STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE"

Transkript

1 STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1

2 Ulla Holm Muhammed-tegningerne: debatter om liberale værdier i europæiske lande Ytringsfriheden bør udøves i en ånd af respekt for religiøse og andre anskuelser og overbevisninger. Gensidig tolerance og respekt er universelle værdier, som vi alle bør værne om (Det europæiske råd 2006) Just som alle troede, at Muhammed-tegningerne ikke længere gav genlyd i Europa og den arabiske verden, anlagde nogle franske og arabiske muslimske organisationer retssag i februar 2007 mod det franske satiriske ugemagasin Charlie Hebdo, som i februar 2006 havde publiceret de danske karikaturer. Denne artikels formål er at belyse forholdet mellem denne retssag og de europæiske liberale værdier. Desuden vil den redegøre for hvorfor Spanien, Tyskland, Storbritannien og Frankrig reagerede forskelligt på krisen. Endelig diskuteres det i artiklen, hvorvidt religion i dette tilfælde islam er blevet gjort til et sikkerhedsproblem. Retssagen mod ugemagasinet Charlie Hebdo Publiceringen af Muhammed-tegningerne i Jyllands-Posten resulterede i voldelige handlinger i Beirut, Damaskus, Islamabad og Teheran. I de europæiske lande forårsagede tegningerne diskussioner om, hvordan forholdet mellem ytringsfrihed og tolerance/respekt samt mellem lighed og frihed skulle fortolkes. Disse begreber er kernebegreber i de liberale værdier, som både de enkelte europæiske nationalstater og EU hylder. Det betød imidlertid ikke en fælles europæisk holdning til krisen. EU s politiske støtte til Danmark var således ikke ublandet (se Nikolaj Petersens artikel i dette nummer af Den Ny Verden). Det er klart, at de europæiske regeringer bakkede op om retten til ytringsfrihed. Men de var ikke enige om, hvor langt tolerancen skulle strække sig over for muslimske aktørers krav om respekt for deres religion. Debatterne om forholdet mellem ytringsfrihed og tolerance DEN NY VERDEN 2006:2 Muhammed-tegningerne: debatter om liberale værdier i europæiske lande 21

3 DEN NY VERDEN 2006:2 Ulla Holm 22 viste, at det ikke er muligt at definere sig ud af denne problematik. Det skyldes, at principielt er demokratiets ulidelige lethed defineret ved, at alle har ret til at ytre sig. Retten til at sige hvad som helst om andre er dog begrænset i de fleste europæiske lande af racisme- injurie- og blasfemilovgivning. Den indbyggede spænding mellem ytringsfrihed og lovgivning mod blasfemi og racisme manifesterede sig i en retssag, som den franske muslimske organisation UOIF, Union des Organisations Islamiques de France og Dalil Boubakeur, leder af den store moske i Paris, samt Den islamiske verdensliga anlagde i februar 2007 mod det franske satiriske ugemagasin Charlie Hebdo. UOIF er den største islamiske organisation i Frankrig. Den er medlem af CFCM, le Conseil Francais du Culte Musulman. Rådet blev oprettet i 2003 af indenrigsminister Nicolas Sarkozy, fordi staten ville have en samlet forhandlingspartner, med hvilken den kunne diskutere de sager, der vedrører den praktiske udøvelse af islam. Dette indebærer, at rådet skal finde løsninger på halal-business, bygning af moskeer, oprettelse af gravpladser på kirkegårdene, udnævnelse af muslimske rådgivere i fængslerne og uddannelse af imamer. Rådet fungerer dog ikke specielt godt, fordi de muslimske organisationer konkurrerer om indflydelse i de forskellige muslimske etniske miljøer. De muslimske organisationer er heller ikke enige om religionens plads i det franske samfund. Endelig er der mange penge knyttet til halal-business, hvad der forårsager diskussion om, hvem der økonomisk skal styre halalslagtningen. Fire store muslimske organisationer er med i CFCM; men det var kun UOIF og Dalil Boubakeur, der anlagde sag. Der har været megen undren over, hvorfor Boubakeur tilsluttede sig UOIFs sagsanlæg. Han er kendt som fortaler for en privatiseret udgave af islam, hvor UOIF er karakteriseret ved sin yderst konservative fortolkning af muslimsk adfærd i det offentlige og private rum. UOIF vil fremme den rette muslimske adfærd i det sociale rum. Derfor forsøger den på grundlag af forhandlinger med myndighederne at opnå så mange kulturelle og religiøse rettigheder som muligt. Retssagen skal ses som UOIFs forsøg på at opnå definitionsmagten, hvad angår religionens position i samfundet. En sidegevinst ved retssagen er desuden, at organisationen kan fremstå i egne øjne som den eneste rette forsvarer af den rigtige islam. UOIF sidder på vicepræsidentposten i CFCM. Boubakeur er præsident for organisationen. Man kunne derfor forledes til at tro, at Boubakeur er den stærkeste; men i realiteten er hans legitimitet ikke stor, fordi indenrigsminister Nicolas Sarkozy pressede CFCMs organisationer til at vælge Boubakeur som leder. For ikke at miste yderligere magt har Boubakeur været nødt til at tilslutte sig UOIFs sagsanlæg. Boubakeur

