin Yretle. fe

12 44 Slaqet oeat Harnageilon Det er klart selv lor n tilfaldig lagttager, a,t alen Tankegang, der er den fremherskentls i Kirken, bunder i Eovmod, Selvretfarclighed og Selvbehagelighetl. Den siger endnu i sit Hjerte: "Jeg sitlder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenluude se.< Deu rossr endnu sig selv og lever i Yppighett. Den siger:,jeg er rig og har vundet Rigdom og fattes intet,< og den vetl ikke, at den er >den elentlige og jammerlige og fattige og blinde og nogne{. Don giver heller ikke Agt paa Herrens Raatl om (ved Selvopofrelse) at kobe af ham Guld, lutret i Ilden (de sancle, himmelske Rigdomme, den guddommelige Natur), og hvide Klacler (Kristi tilregnede Retf ardigherls Kl ealebon, som mango nu kaster Vrag paa, idot de fremstillor sig for Gutl i tleres egen Uretf:erdighed), og om at salve sine Ojne med Ojenselvo (fuld Offervielse og [Tnderkastelse under Guds Viljo, som den er udtrykt i.skriften), for at den maa se og blive lagt. - Aabenba. ringen 3 : 18. Verclens Aand har saa fulclstrentligt taget Kristenhedens gejstlige Magter i Besitldelse, at en Reformering a.f Svstemerne er umulig. De enkelte Personer kan kun undfly deres Skabne ved i Tide at trakke sig tilbage fra dem. Dommens Time er kommet; ogs:rt! nu skriver det gutlclommelige Forsyns Haand paa Muren tle aalvarenale, hemmelighedsfulcle Orcl; >Mene, Mene" Tekel. Ufarsin< - GaD HAR T ALT DIT KONGEDOMMES DAGE OG GJORT ENDE PAA DET! DU EN VEJET PAA VBGTSRAALEN OG FUNDW f1n LET! Profeten taler atter og siger (Esajas 47):, Stig nerl og sat dig i Stovet, ilu Jomfru, Babels Ilatt r lsagt spottende om hendes Paastancl om Renhecl]! Sat dig paa Jortlen uden Trone, rlu Kaldrernes Daiterl Thi man skal ej mere kalde dig kelen og blsd.... Dhr Nogenhed ska,l vorde blottet og dln Skam vorde sot; Haur vil jog tage og ikke spare noget Men- Dornmen ooer Babylon 45 neske.... Sid tavs 0g gak inal i Morket, tlu Kalchsrnss Datter! Thi man skai ikke mere kalclo dig Rigernes Dronning.... Du sagtle: Til evig.tiil skal jeg vare Dronning, - saa tlu lagtle ikke dette pas Iljerte, tenkte ikke paa, hvad Entlen derpaa skultlo bl ive. Saa hsr nu detter tlu vellystige, som siilder saa tryg, som siger i dit Hjerte: Jeg og irtgen ydermerel Jeg skal ikke sidtle $om. Enke og ikke vide af a,t vero barnlos! Men begge tlisse Ting skal komme over. dig i et Ojeblik, paa een Dagr baade Barnlsshed og Enkestand fsammenlingn Aabenbaringen 18 : 8]; i fultlt Maal kommer do over dig trotls dine Troldtlomskunsters Mhngfoldighed, trods dino Besvergelsere store Mrengtle. O$ du forlod rlig paa din Ontlskztb, tlu sagtle: Der or ing'en' sord ser hig, Din [verrlsligo] Visdom og din Yitlskab, den ha,r fsrfsrt dig, eaa du sagde i dlt H;'erte: Jeg og ingen ydormerol Saa skal der <la komme over tlig en Ulykke, som du ikke skal skonne at boftmane, iig en Fordanvelse skal faltle paa tlig, som ilu ikke skal nragte at afvendc ved nogot Sonoffer, og dor skal plud: selig kornme over dig en Odeleggelse, som tlu ikke ved om [i F orvejen].< - Sammenlingn Vers 9 og Aahenbaringen 18 :7. Saeledes lyder tle alvorlige Erkleringer lmod Babylon; metr det skal gaa rlem vel, som giver Agt pa^a clen advarende Stemme og Herrens Undervisning tii sit Fo\ gom entlnu er inden for Babylons Mure; thi: "Saa sigor Herrdn:,.. Flyt mitlt utl af Babel og fotltler hvef sit Liv! Ser til, Et I ikke omkomme? ved dets Misgdrning! Thi en lhvnens TiiI cr det for Ilerren; efter hvacl tlet har fortjent, betaler han iletr... Metl eet er Babel fflldet og blevet ssnderbrutltr'.., Vi har sogt at lsege Babel, men det lod sig; ikke l*go. Forlader det;... tht dels Dom naaf til Himmelen og haver sig til Skyerne.... Dragor midt ual af <Ietn nit Fo\ og redtler hver sit Liv - for Berrens bren-

