MARTS Treklang får vindteknologien helt op i gear. Vindmøller i verdensklasse. Testcenter i superligaen. Udvikling og kvalitet går hånd i hånd

Transkript

1 # 04 MARTS 2015 Treklang får vindteknologien helt op i gear Vindmøller i verdensklasse Testcenter i superligaen Udvikling og kvalitet går hånd i hånd

2 LOOKOUT # 04 MARTS 2015 UDGIVER LINDØ port of ODENSE Odense Havn Noatunvej Odense C /04 Lindø Industripark A/S Kystvejen Munkebo ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Adm. direktør Carsten Aa REDAKTION Chef for salg, udlejning & kommunikation Susanne Willers suwi@lindo.dk Administrativ koordinator Charlotte Wittenberg cw@lindo.dk TRYK OAB-Tryk ApS 5250 Odense SV OPLAG danske 600 engelske Eftertryk tilladt med angivelse af kilde UPDATE Udkommer 4 gange om året FORSIDEFOTO LORC Testcenter på Lindø i gang med at teste en nacelle for Vestas Foto: LORC /12 /16 /14 /19 INDHOLD Treklang får vindteknologien helt op i gear /04 Et fyrtårn for grøn energi /08 Vindmøller i verdensklasse /10 Udvikling og kvalitet går hånd i hånd /14 Testcenter i superligaen /16 LINDØ port of ODENSE i vækst /18 EWEA OFFSHORE 2015 /19 2 LOOKOUT / MARTS 2015

3 KLOGE HOVEDER OG KLOGE HÆNDER P å Lindø har vi en stolt tradition; der tænkes unikke tanker, og der udføres excellent arbejde. Dengang A.P. Møller - Mærsk byggede skibe på Lindø var nytænkning og banebrydende produktionsteknologi i høj sædet, og nogle af verdens største og mest effektive skibe sejlede ud på verdenshavene herfra tænkt af kloge hoveder og udført af kloge hænder. I dag er Lindø et industriområde for 82 virksomheder, som alle på den ene eller anden måde er tilknyttet den maritime industri eller offshore-vindmølleindustrien, men vi har det til fælles med fortiden, at der fortsat tænkes unikke tanker og udføres excellent arbejde. Og mere end nogensinde skal vi i Danmark holde fokus på den uundværlige kombination af de to. I dette nummer af LOOKOUT har vi valgt at fokusere på nogle af de aktuelle aktiviteter på Lindø, der repræsenterer dette stærke bånd mellem forskning, udvikling og eksekvering. I artiklerne kan man denne gang læse om virksomheder som MHI Vestas, der nu er klar til at igangsætte serieproduktion af en helt nyudviklet offshore vindmøllenacelle, og man kan læse om en lille ingeniørvirksomhed i stærk vækst, der har held med at præsentere deres unikke tanker og koncepter for de store aktører i vindmøllebranchen. Desuden bringer vi en artikel om LORC s to nye testcentre, der vil stå klar i Nogle virksomheder er primært udviklende, mens andre har fokus på eksekvering men alle er nødt til at tænke nye tanker med fokus på effektivitet og kvalitet, både når hovedet og hånden arbejder. Vi har nationalt meget fokus på det innovative, ofte med en vinkel i retning af hovedets arbejde. Men er der ingen kompetente ja ligefrem excellente hænder tilbage, vil mange unikke ideer aldrig se dagens lys. Så derfor; lad os få stoltheden tilbage i de praktiske fag, så hoveder og hænder kan udvikles i fælles takt. Som vi tidligere har meldt ud, vil vi i det kommende efterår åbne for de første lærlinge i Lindø Praktik Center, en fælles indsats mellem LINDØ port of ODENSE, Syddansk Erhvervsskole, Dansk Metal og en række virksomheder på Lindø. En lærling per virksomhed kan være en udfordring nogle steder, så Lindø Praktik Center vil koordinere indsatsen, så flere virksomheder kan dele én lærling. En gevinst for virksomhederne, som får en andel de kan håndtere, en gevinst for de unge mennesker, som får en bredere uddannelse, og ikke mindst en gevinst for samfundet, som får bedre rustede svende ud på arbejdsmarkedet. Alle vinder, når vi fokuserer på hoveder og hænder i kombination, så nyd historierne om de kloge hoveder på Lindø og læg mærke til, hvor meget fokus der også ligger i den excellente eksekvering. Rigtig god læselyst! Carsten Aa MARTS 2015 / LOOKOUT 3

