Dynamisk tolagsbelåning en kontracyklisk sektorløsning
|
|
- Signe Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dynamisk tolagsbelåning en kontracyklisk sektorløsning Den seneste tid har budt på en del offentlig debat om, hvordan realkreditsektoren skal se ud fremadrettet. Kernen i debatten er kravet om løbende overholdelse af belåningsgrænserne i SDOloven, der udgør en risiko for, om institutterne kan rejse den nødvendige supplerende kapital ved ekstreme fald i ejendomspriserne. Indlæg i debatten har som konsekvens heraf fokuseret på modeller, der sænker SDO-belåningsgrænsen og effektivt flytter halerisikoen ud af SDOkapitalcenteret. Hvis der skal findes en løsning på dette fænomen, som realkreditinstitutterne er blevet pålagt af myndighederne i 2007, så ville det optimale nok være bare at fjerne kravet igen. Givet at det ikke er muligt, så må det næstbedste være at søge en model, der dæmper SDO-belåningsgrænsen, når ejendomsmarkedet bliver ophedet og omvendt lemper, når ejendomsmarkedet falder kraftigt. Vores analyser peger i retning af, at man kan opnå fordele ved at introducere en dynamisk model for tolagsbelåning, hvor SDO-belåningen sænkes og erstattes med RO, udelukkende når ejendomspriserne stiger kraftigt. Dette er ment som et alternativ til en statisk tolagsbelåningsmodel, som den Nykredit har valgt at implementere. I denne analyse fastsættes den dynamiske SDO-belåningsgrænse kort fortalt ud fra et modelprisindeks, der kun tillader en begrænset realvækst i ejendomspriserne. Der sættes altså et loft over væksten i ejendomsprisindekset, som begrænser SDO-belåningen ved kraftige stigninger. Belåningsgrænsen anvendes på alle ejendomme i samme kategori. Modellen kræver derfor ikke beregning af en langsigtet ligevægtspris for hver enkelt ejendom. Modelformuleringen i denne artikel lægges åbent frem med henblik på at invitere til forbedringsforslag fra alle, der ønsker at byde konstruktivt ind i debatten. Modellen er umiddelbart tiltænkt ejerboligmarkedet. Løsninger til at minimere det løbende LTV-krav For at minimere kravene om ekstra sikkerhedsstillelse skal der umiddelbart være lave LTV er (loan to value, dvs. forholdet mellem lånets og pantets værdi) i SDO-kapitalcenteret, når ejendomspriserne begynder at falde. Sænkning af SDO-belåningsgrænser har kun effekt på nyudlån og vil derfor kun virke over længere perioder. Øgede afdrag At stille krav om øgede afdrag på lånene virker ved første øjekast som en oplagt måde at sænke kapitalcenterets LTV. I praksis er afdragene dog små i de første år af et 30-årigt lån. Dertil udvandes effekten også af, at låntagere udnytter oparbejdet friværdi i højkonjunkturer til at tillægsbelåne til renovering, forbrug eller for at erstatte dyrere kassekreditter og billån, og at mange låntagere med få års mellemrum omlægger til længere løbetid i forbindelse med konverteringer. Derudover er der også 1. marts 2012 Side 1 af 11
2 mulighed for at lånene vandrer ind i banksektoren eller helt andre sektorer og får afdragsfrihed der i stedet, hvilket blot er en forskydning af risikoen. Det er derfor nødvendigt at se på andre muligheder. Tolagsbelåning Finansieringsbehovet, der opstår som følge af en sænkning i SDO-belåningsprocenten, kan erstattes med bankfinansiering eller RO er, alt efter hvilken belåning, der af reguleringsmæssige årsager bedre kan absorbere dette. For nogle institutter vil det være optimalt at udstede RO er, mens det for andre vil være naturligt at lade en bank udvide efterfinansieringen. For realkreditinstitutterne må det samlede krav om sikkerhedstillelse fra ratinginstitutterne være tæt på upåvirket, når SDO erstattes med RO, da risikoen totalt set er næsten den samme blot fordelt anderledes. Falder ejendomsværdierne og dermed værdien af pantet, bliver realkreditinstitutterne fortsat mødt med krav om supplerende sikkerhedsstillelse fra ratinginstitutterne. Dog kan de sikre SDO ers rating nu forsvares mere effektivt. Forudsætningen i debatten synes at være, at konsekvensen af en downgrade af RO-kapitalcenteret er mindre alvorlig end tab af SDO-status, hvilket er en trossag. Det er endvidere svært at gætte på performance af realkreditobligationerne i yderlaget i kriser, da tabsrisikoen koncentreres på disse og forventede tab formentlig vil blive vurderet ganske højt. Statisk tolagsbelåning En mulig løsning er en statisk tolagsbelåningsmodel, hvor der aldrig kan lånes op til mere end f.eks. 60% i SDO. Med en sådan begrænsning skal der først stilles ekstra sikkerhed, når det nominelle ejendomsværdifald overstiger 25%. Modellen, som er foretrukket af Nykredit, er nærmere beskrevet blandt andet i Hjortshøj-Nielsen og Kyhl (2012). Statisk tolagsbelåning er måske hverken pro- eller kontracyklisk, men må på indførselstidspunktet isoleret set forventes at have en marginalt negativ effekt på ejendomspriserne, da de samlede låneomkostninger ved fuld belåning vil stige. RO er lidt dyrere i rente end SDO, og likviditeten i begge de nye serier er mindre end i det nuværende 0-80% SDO-regime. Også indfrielsesomkostningerne og dermed mobiliteten på boligmarkedet kan ventes at blive let