SLINGER I VALSEN. - Det repræsentative demokratis tilstand i Lejre. Sambas 1. semester, efterår 2005 Vejleder: Peter Mølgaard Nielsen.
|
|
- Pia Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SLINGER I VALSEN - Det repræsentative demokratis tilstand i Lejre Sambas 1. semester, efterår 2005 Hus K 1.2 Vejleder: Peter Mølgaard Nielsen Udarbejdet af: Kaare Dybvad Lasse Hjort Oetzmann Anita Marlene Jensen Rasmus Holmegaard Julie Bengtson - 1 -
2 Indholdsfortegnelse Kapitel Resumé Indledning Problemformulering...7 Kapitel Arbejdsspørgsmål Projektdesign Emneafgrænsning Præsentation af teori og empiri Kildekritik Begrebsafklaring Analysestrategi Disponering...17 Kapitel Demokratiteori Definition på demokrati Demokrati i praksis Pluralisme Elitisme Demokratiets substans Direkte demokrati Repræsentativt demokrati Opsummering Former for repræsentation Mandatrepræsentation
3 3.12 Delegationsrepræsentation Diskussion af mandat/delegation Delkonklusion...29 Kapitel Om Lejre og debatten Intro til Debatten Kort tidsforløb for processen Politikernes argumenter og temaer Landkommunen Bykommunen Den vejledende folkeafstemning Borgernes deltagelse i debatten Delkonklusion...41 Kapitel Typologi - beslutninger Konsensus Debattens opståen Lejre- politikere og borgeres syn på repræsentation Delkonklusion...51 Kapitel Konklusion Perspektivering Analyse af kommunalvalgene i 2001 og 2005 i forhold til Litteraturliste Bilag 3, grafisk fremstilling af debattens forløb Bilag 4, statistik over personlige stemmer
4 Kapitel Resumé Mange situationer og beslutninger lægger i det politiske liv i dag op til konflikter og konfrontationer mellem politikere og vælgere. Ifølge flere repræsentationsidealer 1, burde der som hovedregel være konsensus med hensyn til værdier og ønsker mellem folkevalgte politikere og borgerne. Et skel mellem disse to parter blev tydeligt under beslutningsprocessen om kommunesammenlægningerne i Lejre Kommune i efteråret Flertallet af politikerne ønskede en sammenlægning med Roskilde, mens flertallet af borgerne en sammenlægning med to andre landkommuner. Efter debat og en vejledende folkeafstemning, hvor resultatet var mere end tydeligt, vedtog kommunalbestyrelsen efter borgernes ønske at kommunen skulle forblive en landkommune og fravælge en sammenlægning med Roskilde. Sagen var for mange borgere af værdimæssig karakter, og de stemte med hjertet. For politikerne havde sagen en teknisk/administrativ karakter. Der var desuden uenighed om, hvorvidt borgerne overhovedet var i stand til at træffe en sådan beslutning. Denne sag var på nogle måder en fordel for borgerne, da de fik deres vilje i valg af sammenlægningskommuner. Men samtidig mistede de tilliden til de politikere, de selv havde stemt ind i kommunalbestyrelsen. For politikerne var det et stort problem: Tilliden fra mange borgere blev brudt, og politikerne blev tvunget til at tage en beslutning mod deres overbevisning. Desuden findes der mange argumenter for, at repræsentationen i den konkrete sag ikke fungerede i overensstemmelse med udvalgte repræsentationsidealer. 1 Teorierne vil blive præsenteret i Kapitel
5 1.2 Indledning Den 1. oktober 2002 nedsatte regeringen en strukturkommission på baggrund af vurderinger om, at den offentlige sektor trænger til fornyelse, så den i højere grad i fremtiden kan leve op til kravene, som velfærdssamfundet stiller. Den nuværende struktur blev fastlagt med kommunalreformen i 1970, og forudsætningerne har på mange områder ændret sig siden, som blandt andet infrastrukturen i samfundet samt de faglige forudsætninger for opgaveløsninger. Der lægges derfor i 2004, med Strukturkommissionens Betænkning, op til en anden struktur i den offentlige sektor. Man vil i fremtiden prioritere mere decentrale løsninger på mange områder. Dette skal være med til at sikre borgeren mest nærhed fra den offentlige sektors side. Herudover er det meningen, at borgeren skal opleve en langt mere åben offentlig sektor, hvor der skal skabes dialog mellem borgere og politikere 2. Den nye reform med større kommuner og nedlæggelse af amterne har naturligvis givet anledning til spekulationer for de enkelte kommuner om fordele og ulemper ved forskellige kombinationer af sammenlægninger. I forbindelse med den nye struktur og de mange kommunale sammenlægninger, har der i enkelte kommuner vist sig, at være et tydeligt skel i holdningerne til og argumenterne for eller imod den ene eller anden sammenlægning. Pludselig ses ingen sammenhæng mellem ønskerne om fremtiden fra henholdsvis borgernes og politikernes side. Et skel mellem borgere og folkevalgte politikere stiller til en uvis grad det repræsentative demokrati i en vanskelig situation. Ideelt set skal der, ifølge nogle af de repræsentationsteorier vi benytter, være en hvis form for konsensus i et repræsentativt demokrati. Vi vil undersøge hvilke, og hvor omfattende problemer det repræsentative demokrati står overfor, når der opstår uoverensstemmelser mellem borgere og folkevalgte politikere. Som et eksempel på uenighed i beslutningsprocessen i forbindelse med kommunesammenlægningerne, har vi valgt at tage udgangspunkt i Lejre Kommune, da denne gav anledning til nogle interessante problemstillinger. Under 2 Strukturkommissionen, januar 2004, Strukturkommissionens betænkning, 1434, sammenfatning: - 5 -
6 beslutningsprocessen omkring Lejres fremtidige placering i kommunal sammenhæng, opstod der et skel, mellem hvad de fleste borgere og de fleste politikere foretrak. Politikerne ønskede en storkommune med Roskilde, og borgerne at forblive en landkommune med kommunerne Hvalsø og Bramsnæs. Af hensyn til ønsket om at træffe en beslutning, der ville tilfredsstille flest muligt, blev spørgsmålet lagt ud til en vejledende folkeafstemning. Med stort flertal for en landkommune, fik borgerne deres vilje, og ideen om en storkommune med Roskilde blev slået hen. Vælgerne traf på en måde beslutningen for politikerne, der næppe havde andet valg end at følge den tydelige afgørelse af afstemningen. Dette går imod nogle af de klassiske demokratiteorier om repræsentation, og griber fat i temaet om borgernes rolle i en beslutningsproces, og deres evne til at træffe vigtige beslutninger, som i sidste ende skal afgøres politisk. Blandt andet undres vi over, hvordan der i kommunen kunne være så store forskelle mellem borgernes og folkevalgte politikeres opfattelse af den bedste løsning med hensyn til valg af fremtidig kommune. Vi vil undersøge årsagen til, og konsekvenserne af, et øget skel i forståelsen og overensstemmelsen mellem borgere og politikere. Hvilke overvejelser ligger til grund for de forskellige ønsker og måder at anskue sagens karakter på? Dette afhænger i vid udstrækning af hvilken rolle politikeren bør spille. Samt hvorvidt de folkevalgte kommunalpolitikere bør agere efter folkets eller egen overbevisning. Usikkerheden om, hvorvidt borgerne i et demokratisk samfund bliver repræsenteret som de burde, er i sig selv en problemstilling. Bliver borgerne ikke repræsenteret på den rigtige måde, giver dette i mange tilfælde anledning til en række problemer. Politikerne, der er valgt af folket, bør afspejle befolkningens holdninger i de fleste sager. I sådanne situationer, hvor borgerne ikke føler, at politikerne bruger deres mandat på den rigtige måde, er det naturligt, at borgerne i offentligheden ytrer sig om de pågældende uoverensstemmelser - enten som enkeltpersoner eller i netværk. Borgerens rolle i kommunen er blevet mere diffus, og man har fået indflydelse på andre måder, i dette tilfælde gennem direkte demokrati i stedet for repræsentation. Det er interessant at se på borgernes rolle i beslutningsprocessen omkring sammenlægningerne og den endelige indflydelse, som borgerne fik via den vejledende afstemning. Der kan dog sættes spørgsmålstegn ved, om beslutningen var af en sådan karakter, at den burde - 6 -