4 kunne ikke tillade, at UOIF løb med hele sagen og dermed kunne fremstå i offentligheden som den vigtigste aktør i kampen om de franske muslimske sjæle. UOIF legitimerede retssagen med, at tegningerne er en fornærmelse mod islam. De henviste til en lovparagraf af 1881, som stadig er i kraft. I denne står der, at en person kan retsforfølges, hvis denne udtrykker en fornærmelse mod en gruppe pga. dens etnicitet, race eller en religion (Libération 22. september 2006). Charlie Hebdos forsvarer argumenterede derimod, at det er ytringsfriheden, der er truet. For UOIF er det det religiøse fællesskab, der trues. Som følger heraf trues muslimer også af samfundsmæssig ekskludering, hvad der vil medføre, at samfundets sammenhængskraft trues. Med loven i hånden plæderer UOIF for accept af multikulturalisme og multireligiøsitet. For Charlie Hebdo er det demokratiet, der trues og dermed nationalstatens politiske identitet. Begge parter dramatiserer truslen mod henholdsvis den samfundsmæssige identitet og nationalstatens politiske identitet. Derfor må der tages ekstraordinære midler i brug. Og det er en retssag. I retten skal det således prøves, hvorvidt den ukrænkelige ytringsfrihed skal knæsættes eller, hvorvidt der er rum for en afdramatisering af religiøse forskelligheder. Ligegyldigt hvilken dom der falder, vil den ene part føle sine rettigheder trådt under fode. Dommen kan således komme til at radikalisere de islamiske organisationer, hvis de ikke vinder sagen. Det samme kan blive tilfældet med fortalerne for den ukrænkelige ytringsfrihed. De, der støtter Charlie Hebdo, er radikalt verdslige. De, der anlægger sag mod Charlie Hebdo, er radikale multikulturalister. De radikale verdslige mener, at der bør eksistere en radikal adskillelse mellem verdslighed og religion, fordi religion ikke må inficere politikken/demokratiet. Religionen skal henvises til det private rum. De radikale multikulturalister mener derimod, at religion styrer det sociale liv, og derfor skal der gives plads for forskellighed. Disse to positioner styrede også slørdebatten i Frankrig i , hvor de radikalt verdslige sejrede, idet det blev forbudt at bære slør i skolen, hvis sløret signalerede demonstrativt religiøst tilhørsforhold. Men loven lagde op til fortolkning, fordi det ikke er til at vide, hvad der menes med forbud mod et demonstrativt religiøst tilhørsforhold. Konsekvensen af den slørede lov blev derfor, at det i realiteten er op til den enkelte skolelærer eller til skoleledelsen at bedømme, om et slør er provokerende. Man kan derfor også forestille sig en sløret dom. På den ene side vil det måske blive fastslået, at Charlie Hebdo ikke har krænket muslimsk religiøsitet, og der derfor ikke er grundlag for at dømme Charlie Hebdo. På den anden side vil det måske blive påpeget, at magasinet i fremtiden skal tage hensyn til religiøse følelser. Den muligt slørede dom vil være et resultat af den indbyggede spænding mellem friheds- og tolerancebegrebet og mellem individuelle liberale rettigheder og kollektive rettigheder. DEN NY VERDEN 2006:2 Muhammed-tegningerne: debatter om liberale værdier i europæiske lande 23

