Together for human rights

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Together for human rights"

Transkript

1 UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER Et 10-punktskatalog Together for human rights Slovenska utečenecká rada neziskovč organizácia Dette projekt er finansieret med støtte fra Europa-Kommissionen. Denne publikation forpligter kun forfatteren, og Kommissionen kan ikke drages til ansvar for brug af oplysningerne heri.

2 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 Læring og undervisning 5 Punkt 1 5 Punkt 2 6 Punkt 3 8 Teori og praksis 9 Punkt 4 9 Punkt 5 10 Punkt 6 11 Synspunkter og bevidsthed 12 Punkt 7 12 Punkt 8 15 Specifikke emner 17 Punkt 9 17 Specifikke emner 10. Når undervisningen i menneskerettigheder tager problematikker op, der relaterer sig til religion, rejses spørgsmålet om prioriteringen af forskellige rettigheder, som anses for at være i konflikt. Dette stiller også spørgsmål ved selve karakteren af menneskerettighederne, deres almengyldighed og vores forståelse af dem. Alle menneskerettigheder skal vægtes lige, men krænkelsen af visse rettigheder har mere alvorlige konsekvenser end andre. Ved at italesætte at flere rettigheder er i konflikt med hinanden i stedet for at sige, at nogle rettigheder er vigtigere end andre, gøres det til en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde. Menneskerettighedernes almengyldighed er et emne til diskussion, idet kulturrelativister hævder, at enhver kultur har sine egne særegenheder, og menneskerettigheder skal respektere den lokale kultur. Internationale, universelle menneskerettigheder er nødt til at blive Punkt anerkendt som universelle uanset kulturelle forskelle, men den praktiske implementering kræver sensibilitet over for kultur. Undervisere i 19 menneskerettigheder bør overveje aspekter af kultur og religion i forbindelse med universalitet og rækkevidde af menneskerettighederne.

3 Forskelsbehandling kan komme til udtryk på mange måder. Den kan ses som en overtrædelse af loven ved at nægte individuelle rettigheder til uddannelse, boliger, ydelser, sundhedspleje eller social beskyttelse. Diskrimination kan også skyldes, at lovgivningen er i strid med princippet om lighed. Et eksempel på en sådan forskelsbehandling er Familieloven i Slovakiet, hvor visse rettigheder er forbeholdt heteroseksuelle par og dermed ikke homoseksuelle par. Forskellige interessenter skal fremme ikke-diskriminerende holdninger til dem, som oplever diskrimination i vores samfund. Dette gøres blandt andet gennem mediekampagner, undervisning på forskellige niveauer, herunder livslang læring, og gennem institutionelle reformer. 18 Begrebet menneskerettigheder er fortsat under udvikling. I øjeblikket bliver flere tredjegenerations-rettigheder nævnt. Tredjegenerations-menneskerettigheder er de rettigheder, som er mere vidtgående end de borger- og sociale rettigheder, der er udtrykt i forskellige dokumenter i international lovgivning, herunder Stockholm-erklæringen om det menneskelige miljø fra 1972 og Rio-erklæringen om miljø og udvikling fra

