Institut for Psykologi KU Forside og Tro & love erklæring til elektronisk aflevering af opgaver (SKAL indsættes som første side i opgaven)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institut for Psykologi KU Forside og Tro & love erklæring til elektronisk aflevering af opgaver (SKAL indsættes som første side i opgaven)"

Transkript

1 Institut for Psykologi KU Forside og Tro & love erklæring til elektronisk aflevering af opgaver (SKAL indsættes som første side i opgaven) Bachelor (sæt kryds) Tilvalg- eller ÅU (sæt kryds) Kandidat (sæt kryds) SPECIALE (sæt kryds) X Fagelement / prøve: Speciale Psykologi. Antal typeenheder: Svarende til normalsider: 74,2 Eksaminator / underviser: Peter Dalsgaard Hvis BA-projekt / Speciale, titel på projektet: Når håbet i terapien er svækket eller fraværende 1. Navn: Nina Maria Lyngbak Studie ID: dhv982 eller Tlf.nr: Navn: Studie ID: Tlf.nr.: 3. Navn: Studie ID: Tlf.nr.: Tro & love erklæring Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven samt at de opgivne typeenheder er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været eller er ikke aktuelt fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Det erklæres endvidere at den uploadede opgave i Absalon er identisk med den eventuelle indleverede opgave i papir. Jeg er gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne om videnskabelig redelighed behandles efter universitetets regler: Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet Dato: Jeg/vi er indforstået med ovenstående (sæt kryds) x 1

2 Når håbet i terapien er svækket eller fraværende Nina Maria Lyngbak Københavns Universitet, Institut for psykologi Januar 2014 Vejleder: Peter Dalsgaard Antal typeenheder: svarende til 74,2 normalsider 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 5 Forord... 6 Kapitel I... 6 Indledning... 6 Problemformulering... 7 Specialets opbygning... 9 En model for det terapeutiske arbejde Afgrænsning Danske definitioner Anvendt litteratur Håb som et konstrukt Mål og metateori Kapitel II Håb Definerende om håb Ordet håb Håb i terapien Håbs historiske udvikling Måling af håb Snyders Hope Scale Becks Hopelessness Scale State hope trait hope Håb og common faktorer i terapien Forløbere for forandring Indkredsning af håb Snyders Hope theory Mål Pathways Agency Forholdet mellem pathways og agency Snyders hope model Tidsaspektet i håb Håb og andre lignende konstrukter Håbløshed Optimisme Self-efficacy Opsamlende om håbløshed, optimisme og self-efficay Opsamling kapitel II Kapitel III Afgørende for håbets tilstedeværelse Håbs indflydelse på vores velbefindende Udviklingen og håb Vendepunkter i folks liv Stedfortrædende håb Terapeutisk alliance Selvomsorg, nuet og fremtid At låne håb Klientens håb Mening og håb

4 Depression og håb Sorg og håb Selvomsorg og håb Terapeutens håb Klient/terapeut relation og håb Modstand i terapien og håb Opsummering kapitel III Kapitel IV Mere håb i terapien Håbsbaserede interventioner Øget håb Den kognitive terapi og håb Terapeutisk alliance Psykoedukation Socialisering til kognitiv adfærdsterapi Kognitiv omstrukturering Afslutningsfasen og tilbagefaldsforebyggelse Adfærdseksperimenter Opsamling på dette kapitel indtil nu Hvor skal fokus så være? Eksplicit anvendelse af håb i terapien Når eksplicit brug af håb kan være problematisk For at give håb må man have håb Udbrændthed Terapeutens bevarelse af håb Selvomsorg og håb At tage vare på sig selv som terapeut Konklusion Perspektivering Litteraturliste

5 Abstract Although a large body of research consistently confirms the importance of hope in the human change process both for clients and clinicians, the practical application of hope and how it can be encouraged has not received as much attention (Flesaker & Larsen 2010). This thesis will focus on how hope can be encouraged when it is weakened or absent in the therapeutic work, by examining what might cause the absence of hope as well as which changes or interventions could be used to address this. Positive psychology has in recent years provided a new focus to therapy. Where negative psychology aims to remove or reduce hopelessness (which traditionally has been connected to depression and suicide), positive psychology instead looks at how positive and hopeful thoughts can actively be encouraged and created, thus increasing the wellbeing for the individual. Snyder s theory of hope (Snyder et al. 1991), takes part in the positive psychology and belongs to the cognitive tradition. His model is one of the most significant sources of research in the area of hope psychology and differs from previous theories by addressing not only expectation but also agency and pathways as necessary to achieve goals. The therapeutic alliance is seen to play an essential part in psychotherapeutic change and outcome and also in the client s experience of hope, as the hope of the therapist can be seen as contagious or inspiring for the client (Coppock 2007; Hanna 2002). Despite this transference of hope, the hope of the client has been examined rather more than that of the therapist. The influence of the therapist highlights the facilitation of the hope of the client, but it is not clear what is needed for this to be successful (Constantino et al. 2011). Taking as a premise the idea that the therapist must have hope to give hope, this thesis examines what might support or encourage the hope of the therapist. The examination finds that there is support for the themes presented by Gilbert and others, such as self-compassion, acceptance, being in the present moment and focus on process instead of goals, as beneficial for the therapist to cultivate in order to produce or maintain hopeful thoughts themselves, thereby protecting the client from the therapist's potential own loss of hope (Gilbert 2010a; Kennerley et al. 2010). Hope theory will be explored and viewed in relation to a cognitive behavioural therapeutic method, which supports that hope intervention can be applied in methods from cognitive behavioural therapy, such as using the therapeutic alliance, cognitive restructuring and behavioural experiments. In addition, a more explicit use of hope as intervention to expand hope in therapy could probably be worth to examine more deeply, since it seems that such an explicit focus could increase the hopeful thoughts in clients with low hope (Cutcliffe 2004). 5