5 DEN NY VERDEN 2006:2 Ulla Holm 24 Fortolkningskampe i Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Spanien Under Muhammed-krisen i vinteren holdt den franske regering lav profil. Det skyldtes, at oprøret i byernes forstæder i november og december 2005 havde gjort myndighederne bekymrede for de unges protester mod racisme i Frankrig. Der er mellem tre og fire millioner muslimer i Frankrig, som hovedsageligt kommer fra de tidligere franske kolonier i Nordafrika. Hensyntagen til disse franske indvandrere samt Frankrigs tætte bånd til mange arabiske lande var også en vigtig faktor i regeringens forsigtige politik. Regeringen betonede behovet for yderligere oplysning om islam og om de forskellige måder, islam praktiseres på. Desuden mente regeringen, at det var nødvendigt at diskutere, i hvor vid udstrækning blasfemiparagraffen skulle bruges. Regeringens forsigtige holdning blev kritiseret af medierne og de sekulære organisationer, der tager kraftigt afstand fra enhver form for tegn på religiøsitet i det offentlige rum. I Storbritannien, hvor der også er store muslimske samfund, var diskussionen om ytringsfrihed primært koblet sammen med spørgsmålet om terrorisme og illegal immigration, som blev anset for at true tolerancen. Den påståede forbindelse mellem disse elementer gav anledning til mistro til muslimers integrationsevne. Den omfattende mistænkeliggørelse af muslimer forårsagede debatter internt blandt muslimer og i det britiske samfund i det hele taget om, hvorvidt den britiske multikulturalismemodel er en hensigtsmæssig integrationsstrategi. I Tyskland fokuserede kristendemokraterne på religionsfrihed og religiøse menneskers ret til ikke at blive diskrimineret. Regeringen er en koalition af kristendemokrater og socialdemokrater, som begge er fortalere for interkulturel dialog og respekt for andres religion inden for rammerne af verdslighed og demokrati. De Liberale og partier til venstre var kritiske over for regeringens forsigtighed og beklagede, at karikaturerne ikke var blevet trykt i Tyskland. Den spanske debat lignede meget den tyske. Dog tog statsminister J.L. R. Zapatero et stort udenrigspolitisk skridt, da han og den tyrkiske statsminister R.T. Erdogan indrykkede en fælles erklæring i International Herald Tribune den 2. februar 2006 med opfordring til respekt og ro. Grunden til, at netop disse to statsministre tog dette skridt, var, at de året forinden havde lanceret projektet Alliance of Civilizations 1, som fra november 2006 blev et FN-projekt. Zapatero og Erdogan henviste til, at de to lande under den kolde krig havde befundet sig på henholdsvis den østlige og den vestlige korsvej og derfor havde erfaringer med, hvordan man skulle forholde sig til andre kulturer. Ifølge de to statsministre var det nødvendigt at forstå, at der ikke findes rettigheder uden ansvar, tolerance og respekt for andres religiøse følsomhed.