forværret af en potentiel fordobling af antallet af serier og deraf øgede indlåsningseffekter. Nykredit har imødegået det problem ved at begrænse produktudbuddet i RO-laget. Dynamisk tolagsbelåning I en dynamisk tolagsmodel sænkes SDO-belåningsgrænsen kun, når ejendomspriserne stiger mere end, hvad der kan relateres til udviklingen i fundamentaløkonomiske forhold. Modellen har den fordel, at RO erne i yderlaget primært udstedes i opgangstider, hvor ejendomspriserne stiger, og hvor der med rimelighed kan antages at være rigelig kapital og risikovilje til stede i markedet. RO er forventes dog fortsat at handle til lavere kurser end SDO er, hvorfor låntagers rente ved fuld belåning vil øges, når ejendomspriserne stiger, og dermed mindske sandsynligheden for en boligprisboble. I en lavkonjunktur med faldende ejendomspriser vil SDO-belåningsprocenten stige. På den måde holdes en hånd under markedet, idet låntagers samlede rente ved fuld belåning alt andet lige vil falde. Den nu sænkede risiko for yderligere prisfald begrænser tilsvarende risikoen for at blive mødt med alt for dramatiske krav til supplerende sikkerhed bag SDO erne. Første års ydelse har vist sig at have en væsentlig betydning for ejendomspriserne for private låntagere (Dam et al. 2011). Den kontracykliske effekt på ejendomspriserne kan derfor forstærkes ved at begrænse laget efter SDO til f.eks. lån med afdrag og fast rente eller på anden vis pålægge låntager en højere ydelse i dette lag. Det er ikke væsentligt hvad, der udgør finansieringen efter SDO-laget det er væsentligt at Side 2 af 11
3 denne finansiering medfører en højere ydelse. En begrænsning af produktudbuddet mindsker også udfordringen med små illikvide serier, selvom likviditeten fortsat vil udgøre en sårbarhed ved modellen. Mod dette taler, at kunder med efterfinansiering risikerer at afdrage på billigere RO-finansiering, selvom der er dyrere efterfinansiering, eller helt ulogisk, at få bevilget afdragsfrihed i banken på finansieringen mellem %. Vores analyse opererer med, at vurderingen af ejendommen foretages præcist som i dag, mens den maksimale SDO-belåningsprocent gøres konjunkturafhængig og fastlægges ens for alle ejendomme inden for samme kategori. Der skal altså ikke foretages en langsigtsvurdering på den enkelte ejendom, som kan blive kompleks at kloge sig på. Et eksempel på vores forslag fremgår senere i artiklen. Forudsætninger for en dynamisk model Målet med en dynamisk tolagsmodel er ikke at finde en præcis og veldefineret teoretisk ligevægtsmodel for ejendomspriserne. Målet er derimod at konstruere et modelprisindeks, der sænker SDObelåningsgrænserne, når risikoen for en prisboble er størst. Det kan ske på mange forskellige måder. Ser vi mod Tyskland, fastsættes långivningen ud fra en såkaldt mortgage lending value, hvor en række aktører bestemmer en langsigtet ligevægtspris på den enkelte ejendom. Andre måder til at konstruere et passende modelprisindeks kan være at tage udgangspunkt i en kendt økonomisk teori, eksempelvis Tobins q der tilsiger, at den langsigtede ligevægtspris for ejendomme er bestemt af prisen på at bygge nyt. Eller ved at tage udgangspunkt i parametre som rente, lønniveau, arbejdsløshed, beskatning og demografisk betingede efterspørgselsændringer, som også betyder noget for ejendomsprisernes udvikling, se eksempelvis Boligøkonomisk Videncenters model baseret på system dynamics (P. A. Consulting 2011). Keep it simple I det følgende vil vi for eksemplets skyld nøjes med at vise effekterne af at lade ejendomspriserne begrænse af den generelle lønudvikling samt udvikling i omkostningerne til at bygge nyt. I figur 1 ses udviklingen i ejendomspris-, løn-, byggeomkostnings- og for sammenligningens skyld forbrugerprisindekset. Side 3 af 11
4 Figur 1. Udvikling i forskellige prisindeks Det giver selvsagt visse udfordringer at blande de forskellige tidsserier, der opgøres med forskellig forsinkelse. I det følgende tillader vi os at se bort fra sådanne effekters påvirkning, men henstiller til at der som en selvfølge vælges passende tidsserier til en evt. endelig model. Eksempelvis offentliggør Danmarks Statistik et ejendomsprisindeks, der tager højde for registrerede forbedringer og dermed i et vist omfang kvaliteten af de handlede ejendomme. I forhold til andre ejendomskategorier, f.eks. boligudlejningsejendomme eller landbrug findes der ikke i øjeblikket anvendelige ejendomsprisindeks. En mulighed er at lade sig inspirere af den tyske model, der indeholder en income value og depreciated replacement cost value, dvs. bestemmer den ligevægtspris ejendommen skal have under hensyn til afkastet, som ejendommen genererer, og genanskaffelsesværdien. Alternativt vil det være oplagt at inkludere det igangværende arbejde med at skabe anvendelige prisstatistikker for erhvervs- og landbrugsejendomme som i øjeblikket foregår i samarbejde mellem Finanstilsynet, Realkreditrådet og Realkreditforeningen. Modelbeskrivelse I den dynamiske tolagsmodel reduceres SDO-belåningsgrænsen, som nævnt, med forholdet mellem en modelpris og de gennemsnitlige ejendomspriser. Modelprisen begrænses i forhold til hvor hurtigt den kan vokse og kan formuleres som: ( ) ( ( ) ( ) ( )) Hvor ( ): Værdien af modelindekset for den maksimale ejendomspris til tid t. ( ): Værdien af indekset for de faktiske ejendomspriser til tid t. Side 4 af 11