6 Forord Gennem mine seneste års arbejde i et kognitivt psykologcenter har jeg mødt klienter, der var meget socialt udsatte og havde det ualmindelig svært. I mit arbejde, har jeg oplevet at have med personer at gøre, hvor håbet virkede forsvindende lille eller helt væk. Det udfordrede mig i den grad og er medvirkende til, at dette speciale skrives, fordi jeg ved, at jeg vil møde flere personer med tabt eller lidt håb i min fremtidige karriere, lige så vel som andre psykologer vil møde. Jeg ønsker at blive mere vidende omkring, hvad mangel på håb kan skyldes, samt hvorledes man som terapeut kan mestre sådanne situationer bedst muligt. I starten af min specialeproces spurgte jeg en række personer, hvad de mener at håb er. Jeg fik bl.a. følgende opfattelser af håb som skildrer en vis diversitet i forståelse: En følelse der kan give en idé om, at der er noget positivt tilbage. Noget man kan handle efter, noget man kan leve efter. En følelse og forventning om at der nok skal komme noget positive på et tidspunkt. Når man begynder at tro på, at man nok skal klare den eller komme igennem det man måske sidder fast i. Håbet er med til at give en styrke til at kunne gøre noget som får en et bedre sted hen. Kapitel I Indledning It seems that hope supports and guides much of our life focus and activity, but does so often without being noticed for the part it plays. Hope is everywhere yet hardly visible. (O'Hara 2013:preface). Skabelsen, udviklingen og bibeholdelsen af håb er en essentiel del af psykoterapien, men endnu i dag er forsøg på faktiske forklaringer på, hvorfor og hvordan håbet skal fremmes endnu mangelfulde (O'Hara 2013; Larsen & Stege 2010). Dette har medført et skel imellem den tekniske viden om håb og praktiseringen af håbsfokuserede strategier i terapien (O'Hara 2013). 6

7 Psykoterapeutiske forskere er i stigende omfang kommet frem til at se håb som et aspekt mange terapier deler, da håb gør, at klienterne får troen på, at deres problemer kan løses og at deres fremtid kan og vil blive bedre (Snyder et al. 1999). Positive begreber som håb, autonomi, selvregulering, coping, lykke og well-being er i løbet af de senere årtier i høj grad blevet diskuteret og fokuseret på indenfor den positive psykologi og terapien (Seligman & Csikszentmihalyi 2000; Snyder & Lopez 2009). Seligman & Csikszentmihalyi (2000) mener, at menneskelige styrker som bl.a. håb, kan fungere som en buffer mod psykiske lidelser. Det har betydet, at der er sket en stor udvikling af de teoretiske modeller for håb i kraft af en overgang fra at have mere fokus på de negative aspekter ved psyken som bl.a. selvmord og håbløshed (Beck et al. 1979), til at fokusere mere i retning af de positive aspekter indenfor psykologien, som håbefuldhed og velbefindende (Weis & Speridakos 2011; Seligman 2006). Betydningen af håb i den menneskelige forandringsproces har en position som en ud af fire common-faktorer, der vurderes til at stå for en stor del af klientens ændring uanset teoretisk tilgang (Snyder et al. 1999). Ifølge (Flaskas 2007) er forskningen af håb blomstret op indenfor de seneste to-tre årtier, men får stadig langt mindre klinisk forskningsopmærksomhed end de tre andre common-faktorer (Extra-terapeutisk forandring, terapeut/klient alliance og teoretisk ramme/teknikker) (ibid.). Intet terapiforløb er ens og håb vil da også optræde i varierende grad i terapien bl.a. afhængig af klientens tilstand. Det manglende fokus på håb i den praktiske kliniske praksis kan blive udfordrende i situationer, hvor håbet i den terapeutiske sammenhæng er svækket eller borte, da sådanne situationer netop stiller krav til viden om, hvordan håb atter kan tilegnes. Netop det svækkede eller fraværende håb i terapien fanger min interesse. Udover at jeg finder den ovenfor beskrevne problematik om skel mellem teori og praksis utrolig spændende og relevant, bunder min interesse som beskrevet i forordet også i min personlige erfaring med håb gennem mit terapeutiske arbejde. Ovenstående problematiske skel ved håb, samt min personlige interesse herfor, leder mig til følgende problemstilling: Problemformulering Målet med dette speciale er, at undersøge håbet i den terapeutiske sammenhæng. Fokus vil særligt være, hvordan det stiller såvel klient som terapeut når håbet er svækket eller fraværende samt de muligheder der er for at øge håbet. 7