6 De europæiske landes regeringer, partier og presse samt muslimske grupper havde således forskellige politiske dagsordener i forhold til Muhammed-krisen. Det grundede sig i landenes forskellige måder at integrere indvandrere på samt forholdet til de arabiske lande. Storbritannien havde de fleste problemer under krisen. Det skyldes, at de forskellige regeringer har været fortalere for et multikulturelt nationsbegreb, men den engelske udgave af multikulturalisme er præget af udvikling af parallelsamfund med hver deres kulturelle og politiske normer. Mistroen mod disse lukkede samfund styrkes af terroren i Storbritannien. I Frankrig derimod er der en dyb mistro mod multikulturalisme, fordi denne anses som et totalt brud med det politiske nationsbegreb, der tilsiger, at borgerne er franske, når de har tilsluttet sig en politisk kontrakt med staten. Etnicitet og religion definerer dermed ikke borgerens tilhørsforhold til et bestemt territorium. Politisk kontrakt med staten samt verdslighed, la laïcité, er byggestenene i fransk identitet. Der er en tendens til i Frankrig at betragte religion som et middelalderligt fænomen, der står i fundamental modsætning til oplysningens rationelle menneske, som har adskilt det timelige fra det religiøse. Derfor drejede debatten sig i Frankrig om, hvorvidt islam som religion kunne kobles sammen med den politiske kontrakt, eller om den ville sende Frankrig tilbage til før oplysningstiden. Samtidig viste en opinionsundersøgelse fra den 6. februar 2007, at 79 procent af de adspurgte ikke accepterer, at der offentligt gøres grin med en religion. Til gengæld siger 48 procent, at det er uacceptabelt at religiøse repræsentanter fører sag mod dem, der kritiserer dem. 45 procent er for sagsanlægget mod Charlie Hebdo (Le Monde ). I Tyskland, hvor det kristendemokratiske parti er en vigtig politisk faktor, er der forståelse for, at religion spiller en rolle i menneskets liv. Spanien er også delvist præget af katolicismen og dens indflydelse på troens betydning som etisk vejleder. Til trods for de forskellige reaktioner i de europæiske lande tegner der sig dog et vist fælles mønster for de nævnte lande samt for Danmark. Det er de radikale europæiske verdslige både på venstre- og højrefløjen, der taler om den ukrænkelige ytringsfrihed. De troende er mere indstillet på kompromisser. Dette mønster skal suppleres med endnu et, hvis linier tegnes af multikulturalisterne, der er fortalere for grupperettigheder, hvorimod tilhængere af national enhedskultur er fortalere for individuelle rettigheder. Det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vide, om der er en automatisk forbindelse mellem på den ene side de radikale verdslige og tilhængere af enhedskultur og på den anden side de troende og multikulturalisterne. Hvad siger de europæiske muslimer selv om adskillelse af politik og religion? Det har det store amerikanske opinionsforskningscenter Pew- ResearchCenter spurgt om i en interviewundersøgelse, det foretog i juni 2006 blandt muslimer i Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien. DEN NY VERDEN 2006:2 Muhammed-tegningerne: debatter om liberale værdier i europæiske lande 25

7 DEN NY VERDEN 2006:2 Ulla Holm 26 Det overordnede indtryk er ifølge undersøgelsen, at muslimer i Europa lige som i muslimske lande opfatter forholdet mellem Vesten og muslimer som generelt dårligt. Men flertallet af muslimer i Europa mener samtidig, at modernitet og religion sagtens kan forbindes. I Frankrig udtalte 72 procent af de adspurgte muslimer, at der ikke er nogen konflikt mellem modernitet og religion. I Spanien og Tyskland var procenterne henholdsvis 71 og 57. I Storbritannien var den nede på 49 procent (Pew- ResearchCenter: 31). Undersøgelsen analyserer ikke, hvorfor der eksisterer disse store forskelle. Men den måde, andre integreres på i den specifikke nationale identitetskonstruktion, er givetvis årsag til holdningsforskellene. En vigtig årsag til de britiske muslimers negativitet er måske, at mange lever i parallelsamfund uden kontakt med briter. Den tyske muslimske negativitet kan skyldes, at det var så sent som i 1999, at immigranters børn fik indfødsret ved fødslen. De kunne først ansøge om indfødsret, når de blev myndige. Der var således indbygget et eksklusionsprincip lige fra fødslen, som kan have indflydelse på muslimernes negative indstilling til Tyskland. Den store positivitet i Frankrig skyldes givetvis, at børn, der fødes af immigranter, automatisk får indfødsret ved fødslen og dermed straks ligestilles med gamle franskmænd. Dermed har religion og etnicitet ingen betydning for opnåelse af indfødsret. Liberalisme, religion og sikkerhed Der er en voksende tendens til, at debatterne i Europa om miljø, EUs videre udvikling og immigration ikke følger et venstre-højrefløjsskema. Det gør diskussionerne om forholdet mellem ytringsfrihed og tolerance ej heller. Dette skyldes, at den indbyggede spænding mellem ytringsfrihed og tolerance er indlejret i europæisk liberal politisk filosofi, som størstedelen af de europæiske befolkninger slutter op om. På det abstrakte plan kan de liberale værdier opsummeres som frihed, lighed, velstand, gensidighed og sikkerhed for det enkelte menneske. Den liberale opgave er at stække de autoriteter, der kan stille sig hindrende i vejen for individet. Metoden hertil er en opvurdering af privatsfæren, civilsamfundet, adskillelse af etik og politik, retsstaten, markedet, det repræsentative demokrati, individuelle rettigheder osv. Liberalismen henviser dissens til privatsfæren. Alle kontroversielle emner, fx religiøse og moralske, tages af dagsordenen for at skabe muligheden for en rationel konsensus, som hviler på universelle gyldighedsregler (Thorup 2003). Verdslighedsbegrebet konceptualiserer politik som uafhængig af religion. Verdslighed refererer til en politisk orden, som er grundlagt uden reference til religion og derfor er a-religiøs. Den anerkender ikke religion som fornuftig erkendelse, erfaring og viden, og derfor skal den ikke have

