Institut for Psykologi KU Forside og Tro & love erklæring til elektronisk aflevering af opgaver (SKAL indsættes som første side i opgaven)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Institut for Psykologi KU Forside og Tro & love erklæring til elektronisk aflevering af opgaver (SKAL indsættes som første side i opgaven)"

Transkript

1 Institut for Psykologi KU Forside og Tro & love erklæring til elektronisk aflevering af opgaver (SKAL indsættes som første side i opgaven) Bachelor (sæt kryds) Tilvalg- eller ÅU (sæt kryds) Kandidat (sæt kryds) SPECIALE (sæt kryds) X Fagelement / prøve: Speciale Psykologi. Antal typeenheder: Svarende til normalsider: 74,2 Eksaminator / underviser: Peter Dalsgaard Hvis BA-projekt / Speciale, titel på projektet: Når håbet i terapien er svækket eller fraværende 1. Navn: Nina Maria Lyngbak Studie ID: dhv982 eller Tlf.nr: Navn: Studie ID: Tlf.nr.: 3. Navn: Studie ID: Tlf.nr.: Tro & love erklæring Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven samt at de opgivne typeenheder er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været eller er ikke aktuelt fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Det erklæres endvidere at den uploadede opgave i Absalon er identisk med den eventuelle indleverede opgave i papir. Jeg er gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne om videnskabelig redelighed behandles efter universitetets regler: Disciplinære foranstaltninger over for studerende ved Københavns Universitet Dato: Jeg/vi er indforstået med ovenstående (sæt kryds) x 1

2 Når håbet i terapien er svækket eller fraværende Nina Maria Lyngbak Københavns Universitet, Institut for psykologi Januar 2014 Vejleder: Peter Dalsgaard Antal typeenheder: svarende til 74,2 normalsider 2

3 Indholdsfortegnelse Abstract... 5 Forord... 6 Kapitel I... 6 Indledning... 6 Problemformulering... 7 Specialets opbygning... 9 En model for det terapeutiske arbejde Afgrænsning Danske definitioner Anvendt litteratur Håb som et konstrukt Mål og metateori Kapitel II Håb Definerende om håb Ordet håb Håb i terapien Håbs historiske udvikling Måling af håb Snyders Hope Scale Becks Hopelessness Scale State hope trait hope Håb og common faktorer i terapien Forløbere for forandring Indkredsning af håb Snyders Hope theory Mål Pathways Agency Forholdet mellem pathways og agency Snyders hope model Tidsaspektet i håb Håb og andre lignende konstrukter Håbløshed Optimisme Self-efficacy Opsamlende om håbløshed, optimisme og self-efficay Opsamling kapitel II Kapitel III Afgørende for håbets tilstedeværelse Håbs indflydelse på vores velbefindende Udviklingen og håb Vendepunkter i folks liv Stedfortrædende håb Terapeutisk alliance Selvomsorg, nuet og fremtid At låne håb Klientens håb Mening og håb

4 Depression og håb Sorg og håb Selvomsorg og håb Terapeutens håb Klient/terapeut relation og håb Modstand i terapien og håb Opsummering kapitel III Kapitel IV Mere håb i terapien Håbsbaserede interventioner Øget håb Den kognitive terapi og håb Terapeutisk alliance Psykoedukation Socialisering til kognitiv adfærdsterapi Kognitiv omstrukturering Afslutningsfasen og tilbagefaldsforebyggelse Adfærdseksperimenter Opsamling på dette kapitel indtil nu Hvor skal fokus så være? Eksplicit anvendelse af håb i terapien Når eksplicit brug af håb kan være problematisk For at give håb må man have håb Udbrændthed Terapeutens bevarelse af håb Selvomsorg og håb At tage vare på sig selv som terapeut Konklusion Perspektivering Litteraturliste

5 Abstract Although a large body of research consistently confirms the importance of hope in the human change process both for clients and clinicians, the practical application of hope and how it can be encouraged has not received as much attention (Flesaker & Larsen 2010). This thesis will focus on how hope can be encouraged when it is weakened or absent in the therapeutic work, by examining what might cause the absence of hope as well as which changes or interventions could be used to address this. Positive psychology has in recent years provided a new focus to therapy. Where negative psychology aims to remove or reduce hopelessness (which traditionally has been connected to depression and suicide), positive psychology instead looks at how positive and hopeful thoughts can actively be encouraged and created, thus increasing the wellbeing for the individual. Snyder s theory of hope (Snyder et al. 1991), takes part in the positive psychology and belongs to the cognitive tradition. His model is one of the most significant sources of research in the area of hope psychology and differs from previous theories by addressing not only expectation but also agency and pathways as necessary to achieve goals. The therapeutic alliance is seen to play an essential part in psychotherapeutic change and outcome and also in the client s experience of hope, as the hope of the therapist can be seen as contagious or inspiring for the client (Coppock 2007; Hanna 2002). Despite this transference of hope, the hope of the client has been examined rather more than that of the therapist. The influence of the therapist highlights the facilitation of the hope of the client, but it is not clear what is needed for this to be successful (Constantino et al. 2011). Taking as a premise the idea that the therapist must have hope to give hope, this thesis examines what might support or encourage the hope of the therapist. The examination finds that there is support for the themes presented by Gilbert and others, such as self-compassion, acceptance, being in the present moment and focus on process instead of goals, as beneficial for the therapist to cultivate in order to produce or maintain hopeful thoughts themselves, thereby protecting the client from the therapist's potential own loss of hope (Gilbert 2010a; Kennerley et al. 2010). Hope theory will be explored and viewed in relation to a cognitive behavioural therapeutic method, which supports that hope intervention can be applied in methods from cognitive behavioural therapy, such as using the therapeutic alliance, cognitive restructuring and behavioural experiments. In addition, a more explicit use of hope as intervention to expand hope in therapy could probably be worth to examine more deeply, since it seems that such an explicit focus could increase the hopeful thoughts in clients with low hope (Cutcliffe 2004). 5