8 Den overordnede problemstilling bliver således: Hvilke muligheder og begrænsninger er der for at øge håbet i det terapeutiske arbejde, når dette er fraværende eller mangelfuldt? Det terapeutiske arbejde dækker over: Klient, terapeut, klient/terapeut-relation og settings/omstændigheder. Denne model vil blive beskrevet nærmere i afsnittet 'En model for det terapeutiske arbejde'. For at kunne konkretisere ovenstående problematisering, finder jeg det nødvendigt først at indkredse konstruktet håb. Til dette gøres primært brug af en kognitiv tilgang til konstruktet håb ved Snyders Hope Theory der første gang blev fremsat i Inden jeg sætter fokus på den kognitive tilgang til håb, vil jeg kort skitsere den historiske udvikling af håb, da tidligere tilgange til håb kan sige noget om, hvorfor det betragtes netop som det gør i dag. Ligeledes vil jeg inddrage andre lignende konstrukter og se disse i forhold til håb, for netop at konkretisere hvad håb er og ikke er. Vigtigheden af håb som en del af det terapeutiske virke og udfald vil endvidere belyses. Jeg vil derfor stille underspørgsmålene: Hvorledes placerer håb sig i dag i forhold til den historiske udvikling af konstruktet? Hvilken indflydelse har håb på forandring i terapien og hvorledes forstås håb som en commonfaktor? På hvilke områder adskiller håb sig fra andre lignende konstrukter? Besvarelse af ovenstående spørgsmål, vil give mig et solidt ståsted i forhold til at kunne undersøge og besvare mit overordnede spørgsmål. Min hovedproblemstilling vedrører to aspekter ved det svækkede eller fraværende håb i det terapeutiske arbejde, som kan deles op i 1) årsager eller grunde til at håbet mangler for enten klient eller terapeut samt 2) hvilke indsatsmuligheder der er for at fremme dette manglende håb. Begge problematikker vil analyseres ved at inddrage de elementer som der i denne opgave forstås ved det terapeutiske arbejde. Til at undersøge den første problematik, stilles underspørgsmålet: Hvad kan skyldes, at håbet er svækket eller fraværende i det terapeutiske arbejde for såvel 8

9 klient som terapeut? Efter at have undersøgt dette spørgsmål, vil jeg have mulighed for at diskutere mulige måder, hvorved såvel klient som terapeutens håb kan øges. Her vil både tænkes i, hvilke faktorer der kunne forsøges at blive mindsket eller fjernet fra terapien, samt faktorer der kunne vægtes højere eller tilføres terapien for at give plads til håbets spiren. Dette vil ligeledes undersøges indenfor rammerne af det terapeutiske arbejde. Følgende underspørgsmålspørgsmål vil jeg derfor stille: Hvilke muligheder for intervention eller ændringer i det terapeutiske arbejde er der for at øge håbet for såvel klient og terapeut? Specialets opbygning I specialets kapitel II vil jeg kigge på, hvordan konstruket håb historisk er blevet til og anvendt, samt se på konstruktets vigtighed idag indenfor terapien i forhold til andre common-faktorer der også vurderes afgørende for terapiens virke og udfald. Inddragelsen af common-faktorer er med, for at kende til håbs betydning for effektiviteten og udfaldet af terapien. Derudover vil jeg i dette kapitel inddrage andre lignende konstrukter og se på, hvad de har tilfælles med og hvor de adskiller sig fra håb. Disse andre konstrukter som vil blive belyst er hopelessness, selfefficacy og optimisme og skal med deres ligheder og afvigelser fra håb bidrage med en tydeliggørelse af håb. Som det vil fremgå, bliver Snyders håbsteori den gennemgående i specialet, hvorfor en grundig gennemgang af teorien vil finde sted, for at kunne anvende den på et solidt grundlagt igennem resten af specialet. Kapitel III bliver en belysning af, hvilke forhold der kan gøre sig gældende i forhold til at håbet i terapien er fraværende eller mangelfuldt. Udgangspunktet er stadig den Snyderske håbsteori, men nu set i forhold til, hvorledes faktorer som depression, tabt mening og terapeutisk alliance kan indvirke på elementerne i håbsteorien. Der vil både inddrages faktorer som påvirker klienten i hans/hendes håb, men ligeså en tydeliggørelse af, hvilke faktorer der kan påvirke terapeutens håb for klienten i terapi. I kapitel IV diskuteres der, hvilke muligheder der er for at øge eller få håbet tilbage i terapien 9

10 samt hvorledes håbsteorien vil kunne anvendes indenfor rammer af kognitiv terapi. Heruden vil jeg se på, om der er noget i den hidtidige forskning der tyder på, at en mere eksplicit inddragelse af håb i terapien kunne være med til at gøre klienten mere håbefuld. Deruden vil jeg se på, om bl.a. den compassion fokuserede teori af Gilbert, der hører til under mindfullness grenen, vil kunne være gavnlig i forhold til håbet i det terapeutiske arbejde. Slutteligt indeholder specialet en konklusion, som samler pointerne fra ovenstående samt en perspektivering, hvor jeg blandt vil overveje, hvordan fremtiden ser ud for håb i terapien samt andre relevante perspektiverende overvejelser i forhold til specialets emne, men som af omfangsmæssige begrænsninger, ikke har været mulige at undersøge i dybden. En model for det terapeutiske arbejde Ønsket med specialet er at undersøge håb i det terapeutiske arbejde. Jeg vil kort præcisere, hvad jeg mener med det terapeutiske arbejde i netop dette speciale, da denne model vil være gennemgående for specialet. Dette er en model jeg har valgt at anvende, da det giver mening i forhold til netop denne undersøgelse af, hvordan man kan fremme håb såfremt det er mangelfuldt i det terapeutiske arbejde. Modellen bygger på tanker inden for den kognitive terapi, hvor der arbejdes med klientens tanker, følelser, krop og adfærd som ses i forhold til klientens kontekst. I den kognitive terapi indgår følgelig klient og terapeut. Terapien er et samarbejde mellem klient og terapeut, hvorfor relationen mellem de to ligeledes bliver en vigtig del (Mørch & Rosenberg 2005). Med inspiration fra den kognitive terapis foci, indefolder dette speciales model for det terapeutiske arbejde disse fire dele: Klient Terapeut Klient-terapeut relationen Settings/omstændigheder De fire dele har alle betydning for det terapeutisk arbejde og indgår i et interagerende samspil. Som disse fire punkter også ansporer, skal det terapeutiske arbejde i denne sammenhæng således ikke udelukkende forstås som det arbejde terapeuten laver, men derimod som de elementer der har indflydelse på det der sker i terapien og kommer ud af terapien. 10

