VAGN PEDERSEN. Værktøjs- og Maskinfabrik a/s. Alt kan lade sig gøre

Transkript

1 VAGN PEDERSEN Alt kan lade sig gøre

2 Håndværk og pionerånd lever stadig Rejsegilde på Hatting Bageri. På billedet ses fra venstre byens tækkemand Arne Iversen, bag ham Vagn Pedersens tredje lærling Viggo Mikkelsen, Erik tømrer og bager Rasmus Hansen. Forrest i midten Vagn Pedersen, og yderst t.h. revisor Ebbe Sørensen Med dette hefte markerer Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik A/S sit 50 års jubilæum 15. maj 2008 samt det tilhørende jubilæum for Inga Pedersen, Vagn Pedersens kone, der har været medarbejdende i virksomheden gennem alle 50 år. Men det er ikke bare et jubilæumsskrift. Det er også et stykke lokal håndværks- og industrihistorie og en beretning om pionerånd samt parathed og faglige kompetencer, der rækker ind i fremtiden. God læsning! Og velkommen hos os! Claus Pedersen Michael Pedersen Indehavere Produktion og tryk: Grafisk Horsens A/S Redaktion, tekst: PRessekontakt v/ Jørn Bonde Fotos: PRessekontakt, Danlux v/ Per Bruus, Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik samt Hatting Sogns Lokalhistoriske Arkiv m.fl. Redaktionen afsluttet april 2008 Alt kan som udgangspunkt lade sig gøre på Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik i Hatting, for der er en vilje til at gennemføre selv vanskelige opgaver, som kunder kommer med. Det er en veldrevet, velkonsolideret ejerledervirksomhed, som siden starten i 1958 har været i konstant vækst. Overskuddet er løbende anbragt i et moderne produktionsapparat og i bygninger samt i jord, der giver plads til yderligere udbygning. Virksomhedens kendetegn er indlevelse, kreativitet, kvalitet, alsidighed, fleksibilitet og service eller udtrykt kort i sloganet menneske før maskine - hvilket har givet den en solid placering som leverandør og underleverandør. Hyppigt kan man være totalleverandør på en opgave. Mange forskellige opgaver og arbejdsgange klares på fabrikkens forskellige afdelinger, med en nem logistik og hurtige arbejdsgange hvilket kommer kunderne til gode. 2 Kreativitet udspringer af kreativ kompetence

3 Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik startede som et énmands smede- og VVS-firma. Gennem et langvarigt parløb med Hatting Bageri, som fra slutningen af 1950 erne var i kraftig vækst, voksede smedevirksomheden. Smedens opfindsomhed kom på mange prøver, men hans holdning var, at alt kan lade sig gøre. Det afgørende er viljen til at gennemføre det. Den pionerånd lever videre i dag, selv om Vagn Pedersen døde i Og selv om smedefirmaet tidligt udviklede sig til at blive en industrivirksomhed, lever håndværket stadig og sættes højt! Claus Juel Nielsen ved en af firmaets mange CNCstyrede maskiner Flamme- og plasmaskæring Allerede fra midten af 1970 erne har flamme- og plasmaskæring været et af de store omsætningsområder hos Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik. Fra denne afdeling sendes emnerne - enkeltstykker eller serier, små eller store og tonstunge til videre bearbejdning i fabrikkens andre afdelinger. Spåntagende bearbejdning Her tager man enkeltstykker og større og mindre serier ind. Emnetyperne kan være maskindele, værktøjsemner, prototyper. Hyppigt deltager firmaet med dets veluddannede og erfarne medarbejdere i udviklingen af nye produkter. Værktøjsfremstilling Værktøjsfremstilling har tidligt været en af virksomhedens stærke kompetencer. I 2003 overtog man JM Værktøj på Ormhøjgårdvej i Horsens, og stod dermed ekstra stærkt på områder som snit-, træk- og stanseværktøjer, støbeværktøjer og specialmaskiner. Smede- og montagearbejde Vagn Pedersen Værktøjsog Maskinfabrik klarer alle opgaver inden for smede- og montagearbejde. Det gælder f.eks. stålkonstruktioner af enhver art, specialudstyr til lager samt beslag af forskellig art. I stigende omfang leveres emnerne med færdig overfladebehandling. VAGN PEDERSEN 3