13 46 Straget oed Harrnageilon tlencle Yretle!< - Jeremias 61 : 1, 6, 8, 9, 45. Sammenlign Aabenbaringen 17 :3-6; 18 :1S. For dem, som vil acllyde tlenne Befaling at komms uil ai Babylon, findes der kun eet Tilflugtssted; ilet er ikke i on ny Sekt oller i en Traltlomstilstantl noget Sted, men i >den Eojestes Skjul< - i en Tilstand af fukl Indvielse, som det forbilleclligt blev fremstillet ved Taberna.klets Allerhelligste. >Den, som sidtter i den Hojestes Skjul, som bor i den Almagtiges Skygge, siger til Eerren [mitlt under den oncle Dags Ulykker'] : Min Tilflugt og min Frestning, min Gud, paa hvem jog foriader miglu - Psalme 91. At komme ud af Babylon [aa ilrks betytle, at man bogsta.voligt talt skal rejse boit fra Kristenhedens Nationerl thi ikke bloi Kristenheden! men hele Jorilen akel forkrres af Horrens Nidkmrheds Ild (den store Trangsel), skont hans Earme vil blive mest udg:ytlt orler Kriet nhealens oplyste Nationer, som kender, eller i clot mintlste har overflotlig Lejligbert til at kentlo, Eerrens Vilje. Tanken i denne Befaling or, at man skal skille sig a,f mecl alle Kristenhedens tyngentle Aag, saa at man ikke laengere har Lod eller Del i tlena borgerlige, sociale eller religioso Organisationcr. Dot er baade rigtigt og klogt at folge denne Befaling. Saa snart som Eostsandhedens forogede Lys har o[- lyst vor Forstand og ladet os se Viklfarslsens Eailigbed, maa vi for at handle rot v&re tro mod Lyset og forkaste Vilttfarelsen ved.at untltlra,ge den ai vor Irrdflytlelse og Stotte, Dette iudbefatter, at vi maa trakke os tilbage fra tle forskellige religiose Organise,- tionor, hvis Lartlomme fremstiller Guds Ord i et uristig Lys og gor det til intet. Det bringer os i ; Stilling som fremmetle over for alle nu eksisterende vordslige Magter, dog ikke som opponerende, men som fredeligo fremmedo, tler holder Loveu, giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Gutls er, - fremmede, hvis Borgerskab er i Eimmelen, ikko paa Jor- Dommen over Bdbgl'o* {l deq og hvis Inclflydelse altial ststtor Retfaritigheil; neq Barmh j ertighetl og Fretl. I nogle filf:eltle er det Princippet, i. anilre Tilfaltle Klogskaben, som faar os til at tage Afstancl fra Menneskers lorskollige Samfuntlsintlretninger. Er riran ved Ed eller Lofte bundet til ot eller andet hemmeligt Selskab, saa kan man, saa snart ma,n indser tlet urigtige i at ststte Selskabet som Medlem af tlet, betra te sig som lsst fra Eden ellsr Loftet; thi I, som fortlum var Msrke, er nu Lys i Ilerren og bor tlerlor. vandre som Lysets Bsrn. neav ikke Samfuntl med Morkotr urrugtbaro Gerninger. Illen revs dom hollere.< - El+ scrne 5 :6-17. Efter som vi mere og mere n&rmel os Krisen paa,den ontle Dag., vil alet utlen Tvivl blive tytleligt lor dem, som ger Situationen fra tlet >sikre proletiske Ords" Stantlpunkt, ai tlet ogsaa i saatlanne Tilfaltle, hvor man ikke absolut tvinges til at hantlle paa Grund af Princippet, kan vare klogt at trakke sig tilbage fra Forbindelso metl de forskellige Sa.mfuntls- og Finans-Institutioner, som uundgaaelig maa bukke un<ier i den Otlelaggelse, tler fromkaltles veal yerdensomfat tentlo Revolution og Anarki. I tlen Ticl (og husk, at den sandsynligvis vil komme om nogle faa Aar - kort efter 1914) vil allo Finans-Institutioner, som Banker, Sparekasser, Assurance- og Velgorenheds-Selska,ber, ga,a til Gruntle. "Skattene< i tlem vil vise sig at vare ganske verdilose, Disse >Euleru og >Bjargkloftero vil ikke kunne give tlen foronskotle Beskyttelse motl Vretlen paa clen,ondo Dag>, naar Utilfrstls" hedens magtigo Bolger pisker og skummer imotl Bjer' gene (Rigerne - Aabenbaringen 6:15-17; Psalme 46 :3,4). Den Titl vil komme, tla Menneskene 'skal kaste rleres Solv paa Ga.tlerne, og tleres Gultl skal blive ilem vammeligt; tleres Solv og cleres Guld skal ikke formaa at retltlo tlem paa Herrens Vretles Dag; tle skaikke [trotls deres Rigclom] metts dores Sjal og ikke