11 Klienten er den part der er i terapi og som følgelig har indflydelse på den terapeutiske sammenhæng. Han/hun kommer som en unik person med en unik problemstilling og har ligeledes en portion bagage med sig, som ikke kan undgås at blive bragt med ind i det terapeutiske arbejde. Terapeuten indtager den anden hovedrolle i den terapeutiske sammenhæng. Der er forskel på, hvilken rolle terapeuten spiller afhængig af terapiretning. Indenfor den kognitive terapi som er den ramme håb vil blive undersøgt indenfor i dette speciale, har terapeuten en direktiv og guidende rolle (Rosenberg 1998; Rosenberg & Mørch 2005; Beck 2006). Klient-terapeut relationen kobler de to ovenforstående foci og er ligeledes en stor del af det terapeutiske arbejde. Denne relation dækker over alt det, der foregår mellem klienten og terapeuten i den foregående terapi. Det kan bl.a. være tryghed, empati, respekt, faktorer som har indflydelse på forløbet samt udfaldet af terapien. En del af denne relation er den terapeutiske alliance mellem de to parter (Beck 2006; Mørch & Rosenberg; Norcross & Goldfried 1992). Den terapeutiske relation vil blive beskrevet senere i specialet og undersøgt nærmere netop i forhold til, hvorledes denne del af det terapeutiske arbejde kan påvirke håbet i terapien. Settings eller omstændigheder er den sidste del af det terapeutiske arbejde. Denne del kan indebære mangfoldige aspekter. Det kan dække over uforudsete udefrakommende hændelser eller faktorer, såsom ting i klientens eller terapeutens nærmiljø eller i det mere fjerne miljø, men som stadig har indflydelse på det terapeutiske arbejde (Beck 2006). Dette kan være sygdom eller dødsfald, fyring, nedskæringer, økonomi, tsunami, offentlige sygesikring osv.. En decideret uddybning af disse livsomstændigheder vil ikke indgå. Denne del af modellen skal primært bruges som en bevidsthed og opmærksomhed på settings og omstændigheder, da de kan havde betydning for, at klienten går ind til terapien med nogle særlige vilkår som muligvis afspejles i deres håb. Afgrænsning Opgaven vil fokuserede på voksne enkeltpersoners håb i terapien og vil derfor ikke have et børneperspektiv ej heller et gruppeperspektiv. Ved at anvende den kognitive terapi, er andre teorier med eksempelvis et mere samfundsorienteret fokus eller et psykoanalytisk fokus 11

12 fravalgt. Håb i terapien er fokus og håb vil derfor ikke blive undersøgt i en større forkromet tværfaglig behandlingsindsats. En belysning af håb i forhold til tro vil ikke indgå. Desuden er de anvendte teorier skrevet i den vestlige del af verden, hvorfor fokus vil være på håb i den del af verden. Danske definitioner Jeg har bibeholdt nogle af de engelske termer i specialet, der hvor jeg har vurderet at en enkeltords-oversættelse ikke vil give en fyldestgørende betydning af det oversatte ord. Jeg har således ladet de enkelte termer stå i teksten med deres engelske betegnelse og i stedet skrevet en kort afklaring på dem her. Det drejer sig om følgende: Agency, Pathways, Self-efficacy. Jeg vil komme mere ind på dem alle senere i opgaven når de anvendes, hvor jeg vil gå mere i dybden med de fleste af dem. Agency = Agency er en del af Snyders to-faktor teori, der orienterer sig mod ens mål. Agency refererer til en slags motivation eller egnethed ( will ) i ens stræben hen imod et mål. Pathway = Pathways er også en del af Snyders to-faktor teori for håb. Pathways refererer til udviklingen af planer/ruter ( ways ) til at nå ønskede mål. Self-efficacy = Betegnelse skabt af Bandura (1989) for en persons tillid til at kunne håndtere en type af situationer, næsten synonymt med selvtillid, overlappende med selvværd og det modsatte af indlært hjælpeløshed (Gads Psykologileksikon). Anvendt litteratur Valget om at se bort fra håb i forhold til børn/unge, afspejles i litteratursøgningen til specialet, da artikler med den aldersgruppe som fokus er blevet sorteret fra. Den anvendte litteratur i opgaven er blevet udvalgt efter særlige søgekriterier. Jeg startede med at bruge psykologistudiets artikelportal, PsycInfo samt GoogleScholar, til at finde mine artikler. Søgekriterierne for disse startede ud mere bredt og blev så efterhånden snævret mere ind, hvilket var nødvendigt, da søgning på blot hope giver intet mindre end hits. De søgeord jeg primært har brugt i forhold til min litteratursøgning om specialets emne, har inkluderet: hope, hopeful, cognitive therapy, therapeutic, clinical, positive psychology, development, change, well-being. Søgningen på hope therapy gav et overraskende lille resultat, nemlig blot 9 referencer. Ud af disse ni var tre af referencerne relevante for dette speciale. Disse tre er: Cheavens & Gum (2010); Cheavens et al. (2006); Lopez et al. (2000). 12