6 Forord Gennem mine seneste års arbejde i et kognitivt psykologcenter har jeg mødt klienter, der var meget socialt udsatte og havde det ualmindelig svært. I mit arbejde, har jeg oplevet at have med personer at gøre, hvor håbet virkede forsvindende lille eller helt væk. Det udfordrede mig i den grad og er medvirkende til, at dette speciale skrives, fordi jeg ved, at jeg vil møde flere personer med tabt eller lidt håb i min fremtidige karriere, lige så vel som andre psykologer vil møde. Jeg ønsker at blive mere vidende omkring, hvad mangel på håb kan skyldes, samt hvorledes man som terapeut kan mestre sådanne situationer bedst muligt. I starten af min specialeproces spurgte jeg en række personer, hvad de mener at håb er. Jeg fik bl.a. følgende opfattelser af håb som skildrer en vis diversitet i forståelse: En følelse der kan give en idé om, at der er noget positivt tilbage. Noget man kan handle efter, noget man kan leve efter. En følelse og forventning om at der nok skal komme noget positive på et tidspunkt. Når man begynder at tro på, at man nok skal klare den eller komme igennem det man måske sidder fast i. Håbet er med til at give en styrke til at kunne gøre noget som får en et bedre sted hen. Kapitel I Indledning It seems that hope supports and guides much of our life focus and activity, but does so often without being noticed for the part it plays. Hope is everywhere yet hardly visible. (O'Hara 2013:preface). Skabelsen, udviklingen og bibeholdelsen af håb er en essentiel del af psykoterapien, men endnu i dag er forsøg på faktiske forklaringer på, hvorfor og hvordan håbet skal fremmes endnu mangelfulde (O'Hara 2013; Larsen & Stege 2010). Dette har medført et skel imellem den tekniske viden om håb og praktiseringen af håbsfokuserede strategier i terapien (O'Hara 2013). 6

7 Psykoterapeutiske forskere er i stigende omfang kommet frem til at se håb som et aspekt mange terapier deler, da håb gør, at klienterne får troen på, at deres problemer kan løses og at deres fremtid kan og vil blive bedre (Snyder et al. 1999). Positive begreber som håb, autonomi, selvregulering, coping, lykke og well-being er i løbet af de senere årtier i høj grad blevet diskuteret og fokuseret på indenfor den positive psykologi og terapien (Seligman & Csikszentmihalyi 2000; Snyder & Lopez 2009). Seligman & Csikszentmihalyi (2000) mener, at menneskelige styrker som bl.a. håb, kan fungere som en buffer mod psykiske lidelser. Det har betydet, at der er sket en stor udvikling af de teoretiske modeller for håb i kraft af en overgang fra at have mere fokus på de negative aspekter ved psyken som bl.a. selvmord og håbløshed (Beck et al. 1979), til at fokusere mere i retning af de positive aspekter indenfor psykologien, som håbefuldhed og velbefindende (Weis & Speridakos 2011; Seligman 2006). Betydningen af håb i den menneskelige forandringsproces har en position som en ud af fire common-faktorer, der vurderes til at stå for en stor del af klientens ændring uanset teoretisk tilgang (Snyder et al. 1999). Ifølge (Flaskas 2007) er forskningen af håb blomstret op indenfor de seneste to-tre årtier, men får stadig langt mindre klinisk forskningsopmærksomhed end de tre andre common-faktorer (Extra-terapeutisk forandring, terapeut/klient alliance og teoretisk ramme/teknikker) (ibid.). Intet terapiforløb er ens og håb vil da også optræde i varierende grad i terapien bl.a. afhængig af klientens tilstand. Det manglende fokus på håb i den praktiske kliniske praksis kan blive udfordrende i situationer, hvor håbet i den terapeutiske sammenhæng er svækket eller borte, da sådanne situationer netop stiller krav til viden om, hvordan håb atter kan tilegnes. Netop det svækkede eller fraværende håb i terapien fanger min interesse. Udover at jeg finder den ovenfor beskrevne problematik om skel mellem teori og praksis utrolig spændende og relevant, bunder min interesse som beskrevet i forordet også i min personlige erfaring med håb gennem mit terapeutiske arbejde. Ovenstående problematiske skel ved håb, samt min personlige interesse herfor, leder mig til følgende problemstilling: Problemformulering Målet med dette speciale er, at undersøge håbet i den terapeutiske sammenhæng. Fokus vil særligt være, hvordan det stiller såvel klient som terapeut når håbet er svækket eller fraværende samt de muligheder der er for at øge håbet. 7

8 Den overordnede problemstilling bliver således: Hvilke muligheder og begrænsninger er der for at øge håbet i det terapeutiske arbejde, når dette er fraværende eller mangelfuldt? Det terapeutiske arbejde dækker over: Klient, terapeut, klient/terapeut-relation og settings/omstændigheder. Denne model vil blive beskrevet nærmere i afsnittet 'En model for det terapeutiske arbejde'. For at kunne konkretisere ovenstående problematisering, finder jeg det nødvendigt først at indkredse konstruktet håb. Til dette gøres primært brug af en kognitiv tilgang til konstruktet håb ved Snyders Hope Theory der første gang blev fremsat i Inden jeg sætter fokus på den kognitive tilgang til håb, vil jeg kort skitsere den historiske udvikling af håb, da tidligere tilgange til håb kan sige noget om, hvorfor det betragtes netop som det gør i dag. Ligeledes vil jeg inddrage andre lignende konstrukter og se disse i forhold til håb, for netop at konkretisere hvad håb er og ikke er. Vigtigheden af håb som en del af det terapeutiske virke og udfald vil endvidere belyses. Jeg vil derfor stille underspørgsmålene: Hvorledes placerer håb sig i dag i forhold til den historiske udvikling af konstruktet? Hvilken indflydelse har håb på forandring i terapien og hvorledes forstås håb som en commonfaktor? På hvilke områder adskiller håb sig fra andre lignende konstrukter? Besvarelse af ovenstående spørgsmål, vil give mig et solidt ståsted i forhold til at kunne undersøge og besvare mit overordnede spørgsmål. Min hovedproblemstilling vedrører to aspekter ved det svækkede eller fraværende håb i det terapeutiske arbejde, som kan deles op i 1) årsager eller grunde til at håbet mangler for enten klient eller terapeut samt 2) hvilke indsatsmuligheder der er for at fremme dette manglende håb. Begge problematikker vil analyseres ved at inddrage de elementer som der i denne opgave forstås ved det terapeutiske arbejde. Til at undersøge den første problematik, stilles underspørgsmålet: Hvad kan skyldes, at håbet er svækket eller fraværende i det terapeutiske arbejde for såvel 8