5 ( ): Den maksimale vækstfaktor til mellem tid t- og t, som bestemmes ud fra fundamentale økonomiske faktorer. I perioder med kraftig ejendomsprisvækst sænker modellen den effektive belåningsprocent set i forhold til den faktiske ejendomspris. Denne korrigerede belåningsprocent beregnes som: ( ) ( ) ( ) ( ) Hvor: ( ) : Er den maksimale belåningsprocent for ejendomskategorien, dvs. 80% for private. Hvis f.eks. ( ) er 80%, ( ) er 156, og de faktiske ejendomspriser, ( ), er 160, så bliver den korrigerede belåningsprocent 78%. Når de faktiske ejendomspriser vokser mindre end det maksimalt tilladte i modellen, vil modelprisen følge de faktiske ejendomspriser, og den korrigerede og faktiske belåningsprocent vil være ens. I perioder med kraftig vækst i ejendomspriserne vil der opbygges en forskel mellem modelprisen og den faktiske pris dermed sænkes den korrigerede belåningsprocent. Når væksten i ejendomspriserne igen aftager, vil modelprisen gradvist indhente de faktiske priser, og den korrigerede og faktiske belåningsprocent vil nærme sig hinanden, jf. figur 2. Eksempel på modelformulering Vi lader den maksimale vækstfaktor i modelpriserne følge nedenstående formel: ( ) ( ( ) ( ) ( ) ( ) ) Hvor l(t): Er værdien af lønindekset til tidspunkt t. b(t): Er værdien af indekset for byggeomkostninger til tidspunkt t. Det vil sige, at modelpriserne tillades at vokse med gennemsnittet af stigning i hhv. lønindekset og indekset for byggeomkostninger tillagt 4% pr. år. De 4% lægger loft over den realvækst, som modellen tillader i ejendomspriserne. Hvor højt dette loft er, er afgørende for sandsynligheden for, at LTV i kapitalcenteret overskrider LTV-grænsen. Loftet er valgt som eksempel, da det giver modellen pæne empiriske egenskaber under denne krise. I figur 2 er vist udviklingen i hhv. det faktiske ejendomsprisindeks og modelprisindekset og SDObelåningsprocenten, givet at princippet var introduceret ved udgangen af sidste krise i starten af 90 erne. I perioden omkring 2006, hvor ejendomsprisstigningerne var størst, ville SDO-belåningsprocenten være 62% 1. 1 Konklusionerne drages uden skelen til at modellens indførelse først i 90 erne måske kunne have ført til en mindre overophedning af ejendomspriserne og dermed et mindre gab mellem model- og faktiske priser. Side 5 af 11
6 Figur 2. Udvikling i belåningsprocent for nyudlån Modelindekset, M(t), vil i perioder med normale stigninger eller fald være identisk med det faktiske indeks, mens det i perioder med kraftige stigninger vil ligge under. Tidspunktet for introduktionen af modelindekset og den korrigerede belåningsprocent har kun effekt for perioden, indtil modelindekset rammer ejendomsprisindekset første gang. Herefter vil det være uden betydning for de fremtidige korrigerede SDO-belåningsprocenter, hvilket niveau modelindekset blev introduceret på. Hvis det introduceres i dag, kan det være hensigtsmæssigt at lade det ligge under det faktiske ejendomsprisindeks, såfremt man ønsker beskyttelse mod kraftige fald i huspriserne fra det nuværende niveau. Det gælder selvfølgelig kun for nye låntagere. Det kan overvejes, om der skal anvendes regionale indeks. Argumenter for er at den demografiske udvikling eller konjunkturmæssig geografisk forskydning af boligefterspørgslen kan opbygge regionale bobler. I perioder med få handler kan anvendelsen af alt for regionale indeks dog udfordre validiteten af indeksene, hvilket taler for at få analyseret om der kan findes mere robuste alternativer. LTV i et kapitalcenter er ud over udviklingen i ejendomspriser afhængig af LTV på udbetalingstidspunktet, og låntagers efterfølgende adfærd herunder valg af tillægslån og afdragsforløb. I perioder med høj vækst i ejendomspriserne vil mange låntagere tage tillægslån. I det følgende simulerer vi udviklingen i LTV i et kapitalcenter. Lidt forsimplet antager vi, at alle låntagere har afdragsfrie lån, og at de udnytter 10% af en evt. friværdi til tillægsbelåning hver termin. Derudover antager vi, at et lån gennemsnitligt lever i 10 år, hvorefter det udskiftes med et nyt lån med maksimal belåning, hvis det er muligt inden for lånegrænserne. Denne kombination af tillægsbelåning og ejerskifteaktivitet giver et rimeligt billede af modellens effekt på LTV. Side 6 af 11