13 Søgning på hope AND cognitive therapy gav 126 resultater. Ved at tilføje ordet clinical (ved AND) blev resultatet 50. Meget få af disse artikler, viste sig faktisk at være relevante for mit speciale, idet mange af dem havde fokus på kognitiv terapi eller terapi ifht. en anden problematik, men ikke nødvendigvis specifikt omkring håb. Så udover at et par af artiklerne fundet ved søgningen ovenfor hope therapy dukkede op igen, fandt jeg blot en artikel: Snyder et al The role of hope in cognitive-behavior therapies. Jeg forsøgte mig med søgninger som hope AND therapy AND change OR well-being, men oplevede samme tendens som beskrevet ovenfor. Det fik mig til at overveje min søgeteknik og jeg tænkte over ordet hope. Håb er et ord der bruges i rigtig mange sammenhænge, og ikke blot om håb i en terapeutisk sammenhæng. Det fik min opmærksomhed henledt på, at ordets mangfoldige anvendelse som et folketerm selvfølgeligt også ville afspejles i litteraturen og derved indgå i rigtig mange artikler, uden at det er hovedfokus i den pågældende artikel. Jeg valgte derfor i stedet at benytte de få allerede fundne artiklers referencelister, som kom til at fungere som hovedartikler for min litteratursøgning. Således var måske fem af referencerne i Cheavens & Gum (2010) artiklen relevant for mit speciale. Sådan fortsatte jeg og endte op med rigtig meget litteratur der var relevant i min skrivning. Snyders (2000) Handbook of hope: Theory, meassures and applications samt Snyder & Lopez (2009) Handbook of Positive Psychology har fungeret som gode fundamenter til en forståelse og tilnærmelse af emnet. Jeg har så vidt muligt brugt forholdsvis nyligt skrevne artikler. Som det også fremgår løbende i opgaven, har jeg alligevel valgt at anvende et par ældre skrifter/artikler, grundet at disse tekster må ses som klassikere indenfor deres område, bl.a. Eriksen (1968); Cronbach og Meehl (1955); Bandura (1989). Håb som et konstrukt Den mest anvendte måde at omtale håb på i teorierne er som construct eller concept (konstrukt eller begreb). Langt de fleste bruger dog betegnelsen construct (Farran et al. 1995; Magaletta & Oliver 1999; Snyder et al. 2000c), hvilket også vil være den betegnelse jeg bruger om håb igennem dette speciale. Det skyldes at det dels er den betegnelse der er mest udbredt i psykologien omkring håb, dels at denne betegnelse virker som den bedst dækkende, især efter at have sat mig ind i teorier og forskning omkring håb. Cronbach and Meehl (1955) definerer et konstrukt som en betegnelse for hvilken der ikke er en 13

14 enkel observerbar referent, men derimod flere forskellige referenter, hvor ingen af dem er altinkluderende. Desuden ses et konstrukt som noget der ikke kan observeres direkte (ibid.). Et konstrukt har som nævnt ikke en enkelt referent, hvilket betyder, at et konstrukt består af grupper af funktionsrelaterede handlinger, attituder, processer og oplevelser. Så i stedet for at se håb, ser vi i stedet indikatorer eller manifestationer af, hvad vi er blevet enige om at kalde håb (ibid.). McCorquodale and Meehl (1948) beskriver et konstrukt som bestående af surplus mening, fordi et konstrukt medfører mere end blot de handlinger, som de kan måles udfra/ dets målbare handlinger. Et konstrukt i den filosofiske videnskab er et ideal object, hvor eksistensen af ting siges at være afhængig af et subjekts sind (mind). Dette ses i forhold til et real object, hvor eksistensen ikke synes at være afhængig af eksistensen af et sind. I videnskabelig teori, særligt inden for psykologien, mener Bunge (1974), at et hypotetisk konstrukt er en forklarende variabel som ikke er direkte observerbar. Han bruger som eksempel intelligens og motivation, som begge ikke er direkte observerbare (ibid.). Mål og metateori Det vil tilstræbes, at skabe transparens i specialet såfremt teoretiske forståelser gør sig gældende. Overordnet vil specialet have en kognitiv tilgang til håb, idet Snyders håbsteori bygger på en sådan tilgang. Snyder har fået en prominent plads, når der inden for psykologien snakkes håb og hans håbsteori bliver af flere vurderet som den væsentligste indenfor det område af psykologien (Rand & Cheavens 2009; Lopez et al. 2000). I den kognitive metateori perciperer og fortolker verden på baggrund af individets personlige forudsætninger. Individet udvælger således de dele af virkeligheden, som har betydning for personen og tilskriver denne del en særlig mening (Rosenberg & Mørch 2005; Christensen 2002). Den mening, som personen knytter til en bestemt situation, eller måden, hvorpå individet konstruerer en begivenhed, har endvidere betydning for, hvordan individet føler og agerer (Alford & Beck 1997). Formålet med kognitiv terapi er netop, at korrigere meningsdannelse der er dysfunktionel og som kan føre til ubehagelige følelser og tanker samt uhensigtsmæssig adfærd (Rosenberg & Mørch 2005). En kognitiv metateoretisk forståelse er én måde at anskue verden på. Havde dette speciale været skrevet med et andet videnskabsteoretisk udgangspunkt, havde det givetvis fremhævet andre elementer af håb og undersøgelse og analyse heraf ville givetvis have frembragt andre resultater. Denne begrænsning er jeg bevidst om. Begrænsningen er dog ikke noget særligt for 14