9 klient som terapeut? Efter at have undersøgt dette spørgsmål, vil jeg have mulighed for at diskutere mulige måder, hvorved såvel klient som terapeutens håb kan øges. Her vil både tænkes i, hvilke faktorer der kunne forsøges at blive mindsket eller fjernet fra terapien, samt faktorer der kunne vægtes højere eller tilføres terapien for at give plads til håbets spiren. Dette vil ligeledes undersøges indenfor rammerne af det terapeutiske arbejde. Følgende underspørgsmålspørgsmål vil jeg derfor stille: Hvilke muligheder for intervention eller ændringer i det terapeutiske arbejde er der for at øge håbet for såvel klient og terapeut? Specialets opbygning I specialets kapitel II vil jeg kigge på, hvordan konstruket håb historisk er blevet til og anvendt, samt se på konstruktets vigtighed idag indenfor terapien i forhold til andre common-faktorer der også vurderes afgørende for terapiens virke og udfald. Inddragelsen af common-faktorer er med, for at kende til håbs betydning for effektiviteten og udfaldet af terapien. Derudover vil jeg i dette kapitel inddrage andre lignende konstrukter og se på, hvad de har tilfælles med og hvor de adskiller sig fra håb. Disse andre konstrukter som vil blive belyst er hopelessness, selfefficacy og optimisme og skal med deres ligheder og afvigelser fra håb bidrage med en tydeliggørelse af håb. Som det vil fremgå, bliver Snyders håbsteori den gennemgående i specialet, hvorfor en grundig gennemgang af teorien vil finde sted, for at kunne anvende den på et solidt grundlagt igennem resten af specialet. Kapitel III bliver en belysning af, hvilke forhold der kan gøre sig gældende i forhold til at håbet i terapien er fraværende eller mangelfuldt. Udgangspunktet er stadig den Snyderske håbsteori, men nu set i forhold til, hvorledes faktorer som depression, tabt mening og terapeutisk alliance kan indvirke på elementerne i håbsteorien. Der vil både inddrages faktorer som påvirker klienten i hans/hendes håb, men ligeså en tydeliggørelse af, hvilke faktorer der kan påvirke terapeutens håb for klienten i terapi. I kapitel IV diskuteres der, hvilke muligheder der er for at øge eller få håbet tilbage i terapien 9

10 samt hvorledes håbsteorien vil kunne anvendes indenfor rammer af kognitiv terapi. Heruden vil jeg se på, om der er noget i den hidtidige forskning der tyder på, at en mere eksplicit inddragelse af håb i terapien kunne være med til at gøre klienten mere håbefuld. Deruden vil jeg se på, om bl.a. den compassion fokuserede teori af Gilbert, der hører til under mindfullness grenen, vil kunne være gavnlig i forhold til håbet i det terapeutiske arbejde. Slutteligt indeholder specialet en konklusion, som samler pointerne fra ovenstående samt en perspektivering, hvor jeg blandt vil overveje, hvordan fremtiden ser ud for håb i terapien samt andre relevante perspektiverende overvejelser i forhold til specialets emne, men som af omfangsmæssige begrænsninger, ikke har været mulige at undersøge i dybden. En model for det terapeutiske arbejde Ønsket med specialet er at undersøge håb i det terapeutiske arbejde. Jeg vil kort præcisere, hvad jeg mener med det terapeutiske arbejde i netop dette speciale, da denne model vil være gennemgående for specialet. Dette er en model jeg har valgt at anvende, da det giver mening i forhold til netop denne undersøgelse af, hvordan man kan fremme håb såfremt det er mangelfuldt i det terapeutiske arbejde. Modellen bygger på tanker inden for den kognitive terapi, hvor der arbejdes med klientens tanker, følelser, krop og adfærd som ses i forhold til klientens kontekst. I den kognitive terapi indgår følgelig klient og terapeut. Terapien er et samarbejde mellem klient og terapeut, hvorfor relationen mellem de to ligeledes bliver en vigtig del (Mørch & Rosenberg 2005). Med inspiration fra den kognitive terapis foci, indefolder dette speciales model for det terapeutiske arbejde disse fire dele: Klient Terapeut Klient-terapeut relationen Settings/omstændigheder De fire dele har alle betydning for det terapeutisk arbejde og indgår i et interagerende samspil. Som disse fire punkter også ansporer, skal det terapeutiske arbejde i denne sammenhæng således ikke udelukkende forstås som det arbejde terapeuten laver, men derimod som de elementer der har indflydelse på det der sker i terapien og kommer ud af terapien. 10

