DIALOGMØDEMETODER A-E

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DIALOGMØDEMETODER A-E"

Transkript

1 DIALOGMØDEMETODER A-E Forberedelse og afholdelse af dialogmøde Dialogmødets formål Efter læsningen af rapporterne drøftes, hvad I ønsker at opnå med dialogmødet. Først når formålet med dialogmødet er klart, vælges dialogmødemetoder. Dialogmødets formål kan fx være at: A. Fremlægge rapporterne og (anonymt) udvælge de indsatsområder, enheden/instituttet skal arbejde videre med (se metode A for inspiration). B. Give medarbejderne mulighed for dialog om, hvordan de læser rapporterne, og hvad deres forhåbninger og konkrete idéer til arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er (se metode B for inspiration). C. Instituttet/enheden i fællesskab prioriterer de tre vigtigste indsatsområder, formulerer dem som mål og udarbejder idéer til tiltag (se metode C for inspiration) D. Medarbejderne får ejerskab for de trivselsfremmende tiltag, fordi de selv har udarbejdet en meningsfuld handlingsplan i grupper (se metode D for inspiration) E. Uddybe data og/eller indsatsområder gennem gruppesamtaler (se metode E for inspiration) Ved flere formål kan metoderne kombineres. Forventningsafstemning Forventningsafstemningen med medarbejderne om opfølgningen er grundlaget for gode og tillidsfulde dialogmøder og efterfølgende handlinger, som forbedrer arbejdsmiljøet. HAMU/HSU har d. 22. juni 2015 besluttet, at der i detaljer skal beskrives en proces for, hvordan man lokalt efter offentliggørelse af de kvantitative data skal følge op med uddybende undersøgelser, og at lederne forpligter sig herpå. Afhængigt af hvad APV rapporterne viser, vil nogle enheder hurtigt kunne planlægge en meningsfuld opfølgningsproces og tidligt kommunikere den ud. Andre steder må processen planlægges og kommunikeres i etaper, alt efter hvad dialogmøderne bringer med sig. Som tommelfingerregel skal man inden et dialogmøde klart formidle, hvem der har planlagt det, hvad formålet og intentionerne er, og hvad der konkret skal komme ud af mødet. På lignende vis skal mødelederen afslutte mødet med at fortælle, hvad næste skridt i processen er. Valg af metode Næste skridt er valg af metode til dialogmødet. Det kan være svært at få nye vinkler og initiativer frem, hvis man bare holder et møde, som vi plejer. Derfor gives der herunder eksempler på metoder, som kan benyttes som inspiration. Beskrivelserne er vejledende og kan justeres efter ønske og behov. Hvilken metode, der vælges afhænger af formål, antal medarbejdere og situationen i enheden. 1

2 Introduktion Mødelederen åbner mødet med at give et kort rids af mødets formål, de bagvedliggende intentioner, og hvad der konkret skal komme ud af mødet. Mødelederen - eller en anden fra kontaktgruppen 1 - giver et billede af, hvor er vi nu, og hvad er der sket siden sidst. Hvis det er det første dialogmøde efter rapporternes offentliggørelse, fremlægges et overordnet billede af, hvad rapporterne viser (evt. benyttes alle tre læsninger). Det særlige ved en psykisk APV er, at der skal skabes kollektive løsninger på de individuelle spørgsmål, der er stillet til medarbejderne. Det er en vigtig præmis, at der kun kan skabes de forandringer, som I er enige om. De fleste medarbejdere har en god forståelse for denne præmis, ellers er det en god idé at nævne den på dialogmødet. Der bør i videst muligt omfang være enighed om de forhold, I vil forsøge at ændre. 1 Det er valgfrit, om instituttet nedsætter en kontaktgruppe. Læs mere om kontaktgrupper og kommissorium hjemmesiden om Planlægning og forberedelse. 2

3 Dialogmødemetoder A-E Dialogmødemetode A: Fremlæggelse af rapporter og udvælgelse af indsatsområder Tid: 1 time Deltagere: personer Mødelederens forudsætninger: Ingen Deltagernes forudsætninger: Ingen Materialer: Papkort og kuglepenne Denne metode er specielt egnet til store eller middelstore grupper og er god til at få alle i spil. Metoden fordrer, at deltagerne hører og vurderer hinandens idéer på en måde, der hurtigt giver en pejling på, hvilke idéer der er vigtigst for deltagerne at arbejde videre med. Introduktion (5 min.) Mødelederen åbner mødet med at give et kort rids af mødets formål og de bagvedliggende intentioner, og hvad der konkret skal komme ud af mødet. Fremlæggelse af rapporterne ud fra de tre læsninger (15 min.) Lederen har med den lokale arbejdsmiljø- og samarbejdsorganisation aftalt en fremlæggelse af rapporterne ud fra de tre læsninger fremtrædende problemer, lavthængende frugter, det der fungerer bedst. Der informeres ligeledes om de fælles AU temaer udvalgt af Universitetsledelsen, HSU og HAMU. Idéer på kort (5 min.) I forhold til det fremlagte skriver alle deltagere nu deres bedste idé til et indsatsområde på et kort, hvor teksten fx. kunne være: Min bedste idé til at få det bedst mulige psykiske arbejdsmiljø er: Kortbytte (1 min.) Med bagsiden opad går alle nu rundt og bytter kort i ca. 1 minut byt med så mange som muligt. På den måde bliver kortenes ejermænd anonyme. Hensigten med dette er, at vurderingerne bliver mindre personlige. Alle forslag gøres dermed til gruppens fælles idéer, som vurderes på relevans. Vurdering (15 min.) Når mødelederen giver tegn, finder deltagerne sammen 2 og 2. Parrene vurderer de to kort, de står med: Hvor gode er idéerne? 7 point fordeles mellem dem, så summen på de to kort giver 7, fx 0 7, 2 5, 3 4. Pointene skrives på de respektive kort. Dette gennemføres 5 gange i hurtigt tempo, og mellem hver pointgivning bytter man kort med tilfældige kollegaer, så hvert par hele tiden får nye kort at vurdere. Hvert kort kan til sidst maximalt have 35 point. 3