4 Introduktion Specifikke emner 4 Dette 10-punktskatalog er fremstillet på baggrund af projektet Together for Human Rights, som er støttet af EU s program for Livslang Læring - Grundtvig Læringspartnerskaber. Projektet er blevet gennemført i et partnerskab bestående af organisationer fra fem forskellige EU-lande: England, Italien, Slovakiet, Tyskland og Danmark. Alle partnere er aktive inden for undervisning i menneskerettigheder. Partnerskabet har gennem en toårig periode afholdt møder for at behandle problemstillinger inden for læring og undervisning af menneskerettigheder, herunder studeret den aktuelle praksis i hvert partnerland. Kataloget er udformet på baggrund af partnernes refleksioner og erfaringer fra arbejdet. Arbejdet udmundede i ti centrale problemstillinger, der er præsenteret under fire temaer. Til hver problemstilling hører en uddybende forklaring. Derudover kan man finde yderligere inspiration og information på projektets hjemmeside: 9. Menneskerettigheder er tæt forbundet med lige muligheder for alle, men sommetider overlapper samfundsmæssige og individuelle interesser hinanden. Især i spørgsmål vedrørende diskrimination og i forhold til interkulturelle emner. Selvom aktuelle emner kan være bekymrende, såsom retten til et sundt miljø, må undervisningen adressere dem fra et menneskerettighedsperspektiv snarere end fra et social retfærdigheds perspektiv. Menneskerettigheder er fra et europæisk perspektiv set som universelle, juridiske garantier, som beskytter individer og grupper mod handlinger og overtrædelser, der griber ind i menneskers grundlæggende frihed, rettigheder og værdighed. På trods af indarbejdelsen af princippet om ligestilling og ikke-forskelsbehandling i mange nationale og internationale love og erklæringer, er alle mennesker i realiteten ikke lige. Et af formålene med menneskerettighederne er at sikre lige muligheder for marginaliserede grupper af borgere. Marginaliserede grupper kan stå over for forskellige former for diskriminering på grund af deres køn, etnicitet, alder, sprog, religion, politiske holdninger, national eller social oprindelse, handicap osv. 17 Gennem undervisning og et fokus på menneskerettigheder bidrager samfund til at mindske den tilsigtede eller direkte diskrimination i Europa. Det er dog stadig nødvendigt med et større fokus på utilsigtet forskelsbehandling samt den historiske forskelsbehandling, der eksisterer i nogle samfund (f.eks. diskrimination mod romaer eller kvinder). En sådan forskelsbehandling er ofte en latent del af et samfund og er bundet til en kulturel og historisk kontekst. Det er ikke usædvanligt, at ofrene for en sådan forskelsbehandling ikke selv er klar over, at den finder sted.

5 Læring og undervisning 16 magt er et praktisk og indre behov for alle. Men når personlig magt bruges til at dominere andre, er der fare for, at magten tager overhånd. I brugen af personlig magt som et redskab til dominans overføres magten på en ensrettet og voldelig måde og anerkender dermed ikke flertallets ret til at kommunikere eller ytre sig. I dag er sondringen mellem begreberne sende og kommunikere samt dominans og magt en vigtig vej til en demokratisk vækst, der er baseret på at fremme almen respekt for og overholdelse af menneskerettigheder. Det er vigtigt at udvikle elevers bevidsthed om menneskerettigheder. Denne bør baseres på tanken om, at menneskeheden består af én enkelt enhed, og at den ejer én fælles menneskelig samvittighed. For at beskytte menneskerettighederne bør vi derfor søge en selvbevidsthed og empati, som rækker ud til andre. Undervisning i menneskerettigheder bør derfor være en uddannelse, der beskæftiger sig med andres rettigheder og hjælper med at skabe stærkere og varige bånd mellem forskellige individer. 1. Undervisning i menneskerettigheder er mest effektiv, når den relateres til hverdagsoplevelser. Både undervisningsmiljøet, den organisation, der står for undervisningen, og de individuelle lærere bidrager til dette. At sætte rammerne for læringsmiljøet er en vigtig forudsætning for at skabe optimale betingelser for læring. De optimale rammer for en effektiv undervisning i menneskerettigheder tager udgangspunkt i forståelsen af det enkelte individ samt dets kontekst, baggrund og erfaringer. I undervisning i menneskerettigheder kan det være særlig fordelagtigt at integrere demokratiske værdier i tilrettelæggelsen af undervisningen. Dette kan gøres ved at være opmærksom på at behandle alle individer lige samt respektere deres individuelle rettigheder og værdier. Desuden er det vigtigt at anerkende, at hver elev har noget at bidrage med, ved at forvente aktiv deltagelse i undervisningen. Ved at styrke den demokratiske deltagelse får deltagerne automatisk indsigt i det filosofiske grundlag for menneskerettigheder. Styrkelse af demokratisk deltagelse omfatter nedbrydning af eksisterende fordomme og strukturer, såsom frygt for eller blind tro på autoriteter, etniske eller xenofobiske antagelser og ulighed mellem kønnene. 5 En organisation og undervisere, der åbenlyst praktiserer en demokratisk struktur, skaber autenticitet og baner vejen for et positivt læringsmiljø.