4 ... håndværk og pionerånd lever stadig Andre opgaver kan være maskiner, hvor virksomheden deltager i alt fra udvikling og konstruktion til montage og indkøring. Industriservice Dit hold i ryggen fortæller humoristisk og dækkende om VP IndustriService. Virksomhedens servicemontører udfører alle former for service, vedligehold og reparation på maskiner og anlæg samt smede- og montageopgaver. De løser opgaver på stedet og de kan i fonødent omfang trække på alle kolleger hjemme på fabrikken. Bygholm cykelstativer Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik overtog i 2000 Bygholm cykelstativer og har produktion, lagerføring og salg af sortimentet, der afsættes til boligforeninger, skoler og institutioner, virksomheder m.fl. Specialopgaver Murankre i rustfrit stål til opspænding og stabilisering af kulturhistoriske bygninger bl.a. kirker er et eksempel på de specialopgaver, som Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik løser. Reparation og renovering af gamle/historiske vinduer, beslag m.v. løses også. Men der er nærmest ingen grænser for, hvad der kan udføres af specialopgaver inden for mange andre arbejdsområder. Jan Skov ved firmaets nye Multus dreje-/fræsecenter 4 Kreativitet udspringer af kreativ kompetence

5 Sikring af kulturarven Hatting Kirke fik noget ordentligt, bl.a. holdbare murankre i rustfrit stål. Og mødet mellem ingeniøren og smeden blev til et fast samarbejde, som har varet lige siden og omfattet flere hundrede kirker samt andre historiske bygninger i Danmark og i rigsfællesskabet. Hatting-virksomheden har således leveret til restaureringen af Magnuskatedralen i Kirkebø på Færøerne. Samarbejdet betyder, at Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik har et lager af de standardelementer, som indgår ved opspænding og stabilisering: Murankre, ankerstænger, wirer, samlingsbeslag og tovpolygoner m.v. Firmaet er også klar ved specialløsninger. I Hatting var det bl.a. restaurering af kirkens vindfløj, i andre kirker har det været beslag og dæmpningslejer til klokkestole. Eller det kan være renovering af gamle beslag, vinduer, gelændere og låger. Magnus-katedralen på Færøerne I skal ha noget ordentligt, lød det fra Michael Pedersen, da Hatting Kirke i 2003 var under restaurering, og rådgivende ingeniør Søren Abrahamsen henvendte sig til ham - den lokale smed. Som regel var det nemlig den lokale smed, Søren Abrahamsen kontaktede, når det drejede sig om murankre og andet til opspænding og stabilisering af bl.a. kirker. Ingeniørfirmaet, der i dag føres videre af sønnen Keld Abrahamsen, er et af ganske få herhjemme, der laver såkaldte konstruktive sikringer af den danske kulturarv. Det kan være kirker mest middelalderlige og andre gamle bygninger, fra bindingsværkshuse til slotte. Keld Abrahamsen: Vi har altid oplevet et positivt, konstruktivt samarbejde. Selv om fabrikken er blevet større med årene, behandler de os og vore opgaver med lige stor opmærksomhed. Ja, som om det er verdens største opgave, selv om begge parter jo godt ved, at dét er det ikke. Og skulle vi komme til at foreslå noget fjollet, kan de på en pæn måde fortælle, hvordan det også kan laves. Vindfløjen på Hatting Kirke blev som ny gennem smedearbejde, maling og forgyldning VAGN PEDERSEN 5