7 Boks: Forudsætninger for simulering af LTV-udvikling i et kapitalcenter - Alle låntagere har afdragsfrie lån - Låntagerne udnytter 10% af en evt. friværdi til tillægsbelåning hver termin - Et lån lever gennemsnitligt i 10 år, hvorefter det udskiftes med et nyt lån med maksimal belåning, hvis det er muligt inden for lånegrænserne Konsekvenserne af førnævnte model er vist i figur 3. Figur 3. Udvikling i LTV i et stiliseret kapitalcenter De blå linjer viser udviklingen i hhv. ejendomsværdiindekset og LTV i et SDO-kapitalcenter, såfremt den maksimale belåningsgrænse altid er 80% De grønne linjer viser udviklingen i hhv. modelpriserne og LTV i kapitalcenteret under den dynamiske tolagsmodel. Som det ses af Figur 3, ville LTV i det stiliserede kapitalcenter i dag være 91% uden begrænsningen, mens den ville være 84% med begrænsningen. Endnu vigtigere kan kapitalbehov og -omkostninger reduceres markant. Det bør selvfølgelig retfærdigvis nævnes, at risikoen og kapitalkravet flytter til den belåning, der ligger efter SDO-lånet. I det yderste lag er der blot ikke et regulatorisk løbende LTV-krav. Konsekvenser for interessenter Konsekvenserne for forskellige interessenter er samlet i tabellerne 1-3. Realkreditinstituttet Tabel 1 viser forskellige vækstscenariers konsekvenser for realkreditinstituttets fundingmuligheder. Side 7 af 11
8 Tabel 1. Realkreditinstitutternes fundingmuligheder under forskellige vækstscenarier Model Statisk to-lag Dynamisk to-lag Fuld SDO Ejendomspriser Kraftig vækst Normal vækst Udstedelse af RO-obligationer - på det bedst tænkelige tidspunkt Udstedelse af RO-obligationer under normale forhold Intet behov for supplerende kapital til dækning af LTV-kravet Fald Udstedelse af RO-obligationer på det værst tænkelige tidspunkt (øgede risikopræmier). Begrænset behov for ekstra kapital til dækning af LTVkrav. Begrænset udstedelse af RO-obligationer. Begrænset behov for udstedelse af ekstra kapital til dækning af LTV-krav. Behov for supplerende kapital til dækning af LTV-kravet - på det værst tænkelige tidspunkt Risiko for tab af SDOstatus I den statiske model udstedes RO-obligationer i alle vækstscenarier, mens der i den dynamiske kun udstedes i scenarier med kraftig vækst i ejendomspriserne. I modellen med et lag SDO er vil der skulle rejses kapital til dækning af LTV-kravet i scenarier med fald i ejendomspriserne. Låntagere Tabel 2 viser låntagers rente med forskellige modeller i forskellige vækstscenarier. Side 8 af 11
9 Tabel 2. Låntagers rente i forskellige vækstscenarier Statisk to-lag Dynamisk to-lag Fuld SDO Kraftig vækst Marginalt fordyrende, da forskellen i kreditkvalitet på RO og SDO er mindre. Normal vækst Fordyrende pga. forskel i kreditkvalitet. Ikke fordyrende Ikke fordyrende, da der ikke udstedes RO. Fald Kan være væsentligt fordyrende for låntager, da sandsynligheden for tab i høj grad koncentrerer sig i RO-laget. Fordyrende, da omkostninger til dækning af LTV-kravet overvæltes på kunde via bidrag. Flere forhold taler for, at RO er vil handle med en merpræmie i forhold til SDO er, herunder lavere likviditet og højere kapitalkrav blandt visse investorgrupper som følge af regulering (Hjortshøj-Nielsen og Kyhl 2012). For låntager betyder det, at den dynamiske tolagsmodel vil være marginalt fordyrende i perioder med kraftig vækst i ejendomspriserne. I den periode vil den ekstra rente på RO erne dog være mindst, da den er sammenfaldende med lave LTV er og økonomisk styrke i realkreditinstitutterne. Hjortshøj-Nielsen og Kyhl (2012) giver et bud på en merpræmie i størrelsesordnen bps. for RO er til finansiering af intervallet i forhold til SDO er til finansiering af intervallet For låntagere hvor RO delen udgør ¼ af lånet, betyder det derfor omkring 7,5-12,5 bps. ekstra i låntagerrente. I scenarier med kraftig vækst er merpræmien nok noget mindre og omvendt højere i scenarier med kraftige ejendomsprisfald. Spørgsmålet er også om investorer i praksis vil vurdere SDO er i en tolagsmodel som mere sikre end i en etlagsmodel. Uanset at de anslåede effekter på låntagers rente viser sig at blive kraftigere, så er det ikke altafgørende for prisudviklingen på ejendomsmarkedet, da udsving i markedsrenterne dominerer effekten på prisudviklingen. Side 9 af 11
10 Investorer Den nuværende model med fuld SDO-belåning er identisk for hele sektoren og giver den største grad af gennemskuelighed set fra investorside. Skal gennemskueligheden bevares er en fælles løsning for hele sektoren det bedste alternativ for en fremtidig realkreditmodel. Den største udfordring ved tolagsbelåning er en begrænset likviditet i RO-laget. Selvom der skal udstedes flere RO er med statisk tolagsbelåning, er problemet også eksisterende her, om end i mindre omfang. Samfund I tabel 3 har vi forsøgt at opsummere de tre modellers effekter på konjunkturen. Dynamisk tolagsbelåning virker kontracyklisk på boligpriserne, mens statisk tolagsbelåning må forventes at være neutral, dog svagt procyklisk ved indførslen pga. den forhøjede omkostning ved fuld belåning. Den eksisterende model, hvor der altid gives fuld SDO-belåning til markedspriserne og med krav om overholdelse af LTV- og ratingkrav, er procyklisk. Det skyldes, at behovet for supplerende kapital bliver mindre, når priserne stiger, og det derfor bliver billigere at låne samlet set, da behovet for at overvælte kapitalomkostninger i bidragssatsen mindskes. Modsat bliver det dyrere at låne, når priserne falder, hvilket kan medvirke til at forstærke den negative spiral af faldende priser. Tabel 3. Konjunkturmæssig effekt af realkreditmodellerne Statisk to-lag Dynamisk to-lag Fuld SDO Neutral dog marginalt Kontracyklisk, mindsker procyklisk ved indførsel i både prisstigninger og - dag. fald Modellens effekt på konjunkturen Procyklisk med