7 lægges ud til afstemning, det vil sige om borgerne havde ret og kompetence til at træffe beslutninger i en sag som denne. Desuden er det centralt at se på de problemer konflikten medfører. Både fra borgernes og politikernes vinkel. Debatten i forbindelse med denne sammenlægning giver anledning til at undersøge hvilke værdier de forskellige parter vægter højest som for eksempel tilhørsforhold, økonomi og indflydelse. Hele forløbet med uenighederne omkring sammenlægningen og den vejledende folkeafstemning, som i sidste ende blev fulgt, sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt det repræsentative demokrati fungerede på en tilfredsstillende måde, eller om karakteren af problemerne var så alvorlige, at de direkte blev et problem for repræsentationen i denne konkrete situation. 1.3 Problemformulering Er det et problem, at der er så store uenigheder mellem borgere og politikere, og er det et problem for det repræsentative demokrati? - 7 -
8 Kapitel Arbejdsspørgsmål Hvad er det repræsentative demokrati? Hvilke uenigheder er der mellem borgere og politikere i forbindelse med kommunesammenlægningen i Lejre Kommune, og hvad ligger til grund for disse uenigheder? I hvilken type beslutninger bør borgerne have medbestemmelse? Hvordan fungerer repræsentationen i Lejre Kommune i overensstemmelse med de repræsentative idealer? - 8 -
9 2.2 Projektdesign Figuren viser, hvordan vi vil arbejde os gennem teorien, empirien og analysen. Via diskussionerne og delkonklusionerne på disse, vil vi konkludere på problemformuleringen. 2.3 Emneafgrænsning Her præsenteres kort de teorier og kilder vi, efter grundige overvejelser, har valgt ikke at medtage i vores opgave. Teorien om de fire magtdimensioner 3 var en af de teorier, som vi i første omgang umiddelbart mente, var relevant for vores projekt. Disse ville kunne bruges til at belyse de forskellige parters indflydelse på debatten i Lejre Kommune og på hinanden. Dette ville have lagt op til en magtanalyse, som kun i begrænset omfang kunne kombineres med vores analyse af det repræsentative demokratis tilstand i Lejre Kommune. Andre teorier, der i starten havde vores interesse, omhandler netværksstyringen i danske kommuner, da dette i dag i høj grad er grundlaget for, hvordan administrationen foregår i 3 Teorierne er hovedsageligt udarbejdet af henholdsvis Robert Dahl 1959, Bachrach og Baratz 1962, Bachrach og Baratz i 1962 og Steven Lukes
10 kommunerne. Vi fandt dog, ved nærmere undersøgelser, at udøvelsen af netværksstyring i Lejre Kommune ikke har været tilstrækkelig til at kunne bedømme, om den har indflydelse på forholdet mellem borgere og politikere. Desuden er begrebet netværksstyring meget bredt, hvilket ville gøre det for omfattende at beskæftige sig med i dette projekt. Vi har valgt at spørgsmål om aktørernes tilhørsforhold til partierne ikke skal indgå i vores analyse af problemstillingen. Generelt synes der ikke i kommunerne at være en stærk partidisciplin, som det ses på landsplan. Vi mener heller ikke, at den har spillet nogen stor rolle for casen, hverken i debatten eller i forhold til afstemningen. Vælgeres adfærd ved folkeafstemninger er teoretisk set afhængig af deres partipræference. Mange vælgere retter deres opmærksomhed mod det foretrukne parti for at modtage vejledning om hvordan de skal stemme. Forudsætningen for denne indflydelse fra partierne er dog, at det enkelte parti internt er enige om holdningen til folkeafstemningens tema og giver et klart råd omkring dette. Denne situation forstærkes af, om temaet er vigtigt for vælgerne eller ej ofte bliver valgkampen af stor betydning. Jo mere tillid vælgerne har til politikerne, jo mere vil de være tilbøjelige til at sige ja til de forslag, som politiske forsamlinger har taget initiativ til. 4 Ved folkeafstemningen om kommunesammenlægningen i Lejre, agerede vælgerne ikke helt efter teoriens forskrifter, om at følge partilinien. Dette kan skyldes, at det dominerende parti Venstre var splittet, hvilket kan bringe tvivl blandt vælgerne. Mange af Venstres vælgere går imod borgmesteren og andre fremtrædende venstremedlemmer i kommunalbestyrelsen. Splittelsen i Venstre gør, at vælgerne mister tillid til politikerne, og derfor vælger, at stemme imod politikernes anbefalinger. Man kunne have lagt et element ind i opgaven, der handlede om suverænitetsafgivelser. Sagen kan i et bestemt perspektiv handle om større eller mindre grad af suverænitetsafgivelse, alt afhængig af valg af sammenlægningskommuner. Vi finder dette perspektiv mindre betydningsfuldt, eftersom kommunen under alle omstændigheder vil miste suverænitet. Indenrigsministeriet har på forhånd besluttet, at Lejre Kommune står over for en sammenlægning. I forhold til suverænitetsafgivelse, vil der både i Roskilde-modellen og landkommunemodellen være afgivelse af suverænitet. 4 Svensson 2003 s
11 Som det fremgår af afsnittet, der handler om debatten i Lejre Kommune, frygter mange borgere, at de ved at gå med i en ny Roskilde Storkommune, mister indflydelse og dermed suverænitet, idét Lejre højst kan se frem til 3 pladser i kommunalbestyrelsen i Roskilde, mod omkring 1/3 af pladserne i en mindre landkommune. Der argumenteres på Roskilde-tilhængernes side for at en landkommune på regionalt plan, vil have mindre indflydelse end en større bykommune, og at suverænitetsafgivelsen først sker, når man vælger en lille kommune. Et andet aspekt er, at en lille landkommune i nogle tilfælde ikke effektivt vil kunne løfte alle opgaver selv, og derfor blive tvunget at indkøbe service hos større kommuner, og dermed miste indflydelsen på opgaven. Spørgsmålet om suverænitetsafgivelse er derfor meget komplekst, og derudover belyser det ikke tilstrækkeligt vores problemstilling om repræsentationens tilstand i Lejre Kommune. Det vil heller ikke være muligt at undersøge hvilken løsning, der rent faktisk er lig med mest suverænitetsafgivelse, før sammenlægningerne har fundet sted, og selv dér vil det kun være den ene løsning, der bliver prøvet af, og man har derfor ikke noget sammenligningsgrundlag, da den gamle Lejre Kommune er helt ude af billedet i forhold til fremtiden. Man kan til gengæld snakke om, at borgerne kan føle en form for suverænitetsafgivelse. Det er dog et helt andet, sociologisk aspekt af problemet, som vi ikke vil komme videre ind på. Strukturkommissionen lægger op til generelt at give de enkelte kommuner mere suverænitet ved at decentralisere flere opgaver og beslutninger ud i kommunerne. Dermed synes vi ikke, at man kan tale om en suverænitetsafgivelse, men nærmere en udvidelse af suveræniteten. 2.4 Præsentation af teori og empiri Vi har valgt at medtage teori om demokrati og repræsentation. Herunder fokuserer vi på teorierne om pluralisme og elitisme. Disse siger noget om, på hvilke niveauer i samfundet indflydelsen foregår. De bruges til at afdække hvor borgerne og politikerne i vores case grundlæggende tager deres udgangspunkt. I repræsentationsteorien fokuserer vi på mandat- og delegationsrepræsentation, og benytter Eva Sørensens udlægning af disse teorier. Begge teorier hænger i høj grad sammen med ovenstående teorier om pluralisme og elitisme, men er mere rettede mod