6 2 x Pedersen kører parløb Når man er født og opvokset i Hatting og oven i købet har haft løbende forretningsforbindelse, er man på bølgelængde. Så skal en handel, der omfatter en halv fabrik, ikke gøres unødigt kompliceret og trække i langdrag I hvert fald gik det hurtigt og nemt, da Michael Pedersen, søn af den Vagn Pedersen, som stiftede Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik, solgte halvdelen af virksomheden til Claus Pedersen i Året før var den hidtidige eneejer kommet til den erkendelse, at han ville sælge virksomheden eller få en forretningspartner. Fabrikken gik ellers godt, men Michael Pedersen havde rundet de 50 og ønskede af flere grunde at blive aflastet. Så han fortalte jævnligt omgivelserne om sine planer. Bysbarnet Claus Pedersen, som er 15 år yngre, kendte dem også. Han havde samtidig et godt kendskab til virksomheden, herunder dens mange kvaliteter. Gennem 11 år var han nemlig kommet der regelmæssigt, fordi han var ansat hos en af firmaets gode forretningsforbindelser, Flextek i Vejle, de seneste fem år som servicechef. 2 x Pedersen: Michael Pedersen og Claus Pedersen (t.h.) En hurtig handel De to mødtes tilfældigt til en reception i Horsens i sommeren Claus Pedersen spurgte Michael Pedersen: Har du fået solgt? Nej, vil du købe? Det ville Claus Pedersen faktisk godt. Men ikke hele fabrik- ken, understregede han. Herefter blev han medejer med 50 pct. Handelen blev forhand- let færdig på 14 dage. Det var nemt. Tilliden var der på forhånd, siger Michael Pedersen. Claus Pedersen blev medejer af en veldrevet, velkonsolideret virksomhed, som siden starten i 1958 havde haft konstant vækst. Overskuddet var løbende anbragt i produktionsapparat og i bygninger samt i jord, der giver plads til yderligere udbygning. 6 Kreativitet udspringer af kreativ kompetence

7 Kunstig so, udviklet til Hatting KS og også eksporteret Supplerer og overlapper De to ejere supplerer hinanden godt og overlapper hinanden, idet de dog har hver deres særlige fokusområder. Claus Pedersen, som er uddannet industritekniker, tager sig især af maskinafdelingen og værktøjsafdelingen. Siden han blev medejer, har han tilført fabrikken mange nye ordrer, især større serier. Den smedeuddannede Michael Pedersen fokuserer især på virksomhedens smededel og desuden på de forskellige specialopgaver, som også bidrager væsentligt til omsætning og indtjening. Vi satser på yderligere vækst inden for spåntagning samt flamme- og plasmaskæring, fortæller Claus Pedersen, men vi fastholder alle vore hidtidige indsatsområder. Intet kan undværes. Vore overordnede kendetegn er indlevelse, kreativitet, kvalitet, alsidighed, fleksibilitet og service. Vores store styrke er, at vi klarer mange forskellige opgaver og arbejdsgange inden for matriklen, med en nem logistik. Afdelingen for flamme- og plasmaskæring føder f.eks. smedeafdelingen og maskinafdelingen. Vi kan tage store og små serier ind, helt ned til enkelte emner. Intet er for småt! Afhængig af opgaven kan vi måske klare en opgave inden for timer. Og vi vedkender os, at vi startede som en smedevirksomhed i en lille by. Så hvis en Hatting-bo henvender sig med et knækket havelågebeslag, svejser vi også dét, slutter han. Fra håndværk til industri Men det hedder altså en fabrik, og udviklingen fra håndværkervirksomhed til industri ligger så langt tilbage som Det år kom Vagn Pedersen ved et tilfælde i kontakt med Fredericia-firmaet I.C. Møller, som producerede præisolerede fjernvarmerør. Den første ordre var spindler, som blev fremstillet med opbydelsen af al den opfindsomhed, som Vagn Pedersen i øvrigt var kendt for, for virksomheden havde ikke de rigtige værktøjer. Ved leveringen bemærkede Vagn Pedersen, at næste leverance kunne blive 5-10 pct. billigere. Nu væltede det faktisk ind med ordrer. Vi indkøbte de nødvendige maskiner til produktionen. Denne første ordre fra I.C. Møller var således grunden til, at vi så tidligt blev underleverandør- og industrivirksomhed, forklarer Michael Pedersen, som to år forinden var kommet i smedelære i sin fars virksomhed. Ubåde i Hatting Ligesom fjernvarmerørene selv skulle hovedventilerne præisoleres med skum, og forinden forsynes med en stålkappe. Hatting-virksomheden fik også ordrer på disse stålkapper. Ubåde fjernvarmehaner med stålkappe, så isoleringen kan skummes op under kappen. Midt i 1980 erne VAGN PEDERSEN 7