14 Slaget oeitr Earmagedon fyltle tleres Intlvolde tlormod. Thi et Anstod til Misgerning har tlet verot dem.< (Ezekiel 7 : 19; se ogsaa Yers no 12-tr8, 2\ i25-27) Saa,ledes. vil Herren gsre et Mennoskes Zio kostbarere enal Iint Gulrt, ja, GukI fra Ofir. - Esajas 13 : 12. Men tle, der har gjort clen Eojeste til tle res TiIflugt, behover ikko at frygte, skont saaclanne Titler nermer sig- Han skal dakke dem med sine Virgefjedre, og under hans Vingers Skygge finder de Ly; jq han vil vise dem sin Frelse. Naar ilen viltleste Forvirring aermor sig, kan tle trsste deres Ejerte med ilen Forsikring, at >Gual er vor Tilflugt og v<rr Siyrke, som Hjelp i Traugsler funtlet saa,re storo, og do kan sige: "Derfor frygter vi ikke, om Jorden omskiftes [om den nuverende Sa,mfundsorclning fuldstrend.ig omstyrteel, og om Bjergo [Riger] rokkes i Eavets Ejerte lgaar til Grunde i.aaarki], om dets Vaade bruser og skummer, Bjerge brever vetl dets Overmod.o Guct vil vere mid.t iblantlt si:oe fuofasto hellige, som har gjo* hnm til dores Tilflugt, og de Bkal ikke rokkes. Gud vil hjalpe Zion tidlig i Tusindaarstlagens Morgengry; hua skal rblive i Stanil til at undfly alle tlisse Ting, som skal skeo. - Psalme 46; Lukaa 21 :36. TRED,IE KAPITEL E.IOVNENS DAG NODYENDIG OG RETFARDIG rdenne Slestn i Forbilledo oe Motlbillede. - Den etore Trangsel -som en naturlie Folgo af forutleaaentle AarsaEeri - rkristenhedens< Lnsvai. og hvorleiles den stiller sk" over for det. - Do civiliserede' Landee borgerlige Myndieheder. rolisiose Letlero os forskelliqo Folkeklasssr i Forhollet ovdr for deres Ans"var. - De -hedensko Nationere Stilling til Kristenheden. - Gutls Dom. - 'Mig hffer Eevnin til, jog vil betale, sigor Eerren.o >SaruIelio sioer ieq eder, at a.lt iletle skal komme ouer ilennc yeg't laenerdtio n1..' - MatthEus Zi:34-36; Lukas 11 :50,51. I- OR ttem, som ikke er vante til at undersoge Principl- perne ud fra en nojagtig Moralfilosofis Stantl- ' punkt, kan det synes untlerligt, at en efterfolgentle Generation skultle licle Straffen for titlligere Shgters Misgerninger. Men eftersom dette er tlen Dom, tler er f*ldot af, Gud, som ikke kan fejle, bor vi vente, at moden Overvejelse vil aabenbare os det retfrrtlige i denne Beslutning. Med tle ovennavnte Ortl forklaretle Herren, at saaleiles skuldo tlet ske med tlen Generation af Israel efter Ksdet, til hvem han talte i Slutningen af tlen forbillerllige jodiske Tiilsalder. Over tlem skultle komme alt tlet retfartlige Bloal, som var udgytlt paa Jorden, fre tlen retfardige Abels Blod til Sakarias's Blod, han, som hlev ihjelslaaet mellem Templet og AltereL - Matthnus 23 : 35. Det var en frygtelig Profeti; men tlen traf kun ligegyltligo og vantro 6ren. Den blev clog bogstavelig opfyklt omkring <10 Aar senere, da Borgerkrigen og tle f iendtligo Krigshare fuldbyrtlede tlon frygtelige Gengaldelse. 49