12 repræsentation og dermed forholdet mellem borger og politiker, som er vores fokus. På samme måde kan de hjælpe til at afklare forskellene i holdningerne mellem borgere og politikere. De to teorier er meget forskellige, og derfor får vi et varieret syn på repræsentationen og problemerne i Lejre Kommune. Casen, Lejre, er en atypisk case et specialtilfælde, hvilket gør den interessant. Så store uoverensstemmelser mellem borgere og politikere i danske kommuner er et særsyn i et system, der ellers fungerer tilfredsstillende. Det er en case på uoverensstemmelser, der bryder tilliden til den lokale politiker. Konflikten om kommunens fremtid resulterer i en situation, hvor det ikke er politikeren, men borgeren, der træffer én af de vigtigste beslutninger i kommunen i mange år. Den giver os mulighed for at sætte fokus på det repræsentative demokratis tilstand, når der er grundlæggende uenigheder mellem politikere og de borgere, der har valgt dem. Som empiri fra denne case til at underbygge og sammenligne med vores teori, har vi valgt at benytte artikler og debatindlæg fra de to lokalt forankrede aviser i Lejre Kommune. På denne måde sikres, at vi kun får udsagn fra de lokale borgere og lokale politikere. Debatten i pressen og til borgermøderne i Lejre er en vigtig del af beslutningsprocessen. Aviserne giver os desuden et billede af, hvad der er foregået på borgermøderne, hvilke argumenter der har været oppe, og hvilke personer, der har gjort deres indflydelse gældende. 2.5 Kildekritik Teorierne, vi benytter, er på nogle områder forældede og på nogle områder ikke er helt dækkende for nutidens komplekse samfund. Men grundlæggende er de brugbare og meget relevante for vores problemstilling. Vi vil koncentrere os om empiri fra de to lokalaviser, der dækker Lejreområdet. Det er henholdsvis Dagbladet Roskilde og Roskilde Avis. Debatten nåede også at sprede sig til tv, men da det er en meget lokalt forankret konflikt, har den kun fyldt begrænset i det landsdækkende tv-medie, og vi har ikke kunne finde tilfredsstillende empiri fra lokalstationerne
13 Dagbladet Roskilde er en lokalavis, der dækker Roskilde og omegn. Det er en betalingsavis, der udkommer hver dag, og har lokalsektioner for hvert lokalområde i omegnen. Den læses af en del mennesker - også i Lejre Kommune. Roskilde Avis er en gratis lokalavis der udkommer to-tre gange om ugen i Roskilde og hele lokalområdet. Det er, i forhold til, at det er en annonceavis, en populær og læst lokalavis. Debatsektionerne i aviserne er spændende, fordi de fungerer, som en af den menige borgers eneste muligheder for at udtrykke sin mening eller utilfredshed uden at skulle igennem diverse instanser og netværk. Lokalaviserne har samtidig fungeret som formidlingsorgan for politikere og meningsdannere i lokalmiljøet igennem artikler og debatindlæg. En anden mulighed borgerne har haft for at udtrykke sin mening, har været, at møde op til et af de mange borgermøder der har været i forbindelse med sammenlægningen. Det er samtidig igennem aviserne, at vi har fået indblik i hvad, der er sket og blevet sagt på disse borgermøder. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at debatten som den fremkommer i vores opgave, ikke er et udtryk for alles meninger eller argumenter. Derimod benytter vi kun den empiri, vi finder relevant, og som giver mening i forhold til vores problemstilling. Lokalaviserne er det bedste udgangspunkt for at få indblik i hændelserne. Ydermere finder vi, at lokalaviserne overvejende har optrådt neutralt, idet de har givet lige meget plads til begge parters argumenter, og at de derfor virker som pålidelige kilder. 2.6 Begrebsafklaring I det følgende vil vi definere og afklare de mest centrale begreber i vores projekt. Repræsentativt demokrati: Den demokratiske form, hvor borgerne vælger politikere til at repræsentere sig i en parlamentarisk forsamling. Dermed repræsenterer den samlede mængde politikere ideelt set den samlede mængde af holdninger i befolkningen. Direkte demokrati: Den demokratiske form, hvor alle borgere tager stilling til og har indflydelse på alle spørgsmål
14 Mandatrepræsentation: Det ideal, at politikerne igennem deres stillingtagen som udgangspunkt skal være enige med og lytte til deres vælgere. Delegationsrepræsentation: Det ideal, at politikerne som udgangspunkt kun skal følge deres egen holdning i politiske spørgsmål, og derfor ikke påvirkes af borgere eller folkestemninger. Værdibaseret rationalitet: Typen af rationalitet, hvor individet i sin rationelle overvejelse primært lægger vægten på følelses- og værdimæssige aspekter af et spørgsmål. Bruges i rapporten som udgangspunkt for landtilhængernes stillingtagen. Teknisk/administrativt rationale: Typen af rationalitet, hvor individet i sin rationelle overvejelse primært lægger vægten på tekniske og administrative aspekter af et spørgsmål. Bruges i rapporten som udgangspunkt for bytilhængernes stillingtagen. Deskriptiv: Et mål om at beskrive forholdene i en given sammenhæng fuldstændig faktuelt. Almenvilje: Et begreb der beskriver en stillingtagen, der tilgodeser samfundet bedst muligt. For at følge almenviljen skal man som politiker ikke lade sig påvirke af borgere eller partier. Konsensus: Enighed mellem borgere og politikere i politiske spørgsmål. Konsensusmangel: Uoverensstemmelser mellem borgere og politikere i politiske spørgsmål. Klassisk demokrati: de klassiske græske demokratitanker. Moderne demokrati: de tanker der opstod i Europæisk litteratur fra 1700-tallet og frem. Kommunalreformen: I opgaven udtryk for regeringens Opgave- og Strukturreform