8 stemme i det politiske rum; den henvises til den private sfære. Dermed opstilles der en modsætning mellem tro og viden, åbenbaring og fornuft, guddommelig og menneskelig suverænitet, offentlig og privat (Anders Berg-Sørensen 2004: 150). Disse skarpt adskilte kategorier stammer fra John Lockes liberale politiske filosofi, der dannede et vigtigt grundlag for oplysningstidens politiske filosofi og som stadigvæk udgør en vigtig del af det liberale tankegods. Det, der er kendetegnende for liberalismen, er dens rationelle konsensus. Dermed være også sagt, at religion kan opfattes som et forstyrrende irrationelt element. Når noget anses som irrationelt og forstyrrende, kan dette noget også opfattes som en sikkerhedstrussel mod den rationelle orden. I den danske grundlov står der eksempelvis, at borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden ( 67). Den europæiske menneskeretskonvention fra 1950 indeholder to afsnit om religionsfrihed, hvor den ene understreger religionsfriheden, og den anden begrænser den. Religionsudøvelsen skal underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller sædelighed eller for at beskytte andres ret og frihed. Liberalismens politiske filosofi styres af begreberne orden og rationalitet samt adskillelse af politik og religion. Hvis ikke religionen holdes på plads, opstår der uorden. For de betingelsesløse liberale forkæmpere for ytringsfriheden repræsenterer religionen i denne sammenhæng islam en sikkerhedstrussel imod verdslighedsbegrebet, fordi islam efter deres opfattelse ikke adskiller politik og religion. Hvis verdsligheden trues, trues demokratiet og dermed også ytringsfriheden. Denne argumentationskæde udfordres af en anden fortolkning af den politiske liberalisme, der nok deler antagelsen om nødvendigheden af adskillelsen mellem det verdslige og det politiske, men som indsætter liberalismens normative krav om lighed, gensidighed og tolerance (se Dietrich Jungs artikel i dette nummer af Den Ny Verden) i forholdet til samfundsmæssige handlinger. Problemet er, om det tolerante samfund skal accepterer de intolerante. Den amerikanske liberale filosof John Rawls konkluderer i sin bog A Theory of Justice (1971), at ethvert samfund bør være tolerant, derfor må den intolerante tolereres, ellers vil samfundet udvikle sig til at blive intolerant og uretfærdigt. Imidlertid modificerer han sit eget udsagn ved at understrege, at et givet samfund og dets sociale institutioner har ret til overlevelse, hvilket kan suspendere tolerancen. Vi er dermed tilbage ved artiklens udgangspunkt, som stillede problemet op om forholdet mellem tolerance og ytringsfrihed. Problemet er kommet for at blive, og det bliver sikkert større i fremtiden. Stadig flere religiøse og etniske grupper i Europa kræver anerkendelse af forskelligheder. Det samme er tilfældet DEN NY VERDEN 2006:2 Muhammed-tegningerne: debatter om liberale værdier i europæiske lande 27