6 Læring og undervisning Synspunkter og bevidsthed 6 2. Undervisning i menneskerettigheder inkluderer både formel og uformel læring, med særlig vægt på deltagelse og interaktion. Dialog betragtes som absolut nødvendig, da både eleven og lærerens stemme bliver respekteret i dialogen. Alle elever har ret til at udtrykke sig, da læring indebærer at lære om og af hinanden. I undervisning i menneskerettigheder er det en fordel at bruge diskussionsgrupper, hvor forskellige synspunkter kan blive udvekslet. Det er også nødvendigt med fri adgang til materialer. Undervisning i menneskerettigheder bør tilpasses mennesker fra forskellige aldersgrupper og med forskellige erfaringer og forudsætninger. Undervisning i menneskerettigheder gennemføres mest effektivt gennem brug af forskellige metoder, da emnet skaber refleksion på flere niveauer (stat, samfund og individ). Metoderne bør understøtte demokratisk læring ved at skabe dialog mellem personer med forskellige værdier og karakteristika. Derved konfronteres og udfordres eksisterende perspektiver, hvilket fører til refleksion og skaber forståelse. Dette kan i sidste ende skabe en positiv ændring i individers opfattelser og synspunkter. En konstruktiv dialog forbedrer også selvbevidstheden blandt deltagerne. I bestræbelserne på en åben dialog er det altafgørende at have adgang til alle materialer og informationer, som omhandler menneskerettigheder. 8. Formålet med undervisning i menneskerettigheder er at udvikle opmærksomhed på betydningen af menneskerettigheder i den enkeltes liv og i samfundet generelt. Desuden skal undervisningen øge den enkeltes selvbevidsthed i forhold til adfærd, holdninger og værdier. Det er derfor vigtigt at udvikle en bevidsthed om, hvor og hvornår individuelle rettigheder bliver krænket. The Reciprocal Maieutic Method er en fremgangsmåde til at udvikle en større selvbevidsthed blandt deltagerne. Ifølge denne fremgangsmåde spiller ord, og den betydning, der ligger bag ordene, en nøglerolle. I en maieutisk session introducerer underviseren emnet og stiller et spørgsmål, som fremmer såvel en dialektisk, undersøgende proces blandt deltagerne som en grupperefleksion. Interessant kunne det f.eks. være at begynde med en refleksion over betydningen af ordene opmærksomhed kontra ligegyldighed. Ifølge Antonio Gramsci, som er et berømt offer for det italienske fascistiske regime, udgør begrebet ligegyldighed totalitarisme. I et ligegyldigt samfund er der ikke plads til modstand eller opposition, hvorfor ligegyldighed gør det muligt for regimer at nå størstedelen af befolkningen. I den forstand kan vi antage, at ligegyldighed over for sig selv og andre øger muligheden for latente konflikter, og dermed giver grobund for totalitarisme og dominans, som i mange lande krænker menneskers grundlæggende rettigheder. For at nedbryde dominans er det nødvendigt at arbejde med selvbevidsthed, og et vigtigt værktøj hertil er dialog. Magt, som Danilo Dolci 1 definerede det, betyder potentiale, styrke, dyd og mulighed for at handle. At lære at udtrykke personlig 15 1 Danilo Dolci var en italiensk socialaktivist, sociolog, underviser og digter. Han er bedst kendt for sin kamp mod fattigdom, social udstødelse og mafiaen på Sicilien og var forkæmper for ikke-voldelige metoder i Italien. Han er kendt som Italiens Gandhi (Wikipedia 2012).

