Bord 1 (bordformand Mette Riegels)
|
|
- Frode Jørgensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 25. JUNI 2014 Referater fra borddrøftelser dialogmøde den 24. juni 2014 Bord 1 (bordformand Mette Riegels) Aktivt samarbejde med borgere Generelt om kapitlet: Begrebsafklaringen vedrørende brugerinddragelse og aktiv samarbejdspart drøftes. Der er enighed om at det burde følge den generelle udvikling i begrebsformuleringen. Brugerinddragelsen er et felt præget af metodeproblemstillinger, hvilket gør det egnet som udviklingsområde, som giver mulighed for at eksperimentere med metoderne og indhente ny viden. Der bliver stillet følgende spørgsmål. Ved vi hvordan borgerne ønsker at blive inddraget? Vedr. samarbejde på organisatorisk niveau: For at inddrage borgere kræver det fleksible løsninger, således man kan opfylde borgernes behov og sikre inddragelsen. Velfærdsteknologi er et område der kan understøtte handlekompetencen og brugerinddragelse. Man kan passende lade sig inspirere fra psykiatriområdet hvor der bruges en app ( Min vej ). Tværgående indsatsområder Generelt om kapitlet: Det er ærgerligt at regionen ikke vil forpligte sig mere i forhold til IT og udveksling af informationer. Kunne man tilføje at man vil arbejde på at styrke IT integration af data. Det er vanskeligt at forholde sig til teksten, da fokus skifter mellem flere niveauer. Fra et meget overordnet strategisk perspektiv, til det mere konkrete. Det er en balancegang mellem at være meget konkret, til at give plads til udvikling. En ide vil være at beskrive hvilke niveauer man henvender sig til (Strategisk, taktisk eller praktisk niveau) Det fremgår ikke hvilke samarbejdsformer der skal til for at løse opgaven. Hvordan vil man udvikle samarbejdsformerne, så opgaverne kan løses. Meget af det beskrevne afhænger af den fremtidige organisation. (samordningsudvalg mm., og hvilken organisation skal underbygge psykiatriområdet?)
2 Udfordring med psykiatriområdet og binde det sammen mellem DAS og samordningsudvalg. Børneområdet bør være mere central. Sundhedsplejen er udfordret. Også på det somatiske område. Der foregår meget opgaveglidning, som med fordel kunne løftes ind i sundhedsaftalen. Vedr. forløbsprogrammer: Man bør få implementeret hele puljen på en gang, så opbakning til fuld implementering. Men hvordan får vi borgere ind i tilbuddet? Bør det ligge under afsnittet for kroniske sygdomme? Ekstra fokus og særlige tilbud, stiller krav til ressourcer. I forhold til at inddrage psykiatri, skal kommunerne involvere sig i arbejdsgrupperne. Bord 2 (bordformand Mette Bierbaum) Behandling og pleje Det bifaldes, at der sættes et afsnit ind omkring epikriser, hvilket ses som nødvendigt. Herunder ønskes indskrevet: o En formulering omkring krav til hvornår epikrisen skal foreligge ved udskrivelse o Hvornår udskrivning varsles (som tidligere) o Hvornår må der opkræves ventedagsbetaling herunder krav om at dette først kan foregå når epikrisen foreligger hos kommunen. o Argumentet for ovenstående er bl.a., at dette er en væsentlig forudsætning i forhold til at undgå uhensigtsmæssig genindlæggelser. Drøftelse omkring afsnit om Tidlig opsporing (s. 42) o Her er indsatsen implementering af evidensbaserede redskaber o Dette skal erstattes eller udbygges med i) Fokus på Fælles kompetenceudvikling af sygeplejerske/ sundhedspersonalet el. personale (fagområdet skal ikke specifikt defineres) specielt på akutområdet. ii) Ønske om at indskrive, at der skal ske en generelle opkvalificering af akutområdet, som understøttelse af sætningen omkring. iii) Kan evt. indskrives i den 1 årige implementeringsplan (Med reference til erfaring fra region Midt, hvor hospitalet har uddannet sygepl.fra kommunerne) o Kompetenceudvikling skal være tværsektoriel og i samarbejde med eksempelvis de praktiserende læger. Derfor kunne afsnittet udvides med en beskrivelse af samarbejdet med de praktiserende læger som en løftestang ind i praksisplanen. I Sundhedsstyrelsens anbefaling er kompetenceudviklingen udfoldet, hvilket kan være en støtte. Drøftelse af afsnittet genindlæggelse af nyfødte og arbejdsdeling omkring fødslen s. 42: o Drøftelse af, hvorvidt opgaven skal udfoldes ud over analyseopgaven. i) Fokus på at udfordringen ikke alene er genindlæggelser men i lige så høj grad indlæggelser. ii) Evt. ønske om højere ambitionsniveau ud over analysen. 2
3 Nye og bedre samarbejdsformer Omkring samarbejdsformer: Her kan tilføjes at der i højere grad samarbejdes omkring områder med høj specialiseringsgrad og lav volumen (med hjerneskade som eksempel skal ikke nævnes) Akutfunktionen, der flyttes ind i dette afsnit, kan også nævnes her i forhold til samarbejdsformer omkring dette område, der er lavt spec. Men høj volumen. Efterspørgsel omkring udegående funktioner på somatiske funktioner fra hospitalet. Med fokus på, at ansvaret for udredningen ligger på hospitalet. MEN Formuleringen skal samtidig løftes op, således, at der ikke kun peges på de to konkrete projekter, men også er en general formulering i forhold til at afprøve andre modeller og andre projekter. Aftalen vil understøtte udviklingen af projekter og afprøvning af modeller Således at formuleringen åbnes mere op. Lidt ord omkring drøftelsen af akutfunktion: Herunder var drøftelsen omkring 2 aftalerne med lægerne i forhold til hvor det lægelige ansvar ligger/ flyttes hen. Kommunerne har ikke behandlingsforpligtelsen i dag, omvendt laves der i nogle kommuner 2 aftaler Behov for tilsyn af læge i forhold til hjemmeboende borger, der kan have behov for at blive tilset udenfor den praktiserende læges åbningstid. Hvordan klares processen og dialogen tværsektorielt inden emnerne vælges ud og hvordan skal de udvalgte projekter forankres? (her kan kigges mod Norge, der har erfaring). Derfor kan man i aftalen indskrives, at de skal ske en udvælgelse af projekter, inden der skrives nogle konkrete projekter, som akutfunktionen. Bord 3 (bordformand Torben Laurén) Tværgående indsatsområder Generelt om afsnittet Ingen behov for at foreslå principielle ændringer i udkastet. Det blev bemærket, er der er en tendens til bløde formuleringer, der fremstår mindre forpligtende. Der var ønske om konkrete indikatorer og større klarhed over, hvad parterne forpligter sig på i forhold til opsatte mål. Det blev drøftet, om aftalen er så klar i teksten, at det bliver tydeligt, om vi har rykket os om fire år? Det er ønskeligt at aftalen skal kunne det. Så få indikatorer så muligt er ønskeligt. De skal kunne efterleves. Der var bekymring for om aftalen er for stor og diffus. 3
4 Strukturen for opfølgning er vigtigt? Både så der kan laves evaluering pr. kommune og fælles i kommunerne. Sundhedsaftalen er godt udgangspunkt for at tvinge kommunerne til at skabe fælles mandat. Vedr. forløbsprogrammer Det opleves som at psykiatrien er mindre tydelig i aftalen. Kan psykiatrien skrives tydeligere. Det er positivt at psykiatrien ikke er særskilt skrevet i udkastet. Skal det fremhæves, at psykisk sygdom også en kronisk sygdom for en gruppe af patienter jf. kommende forløbsprogram. Vedr. opgaveoverdragelse Overdragelse af Peritonealdialyse til kommunerne blev drøftet. Formen hvor der udvikles et paradigme, som kan benyttes i forbindelse med opgaveoverdragelse, og som kan benyttes eller ej, virker fornuftig. Opgaveoverdragelse i forhold til ændring af akut modtagelse. Kommunerne skal være klar til at kunne tage over. Det er vigtigt med tidlig inddragelse. Der er opbakning til forslag om en udgående hospitalsfunktion i forbindelse med opgaveoverdragelse for at sikre patientsikkerhed/rådgivningsforpligtigelse. I forbindelse med opgaveoverdragelse er det vigtigt at være opmærksom på dynamik, og at der er forskellige løsninger afhæng af situationen. Nogle gange kan oprettelse af delt videnscenter være en mulighed. Det er vigtig at huske volumen jf. kommuner af forskellige størrelser og kapacitet til at overtage opgave. Lighed i sundhed Generelt vedr. kapitlet Ingen behov for at foreslå principielle ændringer i udkastet. Det er vigtigt at overveje ord og definere korrekt jf. at ordene skal også bruges hverdagen. Positiv med skift fra tidlig inddragelse til i stedet aktiv samarbejdspart. Det er positivt set i lyset af psykiatrien, da det er i tråd med recovery tanken. Vedr. multisygdom og differentierede indsatser Det er vigtigt ikke at have berøringsangst for at tale om målgrupper i forhold til lighed i sundhed. Borgere med psykiske lidelser kan også betragtes som en målgruppe. Det er vigtigt at være tydelig omkring, at der er sårbarhed inden for mange målgrupper. Sårbare er ikke nødvendigvis sin egen gruppe. Målgrupperne: Børn, psykiatri og multisygdomme er vigtige. Hvornår starter rehabiliteringstankegangen. Betingelse for at kunne benytte tilbud er, at de er til stede fx speciallæger. Der kan være strukturelle årsag til ulighed. Derfor bør tilgængelighed være et vigtigt tema i ny praksisplan. 4
5 Bord 4 (bordformand Mette Mortensen) Forebyggelse Strukturel forebyggelse udgår af afsnittet, men vigtigt at det stadig bliver tænkt ind i de videre drøftelser og arbejdet med aftalen. Strukturel forebyggelse kan evt. også indgå som en del af afsnittet om regionens rådgivningsforpligtigelse. I forhold til de to dotter øverst på side 34 bør det udfoldes yderligere, at forebyggelse skal ske via et samarbejde mellem kommune, region og almen praksis. Desuden vigtigt at understrege, at regionen også har en forpligtigelse i forhold til deres henvisningsprocedurer og spiller en central rolle i forhold til henvisninger. Det gælder også i forhold til regionens brug af sundhed.dk Oplagt at lave links mellem afsnittet Gravide og nyfødte på side 35 og afsnittet om lighed i sundhed. Borgeren som aktiv samarbejdspart Afsnittet trænger generelt til en opstramning og gennemskrivning. Terminologien er ikke stringent nok. Færre begreber i spil og klarere brug af begreberne. Uklart, hvad der menes med dotten øverst side 9. Alternativt kunne der stå, at man i de konkrete tilfælde, hvor borgeren inddrages, vil erfaringsopsamle hvor, det giver mening for borgeren at blive inddraget, således at man får identificeret, hvor der eksisterer et reelt potentiale for inddragelse. Vigtigt med opmærksomhed på svage grupper, når man taler borgerinddragelse. Stærke grupper bliver ofte inddraget af sig selv, men hvordan sikres inddragelse af svage grupper. Også vigtigt, hvis afsnittet skal spille sammen med afsnit om lighed i sundhed. Bord 5 (bordformand Niels Peter Møller) Genoptræning Før operationsfasen: Voldsom stigning i førtræningen inden operationen. GLAD er et nyt koncept, som handler om man træner i stedet for kniv /operation. Der er tvivl om evidensen af en gladindsats især inden for ortopædkirurgien. Regionen har i dag intet økonomisk incitament for at prioritere førtræningen i dag. Udfordringen ved førtræningen er, at vi ikke helt hvad vi styrer hen imod. Presset om førtræningen kommer også for almen praksis som har hørt, at det skulle være godt. 5
6 REF01/GENOPTRÆNINGSPLAN. Det skaber stor forvirring at flere patienter skal have både og. Den nye stratificering løser ikke dette problem.. Problemstillingen er et nationalt dagsorden, som skal rejses i MedCom regi. Genoptræningsforløbsbeskrivelse: vi skal følge de evidensbaserede genoptræningsbeskrivelser. Enighed om at afsnittet om vederlagsfri fysioterapi skal helt udgå! Nyere og bedre samarbejdsformer Intensionen med afsnittet er godt og relevant (især sundhedshuse og akutdelen) dels da vi har udviklet hver vores vej uden fælles kommunal og regional styring, og der sætter afsnittet retning. Også godt at praksissektoren er nævnt. Sundhedshuse er blot en betegnelse, men det siger ikke noget om ansvarsfordeling og hvem, der levere hvilke ydelser. I region Nord er de første trin på vej som led i et mere forpligtende samarbejde mellem regionen og kommunen fx omkring lægedækning. Vi er derved ved at nå den fase, hvor vi skal blive konkrete om ansvarsfordeling/økonomi mv. omkring akutfunktionen med forankring i KLU. Det er først i implementeringsdelen, at vi kan gå videre i konkretiseringsniveauet. Bemærkninger på akutområdet: Hvem har det lægelige ansvar mellem sygehuse og de praktiserende læger? Dette bør præciseres i praksisplanen. Kan vi stjæle, lidt mere fra de øvrige regioners erfaringer med modeller omkring nye samarbejdsformer, fx akutområdet? Bord 6 (bordformand Louise Høg) Forebyggelse Strukturen er ikke altid logisk og der forekommer mange gentagelser og målgrupperne optræder mange steder. Børn, unge, misbrugere. Hænger det for meget sammen med ulighed i sundhed til at have sit eget afsnit? Der er behov for en klarere adskillelse, som måske kommer med en gennemskrivning af Lighed i Sundhed som beskrevet på mødet (at det bliver en overordnet paraply) Der kan være større bredde ift. risikofaktorer, som kan inddrages i arbejdet. Nu er der kun nævnt alkohol og tobak, men kunne fx være muskelmasse eller andet præoperativt. Sundhedsprofilen har stor og afgørende betydning ift. indsatser der vælges fx forebyggelsespakkerne skal nævnes indledningsvist. Opmærksomhed til henvisning i kommunale tilbud Sunde rammer, det er meget interessant, men det høre ikke hjemme her. Er potentielt udgiftsdrivende. Vandrejournaler for gravide, det skal knyttes til det lange forløb for børn, fra før fødsel Fødselsdepressioner, skal det evt med igen. 6
7 Lighed i sundhed LIGE ADGANG TIL SUNDHEDSVÆSEN, det er ikke nævnt. Ujævn fordeling af specialer og speciallæger i regionen, det kræver en særlig indsats Det er behov for en sammentænkning af afsnittet om lighed i sundhed og forebyggelse. Der er for mange overlap og gentagelser som det fremstår I lighed i sundhed er det af betydning at tilbud skal gives mere klart og fokuseret til bestemt sårbare grupper. Det er ikke helt tydeligt nok at det er det der er intentionen. Det er korrekt at have et særligt fokus på psykisk syge, men bliver det muligvis fremhævet for meget (der var ikke enighed om bordet på denne) tidlig opsporing og forebyggelse er afgørende elementer i arbejdet med lighed i sundhed, ligesom det kræver en tydlige prioritering af ressourcer både politisk og administrativt. Det står ikke klart hvilke grupper der ses på handler om både om gradueret social ulighed og særligt udsatte grupper. Og om andet og mere end psykiatri Uklart hvilke indikatorer der kommer i spil fokus på målbarhed. Hvordan defineres gruppen og kræver det noget særligt screening. Hvad findes der på området og er der ikke et udviklingsarbejde her. Det blev fremhævet at der i praksis opleves til kompetencegab blandt frontpersonalet ift. opsporing. Eksemplet er sygeplejersker der jo ikke har fx socialrådgiveres kompetence og viden på området. De har brug for støtte værktøj. Bord 7 (bordformand Jens Egsgaard) Behandling og pleje Generelt er aftalen meget overordnet. Hermed bliver det ekstra vigtigt at se på mål og indikatorer. Endvidere bliver implementeringsplanen meget vigtig ift. at skabe gennemskuelighed i aftalekomplekset. Det kan, fordi aftalen er så generel, være svært at gennemskue, hvad indsatserne reelt kommer til at betyde. Borgerne er svære at se i det meste af aftalen. Ikke så borgerfokuseret, som man havde forestillet sig. Indikatorer er vigtige. De fire indikatorer fra økonomiaftalen blev vendt. Især opmærksomhed på, hvad vi i aftalen gør for at reducere genindlæggelser. Det er langt fra alle borgere, som bliver genindlagt, som kommunerne kender. Her er det centralt at overveje, hvad vi gør med disse borgere for at undgå genindlæggelse. Enighed ved bordet om, at man bør være forsigtig med at sætte procentsatser på. Dog kan man lidt bedre gøre det ift. færdigbehandlede ( ventedage ), hvor kommunerne selv har større mulighed for at påvirke udviklingen. Der er dog også en problemstilling ift., hvis færdigbehandlede borgere stadig kræver en meget massiv indsats. Drøftelse af, at borgerne skal behandles med samme høje kvalitet uanset hvor i sundhedsvæsenet de befinder sig (formulering fra den politiske del af aftalen): Det er behov for at tydeliggøre, hvad der menes hermed. Det er uheldigt, hvis der menes, at kommunerne skal levere samme kvalitet og have samme kompetencer som hospitalerne. Man nåede ved bordet frem til, at der er forskellige behov for kvalitet i forskellige sektorer. Når vi taler større ensartethed mellem kommuner, så skal 7
8 man være opmærksom på, at dette udfordrer selvstyret og at der er stor forskel mellem kommunerne. Almen praksis s medspil ses som et vigtigt element ift. kommunale akutpladser. Det står fint i dot på s. 42 nederst, men fokus på forpligtelsen af almen praksis kan godt styrkes yderligere. Aktivt samarbejde med borgere Generel opbakning til kapitlet. Godt med styrket fokus på samarbejdet med borgere. Konkrete ønsker til elementer, som kan fremhæves i aftalen: Ønske om større fokus på evaluering hele vejen gennem et borgerforløb før, under, efter fælles indsatser.vigtigt at det ikke kun er foreningerne, som er samarbejdspart og inddrages i evalueringerne. Også vigtigt med den enkelte borgers perspektiv (altså borgere, som ikke er organiseret). Efterlysning af større kreativitet på området bl.a. i forbindelse med fælles metodeudvikling. Kunne godt tydeliggøres i kapitlet, at hvis vi virkelig vil noget på dette område, så skal vi gøre noget andet end vi plejer. Drøftelsen havde især fokus på at nå kronikere og de ulige borgere. Kreativitet på området for aktivt samarbejde med borgere kunne fx indskrives i afsnittet om nye samarbejdsformer eller nye samarbejdsformer kunne nævnes i afsnittet om borgere. Enighed om, at alle parters evne til involvering og kommunikation med borgere kunne styres. Især også vigtigt at få forpligtet hospitalerne til at samarbejde med borgere oplevelse af, at fokus især kunne styrkes her. Inddragelse vs. samarbejdspart: Spørgsmålet om begreber blev drøftet ved bordet. Forskellige holdninger. Fordelen ved inddragelse er, at det er et kendt begreb. Fordelen ved samarbejdspart er, at det signalerer mere ligeværdighed og at samarbejdet ikke kun sker på systemets præmisser. 8
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereSundhedsaftale 2015-2018. - det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis
- det tværsektorielle samarbejde med hospital og almen praksis Chefkonsulent Hanne Linnemann,, Magistratsafdelingen for Hvad er en sundhedsaftale? En politisk aftale mellem region og kommuner i regionen
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereKommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen
Kommunernes fælles rolle udviklingen af nære sundhedsvæsen Kommunerne har i en årrække haft en væsentlig rolle på sundhedsområdet, en rolle som ikke bliver mindre i fremtiden. I den fortsatte udvikling
Læs merePLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mered. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45
Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018
Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN FURESØ KOMMUNE 19. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Furesø Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Furesø Kommune og Region
Læs mereProcesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark
Procesnotat: Udarbejdelse af samarbejdsaftale for dobbeltdiagnosticerede i Region Syddanmark 1. Proces for udarbejdelse aftalen Det Administrative Kontaktforum besluttede den 25. september 2013, at der
Læs mereSundhedsaftale
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse
Læs mereHøringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af. Organisation: Udsatterådet. E-mail: pfs43
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereRegion Sjælland-politiker vinklen
Region Sjælland-politiker vinklen Danske Ældreråd - konference 3. maj 2016 Sundhedsaftalen 2015-2018 Visionen Fælles om bedre sundhed Tre overordnede mål: Flere gode og sunde leveår til borgerne i Region
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereHalsnæs Kommune har ingen kommentarer til del 2 i praksisplanen.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereKræftens Bekæmpelses høringssvar på Region Sjællands udkast til Sundhedsaftale 2015-18
14. september 2014 Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Att.: Kvalitet og Udvikling Område Sjælland Område Sjælland Ringstedgade 71 4700 Næstved Tel +45 +45 2646 www.cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES
Læs mereUdkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)
Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.
Læs mereBehandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling
Behandling af sundhedsstyrelsens svarbrev - Oversigt over opmærksomhedspunkter og dertil tilknyttet handling Opmærksomhedspunkt Overordnet Forebyggelse (organisatorisk placering) Nedsat udviklingsgrupper
Læs mereHøringsskema Almen Praksisplan besvaret af. Organisation Frederiksberg kommune.
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereNotat: Tidlig indsats i nærmiljøet ved mistanke om psykiske sygdomme hos børn og unge
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3359 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Anja Stentoft Reilev E mail: Anja.Stentoft.Reilevn@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 5146 9456 Notat: Tidlig indsats i nærmiljøet
Læs mereKommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet
Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereHøringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9
Høringsskema Kommunerne Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Ambitionsniveau i forebyggelsespakken I hvor høj grad kan forebyggelsespakken bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme-
Læs mereStrategi for Hjemmesygeplejen
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens
Læs mereHøringssvar vedrørende psykiatriplan for Region Midtjylland.
ERGOTERAPEUTforeningen Region Midtjylland Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 8800 Viborg Region Midt-Nord Rundhøjtorvet 3,1. 8270 Højbjerg Tlf.: 8619 3053 Fax: 86266060 Email: midt-nord@etf.dk Cvr
Læs mereSundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)
Sundheds- og OmsorgsforvaltningenFejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. BUDGETNOTAT Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg) Baggrund Regeringen og KL er med økonomiaftalen for 2015 enige om, at der
Læs mere2015 Økonomi/ressourcetræk for 2015 Økonomi/ressourcetræk for 2016
IMPLEMENTERINGSPLAN for Sundhedsaftalen for 2015-2018 Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformer Farvekode: Lighed i sundhed Farvekode: Sammenhæng og kvalitet
Læs mereGenerisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere
Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal
Læs mereDet fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.
Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede
Læs mereEvaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
Læs mereGodkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen (27. marts 2015) (rev. 8. juni 2015)
Godkendt Arbejdsplan sundhedsaftalen -2018 (27. marts ) (rev. 8. juni ) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig
Læs merePraksisplanens del 2: Patienten som aktiv samarbejdspart Kommuneklynge Midt har ingen bemærkninger til praksisplanens del 2. Center for Sundhed
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 1. Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler er fastlagt i sundhedslovens 203-205 samt i Bekendtgørelse nr. 1569
Læs mereSUNDHEDSAFTALE 2015 2018
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedrørende Data om aktivitet og økonomi Godkendt: Den administrative styregruppe den xx xx xx Bemærkning: 1. UDKAST BAGGRUND Region Hovedstaden og kommunerne i
Læs mereReel brugerinddragelse Hvordan?
Reel brugerinddragelse Hvordan? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Oplægget Om Danske Patienter Fremtidens patienter og udfordringer Det brugercentrerede sundhedsvæsen Inddragelse af patienter
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund
Læs mere1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering
1. APRIL 2016 Temaer til drøftelse og prioritering I dette papir beskrives fire temaer, som er udvalgt i en fælleskommunal administrativ proces. Temaerne er bud på, hvad der er det vigtigste at samarbejde
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereUdmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre"
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Danske Regioner Februar 2015 Udmøntningsplan for kræftinitiativer i "Jo før jo bedre" Baggrund Med regeringens sundhedsstrategi "Jo før jo bedre", der indgår i aftalen
Læs mereMØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården
BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereGenerelle tværgående sundhedsindsatser
Bilag 3 Uddybende beskrivelse af indsatser i handleplan for sundhedsområdet I bilag 2 (regnearket) er de forslåede indsatser angivet med nummerering 1-28. I dette bilag er indsatserne uddybende beskrevet:
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereEn moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereHøring over evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K komoko@oim.dk med kopi til khs@oim.dk 8. april 2013 aw@danskepatienter.dk Høring over evalueringen af kommunalreformen Overordnede
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereIndsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
Læs mereArbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik
Arbejdet med ny sundhedsaftale i den nordjyske optik 6. Februar 2014 Direktør Bente Graversen, Aalborg Kommune Sundhedsdirektørernes Forretningsudvalg Den fælleskommunale struktur på sundhedsområdet, KKR
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereVejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013
Dato 9. december 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning Rammerne for sundhedskoordinationsudvalg
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereSundhedsaftale mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 22. december 2014 Sundhedsaftale 2015-2018 mellem Region Midtjylland og kommunerne i regionen 1. Resume Region Midtjylland og de
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereTillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden
REGION HOVEDSTDEN LYNGBY-TRBÆK KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Lyngby-Taarbæk Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Lyngby-Taarbæk
Læs mereArbejdsgruppen om samarbejdet på børneområdet
Arbejdsgruppen om samarbejdet på børneområdet Fællesmøde om arbejdet med Sundhedsaftalen den 3. november 2016 Ledende sundhedsplejerske Linda Malmgren, Gladsaxe Kommune Vicedirektør Pernille Slebsager,
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereForventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner
Forventninger og udfordringer i den lokale arbejdstilrettelæggelse med koordinerende indsatsplaner Asger Krogager Kjellerup, specialkonsulent, Psykiatri- og Socialstaben, Region Syddanmark Udgangspunktet
Læs mereResultater. Har man fået øje på børnene? Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål:
Resultater Projektets resultater præsenteres i forhold til de overordnede formål: At få øje på børnene At styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen At styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereAalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis
Punkt 15. Aalborg Kommunes høringssvar til udkast til Plan for sygehuse og speciallægepraksis 2014-38341 Ældre- og Handicapudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Familie- og Socialudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereIndsats Leverancer DAS samordningsudvalgene. Notat om sårbarhed. Afsluttes i DAS 2. kvartal 2018
Igangværende indsatser - Sundhedsaftalen 2015-2018 - der afsluttes indenfor. Status - 1. Marts 2018 P:\CSU\Tværsektoriel Udvikling\Sundhedsaftalen 3. generation\henriette\opdaterede Lister\Hvad rammer
Læs mereThisted Kommune har den 26. februar 2015 modtaget høringsversion af Plan for sygehus- og speciallægepraksis 2015-2020 og Psykiatriplan 2015-2020.
Afsender: Thisted Kommune Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Thisted Kommune Sundhed og ældre 15. april 2015 CPR / CVR: BrevID.: 1895404 Medarbejder: DRM Høringssvar fra Thisted Kommune
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereHøringsskema Almen Praksisplan besvaret af Organisation: Allerød Kommune. Dato 31.aug. 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Dato: 26. juni 2015 Høringsskema Almen Praksisplan 2015-2018 - besvaret af Organisation:
Læs mere(evt. afbud til mødet på mobil 20540887 eller mail lone.holm@regionh.dk) Center for Sundhed. Tværsektoriel Udvikling. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Møde i: Arbejdsgruppen vedr. Aktivt samarbejde med borgerne Dato: 20. januar 2016 Kl.: 17.00-20.00 Sted: Mødelokale H6, Regionsgården,
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereNational handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient
National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient - Indledende kommunale perspektiver Møde i Sundhedsstyregruppen 16. januar 2017 1 Et foranderligt felt med gensidige afhængigheder
Læs mereI det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.
Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. årligt til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede beløb udgør
Læs mereHøringssvar fra Aarhus Kommune Sundhedsaftalen
Sekretariat Rådhuset, 8000 Aarhus C Region Midtjylland Sundhed Sundhedsaftalen sundhed.sundhedsaftalen@rm.dk Høringssvar fra Aarhus Kommune Sundhedsaftalen 2015-2018 Aarhus Kommune er overordnet tilfreds
Læs mereSundhed i Nordjylland. - Fælleskommunale fokusområder
Sundhed i Nordjylland - Fælleskommunale fokusområder Sundhedspolitisk Dialogforum 2017 Forord De senere år er der både kommunalt og regionalt arbejdet hårdt med at indfri Sundhedsaftalen 2015-2018 og
Læs mereHvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?
76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs mereForeningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Læs mereImplementeringsplan og status for Sundhedsaftalen Horsens Kommune
Implementeringsplan og status for Sundhedsaftalen 2018 Horsens Kommune Godkendt Arbejdsplan Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen
Læs mereDagsorden for ekstraordinært Handicaprådet
Dagsorden for ekstraordinært Handicaprådet Mødedato: Torsdag den 09. oktober 2014 Mødetidspunkt: Kl. 9:00 Mødested: Elektronisk møde Bemærkninger: Uden møde Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Kristina Kongsted
Læs mereMONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE
MONITORERING AF SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med Danske Regioner/regioner, KL/kommuner, PLO og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse udviklet en række indikatorer, der kan bruges
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereAnsøgningerne skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 28. april 2016 kl 12.00.
Udmøntning af satspuljen Styrket indsats for børn og unge som pårørende Regioner, kommuner og private organisationer inviteres hermed til at indsende ansøgninger om deltagelse i udvikling af styrkede indsatser
Læs mereAftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning
23. november 2006 Jnr: 2-08-0056-06 Aftaleudkast for underarbejdsgruppe vedrørende genoptræning 1.0 Indledning Efter Sundhedslovens bestemmelser skal region og kommuner indgå obligatoriske sundhedsaftaler.
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Forebyggelse TSG Flowdiagram for selvmordsforebyggelse en opgave fra 2. generations sundhedsaftale, som snart kan færdiggøres. Center for Selvmordsforebyggelse,
Læs mereGodkendelse af Sundhedsaftalen
Punkt 10. Godkendelse af Sundhedsaftalen 2015-2018 2014-40284 Forvaltningerne indstiller, at Familie- og Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget
Læs mereUdviklingen indenfor sygeplejeydelser:
Udviklingen indenfor sygeplejeydelser: Den kommunale sygepleje i disse år får nye og mere komplekse pleje- og behandlingsopgaver, og som det fremgår af Læringsinformationen fra opfølgningen på kerneopgaven,
Læs mere