4 Opsamling (9 min.) Mødelederen spørger til kortene med flest point er der nogen, der har kort med 35 point på? 34? 33? (der plejer at være gevinst ved point). Tæl nedad til du fx har fået 10 kort og skriv de vindende idéer på en flipover. Afrunding (5 min.) Mødelederen takker alle for deres bidrag og runder af med følgende punkter: 1) Hvad der er kommet ud af mødet i dag (hvilke indsatsområder) 2) Hvad der sker herfra. Hvordan der følges op på det aftalte. Hvordan det videre arbejde foregår. Efter mødet hænges kortene op et synligt sted og overføres til elektronisk form mhp. deling og senere opfølgning. 4

5 Dialogmødemetode B: Dialog mellem medarbejdere og generering af idéer til indsatsområder Tid: 1 time Deltagere: personer Mødelederens forudsætninger: Er der mange deltagere, bør mødelederen have en vis erfaring med procesfacilitering. Deltagernes forudsætninger: Ingen Materialer: Post it notes og kuglepenne samt et tilpas antal tuscher. Denne metode er god til at få alle i spil hele vejen igennem, så der skabes god energi og opbakning til initiativerne. Samtidig er det givende for konkretiseringen og fokuseringen af indsatsområderne at få talt med forskellige deltagere og derefter uden at tale sammen at skulle organisere de idéer, der er kommet frem. Introduktion (5 min.) Mødelederen åbner mødet med at give et kort rids af mødets formål, de bagvedliggende intentioner, og hvad der konkret skal komme ud af mødet. Korte møder (15 min.) Mødelederen inviterer nu alle ud på gulvet, hvor deltagerne finder sammen 2 og 2. Deltagerne bliver bedt om at tale sammen helt kort om følgende spørgsmål: Hvis vi skal følge op på det billede, der tegnes af os i den psykiske APV rapport, hvad er så allervigtigst at gøre? Hvilke indsatsområder kan løfte os mest? Efter 5 minutter stopper mødelederen deltagerne. Deltagerne får nu besked på at finde en ny makker og drøfte samme spørgsmål. Dette kan gentages. Det er en god idé, hvis mødelederen hjælper til, så alle hurtigt får en ny makker i hver runde. Tavs idéfremlæggelse (20 min. afhænger meget af antallet af deltagere) Alle får nu 3 minutter til at få fat i en blok med post it notes og skrive de to tre vigtigste idéer ned. Disse sættes nu op på en væg - uden at nogen siger noget. Samtidig med at deltagerne sætter sedlerne op, sorterer de dem selv ved at gruppere de idéer til indsatsområder, der hører sammen. Man må gerne flytte på andres sedler. Dialog om indsatsområderne (15 min.) Der åbnes nu for dialog om idéerne til indsatsområder i plenum. De, der kan udfolde de forskellige idéer lidt, rejser sig op og gør dette, så der knyttes mening og kontekst til idéerne. Mødelederen kan fx spørge: Prøv at sige lidt om, hvordan det her er et særligt vigtigt indsatsområde? Hvad håber I, det kan bringe os at gøre det, I foreslår her? Afrunding (5 min.) Mødelederen takker alle for deres bidrag og runder af med følgende punkter: 1) Hvad der er kommet ud af mødet i dag (hvilke indsatsområder) 2) Hvad der sker herfra. Hvordan der følges op på det aftalte. Hvordan det videre arbejde foregår. Resultaterne dokumenteres og hænges op eller publiceres et synligt sted efter mødet. 5