4 VIN På testcentret Østerild i Thy i Thisted kommune kan man teste verdens højeste vindmøller på op til 250 meter til vingespids og kapaciteter på 16 MW med tilhørende infrastruktur. Et samarbejde mellem forskning, industri og samfund. I vindmølleindustrien handler det om innovation hver eneste dag. Og selv om dansk vindkraft er førende i verden Vestas og Siemens Wind Power er nu placeret som nummer et og to på verdensranglisten så er der ingen, der hviler på laurbærrene. Positionen kan og skal fastholdes. Tekst: Finn Bruun / Foto: Thisted Kommune 4 LOOKOUT / MARTS 2015

5 Samarbejder om stabil vindkraft til lavere pris: TREKLANG FÅR DTEKNOLOGIEN HELT OP I GEAR MARTS 2015 / LOOKOUT 5

6 Jan Hylleberg, adm. direktør, Vindmølleindu strien: Innovation hver eneste dag og samspil mellem udvikling og produktion. Den bærende ide er således et tæt og hurtigt samspil mellem forskning, udvikling og produktion. Og vindmølleindustrien er ikke i tvivl om, at dansk vindkraft nok skal klare sig i det internationale kapløb: Vi kan sagtens konkurrere, fastslår adm. direktør i Vindmølleforeningen, Jan Hylleberg, og fremhæver, at teknologiudviklingen på vind i meget stort omfang bliver drevet af danske virksomheder og danske testfaciliteter: LORC på Lindø er jo et godt eksempel på, at vi er førende også på storskalatest og demonstration. Et andet eksempel er i Østerild i Nordjylland. Det er begge faciliteter, som er state of the art i forhold til, hvad vi ellers kan finde i verden, siger han og kalder dem konkrete eksempler på, hvad der skal til for at fastholde den førerposition, vi har. Og meget tyder på, at det går den rigtige vej med dansk vindkraft og vedvarende energi i det hele taget. Dels bekræfter tallene fra sidste år, at vindkraften vokser, og dels betyder geopolitiske forhold som usikkerheden om den russiske gas, at alternativer som vindkraft kommer endnu klarere i fokus. Horns Rev 3 Senest har det vakt opsigt, at udbuddet på den kommende danske havvindmøllepark Horns Rev 3 blev vundet på en pris, der ligger klart lavere end hidtil her set, og som vil gøre den til den billigste i Europa. Svenske Vattenfall vandt udbuddet med en pris på 77 øre pr. kwh (baseret på vindmøller på mellem 6 og 8 MW), hvilket er 32 procent billigere end for den senest etablerede danske havvindmøllepark. Lavere priser og øget effektivitet er netop, hvad vindmøllebranchen fremhæver som resultat af den stadige teknologiudvikling: Teknologien bliver udviklet hver eneste dag til at blive mere pålidelig og effektiv og dermed i stand til at sikre en billigere strøm, lyder det fra vindmølleindustrien. Når dansk vindkraft har kunnet fastholde sin stærke position gennem årene skyldes det ikke mindst forskning og innovation. Produkterne ligger på et højt niveau, og de danske universiteter har været førende i mange år på dette område. Tre ting ad gangen Det handler for den danske vindmøllebranche om at tage tre skridt ad gangen for at sikre udvikling og investering i teknologiudvikling og fastholde de eksisterende virksomheder: Det er fortsat forskning og udvikling med test og demonstration kombineret med en fortsat markedsudvikling samtidig med, at vi kan opretholde produktion i Danmark til det globale marked, fremhæver Jan Hylleberg og uddyber: Det er helt afgørende, at vi er i stand til at fastholde produktion i Danmark. Ellers er der risiko for, at teknologiudviklingen over tid flytter, eftersom det er meget vigtigt for virksomhederne, at der er en tæt relation mellem forskning/udvikling og produktionsdelen. Samspillet mellem de to områder sikrer en fortsat og hurtig teknologiudvikling. Og det er jo her hele konkurrencen står i vind: Det er på teknologiudviklingen, så vi i morgen får en billigere kwh end den vi får i dag en teknologiudvikling koblet sammen med, at vi kan opretholde produktion i Danmark af ny teknologi. I dag vurderer branchen, at Danmark har alle de kompetencer, der skal til for at udvikle den relevante teknologi og som har bragt den op på det nuværende niveau. Der er behov for at sikre, at vi har det nødvendige antal ingeniører, smede og maskinmestre. Men det er tænkt ind i den samlede strategi, der skal til for at fastholde vores førerposition. Det er jo sådan i dag, at en kinesisk ingeniør er lige så dyr, som en dansk ingeniør, så den konkurrence kan vi sagtens klare os i. Industrieventyr I Danmarks Rederiforening ser adm. direktør Anne H. Steffensen vindmøllesatsningen på Horns Rev 3 som et godt eksempel på samarbejde: De nye havvindmøller skaber vækst og mere end arbejdspladser i nogle af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Rederibranchen og vindmøllebranchen i Danmark har meget til fælles. Begge er eksempler på industrieventyr med særdeles stor betydning for Danmark, hvad angår beskæftigelse, vækst, eksport og valutaindtjening. Begge har unikke positioner på verdensmarkedet og udbyder eftertragtede services og produkter, siger hun. Anne H. Steffensen, adm. direktør Danmarks Rederiforening: Rederier og vindmøllebranchen er blandt de vigtigste eksporterhverv. 6 LOOKOUT / MARTS 2015