7 Underviserens rolle er ikke at være en leder, men snarere en jordemoder. Derudover skal underviseren være ekspert i den teori og praksis, der anvendes i gruppearbejdet, til at afklare essensen af deltagernes intuition og erfaringer. Ligesom en jordemoder, der hjælper kvinder med at føde, hjælper underviseren med at frembringe følgende holdninger og kompetencer blandt eleverne: I projektet identificerede partnerne fem universelle metoder til at skabe dialog: The Reciprocal Maieutic Approach er en dialektisk metode, som fremmer en gensidig proces mellem deltagerne ved at opmuntre dem hver især til at udtrykke deres synspunkter. (Se også punkt 8 i dette katalog). Respekt for sig selv og andre Ansvar for egne handlinger My Language My Right er en øvelse i perspektiver, hvor deltagerne analyserer svære dilemmaer ud fra forskellige vinkler og niveauer (individ/samfund). 14 Villighed og evne til at kommunikere, konfrontere og samarbejde Personlig og gruppemæssig myndighed Aktiv deltagelse i samfundsudviklingen Nysgerrighed og åbenhed over for forskellighed Kreativitet Dialogue Café er en metode, som skaber åben dialog, hvor deltagerne skiftevis indgår i forskellige diskussionsgrupper med forskellige temaer. Metoden er meget dynamisk, da der hele tiden skabes nye grupper og dermed synspunkter. The Statement Game er en øvelse, hvor deltagerne tager stilling til et udsagn og placerer sig fysisk i lokalet svarende til deres holdning. Øvelsen skaber bevidsthed om forskellige baggrunde og livserfaringer. 7 Empati og solidaritet med andre samt et engagement i at støtte dem, der nægtes deres menneskerettigheder En følelse af retfærdighed og social ansvarlighed På Sprogcenter Vejle, som er partner i projektet, har kursisterne oprettet et kursistråd. Det kan bruges som en demokratisk platform til at håndtere menneskerettigheder, gennem et mere formelt forum til dialog kursisterne imellem. Frihed til at drømme Læs mere om metoderne på: Selvtillid til at fremme menneskerettigheder, både lokalt og globalt

8 Læring og undervisning 8 3. Undervisningsplanen bør tage udgangspunkt i teoretiske antagelser om menneskerettighederne, frem for i en analyse, som sigter på at identificere individuelle behov. Undervisningen skal indeholde faktuel information om menneskerettigheder, potentielle anvendelsesmuligheder og hensigtsmæssige empowerment-værktøjer. Udviklingen af undervisningsplanen bør tage udgangspunkt i teoretiske antagelser om menneskerettigheder, for at sikre en fælles forståelse af begreberne. Dette er et vigtigt bidrag til at forebygge individuelle og kulturelle misforståelser af, hvad menneskerettigheder er, samt til at lægge fundamentet for en konstruktiv diskussion af den enkeltes rettigheder. Det giver ingen mening at tage udgangspunkt i en behovsanalyse eller enkeltstående tilfælde, uden at der er en fælles begrebsmæssig forståelse af menneskerettigheder, som alle kan forholde sig til. Dette er også meningsfuldt ud fra et teoretisk læringsperspektiv, hvor der skal være en kognitiv dimension i læringsprocessen for at fremme en generel viden og forståelse for indholdet. Når den kognitive dimension er fastlagt, kan andre dimensioner, såsom den følelsesmæssige og praktiske dimension, tilføjes. Disse dimensioner kan blandt andet aktiveres gennem de metoder, der er nævnt i punkt 2, som fremmer den enkeltes forståelse og erfaringer. De holdninger og kompetencer, en underviser bør udvikle, er blandt andet: Evnen til at koordinere og forstå gruppeprocesser Evnen til at dele magten og dermed skabe en ligeværdig og gensidig gruppedynamik At have opmærksomhed på den enkeltes følelser, for at muliggøre og tilskynde deltagerne til at udtrykke og vurdere den enkeltes oplevelse. Aktiv lytning, for dermed at tilskynde en tværkulturel kommunikation, der er åben, klar og forståelig Åbenhed over for mangfoldighed samt evnen til at undgå og/eller ændre fordomme med følsomhed og tålmodighed Kreativitet. 13