15 den kognitive teori, men er et vilkår, uanset hvilket udgangspunkt, der var valgt. Man skal som læser blot være sig denne begrænsning bevidst. Målet med specialet er således ikke at frembringe udtømmende beskrivelser af håbs. Målsætningen er sammen med læseren, at gøre mig tanker og refleksioner om håb og de faldgruber eller udfordringer, som konstruktet potentielt indeholder eller støder på. Dette er væsentligt, fordi sådanne tanker og refleksioner kan være med til at nuancere og udvikle den praksis, som håb tager del i. Som jeg ser det, er videnskabens opgave ikke blot at analysere og beskrive, men derimod at reflektere kritisk over de teorier, som danner grundlaget for praksis og den praksis som danner grundlaget for teorierne. Denne kritiske refleksion skal netop bruges til at nuancere og udvikle praksis og teori. Ambitionen med mit speciale er således at kunne bidrage med kritiske refleksioner, som kan nuancere praksis og teori i forhold til når håbet i terapien er fraværende eller svækket. Kapitel II Håb Håb er en svær definerbar størrelse fordi det netop kan have så varierende betydning fra en person til en anden og det kan blive forklaret på mange måder, bl.a. som en følelse (affektiv), som tænkning (kognitivt) eller som en måde at relatere sig til andre på (adfærd) (Farran et al. 1995). En stor del af den senere forskning stammer imidlertid fra C.R. Snyder, som udviklede en tilgang til håb som værende primært et kognitivt koncept (Snyder et al. 1991). At Snyders teori primært ser håb i en kognitiv ramme, gør håb i hans teori mere koncis og målbar i forhold til eksempelvis Farran og kollegaers (1995) tanker om håb, hvor flere attributter vurderes som gældende for håb. Citaterne i forordet er et udtryk for, at de fleste har en idé om hvad håb er. Den enkeltes idé vil formentlig fravige en andens idé. Næste afsnit vil understrege dette ved at belyse forskellige tænkere eller teoretikeres definitioner på håb. Definerende om håb De følgende definitioner af håb fra nogle kommentatorer indenfor forskellige discipliner skildrer en vis variationer i, hvor fokus bliver lagt i forståelse af konstruktet: 15

16 a movement or strecthing forth of the appetite towards an ardous good (Aquinas citeret i (O'Hara 2013:4). a process of anticipation that involves the interaction of thinking, acting, feeling, and relating, and is directed towards a future fulfilment that is personally meaningful (Stephenson 1991:1459). a multidimensional life force characterized by a confident yet uncertain expectation of achieving a future good which, to the hoping person, is realistically possible and personally significant (Dufault & Martocchio 1985:380). the sum of perceived capabilities to produce routes to desired goals, along with the perceived motivation to use those routes (Snyder 2000:8). Disse ovenstående definitioner, giver tilsammen en række af karakteristika for håb, som bl.a. dækker over ønsker, appetit (appetit på/for noget), forventninger, livskraft/livsstyrke, en vanskelig proces, realistiske muligheder, personlig betydning/vigtighed, personlige evner, mål, pathays og agency. Samlet giver det et billede af, at håb kan ses som en interaktion mellem at tænke, handle, føle og relatere sig til. Særligt den sidste definition af Snyder (2000) vil blive uddybet og udforsket nærmere i specialet, da han står for det mest signifikante grundlag for forskning af håb indenfor psykologien. Inden da, vil et fokus på, hvordan ordet håb lader sig definere finde sted. Ordet håb Ifølge Oxford US English dictionary, bliver håb (hope) som et navneord defineret som: a feeling of expectation and desire for a certain thing to happen. Eliott og Olver (2002) noterer i forhold til denne beskrivelse af håb som et navneord, at det bliver præsenteret som en enhed og på sin vis som eksisterende uafhængigt af individet. På den måde kan håb ses som noget der er derude, som noget man kan opnå eller tabe og håb som et navneord får derfor en a priori eksistens. Såfremt håb allerede eksisterer, får det den betydning at det ikke kan kreeres, men rettere opnås enten i større eller mindre grad. Håb kan således vokse eller øges eller tillige mindskes eller forsvinde. En anden del af håb som et navneord ifølge O'Hara (2013) er, at det skal have et objekt der er 16

17 et håb for- eller om noget. Ifølge O'Hara (2013) bliver håb som et verbum defineret som the act of desiring, of having confidence, of believing or trusting in someone or something. (def. i Webster's Dicionary ifølge (O'Hara 2013:7). O'Hara mener, at det spændende ved at se på håb som et verbum er, at det inddrager et subjekt, at nogen gør håbet. Håb som et navneord lagde vægt på den objektive del af håb, hvor håb som et verbum, lægger vægt på de subjektive dele. Ved verbet håb bliver den handlende dimension mere personlig og det bliver mere op til det enkelte individ at beslutte objektet for ens håb (ibid.). Eliott & Olver (2002) fandt i deres forsøg med cancerpatienter og håb, at de patienter der refererede til håb som et verbum var mindre afhængige af lægernes udtalelser for at bevare håbet. Det bekræfter, at håb som et verbum indebærer en slags motivation eller en energi rettet mod en handling (ibid.). Håb som et navneord og som et verbum indgår i et reciprokt forhold som modellen nedenfor illustrerer. Model 1: Det reciprokke forhold mellem de tre versioner af håb (Eliott & Olver 2002:174). Håb kan således både være et navneord, konceptualiseret som objektivt eksisterende, være et navneord internaliseret af individet (individet besidder håbet) og være et verbum som en handlende tilgang. Disse tre facetter af håb indgår i et reciprokt forhold (ibid.). O'Hara (2013) eksemplificerer Eliott og Olvers (2002) model bl.a. ved en terapisammenhæng, hvor en klient starter i terapi fordi han/hun har mistet håbet. Terapeutens bidrag i forhold til håb kan være at gøre opmærksom på, at håbet er derude og derved hjælpe klienten til at ændre hans/hendes måde at tænke på, så håbet kan vende tilbage. Terapeuten bliver til en, der ved hvor og hvordan man skal lede efter tabt håb (navneord/objektiv). Såfremt håbet findes i 17