7 Lav pris og teknologi Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen er glad for at det at lykkedes at få så godt et bud på Horns Rev 3: Den lave pris skyldes i høj grad teknologiudvikling i hele vindmølleindustrien kombineret med en meget vellykket udbudsproces, siger han og tilføjer: Prisen er ikke bare god for Danmark, men også for den internationale grønne omstilling. Det generelle prisfald i markedet for vindstrøm betyder, at havvind nu er godt på vej til at blive et konkurrencedygtigt alternativ til traditionelle fossile energikilder. Rasmus Helveg Petersen, Klima-, energi- og bygningsminister: Den lave pris skyldes teknologiudvikling i hele vindmølleindustrien og vellykket udbud. Større møller og længere vinger Men vindmøller er ikke bare vindmøller. Der er havmøller og landmøller. Der er fremtidige løsninger med og uden gear, og der er store vindmøller og rigtig store vindmøller. Jan Hylleberg venter at se forskellige teknologiske løsninger. Både den gearbaserede og den gearløse mølle i det fremtidige marked. Og så vil vi hele tiden se større møller i forhold til kapaciteten. Nu ligger vi jo på 6-8 MW, og jeg tror, at vi inden for de kommende år vil se endnu større møller. Selv om der aktuelt har været talt meget om havvindmøllerne, peger branchen dog på, at den teknologiske udvikling i de senere år specielt i forhold til landmøllerne meget har handlet om arbejdet med større rotorer altså længere vinger så man kan tage mere energi ud af vinden de steder, hvor der ikke er så meget vind. Vi ser teknologiudvikling på flere fronter, men baseret på forskellige platforme både den gearløse og den gearbaserede mølle. Teknologien bliver udviklet hver eneste dag til at blive mere pålidelig og effektiv og dermed i stand til at sikre en billigere strøm, siger Jan Hylleberg. u Fart på verdensmarkedet I Danmark blev der i 2014 på land opstillet 37 store vindmøller og 56 husstandsmøller på tilsammen 106 MW, og det er en skuffelse for branchen, som lægger vægt på, at landvind er billigst. Tallet er især et dyk i forhold til 2013, som med 345 MW dog var atypisk, fordi tallet var præget af støtteordning, som udløb. I 2012 blev der opstillet 171 MW. Mange kommuner afventer dog en helbredsrapport omkring vindmøller, før de sætter gang i opstillingen. Ifølge Energinet.dk er der plads til MW ny vindmøllekapacitet på land herhjemme frem til Internationalt var der i 2014 stor vækst i vindkapaciteten, hvor tilgangen var på 51 GW svarende til en stigning på 44 procent. Og i Europa har vindenergien i 2014 overhalet kul og gas, idet 43,7 procent af ny-installationerne er vindbaseret, således at 10 procent af EU s elforbrug dækkes af vindenergi. EU s nye grænseoverskridende energisamarbejde Energy Union ventes at øge efterspørgslen på vedvarende energi: Vind i nord og sol i syd. Vedvarende energi tegner sig i Europa for en samlet omsætning på næsten 1 billion kr. (1.000 milliarder) og beskæftiger en million mennesker, samtidig med at investeringsbehovet frem mod 2020 er opgjort til så stort et tal som omkring 7 billioner kroner. Den globale elproduktion på vind forventes at stige med 8 procent om året fra 2011 til 2035, og vil dermed vokse fra at udgøre knap 2 procent til at udgøre 7,5 procent af den globale produktion. Danmark er med sine styrkeposition inden for vindenergi godt positioneret til at tage en del af denne vækst, vurderer Dansk Energi. Tal fra DI Energi og Dansk Energi viser, at job og en femtedel af den danske vareeksport stammer fra energieksporten. MARTS 2015 / LOOKOUT 7

8 Test af store vindmøller i Østerild en attraktion: ET FYRTÅRN FOR GRØN ENERGI Tekst: Finn Bruun Foto: DTU Vindenergi Borgmesteren i Thisted, Lene Kjelgaard Jensen, har aldrig fortrudt kommunens støtte til etableringen af Østerild Nationale Testcenter for store vindmøller, selv om byrådet kom under hårdt pres af protesterende. I dag er testcentret med verdens største vindmøller en turistattraktion. Vindmølletestcentret i Østerild Klitplantage skal være med til at fastholde den danske førerposition inden for vindmølleteknologi. Centret drives af DTU Vindenergi. 8 LOOKOUT / MARTS 2015