cliffeffekt i ekstreme nedgangsscenarier. Forstærker både prisstigninger og -fald. Opsummering Dynamisk tolagsbelåning er et alternativt forslag til fremadrettet at løse sektorens udfordringer med løbende sikkerhedsstillelse for LTV-overskridelser, som tilgodeser de fleste interessenter og er samtidig et godt bud på et kompromis mellem fast tolagsbelåning og en model hvor SDO-belåning udmåles efter en langsigtet ejendomsværdi. Det meget beskedne behov for udstedelse af RO i den analyserede periode gør det måske lettere for udstederne at indsnævre produktviften i RO over for kunderne: Dels vil det kun være en mindre del af lånet, som skal udgøres af dyrere RO, og dels vil det primært være et problem i perioder, hvor prisudviklingen overstiger den ønskede takt, og generne ved RO må forventes at være mindst for boligmarkedet. Den mindre udstedte volumen vil måske gøre det muligt for institutterne mere effektivt at beskytte mod indlåsningseffekter på indfrielsestidspunktet, men det skal analyseres nærmere i konsekvens af den konkrete specifikation af prisloftet. De væsentligste pointer ved dynamisk tolagsbelåning er at: - Der ikke skal beregnes en langsigtet ligevægtspris for hver enkelt ejendom - Der er ikke tale om en model til at forudsige boligpriserne, men derimod blot tale om en model til at rejse et flag for hvornår der skal flyttes risiko over i et RO-lag - Modelformuleringen skal fastsættes i et samarbejde mellem brancheforeninger og myndigheder for at sikre samme SDO-belåningsgrænser i sektoren, investortillid og transparens - Modellen er kontracyklisk, hvis indført som sektorløsning. Det bliver dyrere at låne, når ejendomspriserne stiger og omvendt (forudsat at bankfinansiering fortsat er dyrere end RO). Side 10 af 11
11 Litteratur - Hjortshøj-Nielsen, Henrik og Thomas Kyhl, 2012: Fremtidssikring af dansk realkredit. Finans/Invest 1/12, s Dam, Niels Arne, Hvolbøl, Tina Saaby, Pedersen, Erik Haller, Sørensen, Peter Birch og Thamsborg, Susanne Hougaard, 2011: Boligboblen der bristede: Kan boligpriserne forklares og kan deres udsving dæmpes i Nationalbankens Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2011, Del 1 ( - P. A. Consulting, 2010: Modeller af boligmarkedet hvorfor virker system dynamics ( Forfatterne Chefanalytiker, cand.merc. Michael Leander Krarup BRFkredit mkp@brf.dk Michael Leander Krarup er cand.merc.(fir), Chefanalytiker i BRFkredits Produktudviklingsafdeling og beskæftiger sig blandt andet med produktudvikling, balancestyring og regulering. Finansanalytiker, cand.merc. Lenn Bloch Mikkelsen BRFkredit lml@brf.dk Lenn Bloch Mikkelsen er cand.merc.(aef) og finansanalytiker i BRFkredits Fondsanalyse & Produktudvikling med primær fokus på produktudvikling og obligationsanalyse. Finansanalytiker, cand.merc. Thomas Kilde Krath BRFkredit tkh@brf.dk Thomas Kilde Krath er cand.merc.(fsm) fra CBS og har arbejdet med produktudvikling herunder modellering og analyse i BRFkredit siden Side 11 af 11
Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 193 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 193 Offentligt Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, fbr@fbr.dk, taenk.dk Erhvervs- og Vækstminister
Læs mereINDIVIDUELT KAPITALBEHOV
WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt
Læs mereBOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk
Læs mereDansk realkredit er billig
København, 4. december 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet
Læs mereTale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015
Tale til Realkreditforeningens årsmøde onsdag den 25. marts 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Tak for invitationen til at tale her i dag. Dansk økonomi er for alvor tilbage på vækstsporet. Det private forbrug
Læs mereRentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus
15. april 2016 Rentefølsomhed og lånefordelingen - Parcelhuse vs ejerlejligheder og København vs Aarhus Priserne på ejerlejligheder er som bekendt steget væsentligt mere end på resten af boligmarkedet
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs mereInvestorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012
Investorrapport BRFkredit 1. kvartal 2012 Side 1 af 18 Indledning Af Investorrapporten fremgår de væsentligste forhold, der relaterer sig til BRFkredits kapital- og risikoeksponeringer. Investorrapporten
Læs mereFastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten
P R E S S E M E D D E L E L S E Fastforrentede lån med afdrag suverænt øverst på hitlisten Realkreditsektorens udlånsstatistik for 3. kvartal 215 viser, at boligejerne optager flere fastforrentede lån
Læs mereAnalyse: Prisen på egenkapital og forrentning
N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny
Læs mereSDO-lovgivningen og dens betydning
SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret
Læs mereAnalyse 11. december 2014
11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereSikkerhed i danske covered bonds
Sikkerhed i danske covered bonds Morten Bækmand, afdelingschef Finansafdelingen Den Danske Finansanalytikerforening 23. oktober 28 af d n a t s e b s t i d re k y N f ga n e i l m b o m d o e nd Tr e j