8 ... 2 x Pedersen kører parløb Dengang talte alle om den sovjetiske spionubåd, der var gået på grund i den svenske skærgård. Da de kappebeklædte ventiler var store og kunne minde om en ubåd med tårn og periskoper, kaldte vi dem selvfølgelig ubåde, mindes Michael Pedersen med et smil. Denne kunderelation varer stadig ved, selv om I.C. Møller er ophørt med at eksistere og indgået i Løgstør Rør nu Logstor. I dag leverer Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik dele til fjernvarmeventiler og til rørsystemer samt forskelligt tilbehør. Trange forhold på Bødkervej Efter en arbejdspladsvurdering blev udflytningen til Smedebakken besluttet Pladsnød og udflytning Som led i firmaets fortsatte udvikling som industrivirksomhed solgte Vagn Pedersen i 1989 VVS-delen fra til sin første lærling Hans Hansen, der var blevet selvstændig i Løsning. Smedebakken 12. Her har alt været samlet fra Kreativitet udspringer af kreativ kompetence

9 Herefter koncentrerede man sig om maskinafdeling og smedeafdeling, samt værktøjsafdeling. Det fortsatte vokseværk gav pladsnød. I byggedes et nyt smedeværksted på Bødkervej på 340 kvm. Efter nogle år var al plads udnyttet til sidste kvadratmeter. Så i 1997 købte firmaet kvm jord på Smedebakken af Horsens Kommune. Flammeskæreafdelingen blev flyttet til en nyopført hal på 750 kvm, som første skridt i en planlagt udflytning med sigte på fortsat vækst. I 2004 bygges kvm på Smedebakken. Maskinafdelingen samt JM Værktøj flyttes hertil. I 2007 blev bygningerne på Bødkervej solgt. En ny smedeafdeling på kvm samt ny administration blev opført på Smedebakken, hvor alle aktiviteter herefter er samlet i kvm produktions-, lager- og administrationslokaler. VAGN PEDERSEN 9

10 Årstal i firmaets historie 1958: Firmaet startes 15. maj på Storegade 18 i Hatting under navnet Smedemester Vagn Pedersen. Samarbejde med bagermester Rasmus Hansen, Hatting Bageri, påbegyndes 1969: Firmaet flytter til Bødkervej i tvebakkefabrikkens gamle bygninger 1974: Første ordre fra I.C. Møller, Fredericia (nu Logstor). Hermed første skridt mod industriproduktion. Samme år købes den første flammeskæremaskine 1976: Navneskifte til Vagn Pedersen Smedemester ApS : Fremstilling af værktøjer starter 1981: Firmaet omdannes til A/S under navnet Vagn Pedersen Smedemester A/S Storegade 25 med salgsudstillingen for naturgas, åbnet Nu Hatting VVS 1982: Naturgas bliver et dominerende forretningsområde, salgsudstilling i Storegade : VVS-afdelingen sælges fra. De første CNCstyrede maskiner indkøbes 1990: Navneskifte til Vagn Pedersen Maskinfabrik A/S Vognparken i 1970 erne, da VVS var hovedbeskæftigelsen 10 Kreativitet udspringer af kreativ kompetence