6 Dialogmødemetode C: Prioritering, idéer til tiltag og fælles opstart af handlingsplan Tid: 2 timer inkl. pause Deltagere: 6 40 personer Mødelederens forudsætninger: Erfaring med procesledelse, og at der er udvalgt og nedfældet en række indsatsområder ud fra de tre læsninger. Deltagernes forudsætninger: Ingen Materialer: Flipovers, post it notes, tuscher (halvt så mange, som der er deltagere) og kuglepenne Øvelsen er velegnet til at prioritere mellem på forhånd valgte indsatsområder, at udfolde idéer og beslutte handlingsplaner. Metoden gør det muligt, at alle deltagere er med til at udfolde de vigtigste idéer, og gevinsten af dette er motivation til at arbejde videre med de valgte tiltag. Vælger I denne metode, skal mødeplanlæggerne og ledelsen være indstillet på at bakke op om de initiativer, der kommer frem. Introduktion (10 min.) Mødelederen åbner mødet med at give et kort rids af mødets formål, de bagvedliggende intentioner, og hvad der konkret skal komme ud af mødet. Der er på forhånd produceret plancher med en række forslag til indsatsområder (gerne formuleret som mål). Disse hænger på væggene i mødelokalet, så alle kan se dem. Plancherne er evt. produceret af en arbejdsgruppe, der har været ude og spørge deres kollegaer, hvilke vigtige områder rapporten peger på. De kan også være fremkommet via metode A eller B. Hvis man kun vil have et bestemt antal indsatsområder, skal dette siges under introduktionen, fx: De fem indsatsområder, der får flest krydser, er dem, vi vælger at arbejde videre med. Det samme gælder, hvis der er en særlig ramme, fx tidsmæssig, ressourcemæssig eller økonomisk, så der ikke åbnes for idéer, som bagefter skal trækkes i land eller afvises. Enten kan man give et billede af rammerne i introduktionen eller melde ud, at alle idéer skal godkendes endeligt efter mødet. Udvælgelse af indsatsområder og (om)formulering af mål ( min.) De første 10 min.: Deltagerne finder sammen i par og går rundt og drøfter de forskellige forslag til indsatsområder. Alle par har en tusch. Inden de ti minutter er gået, skal de have sat tre krydser ved de tre indsatsområder, som de synes er vigtigst at prioritere. De sidste 10 min.: De plancher, der har fået flest krydser, bliver hængende. De øvrige tages ned. Mødelederen fortæller, hvad der sker med de forslag, der er taget ned (tages de op en anden gang, eller ryger de i papirkurven). De tilbageværende plancher med indsatsområder formuleres til positive mål (hvad vi gerne vil opnå). Idéer til konkrete tiltag (15 min.) Deltagerne fortsætter i par og går rundt til de tilbageværende indsatsområder/mål igen. Hvert par har en blok med post it notes. I denne runde skriver de deres bedste idéer til konkrete tiltag og sætter dem op på de relevante indsatsområder. Hvis der fx er en planche med indsatsområdet god tone, kan deltagerne sætte sedler på med deres bedste idéer til, hvad der efter deres opfattelse skal til for at opnå 6

7 det. Det kunne fx være Alle gør sig i den næste uge umage for at holde den gode tone ved møder og i samarbejder. Efter denne uge drøftes hvad opmærksomheden på god tone har skabt af forandring. Hvad havde størst effekt?. Præsentation af tiltagene og sortering (30 min.) Nu går alle deltagere rundt til de udvalgte plancher med indsatsområder og tiltag. Tiden fordeles ligeligt mellem forslagene (fx 10 minutter pr. planche). Alle tiltag præsenteres ved den enkelte planche. Det er mødelederens opgave at finde ligheder, overlap, undersøge forskelle og gruppere tiltagene, mens de præsenteres. Bed deltagerne hjælpe med dette undervejs i fremlæggelserne, så alle bidrager. Det er vigtigt, at respektere bidragydernes intentioner, ellers kan motivationen let veksles til modstand i stedet. Beslutningsproces med handlingsplaner ( min.) De første 15 min.: Deltagerne må nu gå hen til det indsatsområde, de har mest lyst til at bidrage til at sætte i søen. Her skal de nu lave en kort og overskuelig handlingsplan med aftaler om, hvem der skal gøre hvad, hvornår og hvordan. Hvis fakultetet/enhedsadministrationen har aftalt et fælles format, skal dette benyttes. De sidste 10 min.: Efter et kvarters arbejdstid kommer mødelederen rundt til de forskellige grupper, der kort for de øvrige deltagere fremlægger, hvilke konkrete tiltag de foreslår ift. indsatsområdet. Mødelederen kan fx spørge: Hvilke tiltag kan der tages hul på allerede i morgen? Hvad skal nås inden for den kommende måned? Hvad skal vi holde hinanden fast på? Etc. Afrunding (5 min.) Mødelederen takker alle for deres bidrag og runder af med følgende punkter: 1) Hvad der er kommet ud af mødet i dag (hvilke indsatsområder og tiltag er aftalt). 2) Hvad der sker herfra. Hvordan der følges op på det aftalte. Hvordan det videre arbejde foregår. Beslutningerne og aftalerne dokumenteres, og alle beslutninger og forslag publiceres elektronisk eller hænges op et synligt sted efter mødet. 7