Læs mereRAPPORT. Arbejdsgruppen om kreditinstitutter og supplerende sikkerhedsstillelse
RAPPORT Arbejdsgruppen om kreditinstitutter og supplerende sikkerhedsstillelse MAJ 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1 INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 KAPITEL 2 LOVGIVNING OG AKTUELLE KRAV TIL SUPPLERENDE
Læs mereUDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-
24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger
Læs mereStor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet
23. november 2015 Stor fremgang i friværdierne i 2015 især i dele af landet Fremgangen på boligmarkedet gennem 2015 sætter sine tydelige positive spor i danskernes friværdier. Alene i årets første halvår
Læs mere1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10
Dansk Landbrug LandboUngdom Vesterbrogade 4A Udkærsvej 15, Skejby 1620 København V 8200 Århus N Telefon 33 39 46 00 Telefon 87 40 50 00 Telefax 33 39 46 06 Telefax 87 40 50 10 Dato 24. april 2007 Folketingets
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK
ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 31. MAJ 1 NR. 5 STRESSTEST De største banker kommer tæt på bufferkrav i stresstest De systemisk vigtige banker har kapital til at modstå et hårdt recessionsscenarie, men flere
Læs mereTre pile i den rigtige retning
P R E S S E M E D D E L E L S E Tre pile i den rigtige retning Realkreditsektorens udlånsstatistik for 2. kvartal 215 viser, at tre vigtige størrelser bevæger sig i den rigtige retning. Boligmarkedet har
Læs mereForældrekøb giv dit barn en god studiestart
22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen
Læs mereHøring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del Bilag 47 Offentligt Høring om tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter - Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 13. november 2014 Tilsynsdiamant
Læs mereBOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs merePotentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån
Potentiale og konsekvenser for dansk landbrug ved omlægning til 2 pct. obligationslån Baggrund og forudsætninger Formålet med dette notat er at vise konsekvenserne for heltidsbedrifternes gældsforhold,
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereBOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1
BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for
Læs mereIndhold. Hvad kan Nykredit tilbyde? Vidste du dette om Nykredit...? Danmarks største långiver ydet 30% af alle lån i 2011 1. Mere end 1 mio.
Realkreditfinansiering til Danske Fjernvarmeværker. Agenda 1. Kort præsentation 2. Nykredit en finansiel samarbejdspartner 3. Renteprognose og økonomisk vejrudsigt 4. Daglig bank i Nykredit 5. Realkreditbelåning
Læs mereRealkredit til byerhverv
Side 1 af 6 Realkredit til byerhverv Marts 2016 DLR Kredit er realkredit Realkreditfinansiering af fast ejendom er altid en vigtig del af den samlede finansiering. I DLR koncentrerer vi os kun om realkreditbelåning.
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mere6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer
6 år efter finanskrisen: Læring, muligheder og udfordringer REALKREDITRÅDETS Å RSMØDE 2 014 2. OKTOBER 2 014 J E S P E R R A N G V I D P R O F E S S O R, C B S Plan 2 Overordnet status 6 år efter finanskrisen.
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
03.05.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Efter rentesænkning fra ECB har vi ikke yderligere forventning om rentenedsættelse. Sandsynligvis forholder Nationalbanken sig passivt i 2016, hvorfor
Læs mereKvartalsrapportering KAB 3. kvartal 2013. 3. kvartal 2013 SEBINVEST A/S INVESTERINGSFORVALTNINGSSELSKABET
Kvartalsrapportering KAB Rapportering fra KAB investeringsforeninger Kvartalskommentar September måned er overstået og ud over at markere afslutningen på 3. kvartal, som må siges at være et volatilt kvartal,
Læs mereSTIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001
17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne
Læs mereMere robust ejendomsfinansiering
Finanstilsynet 11. september 2014 Mere robust ejendomsfinansiering Tilsynsdiamanten opstiller en række pejlemærker for, hvad Finanstilsynet som udgangspunkt anser for realkreditvirksomhed med forhøjet
Læs mereNationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011
Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Realkreditrådets Årsmøde 27. april 2011 DANMARKS NATIONALBANK DET TALTE ORD GÆLDER Væksten i den globale økonomi er fortsat robust og i stigende grad selvbærende.
Læs mereBoligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt
Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 46 Offentligt Socialministeriet ØSK-bolig J.nr. 5215-5 avr 23. juni 2006 Notat om Sammenligning af boligomkostninger mellem boligtyperne til brug for besvarelsen
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereRisikostyring i Danske Bank
Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008
Læs mereRealkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med faldende popularitet.