11 1992: Generationsskifte: Michael Pedersen overtager firmaet 1997: Køb af kvm jord på Smedebakken - hal på 750 kvm til flammeskæreafdelingen 1999: Vagn Pedersen dør, 72 år gammel 2003: JM Værktøj på Ormhøjgårdsvej i Horsens købes 2005: Navneskifte til Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik A/S 2006: Claus Pedersen medejer 2007: Alt samlet på Smedebakken. Ved årsskiftet er der 48 på lønningslisten, blandt dem stifterens kone Inga Pedersen. 2004: kvm byggeri på Smedebakken. Maskinafdelingen og JM Værktøj flyttes hertil. Jordopkøb på yderligere kvm Fra 25 års jubilæet Frank Elkjær, nuv. bestyrelsesmedlem, overrækker blomster til Vagn Pedersen (t.h.) VAGN PEDERSEN 11

12 En god arbejds- og læreplads Værkfører Lars Henningsen blev ansat Her står han som ung maskinarbejder ved flammeskæreren o Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik har et godt ry som arbejdsplads. Er man først kommet ind, bliver man som regel hængende. Nogle gør det i 40 år eller mere (se artikel om Svend Erik Nielsen). Værkfører Lars Henningsen har været med siden 1978 og var en af firmaets første maskinarbejdere, idet han dog også deltog i VVS-arbejde. Han har oplevet den lille smedevirksomhed udvikle sig var han operatør på flammeskæreren. Mod slutningen af årtiet blev han arbejdsleder. Det er gået stærkt med virksomheden, og det går stærkt i dagligdagen. Jeg nyder at være med og nyder mit arbejde, og jeg synes selv, jeg har fulgt med udviklingen. Men jeg savner af og til håndværket og synes, det er rart at gå ind og lave lidt praktisk arbejde, når det brænder på i produktionen. Klejnsmed Claus Hansen er en ansat, som havde været væk i over 13 år, men derefter vendte tilbage. I mellemtiden havde han bl.a. virket som faglærer inden for jern og metal. Jeg følte det, som om jeg kom hjem, fortæller han. Vi har altid haft et godt arbejdsmiljø vi ansatte imellem og mellem os og ledelsen. Trods årene var det på mange måder som før. De gamle værdier var bevaret. Men jeg kunne også se, at virksomheden har været i konstant udvikling, så maskinpark, værktøjer og fremgangsmåder absolut følger med tiden, og det faglige niveau er helt i top. Claus Hansen havde arbejdet i Hatting i knap tre år, da han i 1994 blev sendt på svejsekursus på AMU-centret. Under kurset blev han af centret opfordret til at søge en ledig lærerstilling. Jeg skulle undervise på svejsekurser, overvejende ved efteruddannelse som det kursus jeg selv Claus Hansen vendte tilbage til firmaet efter mere end 13 år som at komme hjem 12 Kreativitet udspringer af kreativ kompetence

13 var på. Kunne jeg sige andet end ja? fortæller Claus Hansen, som blev udlært i Gennem ni år var han glad og tilfreds som faglærer. På grund af konens arbejde som sygeplejerske flyttede de til Grønland for en toårig periode, mens han havde orlov fra sin lærerstilling. Parret vendte tilbage på det tidspunkt, da AMU-centret og Teknisk Skole var ved at blive slået sammen som første led i flere fusioner. Nu var der lærere nok i staben til at undervise på efteruddannelse, og Claus Hansens fremtidige arbejde skulle være undervisning af lærlinge. Det var ikke så tillokkende. Han sagde til sidst op, og 1. januar 2008 blev han igen ansat i Hatting. Udover at arbejde som smed skal han hjælpe med til sikre, at kollegernes færdigheder stadig holdes ajour. Jeg føler mig så heldig, at jeg har kunnet vende tilbage til smedearbejdet og til min gamle arbejdsplads, siger han. Søren Schmidt-Sørensen, voksenlærling en dyb glæde ved håndværksarbejde Dén stump har jeg lavet! Søren Schmidt-Sørensen: Bogstavelig talt fra første dag har jeg følt mig velkommen. På min anden arbejdsdag var der tre, som sagde Hej, Søren. Det har jeg ikke oplevet på samme måde andre steder. Han er i voksenlære som industritekniker i firmaets værktøjsafdeling efter at have prøvet mange ting. Men aldrig prøvet at føle en tilsvarende tilfredshed med sit arbejde som nu! Jeg har blandt andet været bankmand, salgskonsulent og buschauffør. Tidligere har jeg højst kunnet levere et stykke papir som resultat af en dags arbejde. Her kan jeg pege på en stump og sige, at dén har jeg lavet. Jeg har fundet en dyb glæde ved håndværksar- bejde, fortæller han. Tænkepause og så i lære Mere end 30 år skiller Søren Schmidt- Sørensen og firmaets anden lærling Jeppe Rønn, der er i lære som klejnsmed. Jeg valgte at blive smed for at kunne lave noget med hænderne. VAGN PEDERSEN 13