9 G rundlaget for at byde ind i 2010 og for den politiske opbakning er kommunens klart grønne profil, og testcentret er et fyrtårn for den strategi. Centret har stor attraktionsværdi, når man sætter landets højeste vindmøller op i området, og industrien åbner, og der bliver fortalt alt om, hvad det er man tester på. Den slags har stor interesse og understøtter samtidig klart vores strategi, siger borgmester Lene Kjelgaard Jensen. Thisted kommune, som arealmæssigt er en af landets største, betegner sig som Danmarks førende klimakommune inden for vedvarende energi. Borgmesteren glæder sig over, at testcentret ikke alene understøtter den lokale grønne strategi og skaber arbejdspladser, men også er med til at sikre den fortsatte udvikling af hele vindmølleteknologien på dansk grund. Den zone vi elsker Østerild testcenter med tilhørende forskning på højt niveau drives af DTU, der som teknisk universitet er udpeget af loven til at stå for testcentret, der opererer i tæt samarbejde med industrien og de virksomheder, som tester. Sektionsleder DTU Vindenergi, Poul Hummelshøj siger: Vi har faciliteret og implementeret testcentret. Og det er netop den zone, som vi på DTU vindenergi elsker at arbejde i, nemlig i feltet mellem samfundets interesser og industrien og få det hele til at gå op i en højere enhed til alles fælles bedste. Sektionsleder DTU Vindenergi, Poul Hummelshøj Således skal vi få det til at fungere med den forskning, der er her, og den tekniske viden vi har sammen med det kendskab, der er til vindmølleteknologi, så vi kan understøtte industrien og de arbejdspladser, der ligger heri. Poul Hummelshøj oplyser, at alle syv stande på Østerild i dag er udlejet eller ejet af nogen, så der kommer møller på samtlige syv teststande. Det er, som vi havde håbet, og der er lejekontrakter for mange år ud i fremtiden. Vores fokus nu er at få de næste møller op og få det hele til at fungere i samspil med firmaerne, så vi kan få prøvet prototypemøllerne, siger han. Der er ingen andre steder i verden, hvor man kan få testet møller, der er op til 250 meter til vingespids nogenlunde det samme som højden på Storebæltsbroens pyloner og hvor infrastruktur og adgangsforhold er på plads. To års levetid for møllerne Det er prototyper som testes på Østerild: Vi venter, at de i gennemsnit står der i ca. to år. Så kommer den næste. Det giver en levetid på et par år, før de skal i 0-serie produktion og derefter i serieproduktion og sælges i stort tal. Det er fødekæden. Prototypemøllen er typisk den første mølle, der nogensinde bliver samlet af en ny model. Så når man laver nr. 1, er det her den kan blive prøvet af. Testene bruges bl.a. til at måle dens effekt, belastningerne og hvad den kan klare. Det er også det grundlag, der bliver brugt til de godkendelser, som møllerne skal have, før de får lov at komme ud verden, siger Poul Hummelshøj og fortsætter: 250 meter er den øvre grænse, som vi har tilladelser til. Centret er designet til, at hver enkelt mølle kan blive på 16 MW i effekt. Den største nu er på 8 MW fra MHI Vestas. El-siden er designet til syv møller, der hver især kan blive 16 MW store. De 16 megawatt, svarer til elforbruget i husstande, så når testcentret er fuldt udbygget, vil der kunne produceres strøm nok til at dække omkring husstandes elforbrug. Naturgenopretning Lene Kjelgaard Jensen oplever, at stemningen omkring Østerild testcenter er vendt: Man må sige, at det jo er blevet en attraktion både i forhold til dem, som ser på den naturgenopretning, som testcentret har medført, og når det gælder udviklingen inden for vindmølleindustrien: Her kan man se de møller, der er stillet op og som testes. Og det er verdens største vindmøller, fremhæver borgmesteren. Derfor blev det Østerild Det Nationale Testcenter For Vindmøller i Østerild i Thy blev indviet i oktober 2012 for at fastholde den danske førerposition inden for vindenergi. Centret skal medvirke til at opfylde regeringens erklærede mål om, at 50 procent af Danmarks elektricitetsforbrug i 2020 skal dækkes af strøm fra vindmøller, og derfor er der brug for kraftigere møller. For at klare konkurrencen skal møllerne kunne afprøves i fuld skala under optimale betingelser og med dokumentation. På forhånd var der mange krav til placeringen af testcentret. Østerild Klitplantage i Thy blev valgt som det bedste sted fordi: Middelvindhastigheden skulle være mindst 8 meter i sekundet i 100 meters højde samtidig med, at området skulle ligge uden for EF-fuglebeskyttelsesområder og have en afstand til beboelse på mindst 1000 meter. Arealet skulle efter DTU s og vindmølleindustriens ønsker være på mindst 346 ha. Der skal være et særligt vindfelt omkring møllerne, så det var nødvendigt at fælde 245 hektar af Østerild Klitplantage. I stedet plantes 393 hektar ny skov andre steder i Danmark. Samtidig skaber Naturstyrelsen nye vådområder og klithede på selve testcentret, og på testcentret forskes der også i, hvordan store vindmøller påvirker naturen. u MARTS 2015 / LOOKOUT 9