15 - i 1970: I opgaven udtryk for den opgave- og strukturreform der blev gennemført under Baunsgaard-regeringen i starten af 1970 erne. (Gamle) Lejre Kommune: Kommune på det centrale Sjælland med Indbyggere. Blev resultatet af en sammenlægning af en række mindre sogne ved kommunalreformen i 1970, og har således en befolkning spredt over tre mindre byer, Lejre(2060), Osted(2030) og Gevninge(1407) og en række landsbyer og landdistrikter. Ny Lejre Kommune: Den nye kommune efter sammenlægningen med Hvalsø og Bramsnæs. Borger: I projektet, de personer i samfundet der deltager i det lokale demokrati. Offentlig sektor: Henviser til opgavefordelingen mellem stat, amt og kommune. Landtilhængere: Den gruppe af borgere og politikere - i særdeleshed meningsdannere, der støttede en kommunesammenlægning med Hvalsø 5 og Bramsnæs 6 kommuner. De markante personer i denne gruppe er Evan Jensen, tidligere borgmester i Lejre, kommunalbestyrelsesmedlemmerne Jan Heine(V), Laila Torp(V), Lena Jensen(V) og Lars Storgaard(B) samt bestyrelsen i Venstres vælgerforening. Roskilde/By Tilhængere: Den gruppe af borgere og politikere, der støttede en kommunesammenlægning med Roskilde Kommune. 7 De markante personer i denne gruppe er Borgmester Jens Hald Madsen(V), Viceborgmester Ole Reinholdt(V), samt kommunalbestyrelsesmedlemmerne Ketil Petersen(V), Ingrid Frederiksen(V), Bente Troest(V), Hans Olsen(S), Jørgen Steen Madsen(S), Connie B. Jensen(S), Karl Simonsen(Lejrelisten) og Ole Gjesing(F). 2.7 Analysestrategi 5 Kommune på det centrale Sjælland med indbyggere(2005) 6 Kommune i Hornsherred med Indbyggere(2005) 7 Kommune 30 kilometer vest for København med indbyggere(2005)
16 Vi vil i analysen se nærmere på udvalgte Lejre-borgere og politikeres syn på politikerens rolle som mandat- eller delegationsrepræsentant. Hvilken rolle, man tillægger politikeren, har i høj grad indflydelse på resultatet af analysen, og dermed hvor tilfreds man kan være med det repræsentative demokratis tilstand i Lejre Kommune. Herudover vil vi se nærmere på karakteren af de beslutninger, der skal træffes, og som der kan opstå uenigheder om. Vi vil opstille parametre og vurdere hvilken type beslutninger, som bør inddrage borgere, og hvilke man bør overlade til de folkevalgte politikere. Herefter tager vi stilling til begrebet konsensus mellem borgere og politikere, og eventuel mangel på denne. Vi vil på samme måde, som med beslutninger, belyse hvilken type konflikter, der kan opstå, og hvilken karakter disse konflikter har. Vi vil ud fra ovenstående vurdere det repræsentative demokratis tilstand i Lejre Kommune i den konkrete sag om kommunesammenlægning. Overordnet vil vi danne os et indtryk af problemets omfang for borgerne og for politikerne, og ydermere vurdere det repræsentative demokratis tilstand ud fra idealerne, der indgår i vores teoriafsnit. Grafisk fremstilling af analysestrategi:
17 2.8 Disponering Det forekommer os naturligt at begynde med teoriafsnittet i denne rapport, da det skal danne grundlag for vores vurdering af det repræsentative demokratis tilstand i den konkrete case. I kapitel 3 opstilles forskellige demokratiteorier, der normativt beskriver det repræsentative demokratis idealer. Herunder vil vi specielt fokusere på de forskellige teori- og repræsentationsformer, for derefter at sætte dem op imod hinanden i en diskussion, og se på hvilken måde, de differerer. Hertil kommer et kort afsnit om borgeres adfærd ved folkeafstemninger og deres kompetence til at tage stilling. Vi vil i afsnittet om direkte og repræsentativt demokrati, sætte disse op mod hinanden og vurdere fordele og ulemper ved begge former, samt lave en kobling til deres relevans i dagens samfund. Derudover vil vi vurdere folkeafstemningens relevans og placering i vores samfund. I kapitel 4 vil vi tage fat i debatten, og give en deskriptiv beskrivelse af dennes forløb. Herefter undersøger vi i kapitel 5 forskellige antagelser om, hvordan repræsentation bør udøves i Lejre Kommune, om repræsentanterne er mandater eller delegerede, og hvilke
18 fordele og ulemper der er ved disse. Samt hvilken repræsentationsform, der er mest effektiv og retfærdig. Her henvises til pluralisme- og elitismeteorierne 8. Disse delkonklusioner vil vi senere bruge til at undersøge i hvilket teoretisk aspekt, man kan sætte debatten om kommunesammenlægningerne i Lejre. Vi vil altså helt konkret diskutere teorierne og beskrive empirien hver for sig, hvorefter de sættes op mod hinanden i en analyse. Normativt mod deskriptivt sættes de teoretiske idealer over for virkeligheden som den forekommer i vores case. Herudfra kan vi drage konklusioner om det repræsentative demokratis tilstand i Lejre Kommune. Vi vil opstille parametre for forskellige typer af beslutninger og konflikter, der skal træffes og løses i samfundet. Herefter vil vi foretage egne vurderinger af hvilken grad af konsensus, der er nødvendig for et velfungerende repræsentativt demokrati, og føre dette over på vores case og derigennem vurdere problemerne i Lejre Kommune. Alt i alt vil dette i kapitel 6 resultere i en vurdering af, hvor stort problemet med uoverensstemmelser er. Konklusionen bliver hermed en vurdering af problemerne for henholdsvis borgere, politikere og for det repræsentative demokrati. Som perspektivering analyserer vi kommunalvalgene i Lejre i henholdsvis 2001 og 2005 ud fra statistik om disse. Denne vil belyse eventuelle konsekvenser af konsensusmangel mellem borgere og politikere i sagen om kommunesammenlægninger. For eksempel om politikerne, i forbindelse med det nye valg, på nogen måde er blevet straffet af borgerne for i første omgang at ville gå imod borgernes ønske. Vi har valgt denne måde for at give det størst mulige overblik over den konkrete sag og over baggrunden for problemet med manglende konsensus. 8 Vi tager udgangspunkt i disse teorier, som de er fremsat af Andrew Heywood i Politics,
19 Kapitel Demokratiteori Dette afsnit vil beskæftige sig med at indkredse, hvad der forstås ved demokrati. Herunder henholdsvis direkte og repræsentativt demokrati, samt hvilke fordele og ulemper, der følger med de forskellige former for demokrati og repræsentation. Afsluttende opridses de teoretiske ideelle forudsætninger for det repræsentative demokrati i dag og en diskussion af disse. 3.2 Definition på demokrati Det klassiske demokrati kan spores tilbage til det gamle Grækenland. Ordet i sig selv betyder folkestyre. Det hentyder til simpelt, direkte demokrati, med folkets direkte indflydelse flertalsbestemmelser - på alle beslutninger. Traditionelt demokrati forbindes med en styreform, hvor magten spredes til alle medlemmerne af et fællesskab flertallet bestemmer. Demokrati kan dog ikke defineres udelukkende ved beslutningsmetoden. Der skal også tages højde for hvem, der inddrages, og hvordan de inddrages. 9 I dag har ordet så bred en betydning, at en entydig definition er stort set umulig at lave, for usikkerheden om, hvem folket er, på hvilken måde det bør styre, og i hvilket omfang, hersker overalt i verden. 10 Det er vigtigt at huske på, at det repræsentative demokrati den demokratiform vi kender til i dag ikke opstod i det gamle Grækenland. Derimod er den blevet udviklet over de sidste par århundreder. Som eksempel på andre former for demokrati, kan nævnes det beskyttende demokrati, hvor folket bruger demokratiet som beskyttelse mod at blive undertrykt af regeringen. En anden form for demokrati er udviklingsdemokratiet, der kan ses som folkets eneste mulighed for at opnå frihed ved direkte og konstant, at deltage i beslutningsprocesser. Her tales om almenviljens styrke, og befolkningens uddannelse gennem stillingtagen Svensson (2003:13-14) 10 Heywood (2002:68) 11 Heywood (2002: 74-75)