9 DEN NY VERDEN 2006:2 Ulla Holm 28 for alle mulige andre konstruerede fællesskaber det være sig bøsser, handicappede, kolonihavehusejere osv. Liberalismens politiske filosofi, som understreger de individuelle rettigheder, bliver stadig mere udfordrede af kommunitarismens kollektive rettighedsopfattelse. Religiøsiteten har konstant været til stede. Men dens udtryksformer er blevet tydeligere hvad enten det drejer sig om de kristnes, jødernes eller muslimernes. Religion er blevet genstand for en høj grad af politisering i alle de europæiske lande. Den fremstilles ofte som en sikkerhedstrussel mod den rationelle og liberale samfundsopfattelse. Det er ikke blot i Danmark, at især islam fremstilles som en sikkerhedstrussel mod adskillelsen af politik og religion. Overalt i Europa spørges der, hvorvidt islam er forenelig med liberale værdier. Det liberale Europa er karakteriseret ved debat, ved politisering af diverse emner. Der er en politisk debat i gang om religionens relation til politik og dermed verdslighed. Hvis denne debat udarter til at blive et spørgsmål på liv og død om, hvorvidt de liberale værdier kan overleve mødet med muslimer, bliver islam og muslimer betragtet som et sikkerhedsproblem. Det kan betyde konfrontation både internt i Europa og eksternt med arabiske lande. Ulla Holm er seniorforsker ved DIIS, indsatsområdet Religion, social konflikt og Mellemøsten Note 1 I november 2006 publicerede FN en rapport om Alliance of Civilisations. Rapportens vigtigste argument for en alliance er, at konflikter ikke skyldes civilisationsforskelle. Konflikter er politiske, ikke kulturelle. Imidlertid er alle forslagene til forbedring af den internationale situation præget af en opfattelse af civilisationer som monolitiske blokke. Det afspejles især i rapportens brug af termerne Vest og Syd. Vest og Syd anses som udifferentierede størrelser. Litteratur Berg-Sørensen, Anders Paradiso-diaspora. Reframing the question of religion in politics. København: Institut for Statskundskab Det europæiske råd samling i Rådet 27. februar 2006 i Bruxelles. Reaktioner i den muslimske verden på offentliggørelser i europæiske og andre medier. Rådets konklusioner. 46&format=HTML&aged=0&language=DA&guiLanguage=en, The PewResearchCenter Conflicting views in a divided world How global publics view: Muslim-Western relations. Global Issues. U.S. Role in

10 the World. Asian Rivalries. Washington, DC: PewResearchCenter Rawls, John A theory of justice. Cambridge, Massachusets: The Belknap Press of Harvard University Press Thorup, Mikkel Retsstat og magtstat. Semikolon årg. 3, nr. 5: DEN NY VERDEN 2006:2 Muhammed-tegningerne: debatter om liberale værdier i europæiske lande 29

11 DEN NY VERDEN 2006:2 Ulla Holm 30

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE

DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE CRI(2000)21 Version danoise Danish version DEN EUROPÆISKE KOMMISSION MOD RACISME OG INTOLERANCE ECRI'S GENERELLE HENSTILLING NR. 5: BEKÆMPELSE AF INTOLERANCE OG DISKRIMINATION OVERFOR MUSLIMER VEDTAGET

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE

STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE STREGER I ET FORVIRRET BILLEDE Strejflys over udvalgte sider af tegningekrisen i 2005-06 DEN NY VERDEN 2006:2 Streger i et forvirret billede 1 Bjørn Møller Forord Vi danskere er ikke vant til at blive

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Vestre Landsret 5. afdeling

Vestre Landsret 5. afdeling Vestre Landsret 5. afdeling PRESSEMEDDELELSE J.nr. V.L. B-2423-06. Den 19. juni 2008. FRIFINDELSER I MUHAMMEDSAGEN Vestre Landsret har i dag den 19. juni 2008 afsagt dom i sagen, der i offentligheden er

Læs mere

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør

Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Er de veluddannede mere tolerante?