11 Klienten er den part der er i terapi og som følgelig har indflydelse på den terapeutiske sammenhæng. Han/hun kommer som en unik person med en unik problemstilling og har ligeledes en portion bagage med sig, som ikke kan undgås at blive bragt med ind i det terapeutiske arbejde. Terapeuten indtager den anden hovedrolle i den terapeutiske sammenhæng. Der er forskel på, hvilken rolle terapeuten spiller afhængig af terapiretning. Indenfor den kognitive terapi som er den ramme håb vil blive undersøgt indenfor i dette speciale, har terapeuten en direktiv og guidende rolle (Rosenberg 1998; Rosenberg & Mørch 2005; Beck 2006). Klient-terapeut relationen kobler de to ovenforstående foci og er ligeledes en stor del af det terapeutiske arbejde. Denne relation dækker over alt det, der foregår mellem klienten og terapeuten i den foregående terapi. Det kan bl.a. være tryghed, empati, respekt, faktorer som har indflydelse på forløbet samt udfaldet af terapien. En del af denne relation er den terapeutiske alliance mellem de to parter (Beck 2006; Mørch & Rosenberg; Norcross & Goldfried 1992). Den terapeutiske relation vil blive beskrevet senere i specialet og undersøgt nærmere netop i forhold til, hvorledes denne del af det terapeutiske arbejde kan påvirke håbet i terapien. Settings eller omstændigheder er den sidste del af det terapeutiske arbejde. Denne del kan indebære mangfoldige aspekter. Det kan dække over uforudsete udefrakommende hændelser eller faktorer, såsom ting i klientens eller terapeutens nærmiljø eller i det mere fjerne miljø, men som stadig har indflydelse på det terapeutiske arbejde (Beck 2006). Dette kan være sygdom eller dødsfald, fyring, nedskæringer, økonomi, tsunami, offentlige sygesikring osv.. En decideret uddybning af disse livsomstændigheder vil ikke indgå. Denne del af modellen skal primært bruges som en bevidsthed og opmærksomhed på settings og omstændigheder, da de kan havde betydning for, at klienten går ind til terapien med nogle særlige vilkår som muligvis afspejles i deres håb. Afgrænsning Opgaven vil fokuserede på voksne enkeltpersoners håb i terapien og vil derfor ikke have et børneperspektiv ej heller et gruppeperspektiv. Ved at anvende den kognitive terapi, er andre teorier med eksempelvis et mere samfundsorienteret fokus eller et psykoanalytisk fokus 11

12 fravalgt. Håb i terapien er fokus og håb vil derfor ikke blive undersøgt i en større forkromet tværfaglig behandlingsindsats. En belysning af håb i forhold til tro vil ikke indgå. Desuden er de anvendte teorier skrevet i den vestlige del af verden, hvorfor fokus vil være på håb i den del af verden. Danske definitioner Jeg har bibeholdt nogle af de engelske termer i specialet, der hvor jeg har vurderet at en enkeltords-oversættelse ikke vil give en fyldestgørende betydning af det oversatte ord. Jeg har således ladet de enkelte termer stå i teksten med deres engelske betegnelse og i stedet skrevet en kort afklaring på dem her. Det drejer sig om følgende: Agency, Pathways, Self-efficacy. Jeg vil komme mere ind på dem alle senere i opgaven når de anvendes, hvor jeg vil gå mere i dybden med de fleste af dem. Agency = Agency er en del af Snyders to-faktor teori, der orienterer sig mod ens mål. Agency refererer til en slags motivation eller egnethed ( will ) i ens stræben hen imod et mål. Pathway = Pathways er også en del af Snyders to-faktor teori for håb. Pathways refererer til udviklingen af planer/ruter ( ways ) til at nå ønskede mål. Self-efficacy = Betegnelse skabt af Bandura (1989) for en persons tillid til at kunne håndtere en type af situationer, næsten synonymt med selvtillid, overlappende med selvværd og det modsatte af indlært hjælpeløshed (Gads Psykologileksikon). Anvendt litteratur Valget om at se bort fra håb i forhold til børn/unge, afspejles i litteratursøgningen til specialet, da artikler med den aldersgruppe som fokus er blevet sorteret fra. Den anvendte litteratur i opgaven er blevet udvalgt efter særlige søgekriterier. Jeg startede med at bruge psykologistudiets artikelportal, PsycInfo samt GoogleScholar, til at finde mine artikler. Søgekriterierne for disse startede ud mere bredt og blev så efterhånden snævret mere ind, hvilket var nødvendigt, da søgning på blot hope giver intet mindre end hits. De søgeord jeg primært har brugt i forhold til min litteratursøgning om specialets emne, har inkluderet: hope, hopeful, cognitive therapy, therapeutic, clinical, positive psychology, development, change, well-being. Søgningen på hope therapy gav et overraskende lille resultat, nemlig blot 9 referencer. Ud af disse ni var tre af referencerne relevante for dette speciale. Disse tre er: Cheavens & Gum (2010); Cheavens et al. (2006); Lopez et al. (2000). 12