20 3.3 Demokrati i praksis Når demokratiet udøves i praksis, er der flere tilgange til, hvordan det bør gøres, og hos hvem magten hovedsageligt bør ligge. I den forbindelse vil vi i det følgende kigge nærmere på henholdsvis pluralistiske og elitistiske synspunkter om demokrati og styreformer. Disse er såkaldte makroteorier, der beskæftiger sig med magtfordelingen i samfundet. 3.4 Pluralisme Termen pluralisme udtrykker flere forskellige ting. I bred forstand betyder det mangfoldighed og forskellighed. Der argumenteres normativt for, at pluralisme er ønskeligt, fordi det fordrer forståelse imellem de forskellige grupper i samfundet, hvilket er med til at sikre de individuelle rettigheder og fremme debat. I politisk pluralisme er den grundlæggende tanke, at samfundet er opdelt i forskellige grupper; det kan både være politiske partier, fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og andre organisationer, der alle prøver at øve indflydelse på den politiske beslutningsproces. Derfor har det været ønskeligt at fordele magten på en sådan måde, at det sikrer flest mulige grupper den størst mulige indflydelse. Grundstenen heri er måden, hvorpå partierne konkurrerer om stemmerne ved et valg, og at partier og interessegrupper er i stand til frit at udtrykke deres mening inden for rammerne af ytringsfriheden. I den pluralistiske tankegang ligger den antagelse, at den beslutningstagende instans interesser, i vores case kommunalbestyrelsen, er endogent givne; det vil sige, at den er neutral, og dermed modtagelig for alle de sociale klassers interesser. Statens rolle bliver i så fald en slags mægler imellem stridende parter. Fokus for pluralismen, som et analytisk værktøj, ligger derfor mere på selve styringsformen. For at et pluralistisk demokrati kan fungere kræver det, at den politiske magt bliver så bred som mulig. Lederne, både de politiske, organisatoriske og erhvervsmæssige ledere stilles i højere grad til ansvar for samfundsstyringen. Ydermere kræver det, at beslutningstagerne stiller sig i en neutral position og sørger for, at så mange samfundsgrupper som muligt bliver hørt Heywood (2002:78)
21 3.5 Elitisme Elitisme betyder, at det er de få, der udøver magt over de mange. Normativt går man ud fra den antagelse, at den politiske magt bør lægges i hænderne på dem der ved bedst, de højtuddannede og resurse stærke. Normalt skelnes der mellem klassisk og moderne elitisme. Den klassiske elitære teori opstod som en kritik af de egalitære teorier. De tidlige elitære teoretikere hævdede, at demokrati er en illusion, og at elitært styre er uundgåeligt. De resurser og egenskaber, der er nødvendige for at udøve magt, vil altid være ulige fordelt, således at magten altid vil falde i hænderne på en lille privilegeret gruppe, der besidder de nødvendige administrative færdigheder. Hvor klassisk elitisme går så langt, som til at sige, at demokratiet er en illusion, prøver moderne elitisme at bedømme hvor langt fra det demokratiske ideal et specifikt system ligger. De moderne elitære teoretikere har generelt haft en mere kritisk tilgang til ideen om elitært styre, mens de klassiske teoretikere har været mere positivt indstillede. I den klassiske analyse sås eliten som en sammenhængende enhed, der er bundet sammen af fælles interesser. Moderne teoretikere arbejder ud fra den tanke, at flere modstridende eliter konkurrerer om magten Demokratiets substans Der er forskellige opfattelser af, hvori demokratiets substans består. Traditionelt har man delt demokratiets substantielle side op i to grupper. Den ene er aggregativ; den ser demokratiet som en specifik styreform, et grundprincip for indretningen af beslutningsprocesserne i det politiske system. Hovedinteressen for de teoretikere, der har en aggregativ opfattelse af demokratiet, er udviklingen af demokratiske teknikker. For dem er demokratiets substans, at den politiske magt mellem samfundets medlemmer bliver ligeligt fordelt. De opfatter politik som en konkurrence mellem modstridende holdninger og interesser. Opfattelsen af folket er dermed atomisk og folket er en gruppe individer med eksogent givne interesser 14. Dette er en snæver 13 Heywood (2003:79-80) 14 Forskellige sider i politik. Repræsentationen er den proces hvor interesser defineres og aktiveres i politik. Paradokset, det der lænker repræsentation og interesser sammen, er, at de en repræsentant siger, når han/hun taler på vegne af dem han/hun repræsenterer, ikke er de repræsenteredes egne ord, men ord repræsentanten har formuleret, og i første omgang brugt til at overtale folk til at lade sig repræsentere. Allerede der starter repræsentationsprocessen
22 opfattelse af demokratiet, i Danmark ses den især repræsenteret af teoretikeren Alf Ross 15. Den integrative opfattelse af demokratiet, er langt mere bred, og den ser det mere som en livsform. Teoretikeren Hal Koch 16 beskriver demokratiet som en specifik kultur, der er orienteret mod skabelsen af konsensus gennem fornuftsbaserede debatter. Konflikter skal altså ophæves gennem debat. Folket opfattes her som værende en kollektiv enhed, de enkelte individer opfattes som værende en del af denne. Dette medfører, at beslutningsprocesserne ses som et meget komplekst og dynamisk sammenspil deltagerne imellem, og mellem deltagerne og de institutionelle rammer, hvilket bevirker, at interesserne skabes endogent. De bliver altså skabt i den fælles debat. 17 Både aggregativ og integrativ demokratiopfattelse er udtryk for en pluralistisk tankegang. I pluralisme er den grundlæggende tanke som før nævnt, at samfundet er opdelt i forskellige grupper. Spørgsmålet er så bare, hvordan disse grupper skal komme til enighed. Ifølge den integrative demokratiopfattelse, ville parterne skulle komme til enighed gennem en fornuftig og konstruktiv debat, mens den aggregative løsning blot handler om, hvordan beslutningsprocesserne er indrettet i det aktuelle politiske system. 3.7 Direkte demokrati Det direkte demokrati beskæftiger sig med den enkeltes borgers mulighed for direkte at yde indflydelse, uden at skulle gå gennem andre mennesker eller instanser. Borgeren har i den direkte demokratiform ikke nogen til at repræsentere sig. Det direkte demokrati tager teoretisk set udgangspunkt i Rousseau, 18 der mente, at det enkelte individ ikke kan repræsenteres af andre - det er kun den enkelte, der kan snakke for sin egen sag. Det direkte demokratis styrke er ifølge fortalere, at det bidrager til at forhindre den politiske magt i at blive koncentreret hos en lille politisk elite. Derudover tvinger det folk til at sætte sig ind i konkrete politiske spørgsmål, for at kunne tage stilling på et fornuftigt grundlag. For Rousseau var demokratiet den eneste vej til at opnå frihed. Dette var kun muligt gennem direkte og kontinuerlig deltagelse i udviklingen og styringen af 15 Alf Ross ( ). Jurist og fuldmægtig i bl.a. finans- og senere krigsministeriet. Har bl.a. skrevet et værk der hedder Hvorfor demokrati, hvor han redegør for de politiske ideer og statsformers udvikling. 16 Hal Koch ( ). Professor, dr.theol. ved KU i Sørensen (1997: 2-4) 18 Jean-Jacques Rousseau ( ), var en franks filosof der beskæftigede sig meget med politik om moral. Han mente bl.a. at den eneste måde et menneske kunne opnå frihed var ved selv at deltage direkte, og prøve at forme samfundet