10 10 LOOKOUT / MARTS 2015

11 Tekst: Suzette Frovin Foto: MHI Vesta Offshore Wind VINDMØLLER I VERDENSKLASSE Verdens største vindmølle sættes i produktion i sommeren Den første ordre er på 32 møller, men håbet er, at MHI Vesta Offshore Wind over tid kan øge kapaciteten i Lindø Industripark. MARTS 2015 / LOOKOUT 11

12 Testen er vigtig for os, ligesom formontage af selve møllen, inden den skibes ud til vindmølleparken, er kritisk. Det handler om at undgå fejl og uregelmæssigheder i alle dele af processen. Derfor arbejder vi systematisk med kvalitetssikring i alle led af produktionen. Vi skal levere et produkt med en høj driftssikkerhed. Det er et konkurrenceparameter både for os og ikke mindst for kunden, som jo taber penge, hver gang en mølle står stille på grund af fejl, siger Henrik Jørgensen. At MHI Vestas Offshore Wind har slået sig ned i Lindø Industripark er langt fra tilfældigt. Industriparken tilbyder nemlig et dynamisk industrielt offshore-miljø, som er skræddersyet til produktion i verdensklasse. Henrik Jørgensen, fabrikschef på Lindø i MHI Vestas Offshore Wind I april 2014 indgik japanske Mitsubishi Heavy Industries og danske Vestas i et joint venture, som betyder, at virksomheden MHI Vestas Offshore Wind nu kan sætte verdens første 8 megawatt-mølle i egentlig serieproduktion. Det er DONG Energy, der har afgivet en ordre på 32 møller til en engelsk vindmøllepark. Nacellerne til møllerne produceres on site i den m 2 store produktionshal i Lindø Industripark. Produktionen sættes i gang til sommer. Med den nye mølle er vi helt klart first mover i markedet. Vi har været igennem en lang udviklingsperiode, og nu har vi et produkt, som opfylder vores egne stramme kvalitetskrav. Derfor er vi stolte af, at vi nu endelig kan sætte møllen i produktion, siger Henrik Jørgensen, fabrikschef på Lindø i MHI Vestas Offshore Wind. Forud for DONG Energys ordre er gået mere end et år med at teste den nye V164-nacelle, som udgør selve hjertet i supermøllen. Første prototype er blevet testet i Det nationale testcenter i Østerild. Siden har MHI Vestas Offshore Wind testet endnu en prototype i fabrikken. Et vellykket testforløb er afgørende, før nye møller sættes i produktion. Vi har behov for store faciliteter, hvor vi kan skabe et sammenhængende flow i produktionen. I Lindø Industripark har vi let adgang til massiv og specialiseret krandækning, og vejene er brede nok, til at vi let kan transportere komponenter rundt på området, siger Henrik Jørgensen. Beliggenheden betyder desuden, at virksomheden uden problemer kan modtage komponenter og skibe ud fra industriparken efterhånden, som nacellerne er klar til at blive transporteret til England, hvor møllerne samles. Når parken er etableret, vil de 32 møller kunne producere strøm til godt husstande. Indtil videre er der 75 ansatte i produktionshallen i Lindø Industripark. Henrik Jørgensen vurderer, at der kan blive brug for at ansætte flere medarbejdere, når produktionen kører på fuldt blus i løbet af sommeren De nuværende medarbejdere tæller både smede, elektrikere, teknikere, ingeniører og ufaglærte, og de fleste kommer fra lokalområdet, hvor mange allerede har erfaring med at arbejde med store enheder. Planen er, at produktionen med tiden skal øges i Lindø Industripark. Henrik Jørgensen ser gerne en forøgelse af kapaciteten. Derfor har virksomheden hele tiden fokus på, hvordan produktion, kvalitetssikring og udvikling kan gå hånd i hånd. u 12 LOOKOUT / MARTS 2015