Er de veluddannede mere tolerante? ANALYSE Juni 2010 Er de veluddannede mere tolerante? Mehmet Ümit Necef Med udgangspunkt i debatten om en række socialdemokratiske politikeres skolevalg for deres børn diskuterer artiklen den tilsyneladende

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde

Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Det talte ord gælder Statsminister Anders Fogh Rasmussens grundlovstale 2007 Fuglsang Park, Toreby og Byparken, Roskilde Danmark fik sin frie forfatning den 5. juni 1849. Folket fik magten, og enevælden

Læs mere

Muligheder for gensidig anerkendelse 1

Muligheder for gensidig anerkendelse 1 Muligheder for gensidig anerkendelse 1 af Safet Bektovic, PhD filosof Religiøs og kulturel mangfoldighed som kendetegner de fleste moderne samfund, inklusive det danske, aktualiserer behovet for anerkendelse

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 485 Offentligt RIGSADVOKATEN J.nr. RA-2006-41-0151 15. marts 2006 Afgørelse om eventuel strafforfølgning i sagen om Jyllands-Postens artikel Muhammeds ansigt 1. Indledning

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma

Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Det muslimske tørklæde et demokratisk dilemma Er det muslimske tørklæde udelukkende et symbol på kvindeundertrykkelse, som bør forbydes i liberale demokratier eller er forbud et udemokratisk indgreb i

Læs mere

Q1 Hvad er dit køn? 1 / 23. Besvaret: 352 Sprunget over: 0. Mand. Kvinde 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 60,80% 214.

Q1 Hvad er dit køn? 1 / 23. Besvaret: 352 Sprunget over: 0. Mand. Kvinde 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 60,80% 214. Q1 Hvad er dit køn? Besvaret: 352 Sprunget over: 0 Mand Kvinde Mand Kvinde 60,80% 214 39,20% 138 I alt 352 1 / 23 Q2 Hvor i Danmark arbejder du? Besvaret: 352 Sprunget over: 0 Hovedstadsområd et Sjælland

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå

Kodes for én kategori. Kodes for én kategori. Fremgår i toppen af artiklen. Skrives dd.mm.åå V1. Udgiver 1 = Politiken 2 = Jyllands-Posten 3 = Berlingske 4 = Information 5 = Weekendavisen 6 = Nyhedsbureau V2. Længde i ord 11 = Kort (0-500) 12 = Mellem (501-1000) 13 = Lang (1001

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn Info-note - I 32 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 27. februar 2006 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer Europa-Parlamentets

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål, som beskrevet i Fælles Mål 2009 for faget. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Tolerancens kulturnaivitet

Tolerancens kulturnaivitet Kapitel 5 Tolerancens kulturnaivitet I den modsatte ende i forhold til konservatismen finder man det, man i mangel af bedre kunne kalde kulturnaivitet. Her ses alt som et udtryk for kultur. I det mindste

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? Sovjetunionens meget forskellige stadier med hensyn til grader af undertrykkelse og eksklusion, borgerindflydelse og inklusion spændende over både Gulag og Glasnost). Da det fuldendte demokrati er uopnåeligt,

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 Campus

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på

Læs mere

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven.

Søren Svold: Ikke uden grund er ytringsfriheden forankret i selve Grundloven. 1 Fri udveksling af Jørgen Michaelsen Deltagerliste: Hekla Lee Madsen (forfatter og foredragsholder) Sten Graubølle (forfatter og foredragsholder) Søren Svold (forfatter og foredragsholder) Erik Gyldenbrød

Læs mere

Religiøs forfølgelse

Religiøs forfølgelse Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling) UUI Alm.del Bilag 52 Offentligt Religiøs forfølgelse Bidrag til åben høring i Folketingets Udenrigsudvalg 12.11.14 Religionsfrihed og

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning

ÅRSPLAN 2016-17. 3 Politisk indledning ÅRSPLAN 2016-17 2 3 Politisk indledning 4 EU er på dagsordenen! Og det er ikke kun her i Folkebevægelsen. Vi står som unionsmodstandere i en 5 situation, hvor EU's udvikling og situation, gør at mange

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Samfundsfag C Jadwiga T. Thygesen

Læs mere

Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006)

Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 2006) Muhammed-tegningerne, terror, ytringsfrihed (feb. 00) Ugens Gallup, nr. 7, 00 Side / Q: Mener du, at det var rigtigt eller forkert af s-posten at offentliggøre de satiriske tegninger af profeten Muhammed?