23 samfundet. Folkets vilje eller almenviljen ville altid være udtryk for samfundets bedste. 19 Platon var, allerede under demokratiets fødsel, den første kritiker af det direkte demokrati. Han mente ikke, at folket havde hverken visdom eller erfaring til at tage stilling til væsentlige samfundsmæssige problemstillinger. 20 Et andet kritikpunkt, at direkte demokrati umuliggør en effektiv samfundsstyring, når samfundet opnår en vis størrelse, hvis alle skal inddrages i beslutningsprocessen. Det direkte demokrati udmøntes i Danmark gennem folkeafstemninger til konkrete beslutninger. Men kun i tilfælde af suverænitetsafgivelse på nationalt, internationalt plan eller grundlovsændringer, er disse afstemninger afgørende. På mange andre områder er de blot vejledende, for at give de folkevalgte repræsentanter en pejling i tvivlsspørgsmål. Som tilføjelse kan nævnes, at der i Danmark forekommer en del indirekte direkte demokrati i form af offentlige høringer. Folkeafstemninger, vejledende eller ej, har til formål at skabe en bred konsensus mellem folket og det politiske virke. Desuden udvider folkets deltagelse i en sag deres politiske bevidsthed om denne og evt. relaterede emner, hvilket gavner samfundet. 21 På samme måde er der naturligvis argumenter mod brug af folkeafstemninger i repræsentativt demokrati der som senere beskrevet går ud på, at folket vælger få til at varetage alles interesser. Disse argumenter tager udgangspunkt i antagelser om, at folket ikke nødvendigvis har den rette information og den evne til refleksion, der skal til for at træffe en fornuftig beslutning. Hal Koch er ligesom Platon - af den mening, at en afgørelse truffet af flertallet ikke altid er ensbetydende med den rigtige beslutning. Det er dog ikke afgørelsen i sig selv, der er det vigtigste, men derimod er debatten og diskussionen forud for en afstemning frugtbar i kraft af dennes oplysnings- og opdragelsesfunktion. Koch betragter hermed diskussionen som substansen i demokratiet. 22 Forløbet op til selve afstemningen inddrager borgerne i en uddannende proces der er til gavn for samfundet. 19 Heywood (2002: 74) 20 Heywood (2002:72) 21 Svensson (2003:42+45) 22 Projektrapport: Folkeafstemninger og det repræsentative demokrati i Danmark, Roskilde Universitetscenter, Hus K.1, gruppe 9, SAM BAS 2001/2-23 -
24 En beslutning truffet uden om folkevalgte repræsentanter svækker uundgåeligt repræsentationen, og der er en risiko for, at det øgede engagement i blandt borgerne, muligvis fører til konflikter frem for enighed blandt denne Repræsentativt demokrati Det repræsentative demokrati tager, modsat det direkte, udgangspunkt i, at man bliver nødt til at have repræsentation, da samfundets borgere ikke kan være med til at bestemme det hele. Derfor vælger folket nogle repræsentanter til at repræsentere deres holdninger og ønsker i beslutningsprocesser. Repræsentation ses dermed som en praktisk nødvendighed for, at demokratiet kan fungere i et moderne samfund. Repræsentation er forholdet, gennem hvilket et individ eller en gruppe, står for eller optræder på vegne af en større gruppe mennesker. Repræsentation er et af grundelementerne for den parlamentariske 24 styring af samfundet i dagens Danmark. Fokus for repræsentationen er hvem eller hvad det er, der skal repræsenteres. Dette er der givet forskellige bud på fra teoretikerne gennem tiden. Locke 25 mente, at det var den enkelte vælger. Montesquieu 26 og Burke 27 var af den opfattelse, at det var et geografisk område, henholdsvis valgkredsen og nationen. Marx 28 og Engels 29 mente det var en klasse eller social gruppe der skulle repræsenteres, mens Bryce 30 mente at det var et parti. Man kan endvidere forestille sig repræsentanter for mindretal eller særinteresser som natur, Europa, fred og lignende. Hvis man holder sig til, at det er vælgerne der skal 23 Svensson (2003:50) 24 Parlamentarisme er en form for demokrati, hvor en demokratisk valgt forsamling/parlament, i Danmark folketinget, fungerer som et indirekte link mellem folket og regeringen. Parlamentet skal så prøve at balancere folkets direkte deltagelse, med regeringens udøvelse. 25 John Locke ( ). Engelsk filosof og politiker. En af den tidlige liberalismes store tænkere, og eksponent for det repræsentative demokrati. 26 Charles-Louis de Secondat Montesquieu ( ) fransk politisk filosof. Står bl.a. bag teorien om magtens tredeling. 27 Edmund Burke ( ) engelsk politisk teoretiker, en af ophavsmændene til den angloamerikanske konservatisme, stærk kritisk over for den franske revolution, og dens abstrakte principper om frihed, lighed og broderskab 28 Friedrich Engels ( ) tysk teoretiker. Arbejdede gennem 40 år sammen med Marx, og var bl.a. medudgiver på Det kommunistiske manifest og Kapitalen. 29 Karl Marx ( ), tysk filosof, økonom og politisk tænker. Stærkt involveret i den socialistiske bevægelse, og bliver betegnet som fader for det 20. århundredes kommunisme, med udgivelser som Det kommunistiske manifest og Kapitalen. Meddanner af 1. internationale. 30 James Bryce ( ). Britisk politiker, politolog og historiker. Professor i retsvidenskab ved Oxford Universitet Har i flere værker beskæftiget sig med de politiske institutioner og det repræsentative demokrati
25 repræsenteres, kan man fortsætte med at uddybe, hvorvidt det så er alle vælgere en repræsentant skal repræsentere, eller om det kun er dem, der stemte på repræsentanten, eller kun dem der henvender sig til repræsentanten, som for eksempel lobbyorganisationer og andre interessegrupper. Repræsentationen i Danmark har udviklet sig fra at være koncentreret om nationalstaten og lokalområdet, til at være meget partiorienteret. Det er denne partiorientering, der gennem det meste af sidste århundrede har udviklet repræsentationsbegrebet i Danmark. Forskellige befolkningsgrupper og samfundsklasser er blevet repræsenteret af forskellige partier. For eksempel er arbejdere blevet repræsenteret af ét parti, og jordejere af et andet. I dag ser man dog klare tendenser til, at repræsentationen er mere fokuseret i forskellige netværk., som erhvervsorganisationer eller lignende. Man kan påstå, at en socialdemokratisk skolelærer ofte har flere holdninger tilfælles med en anden lærer, der stemmer Venstre, end med en socialdemokratisk bygningsarbejder. Så repræsentanten varetager i dag netværkets interesser, og henter for det meste kun sine grundprincipper fra partiet. Til trods for dette, ser vi stadig, at mange når de skal vælge deres repræsenter, sætter kryds ved et parti i stedet for en person Opsummering Pluralisme fordrer, at samfundets grupper har lige indflydelse. Dette står i klar modsætning til elitisme, hvor de hvor de mest egnede besidder magten. Pluralismen sikrer borgens individuelle frihed mens elitisme sikrer ekspertise i beslutningstagen. Direkte demokrati har den fordel, at indflydelsen sker uden instanser eller repræsentanter. Dermed undgår man langtrækning, hvilket formentlig betyder, at flere borgere får lyst til at engagere sig. Ved at borgeren pludselig får en del af magten i en konkret beslutning via en stemme, vil denne tvinges til at sætte sig ind i sagen, og dermed gennemgå en lærerig proces. Stillingtagen og mulighed for indflydelse er altså med til at uddanne folket. Man forhindrer via direkte demokrati, at magten koncentreres hos nogle få og dermed minimerer man risikoen for, at der opstår undertrykkelse eller diktatoriske tilstande. At lægge beslutningen over i folkets hænder har samtidig den positive effekt, at borgerne 31 Jf. folketingsvalg 8. februar 2005 og kommunal-/regionsvalg 15. november Kommunedata