9 12 Synspunkter og bevidsthed 7. En række centrale holdninger er vigtige i undervisningen i menneskerettigheder. Disse omfatter at tilegne sig en neutral, objektiv og ikke-dømmende tilgang, der respekterer både elever og undervisere som lige»borgere i verden«, vilje til at fremme personlig og samfundsmæssig empowerment, at udøve tolerance samt fremme accept og gensidig støtte. Teori og praksis 4. Der eksisterer en spænding mellem det samfundsmæssige og det individuelle niveau i menneskerettighedsdiskurser, hvilket afspejles i de forskellige menneskerettighedserklæringer. I denne forbindelse skal man være opmærksom på den historiske baggrund. I begyndelsen var menneskerettighederne individuelle rettigheder, der Undervisere bør tage udgangspunkt i, at menneskerettigheder ikke blot skulle beskytte individet mod staten, og dermed sikre den enkeltes er juridiske dokumenter, der binder stater. De udgør etiske frihed og deltagelse i samfundet. De blev videreudviklet til rettigheder, principper for, hvordan alle mennesker skal leve sammen med der definerer minimumsstandarden for en værdig tilværelse. Statens rolle henvisning til værdier såsom menneskeheden eller retfærdighed. er ikke blot at garantere frihed, men også at støtte det enkelte individ Værdier, der har eksisteret længe, før de blev formuleret til formelle f.eks. i forhold til ernæring, uddannelse og social sikkerhed. rettigheder. Da menneskerettighedsværdier og -holdninger er uhåndgribelige, involverer undervisning i menneskerettigheder Fortolkninger af menneskerettighederne er ikke uafhængige af deres processer, der kræver tid og intuition. Det er vigtigt at begynde historiske eller samfundsmæssige baggrund, og derfor kan de undergå undervisning i menneskerettigheder allerede i barndommen, så positive forandring. Et eksempel er beskyttelsen mod diskrimination. holdninger udvikles tidligt i livet. Undervisere bør skabe betingelserne I FN-erklæringen fra 1948 er seksuel orientering ikke nævnt, men for, at eleverne kan lære at udtrykke sig selv og undersøge på egen hånd denne er siden blevet inkluderet i den europæiske lovgivning. og i grupper. 9

10 Teori og praksis Teori og praksis Menneskerettigheder forveksles ofte med andre problemstillinger og relateres til disse. Det er derfor vigtigt i undervisning i menneskerettigheder at skelne mellem: Krænkelse af menneskerettigheder Loven og domstolene Aktivt demokratisk medborgerskab Social retfærdighed Menneskerettigheder i den Europæiske Union (EU) er ofte knyttet til demokratiske værdier, hvilket til tider gør det vanskeligt at foretage en klar sondring mellem relaterede områder, f.eks. mellem menneskerettigheder og demokratisk medborgerskab. I undervisning af menneskerettigheder er det derfor vigtigt at være meget tydelig om, hvilke temaer og emner der bliver behandlet. Når eksempelvis emnet social uretfærdighed tages op, er det vigtigt at skelne mellem at være arbejdsløs, forstået som at den enkelte er socialt dårligt stillet, og at blive diskrimineret i form af en overtrædelse af lige muligheder. 6. Selvom menneskerettigheder er universelle, sker det, at mennesker lærer om dem uden at nyde dem i praksis. Dette kan blandt andet skyldes interessekonflikter i samfundet. Man bør tage de forskellige politiske, kulturelle, mediemæssige og økonomiske aktører og deres interessekonflikter i betragtning. Der opstår ofte et skel mellem teori og praksis i arbejdet med menneskerettigheder. Menneskerettigheder skal implementeres for at være effektive, og der er ofte forskellige opfattelser af, hvem der er ansvarlig for at gøre dette. I internationale love og traktater er det vedtaget, at staten har pligt til at overholde borgernes menneskerettigheder. Dette kan dog komme i konflikt med andre interesser, såsom sikkerhed eller opretholdelse af magt. Her ligger en vigtig rolle for de ikke-statslige organisationer. De kan kræve overholdelse af menneskerettigheder og dermed lægge pres på statens repræsentanter. Der er forskellige aktører i denne proces, såsom civilsamfundet, regeringen, økonomiske og erhvervsmæssige interesser, som alle har forskellig indflydelse. Det er en opgave i undervisning af menneskerettigheder at forklare disse strukturer og mekanismer. 11 Mennesker, der har brug for at gøre krav på deres menneskerettigheder, står ofte i en svag position, og derfor er empowerment en vigtig opgave i undervisningen i menneskerettigheder.