14 ... en god arbejds- og læreplads Egentlig skulle jeg have været i gymnasiet, men jeg havde ikke lyst til bare at sidde på min ende, fortæller Jeppe. For at få en tænkepause tog jeg på Springbrættet på Vitus Bering i Horsens. Her arbejdede jeg med metal og kunne godt indstille en svejseflamme, da jeg kom i 14 dages praktik her. Det var et godt praktiksted og et godt sted at være i lære. Bygge videre på faglig uddannelse Jonas Abrahamsen er jævnaldrende med Jeppe. Jonas går formelt som arbejdsdreng, men i praksis arbejder han som en lærling. Det er absolut meningsfyldt, hvad jeg laver, og jeg er glad for at være et sted, hvor alle kender alle og har det godt med hinanden. Jonas vil i lære som industritekniker og drømmer om bagefter at læse videre til automatiktekniker. Som industritekniker ved man, hvordan maskinerne er opbygget og virker. Det er nyttigt, når man senere skal lave fejlfinding, forklarer han. En faglig uddannelse og ikke mindst mu- ligheden for at kunne bygge videre på den tiltaler ham. Han forlangte meget Som nabo til Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik på Smedebakken i Hatting finder vi entreprenør Eigil Fynbo. Han var i sin tid Vagn Pedersens anden lærling, udlært I 1966 sprang han fra smede- og VVSfaget til entreprenørbranchen. Da flammeskæreafdelingen flyttede til Smedebakken i 1997, blev Eigil Fynbo nabo til sin gamle læreplads, som han stadig omfatter med varme følelser. Man kunne godt blive lidt irriteret på Vagn Pedersen. Han forlangte meget. Han var altid selv i gang, og det skulle vi andre også være. Somme tider kunne han være strid dét sagde jeg også til ham ved hans 25 års jubilæum. Men hans indstilling var jo den helt rigtige. Det var den, han sendte os videre med, og den, som stadig lever i virksomheden og sikrer dens fortsatte udvikling. Jonas Abrahamsen alle kender alle og har det godt med hinanden 14 Kreativitet udspringer af kreativ kompetence