26 vil føle større loyalitet over for beslutningen, frem for hvis ingen menige havde haft indflydelse. Samtidig vil deltagelsen have en uddannende effekt. Men ulemperne ved denne form for demokrati er også tydelige. Systemet er på ingen måde effektivt i et samfund så komplekst som nutidens, og mange eksperter er i høj grad i tvivl om, hvorvidt borgerne har den nødvendige viden og rationalitet til at tage stilling til betydningsfulde spørgsmål med store konsekvenser for samfundet. I repræsentativt demokrati sikres der en vis effektivitet, i kraft af, at der er færre til at træffe beslutningerne. I og med, at vores samfund i dag bliver mere komplekst og flere grupper og interesser repræsenteres i indflydelsesrige netværk, sikres det, at stort set hele befolkningen bliver repræsenteret. Vores system med forholdstal sikrer samtidig, at alle holdninger repræsenteres efter opbakning. Dog har vi i Danmark en lov, der siger, at repræsentanterne ikke behøver handle efter vælgernes, men kun udefra deres egen overbevisning. Dette muliggør, at politikerne kan handle mod borgernes ønsker. Strategisk, med henblik på et eventuelt ønske om kommende genvalg, er dette ikke en god idé. Det kan dog i nogle tilfælde være en nødvendighed. Alt i alt kan man sige, at det direkte demokrati, i alle spørgsmål, ikke er særligt nyttigt i nutidens samfund, da det medfører en vis ineffektivitet i et komplekst system. Desuden er der tilstrækkeligt gode muligheder for at blive repræsenteret, hvis der bliver sikret en ordentlig dialog. Folkeafstemninger kan dog være en løsning i beslutningsprocessen i nogle konkrete sager, da man på denne måde kan træffe et valg og vejre stemningen og den generelle holdning blandt borgerne. Desuden sikrer man borgernes loyalitet over for den konkrete beslutning. Det er dog tvivlsomt, at alle typer af beslutninger bør tages via vejledende eller gældende folkeafstemninger. Dette er en del af baggrunden for at konstruere det repræsentative demokrati folket vælger nogle repræsentanter, som gerne skulle besidde en vis ekspertise, til at styre samfundet for sig. På denne måde kan borgeren samtidig specialisere sig i andre ting. Man går i dette ud fra, at eftersom vores partisystem i høj
27 grad bygger på ideologier og dermed værdier, afspejles borgernes værdier i de ting, politikerne foretager sig Former for repræsentation I det, man kalder repræsentationens stil, fokuseres der på, hvordan repræsentationen sikres og udføres. Det gøres for det første ved at kigge på, hvordan man finder repræsentanterne. Der kan være forskellige karakteristika ved de repræsenterede, som repræsentanterne skal afspejle. Det kan for eksempel være køn, uddannelse, erhverv eller klasse. Der fokuseres ofte på, at repræsentanterne afspejler de repræsenteredes holdninger. Dette realiseres ved, at de repræsenteredes holdninger flyttes over i forsamlingen af repræsentanter, hvilket sikres gennem forholdstalsvalg. Selve udførelsen af repræsentationen kan foretages på forskellig måde. Det handler om, hvordan repræsentanten skal handle på vegne af de repræsenterede. Her skelner man mellem delegations- og mandatrepræsentation Mandatrepræsentation Ved mandatrepræsentation ses repræsentationen som en uundgåelig og praktisk nødvendighed i det moderne samfund. Repræsentantens opgave er at fremme de repræsenteredes synspunkter. Dette har den konsekvens, at repræsentantens autonomi bliver meget begrænset. Tilhængerne af denne model lægger også vægt på, at det er den eneste måde at sikre borgernes magtposition i samfundet. For repræsentanten handler det, som mandatrepræsentant om at føre politik i overensstemmelse med partiets politiske linier. Vælgerne sætter kryds ved partiet i størst mulig overensstemmelse med deres egne holdninger og interesse i konkrete sager Delegationsrepræsentation Ved delegationsrepræsentation er repræsentationen et selvstændigt gode for demokratiet. Repræsentationen opfattes som en delegation af retten til fundamental stillingtagen. Repræsentanten er derved fri til at handle efter egne synspunkter. Dette hænger sammen med de elitære teorier der fastslår, at de resurser og egenskaber, der er nødvendige for at udøve magt, altid vil være ulige fordelt, således at magten altid 32 Jensen (2004:86-87)
28 vil falde i hænderne på en lille privilegeret gruppe. 33 Dette er Eva Sørensens tolkning af, hvordan delegationsrepræsentation kan forstås. Den bunder formentlig i, at vi i Danmark har en lovgivning, der pålægger den enkelte politiker at handle efter egen overbevisning, når han/hun er blevet valgt som repræsentant for folket Diskussion af mandat/delegation Det kan med lethed forsvares, at mandatrepræsentation i høj giver borgerne mulighed for at kontrollere mandaterne, men der er en risiko for, at vælgernes perspektiv er indsnævret af konkrete interesser. I praksis besidder mandaterne dog mere autonomi end i teorien, men kan stadig kontrolleres. Fordelene ved denne form for repræsentation er, at det gør det muligt at forbinde styringsmæssig effektivitet med en stærk borgerkontrol med det politiske system. Ulemperne er, at det hæmmer udviklingen af et helhedsorienteret perspektiv på samfundsstyringen, idet repræsentanterne bindes af deres vælgeres snævre interessegrupper og perspektiv. Derudover kan mandatrepræsentation føre til democratic overload, eftersom den fremmer formidlingen af krav til det politiske system, i stedet for at tvinge borgerne til selv at bidrage med realistiske og ansvarlige ideer til, hvordan man kan imødekomme disse forslag. 34 Man hindrer dermed politikerne i at træffe frie beslutninger. Kritikken af denne form for repræsentation er, at vælgerne ofte er irrationelle og sætter krydset ved et parti eller en opstillet kandidat på grund af dennes personlighed, partiets omdømme, dets alliancer og i øvrigt hvilket socialt lag det repræsenterer. 35 Herudover har det i nogle tilfælde kunnet betale sig for partierne at føre såkaldt issue politics, det vil sige, at de gør sig bemærket på én eller flere enkeltsager og på baggrund af disse vinder vælgernes stemmer. Som eksempler på dette kan man nævne CD, der i sin tid var boligejernes parti, og Fremskridtspartiet, der vandt stemmer på at ville afskaffe indkomstskatten og bremse al indvandring. På samme måde er der fordele og ulemper ved delegationsrepræsentation. 33 Heywood (2002:79-80) 34 Sørensen (1997:6-7) 35 Heywood (2002:227)
INATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereSpil med kategorier (lange tekster)
Spil med kategorier (lange tekster) Dette brætspil kan anvendes i forbindelse med alle emneområder. Du kan dog allerhøjest lave 8 forskellige svarmuligheder til dine spørgsmål, f.eks. 8 lande, numre osv.