18 klienten, bliver terapeutens rolle, at hjælpe klienten til selv-opdagelse af sit håb (navneord/subjektiv). Terapeutens rolle kan også være, at hjælpe klienten til aktivt at håbe, at opmuntre følelser og adfærd der fastholder håbet (verbum/handling/følelse) (ibid.). Denne eksemplificering af O'Hara (2013) samt den reciprokke model af Eliott og Olver (2002) er meget sammenlignelig med Hope Foundation i Canadas definition af terapeutens håb. Håb i terapien Forskere fra Hope Foundation i Canada definerer håb for terapeuten på tre forskellige måder, som er i overensstemmelse med det reciprokke forhold mellem de tre versioner af håb i Model 1: Håb som en tangibel/flytbar størrelse som en person kan give til en anden. Terapeutens rolle bliver da her at give håb til klienten. Håb som en del af en opdagelsesproces. Terapeutens rolle bliver da, at hjælpe klienten til at opdage at der er håb i vedkommendes narrativ. Håb som klienten ikke kan se for sig, men som faktisk er der for at blive opdaget. Håb som en co-konstruktion. Terapeutens rolle bliver her, at skabe håb sammen med klienten. Denne co-konstruktion sker i den terapeutiske samtale og terapeuten genskaber (co-create) håb som er relevant for klienten (O'Hara 2011). Ovenstående belysning af forskellige definitioner på håb, ordets betydninger samt defnitioner på terapeutens rolle i forhold til håb, leder videre til at se på den historiske udvikling håb har været igennem, da dette vil kunne bidrage til forståelse af håb i dag. Håbs historiske udvikling Ønsket med dette afsnit er ikke at gennemføre en udtømmelig historisk gennemgang af de personer der har bidraget til håbsforståelsen i dag, da der er rigtig mange, men vise at der er et vist breddeperspektiv ved håb, som kan fungere som et grundlag for undersøgelsen af, hvordan håb finder indpas i terapien i dag. Dette vil gøres ved at undersøge, hvordan håb er blevet udlagt af nogle af de centrale skikkelser i håbs historie. Overordnet kan man sige, at håb ikke umiddelbart lader sig entydigt definere. Det skyldes bl.a. de mange aktører og interessenter, som har bidraget til den historiske udvikling af forståelsen af håb. Studier af hvad håb er eller hvilen funktion håb har, er ikke ny i de akademiske dicipliner. Håb er blevet diskuteret i det 18

19 gamle Grækenland, af kristne teologer som Aquinas og senere filosoffer som Kant og Kierkegaard. I nyere tid har eksistentielle psykologer som bl.a. Sartre og Marcel fortsat undersøgelsen af håb (Cheavens & Gum 2010; O'Hara 2013). Tilbage i 1950'erne, var fokus i traditionelle eller medicinske modeller indenfor psykoterapien primært på at fjerne håbløshed for personen, da håbløsheden bl.a. sås i forhold til selvmordstanker, hvorfor en reducering af disse tanker sås som relevant fokus i behandlingen (Beck et al. 1974; Cheavens et al. 2006a). Senere har flere psykiatere og psykologer pointeret håbs rolle i forhold til sundhed og well-being (Frankl 1984; Menninger, 1959; Schmale, 1972; Siegal 1986 ifølge Cheavens et al. 2006). Den positive psykologi vandt betydeligt mere indpas i tiden derefter, hvilket gør at håb ses som en positiv forventning om målopnåelse, og fokus er på, hvorledes man aktivt kan forsøge at skabe eller fordre håbefulde tanker og øge personens well-being (Cheavens et al. 2006). I 1991 kom Snyder (Snyder et al. 1991) med hans kognitive model for håb, hvor målopnåelse er i fokus. Hans model adskiller sig fra de tidligere håbsteorier indenfor den positive bølge ved, ikke kun at fokusere på forventninger, men også på motivation og planlægning som han vurderede nødvendigt for at kunne nå målene (ibid; Cheavens et al ). At Snyders model også fokuserede på motivation og planlægning, kan være en af grundene til, at netop hans model har fået så signifikant en plads indenfor håbsteorierne, fordi det gav belæg for handling og for adfærdsinterventioner. Dette vil blive undersøgt nærmere i kapitel IV, når interventioner i forhold til håb diskuteres. Snyder og kolleger (1991) har produceret og udgivet et antal associerede psykometriske test. Disse er blevet brugt i en lang række af undersøgelser senere hen og har derfor haft stor betydning for feltet. Under afsnittet Snyders hope theory kommer jeg nærmere ind på hver af disse andre komponenter. Seligman (2006) en stærk fortaler for udviklingen af en positiv psykologi, men historisk kommer de intellektuelle frø der nu ligger til grund for denne positive opfattelse og fokus, fra en meget mere negativ psykologi. De kritiske første skridt i tænkningen af, hvad der gjorde denne udvikling mulig, var en vurdering og anerkendelse af de negative konsekvenser af den manglende evne til at styre store miljømæssige begivenheder. Det er denne manglende evne, der producerer learned helplessness, som er en modpol til Seligmans begreb indlært optimisme (learned optimism) (ibid.). Måling af håb Herunder vil blot redegøres for de målemetoder der senere refereres til i specialet. Andre som 19