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Der har været fokus på følgende områder:

Der har været fokus på følgende områder: Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015 1. Hvad er Operation Dagsværk? Operation Dagsværk er eleverne på de gymnasiale uddannelser og 8.-10. klassers oplysnings-

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb

CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som

Læs mere

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar

Bilag 4. CSR/Samfundsansvar Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen

Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder

Læs mere

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8

Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8 Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet

Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.

Læs mere

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2

Læs mere

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling

Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds holdninger til mangfoldighed og ligestilling Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Layout:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.

Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Vision og målsætning LÆRING:

Vision og målsætning LÆRING: LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER

MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER MENNESKER ER FORSKELLIGE MEN VI SKAL ALLE HAVE LIGE MULIGHEDER DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL MANGFOLDIGHED OG LIGESTILLING Mennesker er forskellige - men vi skal alle have lige muligheder Dansk Sygeplejeråds

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO.

Vores værdigrundlag skal sikre et fælles fundament i institutionen som helhed og et fælles mål for det pædagogiske arbejde i Tilst SFO. Værdigrundlag. Idræts SFO Universet Tilst Skole Vores værdigrundlag er et dynamisk stykke arbejdspapir Værdierne er grundlaget,visioner er der hvor vi vil hen, og kan opfattes som vejledninger i den retning

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22

ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 10.6.2013 2012/2324(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-22 Raül Romeva i Rueda (PE510.768v01-00) om gennemførelsen af Rådets

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet

Læs mere

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C

15647/12 bhc/fh/bh/jb/js/bh/jb/pfw/ikn 1 DGE - 1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. oktober 2012 (09.11) (OR. en) 15647/12 JEUN 88 SOC 873 EDUC 319 CULT 138 RELEX 986 NOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Et kærligt hjem til alle børn

Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv

ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST. - Fokus på et værdigt liv ETISK PROFIL FOR SPECIALCENTER VEST - Fokus på et værdigt liv Udarbejdet 2013 Indholdsfortegnelse En kort introduktion... 2 Opbygning af den etiske profil... 2 Hvorfor en etisk profil?... 2 1. Kerneydelse...

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016

FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 TALEPAPIR 13. J A N U A R 2 0 1 6 FORETRÆDE FOR UUI VEDR. L 87 DEN 13. JANUAR 2016 DOK. NR. 15/00408-7 REF. 1 FAMILIESAMMENFØRING Vi vurderer, at der et meget sikkert grundlag i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols

Læs mere

Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt

Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt Torsdag den 4. september 2008 Ditte Sørensen Socialfaglig konsulent, socialpædagog og cand.pæd.pæd., Socialpædagogernes Landsforbund Målet med den professionelle indsats

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udenrigsudvalget 2016/0217(NLE) 22.6.2017 *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om oprettelse af

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Lige muligheder for mænd og kvinder

Lige muligheder for mænd og kvinder Lige muligheder for mænd og kvinder På trods af flere årtiers kamp for ligestilling har kvinder stadig ikke de samme muligheder som mænd, når det kommer til job og karriere. Herudover er det stadig kvinderne,