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT

JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT JESUS 2.0 GUDSTJENESTE SABBAT V37 JERUSALEM, JERUSALEM! DU, SOM SLÅR PROFETERNE IHJEL OG STENER DEM, DER ER SENDT TIL DIG. HVOR OFTE VILLE JEG IKKE SAMLE DINE BØRN, SOM EN HØNE SAMLER SINE KYLLINGER UNDER

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

418 Slaget ued, Harmaged,on

418 Slaget ued, Harmaged,on 418 Slaget ued, Harmaged,on Naar Midler-Riget har bragt Menneskeno op til Fulclkommenheden, vil cle alle vrere Konger ligesom Adam for Faldet. Til tlisse Konger i Forening vil clet Rige, der kommer ofter

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Kvinden og slangen. og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham.

Kvinden og slangen. og hans engle blev nedstyrtet sammen med ham. Kvinden og slangen. Bibeltime af: Finn Wellejus l. Mos.3.14-15: "Da sagde Gud Herren til slangen: Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt alt kvæget og blandt alle markens dyr! På din bug skal

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Niende Søndag efter Trinitatis

Niende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015

10. søndag efter trinitatis 9. august 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Guds kærlighed og vrede Salmer: 748, 335; 426, 334 752, 7, 335; 174, 334 Evangelium: Luk. 19,41-48 Det er med gråd i stemmen at Jesus fælder dom over

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures

Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Fri fra Døden Skriften - Free from Death Scriptures Romerne 6:23 thi Syndens Sold er Død, men Guds Nådegave er et evigt Liv i Kristus Jesus, vor Herre. Romerne 8:2 Thi Livets Ånds Lov frigjorde mig i Kristus

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Hvorledes alle Folkenes Længsel skal komme viser Dommer Rutherford i denne Brochure ud fra baade Kends? gerningerne og Bibelen. Udgiveren.

Hvorledes alle Folkenes Længsel skal komme viser Dommer Rutherford i denne Brochure ud fra baade Kends? gerningerne og Bibelen. Udgiveren. TILFREDSI Kan De sige at være det i Dag? Alle, som elsker Retfærdighed og Fred, maa oppebie den store salvede Konges, Messias s Komme og hans teo? kratiske Regerings Indførelse for atopnaa den fuldkomne

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pilgrimsweekend i Svenstrup. Pilgrimsweekend i Svenstrup 26.-27. september 2008. Kristen meditation. Sognegården Gammel Viborgvej 17 9230 Svenstrup

Pilgrimsweekend i Svenstrup. Pilgrimsweekend i Svenstrup 26.-27. september 2008. Kristen meditation. Sognegården Gammel Viborgvej 17 9230 Svenstrup Pilgrimsweekend i Svenstrup 26.-27. september 2008 Sognegården Gammel Viborgvej 17 9230 Svenstrup Kristen meditation Pilgrimsweekend i Svenstrup Fredag den 26/9 Kl. 16.00: Sognegården åbner der er kaffe

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

48 $laget oed, Eartnageilon

48 $laget oed, Eartnageilon 48 $laget oed, Eartnageilon fyltle tleres lndvolde clermed, Thi et.anststl til Misgerning har clet varot dem.< (Ezekiel 7:19; se ogsaa Yerseno 12-t8, 21,,15-2T) Saaledes vil Herren gore et Mennegkes trio

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død." Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe

Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død. Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe a a b. Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død." Disse Ord rettede Martha til Jesus, da hendes Broder Lazarus var død. De udtrykker den dybe Hjertesorg, der erfares af Millioner, naar deres

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

19. Søndag efter Trinitatis

19. Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Stjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN.

KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN. KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN. Kapitel 18. Helligdommen. Skriftstedet "2300 aftener og morgener; så skal helligdommen komme til sin ret igen!" (Dan 8,14), havde været grundlaget for og den bærende pille

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed?

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. november 2015 Kirkedag: Sidste søndag i kirkeåret/a Tekst: Matt 25,31-46 Salmer: SK: 568 * 276 * 370 * 278 * 277,4 * 431 LL: 568 * 276 * 278 * 277,4

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk

Prædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande.

Copyright 1941 Udgivet af VAGTTAARNETS BIBEL- OG TRAKTATSELSKAB København. Afdelingskontorer i de fleste Lande. TEOKRATIET det er det, som har den største Betydning i Verden for Tiden, og om det skal meget snart Verdenshistoriens største Krig udkæmpes, Slaget ved Harmagedon. Folk i alle Lande adskilles nu i Anledning

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

bruge andres Liv og Legeme lil egen N}'tto har jo varet-tle ii-ta?- lijon.slieed8res,

bruge andres Liv og Legeme lil egen N}'tto har jo varet-tle ii-ta?- lijon.slieed8res, Slaqet leil Hannaged,on bruge andres Liv og Legeme lil egen N}'tto har jo varet-tle ii-ta?- lijon.slieed8res, " Lensherronq SlareeierenB saavel iir- '" au" nuvarrentle Aibejdsgivers Forsat' t;;;. ;; ;;"-li*nlilih.a".o.

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

#22 Guds advarsel dyrets mærke!

#22 Guds advarsel dyrets mærke! #22 Guds advarsel dyrets mærke! I vores studium af Bibelen har vi indtil nu set vor himmelske faders vedvarende anstrengelser for at frelse menneskeslægten fra den visse tilintetgørelse. Da flere katastrofer

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN.

KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN. KAMPEN MELLEM KRISTUS OG SATAN. Kapitel 20. Den tredje engels budskab. Da Kristus gik ind i Det Allerhelligeste i den himmelske helligdom for at udføre det afsluttende arbejde for menneskets frelse, gav

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Tredie Søndag efter Trinitatis

Tredie Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

KRYBBEN OG KORSET O. Hallesby - "Den skjulte skat"

KRYBBEN OG KORSET O. Hallesby - Den skjulte skat KRYBBEN OG KORSET O. Hallesby - "Den skjulte skat" "Og jeg skal, naar jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig." "Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø." Johs. 12,32-33.

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus Eli Bibeltime af: Finn Wellejus 1.Sam.2.12-17: Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være lovet).

Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være lovet). 13. s.e.trinitatis. 2. tekstrække Lemvig Bykirke kl. 16.00 14. september 2014 Tekst: 1 Tim 1,12-17;Matt. 20,20-28. Dette hellige evangelium til 13.s.e.trinitatis skriver evangelisten Mattæus. (Gud være

Læs mere

MORMONS BOG. FORUDSIGELSER I BIBELEN OM NUMMER 12 15. JUNI 1924 73. AARGANG. Stammer eller Nationer og spredte sig over Landet.

MORMONS BOG. FORUDSIGELSER I BIBELEN OM NUMMER 12 15. JUNI 1924 73. AARGANG. Stammer eller Nationer og spredte sig over Landet. JESU VIDNESBYRD ER PROFETIENS AAND NUMMER 12 15. JUNI 1924 73. AARGANG FORUDSIGELSER I BIBELEN OM MORMONS BOG. (Af Joseph Fielding Smith, en af de Tolvs Raad, i»jmp. Era«.)»Vide I ikke, at to Folks Vidnesbyrd

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG MARTINUS INSTITUT København 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Troen på guddommelig hævn og favorisering For den største part

Læs mere