13 Søgning på hope AND cognitive therapy gav 126 resultater. Ved at tilføje ordet clinical (ved AND) blev resultatet 50. Meget få af disse artikler, viste sig faktisk at være relevante for mit speciale, idet mange af dem havde fokus på kognitiv terapi eller terapi ifht. en anden problematik, men ikke nødvendigvis specifikt omkring håb. Så udover at et par af artiklerne fundet ved søgningen ovenfor hope therapy dukkede op igen, fandt jeg blot en artikel: Snyder et al The role of hope in cognitive-behavior therapies. Jeg forsøgte mig med søgninger som hope AND therapy AND change OR well-being, men oplevede samme tendens som beskrevet ovenfor. Det fik mig til at overveje min søgeteknik og jeg tænkte over ordet hope. Håb er et ord der bruges i rigtig mange sammenhænge, og ikke blot om håb i en terapeutisk sammenhæng. Det fik min opmærksomhed henledt på, at ordets mangfoldige anvendelse som et folketerm selvfølgeligt også ville afspejles i litteraturen og derved indgå i rigtig mange artikler, uden at det er hovedfokus i den pågældende artikel. Jeg valgte derfor i stedet at benytte de få allerede fundne artiklers referencelister, som kom til at fungere som hovedartikler for min litteratursøgning. Således var måske fem af referencerne i Cheavens & Gum (2010) artiklen relevant for mit speciale. Sådan fortsatte jeg og endte op med rigtig meget litteratur der var relevant i min skrivning. Snyders (2000) Handbook of hope: Theory, meassures and applications samt Snyder & Lopez (2009) Handbook of Positive Psychology har fungeret som gode fundamenter til en forståelse og tilnærmelse af emnet. Jeg har så vidt muligt brugt forholdsvis nyligt skrevne artikler. Som det også fremgår løbende i opgaven, har jeg alligevel valgt at anvende et par ældre skrifter/artikler, grundet at disse tekster må ses som klassikere indenfor deres område, bl.a. Eriksen (1968); Cronbach og Meehl (1955); Bandura (1989). Håb som et konstrukt Den mest anvendte måde at omtale håb på i teorierne er som construct eller concept (konstrukt eller begreb). Langt de fleste bruger dog betegnelsen construct (Farran et al. 1995; Magaletta & Oliver 1999; Snyder et al. 2000c), hvilket også vil være den betegnelse jeg bruger om håb igennem dette speciale. Det skyldes at det dels er den betegnelse der er mest udbredt i psykologien omkring håb, dels at denne betegnelse virker som den bedst dækkende, især efter at have sat mig ind i teorier og forskning omkring håb. Cronbach and Meehl (1955) definerer et konstrukt som en betegnelse for hvilken der ikke er en 13

14 enkel observerbar referent, men derimod flere forskellige referenter, hvor ingen af dem er altinkluderende. Desuden ses et konstrukt som noget der ikke kan observeres direkte (ibid.). Et konstrukt har som nævnt ikke en enkelt referent, hvilket betyder, at et konstrukt består af grupper af funktionsrelaterede handlinger, attituder, processer og oplevelser. Så i stedet for at se håb, ser vi i stedet indikatorer eller manifestationer af, hvad vi er blevet enige om at kalde håb (ibid.). McCorquodale and Meehl (1948) beskriver et konstrukt som bestående af surplus mening, fordi et konstrukt medfører mere end blot de handlinger, som de kan måles udfra/ dets målbare handlinger. Et konstrukt i den filosofiske videnskab er et ideal object, hvor eksistensen af ting siges at være afhængig af et subjekts sind (mind). Dette ses i forhold til et real object, hvor eksistensen ikke synes at være afhængig af eksistensen af et sind. I videnskabelig teori, særligt inden for psykologien, mener Bunge (1974), at et hypotetisk konstrukt er en forklarende variabel som ikke er direkte observerbar. Han bruger som eksempel intelligens og motivation, som begge ikke er direkte observerbare (ibid.). Mål og metateori Det vil tilstræbes, at skabe transparens i specialet såfremt teoretiske forståelser gør sig gældende. Overordnet vil specialet have en kognitiv tilgang til håb, idet Snyders håbsteori bygger på en sådan tilgang. Snyder har fået en prominent plads, når der inden for psykologien snakkes håb og hans håbsteori bliver af flere vurderet som den væsentligste indenfor det område af psykologien (Rand & Cheavens 2009; Lopez et al. 2000). I den kognitive metateori perciperer og fortolker verden på baggrund af individets personlige forudsætninger. Individet udvælger således de dele af virkeligheden, som har betydning for personen og tilskriver denne del en særlig mening (Rosenberg & Mørch 2005; Christensen 2002). Den mening, som personen knytter til en bestemt situation, eller måden, hvorpå individet konstruerer en begivenhed, har endvidere betydning for, hvordan individet føler og agerer (Alford & Beck 1997). Formålet med kognitiv terapi er netop, at korrigere meningsdannelse der er dysfunktionel og som kan føre til ubehagelige følelser og tanker samt uhensigtsmæssig adfærd (Rosenberg & Mørch 2005). En kognitiv metateoretisk forståelse er én måde at anskue verden på. Havde dette speciale været skrevet med et andet videnskabsteoretisk udgangspunkt, havde det givetvis fremhævet andre elementer af håb og undersøgelse og analyse heraf ville givetvis have frembragt andre resultater. Denne begrænsning er jeg bevidst om. Begrænsningen er dog ikke noget særligt for 14

15 den kognitive teori, men er et vilkår, uanset hvilket udgangspunkt, der var valgt. Man skal som læser blot være sig denne begrænsning bevidst. Målet med specialet er således ikke at frembringe udtømmende beskrivelser af håbs. Målsætningen er sammen med læseren, at gøre mig tanker og refleksioner om håb og de faldgruber eller udfordringer, som konstruktet potentielt indeholder eller støder på. Dette er væsentligt, fordi sådanne tanker og refleksioner kan være med til at nuancere og udvikle den praksis, som håb tager del i. Som jeg ser det, er videnskabens opgave ikke blot at analysere og beskrive, men derimod at reflektere kritisk over de teorier, som danner grundlaget for praksis og den praksis som danner grundlaget for teorierne. Denne kritiske refleksion skal netop bruges til at nuancere og udvikle praksis og teori. Ambitionen med mit speciale er således at kunne bidrage med kritiske refleksioner, som kan nuancere praksis og teori i forhold til når håbet i terapien er fraværende eller svækket. Kapitel II Håb Håb er en svær definerbar størrelse fordi det netop kan have så varierende betydning fra en person til en anden og det kan blive forklaret på mange måder, bl.a. som en følelse (affektiv), som tænkning (kognitivt) eller som en måde at relatere sig til andre på (adfærd) (Farran et al. 1995). En stor del af den senere forskning stammer imidlertid fra C.R. Snyder, som udviklede en tilgang til håb som værende primært et kognitivt koncept (Snyder et al. 1991). At Snyders teori primært ser håb i en kognitiv ramme, gør håb i hans teori mere koncis og målbar i forhold til eksempelvis Farran og kollegaers (1995) tanker om håb, hvor flere attributter vurderes som gældende for håb. Citaterne i forordet er et udtryk for, at de fleste har en idé om hvad håb er. Den enkeltes idé vil formentlig fravige en andens idé. Næste afsnit vil understrege dette ved at belyse forskellige tænkere eller teoretikeres definitioner på håb. Definerende om håb De følgende definitioner af håb fra nogle kommentatorer indenfor forskellige discipliner skildrer en vis variationer i, hvor fokus bliver lagt i forståelse af konstruktet: 15