8 Dialogmødemetode D: Handlingsplansarbejde i grupper som selvstændigt møde eller i sammenhæng med dialogmetoder A, B eller C Er indsatsområderne afklaret og formuleret som mål (fx ved et tidligere afholdt dialogmøde eller besluttet af en arbejdsgruppe) kan man på dialogmødet med metode D påbegynde udarbejdelse af enhedens handlingsplan, så medarbejderne får ejerskab for de handlinger, der skal forbedre arbejdsmiljøet. Metode D kan fx benyttes i direkte forlængelse af de øvrige metoder. Metoden er velegnet til at skabe interesse og ejerskab for handlingsplanen, idet medarbejderne kan genkende egne formuleringer i beskrivelsen af indsatsområder og forslag til tiltag. Læs også nedenstående afsnit: III: Udarbejdelse af handlingsplan. Tid: 55 min. 1 ½ time Deltagere: personer Mødelederens forudsætninger: Der skal være formuleret indsatsområder og mål. Der skal være besluttet et handlingsplansformat, evt. er der aftalt en fælles skabelon på fakultetet/enhedsadministrationen. Deltagernes forudsætninger: Ingen Materialer: Evt. tidligere produceret materiale, A4 papir, 1 tusch og bærbare computere med handlingsplansskabelonen lagt på, så der er én pr. 5 6 mødedeltagere. Hvis der er mødedeltagere kan én bærbar computer tilsluttes en projektor, så gruppen kigger på og skriver i samme handlingsplan. Introduktion til mødet og de besluttede indsatsområder/mål (10 min.) Mødelederen åbner mødet med at give et kort rids af mødets formål, de bagvedliggende intentioner, og hvad der konkret skal komme ud af mødet. Mødelederen fortæller om de valgte indsatsområder: Hvad de er, hvorfor og hvordan de er blevet valgt. Inddeling i grupper (5 10 min.) De vigtigste indsatsområder, som skal med i handlingsplanen, skrives i overskriftsform på hvert sit stykke papir. Papiret og eventuelt andet materiale om indsatsområdet fra et tidligere møde (post its, plakater mm.) lægges på hvert sit bord. Medarbejderne går nu hen til bordet med det indsatsområde, de brænder mest for at arbejde med. Der bør sidde ca. 4 8 medarbejdere ved hvert bord. Er der et indsatsområde, som ingen har valgt at arbejde med, siges dette højt, og medarbejderne har mulighed for at vælge om. Er der stadig ingen, der melder sig, erklæres punktet som nedprioriteret og kommer ikke med i handlingsplanen i denne omgang. Tilsvarende hvis der er et bord, hvor der kun er én eller to medarbejdere, siges dette højt, og der gives mulighed for, at medarbejdere frit kan flytte sig enten over til eller væk fra emnet. Arbejdet med handlingsplanerne (35 min.) Der sidder nu ca. 4 8 medarbejdere ved hvert bord. De vælger en referent. Det er essentielt for opgaven, at man holder sig til handlingsplansskabelonen og udfylder alle felter. Gruppen arbejder nu i dialog og med afsæt i eventuelt eksisterende materiale med at udfylde handlingsplanen. Gruppen kan evt. vælge en ordstyrer, som sikrer, at alle kommer til orde, og at tiden overholdes. 8

9 Afrunding (Antal borde x 10 min. + 5 min. eller 5 min.) Øvelsen kan afrundes med fremlæggelse i plenum (det tager ca. 10 min. pr. bord) eller ved at handlingsplanerne indsamles. Mødelederen takker for bidragene og afrunder med følgende punkter: 1) Hvad er der kommet ud af mødet i dag? 2) Hvad sker der herfra: Handlingsplanerne klippes sammen til én samlet handlingsplan, finpudses og sendes i høring til alle medarbejdere. 9

10 Dialogmødemetode E: Uddybning af data gennem gruppedialoger (Spiralsamtale) Tid: 1½-2 time, afhængig af formål og gruppestørrelse Deltagere: 4-10 deltagere Mødelederens forudsætninger: Gerne erfaring med gruppesamtaler Deltagernes forudsætninger: For at få det ønskede udbytte gruppesamtalen er det en god idé at inddrage deltagerne i forberedelsen, fx valg af tema/spørgsmål eller indsatsområde der skal uddybes via gruppedialogen. Som minimum bør gruppen på forhånd være orienteret om formål og form, tema eller undersøgelsesspørgsmål samt om spilleregler for gruppedialogen (se nedenfor) Metoden er god til at få alle aktivt i spil og er særdeles velegnet til at få forskellige perspektiver frem i forhold til hvad der konkret ligger bag tallene i rapporterne. Metoden kræver en vis grad af tillid i gruppen samt styring af dialogen undervejs. Praktisk: Sørg for et passende og uforstyrret lokale med god plads til at alle kan sidde rundt om et bord - med godt udsyn til hinanden. Introduktion (10 min.) Mødeleder giver en kort introduktion til mødets formål og intentionerne bag. Det tydeliggøres, hvad resultatet af mødet skal bruges til, samt til hvem det evt. videregives. Desuden forklares metoden, og spillereglerne gennemgås som det fælles grundlag for mødet. Metoden Deltagerne får først mulighed for at reflektere over det mest relevante udtræk af resultaterne af APV en. De får herefter taletid efter tur, og der må ikke brydes ind i rækkefølgen, kommenteres uden for tur eller afbrydes. Det er muligt at sige pas, når det bliver éns tur. Ingen må tale for længe ad gangen. Samtalen fortsætter så længe der er tid eller til alle siger pas. Det kan være en god idé at aftale en tidsramme på fx 15 minutter for hvert tema eller spørgsmål afhængig af deltagerantal og det der findes passende. Det anbefales at have max. 3-4 spørgsmål afhængig af gruppestørrelse. Lav aftaler med gruppen om hvordan I styrer tiden og aftal, hvordan I fastholder pointer efter hver runde, fx at tage noter undervejs. Mødeleder bør fra starten tydeliggøre om han/hun deltager i runderne. Hvis mødeleder deltager, bør han/hun være den sidste, der har taletid i runden. Spilleregler Gode spilleregler kan være: - At alle deltager aktivt, men det er OK at melde pas - At alle forholder sig åbent og lyttende - At alle kommunikerer respektfuldt - At det er OK at ændre holdning undervejs - At lave aftale om, hvad der kan deles efterfølgende, og hvad der ikke kan Dialog om udvalgte spørgsmål (fx 1 time) Mødelederen introducerer de udvalgte spørgsmål - skriv dem evt. på forhånd på flipover eller tavle. Hvis gruppedialogen tager afsæt i et allerede aftalt indsatsområde, kunne spørgsmålene fx lyde: 10