København, den 22. oktober 2008 Pressemeddelelse Fastforrentede lån mest populære Realkreditrådets udlånsstatistik for 3. kvartal 2008 viser, at fastforrentede lån igen vinder frem efter en periode med
Læs merei:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian
i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det
Læs mereVedrørende renteeksperimenter i ADAM
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane H. Høegh, Tony M. Kristensen og Dan Knudsen 12. september 2012 Vedrørende renteeksperimenter i ADAM Resumé: Når man foretager et rentestød er det vigtigt
Læs mereFlere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve
Flere i job, men fortsat ledig arbejdskraftreserve Andelen af beskæftigede danske lønmodtagere i pct. af befolkningen mellem 16 og 64 år er fortsat et stykke under niveauet fra før krisen. Ser man bort
Læs mereHedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K
Status for HP Hedge ultimo juli 2011 I juli opnåede afdelingen et afkast på 0,35% og har dermed givet et afkast i 2011 på 3,73%. Kilde: Egen produktion At afdelingen har haft positivt afkast i en måned
Læs mereRenteprognose. Renterne kort:
08.02.2016 Renteprognose Renterne kort: De korte renter: Inflationsforventningerne er faldet yderligere med de faldende oliepriser. De medfører, at vi ser større sandsynlighed for, at ECB vil sænke renten
Læs merePriser. De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 2003:2
Priser 2003:2 De grønlandske pristal pr. 1. juli 2003 Halvårlig stigning i forbrugerpriserne på 1,1 pct. Huslejerne er steget med 7,5 pct. Priserne på fødevarer er faldet med 0,3 pct. Priserne på sodavand
Læs mereJeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde 2012.
Det talte ord gælder. FORMAND FOR REALKREDITRÅDET KONCERNCHEF PETER ENGBERG JENSEN Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 2012 26. september 2012 Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets
Læs mereAktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13. Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012.
Aktstykke nr. 49 Folketinget 2012-13 49 Erhvervs- og Vækstministeriet. København, den 4. december 2012. a. Erhvervs- og Vækstministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Vækstfondens adgang
Læs mereBANKERNE STRAMMER GREBET
BANKERNE STRAMMER GREBET Denne analyse af knap 1.000 mindre virksomheders kassekreditrente omkring 1. maj 2008 viser, at der er store forskelle på, hvad virksomhederne betaler for kassekreditten. Kassekreditrenten
Læs mereEFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD
27. marts 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 EFFEKTER PÅ DANSK ØKONOMI VED BOLIGPRISFALD Hvis boligpriserne over de kommende syv år falder nominelt
Læs mereBOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT
31. oktober 28 Jeppe Druedahl og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: BOLIGPRISFALD SPREDER SIG REGIONALT De seneste tal fra Realkreditrådet viser et fortsat fald i boligpriserne på landsplan. Udviklingen
Læs mereLÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015
LÅNTYPER Privatkunder 10. april 2015 OBLIGATIONSLÅN MED FAST RENTE Kort beskrivelse Rente Løbetid Obligationslån med fast rente. Lånets rente er lig med renten på obligationerne og er fast i hele lånets
Læs mereHøringsnotat: Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 50 Offentligt Finanstilsynet 2. december 2014 BANK A Høringsnotat: Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Finanstilsynet
Læs mereDen klassiske danske realkreditmodel
Den klassiske danske realkreditmodel Realkreditrådet Zieglers Gaard Nybrogade 12 DK-1203 København K Telefon: +45 33 12 48 11 Fax +45 3332 90 17 rkr@rkr.dk www.rkr.dk Indhold 1 Den klassiske danske realkreditmodel...
Læs mereModel-baseret Realkreditrådgivning
DDF præsentation, den 20 marts 2012 Model-baseret Realkreditrådgivning Kourosh M. Rasmussen & Claus A. Madsen kmar@fineanalytics.com cam@fineanalytics.com 1 Låneunivers Mange nye produkter siden 1996.
Læs mereRealkreditinstitutter. Halvårsartikel 2017
Realkreditinstitutter Halvårsartikel 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. En stor stigning i resultatet...3 2. Hovedtendenser i realkreditinstitutternes årsregnskaber...4 3. Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter...7
Læs mereRapport om modvirkning af prisbobler på ejendomsmarkedet via finansiel regulering
Finanstilsynet Til Erhvervs- og Vækstministeriet 12. juni 2014 REAL J.nr. 22124-0001 Rapport om modvirkning af prisbobler på ejendomsmarkedet via finansiel regulering Indhold 1. Indledning og konklusion...
Læs mereMænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller?
2. januar 216 Mænd er til F1-lån og kvinder er til fast rente eller? En til tider hørt anekdote fra hverdagen er, at mænd generelt er mere risikovillige end kvinder. Det afholder vi os i sagens natur fra
Læs mereReallønnen har det skidt for nogle af os
13-0542 - Poul - 21.05.2013 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Reallønnen har det skidt for nogle af os Udviklingen i reallønnen for ansatte i den private sektor er positiv. Og tak
Læs mereImplementering af boligkreditdirektivet
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø 26. november 2014 lhj Implementering af boligkreditdirektivet Vi takker for muligheden for at kommentere regeringens lovforslag om gennemførelse af boligkreditdirektivet.
Læs mereDansk økonomi. Boligmarkedet er gået i stå
Dansk økonomi 17.03.2008 Boligmarkedet er gået i stå Det danske boligmarked er gået i stå - bremset af en stagnerende beskæftigelse, strammere kreditbetingelser og en negativ psykologi. Vi forventer, at
Læs mereRekordvækst i realkreditudlån i euro
NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.