16 a movement or strecthing forth of the appetite towards an ardous good (Aquinas citeret i (O'Hara 2013:4). a process of anticipation that involves the interaction of thinking, acting, feeling, and relating, and is directed towards a future fulfilment that is personally meaningful (Stephenson 1991:1459). a multidimensional life force characterized by a confident yet uncertain expectation of achieving a future good which, to the hoping person, is realistically possible and personally significant (Dufault & Martocchio 1985:380). the sum of perceived capabilities to produce routes to desired goals, along with the perceived motivation to use those routes (Snyder 2000:8). Disse ovenstående definitioner, giver tilsammen en række af karakteristika for håb, som bl.a. dækker over ønsker, appetit (appetit på/for noget), forventninger, livskraft/livsstyrke, en vanskelig proces, realistiske muligheder, personlig betydning/vigtighed, personlige evner, mål, pathays og agency. Samlet giver det et billede af, at håb kan ses som en interaktion mellem at tænke, handle, føle og relatere sig til. Særligt den sidste definition af Snyder (2000) vil blive uddybet og udforsket nærmere i specialet, da han står for det mest signifikante grundlag for forskning af håb indenfor psykologien. Inden da, vil et fokus på, hvordan ordet håb lader sig definere finde sted. Ordet håb Ifølge Oxford US English dictionary, bliver håb (hope) som et navneord defineret som: a feeling of expectation and desire for a certain thing to happen. Eliott og Olver (2002) noterer i forhold til denne beskrivelse af håb som et navneord, at det bliver præsenteret som en enhed og på sin vis som eksisterende uafhængigt af individet. På den måde kan håb ses som noget der er derude, som noget man kan opnå eller tabe og håb som et navneord får derfor en a priori eksistens. Såfremt håb allerede eksisterer, får det den betydning at det ikke kan kreeres, men rettere opnås enten i større eller mindre grad. Håb kan således vokse eller øges eller tillige mindskes eller forsvinde. En anden del af håb som et navneord ifølge O'Hara (2013) er, at det skal have et objekt der er 16

17 et håb for- eller om noget. Ifølge O'Hara (2013) bliver håb som et verbum defineret som the act of desiring, of having confidence, of believing or trusting in someone or something. (def. i Webster's Dicionary ifølge (O'Hara 2013:7). O'Hara mener, at det spændende ved at se på håb som et verbum er, at det inddrager et subjekt, at nogen gør håbet. Håb som et navneord lagde vægt på den objektive del af håb, hvor håb som et verbum, lægger vægt på de subjektive dele. Ved verbet håb bliver den handlende dimension mere personlig og det bliver mere op til det enkelte individ at beslutte objektet for ens håb (ibid.). Eliott & Olver (2002) fandt i deres forsøg med cancerpatienter og håb, at de patienter der refererede til håb som et verbum var mindre afhængige af lægernes udtalelser for at bevare håbet. Det bekræfter, at håb som et verbum indebærer en slags motivation eller en energi rettet mod en handling (ibid.). Håb som et navneord og som et verbum indgår i et reciprokt forhold som modellen nedenfor illustrerer. Model 1: Det reciprokke forhold mellem de tre versioner af håb (Eliott & Olver 2002:174). Håb kan således både være et navneord, konceptualiseret som objektivt eksisterende, være et navneord internaliseret af individet (individet besidder håbet) og være et verbum som en handlende tilgang. Disse tre facetter af håb indgår i et reciprokt forhold (ibid.). O'Hara (2013) eksemplificerer Eliott og Olvers (2002) model bl.a. ved en terapisammenhæng, hvor en klient starter i terapi fordi han/hun har mistet håbet. Terapeutens bidrag i forhold til håb kan være at gøre opmærksom på, at håbet er derude og derved hjælpe klienten til at ændre hans/hendes måde at tænke på, så håbet kan vende tilbage. Terapeuten bliver til en, der ved hvor og hvordan man skal lede efter tabt håb (navneord/objektiv). Såfremt håbet findes i 17

18 klienten, bliver terapeutens rolle, at hjælpe klienten til selv-opdagelse af sit håb (navneord/subjektiv). Terapeutens rolle kan også være, at hjælpe klienten til aktivt at håbe, at opmuntre følelser og adfærd der fastholder håbet (verbum/handling/følelse) (ibid.). Denne eksemplificering af O'Hara (2013) samt den reciprokke model af Eliott og Olver (2002) er meget sammenlignelig med Hope Foundation i Canadas definition af terapeutens håb. Håb i terapien Forskere fra Hope Foundation i Canada definerer håb for terapeuten på tre forskellige måder, som er i overensstemmelse med det reciprokke forhold mellem de tre versioner af håb i Model 1: Håb som en tangibel/flytbar størrelse som en person kan give til en anden. Terapeutens rolle bliver da her at give håb til klienten. Håb som en del af en opdagelsesproces. Terapeutens rolle bliver da, at hjælpe klienten til at opdage at der er håb i vedkommendes narrativ. Håb som klienten ikke kan se for sig, men som faktisk er der for at blive opdaget. Håb som en co-konstruktion. Terapeutens rolle bliver her, at skabe håb sammen med klienten. Denne co-konstruktion sker i den terapeutiske samtale og terapeuten genskaber (co-create) håb som er relevant for klienten (O'Hara 2011). Ovenstående belysning af forskellige definitioner på håb, ordets betydninger samt defnitioner på terapeutens rolle i forhold til håb, leder videre til at se på den historiske udvikling håb har været igennem, da dette vil kunne bidrage til forståelse af håb i dag. Håbs historiske udvikling Ønsket med dette afsnit er ikke at gennemføre en udtømmelig historisk gennemgang af de personer der har bidraget til håbsforståelsen i dag, da der er rigtig mange, men vise at der er et vist breddeperspektiv ved håb, som kan fungere som et grundlag for undersøgelsen af, hvordan håb finder indpas i terapien i dag. Dette vil gøres ved at undersøge, hvordan håb er blevet udlagt af nogle af de centrale skikkelser i håbs historie. Overordnet kan man sige, at håb ikke umiddelbart lader sig entydigt definere. Det skyldes bl.a. de mange aktører og interessenter, som har bidraget til den historiske udvikling af forståelsen af håb. Studier af hvad håb er eller hvilen funktion håb har, er ikke ny i de akademiske dicipliner. Håb er blevet diskuteret i det 18