15 En ny smed i Hatting 1958 Storegade 18 i Hatting. Her startede det hele i Den gamle værkstedsbygning findes stadig og kan skimtes t.h. Ca. 300 husstande samt to smede, tre købmænd, en brugs, en bager med fabrikation af tvebakker, vandværk, frysehus, mejeri, mostfabrik. Og på vejen ind mod Horsens Bygholm Landbrugsskole, bygget Det er den korte beskrivelse af stationsbyen Hatting, hvor Vagn Pedersen sammen med sin kone Inga i 1958 startede VVS- og smedemesterforretning ved at købe den ene smedeforretning på adressen Storegade 18. Denne smed var gået konkurs. Den anden smed var grovsmed, så der var ingen konkurrence for Vagn Pedersen, som var udlært i rør og blik. Inga kendte også til fagområdet, dog fra et andet ståsted. Hun var kontoruddannet hos grossistfirmaet Chr. Lauritzen senere S.C. Sørensen og senere endnu Brdr. Dahl. Mens firmaet også omfattede en butik, tog hun sig af den og desuden af regnskab og bogholderi, hvilket hun gjorde frem til Desuden passede Inga Pedersen familien og hjemmet. Parret fik i årene fire børn. Så døgnet havde ikke mange ledige timer Hatting havde et stort opland, og landmændene sørgede for håndværkernes og butikkernes omsætning. På gårdene og et par år senere også i Hattings huse - skulle der laves centralvarmeanlæg. Det gav et godt omsætningsgrundlag. Hertil kom andet forefaldende smede- og VVS-arbejde. Vagn Pedersen købte sin første bil, en meget gammel åben Austin, som dog hurtigt blev udskiftet med en Morris 1000 efter at have tabt et hjul et par gange Snart kunne Vagn Pedersen ansætte den første lærling, Hans Hansen, som senere etablerede sig i Løsning og som i 1989 kunne overtage Vagn Pedersens VVS-afdeling, da denne blev solgt fra. Vagn Pedersen tog sig også af en række løse arbejdsopgaver. Han stod for driften af vandværket, samt skiftede pærer i gadelam- Vagn Pedersen byggede i 1954 Storegade 39, Hattings første selvbyggerhus. Naturligvis med centralvarme! VAGN PEDERSEN 15

16 ... en ny smed i Hatting 1958 Gang i byggeriet I 1950 erne begyndte husbyggeriet så småt i Hatting. Inga og Vagn Pedersen havde i 1954, tre år efter de var blevet gift, været selvbyggere med Storegade 39. Frem mod slutningen af 1950 erne blev der bygget flere enfamiliehuse. Fra begyndelsen 1960 erne kom der mere gang i Hatting-Torsted Kommune med større udstykninger af enfamiliehuse i bl.a. Hatting. Vagn Pedersen fik smede- og VVS-arbejdet i de fleste af disse nybyggerier foruden løbende opgaver hos private samt på kommuneskole, alderdomshjem og landbrugsskole. Naturgas-udstilling i Hatting Forsamlingshus 1982 perne. Han og Inga solgte cykler og el-artikler fra forretningen, de havde gasdepot, og hos dem kunne man leje et par store Ferm vaskemaskiner på transportvogne. Inga og Vagn Pedersen var arbejdsomme og havde øje for mulighederne. Da frysehuset først i 1960 erne blev nedlagt, holdt de en salgsmesse med kummefrysere i forsamlingshuset. Bageren Rasmus Hansen bød på tvebakker med smør og inde bag en papskillevæg holdt sognerådet samtidig møde! VVS-arbejde - lodning af nedløbsrør i begyndelsen af 1980 erne 16 Kreativitet udspringer af kreativ kompetence

17 Transporten af den kæmpe ovn, som bager Rasmus Hansen købte i 1958, var et tilløbsstykke Da naturgassen fra 1982 kom til byen, deltog firmaet igen i en salgsudstilling i forsamlingshuset. Samtidig åbnede de en naturgasbutik i den tidligere købmandsbutik Storegade 25, som de havde købt nogle år tidligere. Samarbejde med bageren fra 1958 Bageren og smeden var genboer, og de to mænd fandt allerede i 1958 sammen i et frugtbart samarbejde, som udviklede begge forretninger. Rasmus Hansen, der var startet som almindelig landsbybager i 1947, havde allerede gang i en større produktion af tvebakker, men dette år købte han en kæmpe ovn til denne produktion. Vagn Pedersen hjalp ham med at industrialisere produktionen i et løbende samarbejde. Ved køkkenbordet i sene nattetimer fandt de i fællesskab frem til transportører og øvrige maskiner til at automatisere produktionen. Eller Vagn Pedersen sad alene og tegnede og regnede, til klokken måske var 4, hvorefter han mødte på værkstedet kl. 7. Ved siden af specialopgaverne kom alt andet smede- og VVS-arbejde på bageriet. Så mens Hatting Bageri voksede, gjorde firmaet Smedemester Vagn Pedersen det også. Omkring 1965 flyttede bageriet til nyopførte fabriksbygninger på Overholm i Hatting, og i 1969 flyttede smedeforretningen ind i en del af de gamle bageribygninger. Hatting Bageri fik svenske ejere i 1990 erne. De senere år har Vagn Pedersen Værktøjsog Maskinforretning igen fået Lantmännen Unibake som er navnet i dag ind i kundeporteføljen med service og reparation på virksomhedens produktionsapparat. Et hjørne af Hatting Bageris maskinpark, fremstillet af Vagn Pedersen VAGN PEDERSEN 17

18 Blikkenslager med teknisk snilde jubilæum hos Vagn Pedersen Værktøjs- og Maskinfabrik. Samme år blev han belønnet med den kongelige belønningsmedalje. Og grænser har der ikke været for jubilaren, hverken fagligt eller geografisk. I kraft af teknisk snilde og evne til at lære nyt blev Svend Erik Nielsen, som oprindelig var uddannet bliktud, først i 1990 erne firmaets globale rejsemontør i opstilling og ombygning af maskiner især inden for emballage. I var han således udstationeret i Tyskland, og i 1993 i Brasilien og Venezuela. Svend Erik Nielsen var udlånt til Horsensvirksomheden Schur, som i disse år havde en position på verdensmarkedet med maskiner til extrudering af krympefolie til fødevarer. Jeg havde lært tysk på aftenskole, og det var alt. Men det gik udmærket alligevel, smiler Svend Erik Nielsen, efter sit jubilæum har fortsat på nedsat tid på fabrikken. Her arbej- Svend Erik Nielsen, udlært blikkenslager, selvlært smed m.v. i begyndelsen af 1990 erne firmaets globale rejsemontør Hos Vagn Pedersen i Hatting de har en mand, der er ingen grænser for hvad han kan, lød det i en hyldestsang til Svend Erik Nielsen, da han i marts 2006 fejrede sit 40 års 18 Kreativitet udspringer af kreativ kompetence

19 der han mest som industriblikkenslager, men tager sig også af forefaldende smedeopgaver. Efter syv års skolegang kun med undervisning tre dage om ugen kom han ud at tjene som 14-årig, men i modsætning til mange andre af sine jævnaldrende kom han herefter i lære. Det var i et blikkenslagerfirma i Børkop. Efter værnepligt kom han tilbage til sit gamle firma og blev så som 23-årig fyret for første og eneste gang i sit liv. Han kom til Vagn Pedersen i Hatting som blikkenslager. En anden af kunderne hos Vagn Pedersen Maskinfabrik A/S var Arklow i Vinding. Denne virksomhed laver vaskeanlæg til lastvogne, busser og tog. Som udlånt til Arklow var Svend Erik Nielsen i 1993 i Drammen i Norge, hvor et togvaskeanlæg skulle ændres. Fra midten af 1990 erne var han tilbage på værkstedet i Hatting. Og i 2006 kunne han med rette modtage sin belønningsmedalje for en lang og tro tjeneste, der er fortsat dog med nedsat arbejdstid. Teknisk snilde Efter nogle år kom han over i ventilationsdelen af faget. Da han en dag var ude hos en af Vagn Pedersens kunder, spurgte en værkfører: Kan du ikke lige reparere den maskine? Det kunne Svend Erik Nielsen godt. Jeg har altid haft teknisk snilde, konstaterer han. Så efterhånden arbejdede han ikke bare med blik, rør og ventilation, men også med reparation af, og opsætning af maskiner. Han blev på et tidspunkt fast udlånt montør til Schur, hvor han enten arbejdede på fabrikken i Horsens eller blev sendt ud i verden som montør. VAGN PEDERSEN 19

20 VAGN PEDERSEN Smedebakken 12, Hatting 8700 Horsens Tlf Fax Alt kan lade sig gøre Besøg hjemmesiden, der fortæller udførligt om vore kompetencer og indeholder en opdateret fortegnelse over maskiner og værktøjer 20 Kreativitet udspringer af kreativ kompetence