13 Nacellen vindmøllens hjerte Verdens største offshorevindmølle syner måske ikke meget, når den en dag står på havet, men MHI Vesta Offshore Winds nye 8 megawatt-mølle er gigantisk. Alene nacellen, der skal serieproduceres i Lindø Industripark, vejer 390 tons. Nacellen er møllens maskinkammer og rummer blandt andet generator og gearkasse. Kassen måler 8 x 20 meter. Vingefanget på møllen er 164 m, og hver vinge vejer 34 tons. En enkelt mølle forventes at kunne producere strøm til ca hustande. Allerede inden møllen er sat i produktion har den høstet ros i branchen. V megawatt-møllen er blandt andet blevet fremhævet for sin såkaldte service ability, som betyder, at udgifter til reparation og vedligeholdelse kan holdes nede. Dermed sikres stabilitet i el-produktionen for kunden. MARTS 2015 / LOOKOUT 13

14 Tekst: Suzette Frovin Der er bordfodbold på programmet i frokostpausen hos Flindt Kristensen. Foto: Nils Lund Petersen UDVIKLING OG KVALITET Flindt Kristensen har specialiseret sig i løsninger til blandt andet offshore vindindustrien. Drømmen er ikke at blive større, men at levere de bedste løsninger til kunderne, der er strømmet til, siden virksomheden blev etableret i P å opfordring fra nogle af de store spillere inden for vedvarende energi, holdt ingeniørvirksomheden Flindt Kristensen i februar et 3-dages seminar for centrale medarbejdere hos blandt andet Vattenfall og den tyske energigigant E.ON. Når energiselskaberne skal på indkøb hos vindmølleproducenter, er det ofte en udfordring at stille de rigtige spørgsmål til fx møllernes specifikationer. Det stod ikke ligefrem i vores forretningsplan, at vi skulle holde tekniske seminarer for energiselskaberne, men det er et resultat af, at vi har satset benhårdt på at tiltrække de dygtigste folk inden for industrien, og derfor har vi i dag en specialiseret viden om vindmøllebranchen, som er interessant for energiselskaberne, siger Jesper Flindt, der er partner i Flindt Kristensen. Det er kun fire år siden, Jesper Flindt og Martin Kristensen besluttede sig for at starte deres egen ingeniørvirksomhed. I dag har de 12 ansatte og er på udkig efter to mere. Vi skal ikke være kæmpestore. Vores fordel er, at vi er agile. Vi kan både træde til med meget kort varsel og løse opgaver med korte deadlines, og vi kan indgå i større udviklingsopgaver. Vi har faste kunder, hvor vi i praksis fungerer som virksomhedens udviklingsafdeling, siger Jesper Flindt. Udvikling for vindindustrien Flindt Kristensen løfter opgaver for flere af de store virksomheder i Lindø Industripark, men de primære opgaver løser de for vindmølleindustrien. Senest har virksomhedens ingeniører udviklet en såkaldt bladeguided cranebasket, der gør vedligeholdelse og reparation af møllernes vinger mere enkelt og sikkert end tidligere. Plat- 14 LOOKOUT / MARTS 2015

15 Fleksibel platform monteret på en transition piece (TP) Foto: Nils Lund Petersen Bladeguided cranebasket. Foto: Flindt Kristensen GÅR HÅND I HÅND formen kan køre op og ned langs møllens vinger, og på den måde får teknikerne nem adgang til vingerne, samtidig med at de arbejder fra en stabil og sikret platform. Flindt Kristensen har desuden udviklet en fleksibel platform, der kan monteres på transition pieces (TP) i forbindelse med offshore reparationer og vedligeholdelse. Platformen betyder, at arbejdsområdet omkring TP udvides, så teknikerne har mere plads at arbejde på. Vi har specialiseret os i at lave det, der ikke allerede findes. Det betyder, at vores kunder typisk kommer til os med en ide eller et patent, som de gerne vil have omsat til en konkret løsning. Vi er en interessant samarbejdspartner på grund af den specialiserede high-end viden, vi kan tilbyde i kraft af vores medarbejdere, siger Jesper Flindt. Fokus på kvalitetssikring For virksomheden er det afgørende, at medarbejderne hele tiden kan veksle mellem tegnebræt og virkelighed. Produkterne skal ikke bare virke i en animeret model. Det handler ifølge Jesper Flindt også om at komme ud og få olie på hænderne. For det er først, når man står med en prototype eller et færdigt produkt, at det for alvor er muligt at vurdere, hvordan løsningen fungerer i praksis. Virksomheden arbejder desuden systematisk med dokumentation og certificering af deres løsninger hos blandt andet DNV GL, der et af verdens førende certificeringsorganer. Det overrasker måske nogen, at en mindre virksomhed som vores har en kvalitetschef, men vi vil ikke gå på kompromis med kvaliteten. Det er helt afgørende, at vores kunder kan stole på, at vi følger de rigtige procedurer og leverer løsninger, der lever op til internationale standarder, siger Jesper Flindt. Hjemme på Lindø Sidste år flyttede Flindt Kristensen fra et kontor i Odense C til kontoret i Lindø Industripark. Kontoret er allerede udvidet en gang, og pladsen begynder igen at være trang. Jesper Flindt er ikke i tvivl om, at flytningen har været god for forretningen. Det er meget inspirerende for os at være så tæt på offshore-miljøet. Vi har fået flere kunder, efter vi er flyttet ind i industriparken, fordi vi er tæt på, både når virksomhederne har akutte opgaver, der skal løses, og når de har brug for en specialiseret partner til at løse en udviklingsopgave. Jeg oplever, at vi er blevet langt mere dynamiske, fordi vi har vores daglige gang så tæt på flere kunder, siger Jesper Flindt. u MARTS 2015 / LOOKOUT 15