11 - Vi har besluttet, at (fx trivsel) er et indsatsområde. Hvordan oplever I, at (fx trivslen) er i vores enhed lige nu. Hvad fungerer allerede godt? Og hvad kunne med fordel ændres? - Hvor og i forhold til hvad bør vores (fx trivsel) blive bedre? - Vi scorer relativt lavt på (fx arbejdsbyrde, stress og ensomhed ). Hvad oplever I er de største udfordringer ift. dette tema? - I forhold til sidste runde: Hvor vurderer I, vi med fordel kan sætte ind for at løfte dette, altså er der lavthængende frugter, vi kan høste, som vil hjælpe ift. (fx arbejdsbyrde.. ) - Hvilke mål bør vi sætte os ift. (fx trivsel) i afdelingen? Gruppedialogen kan også tage afsæt i spørgsmål som: - Hvilke tal i vores APV er for jer at se de vigtigste at gøre noget ved? Hvor kunne vi hurtigst opnå et markant løft med betydning for arbejdsmiljøet? Og er der noget, der kalder på akut handling? - Hvad betyder det for jer at se, at den samlede bedømmelse på (fx arbejdebyrde, stress og ensomhed) er på (nævn bedømmelsen). Hvad kan der ligge bag? Mødeleder åbner hver runde med at stille det næste præsenterede spørgsmål og give ordet til den første, ligesom mødeleder takker alle, når man ikke kan nå flere runder inden for den afsatte tid, eller når/hvis alle siger pas. Opfordr gerne deltagerne til lade sig inspirere af hinanden og kommentere på det, de hører, hvis det er oplagt i deres taletur. Gruppedialogens afslutning (15 min.) Ved gruppedialogens afslutning samler mødeleder op med spørgsmål som fx: - Hvad er de vigtigste pointer, der er kommet frem i dag ift. at drøfte de udvalgte spørgsmål? - Hvad er næste skridt herefter? Afslutningsvis takkes alle for deres bidrag, og der erindres om fælles aftaler om, hvad der kan deles med hvem efterfølgende, jf. spilleregler. Det kan desuden være en god idé at fokusere på gruppens læring ved, at alle afslutningsvist får 1 minut til at overveje Hvad har det bragt at tale sammen på denne måde? og efterfølgende dele dette med resten af gruppen ved at man på tur siger det højt med en sætning. Igen med eller mod uret som i samtalen frem til nu. 11

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer

4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer 4R Rammer, Retning, Råderum og Relationer Formål: Varighed: Deltagere: Materialer: Konsulent: Dialogværktøjet om 4R-modellen (Rammer, Retning, Råderum og Relationer) er rigtig nyttigt, når der er sket

Læs mere

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser

Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Samlet metodebeskrivelse Anerkendende procesøvelser Vælger I at bruge anerkendende procesøvelser i APVarbejdet, så arbejder I med arbejdsmiljøet ud fra en række positive, "dynamiske" øvelser igennem hele

Læs mere

INSPIRATION TIL LÆRERE

INSPIRATION TIL LÆRERE INSPIRATION TIL LÆRERE Sæt fokus på trivsel og fravær med udgangspunkt i det, der virker! Ulovligt fravær kan handle om manglende trivsel i klassen, på holdet eller på uddannelsen. Appreciative Inquiry

Læs mere

Bilag 3: Læsninger af og dialog om spørgeskemaresultaterne opfølgning på psykisk APV 2012 2013

Bilag 3: Læsninger af og dialog om spørgeskemaresultaterne opfølgning på psykisk APV 2012 2013 Bilag 3: Læsninger af og dialog om spørgeskemaresultaterne opfølgning på psykisk APV 2012 2013 Opfølgning på medarbejderundersøgelser er af afgørende betydning. Undersøgelser viser, at hvis man gennemfører

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG TIL OPFØLGNING PAÅ PSYKISK APV

INSPIRATIONSKATALOG TIL OPFØLGNING PAÅ PSYKISK APV INSPIRATIONSKATALOG TIL OPFØLGNING PAÅ PSYKISK APV Indhold Indledning... 2 I: Læsning af rapporter... 3 II: Forberedelse og afholdelse af dialogmøde... 3 Dialogmødets formål... 3 Forventningsafstemning...

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER

INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER INSPIRATIONSKATALOG - TIL ARBEJDET MED SOCIAL KAPITAL OG UDVIKLING AF IDÉER Idéudvikling i forhold til jeres kerneopgave og igangsætning af idéerne er ikke noget, der kører af sig selv. Der er behov for,

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang FORSKELLIGE ENERGIZERS ENERGIZER Energizere er korte lege eller øvelser, som tager mellem to og ti minutter. De fungerer som små pauser i undervisningen, hvor både hjernen og kroppen aktiveres. Selv om

Læs mere

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt

Læs mere

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER DEL DINE FIDUSER GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN Samspillet 9 ud af 10 forældre mener, at debat om børnenes trivsel og problemer i klassen er det vigtigste indhold på et forældremøde.

Læs mere

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads

Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads Model for arbejdet mod en sundhedsfremmende arbejdsplads FOA Fag Og Arbejde Projektansvarlig politiker: Gina Liisborg køkken & rengøringssektoren Projektleder: Lea Groth-Andersen November 2005 1 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Drejebog LO - overenskomstmøder

Drejebog LO - overenskomstmøder Drejebog LO - overenskomstmøder Denne drejebog handler kun om den del af møderne, der involverer dugene og samarbejdet omkring bordene. Dvs. den tager ikke højde for Lizettes forudgående præsentation eller

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 4: Intern indsigt. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 4: Intern indsigt Indholdsfortegnelse Mentale modeller... 2 Samarbejdskort SKABELON... 3 Kompetencer SKABELON... 4 Den samarbejdende organisation... 5 Praktiske forberedelser...