Læs mere

Om Brøndby Supporters Trust

Om Brøndby Supporters Trust Om Brøndby Supporters Trust Aktive ejere af Brøndbyernes IF Fodbold A/S Brøndby Supporters Trust (BST) er en forening for alle, der interesserer sig for, hvordan Brøndby IF ledes i dag og udvikles i fremtiden.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør

Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statsligt råderum og politisk studehandel Af Mogens Lilleør Statens råderum vokser, men skal denne udvikling standses, er der kun én løsning: Begræns udbudet af statslige tjenesteydelser! Men dette lader

Læs mere

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.

Rikke Andreassen. Stik mig det hudfarvede plaster. Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14. Rikke Andreassen Malmö Universitet & Q & A Stik mig det hudfarvede plaster Integration og biblioteker Kulturelle perspektiver 23. jan. 2008, kl. 14.15-14.50 14.50 Sprog og kulturmøder: Dagens oplæg Hvordan

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *

DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 * DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 11. februar 2010 *»Socialpolitik information og høring af arbejdstagere direktiv 2002/14/EF gennemførelse af direktivet ved lov og ved kollektiv overenskomst den kollektive

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Al-Salahiyah Skolen. Formål

Al-Salahiyah Skolen. Formål Formål 1/11 Skolens formål er at udøve skolevirksomhed på følgende grundlag: give undervisning på 0. 10. klassetrin, som står mål med, kravene i folkeskolen. i samarbejde med forældre og bestyrelse at

Læs mere

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole

Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Islam som modkultur og bekymringsfaktor i den danske folkeskole Mit oplæg i dag er baseret på to af mine feltarbejder i multietniske skoler i henholdsvis indre København og ydre København. Det baserer

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver.

Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Opgaver til islam Til hvert kapitel er der udarbejdet en række opgaver. Disse opgaver er spørgsmål, som lægger op til en diskussion. Langt de fleste spørgsmål har ikke et korrekt svar, men afhænger af

Læs mere

Danskerne elsker Obama

Danskerne elsker Obama Danskerne elsker Obama Danskernes forventer meget af USA s nyvalgte præsident Barack Obama. To ud af tre forventer at han vil gøre verden fredeligere, forbedre forholdet mellem Europa og USA og mellem

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Formålsparagraffen 1. Navn, hjemsted og formål: Stk. 1 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. VÆRDIER VÆRDIER

Formålsparagraffen 1. Navn, hjemsted og formål: Stk. 1 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. VÆRDIER VÆRDIER VÆRDIER ANSVARLIGHED - Vi passer på og beskytter voldsramte kvinder og deres børn, os selv og hinanden. - Vi respekterer og overholder tavshedspligten. - Vi overholder aftaler. - Vi har fokus på løbende

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920

Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed

Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Populismens grænser. Det muslimske tørklæde, demokrati og accept af forskellighed Birte Siim. Aalborg Universitet Siim@ihis.aau.dk Bestil en forsker, Aarhus Katedralskole 22.april, 2010 Disposition 1.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 22. oktober 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport til Udvalget

Læs mere

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder:

2. MENNESKERETTEN Forslaget rejser spørgsmål i forhold til menneskeretten på flere områder: Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Danmark W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 HSC@ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

INATSISARTUT OG DEMOKRATI

INATSISARTUT OG DEMOKRATI INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Jeg har ingen forventninger om, at alle flygtninge eller immigranter bliver kerne danske på den måde som etniske danskere er det.

Jeg har ingen forventninger om, at alle flygtninge eller immigranter bliver kerne danske på den måde som etniske danskere er det. Kære Konservative venner! Jeg mødte en kvinde i Maribo i denne uge, som jeg tror altid har stemt mere til venstre for midten end konservativt. Hun havde mødt en syrisk familie og ville gerne byde velkommen

Læs mere

Lynguide. religionsfrihed

Lynguide. religionsfrihed Lynguide til religionsfrihed RELIGIONSFRIHEDENS RÆKKEVIDDE OG BEGRÆNSNINGER Folkekirkens mellemkirkelige Råd Denne guide er oversat fra Vad religionsfrihet innebär och när den får begränsas. En lathund

Læs mere