16 Direktør Torben Lorentzen, LORC, viser, hvor det nye testcenter skal ligge. Foto: Nils Lund Pedersen TESTCENTER I SUPERLIGAEN Tekst: Suzette Frovin I 2016 står to nye vindmølle-testcentre klar i Lindø Industripark. Dermed får vindmølleindustrien flere muligheder for at lave tests af møller i et kontrolleret miljø. Det betyder mere robuste møller og færre reparationer til gavn for både industrien og kunderne. Iden sydlige ende af Lindø Industripark åbnede den erhvervsdrivende fond LORC i 2014 et kvm stort testcenter, der er udviklet specielt til funktionstest af naceller. Næste år står endnu et ligeledes kvm stort testcenter klar til HALT-test af naceller, hvor vindmølleindustrien kan gennemføre såkaldte Highly Accelerated Life Tests. Det vil sige, at vindmølleproducenter kan lave tests af møllerne i et kontrolleret miljø og dermed få et værdifuldt indblik i, hvordan en mølle reagerer på fx forskellige og skiftende vindforhold over en længere periode. Det kontrollerede miljø giver mulighed for mere målrettede og effektive tests, end man normalt kan i fx Det Nationale Testcenter i Østerild i Nordjylland. Når det nye center står klar, får vi to unikke testcentre, der teknisk set vil være state of the art inden for vindmølletests i verden. Det nye center kan håndtere både de største møller, der er på markedet lige nu, og den næste generation af vindmøller, siger direktør i LORC, Torben Lorentzen. MHI Vestas er nu klar med deres hidtil største vindmølle, en 8 megawatt-mølle, som til sommer sættes i produktion i Lindø Industripark. Inden for en årrække er der forventninger om, Siemens vil være klar med en 10 megawatt-mølle. Kæmpe møller, som under de rette forhold vil kunne producere strøm til tusindvis af hustande. 16 LOOKOUT / MARTS 2015

17 De store møller placeres i vindmølleparker til havs. Det er både dyrt og tidskrævende at etablere og reparere møller til havs. Derfor er det en god investering for både producent og kunder, at møllerne er gennemtestet, inden de sejles ud på havet og fastgøres på tonstunge fundamenter. I det kommende testcenter kan vi som noget helt særligt tilbyde grid-simulering på et lukket el-net, hvor vi kan hæve og sænke frekvensen i nettet og samtidig teste, hvordan møllerne reagerer, hvis strømmen afbrydes i en kortere eller længere periode. Jo mindre følsomme møllerne er over for udsving, og jo hurtigere de kan komme til at køre igen efter et eventuelt nedbrud, jo bedre er det både for producenten og for kunden, siger Torben Lorentzen. Mekaniske test på strong floor med 4 meter høje reaction walls. Illustration: LORC Tests ned til -38 grader Sideløbende med etableringen af HALT -testcentret planlægger LORC et tredje testmiljø, der har fokus på test af mindre dele af møllen. Centret bygges i samarbejde med FORCE Technology et af landets store Godkendte Teknologisk Service (GTS) Institutter. Centret kombinerer mekaniske og klimatiske test. Det bliver således muligt at udsætte enkeltkomponenter for ekstreme temperaturudsving mellem -38 grader C og +60 grader C, ligesom man kan teste, hvordan stålstrukturerer reagerer på konstant påvirkning af saltvand, sådan som det gælder for havvindmøller. Med de tre centre kommer LORC til at ligge helt i front, når det gælder test af både store dele og mindre komponenter til vindmølleindustrien. Det handler dels om placeringen af centrene i Danmarks største offshore-industrimiljø og dels at centrene i skala overgår kapaciteten i de nuværende andre centre i Europa. For os handler det ikke kun om at give kunderne mulighed for at teste et enkelt parti møller, men også at vi kan opsamle viden, som bidrager til at videreudvikle teknologien og mekanikken i møllerne, så de kan producere mere strøm i længere tid. Når centrene står færdige, er vores mål at bidrage til at skabe et dynamisk udviklings- og forskningsmiljø inden for vedvarende energi, siger Torben Lorentzen. Som erhvervsdrivende fond skal LORC skabe rammer og momentum for, at industrien kan udvikle og styrke teknologien inden for offshore vedvarende energi. Foreløbigt har Vestas lejet sig ind i det eksisterende testcenter i 2½ år. Når de nye centre står klar, bliver der plads til, at flere producenter kan leje sig ind i LORC s faciliteter i kortere og længere perioder. De to nyeste centre under opbygning åbner efter planen i løbet u LORC s testbænk med en Vestas nacelle installeret. Foto: LORC MARTS 2015 / LOOKOUT 17

18 LINDØ port of ODENSE I VÆKST Øget omsætning og et flot resultat i 2014 betød også ansættelse af nye medarbejdere var et forrygende år med stor aktivitet inden for alle forretningsområder, og dette forventes at ville fortsætte. Det betød også, at LINDØ port of ODENSE måtte ansætte flere medarbejdere for at følge med. I det sidste halve år er der således ansat 11 nye medarbejdere, som kort præsenteres herunder. u Carsten Hansen startede 1. november som ejendomsservicetekniker. Carsten er 41 år og uddannet VVS/blikkenslager og kommer fra en lignende stilling ved IKEA. Max Pedersen er startet 1. januar 2015 som specialarbejder/kranfører i Løft & Transport Drift. Max er 54 år og kommer fra en stilling som specialarbejder/kranfører gennem vikarbureauet Jobinvest. Søren Henrik Andersen startede 1. november som specialarbejder/kranfører i Løft & Transport Drift. Søren er 38 år og kommer fra en stilling som faglærer på Søndersø Produktionshøjskole. Per Toft er startet 1. januar 2015 som specialarbejder/kranfører i Løft & Transport Drift. Per er 37 år og og kommer fra en stilling som specialarbejder/kranfører gennem vikarbureauet Jobinvest. Johnny F. Scharff startede 15. november 2014 som maskiningeniør i Løft & Transport Produktionsteknik. Johnny er 41 år og kommer fra en stilling som processupporter ved NOV Flexibles i Brasilien. Michael Bendtsen startede 1. februar 2015 som vedligeholdelsestekniker i Løft & Transport Vedligehold. Michael er 44 år og kommer fra en stilling som elektriker ved Caverion. Ole T. Sørensen startede 1. december 2014 som teknisk koordinator i Løft & Transport Drift. Ole er 55 år og kommer fra en stilling som planlægger ved NOV Flexibles. Stefan Rennebod starter 1. april 2015 som specialarbejder/kranfører i Løft & Transport Drift. Stefan er 38 år og kommer fra en stilling som produktionsmedarbejder/ kranfører ved Expan. Dani Sørensen startede 1. januar 2015 som bygningsingeniør i Bygninger & Faciliteter. Dani er 43 år og kommer fra en stilling som rådgivende ingeniør ved Grontmij A/S. Lars Planch Poulsen startede 1. januar 2015 som supervisor/projektleder i Løft & Transport Drift. Lars er 43 år og kommer fra en stilling som maskinmester ved SH Group. Civilingeniør Niels Kiersgaard starter 1. april 2015 som specialkonsulent inden for havne- og vandbygning. Niels får bl.a. ansvar for den kommende havneudvidelse på Terminal Nord, uddybning af sejlløb, udvidelse af spulefelt m.m. Niels er 47 år og kommer fra en stilling som markedschef, Havne- og vandbygning, ved Orbicon A/S. 18 LOOKOUT / MARTS 2015

19 LINDØ port of ODENSE udstillede igen på EWEA OFFSHORE messen, som denne gang blev afholdt i København. Deltagerantallet var stort besøgende fra 54 lande og der var megen interesse for faciliteterne på Lindø. MARTS 2015 / LOOKOUT 19

20 FACILITETER FOR OFFSHORE OG TUNG INDUSTRI LANGTIDS- OG PROJEKTLEJE, TUNGE LØFT OG TRANSPORT OP TIL 1000 TONS 6,4 mio. m 2 industri- og havneområde m 2 planlagt havneudvidelse med 1000 m kaj 4400 m kaj med krandækning International havn med op til 11 m dybde Store produktionshaller op til m 2 Store lagerarealer med stort udvidelsespotentiale Tørdok 90 x 315 m Løftekapacitet op til 1000 tons Intern transport op til 1000 tons Særtransporter op til 2000 tons Havnemobilkraner 60 og 150 tons Mandskabsfaciliteter op til 5000 pers. Møde- og konferencefaciliteter 2000 parkeringspladser Kontorer og værksteder Kantiner