Læs mereNordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen
Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,
Læs mereTilsynsdiamant for realkreditinstitutter. Faktabilag
Finanstilsynet 2. december 214 Tilsynsdiamant for realkreditinstitutter Faktabilag I forbindelse med udarbejdelsen af tilsynsdiamanten for realkreditinstitutter har Finanstilsynet foretaget en række dataindsamlinger,
Læs mereNyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015
Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereNotat. Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode SOCIAL OG SUNDHED. Dato: 23. Februar 2015
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 23. Februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3481 E-mail: allh@balk.dk Kontakt: Allan Hjort j.nr.: 00-30-00-S00-1-15 rer Notat Demografi- & Budgetmodellen (DBM) Struktur og Metode Indhold 1
Læs mereEn tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.
Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på
Læs mereVi mener dog, at der en række forhold, man bør være opmærksom på, hvis man investerer i passive indeks. Blandt de vigtigste er, at:
Kapitalforvaltningen Aktiv eller passiv investering Aktiv eller passiv investering I TryghedsGruppen er vi hverken for eller imod passiv investering. Vi forholder os i hvert enkelt tilfælde til, hvad der
Læs mereNye kapitalkrav efter finanskrisen
Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereVærdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis
www.pwc.dk/vaerdiansaettelse Værdiansættelse af virksomheder: Sådan fastlægges afkastkravet i praksis Foto: Jens Rost, Creative Commons BY-SA 2.0 Februar 2016 Værdiansættelse af virksomheder er ikke en
Læs mereKræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel
NR. 4 APRIL 2010 Kræfterne samles til forsvar for den danske realkreditmodel Medierne har i den senere tid kunnet berette om EU-forslag, som bringer det danske realkreditsystem i fare. EU-Kommissionen
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereValg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016
Bilag 7 Valg mellem selvbudgetteret og statsgaranteret udskrivningsgrundlag 2016 Forudsætninger for budget 2016 KL og Finansministeriet aftalte ult. juni 2015 et fremadrettet garantiskøn for udskrivningsgrundlaget
Læs mere10 ÅR MED MAJ INVEST
10 ÅR MED MAJ INVEST Investering er en langsigtet disciplin. Det er over en årrække, at man ser forskellen på tilfældigheder og kvalitet. December 2015 er derfor en særlig måned for Maj Invest. Det er
Læs mereDet Systemiske Risikoråds diskussionspapir
N O T A T 22. november 2016 Kontakt Martin Kjeldsen-Kragh Direkte +45 3370 1110 mkk@realkreditforeningen.dk Det Systemiske Risikoråds diskussionspapir Finansrådets og Realkreditforeningens bemærkninger
Læs mereDen nye spilleplade for den finansielle sektor
Nytårsmiddagen 2012 Den nye spilleplade for den finansielle sektor Henrik Heideby Finansanalytikerforeningen Tivoli Congress Center 11. Januar 2012 side 1 Den finansielle sektor Banker Asset management
Læs mereANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt
ANALYSENOTAT Aktiekursfaldet har begrænset forbrugseffekt AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Der er stor fokus på udviklingen på aktiemarkedet i år. Aktiekurserne er faldet med cirka 10% siden årets
Læs mereVurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal
Læs mereSæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170
Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden
Læs mereNØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres
NØGLETALSNYT Industriproduktionen under pres AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN Den seneste uge har været rimeligt stille på nøgletalsfronten. Det mest interessante nøgletal
Læs mereIvanna Blagova 23. maj Boligpriserne
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Ivanna Blagova 23. maj 2016 Boligpriserne Resumé: ADAMs boligprisindeks er DSTs prisindeks for 1-familiehuse. DSTs boligprisindeks, der dækker hele landet,
Læs mereDemografi giver medvind til københavnske huspriser
2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold
Læs mereFigur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse
6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på
Læs mereDanmark Ingen boligboble i København
9. august 2013 Danmark Ingen boligboble i København Ejerlejlighedspriserne i København steg med 10% fra 1. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013 Det skyldes blandt andet et økonomisk opsving, lavt udbud og
Læs mere16 Huslejeudviklingen
147 16 Huslejeudviklingen 16.1 Grundlæggende information om indekset 16.1.1 Navn Huslejeudviklingen. 16.1.2 Formål Formålet er at belyse huslejeudviklingen for udlejede boliger før hhv. efter boligstøtte.
Læs mereMarkedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger
Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året
Læs mereUndgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen
NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er
Læs mereFrederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune Rapportering den 10. februar 2011, version 2 Modtagere: Økonomiafdelingen Afsender: Ole Dyhr Dato: 10. februar 2011 Side 1 af 10 Gældsplejerapportering Rapporteringens formål er at
Læs mereHovedpunkter. Fixed Income Research
Hovedpunkter By og bolig rammer 3% 2044 hårdest: Ud over nogle meget små serier, bliver det sandsynligvis 1% 2032, 1,5% 2037, 2% 2034 og 3% 20344, der bliver ramt af ministeriets påbudskonverteringer.
Læs mereFUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING
FUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP December 2015 Made simple: Fundamental review of the trading book dækker over forskellige
Læs mereTid til konvertering til 4 % fastforrentet lån
31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids
Læs mere