Læs mere

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct

Global provider of medical devices, plastics solutions and pharmaceutical systems. Code of Conduct Code of Conduct 3 Introduktion 4 Interne anliggender Menneskerettigheder Arbejdstagerrettigheder Tillid og respekt Sikkerhed 5 Eksterne anliggender Konkurrence Åbenhed og fortrolighed Anti-korruption og

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole

Furesø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet

Le arn Lab. Artikelserie Nr. 2. Forskning og faglig kvalitet. Højere kvalitet i. i dagtilbud. Højkvalitets. Fyrtårnet Artikelserie Nr. 2 Højere kvalitet i dagtilbud Højkvalitets Fyrtårnet Forskning og faglig kvalitet De fem pejlemærker i Højkvalitets-fyrtårnet - resumé og overblik over de fem pejlemærker for kvalitet

Læs mere

M e n t o r. Diplomuddannelsen

M e n t o r. Diplomuddannelsen M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Ministeriet for Børn og Undervisning Uddannelsesstyrelsen Svend.e.gertz@udst.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn

Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes

Læs mere

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune

Frivillighed i Faxe Kommune Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Faxe Kommune Indhold Indledning... 3 Baggrund... 5 Fokus på frivillighed gennem ligeværdighed... 7 De tre indsatsområder... 9 Indsatsområde 1... 10 Indsatsområde

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører

Bilag H CSR. Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Bilag H CSR Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer Totalleverandører Indholdsfortegnelse 1. Generelle krav... 3 2. Mindstekrav til Leverandøren... 4 2.1. Generelt... 4 2.1.1. Menneskerettigheder (Mindstekrav)...

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence

Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Udvikling- og Uddannelsesprogram Second Sight System Samarbejde Forståelse Værdier Kompetence Indholdsfortegnelse Baggrund side 3 Mål med uddannelsesforløbet side 3 Vision Styrker Mål Procesforløb side

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

VEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER

VEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER VEJLEDNING TIL ARBEJDET MED DE PERSONLIGE KOMPETENCER 1 I uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen af 16. april 2008 bliver den erhvervsfaglige kompetence beskrevet som en enhed af faglige

Læs mere

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012

af inklusion Ramme Fakta om almenområdet og specialområdet Aarhus, september 2012 Nytænkning af inklusion Fælles om Nytænkning af Social Inklusion Aarhus, september 2012 Ramme Med byrådets vedtagelse af budget for 2012 har Magistratsafdelingen for Børn og Unge (MBU) og Magistratsafdelingen

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

FAKTA OM RETTIGHEDER

FAKTA OM RETTIGHEDER FAKTA OM RETTIGHEDER Børn og unge har ret til at bestemme over deres egen krop. De har ret til selv at bestemme, hvem der må give dem et knus, hvem de vil være kæreste med, og hvem der må se deres private

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

HUB FOR DESIGN & LEG

HUB FOR DESIGN & LEG RESPEKT FOR LEGEN I SIG SELV HUB FOR DESIGN & LEG ÅBENHED OVER FOR DET NYE OG UAFPRØVEDE LEGEUDVIKLING MED HØJ FAGLIGHED FRIHED OG FLEKSIBILITET MOTIVATION OG ENGAGEMENT 10 INDSIGTER OM DEN DANSKE TILGANG

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014

Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER

Etisk. Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER Etisk Værdigrundlag FOR SOCIALPÆDAGOGER ETISK VÆRDIGRUNDLAG FOR SOCIALPÆDAGOGER SOCIALPÆDAGOGERNE 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen i 2004 Etisk Værdigrundlag for Socialpædagoger.

Læs mere

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap

Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Pårørendepolitik for Børn og unge med handicap Forord: Ny politik styrker samarbejdet Handicaprådet i Aalborg Kommune har opfordret til, at der med udgangspunkt i Aalborg Kommunes overordnede handicappolitik

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål

Læs mere