Læs mereEvalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.
Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereDEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT
DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner,
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereDer skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige
KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må
Læs mereForslag til Fremtidens DUF
Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets
Læs mereByrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen
Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereLedelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse
Ledelsesgrundlaget Fem grundholdninger til ledelse 2 Indhold 3 Fakta - Ledelsesgrundlaget og visionen................................. 4 Forord..................................................................
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereNotat fra Cevea, 03/10/08
03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereI sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han
Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og
Læs mereFremtiden visioner og forudsigelser
Fremtiden visioner og forudsigelser - Synopsis til eksamen i Almen Studieforberedelse - Naturvidenskabelig fakultet: Matematik A Samfundsfaglig fakultet: Samfundsfag A Emne/Område: Trafikpolitik Opgave
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereEmner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.
Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål
Læs mereOPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015
OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-
Læs mereFolkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?
Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mereDet politiske system Kommunalvalg 2009
Det politiske system Kommunalvalg 2009 1: Vurder kilde 1. Hvilke forklaringer gives der på den stigende valgdeltagelse? 2: Vurder ud fra kilde 2 om 16-årige skal have stemmeret? Kommenter for og imod.
Læs mereUlovligt Byggeri Kapitel 4.1
1 Ulovligt byggeri Kapitel 4.1. Ulovligt Byggeri Kapitel 4.1 Det offentlige har via Folketinget magten til at lave love som landets borger skal overholde. Det bringer os så videre til det kommunale system.
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereSocialisme og kommunisme
Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereForløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017
Forløb: Regions- og kommunalvalget 21. november 2017 Længde: 8-9 lektioner af 60 min. varighed. Faglige mål: o Anvende viden, begreber og faglige sammenhænge fra kernestoffet til at forklare og diskutere
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013
UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle
Læs mereValgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016
Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med
Læs mereZA4453. Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large. Country Specific Questionnaire Denmark
ZA4453 Flash Eurobarometer 189a White Paper on Communication - Public at large Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Public at large God morgen
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereDanskernes viden om kvinder og politisk repræsentation
Marts 2015 Danskernes viden om kvinder og politisk repræsentation I dette faktaark præsenteres resultaterne af en survey om køn og demokratisk repræsentation gennemført af Epinion for DeFacto i november/december
Læs mereSocialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i
Læs mereValg af proces og metode
BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser
Læs mereSyddjurs Kommune. Erfaring og sikkerhed! Sæt x ved Ole Kristiansen. Rosenholm. Tidligere viceborgmester i
Syddjurs Kommune Erfaring og sikkerhed! Sæt x ved Ole Kristiansen Tidligere viceborgmester i Rosenholm Hvem er jeg? Født 1937 Student fra Herlufsholm Kostskole 1956 Bosat i Rosenholmområdet fra 1962 Cand.
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereDanske vælgere 1971-2015
Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5
Læs merePædagogisk værktøjskasse
Pædagogisk værktøjskasse Vi har lavet denne pædagogiske værktøjskasse for at styrke den alsidige historieundervisning, hvor du kan finde forskellige arbejdsformer og øvelser, som kan gøre historieundervisningen
Læs mereEtiske dilemmaer i forebyggelse
Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende
Læs mereI dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.
GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang
Læs mereInterview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.
Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling
Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereFremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat
OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen
Læs mereRetsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og
Læs mereSocial kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet
Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereInterview med Jørgen Schøler Cheflæge Hospitalsenheden Horsens.
BS: Værdiskabelse I sundhedsvæsenet gennem IT (Forklaring af værdi). JS: Den diskussion er jeg jo jævnligt inde i og det er fordi jeg tror på at det med at skabe værdi for IT altså en væsentlig del af
Læs mereOm muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte
Om muligheden for at intentionerne i Formas økologiske forskningsprogram opfuldes gennem de bevilgede projekte Udarbejdet af Vibeke Langer og Jesper Rasmussen, maj 2003 Baggrund... 2 Formål... 2 Afgrænsning...
Læs mereLiberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5
Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere
Læs mereMål med faget: At gøre jer klar til eksamen, der er en mundtlig prøve på baggrund af et langt projekt
Agenda for i dag: Krav til projekt. Problemformulering hvad er du nysgerrig på - Vennix? Brug af vejleder studiegruppe. Koncept for rapportskrivning gennemgang af rapportskabelon krav og kildekritik. Mål
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereEt praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler
Et praktisk bud på hvordan man kan arbejde med driftsledelse og visuelle styringstavler Motivation for at skrive artiklen er at dele erfaringer med driftsledelse som ledelsesdisciplin og brug af visuelle
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om udflytning af statslige arbejdspladser
2014/1 BSF 129 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Rene Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette
Læs mereI Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.
Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og
Læs mereNyorientering af verden
1 Nyorientering af verden World Goodwill www.visdomsnettet.dk 2 Nyorientering af verden Fra World Goodwill (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Den gode vilje Håbet for verdens fremtid ligger
Læs mereSammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.
NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der
Læs mereEn undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri
tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereI morgen stemmer Danmark
I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereOm Brøndby Supporters Trust
Om Brøndby Supporters Trust Aktive ejere af Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Supporters Trust (BST) er en forening for alle, der interesserer sig for, hvordan Brøndby IF ledes i dag og udvikles i fremtiden.
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereRådhus 2015. Direktionen. Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen
Udviklings- og effektiviseringsstrategi for administrationen Rådhus 2015 Projektbeskrivelse Direktionens udviklings- og effektiviseringsstrategi har til formål at effektivisere den administrative drift
Læs mereLars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)
Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mereTALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV. Onsdag den 26. februar 2011. Professor, dr.jur. Niels Fenger
TALE TIL RETSUDVALGET OM FORSLAGET TIL NY OFFENTLIGHEDSLOV 1. Overordnede pointer Onsdag den 26. februar 2011 Professor, dr.jur. Niels Fenger Tak for invitationen til at komme her i dag og give en indledende
Læs mereZA4454. Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Decision Maker. Country Specific Questionnaire Denmark
ZA4454 Flash Eurobarometer 189b White Paper on Communication - Country Specific Questionnaire Denmark Flash EB 189 White Paper on Communication Questionnaire Godmorgen/godaften, mit navn er..., og jeg
Læs mereProcesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S
Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan
Læs mereCivilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Læs mereUndersøgelse af Lederkompetencer
Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401
Læs mereDen sociale kontraktklinikkens
klinikkens fremtid! Tandlægeforeningens Årskursus 2012 Bella Center lørdag den 28. april 2012 v/ Jens, CBS Eksempler på cases Lægeklinikken med uenighed om udskrivning af medicin og grundsyn på patienter
Læs mereEn ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p
En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj
Læs mereDanske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil
Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...
Læs mereVALLENSBÆK LÆRERKREDS
Blækklatten november 2015 VALLENSBÆK LÆRERKREDS Hovedstyrelsesvalget 2015 Hvert 4. år afholdes der valg til DLF s hovedstyrelse. Præsentation af kandidater: Præsentation af kandidaterne bliver bragt i
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereLæreruddannelsen i kritisk belysning
www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar
Læs mereHER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN
NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til
Læs mereDagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45
HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande
Læs mereAnmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken Torsdag den 20. juni 2013 fra kl. 10 Indledning
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mere