19 gamle Grækenland, af kristne teologer som Aquinas og senere filosoffer som Kant og Kierkegaard. I nyere tid har eksistentielle psykologer som bl.a. Sartre og Marcel fortsat undersøgelsen af håb (Cheavens & Gum 2010; O'Hara 2013). Tilbage i 1950'erne, var fokus i traditionelle eller medicinske modeller indenfor psykoterapien primært på at fjerne håbløshed for personen, da håbløsheden bl.a. sås i forhold til selvmordstanker, hvorfor en reducering af disse tanker sås som relevant fokus i behandlingen (Beck et al. 1974; Cheavens et al. 2006a). Senere har flere psykiatere og psykologer pointeret håbs rolle i forhold til sundhed og well-being (Frankl 1984; Menninger, 1959; Schmale, 1972; Siegal 1986 ifølge Cheavens et al. 2006). Den positive psykologi vandt betydeligt mere indpas i tiden derefter, hvilket gør at håb ses som en positiv forventning om målopnåelse, og fokus er på, hvorledes man aktivt kan forsøge at skabe eller fordre håbefulde tanker og øge personens well-being (Cheavens et al. 2006). I 1991 kom Snyder (Snyder et al. 1991) med hans kognitive model for håb, hvor målopnåelse er i fokus. Hans model adskiller sig fra de tidligere håbsteorier indenfor den positive bølge ved, ikke kun at fokusere på forventninger, men også på motivation og planlægning som han vurderede nødvendigt for at kunne nå målene (ibid; Cheavens et al ). At Snyders model også fokuserede på motivation og planlægning, kan være en af grundene til, at netop hans model har fået så signifikant en plads indenfor håbsteorierne, fordi det gav belæg for handling og for adfærdsinterventioner. Dette vil blive undersøgt nærmere i kapitel IV, når interventioner i forhold til håb diskuteres. Snyder og kolleger (1991) har produceret og udgivet et antal associerede psykometriske test. Disse er blevet brugt i en lang række af undersøgelser senere hen og har derfor haft stor betydning for feltet. Under afsnittet Snyders hope theory kommer jeg nærmere ind på hver af disse andre komponenter. Seligman (2006) en stærk fortaler for udviklingen af en positiv psykologi, men historisk kommer de intellektuelle frø der nu ligger til grund for denne positive opfattelse og fokus, fra en meget mere negativ psykologi. De kritiske første skridt i tænkningen af, hvad der gjorde denne udvikling mulig, var en vurdering og anerkendelse af de negative konsekvenser af den manglende evne til at styre store miljømæssige begivenheder. Det er denne manglende evne, der producerer learned helplessness, som er en modpol til Seligmans begreb indlært optimisme (learned optimism) (ibid.). Måling af håb Herunder vil blot redegøres for de målemetoder der senere refereres til i specialet. Andre som 19

20 Herth Hope Scale og Snyders Hope Scale for børn vil ikke ekspliciteres. Snyders Hope Scale Snyder har lavet Adult Dispositional (trait) Hope Scale (ADHS) (Snyder et al., 1991) og Adult State Hope Scale (ASHS) (Snyder et al., 1996). Begge blev designet til at kunne sige noget om de to kognitive komponenter ved håb, agency og pathway (ibid.). ADSH måler trait håb hos voksne i alderen over 15 år. Det er et selvrapporterings spørgeskema, der indeholder tolv spørgsmål, fire der drejer sig om agency tanker, fire der drejer sig om pathway tanker, og fire spørgsmål som kan betragtes som en slags fyld, hvor personen i disse sprøgsmål indikerer deres grad af enighed (Snyder et al. 1991). Svarene bliver scoret på en otte points Likert skala. Skalaen skaber tre scoringer, en score for håb, der er skabt ved at summere agency og pathway elementer eller to separate scores der måler agency og pathways uafhængigt af hinanden (ibid.). Carver & Scheier (2002) mente, at en ulempe ved ADHS var, at den kun måler på trait hope, hvilket betyder, at den kun måler en persons generelle eller karakteristiske niveau af håb. Håb sås som noget der kunne variere i niveauer afhængigt af særlige omstændigheder (eksempelvis ved at en person med meget håb, kan opleve et lille niveau af håb, hvis de udsættes for mange stressfaktorer) og en metode der kunne måle håbsniveauer under forskellige omstændigheder ville derfor være nyttige. Som et resultat af denne kritik udviklede Snyder og kolleger (1996) ASHS, som måler målorienteret tænkning på et givet tidspunkt eller i en given situation. Denne skala er et seks-punkts selvrapporterings spørgeskema, som er designet til at måle state håb hos voksne. Skalaen har tre agency elementer og tre pathway elementer. Elementerne scores med en 8 points Likert skala og er både lavet til at måle det samlede håb, en agency score og en pathway score (ibid.). Becks Hopelessness Scale Becks Hopelessness Scale (BHS) er et selvrapporterings skema med 20 elementer designet af A. T. Beck og blev lavet til at måle de tre vigtigste aspekter ved håbløshed: følelser om fremtiden, tab af motivation og forventninger. Testen er udviklet til voksne i alderen år. Den måler omfanget af respondenternes negative holdninger eller pessimisme om fremtiden. Det kan bruges som en indikator for selvmordsrisiko for deprimerede mennesker (Beck 1974). 20