Læs mere

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion

Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Sådan gør I: Forberedelse og introduktion Inddrag samarbejdsudvalget (SU) tidligt i processen og drøft følgende: Hvem skal være med til processen med de trin? er det SU, et underudvalg eller andre? Aftal

Læs mere

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende.

Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. Sygefravær er individuelt, men løsningerne er et fælles anliggende. I denne powerpoint finder du som leder eller personaleansvarlig forskellige slides og øvelser, du kan bruge til at sætte spot på sygefraværet

Læs mere

Guide til Medarbejderudviklingssamtale

Guide til Medarbejderudviklingssamtale » Guide til Medarbejderudviklingssamtale (MUS) Indhold Forord... 2 MUS processen... 3 1. Virksomhedens planer og budgetter... 4 2. Forberedelse... 4 3. Samtalen... 5 3.1 Small talk og introduktion... 6

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Pædagogisk værktøjskasse

Pædagogisk værktøjskasse Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen

Læs mere

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops. FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor

Læs mere

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? DIALOG # 13 Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt

Læs mere

Kompetenceprofiler for

Kompetenceprofiler for Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger

Læs mere

PSYKISK APV - OPFØLGNING PÅ CRF

PSYKISK APV - OPFØLGNING PÅ CRF PSYKISK APV - OPFØLGNING PÅ CRF DAGEN I DAG Kl. 11.30-11.40: Intro ved Birgitte og Esben Kl. 11.40-11.55: Præsentation af modellen + inddeling i grupper ved Kirsten og Karina Kl. 11.55-12.20: Frokost +

Læs mere

KOLLEGIALT SAMARBEJDE

KOLLEGIALT SAMARBEJDE DIALOGKORT KOLLEGIALT SAMARBEJDE 1. Hvornår er det sjovt at gå på arbejde? a. Nævn dage, hvor du glæder dig til at gå på arbejde, og hvor du er tilfreds, når du går hjem. 2. Hvad er en god kollega for

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder:

Dette er et værktøj for dig, som vil: Dette værktøj indeholder: Herunder et arbejdspapir, der indeholder: 360 evaluering af din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som vil: have feedback på dine kommunikationsevner forbedre din kommunikation afstemme forventninger med dine medarbejdere omkring din måde

Læs mere

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS)

Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Koncept for medarbejderudviklingssamtaler (MUS) - med supplerende skemaer til brug ved seniorsamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS). I dette dokument er samlet alle skemaer, hjælpespørgsmål, vejledning

Læs mere

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS

Når du skal forberede din MUS-samtale MUS Når du skal forberede din MUS-samtale MUS MUS-samtalen Om MUS Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en dialog mellem leder og medarbejder. I denne dialog kan I tale åbent og fortroligt om anvendelse og

Læs mere

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.

Læs mere

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand

Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften. For: XX landmand Aftale om strategiforløb vedr.: Bæredygtig udvikling af bedriften For: XX landmand Resultat: Dit udbytte: Indhold: Resultatet er en situationsanalyse, og en vision og målsætning for udvikling af bedriften/virksomheden,

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND 32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp

Læs mere

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014. LOGBOG. 2. Samling. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG. 2. Samling Denne

Læs mere

teknikker til mødeformen

teknikker til mødeformen teknikker til mødeformen input får først værdi når det sættes ift. dit eget univers Learning Lab Denmarks forskning i mere lærende møder har vist at når man giver deltagerne mulighed for at fordøje oplæg,

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen!

Den dynamiske trio SL Østjylland. Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Den dynamiske trio SL Østjylland Temadag for TR og AMR og deres ledere. Velkommen! Hvad skal vi? Se samarbejdet mellem TR/AMR og ledelse i et nyt perspektiv. Blive klogere på muligheder og begrænsninger

Læs mere

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus). Elevmateriale Undervisningsforløb Undervisningsforløbet er tiltænkt elever på 5. klassetrin. Der arbejdes en uge med hver af de tre hovedpointer, i fjerde uge arbejdes der med refleksionsaktiviteter, og

Læs mere

PROCES MANUAL. Email: stressfonden@stressfonden.dk. Hjemmeside: www.stressfonden.dk

PROCES MANUAL. Email: stressfonden@stressfonden.dk. Hjemmeside: www.stressfonden.dk PROCES MANUAL Formålet med følgende proces er at opridse en metode til, at afklare konkrete forhold i afdelingen eller i et team, som har betydning for stress og trivsel. Trin 1 i processen: I har en ½

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab Intro Nære sociale relationer og følelsen af at være forbundet med ligesindede og jævnaldrende spiller en vigtig rolle for børn og unges udvikling af en selvstændig identitet og sociale kompetencer. Hvor

Læs mere

Tegn på læring sådan gør I

Tegn på læring sådan gør I Tegn på læring sådan gør I 1 2 3 Tegn på læring sådan bruger I materialet At sætte ord på læring sådan gør I At evaluere læring sådan gør I 4 Redskaber sådan holder I fokus 5 Cases sådan kan det gøres

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ hver dag Inspiration til en systematisk indsats DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR ARBEJDSMILJØ Arbejdstilsynet Indhold Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til

Læs mere

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde.

Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Del 2. Den årlige etablering af fundament for teamets arbejde og samarbejde. Indhold: Årshjul Fælles årsmål og årsplan for klassen Årsplan for fag Den individuelle undervisningsplan og statusrapport Rolleafklaring

Læs mere

SAMTALE OM KOST & MOTION

SAMTALE OM KOST & MOTION SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige

Læs mere

Inklusion i Hadsten Børnehave

Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion i Hadsten Børnehave Et fælles ansvar Lindevej 4, 8370 Hadsten. 1. Indledning: Inklusion i Hadsten Børnehave Inklusion er det nye perspektiv, som alle i dagtilbud i Danmark skal arbejde med. Selve

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PRÆSENTATIONSWORKSHOP - BLIV BEDRE TIL AT HOLDE OPLÆG OG KOMME FREM BAG SKRANKEN PROGRAM 09.00-15.00 09.00-9.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 09.30-10.15 En indføring i grundlæggende kommunikative

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN

LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN LÆRINGSSCRUM - ET DYNAMISK EVALUERINGSVÆRKTØJ I UNDERVISNINGEN WORKSHOP PÅ FAGLIGE FORÅRSDAGE 12. MAJ 2015 0 PROGRAM: FØRSTE DEL Dagens program og præsentation 09.10-09.30 Introduktion til læringsscrum

Læs mere

http://192.168.1.217/www.nelostuote.fi/tanska/pakkeasletregler.html Indhold:

http://192.168.1.217/www.nelostuote.fi/tanska/pakkeasletregler.html Indhold: 1 / 5 25.6.2008 9:00 Indhold: 1 bro, 1 æsel i træ med plastik kurv, 55 kort, 4 bakker til at samle frugt på, 9 tosidet bro-stykker., 9 æbler, 9 pærer, 9 appelsiner, 9 blommer Før spillet starter 2 / 5

Læs mere

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5

Færdiggør dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 5 Færdiggør dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 5 Læringsmål At deltagerne reflekterer over egne afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i

Læs mere

METODESAMLING TIL ELEVER

METODESAMLING TIL ELEVER METODESAMLING TIL ELEVER I dette materiale kan I finde forskellige metoder til at arbejde med kreativitet og innovation i forbindelse med den obligatoriske projektopgave. Metoderne kan hjælpe jer til:

Læs mere

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG

SF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen

Læs mere

Vejledning til. korttids. værkstedet. - en effektiv metode til løsning af arbejdsmiljøproblemer. Dansk Socialrådgiverforening

Vejledning til. korttids. værkstedet. - en effektiv metode til løsning af arbejdsmiljøproblemer. Dansk Socialrådgiverforening Vejledning til korttids værkstedet - en effektiv metode til løsning af arbejdsmiljøproblemer Dansk Socialrådgiverforening Indhold Indhold og forord Forord 3 Korttidsværkstedet - metoden og principperne

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 1: Kick Off. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 1: Kick Off. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 1: Kick Off Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst...1 Formål med Kick Off...2 Praktiske forberedelser...3 Mentale modeller...4 Indbydelse...5 Program...6 Du du r til mer...7

Læs mere

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Snak om det Undervisningsmateriale til mellemtrinnet Øvelse 1: Snak om tegnefilmen Formålet med denne øvelse er at styrke elevernes evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Øvelsen skal hjælpe

Læs mere

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING

VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING Formål og værdier VÆRKTØJER TIL KERNEFORTÆLLING KERNEFORTÆLLING At have nogenlunde styr på foreningens/aftenskolens formål og værdier er på mange måder helt grundlæggende og en forudsætning for megen anden

Læs mere

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse

Undervisningsvejledning 0.-2. klasse Undervisningsvejledning 0.-2. klasse I forbindelse med den årlige trivselsdag har jeres skole tilmeldt sig Call me og Red Barnets kampagne Min skole Min ven. Det betyder, at hver klasse på skolen skal

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter

RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter RAM SPANDEN Ærteposer, spande og vand bliver til vanvittig sjove aktiviteter Til fødselsdagsselskabet, beach party, picnic, familiedagen eller på legepladsen til enhver tid. Fra 6 til 90 år. Indeholder

Læs mere

AAU's APV for 2012 2015. Workshop 2

AAU's APV for 2012 2015. Workshop 2 AAU's APV for 2012 2015 Workshop 2 AAU's APV 2012-2015 HR-afdelingen 28. september 2012 Workshop 2 - Præsentation af APV-rapporten og den kvalitative rapport - Psykisk arbejdsmiljø og procesværktøjer -

Læs mere

SÅDAN FÅR VI ALLE TIL AT FØLE SIG VELKOMNE I UNGDOMMENS RØDE KORS

SÅDAN FÅR VI ALLE TIL AT FØLE SIG VELKOMNE I UNGDOMMENS RØDE KORS SÅDAN FÅR VI ALLE TIL AT FØLE SIG VELKOMNE I UNGDOMMENS RØDE KORS Man skal have de nye frivillige integreret i gruppen. Få sat et glad ansigt på de andre frivillige, også for at de ved, hvem de skal arbejde

Læs mere

Social kapital som arbejdsmiljøværktøj

Social kapital som arbejdsmiljøværktøj Social kapital som arbejdsmiljøværktøj Arbejdsmiljødage 25-26 marts 2015 Hanne V. Moltke & Jens Karlsmose hanne@newstories.dk 30 40 23 60 Program for workshoppen Forventningsafstemning Oplæg om social

Læs mere

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020

Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Idéudviklingsworkshop MOVEDIUM. Fra atletik til bevægelsesstadion... Lørdag den 27. august kl. 09.00 cirka 16.00 Syddansk Universitet i Odense

Idéudviklingsworkshop MOVEDIUM. Fra atletik til bevægelsesstadion... Lørdag den 27. august kl. 09.00 cirka 16.00 Syddansk Universitet i Odense MOVEDIUM Fra atletik til bevægelsesstadion... Idéudviklingsworkshop Lørdag den 27. august kl. 09.00 cirka 16.00 Syddansk Universitet i Odense Velkommen til Workshoppen Velkommen stikord: Tak; Lørdag, muliggøre

Læs mere

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? DU SÆTTER AFTRYK Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv? I dette materiale finder I en række øvelser, som I kan bruge

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

SCKK. Temaer efter frokost

SCKK. Temaer efter frokost Temaer efter frokost Roller og opgaver i den individuelle selvevaluering Planlægning og gennemførelse af det gode konsensusseminar Fra selvevaluering til prioritering og gennemførelse af forbedringsprojekter

Læs mere

Velkommen i Børnehuset Molevitten

Velkommen i Børnehuset Molevitten Velkommen i Børnehuset Molevitten FRITIDSHJEMMET PALETTEN KRIDTHUSET VELKOMMEN i Børnehuset Molevitten. Bestyrelsen og medarbejderne ser samarbejdet mellem forældre og pædagoger som en af de mest betydningsfulde

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument for Arbejdsmiljø og trivsel. Anvendelsesområde Anvendes til at sikre: - Fysisk arbejdsmiljø - Psykiske arbejdsmiljø - Sociale arbejdsmiljø Målgruppe Alle tværprofessionelle

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

INSPIRATION TIL DIALOG - KONKRETE PROCESMETODER VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG

INSPIRATION TIL DIALOG - KONKRETE PROCESMETODER VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG - KONKRETE PROCESMETODER VÆRKTØJSKASSE CENTRALRÅDETS PERSONALEPOLITISKE UDVALG Generelle henvendelse om Statens personale- og ledelsespolitik kan ske til: eller Personalestyrelsen Personale- og Ledelsespolitisk

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for to personer

1 + 1. Et novellescenarie om kærlighed, for to personer 1 + 1 Et novellescenarie om kærlighed, for to personer Indledning 1+1 er en rammefortælling, hvor spillerne sammen skaber historier om kærlighed og kriser i forhold. Hver scene spilles i en udvalgt spilstil,

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni 2009. Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven Prøve i Dansk 3 Maj-juni 2009 Mundtlig del Censor- og eksaminatorhæfte Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen 2. Oversigt over prøven 3. Vejledende censor- og eksaminatorark 4. Prøveafholdelsen 5. Bedømmelsesskema

Læs mere

SPEJD 2020. metode & inspiration

SPEJD 2020. metode & inspiration SPEJD 2020 metode & inspiration Fremtidens spejd begynder hos dig! Læs om metoder til udvikling af spejderarbejdet og find inspiration i temaerne fra korpsrådsmødets Spejd 2020-proces 2 / Spejd2020 - metode

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

FællesKommunalt Geodatasamarbejde

FællesKommunalt Geodatasamarbejde FællesKommunalt Geodatasamarbejde Workshops d. 20-21 maj Programmet Det praktiske Produkterne Program tirsdag Rammerne Status på igangværende aktiviteter Frokost Arbejde med håb/ønsker og frygt/bekymring

Læs mere

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det!

Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Målet er at skabe fokus, tænke over hvad vi gør, og hvorfor vi gør det! Filmen er tænkt som et debatoplæg og et forsøg på at skabe fokus på om det vi gør faktisk virker! Filmen viser 5 forskellige undervisningssituationer

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher

Trin Tid Indhold Hvem 1 15 Velkomst ved leder eller konsulent Formål med seminaret Præsentation af metode og spilleregler brug plancher Mødemateriale Anerkendende møde Formål Formålet med det anerkendende møde er at: 1. Indsamle ideer og ønsker til arbejde, trivsel og arbejdsmiljø med henblik på at få udarbejdet en handlingsplan 2. Skabe

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark

Rådgivningsmetodik. Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011. Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Rådgivningsmetodik Norsk Landbruksrådgivning 13. januar 2011 Solvejg Horst Petersen Udviklingskonsulent, Videncentret for Landbrug Danmark Hvad er god rådgivning? To og to Hvad kendetegner god rådgivning?

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning

Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Hjælp til inklusion i Brøndby Kommunes dagtilbud Støttepædagoger/pædagogisk vejledning Pædagogisk følgeskab og inkluderende praksisudvikling Indhold 1. Hjælp til inklusion 2. Støttepædagogrollen 3. Hvem

Læs mere

INTRODUKTION og AFTALESKRIFT

INTRODUKTION og AFTALESKRIFT INTRODUKTION og AFTALESKRIFT Formål med frivillige madguider: At hjælpe borgeren til varige livsstilsændringer i forhold til: - At højne livskvaliteten for borgeren og vejlede denne i at træffe sunde valg

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder

Quick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

... afholdes kundebesøget

... afholdes kundebesøget II!... afholdes kundebesøget Kære læser... Vi håber at du har fået så god inspiration og succes efter at have læst SÅDAN!... booker du dine møder, at du nu er klar til få succes med dine kundebesøg. Vi

Læs mere

Strategi viaart - værktøj

Strategi viaart - værktøj FORRETNINGSVÆRKTØJER Strategi viaart - værktøj Forløb i 7 trin med øvelser udviklet af Charlotte Prang, playscapes denmark Introduktion Strategi - værktøj, Side 1 af 5 De 7 trin Afklaring Opfølgning Idéudvikling

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere