VALGFAG Sidste frist for tilmelding via forældreintra er torsdag d. 21. januar.

Transkript

1 Januar 2016 VALGFAG 2016 Det er nu blevet tid til at vælge valgfag igen. Valgfagene er for alle elever fra 7. kl til 9. kl., og holdene sammensættes på tværs af de tre årgange. På forældreintra skal du igen, sammen med dine forældre, vælge et valgfag, som du skal have frem til sommerferien. Du skal vælge en 1. prioritet og en 2. prioritet, og vi vil selvfølgelig prøve på, at alle får opfyldt deres 1. prioritet. Det er tilladt at ønske samme valgfag som sidst. Du kan læse om de forskellige valgfag i denne folder. Hvis du har fransk som valgfag, skal du IKKE vælge et nyt valgfag, da dette valgfag fortsætter frem til, du går ud af 9. kl, hvor du så kan vælge at gå op til en afsluttende prøve. Sidste frist for tilmelding via forældreintra er torsdag d. 21. januar. Onsdag d. 27/1 får eleverne besked på hvilket valghold, de er kommet på. Den nye omgang valgfag starter i uge 5. 1

2 KLATRING I SKOVEN KANOTURE MED FOKUS PÅ TEKNIK MOUNTAINBIKE OG O-LØB SVØMNING OG AKTIVITETER I VAND Friluftsliv Lærer: Jasper Molin & Kristian Wallenstrøm et med faget er at vække elevernes brug af naturen til forskellige idrætslige aktiviteter, så de bliver motiverede til kreativitet og aktiviteter i naturen. Eleverne udfordres fysisk, mentalt og samarbejdsmæssigt, så aktiviteterne kan rykke grænser og skabe venskaber på tværs af klasserne. De skal gennem faget opnå viden om naturens muligheder for aktivitet, deres egne grænser og samarbejdets værdi. For eleverne, som vælger dette valgfag i 9. klasse er formålet yderligere at hente teoretisk viden, som skal være en del af den kommende projektopgave. Matematik Lærer: Henrik F. Hansen Har du en særlig interesse for matematik, så er valgfaget i matematik helt sikkert noget for dig! Valgholdet kan tilbyde dig: nye faglige udfordringer, som dygtiggør dig indenfor matematikfaget muligheden for at dykke ned i matematikfaget på nye måder samarbejde med andre matematikinteresserede elever 2

3 udvikle evnen til at problemløse, til at være god til at ræsonnere, tænke matematik logisk og være matematisk kreativ Musik & sammenspil Lærer: Kenneth Guldager Larsen et med valgfaget Musik & sammenspil er at knytte bånd mellem det obligatoriske musikfag i skolen og musiklivet udenfor skolen, således at eleverne bliver i stand til at indgå i musikalske fællesskaber, hvad enten det er i forbindelse med musik- og kulturskoler, musikforeninger eller det professionelle musikliv. I valgfaget Musik & sammenspil vil indholdet centrere sig omkring kompetenceområderne musikudøvelse og musikforståelse. Elevernes oplevelser og erfaringer med musik fra det obligatoriske forløb, samt fra fritiden, medtænkes i forbindelse med planlægningen af undervisningen, og det er tanken, at elevernes arbejde med disse kompetenceområder skal munde ud i musikalske produkter og/eller fremførelse, f.eks. som koncert. Arbejdet med musikudøvelse har til formål at lære eleverne at udtrykke sig musikalsk i fællesskab med hinanden, mens arbejdet med musikforståelse har til formål, at eleverne aktivt kan forholde sig til musikkens rolle og betydning i samfundet og for den enkelte. Det ligger i fagets natur, at kunst, viden og kunnen er uadskillelige dimensioner, og i undervisningen vil det derfor være optimalt, hvis musikudøvelse og musikforståelse belyser hinanden. Valgfaget drejer sig altså om at spille musik sammen med andre, hvor lysten og viljen til at arbejde hen mod fælles produktioner, og glæden ved at spille sammen med andre, er i højsædet. Læringsmål Læringsmålene i faget er herunder opdelt inden for kompetenceområderne musikudøvelse og musikforståelse, og igen inddelt i færdighedsmål og vidensmål at kunne og at vide. Musikudøvelse: Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre Fagomra de Færdighedsma l Vidensma l Sang Eleven kan udtrykke sig i en selvvalgt genre. Eleven har viden om vokale udtryksformer. Spil Eleven kan deltage i sammenspil. Eleven har viden om spillema der og spilleteknik pa instrumenter. Komposition og arrangement Fremførelse Eleven kan i samarbejde med andre arrangere og komponere musik. Eleven kan fremføre musik for andre. Eleven har viden om arrangements- og kompositionsteknikker. Eleven har viden om performance. 3

4 Musikudstyr Eleven kan betjene musikudstyr. Eleven har viden om brug af teknisk musikudstyr. Musikforsta else: Eleven kan vurdere musik og dens funktion i samfundet Fagomra de Færdighedsma l Vidensma l Musikliv Musikanalyse Musikkens anvendelse Musik i medier Eleven kan vurdere musiklivet uden for skolen. Eleven kan analysere egen og andres musik. Eleven kan vurdere egen musiks anvendelsesmuligheder. Eleven kan vurdere musikkens funktion i medier. Eleven har viden om samfundets musiktilbud. Eleven har viden om metoder til musikanalyse. Eleven har viden om deling og distribuering af musik. Eleven har viden om musikkens funktion og anvendelse i medier. Indhold Indholdet i undervisningen vil være baseret på elevernes egne oplevelser og erfaringer med musik fra det obligatoriske forløb, samt fra fritiden. Og ud fra dette vil indholdet være præget af nedenstående indhold: Undervisning i brugen af forskellige rytmiske instrumenter herunder bl.a. guitar, bas, trommer, klaver/keyboard, percussioninstrumenter og sang. Musikalsk sammenspil med andre Arrangering, fremførelse og produktion af musik Optræde til koncerter/samlinger Betjening af musikudstyr Indspille egen musik i fællesskab med andre Arbejde med processer i et orkester/band liveoptrædener, studieindspilning, udgivelse af musik Analyse af musik og brugen af musik i forskellige medier Musik i en professionel/kommerciel sammenhæng. Organisering Valgfaget tilrettelægges med varierende aktivitetsformer, men med fokus på at spille og lære igennem den håndværksmæssige dimension. Undervisningen vil blive differentieret, således at hver enkelt elev får mulighed for at udfolde sit eget potentiale. Formen i undervisningen er en slags lærer/elevstyret arbejdsform, hvor læreren agerer mesterlærer, mens eleven er den undersøgende og udfoldende elev der, ud fra eget niveau, potentiale og engagement, folder sig ud i musikkens verden. Det er centralt i planlægningen af undervisningen, at eleverne i tæt dialog med læreren er med til at bestemme indholdet, så mottoet bliver: Det er lysten der driver værket. 4

5 Kina & kultur - Kinesisk på skoleskemaet Lærer: Weiwei Li et med valgfaget er at sætte fokus på Kina, som i de kommende år vil videreudvikle sig til en af de mest centrale og magtfulde aktører på den internationale scene. Kina & Kultur vil indeholde undervisning i væsentlige elementer i det moderne Kinas historie, kultur, filosofi og samfundsforhold. Eleverne vil derudover stifte bekendtskab med elementære gloser i det kinesiske sprog. Den viden, som eleverne opnår, vil medvirke til at styrke deres internationale indsigt og forståelse. Den vil være et nyttigt fundament, hvad enten de efter endt skolegang vælger at fortsætte med en teoretisk uddannelse, eller de vælger fx at engagere sig i erhvervslivet. Ny Holte Skole har en samarbejdsaftale med en international skole i Shanghai. Denne aftale vil vi forsøge at udnytte på de måder, det er muligt i forbindelse med valgfaget. Læringsmål Stifte bekendtskab med udvalgte samfundsmæssige, kulturelle og historiske forhold af betydning for det moderne Kina Afprøve det talte kinesiske sprog i almindelige dagligdags situationer Forstå og anvende elementær kinesisk ordforråd, der udtrykker sociale konventioner Kommunikere på dansk og engelsk med andre elever i fælles projekter Indsamle, analysere og anvende materialer om Kina Fremlægge et emne Indhold Sprog På kinesisk at kunne hilse, takke, introducere sig, spørge ind til alder og nationalitet, tælle til 100, spørge ind til lokalisation og forklare hvor man er, præsentere andre, fortælle om yndlingsaktiviteter, beskrive sin familie, og kommunikere med tjener på restaurant (bestille madretter og betale for regninger). Kultur Eleverne skal få kendskab til hilse-måder, høflighed, tro og overtro, Kinas historie og udenrigspolitik, Kinas befolkning og økonomi, kinesernes skoledag og fritidsliv, et-barns-politikken, restaurantkulturen, mm. Aktiviteter Til hvert modul vil der desuden være tilknyttet en aktivitet, som f.eks. kalligrafi, sang, Majong, Kongfu, kinesisk papirklip, origami, film, spil eller madlavning. 5

6 Science Lærer: Mads A. Rosenberg Larsen et med valgfaget Science er at udvide elevernes evne til at foretage systematiske undersøgelser, således at de er i stand til at underbygge deres argumenter og resultater. I dette ligger muligheden for at arbejde tematisk, samt muligheden for at fordybe sig ud over den almindeligt planlagte undervisning. Primært vil der blive lagt vægt på de naturvidenskabelige fags indhold (Biologi, Fysik/kemi og Geografi), men matematik inddrages også som en del af forklaringsprocessen. Der vil i høj grad blive lagt vægt på elevernes nysgerrighed ift. det naturvidenskabelige område. Heri ligger muligheden for at tage på ekskursioner, inddrage eksterne ressourcepersoner ol. Undervisningen vil bidrage til at højne elevernes kompetencer inden for naturfagenes indholdsområder, men også søge at forbedre deres evne til at skabe kontakter uden for skolen, og opfordre dem til at tænke innovativt. Indhold Indholdet af faget tager udgangspunkt i fælles mål for Biologi, Fysik/kemi og Geografi, men vil også søge at bygge videre på elevernes kompetencer inden for brugen af interaktive medier, heri f.eks. programmering ol. Endvidere vil der blive lagt vægt på innovation og entreprenørskab. Der vil i høj grad tages hensyn til elevernes interesser inden for de områder, vi undersøger. Emner i Science: Kemisk analyse: Vi undersøger, vha. forskellige kemikalier, stoffers bestanddele Simpel termodynamik: Vi undersøger varmeveksling, samt exo- og endoterme reaktioner Forskningens døgn: Vi tager på tur til et universitet i forbindelse med Forskningens Døgn i uge 17 Selvvalgt emne: Holdets deltagere vælger et emne, ud fra deres interesser. Arbejdsmåder: Undervisningen tilrettelægges som små projekter og gruppearbejder, heri ligger også muligheden for individuel fordybelse. Endvidere vil der være forelæsninger og/eller sessioner med eksterne undervisere. Der lægges især vægt på, at faget skal være en del af projektopgaven i 9. klasse. Det faglige udbytte af faget afhænger af nysgerrighed og interesse inden for naturvidenskaben og de naturvidenskabelige arbejdsmetoder. 6

7 Håndværk og Design 1 Det praktiske og nytænkende i fokus værkstedsdelen Lærer: v Bjarke Lundholm : I valgfaget Håndværk og Design på Ny Holte Skole skal vi udvikle kreativiteten og innovationen, og styrke vore elevers tillid til egen formåen og mod på en fremtidig iværksætter kompetence. Håndværk og Design er et praktisk og innovativt fag, der sammentænker gamle håndværksmæssige arbejdsformer og traditioner med moderne og tidsvarende ideudviklings- og designprocesser, der sammen forholder sig til den materielle hverdagskultur, vi alle er en del af. Bearbejdningen af forskellige materialer med specialværktøj og fremstilling af håndværksmæssige produkter, kræver færdigheder og refleksion, og det er det, vi skal fordybe os i. Indholdet for faget: 1. Støbning af smykker i tin - Første forløb handler om designbegrebet hvad er det og hvordan kommer man i gang med det? 2. Fedtsten kan blive til? - Næste forløb handler om materialekendskab hvorfor er det vigtigt at kende sit materiale? 3. Beton kan blive til mange ting! - Tredje forløb kombinerer de forudgående to forløb og handler om både design og materialekendskab samlet i et fælles udtryk Alle forløb er forankret i et konkret produkt, hvor eleverne vil blive stillet overfor en række dilemmaer og problemstillinger, som de skal forholde sig til - og løse for at kunne komme i mål med deres produkt. Organisering: Faget henvender sig kun til dem, som har en særlig interesse inden for det praktisk/kreative felt, og som ønsker at fordybe sig yderligere i dette! 7

8 Der er kun et begrænset antal pladser til rådighed, max 14 elever, da faget er pladskrævende og afhængig af arbejdspladserne i værkstedet, når der skal produceres ting. Håndværk og Design 2 Det bløde værksted/ håndarbejde Lærer: Tina Nielsson Kernen i håndværk og design er samspillet mellem teori og praksis. Du kommer til at arbejde fra idé til færdigt produkt. Der lægges lige meget vægt på fordybelse i designprocessen, som på den praktiske udførelse af det færdige produkt. Nøgleord er innovation og entreprenørskab. Det forventes, at du kan bruger grundlæggende håndarbejdsteknikker. Der skal arbejdes med forskellige tekstile materialer. På dette hold kan der max være 15 elever. 1. Forløb: Design to forskellige beholdere i to forskellige tekstile materialer. Eks.: en filtet og en hæklet skål 2. Forløb: I dette forløb skal der arbejdes med Re-design. Er noget design bedre/finere end andet? Her kommer din kreative og innovative tankegang på arbejde. 3. Forløb: Design af smykker i forskellige materialetyper ved brug af både nye materialer og genbrugsmaterialer. 4. Forløb: Her vælger du selv et forløb. Du skal fremlægge forløbet for mig og få det godkendt. Du skal vise, at du kan beskrive ide, forløb, materialer og processen. Dette valghold henvender sig kun til elever, som har en særlig interesse og lyst til at arbejde medog fordybe sig i det kreative arbejde. Jeg glæder mig til at møde nogle engagerede, innovative og kreative elever. 8

9 Stol på Pop-art Lærer: Kicki Vibe et med valgfaget er at lade eleverne udforske deres billedsprog i forhold til Pop-art, som kunstretning. De skal lære at udtrykke sig kunstnerisk ved hjælp af maling, spray og tusch i forhold til flere faste opgaver. Med viden om de forskellige teknikker vil eleverne lære at arbejde eksperimenterende, for at komme frem til et ønsket udtryk. Læringsmål Eleven kan planlægge en billedproces fra idéplan til færdigt produkt Eleven kan eksperimentere med form og farve for at udtrykke en given idé Eleven kan udtrykke sig i forskelligartede materialer Eleven har viden om billedkunstgenren Pop-art Eleven kan kombinere udtryksformer i et tematisk projekt Eleven kan føre en billedsamtale om egne og andres værker Eleven kan sætte præg på og gennemføre en fælles udstilling Indhold Teknikker i lag-på-lag maleri Stencils & spray Introduktion til Pop-art Små pop-art malerier Pop-art på brugte stole Fælles udstilling Organisering 9

10 Igennem forløbet vil der være faste opgaver, hvor der lægges vægt på en eksperimenterende tilgang til lag-på-lag maleri. Elevernes kreativitet og indskydelser kommer konstant i spil, for at opnå de ønskede resultater. Vi går på jagt i genbrugsbutikker, på skolen, derhjemme eller andre steder, for at finde egnede stole til at kunne male på. I den afsluttende opgave vil stolen indgå i deres eget Stol på Popart værk. Udvidet samfundsfag Lærer: Christian Møller Jensen Udvidet samfundsfag er faget, man skal vælge, hvis man ikke er bange for at diskutere og blive udfordret på sine holdninger. Man skal være interesseret i og forholde sig aktivt til samfundsfaglige problemstillinger. Udvidet samfundsfag adskiller sig fra det traditionelle samfundsfag ved at lægge op til en højere grad af elevmedbestemmelse. De emner, vi tager op, vil således være noget, som ligger eleverne på sinde. Faget vil have fokus på samfundsfaglige problemstillinger men også etiske og filosofiske problemstillinger vil blive taget op. Udvidet samfundsfag har til formål at gøre eleverne bevidste om det samfund, der omgiver dem. Det er målet, at eleverne kan anskue problemstillinger ud fra politiske, økonomiske og sociologiske perspektiver. Eleverne vil ligeledes få mulighed for at sætte indhold i historisk perspektiv. I faget vil vi have fokus på at diskutere og behandle alt lige fra globale problemer, helt ned til enkelte personlige eller lokale problemstillinger. Udvidet samfundsfag vil søge at skabe rammerne for at debattere og sætte fokus på de problemstillinger, der interesserer eleverne Mål Eleven kan identificere og analysere forskellige samfundsfaglige problemstillinger Eleven kan deltage aktivt i et demokratisk samfund Eleven har viden og færdigheder til at diskutere vores samfund og dets udvikling Organisering Undervisningen vil være organiseret som en blanding af lærerstyrede aktiviteter og problemløsende arbejde, hvor eleverne kan få mulighed for at præsentere og diskutere indhold for og med hinanden. Der vil endvidere være en del gruppearbejde og mini-projekter. 10

11 Arbejdsmetoden i dette valgfag vil tage udgangspunkt i eleven som en aktiv del af undervisningen. Eleverne vil således få mulighed for at forbedre deres evne til at fremlægge og præsentere emner for hinanden. Eleverne vil blive udfordret i argumentation og stillingtagen, og i det hele taget i at indgå i en saglig demokratisk debat. 11