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Indhold 1. INDLEDNING...4

Indhold 1. INDLEDNING...4 Abstract This thesis has explored the hypothesis that emotional dysregulation may be involved in problems with non response and high dropout rates, which are characteristicofthecurrenttreatmentofposttraumatic,stressdisorder(ptsd).

Læs mere

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools

Modul 5. Practice. PositivitiES. On-line-kursus. Engagement og mening. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools ES Positive European Schools On-line-kursus Modul 5 Practice Engagement og mening This project has been funded with support from the European

Læs mere

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning

Uddannelsesordning for Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser. Uddannelsesordning Uddannelsesordning Specialiseret uddannelse i kognitiv adfærdsterapi for mellemlange videregående uddannelser Psykiatrisk Center Sct. Hans Hold 6 2014-2015 Denne uddannelsesordning er udarbejdet af sygeplejerske,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Positive faktorer i arbejdsmiljøet

Positive faktorer i arbejdsmiljøet Positive faktorer i arbejdsmiljøet Thomas Clausen, tcl@nrcwe.dk Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) 19. november 2012 Positive faktorer i arbejdsmiljøet Hvad er positiv arbejdspsykologi

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Principles: Couples, Families, Groups, and Mandated Clients Where is the distress? To whom does the feedback refer? Multiple voices in the room Systemic

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Aktivering af Survey funktionalitet

Aktivering af Survey funktionalitet Surveys i REDCap REDCap gør det muligt at eksponere ét eller flere instrumenter som et survey (spørgeskema) som derefter kan udfyldes direkte af patienten eller forsøgspersonen over internettet. Dette

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014 Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget Rudersdal Kommune september 2014 Recovery og Psykosocial rehabilitering Recovery er den proces eller rejse, som det

Læs mere

Kognitiv miljøterapi

Kognitiv miljøterapi Kognitiv miljøterapi Bente Borg, sygeplejerske, MCN, Klinisk kvalitetskoordinator bente.borg@regionh.dk Marina Nielsen, sygeplejerske, MCN, klinisk oversygeplejerske marina.nielsen@regionh.dk Psykiatrisk

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Hvordan fremmer vi god implementering?

Hvordan fremmer vi god implementering? Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed

Læs mere

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Kognitiv terapi i almen praksis

Kognitiv terapi i almen praksis Kognitiv terapi i almen praksis 2015 den 13. november 2015 Therese Lange, cand. psych. aut. Thomas Borgen Uhre, speciallæge i psykiatri & almen medicin Kognitiv adfærdsterapi - historie Aaron T. Beck,

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden

Program dag 4 OVERBLIK OVER METODER. Ballonøvelse INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI. 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden Program dag 4 INTRODUKTIONSUDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI 2. modul, dag 4 v/ psykolog Niels Baden 9.00 10.20 Sagsformulering / adfærdseksperimenter 10.20 10.40 Kaffepause 10.40 12.00 Adfærdseksperimenter

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014

Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS. Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Selvmordsforebyggelse - behandling med DAT og CAMS Psykologer i psykiatrien Foredragsrække forår 2014 Modoverføringsreaktioner ved selvmordsforsøg forvirres: terapeuten ved ikke, hvad han/hun skal tænke

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012

Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

TALENT-DK: Inspirationsmøde Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær

TALENT-DK: Inspirationsmøde Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær TALENT-DK: Inspirationsmøde 27.03.2008 - Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær Noter o Det er vigtigt at være opmærksom på den store mængde kommunikation kroppen afsender, i form af bl.a. instinktive

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN

SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN SPØRGSMÅL TIL UDBUD AF SYSTEMUNDERSTØTTELSE AF GEODANMARK PRÆKVALIFIKATIONSFASEN EU-UDBUD NR. 2016/S 089-156404 (Version 5 af 1. juni 2016) Page 1 of 6 1 ESPD, Teknisk og faglig formåen I ESPD punkt IV,

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling

Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Beskrivelse af indhold Familieorienteret alkoholbehandling Et-årigt kursusforløb i ni moduler à to dage fra 22. maj 2012 til 27. februar 2013 1. Modul - 22. og 23. maj 2012 Introduktion, definitioner og

Læs mere

Notation Termer Definition Kommentar til definition Konkrete ændringsforslag Begrundelse for ændringsforslag

Notation Termer Definition Kommentar til definition Konkrete ændringsforslag Begrundelse for ændringsforslag Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger

Læs mere

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer.

Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler. 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. Kvant Eksamen December 2010 3 timer med hjælpemidler 1 Hvad er en continuous variable? Giv 2 illustrationer. What is a continuous variable? Give two illustrations. 2 Hvorfor kan man bedre drage konklusioner

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012

At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 At forstå livet og tillægge symptomer betydning - om mentalisering Risskov 13. marts 2012 Morten Kjølbye Ledende overlæge Brønderslev Psykiatriske Sygehus Psykiatrien i Region Nordjylland At forstå? Opfatte

Læs mere

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi af Bjørg Røed Hansen. Akademisk Forlag 2014. Pris: 299 DKr. 301 sider. ISBN-13: 9788750044369 Bjørg Røed Hansen, der er psykolog og dr.

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Definition of C-KAT... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions (Marks et al. 1998) Anvendt

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere