Begrebet fitness anvendes i mange forskelligartede betydninger. De to hovedbetydninger er:

Transkript

1 Oplæg Analysegruppen Fitness Vision juni 2015 Analysegruppen Fitness Medlemmer i analysegruppen Fra DIF/GymDanmark: Preben Staun, næstfmd., DIF Anne Pøhl, HR- og uddannelseschef, DIF Lene Christiansen, fmd. Gym For Alle udvalg, GymDanmark Anders Jacobsen, fmd. eliteudvalg og strategigruppe, GymDanmark Sanne Honoré, udviklingskonsulent, GymDanmark Pil Christiane Lindekron, udviklingskonsulent, GymDanmark Fra DGI: Birgitte Nielsen, næstfmd., DGI Hovedbestyrelse Hanne Lene Haugaard, medl. DGI Hovedbestyrelse Gitte Larsen, direktør DGI Storstrømmen Johanne Bach Andersen, Idrætskonsulent DGI Idræt & motion Troels Rasmussen, chef DGI Lab Line Oredsson, Idrætskonsulent DGI Idræt & motion Fra Foreningsfitness: Ruben Lundtoft, direktør Foreningsfitness I/S Charlotte Agergaard, rådgiver og udviklingskonsulent Foreningsfitness I/S Intro Analysegruppen har fokuseret på analyse af fitnessaktiviteter i foreningsregi, da analysegruppen vurderer at fitness særligt kan bidrage til 50 % målet. Analysegruppen har derfor ikke taget kontakt til kommercielle fitnesskæder vedrørende samspil. Analysegruppen har kendskab til arbejdet i analysegruppen for gymnastik. Der er dog ikke foretaget egentlig koordinering eller samtænkning mellem analysegrupperne i gymnastik og fitness. Dette bør ske når eller hvis DGI s og DIF s bestyrelser finder anbefalingerne i analysegrupperne relevante at arbejde videre med. Fitness som begreb Begrebet fitness anvendes i mange forskelligartede betydninger. De to hovedbetydninger er: 1) Betegnelse for særlige aktiviteter, som foregår enten i træningsmaskiner, på hold eller i en kombination. Målet med træningen er primært sundhed og fysisk form.

2 2) Betegnelse for en tilgang til mange forskellige idrætsformer, som eksempelvis fodboldfitness, floorballfitness, badmintonfitness, håndboldfitness osv. Analysegruppen har alene fokuseret på fitness forstået som aktiviteter i træningsmaskiner, på hold eller i en kombination. På trods af at fitnessbranchen er vel analyseret fra blandt andet IDAN s side, står det klart, at det analysemæssigt er svært at finde præcise data for fitness i foreningsregi. IDAN s undersøgelser af danskernes Idræts- og Motionsvaner rummer aktiviteter som styrketræning, aerobic/zumba, gymnastik og spinning/kondicykel. I CFR-registret findes træning i motionscenter, styrkeløft, vægtløftning samt gymnastik. Analyse- og registreringsmæssigt foreligger således ikke præcise tal for fitness i foreningsregi. Fitness i forening foregår typisk i disse typer af foreninger. Foreningsfitness-foreninger og foreningsbaserede motionscentre Gymnastikforeninger samt gymnastik & fitnessforeninger Vægtløftningsforeninger med fokus på konkurrencestyrkeløft Foreninger hvor faciliteter til fitness udelukkende anvendes som understøttende træning til den primære idræt, f.eks. svømmeklubber Analysegruppen fokuserer udelukkende på de to førstnævnte kategorier. Dette gøres på baggrund at dataudtræk fra kategorien træning i motionscenter. Det er vigtigt at bemærke, at de registreringsmæssige vilkår begrænser validiteten i datamaterialet. F.eks. er det vanskeligt at identificere de ovenstående foreningstyper ud fra dataudtræk fra CFR-registret. Medlemstal tilhørende kategorien træning i motionscenter dækker over alle registreringer af denne aktivitet og angiver ikke nødvendigvis, at der er tale om et foreningsbaseret fitnesscenter med en selvstændig forening og selvstændigt fitnesslokale. Yderligere vil der være større foreninger, som ikke figurerer i datamaterialet i denne analyse, fordi de er registreret under andre kategorier end træning end motionscenter. Dette tydeliggører de vanskeligheder der er forbundet med dataindsamling på området. Datamaterialet anvendes i denne analyse til at sige noget om den overordnede udvikling og tendens inden for området mere end et forsøg på at give et reelt billede af udviklingen inden for foreningsbaseret fitness. I foreningsfitness-foreninger opfattes alle udbudte aktiviteter som fitness. I gymnastikforeninger skelnes ikke nødvendigvis imellem, hvilke holdaktiviteter der er gymnastik og hvilke hold der er fitness. Dette kan skyldes tradition, aktivitetsforståelse eller hensyn til kommunale bestemmelser om støtte til fitness. Det står imidlertid klart, at holdtræning i foreningsregi ofte omtales og markedsføres under andre navne end fitness. I 2011 understregede IDAN, at der er behov for at geare idrætsorganisationerne og foreningerne til at se på fitnessbegrebet ud fra fitnesskulturens logik ( Gymnastikkens placering i en sundheds- og fitnesskultur ). Her pointeres det, at det i dag ikke længere er op til foreningerne at definere, hvad der er idræt, og foreningerne bestemmer heller ikke længere hvor, hvordan og hvornår, man kan dyrke idræt. Det gør markedet (IDAN, 2011). Yderligere understreger IDAN, at det kommercielle motions- og fitnessmarkeds fremgang og intensive markedsføringsteknikker på mange niveauer synes at have afsmittende effekter på medlemmernes forventning til det lokale foreningslivs evne til at følge med tiden (IDAN, 2011). De kommercielle centres vækst medfører således en klart forøget konkurrence om deltagere og medlemmer på fitnessområdet uanset om den enkelte forening oplever en direkte konkurrence eller ej. Side 2

3 Den usikkerhed som kan forekomme i foreningsregi vedrørende indberetning og kategorisering af aktiviteter som henholdsvis gymnastik og fitness, opleves ikke i den kommercielle fitnessbranche. Her ses fortsat fremgang i antal centre, udvidelse af aktivitetstilbuddene samt stort økonomisk flow, hvilket senest er understreget med salget af Fitness World for et milliardbeløb. Der er således ikke tvivl om, at danskerne vil dyrke fitness, men registreringsmæssigt og begrebsmæssigt er det ikke en entydig størrelse, når det gælder foreningslivet. Baggrund og fakta IDAN s analyser af danskernes idræt- og motionsvaner viser, at der på Top-7-listen er tre fitnessaktiviteter: 24 % af de voksne danskere dyrker styrketræning. 12 % af de voksne danskere dyrker aerobic/zumba eller lignende træning på hold. 11% af de voksne danskere dyrker spinning/kondicykel. Hertil kommer at 12% af de voksne danskere dyrker gymnastik, heraf vil en andel være fitnessaktiviteter på hold. Tabel 1: Top-7-listen over de mest populære voksenidrætter fordelt på alder og køn Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2011, IDAN 2013 Sammenligning af den generelle udvikling af medlemstal fra CFR inden for kategorien gymnastik og træning i motionscenter viser, at der er nedgang indenfor gymnastik og vækst inden for fitness, og at væksten i fitness er større end den tilsvarende nedgang, hvilket peger på en øget tilgang af medlemmer. Tabel 2: Antal unikke medlemmer på tværs af DGI og DIF Aktivitet Udvikling Gymnastik Træning i motionscenter Tal fra CFR viser at foreningerne har ca medlemmer der træner i motionscenter tilsammen i DIF, DGI og DFIF. Medlemmerne er organiseret i 477 foreninger med aktivitetsregistrering træning motionscenter, heraf 121 i Foreningsfitness centre. Den kommercielle fitnessbranche har i alt 575 centre med ca medlemmer. I 2014 er der under aktivitetsregistrering træning motionscenter registreret henholdsvis medlemmer fordelt på 262 foreninger i DIF og medlemmer fordelt på 376 foreninger i DGI. Side 3

4 Tabel 3: Oversigt foreningsbaserede og kommercielle fitnesscentre samt medlemmer Antal af kommercielle fitnesscentre i DK Medlemstal? Foreningsfitness/ DGI træningskultur Medlemstal Foreninger med aktiviteten træning i motionscenter Medlemstal Der er således klar fremgang for både fitness i forening og kommercielt baseret fitness, og det kan konstateres, at: Fitness er en af de voksne danskeres mest foretrukne aktivitetsformer. Den kommercielle branche har omtrent 5 gange så mange medlemmer som de foreningsbaserede fitnesscentre. Fra 2012 til 2014 er medlemstilgangen i den kommercielle fitnessbranche på 7%. Medlemstilgangen til foreninger med aktiviteten træning i motionscenter er på 32%. Dette tal skal dog tages med stort forbehold, da tilvænning til CFR-registreringen kan have påvirket registreringen. Der er klare forskelle i de kommercielle fitnesscentres og de foreningsbaserede fitnesscentres medlemsskare. Ifølge IDAN kan forskellene idealtypisk opstilles således: (IDAN 2010) De kommercielle fitnesscentre tiltrækker klart flest unge, mens de foreningsbaserede træningscentre rummer mange alderssegmenter. De foreningsbaserede fitnesscentre er geografisk meget spredt med hovedvægt i mindre bysamfund, mens de kommercielle fitnesscentre er koncentrerede i de store byer. En foreningsundersøgelse i Foreningsfitness viser videre, at 85 % af foreningerne ligger i byer med mindre end 5000 indbyggere. I foreningsbaserede træningscentre træner de ældre på baggrund af sundhedsmotiver som fysisk form og kropsligt velvære, hvorimod at kropsæstetiske træningsmotiver dominerer for udøvere under 30 år i kommercielle centre. En større andel af de vokse og ældre over 50 år i foreningsbaseret fitness kunne ikke forestille sig at træne i et kommercielt fitnesscenter. Mange medlemmer i foreningsbaseret fitness oplever, at det har positiv betydning for dem at træne i en forening frem for et kommercielt fitnesscenter. Målgrupper Fitness er en væsentlig aktivitet i forhold til Vision , hvilket kan begrundes på flere måder: Fitness dyrkes allerede af mange danskere og det er derfor afgørende for målsætningerne, at en høj fitnessdeltagelse fastholdes. Fitness rummer en bred vifte af aktivitetsformer, som kan appellere bredt. Mænd og kvinder. Unge og gamle. Byboer og landboere. Nybegyndere og erfarne idrætsudøvere. Sundhedsfokuserede og socialt orienterede. Side 4

5 Fitness rummer særlige muligheder for at hjælpe nybegyndere, inaktive og sundhedsudfordrede målgrupper i gang, da der ikke forudsættes særlige tekniske færdigheder. Fitness er fleksibelt og individuelt orienteret og rummer således de kvaliteter, som efterspørges i en moderne idrætsaktivitet. Fitness rummer særligt potentiale i forhold til at tiltrække flere medlemmer til fitness i forening. De beskrevne indsatser fokuserer derfor alene på indfrielse af 50 % målet. Aldersmæssigt retter analysegruppens anbefalinger sig mod 29+ år. Dette er begrundet i, at de kommercielle centre har særligt godt fat i de årige, og egentlig konkurrence i denne aldersgruppe vil være svær og alene flytte medlemmer fra kommercielt til foreningsbaseret regi. I 2025 vil 27% af Danmarks befolkning være i aldersgruppen 60+år, der er således al mulig grund til at sætte særligt fokus på seniorgruppen. Det er imidlertid ikke en entydig målgruppe. På fitness området bør således arbejdes videre med 60+ målgruppen med udgangspunkt i anbefalinger fra den analysegruppe som særligt fokuserer på seniorerne. DGI s analyser af typologier viser, at hovedparten af de personer som alene dyrker fitness er individualister. De motiveres og drives af sundhed, velvære og god fysisk form. De sætter pris på fleksibilitet og individuelt tilpassede aktiviteter. Typologi-analyserne viser også, at der blandt udøvere som både dyrker fitness og en anden aktivitet er flest konkurrenceorienterede, som drives af at skabe resultater, konkurrence og præstation. De konkurrenceorienterede anvender således fitness som supplement eller forberedelse til en anden idrætsaktivitet. Endelig viser typologi-analyserne, at der blandt gymnastikdeltagerne er en klar majoritet af fællesskabstraditionalister, som drives af det sociale, relationerne og samværet omkring idrætsaktiviteterne. Anbefalingerne fra fitness analysegruppen fokuserer på typologierne individualisten og fællesskabstraditionalisten, mens de konkurrenceorienterede ikke er i fokus. Samlet er analysegruppens anbefalinger målrettet voksne mænd og kvinder som motiveres af sundhed, god form og velvære. Anbefalingerne peger særligt på at fremhæve de kvaliteter, som fitness i forening har i forhold til fællesskaber. Det sker ud fra den grundlæggende forståelse, at sundhed kan motivere til at gå i gang, mens fællesskab i forening kan motivere til at fastholde idrætsdeltagelse. Udfordringer Analysegruppen har identificeret 5 centrale udfordringer, som på hver sin måde skal håndteres, hvis det skal lykkes at få endnu flere danskere til at dyrke fitness i foreningsregi. 1. Adgang til træningscentre Træning i fitnessmaskiner forudsætter adgang til faciliteter med maskiner. Der er behov for flere lokale foreningsbaserede træningscentre. I dag håndteres dette i Foreningsfitness I/S med mulighed for låntagning, rådgivning samt anvisning af relevante leverandører. Det er en udfordring, at der løbende diskuteres konkurrenceforvridning med EU Kommission, Kulturministerium og Konkurrencestyrelse. Nogle foreninger oplever, at det er en udfordring at skulle etablere en selvstændig forening. Side 5

6 2. Storbyforeninger I de større byer sidder de kommercielle fitnesskæder solidt på markedet. Det er en udfordring at skabe foreningsbaserede fitnesstilbud på disse lokale fitnessmarkeder. Men også en udfordring som skal angribes, da den demografiske udvikling med vandring fra land til by fortsætter. 3. Lukkede foreninger De kommercielle aktører opererer meget offensivt på markedsføringsområdet og alle danskere er således bekendt med at der kan dyrkes fitness i kommercielt regi. I foreningsregi er der ikke den samme markedsføringspower og i nogle lokalsamfund konkurrerer foreninger eller foreningsafdelinger internt om fitnessmedlemmerne. Det er en udfordring at skabe synlighed og tilgængelighed til de foreningsbaserede fitnesstilbud. 4. Organisatorisk power bag fælles fitness tilbud Til sammen rummer GymDanmark, DGI Gymnastik & Fitness samt Foreningsfitness I/S et stort og bredt udbud af koncepter. Mange af koncepterne udbredes imidlertid ikke i det ønskede omfang, hvilket blandt andet skyldes fravær af en målrettet profilering af det samlede aktivitetstilbud. Den aktuelle organisering af Foreningsfitness I/S er skabt i en anden organisatorisk kontekst, hvor konstruktionen var rigtig. Men opsplitningen af arbejdet med holdbaseret træning og individuelt baserede træningstilbud i træningsmaskiner er ikke længere tidssvarende. Og er en afgørende udfordring. 5. Særlige målgrupper De mange eksisterende fitnesskoncepter i GymDanmark, Foreningsfitness I/S og DGI Gymnastik & Fitness kan anvendes bredt. Imidlertid rummer fitness et potentiale overfor særlige målgrupper såsom seniorer, overvægtige, rigtige mænd, nybagte mødre osv. Fitness forudsætter ikke særlige tekniske færdigheder og aktiviteterne kan styres via maskinerne. Det er en udfordring at prioritere mellem brede og særlige koncepter, herunder at få implementeret tilbud til særlige målgrupper. Forslag til indsatser De opstillede udfordringer rummer hver især potentialer til at få flere medlemmer i de foreningsbaserede fitnesstilbud. Analysegruppen foreslår følgende 5 indsatsområder, som på hver sin måde kan bidrage til realisering af visionen: 1) Målrettet aktivitetsudvikling i eksisterende foreninger 2) Storbysatsning 3) Markedsføring af foreningsbaseret fitnesstilbud 4) Koncepthåndtering 5) Fælles implementeringsenhed De to første indsatsområder indeholder konkrete handlinger og målsætninger, som direkte bidrager til visionens indfrielse. De tre sidste indsatsområder indeholder handlinger og tiltag, som er forudsætninger for at indfri målene i indsats 1 og 2. 1: Målrettet aktivitetsudvikling i eksisterende foreninger Der foreligger et stort potentiale i at rekruttere flere medlemmer i allerede eksisterende gymnastikforeninger, fitnessforeninger, foreningsbaserede træningscentre og egentlige Foreningsfitness-foreninger. Der skal gennemføres opsøgende virksomhed på baggrund af Side 6

7 fælles konceptkatalog. Udgangspunktet skal være strategisk med afsæt i følgende hovedtemaer: Gymnastik- og fitnessforeninger med holdtræning opsøges med henblik på etablering af motionscenter/rum med motionsmaskiner til individuel træning. Mål for en 3-årig periode: 40 Gymnastik- og fitnessforeninger etablerer et motionscenter med en vurderet medlemsvækst på Foreningsbaserede motionscentre og Foreningsfitness-foreninger opsøges med henblik på etablering af holdtræning. Ifølge CFR er der 477 foreninger i Danmark med aktiviteten træning i motionscenter, heraf 121 Foreningsfitness-foreninger, hvoraf halvdelen allerede udbyder holdtræning. Mål for en 3-årig periode: 60 Foreningsbaserede motionscentre og Foreningsfitnessforeninger etablerer holdtræning med en vurderet medlemsvækst på Etablering af foreningsbaseret fitness i eksisterende flerstrengede foreninger uden fitnessafdeling. Målrettet opsøgende virksomhed i flerstrengede foreninger eller haller. Det er en forudsætning at økonomiflow og afdelingssamspil kan håndteres smidigt. Mål for en 3-årig periode: 75 flerstrengede foreninger etablerer motionscenter som supplerende tilbud til eksisterende aktiviteter med en vurderet medlemsvækst på Flere medlemmer i eksisterende gymnastik- og fitnessforeninger. Opsøgende virksomhed i eksisterende foreninger med fokus op udvikling af nuværende tilbud og aktiviteter. Der skal skabes større kendskab til eksisterende tilbud, herunder koncepter til særlige målgrupper (se senere beskrivelse under indsats 4: koncepthåndtering). Mål for en 3-årig periode: Vurderet medlemsvækst: fordelt på 100 foreninger. Før indsatserne igangsættes, foretages overordnet undersøgelse af eksisterende foreninger, med henblik på en målrettet indsats. For hver forening som opsøges undersøges fitnesstilbuddene i lokalområdet, således at resultatet ikke bliver, at der bare flyttes medlemmer mellem eksisterende foreninger. 2: Storbysatsning Foreningsbaseret fitness skal som en strategisk satsning etableres i storbyer med udgangspunkt i foreningsværdier, foreningskultur og målgrupper, som ikke er interesseret i de kommercielle fitnesscentres tilbud. Foruden den primære målgruppe på de 29+ år bør der i storbyerne satses på en sekundær målgruppe: unge under 29 år. Tal fra CFR viser, at der fra 2013 til 2014 er der sket en stigning i antal unikke medlemmer inden for unge fra år. Analysegruppen vurderer at potentialet for den unge aldersgruppe er størst i storbyerne. Udgangspunktet er: Indsamling af flere data for fitnessdeltagelsen i storbyerne. Udvikling og igangsætning af pilotprojekter i 4-8 byer i perioden Konceptet skal være klar til implementering i Potentiale for en 3-årig periode: Pilotprojekter bidrager med en medlemsvækst på Indsatsen vurderes til at have stort potentiale på sigt. I udviklingsarbejdet involveres folk, der tidligere har arbejdet med etablering af kommercielle fitnesskæder i byerne. Der etableres nært udviklingssamarbejde med lokalområder og/eller eksisterende foreninger i de udvalgte byer. Der fokuseres på målgrupper og tilgange som er anderledes end hos de store landsdækkende fitnesskæder. Side 7

8 3: Markedsføring af foreningsbaserede fitnesstilbud Gymnastik- og fitnessforeningerne slår sig som værende åben for alle, men virkeligheden tegner mere et billede af en lukket klub, hvor det kan være svært at komme til som ny. Tilbuddene i mange gymnastik- og fitnessforeninger kan virke usynlige. Dels fordi den lokale markedsføring ikke er så stor og stærk som de kommercielle aktørers, dels fordi der i mange lokalforeninger er en intern hensyntagen til andre lokalforeninger eller afdelinger i samme forening. Der skal udarbejdes eksempler på stærkt lokalt samspil mellem foreninger eller mellem afdelinger i flerstrengede foreninger. Parametre som sæsonstruktur, tilgængelighed, åbenhed og information er vigtige, når foreningen skal åbne op for nye og ikke foreningsvante medlemmer. På baggrund heraf gennemføres: Opsøgende virksomhed i større gymnastik- og fitnessforeninger med henblik på at nedbryde barrierer til andre foreninger/foreningsafdelinger og etablering af lokalt samarbejde. Der fokuseres på et antal større gymnastik- og fitnessforeninger i GymDanmark/DGI Gymnastik og Fitness med henblik på at synliggøre fitness som foreningstilbud. Og etablere fyrtårne. Foreningsudviklingsforløb med fokus på den åbne forening. Her arbejdes med den model som allerede er udarbejdet i regi af Vision Gennemførsel af kampagne med fokus på foreningsbaseret fitness og de særlige kvaliteter heri. Fokus på lokale events som åbner dørene til fitnessforeningerne. De lokale events skal indgå i en national kampagneuge. Støtte til foreninger ift. PR-strategi, hjemmeside, målrettede aktiviteter, synliggørelse af værdier og foreningskultur. 4: Koncepthåndtering Analysegruppen har på baggrund af en fælles oversigt over kurser og uddannelser på tværs af organisationerne vurderet, at der i højere grad bør satses på implementering af nuværende produkter frem for udvikling af nye tilbud. Dette bør gøres med udgangspunkt i konstruktionen Small Group Training. Det skal ses som en metode til at give nuværende produkter en ramme og form, som er fleksibel overfor foreningerne, og som nemt kan skræddersys til forskellige målgrupper og inaktive. Rammen herfor skal udvikles og udbredes, fx via uddannelse af foreningsinstruktører. Small Group Training er en nyere tendens inden for fitness, som kombinerer personlig træning med holdtræning. Small Group Training foregår i mindre grupper og vil ofte finde sted andre steder end i holdsalen; f.eks. udendørs eller i fritræningsområder. Metodens fleksible rammer vil dermed give foreninger, som har begrænset adgang til traditionelle holdtræningsfaciliteter, mulighed for at opstarte nye aktivitetstilbud. Dimensionen med de mindre grupper åbner op for en mere personlig kontakt fra instruktør til medlem i forhold til mere traditionelle hold. Erfaring fra flere foreninger viser, at netop den personlige kontakt har betydning for medlemstilfredshed og fastholdelse. Yderligere passer rammerne for Small Group Training godt til mere nicheprægede aktiviteter. 5: Fælles implementeringsenhed Som forudsætning for at nå de konkrete mål skal GymDanmark, Foreningsfitness I/S og DGI Gymnastik & Fitness fremstå som en samlet enhed med fælles koordineret rådgivning, fælles Side 8

9 markedsføring og med agile muligheder for at rådgive, vejlede og uddanne indenfor såvel holdtræning som individuel træning. Konkret skal den fælles enhed: Gennemgå de eksisterende koncepter og samkøre de relevante i et fælles konceptkatalog, som rummer både holdtræning og individuel træning. Det vil være afgørende at fokusere på udbredelse af eksisterende koncepter fremfor udvikling af nye. Det betyder, at der skal arbejdes med analyse af marked/behov, konceptudvikling og dialog med gymnastik- og fitnessforeninger. Det traditionelle fokus på meget høj kvalitet skal justeres til markant fokus på implementering og omsætning i foreningsregi. Opsøge gymnastik- og fitnessforeninger proaktivt og strategisk jf. indsats 1. Fælles kommunikation og markedsføring af koncepter, produkter og ydelser. Såvel online markedsføring som kursuskataloger skal have fælles afsæt og være mere brugerorienterede. Det samlede koncept for foreningsbaseret fitness skal håndtere de eksisterende udfordringer vedrørende konkurrenceforvridning, smidighed i etablering af nye foreningsbaserede træningscentre og sammenhæng mellem hold- og individuelt baserede tilbud. Etablering af en fælles implementeringsenhed er afgørende for at skabe gennemslagskraft over for gymnastik- og fitnessforeninger samt foreningsbaserede træningscentre. Det ligger uden for analysegruppens opgave at analysere og beskrive præcist, hvordan den fælles enhed skal organiseres. Analysegruppen har forsøgt at pege på de opgaver, som den fælles enhed skal løse. Mål De skitserede indsatser rummer samlet set målsætninger om flere medlemmer i foreningsbaserede fitnesstilbud i perioden Det videre forløb Det er klart at etablering af en fælles enhed vil medføre omfattende justeringer i eksisterende organisationer. Det gælder i GymDanmark og i DGI Gymnastik & Fitness, hvor en del af beslutningskompetencen og den daglige ledelse skal placeres i den fælles enhed. Det medfører både overvejelser vedrørende forholdet mellem folkevalgte, frivillige og medarbejdere. Overvejelser vedrørende selvstændighed. Overvejelser vedrørende forholdet mellem gymnastik og fitness. Overvejelser vedrørende eksisterende hjemmesider, kommunikation og markedsføring. Samt overvejelser vedrørende det udførende led, er det frivillige eller medarbejdere? Er det nationalt/centralt placerede personer eller decentralt placerede personer? Lige så vil etablering af en fælles enhed få afgørende betydning for det eksisterende Foreningsfitness I/S. Grundlæggende er der to muligheder. Enten nedlægges Foreningsfitness I/S og aktiviteterne overføres til den nye enhed. Eller også placeres alle de fælles aktiviteter i Foreningsfitness I/S. Uanset hvilken model der vælges, så skal der analyseres på navn, organisering og arbejdsmetode. Der forestår et omfattende analyse- og forankringsarbejde i forhold til at finde frem til den ideelle model for den fælles enhed. I den forbindelse bør der søges inspiration hos svenske Friskis og Svettis og deres model for organisering, udvikling og implementering. Side 9