20 Herth Hope Scale og Snyders Hope Scale for børn vil ikke ekspliciteres. Snyders Hope Scale Snyder har lavet Adult Dispositional (trait) Hope Scale (ADHS) (Snyder et al., 1991) og Adult State Hope Scale (ASHS) (Snyder et al., 1996). Begge blev designet til at kunne sige noget om de to kognitive komponenter ved håb, agency og pathway (ibid.). ADSH måler trait håb hos voksne i alderen over 15 år. Det er et selvrapporterings spørgeskema, der indeholder tolv spørgsmål, fire der drejer sig om agency tanker, fire der drejer sig om pathway tanker, og fire spørgsmål som kan betragtes som en slags fyld, hvor personen i disse sprøgsmål indikerer deres grad af enighed (Snyder et al. 1991). Svarene bliver scoret på en otte points Likert skala. Skalaen skaber tre scoringer, en score for håb, der er skabt ved at summere agency og pathway elementer eller to separate scores der måler agency og pathways uafhængigt af hinanden (ibid.). Carver & Scheier (2002) mente, at en ulempe ved ADHS var, at den kun måler på trait hope, hvilket betyder, at den kun måler en persons generelle eller karakteristiske niveau af håb. Håb sås som noget der kunne variere i niveauer afhængigt af særlige omstændigheder (eksempelvis ved at en person med meget håb, kan opleve et lille niveau af håb, hvis de udsættes for mange stressfaktorer) og en metode der kunne måle håbsniveauer under forskellige omstændigheder ville derfor være nyttige. Som et resultat af denne kritik udviklede Snyder og kolleger (1996) ASHS, som måler målorienteret tænkning på et givet tidspunkt eller i en given situation. Denne skala er et seks-punkts selvrapporterings spørgeskema, som er designet til at måle state håb hos voksne. Skalaen har tre agency elementer og tre pathway elementer. Elementerne scores med en 8 points Likert skala og er både lavet til at måle det samlede håb, en agency score og en pathway score (ibid.). Becks Hopelessness Scale Becks Hopelessness Scale (BHS) er et selvrapporterings skema med 20 elementer designet af A. T. Beck og blev lavet til at måle de tre vigtigste aspekter ved håbløshed: følelser om fremtiden, tab af motivation og forventninger. Testen er udviklet til voksne i alderen år. Den måler omfanget af respondenternes negative holdninger eller pessimisme om fremtiden. Det kan bruges som en indikator for selvmordsrisiko for deprimerede mennesker (Beck 1974). 20

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden Program dag 4 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden 9.00 10.20 Sagsformulering / adfærdseksperimenter 10.20 10.40 Kaffepause 10.40 12.00 Adfærdseksperimenter

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk A POSITIV PSYKOLOGI - Kan det bruges i arbejdsmiljøarbejdet? POSITIV PSYKOLOGI: FORSKNINGSOMRÅDER Livsglæde/Trivsel (gennem positive emotioner, engageret læring og kreativitet, sociale relationer og eksistentiel

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)

Læs mere

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Modoverføringsreaktioner ved selvmordsforsøg forvirres: terapeuten ved ikke, hvad han/hun skal tænke

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Personlighedsbestemt ledelse By Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet It may be that genuine learning may always have this dark side, this not-fully knowing what one is doing. It may be learning

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk

Nordre Strandvej 53 B, 3000 Helsingør Tel 20464441 trembacz@tdcadsl.dk www.trembacz.dk trembacz.dk Cand. psych. Birgit Trembacz - Supervisor og specialist i psykoterapi samt forfattter Kursus i Par- og familieorienteret alkoholbehandling 28. maj til 25 september 2013 Nordsjællands Misbrugscenter

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt

Motivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d.

Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose. Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. Pårørendes oplevelse- og belastning ved tidlig psykose Jens Einar Jansen, klinisk psykolog, Ph.d. 70-80% stor belastning Familie klima angst, tristhed, sorg, vrede, skyld, økonomisk belastning 1/3 Depression

Læs mere

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem?

ALLAH. Når terapien møder. Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? modelfoto: bam/scanpix Religion Af Ida Andersen Når terapien møder ALLAH Giver det mening at tilbyde vestlig psykoterapi til ikke-vestlige personer? Og hvem skal i så fald tilpasse sig hvem? Traumatiserede

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Indhold. Anders Myszak 11/11/14. Psykologisk kapital Hvordan kan vi bruge det?

Indhold. Anders Myszak 11/11/14. Psykologisk kapital Hvordan kan vi bruge det? Psykologisk kapital Hvordan kan vi bruge det? AM:2014 11. november 2014 Indhold Intro Det moderne arbejdsliv Analysemodeller Hvordan bruger vi psykologisk kapital? Opsummering Anders Myszak Center for

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Hvorfor overhovedet KAT? 20-01-2013. Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser. Program Teori Demonstrationer KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis Temadag for Hoved- og Introduktionsuddannelseslæger, 28. januar 2013. 08.30-09.45 Den kognitive model - Grundbegreber 09.45-10.00 Pause

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

LEADERSHIP PIPELINE 1

LEADERSHIP PIPELINE 1 LEADERSHIPPIPELINE 1 LEADERSHIP PIPELINE TRE CENTRALE ANTAGELSER 1. Succesfuld ledelse kræver forskellige kompetencer og færdigheder på forskellige ledelsesniveauer 2. Transitioner (dvs. overgange der

Læs mere

Udfordringer i kognitiv terapi

Udfordringer i kognitiv terapi Udfordringer i kognitiv terapi Judith S. Beck Udfordringer i kognitiv terapi Hvad gør man, når standardmetoderne ikke virker? Forord af Aaron S. Beck Oversat af Ole Lindegård Henriksen Udfordringer i

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Kreativitetens mørke sider. Bo T. Christensen Lektor, Ph.D. Copenhagen Business School

Kreativitetens mørke sider. Bo T. Christensen Lektor, Ph.D. Copenhagen Business School Kreativitetens mørke sider Bo T. Christensen Lektor, Ph.D. Copenhagen Business School Kort om mig. Uddannet psykolog PhD i kognitionspsykologi fra Århus Universitet Studerer kreativitet og innovation fra

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Opsamling dag 1. Program dag 2. Aktive skemaer påvirker... Niveauer i tænkningen 12-01-2015. Skema. Adfærd. Perception. Hukommelse.

Opsamling dag 1. Program dag 2. Aktive skemaer påvirker... Niveauer i tænkningen 12-01-2015. Skema. Adfærd. Perception. Hukommelse. Program dag 2 Opsamling dag 1 Opsamling fra dag 1 Tankeforvrængninger (inkl. øvelse) Analysere og teoretisere omstrukturering af tanker Kaffepause Øvelse med tankejournal og 5 gode spørgsmål Frokost Øvelse

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere