VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET
|
|
- Anders Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SEPTEMBER 2013 DONG ENERGY A/S VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET BAGGRUNDSRAPPORT
2
3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk DONG ENERGY A/S VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET BAGGRUNDSRAPPORT PROJEKTNR. A DOKUMENTNR. VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
4
5 BAGGRUNDSRAPPORT 5 INDHOLD 1 Indledning og baggrund Formål Baggrund Støjgrænser 8 2 Eksisterende forhold Områdebeskrivelse 12 3 Støjpåvirkning Anlægsarbejder Driftsfasen Skibstrafik anlæg og drift Støj fra anlægsarbejder Støj i driftsfasen 21 4 Referencer 23
6
7 BAGGRUNDSRAPPORT 7 1 Indledning og baggrund 1.1 Formål I forbindelse med VVM-redegørelse for etablering af biomassefyrede kedler med tilhørende lager- og transportfaciliteter samt uddybning og renovering af eksisterende havn på Skærbækværket har DONG Energy anmodet COWI om at udarbejde en baggrundsrapport, der skal belyse følgende forhold: Støjpåvirkning af natur i området (luftbåren støj) i såvel anlægsfasen som i driftsfasen. Støjpåvirkning af natur i området (undervandsstøj støj) i såvel anlægsfasen som i driftsfasen. 1.2 Baggrund DONG Energy ønsker at udvide Skærbækværkets eksisterende muligheder for valg af brændsel. Værket kan i dag fyres med gas og letolie, og det er ønsket, at der i fremtiden også kan fyres med biomasse. Som led i projektet på Skærbækværket er det nødvendigt at etablere modtagefaciliteter til biomasse på havnen, herunder kranspor, kraner og transport- og lagersystemer til biomassebrændsler. Desuden bliver det nødvendigt at uddybe bassindybden for, at større skibe kan anløbe anlægget Fra skibe losses biomasse, primært i form af træflismed kran til lageranlæg. Sejlads til og fra området fra syd går igennem Lillebælt, hvor der er et internationalt naturbeskyttelsesområde ved området omkring Fænø, Natura 2000-området, der omfatter fuglebeskyttelsesområde nr. 47, habitatområde nr. 96 og Ramsarområde nr. 15. Etablering af nye biomassefyrede kedler vil medføre en øget transport af biomasse til værket. Transporten af biomasse til værket vil primært foregå med skibe. I anlægsperioden vil der være øget transport til området i form af materialetransport, ligesom entreprenører, håndværkere, etc., som vil have daglig trans-
8 8 BAGGRUNDSRAPPORT port til Skærbækværket i anlægsfasen, vil øge trafikbelastningen af området midlertidigt. 1.3 Støjgrænser I dette afsnit omtales støjgrænser (tålegrænser) for såvel luftbåren støj som for undervandsstøj i forhold til natur og dyreliv Luftbåren støj Der er ikke fastsat danske støjgrænser for naturområder. Kun områder, der fx er udlagt til rekreative formål i kommuneplanen kan der gælde specifikke støjgrænser for. Her gælder der for Sommerhusområder og offentligt tilgængelige arealer en vejledende støjgrænse på 40 db(a) i dagtimerne samt 35 db(a) i aften- og natperioden (Miljøstyrelsen, 1984). Denne grænseværdi er dog fastsat i forhold til mennesker, og ikke i forhold til dyreliv. Ved vurdering af støj i naturområder må der således søges oplysninger om mulige genekriterier for dyr og fugle i litteraturen. Fugle Effekten af støj på fugle er generelt ringe kendt, da der kun i meget begrænset omfang er forsket på området. Fugle ser oftest ud til at fortsætte deres aktiviteter upåagtet af selv meget høje støjniveauer, og oplagte problemer med støj er derfor tilsyneladende sjældne. Resultaterne af den forskning, der er foretaget, har som regel ikke ført til entydige konklusioner. Der hvor der i første omgang ses en reaktion på en ny støjkilde, lærer fuglene gerne hurtigt at ignorere støjen. Der, hvor der i første omgang ses en reaktion på en ny støjkilde, lærer fuglene gerne hurtigt at ignorere støjen. Dooling (2006) har identificeret mindst fire potentielle negative effekter af støj på fugle: 1 Støj kan i værste fald irritere fugle, så de vælger at forlade deres reder og opgive deres æg eller unger. 2 Støj kan virke stressende og føre til forhøjet niveau af stress-hormoner og påvirke fouragering, søvn og andre aktiviteter, hvilket på længere sigt kan reducere fuglebestandes trivsel, ungeproduktion, overlevelse og bestandsstørrelse. 3 Støj kan skade hørelsen permanent på individuelle fugle. 4 Støj kan besværliggøre den akustiske kommunikation mellem fugle. Dooling har påvist, at visse fuglearter får midlertidig nedsat hørelse efter konstant påvirkning af støj på over 93 db(a) (Dooling og Popper, 2007). Kommunikationen mellem fugle er imidlertid allerede besværliggjort ved lavere støjniveauer. Støjniveauer på under db(a) har dog ikke påviselig indfly-
9 BAGGRUNDSRAPPORT 9 delse på kommunikationen. Det første tegn på at fugle påvirkes er, at de selv ændrer på tonelejet i deres kald og sang. Selvom velfunderet videnskabelig baggrund således mangler på området, er 60 db(a) en almindeligt anvendt grænse for acceptabel, vedvarende støj i områder med følsomme fuglearter. Højere, vedvarende støjniveauer menes muligvis at have en negativ indflydelse. Kriteriet på 60 db(a) bygger på en antagelse af, at fuglenes akustiske kommunikation bliver besværliggjort ved støjniveauer højere end hvad man normalt finder i naturen. Når effekterne af støj på fugle bliver bedre forstået, er det sandsynligt, at en højere grænse for støj kan anvendes. Chambers Group (2008) konkluderede således, at fugle har god ynglesucces i trafikstøj, der når langt over 85 db(a). I nogle situationer og visse lande anvendes 85 db(a) derfor som grænsen for et acceptabelt, vedvarende støjniveau for fugle. Der er kun foretaget få studier af, hvordan støj influerer på fuglearter. Hirvonen (2001) fandt, at støj over 56 db(a) betød ringere ynglesucces for vadefugle nær en trafikeret vej. I kontrast hertil var sangfugles ynglesucces imidlertid uændret ved samme støjniveau. Hirvonen (2001) mener, at habitatændringer og ikke støjen var årsag til, at arter som rørdrum og rørhøg forsvandt fra det pågældende område. Andre undersøgelser af støj på hejre og flere arter rovfugle viser betydelig tolerance overfor støj. For eksempel havde fiskeørn uændret ynglesucces selv ved støj fra fly på db(a) (Trimper et al., 1998). I forbindelse med opførelsen af en vindmøllepark i England blev det vurderet, at nedramning af fundamenter til havvindmøller kunne påvirke og udløse flugtrespons hos fugle i en afstand af 2 km fra ramningsområdet (DONG, 2006). Det er således ikke muligt at fastlægge en grænseværdi for støj for fugle. Men et støjbidrag på 60 db(a) må som udgangspunkt ud fra litteraturstudier - vurderes at være en bedste bud på et acceptabelt, vedvarende støjniveau. Pattedyr Effekter af støj af pattedyr afhænger af frekvens, styrke og varighed. Konsekvenser af støj kan omfatte bortskræmning, kommunikationsbrist mellem dyr eller udvikling af stress. Der er eksempler på, at vilde dyr kan tilpasse sig støjpåvirkede områder for eksempel militære øvelsesområder og lufthavne. Dette kan forklares med, at dyrene vænner sig til en given regelmæssighed og forudsigelighed i forstyrrelsen. (Olesen,, 1994). Havpattedyr (marsvin og sæler) Marsvin er tolerante over for en vis mængde støj fra skibsmotorer, hvilket kan illustreres af, at der findes levedygtige bestande i relativt trafikerede områder, og at dyrene kan have høje tætheder i områder med tæt trafik for eksempel ved Storebæltsbroen og i Lillebælt (Teilmann et al., 2008). At marsvin er i stand til at klare sig i områder med trafik betyder dog ikke, at dyrene ikke påvirkes af skibstrafikken, eller at der ikke findes et øvre niveau for, hvor meget trafik dyrene kan klare, inden de forsvinder fra et område.
10 10 BAGGRUNDSRAPPORT På land blev der i forbindelse med nedvibrering af spunsplader ved havvindmølleparken ved Rødsand, i et enkelt tilfælde observeret reaktioner hos spættet sæl på en sandbanke 10 km fra anlægsområdet. Der blev i perioden med nedvibreringer observeret et reduceret antal sæler på banken. Det er uklart om effekten skyldes luftbåren støj eller vibrationer (Tougaard, 2007). Anlægsområdet ved Rødsand lå 4 km fra et hvileområde for sælerne. I alle andre tilfælde end det, der er beskrevet ovenfor havde støjen fra nedvibrering af spuns og nedramning af stålrør med en diameter på 4 m i projektet ikke nogen målbar effekt på antallet af sæler på land (Teilmann et al., 2006b; Tougaard, 2007) Undervandsstøj For undervandsstøj er der ikke fastsat danske støjgrænser. Der er stigende fokus på menneskeskabt støj som et forureningsproblem i havet. Baggrundsstøjen i verdenshavene har været støt stigende siden introduktionen af motorskibe for mere end 100 år siden. De præcise effekter af undervandsstøj på havpattedyr og fisk er dårligt kendt, men spænder fra nedsatte kommunikationsafstande og undvigeadfærd til deciderede høreskader. Havpattedyr (Marsvin og sæler) Det er specielt dyr som marsvin og spættet sæl, der kan blive påvirkede af undervandsstøj. Der kan ved fx nedramning af spuns forekomme meget høje støj- niveauer, der i værste fald kan give høreskader hos marsvin og sæler. Derfor anvendes der i sådanne tilfælde såkaldte pingere eller sælskræmmere, der skræmmer dyrene bort inden selve ramningen påbegyndes. Marsvin er følsomme over for lyd og vil kunne høre undervandsaktiviteter, f.eks. nedvibrering af spunsvægge, meget langt væk (Teilmann 2007). I forbindelse med nedramning af vindmøllefundamenter på Horns Rev observerede man kortvarige reaktioner hos marsvin op til 15 km fra nedramningsstedet (DONG, 2006). Baseret på undersøgelser foretaget ved anlæg af vindmøllefarme vurderes det, at støj på mere end 200 db re 1 µ Pa kan give fysiske skader på sæler og marsvin. Det vurderes, at støjen i værste fald kan overskride 200 db re 1 µ Pa inden for 500 meter fra et nedramningssted (DONG, 2006). Uden for det område, hvor støjen kan være skadelig for dyrenes hørelse vil der være et område, hvor havpattedyrenes adfærd kan påvirkes. I forbindelse med nedramning af vindmøllefundamenter ved Rødsand observerede man ændringer i adfærd hos marsvin 10 km fra nedramningsstedet (Teilmann et al., 2006a). I forbindelse med ramningen af vindmøllefundamenter ved Horns Rev blev det registreret, at marsvinenes aktivitet vendte tilbage til det oprindelige niveau få timer efter ramningens ophør (E:ON, 2007). Tougaard et al. (2009) studerede marsvineaktivitet med akustiske dataloggere under konstruktionen af en havbaseret vindmøllepark og kunne påvise, at marsvin reagerer på pæleramning ud til en afstand af mindst 21 km.
11 BAGGRUNDSRAPPORT 11 I modsætning til sæler er marsvin ikke afhængig af, at ungerne kan hvile på land. Både de voksne dyr og ungerne befinder sig hele tiden i vandet og kan derfor nemt søge væk fra eventuelle forstyrrelser. I vandet vurderes det, at spættet sæl kan påvirkes af støjen i en radius af ca. 2 km fra et nedramningsområde (DONG, 2006). I en undersøgelse fra Alaska blev det konkluderet at støjen fra nedramning af stålrør var hørbar for ringsæler (Phoca hispida) i vandet i en afstand på op til 3 km fra anlægsområdet. Det blev dog samtidig påvist, at sælerne ikke reagerede på støjen, selvom de befandt sig ned til 46 m fra rørene (Blackwell et al., 2004). I forbindelse med VVM-redegørelse for havmølleparken på Anholt er der dels foretaget undersøgelser af baggrundsstøjen i området og dels foretaget vurderinger/beregninger af undervandsstøjen fra nedramning af pæle i forhold til marsvin og sæler (Energinet.dk, 2010). Overordnet kan influenszoner for havpattedyr inddeles i 4 zoner. Den inderste zone er den zone, hvor der kan opstå høreskader, tab af høreevne hos dyrene. Denne afstand er typisk mellem få hundrede meter og op til ca. 1 km. Den næsinderste zone er den zone, hvor støjen kan virke generende, idet den direkte kan påvirke adfærden, idet støjen vil overdøve dyrenes signaler eller kan påvirke dyrenes fysiologi. Den afstand er i forbindelse med havmølleparken på Anholt vurderet til ca. 20 km. I større afstande kan støjen påvirke dyrenes kommunikationsevne, idet støjen kan gå ind og maskere kommunikationen. Denne zone dækker et område på mere end 20 km fra kilden. Hørezonen dækker et område på op til 50 km. (Energinet.dk, 2010). Hørezonen dækker det område, hvor støjen er hørbar for dyrene. Fisk For fisk varierer følsomheden overfor støj fra art til art. Arter med svømmeblære er særligt følsomme. I uheldige tilfælde kan en pludselig opstået voldsom støj medføre døden for individer i umiddelbar nærhed af støjkilden (DONG, 2006). I VVM for Rødsand 2 havmøllepark (E:ON, 2007) angives, at fisk kan udvise undvigereaktioner i en afstand af 1,6 5,5 km fra nedramningsstedet (nedramning af møllefundamenter). Engelske litteraturstudier (McCauley, & Salgado Kent, 2008) viser, at fisk typisk påvirkes i et område på mellem 100 og 500 meter fra ramningssteder ved nedramning af pæle. I forbindelse med opførelsen af vindmølleparker ved Horns Rev og Nysted er der ikke fundet varige effekter på fiskesamfundene (Danish Offshore Wind, 2006).
12 12 BAGGRUNDSRAPPORT 2 Eksisterende forhold 2.1 Områdebeskrivelse Skærbækværket er beliggende i Skærbæk ved Fredericia ud til Kolding Fjord, og der er mulighed for anløb af skibe, der kan losse brændsel til værket. Sejlads til og fra området fra syd går igennem Lillebælt, hvor der ligger et Natura 2000-område, ca. 7 km fra værket. Det er henholdsvis fuglebeskyttelsesområde nr. 47, habitatområde nr. 96 og Ramsarområde nr. 15. Nærmeste beskyttede naturtyper (i henhold til naturbeskyttelseslovens 3) ligger ca. 300 m fra blok 3.
13 BAGGRUNDSRAPPORT 13 Figur 2.1 Placering af Skærbækværket ved Kolding Fjord samt de nærmeste Natura 2000 områder.
14 14 BAGGRUNDSRAPPORT 3 Støjpåvirkning I dette afsnit er støjpåvirkningen vurderet i forhold til dels undervandsstøj og dels til luftbåren støj i forhold til naturområder og dyreliv Anlægsarbejder De væsentligste arbejdsprocesser ved anlægget kan inddeles i 3 faser (DELTA, 2013): 1. Ramning af havnekaj og af bygninger på land. I denne fase vil der blive foretaget spunsning og gravearbejde ved havnekaj. Endvidere vil der blive foretaget ramning og gravearbejde ved flislageret og gravearbejde ved kedelbygning samt betonstøbearbejde. Endvidere er der materialekørsel ind/ud af værkområde. 2. Ramning af bygninger samt etablering af havnekaj og bygninger. I denne fase vil der blive foretaget ramning ved kedelbygning og gravearbejde, betonstøbearbejde og gravning ved havnekaj, flislageret og kedelbygning. Endvidere er der materialekørsel ind/ud af værkområde. 3. Etablering af havnekaj og bygninger på land samt uddybning af havn. I denne fase vil der primært blive foretaget etablering af havnekaj og bygninger med betonstøbning og materialekørsel til og fra byggepladsen. Uddybning af havnen sker langs den østlige kaj foretaget med et spandkædefartøj. Materialet vil blive transporteret væk med enten selvsejlende pramme eller med pramme trukket af slæbebåde. I alle faser vil der være transport af materialer på værkområdet og parkering for bygningsarbejdere ved den nordlige port til værket. I anlægsfasen vil det hovedsagelig være etablering af ny spuns, pilotering, kørsel med entreprenørmaskiner og lastbiler og uddybning med spandkædemaskine/sandsuger eller lignende, der bidrager til det eksterne støjniveau.
15 BAGGRUNDSRAPPORT 15 Uddybningen skal foretages i et område, der ligger umiddelbart op til kajarealet ved Skærbækværket. Figur 3-1 viser havnen ved Skærbækværket og det område, hvor der skal foretages uddybning. Figur 3.1 Oversigt over uddybningsområdet samt havnen (DONG Energy, 2010) Uddybningsaktiviteterne vil som det eneste kunne foregå hele døgnet. De øvrige støjkilder vil alene kunne forekomme i dagperioden og aftenperioden. I forbindelse med anlægsarbejderne skal der ske nedramning/vibrering af spuns. Dette vil udover den luftbårne støj kunne give anledning til undervandsstøj, der potentielt kan påvirke fisk og havpattedyr. Nedramning/vibrering af spuns vil foregå over en periode på 2-4 måneder. Etablering af spunsen vil ske ved nedvibrering, såfremt sedimentet består af sand og/eller gytje. Hvis der er ler eller andre meget faste sedimenter kan det blive nødvendigt at ramme spunsen ned. Nedramning af spuns vil være den metode, der genererer mest undervandstøj og vil resultere i meget høje støjniveauer tæt på nedramningsstedet. Engelske undersøgelser ved nedramning af spuns giver kildestyrker omkring 192 db re 1 µ Pa, mens nedvibrering giver kildestyrker på mellem 132 of 152 db re 1 µ Pa. (Edwards & Nedwell, 2002). Der er desuden en stor sammenhæng mellem målte støjniveauer og havdybde. Ved store havdybder (mere end 10 meter) ses en betydelig større lydudbredelse end ved få meters havdybde (Parwin et al, 2006). Dette skyldes lydabsorption fra havbunden. Undersøgelser udført af ovenstående samt Nedwell et al (2003) viser, at nedvibrering af spuns støjer i størrelsesordenen 50 db(a) mindre end nedramning, ligesom nedramning på dybt vand giver en betydelig større støjudbredelse end nedramning på lavt vand i en flod. Ved undersøgelser, der kan sammenlignes med forholdene i Kolding Fjord blev der fundet
16 16 BAGGRUNDSRAPPORT en afstandsdæmpning på ca. 7 db pr. 100 meter (Edwards & Nedwell, 2002). Andre undersøgelser rapporter om en afstandsdæmpning på 15 db pr. 100 meter (Nedwell et al, 2003). Baseret på engelske målinger på nedvibrering af spuns vil støjen ikke nå over 200 db re 1 µ Pa som kildestyrke (Edwards & Nedwell, 2002) samt (Nedwell et al, 2003). Dette betyder samtidig, at der ikke kan forventes påvirkninger af havpattedyr i et område på mere end ca. 1 km såfremt spunsen nedrammes. I en sådan afstand vil støjen forventeligt ligge på et niveau på omkring 130 db re 1 µ Pa svarende til baggrundsstøjen. Baggrundsstøjen ligger typisk på et niveau omkring db re 1 µ Pa i området, hvor der er skibstrafik (Energinet, 2010). Med dette taget i betragtning vurderes det således, på baggrund af tal fra de engelske undersøgelser. (Edwards & Nedwell, 2002), at der næppe vil optræde skadelige støjniveauer for fisk eller havpattedyr i afstande på mere end 300 meter fra støjkilden, såfremt nedvibrering anvendes som spunsningsmetode idet støjbidraget her vil være omkring 130 db re 1 µ Pa under forudsætning af en afstandsdæmpning på 7 db pr. 100 meter og en kildestyrke på max. 152 db re 1 µ Pa. Da det imidlertid ikke kan udelukkes, at spunsen skal rammes ned, vil miljøpåvirkningerne tage afsæt i dette scenarie. Pilotering på land vurderes ikke at give anledning til undervandsstøj. Selv ved meget kort afstand mellem anlægsarbejderne og vandet, vil jorden virke som en effektiv støjskærm, der vil sikre, at der ikke transmitteres væsentlig støj til vandet. 3.2 Driftsfasen I driftsfasen øges støjbidraget fra Skærbækværket som følge af en række nye støjkilder, der etableres. For nærmere oplysninger om disse henvises der til støjrapport udført af DELTA (DELTA, 2013). Desuden øges støjen fra trafik med lastbiler i forbindelse med transit af biomasse. Støj fra forøgelse af skibstrafikken er omtalt i afsnit Skibstrafik anlæg og drift Eksisterende forhold Der sker en forøgelse af skibstrafikken til og fra Skærbækværket, som følge af brændselsomlægningen. I dag ankommer der kun få skibe om året til Skærbækværket. Skibstrafikkens påvirkning kan dels stamme fra støj (luftbåren og undervandsstøj), dels fra selve forstyrrelsen i, at et skib passerer fx et naturområde.
17 BAGGRUNDSRAPPORT 17 Skibstrafikken i området stammer dels fra sejlads i selve Lillebælt, der kan påvirke habitatområder og dels skibstrafik ind gennem Kolding Fjord til Skærbækværket og Kolding Havn. Beskrivelsen af den nuværende skibstrafik i og omkring projektområdet er foretaget på baggrund af AIS-data (Automatic Identification System) fra 2011 og Alle skibe over 300 BT (bruttoton) skal have installeret en AIS-sender, der løbende sender informationer om bl.a. hastighed, størrelse, placering, skibstype mv. til modtagere placeret på land. Disse data opsamles og opbevares hos Farvandsvæsenet. Af udtrækkene fremgår desuden skibenes destination og på baggrund af registreringerne kan det beregnes, hvor mange der gennemsejler Lillebælt. Skibspassagelinjerne fremgår af nedenstående figur. For 2011 og 2012 er der i gennemsnit registreret følgende trafik, jf. tabel 3.1. Sted Antal skibspassager Lillebælt nord (nord for Fredericia) Lillebælt syd (ved Assens) Lillebæltsbroerne Kolding Havn Tabel 3.1 Skibstrafik i Lillebælt og Kolding Fjord (se bilag 7) Figur 3.2 Steder hvor skibstrafikken er registreret i Lillebælt Skibstrafikken til Kolding Havn ligger på ca. 650 skibe om året, jf. tabel 3.1.
18 18 BAGGRUNDSRAPPORT Anlægs- og driftsfasen Havnen skal uddybes, der skal etableres ny spuns (ca. 200 m), forankring af spuns, etablering af kajudstyr (fender, pullerter, kajstiger mv.), og der skal transporteres sediment væk til klapplads, og der skal transporteres materiale til opfyld bag spunsvægen. Mellem den eksisterende kaj og den nye spuns skal der fyldes op med sand (ca m 3 ), som formentlig vil blive kørt til med lastbiler fra en grusgrav. Havneuddybningen kan overlappe med etableringen af kajen, hvis uddybningen startes udefra og slutter tættest ved kajen. Uddybningen foretages af en spandkædemaskine, 1-2 pramme og 1 slæbebåd. Der vil altid ligge en pram ved spandkædemaskinen, så den kan være i drift mest muligt. Mens den ene pram fyldes bugseres den anden ved egen motor eller ved hjælp af en slæbebåd til klappladsen og retur. Hele anlægsperioden for etableringen af havnen, vil vare omtrent 1-1½ år. Uddybningen vil vare i omegnen af 1-2 måneder. Der skal uddybes ca m 3 sediment. I anlægsfasen vil skibstrafikken i en kort periode under uddybning øges med op til 5 pramme om dagen, der skal transportere opgravet slam fra uddybningsområdet til klapplads i området nord for Fyn. I driftsfasen skal der sejles biomasse til Skærbækværket, hvilket vil resultere i anløb af skibe/året. Antallet vil afhænge af skibsstørrelsen, der primært er bestemt af, hvor biomassebrændslerne transporteres fra. Skibstrafikken i den ydre del af Kolding Fjord vil i driftsfasen således stige med mellem 11 % og 72 %. I den sydlige del af Lillebælt vil forøgelsen være mellem 4 % til 26 %. Ved Lillebæltsbroerne sker en stigning på op til 26 % og ved Lillebælt nord en stigning på op til 11 %. Til ovenstående skal ligeledes lægges trafik med lystbåde m.v. i området. I Kolding ligger Kolding Lystbådehavn med ca fortøjningspladser ( og i Skærbæk ligger Skærbæk Lystbådehavn med ca. 165pladser samt en mindre fiskerihavn( havn.dk). Den øgende skibstrafik til og fra Skærbækværket i driftsperioden vil hovedsagligt bestå af langsomtgående fartøjer. Der skal en fordobling af støjen for at give en forøgelse på 3 db(a). Eksempelvis vil en 10 % forøgelse af trafikken alt andet lige give en forøgelse af støjbidraget på 1 db(a). En ændring af støjbidraget på 1 db(a) er den mindste ændring som det menneskelige øre kan registrere.
19 BAGGRUNDSRAPPORT 19 Forøgelsen af trafikken til Skærbækværket vil således ikke give anledning til væsentlige ændringer i støjudbredelsen fra skibstrafikken. Forøgelsen vil være på mindre end 2 db(a). Støj fra skibe på havet er ikke reguleret. Der findes heller ingen faste krav til acceptable støjniveauer i naturområder i forhold til forstyrrelse af fx fugle. 3.4 Støj fra anlægsarbejder På land skal der etableres diverse bygninger som skal funderes, der skal etableres transport- og lageranlæg, hjælpeanlæg mm. På havneområdet skal der etableres kranskinner, transportbånd, omkasterstationer mv. Hvorvidt alle bygninger vil blive pælefunderet, eller der vil blive udgravet til fundament under nogen af bygningerne, er ikke endelig fastlagt. På baggrund af tidligere undersøgelser antages, at alle bygninger skal pælefunderes. Nedramning af fundamentpæle, udgravning og vibrering af fundament vil tage 2/3 af byggefasen (oktober 2014 december 2015). Anlægsarbejdet forventes at køre fra kl Aktiviteter i forbindelse med nedramning af spuns og fundament vil ikke ske efter kl Luftbåren støj Der er foretaget beregninger af støjbidraget for anlægsaktiviteterne DELTA ). Figur 3-3 viser støjudbredelsen fra anlægsarbejderne i aftenperioden for en af flere driftssituationer. I baggrundsrapporten (DELTA, 2013 ) er der vedlagt flere kort med forskellige driftssituationer for anlægsfasen. Som det fremgår, vil støjen udbrede sig ud over Kolding Fjord, men vil ved nærliggende naturområder omkring værket ligge på et niveau under 55 db(a) og i en afstand af ca. et par km være mindre end 40 db(a). Støj fra anlægsarbejderne vurderes således ikke at påvirke fx fugle i området, set i relation til, at der for fugle må forventes en tålegrænse på op til 60 db(a) før der kan registreres en forstyrrelse. Det vurderes heller ikke, at der med det beregnede støjbidrag vil være risiko for at andre dyr kan blive forstyrret af anlægsaktiviteterne.
20 20 BAGGRUNDSRAPPORT Figur 3.3 Støj fra anlægsarbejder (aftenperioden) (DELTA, 2013) Undervandsstøj Nedramning/vibrering af spuns vil foregå over en periode på op til 6 måneder, med ramning over maksimalt 60 dage. Etablering af spunsen vil ske ved nedvibrering, såfremt sedimentet består af sand og/eller gytje. Hvis der er ler eller andre meget faste sedimenter kan det blive nødvendigt at ramme spunsen ned. Nedramning af spuns som i forhold til undervandstøj vil være denne metode, der genererer mest undervandstøj vil resultere i meget høje støjniveauer tæt på nedramningsstedet. Det må således forventes, at der i nærområdet omkring Kolding Fjord vil være risiko for, at der kan optræde påvirkninger af havpattedyr såfremt de befinder sig i nærområdet. Det vil således være nødvendigt at anvende såkaldte pingere eller sælskræmmere, der kan skræmme eventuelle dyr i nærområdet væk inden selve nedramningen påbegyndes.
21 BAGGRUNDSRAPPORT Støj i driftsfasen alternativ Figur 3.4 viser støjudbredelsen omkring Skærbækværket ved fuld drift. Som det fremgår, er støjudbredelsen størst udover fjorden, og er under 35 db(a) ved f.eks. naturområderne syd og vest for værket. Støjudbredelsen i dag- og aftenperioden er stort set identisk med støjudbredelsen i natperioden. Figur 3.4 Støjudbredelse omkring Skærbækværket for natperioden eksisterende forhold (DELTA, 2013) Driftsfasen De beregnede støjbidrag angiver de maksimale støjbidrag ved fuld drift. Figur 3-5 viser støjudbredelsen omkring Skærbækværket ved fuld drift. Som det fremgår, er støjudbredelsen størst udover fjorden, og er under 35 db(a) ved fx naturområderne syd og vest for værket. Støjudbredelsen i dag- og aftenperioden er stort set identisk med støjudbredelsen i natperioden. Støjudbredelsen er i forhold til 0-alternativet lidt større mod syd og øst ud over vandet.
22 22 BAGGRUNDSRAPPORT Figur 3.5 Støjudbredelse omkring Skærbækværket for aftenperioden fremtidige forhold (DELTA 2013). Skibene der sejler biomasse til Skærbækværket vil desuden når de ligger ved kaj kunne give et støjbidrag i området. Dette bidrag er ikke indregnet i støjudbredelsen på Figur 3-5. Beregninger viser, at støjbidraget fra skibene er af mindre betydning set i forhold til de øvrige støjkilder. Støjen vurderes ikke at kunne påvirke fx fugle eller andre dyr i området omkring Skærbækværket.
23 BAGGRUNDSRAPPORT 23 4 Referencer Blackwell, S.B.; Lawson J.W. & Williams, M.T (2004) Tolerance by ringed seals (Phoca hispida) to impact pipe-driving and construction sounds at an oil production island. Journal of Acoustical Society of America (115) Chambers Group (2008): Results of the Baseline Breeding Bird Nesting Survey and Noise Assessment for the Los Angeles County Department of Public Works Oxford Basin Low Flow Diversion Project Site in the City of Marina del Rey, Los Angeles County, California. COWI 2013: VVM-redegørelse Brændselsomlægning Skærbækværket. Baggrundsrapport Skibstrafik. Udført for DONG Energy A/S. Danish Offshore Wind (2006): Key Environmental Issues. DONG Energy, Vattenfall, Danish Energy Authority and Danish Nature and Forest Agency. DELTA (2013): Miljømåling ekstern støj. Skærbækværket Biomassekedler. Juni Udført for DONG Energy Power A/S. DONG (2006): Walney Offshore Windfarm. Environmental Statement. DONG Walney (UK) Ltd. DONG Energy (2013): Diverse oplysninger fra DONG Energy vedr. brændselsomlægning på Skærbækværket. Dooling, R.J. (2006): Estimating effects of Highway Noise on the Avian Auditory System. In Proceedings of the 2005 International Conference of Ecology and Transportation. Eds. C.L. Irwin, P. Garrett, and K.P. McDermott. Center for Trans-portation and the Environment, North Carolina State University, Raleigh, North Carolina. Pp Dooling, R.J. & A.N. Popper (2007): The Effects of Highway Noise on Birds. Pre-pared for: The California Department of Transportation, Division of Analysis. Pre-pared by: Environmental BioAcoustics LLC, Rockville, MD.
24 24 BAGGRUNDSRAPPORT Edwards, B & Nedwell, J (2002): Measurements of underwater noise in the Arun River during piling at County Wharf, Littlehampton. Dr. Jeremy Nedwell, Mr. Bryan Edwards, 1. August Energinet.dk (2010): Anholt Havmøllepark. VVM-redegørelse. Januar E:ON (2007): Rødsand 2 Havmøllepark. Vurdering af virkninger på miljøet. Resumé af VVM redegørelse. E:ON Sverige AB. Hirvonen H. (2001): Impacts of highway construction and traffic on a wetland bird community. In: Proceedings of the 2001 International Conference on Ecology and Transportation, Eds. Irwin CL, Garrett P, McDermott KP. Center for Transportation and the Environment, North Carolina State University, Raleigh, NC. Pp McCauley, R. D. and Salgado Kent, C. P. (2008): Pile driving underwater noise assesment, proposed Bell Bay pulp mill, wharf development. Report prepared for Dunns Limited. June Miljøstyrelsen (1984): Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj nr. 5/1984. Nedwell et al (2003): Measurements of underwater noise during piling at the Red Funnel Terminal, Southampton, and observations of its effect on caged fish. Dr. Jeremy Nedwell, Dr Andrew Turn-penny, Mr. John Langworthy & Mr. Bryan Edwards. Olesen, Carsten Riis (1994): Fauna og friluftsliv. En litteraturudredning om menneskeskabte forstyrrelser af større pattedyr. Faglig rapport fra DMU nr Danmarks Miljøundersøgelser. Teilmann, J. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), juni Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser. Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes, G. (2008): High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84 pp. NERI Technical Report No Teilmann, J.; Tougaard, J. & Carstensen, J. (2006a): Summary on har-bour porpoise monitoring around Nysted and Horns Rev Offshore Wind Farms. Report to Energi E2 A/S and Vattenfall A/S. Teilmann, J.; Tougaard, J.; Carstensen, J.; Dietz, R. & Tougaard, S. (2006b): Summary on seal monitoring around Nysted and Horns Rev Off- shore Wind Farms. Technical report to Energi E2 A/S and Vattenfall A/S. Tougaard, J. (2007): Personlig kommentar (telefonisk), november Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser.
25 BAGGRUNDSRAPPORT 25 Tougaard J, J Carstensen, J Teilmann, H Skov (2009): Pile driving zone of resonsiveness extends beyond 20 km for harbour porpoises (Phocoena phocoena (L.)). Journal Acoustic Society America 126(1): Trimper, P.G., Standen, N.M., Lye, L.M., Lemon, D., Chubbs, T.E. and Humphries (1998). Effect of low-level jet aircraft noise on the behavior of nest- ing Osprey. J. Applied Ecol. 35:
VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET
SEPTEMBER 2013 DONG ENERGY A/S VVM-REDEGØRELSE BRÆNDSELSOMLÆGNING, SKÆRBÆKVÆRKET BAGGRUNDSRAPPORT LUFTBÅREN STØJ, UNDERVANDSSTØJ SAMT PÅVIRKNING AF NATUR ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus
Screening af sprængninger i forbindelse med gennemførsel af undervandssprængningskursus ved Flakfortet Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. maj 2013 Jonas Teilmann Ib Krag Petersen
Læs mereBeregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn.
Sag nr. 08.580.01 Ekstern virksomhedsstøj Beregning af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse med etablering af Esbjerg Ny Sydhavn. Juni 2009 NIRAS A/S Jesper Konnerup \\arhkfs01\data\sag\08\580.01\project
Læs merePublished in: Arbejdsrapport vedr. Helsingør Nordhavns fremtidige udvidelse. Publication date: 2009
university of copenhagen Notat vedr. de mulige påvirkninger af en udvidelse af Helsingør Nordhavn på marsvinebestanden i det nordlige Øresund / habitatområdet Gilleleje Flak / Tragten Jeppesen, Jens Peder
Læs mereVVM-redegørelse - Brændselsomlægning - Skærbækværket BAGGRUNDSRAPPORT
DONG Energy A/S VVM-redegørelse - Brændselsomlægning - Skærbækværket BAGGRUNDSRAPPORT Luftbåren støj, undervandsstøj samt påvirkning af natur August 2010 DONG Energy A/S VVM-redegørelse - Brændselsomlægning
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereHvilken betydning har undervandsstøj for miljøet?
DEPARTMENT OF BIOSCIENCE 23 OKTOBER 2013 Hvilken betydning har undervandsstøj for miljøet? Jakob Tougaard Aarhus Universitet Bioscience, Roskilde Detonering af 8 kton atombombe i 50 meters dybde Havet
Læs mereBORNHOLM HAVMØLLEPARK
Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Ekstern støj onshore PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Version 1 Dokument nr.
Læs mereIndholdsfortegnelse. Beregning af støj fra havneaktiviteter. Fåborg havn. Teknisk notat
COWI A/S Beregning af støj fra havneaktiviteter Fåborg havn Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Teknisk notat Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Planforhold
Læs mereFejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk
Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,
Læs mereBILAG 4 STØJBEREGNINGER. Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten
BILAG 4 STØJBEREGNINGER Fra side 94 (afsnit 6.2.1.) til 100 midt (afsnit 6.2.4.) i VVM-rapporten Bilag til orienteringsmateriale om nye vindmøller på Køge Havn Adresse Støjniveau Brogade 22 34-40 db (nat)
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereIkke relevant. undersøges. Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: 1,1 hektar
Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Region Hovedstaden Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Region Hovedstaden har modtaget en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding.
Læs mereVVM tilladelse til opstilling af 3 vindmøller ved Skaføgård
VVM tilladelse til opstilling af 3 vindmøller ved Skaføgård i henhold til VVM bekendtgørelsens 2, stk. 3 nr. 2. Anlæggets navn: Matrikel nr.: Anlægget ejes og drives af: Vindmøller ved Skaføgård 3, Skaføgård
Læs mereUdvidelse af Hanstholm Havn
Udvidelse af Hanstholm Havn VVM Teknisk Baggrundsrapport nr. 23 Støj og vibrationer Oktober 2012 Udgivelsesdato : 26. oktober 2012 Projekt : 23.1410.11 Udarbejdet : Bo Søndergaard Kontrolleret : Niels
Læs mereVVM for vindmøller nord for Sprogø Analyse af sejladsforhold
Sund & Bælt Holding A/S VVM for vindmøller nord for Sprogø Analyse af sejladsforhold September 2008 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Sund & Bælt
Læs mereVESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK
Energinet.dk April 2015 VESTERHAV SYD HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Støj - onshore PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Dokument nr. 1215240409
Læs mereBilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012.
Bilag til den indsigelse, som sommerhusgrundejerforeningerne på Samsø har fremsendt til Skov- og Naturstyrelsen den 27. april 2012. Bilagets formålet: Bilaget dokumenterer, at der fra de i lokalplanen
Læs mereBilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015]
Bilag A VVM screening [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015] VVM Myndighed Tårnby Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Brændstoflageret Københavns
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. maj Karsten Dahl. Institut for Bioscience
Videnskabelig gennemlæsning og vurdering af indhold i Fødevareministeriets forslag til fiskeriregulering i udvalgte Natura 2000 områder, med henblik på beskyttelse af revstrukturer Notat fra DCE - Nationalt
Læs mereMed venlig hilsen. Lotte Knudsen. 2008 af lov om beskyttelse af havmiljøet, samt senest ændret ved lov nr. 1401 af 27. december 2008.
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Vand- og naturområdet J.nr. ODE-421-00094 Ref. Loknu Den 4. juni 2009 Vedr.: Tilladelse til klapning af 9.000 m 3 uddybningsmateriale fra udgravning
Læs mereBilag 5 Basisoplysninger
Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Peter Christian Bay Knudsen, Søren Lolks Vej 2, Tåsinge, 5700 Svendborg, 4021 5553, peter@skiftekaer.dk
Læs mereANHOLT Havmøllepark. 21. april 2016. Jens Nybo Jensen
ANHOLT Havmøllepark 21. april 2016 Jens Nybo Jensen DONG Energy er en af Nordeuropas førende energikoncerner Vores forretning er baseret på at fremskaffe, producere, distribuere og handle energi og tilknyttede
Læs mereRapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning
Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup
Læs mereBortsprængning af miner i nordlige Storebælt
Bortsprængning af miner i nordlige Storebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Jakob Tougaard, Ib Krag Pedersen & Karsten Dahl Institut for Bioscience Rekvirent: Forsvarets Bygnings-
Læs mereSyd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol
Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej
Læs mereVINDMØLLER PÅ AVEDØRE HOLME INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Eksisterende vindmøller på Avedøre Holme 2
HOFOR VINDMØLLER PÅ AVEDØRE HOLME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Eksisterende vindmøller på Avedøre Holme
Læs mereNotat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.
Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ODE-430-00161 Ref. hecla/rukso Den. 26. august 2009 Notat om VVM-screening af tidsbegrænset udledning af lettere forurenet vand fra spunsmellerum ved havnekaj på Enstedværket.
Læs mereSkema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt)
Skema til brug for VVM-screening (afgørelse om VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Slagelse Kommune Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Etablering af støjvold i fredsskovsarealet mellem motorvejen
Læs mereVISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG
JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI
Læs mereAREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.
HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger
Læs mereEffekt af blinkende grønne fodgængersignaler
Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse
Læs mereBilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014]
Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 06. november 2014] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:
Læs mereVVM-anmeldeskema, ny boringer. Donbækvej 26, 9900 Frederikshavn
VVM-anmeldeskema, ny boringer. Donbækvej 26, 9900 Frederikshavn Basisoplysninger Tekst Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Ny vandforsyningsboring Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Helge Hagen
Læs mereLuftforurening fra krydstogtskibe i havn
Luftforurening fra krydstogtskibe i havn Af seniorrådgiver Helge Rørdam Olesen og seniorforsker, ph.d Ruwim Berkowicz, Danmarks Miljøundersøgelser En undersøgelse fra 2003 pegede på, at krydstogtskibe
Læs mere24. februar 2016. Projekt nr. 222931. Dokument nr. 1218827378 Version 1. Kontrolleret af: MAC Godkendt af: NIRAS A/S. CVR-nr.
24. februar 216 Projekt nr. 222931. Dokument nr. 1218827378 Version 1 Udarbejdet af: MLJ Kontrolleret af: MAC Godkendt af: Anmeldelse i henhold til VVM-bekendtgørelsens 1 2, stk. 1 af anlæg af nyt afløb
Læs mereStøjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263.
NOTAT Projekt Lokalplanforslag 263, Birkende Støjredegørelse vedr. støj fra eksisterende virksohed i nyt lokalplanoråde Kunde Kerteinde Koune Notat nr. 01 21-04-2015 Til Fra Kopi til Mikkel Aagaard Rasussen,
Læs mereÆndringer i Lokalplan 933
Ændringer i Lokalplan 933 Bilag 4 LOKALPLANENS INDHOLD I afsnittet Planens baggrund, bliver 12.525 m 2 rettet til 13.275 m 2. I afsnittet Bebyggelse bliver de fire første afsnit rettet til: Det omgivende
Læs mere1 Indledning. 2 Introduktion til støj
AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereBilag 2 Basisoplysninger
Bilag 2 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Projektet omhandler to delstrækninger. Strækning 1: Skæring Bæk er ved Virupvej rørlagt på en
Læs mereTeknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC-100531 Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15
Teknisk Notat Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s Udført for Miljøstyrelsen Sagsnr.: T207334 Side 1 af 15 3. april 2014 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45 72
Læs mereTjekliste til screening for VVM-pligt
Bilag A Tjekliste til screening for VVM-pligt Basisoplysninger Tekst Titel: VVM-screeningsskema for boldbane ved Højby Skole. Udført af: Landskabsforvalter, MEEL Rasmus Kruse Andreasen, Natur, Miljø og
Læs mereSeacon A/S. Indledning. Indhold. Færgestøj Orienterende støjberegninger. Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR
Færgestøj Orienterende støjberegninger Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering
Læs mereANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5
Tønder Kommune Teknik og Miljø Rådhusstræde 2 6240 Løgumkloster Telefon: 74 92 92 92 E-mail: teknisk@toender.dk ANMELDESKEMA efter VVM-bekendtgørelsens bilag 5 Skemaet udfyldes af bygherren eller dennes
Læs mereDispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat
Dispensationsansøgning til sælsafari i Rødsand Vildtreservat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. april 2018 Jonas Teilmann Institut for Bioscience Rekvirent: Miljøstyrelsen Antal
Læs mereDebatoplæg. VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune. Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen Debatoplæg VVM-redegørelse for testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Debatoplæg Testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune
Læs mereAFPRØVNING AF BRANDIMPRÆGNEREDE MUSEUMS GENSTANDE
AUGUST 2014 MOESGAARD MUSEUM AFPRØVNING AF BRANDIMPRÆGNEREDE MUSEUMS GENSTANDE VEJLEDENDE TESTRAPPORT ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereANNEX A. Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle
ANNEX A Omø South Nearshore A/S Omø Syd kystnær havmøllepark: Teknisk baggrundsrapport vedrørende trækkende, rastende og ynglende fugle PÅVIRKNINGER AF TRÆKKENDE, RASTENDE OG YNGLENDE FUGLE 1 / 23 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereLavfrekvent støj fra store vindmøller
Lavfrekvent støj fra store vindmøller Vindmølleindustrien 1. december 2010 Kaj Dam Madsen DELTA, kdm@delta.dk Baggrund for projektet En voksende bekymring i befolkningen for, at store nye vindmøller skulle
Læs mereAnmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune
27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten
Læs mereBilag 5 VVM-bekendtgørelsen (Bek. nr. 1654 af 27. december 2013)
Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Skanderborg Fælleden Skanderborg Kommune, Byråds-
Læs mereTilsanding i og ved Frederikshavn Marina. Besejlingsforhold til og fra Frederikshavn Marina
FREDERIKSHAVN HAVN A/S Udvidelse af Frederikshavn Havn COWIs respons til Jan Lauridsens indsigelse ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereFORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013
Næsbjerg Rousthøje Årre Roust 28 FORSLAG TIL TILLÆG NR. VINDMØLLER VED ULVEMOSEN OG BÆKHEDE PLANTAGE ENKELTOMRÅDE 25.10.T01 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - FEBRUAR 2013 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING
Læs mereStøj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Støj og vibrationer i anlægsfasen Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 3. september 2008 3 Støj og vibrationer i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj og vibrationer i anlægsfasen
Læs mereKystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.
Vejdirektoratet Peter Holt Guldalderen 12 2640 Hedehusene Kystdirektoratet J.nr. 15/00288-20 Ref. Bertram Tobias Hacke 08-06-2015 Sendt på mail til ph3@vd.dk Tilladelse til erosionsbeskyttelse ved Ny Lillebæltsbro
Læs mereBilag 5. Basisoplysninger
Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) ' Fjernvarmeforsyning af nyt erhvervsområde Porten til Sønderborg, vest for Sønderborg by, omfattet af lokalplan nr. 4.10-12. Opdimensionering
Læs mereì Er projektet opført på bilag 2 til denne bekendtgørelse
Anmeldeskema Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav
Læs mereSAMMENFATNING OG BEHANDLING AF HØRINGSSVAR
BEFÆSTIGELSE OG AFLEDNING AF REGNVAND DOK. NR. : 29153-11 AF 16. FEBRUAR 2011 SAGS NR.: 11/5483 SAMMENFATNING OG BEHANDLING AF HØRINGSSVAR til Lokalplan 3.1-4 og Kommuneplantillæg nr. 3 Møllebakken, Tommerup
Læs meresamfund 8,7 milliarder kroner årligt. Der dør flere mennesker årligt af trafikstøj, end ved trafikuheld
Fakta Samfundsmæssig problemstilling. I henhold til diverse rapporter udarbejdet af bl.a. Rambøll og COWI, generes ca. hvert 3. hjem i Danmark af trafikstøj. Mellem 800 og 2.000 danskere bliver hvert år
Læs mereAnmeldelse efter VVM-bekendtgørelsen
Anmeldelse efter VVM-bekendtgørelsen 1. Projektbeskrivelse VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Mailadresse til bygherre Esbjerg Kommune Dat-Schaub
Læs mereNOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg.
NOTAT VEJTRAFIKSTØJ Projekt Ombygning af Aulbyvej Kunde Middelfart Kommune Notat nr. 2 Dato 2012-07-27 Til Fra KS Ditte Storm, Middelfart Kommune Jacob Storm Jørgensen Ole Funk Knudsen 1. Indledning I
Læs mereDebatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet
Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro
Læs mereTHYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME
Dato August, 2014 THYBORØN HAVN VVM FOR UDVIDELSE IKKE-TEKNISK RESUME THYBORØN HAVN IKKE-TEKNISK RESUME Revision Dato 2014/08/26 Udarbejdet af Ole Gregor, Sanne Laugesen, Ole Funk Knudsen, Casper Holmgaard
Læs mereIndkaldelse af idéer og forslag
Indkaldelse af idéer og forslag Til VVM-redegørelse for A. Henriksen Shipping A/S på Hundested Havn xx 2013 Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg Ikke teknisk resume VVM redegørelse
Læs mereØget våd natur i Silkeborg Sønderskov. Lasse Werling, 72 54 38 40, lawer@nst.dk. Silkeborg Sønderskov, 7b, Virklund By, Them.
Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 (Bilag 5 fra VVM-bekendtgørelsen) Basisoplysninger Tekst Øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Naturstyrelsen Søhøjlandet,
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereSolcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag. Danica Ejendomsselskab ApS CVR: 24 91 97 14
Skema til VVM Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Solcelleanlæg. Byggeandragende er vedlagt med tilhørende bilag Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Danica Ejendomsselskab ApS
Læs mereCPX-måling før skift af belægning
appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at
Læs mereMiljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021
Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere
Læs mereTillæg til kommuneplanen
1 Tillæg til kommuneplanen Tillæg nr. 62 til 2009 for Aarhus Kommune tillægget omfatter et område i Aarhus Havn, der er beliggende i rammeområderne 050204ER, 050205ER, 050208ER, 050209ER, samt en del af
Læs mereLBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V
Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs mereVattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:
Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.
Læs mereNGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 2 OPDATEREDE SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER
Notat NGF Nature Energy UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Kommentarer til Fjernvarme Fyn 14. januar 2015 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1214522924 Version 1 Udarbejdet af ACS Kontrolleret af NBA
Læs mereVVM-screening af opstilling af en husstandsvindmølle ved ejendommen Lundsø 1, 6400 Sønderborg
VVM-screening af opstilling af en husstandsvindmølle ved ejendommen Lundsø 1, 6400 Sønderborg VVM Myndighed Projekt beskrivelse jf. anmeldelse Opstilling af en 10 kw husstandsvindmølle/vindrose af typen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger
Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereVVM-screening af opførelse af Jordvarmeboringer på Ramsdahlsvej 79, 7800 Skive
NOTAT Den 8. november 2013 Skive Kommune Natur & Miljø Sags id.: 779-2013-43920 Ref.: BKHA Den 8. november 2013 VVM-screening af opførelse af Jordvarmeboringer på Ramsdahlsvej 79, 7800 Skive Indledning
Læs mereOPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2
FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING
Læs mereDer er nærmere redegjort for de vurderinger, der ligger til grund for afgørelsen i det vedlagte notat.
Esbjerg Kommune Frodesgade 30 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 15. september 2015 Sags id 2015-18696 Sagsbehandler René Nygaard Antvorskov Telefon direkte 76 16 13 71 E-mail rna@esbjergkommune.dk
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereMiljøundersøgelser ved andre havmølleparker
Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev
Læs mereAtt. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik Jørgensen
DONG Energy A/S, Skærbækværket Klippehagevej 22, Skærbæk 7000 Fredericia Att. Solveig F. Jørgensen, e-post: sofjo@dongenergy.dk 19-01-2015 Sags id.: 14/11848 Sagsbehandler: Ellen Vibeke Olesen KS: Henrik
Læs mereBilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Ringkøbing Skjern Kommune Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson
Læs mereDebatoplæg. Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby. Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016
Forudgående offentlighed 5. januar til 2. februar 2016 Debatoplæg Vindmøller mellem Sdr. Harritslev og Rakkeby Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående Indledning offentlighed Ideer, forslag
Læs mereSilkeborg Kommune. Resendalvej. Bronotat for VVM. 1. marts 2011
Silkeborg Kommune Resendalvej Bronotat for VVM 1 marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Silkeborg Kommune Resendalvej Bronotat for VVM 1
Læs mereVVM AF UDVIDELSE AF HVIDOVRE HOSPITAL INDHOLD. 1 Hvad er VVM? 1 Hvad er VVM? 1
REGION HOVEDSTADEN VVM AF UDVIDELSE AF HVIDOVRE HOSPITAL ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG INDHOLD 1
Læs mereVVM-screening. Projekt for husstandsvindmølle, Løjenkærvej 16, 8300 Odder, matr. 10 a Løjenkær By, Astrup
VVM-screening i henhold til 3, stk. 1 og bilag 3 i bekendtgørelse nr. 1184 af 6. november 2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.
Læs mereSvar på spørgsmål vedr. lufthavn ved Thomasminde stillet af Jan Ravn Christensen (SF)
Svar på spørgsmål vedr. lufthavn ved Thomasminde stillet af Jan Ravn Christensen (SF) Dette notat besvarer spørgsmål vedr. en evt. flytning af Aarhus Lufthavn til Thomasminde, stillet af byrådsmedlem Jan
Læs merePlacering og støjberegning af V39 vest for Bale.pdf
Rikke Bøgeskov Hyttel Fra: Rikke Bøgeskov Hyttel Sendt: 19. oktober 2012 14:24 Til: Rikke Bøgeskov Hyttel Emne: VS: Anmeldelse af vindmølleprojekt ved Bale Vedhæftede filer: Placering og støjberegning
Læs mereNOTAT. Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge. 1. Baggrund
NOTAT Projekt Støjmodel for Køge Havn Kunde Køge Kommune Notat nr. 2A Dato 2014-10-16 Til Simon Leth Nielsen, Køge Kommune Fra Allan Jensen Støjmæssigt råderum for ny erhvervshavn i Køge Dato 2014-10-16
Læs mereVindmøller ved Stakroge
Vindmøller ved Stakroge Debatoplæg Debatperiode: 8/10 2015-5/11 2015 Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013-2024 Vindmøller ved Stakroge Med dette debatoplæg indledes planlægningen for et konkret vindmølleprojekt
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereBilag A Screening for VVM-pligt
Bilag A Screening for VVM-pligt Olieudskillere og ændring af udløb - Tueholmsøen Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse på bygherre Dette projekt omhandler optimering af
Læs mereMaileg ApS - Trehuse
Jørgen Friis Poulsen a/s 31.10.2011 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af jek Maileg ApS - Trehuse Beregning af ekstern støj fra personbiler og lastbiler ved Maileg ApS beliggende Trehuse i Herning. NIRAS
Læs mereSTØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2
TØNDER KOMMUNE STØJ FRA HELIKOPTERFLYVEPLADS ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 2 2 Beregningsforudsætninger
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mere